Samling
UPA2005/70
29. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at reglerne vedrørende påbud om brug af redningsveste bliver strammet op for alle, der færdes på vandet, og at det påbydes at medbringe flydedragter som sikkerhed ved ulykkestilfælde.
(Medlem af landstinget Isak Davidsen, Siumut)
(1. behandling)
Vi ønsker fra Siumut at fremsætte følgende bemærkninger til dette meget støtteværdige forslag:
Vi lever i dette vidtstrakte land med et utal af fjorde, og det er en del af vores kultur at besejle vore farvande langs kysten. Derfor er det ligesom i andre lande hvor biltrafikken er fremherskende - og ikke mindst på grund af de meget dyre billetpriser - men også fordi vi ønsker at føle friheden ved at kunne sejle langs kysten og ind i fjordene, blevet en uundværlig del af vores kultur, at mange familier må eje en lille båd.
Vi i dette samfund må således anvende en båd for at komme rundt i vores natur og vi gør det i behørig respekt for naturen. Her kan vi til eksempel nævne, at i lande med stor biltrafik kræves det ved lov, at man bruger sikkerhedssele. Det betragtes normalt som naturligt hos bådejerne, at man er årvågen under sejladsen, men virkeligheden er en anden. Hvis vi skal fortsætte ovennævnte eksempel med sikkerhedsseler ser vi, at der alligevel sker ulykker, men de lovlydige borgere, som anvender sikkerhedsselen bliver i mange ulykkestilfælde reddet, fordi de bruger selen. Dette har positive konsekvenser, som vi ved gennem medierne.
Dette forslag har det samme formål, hvorfor det ikke kan undre, at vi støtter det.
Vi skal fra Siumut minde om, at det ikke altid er tilstrækkeligt at forberede og vedtage lovgivning, hvis denne lovgivning ikke følges.
Vi mener derfor i Siumut at det er nødvendigt gennem TV og andre medier snarest at udarbejde en oplysningskampagne. Vi kan på den måde imødekomme det gode forslag fra Isak Davidsen. Endvidere vil vi understrege betydningen af man med dette formål indleder et tæt samarbejde med KNAPK og de forskellige bådforeninger langs kysten.
Vi vil fra Siumut også henlede opmærksomheden på det tankevækkende faktum, at vi i dag importerer mange forskellige bådtyper uden nogen garanti for, at de egner til vores specielle klimatiske forhold. Det er nødvendigt at vi kigger nærmere på dette forhold. Vi bruger ellers enhver lejlighed til at gøre opmærksom på vort barske klima.
En stor del af befolkningen har erhvervet sig en båd og bruger gerne hundredtusinder af kroner på det, og hvis man bruger bare en brøkdel af købsprisen (i gennemsnit ca. 5.000 kr.) på sikkerhedsudstyr kan det ikke alene spare mange penge, men også redde liv. Vi kan spare samfundet for mange udgifter, som ikke kan erstattes.
Vi har den klippefaste holdning i Siumut, at værdien af et menneskeliv er den samme, hvad enten båden er seks meter lang eller mindre.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke vores støtte til forslaget, og vi skal anmode om, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til landstingets udvalg for boliger, infrastruktur og miljø.
Per Rosing-Petersen
SIUMUT
UPA2005/70 Apriilip 29-at 2005 Per Rosing-Petersen
Imaatigut angalanermi puttaqutinik atuisussaatitaanerup kikkunnut tamanut imaatigut angalasunut atugassanngortillugu sukateriffigineqarnissaa, kiisalu atallaanik puttassisinnaasunik aammalu imaatigut angallannermi ajutuulernermi sillimmatitut nassarneqarsinnaasut tunngavigalugit inatsisip sukateriffigneqarnissaa piumasaralugu suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajagiiffigissassaattut siunnersuut.
( Inatsisartunut ilaasortaq isak Davidsen )
Siunnersuut taamatut qulequtalik tapersersornarluartoq Siumut-miit imatut oqaluuserereerlugu oqaaseqarfigissavarput.
Nuna asiilasooq kangerluppassuaqartorlu inuuffigaarput angalasariaqarnerillu isorartunerujussua pissutigalugu pinngitsoorneqarsinnaanatik inooriaatitsinnut ilaapput. Tamanna toqqammavigalugu, nunat allat aqqusinikkaat biileqarluartut assigalugit, angallannerullu akisunerujussua annertuumik peqqutigalugu aammali kiffaanngissuseqarluni asimut nikilaarsinnaasarneq kalaallit piorsarsimassutsikkut pisariaqartittagarput ilaatigut pissutigalugu ilaqutariippassuit angallateeqqanik peqartiterput.
Siumut-mit oqaatigissavarput Inuiaat taama inissisimatilluta pisariaqartoq avatangiisitsinnut angalasartutullu atugassaritaasunut naleqquttumik aaqqissuussaasumik periaaseqarfiginninnissarput, soorlu nunani allani biilinik angallaffioqisuni assersuutigalugu naalakkersuinikkut inatsisiliornikkut piumasaqartoqartoq qitequtaasaqarnissaq. Angalatilluni sillimasariaqarfitsigut piareersimasariaqarneq taamaattussaannartut isigineqartariaqaraluartoq ajoraluartumik pissutsit piviusut taamaanngillat. Assersuutitullu qulaani ilanngussarput uterfigissagutsigu naluneqanngitsutuut inatsisinik unioqqutitsillutik ajunaartaartut takussaasarput kisiannili inatsisinik malinnillutik qitequtaasaqartut ajutoornermi qitequtaasaqarnertik pissutigalugu annattut amerlasoorujussuusut ullut tamaasa nalaanneqartarput. Tamannalu tusagassiuutitigut qaavatigut ersarissarneqartuarpoq aamma kinguneqarluartumik.
Aamma siunnersuut una taamatoqqinnaaq toqqammaveqarlunilu siunertaqarpoq, taamaattumillu tupinnartuunngilaq tapersissagaanni.
Ilanngulluguttaaq Siumut-mit eqqaalarput Inatsisit il. il. sulianeri akuerisaaneri minnerunngitsumillu malinneqarnissaat, tamatigut naammattumik naammassinninnerunngimmat.
Taamaattumik piaartumik kingunissalimmillu qaammarsaalluni, paasititsiniaalluni TV-kut allatigullu iliuuseqarnissaq pisariaqalersoq Siumut isumaqarpoq. Aamma taamaasilluta Isak Davidsen-ip siunnersuutaa pitsaasoq tapersiiffigineqassaaq.
Tassanilu pisariaqarpoq anguniarnerani KNAPK angallataatileqatigiillu sineriammi tamaneersut tamaasa qanimut suleqatigalugit tamanna anguniarneqartariaqartoq Siumut isumaqarpoq.
Siumut-mit aamma eqqarsaatigineqartariaqartutut aaqqiiniarnermi ilanngullugu nalileqquniarparput massakkut angallateeqqat tikisinneqartartut sunnguamilluunniit pitsaassutsikkut naleqqussutsikkullu piumasaqaatitaqanngitsumik nunatsinnut eqqunneqartarmata, oqartuannguarlutalu nunatta pinngortitarsua sakkortoqisoq immikkut piumasaqaatitaqarfiusariaqartoq.
Kalaaleqaterpassuagut angallatisisinnasarput aningaasarpassuit tuusintilikkaat untritillit ikinngitsut atorlugit, taakkualu qaavatigut untriterarterutaanna ( agguaqatigiisillugu 5.000,- miss.) atorlugu sillimaniarnermut atortunik qulequttami taaneqartumi pisigaaanni inunnik, aningaasanik nalilerneqarsinnaangitsumik annaassiinnarani, ujaasinerup ajunaarnerullu kingunerisaanik inuiaqatigiinnut sutigut tamatigut annaasat annertoqisut taarserneqarsinnaanngitsullu pinngitsoortinneqarsinnaapput.
Tassami Siumut-mi allanngortinneqarsinnanngitsumik anersaaralugulu isumagaarput inuup inuunerata naliga assigiittoq umiatsiap takissusaa meeterip arfinillit ataassimappagit qulaassimappagilluunniit.
Taamatut Siumut-mit oqaaseqarluta sukaterisoqarnissaanut siunnersuut taperserparput aappassaaneerneqannginnerminilu Ineqarnermut attaveqaqatigiinnermut avatangiisinullu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen
Siumut