Samling
UPA2005/111
28. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at arbejde for at der nedsættes et udvalg, der skal fremkomme med forslag om, hvilken grønlandsk litteratur eleverne i den gode skole skal have læst i grønlandskundervisningen, inden de afslutter deres skolegang.
(Atassut¿s landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
(1. behandling)
Vi har i Siumut med interesse drøftet forslaget og ønsker at fremsætte følgende bemærkninger:
Efter etableringen af Atuarfitsialak har vi bemærket, og tilmed fået bevis for, at elevernes kundskaber er blevet stærkt udviklet. Tidligere regnede vi med, at elevernes kundskaber i de mundtlige og de skriftlige fag viste sig omkring 3. og 4. klassetrin. I dag indfrier eleverne disse krav allerede i 1. klasse, og her ser vi, at de fleste elever lærer at læse og skrive på grønlandsk og dansk. Denne fremgang i elevernes kundskaber har baggrund i, at man på skolerne har et vågent øje for i et tæt samarbejde mellem skolen og forældrene at tilrettelægge undervisningen med barnet i centrum, og at man samtidig give barnet et medansvar.
Forholdene i dag er sådan, at der er et tæt samarbejde med forældrene, at eleven selv tilrettelægger sine mål og selv vurderer sine resultater. Disse fremskridt har vi i Siumut i høj grad bemærket, hvorfor man kan regne med at vi med stor entusiasme til stadighed vil støtte Atuarfitsialak.
Vi har alle sammen minder fra vores opvækst om forskellige forfattere, som har givet os minder til evigt eje. Vi skal derfor ikke påtvinge bestemte former for litteratur fra oven. Efter Siumut¿s opfattelse må vi have respekt for, at forældrene udfra de værdier, de selv har, videregiver disse værdier til deres børn. På baggrund heraf er det væsentligt at samarbejdet mellem skolen og forældrene til stadighed styrkes.
I den grønlandske litteratur finder vi vores egenart, vore traditioner og vores fantasi som en væsentlig del af vores kultur, og alt dette er med til at udforme vores identitet. Denne vores grønlandske kultur videreføres af vore forfattere.
På den baggrund er vi meget tilfredse med den ånd., der ligger til grund for Atuarfitsialak, og således med intensionen om i et tæt samarbejde mellem skole og forældre at udvikle undervisningen med barnet i centrum. Udformningen af skolen med grundlag i elevernes individualitet, i deres egne traditioner og i deres fantasi og altid med barnet i centrum er vigtig, og disse forudsætninger må være udgangspunktet for, hvilken litteratur der skal anvendes i skolen.
Vi er enige med landsstyret i de initiativer der er lagt op til. De nye forfattere, som vi ser vokse frem i disse år er uden tvivl spændende bekendtskaber, og det er efter vores opfattelse af betydning, at disse forfatteres værker bliver inddraget i undervisningen.
Vi lægger også i Siumut vægt på nytænkning på dette område.
Landsstyrets ønske om nedsættelse af et udvalg med den omtalte sammensætning, der skal kortlægge udbuddet af grønlandsk litteratur synes vi er en klog beslutning, og vi kan fra Siumut kun støtte tanken.
Eftersom forslaget sætter begrænsninger i allerede igangsatte initiativer, kan vi fra Siumut meddele, at vi ikke kan støtte det.
Ole Thorleifsen
SIUMUT
UPA 2005 - 111
28. april 2005
Atuarfitsialammi atuartut atuarnerminnik naammassinnitsigatik kalaallit atuakkiortut atuakkiaat sorliit atuarsimasariaqarneraat pillugu siunnersuusiortussanik ataatsimiititalioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Atassut's Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
(Siullermeernera)
Siumumiit siunnersuut soqutigalugu oqaluuserereerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Atuarfitsialaap aallartinneraniilli maluginiartarparput, uppernarsartarlugulimi, meeqqat piginnaasatigut siuariarujussuartut. Siornatigut atuarniarnikkut allattariarsornikullu piginnaasaqarluarnissaat naatsorsuutigineqartarpoq 3.- 4. klassini.
Maannakkullu 1. klassini piginnaasatigut piumasaqaatit taakku angusarpaat, taamaalillutik atuaqatigiinni amerlanerit kalaallisut qallunaatullu atuarsinnaalertarput allassinnaalerlutillu. Piginnaasatigut siuariarnerit pissuteqarput atuartitseriaatsinik inerisaasut eqqumaffigilluarmassuk atuarfiup angajoqqaallu meeqqat qitiutillugit akisussaaqataatillugillu ilusilersuinissaq. Maanakkut angajoqqaat attavigineqartuarput, atuartullu nammineq anguniagassani ilusilersortarlugit, angungaangamigillu nammineq nalilersortarlugit. Siuariaatit taamaatut Siumumiit arajutsisimanngeqaagut taamaatumillu
atuarfitsialaap suli eqqumaffiginissaa tapersersorneqarnissaalu naatsorsuutigineqassaaq.
Inuttut ineriartornitsinni tamatta atuakiortunit eqqaamasaqarpugut, oqariartuutinik eqqaamajuagassaqalersitsisunik. Taamaattumik qulaaniik aaliangiinikkut tamakku tunniussinnaanngilagut. Siumumiit isumaqarpugut angajoqqaat pisuussutitik pingaartitatillu meeqqamut perorsakkaminnut oqariartuutigalugit pigiliutitsisaarneri ataqqisariaqarlutigu.
Tamanna pillugu atuarfiup angajoqqaanut attaveqarlualernera nukittorsaqqittariaqarpoq.
Atugassarititaasut iluanni inooriaaserput, ileqqugut, eqqarsaasersorluni takorluuisarnigut kultuuritsinni pingaarluinnarput, kinaassutitsinnullu aaliangiisuusarlutik. Tamannalu atuakkiortut allaaseralugu ingerlateqqittarpaat.
Tamakku tunngavigalugit atuartitaanermi atuarfitsialaap anersaavata atuarfimmik angajoqqaanillu atuartoq qitiutillugu atuartitsinissamik periarfissiinera iluarisimaarparput.
Atuartut inooriaasiat, ileqqui, eqqarsaasersorlutillu takorluuisarnerat tunngavigalugu
atuarfimmik ilusilersuinerup atuartoq qitiutillugu ingerlavoq, tamannalu tunngavigalugu
atuakkat suut atuarneqassanersut aaliangersuisoqassalluni.
Naalakkersuisut suliuniutitut siunniussaat Siumumiit iluarisimaarparput, maannamummi atuakkiortut nutaat saqqummertartut alutorineqarneri qularutissaanngilaq meeqqallu atuarfianni atuartitsissutini neqeroorutini ilaatinneqarnissaat angorusunnarluni.
Nalilersueqqinnissamik oqariartorneq iluatinnarpoq, Siumumiillu isumaqarpugut
Naalakkersuisut ataatsimiititaliamik ilaasortalerneqarnermigut siunnersuutitut imalersukkamik, pilersitsinissaat isumatuumik iliorneruvoq. Tamannalu Siumumiit tapersersorparput.
Siunnersuut aaliangersuereernikkkut killilersuisuummat, Siumumiit itigartipparput.
Ole Thorleifsen
Siumut