Samling
UPA2005/129
26. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for en opfølgning af ikke-registrerede unge arbejdsløse samt at sikre en måde, hvorved de kan komme videre.
(Medlem af landstinget Doris Jakobsen, Siumut)
(1. behandling)
Vi betragter i Siumut dette forslag som et væsentligt forslag, idet det indebærer at unge, der forlader skolen registreres af det offentlige omkring deres beskæftigelse. Vi har ved forskellige lejligheder opfordret landsstyret til, at alle der forlader skolen skal have adgang til et arbejde eller en uddannelse. Vi skal rette en tak til forslagsstilleren Doris Jakobsen fra Siumut for at understrege dette i form af dette forslag.
Vi har i de sidste to år i landstinget drøftet adskillige forslag om forbedringer med hensyn til uddannelser og videreuddannelser. Vi skal henvise til de indlæg vi i denne forbindelse er fremkommet med, idet de er overens med ovenstående bemærkninger og med det forslag, som vi her behandler.
Med hensyn til antallet af ansøgere til efteruddannelse, til ophold på efterskole og højskole skal vi over for landstinget og landsstyret minde om den melding, vi i februar fik om, at man på Knud Rasmussens Højskole ud af 250 ansøgere kun kunne optage 50 elever. Dette viser med al tydelighed, at vi må sætte vort arbejde for ungdommen som højeste prioritet.
Forslagsstilleren gør opmærksom på, at det ved et møde på Sullissivik Nuuk er blevet oplyst at der udover de registrerede unge arbejdsløse skulle være op mod 500 unge, som ikke er registreret. Vi skal minde om, at dette forhold naturligvis primært må anses som et kommunalt ansvar. Det må være et krav, at disse unge retter henvendelse til kommunen, ligesom de skal være registreret i skatteforvaltningen. Hvis dette ikke er tilfældet, er der noget der ikke fungerer, og vi må have en fyldig redegørelse herom.
Vi kan også drage nytte af erfaringerne fra Qaqortoq og Ilulissat og anvende dem i andre kommuner, og sådanne initiativer må i videst muligt omfang videreføres med deltagelse og engagement fra KANUKOKA. Vi er i Siumut vidende om, at man på et tidligere tidspunkt hra etableret en databank med et register over arbejdsløse med henblik på at koordinere og forbedre arbejdsformidlingen i kommunerne langs kysten. Vi skal derfor fra Siumut henstille til at sådanne eksisterende muligheder anvendes i videst muligt omfang.
Når det er sagt, er det med glæde at vi har set Nuup Kommunea¿s initiativ med etableringen af Sullissivik Nuuk, hvor man gør et stort arbejde for de arbejdsløse og forsøger at løse problemerne for de mennesker, der gennem mange år har været uden for arbejdsmarkedet. Arbejdet med den menneskelige udvikling foregår ved forbedring af deres kundskaber og ved at følge det enkelte menneske i forløbet.
Vi skal fra Siumut understrege, at det er nødvendigt med afholdelse af flere kurser i menneskelig udvikling, ligesom det bør overvejes at inddrage undervisning i menneskelig udvikling på skemaet på uddannelsesinstitutionerne. Herigennem kan man også opnå en begrænsning af frafaldet fra uddannelserne. Udover afholdelse af kurser i menneskelig udvikling skal vi henlede opmærksomheden på, at vi fra Siumut¿s side har opfordret landsstyret til at drage omsorg for etablering af familiebehandlingscentre.
Forslagsstilleren berører et andet interessevækkende område, nemlig at mange unge mennesker er gået ind i handel med euforiserende stoffer, og at det er svært for dem at forlade denne branche, når de først er inde i den. Det siges også at når man først er inde i branchen med handel med euforiserende kan man nemt forledes til at betragte det som en nem levevej. Dette er naturligvis uacceptabelt, og det er ifølge loven ikke tilladt. Det er generelt forbudt at anvende euforiserende stoffer her i landet.
Dette er ganske uacceptabelt, og vi kan alle forestille os hvilke hindringer det kan forårsage for udviklingen af vort hjemmestyrede land. Konsekvenserne af misbruget af euforiserende stoffer og alkohol er at mange ikke fungerer i dagligdagen, og det gælder efterhånden også ganske unge mennesker ¿ et forhold som vi med alle midler må bekæmpe. Efter vores opfattelse i Siumut må man undersøge indtjeningen ved salg af euforiserende stoffer til bunds, og resultaterne heraf må i hele deres omfang være tilgængelige for landstinget og befolkningen.
Vi er i Siumut enige i foretagelsen af en registrering af unge arbejdsløse i alderen 14 til 24 år i Grønlands Hjemmestyres regi, ligesom vi mener at landsstyret må drage omsorg for, at hjemmestyret og kommunerne i fællesskab tager initiativer til afhjælpning af problemet. Vi er i Siumut helt enige i dette mål.
Da det er nødvendigt at de enkelte unge menneskers udvikling følges mener vi at det er værdifuldt at koordinere bestræbelserne mellem skolerne, uddannelsesrådgivningen og arbejdsformidlingen, er vi glade for etableringen af det i svarnotatet nævnte kommende personregistreringssystem på uddannelsesområdet PERSONA, og det må efter vores opfattelse anvendes fuldt ud.
Vi er tilfredse med landsstyrets svarnotat, som i sit indhold er på linie med forslagsstillerens hensigt, og vi er enige i, at landsstyrets initiativ til etableringen af vejlednings- og introduktionscentre i kommunerne giver adgang til en delvis løsning af problemet. Vi anser dette tiltag som helt nødvendigt og kan kun støtte det. Men som vi har sagt tidligere ønsker vi at få tilvejebragt flere oplysninger, fordi vi betragter det for vigtigt at følge arbejdet. Vi skal derfor anmode om, at landstinget bliver holdt løbende orienteret under hele forløbet. Det er helt afgørende, at de allerfleste blandt de unge føler, at de har noget at tage sig til, og at der udvises interesse for dem.
Vi skal opfordre landsstyret til, at der for at nå dette mål etableres et debatforum for unge, hvor man er i øjenhøjde med de unge og med deres deltagelse kan drøfte problemerne.
Med disse bemærkninger skal vi anmode, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til udvalget.
Ruth Heilmann
SIUMUT
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
26. april 2005 UPA 2005/129
Inuusuttuaqqat inuusuttullu pisortatigoortumik nalunaarsorneqaratik suliffeqanngitsut nakkutigineqalernissaat aammalu inuttut ingerlaqqin-nissaat anguniarlugu naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Siumumit siunnersuut pingaarutilittut isumaqarfigaarput,tassa inuusuttut atuarfimmi anisut sulerinerannik pisortatigoortumik nalunaarsuinermik ingerlatsisoqarnissaanik. Siumumit arlaleriarluta Naalakkersuisunut kaammattuutigisarparput Atuarfitsialammi anisut tamarmik ilinniarfissaqarlutik suffeqarlutillu periarfissinneqarnissaannik tamakkiisumik suliniarfigineqarnissaat.
Tamanna Siunnersuuteqartup Doris Jakobsen Siumut taamatut siunnersuuteqarner-migut ersarissaanera Siumumit qujassutigaarput.
Ukiuni kingullerni marlunni tulleriinni annertuumik inatsisartutigut eqqartorsima-varput Ilinniartitaanikkut piginaanngorsaaqqinnikkullu iliuusissanik siunissami siunnersuutit. Taamanikkut eqqartuinitsinni Siumumit oqaaserisavut inersuutis-savavut soorlu aamma qulaani eqqaasatsinut siunnersuuteqartullu qaqitaanut
naapertuummata.
Ilinniagaqarnissamut qinnuteqaraluarlutik tiguneqanngitsoortartut aamma efterskolernissamut højskolernissamullu Naalakkersuisunut inatsisartunullu eqqaasarpavut soorlu februarimi aamma tusagaq unaammat Knud Rasmussenip Højskole-anut qinnuteqartut 250-uppata taamaallaat 50-t tiguneqarsinnaasartut.
Tassanilu ersareqaaq inuusuttut pillugit annertuumik suliniuteqarnissaq saller-paanngortinneqartariaqartoq.
Taamaattumik siunnersuuteqartup SULLISSIVIK NUUK-mmi paasisai aallaaviga-lugit suliffissaaleqisut allattorsimaffiata avataaniittut 500 -missaaniittut pisorta-tigoortumik nalunaarsorneqaratik inissisimasuusut. Tamanna soorunami annertunerpaartaatigut kommunep pisussaaffiatut aamma isigisariaqarnera matumuuna eqqaasitsissutigisariaqarpoq. Piumasaqaataasariaqarmat taamatut inissisimasut pinngitsooratik kommunemut saaffiginnittarnissaat aammalu akileraarnikkut nalunaarsuuteqartarnissaat, tamannami malinneqartanngippat taava arlaatigut ajortoqarsimassaaq, tamannalu iternga tikillugu paasisinneqartariaqarpugut. Aammalu Qaqortumi Ilulissanilu misilittagaasut iluaqutigineqarsinnaasut kommunenut allanut siammarternissaat,taamatullu suliniuteqarnerup annertuner-paamik KANUKOKA-p peqataaffigisaanik tikilluaqqusaanillu ingerlanneqartariaqartoq. Tassami Siumumit aamma ilisimagatsigu siusinnerusukkut taamatut suliffissaaleqisut nalunaarsorneqarnerat aammalu sinerissami kommunenilu ataqatigiissaartumik suliffissarsiuussisarneq iluarsiiffiginiarlugu database-mik suliaq pilersitsisoqarnikuusoq, taamatut ittut pioreersullu Siumumit atorluarneqarnissaat innersuussutigaavut.
Siumumiillu nuannaarutigaarput Nuup kommuneata taamatut SULLISSIVIK NUUK pilersitsinermikkut taamatut suliffissaaleqillutik inissisimasut ilaatigut aamma ukiorpassuarni suliffimmut attuumassutaarussimasut ajornartorsiutaannik iliuuseqalermata, soorlu aamma inuttut ineriartorteqqinnissaat siunertaralugu inuttut ineriartornissamik pikkorissaanikkut, inummullu malittarinninikkut.
Inuttut ineriartornermut pikkorissaanerit nunatsinni annertusarneqartariaqartut pisariaqartinneqaqisullu Siumumit oqaatigissavarput soorlu aamma ilinniarfeqar-finni suliffeqarfinnilu allani inuttut ineriartortitsinermik atuartitsinerit ilaqartinne-qarnissaat aamma eqqarsaatigineqarsinnaasut ilagisariaqarpaat. Taamaalilluni ilin-niagaqartut uniinnartarnerat aamma taamatut ingerlatsisarnikkut pakkersimaartin-neqarsinnaammata. Ilanngullugulu taamatut inuttut ineriartornermut pikkorissaa-nerit ingerlanneqarnerisa saniatigut Ilaqutariinnut Katsorsaavinnik pilersitsiso-qarnissaanik aamma Siumumit Naalakkersuisunut kaammattutigeqarnerput matu-muuna eqaasitsisutigerusupparput.
Siunnersuuteqartup aamma ajornartorsiut tikkuagaa soqutiginartuuvoq, tassa oqaatigigamiuk inuusuttorpassuit ikiaroornartumik tuniniaasarnermi akuulersima-sinnaasut tamannalu qaangeruminaatsunngortartoq pulaffigisimagaanni aammalu iluanaarutigalugu ikiaroornartoq aqqutigalugu inuuniuteqalersimagaanni allaat oqinaaraluni inuuniutigisatut isigineqalertarsimassasoq. Tamanna akuerineqarsin-naanngilaq, aammalu tamanna inatsisinik unioqqutitsineruvoq, ikiaroornartormi nunatsinni pigissallugu, atussallugu tuniniassallugulu inerteqqutaalluinnarpoq.
Taamatut ingerlasoqarnera akuerineqarsinnaanngilaq nunattalu namminersorneru-lersimasup ineriartoqqinnissaanut assut ajutoorutaasinnaanera tamatta takorloo-reersinnaavarput inuusuttut ingerlalluarunnaartarnerannut aamma ikiaroornartu-mik imigassamillu annertuallaamik nuannaarniuteqartarnerup kingunipiluutai aamma inuusuttunnguanut atuunnerat suna tamaat tikivillugu akiorniartariaqa-ratsigik. Siumumit isumaqarpugut ikiaroornartumik tuniniaanerup iluanaarniu-taanera iternga tikivillugu isumaginninnikkut qanoq sunniuteqarnera eqqarsaa-tiginerullugu sammitinnerullugulu misissorneqartariaqartoq qulaajaaffigalugulu inatsisartunut inuiaqatigiinnullu isertuaatsumik aamma saqqummiunneqartariaqar-luni.
Siumumit isumaqatigaarput nunarput tamakkerlugu Namminersornerusut aqutaan-nik inuusuttut susaqaratik inissisimasut 14-24-ukiullit ilanngullugit pisortatigoor-tumik ullumikkornit ersarinnerujussuarmik nalunaarsorneqartalernissaannik, taa-malu aamma iliuuseqarfigineqarnissaannik Namminersornerusut Kommunilu ikioqa-tigiinnermikkut suliniuteqarnermikkut tamanna Naalakkersuisut iliuuseqarfigisaria-qaraat taamatut aamma Siumumit isumaqarpugut, taamatut anguniagaqarnissaq aamma tassuunakkut Siumumit tamakkiisumik isumaqatigaarput.
Atuarfinni Ilinniagaqarnermullu Siunnersuisarfiit saaffiginnittarfiillu ataqatigiissu-mik periuseqarlutik inuusuttunut ataasiakkaanut pilersaarusiortoqartarnissaa Siu-mumit iluatinnartuuteqaarput inuusuttup malittariuarneqarnissaa pisariaqarmat,ta-mannlu Naalakkersuisut akissutaanni PERSONA-mik taagugaannik aallartitsiso-qarsimanera Siumumit pitsaasutut isumaqarfigaarput ilikkarlugulu atorluarneqar-tariaqartoq Siumumit isumaqaratta.
Naalakkersuisut akissuteqaataat qujassutigaarput Siumumiillu iluarisimaarparput siunnersuuteqartumut tapersiissutaammat, taamalu kommunini Ilitsersuisarfiit Piareersarfiillu pilersinneqarneranni ajornartorsiutit tamakkiisuunngikkaluamik qaangerneqarnissaat siunnerfigineqareersutut Naalakkersuisunit suliniutaammat, tamanna Siumumit pisariaqarluinnartutut isumaqarfigigatsigu isumaqatigaarput. Siumumilli qulaani oqaatigineqartut paasisaqarfigiumallugit malittarininnissaq Siumumit pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput, taamaattumik qanoq tassuunakkut ineriartortitsisoqarneranik inatsisartut malinnaatitsinissaq Siumumit piumasarissa-varput. Inuusuttut amerlanerpaartaat susassaqartinneqarlutik soqutigineqarlutillu
misigitinneqarnissaat pingaaruteqarluinnarmat.
Tamanna aamma anguniarlugu inuusuttullu tikivillugit peqatatillugillu eqqartuititsi-soqarsinnaanera Siumumit isumatsiniimmat inuusunut isumasioqatigiinnerup piler-sinneqarsinnaanera Naalakkersuisunut kaammattuutiginiarparput.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliamut
sukumiisumik sammineqarnissaa kaammatuutigaarput.
Ruth Heilmann
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat