Samling
ATASSUT UPA2005/127-dk
Godmand Rasmussen 26. april 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning.
(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)
Efter at vi fra ATASSUT nøje har undersøgt og drøftet Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsens forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning, vil vi fra ATASSUT komme med følgende bemærkninger:
Forslagsstilleren har fuldstændig ret i, at vi skal regne med, at der fremover vil være behov for at udvikle bygdernes energiforsyningsanlæg, så man på den måde kan få dækket det fremtidige behov for energiforsyning i de bygder, der er under udvikling i produktionsøjemed, og den bedste løsning i alle henseender, også økonomisk, er at satse på de vedvarende energiforsyninger.
Derudover har vi fra ATASSUT i 2003, for at sikre landbruget adgang til at kunne bygge vandkraftværker, spurgt Landsstyret om mulighederne for at benytte sig af ESU-ordningen til formålet, og Landsstyret bekræftede, at landbruget kunne benytte sig af muligheden, og det er vort håb i ATASSUT, at denne mulighed benyttes af landbrugssektoren.
Forslagsstilleren siger i sin begrundelse, at der i forlængelse af afskaffelsen på ensprissystemet vil være behov for at lette på bygdebefolkningens dagligdag. Det er fuldstændig rigtigt! Vi har fra ATASSUT i forbindelse med afskaffelsen på ensprissystemet uomtvisteligt påpeget, at såfremt det forhastede og uigennemtænkte forslag fra Landsstyret blev vedtaget af Landstinget, så vil man samtidig forringe denteksisterende erhvervsliv og de mulige erhvervsaktørers investeringslyst i bygderne og yderdistrikterne.
Derfor hilser vi fra ATASSUT nærværende forslag velkommen og bakker op omkring det, for ved vedtagelsen af nærværende forslag vil der blive sørget for, at de steder i Grønland der har mulighed for erhvervsudvikling også bliver sikret planlægning og udbygning af vedvarende energi.
Vi skal jo også huske på, at vort land har mange muligheder for, at der kan udbygges vedvarende energi: Der er mange elve i vort land der hidtil ikke bliver benyttet som energikilde. Derudover er vi fra ATASSUT meget optimistiske med hensyn til Bygge- og anlægsskolens eksperimenter omkring fremtidig benyttelse af solenergi i det arktiske område.
Og vi kan fra ATASSUT se potentialerne i vindenergiforsyning her i landet, der hvor der er mulighed for det. Alt i alt mener vi i ATASSUT, at der bør satses på vedvarende energi som energiforsyningskilde i fremtidens Grønland.
Vi er i ATASSUT ikke et sekund i tvivl om, at sådan en målsætning også vil have en meget positiv effekt for Grønlands omdømme i omverdenen, for vi skal huske på, at Grønland er involveret i flere internationale aftaler om at bevare miljøet rent, hvad enten det drejer sig om havmiljøet, landmiljøet og luftmiljøet. Eksempelvis har vi valgt at deltage i FN´s miljøudviklingsprogram Agenda 21, som blev vedtaget i Rio De Janeiro i 1992, og vi har forpligtiget os til aktivt at deltage i dette program, og dermed forpligtiget os til at arbejde for at realisere målsætningerne. Og ved at signalere vor aktive indsats på området, vil vi desuden få større muligheder for at få økonomisk støtte til de store projekter der står forude.
Vi bemærker i ATASSUT, at Landsstyret vil satse på ,at investeringer i vedvarende energi skal indgå i Nukissiorfiits investeringsplan. Vi mener fra ATASSUT, at det ikke vil være på sin plads at binde sig til Nukissiorfiit langt ud i fremtiden. Vi mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt for det grønlandske samfund, at man på politisk plan skal være åbne for andre muligheder inden for energiforsyningen.
Forslagsstilleren retter i sit nærværende forslag på energiforsyning på bygderne. Det mener vi i ATASSUT er på sin plads, forstået på den måde, at såfremt der skal en realistisk planlægning for udbygning og investering, så er det mest hensigtsmæssigt at udarbejde sektorprogrammer enten for landsdelene eller også på bygder/yderdistrikter og større byer særskilt.
Med disse ord fra ATASSUT, støtter vi nærværende forslag og indstiller den til behandling hos de relevante udvalg inden andenbehandlingen.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
ATASSUT UPA2005/127-grl
Godmand Rasmussen 26. april 2005
Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeqqanik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik sanaartornissamut pilersaarusioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut Ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)
Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeqqanik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik sanaartornissamut pilersaarusioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsen-ip siunnersuutaa ATASSUT-mit misissorluareerlutigu imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siunnersuuteqartoq ilumoorluinnarpoq nunaqarfinni tunisassiornikkut ineriartortitsiviusuni nukissiuuteqarnikkut pisariaqartitsineq annertusiartortussaasoq naatsorsuutigineqartariaqartoq, aaqqiissutaasinnaasorlu pitsaanerpaaq aammalu aningaasaliiffigissallugu qularnaannerpaaq tassaavoq nukissiuutit ataavartumik tunngavillit siunnerfigineqarnissaat.
Tamatuma saniatigut nunaatillit uumasuutillillu nukissiorfeeqqanik erngup nukinganik tunngavilinnik sanaartortoqarsinnaanissaa qulakkeerniarlugu ATASSUT-mit 2003-mi Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarpugut. Taamanikkullu Naalakkersuisuusunit akineqarpugut inuussutissarsuitinik tapersiisarneq aqqutigalugu tamanna periarfissaasoq, neriuutigaarpullu nunaatillit uumasuutillillu periarfissaq atorluarsimassagaat.
Siunnersuuteqartup tunngavilersuummini ilanngullugu oqaatigaa akit assigiikkunaarnerisa nassatarisaanik piffinni assigiinngitsuni atukkatigut oqilisaassinissat pisariaqartinneqartussaasut. Tamanna ilumoorluinnarpoq, ATASSUT-mimmi assigiimmik akeqartitsiunnaarnissamik aalajangiisoqarnialermat assortorneqarsinnaanngitsumik tikkuartorparput inuussutissarsiutinik ingerlatsisut ingerlatsilerumasussallu nunaqarfinni avinngarusimasunilu ingerlatsinissaminnut toqqammavissaat annikillisarneqartussaasut taama pilersaarusiornerlugaatigisumik assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqartussanngornerata kingunerisaanik.
Taamaammat ATASSUT-mit siunnersuut manna ilassilluarparput sutigullu tamatigut ilalernartipparput, siunnersuutimmi matuma akuersaarneqarneratigut nunatsinni sumiiffiit inuussutissarsiutitigut ingerlatsivigissallugit toqqammavissaqartut ataavartumik nukissiuuteqartinneqarnissaat qulakkeerniarlugu pilersaarusiortoqassaaq siunissamut eqqanaarinnittumik.
Ilanngullugumi eqqaamasariaqarparput nunarput ataavartumik nukissiuuteqarnikkut inerisaaffigissallugu pinngortitap tunniussinnaasaanik periarfissarpassuaqarmat, nunatsinnimi kuuppassuaqarpoq maannamut atorneqanngitsunik, taamatuttaaq seqerngup qinngorneri atorlugit nukissiortoqarsinnaaneranik Sisimiuni Sanaartornermut Ilinniarfiup issittumut naleqqussakkamik nukissioriaatsip taassuma atorneqarsinnaaneranut ineriartortitsinera ATASSUT-mit pissangalluta isumalluarlutalu malinnaaffigaarput.
Taamatuttaaq anorip nukinga atorlugu siunissami nukissiuuteqartoqalersinnaanissaa ATASSUT-mit periarfissaasutut tikkuarusupparput. Avatangiisinullumi mingutsitsinginnissaq eqqarsaatigalutigu nukissiorfinnik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik siunissami atuisoqalernissaa sutigut tamatigut siunnerfiusariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut.
Aammalumi tamanna nunatsinnit ersarissumik siunnerfigineqarpat nunarsuarmioqatitsinnit maluginiarneqartussaasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput, eqqaamaneqartariaqarpormi nunarsuarmioqatigiit akornanni immap, nunap silaannaallu mingutserneqannginnissaanik siunertalinnut isumaqatigiissutinut peqataavugut, assersuutigiinnarlugu FN aqqutigalugu avatangiisut ineriartortinneqarnerannut tunngatillugu 1992-imi Rio De Janeiro-mi Agenda 21-ip akuersissutigineqarnerani nunarput peqataavoq, tamatumalu malitsigisaanik pisussaaffeqarpugut timitalersuinissatsinnut. Timitalersuiniarlutalu ilungersuuteqarnerput naalakkersuinikkut ersarissumik avammut nalunaarutigigutsigu allaat aningaasalersuinissamut oqilisaaffigineqarnissarput periarfissaassaaq.
ATASSUT-mit maluginiarparput Naalakkersuisut akissuteqarnerminni nalunaarutigigaat Nukissiorfiit aallaavigalugit ineriartortitsisoqarnissaa tulleriaarisoqarnissaalu orniginartikkitsik. ATASSUT-milli Nukissiorfinnut siunissamut pituttorniarnissaq pissusissamisoorsorinngilarput. Nukissiorfiit kisiisa isumalluutiginagit nukissiuuteqarnikkut nunatsinni ineriartortitsisoqarnissaa inuiaqatigiinnut kalaallinut tulluunnerpaassasoq isumaqaratta.
Siunnersuuteqartup siunnersuutini nunaqarfinnut tunngatinneruaa, tamannalu ATASSUT-mit pissusissamisoorsoraarput, imatut paasillugu, piviusorsiortumik inuiaqatigiinnullu aningaasaqarnikkut artukkiinngitsumik sanaartornissamut pilersaarusiortoqassappat pilersaarusiorneq nunap immikkoortuinut agguarneqarsinnaavoq, aammalu illoqarfiit nunaqarfiillu aggorneqarnerinut naleqqussarlugu pilersaarusiortoqarsinnaalluni.
Taama oqaaseqarluta siunnersuut ATASSUT-mit taperserparput inassutigissavarpullu siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliani susassaqartuni suliarineqassasoq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat