Samling

20120913 09:26:34
Svarnotat


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der på finansloven øremærkes midler, evt. fra efteruddannelsespuljen, til at finansiere psykodrama-uddannelsen.
(Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg: Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Georg Olsen, Ole Thorleifsen, Ellen Christoffersen, Astrid Fleischer Rex)


 


Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)


 


1. behandling


 


Landstingets Kultur-, Uddannelses- og Kirkeudvalg anbefaler i sit forslag, at der på finansloven øremærkes midler, eventuelt fra efteruddannelsespuljen, til at finansiere en psykodramauddannelse i Grønland.


 


Landsstyret lægger stor vægt på, at der i Grønland gives gode videre- og efteruddannelsesmuligheder for uddannet personale, således at der i takt med udviklingen i samfundet opbygges nye kompetencer hos pædagoger og andre faguddannede, der kan matche og tage nye pædagogiske udfordringer op. Set fra Landsstyrets side er det derfor vigtigt, at videre- og efteruddannelsespuljen fortsat prioriteres.


 


Tilbagemeldingerne fra de sociale uddannelsesinstitutioner i Grønland går på, at følgende efteruddannelser eksempelvis bør prioriteres højere end den nævnte psykodramauddannelse:


-         en kompetencegivende diplomuddannelse indenfor f.eks. familieterapi,


-         en specialisering i børnefamiliearbejde,


-         en tværfaglig indsats eller efteruddannelse som terapeuter indenfor ¿tab og traume¿.


 


Der er endvidere mulighed for at videreuddanne sig indenfor forskellige former for terapi i allerede eksisterende og godkendte uddannelsesinstitutioner, bl.a. på de sociale højskoler i Danmark.


 


Landsstyret skal gøre opmærksom på at den foreslåede uddannelse i psykodrama i Danmark er en privat uddannelse, som ikke udbydes af en af de faglige uddannelsesinstitutioner i Grønland.


 


Såfremt et sådant privat uddannelsestilbud realiseres vil eventuelle udgifter for Grønlands Hjemmestyre udelukkende være i form af betaling af kursusafgiften for eventuelle kursusdeltagere og vil således ikke være i form af en specifik øremærket bevilling på finansloven.


 


Det er Landsstyrets opfattelse at spørgsmålet om en behovsbestemt intervention i forhold til personer og sociale grupper, der trænger til hjælp i samfundet, må gøres til genstand for undersøgelse og vurdering i tilknytning til den samlede prioritering af efter- og videreuddannelsesmulighederne. I den forbindelse skal Landsstyret understrege, at sådanne behov skal tjene som udgangspunkt for en højnelse af uddannelsesniveauet for vore menneskerelaterede faggrupper, herunder socialpædagoger, gennem kursusvirksomhed og kompetenceudvikling. 


 


Landsstyret skal derfor indstille, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 05 FM

FM05/132: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der på finansloven øremærkes midler ...... (Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg)

1. behandling

Svarnotat

Akissuteqaat

Aningaasanut inatsimmit aningaasanik aalajangersimasunik aningaasaliissutinik soorlu ilinniartitaaqqinnernut aningaasaliissutininngaanniit Psykodramamik ilinniartitaanerup aningaasaliiffigineqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat: Inatsisartuni ilaasortat Doris Jakobsen, Georg Olsen, Ole Thorleifsen, Ellen Christoffersen aamma Astrid Fleischer Rex)


 


Akissuteqaat


(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)


 


Siullermeerneqarnera


 


Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuuteqarnermini inassutigaa aningaasanut inatsimmit aningaasanik aalajangersimasunik aningaasaliissutinik, ilinniartitaaqqinnernut aningaasaliissutininngaanniit tiguneqarsinnaasunik, Kalaallit Nunaanni psykodramamik ilinniartitaanerup aningaasaliiffigineqarnissaanut atugassanik.


 


Sulisut ilinniarsimasut pitsaasunik ilinniartitaanernut ingerlaqqiffiusunut ilinniaqqinnissamullu periarfissaqarnissaat Naalakkersuisut annertuumik pingaartippaat inuiaqatigiinni ineriartorneq malillugu perorsaasut suliassaqarfinnilu allani ilinniarsimasut piginnaanngorsarnerat piorsarneqarniassammat perorsaanermut  tunngasutigut naleqquttunik unammillertunillu suliassanik nutaanik tigusisinnaalersillugit. Taamaattumik Naalakkersuisut tungaanniit isigalugu pingaartuuvoq ingerlaqqiffiusumik ilinniarnernut ilinniagaqaqqinnissamullu aningaasaliissutit salliutittuarsinnarneqarnissaat.


 


Kalaallit Nunaanni isumaginninnikkut ilinniarfiit akissutaat imaapput psykodramamik ilinniartitaanermit pineqartuminngarnit makkua ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit salliutinneqartariaqartut:


-         Ilaatigut ilaqutariinnik katsorsaanerup iluani piginnaalersitsisumik diplomimik ilinniartitaaneq,


-         Ilaqutariinnik meerartalinnik sullissinermi immikkut sammisaqarneq,


-         Suliassaqarfiit akimorlugit suliniut imaluunniit ¿Annaasat aamma kingunerlutsitsineq¿-rup iluani katsorsaasutut ilinniaqqinneq.


 


Aammattaaq periarfissaavoq Danmarkimi ilinniarfinni, ilaatigut isumaginninnermut tunngasuni højskolini, pioreersuni akuerisaasunilu katsorsaanerup iluani assigiinngitsunik katsorsaariaatsit tu-ngaasigut ilinniaqqinnissaq.


 


Naalakkersuisut erseqqissaassutigissavaat psykodramamik ilinniartitaaneq siunnersuutigineqartoq Danmarkimi namminersorluni ilinniarnertut ingerlanneqarmat Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit arlaannit neqeroorutigineqanngitsoq.


 


Namminersorluni ilinniartitaanermik neqeroorut taamaattoq ingerlanneqassappat Namminersornerullutik Oqartussanut aningasartuutaasinnaasut tassaaginnassapput pikkorissarnermut peqataasussanut pikkorissarnermut akiliutimik matussusiineq, taamaalillunilu aningaasanut inatsimmi aningaasanik aalajangersimasunik immikkut atugassanik aningaasaliineq atorneqassanani.


 


Naalakkersuisut isumaqarput siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanernut ilinniagaqaqqittarnernullu ataatsimut tulleriiaarinermi inuiaqatigiinni inuit inoqutigiit inoqutigiikkuutaallu ikiorserneqartariaqartut qanoq sutigullu pisariaqartitsineq naapertorlugu iliuuseqarfigineqarnissaat misissoqqissaarneqarlunilu nalilersorneqartariaqartoq. Tassunga ilanngullugu Naalakkersuisunit erseqqissassavarput taamatut pisariaqartinneqartut aallaaviusassammata inulerisutta, soorlu perorsaasut, ilinniartitaanerisa qaffassarneqarnerannut atatillugu pikkorissartitsisarnerni piginnaanernillu ineriartortitsinermi. 


 


Taamaattumik Naalakkersuisut inassutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut ilalerneqassanngitsoq.