Samling

21. april 2005                                                   FM 2005/127

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

1. behandling  

 

 

Det er Landsstyrets politik at Grønlands energiforsyning i så stort et omfang som muligt bør være baseret på vedvarende energikilder, såfremt dette kan fremmes på et samfundsøkonomisk rentabelt grundlag under samtidig hensyntagen til de miljømæssige gevinster. Mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende og miljøvenlig energi er derfor en del af de visioner, som Landsstyret har for fremtidens energiforsyning i Grønland.

 

På Landsstyrets vegne vil jeg derfor indledningsvis takke landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen for det fremsatte beslutningsforslag, da intentionerne bag forslaget i princippet er i overensstemmelse med Landsstyrets politik og herudover giver Landsstyret lejlighed til at redegøre nærmere for hvilke initiativer Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked arbejder med på energiområdet.

 

I øjeblikket arbejdes der for at færdiggøre Energiplan 2020 samt en ny vandkraftressourcerapport. Vandkraftressourcerapporten er en opdatering af eksisterende oplysninger om vandkraftressourcerne. Energiplan 2020 er en udredningsrapport, hvor der bl.a. arbejdes for at den fremtidige udvikling indenfor energiområdet foregår på et bæredygtigt grundlag både med henblik på miljø, økonomi og socialt uden at fremtidens levevilkår forringes.

 

I Nordisk Ministerråds regi arbejdes der på et projekt, der fokuserer på vedvarende energi i Vest-norden, specielt ved mindre isolerede lokaliteter. Første fase har været en undersøgelsesfase, som nu er overstået. Anden fase vil søge at indbygge vedvarende energi i den daglige energiforsyning på forsøgsbasis. Her er Nanortalik inde i billedet, hvor man vil forsøge at kombinere den kendte dieseldrift med andre energiformer, eventuelt vindkraft, og gemme overskudsenergi som brint, til senere udnyttelse. Landsstyret finder at vindkraft på sigt kan blive en vigtig energikilde i det offentlige forsyningsnet. Specielle grønlandske forhold vanskeliggør dog udnyttelse af vindenergi. Det drejer sig ikke blot om de specielle grønlandske klima- og vindforhold, men også samspillet med de eksisterende små el-net i ø-drift. Ligeledes kan solenergi på sigt blive en rentabel energikilde, når den teknologiske udvikling gør det muligt at gemme brinten til senere brug.

 

Indtil videre er teknologien, hvis der ses bort fra vandkraft, ikke udviklet nok til at gennemføre en fuldstændig overgang til vedvarende energi. Vandkraft er den fornybare energikilde, der skaber den bedste forsyningssikkerhed på en samfundsøkonomisk rentabel måde til de elektricitetsmængder, der er behov for i den kollektive forsyning. Derfor bliver de knappe økonomiske midler især prioriteret i den retning.

 

Vandkraft rummer store potentialer. Ikke udelukkende som primær energikilde, men også til fremstilling af sekundære energikilder, eks. ved produktion af brint. Brint vil kunne anvendes på to måder, enten i brændselsceller, der giver elektricitet, vand og varme eller som brændsel i forbrændingsmotorer, der kan bruge brint.

 

Landsstyret er i høj grad fortaler for, at der anvendes vedvarende energikilder og udredningsrapporten Energiplan 2020 vil sammen med vandkraftressourcerapporten danne informationsplatformen, når Landsstyret på EM2005 fremkommer med en energipolitisk perspektivplanlægning, der især fokuserer på mulighederne for udnyttelse af vedvarende energikilder og de deraf afledte miljøvenlige energibærere.

 

Det virker ikke hensigtsmæssigt alene at fokusere på bygderne. Der er her som på andre områder brug for helhedsplaner, så det bliver muligt at prioritere eventuelle initiativer udfra en samlet plan for energiområdet.

 

Landsstyret finder, at investeringer i vedvarende energi skal undersøges samlet for landet og indgå i Nukissiorfiits investeringsplan, sådan at der sker en samlet prioritering af eventuelle anlæg udfra rentabel økonomi og behov.

 

Landsstyret foreslår derfor, at 2. behandlingen af nærværende beslutningsforslag udsættes til EM 2005, hvorved forslaget kan behandles sammen med landsstyrets kommende energipolitiske perspektivplan.

21. april 2005                                                   UPA 2005/127

 

Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeqqanik nukinnik ataavartumik ingerlatilinnik sanaartornissamut Naalakkersuisut pilersaarusioqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siun-nersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

 

Akissuteqaat.

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Naalakkersuisut politikkikkut anguniagaraat Kalaallit Nunaata nukissiutitigut pilersorneqarnera sapinngisaq naapertorlugu annertussusilimmik nukissiutinik ataavartumik pigineqartunik tunngaveqartinneqarnissaa, tamanna ineriartortinneqarsinnaappat inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut  imminut akilersinnaasumik  aammalu peqatigitillugu avatangiisinut tunngasutigut iluanaarutaasinnaasut  sillimaffigineqarpata. Taamaattumik nukissiutinik pilersuiffiit mikinerusut nukinnik piujuartunik avatangiisinullu naleqquttunik aallaaveqarnissaat siunissami anguniakkat ilagaat, Naalakkersuisut siunissami Kalaallit Nunaata nukissiutitigut pilersorneqarnissaanik siunertarisaanniittut.

 

Taamaattumik aallarniutigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, aalajangigassatut siunnersuutaa pillugu qutsavigaara, tassami siunnersuutip anguniagassartai tunngaviatigut Naalakkersuisut naalakkersuinikkut anguniagaannut naapertuummata aammalu taassuma saniatigut Naalakkersuisut periarfissimmatigit nukissiuteqarnerup iluani Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi suliniutinik sunik suliniuteqartoqarnersoq erseqqinnerusumik nassuiaateqarnissaannut

 

Maannakkorpiaq ¿Nukissiutitigut pilersaarusiaq 2020¿ kiisalu erngup nukinganik nukissiorsinnaanermut atortussat pigisat pillugit nutaamik nalunaarusiaq inaarsarneqarpoq. Erngup nukinganik nukissiorsinnaanermut atortussatigut periarfissat pillugit nalunaarusiaq tassaavoq erngup nukinganik nukissiorsinnaanermut atortussat pigineqartut pillugit paasissutissanik pioreersunik nutarterineq. ¿Nukissiutitigut pilersaarusiaq 2020¿  nalunaarusiaavoq, ilaatigut tassani sammineqarluni siunissami nukissiuteqarnerup iluani ineriartortitsinissaq ingerlanneqartariaqartoq imminut akilersinnaasumik tamatumani eqqarsaatigalugit avatangiisit, aningaasarsiorneq inunnillu isumaginninneq, inuunermi atugassarititaasut annikillisinngikkaluarlugit. 

 

Nunat Avannarliit Ministeriisa Siunnersuisoqatigiiffianni suliniuteqartoqarpoq Nunani Avannarlerni Killerni nukiit ataavartut immikkut sammineqarlutik pingaartumik piffinni minnerni immikkuullarissumik inissisimasuniittut. Suliniutip aallaqqaataa tassaasimavoq misissuineq massakkut naammassineqarsimasoq. Suliniummut tulleritinneqassaaq nukissiornerup ataavartup ulluinnarni nukissiutitigut pilersuinermut maannakkut atorneqartumut misiligutitut ilanngutiteriarnissaa. Tassani Nanortalik ilaavoq, tassani misilinniarneqarluni dieselimik ingerlateqarnerup naluneqanngitsup nukissiuutinut allanut, immaqa anorip nukinganut, ataqatigiisinniarneqarsinnaanera, nukiillu sinneruttut soorlu brint, toqqorterneqarsinnaavoq kingusinnerusukkut atugassanngorlugu. Naalakkersuisut isumaqarput tamanut pilersuinermi anorip nukinga ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pisortat pilersuiveqarfiini nukissiuutaalersinnaassasoq pingaaruteqartoq. Kalaallit Nunaannili pissutsit immikkut ittut anorimik nukissiuuteqarnerup iluaqutigineqarsinnaanera ajornakusoortippaat. Kalaallit Nunaanni silap anorillu pissusai immikkut ittut kisimik pineqanngillat kisianni aamma qeqertani ingerlanneqartuni nukissiorfeeqqat imminnut attavilersugaanngitsut mikisut pioreersut ataqatigiinnerat. Taamatuttaaq seqinermik nukissiuu-teqarneq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu imminut akilersinnaassaaq kingusinnerusukkut atugassamik brintimik toqqorsisinnaaneq teknologi-imik ineriartortitsinerup tamanna periarfissiissutigippagu.

 

Erngup nukinga eqqarsaatigissanngikkaanni ataavartumik nukissiuuteqalernissamut tamakkiisumik ikaarsaariarnissamut maannamut teknologip ineriartortinneqarnera suli naammalersimanngilaq. Erngup nukinganik nukissiuuteqarneq tassaavoq nukissiuut nutarterneqarsinnaasoq ataatsimut pilersuinermi pisariaqartinneqartup kallerup innerata annertussusaanut inuiaqatigiinni aningaasaqarnikkut imminut akilersinnaasumik pilersuinermi sillimanermut pitsaasumik pilersitsisoq. Taamaattumik aningaasatigut isumalluutit annikitsut taassumap tungaanut immikkut salliutinneqassapput.

 

Erngup nukinganik nukissiuuteqarneq annertuumik isumalluarnarpoq. Nukissiuutituinnaanngitsoq kisiannili aamma nukissiuutinik allanik sanaartornernut; assersuutigalugu brintimik tunisassiornermi. Brinti periutsini marlunni atorneqarsinnaavoq; brændselscellit atornerisigut kallerup inneranik, imermik kiammillu tunisisinnaasumik ikummatissatut immaqaluunniit motorit brintimik atuisut ikummatissaattut.

 

Ataavartumik nukissiuutit atorneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartittorujussuuaat paasisallu pillugit nalunaarusiaq ¿Nukissiutitigut pilersaarusiaq 2020¿ erngullu nukinganik nukissiuuteqarneq pillugu nalunaarusiaq peqatigalugit paasissutissiisarfik pilersinneqassaaq. Taakkulu aallaaviullutik ataavartumik nukissiuutinik iluaquteqarnissamik periarfissanik immikkut sammisumik taakkunanngalu nagguillit avatangiisinut pitsaasut nukissiuutit nukissiuuteqarneq pillugu siumut sammisumik pilersaarusiaq Naalakkersuisut UKA 2005-imi saqqummiutissavaat.

 

Nunaqarfiit kisiisa immikkut isiginiassallugit pissusissamisuunngilaq. Suliassaqarfinni allanituulli uani aamma ataatsimut isigaluni pilersaarusiornissaq pisariaqartinneqarpoq nukissiuuteqarneq pillugu ataatsimut pilersaarusiaq tunngavigalugu suliniutaasinnaasut tulleriiaarneqarnissaat periarfissaalerniassammat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput nukissiuutinut ataavartunut aningaasaliinissaq nuna tamaat eqqarsaatigalugu misissorneqassasoq Nukissiorfiillu aningaasaliinissamut pilersaarusiaanni ilaatinneqartariaqarluni aningaasaqarnikkut pisariaqartitsinerillu imminnut akilersinnaasut tunngavigalugit sanaartugassaasinnaasut ataatsimut tulleriiaarneqarsinnaaniassammata.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumani pineqartoq UKA2005-imut aappassaaniigassanngorlugu kinguartinneqassasoq taamaalilluni nukissiuuteqarneq pillugu siumut isigisumik Naalakkersuisut pilersaarusiaat peqatigalugu siunnersuut oqallisigineqarsinnaaniassammat.