Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemføre en evaluering og revision af gældende ferielov, herunder særligt § 4 om beregningsmåden af optjent ferie, således at optjening og afvikling af ferie beregnes i dage, og at alle lønmodtagere tilsikres ret til 25 dages ferie om året.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand
Landstingsmedlem Agathe Fontain, suppleant for Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, suppleant for Otto Jeremiassen, Siumut
Landstingsmedlem Augusta Salling, suppleant for Finn Karlsen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 8. oktober 2004 gennemgået Landstingsmedlem Ane Hansens beslutningsforslag.
Indledning
Forslagsstilleren skriver, at vedtagelsen af Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie har afstedkommet store administrative problemer for både arbejdsgivere og lønmodtagere, primært pga. ændringerne i lovens § 4, hvorefter beregning af optjent ferie skal ske på timebasis.
Efter forslagsstillerens mening angår problemet primært beregningen af optjent ferie for folk uden kontinuerligt ansættelsesforhold, hvor det er meget tidskrævende at beregne optjent ferie.
Efter forslagsstillerens mening medfører dette ofte, at folk uforskyldt reelt mister retten til dele af deres optjente ferie.
Forslagsstilleren mener, at den forrige ferielov ville være bedre end den nugældende, såfremt den kombineres med elementer fra den danske ferielov (primært bestemmelserne i §§ 7 og 8).
Endelig skriver forslagsstilleren, at bl.a. S.I.K. som svar på forslagsstillerens forespørgsel har vurderet, at den forrige lov alt i alt var en bedre ferielov end den nugældende lov.
Beslutningsforslagets indhold
Forslagsstilleren foreslår, at Landsstyret pålægges at gennemføre en evaluering og revision af den gældende ferielov, herunder særligt bestemmelserne i § 4 vedrørende beregningsmåden af optjent ferie, således at:
- optjening og afvikling af ferie beregnes i dage, og at
- alle lønmodtagere tilsikres ret til 25 dages ferie om året.
Derudover ønsker forslagsstilleren i denne forbindelse vurderet, om den danske ferielovgivning indeholder relevante elementer for grønlandsk lovgivning på området. Forslagsstilleren skriver i sin begrundelse, at det i den danske lov eksempelvis er præciseret, at lønmodtagere under alle omstændigheder har ret til 25 dages ferie i løbet af et ferieår.
Forslagsstilleren ønsker at bestemmelserne i §§ 7 og 8 i den danske bekendtgørelse af lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie nøje vurderes af Landsstyret og indarbejdes i en revideret grønlandsk lov om ferie.
Udvalgets behandling
Udvalget tager Landsstyreformandens svarnotat til efterretning. Under første behandlingen blev der dog fremført ønsker i relation til dette forslag.
- Selvom Atassut ikke mener, at der er grundlag for større ændringer af loven, mener Atassut, at det er beklageligt, at den gældende lov har skabt problemer blandt folk, der ikke har kontinuerlige ansættelsesforhold. Derfor vil Atassut opfordre Landsstyret til at udrede problemstillingerne, og hvis det viser sig, at loven har skabt problemer, de også søger at løse problemstillingerne.
- Fra Inuit Ataqatigiit blev der fremført en særlig problemstilling specielt vedrørende lønmodtagere på fabrikker, som i kortere eller længere perioder i løbet af et år bliver hjemsendt f.eks. pga. råvaremangel. Det anses ikke rimeligt, at lønmodtagerne udover at miste indkomst også mister optjent ferie. Efter forslagsstillerens mening medfører dette, at folk uforskyldt reelt mister retten til optjent ferie, når beregning af optjent ferie skal ske på timebasis.
- Inuit Ataqatigiit foreslår og Siumut indstiller til overvejelse, at arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12,5 % i stedet for de nu gældende 12 %, jfr. lovens §12.
- Herudover ønsker Siumut en vurdering af, hvorvidt lovens bestemmelse i § 22 vedrørende modregning af feriegodtgørelse er nødvendig.
Erhvervsudvalget har derfor indkaldt Landsstyreformanden i samråd for en nærmere uddybning af, hvad Landsstyret vil gøre ved disse problemstillinger. Kopi af indkaldelsen med spørgsmål og talepapiret med svarene er vedlagt denne betænkning.
Under samrådet foreslog Landsstyreformanden, at Landsstyret allerede inden 2. behandlingen foranstaltede en høring hos organisationerne vedrørende det første af punkterne ovenfor. Ud fra svarene vil Landsstyret vurdere, om der er behov for at foretage ændringer i ferieloven. Samtidig blev forslagets 2. behandling, efter Landsstyrets forslag og Erhvervsudvalgets anmodning, udskudt til FM 2005.
Erhvervsudvalget har efterfølgende haft Landsstyreformanden i samråd for en nærmere præsentation af høringsrundens resultater. Kopi af indkaldelsen og Landsstyreformandens talepapir er vedlagt denne betænkning.
Efter denne behandling af forslaget, har udvalget ikke fundet grundlag for ændring af ferieloven på de punkter, forslagsstilleren ønsker.
Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse i dets nuværende form.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.
|
|
|
|
|
| Ole Dorph, formand, Siumut |
|
|
|
|
|
| Agathe Fontain, suppleant for Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit |
| Per Rosing-Petersen, suppleant for Otto Jeremiassen, Siumut |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Augusta Salling, suppleant for Finn Karlsen, Atassut |
| Marie Fleischer, Demokraterne |
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Sulisartut tamarmik ukiumut ulluni 25-ni sulinngiffeqartalernissaat qulakkeerneqaqqullugu, tassungalu ilanngullugu § 4 immikkut pillugu sulinngiffeqarnissamut katersat
sulinngiffeqarnerillu ullunut naatsorsorneqartalersillugit feriarneq pillugu inatsimmik
atuuttumik nalilersuinissamik iluarsiinissamillu ingerlatseqqullugit Naalakkersuisut
peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
pillugu
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartunut ilasortaq Agathe Fontain, sinniisussaaffigalugu
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilasortaq Per Rosing-Petersen, sinniisussaaffigalugu
Otto Jeremiassen, Siumut
Inatsisartunut ilasortaq Augusta Salling, sinniisussaaffigalugu
Finn Karlsen, Atassut
Inatsisartunut ilasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 8. oktober 2004-mi siullermeerinerup kingorna Inatsisartunut ilaasortap, Ane Hansen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa misissuataarpaa.
Aallaqqaasiut
Feriartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 10, 12. november 2001-imeersup atuutilersinneqarneratigut, tamatumanilu pingaartumik § 4-mi aalajangersakkat, tassalu feriarnissaq nal. akunnikkuutaarlugu naatsorsuinerit toqqammavigineqartussanngorlugit allanngortinneqarnerisigut, allannguinerit nassatarisaanik naatsorsuisarnerit sulisitsisunit aammalu sulisartunit ajornarnerulingaatsiarsimasut, siunnersuuteqartoq allappoq.
Inunnut ataavartumik suliffeqarneq ajortunut feriartarnissat naatsorsorneqartarneranni ajornartorsiutit annertusisimaneri, pingaartumillu piffissamik annertuumik atuiffiusarneri ajornartorsiortitsisartut siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.
Inuit feriarsinnaanerminnik namminneq pisuussutiginngisaminnik ilaatigut annaasaqartarnerannik tamanna kinguneqakkajuttoq siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.
Danskit feriartarneq pillugu inatsisaanni ilaatinneqartut ilaannik (§-it 7-i 8-lu) feriartarneq pillugu inatsimmut siullermut ilassutigineqarnerisigut maannakkut atuuttumit pitsaanerussagaluartoq siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.
Naggataatigut siunnersuuteqartoq allappoq, ilaatigut S.I.K. paasiniaaffigigamiuk akineqarsimalluni, feriartarneq pillugu inatsit siuliani atuuttuusimasoq maannakkut atuuttumit tamakkiisumik isigalugu pitsaanerusutut nalilerneqartoq.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imarisaa
Feriaqarnissap naatsorsorneqartarnerani § 4-mi maleruagassat immikkut eqqarsaatigalugit Inatsimmik atuuttumik nalilersuinissamik iluarsiinissamillu ingerlatseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaat siunnersuuteqartup siunnersuutigaa, taamaalilluni:
- feriaqarnissamut katersat feriartarnerillu ullunut naatsorsorneqartalissasut, aamma
- sulisartut tamarmik ukiumut ulluni 25-ni feriartalissasut.
Tamatuma saniatigut danskit feriarneq pillugu inatsisaanni ilaatinneqartut ilaat pisariaqartut nunatsinni pineqartumut inatsisiliornermut atatillugu nalilersuiffigineqarnissaat siunnersuuteqartup kissaatigaa. Sulisartut pinngitsooratik ukiumi feriarfiusumi minnerpaamik ulluni 25-ni feriartussaatitaanerat danskit inatsisaanni assersuutigalugu ersarissarluarneqarsimasoq siunnersuuteqartup tunngavilersuutimini allappaa.
Danskit feriarnermut peqqussutitut inatsisaanni nr. 396, 31. maj 2000-imeersumi §-ini 7-imi 8-milu aalajangersakkat Naalakkersuisunit sukumiisumik nalilersuiffigineqarnissaat aammalu feriarneq pillugu nunatsinni inatsimmut iluarsisamut Naalakkersuisut nalilersuutiminnik ilanngussaqarsinnaaneri siunnersuuteqartup kissaatigaa.
Ataatsimiititaliap suliarinninnera
Naalakkersuisut siulittaasuata akissuteqaataa Ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguaa. Siunnersuummilli siullermeerinermi siunnersuummut matumunnga atatillugu kissaateqarnernik saqqummiussisoqarpoq.
- Atassutip inatsisip atuuttup annertunerusumik allanngortinnissaanut toqqammavissaqarsorinngikkaluaraa, inunnut ataavartumik suliffeqarneq ajortunut inatsit atuuttoq ajornartorsiutinik pilersitsisimammat tamanna ajuusaarnartuusoq Atassut isumaqarpoq. Taamaattumik Atassutip ajornartorsiorfiit pitsanngorsaaffigineqarnissaat, inatsimmit ajornartorsiorfiit pinngortinneqarsimappata ajornartorsiutit iluarsiiviginiarneqarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigiumavaa.
- Pingaartumik suliffissuarni sulisartut ukiup ingerlanerani piffissani aalajangersimasuni sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit tunisassiassaaleqinermit assigisaanilluunniit patsiseqartumik angerlartinneqartartut Inuit Ataqatigiinnit saqqummiunneqarput. Sulisut aningaasarsiassaraluaminnik annaasaqartarnerisa saniatigut feriarnissamut katersinissaminnik annaasaqartarnerat pissusissamisoortutut isigineqanngilaq. Feriarnissaq nal. akunnikkuutaarlugu naatsorsuinerit toqqammaavigineqartussanngorlugit allanngortinneqarnerisigut inuit feriarsinnaanerminnik namminneq pisuussutiginngisaminnik ilaatigut annaasaqartarnerannik tamanna kinguneqakajuttoq siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.
- Inatsimmi § 12 naapertorlugu sulisitsisut maannakkut feriarnersiutissanut 12 %-imik tunniussaqartarnerat 12,5 %-inngortinneqarsinnaanera Inuit Ataqatigiit siunnersuutigiumavaat kiisalu Siumup eqqarsaatersuutigineqassasoq innersuussutigiumallugu.
- Tamatuma saniatigut inatsimmi § 22-imi akissarsianit feriarnersiutit ilanngaaserneqarsinnaanerannik aalajangersakkap qanoq pisariaqartiginera nalilersorneqassasoq Siumup kissaatigaa.
Taamaattumik Naalakkersuisut ajornartorsiutit taakku qanoq iliuuseqarfiginiarnerlugit itinerusumik nassuiaateqarniassammata Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut siulittaasuat isumasioqatigiinnissamut aggersarpaa. Aggersaanerup nuutinnera apeqqutitalik isumaliutissiissummullu matumunnga oqaaserisat allassimaffiat akissutitalik ilanngunneqarput.
Immikkoortuni siuliani taaneqartuni siullermut tunngatillugu aappassaaneerinissaq sioqqullugu suliniaqatigiiffinnut tusarniaanissaq Naalakkersuisut sulissutigileriissagaat isumasioqatigiinnerup nalaani Naalakkersuisut siulittaasuata siunnersuutigaa. Feriarneq pillugu inatsimmi allannguutinik suliaqartoqarnissaanut pisariaqartitsisoqarnersoq Naalakkersuisusut akissutinit naliliiniarput. Ilutigisaanik siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa, Naalakkersuisut siunnersuuteqareernerisigut Inuussutissarsiornermullu Ataatsimiititaliap kissaateqareerneqaratigut UPA 2005-imut kinguartinneqarpoq.
Tamatuma kingorna tusarniaanermut inernerusut erseqqinnerusumik saqqummiunneqarnissaannut ataatsimiititaliap naalakkersuisut siulittaasuat isumasioqatigisimavaa. Aggersaanerup nuutinnera naalakkersuisullu siulittaasuata oqaaserisaasa allassimaffiat isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.
Siunnersuummik suliarinninnerup kingorna siunnersuuteqartup kissaatigisaanut tunngasunik feriarneq pillugu inatsisip allanngortinnissaanut toqqammaviusinnaasunik ataatsimiititaliaq nassaarsimanngilaq.
Taamaalilluni tamanna tunngavigalugu siunnersuutip saqqummiunneqartup iluserisamisut isikkoqartup Inatsisartunit itigartinneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
|
| Ole Dorph, siulittaasoq, Siumut |
|
|
|
|
|
| Agathe Fontain, sinniisussaaffigalugu Ane Hansen, siulittaasup tullia, Inuit Ataqatigiit |
| Per Rosing-Petersen, sinniisussaaffigalugu Otto Jeremiassen, Siumut |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Augusta Salling, sinniisussaaffigalugu Finn Karlsen, Atassut |
| Marie Fleischer, Demokraatit |