Samling
26. april 2005 FM 2005/127.1
K. Kleist
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning.
(Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)
Vi har fra Inuit Ataqatigiit positivt taget imod Landstingsmedlem Aqqaluk Kanuthsen¿s fremsatte beslutningsforslag, idet vi mener, at vi her i landet i meget større omfang bør gøre brug af vedvarende energityper, der ikke skader vore omgivelser i vores fremtidige el-kraftproduktion. Vi kan dermed også gøre afhængigheden af importeret olie mærkbart mindre.
Vedvarende energityper, såsom vandkraft, solenergi, vindkraft og brugen af brint, er energityper, som vi i fremtiden kan gøre meget mere brug af her i landet. Dette er vigtigt, idet vi heller ikke har nogen olieproduktion her i landet, hvorfor vi bliver nødt til at importere olie, som vi heller ikke selv kan prissætte.
Vi kan heller ikke gå udfra, at olien vil kunne blive billigere i fremtiden, tværtimod skal vi nok indlade os på dyrere og dyrere olie i fremtiden.
Vi er indstillet på at passe på vores meget sårbare arktiske omgivelser og da vi samtidig gerne vil opnå større selvstændighed, fordrer dette til stor betænksomhed. Derfor bør vi snarest tage skridt til at gøre mere brug af vedvarende energityper i vores fremtidige elproduktion, hvilket forslagsstilleren også stiler imod.
Omkring forureningen af luften og miljøet heroppe, skal vi heller ikke glemme, at Grønland har ratificeret Kyoto-aftalen, hvorfor vi også har forpligtiget os til at gøre CO2-udslippet mindre i fremtiden.
Landsstyrets svar til herværende forslag, stemmer overens med de nævnte målsætninger. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Landsstyret har iværksat langt sigtede strategier i vores el-kraftproduktion. Landsstyret har oplyst, at de agter at fremsætte deres oplæg til en energiplan, inkl. deres planer om etablering af flere vandkraftanlæg her i landet til Landstingets efterårssamling.
Dette stemmer også overens med de betragtninger, der kom frem under Landstingets nylige behandling af den økonomiske beretning. Under denne behandling kom vi også ind på finansieringsmulighederne for den fremtidige energipolitik, hvor vi gav genlyd for, at vi ikke har noget imod, at ved etableringen af de vedvarende energityper, har vi ikke noget imod at få finansieret disse tiltag med lån af fremmed kapital. Vi mener således ikke, at vi bør være tilbageholdende, når vi står og skal udvikle brugen af vedvarende energi. Derfor skal vi også opfordre Landsstyret om at følge os i dette spørgsmål.
Vi vil endvidere opfordre til, at der i forbindelse med etableringen af vedvarende elkraft anlæg, mod sædvane foranlediger, at anlæggene bliver afskrevet hurtigere end normalt, hvilket vil medføre hurtigere og tidligere elprisnedsættelser. Dette vil også betyde, at afskaffelsen af ensprissystemet på el, ikke vil blive så mærkbart som ventet.
Vi glæder os allerede til, at behandlingen af forslaget vil blive op igen under efterårssamlingen.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
26. april 2005 UPA 2005/127.1
K. Kleist
Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeq-qanik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik sanaartornissamut pilersaarusioqqullugit Naa-lakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)
Inatsisartunut ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit soqutigalugu tapersersornartutullu isumaqarfigalugu isummersorfigisimavarput, isumaqarpugummi Nunarput innaallagissiornermut kiassanermullu atugassamik nukimmik nungutsuitsumik avatangiisinullu akornusiinnginnerusumik uuliamullu eqqussortakkatsinnut millilerissutaasinnaasumik naammattorsuarmik peqareersugut.
Nukissiuutit ataavartut; tassalu ermup nukinga, seqernup qinngornera, anorisaatit brint-iliorsinnaanerlu tassaapput Nunatsinni nukimmik pisariaqartitatsinnik pilersuutigissallugit piukkunnaateqarluarsinnaasut, siullermik nammineq uuliamik qalluinnginnatta aappaatullu Nunatta avataaniit uulia tikiseqqaartariaqartaratsigu taamatullu akia nammineq aamma aalajangersor-sinnaasarnatigu.
Ukiuni aggersuni uuliap akikilliartornissaa ilimananngilaq, akitsoriartuinnarnissaalu malunniut-talereersoq allaqquttussaagunanngilaq.
Issittumi avatangiisitta innarlitsaaliornissaa, minnerunngitsumilli Nunatta aningaasarsiornikkut kiffaanngissuseqarnerulernissaa tamatta angorusutarput eqqarsaatigigaanni isumatusaarnerussaaq piffissaagallartillugu nukissiuuteqarnerput nukinnik ataavartunik ingerlatilinnut saakkiartulernissaq, soorlumi siunnersuuteqartumit tamanna anguniarumaneqartoq.
Silaannaap avatangiisittalu mingutsinneqannginnissaat eqqarsaatigalugu aamma puigussanngilarput Nunarput Kyoto-mi isumaqatigiissummut atsioqataasunut ilaammat, taamatullu CO 2-p silaannarmut aniatiinnarneqartartup millisaaqataaffigineqarnissaanut aamma pisussaaffeqaratta.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqaataat matumani saqqummiussatsinnut angunia-rumasatsinnullu naapertuupput. Inuit Ataqatigiit iluarisimaarparput Naalakkersuisut nukissamik pilersuinikkut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiulereersimammata, ilaatigullu Inatsisartut ukiamut ataatsimiinnissaannut erngup nukinganik isumalluutit pillugit nalunaarut tassungalu ilanngullugu erngup nukinganik nukissiorfinnnik nutaanik sanaartorsinnaanissaq siunertaralugu aalajangersaanissamut tunngavissat saqqummiutilersaarmatigit.
Tamanna ungasinngitsukkut aningaasarsiornerput pillugu nalunaarusiap oqallisigineqarmat partiinit tamanit pingaartinneqarneranut naapertuulluinnarpoq. Aamma aningaasarsiornerput pillugu nalunaarusiap oqallisigineqarnerani sanaartugassanik taamaattunik nunatta avataaniit aningaasanik attartorluni aningaasalersuisoqarsinnaanera tikipparput. Nukissiuutinut ataavartunut taamatut aningaasaliisinnaaneq tunuarsimaarfigisariaqanngitsutut isigaarput, taamaattumillu Naalakkersuisunut inassutigissavarput pilersaarusiornerminni ilannguteqqullugu.
Tamatuma saniatigut aamma nukissiuutinik ataavartunik sanaartoreernerup kingorna pisarnermit sukkanerusumik nalikilliliisinnaaneq periarfissat ilaattut tikkuarusupparput, taamaaliornikkut innaallagiap akia sukkanerusumik appartikkiartorneqarsinnaavoq, ukiullu akit assigiikkunnaariartornerisa naleqqussarnissaannut piffissarititaasut taamalilluni atorluarneqarsinnaapput.
Siunnersuutip ukiamut uterfigineqaqqinnissaanut qilanaalereerpugut.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat