Samling
25.april.2005 FM 2005/123-128
Aqqaluk Lynge
Pkt. 123:
Forslag til landstingsbeslutning om at landet igen inddeles i flere landstingsvalgkredse.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Pkt. 128:
Beslutningsforslag om, at det pålægges Landsstyret at iværksætte en ændring af valgloven, således at unge der er fyldt 16 år får valg- og stemmeret.
(Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)
Inddeling af valgkredse udfra geografisk beliggenhed har været på dagsorden lige siden Landsrådet var delt op til nord og syd. Det var først ved etablering af et fælles Landsråd i 1951, at valgkredsene stort set kom til at følge de kommunale inddelinger. Denne valgkreds inddeling blev først ændret i 1979, da Grønland til Landstingsvalget blev inddelt til kun otte valgkredse. Denne velfungerende ordning blev i midlertidig ændret i 1998 af de to partier der dengang sad i landstyrekoalition. Grønland blev herefter samlet i en stor valgkreds hvilket resulteret i at halvdelen af Grønlands landstingsmedlemmer der blev valg ind var fast bosiddende i Nuuk. Hvis man sammentæller landstyremedlemmerne som også er bosat i Nuuk betyder det at to tredje del af de folkevalgte rent faktisk er bosat i hovedstaden. Om dette har været forudset i forbindelse med valgkredsene sammenlægning er meget tvivlsomt.
Landstingsmedlem Kuupik Kleist´s forslag har vi stor forståelse for i Inuit Ataqatigiit. Dette spørgsmål blev netop vendt i forbindelse med selvstyrekommissionens betænkning i 2003. Kommissionen fandt det betænkeligt, at landet er omdannet til en valgkreds ved valg til Landstinget. Selv om kommissionen meget vel forstår intentionerne med et sådant system, og jeg citere: ¿ finder kommissionen ud fra en demokratisk tankegang det ikke desto mindre vigtigt, at samtlige regioner af landet så vidt muligt er repræsenteret i den lovgivende forsamling. Der tænkes specielt på landets yderdistrikter med et meget lille befolkningsundelag¿.
Inuit Ataqatigiit er enig i landstyrets bemærkninger i svarnotatet som er åben for spørgsmålet omkring genindførelse af valgkredsene i Ittoqqortoormiut og Avanersuaq. Vi deler ligeledes bemærkningen om at hele spørgsmålet bør kunne tages op som konsekvens af eventuelle kommune sammenlægninger i forbindelse med fremtidig kommunale strukturer.
Hvis vi kaster et blik på det demokratiske lande, som ligger nærmest at sammenligne os med, så er det sådan at Danmark er inddelt i mange folketingsvalgkredse og det samme er tilfældet med Færøerne. I begge tilfælde har det vigtigste argument været at valgkredsene følger de lokale forhold. En grundlæggende regel er også at folkestyret er hvor folket er. Og dette er for os en at det vigtigste elementer i vores demokratiske sindelag.
På denne baggrund håber vi, at partierne kan være med i en åben debat omkring dette spørgsmål.
Dette angår for så vidt også Landstingsmedlem Georg Olsen¿s forslag, der vedrører nedsættelse af valgretsalderen. Vi Inuit Ataqatigiit mener, at dette spørgsmål også skal undersøges grundigt. Man har undersøgt sagen i Nordisk Råd¿s regi, og flere partier i de nordiske lande har nu også rejst spørgsmålet, uden at det endnu har ført til noget. Da spørgsmålet normalt bliver koblet sammen med folks myndighedsalder hvad politisk og økonomisk ansvar. Vi mener derfor i Inuit Ataqatigiit, at spørgsmålet må undersøges grundigt, idet spørgsmålet også er relevant i forhold til arbejdet med henblik på øget selvstyre i Grønland. Alligevel mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi bliver nødt til at stille os tilfredse med Landsstyrets svar på spørgsmålet, hvorfor vi også opfordrer til at Ungdomsparlamentet også behandler sagen.
Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit takke Landsstyret for, at de vil undersøge mulighederne for at gøre Qaanaaq og Ittoqqortoormiut til selvstændige valgkredse og at de vil lave en høring på spørgsmålet.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
25.april.2005 UPA 2005/123-128
Aqqaluk Lynge
Imm. 123
Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit amerlanerulersinneqaqqinnissaannik aalaja-ngernissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Kuupik Kleist)
Imm. 128:
Inuusuttut 16-inik ukioqalereersimasut qinigassanngortillutillu taasisinnaaleqqullugit qinersisarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaa aallarnisaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Georg Olsen)
Qinersivinnut agguataarsimaneq pillugu oqallinneq nunatsinni Landsrådit Kujataanut Avannaanullu avinneqartarallarmatali oqallisigineqartarpoq. Aatsaalli 1951-imi Landsrådit kattunnerisigut allannguinermi nunatta kommunikkaartumik agguarnera malillugu ilaasortaqalerpugut. Tamanna aatsaat allanngorpoq 1979-imi Kalaallit Nunaata inatsisartuinik qinerseqqaarnermi qinersiviit arfineq pingasuinnanngortinneqarmata. Tammanna aaqqissuussineq pitsaasoq uggornartumik 1998-imi partiinit suleqatigiissunit marlunnit allanngortinneqarpoq. Tamatuma kinguneranik qinersivik
ataasiinnanngortinneqarpoq malitsigisaanillu nunatsinni inuttunerpaaq Nuuk Inatsisartuni ilaasortaqarnerpaalerpoq inatsiartuni ilaasortat affai Nuumminngaaneersunngoramik Naalakkersuisullu Nuummi najugaqartut ilanngutissagaanni qinikkat 2/3-lii Nuummiilerput.
Tamanna qinersiviup ataasiinnanngortinneqarnerani siunertaasimasumut naleqqutuunersoq apeqquserneqartriaqalersimavoq.
Inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleistip siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinniit paasilluarparput. Tamanna apeqqut Namminersorneq pillugu isumaalioqatigiissitap 2003-mi isumaliutissiissumminni
Inatsisartut ilaasortassaannik qinersisarnermi malittarisassat pillugit Isumalioqatigiissitat eqqarsarnartoqartippaat nunatta tamarmi ataasiinnanngorluni ginersivinngortinneqarnera. Nangipporlu, issuarpara: ¿Taamatut aaqqiinermi pissutaasut paasigaluarlugit Isumalioqatigiissitat demokratimik eqqarsartaaseqarneq tunngavigalugu pingaartutut isigaat nunap immikkoortortaasa sapinngisamik tamarmik Inatsisartuni sinniiseqarnissaat. Annermik eqqarsaatigineqarput nunami isorliunerpaasut inukinnerpaasullu.
Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigaarput tassalu siullermik Avanersuup Ittoqqortoormiillu qinersiviisa atuutileqqissinnaanerat misissorneqartariaqartoq. Soorunami aamma isumaqatiginngitsoorsinnaanngilarput siunissami kommuninik nutaamik aaqqissuusseqqinnissap qanoq ittuussagaluarnersup kingunerisaanik apeqqutut tamanna aamma nalilerneqartariaqassasoq.
Nunat allat demokratiskiusumik ingerlatsisut qiviassagutsigit qaninnerpaamik assersuuffissagut naalagaaffeqatigiinerup iluaniipput, Danmarkimi folketingimut qinersiviit amerlasuunut agguarsimapput Savalimmiunilu aamma taamaallutik. Taakkkunani tamani pingaartinneqarpoq sumiissuseq, qinersivimmi tassani atukkat allanut naleqqiullugit allanngorarnerat, minnerunngitsumillu: Qinikkat pisussaaffigimmassuk , Inuit tikillugit qanimut suleqatigiinnissaat.
Inuit tamat oqartussaaqatigiinnerata mianerisassartaa pingaarnersaat.
Neriuppugut tamanna ammasumik oqaluuserinissaanut partiit tapersersuisinnaassasut.
Taamaappoq aamma Inatsisartunut ilaaasortap Georg Olsen-ip siunnersuutaa qinersisinnaatitaanermut qinigassanngortissinnaanermullu ukiut killissarititaasut appartinneqarnissaat pillugu. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut tamanna apeqqut misissuuiffigilluartariaqartoq. Nunani avannarlerni Siunnersioqatigiit aamma nalilersortarsimavaat maannalu partiit arlallit Nunani Avannarlerniittut saqqumiuttarpaat, sulili ingerlariaqqittoqanngilaq apeqqut inuup inatsisitigut aningaasatigullu akisussaatinneqarnertarneranut tapitartuunneqartarmat. Inuit Ataqatigiit isumaqarput Inatsisartunut qinersisinnaanermut apeqqut siunissami oqaluuserilluartariaqassasoq pingaartumik Kalaallit Nunaata namminersornermut alloriartuaarnerani naliligassaqqissut ilagissavaat. Taamaattorli Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisut akissutaat naammagigallarparput, kaammattuutigissallugulu tullianik Inuusuttut Inatsisartui katersuuteqqissappata isummerfigisassanut ilannguteqqullugu.
Taamatut oqaaseqarluta Inuit Atqatigiit naalakkersuisut qutsavigaavut Qaanaap Ittoqqortoormiullu immikkut qinersivinngortinneqaqqissinnaanerat pillugu tusarniaaniarmata.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat