Samling

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der nedsættes et udvalg, der skal fremkomme med forslag om, hvilken grønlandsk litteratur eleverne i den gode skole skal have læst i grønlandskundervisningen, inden de afslutter deres skolegang.

(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at Landsstyret er overordnet enig med forslagsstillerne i, at det skal sikres, at eleverne inden de forlader folkeskolen har læst den relevante grønlandske litteratur, og at dette har betydning for både deres læsefærdigheder, litteraturforståelse og indsigt i egen historie og kultur. 

 

I Atuarfitsialak fastsættes undervisningens konkrete indhold i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Disse formål og mål  danner grundstammen i læreplanerne for de enkelte fag og fagområder.

 

I læringsmålene for faget grønlandsk på ældstetrinnet anføres det blandt andet, at det ved afslutningen af trinnet forventes, at eleverne ”har viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, hvori den er blevet til”, og at de ”har kendskab til hovedtræk i den grønlandske sproghistorie og litteraturhistorie og har indsigt i den rolle, sprog og tekst spiller i kultur- og samfund.”

 

Herudover er der også læringsmål i andre fag – ikke mindst i religion og filosofi og i samfundsfag - som forudsætter læsning af relevant grønlandsk ældre og nyere litteratur.

 

Læringsmålene er som bekendt obligatoriske for alle elever, og det følger heraf, at læsning af grønlandsk litteratur allerede i vid udstrækning er sikret i regelsættet for Atuarfitsialak. Desuden stilles der i læreplanernes vejledende dele i et vist omfang konkrete forslag til, hvilke tekster det vil være hensigtsmæssigt at inddrage.

 

Forslagsstillernes begrundelse for forslaget giver imidlertid det indtryk, at der ønskes meget konkrete angivelser af, præcis hvilke værker eleverne som minimum skal have læst inden afslutningen af deres skolegang. Landsstyret mener, at det nøje skal overvejes, hvor meget vi skal detailstyre på dette område. Læringsmålene er i forvejen ganske detaljerede, og der må i en vis udstrækning gives rum til, at lærere og elever i fællesskab finder frem til emner, områder og konkrete tekster, som fanger og interesserer eleverne, og dermed stimulerer deres læselyst. Tvungen læsning af litteratur, som ikke opleves relevant, risikerer jo at have den modsatte effekt.

 

Men Landsstyret vil under alle omstændigheder gerne imødekomme forslagsstillernes ønske om et klarere fokus på den grønlandske litteratur i folkeskolen.

 

Som supplement til den skrevne og nyere litteratur indeholder vores mundtlige overleveringer en meget rig skat, som alle grønlandske børn bør kende, og derfor må gøres tilgængelig i bogform.

Som en opfølgning på den kulturredegørelse, der blev forelagt Landstinget på forårssamlingen i 2004, skal der gøres en indsats for den grønlandske litteratur på en række områder – også med henblik på at tilvejebringe mere relevant læsestof for børn og unge. Landsstyret ønsker at skabe bedre arbejdsbetingelser for nye forfattere, da vi har brug for at bane vejen for litteratur der har relevans til nutiden.

 

Landsstyret finder, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at nedsætte et udvalg bestående eksempelvis af repræsentanter for Forfatterforeningen, erfarne folkeskolelærere, Inerisaaviks konsulenter og grønlandskunderviserne på Ilinniarfissuaq og GU. Dette udvalg vil få til opgave, at kortlægge udbudet af grønlandsksproget litteratur – både original og oversat – for børn og unge. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at det også stilles forslag om, hvilken original grønlandsk litteratur, der bør indgå som læsestof i folkeskolen.

 

Landsstyret skal derfor indstille, at Landstinget tilslutter sig det forelagte forslag, således at Landsstyret nedsætter et udvalg, der skal kortlægge udbudet af grønlandsk litteratur for børn og unge generelt, og som en af sine opgaver herunder skal stille forslag om, hvilken grønlandsk litteratur eleverne bør have læst ved afslutningen af folkeskolen.

 

Landsstyret vil efterfølgende så vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde udvalgets forslag i en kommende revision af læreplanerne for folkeskolens fag og fagområder.

 

 

 

Atuarfitsialammi atuartut atuarnerminnik naammassinnitsigatik kalaallit atuakkiortut atuakkiaat sorliit atuarsimasariaqarneraat pillugu siunnersiuusiortussanik ataatsimiititalioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartuni gruppea: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

                                     

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Aallarniutigalugu oqaatigissavara, siunnersuuteqartut pingaarnerni Naalakkersuisut isumaqatigimmatigit, tassa qulakkeerneqassasoq, atuartut meeqqat atuarfiannik qimatsinnginnerminni kalaallit atuakkiaannik naleqquttunik atuagaqareersimassasut, tamannami pingaaruteqarpoq atuffarissusiannut, atuakkianik paasinnissinnaanerannut ammalu oqaluttuarisaanitsinnik kulturitsinnillu paasinninnissamut pingaaruteqarluni.

 

Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 24. juuni 2003-meersumi Atuarfitsialammi atuartitsinerup piviusumik imarisassai aalajangersarneqarput. Siunertat anguniagassallu taakku atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu qanitariit pillugit ilinniagassat pilersaarusiornerinut tunngaviliisuupput.

 

Angajullernut kalaallisut atuartitsissutit pillugit ilikkagassatut anguniakkani ilaatigut allassimavoq, alloriarfiup naammassinerani naatsorsuutigineqartoq, atuartut ¿atuakkiat piffissani assigiinngitsuni allanngorartarnerat kiisalu allakkiat allanneqarfimminni piffissaq imarisamikkut ersersittaraat ilisimassagaat¿ aammalu ¿kalaallit oqaasiisa atuakkiaasalu oqaluttuarisaanerisa taasassartaasa pingaarnersaat ilisimasaqarfigissagaat kiisalu oqaatsit allakkiallu kulturimi inuiaqatigiinnilu pingaaruteqassusiannik paasisimasaqassasut¿.

 

Taakku saniatigut atuartitsissutini allani ilikkagassat anguniagassartaqarput ¿ minnerunngitsumik upperisarsiornermi isumalioqqissaarnermilu aammalu inuiaqatigiilerinermi ¿ piumasaqaataammat kalaallit atuakkiaat qangarnisaanerusut nutaanerusullu naleqquttut atuarneqarnissaat.

 

Ilikkagassatut anguniakkat naluneqanngitsutut tassaapput atuartunut tamanut atuuttuusut, tamassumalu malitsigisaanik, kalaallit atuakkiaannik atuartarnissaq Atuarfitsialak pillugu maleruagassani qulakkeerneqarluareerluni. Aammattaaq ilinniagassat pilersaarusiornerinut ilitsersuutini siunnersuutigineqarput, immikkoortut sorliit ilanngutissallugit naapertuuttuunersut.

 

Taamaattorli siunnersuuteqartut siunnersuutiminnut tunngavilersuutaat isumaqarnarpoq, atuartut atuarunnaarnissartik sioqqullugu atuakkiat sorlerpiaat atuareersimassagaat, eqqortumik oqaatigineqarnissaat kissaatigineqartoq. Naalakkersuisut isumaqarput isumaliuutigeqqissaarineqassasoq, tassunga tunngatillugu qanoq sukumiitigisumik aqutsinissarput. Ilikkagassatut anguniakkat sukumiisooreerput, taavalu ilinniartitsisut atuartullu peqatigiillutik qulequttanik, immikkoortunik allassimasunillu aalajangersimasunik, atuartunik soqutiginnilersitsisinnaasunik, taamaalillutillu atuarusussuseqartitsilersitsisunik, nassaarsiorsinnaanissaat periarfissinneqartariaqartoq. Atuakkianik pinngitsaaliilluni atuartitaaneq, naleqqutinngitsutut misigineqartoq, killormoortumik sunniuteqarsinnaavoq.

 

Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut qanorluunniit, meeqqat atuarfianni kalaallit atuakkiaannik siunnersuuteqartut ersarinnerusumik soqutiginnilersitsiniarnerat akuersaarusuppaat.

 

Atuakkiaatitsinnut nutaanerusunut ilanngullugu eqqaaneqarsinnaasut tassaapput oqaluttuatoqaativut, annertuumik pisuussutigisavut. Tamakku meeqqat tamarmik ilisimasariaqagaannut ilaapput, taamaattumillu atuaganngortittariaqakkavut.

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaammut, 2004-mi upernaakkut Inatsisartunut saqqummiunneqartumut malitsigitillugu, arlalinnut tunngatillugu kalaallit atuakkiortarnerat suliniutiginiarfiussaaq ¿ aamma atuagassianik meeqqanut inuusuttunullu naleqquttunik pissarsinissaq siunertaralugu. Aamma atuakkiortut nutaat sulinissaminnut periarfissarissaanerunissaat aqqutissiuukkusupparput, ullumikkut inuunermut atukkatsinnut soqutiginaatilimmik atuakkiat nutaat pisariaqalersimammata.

 

Naalakkersuisut isumaqarput, tassunga atatillugu ataatsimiititaliamik, soorlu Atuakkiortut peqatigiiffiannit, meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunik misilittagaqarluartunik, Inerisaavimmi siunnersortinik aammalu Ilinniarfissuarmi GU-milu kalaallisut ilinniartitsisunik inuttaqartumik pilersitsinissaq naapertuuttuunerussasoq. Ataatsimiititaliap taassuma suliassarissavaa, meeqqanut inuusuttunullu atuakkiat kalaallisut oqaasertallit ¿ kalaallinit atuakkiat nutsikkallu ¿ neqeroorutaasut misissussallugit. Taavalu tassunga atatillugu pissusissamisuussalluni, kalaallisut atuakkiat suut, meeqqat atuarfianni atuarneqartartussatut ilanngunneqartariaqartut siunnersuutigissallugit. 

 

Naalakkersuisut taamaattumik inassutigissavaat, siunnersuutitut saqqummiunneqartoq Inatsisartut tapersissagaat, imaalillugu Naalakkersuisut ataatsimiititaliamik pilersitsissasut, meeqqanut inuusuttunullu atuakkiat kalaallisut oqaasertallit neqeroorutaasut misissussallugit, taavalu ilanngullugu suliassarissallugu kalaallisut atuakkiat suut, meeqqat atuarfiannit atuarunnaalernermi atuareersimasariaqartut siunnersuutigissallugit. 

 

Tamatuma kingorna Naalakkersuisut nalilissavaat, meeqqat atuarfianni ilinniagassanut aalajangersimasunut ilinniagassanullu taakkununnga qanittunut ilinniartitsissutissatut pilersaarusiornermi ataatsimiititaliap siunnersuutigiumaagassai ilanngunneqassanersut.