Samling

19. april 2005                                                                                                        FM 2005 / 123

 

Forslag til landstingsbeslutning om at landet igen inddeles i flere landstingsvalgskredse.

 

 

1. behandling

 

Det er i dag kendt og i hvert fald fra Demokraternes side fuldt ud anerkendt, at der er noget, der hedder kommunalpolitik og andet, der hedder landspolitik.

For Demokraterne står det lysende klart og virker demokratisk i landspolitisk perspektiv, at landet siden 1998 har været en stor valgkreds, der skabte en voldsom tiltrængt adskillelse mellem kommunalpolitik og landspolitik.  Derved fik ALLE vælgere i landet en mulighed for at gøre deres indflydelse gældende PÅ LANDSBASIS ved, at de fik en frihed til at stemme på den kandidat, de mener er bedst egnet til at varetage hvervet som LANDSPOLITIKER UANSET vedkommendes hjemsted.

 

Ved beslutningen om at gøre landet til én stor valgkreds gjorde landet sig til et foregangsland, der skabte respekt på en måde, så andre områder nu ønsker at efterfølge den indførte model bl.a. Færøerne og til dels Island. En model, der bl.a. bevirkede at der kom flere kvinder end tidligere ind i den landspolitiske arena. En tendens, som Demokraterne hylder og hilser med stor glæde.

 

Nu er der nogen, der vil fjerne denne nyskabelse – af årsager, som vi kun kan gisne om, men som i hvert fald vil gøre, at denne vil virke begrænsende for den enkeltes frihed til at gøre sin indflydelse gældende som LANDSBORGER ved at den enkeltes muligheder for at kunne stemme på SAMTLIGE kandidater til et landsvalg indsnævres til afgrænsede områder, som vedkommende under alle tilfælde også havde mulighed for at kunne stemme inden for.

 

Der er derfor ingen logik i forslaget andet end at denne fremkommer fra en politiker, der kommer fra et parti, der helst ser at så meget som muligt styres fra centralt hold. En fordækt styring til at styrke bestemte politiske partiers muligheder frem for andre. Dette er ikke fremgang men et tilbageskridt, som ingen demokratisk indstillede på nogen måde bør bakke op omkring.

 

Afslutningsvis skal jeg beklage at en så klarhjernet politiker, der p.t. selv er medlem af en Kommission og som tidligere har været velbetalt sekretær for en anden Kommission nu kan stille et forslag op, der i den grad afviger fra de anbefalinger, som et – for samfundet - voldsomt omkostningstungt kommission møjsommeligt har drøftet, vurderet og opstillet og som i den grad bevæger sig væk fra intentionerne om at professionalisere landspolitikken, så denne fjerner sig fra det, den ofte har været, nemlig en forlænget arm til kommunalpolitikken.

 

For hvis det skal være på den måde, hvorfor skal vi så nedsætte kommissioner og lign op og hvis det skal være på den måde så lad os dog stoppe al snak om et selvstyre, der skal baseres på de anbefalinger, som en Selvstyrekommission fremkommer med. I så fald, lad os hurtigst muligt stoppe denne, da denne så  ikke vil være andet end spild af tid, penge og ressourcer.

 

Med disse ord, skal Demokraterne på det kraftigste anbefale, at forslaget fra Landstingsmedlem Kuupik Kleist forkastes. Det er simpelthen for søgt og ulogisk i forhold til vore debatter og løbende udmeldinger om professionalisering af vores arbejde som landspolitikere samt snakken om ligestilling.

 

Per Berthelsen                                                                                            

Demokraatit

19. april 2005-04-18                                                                                                    UPA 2005 / 123

 

Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit amerlanerulersinneqaqqinnissaannik aalajangernissamik siunnersuut.

 

 

Siullermeerinninneq.

 

Ullumikkut nalunngilarput Demokraatinillu tamanna akuersaarluinnagaralugu, tassalu nunatsinni kommunalpolitikkeqarmat aammalu nuna tamakkerlugu politikkeqarmat immikkoortinniarneqar-luinnartariaqartunik.

 

Demokraatillu tungaannit isigalugu sutut kikkut tamat oqartussaaqataanerannik ataqqinninnermik takutitsilluarneruvoq nunatta 1998 qinersivittut ataasiinnanngortinneqarnera, taamatummi iliornikkut sumiiffinni ataasiakkaani politikkerneq nunalu tamakkiisumik isigalugu politikkernissaq pisariaqartumik akunnequserneqartutut ilermata. 

 

Taamatullu iliornikkut aamma nunatsinni qinersisinnaasut TAMAT nuna tamakkerlugu pisussanut oqartussaaqataasinnaalersinneqarput nuna tamakkerlugu qinigassanngortittumik kimilluunniit taasisinnaalersiitaanermikkut.

 

Taamatullu nunatta qinersivittut ataaserujussuartut ilusilerneratigut nunarput avataanit maluginiarneqartumik nutaaliorpoq nunanit allanit qanigisatsinniittunit nuannaartorineqartumik.

Maannalumi Savalimmiuni suliniutigineqarpoq uatsitut qinersivimmik ataasiinnanngortitsinissaq.

Tamannami aqqutigalugu ilaatigut qulakkeerneqarsinnaammat arnat qinikkatut isersinnaanerisa pitsaanerusumik tunngavissinneqalernissaa – ineriartorneq Demokraatit nersorlugulu tapersersorumasaat.

 

Maannali tassa nutaaliorneq pineqartutut ittoq suli naammattumik sunniuteqalinngitsorluunniit peeqqinniarneqalerpoq. Taamatut iliorniarnermi peqqutaasut eqqoriaannarsinnaavagut, ataaserli nalunngereerparput tassalu qinersisartut siammasissumik qinersisinnaanerat qumartinniarneqalermat, uaffali sumiiffigisamit qinigassanngortittumik qinersisinnaaneq maanna aaqqissuussami qanorsuaq periarfissaareeraluartoq.

 

Siunnersuut iluatinnartunik takunniffigiuminaappoq malunnarlunili pilersitaasoq politikerimit partiimit qitiusumik aqutsinissamik kajungertumeersuusoq taamallu kiffaanngissuseqarluni periarfissanik killilersuinissamik ornigisaqartumeersuusoq. Uanimi qitiusumit aqutsinikkut partiit ilaasa inatsisartunut isertitsisinnaassusiat sanngillisarniarneqarpoq. Taamallu iliorneq nunatta demokraatisk-iusumik ingerlaneranut nakkarsaataasussaavoq kikkut tamat oqartussaaqataanissaannik arnallu amerliartortut inatsisartuni ilaasortanngornissaannik soqutiginnittunit akuersaarneqanngilluinnartariaqartoq.

 

Ajuusaarnartutut isumaqarfigaara politikeri silappaarissutut isigisara, nammineq maanna Ataatsimiititaliarsuarmi peqataasuusoq siornatigullu Ataatsimiititaliarsuarmut allamut aningaasarsiortitaalluarluni allattaanikuusoq maanna siunnersuuteqarsinnaammat – Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataanik sumiginnaalluinnartumik imaqartumik – nalunngilluinnaraluarlugu tassannga inassutigineqartut inuiaqatigiinnit annertuumik aningaasartuuteqarluni sulisitsinikkut oqallinnerujussuit, nalilersuinerit annertuut kiisalu allatannguilluini ilusiliinerit kingunerisigut pinngortuusut, nalunngilluinnaraluarlugulu siunnersuutini  pissutsinut qangatut ittunut tassalu nuna tamakkerlugu eqqarsarnissaq salliutikkunnaarlugu sumiiffinnili ataasiakkaani aallaaveqartunik eqqarsarnerujussuarmut sangoqqinnissaannut aqqutissiuissasoq.

 

Apererusuppunga sooq taava Ataatsimiititaliarsuit akisoqisut  pilersittassagigut inassutigisaat

naalaarlugillu malinnianngikkutsigit. Taamaassappammi isumaqarpunga maanna Namminersorneq Pillugu Ataatsimiititaliarsuaq piaarnerpaamik unitsinneqassasoq asuli nukersorlunilu aningaasartuuteqarnissaq taava siunertaqanngimmat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip siunnersuutaa itigartinneqarluinnassasoq inassutigiumavarput. Tunngavissiugaanngippallaarlunilumi siunnerfittut oqallisigisartakkatsinnut pikkorissiartornissatsinnut naligiissitaanissamullu uniuivallaarujussuaqaaq.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit