Samling
ATASSUT UPA2005/111-dk
Jakob Sivertsen 28. april 2005
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der nedsættes et udvalg, der skal fremkomme med forslag om, hvilken grønlandsk litteratur eleverne i den gode skole skal have læst i grønlandskundervisningen, inden de afslutter deres skolegang.
(ATASSUT´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
1. behandling
Vi har i Landstinget mange gange haft debatter om sprog og undervisning, men debatten forgår ikke alene i Landstinget, men også i samfundet, i familierne, blandt venner, på uddannelsesinstitutioner, i organisationerne, på arbejdspladserne m.m.
Fra ATASSUT finder vi det vigtigt at styrke vort lands børn til bedre læsefærdigheder på grønlandsk, da vort grønlandske sprog er en vigtig afspejling af vores identitet, og ikke mindst det ¿talende¿ bevis på vores identitet.
Derfor vil vi fra ATASSUT ikke undlade at komme med følgende bemærkninger til vores forslag:
Vi vil fra ATASSUT gerne lægge ud med at pege på 3 vigtige målsætninger i det fremlagte forslag til Landstingsbeslutning. På den måde vil vi gerne fremlægge vores holdninger om hvad forslaget kan bevirke.
· For det første ¿ målsætningen om, at børnene gennem læsning af grønlandsk litteratur opnår større indsigt i den kulturelle udvikling
Der har gennem mange år været mange debatter om den kulturelle udvikling i Grønland og det vil med sikkerhed fortsætte, da kultur ikke er noget der er statisk, men derimod udvikles den konstant med resten af samfundsudviklingen. Derfor er det vigtigt, at man viderefører bevidstheden om den traditionelle kultur, da den er fundamentet for den kultur vi idag er omgivet af ,og som vil blive fundamentet for den fremtidige kultur.
Fra ATASSUT er vi af den holdning, at bevidstheden om vores kultur er med til at give børnene et fundament for at kunne få indsigt i samfundets opbygning, som dermed påvirker børnene til at have større bevidsthed om deres egen identitet, som vil give grobund for en tryg og stabil udvikling.
· For det andet ¿ målsætningen om at styrke og udvikle børnenes grønlandske læsefærdigheder
Jeg tror, at vi alle landstingsmedlemmer ved, hvor vigtigt det er, at have gode læsefærdigheder, når vi skal fremlægge fra talerstolen, specielt hvis man gerne vil have forståelse fra lytterne, og ikke mindst for selv at kunne forstå.
Når det er sagt, vil vi fra ATASSUT understrege, at børn med gode læsefærdigheder har den gevinst at det giver selvtillid, som så positivt påvirker børnenes indlæringsevne. Man kan undervise børn i at styrke deres læsefærdigheder på mange forskellige måder, derfor er det vigtig at have de rette redskaber. Og her kan man ikke komme udenom undervisningsmaterialet samt undervisere med bred undervisningskendskab.
I ATASSUT mener vi dog ikke, at ansvaret alene ligger hos det offentlige, det mest betydningsfulde ansvar skal ligge hos forældrene. At læse for børnene fra de er små kan være med til skabe en tidlig interesse hos børnene ved både at høre og se, og ikke mindst bliver læsning også set som mere naturligt og vigtigt for dem.
· For det tredie ¿ målsætningen for at øge brugen samt udbrede kendskabet af grønlandsk litteratur
Som det blev nævnt i forslaget, har Atuakkiortut Peqatigiiffiat (Forfatterforeningen) flere gange udtrykt deres bekymring for faldende interesse for grønlandsk litteratur. Derfor mener vi i ATASSUT, at der skal gøres en indsats for at mindske problemet. Litteraturen er jo ¿spejle¿ af samfundsudviklingen.
I ATASSUT er vi bevidste om, at det i Grønland er dyrt at udgive bøger. Derfor mener vi ,at man bør finde samt øge arbejdet for at finde samarbejdsparter, evt. gennem samarbejde med andre lande, og dette vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at finde interesserede samarbejdsparter.
Med de bemærkninger til forslagets målsætninger, vil vi fra ATASSUT takke Landsstyremedlemmet for forståelsen af forslaget og for fremlæggelse af de allerede eksisterende muligheder.
Fra ATASSUT er vi bevidste om, at man må være påpasselig med at konkludere effekterne af Atuarfitsialak, hvor det stadig er i opstartsfasen. Vi mener dog fra ATASSUT, at det er vigtigt at igangsætte arbejdet allerede nu, uden at ændre ved grundstammen i læreplanerne.
Til sidst vil vi fra ATASSUT indstille forslaget til vedtagelse samt til behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, inden Landstingets anden behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
ATASSUT UPA2005/111-kal
Jakob Sivertsen 28. april 2005
Atuarfitsialammi atuartut atuarnerminnik naammassinnitsigatik kalaallit atuakkiortut atuakkiaat sorliit atuarsimasariaqarneraat pillugu siunnersuusiortussanik ataatsimiititalioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartuni arlaleriaqaluta kalaallisut oqaatsigut ilinniartitaanerlu eqqartortarsimavagut, Inatsisartuniinnarli oqallisigineqarneq ajorput, aammali inuiaqatigiit akornanni, ilaqutariinni, ikinngutigiinni, ilinniarfinni, soqutigisaqatigiiffinni, suliffeqarfinni il.il. oqaatigineqartarluni.
Nunatsinni meerartatta annertunerusumik kalaallisut atuarsinnaassusiisa nukittorsarneqartuarnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput, kalaallisummi oqaatsigut tassaapput kinaassutsimut pingaaruteqarluinnartut, taakkuummata kulturitsinni sorlaqarfigisagut, iminnerunngitsumillu aamma inuttut kinaassutsimik ¿oqaluttuartut¿.
Taamaattumik siunnersuut manna ATASSUT-mit saqqummiussarput imatut oqaaseqarfigissallugu pinngitsoorusunngilagut:
Aallarniutigalugu ATASSUT-mit oqaatigerusupparput Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq pingasunik siunnerfilittut isummersorfigigatsigu, taamaliornikkut ersersikkusupparput siunnersuutip sunniuteqarfigisinnaasai pingaarnerusorisagut ersersinniassallugit.
· Siullertut - meeqqat kalaallit atuakkiaannik atuarnikkut kulturikkut ineriariartornermik qaammaasaqarnerulernissaannik siunnerfeqarneq
Ukiuni arlaqalersuni kalaallit kulturiannik ineriartortitsinissaq oqallisigiuarneqartarsimavoq aammalu oqallisigineqartuartariaqarluni, kulturimi uninngaannartuunngilaq ineriartornerulli malitsigisaanik aamma ineriartortuartulluni, taamaattumik pisariaqarpoq aamma oqaluttuarisaanermi kulturitoqqatta qanoq ittuusimaneranik paasisimasaqassutsikkut immersorneqarsinnaanissaq, tassaammammi ullumikkut kulturerilersimasatsinnut tunngaviusoq aammalu siunissamut tunngavissiisussaq.
ATASSUT-mit isumaqarpugut kulturitsinnik paasisimasaqassuseq meeqqat ineriartornerminni inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerannut annertunerusumik qaammaasaqarfigilernissaannut tunngavissinneqartartut. Taamaaliornikkut meeqqat kinaassutsiminnik nalorninngitsut perorsarneqarnermikkut toqqissisimasumik ineriartornissaannut toqqammavissinneqassapput.
· Aappaattut - meeqqaat kalaallisut atuarsinnaassusiannik nukittorsaanissamik aamma ineriartortitsinissamik siunnerfeqarneq
Tamatta maani Inatsisartuusugut nalugunanngilarput oqaluttarfimmiit saqqummiussilluni qanoq atuffarissuunissap pingaaruteqartiginera, ingammik tusarnaartunit paasineqarusutsilluni, minnerunngitsumillu aamma paasinnilluni atuarsinnaassuseqarneq.
Taamatut oqarsinnarluta ATASSUT-mit pingaartillugu oqaatigerusupparput, meeqqat atuarsinnaassuseqarluartut inuttut imminut tatiginermik aamma pilersitsisarnerannik kinguneqartarmat, tamannalu ajunngitsumik meeqqap ilinniarsinnaassuseqarneranut sunniulluartarluni. Meeqqat atuarsinnaassusiannik nukittorsaaneq assigiinngitsorpassuartigut ilinniutigineqarsinnaavoq, taamaattumik atuarsinnaassutsimik nukittorsaaniaraanni sakkussat pitsaasut pigineqartariaqarput. Tassanilu avaqqunneqarsinnaanngillat ilinniutit aamma ilinniartitsisut ilinniartitsinissamik ilinniarluarsimanissaat.
ATASSUT-milu isumaqarpugut akisussaaffik kisimi pisortaniinngitsoq, akisussaaffilli pingaarnerpaaq angajoqqaaniit aallaaveqartariaqarpoq, meeqqat mikisuunerini atuffassisarnikkut - tassuunakkummi meeqqat tusarnaarnermikkut isiginnaarnermikkullu oqaatsinut soqutiginninnerat aallartittarmat minnerunngitsumillu aamma pissusissamisoortutut pingaaruteqartutullu atuarneq isumaqarfigilersarlugu.
· Pingajuattut - kalaallit atuakkiortut atuakkiaasa annerusumik atugaanissaannik nittarsaanneqarnissaannillu aqqutissiuussineq
Siunnersuummi taaneqartutut nunatsinni Atuakkiortut Peqatigiiffiata kalaallit atuakkiortut atuakkiaannik inuiaqatigiit kalaallit atuarusussusiata annikilliartornera, iliuuseqarfigineqartariaqartutullu ATASSUT-mit isumaqarfigaarput. Atuakkiammi tassaapput inuiaqatigiittut ineriartornitsinni ¿tarrarsuutit¿.
ATASSUT-mit ilisimalluarparput Kalaallit Nunaanni atuakkiorniarneq akikitsuunngitsoq, taamaattumik kalaallit atuakkiaannik siammarterisinnaanerup nunanik allanik suleqateqarsinnaanerput naapertorlugu annertunerusumik ujartuiffigineqarnissaa ATASSUT-mit manna iluatsillugu Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput.
Taamatut siunnersuutip siunnerfiinut pingaarnernut pingasunut ATASSUT-mit oqaaseqarsinnarluta Naalakkersuisup akissutaannut qujassuteqarusuppugut paasinnilluarneranut aamma periarfissaareersunik nassuiaaneranut.
ATASSUT-mit ilisimagaluarparput Atuarfitsialaap aatsaat aallartisaleruttorfianni tamakkiisumik suliniutit assigiinngitsut isummersorfiginiassallugit suli mianernartoqarsinnaasoq, taamaattorli ATASSUT-mit isumaqarpugut pingaaruteqartoq maannangaaq iliuuseqarniarnissaq Atuarfitsialammi ingerlaatsimut innarliinngikkaluarluni.
Kingullertut ATASSUT-mit siunnersuutip Inatsisartunit akuersaarneqarnissaa innersuussutigissavarput, minnerunngitsumillu aamma Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaannut aappassaaneerneqartinnani ingerlatinneqarnissaa innersuussutigalutigu.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat