Samling

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at igangsætte tiltag for at starte engelskundervisning tidligere i folkeskolen end det er tilfældet i dag.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

1. behandling

 

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at engelsk er et vigtigt fag i folkeskolen, der skal have vores store opmærksomhed for at sikre, at vores elever har gode sprogkundskaber til videre uddannelsesforløb. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har også ret i, at nogle af vores elever ikke indhøster tilfredsstillende viden og færdigheder i sproget. Disse elever har i deres skoleforløb ikke fået undervisning i henhold til den nye forordning Atuarfitsialak, men har været og er under den gamle folkeskoleforordning.

 

Ifølge vores nye landstingsforordning om folkeskolen begynder eleverne på engelskundervisningen i 4. klasse. I skoleåret 2002/2003 begyndte den første årgang med engelsk på dette klassetrin. Hvorledes effekten af denne tidlige og obligatorisk engelskundervisning vil være, er det, efter Landsstyret vurdering, endnu for tidligt at sige noget om. Den første årgang af elever med tidlig engelskundervisning vil således slutte folkeskolen efter 10. klasse i 2009.

 

Der er dog allerede i dag muligt at igangsætte flere tiltag på skolerne i forhold til at opkvalificere eleverne i engelsk. I dag foregår undervisningen af elever, der er omfattet af den ny forordning, således ikke kun i engelsktimerne. Den nye forordning giver eleverne mulighed for at tilegne sig sproget ved anvende det i praksis også uden for den egentlige engelskundervisning, eksempelvis ved anvendelse af engelsksproget materiale. Engelsk kan således anvendes som undervisningssprog på tilsvarende måde som grønlandsk og dansk i dag fungerer som undervisningssprog.

 

For bl.a. at opkvalificere lærerne til denne tidligere start af engelskundervisningen har der i en årrække været iværksat forskellige tiltag. Man har således haft canadiske gæstelærere ansat i perioder på nogle skoler, ligesom der har været afholdt kurser for lærerne af sprogspecialister fra England. Endvidere planlægges yderligere tiltag i samarbejde med amerikanske sprogforskere, ligesom der gennem Joint Committee forberedes yderligere samarbejder.

 

Der er således gennem Atuarfitsialak åbnet mulighed for at skolerne kan igangsætte tiltag af større og mindre omfang ved at arbejde med det engelske sprog og engelsksproget materiale også udenfor de faktiske engelsktimer.

 

Landsstyret vil derfor anbefale, at vi giver Atuarfitsialak den nødvendige tid, således at vi på et ordentligt grundlag, kan vurdere, hvorvidt der skal igangsættes yderligere tiltag for at forbedre engelskundervisningen i folkeskolen.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret anbefale, at forslaget forkastes.

Tuluit oqaasiisa meeqqat atuarfianni piaarnerusumik ilinniartitsissutigineqartalernissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat oqarmat, tuluit oqaasii meeqqat atuarfianni pingaaruteqartuusut, annertuumillu eqqumaffigissagigut, atuartuutitta ilinniaqqinnissaminni oqaatsitigut piginnaaneqarluarnissaat qulakkeerniarlugu. Anthon Frederiksen aamma eqqortumik oqarpoq, atuartuutitta ilaat tuluit oqaasiinik ilisimasanik piginnaanernillu naammaginartumik pissarsiaqartanngitsut. Atuartut tamakku atuarfik pillugu peqqussut nutaaq (atuarfitsialak) malillugu atuartitaanngillat, kisiannili meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaanngitsoq malillugu atuartinneqarlutik.

 

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat nutaaq malillugu meeqqat 4. klassemit tuluttut ilinniartinneqalersarput. Ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-mi atuaqatigiiaat siulliit klasseni taakkunani tuluttut atuartinneqartalerput. Taamatut siusitsigisukkut aammalu tamanut atuutsillugu tuluttut atuartitsisarneq qanoq sunniuteqarnersoq, Naalakkersuisut naliliinerat malillugu, oqaaseqarfigissallugu suli siusippallaarpoq. Atuaqatigiiaat siulliit siusissumik tuluttut atuartinneqartalersut taamaalillutik aatsaat 10. klassernermik kingorna 2009-mi meeqqat atuarfianni atuarunnaassapput.

 

Taamaattoq ullumikkut periarfissaareerpoq atuartut tuluttut piukkunnarsarnerunissaat pillugu atuarfinni suliniutit arlaqartut aallarnissallugit. Ullumikkut atuartunik, peqqussummi nutaami aalajangersakkani ilanngunneqartunik atuartitsisarneq, tuluttut atuartitsinermi kisimi pisanngilaq. Peqqussutip nutaap atuartut periarfissippai oqaatsit atornerisigut ilinniassallugit aamma tuluttut atuartitaanerup avataani, soorlu atortunik tuluttut oqaasertalinnik atuinikkut. Taamaalilluni tuluit oqaasii atuartitsinermi oqaatsitut atorneqarsinnaapput soorlu kalaallit danskillu oqaasiisa atuartitsinermi atorneqartarneri assigalugit.

 

Tuluttut atuartitsisarnerup taamatut siusitsigisumik atuartitsissutaasalernerinut ilaatigut ilinniartitsisut pikkorinnerulersinniarlugit ukiuni arlaqartuni suliniutit assigiinngitsut ingerlareerput. Taamaattumik atuarfiit ilaanni ilinniartitsisut canadamiut tikeraartigalugit piffissap ilaani ilinniartitsisuutinneqarput, taamatuttaarlu Tuluit Nunaannit oqaatsinik immikkut ilisimasallit ilinniartitsisunut pikkorissaasorineqarlutik. Aammattaaq oqaatsinik ilisimatusartut amerikamiut suleqatigalugit suliniutissat allat pilersaarusiorneqarput, taamatullu Joint Committee (suleqatigiinneq pillugu ataatsimiititaliarsuaq) aqqutigalugu suleqatigiissutissat allat piareersarneqarlutik.

 

Taamaalilluni atuarfitsialak aqqutigalugu suliniutissat annerusut minnerusullu aallarnernissaannut periarfissat ammaanneqarput tuluit oqaasiinik atuilluni aammalu tuluttut oqaasertalinnik atortulerluni suliaqarnissamut aamma tuluttoortitsinerup avataani.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut innersuussutigissavaat, atuarfitsialak pisariaqartitaanik piffissaqartissagipput, taamaalilluta tunngavissaqarluarluta nalilersinnaalissagatsigu, meeqqat atuarfianni tuluttut atuartitsisarneq pitsaanerulersinniarlutigu suliniutinik allanik aallarniissanersugut.

                       

Taamatut oqaaseqarnikkut Naalakkersuisut innersuussutigissavaat siunnersuut itigartinneqassasoq.