Samling
UPA2005/127
26. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning.
(Medlem af landstinget Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Vi har fra Siumut efter en nøje drøftelse følgende bemærkninger til dette interessante og støtteværdige forslag:
Formålet med Kyoto-aftalen, som vi også i Grønland har ratificeret, er på internationalt plan at formindske brugen af fossile brændselsstoffer.
Nødvendigheden af dette mindes vi til daglig om af naturen selv.
Naturen, som vi i den grønlandske befolkning altid må have respekt for, gemmer på mange rigdomme, som vi bør værne om. Forslagsstilleren er opmærksom på dette forhold på en måde, som vi kun kan støtte, og stiller således et forslag om øget anvendelse af vedvarende energi. Selv om vi ikke anvender fossile brændselsstoffer byder naturen jo som bekendt på forskellige energikilder, som kan anvendes, og som mærkbart kan begrænse vores afhængighed af udefrakommende energi.
Vi har efterhånden opnået erfaringer i anvendelsen af vandkraft, men et andet område som er ganske oplagt er udvinding af energi ved vindkraft. Vi ved alle sammen at uanset hvor vi befinder os i dette land er vinden stort set altid til stede, og da ikke alle lokaliteter er velegnede til etablering af vandkraft er vi nødsagede til at undersøge muligheden for andre energikilder.
Som det vil være de fleste bekendt har Nukissiorfiit altid været tilbageholdende med at tage et standpunkt omkring etablering af vindenergi, hvorfor det må være på høje tid, at vi må anmode om, at man efterhånden ser bort fra en teknik, som er ude af trit med tiden, idet man mange andre steder med et lignende klima har gode erfaringer med anvendelse af vindmøller. Som vi allerede i Siumut har nævnt kan vi ikke etablere vandkraft alle steder, hvorfor vi må vurdere mulighederne for ved siden af anvendelse af dieseldrevne kraftværker at opstille vindmøller - en teknik, som allerede er vel afprøvet andre steder.
Udover de mange bygder her i landet har vi også over mange fåreholdersteder, og trods det at mange af dem er beliggende tæt på bygder, råder om ikke alle stederne, så de fleste af dem over deres egne elværker. Uden at vente på at erstatte disse små elværker med anlæg drevet af vedvarende energi kan vi allerede nu begynde at undersøge mulighederne for at knytte fåreholderstederne til bygdernes elværker.
Netop dette spørgsmål blev for 2 år siden af finansudvalget forelagt landsstyret til stillingtagen. Om ikke andet kan denne løsning være den miljørigtige måde, hvorpå fåreholderstederne kan knyttes til bygdernes energiforsyning.
Island råder over et stort erfaringsgrundlag i denne henseende, og Island meddelte under Vestnordisk Råds energikonference sidste år, at de var villige til at yde deres del i et samarbejde.
Vi skal til sidst opfordre landsstyret til, at dette forslag ikke alene komme til at omfatte bygderne, men også alle byerne og andre beboede steder, eftersom vi ikke kan komme uden om, at udviklingen i det hele taget peger i den retning.
Vi skal endelig meddele, at vi som landsstyret ønsker at foreslå, at 2. behandlingen af forslaget foretages på efterårssamlingen, således at vi kan realitetsbehandle forslaget i udvalget efter landsstyrets forelæggelse af ¿Energiplan 2020¿ og landstingets behandling heraf.
Tak.
Per Rosing-Petersen
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
UPA2005/127
Apriilip 25-at 2005
Per Rosing-Petersen
Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortineqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeqqanik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik sanaartornissamut pilersaarusioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigissassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit )
Siunnersuut taamatut qulequtalik tunngaviatigullu soqutiginaateqaannarani aammali tapersersornarluartoq Siumut-miit imatut oqaluuserereerlugu oqaaseqarfigissavarput.
Kyoto-mi avatangiisit pillugit nunarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat uagut Kalaallit Nunaaanni aamma atuuttussanngortinnikuusarput anguniagaqarpoq motoorinik ikummatissat atorlugit ingerlatillinnik nunarsuarmioqatigiit atuinerisa annikilliartuaartinneqarnissaanik.
Taamatut pisariaqartitsisoqavinnera pinngortitarsuup ullut tamaasa oqariartorfigisarpaatigut.
Pinngortitarsuaq uagut inuiaat kalaallit ataqqiuagassarput aamma tunniussassanik pisuussutinillu ulikkaarmat mianerinerusariaqarparput. Tamannalu siunnersuuteqartup isumaqatiginartumik malugisimallugu siunnersuummini nukinik ataavartunik atuinerulernissaq ujartorpaa. Ikummatissanimmi atuiginngikkaluarluni pinngortitaq nukissiuutinik amerlasuunik tunniussassaqaraluarpoq atorluarsinnaasatsinnik aammalu avatitsinniit pisariaqartitsinitsinnik annertuumik annikillisaasinnaasumik.
Misilittagaqarfigilereerparput erngup nukiganik nunatsinni atorluaanerulerneq kisiannili aamma periarfissaalluartut ilagaat anorisaatinik atorluni nukissiuutinik atuinerulerneq. Tamattami nalungilluarparput qanoq nunarput sumiikkaluaruttaluunniit anorlerajutsigisoq piffiimmi ilaanni erngup nukiliornissatsinnut periarfissakilliorfeqarpugut taamaattumillu periarfissat allat aamma ilanngullugit misissorneqartariaqarput.
Ilisimaneqartutut Nukissiorfiit qangaaniilli anorisaatinut isummersortarnermikkut pakkersimaartuaannartuupput piffissanngorsorinarporlu oqarfigissallugit qangaanit teknik-i toqqammavigalugu eqqarsartarnertik qimattariaqaleraat ukiorpassuanngulersunimi aamma nunani allani uagutsitulli issittumi atugassaqartitaallutillu silaannaqartuni anorisaatit ajunngivissumik misilittagaqarfigilernikuummatigit. Soorlu Siumut-mit eqqaareeripput sumiiffinni tamani erngup nukiliorsinnaanngilagut, taamaattumik nukissiorfiit diesel-itortut anorisaatinik saniatiguulerlugit ingerlatsisinnaaneq, nunani aallani misilittagaqarfigineqareersoq aamma uani naliliinermi ilanngullugu nalilersuivigineqartariaqarpoq.
Nunatsinnittaaq nunaqarfippassuit saniatigut aamma savaateqarfinnik amerlaqisunik peqarpugut tamakkulu ilaatigut aamma nunaqarfinnut qanittunnguugaluarlutik tamarmiunngikkunik amerlanerpaat immikkut nukissiuuteeqqanik peqartiterput. Taakkulu nukissiuuteeqqat nunaqarfinniittut mingutitsinngitsunik taarserneqarnissaat utaqqinngikkaluarlugu maannagaaq nunaqarfinnut nukissiuutinut attavilerneqarnissaat misissorlugu aallartereertariaqarpoq. Tamannarpiarlu siornaak Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaasup Naalakkersuisunut siunnersuuteqarfigaa aaqqiiffiginiaqqullugu. Tassami ilaatigut allamut pinngikkuni pinngortitamut annertuumik iluaqutaanertalimmik savaateqarfiit attaveqaatilersorneqarsinnaagaluaramik.
Island-ip matumani misilittakkani angeqimmata siorna nukissiorneq pillugu Nunat Avannarliit Killiit ataatsimeersuartitsineranni erseqqissumik oqariartuuteqarput suleqataaffigiumallugit.
Naggataatigut iluatsillugu aamma Naalakkersuisut kaammattussavagut siunnersuut una nunaqarfiinnarnut sammitinnagu illoqarfinnulli/inoqarfinnulli tamanut sammitittariaqarmat tassami ineriartorneq tassunga tikkuussisoq avaqqukkuminaappoq.
Naggaterpiaatigut siunnersuutip aappassaaneernissaa ukiamut ataatsimiinnissamut inissinnissaa Siumut-miit Naalakkersuisutuulli kissaatigigatsigu nalunaarutigissavarput taamanikkornissaanullu Naalakkersuisut ¿Nukissiuutitigut pilersaarusiaq 2020¿ sammineqareerpat ataatsimiititaliamut aappassaaneertinnani suliarineqalerpat nalilersuinermut ilanngullugu suliarineqarsinnaaqqullugu.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat