Samling
25. april.2005 FM 2005/129.1
Ane Hansen
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for en opfølgning af ikke-registrerede unge arbejdsløse samt at sikre en måde, hvorved de kan komme videre.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Landstingsmedlem Doris Jakobsen har her rejst et emne, der er værd at tage hånd om.
I de seneste år er det blevet mere og mere klart for os, at registreringen af ledige er mangelfuld, specielt hvad angår unge, der forlader folkeskolen, ofte ikke lader sig registrere som ledige, hvorved de bliver usynlige. Det normale er, at man registrerer unge over 18 år, selvom arbejdsstyrken er opgjort til at være folk mellem 15 og 63 år.
Dette problem er ikke kun et byfænomen, men er blevet mere og mere synlig ude i bygderne. Som bekendt bliver så godt som alle større bygdebørn, sendt på folkeskoleophold i den nærmeste by. Mange af disse store børn, har været vant til bygdelivet, og har ofte svært ved at vænne sig til en tilværelse i en by væk fra deres forældre. Mange af dem springer fra skolen, og vurderingen er derfor, at de i forhold til befolkningstallet ude i bygderne er relativt mange. Dernæst bliver de ikke registreret som ledige, og man har derfor svært ved at følge deres videre færden.
Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for, at Landsstyret har taget skridt til at gøre noget ved disse forhold på forskellige måder.
Man er ved at etablere kommunale Forberedelsescentre for unge og det er derfor også vores håb, at disse vil medvirke positivt til at aktivere og opkvalificere unge, til senere at kunne påtage sig kompetencegivende uddannelse eller få et varigt job.
Et af de tiltag, der agtes etableret i forbindelse forberedelsescentrene samt arbejdsmarkedskontorerne, er et IT-opsamlingscenter kaldet PERSONA, hvorved man efterfølgende kan følge de unge. Dette vil være et betydeligt fremskridt.
Vi går udfra, at man hermed vil etablere et system, hvorved man bliver bedre i stand til at udviklingen blandt de unge og efterfølgende tage de nødvendige politiske skridt.
Vi skal også finde frem til andre mekanismer, således vi kan forebygge, at udviklingen kan vendes til det positive.
Det er også vigtigt at lægge mærke til, at forholdene kan være meget forskellige afhængig af om man taler om en større by, en mindre by og bygd i en yderdistrikt. Derfor er det også vigtigt at arbejde for, at uddannelsesgrundlag, levevilkårs- og kulturelle forskelle bliver mere ens og at uligheder så vidt muligt formindskes.
Heldigvis er man via Atuarfitsialak/Den gode skole, iværksat tiltag, således at bygdebeboernes situation mærkbart forbedres, idet man har udpeget nogle bygdeskoler og opstartet forsøg i samarbejde med Inerisaavik.
Dette vil på sigt være et mærkbart fremskridt, idet forskellige undersøgelser har vist, at unge fra bygder og yderdistrikter, ofte afbryder deres uddannelse, mere end tilfældet er for de unge andre steder fra.
Atuarfitsialak vil forhåbentlig på sigt kunne medvirke til, at mange af de unge, der ikke kommer videre eller ikke gennemfører en erhvervsuddannelse, i fremtiden bliver færre. Dernæst har vi alle et større og større medansvar for, at vi til stadighed opnår større kompetence.
Et af de nødvendige skridt er, at alle kommune har gode børne- og ungdomspolitiske målsætninger. Selvom tiltag over for børn og unge kan være kan være bekostelige, så viser erfaringer, at pengene siden viser sig at være givet godt ud.
At børn og unge i deres liv klarer sig godt, er meget afhængig af, hvordan forældrene har præget deres opvækst, idet det er dem, der har det største ansvar i forhold til deres børns opvækst. Derfor er det meget klart at gøre det klart for forældrene, at de har et stort ansvar for, at deres børn senere har mulighed for at få et godt arbejdsliv til gavn for alle i samfundet.
Vi vil med disse ord, bakke op omkring de initiativer som Landsstyret har taget skridt til. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit dog heller ikke undlade at nævne, at vi finder forslagsstillerens rejste problemstilling som værende på sin plads.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
25. april.2005 FM 2005/129.1
Ane Hansen
Inuusuttuaqqat inuusuttullu pisortatigoortumik nalunaarsorneqaratik suliffeqanngitsut nakkutigineqalernissaat aammalu inuttut ingerlariaqqinnissaat anguniarlugu Naalak-kersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen)
Ajornartorsiut iliuseqarfigissallugu pingaaruteqartorujussuaq Inatsisartuni Ilaasortap Doris Jakobsen-p qaqippaa.
Ukiuni kingullerni paasinarsiartulersimavoq suliffissaaleqilersartunik nalunaarsuisarneq amigaateqartoq, tassa paasinarsimmat ilaatigut inuusuttuaqqat meeqqat aturfianniit maannaannaq anisartut suliffissaaleqisut allattorsimaffianni amerlasuutigut nalunaarsukkanut ilanngunneq ajortut.
Tamanna illoqarfinni kisimi atuunnani aamma nunaqarfinni ersarissiartortumik ajornartorsiutaavoq. Tassami nunaqarfinni meeqqat atuarfianni atuartut annerit tamatigut illoqarfinnut atuariartortinneqartarput. Maluginiagassaavorlu inuusuttuaqqat nunaqarfimminniit illoqarfimmut atuariartortinneqartartut angerlarsernertik aammalu avatangiisit sungiusimanngisatik pillugit angerlaannartartut, taakkulu inuttussutsitsinnut naleqqiullugit ikigisassaanngeqaat. Aammalu malunnarpoq tamatuma kingorna qanoq ingerlaqqissimanersut malinnaaffigineqarpallaarneq ajortut.
Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigarput maanna ajornartorsiutit taamatut ittut iliuseqarfiginiarlugit, Naalakkersuisut iliuusissanik assigiinngittunik suliniuteqarlutik aallartitsimmata.
Kommunini Ilitsersuisarfiit Piareersarfiillu maanna pilersiortorneqalersut ajornartorsiutip iliuuseqarfigineqarnerannut pingaaruteqarluinnartuupput, aammalu iluatsiffiulluarnissaat kissaatiginaqaluni.
Suliniutit ilaat tassa Ilitsersuisarfiit suliffissarsiuussisarfiini, qarasaasiakkut atortorissaarut paasissutissanik katersivik PERSONA atorlugu iliuusissatut aallartinneqartoq siunissami ajornartorsiutip malinnaavigineqarnissaannut iluaqutaasussaavoq.
Naatsorsuutigarput taanna atorlugu siunissami ajornartorsiutip piffissaagallartillugu pisortatigoortumik iliuuseqarasuarnissamut pitsaanerusumik sakkussiissoqarumartoq.
Siunissamili ajornartoriutip pinaveersartinneqarnissa siunertaralugu iliuutsinik allanik aamma nassaarniartuartariaqarpugut.
Pingaaruteqarpoq aamma maluginiassallugu pissutsit illoqarfiit anginerusut akornanni aamma nunaqarfiit isorliunerusullu akornanni naligiinngissutsit annertusinnaasarmata. Taamaattumik aamma pingaaruteqarpoq ajornartorsiutip iliuuseqarfiginiarnerani ilinniartitaanikkut, inooqqatigiinnikkut aammalu kultuurikkut naligiinngissuseq kipitinniarlugu iliuuseqassalluni.
Maanna qujanartumik Atuafitsialaap iluani sulinermi nunaqarfiit immikkut suliniuteqarfigalugit ilanngunneqalerput, tassa nunaqarfinni aalajangersimasuni atuarfiit misiligutaasumik sulilermata Inerisaavimmit siulersorneqartumik.
Tamanna iluaqutaaniartussaavoq tassami misissuisarnerit assigiingitsut takutittarmassuk nunaqarfinni isorliunerusunilu inuusuttut ilinniagaqaleraluatartut taamaatsiinnartartut amerlanersusarnerat.
Atuarfitsialammik aqqissuussineq inuusuttut ilinniagaqarfinnut assigiinngittunut ingerlaqqinngittortartut ikilisinniarlugit iliuutsit isumalluarnartut ilagaat, sulilu aamma siunissaq eqqarsaatigalugu nukittorsartuartariaqartoq.
Iliuusissanut pitsaasunut ilaavoq kommuneqarfinni tamani pitsaasumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu polikkikkut anguniagaqarneq. Kommuneqarfinni meeqqanut inuusuttuaqqanullu pitsaasumik atugassaqartitsiniarluni iliuseqartarneq akisuginiarneqartaraluartoq siunissaq eqqarsaatigalugu aningaasaliinnerupput pitsaasumik kinguneqartussat.
Inuusuttuaqqat inuusuttullu pitsaasumik nukittuumillu tungavilerneqarnissaannut pingarnerpaamik sakkussaapput angajoqqaat, taamattumik aamma pingaruteqartorujussuuvoq angajoqqaat pingarnerpaamik tassani akisussaaffeqarmata erseqqissassallugu, angajoqqaat meeqqamik siunissarissaarnissaannik akisussaaffimmik annertunerusumik tigusisinnaappata siunisssaq qaammanerusoq ornissavarput.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuummut Naalakkersuisut iliuusissatut saqqummiussaat iluarisimaaratsigit oqaatigissuarput. Inuit Ataqatigiinnillu siunnersuuteqartup siunnersuutaa aamma tunngaviatigut taperseratsigu oqaatigerusuparput.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat