Samling

UPA2005/67-120

                                                                                                                         27. APRIL 2005

Efter forlydender vil man på baggrund af krav stillet af EU gå bort fra brugen af joller. Der i dag anvendes af fiskere og fangere. Under bygdekonferencen i Kangerlussuaq i 2003 blev der afgivet tilsagn om økonomisk hjælp af udskiftning af disse.

(Medlem af landstinget Isak Davidsen, Siumut)

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.

(Medlem af landstinget Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Vi har fra Siumut med stor interesse drøftet de foreliggende punkter og ønsker at fremsætte følgende bemærkninger:

Det er på et tidligere tidspunkt blevet nævnt, at det i henhold til krav fra EU i fremtiden ville være sådan, at vi skulle afvikle brugen af de joller, der anvendes i dag.  Efter Siumut¿s opfattelse må de fangstmetoder, vi i dag anvender også i fremtiden opretholdes, så længe fangererhvervet eksisterer.

Vi er i Siumut opmærksomme på den kendsgerning, at restriktioner blandt de arter, som jages herhjemme, betyder en indskrænkning i udøvelsen af fangernes erhverv, hvorfor vi må inddrage dette faktum i tilpasningen. Vi må hele tiden være kritisk indstillede overfor hvorvidt grundlaget for restriktioner er relevant.

Efter Siumut¿s opfattelse må vi i lyset af forbrugernes stadig stærkere krav have i tankerne, at vi konstant udvikler de joller der anvendes i dag, så de hygiejniske krav bliver lettere at imødekomme. I tilknytning hertil må vi ligeledes dygtiggøre jollefiskerne og ¿fangerne med henblik på opfyldelsen af de hygiejniske krav m.v.

Redegørelsen vedrørende fangererhvervet, som netop i disse bliver publiceret, omhandler bl.a. økonomien i fangeerhvervet eller med andre ord hvorvidt det kan betale sig at ernære sig som fanger, samt i hvilket omfang fangererhvervet yder et bidrag til samfundsøkonomien. Ved brug af talopstillinger belyses det hvorledes fangeerhvervet til trods for faldende indtægter er til gavn for de enkelte fangersamfund, både med hensyn til deres økonomi og med hensyn til deres egenforsyning af kød.

Vi har brug for et velfungerende fangererhverv, hvorfor vi skal opfordre landsstyret til at sikre tilvejebringelsen af velegnede og sikre fartøjer til de mennesker, der ønsker at ernære sig som fangere. Denne mulighed skal kunne benyttes ikke alene i fangerdistrikterne, men også i forskellige bygder med en fangerbefolkning. Antallet af fangere er faldende, og hvis vi ønsker at begrænse frafaldet i fangererhvervet må vi på landsplan støtte dem, der ønsker at ernære sig som fangere ved at give dem mulighederne.

I diskussionen om forbedringer for udøverne af fangererhvervet kan vi ikke komme uden om en diskussion om nedsættelse af priserne på de meget dyre grønlandske produkter. Det forhold, at grønlandske madvarer konstant er dyrere i forhold til andre madvarer har den konsekvens, at forbrugerne vælger at købe ikke-grønlandske produkter, fordi de er billigere. Det er nødvendigt at yde tilskud til grønlandske madvarer, hvis vi skal gøre ordentlig brug af dem her i landet.

Skal der ydes tilskud til grønlandsk proviant kan vi heller ikke uden om, at vi må satse på væsentlige moderniseringer af salgsstederne, primært brædterne, og her ligger en stor opgave for kommunerne. Det glæder os imidlertid at konstatere, at en sådan opgaves kan klares på strålende vis af visse kommuner.

Forslaget fra Isak Davidsen, Siumut, drejer sig i første omgang om behovet for tilpasning. Vi er nødsagede til at efterkomme udefrakommende krav om tilpasning, og i den forbindelse må de grønlandske producenter af fartøjerne være med. Spørgsmål om sikkerhed er en ufravigelig del af tilpasningen, i dag og i fremtiden.

Vi skal endvidere anmode landsstyremedlemmet sikre, at man i og med anskaffelsen af nye fartøjer sikrer mulighederne for reparationsfaciliteter. Rundt om i mange af byerne ligger mange fartøjer stille, fordi de på grund af fraværet af disse faciliteter ikke kan repareres, og ejerne af disse fartøjer får problemer med at overholde deres økonomiske forpligtelser eftersom de ikke kan udøve deres erhverv.

Efter vores opfattelse kan vi ikke undlade at modernisere dette erhverv, hvorfor vi skal opfordre landsstyret til at arbejde for at gøre reglerne om anskaffelse af et nyt fartøj mere tidssvarende og således tilpasse dem til tiden krav. Vil vil med disse bemærkninger udtrykke vores støtte til forslaget fra Isak Davidsen.

Vi støtter i Siumut en forbedring af mulighederne for at lette overgangen fra små joller til større og moderne fartøjer, eftersom forbrugerne ser kritisk på kvaliteten af de produkter, som de ønsker at købe. I tilknytning hertil er det i Siumut vores opfattelse, at der må igangsættes en planlægning i forhold til de regler, der gælder med hensyn til det kystnære og indenskærs fiskeri, fangst af fugle m.v. med henblik på optimal udnyttelse af disse produkter.

Ole Thorleifsen

Siumut 

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 05 FM

FM05/120: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed ... (Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

1. behandling

Partiernes ordførerindlæg

Siumut