Samling

14. april 2005 FM 2005/117

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, med det formål at sikre:

• Nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere (BSU).
• Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.
• Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.

(Atassut’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Svarnotat.

 

1. behandling.

 

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen fremsætter et forslag, der består af 3 elementer.

 

Forslagsstillerne foreslår, at rentesatsen på kapitel 4 lån, der for tiden er på 6%, sænkes, således at den er tidssvarende. Nu kan det være svært at vurdere helt nøjagtigt, hvad kan betragtes som tidssvarende. Men, Grønlandsbanen har for nogle få måneder siden lanceret et nyt produkt for boligejerne, et ISERIT lån, der forrentes med 5,5% om året.

 

Spørgsmålet er herefter, om rentesatsen på boligstøtte lån er for høj set i relation til ISERIT lånet. Svaret må helt klart blive et nej, idet en boligstøttelåntager modtager et generelt tilskud på 30%, dvs. at den reelle rentesats slet ikke er 6% men er 4,2%, hvilket er noget lavere, end rentesatserne generelt på markedet i dag.

 

Hertil kommer, at der gives yderligere tilskud, hvis boligstøttelåntageren har hjemmeboende børn under 18 år. For hvert barn ydes 7,5% i tilskud. Der kan maksimalt ydes tilskud til 6 børn. En boligstøttelåntager med 4 hjemmeboende børn under 18 år, betaler således kun reelt 2,4% i rente. Resten ydes som generelt tilskud på 30% og boligbørnetilskud på 30%, idet der yders 7,5% for hvert af de 4 børn.

 

Forslagsstillerne foreslår yderligere, at tilbagebetalingerne tilpasses, således de sker på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne. I den forbindelse skal jeg henvise til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, der behandles under FM 2005/21.

 

Det fremgår af Landsstyrets forslag, at låntagere, der har forfaldne ydelser og restgæld i deres boligstøttehuse, kan ansøge om et omlægningslån. Det er en betingelse for at opnå et omlægningslån, at der samtidig udfærdiges en individuel gældsafviklingsplan for den enkelte låntager. Det er en betingelse for at opnå omlægningslån, at terminsydelsen på omlægningslånet betales månedsvist.

 

Størrelsen på omlægningslånet fastlægges efter en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til restgælden samt de ikke betalte terminsydelser inklusive strafrenter, gebyrer m.v. på tidligere ydede lån. Omlægningslånet kommer således til at udgøre et rimeligt beløb, som låntager i sin nuværende økonomiske situation har mulighed for at afdrage uden på ny at opbygge restancer.

 

Forslagsstillerne foreslår yderligere, at alle låntagere fremover bliver forpligtiget til at betale månedsvis. Det forholder sig faktisk således, at betalingsbetingelserne og vilkårene fremgår af de enkelte pantebreve. Hjemmestyret kan derfor ikke ensidigt ændre i disse vilkår.

 

Det vil være at krænke de enkelte låntagers rettigheder, såfremt Hjemmestyret gennemførte Atassut’s landstingsgruppes forslag uden låntagerens godkendelse.

 

Landsstyret kan således ikke støtte, at rentesatsen på boligstøttelån nedbringes. De to øvrige elementer i forslaget fra Atassut’s landstingsgruppe er omfattet af Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

Landsstyret ser frem til Landstingets drøftelse af forslaget.

 

14. april 2005 UPA 2005/117

 

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 1, 9. april 1992-imeersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliortoqarneratigut qulakkeerneqaqqullugit:

• Inissialiornermut taarsigassarsiniarnermi (BSU) ernialiunneqartartut appartinneqarnissaat.
• Inissialiornermut taarsigassarsiallit qaammatikkaartumik akilersuisalernissaat.
• Taarsigassarsisimasut isertitaat aallaavigalugit taarsersuineq ingerlanneqalissasoq.

(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Akissuteqaat

 

Siullermeerneqarnera

 

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen siunnersuummik pingasunik immikkoortortalimmik saqqummiussaqarput.

 

Siunnersuuteqartut siunnersuuteqarput kapitali 4 naapertorlugu taarsigassarsiarititanut erniat, maanna 6%-iusut ullumikkumut naapertuuttunngorlugit appartinneqassasut. Matumani sunarpiaq ullumikkumut naapertuuttutut isigineqarsinnaanersoq nalilerniassallugu ajornakusoorsinnaavoq. Kisianni qaammatialuit matuma siornatigut Grønlandsbanken illuutilinnut nutaamik saqqummiussaqarpoq, tassalu taarsigassarsisitsisarneq ISERIT-mik taaguuteqartinneqartoq, ukiumut 5,5%-inik ernialersorneqartoq.

 

Tamatumani apeqqutaalerpoq BSU-mit taarsigassarsianut erniarititaasoq taarsigassarsianut ISERIT-inut naleqqiullugu annertuallaarnersoq. Tassani akissut ersarissoq tassaassaaq naagga, tassami BSU-mit taarsigassarsialik 30%-inik tamanut atuuttumik tapiiffigineqartarpoq, tassalu ernianut aningaasartuutiviit 6 %-iunatik 4,2%-iupput, ullumikkut niuernermi tamakkiisumi ernianit appasinnerullutik.

 

Tamatuma saniatigut BSU-mit taarsigassarsialik 18-it inorlugit ukiulinnik angerlarsimaffimmi najugalinnik qitornaqaruni aamma tapiiffigineqartarpoq. Meeqqamut ataatsimut tapiissut 7,5%-iuvoq. Meeqqanut amerlanerpaamik arfinilinnut tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Tassalu BSU-mit taarsigassarsialik 18-it inorlugit ukiulinnik angerlarsimaffimmi najugalinnik sisamanik qitornaqaruni ernianut aningaasartuutiviusussat 2,4%-iinnaapput. Sinnerinut tamanut atuuttumik tapiissutitut 30%-it aamma ineqarnermut meeqqanut tapiissutitut 30%-it tunniunneqassapput, meeqqat sisamaasut immikkut 7,5%-inik tapiiffigineqartussaammata.

 

Aammattaaq siunnersuuteqartut siunnersuutigaat taarsersuuutit akilersorneri nalimmassarneqassasut, siunissami isertitaviit aallaavigalugit annertussusilersorneqartassallutik. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik allannguinissamut siunnersuutaat, UPA 2005/21-mi suliarineqartussaq innersuussutigissavara.

 

Naalakkersuisut siunnersuutaanni takuneqarsimavoq, BSU-mit illuminnut taarsigassarsianut akilersuutinik akiligassanngorsimasunik akiligassallit aamma taarsersugassanik sinnerussaqartut taarsigassarsiaminnik allannguinissamut qinnuteqarsinnaasut. Allannguinissamut taarsigassarsititsisoqassappat taarsigassarsiallit ataasiakkaat akiitsuminnik akilersuinissamut immikkut pilersaarusiorfigineqartarnissaat piumasaqaatigineqarpoq. Allannguinissamut taarsigassarsititsisoqassappat taarsigassarsianut akiligassanngortinneqartut qaammatikkaartumik akilerneqartarnissaat piumasarineqarpoq.

 

Allannguinissamut taarsigassarsiarititassat annertussusissat sulianut ataasiakkaanut aalajangersimasunut naliliineq malillugu aalajangerneqartassaapput, tassanilu siornatigut taarsigassarsiarititaasimasunut akiitsut sinneri kiisalu piffissamut aalajangersimasumut akilersuutit akilerneqanngitsut pillaammik erniat, sullissinermut akiligassat il.il. eqqarsaatigineqassapput. Tassalu allannguinissamut taarsigassarsiarititat naammaginartumik aningaasartaqartinneqassapput, taarsigassarsiallip piffissami pineqartumi aningaasaqarnera tunngavigalugu nafferartumik akilersuinissaanik periarfissillugu, akiligassanik kinguaatoorutinik amerliartortitsijunnaarsillugu.

 

Aammattaaq siunnersuuteqartut siunnersuutigaat taarsigassarsiallit tamarmik qaammatikkaartumik akilersuinissamut pisussaaffilerneqassasut. Akilersuinermut piumasaqaatit atugassarititaasullu qularnaveeqqusiussaqarluni taarsigassarsinermi allagartani ataasiakkaani allassimapput. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat illuinnaassiorlutik piumasaqaatit taakku allanngortissinnaanngilaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat atuutsilissappatigit taarsigassarsiallit ataasiakkaat pisinnaatitaaffiinik uniuinerussaaq.

 

Taamaattumik BSU-mit taarsigassarsiat erniaasa appartinneqarnissaat Naalakkersuisut tapersersinnaanngilaat. Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaannit immikkoortut marluk Naalakkersuisut inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik allannguinissamut siunnersuutaanni ilaatinneqarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuutip Inatsisartuni oqaluuserineqarnissaa qilanaaraat.