Samling
11. april 2005 FM2005/120
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
1. behandling
Svarnotat:
(Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).
Landstingsmedlem Ane Hansen har fremsat et beslutningsforslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.
Indledningsvis skal det oplyses, at takstmæssighjælpsforordningen er ved at blive revideret. Der forventes således fremlagt et forslag til en ny landstingsforordning om en arbejdsmarkedsydelse til erstatning på Landstingets efterårssamling, der skal erstatte den nuværende takstmæssige hjælp.
Med den kommende landstingsforordning lægges op til at sikre, at alle ledige, der er til rådighed for arbejdsmarkedet ved uforskyldt ledighed får ret til at modtage en arbejdsmarkedsydelse som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Selve ydelsen vil ligge på niveau med den takstmæssige hjælp. Den nye forordning om arbejdsmarkedsydelser skal så vidt muligt omfatte lønmodtagere, som uforskyldt mister indtjeningsmulighederne på grund af strukturledighed eller lignende.
Det aktuelle beslutningsforslag har derimod sigte på en helt anden persongruppe, nemlig jollefiskere og ¿fangere. Disse er at betegne som tilhørende gruppen af liberale erhverv.
Ifølge ¿Piniarneq 2005¿ var der i 2003 udstedt 2.716 erhvervsjagtbeviser. Det har ikke på nuværende tidspunkt kunne identificeres, hvor mange af disse, der kan betegnes som tilhørende gruppen af jollefiskere og ¿fangere. Der formodes dog tale om et noget lavere antal personer.
Antages gruppen at omfatte 2.000 personer, vil der med den nuværende størrelse af takstmæssig hjælp for hver dag alle i gruppen skal have takstmæssig hjælp være offentlige bruttoudgifter på ca. 1 mio. kr. Der vil opstå betragtelige nye udgifter for det offentlige forbundet med ordningen. Omfanget vil afhænge af, hvordan en ordning indrettes og administreres.
Det vurderes tilmed problematisk at få dels udformet en hensigtsmæssig lovgivning, dels tilrettelagt en forsvarlig administration og kontrol heraf. Med så stor og relativ uhomogen personkreds og betydelige geografiske og klimatiske forskelle vil det formodentligt være vanskeligt at administrere en sådan ordning i praksis ude i kommunerne.
De økonomiske konsekvenser ved en eventuel ordning er derfor helt uoverskuelige på nuværende tidspunkt. Med de til tider ekstreme klimatiske forhold vurderes omkostningerne at kunne blive store, selv om der fra ovenstående bruttobeløb på 1 mio. kr. pr. dag skal trækkes betaling af eventuel skat samt modregnes i eventuel anden form for offentlig hjælp for de pågældende.
Landsstyret kan på den baggrund ikke tilslutte sig forslaget i sin foreliggende form på nuværende tidspunkt.
Der er aktuelt en styregruppe under etablering, som får til opgave at komme med konkrete forslag til opfølgning på den netop offentliggjorte socio-økonomiske redegørelse om fangererhvervet. Derfor vil Landsstyret i første omgang foreslå, at forslaget fra Ane Hansen inddrages i dette arbejde og konsekvensvurderes sammen med andre muligheder for, hvordan de af landstingsmedlemmet og de i den socio-økonomiske analyse beskrevne problemstillinger mest hensigtsmæssigt kan løses for erhvervet. Styregruppens arbejdes forventes færdiggjort ultimo 2005.
Først når resultatet heraf foreligger, vil det være relevant at afgøre, hvorvidt jollefiskere og fangere bør kunne modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.
Med disse ord overlader jeg forslaget til Landstingets videre behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
24. april 2005 UPA 2005/120
Silap allanngorarneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siullermeerinninneq
Akissuteqaat:
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, umiatsiaararsortut piniartullu silap allanngorarneranik pissuteqartumik inuussutissarsiutiminnit ingerlatsisinnaanngikkallarnerminni, annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsinissamut periarfissaqalernissaat pillugu, aalajangiiffigisassamik siunnersuuteqarpoq.
Siullermik ilisimatitsissutigissavara annertussusileriikkamik ikiorsiisarnermut peqqussut allanngortineqartussaammat. Naatsorsuutigineqarpoq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu peqqussutip taartissaa, tassalu suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiat pillugit peqqussutissaq nutaaq (arbejdsmarkedsydelse) Inatsisartunut saqqummiunneqassasoq.
Peqqussutip nutaap atuutilerneratigut qulakkeerniarneqarpoq, suliartoriaannaagaluarlutik nammineq pisuussutiginngisamik suliffissaaleqisut tamarmik, suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsianik pisinnaatitaassasut. Suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiat annertussusileriikkamik ikiorsiissutitut annertussuseqassaaq. Nammineq pisuussutiginagu suliffissaqanngitsut, allallu inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata pissusissamisuunngitsuunera pissutigalugu suliffissaaleqilersartut, suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsianik pisinnaatitaassapput.
Aalajangigassatut siunnersuummi matumani inuit allarluinnaat pineqarput, tassalu umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu. Pineqartullu tassaapput inuussutissarsiortut namminersortutut isigisariaqartut.
¿Piniarneq 2005¿ aallaavigalugu ukioq 2003 inuussutissarsiutigalugu piniartutut allagartallit 2.716 amerlassuseqarput. Manna tikillugu kisitsisitigut takussutissaqanngilaq, pineqartuni qasserpiaat umiatsiaararsortuunersut piniartuunersullu. Ilimagineqarporli inuit kisitsisini taaneqartutut amerlatiginngitsut.
Inuit pineqartut 2000-usimappata, inuit pineqartut tamarmik ulloq ataaseq annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsissappata, aningaasartuutit tamarmiusut 1,0 mio. kr-it missaannik
annertussuseqassapput. Suliffeqannginnermi ajunngitsorsiaqartitsisarneq atuutilerpat, pisortat aningaasartuutaat malunnaatilimmik qaffassinnaapput. Aningaasartuutissalli amerlassusaannut sunniuteqassaaq aaqqissuussinerup qanoq ilusilernissaa allaffissornikkullu aaqqissuunneqarnissaa.
Inatsisiliornerup siunertamut naapertuunnissaa, aammalu isumannaatsumik allaffissornikkut nakkutigineqarnissaa eqqarsaatigalugit, ajornartorsiutaasinnaanera naatsorsuutigineqarpoq. Ilimanarpoq aaqissuussinerup kommunenit allaffissornikkut ingerlanneqarnissaata ajornartorsiutaanissaa, inuit pineqartut, sumiiffiit assigiiaannginneri aammalu silap pissusaata naatsorsoruminaannera eqqarsaatigalugit.
Suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiaqartitsisoqalissappat aningaasartuutitigut sunniutissai qanoq issanersut maannakkut takorlooruminaapput. Pinngortitap peqqarniissinnaanera eqqarsaatigalugu naatsorsuutigineqarpoq aningaasartuutit amerlanissaat, taaneqareersutut ullormut 1.mio kr.-nit akileraarutinut allanullu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinut ilanngaatissat ilanngaatigineqaraluarpataluunniit.
Naalakkersuisut taakku tunngavigalugit siunnersuut taamatut iluseqartillugu maannakkuugallartoq tapersersinnaanngilaat.
Suliamik aqutsisussat suleqatigiit maannakkut pilersinneqalerput, taakkua suliassaralugu pisortatigoortumik saqqummiunneqaqqammersup piniartutut inuussutissarsiornermi aningaasarsiornikkut atugassarititat pillugit nalunaarusiap innersuussutigisaasa suliniutigineqarnissaannut periuusissanik aalajangersimasunik siunnersuusiornissaq. Taamaattumik Nalaakkersuisut aallarniutigalugu siunnersuutigissavaat Ane Hansen-imiit siunnersuut suliamut tassunga ilanngutitinneqassasoq aammalu kingunerisassai nalilersorneqassallutik periarfissat allat ilanngullugit, qanoq iliornikkut Inatsisartunut ilaasortap aammalu inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornermut tunngatillugu ajornartorsiutinut nalilersuutitut oqaatigineqartunut, inuussutissarsiummut atatillugu eqaannerpaamik aaqqiissuteqartoqarsinnaanersoq. Suliamik aqutsisut suliaat naatsorsuutigineqarpoq 2005-ip naalernerani naammassineqassasoq.
Aatsaat taassuma inernera pigineqalerpat piviusumik tunngavissaqalissaaq, umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu ikiorsiissutinik annertussusileriikkanik tunineqarsinnaanersut piffissani silap unerisimannginneranik pissuteqartumik inuussutissarsiumminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni oqallisigisassanngortippara.