Samling
18. april 2005 FM 2005/133
Landstingsmedlem Ane Hansen har i medfør af § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden stillet følgende beslutningsforslag:
Beslutningsforslag om, at det pålægges Landsstyret at sikre, at alle kommuner fremover har pligt til at afsætte relevante minimumsbeløb efter § 52, stk. 3, i den kommunale styrelseslov med henblik på øget indflydelse til bygdebestyrelserne.
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
Spørgsmålet om delegation af mere kompetence fra kommunalbestyrelserne til bygderne har været grundlag for mange drøftelser siden den nuværende kommunale Styrelseslov trådte i kraft den 1. januar 1995. De enkelte kommuner har ifølge de nugældende bestemmelser i kapitel 6 om bygdebestyrelser mulighed for i meget stort omfang at udlægge ansvar til bygdebestyrelserne. Det fremgår således af bemærkningen til Styrelseslovens paragraf 50, at ¿bygderne forventes tillagt større beslutningsmæssige beføjelser. ¿
Det fremgår af Ane Hansens begrundelse for forslaget, at nogle kommuner har overgivet betydeligt ansvar samt økonomisk råderum til bygderne, hvorimod andre kommuner kun i begrænset omfang har udlagt ansvar og kompetence til bygdebestyrelserne. Forslagsstilleren ønsker på denne baggrund at Landstinget foranlediger, at der tages initiativ til en lovændring, således at bygdebestyrelsernes ansvar og indflydelse øges.
Det vil være et indgreb i det kommunale selvstyre, hvis Landstinget pålægger de enkelte kommuner at afsætte forud fastsatte minimumsbeløb som rammebevillinger til bygdebestyrelserne. En sådan lovgivning vil medføre ændringer af Styrelsesloven.
Det bør imidlertid fremhæves, at der findes nogle kommunalbestyrelser, der med stor succes har uddelegeret kompetence til bygdebestyrelserne. En af forudsætningerne for at dette lykkes er, at kommunen også sikrer de ansatte på bygdekontoret efteruddannelse.
Som forslagsstilleren anfører, er problemstilling om, hvor meget kompetence bygderne skal have meget omdiskuteret, og dette har også Landsstyrets store bevågenhed. Landsstyret ønsker nærdemokrati og indflydelse håndhævet som et vigtigt aspekt af demokratiet i Grønland, og i denne sammenhæng er bygdebestyrelserne et vigtigt instrument.
Landsstyret og KANUKOKA nedsatte sidste år et Strukturudvalg, der bl.a. fik til opgave at komme med forslag vedrørende dette vigtige spørgsmål. Det fremgår således af kommissoriet for udvalget, jeg citerer: ¿Kommunernes måde at indrette sig på og løse opgaverne skal understøtte nærdemokratiet, sikre borgerne en god service uanset om de bor i en bygd eller i en by.¿
Strukturudvalget har derfor på flere møder diskuteret bygdernes kompetence og på Strukturudvalgets sidste møde i april 2005, var netop bygdernes rolle i nærdemokratiet et punkt på dagsordenen. Strukturudvalget vil løbende overfor borgerne og i møder med kommunalbestyrelserne informere om dets arbejde herunder om dets forslag om bygdebestyrelsernes kompetence. Det videre arbejde skal også ske i tæt samarbejde med bygdebestyrelsernes forening KANUNUPE.
På denne baggrund skal Landsstyret opfordre Strukturudvalget til at belyse denne vigtige problematik og redegøre for sine drøftelser i den endelig afrapportering, der foreligger til efteråret 2005 med henblik på beslutning på forårssamlingen 2006.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
18. april 2005 UPA 2005/133
Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen ima aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq:
Nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffiisa annertusarneqarnissaat siunertaralugu kommunit tamarmik kommunini aqutsineq pillugu inatsimmi § 52, imm. 3, naapertorlugu aningaasanik minnerpaaffilikkanik siunissami immikkoortitsisarnissaannik qulakkeerinneqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Kommunalbestyrelsimit nunaqarfinnut pisinnaatitaaffinnik annertusaanissamut tunngasut kommunimi aqutsineq pillugu inatsisip 1. januar 1995-imiilli atulerneraniit eqqartuinerpassuarnut tunngaviusarsimavoq. Nunaqarfinni aqutsisut pillugit inatsimmi kapitali 6-imi aalajangersakkat maanna atuuttut naapertorlugit kommunit ataasiakkaat nunaqarfinnut aqutsisunut akisussaafferujussuarmik tunniussisinnaapput. Tamanna aqutsineq pillugu inatsimmi paragraf 50-imut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq, "nunaqarfiit aalajangiisinnaanerulersinneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq."
Ane Hansenip siunnersuummut tunngavilersuutaani takuneqarsinnaavoq kommuunit ilaasa nunaqarfittatik annertunerusumik aammalu aningaasatigut aqutsinerminni periarfissagissaartillugit ingerlanissaannik periarfissittaraat, kommunillu allat nunaqarfimmi aqutsisunut killiliinnarmik akisussaaffeqartitsillutillu pisinnaatitaaffeqartitsisut. Tamanna tunuliaqutaralugu siunnersuuteqartup kissaatigaa nunaqarfinni aqutsisut inatsisitigut toqqammaveqartumik pisinnaatitaaffeqarnerulernissaat Inatsisartut aqqutissiuutissagaat.
Inatsisartut nunaqarfinni aqutsisunut aningaasanik minnerpaaffilikkanik soorlu killiliussatut aningaasaliissutitut ittunik kommuninut ataasiakkaanut illuartitseqqusinissaat kommunit namminneq aqutsinerannut akuliunnerussaaq. Inatsisip taama ittup Aqutsineq pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaanik nassataqassaaq.
Erseqqissarneqassaarli kommunalbestyrelseqarmat nunaqarfinnut aqutsisunut piginnaatitsinernik iluatsilluartumik tunniussisartunik. Tamatuma iluatsilluarnissaanut pissutaasut ilagilluinnerpaat nunaqarfiup allaffiani sulisut ilinniateqqinneqartarnerat kommunip qulakkeertassammagu.
Siunnersuuteqartup oqarneratut nunaqarfiit qanoq pisinnaatitaatiginissaat pillugu ajornartorsiut oqallisaasorujussuuvoq tamannalu aamma Naalakkersuisut eqqumaffigisorujussuuaat. Inuit ataasiakkaat sunniuteqarsinnaanissaasa Kalaallit Nunaanni oqartussaaqatigiinnermi pingaaruteqartutut atorneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, tamatumunngalu atatillugu nunaqarfinni aqutsisut pingaaruteqarput.
Ukioq kingulleq Naalakkersuisut aamma KANUKOKA Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliamik pilersitsipput, ilaatigut pineqartoq tamanna pingaarutilik pillugu siunnersuuteqartartussamik. Taamaalilluni ataatsimiititaliap suliassarisaani takuneqarsinnaavoq, issuaavunga: ¿Kommunit aaqqissuusseriaasiat suliassanillu suliarinneriaasiat inuit sunneeqataasinnaanissaannut taperseeqataassaaq innuttaasullu pitsaasumik sullinneqarnissaannik qularnaarissalluni, taakku illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit najugaqarnerat apeqqutaatinnagu.¿
Taamaattumik Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerni arlalinni nunaqarfiit piginnaatitaaffii eqqartortarpaat kiisalu Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliap 2005-imi apriilimi kingullermik ataatsimiinnerani inuit ataasiakkaat sunniuteqarsinnaanissaanni nunaqarfiit inissisimanerat oqaluuserisassani ilaatinneqarpoq. Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliap suliani, tassunga ilanngullugit nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaaffii pillugit siunnersuutini innuttaasunut kiisalu kommunalbestyrelsimik ataatsimeeqateqartarnermi ingerlaavartumik ilisimatitsissutigisarniarpai.
Suliap tamanna piviusunngortinnissaani nunaqarfiit peqatigiiffiat KANUNUPE suleqatigilluinnarlugu ingerlanneqassaaq.
Tamanna tunuliaqutaralugu ajornartorsiutip pingaaruteqartup erseqqissarneqarnissaanut kiisalu inaarutaasumik nalunaarusiami 2006-imi upernaakkut ataatsimiinnermi aalajangiisoqarnissaa siunertaralugu 2005-imi ukiakkut naammassisassami eqqartortarsimasaminik nassuiaanissaanut Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut kaammattussavaat.