Samling

11. april 2005   FM 2005/007

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at fremsætte lovforslag, som regulerer detailbutikkernes åbningstider.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Svarnotat:

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

2. behandling

 

Som opsamling på 1. behandlingen af forslaget på efterårssamlingen 2004 skal jeg kort opsummere.

 

Da der sidste efterår ikke forelå henvendelser eller klager fra de ansattes organisationer eller detailhandlen og da Grønlands Forbrugerråd var delt i spørgsmålet, foreslog jeg på Landsstyrets vegne, at udsætte 2. behandlingen til forårssamlingen 2005. I den mellemliggende periode skulle der foretages en høring, som kunne afdække, hvorvidt der var et bredt ønske om regulering af butikkernes åbningstider.

 

Resultatet af denne anden høringsrunde er gennemgående en klar opbakning til Landsstyrets indstilling på 1. behandlingen om ikke at indføre en regulering af detailbutikkernes åbningstider.

 

Denne beslutning begrundes blandt andet med, at det fra et forbrugersynspunkt er en fordel, at husstandene kan foretage deres indkøb, når det passer bedst ind i familiens mønster. En regulering vil være at gå imod udviklingen, hvor flere ønsker at handle på fridage og i weekender. Butikkernes omsætningstal for weekender og helligdage taler deres eget tydelige sprog.

 

Af hensyn til den fri konkurrence bliver det fremhævet, at der skal være ens regler for alle butikker, kiosker samt benzinstationer uanset størrelse eller ejerform - offentlige som privat ejede.

 

Skulle der skelnes mellem forskellige butikker og forskellige åbningstider vil det rejse en række spørgsmål om eksempelvis hvilke kriterier, der skal lægges til grund for en sondring af små og store butikker. Vil det være ud fra omsætningstal, varesortiment eller andre faktorer?

 

Uanset hvilke kriterier, der ville blive brugt som grundlag for en regulering af åbningstiderne, vil det alt andet lige medføre betydelige ekstraomkostninger til håndhævelse af loven samt medføre offentlige kontrolforanstaltninger.  

 

SIKs høringssvar afviger fra de øvrige høringssvar, idet SIK gerne ser en vedtagelse af en lukkelov. Heraf fremgår, at de løbende får henvendelser fra deres butiksansatte medlemmer, som ønsker, at der gøres noget ved, at de er nødt til at arbejde på søn- og helligdage. Dette begrundes med, at det går ud over familiesammenholdet. Men samtidig fremføres det også, at der skal findes en løsning, der i bedst mulig omfang gavner samfundet såvel udviklingsmæssigt som økonomisk set.

 

Landsstyret ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at der er mange andre grupper end de butiksansatte, der arbejder uden for dagstimerne. Som eksempler kan nævnes medarbejdere indenfor social- og sundhedsvæsenet, transportsektoren, energiforsyning eller politiet, som alle er sektorer, som er en forudsætning for at have et velfungerende og effektivt samfund døgnet rundt.

 

Men som Landsstyret fremførte under 1. behandlingen, er det forsat Landsstyrets opfattelse, at sådanne forhold bedst reguleres mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. Dernæst skal det understreges, at der med de nuværende åbningstider, er en større efterspørgsel efter arbejdskraft, som også giver butiksansatte mulighed for ekstra indtjening og en bedre kundeservice overfor borgerne, alt sammen til gavn for samfundsøkonomien som helhed.

 

Med mulighederne for at holde åben på fridage, i weekender og især ved ”open by night”- arrangementerne tilgodeses småbørnsfamilierne til at tilrettelægge deres indkøb, der passer bedst ind i familiens mønster og dernæst udgør disse åbningstider et godt alternativ til kiosker mm., blandt andet ikke har samme brede varesortiment.

 

Det er endvidere Landsstyrets politik, at der bør skabes de bedste rammer for erhvervsudviklingen, hvis ønsket om større økonomisk selvbårenhed skal lykkes. En alt for restriktiv lukkelov vil være et skridt i den modsatte retning. Desuden er der en risiko for, at en indførsel af en lukkelov vil skabe flere problemer end den vil løse.

 

Med hensyn til sammenholdet i familien, må det jo så understreges, at de der arbejder på søn- og helligdage, så har fri på andre tidspunkter, til gavn for familiens trivsel og fleksibilitet i dagligdagen.

 

Derfor kan Landsstyret forsat ikke gå ind for forslaget om at regulere detailbutikkernes åbningstider yderligere og indføre en lukkelov. Som konsekvens må Landsstyret indstille, at Landstinget afviser forslaget.

 

Med disse ord overlades forslaget til Landstingets videre behandling.

11. april 2005 UPA 2005/007

 

 

Pisiniarfiit ammasarfiisa malittarisassiuunneqarnissaannik inatsisissamik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Akissuteqaat:

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Aappassaaneerinninneq

 

2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuutip siullermeerneqarnera kingumut qiviaqqaarlugu naatsumik eqikkaassaanga.

 

Ukiarmi sulisut kattuffiinit pisiniarfinniillu saaffiginnittoqanngimmat naammagittaalliortoqanngimmalluunniit aammalu Atuisartut Siunnersuisoqatigiivi apeqqummut assigiinngitsunik isumaqarmata Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuutigaara aappassaaneerneqarnissaa 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermut kinguartinneqassasoq. Piffissami qaangiuttumi tusarniaasoqarpoq, tamatumani paasiniarneqarluni pisiniarfiit ammasarfiisa malittarisassiuunneqarnissaat qanoq kissaatigineqartiginersoq.

 

Taamatut tusarniaanerup inernera Naalakkersuisut siullermeerinninnermi pisiniarfiit ammasarfiisa malittarisassiuunneqannginnissaannik inassuteqaataannut ersarissumik tapersersuineruvoq.

 

Taamatut aalajangiinermi ilaatigut tunngavigineqarpoq atuisartunit isigalugu inoqutigiit piffissaqartillutik pisiniarsinnaanerannut iluaqutaassammat. Malittarisassiorneq ineriartornermut akerliliinerussaaq, tamatumani inuit amerlasuut ulluni sulinngiffimminni sapaatillu akunnerisa naanerini pisiniarnissartik kissaatigimmassuk. Pisiniarfiit sapaatip akunnerisa naanerini nalliuttunilu kaaviiaartitsinermi kisitsisaasa tamanna erseqqissumik takutippaat.

 

Pituttorsimanngitsumik unammilleqatigiinneq eqqarsaatigalugu erseqqissaatigineqarpoq pisiniarfinnut, kioskinut kiisalu orsersortarfinnut angissuseq piginnittooriaaserluunnit apeqqutaatinnagu – pisortanit namminersortuniillu pigineqartunut tamanut assigiimmik malittarisassaqassasoq.

 

Pisiniarfiit assigiinngitsut ammasarfiillu assigiinngitsut akornanni assigiinngisitsisoqassagaluarpat, tamanna assersuutigalugu pisiniarfiit mikisut angisuullu immikkoortinnissaannut suut tunngaviussanersut pillugit arlalinnik nalornisitsilissaaq. Tamatumani suut taava aallaavigineqassappat; kaaviiaartitsinermi kisitsit, nioqqutissat suuneri tunngavissalluunniit allat?

Ammasarfiit malittarisassiorneqarneranni piumasaqaatit suut tunngavigineqaraluarpataluunniit inatsisip malitsinniarnerani tamakku immikkut annertuumik aningaasartuuteqarnermik kinguneqassapput kiisalu pisortat nakkutilliisariaqarnerannik kinguneqassallutik.  

 

SIK-p tusarniaanermut akissutaa akissutinit allanit allaanerussuteqarpoq, SIK-p ammasarfinnut inatsisissap akuerineqarnissaa kissaatigimmagu. Akissummi allassimavoq ilaasortaminnit pisiniarfinni sulisuusunit ingerlaavartumik saaffigineqartarlutik, sapaatini nalliuttunilu sulisariaqartarnitik iliuuseqarfigeqqullugit. Tamatumani ilaqutariinni ataqatigiinnermik ajoqusiisinnaaneq tunngavilersuutigineqarpoq. Tamatumunngali peqatigitillugu aamma oqaatigineqarpoq aaqqiissutissamik nassaarniartoqassasoq ineriartorneq aningaasaqarnerlu eqqarsaatigalugit inuiaqatigiinnut sapinngisamik pitsaanerpaamik iluaqutaasumik.

 

Tassunga atatillugu naalakkersuisut erseqqissaatigerusuppaat pisiniarfinni sulisut saniatigut inoqarmat allarpassuarnik unnukkut sulisartunik. Assersuutitut taaneqarsinnaapput isumaginnittoqarfinni peqqinnissaqarfinnilu, angalatitsivinni, nukissiorfinni sulisut politiilluunniit, suliffeqarfiit tamarmik inuiaqatigiinnik ulloq unnuarlu ingerlalluartunik sunniuteqarluartunillu peqarnissamut pingaaruteqartunik.

 

Naalakkersuisulli siullermeerinninnermi oqarnerattulli Naalakkersuisut suli isumaqarput pissutsit taamaattut sulisitsisut sulisullu akornanni iluarsiivigineqarunik pitsaanerpaassasoq. Tulliatut erseqqissaatigineqassaaq, piffissat maanna ammasarfiit sulisussanik amerlanerusunik pisariaqartitsimmata, aammalu pisiniarfinni sulisut annerusumik aningaasarsiornissaannik innuttaasunillu pitsaanerusumik sullissinissaannik periarfissiimmata, tamakku tamarmik inuiaqatigiinni aningaasaqarnermut tamarmut iluaqutaallutik.

 

Ulluni sulinngiffiusuni, sapaatip akunnerisa naanerini pingaartumillu aaqqissuussinerni ”open by night”-ni ammanissamut periarfissiinikkut ilaqutariit mikisunik meerartallit pisiniartarnerminnik ilaqutariinni pissutsinut naleqqunnerpaanik aaqqissuussinissamut periarfissinneqarput, tamatumalu saniatigut piffissat ammaffiit taakku kioskinut il.il. assersuutigalugu taamak assigiinngitsigisunik nioqqutissaateqanngitsunut periarfissaalluarput pitsaasut.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut politikeraat aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissaq iluatsissappat inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut pitsaanerpaamik tunngavissiinissaq. Ammasarnermut inatsit killilersuivallaartoq killup tungaanut saariarnerussaaq. Aammattaaq ammasarnermut inatsimmik atuutsitsilerneq ajornartorsiutinik amerlanernik kinguneqaratarsinnaavoq.

 

Taavalu ilaqutariinni ataqatigiinneq eqqarsaatigalugu erseqqissaatigineqartariaqarpoq, sapaatikkut nalliuttunilu sulisartut piffissani allani sulinngiffeqartarmata, ilaqutariit ingerlalluarnissaannut ulluinnarnilu patajaatsuunissamut iluaqutaasumik.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut pisiniarfiit ammasarfiisa malittarisassiuunneqaqqinnissaannik ammasarfiillu pillugit inatsisiliornissaq isumaqatigisinnaanngilaat. Naalakkersuisut taamaammat inassutigisariaqarpaat Inatsisartut siunnersuut itigartitsissutigissagaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliarisassanngorteqqippara.