Samling

23. februar 2005          FM 2005/57

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:

Forslag til landtingsbeslutning om nedsættelse af et bygdeudvalg med henblik på at skabe en udvikling i bygderne og for at kunne følge konsekvenserne af afskaffelsen af ensprissystemet.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Befolkningen udtrykker med klar stemme nødvendigheden af, at bygder og yderdistrikter skal kunne følge med i udviklingen, og dette ønske udtrykkes klart af flere og flere og behovet støttes altså bredt. Ligesom vi kan være helt enige i nødvendigheden af at modvirke de forudsigelser der verserer om, at det bliver sværere at leve i bygderne efter afskaffelsen af ensprissystemet.

Under vore besøg i bygderne bliver der fra nogle af beboerne givet udtryk for, at lysten hos nogle familier for at blive boende i bygden allerede blev mindre, da debatten om afskaffelse af ensprissystemet indledtes og fortsatte efter den nye ordnings ikrafttræden, ligesom de høje leveomkostninger bliver nævnt sammen med, at stigninger på priserne på dagligvarer varsles, og det bliver sagt, at lysten blandt de unge til at stifte familie allerede er begyndt at blive svækket. Det er forskrækkende at erfare dette, da tidligere års rapporter, som vi har kendskab til, samt statistikkerne siger, at fødselstallet normalt er højt i bygderne.

Ikke mindst siges det helt klart, at stigningen i el-priserne ikke på nogen måde animerer til opstart af private virksomheder i bygderne: ”Lysten til at etablere små private virksomheder i bygderne efter afskaffelsen af ens priser på el og vand er forsvundet” En henvendelse fra Qeqertarsuatsiaat bærer en sådan overskrift.

Livet i bygderne er roligt og afslappet, og folk der er vokset op i bygderne er stærke mennesker, der har erfaring i at leve i vort land, og derfor kan vi ikke undvære bygderne. For hele samfundet er de meget vigtige at bevare, og vi må styrke bestræbelserne på bygdernes videre beståen og lade bygdebefolkningen blive en integreret del af udviklingen, og ikke mindst imødekomme kravene om en høj standard for undervisningen af børnene, så de følger med tiden.

Det kan indvendes at kommunerne har ansvaret for bygderne, og at det derfor kan være svært at skelne bygderne fra de forskellige kommuner. Men det er således, at der er forskel på de forskellige kommuners økonomiske engagement. Der er også fra mange bygder adskillige ønsker om yderligere udvikling på anlægsområdet, da der har været sat mange begrænsninger i udviklingsmulighederne på erhvervsområdet, turismen og fiskeindustrien, med hensyn til forsamlingshuse, de meget nyttige minihaller, på forbedringer af vejene, renovering af huse og igangsættelse af nye, modernisering af skolerne, børneinstitutionerne, sundhedsklinikker, arbejdssteder for unge, forbrændingsanlæg og renovationsarbejde, kloakering, vandforsyning – ja, m.m.m.

Det er også på høje tid at sørge for at gøre de meget forskelligartede måder at ordne ansvarsoverdragelser til bygdebestyrelserne ensartede. Vi kan derfor ikke komme uden om særligt at tilstille væsentlige økonomiske midler til bygderne, og dette må vi arbejde for gennem bevillinger over finansloven, og her må vi i landstinget vise udtryk for den nødvendige vilje.

I dag er det således, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor ansvarsplaceringen med hensyn til bygderne ligger i landstinget, når der bliver forelagt gennemarbejdede forslag, der vedrører bygderne, hvorfor jeg foreslår nedsættelse af et bygdeudvalg, og jeg håber, at der vil være tilslutning hertil.

23. februar 2005        UPA 2005/57

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunaqarfiit ineriartortinneqarnissaat anguniarlugu assigiimmillu akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata sunniutai malittariniarlugit Inatsisartutigut Nunaqarfinnut Ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nunaqarfinni Illoqarfinnilu isorliunerusuni najugaqarfiit ineriartornermut malinnaanissaat pingaartinneqarluinnarluni innuttaasunit suaarutigineqartarpoq tamannalu amerlasuunit malunnarsigaluttuinnarpoq tapersersorneqarlunilu pisariaqartinneqartoq. Pingaartumik aamma assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut nunaqarfinni inuunerup artornarnerulerneranik siulittuutit akiorniarlugit iliuuseqarnissaq pisariaqarluinnartutut isumaqarfiginarluinnarmat.

Nunaqarfinni angalaartarnitsinni innuttaasut ilaasa apuuttarpaat nunaqarfik najussallugu assigiimmik akeqartitsiunnaarnerup oqallisaalerneraniit atuutilersinneratalu kingunerisaanik nunaqarfinniiginnarnissamut ilaqutariinni kajuminneq milliartulereersimasoq, inuuniarnerup akisuvallaalernissaa oqaatigineqarpoq aamma nioqqutissat akisunerulernissaat ilimasaarutigineqarluni, taamalu oqaatigineqarluni nunaqarfinniittut inuusuttut meeqqiorusussusaat annikilliartulereersimasoq, tamanna tusarlugu annilaarnarpoq, nunaqarfimmi tassaagaluarmata meeqqiorfiunerusut nalunaarsuinerni naatsorsueqqissaarnermilu ukiuni kingullerni taamatut oqaatiginiarneqarmata.

Minnerunngitsumik nunaqarfinni suliffinnik pilersitsiniarnermi innaallagissap akisunerulernera kajumissaataanngilluinnartuunerarpaat imatut ersaritsigisumik oqaatigineqarmat, issuaavunga. ”Innaallagissap erngullu akiisa assigiikkunnaarnerat Nunaqarfimmi suliffeqarfeeqqamik namminersortumik pigineqartussanut pilerinarunnaarsitsivoq.” Qeqertarsuatsiaaniit taamatut qulequtalimmik allagaqartoqarpoq.

Nunaqarfinni inuuneq toqqissisimanartuuvoq tassanilu perorsimasut nukittuujusarput nunatsinnilu inuunissamut sungiussisimasuusarlutik, taamaattumik nunaqarfiit nunatsinni pinngitsoorneqarsinnaanngillat pingaarutilerujussuullutillu ataavarnissaallu anguniarlugit iliuutsit sakkortusartariaqarput, ineriartornermi malinnaatillugit pingaartumik meeqqat atuartitaanerisa qaffasissuunissaannik piumasaqaatit malinnaatinneqartariaqarnerat pisariaqarluinnarpoq.

Oqartoqarsinnaavoq kommunit nunaqarfitik susassarimmatigik kommuninit nunaqarfiit immikkoortikkuminaatsuussasut. Kisianni kommunit arlaqartut eqqarsaatigalugit assigiinngitsorujussuarmik kommunini aningaasaliissuteqartoqartarpoq. Nunaqarfippassuarni sanaartornikkut aamma ineriartortitsisoqarnissaannik noqqaassuterpassuusarput ineriartornikkut arlalippassuartigut kuugussaasoqarnikuummat: Inuutissarsiornikkut takornariartitsinikkut aalisakkeriveqarnikkut, katersortarfiit, timersortarfeeqqat illut iluaqutit, aqquserngit suliassat, illut nutartigassat nutaaliornissaq, atuarfiit nutarsarnissaat, meeqqeriveqarnerit nakorsiartarfeqarnerit inuusuttut sullivii, ikuallaaveqarneq eqqagassalerinerit, kuuffilersuinerit, imeqarniarnerit, ilami ilaallu ilanngullugit.

Nunaqarfinni aqutsisut akisussaaffilersugaanerat sinerissami assigiinngisitaaqqisup assigiissumik periuseqarfigineqarnissaanik suliniutit ingerlanneqarnissaat pisariaqalerpoq. Taamaattumik nunarfinnut immikkut annertuunik aningaasaliissuteqarnissaq avaqqunneqarsinnaan-ngilaq tamannalu anguniartariaqarpoq Aningaasanut inatsisikkut immikkoortitsinikkut, tamannalu inatsisartuni piumassuseqarfigineqartariaqarpoq.

Ullumikkut inatsisartuni nunaqarfinnut tunngasut sumiffissaaleqitinneqartutut ipput sukumiisumik Nunaqarfinnut tunngasunik siunnersuuteqartoqaraangat, taamaattumik immikkut nunaqarfinnut ataatsimiititaliami pilersitsisoqarnissaa siunnersuutigaara neriuutigalugu akuersaarneqarumaartoq.