Samling

Anthon   Frederiksen / Villy Olsvig   Upa- 2005-63-01 /  2005-72-01 / 2005-84-01 / 2005-8-01 / 2005-9-01

Ulloq 20 april 2005

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret gennem ydelse af tilskud at åbne mulighed for de ansøgere om efterskoleophold, som har fået afslag, således at flere kan opnå godkendelse til et efterskoleophold.

( Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for afsættelse af flere midler til efterskoleophold i årene 2006 og 2007 i betragtning af, at to årgange afgangsklasser forlader folkeskolen i 2008.

( Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret hæver tilskuddet til efterskolerne for årene 2008 og 2009.

( Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fjerne § 1, stk. 2 litra 7 samt § 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at tilskud til efterskoleophold ikke afhænger af elevens forventede faglige udbytte.

( Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at det efter nærmere objektive omstændigheder præciseres, at såfremt eleven vælger at afbryde efterskoleopholdet i utide, skal forældre eller værger selv betale returrejsen til Grønland.

( Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraatit)

 

 

Jeg har med interesse gennemgået landstingsmedlemmerne, Marie Fleischer, Ruth Heilmann, Astrid Fleischer og Ole Thorleifsens forslag og Kattusseqatigiit vil komme med følgende bemærkninger til forslaget:

 

Kattusseqatigiit støtter højnelse af uddannelserne, for sålænge Grønland får større og større selvstændighed og vi ønsker alle sammen at støtte at elever fra folkeskolen skal søge til uddannelsessteder og det må være en af de vigtigste målsætninger.

 

Da man behandlede pkt. 26, om at yde større bevillinger til uddannelsesstederne var der stor tilslutning til landsstyrets målsætning fra alle partier. Heri vil vi have en klar tilkendegivelse om man vil stoppe alle efterskoleophold. For i landsstyrets svarnotat var der ikke tilslutning til forslagstillerne.

 

Problemerne på efterskolerne kan måske være at der i 2003, som jeg også oplevede under min rejse til Danmark, var placeret over 10 elever på den samme efterskole.

 

Selvom jeg ikke ved om placerer så mange elever på en og samme efterskole og da der findes mange efterskoler i Danmark vil det vigtigste være at sikre sig, at man placerer så mange elever som muligt i så mange byer som muligt, for såvidt angår unge som ønsker at lære andre sprog, kultur osv.

 

Landstingsmedlem, Marie Fleischers forslag får ikke tilslutning fra Kattusseqatigiit, for det vil være ensidig at skulle lade kun få elever som stopper deres uddannelse til at betale for uddannelsen.

 

I mange uddannelsessteder oplever man større eller mindre at nogle elever stopper deres skoleophold, selvfølgelig er det i alles interesse i at forholdene skal være bedst muligt for alle parter, ikke mindst sammen med de forskellige instanser.

 

Kattusseqatigiit vil hermed opfordre til at sammenslutninger af de uddannelsessøgende, såsom KIK og DKIK afholder et seminar for at reducere antallet af de unge som stopper deres uddannelser.

 

Man bør give mulighed for at de ældste elever på folkeskolerne og som skal til at lede efter et uddannelsessted en chance for at det emne på skoleskemaen, for vi kan jo regne med at der på langt sigt vil betale sig at have et emne om arbejde og drøftelser fra grunden af.

 

For på den måde kan man sikre sig, at et samfund der får større og større selvstændighed får mange uddannede.

 

Men set i bakspejlet findes der desværre mange elever der har forladt folkeskolen på et meget tidligt tidspunkt og disse elever bliver der flere og flere af, bl.a. på grund af at der i nogle byer ikke findes kollegier.

 

Under vores behandling af pkt. 26 bør vi sikre os, at vi på det politiske plan og med henblik på at få de unge som har stoppet deres uddannelser til at gå videre med livet, at etablere forberedelsesskoler ude på kysten.

 

Mange af de unge har vi mistet og det er ønskeligt at man på politisk plan, ikke mindst fra landstingssalen, laver en klar og hensigtsmæssigt handlingsplan, så de unge som har forladt folkeskolen på et tidligt tidspunkt kan komme videre med deres liv. Det opfordrer Kattusseqatigiit til.

 

Med disse bemærkninger vil Kattusseqatigiit indstille at man, inden 2. behandlingen af forslaget, bliver givet videre til udvalgsbehandling.

 

Anthon   Frederiksen / Villy Olsvig   Upa- 2005-63-01 /  2005-72-01 / 2005-84-01 / 2005-8-01 / 2005-9-01

Ulloq 21 april 2005

 

Efterskolernissamut amerlanerusut akuerineqarsinnaaqqullugit efterskolernissamut qinnuteqarsimasunut itigartinneqarsimasunulli tapiissuteqarnermikkut Naalakkersui-sut periarfissanik ammaassinissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiif-figisassaattut siunnersuut.

 

2008-imi atuaqatigiiaat ukioqatigiit marluk meeqqat atuarfiannit soraarummeertussaanerat tunngavigalugu 2006-imi 2007-imilu efterskolenut annertunerusumik aningaasaliinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangingassaattut siunnersuut.

 

Efterskolenut ukiuni 2008 aamma 2009-mi tapiissutinik Naalakkersuisut qaffaanissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Efterskolertunut tapiissuteqartarnermi ilinniartut ilinniakkaminnit pissarsiaat apeqqutaatinnagit tapiissuteqartalernissaq Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 26, 16. januar 2004-meersumi § 1 imm. 2 litra 7-ip aamma § 3-p peerneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Atuartup nammineerluni efterskolernermi nalaani piffissaq sioqqullugu efterskolernini maanannaaq unitsissallugu toqqarpagu, angajoqqaajusut angajoqqaatulluunniit oqartussaasut nammineerlutik atuartup Kalaallit Nunaanut angerlarneranut akiliisalernissaat anguniarlugu toqqammavissat aalajangersimasut erseqqinnerusut aalajangersarneqarsiinnaaqqullugit Danmarkimi efterskolimiinnermut tapiissuteqartarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 26, 16. januar 2004-imeersoq allanngortinneqaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

Inatsisartutnut ilaasortat Marie Fleicher aammalu Ruth Heilmann aammalu Astrid Fleicher Rex taamatuttaarlu Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaat soqutigalugit misissorsimavakka, imattumillu Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigissallugit.

 

Kattusseqatigiinniit ilinniartoqarnerup annertusartuarnissaa tapersersornarpoq nunattami namminiileraluttuinnarnerani innuttaasut meeqqat atuarfiannit ilinniarfinnut ingerlaneranni annertuumik tapersersorneqarnissaat tamattinnik kissaatigineqarlunilu anguniakkanut pingaarnernut ilaalluinnartariaqarmat.

 

Immikkoortoq 26-mi ilinniartoqarnerup annertunerusumik aningaasaliiffigineqarsinnaanera siunnerfiulluni qapputtoqarmat tamaginni isumaqatigiiffigineqarluni Nalakkersuisut siunnerfiat taperserneqarpoq, taamaattumik ilinniarfinnut efterskolertarneq siunissami ilaajunnaarsinneqarniarnersoq matumani erseqqissumik  paaserusunnarpoq?  Naalakkersuisummi akissuteqataani siunnersuuteqartut taperserneqarsimanngimmata.

 

Efterskolernermi ajornartorsiutuitut immaqaana aamma taaneqarsinnaasoq ukioq 2003-mi Qallunaat Nunaannut angalaninni takusimasara nalaassimasaralu inuusuttuaqaat Kalaallit nunaannersuut atuarfimmi ataatsimi qulit (10) sinnillit ataatsimoortinneqartut.

 

Soorunalimi Qallunaat nunaanni efterskolerfissat amerlammata piffinni allani taamatut amerlatigisukkaani atuaqatigiittoqarnersoq nalugaluarlugu, tamaattoq oqaatigineqartariaqarsorinarpoq, inuusuttuaqqat allamiut oqaasiinik kulturiannik il. Il. Ilinniarnissaat siunnerfiulluni nunamut allamut aallartitsisimagaani qulakkeerneqartussaq pingaarnerpaaq tassaasorinarpoq illoqarfinnut amerlasuunut sapinngisaq tamaat atorlugu siammarneqarniarnissaat.

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Marie Fleicher-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit tapersersornanngilaq, taamaaliornikkut ilinniartut illuinnaasiortumik siunnerfeqarluni ilinniartut ilaannai maannaannaq taamaatinneranni akiligassiisoqartarsinnaanera tunngavissakissorinarmat.

 

Ilinniarfippassuarnimi annikinnerusumik annertunerusumik maannaannaq atuarunnaartarneq takussaallunilu nalaanneqartaannarpoq,  soorunami  pissutsit  taamaannerat  sapinngisamik  tamanut  pitsaanerpaamik  iluariivigineqarnissaat  sulissutigineqartariaqarpoq,  minnerunngitsumik  susassaqartut  assigiingitsut  peqatigalugit.

 

Tassami ilinniartut Kattuffii KIK, DKIK minnerunngitsumillu meqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffiat Sorlak peqatigilluinnarlugit ilinniartut maanaannaq tamaatittartut annikinnerpaaffissaanut inissinneqarsinnaanerat siunnerfigineqarluni isumasioqatigiittoqarsinnaanissaa siunnerfigineqartuartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit  matumuuna  kaammattuutingaarput.

 

Meeqqallu atuarfianni atuarfitsialaap ataani angajullernut ilinniarfissaminnik qinaasiartuaalersuni tamatuma immikkut sammineqartarsinnaanera periarfissarsiunneqarsinnaasorinarpoq, sulinermi qappunnerlu naqqaniit ingerlanneqartuuguni siunissamut  ungasinnerusumut angusassaq annerpaaq  anguneqarsinnaasoq  naatsorsuutigisinnaavarput.

 

Taamaaliornikkut inuiaqatigiit namminiileraluttuinnartut ilinniarsimasunik amerlasuunik peqalernissaat  qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Kingumulli qivialaarluni ajuusaarnaraluartumik piffiit ilaanni inuusuttunngulersimasunik amerlavallaanik peqarpoq meeqqat atuarfianniit qimagutiaarsimasunik, tamakku  annertunersumik takussaalersimapput,  ilaatigut  illoqarfinni kollegiaqarnikkut periarfissaqannginneq  pissutigalugu.

 

Inuusuttuaqqat taamatut unittoorsimasut ingerlaqqinnissaat siunnerfigalugu kissaatiginaqaaq imm. 26-mi eqqartuinitsinni inuusuttut/inuusuttuaqallu taamatut inississimasut ilanngullugit sulissutigineqarnissaat sinerissani piareersarfittut taaneqarlutumik maanna inerisarneqaleriartuinnartut annertunerusumik naalakkersuinikkut  aamma inatsisartunit tapersersorneqartumik  ingerlatsinissaq  qulakkeeqqullugu.

 

Taamatut nalaataqarsimasut ilarpassui annaasimavagut kissaatigineqarli naalakkersuinikkut minnerunngitsumillu inatsisartuniit inuusuttuaqqaat inuusuttunngorsimasullu atuarfinniit aniaarsimasut alloriaqqissinnaanerannut tunaartassanik ersarissunik anguniagaqartoqarluni  pilersaarusiorluakkamik  sulissuteqartoqarnissaa   Kattusseqatigiinniit  kaammattuutingaarput.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqartut siunnersuutaasa aappassaaneerneqannginneranni ataatsimiisitaliami susassaqarfigisamini sukumiisumik sammineqarnissaa inassuteqaatingaara.