Samling

14. april 2005  FM 2005/134

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at borgere med borgerligt ombud sikres lige vilkår.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

1. behandling

 

 

Det fremgår ikke klart af Landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag, om det alene går på den enkelte borgers muligheder for at holde fri med eller uden løn i forbindelse med deltagelse i valgkamp til et borgerligt ombudshverv eller om den også går på den enkelte borgers muligheder eller rettigheder under udøvelsen af dette hverv. Jeg vil derfor starte med at gøre rede for vilkårene:

 

Jeg forstår, at Landstingsmedlem Doris Jakobsen er af den opfattelse, at bekendtgørelsen om borgerligt ombud giver samtlige borgere ret til fritagelse fra deres arbejde i 3 uger før valgs afholdelse. Det er ikke korrekt. Der er ikke ved lov eller anden retsforskrift fastsat regler for borgernes rettigheder i forbindelse med deltagelse i valgkampe.

 

Det er derimod korrekt, at der hos de offentlige arbejdsgivere har været en meget langvarig praksis for at give ansatte, der stiller op til landstings-, folketings-, kommunalbestyrelses-, menighedsråds- og bygdebestyrelsesvalg tjenestefrihed med løn i op til 3 uger før valget, i det omfang, den ansattes kandidatur til valget nødvendiggjorde dette. Selvstyrekommissionen har indstillet at denne praksis opgives. Både Landstinget og Landsstyret har tilsluttet sig denne indstilling og som det fremgår af mit svar til landstingsmedlem Per Skaaning om dette spørgsmål, har Administrationsdirektoratet nu opsagt denne langvarige praksis med et års varsel for så vidt angår ansatte under Landsstyrets administration.

 

Der vil herefter ved ordinære valg, som finder sted efter opsigelsesfristens udløb, alene kunne bevilges den ansatte tjenestefrihed uden løn i det omfang, kandidaturet til det enkelte valg nødvendiggør dette, og tjenestefriheden er forenelig med arbejdets tarv.

 

De retningslinier, der er udstukket for ansatte under Landsstyrets administration, er ikke gældende for de øvrige offentlige arbejdsgivere, dvs. Landstingets institutioner og kommunerne. De er blevet orienteret om opsigelsen af kutymen overfor ansatte under Landsstyrets administration, men er frit stillet med hensyn til, hvordan de ønsker at administrere. Det er dog min forventning, at de fremover vil administrere på samme måde som vores administration.

 

Det er min overbevisning, at der herefter vil være skabt så lige vilkår, som det umiddelbart er muligt, med hensyn til privat og offentligt ansattes mulighed for at deltage i valgkamp til de offentlige hverv, der er omfattet af reglerne om borgerligt ombud.

 

Bekendtgørelse nr. 5 af 15. marts 1994, som ændret ved bekendtgørelse nr. 14 af 18. juli 1996, fastlægger, hvordan de offentlige arbejdsgivere skal forholde sig i forhold til tjenestemænd, der varetager borgerligt ombud. Reglerne gælder tilsvarende for de fleste overenskomstansatte på det offentlige område.

 

Borgerligt ombud er i bekendtgørelsen defineret som: Medlem af Grønlands Landsting, medlem af kommunalbestyrelse, medlem af bygderåd samt kommunalbestyrelsesmedlemmers medlemskab af udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen og bygderåd, kredsdommer, lægdommer, bisidder samt øvrige hverv, som den pågældende ifølge lovgivningen er forpligtet til at varetage.

 

Borgerligt ombud omfatter således i virkeligheden forskellige former for hverv. Dels hverv, som den enkelte borger varetager efter på eget initiativ at have stillet sig til rådighed for valg til hvervet, som f.eks. landstingsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem. Og dels hverv som f.eks. lægdommer og bisidder, som den enkelte udpeges til af Landstinget. Valget til den sidste type af borgerligt ombud har den enkelte borger ikke selv søgt indflydelse på, men kan til gengæld ikke undslå sig for at varetage det.

 

Bekendtgørelsen opstiller regler for, hvordan den enkelte ansatte skal behandles i forbindelse med varetagelsen af det borgerlige ombud. Der skal så vidt muligt gives den ansatte mulighed for at varetage det borgerlige ombud ved omlægning af tjenesten, dvs. at det arbejde, den enkelte er ansat til at udføre, skal udføres på nogle andre tidspunkter end det er normalt i stillingen. Hvis der ikke er mulighed for at omlægge tjenesten, kan der bevilges tjenestefrihed med løn i op til 60 dage pr. kalenderår til varetagelse af ulønnede hverv. Hvis der medgår mere end 60 kalenderdag pr. år til varetagelse af hvervet, skal der ydes tjenestefrihed uden løn. Det gælder f.eks. hverv som menighedsrådsmedlem.

 

Til varetagelse af hverv, som pågældende modtager vederlag for, skal der bevilges den ansatte tjenestefrihed uden løn. Det gælder f.eks. hverv som kommunalbestyrelses- og landstingsmedlem. For hvervene som lægdommer og bisidder er der indgået særlig aftale med Domstolsstyrelsen om håndtering af denne type fravær.

 

Med hensyn til de studerende, må disse naturligt følge de betingelser, der er knyttet til uddannelsen, og må derfor, ligesom alle øvrige borgere, der ønsker at stille op i en valgkamp, vurdere, om der vil være problemer med at deltage i den og med efterfølgende at varetage det borgerlige ombud. Det vil være forkert at lempe på eksempelvis bestemmelserne om fremmødepligt til forskellige uddannelser, blot fordi den studerende varetager et borgerligt ombud.

 

I forhold til det private arbejdsmarked vil det være utidig indblanding at fastsætte regler for, hvordan private virksomheder skal forholde sig til ansatte, der ønsker at stille sig til rådighed for et hverv som folkevalgt. Landsstyret overlader trygt til arbejdsmarkedets parter at regulere disse forhold, hvis det i praksis giver problemer, hvad jeg ikke har indtryk af.

 

Landsstyret skal derfor indstille, at forslaget afvises.

14. april 2005 UPA 2005/134

 

 

Inuit qinikkatut suliallit naligiimmik pineqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

Siullermeerinninneq

 

 

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsenip siunnersuutaani erseqqinngilaq innuttaasup pineqartup qineqqusaarnermut atatillugu akissarsiaqarluni akissarsiaqaraniluunniit sulinngiffeqarsinnaanermut periarfissai kisimik pineqarnersut, imaluunniit aamma innuttaasup pineqartup taamatut qinikkatut suliaqarnermini periarfissai pisinnaatitaaffiiluunniit ilaatinneqarnersut. Taamaattumik atugassarititaasut nassuiaqqaassavakka:

 

Paasivara Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen isumaqartoq Namminersornerullutik Oqartussat qinikkatut pisortanilu toqqakkatut suliaqarneq pillugu nalunaarutaat naapertorlugu qinersinissaq sapaatit akunnerinik pingasunik sioqqullugu innuttaasut tamarmik sulinngiffeqarsinnaatitaasut. Tamanna eqqunngilaq. Qineqqusaaqataanermut atatillugu innuttaasut pisinnaatitaaffii pillugit inatsisit inatsisilialluunniit allat naapertorlugit malittarisassiortoqarsimanngilaq.

 

Akerlianilli ilumoorpoq sulisup pineqartup qinigassanngortinnerani tamanna pisariaqartillugu sulisut inatsisartunut, folketingimut, kommunalbestyrelsimut, ilagiinnut nunaqarfinnilu aqutsisunut qinigassanngortittut qinersineq sioqqullugu sapaatit akunneri pingasut angullugit akissarsiaqarlutik sulinngiffeqartinniarlugit pisortani sulisitsisuni sivisoorujussuarmik suleriaaseqartoqartarsimammat. Suleriaatsip taassuma unitsinneqarnissaa Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat inassutigaat. Inassutigineqartoq taanna Inatsisartut Naalakkersuisullu isumaqatigaat, taamalu pineqartoq taanna pillugu inatsisartunut ilaasortamut Per Skaaningimut akissutinni takuneqarsinnaasutut suleriaaseq taanna sivisooq Naalakkersuisut allaffeqarfianni sulisunut tunngatillugu ukiumik ataatsimik ilimasaareqqaarfiusartoq Aqutsinermut Pisortaqarfiup maanna unitsippaa.

 

Taamaalilluni soraarniuteqarnissamut piffissaliussap qaangiunnerani qinersinerni nalinginnaasuni qinigassanngortittoq qinersinerup pineqartup pisariaqalersippagu sulinngiffeqarnerlu suliassamut pisariaqartumut kattunneqarsinnaappat taamaallaat akissarsiaqarani sulinngiffeqartinneqarsinnaavoq.

 

Maleruagassat Naalakkersuisut allaffeqarfianni sulisunut atuuttut pisortani sulisitsisunut allanut, tassa Inatsisartut suliffeqarfiutaannut kommuninullu, atuutinngillat. Periutsip atorunnaarneqarnissaa Naalakkersuisut allaffeqarfianni sulisunut ilisimatitsissutigineqarpoq, taakkuli qanoq aqutserusunnerat apeqqutaavoq. Naatsorsuutigaarali uagut aqutsinerput assigalugu taakku siunissami aqutsilerumaartut.

 

Isumaqarluinnarpunga taamaalilluni namminersortuni pisortanilu sulisut pisortani sulinissamut qinikkatut sulineq pillugu malittarisassani ilaatinneqartut qineqqusaarsinnaanerannut tunngatillugu sapinngisamik assigiimmik atugassaqartitsisoqalersoq.

 

Nalunaarummi nr. 5-imi, 15. marts 1994-imeersumi nalunaarutikkut nr. 14-ikkut, 18. juli 1996-imi allanngortinneqartumi atorfilinnut qinikkatut sulialinnut tunngatillugu pisortani sulisitsisut qanoq  pissusilersortarnissaat aalajangersarneqarpoq. Malittarisassat pisortat suliassaqarfianni isumaqatigiissutit naapertorlugit sulisunut amerlanernut taamatulli atuupput.

 

Qinikkatut suliaqarneq nalunaarummi ima nassuiarneqarpoq: Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortaaneq, kommunalbestyrelsimi ilaasortaaneq, bygderådimi ilaasortaaneq ataatsimiititalianilu kommunalbestyrelsimit bygderådimillu pilersinneqartuni kommunalbestyrelsimi ilaasortaaneq naapertorlugu ilaasortaaneq, eqqartuussisutut suliaqarneq, eqqartuusseqataasartutut suliaqarneq, eqqartuussivimmi illersuisutut suliaqarneq kiisalu suliassanik allanik pineqartup inatsisit malillugit suliarissallugit pisussaaffeqarfiini suliaqarneq.

 

Taamaalilluni qinikkatut suliaqarneq tassaavoq assigiinngitsunik suliaqarneq. Ilaatigut innuttaasup pineqartup nammineq suliniuteqarnermigut suliassamut, ass. inatsisartunut ilaasortatut kommunalbestyrelsimulluunniit ilaasortatut toqqagassanngortinneratigut suliassat. Ilaatigullu ass. eqqartuusseqataasartutut illersuisutullu suliaqartussatut Inatsisartunit toqqarneqarnikkut pineqartup suliaqarnera. Qinikkatut suliaqarnermi taaneqartumi kingullermi toqqaaneq innuttaasup pineqartup nammineerluni sunniuteqarfiginiagarinngilaa isumaginissaanulli naaggaarsinnaalluni.

 

Qinikkatut suliassamik isumaginninnermut atatillugu sulisup pineqartup qanoq pineqarnissaa pillugu nalunaarummi malittarisassaqarpoq. Sulinngiffeqarneq ajornanngippat piffissap suliffiup allanngortinneqarneratigut pissaaq, tassa suliassaq pineqartup suliakkerneqaataa atorfimmi piffissanit nalinginnaasumik suliffiusunit piffissami allami suliarineqartassaaq. Piffissaq suliffiusoq allanngortinneqarsinnaanngippat qaammatisiutit ukiuanni ataatsimi ullut 60-it tikillugit atorfilik slinngiffeqarsinnaavoq akissarsiassaminik ilanngaavigineqarani. Suliassap isumaginissaanut qaammatisiutit ukiuanni ullut 60-it sinnersimappagit akissarsiaqaatiginagu sulinngiffeqartitsisoqassaaq. Tamanna ass. ilagiit sinniisaannut ilaasortatut suliaqarnermut atuuppoq.

 

Sulianik pineqartup akissarsiaqaatigisaanik isumaginninnermut sulisoq akissarsiaqaatiginagu sulinngiffeqartinneqassaaq. Tamanna ass. kommunalbestyrelsimut kiisalu inatsisartunut ilaasortatut sulinermut atuuppoq. Taamatut sulinngiffeqarnerit iliuuseqarfiginissaat pillugu eqqartuusseqataasartutut illersuisutullu suliaqarnermut Domstolsstyrelsen immikkut isumaqatigiissuteqarfigineqarsimavoq.

 

Ilinniartut soorunami ilinniagaqarnerminnut piumasaqaataasut malittariaqarpaat, taamaattumillu taakku qineqqusaarneq tamatumalu kingorna qinikkatut suliaqarsinnaaneq ajornartorsiutitaqarsinnaanersoq innuttaasut allat qineqqusaarusuttut assigalugit naliliisariaqarput. Ilinniartup qinikkatut suliaqarnera piinnarlugu ass. iliniarfinnut assigiinngitsunut takkuttussaaneq pillugu aalajangersakkat naleqqussarneqarnissaat eqqortuussanngilaq.

 

Namminersortut suliffeqarfiannut tunngatillugu suliffeqarfiit namminersortut sulisunut qinikkatut suliaqarusuttunut qanoq pissuseqarnissaannut malittarisassiornissaq naleqqutinngitsumik akuliunnerussaaq. Pissutsit tamakku sulinikkut ajornartorsiutaassappata taakku malittarisassiuunneqarnissaat suliffeqarfinni illuatungeriinnut Naalakkersuisut isumagisassanngortippaat, ajornartorsiutaasorinngilarali.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuut itigartinneqassasoq.