Samling

7. april 2005                                                                                                         FM 2005/113

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for effek­ti­vi­se­ring af den grønlandske indkomstskattelov, således at det sikres:

At samtlige borgere i Grønland bliver behandlet ens i henhold til indkomstskatteloven,

at stadfæste, at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne,

at samtlige kommuner, der står for ligningsarbejdet af skatteindtægterne, har ensartede ar­bejdsgange, og

at der hvert år udarbejdes og offentliggøres skatterestanceforhold.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Beslutningsforslaget fra Atassut’s Landstingsgruppe hænger i sit principielle indhold delvist sam­men med det forslag til forespørgselsdebat, landstingsmedlem Simon Olsen frem­kom­mer med under punkt FM 2005/58, idet begge dagsordenspunkter beskæftiger sig med skat­te­sy­ste­mets effektivitet og retssikkerhed.

 

Såvel Landsstyret som en del fora – bl. a. benchmarkingudvalget – har indenfor den seneste tid beskæftiget sig med muligheder og ikke mindst behov for rationalisering og effektivisering af skattesystemet samt øget retssikkerhed. Allersenest har Strukturudvalget meldt klart ud med, at den offentlige skatteforvaltning bør centraliseres med henblik på forenkling og ef­fek­ti­visering, bl.a. ved hjælp af informationsteknologi.

 

Derfor søger Landsstyret med foregående forespørgselsdebat og nærværende be­slut­nings­for­slag bred politisk tilslutning til en omstrukturering og centralisering af skatte- og afgifts­op­ga­ven. Det handler ikke om, og bør heller ikke afvente, hvordan fremtidens kommunale landkort skal se ud. 

 

Derimod handler det for skatte- og afgiftsopgaven om:

 

¤ Rationalisering – omlægning som fører til flere resultater,

 

¤ effektivisering – omlægning som fører til bedre resultater og

 

¤ kvalificering af opgaveløsningen – omlægning som fører til større kompetencer samt

 

¤ øget retssikkerhed – klare og forståelige regler, ensartethed og renoveret klagesystem.

 

Dette er muligt at nå på samme tid, og ved anvendelse af færre ressourcer både be­man­dings­mæs­sigt og økonomisk end i dag. Bemandingen skønnes at kunne reduceres med ca. 20 pct., li­gesom de offentlige finanser skønnes årligt at kunne forbedres med ca. 15 mio. kr. ved en kom­­bination af mindre administrative omkostninger samt øget provenu ved opgaveløsningen.

 

Landsstyret er således enig i de synspunkter, Atassut’s Landstingsgruppe fremfører om ef­fek­ti­vitet og ensartethed, og Landsstyret kan derfor tilslutte sig beslutningsforslaget med den til­fø­jelse, at midlet til at nå disse mål, samtidig med ovennævnte, vil være at skatte- og afgiftsopgaven omstruktureres og centraliseres.

 

Med disse bemærkninger foreslås beslutningsforslaget henvist til behandling i skatte- og af­gifts­udvalget inden overgang til 2. behandling, og at 2. behandlingen finder sted under in­de­væ­rende samling, således at Landsstyret allerede nu kan igangsætte det omfattende arbejde med ændret lovgivning, administration og systemer. Landsstyret opfordrer samtidig til bred po­litisk opbakning.

7. april 2005                                                                                                          UPA 2005/113

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip sunniuteqarluarnerulluni malinne­qar­nis­saanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siun­ner­suut, taamaaliornikkut makku qulakkeerneqaqqullugit:

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisit naapertorlugit Kalaallit Nunaanni in­nut­taa­sut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat,

Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqarsinnaannginnerat na­qissuserneqassasoq,

kommunit akileraaruserinermik suliaqartut suleriaasii assigiissaartunngortin­neqas­sa­sut, aamma

akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartas­sa­sut.

(Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Ras­mus­sen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

 

 

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aalajangernissamik siunnersuutaata pingaarnertigut ima­­risai, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik si­un­nersuummut Inatsisartunut ilaa­sor­tap Simon Olsenip UPA 2005/58-imi saqqummiussassaanut ilaatigut attuumassuteqarput, oqa­­luu­serisassammi tamarmik akileraartitseriaatsip pitsaassusia inatsisitigullu illersugaaneq sam­­mi­vaat.

 

Naalakkersuisut taamatullu aamma oqalliffiit arlaqartut – ilaatigut Benchmarkingudvalgip – pif­fissami kingullermi sammisimavaat aki­leraar­titse­ri­aat­simik aaqqissuusseqqinnissamut pit­san­ngorsaanissamullu kiisalu inatsisitigut illersugaanerup annertusarnissaanut periarfissat aam­ma minnerunngitsumik pisariaqartitsineq. Aaqqissuusseqqinnermik Ataatsi­mii­ti­taliap ki­ngul­lersaalluni erseqqissumik nalunaarutigaa pisortat akileraaruserinerat, pisariillisaanissaq pit­san­ngor­saanissarlu siunertaralugit eqi­ter­neqartariaqartoq, ilaatigut paasissutissiisarnermut tek­nologi iluaqutigalugu.

 

Taamaammat Naalakkersuisut, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq pereersoq aamma aa­la­jangiinissamik siunnersuut una aallaavigalugit anguniarpaat akile­raar­tarnermi akitsuu­sii­sar­ner­milu suliassanik allanngortiterinissap eqiterinissallu po­­litikkikkut amerlasuunit taper­ser­sor­neqarnissaat. Kommunit siunissami qanoq aggua­taa­gaa­nis­saat tassani pineqanngilaq, ta­man­nalu utaqqineqartariaqanngilaq. 

 

Kisianni akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suliassat eqqarsaatigalugit pineqartut tassaap­put:

 

¤ Aaqqissuusseqqinneq – allanngortiterineq amerlanerusunik angusaqarfiusussaq,

 

¤ pitsanngorsaaneq – allanngortiterineq pitsaanerusunik angusaqarfiusussaq aamma

 

¤ suliassat isumagineqarnissaannut piukkunnarsaaneq – allanngortiterineq annertunerusunik pi­­­sinnaasaqalerfiusussaq kiisalu

 

¤ inatsisitigut illersugaaneq annertunerusoq – maleruagassanik erseqqissunik paasiuminar­tu­nil­­lu peqarnissaq, allanngorartumik pinninnginnissaq aamma naammagittaalliortarnermik nu­­tar­terineq.

 

Tamakku ataatsikkut anguneqarsinnaapput, aamma sulisorisat ani­ngaa­sal­­lu ullumikkornit ikin­nerusut atornerisigut. Sulisorisat 20 pct.-it missinginik ikili­sin­neqarsinnaanerat ilima­gi­ne­qar­poq, soorluttaaq pisortat aningaasaliissutaasa, suliassat isumaginerinut allaf­fis­sor­ner­mut ani­ngaasartuutit ikinnerulernerisigut kiisalu isertitat amer­li­ne­risigut ukiumut 15 mio. kr.-it mis­singinik pitsanngoriaateqarsinnaanerat ilimagineqartoq.

 

Taamaalillutik Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa pitsaassuseq assigiiaassuserlu pillugit isum­­mersuutaat Naalakkersuisunit isumaqatigineqarput, taamaattumillu aa­la­ja­ngii­nis­samik si­un­­nersuut Naalakkersuisut tapersersinnaavaat, tassunga ilanngullugu anguniakkat taakku qu­laa­nilu pineqartut ataatsikkut angunissaannut sakkussat tassaassasut aki­leraarusiisarnermik akit­suusiisarnermillu suliassanik allanngor­titerinissaq eqiteri­nissarlu.

 

Taamatut oqaaseqarluni siunnersuutigineqarpoq aalajangiinissamik siunnersuut aappassaa­neer­­­neqannginnermini Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamit suli­a­ri­ne­­­qaqqaassasoq, aappassaanerinissarlu ataatsimiinnermi matumani pissasoq, taa­maaliornikkut inat­sisinik, allaffissornermik qarasaasiatigullu atortunik allanngortiterinissaq an­nertooq Naa­lak­kersuisunit maannangaaq aallartisarneqarsinnaaqqullugu. Tassungalu ilutigi­til­lugu po­li­tik­kik­kut amerlasuut tapersersuinissaat Naalakkersuisut kajumissaarutigaat.