Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for effektivisering af den grønlandske indkomstskattelov, således at det sikres:

 

• At samtlige borgere i Grønland bliver behandlet ens i henhold til indkomstskatteloven
• At stadfæste, at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne
• At samtlige kommuner, der står for ligningsarbejdet af skatteindtægterne, har ensartede arbejdsgange.
• At der hvert år udarbejdes og offentliggøres skatterestanceforhold.

 

(Fremsat af Atassuts Landstingsgruppe)

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut

Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne - Suppleant for Per Skaaning

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut - suppleant for Augusta Salling

Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit - suppleant for Agathe Fontain

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2005 behandlet ovennævnte forslag til Landstingsbeslutning.

 

Forslagets indhold.

 

Forslaget omfatter fire hovedelementer:

I           Sikring af ensartede retningslinjer og sanktioner for såvel borgere som virksomheder ved omgåelse af skattereglerne

II              Fastslå at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne

III           Sikring af at samtlige kommuner, der står for ligningsarbejdet af skatteindtægterne, har ensartede arbejdsgange.

IV          Årlig udarbejdelse og offentliggørelse af skatterestanceforhold.

 

I Ensartede retningslinjer og sanktioner for såvel borgere som virksomheder ved omgåelse af skattereglerne

 

Forslagsstillerne ønsker, at der foretages en opstramning på skatteområdet, således at virksomheder og organisationers mulighed for at omgå skattelovgivningen begrænses. Forslagsstillerne er således af den formodning, at der i dag er en uensartethed i skatteligningen i kommunerne, som medfører en urimelig forskelsbehandling og et heraf følgende tab af retssikkerhed.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget har i sagens natur ikke mulighed for præcist at vurdere omfanget af det af forslagsstillerne anførte problem. Udvalget finder imidlertid, at der er er sandsynlighed for, at den nuværende uensartede struktur og atomisering af skatteligningen i Grønland ikke er fremmende  i fh.t. den nødvendige forvaltningsmæssige overholdelse af god forvaltningsskik og her især lighedsgrundsætningen, hvorefter ensartede sager skal behandles ens. Med den nuværende lignings- og samfundsstruktur kan det således ikke afvises, at der indenfor den kommunale skatteadministration findes praksisforskelle, der reelt stiller borgerne forskelligt i fh.t. skattelovgivningen. Den af samfundets øgede kompleksitet naturligt følgende, og af globaliseringen forstærkede, udvikling og differentiering i skattelovgivningen fremmer ligeledes næppe de typisk ressourcemæssigt svage kommunale skatteforvaltningers muligheder for en effektiv og retfærdig skatteligning.

 

Benchmarkingudvalget har ligeledes anført, at kommunerne gennemgående ikke varetager skatteopgaven effektivt, hvilket forværres af store kommunale vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Skattedirektoratet har derfor i perioder været nødt til at overtage administrationen af skatteområdet i enkelte kommuner. Benchmarkingudvalget har på denne baggrund vurderet, at en samling af opgaverne i form af en regionalisering, men helst centralisering, af skatteopgaven vil medføre en væsentlig rationaliseringsgevinst og effektivisering.[1]

Strukturudvalgets redegørelse fra efteråret 2004 vurderer ligeledes, at en centralisering eller en regionalisering af skatteopgaverne vil fremme retssikkerheden og medvirke til en bedre borgerbetjening.[2]

 

II  Fastslå at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne

Forslagsstillerne er af den formodning, at arbejdsgivernes og organisationernes  indeholdte A-skatter i dag i et vist omfang misbruges som en form for kassekredit. Det foreslås derfor, at pligten til rettidigt at afregne indeholdte A-skatter indskærpes ved en revision af reglerne for området. Det er forslagsstillers forventning, at der herved vil ske en provenusikring for Landskassen. Det er dertil forslagsstillers forhåbning, at en skærpelse af bestemmelserne på sigt vil være til gavn for de virksomheder, der i dag risikerer at forfalde til at anvende de indeholdte A-skatter på uretmæssig vis.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget konstaterer, at efter Indkomstskattelovens § 107, stk. 1, nr. 1 dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat eller udbytteskat. Kun i tilfælde, hvor eksempelvis den indeholdelsespligtige ikke har været klar over, at han skulle indeholde A-skat, kan straffrihed eventuelt være en mulighed.

 

Efter Indkomstskattelovens § 107, stk. 1, nr. 2 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at indbetale den indeholdte A-skat i rette tid. Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor indeholdelsespligtige har indeholdt A-skat, men ikke indbetaler denne til kommunen rettidigt. Bestemmelsen er en undtagelse til det generelle princip om, at borgernes manglende opfyldelse af gældsforpligtelser ikke er strafsanktioneret. Uforudsete likviditetsproblemer e.l. fritager ikke den indeholdelsespligtige fra sit ansvar.

 

Den, der lader sig udbetale A-indkomst på trods af kendskab til, at der ikke er indeholdt A-skat i indkomsten, kan ligeledes idømmes en foranstaltning jf. Indkomstskattelovens § 107, stk. 3, nr. 1.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget finder umiddelbart de ovenfor anførte lovbestemmelser tilstrækkelige. Udvalget finder imidlertid også, at de svagheder ved de kommunale skatteligninger, som blev berørt i afsnit I, alt andet lige også må forventes at medføre en utilstrækkelighed i kontrollen med afregningen af indeholdte A-skatter. Denne opfattelse er ligeledes fremført af Benchmarkingudvalget og Strukturudvalget. Benchmarkingudvalget har således anbefalet, at der bør ske en styrkelse af arbejdsgiverkontrollen med henblik på en bedre sikring af, at der sker indeholdelse og indbetaling af A-skattebeløb ved arbejdsgiveres lønudbetaling m.v.[3]

 

III Ensartet sagsbehandling og arbejdsgange i det kommunale ligningsarbejde

Det er af forslagsstiller anført, at kommunerne i deres administration af skatteligningsarbejdet har fastlagt uensartede retningslinjer og procedurer. Det er forslagsstillers opfattelse, at der hermed sker en svækkelse af retssikkerheden i form af uensartede afgørelser og ligninger på skatteområdet.

 

Skatte- og afgiftsudvalget finder umiddelbart, at indretningen og tilpasningen af kommunale arbejdsgange i videst mulige omfang bør overlades til det kommunale selvstyre. Udvalget er imidlertid også opmærksomt på, at forskelle i praksis og arbejdsgange kan have uheldige konsekvenser for borgerne. Forskelligartet praksis kan således opleves som urimelig og uforståelig for borgerne, idet kommunal praksis i én kommune ikke er bindende for andre kommuner. D.v.s. at borgerne ikke kan påtvinge en kommune at følge en praksis, der er fastlagt i en anden kommune.

 

Udvalget skal derudover henvise til det under afsnit I ovenfor anførte.

 

IV Udarbejdelse og offentliggørelse af skatterestanceforhold

Det er af forslagsstiller anført, at der bør ske en udarbejdelse og offentliggørelse af en årlig status på skatterestancerne i Grønland. En sådan status forventes at virke forebyggende i retning af at modvirke yderligere restanceopbygning og samtidig give mulighed for at sammenligne restancer på tværs af f.eks. kommunerne eller andre relevante sektorer. Det blev præciseret under 1. behandling af forslaget i Landstingssalen, at formålet med denne del af forslaget er at sikre synlighed omkring omfanget af skatterestancerne, og ikke at offentliggøre individuelle personlige skatteforhold.

 

Benchmarkingudvalget har tidligere behandlet skatterestanceproblematikken.[4] Benchmarkingudvalget har således konstateret, at skatterestancerne i perioden 1997-2001 steg med 66,7 mio. kr. eller med knap 46 %. Benchmarkingudvalget fandt, at såvel skatte- og afgiftsrestancernes absolutte størrelse som forøgelsen heraf frem til 2001 var foruroligende og vanskeligt acceptable. Benchmarkingudvalget vurderede på denne baggrund, at der er en manglende forståelse og vilje hos debitorerne til at betale, der kombineret med en ineffektiv restanceinddrivelse på sigt vil gøre det bydende nødvendigt, at der gennemføres forandringer, der sikrer en formindskelse af restancerne. Det blev i denne forbindelse vurderet, at den ved Landstingslov nr. 3 af 2. maj 1996 om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige vedtagne skærpelse af reglerne på området ikke var tilstrækkelig.

 

Skatte- og afgiftsudvalget finder umiddelbart forslagsstillers tanker om iværksættelse af initiativer, der er egnede til at nedbringe skatterestancerne, positive. Da der i forvejen udarbejdes restanceoversigter i Skattedirektoratet ser Udvalget ikke nævneværdige problemer forbundet med udarbejdelsen og offentliggørelsen af en årlig overordnet status over offentlige restancer. En sådan status vil kunne opdeles på f.eks. A-skat,  B-skat, restskat, renter og gebyrer, huslejer, renovation, el, kommunale regninger, børnebidragsrestancer, institutionsbetaling, kommunale erhvervslån m.v. Der vil med fordel kunne fremgå restancernes fordeling på kommuner, brancher eller andre relevante sektorer. Skatte- og Afgiftsudvalget skal opfordre Landsstyret til nærmere at vurdere mulighederne på dette område. Landsstyret bør i sin vurdering i videst muligt omfang sikre hensynet til  borgernes retssikkerhed og privatliv.

 

Centralisering af Skatte- og Afgiftsopgaven

Skatte- og Afgiftsudvalget konstaterer, at Landsstyret allerede har påbegyndt arbejdet med en effektivisering af Skatteområdet. I forlængelse heraf har Landsstyret på baggrund af nærværende forslag i sit svarnotat søgt Landstingets tilslutning til en omstrukturering og centralisering af skatte- og afgiftsopgaven. Landsstyret finder derved at kunne sikre den af forslaget nødvendiggjorte forbedrede opgavevaretagelse inden for skatteområdet i form af en effektivisering og kvalificering af opgaveløsningen. Det forventes, at en øget administrativ ensartethed og et hermed forbundet forbedret klagesystem vil forøge borgernes retssikkerhed og mindske de offentlige kassers provenutab. 

 

En centralisering af hele eller dele af skatteopgaven i Grønland er som ovenfor nævnt tidligere ligeledes anbefalet af Benchmarkingudvalget og Strukturudvalget.

 

Et enigt Skatte- og Afgiftsudvalg finder på denne baggrund, på linje med Landsstyret og det allerede igangsatte arbejde, at en forenkling og effektivisering af skatteligningen i Grønland i form af en omstrukturering og centralisering af hele skatte- og afgiftsopgaven vil være egnet til imødekommelse af nærværende forslag.

 

Udvalget skal på skal på denne baggrund udtrykke sin støtte til en centralisering af skatte- og afgiftsopgaven.

 

Forslagets økonomiske konsekvenser

En centralisering af Skatte- og Afgiftsopgaven er af Landsstyret vurderet til at kunne reducere personaleforbruget indenfor området med ca. 20 % og samtidig forbedre de offentlige finanser med ca. 15 mio. kr. årligt. En forudsætning for denne rationaliseringsgevinst vil være en større anvendelse af informationsteknologi i arbejdet. Det må derfor forventes, at der vil være visse opstartudgifter forbundet hermed. En yderligere forudsætning for besparelsen vil være rekrutteringen af det nødvendige kvalificerede uddannede personale. 

 

Der må ligeledes forventes engangsudgifter i forbindelse med til- og fratrædelsesrejser for det kommunale personale, der bliver nødt til at flytte bopæl eller overflødiggøres som følge af centraliseringen og effektiviseringen af skatteopgaven.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget ønsker i øvrigt at henlede opmærksomheden på nødvendigheden af, at der i forbindelse med centraliseringen af opgaven fokuseres på en ensartet anvendelse af informationsteknologi.

 

Inkassoopgaven

Landsstyret har i sit svarnotat ikke forholdt sig til muligheden af også at samle hele eller dele af inkassoopgaven ét sted. Skatte- og Afgiftsudvalget finder umiddelbart, at det vil være oplagt også at lade inddrivelsesområdet indgå i en centralisering af skatteopgaven. Skatte- og Afgiftsudvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til nøje at undersøge mulighederne for at inddrage inkasso- og fordringsområdet i centraliseringen af skatteligningen. Dette vil kunne ske ved en evaluering af virkningerne af forslag FM05/18 Forslag til Landstingslov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse af fordringer i løbet af 2005/2006. Såfremt sidstnævnte forslag ikke medfører en forbedret inddrivelse af udeståender er det Skatte- og Afgiftsudvalgets forventning, at Landsstyret vil fremsætte de nødvendige forslag til en centralisering af inkassoopgaven som en del af den kommende centralisering af skatteområdet.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget forstår, at en centralisering af skatteopgaven vil medføre en revidering af dele af det eksisterende regelsæt indenfor Skatteområdet. Udvalget skal i denne forbindelse henstille, at Landsstyret søger at inddrage de positive erfaringer fra Færøerne, hvor det ikke som i Grønland er arbejdsgiverne, der opkræver skatten af lønningerne. På Færøerne beregnes skatten af skattemyndighederne, der giver pengeinstitutterne besked om hvor stort et beløb, der skal trækkes i skat i den skattepligtiges løn.

 

Det er selvsagt, at den fremtidige ordning skal tage udgangspunkt i hvad der er bedst og mest fleksibelt i en grønlandsk sammenhæng.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget indstilling

Et enigt Skatte- og Afgiftsudvalg skal hermed indstille forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

	Jørgen Wæver Johansen,  Formand
Aqqalukasik Kanuthsen		Simon Olsen
Finn Karlsen		Per Skaaning

 

---

[1] Der henvises til Benchmarkingudvalget rapport ¿Skatter og Afgifter i Grønland¿ af 27. marts 2003 afsnit 15.2.

[2] Strukturudvalget redegørelse, omdelt på EM04, p. 11-12.

[3] Benchmarkingudvalgets rapport, op.cit., afsnit 15.5.

[4] Benchmarkingudvalgets rapport, op.cit. afsnit 15.6.

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip sunniuteqarluarnerulluni malinneqalernissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siunnersuut, taamaaliornikkut makku qulakkeerneqaqqullugit:

 

• Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsitsit naapertorlugit Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat
• Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqarsinnaannginnerat naqissuserneqassasoq
• Kommunet akileraaruserinermik suliaqartut suleriaasii assigiissaartunngortinneqassasut

• Akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartassasut

(Atassutip Inatsisartuni gruppianit saqqummiunneqartoq)

 

pillugu

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISIISSUTAA

 

siunnersuutip appassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit - Per Skaaningimut sinniisussaq

Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut ¿ Augusta Sallingimut sinniisussaq

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit ¿ Agathe Fontainimut sinniisussaq

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata UPA 2005-mi siullermeerinerup kingorna siunnersuut misissorpaa.

 

Siunnersuutip imarisai.

 

Siunnersuut pingaarnertut sisamanik immikkoortoqarpoq:

I           Akileraartarnermi maleruagassanik sanioqqutsinermi innuttaasunut suliffeqarfinnullu maleruagassat pineqaatissiissutillu assigiinnissaannik qulakkeerinninnissaq.

II          Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqannginnissaannik naqissusiineq.

III           Kommunit akileraatarnikkut isertitanik akileraaruserinermik suliaqartut assigiiaartunik suleriaaseqarnissaannik qulakkeerinninnissaq.

IV           Akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartarnissaat.

 

I           Akileraartarnermi maleruagassanik sanioqqutsinermi innuttaasunut suliffeqarfinnullu maleruagassat pineqaatissiissutillu assigiinnissaannik qulakkeerinninnissaq

 

Akileraatarnermut tunngasuni sukaterisoqarnissaa siunnersuuteqartut kissaatigaat, taamaaliornikkut suliffeqarfiit kattuffiillu akileraartarnermut inatsimmik sanioqqutsinissamut periarfissaat killilerneqarsinnaaqqullugit. Taamaalillutillu assigiinngisitsinermik naapertuilluanngitsumik tamatumalu nassatarisaanik inatsisitigut illersugaanerup annaaneqarneranik kinguneqartumik kommunini ullumikkut assigiinngisitaartumik akileraarusiisoqartartoq siunnersuuteqartut ilimagaat.

 

Siunnersuuteqartut ajornartorsiut oqaatigisaat qanoq annertussuseqarpiartiginersoq nalilissallugu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq periarfissaqanngilaq. Nunatsinni akileraarusersuinermik assigiinngisitaartumik ullumikkut ilusiliisimanerup agguluisimanerullu ingerlatsinermi ileqqorissaarnissap ingerlatsivinnit pisariaqartumik malinneqarnissaanut, tassungalu ilanngullugu minnerunngitsumik assigiimmik pinnittussaanermik tunngaveqarnermut siuarsaataanngitsoq ilimagineqarsinnaasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, taannami malillugu suliat assigiiaat assigiimmik suliarineqartussaapput. Taamaattumik akileraarusersuinermik inuiaqatigiinnillu ullumikkut ilusiliisimaneq aallaavigalugu kommunini akileraartarnermik aqutsivinni periutsit assigiinngitsut, akileraatarneq pillugu inatsimmut tunngatillugu innuttaasut assigiinngitsunik atugassaqartinneqarnerannik kinguneqartut atorneqarnerat ilimanaateqarsinnaavoq. Inuiaqatigiit katitigaaleraluttuinnarnerata nassatarisaanik nunarsuarmioqatigiinnullu ammariartuinnarnerup sakkortusisaanik akileraatarnermut inatsisit ineriartornerat assigiinngisitaarnerallu kommunini nukissakitsuni akileraatarnermik ingerlatsiviit sukumiisumik naapertuilluartumillu ingerlatsinissamut periarfissaannut siuarsaataanavianngilaq.

 

Ataatsimut isigalugu akileraartarnermik suliassamik kommunit sukumiisimik ingerlatsinnginnerat, tamannalu sulisussanik piginnaaneqarluartunik kommunit sulisussarsisinnaanerannut ajorseriaataasoq akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap aamma oqaatigaa. Taamaattumillu kommunini ataasiakkaani akileraatarnermut tunngasumik suliassat aqunneqarnerat piffissap ilaani Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit tiguneqartariaqartarsimapput. Tamanna tunngavigalugu akileraartarnikkut suliassanik nunap immikkkoortuinut, pitsaanerpaassappalluunniit qitiusumut ataatsimoortitsineq pisariillisaanikkut sukumiinerusumillu ingerlatsilernikkut annertuumik iluanaaruteqarfiussasoq akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap nalilerpaa.[1]

Akileraartarnikkut suliassamik qitiusumit nunalluunniit immikkoortukkaartumik isumaginnilerneq inatsisitigut illersugaanermut siuarsaataassasoq innuttaasunillu kiffartuussinerup pitsaanerulernissaanut peqataaqataassasoq aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitat 2004-mi ukiakkut nalunaarutaanni nalilerneqarpoq.[2]

 

II          Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqannginnissaannik naqissusiineq

Akileraarutit A-t sulisitsisunit kattuffinnillu unerartinneqartut aningaasaatitut tigoriaannartut  ullumikkut atorneqartarnerat siunnersuuteqartunit ilimatsaanneqarpoq. Taamaattumillu immikkoortumi maleruagassat nutarterneqarnerisigut akileraarutit A-t unerartitat piffissaq eqqorlugu akiliutigineqarnissaannik pisussaaffiup erseqqissaatigineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taamaaliornikkut Landskarsip iluanaaruteqarnissaa qulakkeerneqassasoq siunnersuuteqartut naatsorsuutigaat. Tamatuma saniatigut aalajangersakkat sakkortusinerat ungasinnerusoq isigalugu suliffeqarfinnut akileraarutinik A-nik eqqunngitsumik atunissamut ullumikkut uerisooratarsinnaasunut iluaqutaasinnaasoq siunnersuuteqartut neriuutigaat.

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi § 107, imm. 1, nr. 1 naapertorlugu kinaluunniit piaaraluni mianersuaalliorujussuarluniluunniit akileraarutinik A-nik imaluunniit iluanaarutisianit akileraarutinik unerartitsinissaminik naammassinninngitsoq pillarneqassasoq Akileraatarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq. Unerartitsinissamik pisussaaffeqartup assersuutigalugu akileraarutinik A-nik unerartitsinissani ilisimasiamanngippagu pineqaatissiinngitsoorneq aatsaat periarfissaasinnaavoq.

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi § 107, imm. 1, nr. 2 naapertorlugu kinaluunniit piaaraluni mianersuaalliorujussuarluniluunniit piffissaagallartillugu akileraarutinik A-nik unerartitanik akiliinngitsoortoq  pillarneqassaaq. Aalajangersakkakkut pineqartut tassaapput unerartitsisussaatitaasut akileraarutinik A-nik unerartitsisimasut, taakkuninngali piffissaagallartillugu kommuninut akiliisimanngitsut. Aalajangersagaq innuttaasut akiitsutigut pisussaaffimminnik eqquutsitsinnginneranni pineqaatissiisannginnermik nalinginnaasumik tunngavigineqartumut ilaatinneqanngilaq. Siumut naatsorsuutigineqariinngitsumik aningaasanik tigoriaannarnik assigisaanilluunniit ajornartorsiuteqalerneq unerartitsisussaatitaasup akisussaaffimminik isumaginnittussaajunaarneranik kinguneqarneq ajorpoq.

 

Taamatuttaaq akileraarutinik A-nik unerartitsisoqarsimanngitsoq nalunngikkaluarlugu akissarsianik A-nik imminut tunniussisitsisoq akileraartarnermut inatsimmi § 107, imm. 3, nr. 1 naapertorlugu pineqaatissinneqarsinnaavoq.

 

Inatsisini aalajangersakkat siuliani taaneqartut maannakkuugallartoq nammattutut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Kommuninili akileraarusiisarnikkut sanngeequtit immikkoortoq I-imi tikinneqartut akileraarutinit A-nit unerartitat akiliutigineqartarnerannik nakkutilliinerup naammaginanngitsumik ingerlanneqarneranik nassataqarsimassasut naatsorsuutigineqarsinnaasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Taama isumaqarneq akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliamit aaqqissuussaanermullu isumalioqatigiissitanit aamma saqqummiunneqarpoq. Taamaalilluni sulisitsisut akissarsisitsineranni il.il. akileraarutinit A-nit unerartitsinerup akiliuteqartarnerullu pitsaanerusumik qulakkeerinniffigineqarnissaa siunertaralugu sulisitsisunik nakkutilliinerup patajaallisaavigineqarnissaa akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap kaammattuutigaa.[3]

 

III          Kommunit akileraatarnikkut isertitanik akileraaruserinermik suliaqartut assigiiaartunik suleriaaseqarnissaannik qulakkeerinninnissaq

Kommunit akileraarusersuinermik suliassanik aqutsinermini malittarisassanik periutsinillu assigiinngitsunik aalajangersaasimasut siunnersuuteqartut allapput. Tamaalilluni akileraartarnermi tunngasuni aalajangiinerit akileraarusersuinerillu assigiinngisitaartunerisa inatsisitigut illersugaaneq annikilisikkaat siunnersuuteqartut isumaqarput.

 

Kommunini suleriaatsinik aaqqissuussineq naleqqussaanerlu kommunit nammineersinnaatitaanerisa ataani sapinngissamik annertunerpaamik isumagineqartariaqartoq Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq maannangaaq isumaqarpoq. Ataatsimiititalialli arajutsisimanngilaa periutsit suleriaatsillu assigiinnginnerat innuttaasunut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaasoq. Taamaalilluni periutsit assigiinnginnerat innuttaasunit naammaginanngitsutut paasiuminaatsutullu isigineqarsinnaavoq, kommunimmi arlaanni periutsip malinneqarnissaanut kommunit allat pituttorsimanngimmata. T.i. kommunit arlaanni periuserineqartup malinneqarnissaanut innuttaasut kommunertik pinngitsaalisinnaanngilaat.

 

Tamatuma saniatigut immikkoortup I-ip ataani allassimasut ataatsimiititaliamit innersuussutigineqassapput.

 

IV          Akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartarnissaat

Akileraarutitigut nunatsinni akiitsorineqartunut killiffik pillugu ukiut tamaasa takussutissiamik suliaqartoqartariaqartoq siunnersuuteqartut allapput. Taamatut killiffik pillugu takussutissiornikkut akiligassatigut kinguaattoorutit amerliartuinnarnissaraluat pinaveersimatinneqassoq, tamatumalu peqatigisaanik kommunini ingerlatsivinnilu allani susassaqartuni akiligassatigut kinguaattorutit sanilliunneqarsinnaanerat periarfissinneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Akileraarutinut tunngasuni inunnut ataasiakkaanut tunngasut tamanut saqqummiunneqarnissaat pinnagu akileraarutinut akiitsorisat qanoq annertutiginerisa ersarissunngortinneqarnissaannik qulakkeerinninnissaq siunnersuutip ilaata matumani pineqartup siunertarigaa siunnersuutip Inatsisartut ataatsimiittarfianni siullermeerneqarnerani erseqqissarneqarpoq.

 

Akileraarutitigut akiitsorineqartut pillugit apeqqut akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliamit siusinnerusukkut suliarineqarpoq.[4] Taamalilluni akileraarutitigut akiitsorisat piffissami 1997-imiit 2001-imut 66,7 mio. kr.-inik, allatulluunniit oqaatigalugu 46 %-ingajalluinnarnik amerleriarsimasut akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap paasisimavaa. Akileraarutitigut akitsuutitigullu akiitsut tamakkiisumik annertussusaat taamatullu taakku 2001 tikillugu qaffaataat ernumanarlunilu akuersaaruminaatsutut akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Tamanna tunngavigalugu akiligassallit akiliisussaanerminnut paasiuminaatsitsisut piumassuseqanngitsullu akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap nalilerpaa, tassungalu akiligassatigut kinguaattoorutinik sukumiisumik akiliisitsiniartannginneq ilanngukkaanni akiligassatigut kinguaattoorutit annikillisinneqarnissaannik qulakkeerinnittumik ungasinnerusoq isigalugu allannguinernik ingerlatsinissaq pisariaqarluinnalissasoq. Tassunga atatillugu Pisortanut akiitsut akilersinniarneqartarnerat pinaveersaartinneqarnissaallu pillugit Inatsisartut inatsisaatigut nr. 3, 2. maj 1996-imeersukkut immikkoortoq pillugu maleruagassanik sukaterineq naammassimanngitsoq nalilerneqarpoq.

 

Suliniutinik akileraarutitigut akiitsunut ikilisaataasinnaasunik aallartitsinissaq pillugu siunnersuuteqartut eqqarsaataat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit maannangaaq pitsaasutut isigineqarput. Akiitsunut takussutissiat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi maanna suliarineqartareermata pisortanut akiitsut killiffiat pillugu ukiumoortumik takussutissiamik suliaqartarnissaq taasarialinnik ajornartorsiutitaqartussatut ataatsimiititaliamit isigineqanngilaq. Killiffik pillugu taamatut takussutissiaq assersuutigalugu akileraarutinut A-nut, akileraarutinut B-nut, akileraarutinut akiliutit ikinaarutaannut, ernianut akiliutinullu, ineqarnermut akiliutinut, eqqaavilerinermut, inaallagissamut, kommunini akiligassanut, meeqaanut akilersuutitigut kinguaattoorutinut, meeqqerivinnut akiliutinut, inuussutissarsiutinut kommunini taarsigassarsianut il.il. agguataarneqarsinnaavoq. Akiligassatigut kinguaatoorutit kommuninut, suliffeqarfinnut ingerlatsivinnulluunniit susassaqartunut allanut agguataarneqarpata pitsaaqutaassaaq. Pineqartumi periarfissanik erseqqinnerusumik naliliinissamut Naalakkersuisut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput. Innuttaasut inatsisitigut illersugaanerat nammineersinnaassuseqarnerallu Naalakkersuisut naliliinerminni sapinngisamik annertunerpaamik mianeriniartariaqarpaat.

 

Akileraartarnermi akitsuusiisarnermillu suliassanik eqiterinissaq

Akileraartarnermut tunngasut pitsanngorsaavigineqarnerannik sulineq Naalakkersuisut aallartereersimagaat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap paasivaa. Tassunga atatillugu akileraatarnermi akitsuusiisarnermilu suliassanik allanngortiterinissamut eqiterinissamullu Inatsisartunit taperserneqarnissartik Naalakkersuisut siunnersuut matumani pineqartoq tunngavigalugu akissuteqaamminni qinnutigaat. Taamaliornikkut akileraartarnermut tunngasuni suliassanik pitsaanerusumik suliarinninnissaq siunnersuutikkut pisariaqalersinneqartoq pitsanngorsaanikkut suliassallu isumagineqarnissaannut piukkunnarsaanikkut qulakkeerneqarsinnaasoq Naalakkersuisut isumaqarput. Allaffissornikkut assigiiaarnerusumik aqutsilerneq, tamatumalu nassatarisaanik naammagittaalliortarnermik pitsanngorsaaneq inuuttaasut inatsisitigut illersugaanerannut annertusaataassasoq pisortallu karsiisa iluanaarutitigut annaasaasa ikilinerannik kinguneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

 

Nunatsinni akileraatarnikkut suliassanik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit eqiterinissaq akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliamit aaqqissuussanermullu isumalioqatigiissitanit kaammattuutigineqarpoq, soorlu tamanna siuliani siusinnerusukkut aamma oqaatigineqartoq.

 

Naalakkersuisut assigalugit suliarlu allartinneqareersoq tunngavigalugu akileraatarnermik akitsuusiisarnermillu suliassamik tamakkiisumik aaqqissuusseqqinnikkut eqikkaanikkullu nunatsinni akileraarusersuisarnermik pisariillisaaneq pitsanngorsaanerlu siunnersuutip matumani pineqartup malinneqarnissaanut tulluartuussasoq Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq isumaqarpoq.

 

Tamanna tunngavigalugu akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suliassat eqiterneqarnissaannut tapersiinini ataatsimiititaliap oqaatigissavaa.

 

Siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai

Akileraatarnikkut akitsuusiisarnikkullu suliassanik eqiterinikkut immikkoortumi sulisunik atuineq 20 %-it missaannik annikillisinneqarsinnaasoq, tamatumalu peqatigisaanik  pisortat aningaasaqarnerannut ukiumut 15 mio. kr.-it missaannik pitsanngoriaataasinnaasoq Naalakkersuisunit nalilerneqarpoq. Pisariillisaanikkut taama iluanaaruteqartoqassappat paasissutissiisarnermik teknologimik sulinermi annertunerusumik atuinissaq pisariaqassaaq. Taamaattumik tassunga atatillugu aallarnisaanermi aningaasartuutinik atuinissaq naatsorsuutigineqartariaqarpoq. Sipaaruteqartoqassappat pisariaqartunik ilinniagaqarsimasunik sulisussarnissaq aamma pisariaqassaaq. 

 

Taamatuttaaq akileraartarnikkut suliassanik eqiterinerup pitsanngorsaanerullu nassatarisaanik kommunini sulisut nuunneqartariaqartut atorfissaarunneqartulluunniit atorfininnerannut atorfeqarunnaarnerannulluunniit atatillugu angalanernut ataasiartumik aningaasartuuteqarnissaq naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

 

Suliassamik eqiterinermut atatillugu paasissutissiisarnermik teknologimik assigiissaakkamik atuinissap pisariaqarnera Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap aamma eqqumaffigeqqussavaa.

 

Akiliisitsiniartarnermik suliassaq

Akiliisitsiniarnermik suliassat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit piffimmut ataatsimut eqiterneqarnissaannut periarfissaq Naalakkersuisut akissuteqaamminni isummerfigisimanngilaat. Akiliisitsiniartarnermut tunngasut akileraartarnermik suliassat eqiterneqarnerannut ilanngunneqarnissaat tulluartuusoq Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq maannakkuugallartoq isumaqarpoq. Tamanna tunngavigalugu akiliisitsiniartarnermut pisassarisanullu tunngasut akileraarusiisarnerup eqiterneqarneranut ilanngunneqarsinnaanerannut periarfissanik sukumiisumik misissueqqullugit Naalakkersuisut Akileraatarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput. Tamanna pisinnaavoq UPA 05/18-ip, tassalu kommunit akiligassiissutinik akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suleqatigiinnissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip sunniutissaanik 2005/2006-imi naliliinikkut. Siunnersuut kingullertut taasaq pisassarisanik akiliisitsiniartarnerup pitsanngorneranik kinguneqanngippat akileraartarnermut tunngasunik eqiterinissap aggersup ilaatut akiliisitsiniartarnermik suliassat eqiteriffigineqarnissaannut siunnersuutinik pisariaqartunik Naalakkersuisut saqqummiussinissaat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.

 

Akileraartarnikkut suliassanik eqiterineq akileraatarnermut tunngasuni maleruagassat ullumikkut atuuttut ilaasa nutarterneqarnissaannik nassataqassasoq Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap paasivaa. Tassunga atatillugu Savalimmiuni misilittakkat pitsaasut ilanngunniarneqarnissaannik Naalakkersuisut ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput, tassanimi akissarsianit akileraarutissat sulisitsisunit nunatsinnisulli akilersinniarneqarneq ajorput. Savalimmiuni akileraarutissat akileraartarnermut oqartussaasunit naatsorsorneqartarput, taakkulu akissarsiat akileraaruteqaataasussat ilaat qanoq annertutigisoq ilanngaatigineqassanersoq pillugu aningaaserivinnut nalunaaruteqartarput.

 

Siunissami aaqqissuussinissami nunarput eqqarsaatigalugu suna pitsaanerpaallunilu eqaannerussanersoq soorunami aallaavigineqassaaq. 

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap inassuteqaataa

Siunnersuutip Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup matumuuna inassutigissavaa.

 

	Jørgen Wæver Johansen, Siulittaasoq
Aqqalukasik Kanuthsen		Simon Olsen
Finn Karlsen		Per Skaaning

 

 

---

[1] Akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap  ¿Kalallit Nunaanni akileraarutit akitsuutillu¿ pillugit nalunaarusiaani 27. marts 2003-meersumi immikkoortoq 15.2 innersuussutigineqarpoq.

[2] Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitat nalunaarutaat, UKA 04-mi agguaanneqartoq, p. 11-12.

[3] Akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap  nalunaarusiaa, op.cit., imm. 15.5.

[4] Akileraarusersueriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussinermik suliaqartussatut ataatsimiititaliap  nalunaarusiaa, op. cit. Imm. 15.6.