Samling

  9. april 2005   FM 2005/128

Landstingsmedlem Georg Olsen har i medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden stillet følgende beslutningsforslag:

Beslutningsforslag om, at det pålægges Landsstyret at iværksætte en ændring af valgloven, således at unge der er fyldt 16 får valg- og stemmeret.

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

Spørgsmålet om at fastsætte en passende valgretsalder indeholder flere aspekter. Der er argumenter både for og imod. Et argument for at nedsætte valgretsalderen til 16 år kan være, at det vil være med til at sikre, at en større del af befolkningen får indflydelse. Med indflydelse følger også et ansvar. Spørgsmålet er derfor også om unge på 16 er parate til at påtage sig det ansvar der følger med valgretten.

Der er igangsat tiltag for at inddrage de unge og give dem viden om og interesse for den demokratiske proces. Et eksempel på dette er Ungdomsparlamentet, som har været afholdt 2 gange, i henholdsvis 2003 og 2005. En anden måde hvorpå unge kan gøre deres indflydelse gældende, er ved at deltage i foreningsarbejde og andre frivillige hjælpe-opgaver. Unges engagement i samfundet vil være med til at gøre dem bevidste om deres demokratiske rettigheder.

At de unge skal gøres mere bevidste om demokratiet betyder ikke nødvendigvis, at valgretten skal sættes ned til 16 år. Mange unge bor stadig hjemme og går i skole når de er 16. Der er en risiko for, at de unge vil være meget let påvirkelige af politisk propaganda af deres forældre eller andre personer i deres omgangskreds, og derfor ikke selv tager selvstændigt stilling.

Det er et stort ansvar vi pålægger de unge ved at give dem valgret. Vi skal tænke på, om vi varetager deres interesser bedst muligt ved at give 16-årige valgret, eller om de unge skal have lov at være børn lidt endnu.

Nedsættelse af valgretten følges ikke af et forslag om at nedsætte myndighedsalderen fra 18 til 16 år. De unge kan derfor ikke bestemme over egne økonomiske anliggender. Er det rimeligt, at de unge, får indflydelse på Landskassens midler? Valgretsalder og myndighedsalderen bør følges ad. Landsstyret finder ikke, at de 2 ting kan adskilles og det kræver derfor en debat om nedsættelse af myndighedsalderen samtidig med debatten om valgretsalderen.

Lovgivningsmæssigt vil det være muligt at nedsætte valgretsalderen fra 18 til 16 år. Det følger af de grønlandske love om valg til Landstinget og valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, at valgretten følger aldersbetingelsen for valgret til Folketinget. Valgretten til Folketinget er fastsat ved lov til 18 år. Det skal ændres således at valgretten til Landsting og kommune og bygdebestyrelser ikke følger valgretten til Folketinget. Det vil således ikke være muligt for grønlandske unge under 18 at stemme til folketingsvalg.

Ændring af valgretsalderen til 16 år i Grønland vil i stil med valgretten til Folketinget kræve en folkeafstemning i Grønland, jf. Grundlovens § 29, stk. 2.

  9. april 2005     UPA 2005/128

 

 

Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu ima aalajangiivigisassatut siunnersuuteqarpoq.

 

Inuusuttut 16-inik ukioqalereersimasut qinigassanngortillutillu taasisinnaaleqqullugit qinersisarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaa aallarnisaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Qinersisinnaatitaassagaanni ukiorisassat naleqquttumik aalajangerneqarnissaat assigiinngitsunut tunngasortaqarpoq. Assortorneqarsinnaallunilu illersorneqarsinnaavoq. Qinersisinnaatitaanerup 16-inik ukiulinnut appartinneqarnissaanut tunngavilersuutigineqarsinnaasut ilaat tassaavoq taamaaliornikkut innuttaasut amerlanerusut sunniuteqaqataanerulertussaanerat. Sunniuteqaqataaneq aamma akisussaaffimmik malitseqartarpoq. Taamaammat apeqqutaalerpoq inuusuttut 16-inik ukiullit ilumut akisussaaffinnik qinersisinnaatitaanerup malitsigisaanik tigusisinnaanersut.

 

Kikkut tamarmik oqartussaaqataanerannut inuusuttut peqataanissaat anguniarlugu aammalu ilisimasaqalernissaat soqutiginnilernissaallu anguniarlugu sulineq aallartinneqarsimavoq. Tamatumunnga assersuutissatta ilaat tassaavoq Inuusuttut Inatsisartui, marloriarlutik ingerlanneqarsimasut, 2003-imi 2005-imilu. Inuusuttut sunniuteqaqataalersinnaanerat allatut aamma anguniarneqarsinnaavoq, tassalu peqatigiiffilerinermut peqataasarlutik aammalu nammineq piumassutsimik sulinermut allatigut peqataanikkut. Inuusuttut inuiaqatigiinni suleqataagunik kikkut tamarmik oqartussaaqataaneranni pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqarnerulissapput.

 

Inuusuttut oqartussaqataanerminnik ilisimaarinninerulersinneqarnerat imaanngilaq pinngitsoorani qinersisinnaatitaanerup 16-inik ukiulinnut appartinneqarneranik kinguneqassasoq. Inuusuttut amerlaqisut 16-inik ukioqartillutik suli angajoqqaaminni najugaqartarput atuartuusarlutillu. Inuusuttut angajoqqaaminnik ilisarisimasaminnilluunniit naalakkersuinikkut sunnerniapilunneqarnissaat navianaateqassaaq, taamaaliorneqarunillumi namminnerisaminnik isummernavianngillat.

Inuusuttut qinersisinnaanngortikkutsigit akisussaafferujussuarmik tunissavavut. Eqqarsaatigisariaqarparput 16-inik ukiullit qinersisinnaalersikkutsigit ilumut annerpaamik iluaqutissiornerivut, imaluunniit inuusuttut suli meeqqatut atugaqartikkallarumanerivut.

 

Qinersisinnaatitaassagaanni ukiorisassat appartinneqarnissaat nammineerluni aalajangiisinnaatitaanerup ukiunit 18-iniit 16-inut appartinneqarnissaanik siunnersuummik malitseqanngilaq. Taamaammallu inuusuttut aningaasatigut atukkatik namminneq aalajangiiffigisinnaanavianngilaat. Ilumut inuusuttut Nunatta Karsiata aningaasaataasa qanoq pineqarnissaannut sunniuteqaqataalernissaat pissusissamisuussava? Ukiut qinersisinnaatitaaffiit namminerlu aalajangiisinnaatitaalerfiit ingiaqatigiittariaqarput. Naalakkersuisunilu isumaqarpugut taakku marluk avissaartinneqarsinnaanngitsut, taamaammallu ukiut qinersisinnaatitaaffiit appartinneqarnissaannik oqallittoqassappat ukiut nammineq aalajangiisinnaatitaalerfiit appartinneqarnissaannik oqallittoqartariaqarpoq.

 

Qinersisinnaatitaassagaanni ukiorisassat 18-iniit 16-inut appartinnissaat inatsisitigut ajornaquteqanngilaq. Tassa Inatsisartunut, kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinni aqutsisunut aammalu ilagiit sinnisaannut qinersisarneq pillugu inatsisitigut oqaatigineqarsimavoq ukiut qinersisinnaatitaaffiit Folketingimut qinersisinnaatitaaffiit assigissagaat. Folketingimullu qinersisinnaatitaassagaanni ukiorisassat inatsisitigut 18-inut aalajangerneqarsimapput. Inatsillu allanngortinneqassaaq Inatsisartunut, kommuninut nunaqarfinnilu aqutsisunut qinersisinnaatitaaneq Folketingimut qinersisinnaatitaanertut pisartussaajunnaarlugu. Taavalu tassa inuusuttut kalaallit 18-it inorlugit ukiullit Folketingimut qinersisinnaatitaanavianngillat.

Nunatsinni qinersisinnaatitaassagaanni ukiorisassat 16-inut allanngortinneqassappata Folketingimut qinersisinnaatitaanerup allanngortinniarneqarnera assigalugu kikkut tamarmik taasitinneqarnissaat pisariaqassaaq, tassa Inatsimmi Tunngaviusumi § 29, imm. 2 naapertorlugu taamaammat.