Samling
UPA2005/69
25. APRIL 2005
Forslag til forespørgselsdebat om ændring af landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 med det formål at sikre, at medlemmer af menighedsrådene på samme måde som andre folkevalgte kan oppebære et månedligt vederlag.
(Medlem af landstinget Isak Davidsen)
Vi har i Siumut stor forståelse for landstingsmedlem Isak Davidsens forslag til forespørgselsdebat. Vi afholder valg til menighedsrådene samtidig med valg til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, og disse valg bør efter Siumut¿s opfattelse betragtes med samme alvor. Arbejdet som folkevalgt udspringer af det ansvar, som gives af befolkningen, og i forbindelse med udførelsen af de for samfundet vigtige opgaver må vi sige, at vederlagsstørrelsen til medlemmer af menighedsrådene ikke er tilstrækkelig. Det er derfor efter Siumut¿s opfattelse på høje tid, at vi genvurderer dette forhold.
Ansvarsområderne for menighedsrådene er mangfoldige ¿ opgaver omkring kirkerne, kirkegårdene, gudstjenester og ikke mindst arbejdsopgaver over for menigheden ved forskellige arrangementer, ligesom man påtager sig et ansvar for at gøre arbejdet for børn og unge mere synligt. Der er således store forventninger til menighedsrådene med hensyn til oplysningsarbejdet, og de illustrerer en position hvor de optræder som en institution, som skal afspejle et sammenhold og en gensidig tillid i samfundet, ligesom de skal aflaste præsterne og degnene i deres arbejde.
Tiden er efter Siumut¿s opfattelse kommet til, at vi nøje drøfter sammensætningen af menighedsrådene, og at vi foretager en vurdering af den anvendte valgmetode. Vi har for nylig afholdt valg til menighedsrådene og vi vil lykønske alle, der er blevet valgt. Vi mærker i Siumut, at interessen for at stille op til menighedsrådene synes aftagende her i landet, idet vi har erfaret, at det visse steder er således, at det på grund af et utilstrækkeligt antal kandidater har været nødvendigt at udpege medlemmerne uden valg. Dette bør der efter vores mening gøre noget ved.
På denne baggrund ser vi det i Siumut for nødvendigt med nytænkning. Vi har til eksempel gjort os tanker om muligheden for sammensætning af menighedsrådene med deltagelse af repræsentanter for organisationerne, for foreningerne og for forældrerepræsentanter i børneinstitutionerne og på skolerne.
Det er ikke forbigået Siumut¿s opmærksomhed, at den grønlandske menighed netop har fejret sit 100 års jubilæum d. 2. april i år, og på den baggrund vil vi fra Siumut udtrykke en hjertelig tak til de mange, som gennem årene har påtaget sig det til tider hårde arbejde uden at miste modet, og vi ønsker at benytte lejligheden til at ønske et stort tillykke fra hjertet til alle. Det er vort håb, at man vil benytte 100 års jubilæet til en frugtbar og konstruktiv drøftelse af arbejdet.
Netop i den anledning blev der for kort tid siden arrangeret et meget interessant møde i Peqatigiinniat (menighedens hus) her i Nuuk, hvortil medlemmer af landstinget var inviteret. Vi skal fra Siumut udtrykke en tak for, at man gav os mulighed for at deltage.
Vi bemærkede her, at der er store problemer i menigheden i Nuuk, og at konsekvenserne af en manglende kirke i Nuussuaq bliver tydeligere og tydeligere. Det er i Siumut vores opfattelse, at vi bør være med til at løse disse problemer og være med til at styrke arbejdet med henblik på, at opførelsen af en kirke i Nuussuaq bliver realiseret.
Vi mener at landsstyret målbevidst må udarbejde en planlægning af nyopførelser og udvidelser af kirker, samt herunder planlægge nødvendige renoveringer. Vi ønsker at blive orienteret om, hvor langt man er kommet med dette arbejde, ligesom vi fra Siumut vil give udtryk for, at vi glæder os til en redegørelse fra landsstyret til landstinget om provstiudvalgets udredningsarbejde. Ligeledes vil vi tilskynde til, at landstingets kirkeudvalg snarest bliver inddraget i dette arbejde.
Det arbejde, der er blevet udført gennem mange år for os menighed har over det ganske land haft stor betydning for alle os helt almindelige mennesker, både fysisk og psykisk. Vi er i Siumut glade for, at der stadig rundt i byerne og i bygderne er stor interesse for menighedsarbejdet, og vi ønsker at benytte lejligheden til med stor styrke at understrege nødvendigheden heraf.
Det er i Siumut vores opfattelse, at en styrkelse af det åndelige arbejde er nødvendigt som ingensinde tidligere, og det er ligeledes nødvendigt at de unge i højere grad animeres til at deltage i dette arbejde, som forslagsstilleren også efterlyser. Det åndelige arbejde kan også udføres gennem menighedsrådene, hvorfor det er nødvendigt at gøre det mere økonomisk attraktivt at deltage i menighedsrådenes arbejde. Selv om dette forslag ikke måtte blive vedtaget er vi i Siumut overbeviste om, at vi må fastholde princippet om, at medlemmer af menighedsrådene modtager vederlag som andre folkevalgte.
Efter Siumut¿s opfattelse må forholdene for menighedsrådsmedlemmerne på alle fronter forbedres, ligesom vi ønsker en undersøgelse af, hvorledes midler til menighedsrådenes arbejde er blevet anvendt til forbedringer af forholdene for organister og degne, således at menighedsrådene har måttet råde over færre midler til deres arbejde. Det har tilmed betydet begrænsninger i præsternes muligheder for at besøge bygderne, ligesom vi kan tage som eksempel, at mennesker med ønske om giftermål har måttet vente. Dette anser vi i Siumut som uacceptabelt.
Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut udtrykke vores støtte til dette forslag, og vi vil med baggrund i de klagepunkter, som menighederne har udtrykt omkring deres arbejdsforhold udtrykke vort håb om, at landsstyret vil tage godt imod vore tanker og opfordringer i det videre arbejde.
Ruth Heilmann
SIUMUT
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Nuuk 25-4-2005 UPA/69
Nunatsinni ilagiit sinniisaasa qinikkatut allatulli qaammammut aningaasarsiaqartitaa-salernissaat siunertaralugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 28 oktober 1993 ¿meersup allanngortinneqarnissaa anguniarlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Taamatut inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen Siumut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnera Siumumit paasilluarparput. Kommunalbestyrelsemut nunaqarfinnullu aqutsisunut qinersineq ilutigalugu aamma ilagiinnut qinersisarpugut tamannalu aamma taakkunatuulli pingaartorsiutaalluni ingerlanneqartariaqartoq Siumumit isumaqarpugut. Qinikkatummi sulineq inuiaqatigiinni akisussaaffimmik tunineqarnermik aammalu suliassanik suliakkersuutinillu pingaarutilinnik nassataqartuunera eqqarsaatigigaanni ilagiit sinniisaat qinikkatut aningaasarsiaqartitaanerat naammaginanngitsutut oqaatigisariaqarpoq, nutaamillu tamanna nalilissallugu pisariqalersoq aamma Siumumit isumaqarpugut.
Ilagiit sinniisaasa akisussaaffii anertuujupput oqaluffeqarnermut, iliveqarfeqarnermut, naalagiartarnernut minnerunngitsumillu ilagiit suliffigineqarnerannut ilagiinnullu aaqqissuisarnernut assigiinngitsunut minnerunngitsumik aamma meeqqat inuusuttuaqqallu suliffigineqarnerannut tunngassuteqartut tusarsaanerusumik iliuuseqarfigineqarnissaannut. Taamaattumik ilagiit sinniisaat isumalluarfigineqartuupput inuiaqatigiit iluanni qaammasaanermik inooqatigiillu iluanni qanoq akuereqatigiittumik tatigeqatigiittumillu inuuneqarnissamik attaveqaatitullusooq inissisimallutik, soorluttaaq palasit ajoqillu sulinerannut tapertaallutillu ikiortaasinnaallutik.
Ullumikkut ilagiit katitigaasarnerat aammalu qinerseriaatsip ingerlanneqartarnera nalilersussallugu Siumumit isumaqarpugut pimoorussamik oqaluuserineqartariaqalersoq. Maanna sinerissami ilagiit sinniisaannut qinerseqqammerpugut pilluaqquagullu qinigaasut tamaasa. Siumumit maluginiarparput ilagiit sinniisaannut qinigassanngortissalluni soqutiginninneq soorluuna nunatsinni annikippallaalersimasoq sumiiffiit ilaannimi qinigassanngortinneqartut amerlassusaat naammaannaraangata taasinertaqanngitsumik qinigaasoqartarneranik tusarsaasoqaalummat, tamanna arlaatigut iluarsiivigineqarnissaa Siumumit isumatsinniippoq.
Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut nutaamik eqqarsarluni iliuuseqarnissaq pisariaqalersoq immaqa Kattuffiit, Peqatigiifiit aammalu angajoqqaat sinnerlugit Meeqqerivinniit, Atuarfinniiluunniillu aallartitaasunik katitigaasunik sinniisuutitaqarsinnalernissamik eqqarsaatinik aamma eqqartuisimanerput uani oqallinnermi oqaatigisariaqartunut ilaapput.
Siumumit ilisimavarput nunatsinni ilageeqarnerup atuunnera ukioq manna aprilip aappaani ukiunik 100-nngortorsiormat, tamanna Siumumit qamanngavik pisumik qujassutigaarput ukiorpassuarni ilagiinni suliniarneq ilaatigut ilungersunartoqartaqisoq nikallujuillutik ingerlassimammassuk, tamanna pillugu ilagiit nunatsinniittut tamaasa uummamik pisumik pilluaqqungaarpavut. Neriuutigaarput 100-nngortorsiorneq iluatsillugu annertuumik ilageeqarneq pillugu nunatsinni angusaqarfiusumik eqqartuisoqarumaartoq. Tamannalumi aamma malunnartinniaatigalugu qanittukkut Nuummi soqutiginartumik peqatigiinniat illuutaanni ingerlatsisoqarpoq inatsisartut qaaqquneqarlutik, tamannalu Siumumit peqataaffigisimagatsigu qujassutigaarput.
Siumumit maluginiarparput ilagiinni Nuummi ajornartorsiutit imaannaanngitsuusut aamma Nuussuarmi oqaluffeqannginnerata malunniutaat erseriartortut Siumumit iliuuseqarfigineqartariaqartutut isumaqarfigaavut piaartumillu Nuussuarmi oqaluffittaarnissamut suliniutaasut pimoorunneqartariaqartut isumaqarfigaarput.
Siumumit isumaqarpugut oqaluffittaartussat oqaluffiillu allineqartussat aammalu nutarsaavigineqartussat pimoorullugit Naalakkersuisunit pilersaarusiorfigineqartariaqartut. Tamanna nutaamik sumut killiffeqartinneqarnera Siumumit ujartorparput kiisalu provsteudvalgemit suliat nalilersorneqarnerat ingerlanneqartut Naalakkersuisunit inatsisartunut saqqummiunneqarnissaat suli qilanaarigipput Siumumit oqaatigissallutigu. Taamatullu Ilageeqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaat piaartumik Siumumit kaamattuutigaarput.
Ukiorpassuit taakku ingerlaneranni ilagiittut ingerlatitaanerput nunatsinni malunnaateqarluartumik pingaarutilimmillu anersaakkut timikkullu inuinut sunniuteqartumik ingerlanneqarsimanera inukulunnguanut uatitut ittunut arlalippassuartigut isumaqarsimaqaaq. Siumumiillu nuannaarutigaarput ilageeqarnermut soqutiginninneq annertooq nunatsinni suli illoqarfinni nunaqarfinnilu atuummat,tamannalu pisariaqarluinnartuummat matumuuna Siumumit sakkortunerpaamik naqissusertariaqarparput.
Siumumit isumaqarpugut aatsaat taama annertutigisumik anersaakkut suliniuteqarnerup nakussassarneqarnissaa pisariaqartinneqartoq, aamma inuusuttut suli ullumikkornit annertunerusumik akuunerulernissaat siunertaralugu suliniutit ingerlanneqarnissaat, soorlu aamma siunnersuuteqartup tamanna anguniaraa. Tamannalu pisinnaavoq aamma ilagiit sinniisaat aqqutigalugit, taamaattumillu ilagiit sinniisaanni sulinerup kajuminnarnerusunngortinneqarnissaa pisariaqartuusoq Siumumit isumaqarpugut, aamma aningaasarsiaqartitaanerisa iluarsiivigineqarnerisigut ilagiit sinniisaanni sulinerup patajaallisarneqarsinnaaneranut aqqutaalluarsinnaavoq. Manna siunnersuut akuerineqanngikkaluarpaluunniit, inuit qinigaasut allatulli ataatsimiinnersiuteqarnissaat aalajangiusimasariaqartoq, Siumumit aalajangiusimavarput.
Siumumit isumaqarpugut itinerusumik ilagiit sinniisaannut atugassarititaasut tamakkiisumik pitsanngorsarneqartariaqartut, aamma pattattut ajoqillu atugarisaannut pitsanngorsaataasut ilagiit iluanni aningaasaliissutaasunit aaneqarsimanerat allatigut ilagiinnut suliniarnissanut aningaasassaaleqilernerannik kinguneqarsimanerat Siumumit misissorneqartariaqartutut isumaqarfigaarput. Allaammi palasit nunaqarfinnut angalanissamut periarfissaannik killileqarpallaartumik ingerlanneqartalersimapput, aamma katikkumasut utaqqisinneqartariaqarnerat eqqaaneqarsinnaasut ilagimmassuk, tamanna Siumup naammaginanngitsutut isumaqarfigaa.
Taamatut Siumumit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq taperserlugu oqaaseqarfigaarput, aammalu allatigut ilagiit suliffigineqarnerisa pitsanngorsartariaqarnerannik anersaaruluutit ilangullugit, neriuutigalugu Naalakkersuisut suleqqinnissaminni isummersuutitut kaammattuutitullu tigujumaaraat.
Ruth Heilmann, Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat