Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at indføre obligatorisk skolemadsordning i folkeskolen i hele Grønland.
(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
Landsstyret deler forslagsstillerens bekymring over sundhedstilstand og kostvaner blandt folkeskoleeleverne og i befolkningen som helhed i øvrigt. I forbindelse med den igangværende folkeskolereform er der da også lagt stor vægt på dette aspekt af elevernes læring og personlige udvikling.
Sammen med en række lande i Europa har Grønland deltaget i en omfattende undersøgelse: Health Behaviour in School-aged-Children foretaget af WHO omkring skolebørns sundhed. Heri konkluderes generelt, at skoleelever ikke får tilstrækkeligt sund mad. Da børn og unge bruger meget af den daglige tid i skolen, er det naturligvis også en del af skolens opgave, at der skal gøres en indsats for gode og sunde madvaner.
Herudover dokumenterer mange internationale undersøgelser kostens direkte betydning for elevernes trivsel i dagligdagen og efter alt at dømme også for deres evne til at lære.
Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsætter i folkeskolens formål og grundlag: ¿Folkeskolen skal tilbyde et sundt og trygt læringsmiljø, der fremmer elevens evne til selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen, evne til at give udtryk for egne meninger, holdninger og følelser samt målrettethed, omstillingsevne, engagement og kreativitet.¿ Det er således præciseret, at folkeskolen er forpligtet til at etablere et sundt læringsmiljø, der fremmer elevens personlige og sociale udvikling.
I læreplanen for yngstetrinnet, mellemtrinnet samt ældstetrinnet findes læringsmål for kost og sund mad. I læreplanerne for såvel personlig udvikling og naturfag som lokale valg bliver emnet behandlet. I lokale valg er der fokus på det håndværksmæssige samt det æstetiske ved madlavning. I personlig udvikling er der fokus på det sundhedsmæssige og i naturfag på den biokemiske side af emnet.
Ud fra et pædagogisk perspektiv er der således to grunde til at have fokus på skolemad: Opfyldelse af læringsmålene samt elevernes generelle trivsel og sundhed.
Landsstyret har i tillægsaftalen til landsstyrekoalitionsaftalen det mål, at koalitionsparterne i samarbejde med KANUKOKA skal bane vejen for, at alle børn i folkeskolen bliver tilbudt sund mad.
I den forbindelse kan Landsstyret endvidere henvise til data om problemstillingen fra den fødevarepolitiske redegørelse, som Landsstyret afgav på efterårssamlingen (EM 2004/60).
Da Landsstyret ligesom forslagsstilleren finder det vigtigt at vores børn får sund mad men da folkeskoleområdet som nævnt i forslaget er et kommunalt anliggende, vil Landsstyret tage kontakt til KANUKOKA for at drøfte, hvordan vi bedst sikrer dette.
Landsstyret skal derfor indstille at forslaget 2. behandles til EM 2005.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiini tamani pinngitsoorani atuartut nerisinneqartarnissaat anguniarlugu suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Meeqqat atuarfianni atuartut innuttaasullumi tamarmik peqqissutsikkut atugaat nerisaqarnermilu ileqqui pillugit siunnersuuteqartup isumakuluuteqarnera Naalakkersuisut isumaqatigaat. Meeqqat atuarfiannik nutarsaanermut ingerlanneqartumut atatillugu eqqartorneqartoq taanna atuartut ilikkagassaannut inuttullu ineriartornissaannut ilaasutut annertuumik pingaartinneqarpoq.
Europami nunat allarpassuit peqatigalugit Kalaallit Nunarput annertuumik misissuinermi peqataasimavoq: Meeqqat atuarfianni atuartut peqqinnissakkut atugaat pillugit misissuineq tuluttut taaneqartoq Health Behaviour in School-aged-Children WHO-mit ingerlanneqartoq peqataaffigaarput. Taassuma inerneratut ataatsimut isigalugu meeqqat atuartut naammattumik peqqinnassusilinnik nerisaqanngitsut allassimavoq. Meeqqat inuusuttullu ullormut piffissarujussuaq atuarfinni atortarmassuk, pissusissamisoorpoq nerisaqarnermi ileqqut pitsaasut peqqinnartullu pillugit suliniuteqarnissaq atuarfiup pisussaaffigippagu.
Tamatuma saniatigut nunat tamalaat akornanni misissuinerpassuit takutereerpaat nerisaqarneq meeqqat ulluinnarni inuunerinnissaannut ilimanarluinnartumillu aamma ilikkagaqarsinnaanerannut toqqaannartumik pingaaruteqartoq.
Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi 21. maj 2002-meersumi meeqqat atuarfiata siunertaa tunngavialu pillugit aalajangersagaqarpoq imaattumik: ¿Atuarfiup ilikkartitsiniarnermini avatangiisit peqqinnartut toqqissisimanartullu neqeroorutigissavai, taamaasiornermigullu atuartup namminersortumik eqqarsarsinnaanera, akuersaaginnarani nammineq isummersinnaassuseqarnerminik piginnaassusai, isummaminik, nammineq isiginnittaatsiminik misigissutsiminillu oqaatiginnissinnaassuseqarnera kiisalu anguniakkaminik angusiniarsinnaassutsimigut, allanngortitseriarsinnaassutsimigut, tunniussimassutsimigut pilersitseriarsinnaassutsimigullu piginnaasai siuarsassallugit¿. Taamaalilluni erseqqissarneqarpoq meeqqat atuarfiata pisussaaffigigaa ilikkagaqarsinnaaneq eqqarsaatigalugu pitsaasunik avatangiiseqarnissaq, atuartup inuttut inooqataasutullu ineriartornissaanut qaffassaataasumik.
Mikinernut, akullernut angajullernullu atuartitsissutissatut pilersaarusiami inuussutissat nerisallu peqqinnartut pillugit ilikkagassanut anguniakkat allassimapput. Inuttut ineriartorneq pinngortitalerinerlu pillugit aammalu najukkami toqqagassani atuartitsissutissatut pilersaarutini sammisaq taanna eqqartorneqarpoq. Najukkani toqqagassani nerisassiornermi assaat atorlugit suliassat peqqissaarnissarlu immikkut sammineqartussaapput. Inuttut ineriartornermi peqqissutsimut tunngasut pinngortitalerinermilu biokemiimut tunngasut pingaartillugit sammineqartussaallutik.
Taamaalilluni perorsaanermut tunngatillugu atuarfimmi nerisat pingaartillugit samminissaannut peqqutissat marluupput: Ilikkagassatut anguniakkat naammassineqarnissaat aammalu atuartut nalinginnaasumik inuunerinnissaat peqqissuunissaallu.
Naalakkersuisut naalakkersuisooqatigiinermi ilassummik isumaqatigiissummi anguniarpaat naalakkersuisooqatigiit KANUKOKA suleqatigalugu aqqutissiuissasut meeqqat atuarfianni atuartut tamarmik nerisassanik peqqinnartunik neqeroorfigineqarnissaannut.
Tassunga atatillugu Naalakkersuisut aamma innersuussutigisinnaavaat paasissutissat inuussutissat pillugit politikkimik nassuiaammi, 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni Naalakkersuisunit tunniunneqartumiittut (UKA 2004/60).
Naalakkersuisut siunnersuuteqartutulli pingaartippaat meerartatta peqqinnartunik nerisaqarnissaat, kisiannili meeqqat atuarfiannut tunngasut siunnersuummi taaneqartutulli kommuninit isumagineqartussaammata, Naalakkersuisut KANUKOKA-mut attaveqassapput apeqqutip tamatuma qanoq ililluni pitsaanerpaamik qulakkeerneqarnissaa oqaloqatigiissutiginiarlugu.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut aappassaaneerneqassasoq inatsisartut ukiaru ataatsimiilerpata.