Samling
24. februar 2005 FM 2005/45
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at huslejebetalinger for enlige uddannelsessøgende med børn indrettes efter de huslejebetalinger, der gælder for uddannelsessøgende familier.
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Uddannelsessøgende med børn, eller ægtepar på en længere uddannelse, såsom en universitetsuddannelse kan få tildelt en bolig med køkken og separat soveværelse. Dette er en god ordning, så længe mulighederne er der. Imidlertid er der behov for en differentiering af boligbetalingerne.
Årsagen til behovet for en differentiering skal findes i, at boligbetalingen for en familiebolig på et kollegium er fastsat til kr. 1.700,-, uanset hvor mange der bor i boligen. Dette er ikke tilfredsstillende, idet man ikke har taget højde for varierende indtægter.
Eksempel 1:
En uddannelsessøgende mor med ét barn modtager uddannelsesløn og børnetilskud på i alt kr. 4.958,- om måneden, og betaler kr. 1.700,- om måneden for sin bolig
Eksempel 2:
Et uddannelsessøgende ægtepar med ét barn modtager uddannelsesløn og børnetilskud på i alt kr. 9.158,- om måneden, og betaler kr. 1.700,- om måneden for deres bolig
Eksempel 3:
En uddannelsessøgende samlevende med én, der har fuldført sin uddannelse med ét barn, som sammen har en stor indtægt, betaler også kr. 1.700,- om måneden for deres bolig
Forskellen på de 2 første eksempler er kr. 4.200,-, og forskellen er endnu højere til det tredje eksempel, hvilket med andre ord betyder, at det bedre kan betale sig for ægtepar at have en sådan bolig i forhold til en enlig uddannelsessøgende med barn.
Jeg er af den opfattelse, at man nu må rette op på problemet med den forskel til fordel for den enlige uddannelsessøgende med barn, da det efter min mening er uacceptabelt med den store forskel jvf. mine eksempler.
Med dette forslag ønsker jeg at nå frem til, at en enlig uddannelsessøgende med barn opnår en lavere betaling ved at gøre betalingerne mere retfærdige.
24. februar 2005 UPA 2005/45
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Ilinniartunut ilaqutariinnut inissiat akiisa, ilinniartunut kisimiittunut meeralinnut nalimmassarneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Ilinniartut meerallit, imaluunniit aappariit sivisuumilluunniit ilinniartussat soorlu ilisimatusartut ilinniartunut inissianik iggavittalinnik immikkullu sinittarfittalinnik tunineqarsinnaasarput.
Taamatut inissianik inissaqartillugu ilinniartunut inissiisarnerit pitsaasuupput, taamaattorli inigisaminnut akiliisarnerat nalilersoqqittariaqarsorinarluni.
Nalilersueqqinnissamut tunngaviuvoq, kolligiemi ilaqutariinnut inissiami, inuit qanorluunniit amerlatigingaluarpata assigiimmik akiliisussaatitaammata tassalu 1700 kr.-nimik.
Tamanna naammaginanngilaq, assigiinngitsunik isertitaqarneq matumani eqqarsaatigineqarsimanngimmat.
Assersuut siulleq:
Anaanaq ilinniartoq kisimiittoq ataatsimik meeralik, ilinniagaqarnersiutit meeqqamullu tapit katillugit 4958 kr.-nit qaammammut pissarsiarisarpai, inissiamullu taamaattumut qaammammut 1700 kr.-ninik akiliisarluni
Assersuutip aappaa:
Ilinniartut aappariit ataatsimik meerallit, ilinniagaqarnersiutit meeqqamullu tapit katillugit 9158 kr.-nit qaammammut pissarsiarisarpaat, inissiamullu taamaattumut akiliutaat qaammammut aamma 1700 kr.-niuvoq
Assersuutip pingajuat:
Ilinniartoq ilinniarsimasumik inooqateqatilik ataatsimillu meerallit, katillugit qaffasissumik isertitallit, taakkua assinganik ilaqutariinnut inissiamut akiliutaat qaammammut 1700 kr.-niuvoq
Taakkua assersuutit siulliit marluk nikigassutaat 4200 kr.-niuvoq, sulilu pingajuannut sanilliullugit nikingassutaat annertunerulluni, tassa imaappoq aappariilluni inissiami taamaattumi najungaqarluni akilersinnaaneruvoq, ilinniartoq kisimiittumut meeralimmut sanilliullugu.
Isumaqarpunga matumani, ilinniartunut kisimiittunut meeralinnut inissianilu taamaattuni najungaqartunut, akinik nalimmassaasoqaqqittariaqartoq, assersuutit marluk aatsaannguaq taasamma taamak assigiinngitsiginerat akuerineqarsinnaanngimmat.
Taamatut saqqummiussaqarlunga, siunnersuutigaara ilinniartunut kisimiittunut meeralinnut ilaqutariinnut inissianut akiliisarnerat nalimmassarneqaqqinneqassasoq, akikillisaavigineqarnissaat anguniarlugu.