Fortryk

20120913 09:26:46
Fortryk

8. mødedag, torsdag d. 29. april 2004, kl. 13.00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingsformandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Jeg kommer lige ind på redegørelse for dagsordenen.

 

Der foreligger nu en besvarelse fra Landsstyret, af spørgsmålet under dagsordenens punkt 66. Både Landsstyret og forslagsstiller har accepteret, at punktet behandles på dagens møde. Og det er så sat på den omdelte dagsorden for dagen i dag, som 4. punkt.

 

Endvidere er det foreslået, at dagens første 4 punkter behandles i følgende rækkefølge: Punkt 115, 96, 116 og punkt 66. Og ændringen af rækkefølgen sker efter henvendelse fra Landsstyret, der finder at besvarelsen herved bliver mere overskuelig og sammenhængende. Kan det vedtages? Det er så vedtaget.

 

Så går vi videre til punkt 115, som er et spørgsmål til Landsstyret. Har Landsstyret planer om tildeling af økonomiske midler til oversættelse af dansksprogede lærebøger på Bygge- og Anlægsskolen og Socialpædagogisk Seminarium til grønlandsk, og hvad anslår Landsstyret, at det vil koste at sikre, at alt undervisningsmateriale på uddannelsesinstitutionerne foreligger på grønlandsk? Forespørgeren er Ole Thorleifsen, Siumut. Værsgo’

 

 

 

 

8. mødedag, torsdag d. 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 115

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om tildeling af økonomiske midler til oversættelse af dansksprogede lærebøger på Bygge- og Anlægsskolen og Socialpædagogisk Seminarium til grønlandsk, og hvad anslår Landsstyret, at det vil koste at sikre, at alt undervisningsmateriale på uddannelsesinstitutionerne foreligger på grønlandsk?

(Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg har følgende begrundelse til mit spørgsmål. Vi ved alle, at brugen af dansksprogede lærerbøger begrænser mulighederne for en del uddannelsessøgende, og vi har brug for uddannede borger i fremtidens samfund, hvorfor vi må bestræbe os på, at lærerbøger, der anvendes på Bygge- og Anlægsskolen og Socialpædagogisk Seminarium oversættes til grønlandsk.

 

Efter min mening, må vi åbne mulighederne for de enkeltsprogede grønlænderne, der ønsker at tage en uddannelse. En øget anvendelse af grønlandsksprogede lærerbøger vil medføre, at flere uddannelsessøgende uden problemer kan følge undervisningen, og fuldføre deres uddannelse.

 

Vi får løbende efterretninger om, at for få grønlandske uddannelsessøgende fuldfører deres uddannelse, hvorfor det er min mening, at øgede økonomiske midler vil være en god investering for samfundet, og øge mulighederne for enkeltsprogedes muligheder for at få en uddannelse.

 

Imidlertid må vi være opmærksomme på, at en øget tilstrømning  til uddannelserne, vil kræve en nytænkning indenfor uddannelsesområdet, og at uddannelserne må tillempes virkelighedens verden. Nye metoder indenfor uddannelse må indføres, for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de økonomiske midler.

 

Vi er alle vidende om de gode erfaringer med at kunne tage uddannelser indenfor landets grænser, hvorfor jeg mener, at det er oplagt for os alle, at vi tænker i nye baner, og tilrettelægger uddannelserne derefter.

 

Vi må hele tiden være vågne for, at vi drager nytte af de gode erhvervserfaringer. Landstinget må opfordre Landsstyret til at undersøge, hvor store midler der kræves til dette formål, og derudover hvor mange oversættere der er brug for, og i hvor mange år. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dertil skal Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse besvare spørgsmålet.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ole Thorleifsen retter med sit spørgsmål opmærksomheden på et interessant forhold ved uddannelsesinstitutionernes virke og samfundsmæssige opgave. Og det er, hvordan optimeres undervisning og indlæg for de af vore grønlandsksprogede elever og lærlinge, som i mindre grad behersker dansk.

 

For lærlinge på grunduddannelser eksisterer der indenfor Bygge- og Anlægsskolen dobbeltsproget undervisningsmaterialer for de decentrale dele af uddannelserne. Studerende på de studieforberedende uddannelser, d.v.s. HTX og adgangskursus, må formodes at skulle læse videre, og deres erhvervskompetencegivende uddannelse vil højst sandsynligt foregå på dansk i Danmark.

 

Konkret har vi indenfor socialpædagoguddannelse behov for at oversætte ti lærebøger. Men da lærebøgerne tager afsæt i en anden kultur, er oversættelse alene ikke nok. I det konkrete eksempel er der større behov for, at materialerne bliver tilpasset vor grønlandske kultur.

 

Til videre besvarelse kan jeg oplyse, at der er oversat undervisningsmaterialer indenfor nogle kursusfag. Et materiale til et oliefyrskursus på et par uger, med halvdelen som teoriundervisning, har eksempelvis kostet 30.000 kroner at fremstille. Hvis eksemplet bruges som fingerpeg for økonomien i oversættelses- og versioneringsarbejdet, vil et samlet materiale til et halvt års undervisning og praktik nemt komme til at koste 300.000 kroner, blot indenfor én uddannelse.

 

Landsstyret har konstateret, at der i udvikling af læremidler, finder samarbejde sted med Oqaasilerfik, Sprogsekretariatet, med hensyn til brug af bestemte begreber, med udgangspunkt i det grønlandske. Det hænder uværgerligt, at man benytter sig af oversættelser.

 

For anvendelse af det grønlandske sprog, skal grundlaget være, at man fortsat arbejder med terminologiuddannelser, der er en del af en udvej for sproglig overlevelse. Ud over de rent økonomiske ressourcer, er oversættelse af undervisningsmateriale forbundet med andre, og måske endnu væsentlige problemfelter.

 

For det første, er indholdet meget fagligt betonet, med egne fagudtryk og terme, og kan næppe oversættes, uden at fagfolk involveres ved siden af tolken.

 

For det andet, er en meget stor del af underviserne dansksprogede, og vil ikke kunne undervise ud af et rent grønlandsk materiale.

 

For det tredje, må en stor del af eleverne formodes at skulle tage afsluttende dele af uddannelsen, eller overbygnings- og videregående uddannelse, i Danmark. Det betyder, at eleverne under alle omstændigheder inden da, skal have tilegnet sig stoffet og begreberne på dansk, for at de kan have en rimelig chance for at kunne følge med, og siden bestå.

 

Videre, som et fjerde forhold, må det erindres, at undervisning i dag er en ganske dynamisk proces, og udviklingen går ret hurtigt.

 

Fra en anden branche, end de her nævnte, er kendt et eksempel på et undervisningsmateriale, som, da det endelig var færdigoversat, bearbejdet, trykt og udgivet, der stod de styrende læreplaner overfor ændringer i en sådan grad, at dele af den nye bog var utidssvarende.

 

Undervisning i år 2004, og i fremtiden, må formodes i høj grad at bygge på internetopslag, avisartikler, egne sammensatte kompendier, nyeste bogudgivelser o.s.v.

 

Udover konkrete tiltag med oversættelse og udvikling af grønlandske undervisningsmaterialer, kan det vise sig, at andre metoder, til større implementering af det grønlandske sprog også, og måske i højere grad, kan give en ønsket effekt. Her synes underviseren at være det helt centrale omdrejningspunkt.

 

Desværre er det i dag en kendsgerning, at mange undervisningsinstitutioner har rekrutteringsproblemer, eftersom der er mangel på kvalificerede, grønlandsksprogede ansøgere.

 

Det er ikke kendt, at potentielle ansøgere til faglærerstillinger, specielt indenfor erhvervsuddannelsessektoren, har mulighed for at opnå en bedre aflønning i andre sektorer. Løn gør det dog ikke alene. Der er mange andre forhold, der har betydning for de potentielle ansøgere til faglærerstillinger.

 

Rekrutteringsproblemet er imidlertid ikke alene et landspolitisk problem, med også et fagpolitisk problem, da interesseorganisationerne i sagens natur må arbejde for en styrkelse af det faglige niveau på de kompetencegivende erhvervsuddannelser.

 

Jeg kan afsluttende meddele, at Landsstyret vil arbejde for at de enkelte uddannelsesinstitutioner, med deres brancheudvalg og uddannelsesråd, opstiller en plan for, og prioritering af ressourcer, til hvorledes en større anvendelse af det grønlandske sprog, indenfor undervisningsverdenen, kan ske, og at Landsstyret vil undersøge mulighederne for, hvordan der kan skabes bedre grundlag for rekruttering af grønlandske undervisere til ungdoms- og voksenuddannelserne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Thorleifsen, forespørgeren.

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Tak. Jeg er tilfreds med og glad for besvarelsen fra Landsstyret, og det vil jeg gerne takke for. Og jeg er også glad for, at Landsstyret er vågen overfor de problemer, der eksisterer indenfor området, og at de også vil arbejde videre for løsning af disse problemer. Derfor har vi nu fået det stade, som Landsstyret er nået i deres arbejde. Og dermed kan det så også danne grundlaget for vores videre arbejde. Tak til Landsstyret endnu en gang.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går videre til næste forespørgselspunkt. Og det er punkt 96. Det er forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering og udvidelse af folkeskolerne, således at arbejdet kan afvikles hurtigere end den eksisterende plan, samt at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den besluttede tidsramme så vidt som muligt bliver overholdt. Og det er Finn Karlsen, Atassut, der skal forelægge forslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. mødedag, torsdag d. 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 96

 

 

Det er forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering og udvidelse af folkeskolerne, således at arbejdet kan afvikles hurtigere end den eksisterende plan, samt at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den besluttede tidsramme så vidt som muligt bliver overholdt.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Vi fremsætter følgende fra Atassutgruppen. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2004 fremkommet med ”Sektorplan for folkeskoleområdet”, hvori en prioriteringsplan for renovering af og udvidelse af folkeskolerne er inkluderet. I forbindelse med behandlingen af dette, har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, i et brev til Landstingets Finansudvalget, tilkendegivet at  ”direktoraterne vurderer, at den opstillede prioriteringsliste er foreløbig, og kan ikke betragtes som en endelig  sektorplan”. Senere står der i samme brev, at ”prioriteringslisten kan ændre sig, i takt med at der tilvejebringes bedre oversigter over de faktiske forhold, eksempelvis tilstandsrapporter, befolkningsudvikling og resultatet af projektering og lignende”.

 

Disse udmeldinger kan give anledning til optimisme om hurtigere realisering af renoveringerne og udvidelserne. Men samtidig er det bekymrende, at sådan en udmelding også kan betyde det modsatte. Nemlig, at der kan opstå forsinkelser og omprioriteringer, og i værste fald ende med, at kommunerne, som forventer at deres skoler står for tur, kan risikere at vente forgæves.

 

Vel vidende om, at der er renoverings- og udvidelsesbehov for mere en 1 milliard kroner, foreslår vi fra Atassut, at Landstinget beslutter, at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering og udvidelse folkeskolerne, således at arbejdet kan afvikles hurtigere, end den eksisterende plan. Samt at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre at den besluttede tidsramme, så vidt som muligt, bliver overholdt, således at alle involverede parter har en holdbar og realistisk prioritering at forholde sig til.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dertil skal Landsstyremedlemmet for Uddannelse svare.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret skal herved takke landstingsmedlemmerne for landstingsbeslutningsforslaget, hvor der i begrundelsen er en gennemgang af Landsstyrets hidtidige initiativer, med henblik på en hurtigere realisering af renoveringer og udvidelserne af skolerne.

 

For Landstyret er der to væsentlige årsager til udarbejdelse af sektorplan for folkeskolen, der er den første af sin art.

 

For det første, havde sektorplanen til hensigt at beskrive de overordnede behov i tid, plads og penge, således at det administrative og det politiske system kunne fastlægge rammerne for folkeskolen, på en byggeteknisk, undervisningsmæssig og økonomisk effektiv måde, og på mere realistiske rammer, end tidligere.

 

For det andet, var det en målsætning, at investering folkeskolen skulle være synlig og gennemsigtig for Landstinget, og for alle borgere i Grønland, da folkeskolen berører os alle, i alle sammenhæng, og hvor sektorplanen ikke skulle være et planlægningsværktøj for hjemmestyrets direktorater.

 

Det skal oplyses, at det der samlet er afsat til skoleområdet, forventes at blive fastholdt, som forudsat i Finansloven 2004. For finansåret 2004, er der til grundskoleområdet afsat 51,7 millioner kroner i anlægsmidler, som skal anvendes til at opgradere, udbygge og renovere folkeskoler i byer og bygder. Beløbet stiger over årene, indtil det i 2007 når 100 millioner kroner. Efter 2007 er det Landsstyrets intention, at der årligt afsættes 100 millioner kroner, i en periode frem til ca. 2016, hvor det forventes, at investeringen og tilpasningen af skolerne til Atuarfitsialak og de fremtidige elever kan afsluttes.

 

Det skal oplyses, at udmeldte anlægsprojekter fra Finansloven 2004 er påbegyndt på planlægningsstadiet, og byggerierne forventes planlagt senere på året. Det drejer sig om bygdeskolerne i Siorapaluk, Kangerlussuaq, Kapisillit og Nutaarmiut samt byskolen i Ilulissat.

 

I min tale under bygdekonferencen sagde jeg blandt andet, ”Den af Landsstyret vedtagne sektorplan for grundskoleområdet, indeholder en investering i bygdeskolerne på ca. 295 millioner kroner, over de kommende 15 år, som Landsstyret forventer ikke bare vil afhjælpe de akutte, pladsmæssige problemer i bygdernes skoler, men samtidig vil kunne højne hele bygdeområdets sociale liv og medleven i det omgivende samfund. Landsstyret ønsker at undersøge mulighederne for at gøre byggerierne til en affære for selve bygdebefolkningen.”

 

Landsstyret har til hensigt at overholde tidsplanerne, og gennemføre anlægsprojekterne, så hurtigt som muligt, med de givne bevillinger, og løbende justere sektorplanen, i forhold til de seneste oplysninger om elevtal, investeringsbehov for de enkelte projekter, sådan at gennemførelsen af sektorplanen bliver så effektiv, som muligt.

 

Der er dermed ingen grund til at vedtage nærværende forslag til landstingsbeslutning, da Landsstyret har samme udgangspunkt, som forslagsstillerne. Landsstyret indstiller derfor, at forslaget fra Atassutgruppen ikke vedtages.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Doris Jakobsen fra Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget fra Atassuts landstingsgruppe.

Vi vil indlede med at udtrykke vores glæde over, at en prioriteringsplan vedrørende renovering og udvidelse af folkeskolerne, blev fremlagt under efterårssamlingen i 2003.

 

Det er ikke mindst Landstingets udvalg for kultur og uddannelse væsentligt, at vi i videst muligt omfang følger arbejdet omkring renovering og udvidelse af folkeskolen.

 

Vi mener i Siumut, at vægten af Uddannelsesudvalgets og Finansudvalgets indflydelse her, bør undersøges, da disse udvalg har den største berøringsflade til de ansvarlige, og er i besiddelse af den nødvendige viden om arbejdets omfang.

 

I Siumut lægger vi vægt på, at prioriteringen foretages på en ordentlig og troværdig måde, ligesom vi mener, at det er væsentligt at vi kender forudsætningerne for Landsstyrets prioriteringer.

 

Så længe der er begrænsede, økonomiske midler, og så længe vi ikke kan færdiggøre alle projekter på samme tid, er det vigtigt for Siumut, at planlægningen og renoveringen og udvidelse af folkeskolerne, foretages i enighed. Vi betragter det som væsentligt, at der findes øgede, økonomiske midler til renovering og udvidelse af skolerne i år, og i de kommende år, samtidig med at vigtigheden af, at vi foretager en grundig vurdering af de bevilgede midler til anlægsudgifterne. I den forbindelse vil vi fra Siumut udtrykke vore forventninger til det anlægsseminar, der finder sted inden for de nærmeste par dage.

 

Vi har forståelse for Atassuts forslag om en prioriteringsplan for renovering og udvidelse af folkeskolerne, da forslaget indebærer en hurtigere afvikling af disse opgaver. Eftersom Landsstyrets planer netop går ud på at fremskynde udførelsen af de nævnte opgaver, håber vi at Atassut vil være samarbejdsvillige.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet, er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I forbindelse med fremlæggelse af finanslovsforslaget for år 2004, har Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fremlagt hæftet “Sektorplan for folkeskoleområdet”.

 

Atassuts landstingsgruppe har foreslået, at prioriteringsplanen ændres. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side ikke i tvivl om, at man forsøger at følge planen fuldt ud. Dette fremgår også af Landsstyrets svarnotat.

 

Da Landsstyret således allerede følger de intentioner, der er indeholdt i Atassutgruppens forslag, har forslaget reelt ingen betydning, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit skal indstille det til forkastelse.

 

Vi skal, med hensyn til at fremme prioriteringsplanerne dog foreslå, at bevillingerne i fremtiden ydes som bloktilskud til kommunerne, f.eks. for en 5-årig periode. På denne måde kan man bedre planlægge renoveringstiltagene, og bane vejen for nedbringelse af omkostningerne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet, er Ellen Kristoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Til Atassuts Landstingsgruppen forslag, har Atassut følgende bemærkninger:

 

Da Landsstyrets plan for dele af folkeskolen primo i år, gennem Landstingets Finansudvalg og Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke, nåede til Atassut, modtog vi fremsendte med glæde, idet vi finder det væsentligt, at renoveringen af folkeskolerne bliver opstartet hurtigst muligt, således at eleverne og ansatte på skolerne, kan få forsvarlige arbejdsforhold.

 

Dog vil vi gentage, at Landsstyrets tilkendegivelser til Landstingets Finansudvalg, som også fremstår i Atassuts formålsparagraf. Direktoratet vurderer, at prioriteringslisten er midlertidig, og kan derfor som sådan ikke betragtes som endelig.

 

Skal det mon forstås sådan, at Landstyret skal kunne ændre på prioriteringslisten, efter forgodtbefindende? Har Landsstyret ved udarbejdelse af nærværende mon haft tilstrækkelige grundmaterialer?

 

Ja, Atassut er vel vidende om, at der er behov for en fyldestgørende prioritering. Atassut vil derfor bliver særdeles glad, hvis vores landstingskolleger kan vise interesse for, at give den gode skole en god start, inden der er gået for land tid, således at vi kan give eleverne de bedst tænkelige omgivelser, og at de ansatte får forsvarlige arbejdsforhold.

 

Atassut er af den opfattelse, at renovering, på baggrund af nærværende prioriteringsliste, ikke er forsvarligt. Der er således behov for afsættelse af yderligere midler, hurtigst muligt, til genopretning af de nedslidte folkeskoler, samt til udvidelser af folkeskoler, hvor undervisningen foregår både i gangene og andre lokaler, på grund af mangel på undervisningslokaler.

 

Gælder de almindelige bestemmelser i Arbejdstilsynet mon ikke for elever og folkeskolelærere? På baggrund af aktuel standard, fortjener flere skoler ganske enkelt at blive lukket, hvis disse altså blev genstand for syn fra Arbejdstilsynet. Folkeskolerne er altså arbejdspladser, både for eleverne og lærerne.

 

Atassuts repræsentanter i Landstinget har ved selvsyn, under deres orienteringsrejser, konstateret, at omgivelserne for eleverne og lærerne er særdeles uacceptable.

 

Der er fordele ved gode arbejdsmiljøforhold, idet dette har positiv effekt på rekrutteringsforhold, fordi det ganske enkelt er nemmere at opfordre potentiel arbejdskraft til ansøgning med gode arbejdsmiljøforhold. Ikke mindst gør de gode arbejdsmiljøforhold det også nemmere at fastholde arbejdskraft, som igen danner grundlag for bedst mulig, og tryg, undervisning af eleverne.

 

Når vi ser på elever og folkeskolelærere i skoler i byer og bygder, og ser vi på intentionerne i den fremlagte prioriteringsliste, vil de helt sikkert føle afmagt, når de konstater, at renovering af deres skole først kommer for tur om 6 til 10 år. Det er endda ikke utænkeligt, at man vil få den tanke, at Landsstyret vil affolke mindre byer og bygder, ved deres forhaling, eller manglende vilje, til at igangsætte udvikling.

 

Vi er alle indrettede til at søge bedst mulige vilkår. Og når vi har børn, vil vi gerne have, at de får bedst mulige levevilkår. Atassut er derfor af den opfattelse, at en af de største årsager til vores eksterne uddannelsessøgendes manglende vilje til at vende tilbage, er de eksisterende skæve levevilkår.

 

Med disse bemærkninger, skal vi udtale vores støtte til Atassutgruppens forslag, og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke, forinden 2. behandlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet, er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Det er ikke nogen hemmelighed, at folkeskolerne i Grønland er meget nedslidte, og at de fleste har et stort renoveringsbehov. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at folkeskolerne i øjeblikket forfalder hurtigere, end de bliver renoveret, hvorfor det indenfor kort tid vil blive nødvendigt at bygge helt nye skoler.

 

Demokraterne er vidende om, at Landsstyret renoverer folkeskolerne, ud fra en prioriteringsliste. Det er derfor ærgerligt, når man i pressen kan se og høre et landsstyremedlem ændre på denne prioriteringsliste, bare fordi vedkommende lige har set en renoveringstrængende folkeskole.

 

Dette giver et indtryk af, at prioriteringslisten kan ændres, efter de enkelte landsstyremedlemmers forgodtbefindende. Det giver et indtryk af, at vi i Grønland har et Landsstyre, der ikke arbejder efter de anbefalinger, som de har fået af fagfolk. Sådan burde det ikke være.

 

Demokraterne har stor forståelse for det fremsendte forslag fra Atassuts landstingsgruppe. Vores folkeskoler skal være af en sådan standard, at de skaber optimale rammer for undervisning af vores børn og unge. Det er her, vi bør prioritere vores investeringer højt.

 

Vi har tidligere set, hvordan Landsstyret har fjernet penge til skolerenovering og kollegiebyggeri, for at få til Ilimmarfik. Det foreliggende forslag bunder reelt i en debat om prioriteringer af vores meget få midler. Dette forslag prioriterer folkeskoleområdet, og dette kan vi fra Demokraterne støtte fuldt ud.

 

Med disse bemærkninger, anbefaler Demokraterne at forslaget sendes til udvalgene for Infrastruktur og Boliger samt for Kultur, Uddannelse og Kirke, inden yderligere behandling. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Kristoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen samt Jakob Sivertsen fra Atassut, har Kandidatforbundet, efter nøje gennemgang, følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet erindre om, at hvis prioritering af anlægsopgaverne i Grønland skal ske realistisk, og ikke diskriminerende, er det nødvendigt at prioritering, ikke alene på baggrund af populationen, men også på baggrund af behovene rundt omkring.

 

Som det også er Landstinget og Landsstyret bekendt, er standarden af folkeskolerne på de små steder meget ringe. Men heldigvis er folkeskolerne ikke i så dårlig stand alle steder, men det er et faktum, at folkeskolerne i de fleste beboede steder ikke længere er tidssvarende, og slet ikke harmonerer med de krav, der stilles til undervisningen.

 

Landsstyret og Landstinget er således bekendt med, at der er stort behov for renovering og udvidelse af de eksisterende folkeskoler.

 

Kandidatforbundet skal derfor overfor alle politisk engagerede udtrykke ønske om, at der hurtigst muligt afsættes midler til genopretning af folkeskolerne rundt omkring. Dette er ganske enkelt en nødvendighed, hvis de politiske krav om standard skal indfries.

 

Vi må påregne endnu ringere standard på folkeskoleområdet i de kommende, hvis Landstinget undlader at afsætte midler til genopretningen. Kandidatforbundet skal derfor opfordre til politikkerne, at man i forbindelse med afsættelse af midler til anlægsopgaver, prioriterer folkeskolen først, idet man politisk kun på denne måde hurtigt kan sikre, at folkeskolerne bliver forbedret.

 

Hvis der ikke bliver afsat midler til forbedring af de usynlige renoveringsbehov, vil skolerne til sidste ikke mere være egnede som undervisningsfaciliteter. Og selv om Landsstyret gør opmærksom på, at det er kommunerne der har ansvar for det daglige ansvar, så er Kandidatforbundet fortsat af den opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre må påtage sig ansvaret for udvidelser og renoveringerne af folkeskolerne.

 

Under henvisning til vort lands økonomiske situation i løbet af de seneste år, mener Kandidatforbundet at det ikke er realistisk at etablere uddannelsesstedet, svarende til Ilimmarfik. Og hvorfor mon? Jo, ganske enkelt fordi at uddannelsessøgende, uden yderligere udgifter for Grønlands Hjemmestyre, kan gøre brug af muligheden for at tage en uddannelse på tilsvarende uddannelsesinstitutioner i Danmark.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at man i fremtiden bør satse mere på de eksisterende tilbud og muligheder, for at undgå at der opføres uddannelsessteder, som Ilimmarfik, som Landskassen alligevel ikke kan overkomme.

 

Kun ved at omprioritere, kan man sikre politisk forbedring af standarden af folkeskolerne på kysten forbedres.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtrykke deres fulde tilslutning til forslaget. Og vi skal, med henvisning til vores udtalelser, anbefale at sagen bliver genstand for behandling i relevant udvalg, inden 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre. Det byggeseminar, som Doris Jakobsen nævnte, det sker på tirsdag i næste uge. Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der får ordet.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende det forslag fra Atassut, der forstår jeg det sådan, at et absolut flertal i Landstinget går ind for, at man bibeholder den prioritering, vi har foretaget her i forbindelse med efterårssamlingen her sidste år. Det vil sige, at man henholder sig til den prioritering, man allerede har foretaget dengang under efterårssamlingen.

Jeg mener også, at forslagsstillernes forslag, det er der ikke flertal omkring. Og det bliver heller ikke støttet af flertallet.

 

Og jeg skal også nævne at oppositionen, det vil sige forslagsstillerne og deres kommentarer, dem vil vi ikke sige imod, det skal forstås således, at vi har mange opgaver indenfor folkeskolen.

 

Og med hensyn til Demokraternes bemærkninger er det ikke de bedste forhold de har. Det er også rigtigt nok. Og vi heller ikke mulighed for at skabe de bedste vilkår, ved at give et stort økonomisk tilskud. Det må vi indrømme og derfor er det vigtigt, at vi har en handlingsplan.

 

Og så vil landsstyret gerne henvise til den prioritering, der blev foretaget her under efterårssamlingen, og jeg synes heller ikke, at der ikke vil ske rigtig noget uanset om vi sender sagen til udvalgsbehandling, fordi der ikke ville være mulighed for at ændre prioriteringen.

 

Fra landsstyrets side er vi glade for, at flertallet går ind for vores indstilling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Finn Karlsen på vegne af Atassutgruppens forslagsstillere.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Med hensyn til vores forslag, så vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.

 

Vi har forsøgt at støtte landsstyret i deres arbejde, idet det blev sagt overfor finansudvalget, at det var en midlertidig løsning. Fordi der blev sagt at man eventuelt kan justere for denne prioritering.

 

Men nu siger hun, at denne prioritering ville blive fulgt og det har jeg lidt svært ved at forstå. Hun begyndte jo selv at skabe forvirring efter have set hvor skolen i Qaqortoq Tasersuup Atuarfia, hvor nedslidt den var. Og såfremt hun rejste lidt mere, så tror jeg, at hun også ville opleve skoler der trænger til langt mere renovering.

 

Og vi ser jo de forskellige partimedlemmer, hvor nedslidte skolerne er. Og sådan som prioriteringen er, så vil der også gå 10-15 år før de sidste bliver renoveret. Såfremt det sker på denne måde, så ville det betyde, at det kommer til at koste langt mere. Og nu siger man, at det kommer til at koste ca. 1  milliard, men til tid så ville en milliard kroner være ingenting til behovet. Måske ville det koste 1½ milliard, såfremt vi ikke renoverer skolerne på en hurtigere måde.

 

Vi er ellers tilfredse med den udtalelse som landsstyremedlemmet har meldt ud til finansud valget, men så siger hun, at vi har vedtaget denne handleplan. Men den har vi ikke vedtaget, men det er rigtigt nok at der er et flertal, der går ind for det.

 

Men som man kan se, så kan vi mærke at Siumut er meget enige i vores synspunkter, at vi eventuelt måtte foretage en omprioritering, fordi der er virkelig et behov. Men vi har svært ved at forstå Inuit Ataqatigiits argumenter, fordi at de blot støtter landsstyremedlemmet.

 

Der er et stort behov for omprioritering og vi bliver nødt til at forhøje midlerne til det, fordi der er et stort behov for renovering af folkeskolen på en hurtigere måde end det der hidtil er planlagt.

 

Og derfor er partierne Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundets ordførere vil jeg meget gerne takke for deres bemærkninger om at de ønsker en hurtigere renovering af folkeskolerne.

 

Atassut kom blandt andet ind på at de danner grundlag for betænkeligheder, såfremt nogle af skolerne bliver lukket af arbejdstilsynet, så ville de måske blive lukket. Det ligger måske langt nede i prioriteringen, fordi man siger, at man sågar bruger depotrummene til undervisningslokaler. Er det sådanne forhold vi kan tilbyde vores børn. Vi må finde ud af en anderledes prioritering, fordi der er virkelig et stort behov for renovering og hurtigere end det, der er lagt op til.

 

Der er ellers blevet sagt, at denne handleplan ikke kan siges at være endelig, men idet man gerne må kunne ændre i henhold til behov og befolkningsunderlag.

 

Men når vi så ser, at en kommune ellers har forventet at de står for tur, når de så senere opdager, at de er nedprioriterede, så står de der med ørene. Og ligesom andre kommuner også kan blive forskrækkede over at de pludselig er blevet opprioriterede. Men vi må have en meget klar prioritering og vi har ikke lyst til at ændre på denne prioritering.

 

Men den endelige prioritering, der ellers er blevet foretaget ændres, og det renoveringen bør ske hurtigere også fordi, det er vigtigt at børnene har de bedste omgivelser og får den bedste skoleundervisning. Og såfremt det så ikke sker, så mister vi også elevgrundlaget, for dem der gerne ville fortsætte deres skolegang i de højere uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt med gode omgivelser i sin skolegang.

 

Og med disse bemærkning, så ville jeg gerne takke Demokraterne, Atassut og Kandidatforbundet for deres støtte til vores forslag om renovering vedrørende folkeskolerne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er landsstyremedlemmet for uddannelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Som det er bekendt når vi snakker om folkeskolen, så er der nogle af landstingsmedlemmerne der fremsætter mange negative forhold i skolen.

 

Derfor skal jeg blot bemærke, at landsstyremedlemmet for anlægsområdet og jeg landsstyre medlemmet for uddannelse, vi er opmærksomme på de planer der forefindes og hvordan det går. Og vi vil opfordre til at de tidsrammer ikke ændres, og at vi styre disse planer ud fra de faktiske forhold.

 

Med hensyn til vore planer ligesom jeg har sagt til landstinget og landstingsudvalget for økonomi under efterårssamlingen, at hvis vi har uforbrugte midler, så må vi omprioritere i samarbejde med vore rådgiver, således at også at vi kan bruge disse uforbrugte midler med hensyn til anlæg i bygderne.

 

Jeg må  også på det kraftigste tilbagevise, at jeg har ændret planen under mit besøg i Qaqortoq. Det er en påstand fra pressen. Men det rigtige er at vi har i direktoratet selv har prioriteret Qaqortoq skolen, og ud for at gøre det muligt, så har min undersøgelse skal ikke forstås således, at jeg så rejser rundt og så omprioriterer i planlægningen.

Jeg siger, at det er flertallet her i landstinget, at der bestemmer med hensyn til prioriteringen af anlægsmidlerne, det skal vi fastholde.

 

Og jeg må også tilbagevise Atassuts ordfører uanset om vi afsætter midler indenfor anlægsområdet og folkeskolen, så vil de være et spørgsmål om vi kan realisere byggeriet på baggrund af de faktiske forhold med hensyn til priser, ja således at vi prøver på at bruge de milliarder af midler. Nej, vi skal fastholde vore planer.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Når man nærlæser forslaget i forbindelse med debatten her, så er der et forslag om en ny tidsramme for prioriteringen for renovering og udvidelse af folkeskolen, altså at landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, således at sikre at den besluttede tidsramme så vidt muligt bliver overholdt.

 

Ja, forslaget i sig selv indeholder ingen ændring af tidsrammen, ja det er selve planen der forsøges ændret, men det er tidsrammen, man prøver på at ændre på.

 

Derfor med hensyn til Atassuts forslag og deres begrundelser, det har vi allerede kendskab til her i Grønland uanset om vi bruger det som en begrundelse. Og hvis vi ikke ændre planen og udelukkende snakker om tidsrammerne, hvad er det så vi snakker om. Så må vi jo hellere drøfte hele prioriteringsplanen i stedet for udelukkende at snakke om tidsrammerne. Ja, det er derfor det er for mig svært at forstå, hvilke eksakte forslag det drejer sig om.

 

Med hensyn til kommuneplanen, det der blev nævnt fra landsstyremedlemmet Siorapaluk, Kangerlussuaq, Kapisillit, Nutaarmiit samt byskolen i Ilulissat. Det er kommunerne der står for driften af disse skoler, og hvis vi giver dem midler til at renovere skolerne, og selv står for liciteringen med mere, så kan vi fremskynde byggeriet.

 

Vi skal have en langsigtet planlægning, således at kommunerne sammen med deres entreprenører og borgermestre kan udarbejde tidsplaner og prioriteringsplaner, således at man også kan tænke på anskaffelse af byggematerialer. Herved kan vi så brugen tiden bedre. Ja, tidsrammen kan forkortes og dermed kan byggeriet også blive billigere.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Doris Jakobsen, Siumut og dernæst er det Ellen Christoffersen, Atassut.

Dem der står for tur skal venligst sidde her foran os på stolen.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Tak.

Det vi drøfter er ikke noget nyt, og det har vi også drøftet selvsamme ting under forrige møde. Selvfølgelig skal vi møde vide hvornår de forskellige ting skal laves, især når man sidder i landstinget.

 

Men de som skal foretrække prioriteringen er embedsmændene og selve landsstyreområdet der har ansvaret. Og derfor siger vi så også, at landstingets udvalg for uddannelse og finansudvalg kan have den største indflydelse på selve prioriteringen, for det er også dem, der har den største ansvar.

 

Med hensyn til Atassuts bemærkninger, selvom  vi måske er enige i deres begrundelser. Her skal jeg blot gentage, at det jeg har er at vi udmærket forstår at Atassut gerne ville have, at det går hurtigere. Der er vi også enige i, men så længe forholdene er sådan som de er, så ser også prioriteringen som den gør. Også fordi økonomien bag allerede er fastlagt. Og vi kan ikke yderligere omprioriterer, da finansloven er vedtaget og man har allerede sagt, at man vi bruge ca. 100 mill. Kr. på årsbasis ligesom der også er vedtaget en vis sum penge til bygdeskolerne.

 

Og vi ved at landsstyret også selv har initiativer i gang til at kunne gøre det hurtigere, hvorfor vi blot vil opfordre Atassutgruppen til også at samarbejde. Og jeg synes godt, at vi ikke bør skændes om de begrundelser der er i det vi allerede er enige i.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Ellen Christoffersen, Atassut og derefter Palle Christiansen, Demokraterne, men først Ellen Christoffersen.

 

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Først med hensyn til landsstyremedlemmet for uddannelse, hun sagde, at omfattende problemer i Qaqortoq skal rettes op og at hun har planer om det. ¨

 

Men hvis vi ser på planerne og på sidste side står der skrevet, at Qaqortoqskolen og renoveringen sker fra 2008-11 er det så en hurtig indsats, nej, det forstår jeg ikke som sådan.

 

Som det andet, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit sagde, at Atassut har et næsten uforståeligt forslag. Ja, hvis man har lyst til at misforstå noget, så kan man misforstå det hele. Men hvis man nærlæser indholdet, så kan  man ikke misforstå det.

 

Med hensyn til prioriteringsplanlægningen, det finder man væsentligt i landsstyret. Ja, det gør vi også i Atassut. De snakker om planer, som ikke umiddelbart ikke kan ændres.

 

For eksempel Siumut, at vi skal være med om at vi skal følge med i tiden og være med i drøftelserne, men på den anden side snakker om, at man allerede har besluttet disse planer. At finansloven ikke kan ændres, hvordan skal disse udmeldinger forstås. Er det sådan at I mods iger hinanden?  Ja, kan I ikke bare indrømme her, at det er jeres koalitionsaftale, der gør at I ikke kan forstå det?

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraterne derefter Finn Karlsen.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Jeg er afhængig af at jeg kan få det oversat, derfor bliver jeg siddende på min plads indtil de er færdige med at tale.

 

Til landsstyret. I skriver i jeres svarnotat at der er afsat 51,7 mill. kr. til renovering og anlæg. Hvis man lægger de 2 tal sammen der står i finansloven, så er det godt nok lidt mere, det er 53,9 mill. kr.

 

Så skriver I så at beløbene skal stige indtil år 2007. Det som Atassut her i dag lægger op til, det er kun renoveringen og kigger man i finansloven, så bliver der kun over en firårig periode afsat 51,6 mill. kr. Det er lige under 13 mill. kr. i snit, så det er ikke et tal der stiger, må man sige.

 

Sidste år kom det også frem, at ASK har et renoveringsbehov for 100 mill. kr. Kigger man i den samme finanslov over de projekter I har givet penge til, så har I givet 6 mill. kr. til at dække et behov på 100. Så I giver faktisk 6% af det der faktisk er behov for.

 

Derfor støtter vi fuldt ud Atassuts forslag om at de her prioriteringslister de skal tages seriøst, og så skal I renovere dem ordentligt, når I nu endelig går i gang. Fordi det andet  her hvor I kommer med et par millioner her og et par millioner der, det er lappeløsninger.

 

Så skriver I også, at efter 2007 så er det landsstyrets intension, at der skal afsætte 100 mill. kr. om året. Dermed har I også sort på hvidt sendt regningen videre til det næste landsstyre.  Fordi det er den næste valgperiode. Nu kan jeg ikke spå, men jeg tror ikke at koalitionen ikke ser sådan ud til næste valg.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Finn Karlsen, Atassut, derefter Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, også er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Jeg har ikke påstået at Qaqortoqskolen skal prioriteres højere end det er tilfældet. Men det var en misforståelse dengang. Ja, hvis du havde set flere skoler i samme standard, så havde du måske forstået med det samme.

 

Ja, vi snakker ikke om flere milliarder, men vi snakker om 1 milliard kroner i løbet af 16 år. Det er vores klare udmelding at sker en renovering af skolerne i løbet af 16 år, og det er de 1 milliard kroner som eventuelt kan blive forøget væsentligt, hvis vi udskyder.

 

For eksempel Qaqortoq, at hvis vi fra 2008 til 11 og når de er så nedslidte og forældet, hvad er så værdien til den tid med hensyn til renovering. Det er derfor vi har udmeldt med disse bemærkninger. Uanset hvilke midler der afsættes og hvilken størrelse, så har vi ikke sagt, at vi skal renovere skolerne ved hjælp af tilkaldt arbejdskraft. Ja, vi må prioritere. Det er prioriteringen vi snakker om, fordi vi finder det meget væsentligt at skolerne, de nedslidte skoler skal renoveres.

 

Vi vil ikke bruge de samme beløb i en bestemt periode, det skal ikke forstås således. Med hensyn til foretagelse af udmeldinger, at hun ikke rigtig forstår tidsrammen. Det vi snakker om, det er prioriteringsplanen som skal omlægges, ja. Det der kommer i efteråret og med hensyn til populationens størrelse og deres ændring heri, så er det også kommunerne vi skal tænke på, at de også må vide netop hvornår deres skoler i bygder og byer skal renoveres.

 

Derfor er der slet ingen misforståelse i, det er en plan for 16 år, og det kan man slet ikke misforstå. Derfor kan man ikke påstå, at vi har fremsat et uforståeligt forslag. Det er meget klart, det er prioriteringen, omprioriteringen vi snakker om, og at vi også skal sikre og at vi bruger flere midler, det står helt klart i vores forslag. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet efterfølgende landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur Jens Napaattooq, Siumut.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

I sådanne dagsordenspunkter så er arbejdet meget krævende, og hvis man også skal forbedre forholdene i vores politiske arbejde, så må man også tænke på hvilke prioriteringer og hvilke tanker vi skal have. Således at der kan tages realistiske beslutninger, og hvilke beslutninger man skal være med til.

 

For eksempel vælger udvalget, det er udvalgsmedlemmer der er ordførere for de forskellige partier, så udvalget har jo kendskab til hvilken forfatning skolerne er i på kysten. Og hvis man altså ikke forøger bevillingen, så vil frafaldet fortsætte og det bliver dyrere for landskassen.

 

Det er derfor at vi snakker om prioritering i Kandidatforbundet, at vi altså nedprioritere for eksempel Ilimmarfik også fordi der allerede eksistere sådanne uddannelsesinstitutioner, at vi ligesom prioritere der er trængende, således at de mennesker der eventuelt skal tage højere uddannelser, som har behov for en god børneskole. Ja, hvis vi skal forøge antallet af disse mennesker, så må starte fra bunden og prioritere folkeskolen og så kan vi efterfølgende begynde at murer skorstenen op, når vi er nået dertil, så kan vi så begynde at snakke om for eksempel Ilimmarfik.

 

Ja, det er prioriteringen i de forskellige partier og deres ordførere og det er deres beslutningskompetence og det er deres viden om emnet, som skal også tages med i forbedringen af beslutningerne, så kan man bedre forstå prioriteringen af børneskolen i disse beslutningsprocesser.

 

Og det der bliver fremlagt i partierne, det er lige så meget nogle af ordførere har fordrejet indholdet, hvis vi skal være realistiske i vores arbejde, så må vi tage udgangspunkt i forslaget. Det er meget ønskeligt.

 

Ja, det er rigtigt, at med hensyn til de sidste taler, at det er at pålægge landsstyret til at gå med til sådan en prioritering, men det er altså et flertal der ikke går ind for det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, det er rigtigt, at med hensyn til de sidste taler, at det er at pålægge landsstyret til at gå med til sådan en prioritering, men det er altså et flertal der ikke går ind for det.

Landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Boliger, Siumut.

Vi må sige, at det der blev fremlagt her og det er den politiske kurs vi har, det er der ingen imod det. Det, det drejer sig om, det er bevillingens størrelse for det videre arbejde.

 

Selvom Finn Karlsen har sagt, at det drejer sig om 16, det er en tidsplan på 15 år for børneskolen i byerne og derudover børneskolen i bygderne, hvor man har registreret og undersøgt skolerne disse steder, og hvor meget det kommer til at koste.

 

Ja, landsstyremedlemmet for uddannelser har helt klart besvaret, at det drejer sig om byskoler og det er en tidsplan for 15 år. Også fordi at de relevante udvalg har været inde på de forskellige forslag, det er det statistiske materiale og begrundelser. Og så må vi tage disse med i betragtningen af vores debat.

 

Ja, vi kan ikke udelukkende snakke om pengene. Så må vi nært samarbejde med kommunerne revurdere vores tidsplaner. Det er kommunerne som har kendskab til børneskolerne i bygder og byer og hvor mange børn der bliver i disse pågældende steder.

 

Ja, med hensyntagen til kommuneplanerne så kan vi ikke komme udenom disse, at hvis vi ser på børneskolerne og de større klasser, og hvor mange der skal tage til byerne for at tage undervisningen.

 

Og med hensyn til byggeri af disse skoler, så må vi også i fremtiden tænke på hvordan situationen er blevet efter 15 år. Hvis vi bygger meget bedre børneskoler og når der er gået nogle år, således at skolen er blevet for stor, så er det ikke en fornuftig brug af midler.

 

Ja, det er derfor vi har startet forskellige initiativer med hensyn til hvilke målsætninger vi skal have. I forbindelse med denne rapport, det og det der bliver nævnt, nemlig 1 milliard kr. Det er altså at man er kommet ud til stederne og vurderet sagerne, det et det skal til.

 

For eksempel kan jeg nævne Siorapaluk, Kangerlussuaq, Kapisillit og Nutaarmiut, man har været derude og undersøge skolerne. Ja, det kan man klare for 8,1 mill. kr. Ja, det er altså behovet og med hensyn til de nævnte 1 milliard kr., det er det vi ikke kan komme udenom at vi altså må forøge bevillingen helt op 100 mill. pr. år, fordi vi må prioritere efter behov.

 

Men vi snakker om fremtidige landsstyrekoalitioner her, det er de forhold vi snakker om, vi fokusere på. I forbindelse med denne sektorplan og samarbejdet med kommunerne og direktoratet, det er det vi skal prioriterer.

 

Hvis der skal ske en omfattende renovering og nybyggeri af skolerne, så må vi også tænke på dem, der skal bygge skolerne og udfører renoveringerne.

 

Vi finder det væsentligt at det er den hjemmehørende arbejdskraft, der skal udfører arbejdet. Ja, og derfor snakker vi også om, at vi også skal tage disse forhold med i betragtningen. Det er ikke kun pengene vi snakker om, men det er tidsrammen vi snakker om. Det er også en samlet planlægning vi snakker om her. Og det er derfor, at vi har fremlagt, rammer der skal gælde for de næste år.

 

Det der kommer hen af vejen, det kan man heller ikke udelukke. Qaqortoq er et godt eksempel.

 

Niuernermik Ilinniarfik, da man havde problemer der, selvom de ikke figurerede på planen, så er det indeklimaet der gør sig gældende og at man så må rette op på forholdene. Så har man i et samarbejde med udvalget taget en politisk beslutning som skal realiseres til sommer.

 

Når vi rejser rundt og når landstingsmedlemmerne rejser rundt på kysten, så skal man heller ikke udelukke deres fremtidige forslag på baggrund af deres rejser. Det er ikke udelukkende bevillingerne vi snakker om, vi må også tænke på andre nye initiativer  og anderledes initiativer. Det er ikke kun prioritering af midlerne vi skal snakke om, vi skal også tænke på andre mulighed.

 

Her i forbindelse med bygdekonferencen i Kangerlussuaq, så har vi på landsstyrets vegne fremlagt, at vi må prioriterer bygderne.

 

Der er en stor arbejdslyst i bygder, så kan vi måske billiggøre og bruge bygdebefolkningen til at bygge Illorput 2000 og nybyggeri af skolerne. Og at samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik, bygge og anlægsskolen og give dem en efteruddannelse, således at man ligesom udfører byggeriet hurtigere og mere smidigt.

 

Så må der også være en nytænkning til i forbindelse med disse debatter. Jeg forstår det således, at landsstyrets målsætning er der har man samlet sig om her.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal til at gøre os færdige vedrørende det spørgsmål, og så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, det skal være ganske kort, da det er for 3. gang.

 

  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, det blive ganske kort.

Selvfølgelig når man læser forslaget og det skrevne, og det skal være grundlaget for vores ordførerindlæg. Hvad er det man gerne ville ændre?

 

Man ønsker at ændre tidsrammen og prioriteringen og det er det vi har taget stilling. Og så har vi så hørt, at hvor landsstyret også har forklaret, at de agter at følge denne prioritering der er. Og det er derfor vi har taget udgangspunkt i jeres forslag om den tidsmæssige ramme.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Atassuts Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

De forskellige talere har flere gange været inde på det som landsstyret også har været inde på, at man ikke har arbejdere til selve anlægsopgaverne såfremt man skal opprioritere nyrenovering, således at man bliver nødt til at hente arbejdskraft udefra. Men vi må også sige, at vi selv skal i landstinget prioriterer renoveringsopgaverne fordi det er meget vigtigt at man renovere skolerne.

 

Og vi kan ikke blive ved med at kaste eleverne for ulvene ved ikke at renovere skolerne, fordi vi opprioritere andre anlægsopgaver. Børnene skal jo også fortsætte på en højere læreanstalt eller en højere uddannelsesinstitution, derfor må også skabe de bedste grundlag for barnet. Og vi ved, at der er mange påvirkningsmuligheder udefra, og vi må heller ikke glemme forholdene hjemme, undervisningsplaner, undervisningsmaterialer, men vi kan slet ikke komme udenom de fysiske rammer, nemlig bygning, skolebygningerne, de har også stor indflydelse på elevernes lærelyst og vilje til at lære noget.

 

Og derfor mener vi, at planen den 16-årige plan, der må vi prøve på at gøre denne tidsramme kortere i samarbejde med hinanden, således at børnene kan få de bedste omgivelser i deres skolegang.

 

Og den største årsag til vores stillingtagen er, at det vi har erfaret under vores rejser rundt omkring på kysten ligesom vi også har brugt de meldinger, vi har fået fra kysten. Nogen melder, at det er tvingende nødvendigt med en renovering og ser vi så på prioriteringslisten, så ser vi at de må vente i 8 år før en renovering sker. Det er fordi man bør ændre disse forhold, og vi har ikke andre udveje end at henvende os til landstinget, fordi vi samlet bør kunne komme over det problem, vi har nu.

 

Det er sikkert at man bør undersøge prioriteringslisten nærmere, ligesom der også er et større beløb. Vi siger, at vi snakker om 100 millioner på årsbasis og det er jo det beløb, vi skal bruge og bliver nødt til at bruge i en 16-årig periode, og derfor er det nødvendigt, at vi endnu engang ser på prioriteringen. Og det er derfor vi siger, at vi skal renovere skolerne på en hurtigere måde, og den eneste vej vi så kan gøre det på, det er ved at finde flere midler til det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, derefter Doris Jakobsen, Siumut.

Først Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

I dag ved vi alle sammen uanset om vi sidder i et udvalg eller ikke, det at gå i skole, det at arbejde i skolen, det at som forældre at skulle børnene i skole, så kan det være meget anstrengende fordi vi ved hvornår skolerne bliver renoveret.

 

Det vi mangler er, hvilket grundlag af det at vi har Siorapaluk, Kangerlussuaq, Nutaarmiut og Kapisillit, hvorfor er de blevet fremprioriteret? Såfremt vi kunne få en begrundelse for det også skolerne, så ville vi måske kunne få en bedre information, mere oplysende information, således at nogle måske som står som nr. 3 eller nr. 8 måske kan bliver fremrykket til nr. 3. Såfremt vi samarbejdede mere med brugerne.

 

Vi landstingsmedlemmer ved ikke engang, hvilke grundlag der er for denne prioritering der er, og så bliver vi så bekymrede, og synes det er synd for dem, så er det som om, at vi nærmest beskylder hinanden, selvom vi alle sammen stort set er enige i, at flest mulige skoler skal renoveres hurtigst muligt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Doris Jakobsen for en kort bemærkning, og derefter Per Berthelsen.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Således har vi en god forståelse for prioriteringen, f.eks. Jens har været inde på det, ja hvis en skole skal bruge 11 mio. kr., så kan man i den forbindelse, så bruge kun 7 mio. kr., ja det er som sagt, at det er nogle af de også meget væsentligt med en meget god vurdering med hensyn til tidsrammen for prioriteringsplanen, hvorfor jeg ikke bliver studset over, at Landsstyret endnu ikke har cementeret prioriteringsplanerne, også fordi det vil være nødvendigt, når det bliver nødvendigt, at ændre planerne når det bliver nødvendigt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Per Berthelsen, og efterfølgende er det Landsstyreformanden.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja jeg konstatere med beklagelse, at forslaget er blevet misforstået. Blandt andet med det meget gode forslag fra Atassut som vi har nævnt tidligere, det er blevet misforstået. Her spørges der klart i forslaget, om der skal ændres på tidsrammen for prioriteringsplanen, således at vi kan fremrykke prioriteringsinitiativerne. Derfor snakker vi ikke om prioriteringen, men arbejdsmåden således at man har fremlagt et forslag for at fremskynde arbejdsprocessen/sagsbehandlingen, og det kan vi dokumentere, bl.a. med henvisning til Palle Christiansen indlæg, at ASK her i Nuuk, er blevet lovet om, at det er vores arbejdsgang i dag, hvis vi fast holder det, så må vi sige, at ikke løfter, men også i mange byer, så bliver skolerne ødelagt hurtigere end renoveringen, det er altså derfor jeg mener, at forslaget er blevet misforstået, og derfor jeg vil støtte det gode forslag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Og det er så Landsstyreformanden, og derefter følgende skal jeg så afslutte debatten.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Vi vores særlige målsætning er, at vi skal have en god skole, og at vi også har en hurtigere renovering, men vi må prioritere det kender vi alle sammen.

 

Med hensyn til ældreboliger mangles der disse, daginstitutioner mangler vi, så boligmanglen er stor i bygder og byer, og at man må vente i 13 år for at få en boliger. Der findes husstande på helt op til 13-14 i bygderne, der er behov for kirker, der er behov for renovering af kirker, de er mange, vandledninger og elledninger, de trænger til renovering, vi har problemer med disse

 

Vi har behov for landingsbaner, vi snakker om billigere billetpriser, og disse også skal betales af Landskassen, vi skal forhøje pensionen, det snakkede om vi i går , helt op til 300 mio. kr.,. vi bør nedsætte skatten, det er også et forslag fra Atassut, det koster også 100 mio. kr., ja der stort behov for prioriteringer. Det er derfor, at det er tåbeligt at tro, at vi med fortsæt prøver på at forhale sagerne, men vi må også tænke på det hele som en helhed.

 

Og at vi også har ventelister på helt op til 14 år, det kan ikke forsvares også boligforholdene som er meget ringe i bygderne, det er ikke kun det, arbejdsstyrkens antal er dalende, og vores eksport at rejer de bliver også billigere, det er også alle disse forhold vi skal tage med i betragtning, det er derfor, at det ikke er rigtigt, at vi har misforstået situationen, det er prioriteringer som vi må tage hensyn til for at også samfundet kan fungere videre.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Ellen Christoffersen, Atassut for en kort bemærkninger.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Ja, det er med hensyn til Agathe Fontains bemærkning som jeg glemte at tage med sidste gang, den vil jeg gerne lige tage med. Det Agathe Fontain bl.a. sagde, at kommunerne, at man skal udarbejde planer i samarbejde med kommunerne og mestrene i kommunerne og Landsstyret. Og det er deri, der er jeg fuldstændigt enig med dig, men såfremt Landsstyrets planer hele tiden skal ændres, så skal man så arbejde forgæves med kommunerne, det vi blot være noget at misbruge kræfterne.

 

Jeg synes at det er meget vigtigt, at man fastholder sin planer, således at skolerne kan renoveres på en hurtigere måde, lad os håbe på, at Landsstyret igennem deres udtalelser fastholder deres planlægning, således at man ikke blot arbejder forgæves, fordi man kommer til at bruge en mase kræfter og ressourcer.

 

Og Landsstyreformanden sagde i sine udtalelser, at man prøver på at forhale med vilje, men når man så ser på den planlægning der er, og de begrundelser der er blevet brugt af dem der har foretaget undersøgelserne, der er befolkningsantallet, og hvor store elevgrundlaget er, men hvem er det der har udarbejdet denne planlægning, er det kontorpersonaler, der bør mestrene også deltag i større udstrækning, fordi det står klart, at det primært har været embedsmændene, der har udarbejdet disse planer. Tak.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og så er det Augusta Salling, så skal vi til at gøre behandlingen færdig. Og så er det Landsstyremedlemmet.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

  Det er korrekt,  som sidste taler var inde på, at en stor del af arbejdet er sket administrativt, det er også det, jeg har prøvet på at gøre klart under mit indlæg, selvom man gerne ville misforstå forslagets overskrift.

 

Men efter min mening, så synes jeg, at vi har været diskuteret den planlægning, som vi allerede har. Landsstyret kommer så også med en meget klar melding om,  hvorfor det også er helt på sin plads, at Inuit Ataqatigiits medlemmer henholder sig til det forslags formulering på det trykte, og dermed også fastholder, at da planerne allerede foregår efter det som Atassuts ligger op til. Det vil sige, at vi generelt er meget enige, og jeg opfordrer blot til, at man gerne også må tænke på nytænkning, og det er ikke på sin plads, at vi år for år hele tiden ændrer sin planlægning, og det er derfor, at vi på et længere perspektiv har set på en 15-årig periode, og kommet med en planlægning, og ud fra det, der måtte komme hen ad vejen, så må man ud fra de faktiske forhold, så må man komme med nogle mindre ændringer, ligesom jeg har taget Handelsskolen i Nuuk som eksempel med hensyn til deres luftudslusningsanlæg.

 

Og skal man så også se på en stor plan, hvor der er for en lille bygd er planlagt en større skole, det vil heller ikke været på sin plads, hvor der er behov for kun en lærer, hvor der så er planlagt lærerboliger med meget mere, det er sådanne ting, som vi også skal være realistiske om, og det er blandt andet derfor, at vi har et tæt samarbejde med Landsstyremedlemmet for uddannelse, og også ser på disse forhold, og eventuelt opfanger eventuelle fejl, der måtte være opstået hen af forløbet, således at vi kan opnå det bedste ud af de ressourcer som vi har.

 

Det er den hidtil bedste prioritering vi nu har opnået her i Landstinget, hvilke Atassut tværtimod bør være tilfredse med det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Atassuts sidste replik i forbindelse med behandlingen af nærværende punkt. Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Med hensyn til sidste taler, så skal jeg lige bemærke, at vi ikke græder i Landstinget, men vi bestræber os på, at opnå resultater, for at forbedre forholdene for børneskolen, og børnene i denne skole. Det er rigtigt, at det er embedsmændene, som har udarbejdet, hvordan prioriteringen skal være, men med hensyn til baggrunden for denne prioritering, så kan det måske være mangler i denne forbindelse, som så i nogle af skolerne er blevet forfaldne efter denne vurdering. Ja når man kan se, at de er så forfaldne.

 

Derfor er det nødvendigt, at hvis vi ikke skal bygge nye skoler, og bruge pengene mere fornuftigt, at foretage disse renoveringen, forinden de bliver for nedslidte, således at også børnene har bedre kår til at kunne modtage en undervisning i skolen.

 

Landsstyreformanden, vi er godt nok bekendt med, at vi har behov for ældreboliger og mange andre, og vi vil også være med i debatten om dette, men man kan ikke komme uden om, at det punkt vi snakker om.

 

Derfor er det også mig en glæde, og det er mig en glæde, at Landsstyremedlemmet for Boliger har sagt, at han er åben for en dialog med os, således at man eventuelt kan finde flere midler, hvordan er samarbejdsviljen, idet Landsstyremedlemmet for Uddannelse permanent har lukket døren for en videre dialog.

 

Derfor er det mig en glæde, at vi nu har fået en mulighed for at komme i dialog med hinanden, ikke på baggrund af de 15-16 år, men at man finder flere midler til renovering af børneskolen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Selvom flertallet ikke går ind for forslaget, så må vi konstatere, at selvom forslaget ikke går ind for en ny tidsramme for prioriteringsplan for renovering og udvidelse af folkeskolen, dog har Landsstyret og andre talere opfordret til, at disse arbejder skal munde ud i …. Jeg tror at denne konklusion er passende for denne debat. Tak.

 

Nu er vi færdig med dette dagsordenspunkt, det næste er så en forespørgselsspørgsmål til Landsstyret, har Landsstyret i denne valgperiode planer om konkrete initiativer med hensyn til det omfattende renoveringsefterslæb for folkeskoleområdet ? I så fald, hvornår forventes disse udmøntet.

 

 

8. mødedag, torsdag den 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 116

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret i denne valgperiode planer om konkrete initiativer med hensyn til det omfattende renoveringsefterslæb for folkeskoleområdet ? I så fald, hvornår forventes disse udmøntet.

(Marie Fleischer, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Marie Fleischer, forespørger, Demokraterne.

Du har allerede læst min forespørgsel, hvorfor jeg blot læser min begrundelse.

 

Gennem årene har vi i Grønland ikke været særlige gode til at varetage vedligeholdelsen af vores eksisterende bygninger, herunder folkeskolen. Dette er et emne, der hvert år bliver taget op. Alligevel er status for tiden, at vi har en række folkeskoler hvis fysiske tilstand trods en ny skolereform er helt uacceptabelt.

 

Her vil jeg henvise til rapporten fra 2002 fra ”Arbejdsgruppen vedr. skolerenovering m.m.”. I rapporten står der under scenarium a, at der er et renoveringsefterslæb på i alt 107 mio. kr. på bare den allermest nødvendige renovering, og det var dengang i 2002.

 

Jeg kunne inddrage alt sympatien om de stakkels skolebørn med mere, men da denne diskussion er taget op gentagne gange, nøjes jeg blot med at gentage mit spørgsmål: Har Landsstyret i denne valgperiode planer om konkrete initiativer med hensyn til det omfattende renoveringsefterslæb for folkeskoleområdet ? I så fald, hvornår forventes disse udmøntet. Tak.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og til det kommer Landsstyremedlemmet for Uddannelse med en besvarelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret skal hermed takke Landstingsmedlem Marie Fleischer for det stillede spørgsmål. Jeg skal henlede opmærksomheden på mit svarnotat til dagsordenspunkt 96, som vi lige netop har behandlet, hvor i det oplyses, at de beløb, der er afsat til skoleområdet forventes at blive fastholdt som forudsat, samt at Landsstyret har til hensigt at overholde tidsplanen i en fremlagt sektorplan for folkeskolen, og gennemføre anlægsprojekterne å hurtigt som muligt med de givne bevillinger.

 

Af svarnotatet fremgår endvidere, at udmeldte anlægsprojekter fra Finansloven 2004 er påbegyndt som planlagt, og byggerierne forventes igangsat senere på foråret.

 

Landsstyret har derfor samme udgangspunkt som Landstingsmedlem Marie Fleischer.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forespørgeren Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, forespørger, Demokraterne.

Tak. Jeg siger tak for besvarelsen. Mit spørgsmål lyder om, hvad man agter at gøre i indeværende valgperiode, og jeg spørger ikke om, hvad der vil ske efter 2007, men det viser blot, at Landsstyret blot vil kaste regningen videre til næste Landsstyre desværre. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Marie Fleischer, der skal jeg gøre opmærksom på, at Landsstyret arbejder ud fra den lovgivning, men også ud fra den Finanslov man  selv vedtager.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af forespørgslen. Og vi går videre til næste punkt, og det er punkt 66, det er spørgsmål til Landsstyret fra Landtingsmedlem Ruth Heilmann, og spørgsmålet lyder, hvilke planer har Landsstyret for at sikre, at alle unge der forlader folkeskolen modtager et relevant tilbud om uddannelse eller beskæftigelse, samt at disse tilbud udnyttes maksimalt, værsgo Ruth Heilmann.

 

8. mødedag, torsdag den 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 66

 

 

Spørgsmålet til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret for at sikre, at alle unge der forlader folkeskolen modtager et relevant tilbud om uddannelse eller beskæftigelse, samt at disse tilbud udnyttes maksimalt.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Langt flere unge der forlader folkeskolen vil efterlyser mulighed i og med at det antal der bliver optaget til efterskoleophold bliver færre. Der vil forbundet hermed være et stort behov for at følge udviklingen. På hvilke områder er der store problemer samt udvikling af eksisterende muligheder, som f.eks. hvad angår etablering af forberedelse steder for de unges kommende erhvervsuddannelser er forhold der ønskes oplysning, hvilke planer har Landsstyret herfor.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Til det svarer Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann’s spørgsmål falder godt i tråd med de planer Landsstyret agter at forelægge under indeværende samling i forbindelse med fremlæggelse af Politisk-Økonomisk Beretning.

I afsnittet ”Investering i uddannelse og erhverv” beskrives en strategiplan for uddannelsesindsatsen der skal sikre hævelse af uddannelsesniveauet i samfundet som et centralt element i vejen mod selv-styre. Efter at folkeskolereformen ”Atuarfitsialak” er iværksat og under implementering og rammerne for Ilimmarfik/Universitetsparken er lagt, rettes opmærksomheden mod de studieforberedende uddannelser og kompetencegivende erhvervsuddannelser samt videre- og efteruddannelsesområdet. En styrkelse af disse områder er en væsentlig forudsætning for en fortsat og styrket erhvervsudvikling, hvilket såvel Selvstyrekommissionen som Fællesudvalget for Erhvervsudvikling i Grønland har påpeget.

 

I bloktilskudsforhandlingerne med staten for perioden 2005-07 indgår den strukturpolitiske pulje og sektorprogrammet i en delaftale om en ekstraordinær indsats inden for uddannelse og erhverv, der vil muliggøre en betydelig styrkelse af den uddannelsesmæssige indsats, især inden for de kompetencegivende uddannelser der er rettet direkte mod erhverv. Der skal ske en tilpasning af uddannelseskapaciteten, således at flere kan optages i kompetencegivende uddannelser. Samtidig skal rammerne for skolernes kursus- og efteruddannelsesvirksomhed forbedres. Det kan betyde investeringer i udvidelse af skole- og kollegiekapacitet. Der er planer om, allerede i indeværende finansår at igangsætte et strukturovervågningssystem der skal give en bedre viden om hvilke indsatsområder der vil få størst effekt. Der pågår aktuelt indhentning af forslag til hvilke programmer og projekter samt de forventede effekter deraf, der kunne anbefales igangsat i de 3 omhandlede år.

 

Samtidig er der overvejelser om at højne både effektmålings- og evalueringsindsatsen omkring disse tiltag, så vi sikrer os en bredere viden om frafaldsproblematikker, samt sikrer en langt større viden om de enkelte uddannelses- og kursusaktiviteters beskæftigelseseffekt. Koblingen mellem effektmåling og evaluering skal derfor ses som et led i bestræbelser for at udnytte uddannelses-

sektoren mere effektivt. Men indsatsen skal i lige så høj grad sikre, at vi formår at vejlede de studerende bedre i deres valg af studieretning, når vi opnår en bedre viden om studierelaterede problemer.

 

En styrkelse af uddannelsesindsatsen som der lægges op til, bør sideløbende følges op af en  oplysningskampagne og en bredere debat i befolkningen. Der er brug for en øget forståelse af, at uddannelse er forudsætning for bedre levevilkår og større livskvalitet. Det er nødvendigt, at børn og unge ved, at der stilles krav til dem. Derfor er det nødvendigt, at både forældrene og samfundet motiverer og til stadighed holder de unge fast på at de også selv må gøre en indsats for at opnå de bedste resultater i folkeskolen og under uddannelse.   

 

En øget tilgang til de kompetencegivende uddannelser nødvendiggør en særlig indsats for at sikre, at de unge der forlader folkeskolen er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse, kan træffe et rigtigt uddannelsesvalg, opfylde de formelle og reelle adgangskrav og være bekendt med konsekvenserne ved at starte og gennemføre en uddannelse, herunder at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, hvis man vælger en erhvervsmæssig uddannelse.

 

Oprettelse af vejlednings- og introduktionscenter i kommunerne, de såkaldte Piareersarfiit, vil være et vigtigt element for at sikre flere unge mulighed for optagelse i en kompetencegivende uddannelse, og en bedre mulighed for at de bliver i stand til at gennemføre. Der arbejdes på, at Piareersarfiit bliver etableret i alle kommuner i løbet af indeværende år. I takt med at virkningerne af iværksættelse af folkeskolereformen ”Atuarfitsialak” bliver mærkbare og der i tilknytning hertil gennemføres forøget vejledning og rådgivning med et konkret uddannelsesønske til følge, må det forventes, at flere efterhånden forlader folkeskolen med væsentlig bedre forudsætninger for at vælge og påbegynde en uddannelse

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forespørgeren, Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, også fordi det er interessant aspekter med hensyn til fremtiden., således også tager hun med den status som vi skal debattere, for at forældrenes indflydelse skal gøres mere relevant. Det er meget væsentligt, at når en elev er fyldt 18 år, så må vedkommende være ansvarlig for sin egen videre forløb. Ja den slags unge har også behov for, at blive fuldt op af deres forældre. Dem især som ikke er optaget i efterskolen, hvor mange de er. Det nå vi følge med i, og hvilke muligheder de er henvist til. Jeg regner også med at Uddannelsesudvalget også tager det op som et punkt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hermed er punktet færdigbehandlet, og så går vi videre til næste punkt 80, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland. Det er Atassuts Landstingsgruppe der fremlægger, og det er Jakob Sivertsen, der skal fremlægge.

8. mødedag, torsdag den 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 80

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassuts Landstingsgruppe)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut

Tak. Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden, og det er begrundelsen.

 

Under Landstingets forårssamling 2002 fremkom daværende Landstingsmedlem Godmand Rasmussen et forslag til forespørgselsdebat om igangsættelse af initiativer til nedbringelse af det stadig voksende misbrug af euforiserende stoffer samt at der banes vej for at minimere misbruget af euforiserende stoffer, og i samme år, nemlig under Landstingets efterårssamling 2002 efterlyste han om hvorvidt Landsstyret havde planer om at ansætte flere toldere som hører under Skattedirektoratet og som i et vist omfang deltager i som en integreret del af blandt andet kontrol af illegal indførsel af euforiserende stoffer.

 

Landsstyret tilkendegav at Landstyret sammen med Politimesteren i Grønland ville analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.

 

Med forventning om at analysearbejdet er tilendebragt, foreslår vi hermed fra Atassut, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for ansættelse af flere toldere, samt for i samarbejde med politimesterembedet i Grønland, at forhandle med den danske regering med henblik på at få større politibemanding der skal modarbejde indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

 

For selvom politiet og tolderne arbejder effektivt, så sker der stadigvæk ulovlige indførsler, som politiet ikke får kendskab til. Hvis indsatsen skal øges og indførslerne begrænses, så er det nødvendigt, at de ansatte i narkopolitiet og de ansatte i Grønlands toldvæsen bliver øget,  således at man giver dem bedre arbejdsvilkår.

 

Fra Atassut mener vi således at målet må være:

At få en bedre overvågning af indførsel af stofferne blandt andet ved permanent bemanding af narkopoliti samt narkohunde i Kulusuk, Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

At få flere politimæssige ressourcer til at forøge overvågning af alle ankomne skibe, uanset om det drejer sig om trawlere varetransportskibe.

At så vidt som muligt alle lufthavne til fastvingede fly får fastansatte toldere.

 

Med disse begrundelser foreslår vi fra Atassut at Landstinget beslutter at pålægge Landsstyret at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal  komme med et svar.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget har de 2 seneste efterårssamlinger drøftet problematikken omkring euforiserende stoffer. Landsstyret er glad for den politiske bevågenhed, som er i tråd med Landsstyrets fortsatte bestræbelser på bekæmpelse af indførsel og forbrug af sådanne stoffer her til lands.

 

Det daværende Landsstyre tilkendegav under Landstingets efterårssamling 2002, at Landsstyret og Politimesteren i Grønland ville analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.

 

Landsstyret tilkendegave på Landstingets efterårssamling 2003, at Landsstyret ser meget positivt på de igangværende samt fremtidige tiltag omkring narkokontroller. Landsstyret ville følge udviklingen nøje og vil gerne fremlægge en anden løsningsmodel, såfremt der måtte vise behov for det. Dette vil imidlertid betyde øgede omkostninger.

 

Forslagsstillerne lægger op til at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding.

 

Landsstyret har tidligere tilkendegivet, at ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene kunne være et tiltag, om end dette ville være omkostningstungt. En løsning kunne også være forøgelse af ressourcer centralt, hvor man i samarbejde med politiet, som har lokale ressourcer, kan foretage lokal kontrol.

 

Jeg holdes kontinuerligt orienteret om Skattedirektoratets gode samarbejde med politiet, som er i fortsat udvikling. Der holdes mindst 4 årlige møder på strategisk plan, hvori man drøfter og lægger planer, som skal munde ud i tiltag både på den fiskale kontrol og bekæmpelse af narkotika. Dette er en fremadskridende proces både på det strategiske og operationelle plan. Således har man aftalt, hvilke konkrete fælles indsatser der skal udføres i strategiske områder, det være sig eksempelvis landets atlantlufthavne og udvalgte havne.

 

Jeg er orienteret om at politiet har planer om løbende udskiftning af tjenestehunde, således at der anskaffes 3 narkohunde til placering bestemte steder, netop de steder man vil sætte fokus på kontroller.

 

Skattedirektoratet har 2 narkohunde, der primært anvendes i Nuuk, men som også sættes i operationer ude på kysten i samarbejde med politiet. Man har således aftalt udstationering med politiet i en periode for at effektivisere indsatsen, også for at finde frem til metoder, man kan bygge fremtidige indsatser på.

 

Skattedirektoratets hundeførere og narkohunde deltager i årlige kurser i Danmark. Der pågår lokalt tilrettelagte træning, også i samarbejde med politiets narkohund i Nuuk. Dette er en nødvendighed for at effektivisere fælles indsatser. Som noget nyt er Skattedirektoratet inviteret til politiets fælles træningsarrangement sommeren 2004. Det er hensigten, at Skattedirektoratets ressourcer kunne blive en mere integreret del af politiets arbejde på narkotikaområdet.

 

Det er derfor glædeligt, at den primære myndighed,  politiet er i gang med at rette mere fokus på narkotikabekæmpelsen ved omlægning og prioritering af sine ressourcer. Det er derfor vigtigt, at Skattedirektoratets deltagelse på det strategiske og operationelle plan fortsat udvides og udvikles. Det er en proces, der kræver begge myndigheders vilje, men som også må gives nødvendig tid til udvikling.

 

Landsstyret skal igen tilkendegive, at det er omkostningstungt at udvide staben af toldere. Det er derfor glædeligt, at politiet vil prioritere flere ressourcer på narkotikaområdet, hvor Skattedirektoratet vil indgå i det fortsat udvidede samarbejde. Bekæmpelse af narkotikaindsmugling er således i fortsat udvidelse og udvikling, og vil have Landsstyrets fortsatte bevågenhed og støtte.

 

Skattedirektoratet har indgået aftale med både Mittarfeqarfiit og Post Greenland, hvorefter udpegede medarbejdere er tillagt myndighed til at foretage fiskale kontroller, men også narkotikakontrol. Skattedirektoratet har vejlednings- og udviklingsopgaver overfor disse medarbejdere. Således er der allerede ressourcer tilstede lokalt. Landsstyret vil arbejde for fortsat uddannelse af disse medarbejdere i samarbejde med de to myndigheder. Landsstyret vil endvidere kontinuerligt vurdere behovet for yderligere ressourcer og i givet fald indarbejde det i kommende finanslovforslag.

 

Kontrolarbejdet gør det imidlertid ikke alene. For bekæmpelse af narkotika må der fortsat afsættes ressourcer på såvel centralt som lokalt til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, med fokus på landets børn og unge. Åbenhed om narkotiske stoffers skadelige virkninger bør føre til almen viden i samfundet, som på længere sigt kan medvirke til mindsket interesse. Landsstyre-medlemmet for Sundhed har anmodet Alkohol- og Narkotikarådet om særskilt at fremkomme med forslag til indsatser imod hash. Landsstyret agter fortsat at prioritere den centrale forebyggelse i PAARISA og vil opfordre til, at kommunerne gennem de lokale forebyggelsesudvalg også prioriterer opgaven med bekæmpelse af euforiserende stoffer.

 

 

Landsstyret kan således ikke anbefale vedtagelsen af beslutningsforslaget. Derimod kan Landsstyret anbefale, at Landsstyret kontinuerligt vurderer kontrol- og forebyggelsesindsatsen, med henblik på igangsættelse af eventuelle tiltag, herunder ansøgning om bevillingstiltag og drøftelse med regeringen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu går vi videre til partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Atassuts forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den  danske regering med henblik på større politibemanding, der skal sikre formindskelse af indførelse af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

 

Vi er i Siumut helt på linie med Atassut i den betragtning, at vi på alle måder må bekæmpe det problem som vi alle ved findes i dagens Grønland: Landsstyrets redegørelse på landstingssamlingen 2003 vedrørende fremtidig tiltag omkring narkokontroller og samarbejdet med blandt andet toldere og politi omkring dette omtålelige problem anser vi i Siumut som en passende tilkendegivelse.

 

I Siumut mener vi stadigt at kontrollen med rejsende mellem Danmark og Grønland bør skærpes væsentligt, hvor til man også bør medtage kontrol med de trawlere der anløber grønlandske havne.

 

Ydermere må vi for alvor styrke forebyggelsesarbejdet. Vi føler fra Siumut trang til at rette en tak og en ros til de mange mennesker der arbejder inden for dette felt. Vi ved at det er et meget vanskeligt arbejde, de har påtage sig.  PAARISA’s arbejde og projekter fortjener også støtte, og det er forebyggelsesarbejdet, og vi vil benytte denne lejlighed til, at sige, at vi fra Siumut vil fortsætte vores støtte til disse dygtige medarbejdere.

 

Endelig vil vi fra Siumut tilføje dette: Den nødvendige bekæmpelse af og forebyggelse af narkomisbrug må foregå i et samarbejde med skolerne, uddannelsesstederne med videre. Samarbejdet med børnene, de unge og forældrene, og samarbejdet med skolerne og uddannelsesstederne må styrkes og opmuntres, ligesom PAARISA’s arbejde og planer omkring forebyggelse må støttes, og vi vil fra Siumut deltage aktivt gennemførelse af dette arbejde.  Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak.  Inuit Ataqatigiit har grundigt undersøgt Atassuts forslag til at Landsstyret skal arbejde for at ansætte flere toldere og narkobetjente.  Inuit Ataqatigiit skal først udtrykke sin glæde over, at Landstinget og Landsstyret opmærksomt vil arbejde for og har interesse i at bekæmpe misbrug af og problemer omkring euforiserende stoffer i Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit finder det særdeles vigtigt i forbindelse med bekæmpelse af euforiserende stoffer, at der laves nøje planlagte og målrettede tiltag til forebyggelsen af misbrug af euforiserende stoffer.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ligeledes meget vigtigt, at der i forbindelse med bekæmpelsen af misbrug af euforiserende stoffer arbejdes sammen med de, de er kommet i misbrugssituation, og ikke bare frastøder disse.

 

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Grønlands Hjemmestyres Skattedirektorats og Politimesterembedets samarbejder for at bekæmpe den hemmelige indførsel af euforiserende stoffer, er blevet forbedret i løbet af de sidste år; dette vises ved at antallet af de pågrebne, der hemmeligt vil indføre euforiserende stoffer, er øget.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at en prioritering bør ske udfra en vurdering af de planlagte midler til bekæmpelse af problemerne og de faktiske midler, der er til rådighed. Det er ligeledes vigtigt, at en mest tilfredsstillende planlægning af arbejdet sker med udgangspunkt i de forhåndenværende ressourcer.  

 

Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at Grønlands Hjemmestyre har en aftale Mittarfeqarfiit og Post Greenland om, at særligt udpeget personale har en tilladelse til at fungere som toldere, og at disse har autorisation i forbindelse med undersøgelse af hemmelig indførsel af euforiserende stoffer, ligesom der afholdes kurser og undervisning i denne forbindelse.

 

Atassuts landstingsgruppe fremfører i deres forslag, at der i forbindelse med at der hemmeligt ikke skal indføres euforiserende stoffer,  bør føres nøjere kontrol over fartøjer og trawlere, der ankommer til Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit beder Landsstyret om at overveje, at Grønlands Hjemmestyre også autoriserer særligt udpegede ansatte i Royal Arctic Line som toldere i forbindelse med undersøgelse af hemmelig indførsel af euforiserende stoffer. På denne måde kan man bedre bekæmpe ulovlig indførsel uden brug af al for mange midler.

 

I løbet af de sidste har de skiftende landsstyrekoalitioner fremlagt forskellige målsætninger i forbindelse med bekæmpelsen af spiritus- og narkotikamisbrug. For eksempel fremlagde Landsstyret i forbindelse med forespørgselsdebatten under landstingssamlingen i foråret 2002 om bekæmpelsen af misbrug af euforiserende stoffer sin målsætning for årene 1999 til 2003 om forebyggelsen, at målet skal være et ”Stoffrit Grønland”. Selvom målsætningen er god, viser de nuværende resultater, at resultaterne kan være meget begrænsende, når der ikke er sket en nøje planlægning. 

 

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der i de mindre kommuner og som ikke er politidistrikter er væsentlige problemer i forbindelse med kriminalitet og misbrug, tilfældet er det samme i bygderne, hvor kommunefogedernes vilkår er yderst ringe. I de mindre kommuner samt bygderne er problemerne omkring euforiserende stoffer blevet mere synlig, og dette må også bekæmpes.

 

Vi vil opfordre Landsstyret til at skabe dialog med den danske regering for at løse problemerne også i disse sammenhænge. Der er nu gået 12 år, siden Retsvæsenskommissionens arbejde begyndte, og hvor der hidtil ikke er vist nogen resultater fra dette arbejde.

 

Siden dengang er spørgsmål vedrørende politiet, retsvæsenet og kommunefogederne blevet henvist til Retsvæsenskommissionens arbejde. Da vi har ventet resultaterne i 12 år, vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til også i denne sammenhæng,  at henvende sig til den danske regering, om hvorledes kommissionens arbejde vil benyttes; vi kan ikke vente med hænderne på skødet, der bør ske en aktion.

Inuit Ataqatigiit mener desuden i forbindelse med bekæmpelsen af euforiserende stoffer, at forholdene i de lande, hvor handlen med disse sker, bør følges. Det er desuden vigtigt, at tiltag i forbindelse med bekæmpelsen i de andre lande til stadighed følges med i.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at de bedste resultater i forbindelse med bekæmpelsen opnås, når man ser på problemerne under ét og i samarbejde med befolkningen. Derfor mener vi ikke, at problemet kun kan løses ved at øge antallet af tolderne og politiet.

 

Landsstyret oplyser i deres svarnotat, at Grønlands Hjemmestyre i tæt samarbejde med Politimesterembedet p.t. er i færd med at udarbejde strategiske og operationelle planer, og Inuit Ataqatigiit finder derfor ikke grundlag for, at øge antallet af  toldere og politibetjente i forbindelse med bekæmpelsen af indførslen af euforiserende stoffer. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Som bekendt har vi på vegne af Atassut stillet debatforslag om nærværende med ønske om ansættelse af toldere både ved Lufthavnsvæsenet og havnemyndighederne. Atassut har ikke ændret mening med hensyn til vores vurdering om, at nærværende er en fortrædelig sag, og derfor fremsætter vi endnu engang et forslag. Tiden er nemlig inde til, at vi alle må indrømme, at nærværende efterhånden er blevet en af vore mest alvorlige problemer, og vi vil nok ikke tage helt fejl, når vi postulerer, at nævnte endda kan betegnes som vores allerstørste aktuelle problem. Atassut skal derfor klart tilkendegive, at vi er indstillet på fortsat at arbejde for forebyggelse af problemet.

 

Det er ligeledes en kendt sag, at man kommer ind på forebyggelse, når nærværende problem bliver taget op. Men vi har aktuelle dokumentationer for, at forebyggelse alene ikke kan eliminere problemet og at kræfterne til bekæmpelse er særdeles begrænsede. Atassut skal dog trods det anbefale, at problemet bekæmpes løbende. Det kan vist ikke overraske nogen, at vi ikke er i stand til at etablere maksimal bekæmpelse, idet vi strander på manglende midler til trods for, at vi sideløbende omtaler vores børn og unge som vores fremtid. Atassut må derfor endnu engang spørge om vi virkelig har råd til, at vi politisk fortsætter med at trække os tilbage? 

 

Svaret er klart – Nej, det har vi ikke.

 

De sidste dages og års meldinger tilkendegiver, at selv små børn bliver forbrugere, bliver pushere og endda selv køber stoffer. Tiden er derfor inde til, at vi seriøst etablerer forebyggelsestiltag inden de helt små i blandt os bliver fanget af misbrug, idet vi har med et utiltalende problem at gøre, som ingen kan acceptere. Landsstyrets tilkendegivelse i deres svar om øgede forebyggelsestiltag må betegnes som uholdbart trøst. Vi har hørt at flere personer allerede har fået konstateret hash-psykose.

 

Det er kendt sag, at midlerne i Sundhedsvæsenet er ret begrænsede, men hvis vi ikke foretager effektive tiltag er Atassut alvorligt bange for konsekvenserne. Atassut vil derfor betragte sin tilkendegivelse om en forhandling med den danske regering om fælles indsats i Rigsfællesskabets navn som et godt initiativ. Her er jo tale om større politibemanding som jo hører ind under den danske stats kompetenceområde.

 

Nærværende har stor indflydelse på det personlige plan. Lad os derfor håbe, at ideen om forhandling bliver ført ud i livet. Atassut er derfor af den opfattelse, at begrænsning af forebyggelse på grund af mangel på midler på sigt kan koste det grønlandske samfund dyrt.

 

Hele Grønland taget i betragtning må vi bestræbe os på at anskaffe flest mulige hashhunde. Vi er jo alle bekendt med, at når bare en person bliver ramt af hash-psykose koster dette kommunen og samfundet betydelige summer. Vi vil derfor ikke alene opfordre Landstinget men bede om, at de hilser vores initiativ velkommen, så vi lægger handling bag vores ord i bestræbelserne for at bekæmpe misbruget, idet det også er et faktum, at et parti alene ikke kan udrette særlig meget. Da Atassut således fuldt ud er klar over problemets omfang inviterer vi til samarbejde, så vi lægger handling bag vores ord med henblik på at ændre vores børn og unges uvaner til det bedre.

 

Der er en kendt konstatering, at ungdommens dage er de stærkeste både fysisk og mentalt, og det er der vist noget om. Men hvis vi vender det blinde øje til problemet vil dette eskalere og det betyder, at flere og flere forfalder både fysisk og åndeligt.

 

Hvor mange pushere går mon dagens slutning i møde skælvende og bange, selvom de sagtens kan nyde dagen uden at være bange for at blive anholdt af politiet. Hvis vi derfor ikke sætter en stopper for bagmændene, vil den tryghed vi kan tilbyde være særdeles begrænset. Det er jo de svageste der igen bliver fanget.

 

Til sidst skal vi opfordre alle at vise gensidig forståelse og deltage i kampen mod problemet. Atassuts tilkendegivelse må ikke betragtes som had mod misbrugerne, vi inviterer tværtimod til fælles front mod problemet, da det også er Atassuts politik at sikre tryghed til det enkelte individ, og at sikre tryghed i samfundet.

 

Vi må desværre konstatere, at der i blandt os allerede findes invaliderede personer på grund af euforiserende stoffer, men endnu værre er det, at der nu også sker dødsfald. Atassuts nærværende fremlæggelse er derfor begrundet i ulykkelige fakta og bør ikke modsiges.

 

Euforiserende stoffer er forbudte i Grønland. Atassut skal derfor opfordre til, at alle alvorligt samles op om fremlæggelsen uden at involvere slørende misforståelser. Kun på denne måde vil vi udadtil vise, at vi vitterligt mener det alvorligt, at vi vil deltage i bekæmpelsen af problemet, kun derved vil vi bevare vores troværdighed.

 

Tiden er som sagt inde til at vise fælles front mod problemet.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale deres fulde tilslutning og i øvrigt anbefale, at problemet bliver behandlet i relevant udvalg. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne,

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Det er glædeligt at Landsstyremedlemmet for Sundhed har anmodet Alkohol- og Narkotikarådet om særskilt, at fremkomme med forslag til indsatser imod hash. Glædeligt fordi, at vi fra Demokraterne mener at forebyggelse er det første men mest sikre vej, mod bekæmpelse af euforiserende stoffer.

 

For at vende tilbage til, det af Atassuts Landstingsgruppe fremkomne forslag, har vi fra Demokraterne følgende kommentarer:

 

I forslaget er der forelagt en begrundelse. En begrundelse der bygger på en forventning om at det omtalte analysearbejde mellem Landsstyret og Politimesteren i Grønland, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer, skulle være tilendebragt.

 

Uden at vi overhovedet har fået bekræftet eller afkræftet om analysearbejdet er tilendebragt, eller for den sags skyld, hvilke konklusioner analysearbejdet i så fald har medført, begynder forslagsstillerne at drage deres egne konklusioner, om at ville pålægge Landsstyret at arbejde for ansættelse af flere toldere.

 

Demokraterne vil vi gerne benytte anledningen til at spørge Landsstyret, om den omtalte analysearbejde mellem Landsstyret og Politimesteren i Grønland p.t. er gået i gang, og i så fald hvornår den vil være tilendebragt.

 

Uden at kommentere forslaget yderligere, priser vi de af Landsstyret påpege initiativer der er i gang og tilslutter os deres svarnotat.  Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, der skal komme med en bemærkning.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Først skal jeg lige understrege, at der er uddelt et forkert indlæg. Til forslag om ansættelse af flere toldere fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensigne Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale forståelse for Atassuts nærværende forslag, idet man roligt kan konstatere, at også på baggrund af det der kommer frem i medierne, at brug af euforiserende stoffer i Grønland ikke er blevet formindsket i løbet af de seneste år.

Hvis brugen af euforiserende stoffer skal formindskes i Grønland må der igangsættes begrænsende foranstaltninger på en eller anden måde, Atassuts nærværende forslag kan være en af mulighederne. Kandidatforbundet har svært ved at acceptere, at Landsstyret i deres svar tilkendegiver, at forebyggelse kun kan ske, hvis der bliver investeret store summer. Kandidatforbundet mener ikke, at forebyggelse kun kan opnås, hvis der alene bliver investeret betydelige summer. På baggrund af de aktuelle forhold har vi forstået, at bagmændene t il ulov indførelse får betydelig bøder, og mon der ikke er mulighed for, at beslaglagte midler i forbindelse med ulovlig handel med euforiserende stoffer kan bruges til forebyggelsesformål.

 

Til sidst skal Kandidatforbundet udtale, at der er udbredt behov for støtte politisk engagement i forbindelse med forebyggelse, da man også af denne vej kan formindske brugen af euforiserende stoffer i Grønland.

 

Med henvisning til vores nærværende bemærkninger skal vi anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det på vegne af forslagsstillerne, Jakob Sivertsen med en besvarelse.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Vores forslag på vegne af Atassut er vel modtaget fra partierne, Kandidatforbundet og Landsstyret, og det takker vi for.

 

Og at dette arbejde fortsætter i nært samarbejde med politiet og Politimesterembedet, og det har vi store forventninger til. Ligesom vi i vores forslag konkret har nævnt, to lufthavne nemlig Kulusuk og Narsarsuaq. De er indfaldsporte til Grønland, men indtil dato, så har man ikke kunne påvise eller undersøge om der indføres forbudte stoffer igennem disse steder.

 

For at stramme op på bekæmpelsen af indførsel af de forbudte stoffer, så må disse to lufthavne som er indfaldsporte fra udlandet, og som er meget væsentlige i trafikken, især i sommermånederne, de skal også tages med i betragtning for fremtiden.

 

Hvad angår de indlæg fra de forskellige partier, Siumuts fulde støtte takker vi også for. IA anser også spørgsmålet som alvorligt, selvom de ikke giver deres fulde støtte, men i det meste, så har de støttet vores forslag. Og Atassut ikke mærkeligt, den fulde støtte, og det takker vi for, og de indholdsrige ord, det takker vi også for. Demokraterne selv de ikke direkte støtter forslaget med hensyn til bekæmpelsen af euforiserende stoffer her i Grønland, og det at de vil være med i det, det er vi også taknemmelige for.

 

Ja Landsstyremedlemmets besvarelse som er meget direkte, det er meget taknemmelig for. Som sagt med hensyn til Skattedirektoratets toldere og politiet, altså et nært samarbejde med disse instanser. Og som man vil forbedre i fremtiden, og at der yderligere sker oplæring af narkohunde, det er vi meget glade for fra Atassut.

 

Uden yderligere bemærkninger, siger jeg tak til partierne og Landsstyrets besvarelse, som indeholder en støtte til forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Dette spørgsmål som er meget væsentligt, og som blev fremlagt i 2002 og 2003 og nu i 2004 forårssamlingen er debatteret i besvarelserne. I disse år, hvis vi kikker på det, og hvis vi kikker på det der er blevet sagt fra Landsstyret, man anser politiet og tolderne i Hjemmestyret, som de instanser der har med sagen at gøre, så har arbejdet intensiveret i disse instanser, blandt andet med henvisning til pressedækning og politiets årsberetninger.

 

Ja spørgsmålet bliver, om vi kommer over problematikken, hvis vi anser 10.000 politibetjente, der findes ikke lande her i verden, uanset bekæmpelsen omfang, som modvirker eller eliminere problemerne omkring misbruget.

 

Derfor mener Landsstyret på baggrund af de faldne bemærkninger, og på baggrund af en bemærkning om, at vi har begrænsede ressourcer inden for forebyggelse. Hvis vi ser på disse forhold, så ligger problemet omkring forebyggelsesarbejdet hos os, et begrænset initiativ, vi har ikke fuldt ud udnyttet de eksisterende ressourcer, politiet med mere, og nu har man også nævnt uddannelsesinstitutionerne og børneskolerne, det er ligesom det vi kan bruge i forbindelse med at formindske problemet.

 

Det bedste våben til at bekæmpe disse problemer, det er samfundets samhørighed, det er befolkningens samhørighed, det er det arbejde, der kan være mere virkningsfuldt i forhold til 10.000 betjente. Derfor vil vi fra Landsstyret opfordre til, at vi skal rejse rundt og være med i samfundets tjeneste, for derved at frigøre de ressourcer vi har uden at vi hele tiden skal ty til myndighederne.

 

For derved kan vi på bedst på bedst mulige vis bekæmpe problematikken, også minimere problemet ved at bruge samhørigheden. Når vi ser på samarbejde lokalt, så er det den bedste løsningsmodel, for at komme over problemet.

 

Spørgsmål vedrører under Folketinget og den myndighed, vi har med politiet, det er altså den danske regering, der har noget med det at gøre. Med hensyn til Retsvæsenskommissionens udarbejdelse af betænkningen det er også væsentligt i denne sammenhæng.

 

På baggrund af de informationer, vi har fået fra Kommission med så i lovens begyndelse, så blev Landsstyret lovet om, at det arbejde vil være tilendebragt og tilgå den grønlandske og den danske regering i løbet af sommeren. Og så kan vi så efterfølgende se, hvordan vi kan få den som et våben mod bekæmpelsen.

 

Landsstyret må indrømme, at da vi fuldt ud kan udnytte politiets ressourcer…vi må sige nej til dette. Lige som også Atassuts ordfører har været inde på, at et parti ikke kan være alene om at løse problemet. Politiet alene kan heller ikke løse problemet, hvis det er et samfundsproblem, så må hele samfundet være med til bekæmpelsen og når dette analysearbejde vil være tilendebragt er spørgsmålet fra Demokraterne. Dertil skal jeg sige, at politimesterembedet og told- og skattestyrelsen vurderer løbende sagen.

 

Hvis vi ser på de nuværende behov og …har fået samarbejde, så vurderer man også behovet for yderligere narkohunde og politibetjene. Derfor mener jeg, at det vil være på sin plads, hvis Landstingets udvalg for skatte- og afgifter og måske også sundhedsudvalget og sammen med politimesterembedet eller har samråd med politimesterembedet. Det vil måske være passende. Derfor skal vi anmode disse relevante udvalg om at tænke over det, hvilke forhold, der gør sig gældende, således at politimesterembedet og skattedirektoratet kan komme i samråd med disse udvalg og komme med forklaringer.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Enos Lyberth, Siumut. Efterfølgende er det Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

I forbindelse med vores emne så er det glædeligt, at uanset hvad for et parti, vi tilhører så er vi meget enige om – for at finde løsningen på det store samfundsproblem, der er. Og det er me get tilfredsstillende. Og derfor med hensyn til Landsstyremedlemmets sidste bemærkninger om at toldere og politi og andre, som også arbejder ihærdigt indenfor området og dermed også i henhold til hans bemærkninger, en masse enkeltpersoner og foreninger, som også – og såfremt det ikke har arbejdet ihærdigt, så kunne problemet have været meget større. Og jeg er meget enig i hans sidste, idet vi også som enkeltpersoner også selv har et ansvar for bekæmpelsen af det store problem.

 

Selvom jeg kun er et ganske almindeligt menneske, så har jeg dog aldrig prøvet dette stof, men jeg ved, og jeg aner ikke hvad det indebærer, men jeg ved bare, at det giver problemer, hvorfor jeg er meget enig med de andre partier i deres bemærkninger. Men man ikke bare blive ved med at tilskynde folk til at arbejde mere og mere, når de allerede er fyldt med arbejdsbyrder, så vil være meget forsigtig med det, også fordi de medarbejdere også bør roses for det arbejde, der er som de har udført, også de ældre.

 

Også fordi det arbejde måske er lidet tiltrækkende og alligevel udfører de det, hvorfor jeg gerne vil rose de mennesker, som arbejder indenfor området. Og jeg kan heller ikke undlade at komme ind på, at det ikke er nok blot at skælde ud, men hvor det primære er, at man også skal komme med nogle rosende bemærkninger for at få det i den positive retning.  

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Jeg vil blot nævne, at vores oplæg, som vi har fremsat fra Atassuts side. Da jeg kom ind i Landstinget har jeg forfulgt dette spørgsmål, da jeg kom i Landstinget i 1999. såfremt vi kan minimere problemet i Grønland så vil vi i Atassut være overordentlig stolte over det. Jeg er glad for Landsstyrets besvarelse for det meste og lige som jeg også er det med hensyn til hans bemærkninger her fra talerstolen.

Men hans bemærkninger om, at problemet ikke kan løses, uanset hvor i verden, man befinder sig. Vi kan overhovedet ikke sidestillet med Thailand. Hvorfor er vi? Vi siger, at vi alle sammen kender hinanden. Og såfremt man samarbejder målrettet og bekæmper det, så kan vi minimere det.

 

Jeg vil gerne lige præcisere det Atassut var inde på og så en bemærkning og efter Inuit Ataqatigiits bemærkninger, så lyder det som om, at vi støder folk fra os. Det er ikke det under Atassuts bemærkninger har vi overhovedet ikke været inde på at støde nogen fra os, men vi efterlyser samarbejdspartnere. Så har vi dog kunnet se, hvor begrænset det så kan være, ud fra de forhold, vi lever under. Første gang jeg fremsatte et – så sagde Landsstyret, at dengang, at der ikke ville være euforiserende stoffer i 2003, men i år har vi i 2004 er der stadigvæk euforiserende stoffer. Og i fjernsynet har vi lige set, at der blev konfiskeret op til nogen og 60 kg. og gad vide, hvor meget der er blevet røget af det i Grønland.

 

Og det farligste er, fædre, mødre, bedsteforældre de bruger det, uanset om man bor i en lille bygd eller i en stor by. Med hensyn til forebyggelsesarbejdet, så foretager vi os en masse ting og det er også godt nok. Men det viser blot, at forebyggelsesarbejdet og de ressourcer, der bliver brugt der ikke har været tilstrækkelige. Og jeg vil også komme ind på til Inuit Ataqati giits ordfører – jeg kunne ikke lade være med at være lidt forskrækket, fordi de siger, at Inuit Ataqatigiit derfor ikke finder grundlag for at øge antallet af toldere og politibetjente i bekæmpelsen af indførelsen af euforiserende stoffer.

 

Det synes jeg overhovedet ikke er passende. Når vi skal redde de unge og børnene, så er der ingen vej udenom. De to hunde, som Landsstyret nævnte i deres besvarelse er ikke tilstrækkelige. Vi bør have flere hunde. Vi må ikke sætte vores lid til pengene, men prioritere menneskeliv, fordi vi ved, at vi er begyndt at miste unge sunde mennesker, fordi de mister deres liv pga. euforiserende stoffer. Og det gør ondt på os alle sammen.

 

Når vi skal hjælpe vores medmennesker, så har vi muligheder for at kunne gøre det her fra talerstolen. Det har allerede vist det rigtige i, at bekæmpelse og forebyggelse i sig selv er gode nok, så viser det ikke de bedste resultater. Vi må finde på andre muligheder. I dag er det sådan, mens jeg står her i talerstolen. Gad vide, hvor mange kilo, man gemmer rundt omkring i Grønland.

 

Det er der ikke nogen, der kan sige mig imod. Og det gælder så fra bygd til by, der bruger man det ganske synligt. Vi  støder ikke disse brugere. Vi synes tværtimod det er synd for dem, fordi det er lige som er gået ned menneskeligt. Det er netop for at kunne rejse disse op igen. Vi har diskuteret disse forhold i mange år efterhånden.

 

Åbner man en avis, så står der til stadighed hvor meget man har konfiskeret. Man bliver nødt til at hjælpe disse mennesker, og såfremt vi ikke gør det, så kommer vi også til at miste de børn, som endnu ikke er blevet brugere. Og det er der farligheden ligger. Lad os hjælpe hinanden alle sammen. Landsstyremedlemmet sagde også ganske rigtigt i sit indlæg, dette samarbejde ligger i os alle sammen. Vi kan ikke stå alene og løse det. Så lad os håbe, at alle og enhver, som også er brugere kan vende sit synspunkt.

 

I Sisimiut Tusaataat var der en, som havde været bruger i mere end 30 år og nu også er blevet rask, hvor han fortalte om sit liv overfor Sisimiut-borgerne. Han er begyndt at holde fradrag i skolerne for dermed at hindre unge mennesker i at komme i den samme bane, som han selv har været i gennem.

 

Der bør være flere af den slags, men derfor kan vi ikke lægge skjul på, at der folk, som er vendt til den rigtige vej, efter at have været brugere i længere tid. Men det vi gerne vil vurdere her fra Atassuts side er, at det er noget, der tynder befolkningen i stor udstrækning. Det bør ikke være tilfældet. Vi snakker om selvstyre, selvbestemmelse, så må vi over for alle kunne kræve, at alle tolerer hinanden og er med i udviklingen. Og såfremt vi gør det, så vil vi opnå det bedste for vort land. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og så er det Ole Dorph, Siumut udenom partiordførerne.

 

Ole Dorph, Siumut.

Tak. Når der er nogen vi skal rose, så skal vi ikke holde os tilbage. Og jeg synes også, at det er rosværdigt, at Atassut har taget netop dette problem op. Og vi ved også netop, hvem der har taget netop dette problem her i Tinget, hvor vi har forsøgt at finde på nogle løsninger.

 

Vi ved alle sammen, at de euforiserende stoffer er et problem, både i bygder, i byer og fåreholdersteder m.m. det kan være, at det er et så stort et problem, at problemet med de euforiserende stoffer kan blive større, end de problemer, vi har med alkohol. Man bliver nødt til at gøre noget drastisk.

 

Der er børn og unge, der går skæve rundt, hvor unge også bliver indlagt på grund af hashpsykose. Det kan ikke sidde overhørigt. Vi bliver nødt til at hjælpe dem, således at de kan komme ud af det problem det er, at komme ind i.

 

Vi er også enig med Landsstyret i, uanset om vi ansætter 10.000 politibetjente, så løser vi ikke problemet. Og uanset om vi får en masse hashhunde, så løser vi ikke problemet. Og det samme gælder med uanset om vi ansætter en masse toldere. Men problemet ligger også i, at de, der beskæftiger sig med det til stadighed skal videreudvikles og videreuddannes, fordi dem, der indfører de forbudte stoffer bliver dygtigere og dygtigere. De, der bekæmper disse skal ikke være mindre dygtige til at udføre deres arbejde – snarere tværtimod.

 

Og det, som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på det, man behøver måske ikke at øge politiet eller tolderne. Men vi ved, at politiet fungerer på en anden måde. Der er byer og bygder, som mangler politibetjente og det bør man også være vågen overfor. Og såfremt det er nødvendigt så må man også føre en dialog med de danske rigsmyndigheder om at løse de problemer, der eksisterer.

 

Og heldigvis så sagde Landsstyremedlemmer for Finanser også, at vi har behov for en større oplysning. Vi må føre en større forebyggelseskampagner, men vi ved, at da man kommer med en behandling, når folk først er blevet afhængige. Men er forebyggelsen god nok, så kan vi hindre, at vi får denne behandlingsbehov. Men ikke mindst må forældrene også snakke med deres børn om, hvilke konsekvenser sådant et brug af euforiserende stoffer kan have. Og se det hele under et, så må man kunne tage det som et samfundsprojekt internt i Grønland. Fordi en selvstændiggørelse af et land kan vi ikke opnå, så længe vi går skæve rundt.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og så er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Alle uden undtagelse lægger vi vægt på, at man bekæmper brugen af euforiserende stoffer og andre rusmidler. Jeg er også meget glad for, at Atassuts Godmand Rasmussen også kort kom ind på vores forebyggelsesarbejde i Aasiaat.

 

Jeg tror ikke, at du har misforstået noget, fordi vi i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg sagde vores samlede politik, hvor vi sagde, at vi ikke blot ved at støde dem ud, men prøve på at få dem til at vende i den rigtige retning. Det skal forstås på den måde, at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at misbrugere af euforiserende og andre rusmidler og alkohol det er ikke tilfredsstillende, at man blot stempler dem som kriminelle, men at man arbejder for at få dem til at vende i den rigtige retning. Og ikke mindst med hensyn til forældre, der opdrager deres børn og gennem forældres opdragelse af deres børn.

 

I vores fremlæggelse sagde vi blandt andet, som Ole Dorph kort kom ind på, at det grønlandske politi ikke er tilstrækkelig i antal og det kan de i hvert fald nævne som og det er jeg enig med dig i, fordi i dag er der visse mindre byer, som har problemer med politidækning. Og der er problemer både med misbrug, både hvad angår spiritus, euforiserende stoffer og misbrug af børn.

 

Jeg kan blot f.eks. nævne det i Kangaatsiaq Kommune. Det er jo en halvstor kommune og der er store politimæssig dækning for området i forhold til andre byer, hvorfor vi også sagde eller opfordrede overfor Landsstyret, at da det er sådanne problemstillinger, man også tager med op i drøftelserne med de danske rigsmyndigheder.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Med hensyn til Atassuts ordfører – hans klare budskab i sit andet indlæg, at forbruget her i Grønland er så stort, at vi ikke engang har overblik hvor stor…..i hjemmene.

 

Og i den forbindelse så mener jeg, at en af grundene er, at forældrene ikke skal flygte fra deres medansvar i forbindelse med opdragelsen af deres børn. Når vi ser på børn, der er på vej til skole, børn på omkring 10 år, med en cigaret i munden, der er på vej til skole. Når man har sådan en form for opdragelse, så kan man også forstærke sine behov på vej mod voksenlivet.

 

Derfor hvad angår tolderne og politiets kontrol, så kan vi måske opnå bedre kontrol ved forøgelse af de ansatte. Ja forøgelse af de medarbejdere hjælper også. Vi kan altså ikke mindske medarbejderantallet. Vi må efterlyse bedre dækning i vores politiske arbejde, for hvis vi skal kunne realisere vores forebyggelsesinitiativer. Vi må altså ikke bare blive ved med at pålægge politiet større opgaver, uden at arbejdsopgaverne ikke er ændret.

 

Derfor uden yderligere bemærkninger, så kan vi kun støtte forslaget. Vi har klart tilkendegivet fra Kandidatforbundet, at vi støtter forslaget. Nok det mest synlige støtteerklæring i forhold til andre partier.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og efterfølgende er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Som landsstyremedlem for sundhed og familie så konstaterer jeg, at PAARISA’s arbejde med forebyggelse er man tilfreds med og det takker jeg for på vegne af medarbejderne, ligesom landsstyremedlemmet for – som landstingsmedlem Ole Dorph har sagt, at vi skal rose, når der er grund til det.

 

Ja, jeg siger tak for den tilfredshed I har udvist her med hensyn til PAARISA’s arbejde. vi skal heller ikke glemme, at PAARISA samarbejder med forebyggelseskonsulenter på kysten og ved omlægningen af organiseringen af PAARISA gennem årene så har vi forbedret resultaterne i dette arbejde.

 

Og at man også skal være årvågen for PAARISA’s optimering og opgradering af sit arbejde det har vi også viljen til. Jeg konstaterer også, at flere har sagt, at forebyggelsesarbejdet skal intensiveres og udbygges. Hvis vi udelukkende fokuserer på PAARISA så er det 7-8 mio. kr., som finansieres gennem Finansloven. Det er ikke mange penge, men de bruges til et godt formål, må jeg sige.

 

Ja, det skal være for alle. Det er det væsentlige målsætning, vi har. Og hvis vi konkret skal kunne opnå det, så må vi også kunne koordinere de forskellige initiativer. I forbindelse med dette forebyggelsesarbejde, så har man et godt samarbejde med skolerne. Informations- og debatinitiativer. PAARISA har i sit arbejde fundet det væsentligt, at inddrage forældrene i dette arbejde. derfor er der også udsendt flere forskellige materialer ud, som også vedrører forældrene.

 

Og hvad angår skolebestyrelserne så har man også udsendt informationsmaterialer vedrørende euforiserende stoffer. Her har flere sagt, at vi også skal inddrage forældrene i dette arbejde. hvis jeg skal vende tilbage til ……så er det også, må der også indgå en koordinering mellem helbredelse og forebyggelse.

 

Ja, det er folk, der henvender sig normalt det er folk, der har problemer med spiritus og euforiserende stof. Det er også dem, der har brug for sådan en form for en behandling. Ja, hvis man ikke længere kan undvære disse rusmidler, så kan man heller ikke komme uden om, at livet bliver ringere. Vi må altså styrke vores arbejde desangående.

 

Med hensyn til forebyggelsesarbejde, så har jeg gang på gang understreget, at vi finder det væsentligt i Landsstyret, at de mennesker, der har problemer, det er ikke dem, der skal fokuseres på. Og i denne sammenhæng skal vi også prøve på at forbedre levevilkårene. Som landsstyremedlem har jeg under mine rejser haft et møde med et forebyggelsesudvalg, hvor der fra politiets side blev sagt, hvis vi efterhånden som boligforholdene bliver bedre, så er folk og andre tilbøjeligheder blevet mindre i hjemmene.

 

Ja, det er en dokumentation for, når levevilkårene bliver bedre, så er det lige som også ikke længere grund til at flygte fra livet. Derfor skal vi også fokusere på dette. Jeg siger tak også fordi man mener, at forebyggelsesarbejdet skal intensiveres. Vi med hensyn til de ting, vi kan gøre noget ved i vores direktorat og vi skal nok strukturere det, så godt vi kan.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut uden for partiordførerne og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut

Tak. Jeg siger tak for denne fremlæggelse fra Atassut, uden at skamme sig over det. Et tabuemne, som vi i samfundet ser som et tabuemne, men som vi alligevel har kendskab til, hvor vi ikke har gjort noget ved det.

 

Jeg konstaterer, at Godmand Rasmussen i sit indlæg også prøver på at opnå, at det, der bliver sagt og som vi har kendskab til, vi skal gøre noget ved disse. Og siger, at denne debat må have en konkret virkning. Hvis vi kommer ud af denne sal, så siger vi, at nogle sælgere, som vi ikke gør noget ved. Hvad og hvorfor er vi blevet sådan? Ja, euforiserende stoffer er blevet så almindelige, at det indgår i vores – eller måske fordi politiet er så fåtallige, at de ikke rigtig kan gøre noget ved problemet eller bekæmpelsen af disse stoffer. Hvis politiet ikke har ressourcer til det, så må vi gøre noget andet. Vi må efterlyse andre muligheder. Vi er også bekendt med, at kommunefogederne har problemer i bygderne i forbindelse med konferencen.

 

Vi må også tænke på hvilke ansættelsesvilkår kommunefogederne har og deres lønforhold. Vi er også bekendt med i forbindelse med Retsvæsenskommissionens arbejde, hvor vi ved, at vi ikke kan gøre noget som helst, hvor problemerne vokser og vi så konkret ikke har gjort ved disse problemer. Derfor finder jeg det meget væsentligt at skulle tilskynde med hensyn til arbejdet og så med hensyn til Landsstyrets arbejde. I har nok kendskab til fra i fjor, at vi omkring 1.maj i fjor børn og teenagere var fulde, hvor de så bliver bragt derned på SANA.

 

Ja, Landsstyret tog det meget alvorligt dengang og nedsatte et hurtigtarbejdende eller ad hocudvalg, at disse synlige fuldskaber iblandt børn ikke kan ignoreret, hvor vi så efterlyste initiativer, hvor vi så nedsatte et ad hocudvlaget har vi ikke set noget til eller deres arbejde, hvor de ellers skulle have gennemført deres arbejde.

 

Det er alvorligt. Hvis disse problemer fortsætter, så må vi gøre noget – et eller andet. Ja, det er derfor jeg mener, at denne debat skal tages alvorligt også fordi PAARISA’s arbejde er blevet tilpasset dagens Grønland, hvor jeg kan huske, PAARISA’s arbejde har man sat spørgsmålstegn ved engang tidligere, hvor man så har godkendt deres arbejde. også fordi der sker store kampagner og informationer iblandt børn og unge.

 

Formålet i sig selv er godt nok. Hvis man som barn har eller ung har prøvet euforiserende stoffer, så bliver man afhængig af det, uanset at forældrene sætter hælene på. Ja, det er så – det er den trang, der opstår når man har prøvet det og så bliver de indlemmet i klubben. Og derfor mener jeg, at forebyggelsesarbejdet skal intensiveres iblandt ungdommen. Uddannelsessteder og børneskolerne skal inddrages og jeg er bekendt med, at PAARISA har opstartet sådan en form for arbejde.

 

Sportssteder, værtshuse og restauranter skal også kunne inddrages, hvor man så kommer frem til sportsudøverne og giver dem kurser, hvordan man kan passe på livet og kroppen. Hvilke konsekvenser disse stoffer har for sporten eller idrætten, at det er en skadelig stof, vi har at gøre med. Derfor mener jeg, at vi skal også inddrage disse institutioner i vores arbejde. vi må intensivere altså debatten vedrørende alkoholen og narkotikaproblemet med efterfølgende resultater.

 

Jeg håber, at Landsstyret har fået opgaver, som de kan gå videre med, blandt andet fra de ordførere, der har været her. Det er mit inderlige ønske, at vi skal have resultaterne fra det ad hocudvalg, der er blevet nedsat sidste år. Tak. 

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Skal jeg kommentere ordførerindlæggene og andre talere under et, så prøver man på, at tale imod, når jeg siger, hvor jeg sammenligner Grønland med andre lande, uanset hvor store ressourcer, man bruger så kan man ikke stoppe det helt.

 

Det er rigtigt nok, at vi ikke kan sammenligne os med andre folkerige nationer og det betyder så også, at vi også kender hinanden nemmere og dermed også kan bruge det som et redskab til at bekæmpe vores problemer. Det bør vi være opmærksom på.

 

For nylig var blandt andet i USA, hvor der bor en masse folkeslag, når man så skal komme ind fra Canada, så skal man igennem 8 kontrolposter og det er ikke kun konger og statsministre, der bliver undersøgt på den måde. Men til trods for det og efter at have snakket med forskellige mennesker i USA, så har jeg så erfaret, at tilsynet med de euforiserende stoffer, så resulterer det i, at man nu er begyndt at bruge endnu stærkere euforiserende stoffer, som er stærkere end hash og langt mere farlige.

 

Men heldigvis så har vi ikke disse stærke euforiserende stoffer i Grønland, men i forbindelse med bekæmpelsen af brugen af hash, så må vi også være opmærksom på, at muligheden for disse. For nylig så var det i forbindelse med Folketingets og regeringens vedtagelse af Finansloven gået ind for større midler – flere midler til politi m.m., hvorfor vi også må regne med, at det også vil have en afsmittende effekt for politi og kommunefogedområdet i Grønland i positiv retning.

 

Og Atassuts ordfører Godmand Rasmussen nævnte også, at den smidigere samarbejde blot er en sovepude. Jeg synes, at vores medarbejdere f.eks. toldere, som også tilpasser deres arbejder i samarbejde med postvæsenet og også gennem politiets initiativer ikke er noget som blot er en sovepude. Det er slet ikke på sin plads. Han sagde, at den 5. november 2003 nævnte han og sagde, at politiets initiativer og toldernes og politiets og Landsstyret og han sagde, hvor han sagde, at han også  takker for Landsstyrets gode initiativer. Og det sagde han lige netop vedrørende det samme spørgsmål.

 

Og dermed mener jeg heller ikke, at den smidigere samarbejde i forskellige institutioner imellem blot er en sovepude. Jeg ved ikke om han føler det som et tabuemne. Vi drøftede det i foråret 2002 og 2003 om efteråret og 2004 og hører vi de unges digtes, de unges sange med meget mere, så synes jeg ikke, at det netop er et tabuemne.

 

Og hvis vi blot accepterer tingenes tilstand, når vi ser nogen sælge noget, så er vi forpligtet til at melde det til politiet. Og ved bekæmpelsen af de euforiserende stoffer ud over politi og toldere, så er der også posthuset og lufthavnsvæsenet, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på Royal Arctic Line, som allerede har personale i samtlige havne om de ikke kan indbydes til dette samarbejde. Det bør vurderes af politimesteren og skattedirektoratet og såfremt de mener, at det så er nødvendigt, så er Landsstyret også villig til at tilføre nogle ressourcer til det.

 

Vi lægger vægt på, at man fortsætter det gode samarbejde omkring forebyggelsesarbejdet. Vi har ikke udnyttet samtlige muligheder. Vi kan ikke blot være tilskuere, men vi må også kunne blande os blandt vore medborgere og udnytte vores muligheder. Det er ikke sådan, at vi er i Landstinget, så skal vi ikke blande os i det.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet uden om partiordførerne, Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Til det sidste og det han bemærkede vedrørende mine bemærkninger. Jeg sagde, at vi ikke skal betragte det som et tabuemne. Og det var det jeg sagde og det sagde jeg fordi jeg gerne vil takke for Atassuts forslag.

 

Den åbne debat, der pågår her, er jeg meget glad for, hvorfor jeg har sagt de bemærkninger, jeg har sagt. Og som andre mennesker siger, vi så ellers vi ser ellers hele tiden, at der er nogen, der sælger og uanset om vi melder det, så sker der ikke noget. det er det, jeg kritiserer.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og så er det Godmand Rasmussen, Atassut og det skal være højst 2 minutter, da det er tredje gang.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det vi behandler vores fremlæggelse, men det som Landsstyremedlemmet om at man skal igennem 8 kontrolposter, når man skal ind i USA. Det gælder jo ikke i Grønland og det er skibstrafikken og trawlerne, der anløber havnene, som også er de store indfaldsveje. Og jeg undrer mig også over, at Landsstyremedlemmet for Sundhed ikke direkte nævner Atassut.

 

Landsstyremedlemmet citerer mine udtalelser i efteråret, og hvad var der så galt ved det, fordi dengang den besvarelse, vi fik dengang var jo gode nok, men da tingenes tilstand ikke har ændret, hvorfor er det så underligt, at jeg tager det op igen. Såfremt I føler I ikke kan – I ikke føler man løser problemet, så vil jeg blot citere fra en grønlandsk forfatter Villads Villadsen, der animerer til fremgang.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og så er det Ole Dorph uden om partiordførerne.

 

Ole Dorph, Siumut.

Tak. For en meget kort bemærkning. Landsstyremedlemmet for Finanser har sagt for lidt siden, at den danske regering og partierne i Folketinget er blevet enige om at tilføre politiet 1,2 mia. kr., sagde du vistnok. Ja, Grønland er ikke med i denne sammenhæng, derfor mener jeg, at vi må altså henvende os til den danske regering, og så undersøge mulighederne for sådan en henvendelse, således at vi også kan nyde en bid af denne kage i Grønland. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det er derfor Landsstyret har …..sig, idet der bl.a. sagt fra Inuit Ataqatigiit, at uanset beliggenhed, så skal man også henvende sig til Royal Arctic Lines kontorer og politimesterembedet og skattedirektoratet. Men engang imellem kan det være nødvendigt, at viden også opkvalificerer sådan form for debat.

 

Ja, Landstingsudvalget for skatte- og afgifter og Landstingsudvalget for Familie og Sundhed, hvis de har behov for at få indhentet viden, så kan de henvende sig til skattedirektoratet og politimesterembedet og indkalde dem til et samråd. Det blev ikke nævnt med et eneste ord her under debatten.

 

Det er lige som om, man er bange for at indsamle mere viden, fordi vi er bekendt med, at viden er den bedste våben for en god og resultatrig debat.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. For en kort bemærkning. Under mit indlæg på vegne af forslagsstilleren, så har jeg undladt at nævne Kandidatforbundet. Det skal forstås således, at denne debatemne, som er forelagt fra Atassut har en bred opbakning fra samtlige partier og det giver styrke.

 

Jeg håber, at det er første og sidste gang, at vi i forbindelse med vores debatter om problemerne her i Grønland, at vi kan konstatere at vi også har noget at kunne samles om. For at kunne hjælpe vore børn og unge. Derfor i andre sammenhænge og andre spørgsmål, hvis vi har noget at samles om, så kan vi også få hentet styrke derfra.

 

Landsstyremedlemmet har under sin sidste tale kommet ind på, at de relevante udvalg kan indkalde til et samråd. Det tager jeg godt imod fra Atassut. Og det, der bliver sagt her under debatten, bl.a. med inddragelse af andre instanser, som kan inddrages i forebyggelsesarbejdet og ud fra de informationer, vi får i udvalget, så kan vi måske eventuelt fremkomme med andre henvisninger til andre samarbejdspartnere.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget og udvalget for familie og sundhed kan også tage spørgsmålet op. Det henviser vi til. 

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Da andre ikke har bedt om ordet, skal vi til at afslutte dette punkt. Først skal jeg lige spørge, et spørgsmål fra Landsstyremedlemmet om punktet skal til udvalget. Om der er nogen, der er imod det. Det er ikke tilfældet. Derfor punktet til udvalgsbehandling. Det er så punkt 80, der er afsluttet.

 

Så er det

Punkt 121 forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage tiltag, som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. mødedag, torsdag d. 29. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 121

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage tiltag, som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

(Kalistat Lund, Siumut)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

 

 

Kalistat Lund, forslagsstiller, Siumut.

Selvom vi ikke bryder os om det, må vi se det i øjnene. Mange bygder i vort land befinder sig i dag i en proces af affolkning. Ignorerer vi dette forhold, vil det blive dyrt for samfundet, især hvis afvandringen sker uden planlægning og overvågning fra det offentliges side. Samtidig rammer denne tilstand også bygder og byer med bedre erhvervsmuligheder. De fortjener støtte til forbedring af deres udviklingsmuligheder.

 

Efter min mening bør Landsstyret etablere et centralt planlægningskontor i samarbejde med kommunerne. Kommunerne kan pege på bygder med udviklingsmuligheder indenfor erhvervsområdet, arbejdsmarkedsområdet og undervisningsområdet. Samtidig må befolkningen i de bygder, hvor der ikke er grundlag for erhvervsudvikling, kunne flytte under ordnede forhold.

  

Samfundets ressourcer anvendes i dag ikke på en hensigtsmæssig måde. En bedre anvendelse kan ske ved at øge erhvervsmulighederne på de enkelte steder. En optimal udnyttelse af mulighederne kræver, at vi sætter kræfterne og de økonomiske midler ind de steder, hvor det har størst virkning. Formålet må være, at vi yder steder med serviceforpligtelser et minimum af muligheder. Mulighederne kan måles på forskellige måder: børns og unges vilkår, eksistensen af en forsvarlig ældrepleje og andre områder, som berører vores dagligdag.

  

Vi må derfor bane vejen for, at beboerne i bygder og byer med begrænsede muligheder kan flytte til steder med gunstigere erhvervsmuligheder, ligesom udviklingen disse steder må øges under ordnede forhold. Formålet må være at yde tilflyttere en respektabel og ordentlig ser-vice, og ikke mindst give deres daglige levestandard et løft.

  

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til forslagsstilleren og så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Kalistat Lund har fremlagt forslag til Landstingets beslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage tiltag, som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

 

Forlaget begrundes med, at det vil blive dyrt for samfundet, hvis afvandringen fra bygder med usikker fremtid sker uden planlægning og overvågning og med hensyn på at forbedre forholdene for de folk, der bor på steder med bedre forhold. Så bør Landsstyret i samarbejde med kommunerne etablere et centralt planlægningskontor.

 

I Grønlands statistiske årbog for Grønlands bygder for 2003 fremgår det, at befolkningen i bygderne har været stabilt siden 1975, men at befolkningen bliver ældre i gennemsnittet. Befolkningen i bygderne er faldende i forhold til befolkningen på landsplan og var i 2003 på 16,7% mod 20,9% i 1975. og i gennemsnit er bygdebefolkningen faldet med ca. 20-25 personer om året og dermed kan man se, at bygdebefolkningen er stabilt og det skal yderligere tilkendegives, at Landsstyret opfordrer, at relevante sagsbehandlere og ikke mindst kommunerne gør brug af disse oplysninger i deres planlægning.

 

Det vil sige, at faldet af bygdebefolkningen har været på 928 personer, hvilket svarer til de nævnte ca. 20-25 personer om året. Landsstyret er enig i forslagsstilleren i, at det vil skabe store problemer, hvis der sker en afvandring fra bygder og bosteder uden planlægning, idet vi allerede i dag har store problemer inden for boligforhold, skole, og børneinstitutioner og beskæftigelse, og hvis vi skal undgå uønsket afvandring uden planlægning, skal dette ske velplanlagt og med opfølgning, da det er vigtigt, at befolkningens vilkår ikke forværres ved en flytning. Derfor og opfordrer Landsstyret til at flytninger uden planlægning skal undgås.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at uanset hvor man bor, her gælder det også bygdebefolkningen, at man skal have gode vilkår, der kan forsvares, fordi formålet med selvforvaltende befolkning, også selvom man bor i bygderne.

 

Bygdebefolkningens medindflydelse har i mange år været begrænset som følge af, at alting er styret fra byerne og fra centralt hold. Og bygdebefolkningens vilje til at deltage i udviklingen på baggrund af deres egne erfaringer, har ikke været anvendt og dette til trods for, at det er dem, der på baggrund af deres erfaringer kan starte på en frisk, hvis man gav dem muligheden.

 

For at skabe alternative erhvervsmuligheder i bygderne har man etableret et samarbejde med bygdebefolkningen med det formål, at overføre driften af nogle af NUKA A/S’s fabrikker til bygdebefolkningen. Landsstyret håber, at bygdebefolkningens mangeårige ønske om selvforvaltning vil skabe et videre skridt i den rigtige retning.

 

Jeg skal udtale, at Landsstyret følger med i udviklingen og er indstillet på, at stille den nødvendige rådgivning, samt økonomisk hjælp ved opstarten, således at projektet får en god start. Når overtagelsen af fabrikker vil være vellykkes, hvorfor kan man så ikke også overtage andre områder, eksempelvis Pilersuisoq A/S’s butikker, elværker, varetransporter, Royal Greenlands fabrikker i bygderne og vi bør imødekomme bygdebefolkningens vilje til medansvar, for det er sikkert at dette vil forbedre deres vilkår og økonomi.

 

For at forbedre vilkårene og rationalisere servicen i bygderne til stadighed er Landsstyret i gang med en større undersøgelse og afdækning som skal afdække fordele og ulemper ved en eventuel fælles drift af flere institutioner før en endelig beslutning og her drejer det sig om Pilersuisoq A/S, NUKA A/S, Royal Arctic bygdeservice A/S og passagertransport til og fra bygderne.

 

Det er Landsstyrets formål, at reducere administrationen, så det er af væsentlig betydning at tilkendegive, at Landsstyret ikke har planer om at etablere selvstændigt bygdeafdeling i Grønlands Hjemmestyreregi.

 

Det er vigtigt, at man i de enkelte landsstyreområder koordinerer, planlægger og udvikler sager, der vedrører befolkningen i Grønland, og uden at klassificere bygdebefolkningen som sådan.

 

Det kan eksempelvis nævnes, at der under direktoratet for kultur, uddannelse, kirke og forskning er bygdeområdet inddraget i planlægningen med følgende områder:

 

1) Ansættelse af en bygdekonsulent

2) Kurser for timelærere

3) Kurser for skolebestyrelser

4) Kurser for skolelederne i bygderne

5) at DAT?, som er Grønlands uddannelsesnet….

 

Der blev afholdt et givtigt bygdekonference i dagene 22-26. marts 2004 i Kangerlussuaq med deltagelse af mange politikere. Aftalen mellem Landsstyret og bestyrelsen i bygdeforeningen KANUNUPI om at etablere et udvalg som følgegruppe er nu realiseret, bestående af 4 medlemmer fra følgende: KANUKOKA, bygdeforeningen KANUNUPI, Pilersuisoq A/S og Grønlands Hjemmestyre.

 

Dette initiativ blev støttet af mødedeltagerne på konferencen. Udvalget skal sikre, at initiativerne bliver gennemført af de ansvarlige i de relevante steder. Jeg kan i den forbindelse også orientere, at udvalget i disse dage er i fuld gang med at udarbejde et oplæg til Landsstyret.

 

Et af de beslutninger, der blev truffet under konferencen var, at det næste skridt skal være, at fremtidig planlægning skal ske på baggrund af bygdebefolkningens egne erfaringer. En af de første opgaver er grundlæggende forbedring af bygdebestyrelsernes kompetencer, og jeg skal udtale, at dette skal planlægges sammen med kommunerne, i samarbejde med KANUKOKA.

 

Landsstyret skal tilkendegive, at kommunerne også har et stort ansvar og at det planlægges således, at bygdebefolkningen kan have gode levevilkår og selvfølgelig har Grønlands Hjemmestyre også et medansvar til at deltage. Men man kan ikke komme uden om, at driften af bygderne er kommunernes ansvar. Så man bør give bygdebefolkningen mulighed for et medansvar, da man ikke kan styre alt fra centralt hold.

 

Under konferencen blev det også indstillet, at man bør starte velplanlagte kurser, eksempelvis inden for motorlære, tilsyn af boligbyggeri, socialvæsen, borgerservice, kateketer og organister i kirken, sagsbehandlere og sundhedsoplysning med henblik på et bedre liv og ikke mindst forebyggelsesarbejde, for det er vigtigt med selvforvaltningen for bygdebefolkningen og man bør også udnytte deres formåen for de vil gerne ud af deres tilskuerstatus.

 

Et af budskaberne i konferencen var også, at man rette henvendelse vedrørende bygdebestyrelsernes kompetence til strukturudvalget, som de skal arbejde i 2 år og også udformningen af bygdeservicen vil også blive medtaget, selvfølgelig i tæt samarbejde med bygdebefolkningens forening KANUNUPE.

 

I de seneste år gennemfører flere og flere kommuner sammen med deres bygder seminarer med overskriften: Bygdeudvikling i fremtiden. Og dette er et godt tiltag og uden indblanding fra centralt hold. Landsstyrekoalitionen imødeser og støtter denne udvikling, da det er af væsentlig betydning, at udviklingen sker på baggrund af egen styrke. Landsstyret følger med i og støtter de igangværende tiltag, der vedrører forbedring af levevilkårene i bygderne, ikke mindst de bygder, der har gode forudsætninger for udvikling og det er vores opgave, at sikre gode levevilkår for dem, der vælger at flytte fra en bygd med ringe udviklingsmuligheder.

 

Afvandring fra bygderne er dog ikke Landsstyrets formål. Landsstyret skal derfor indstille, at Landstingsmedlemmet Kalistat Lunds forslag ikke imødekommes. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

  Vi går over til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Kalistat Lunds forslag.

 

Siumut har som mål gennem nøje planlægning, at skabe en veltilrettelagt udvikling for bygder og yderdistrikt er med strukturproblemer og dette mål blev hørt og fik fodfæste under den nylige bygdekonference. Vi tror i Siumut på, at en sådan udvikling kan igangsættes i et samarbejde mellem kommunerne og de virksomheder, der har deres virke i bygderne og yderdistrikterne, hvorfor vi er godt tilfredse med Landsstyrets beslutning om, at etablere et udvalg, der skal følge op på konferencens udmeldinger.

Det har siden Siumuts start været målet, at bevare bygderne og dette er gennem de sidste år blevet realiseret gennem en stadig forbedring af bygdernes udvikling. Og vi er parate til at tage yderligere skridt i den kommende tid for at styrke bygdernes selvstændighed.

 

Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at bygderne kan forvalte sig selv og oppebære deres egne økonomiske muligheder. KNI Pilersuisoqs overskud viser, at en god og veltilrettelagt drift i bygderne kan give et økonomisk afkast. I denne forbindelse ønsker vi, at der foretages en grundig undersøgelse af, hvor meget Landskassen bidrager med til KNI Pilersuisoqs virke i bygderne. Så vi kan sikre, at de fleste økonomiske midler reelt kommer bygderne til gode.

 

Vi regner således med, at dette også kan finde sted inden for andre områder gennem rationaliseringer. Vi er i den mening, at den administrative service i bygderne kan tilrettelægges på en bedre måde, bl.a. ved at fortsat dygtiggørelse af de folkevalgte i bygderne og deres medarbejdere.

 

Vi må også løbende vurdere mulighederne for at etablere en samlet og koordineret samdrift i bygder, der geografisk lægger tæt på hinanden. Her tænker vi på, at bygdebestyrelserne i højere grad må nå frem til at samarbejde mere med kommunerne og KANUKOKA omkring driften af deres bygder. Der må overdrages en større kompetence til bygdebestyrelserne, som vi i visse kommuner har set gennemført med stor success.

 

Til vores tilfredshed nævner Landsstyret mulighederne for bygdernes overtagelse af produktionsvirksomheder, så som NUKA A/S og lignende samtidig med, at vi bemærker, at  økonomien og rådgivningen skal være på plads.

 

Vi anmoder Landsstyret om at være opmærksomme på, at flere produktionsselskaber i bygderne ikke har været i drift i flere år. Og vi mener, at dette problem kan løses ved at påbyde ejerne af produktionsselskaberne, at starte produktionen.

 

Hvis der ikke er et ønske om, at tage det ansvar at starte en produktion op, må ejerne overdrage anlæggene til andre, som ønsker at starte op uden krav og uden at det skal lægge samfundet til byrde. Vi er således i Siumut glade for at 9 bygder er blevet tilbudt at overtage deres produktionsvirksomheder og vi regner med, at andre bygder, der måtte ønske at overtage deres produktionsselskaber, bliver hilst velkommen med den nødvendige vurdering og rådgivning.

 

Vi lægger i Siumut vægt på, at bygdebefolkningens rettigheder med hensyn til uddannelse og erhvervsudøvelse sikres. Bygdebefolkningen må lige som andre befolkningsgrupper i byerne gives mulighed for at foretage en organiseret flytning. Af hensyn til en styrkelse af mulighederne for den grønlandske befolkning, vil vi opfordre Landsstyret til at sikre en fleksibel og åben måde, hvorpå vi kan åbne op for, at folk af hensyn til deres erhvervsmuligheder kan flytte bosted.

 

I tilknytning hertil må forældre med skolesøgende børn også frit kunne vælge at bosætte sig de steder, de ønsker at deres børn skal i skole. Vi efterlyser altså en mere smidig måde, at lyse disse problemer på, da vi er vidende om, at der findes mennesker i bygderne, der ønsker at flytte til en by og mennesker i byerne, der ønsker at flytte til en bygd, men uden at det kan lade sig gøre.

 

Dette skyldes, at mulighederne med hensyn til bolig og transport ikke er eksisterende. Samfundet er stadig således indrettet, at boligerne i bygderne og i yderdistrikterne ikke ejes privat, men i de fleste tilfælde udlejes gennem BSU og kan dermed ikke sælges.

 

Jeg vil derfor opfordre Landsstyret til at være åbne for dette forslag med hensyn til de forbedringer, der kan ligge i det.

 

Siumut ønsker at nå frem til, at bygdernes og yderdistrikternes fremtid sikres, og at bygdebefolkningen sikres deltagelse i udviklingen af deres fremtid. Derfor betragter vi Kalistat Lunds forslag til forbedringer i serviceringen af bygdebefolkningen, som et bidrag til at styrke Landsstyrets bestræbelser. Tak.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Den næste taler er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landstingsmedlem Kalistat Lunds forslag rammer midt ned i endnu en intensiv debat om levevilkårene for bygdebefolkningen. Forslagsstilleren har ret i, at enhver politisk beslutning bør hvile på en eksakt viden om konkrete forhold, det er også rigtigt at befolkningstallet i bygderne under et, er stadigt vigende.

 

Men man bør også lægge mærke til, at bosætningsmønstret kun ændrer sig meget langsomt, sammenlignet med den historiske affolkning af bygderne, er flytningerne fra bygd til by af et meget begrænset omfang – det er også en del af virkeligheden. Vi mener også, at det faktum viser, at der stadig er mennesker der foretrækker at bo i bygderne og at mulighederne i byerne også kan være begrænsede, især hvad angår mulighederne for at få en bolig.

 

Vi ved, at levevilkårene i Grønland kan være meget forskellige, alt afhængig af hvor i landet man bor, fra nord til syd, fra øst til vest, fra bygd til by – det er en realitet. Det er stadig afgørende for bosætningsmønstret, hvor forfædrene i svunden tid bosatte sig, klimaforholdene og erhvervsmulighederne.

 

Vi er enige med forslagsstilleren i, at de interne flytninger i landet bør ske under ordnede og kontrollerede forhold – men vi mener også, at de fleste kommuner allerede i dag er meget opmærksomme på det.

 

Vi er også meget enige i, at samfundets ressourcer bør bruges mere hensigtsmæssigt og effektivt, det bør kunne ske ved f.eks. større samarbejde og koordinering mellem virksomheder og institutioner.

 

Hos Inuit Ataqatigiit lægger vi meget stor vægt på, at politiske beslutninger vedrørende befolkningsgrupper, bør tages i overensstemmelse med disse gruppers behov. Når det drejer sig om befolkningen i bygderne, er det dem selv, som i første omgang bør fremføre deres ønsker til beslutningstagerne.

 

Der er nedsat en strukturkommission, som i løbet af to år skal udarbejde forslag til en nyordning internt og mellem kommunerne. Vi skal opfordre Landsstyret til at sørge for at bygderne bliver direkte repræsenteret i kommissionen, fordi det er vigtigt at byer og bygder i samme kommune sætter sig de samme mål, og fordi det er vigtigt at bygderne får indflydelse på kommissionens arbejde.

Til sidst skal vi sige, at vi er enige med Landsstyret, som i sin redegørelse for de igangværende tiltag på området siger, at det ikke finder det nødvendigt at etablere en ny arbejdsgruppe, som foreslået i nærværende forslag. Vi skal her særligt fremhæve nødvendigheden af, at bygdebestyrelsernes kompetencer og ansvarsområder bliver udvidet, således at de selv i højere grad bliver i stand til at tage vare på egen fremtid.

 

Til allersidst er vi selvfølgelig med Landsstyrets understregning af, at målet ikke er en affolkning af bygderne – men vi mistænker heller ikke forslagsstilleren for at have de intentioner.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut. Værsgo’.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.                                                   

Kalistat Lunds argumentationer i sit forslag kan vi anse som troværdige hver for sig, idet han blandt andet udtaler, at visse bygder bliver affolket hurtigt og ikke planlagt, og hans udtalelser i sit forslag om, at der nu må iværksættes muligheder for offentligt støttede og bedre planlagte flytninger til andre bygder eller byer med bedre erhvervsmuligheder, indtjeningsmuligheder og  uddannelsesmuligheder.

 

Koalitionen er på vej til at ophæve ensprissystemet og når det sker vil levevilkårene i yderdistrikterne og bygderne blive væsentlig forringet i forhold til nu, og på baggrund af Atassut´s vurdering afstedkommer disse ikke planlagte flytninger endnu større boligproblemer på de steder folk foretrækker at flytte til, idet man ikke kan afvise folk der gerne vil flytte til steder, hvor man kan opnå billigere leveomkostninger.

 

Når servicen i yderdistrikterne og bygderne bliver dyrere, så må vi forudsætte, at bygdeborgernes uorganiserede flytninger til byerne begynder at eskalere, idet folk jo har ret til selv af vælge bosted. Det er således også et faktum, at bygder med mindre erhvervsmuligheder mv. bliver affolket. Eksempelvis er borgerne i Arsuk ved Paamiut blevet reduceret med 134 i perioden fra 1993 til og med 2003.

 

Atassut’s er af den opfattelse, at der er grundlag for at vurdere Kalistat Lunds forslag om, at der tages initiativ til tiltag med henblik på mere planlægning af flytninger i forhold til i dag for de aktører, der er interesseret i at flytte til steder med bedre muligheder for bolig og erhverv på baggrund af det faktum, at borgerne i visse bygder og byer bliver mindre. Det er jo vitterligt et faktum, at uorganiserede flytninger til steder med bedre erhvervsmuligheder er stigende. Vi kan bare tage den eksplosive populationsstigning i Nuuk som et eksempel.

 

Nuuk har derfor aktuelt kolossale problemer med boligventelister, og det til trods for, at der løbende sker nyopførelser af boliger. Atassut skal derfor pålægge Landsstyret at undersøge forslagets indhold til bunds, da der er uomtvistelige realiteter bag forslaget.

 

Som det alle er det bekendt, har den tidligere koalition bestående af Atassut-Siumut i forbindelse med behandlingen af finanslovforslaget for 2003 afsat 28 millioner kroner til støtte i forbindelse med organiserede flytninger til byer og bygder med bedre erhvervsmuligheder. Men denne afsættelse blev udskudt fra finansloven da Siumut-Inuit Ataqatigiit dannede koalition til 2005, men med reducerede midler til 3,8 mio. kroner.

 

Forslagsstilleren tilkendegiver klart, at folk der ønsker at flytte skal behandles ordentligt og med respekt. Selvom forslaget ikke beskæftiger sig direkte med økonomien, finder Atassut det væsentligt, at de økonomiske aspekter også kommer med i betragtning, hvis målsætningerne i forslaget skal indfries.

 

Med disse bemærkninger tilkendegiver Atassut sine bemærkninger som ønsket i forslaget og skal i øvrigt tilkendegive sin støtte til forslaget. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

 

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne har følgende at bemærke til ovenstående forslag fremsat af Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut.

 

Lad mig indledningsvis udtrykke, at det altid er glædeligt, at når Demokraternes klare snak synes at være hørt. Det er særdeleshed glædeligt, at det er en Siumutter, der nu tager bladet fra munden, og udtrykker i klare vendinger, at der er visse problemstillinger vi nu må se i øjnene, om vi vil det eller ej. For følgerne er en yderligere fortielse af sandheden og en yderligere forhalelse af handling, og det kan hurtigt nok gå hen og blive katastrofalt for samfundet, og ikke mindst for bygderne.

 

Vi må helt klart komme med en begyndende kollaps i forkøbet, så problemstillingerne ikke slæber hele bygdekulturen med ned i faldet. Dette kræver en fordomsfri dialog om det nuværende bosætningsmønster, og et bredt samarbejde, og hvor det skal være til slut med at angribe hinanden på et populistisk grundlag, hvor real snak drejes til hetz med snak om, at nogle politiet vil lukke bygder, selvom disse egentlig snakker om at sætte handling bag en  masse floskler før det er for sent.

 

Vi er således helt på højde med alle forslagsstillerens ønsker om tiltag på området, bortset et par punkter, som vi gerne vil føre en dialog om, og få afklaret i fællesskab. F.eks. er vi af den klare mening, at det skal undgås, at det centrale styre gøres til den instans, der skal diktere diverse tiltag på bygdeområdet, men at det skal være kommunerne og bygderne i tæt dialog, og i fællesskab, der skal tage de nødvendige beslutninger og skridt.

 

Vi er også af den mening, at det skal være bygdeforeningen og ikke som forslagsstillerens foreslår et centralt planlægningskontor som skal stå for alt den nødvendige koordinering. Dette skal ske igennem etableringen af indtil opgaven fuldt påklædt bygdesekretariat under bygdeforeningen med assistance fra den offentlige sektor.

 

Inden for dialogen er vi også rede til at komme ind på nye begreber som fangerløn, skærpet indsats på den centrale uddannelsesordning, speciel tilvirkede bygdeuddannelser med mere. Demokraterne vil også være villige til at sætte ekstra ressourcer ind for at styrke den mobilitetsfremsendeydelse, der træder i kraft i 2005 med for tiden afsat kapital på 3,8 mio. kr.

 

Set i lyset af det beundringsværdige forslag fra Kalistat Lund er det beskæmmende, at se Landsstyret meget lidt fremadrettede svarnotat, hvor forslaget misfortolkes, som om man med forslaget ønsker at lukke bygder. Dette viser endnu engang, at vi har et Landsstyret, der er så meget i selvforsvarsposition, at de er klar til at overfortolke et forslag, for at legalisere deres berøringsangst på området.

 

Med disse bemærkninger erklærer Demokraternes deres fulde støtte til forslagsstilleren op læg, og skal meddele, at Demokraterne er helt rede til at være med i en åben og fordomsfri dialog om i fællesskab af forsvare bygdekulturen med alke de midler som samfundet kan formå at sætte ind med målrettet med grundlag i den samlede prioritering for samfundet. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Den  næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af Landstingsmedlem Kalistat Lunds forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Selvom Landstingsmedlem Kalistat Lund i sit forslag efterlyser politiske tiltag som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bostæder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder med støtte fra det offentlige, så er det fortsat Kandidatforbundets politiske målsætning, at man først grundigt undersøger alle andre erhvervsmuligheder i bygder, som kaldes urentable før eventuelt affolkning.

 

Forslagsstilleren udtaler selv, at alle erhvervsmuligheder ikke bliver udnyttet i Grønland, der er derfor behov for, at man politisk foretager tiltag, som afdækker erhvervsmuligheder på samtlige steder, da man blandt andet af denne vej kan registrere potentielle erhvervsmuligheder, der eksisterer på de forskellige steder. Kandidatforbundet er vidende om, at flere kommuner i Grønland har registreret andre potentielle erhvervsmuligheder udover de allerede eksisterende.

 

Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret, at det i samarbejde med kommuner, der har registreret andre potentielle erhvervsmuligheder ud over de allerede aktuelle, afdækker muligheder for at etablere nye erhvervsmuligheder, og at Landsstyret således tager initiativ til, at Erhvervsdirektoratet påbegynder arbejdet.

 

Kandidatforbundet er åbent for støtte til Landsstyrets svar til forslagsstilleren,  hvis oprettelse af nye erhvervsmuligheder kan sikres, idet man af denne vej vil kunne sikre, at forholdene på såkaldte urentable steder kan vendes positivt på baggrund af at samtlige alternative erhvervsmuligheder bliver afdækket.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og det var partiordførernes og Kandidatforbundet, og den næste er forslagsstilleren Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, forslagsstiler, Siumut.

Jeg siger tak til de faldne bemærkninger, og jeg mener også, at der er kommet nogle meget klare meldinger, ligesom jeg også takker for den støtte, der er kommet fra alle sider.

 

Jeg er glad for, at man har fået en forståelse for det, selvom det måske ikke fremgår helt klart i slutningen af Landsstyrets besvarelse. Der er ingen der ønsker at nedlægge bygderne, og jeg er også overbevidst om, også fordi jeg selv er vidende om, at Landsstyret har en masse goder intentioner omkring bygderne, og også har nogle initiativer  med gode formål for bygderne.

 

Men jeg har stillet dette forslag, også fordi vi ud fra der statistiske tal har set, og det forslag jeg har stillet ud fra den betragtning nogle helt bestemte bygders forhold i dag, vi kan jo se, hvor befolkningen er faldet ned til 1/3 del i løbet af en 20-årige periode. Så må vi i samarbejdet med kommunerne finde et samarbejde omkring dette, for at finde en løsning på problemerne ikke sådan at vi skal flytte dem, men vi skal finde på erhvervsmuligheder, de ældres vilkår, uddannelsesmuligheder for netop at vurdere om det er placeret et sted, så må vi kunne så fortælle dem, hvilke muligheder der er, og fortælle dem om deres udviklingsmuligheder. Men det omvendte kan også ske, det kan være at de til stadighed er nedadgående, og såfremt der kun bliver ældre, der bliver tilbage, så har vi et ansvar, at skulle foretage os noget i samarbejde med kommunerne.

 

Og såfremt vi også fordi vi på den måde kan sikre deres levevilkår, for de befolkningsgrupper der bor i de bygder, hvor befolkningstallet til stadighed er faldende. Og jeg synes jeg også, at en sådan debat har vi også brug for i vores fremtidige arbejde, også fordi vi har gode forbindelser til kommunerne, og også til bygderne, så må vi også kunne bruge de ting, som vi har fået indhøstet i dag i det videre arbejde.

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til det fremlagte, og jeg skal præcisere, at Kalistat Lund forslag, det er ikke blevet misforstået af Landsstyret. For det er jo sådan, at Kalistat Lund’s argumentation for sit forslag er, at Landsstyret i samarbejde med kommunerne skal danne et fælles planlægnings center.

 

T vi har mange gange været inde på, at vi skal minimere administrationen, hvor mange gange har kommunerne selv kommet med denne melding, således at man går væk fra den centrale administration, at det hele bliver drevet fra centralt hold, og hvor kompetencen bør gå videre ti l kommunerne.

 

Man behøver ikke starte ud fra dette centrale planlægningshold, fordi alle landsstyreområder arbejder for bygderne, uden at man gør dem en speciel gruppe i forhold til resten af gruppen, og jeg synes heller ikke, at vi skal sætte det blinde øje til de gode forhold, i det der ligger i det, også når vi as skal minimere vores udgifter, det har vi så også haft i baghovedet, da vi kom med den besvarelse. Og ser vi så også på de forhold de steder, hvor der ikke er mulighed for udvikling, så bør de kunne flytte til andre steder, hvor der er bedre muligheder, men det er ærgerligt, at man ikke har peget på direkte, hvilke bygder det drejer sig, og så skal man se på bygderne, som blot udgiftskrævende steder, det er ikke helt på sin plads, der er visse byder, der ikke har mulighed for, at videreudvikle sig, fordi interessen for dem kan være begrænsede fra centralt hold, også fra kommunens side.

 

F.eks. er der i Upernavik kommune, Nuussuaq, hvor der er rigtig mange forekomster af hellefisk, men eder mangler indhandlingsmuligheder, og så konkluderer man, at bygdebefolkningen ikke vil selv, så bør man så lukke den, sådan nået tale bør man ikke komme ind på.

 

Og Mads Peter kom også ind på det, fordi Mads Peter Grønvold også kom ind på, at det er de bygder, som vi også skal arbejde for, især med hensyn til indhandlingsmulighederne, og på baggrund af disse indhandlingsmuligheder, så er bygdebefolkningens muligheder været meget begrænsede.

 

Under mine rejser til bygderne, så regner jeg også med, at I under Jeres rejser til bygderne også har bemærket det, F.eks. er der i Sermiligaaq, hvor der blev indhandlingsstedet som blev rejst uden at det er blevet udnyttet. Og så siger man så, at de ikke vi l fiske, de har et indhandlingssted, som ikke bliver benyttet, selvom man siger, at den ikke bliver udnyttet, fordi det er blevet besluttet ovenfra. Og sådan vurderinger, synes jeg, at man gør undgå, ikke mindst på det sted, ikke mindst bygdebefolkningens anstrengelser bør kunne høres, hvilket man nu også er begyndt på, og det vil så også danne grundlaget ofr bygderne muligheder i fremtiden.

 

Med hensyn til Kalistat Lund’s forslag om at Landsstyret har forstået det som om, at Kalistat Lund vil affolke bygderne, det er ikke sådan vi har forstået det, vi siger i vores besvarelse, at de bygder som har begrænsede muligheder for videreudvikling, og såfremt befolkningen ønsker at flytte, så har vi også en forpligtigelse til, at det sker på en sikkert måde. Vi sagde også klart, at landsstyrekoalitionen også er enige i, at skabe disse muligheder, men det er ikke deres intention om at affolke bygderne, fordi det er bygdebefolkningen selv, der skal bestemme om de vil flytte.

 

Og jeg synes også at vi ikke skal fratage kommune es deres ansvar, fordi kommunerne har også et stort ansvar, for at udvikle deres bygder, ikke sådan at forstå, at det hele skal bestemmes udefra, at det og det sted skal affolkes, mens de og de steder skal udbygges og udvikles, det er ikke sådan noget, vi skal gøre ovenfra, det tror jeg heller ikke at i selv har lyst til.

 

Siumuts ordførers indlæg om at man støtter bygderne og at de skal videreudvikles, det e4r jeg glad for, og det der er blevet nævnt her, hvor Pilersuisoq har overskud med sin handel i bygderne, det er også et bevis på, at bygderne kan drives rentabelt, såfremt man organisere det.

 

Og så de ting man gerne vil have undersøgt, det som Landskassen betaler til servicekontrakter, det er også noget vi skal have undersøgt, det er ikke kun de ting, det gælder også dem der yder andre serviceydelser, også fordi det sker, at vi betaler for meget i vores servicekontrakter, det er selvfølgelig noget vi skal have undersøgt på en nærmere måde, så det hele bliver afdækket.

 

Og der er også andre ting, som man kom ind på, om at overtage produktionsanlæggene, det takker jeg også for, fordi man i mange år har bygderne også haft vilje til selv at deltage af disse, og heldigvis er de ved at få denne mulighed, og det vil så også blot være et spørgsmål om, hvor stor en vilje de har til et samarbejde, fordi det er jo dem hele succesen beror på.

 

Og fra Atassut med hensyn til Atassuts ordfører, hvor de også kom ind på, at man vil afskaffe ensprissystemet, det er ikke noget der er taget en endelig beslutning om, det er til debat i samfundet, selvfølgelig også for bygdebefolkningen og som de er meget velkommen til at deltage i.

 

Og jeg synes heller ikke det er rigtigt når ensprissystemet afskaffes at hele befolkningen flygter til andre store byer og især Nuuk, den prognose er jeg slet ikke enig i. Fordi de fleste af bygdebefolkningen ejer selv deres hus, de har så små udgifter til deres boliger, så er de klar over, at de til deres bolig skal betale 5.000-6.000 kr., og det har jeg også selv oplevet, da vi flyttede til en by, så øgede mit årlige udgift i en bygd, det er jeg nu begyndt at betale om måneden, og bygdebefolkningen vil overhovedet ikke flytte til en by under disse forudsætninger, når deres udgifter er så få i deres sted, fordi alt ting koster meget mere i en by, bygdebefolkningen er jo ikke dumme, og de vurderer alle disse ting med.

 

Selvfølgelig er der nogle der vil flytte, men vi kan ikke regne med, at der kommer at flytte så mange, som man tror.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger, der er der med hensyn til strukturforeningen, og de opfordringer dem er kommet med, så må jeg også sige, at man også kan tage bygdeforeningen med,  således at de også kan deltage i udviklingen af deres arbejde.

 

Og med hensyn til Demokraternes bemærkninger, så kan vi også sige, at man siger, at Landsstyret er bange for at tage nogle varme emner op, selvfølgelig kan vi taler fuldt ud, for vi er jo ikke bange, og vi stoler på hinanden, fordi vi alle sammen er berettiget til at tale frit herfra, og vi er heller ikke bange for at tale om bygdernes forhold.

 

Og med hensyn til dem gerne vil flytte, og de midler der er blevet afsat til det for 2005, og det er netop forslag, som vi endnu ikke har taget beslutning om, og jeg vil gerne takke for Atassuts vilje til at være med til drøftelsen af disse midler, således.

 

Og til Atassut skal jeg også lige nævne, at med hensyn til de 28 mio. kr., der skulle afsættes t il flytning, det er ikke helt korrekt, det er selve befolkningsstrukturen meget mere de skulle bruge til, og det er til selve flytningerne, at der er afsat 3-4 mio. kr., der er det rigtige beløb.

 

Og at man så kun peger på bygderne, som dem der ikke har muligheder, hvem kan fortælle os, hvor mange byer der kører rentabelt, det er for billigt blot at sige det, når man bliver ved med at sige, at de bygder, som ikke har muligheder for udvikling, at de bør lukkes. Der er i dag en masse byer i Grønland, som kører urentabelt, og jeg er glad for bygdebestyrelsens formands udtalelse, der siger at vi ikke blot vil svare negativt igen, men være med i den videre debat, for at se på, hvad det er for nogle ting, der kan betale sig, så vi kan drøfte disse ting. Jeg synes, at sådanne udtalelser er passende, selvom man nogle gange er tilbøjelig til at vurdere bygderne, som noget blot omkostningskrævende for samfundet.

 

Jeg synes at det er kommunerne, der har det største ansvar for, hvordan deres bygder, og der er rigtigt mange kommuner, der anstrenger sig for, at udvikle erhvervsmulighederne i deres bygder, og tager initiativer op omkring dette, og det er også meget fint med sådanne initiativer, og vi der arbejder med politik, skal også støtte dette, ikke mindst i samarbejde med bygdeforeningen, og Landsstyret har også vilje til at deltage i det videre arbejde.

 

Og Demokraterne kom også ind på fangerløn, det synes jeg også er helt positivt, idet der også er et mål for Landsstyret og bygdebefolkningen at man skal afholde flere kurser i bygderne, således at man løfter deres muligheder for at videreudvikle sig.

 

Man kan diskutere en masse ting, men det er også begrænset med den tid som vi har til rådighed, og derfor vi l jeg med hensyn til Kalistat Lunds forslag om, at man laver et nyt Servicecenter, det er Landsstyret ikke enig i, men at man åbner op for andre muligheder, det vil vi selvfølgelig deltage i, men jeg skal nævne, at det er kommunerne der har det største ansvar. Tak.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

For at undgå misforståelser, så Kalistat Lunds formål med sit forslag, at vi er ikke imod det. Med hensyn til Landsstyrets anbefalinger som vi er enige i, det er, at de eksisterende tiltag, og med hensyn til fremtidige planlægninger som er velkørende, at de ikke overlapper hinanden, men der er grund til, at sikre bygdebefolkningens, at de har mere ansvar, men jeg skal lige nævne, at bygdeforeningen ikke har eget kontor, det er ligesom om, at der er behov for et sådan kontor, det skal jeg blot anbefale, at det bliver rettet op, det er ikke dyrt, og det er et mindre foretagende.

 

Med hensyn til bosætningsmønstret her i Grønland, og hvad angår statistikken viser, at bygdebefolkningen i løbet af 50’erne og 60’erne har flyttet til byerne, hvor denne flytning til byerne stagnerede i 70’erne og 80’erne. Ja men de flytter også til andre bygder, hvor der er bedre erhvervsmuligheder, jeg mener, at dette ikke er mærkeligt i sig selv, som noget som man sal være tilbageholdende med, det er når fiskere og fangere, så er vi grønlændere erfaring i, at følge det bytte vi har som fanger og fisker.

 

Der er fangstdyrene og fiskerne, det er deres tilstedeværelse, der er afgørende også i de senere år med hensyn til produktionsstederne. Det er ikke længere således, at byerne er tilflytningssteder, men også andre bygder er tilflytningssteder.

 

Som det sidste vil jeg lige sige, at vi i de kommende år med hensyn til at det er klimaændringerne der vil være afgørende, hvordan bosætningsmønstret vil være her i Grønland. De er videnskabelige tager i det fald, at de ikke kan forudsige klimaændringerne. Her i dag kan vi allerede se, at da vi hørte det for 10-15 år siden, at vores klima bliver varmere, hvor vi troede, at vores børn og børnebørn vil så mærke noget til denne klimaændring, den eksisterer allerede i dag, der findes allerede fangerdistrikter, hvor der ikke bliver islagt om vinteren, for tilstilleren og fangstdyrene har ændret sig, således at også de forhold der eksisterer kan bliver radialt ændret.

 

Det væsentligste må være, at vi skal være klar til, at imødegå disse ændringer, ja tilpasse os til disse ændringer, det er de klimatiske ændringer, og det er det der vil afgørende for den fremtidige bosætningsmønster her i Grønland, det er derfor jeg mener, at vi skal have det her inden vi også fordi befolkningen i bygderne næsten udelukkende lever af fangst og fiskeri, og da klimaændringerne vil være meget afgørende for disse mennesker.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige påminde om, at vi inden vi fortsætter, at Landstingsmedlem Kalistat Lunds forslag, forslag om at der skal etableres et centralt administration i samarbejde med kommunerne, hvor Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har nævnt af bygdekonferencen i Kangerlussuaq har sagt, at der er nedsat et bygdeudvalg, hvor KNAP, KANUKOKA, Pilersuisoq A/S og Hjemmestyret deltager, jeg er repræsenteret i denne arbejdsgruppe, hvorfor det fremlagte her i denne sammenhæng vil uvægerlig tilgå til denne arbejdsgruppe når vi er færdig med debatten her i salen. Det skal vi nok vende tilbage til.

 

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Landsstyreformanden påstand om, at der skal ske en affolkning af bygderne, det er ikke relevant, at samtlige partier bruger ikke denne vending, det forslag der er fremlagt er helt nyt, og én er ikke taget med i debatten i Kangerlussuaq-konferencen.

 

Derfor finder vi forslaget interessant efter nøje gennemgang, uanset om vi opnår intentionerne eller ej i forslaget, f.eks. hvad angår Arsuk, så er der fraflytning på 134 på et år, foruden de uorganiserede, for hvad angår Attu, for netop denne periode, så er der 40 mennesker der er fraflyttet bygden. I denne periode er populationen vokset med 1530 i Nuuk. Derfor er vi i Atassut interesseret i med hensyn til boligforhold, daginstitutionspladser, børneinstitutionsområdet, at hvis det sal være forsvarligt, så må vi have en organiseret form for tilflytning og fraflytning. Det finder vi vigtigt.

 

Denne uorganiserede form for flytning kan vi ikke gøre noget ved her fra centralt hold, også fordi folk selv bestemmer, hvilken bosætningsmønster der skal være, og som de vil bruge. Ja det som vi efterlyser er, at vi politisk skal blande os i disse forhold, og så finde frem til ordnede forhold.

 

Jeg har også engang selv fremsat et forslag om, at der skal ske noget statistik vedrørende bygderne. Det har været gavnligt, fordi vi også kan se, hvordan befolkningen fordeler sig i bygderne. Ja nogle bygders population vokser meget hurtigt, og på baggrund af denne tilflytning, så er det også skolevæsenet og andre forhold, som vi ligesom overser herfra. Det skal ikke være tilfældet, vi må organisere ved at vi følger bedre med i vores befolkningsmønster, således at der også sker en mere acceptabelt livskvalitet, hvis vi altså også støtter fra politisk hold.

 

Derfor finder vi forslaget meget interessant og gavnligt, også fordi flertallet af Siumut, IA, Atassut og Kandidatforbundet har støttet forslaget, derfor kan man ikke tilbagevise, deres beslutning om, at der skal analyseres, men at man skal undersøge disse forhold.

 

Derfor håber vi at det videre arbejde foregår på denne baggrund. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landssyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak For denne sidste taler, at hvis jeg har sagt, at vi vil affolke bygderne, det har slet ikke sin rigtighed, og jeg vil aldrig nogensinde sige sådan noget, så længe jeg lever på denne jord.

 

Med hensyn til nedsættelse en arbejdsgruppe, arbejdsgruppen er allerede nedsat Bygdeforeningen, KANUKOKA, Pilersuisoq og Hjemmestyret har allerede påbegyndt deres arbejde, de har allerede afholdt et møde, og de vil igen afholde et møde i løbet af maj måned. Derudover vil kommunerne og Hjemmestyret, de vil også udarbejde en byrde- og opgavefordelingsnøgle hertil. Derfor finder jeg urelevant, hvis vi endnu engang skal etablere et andet organ.

 

Pengene er begrænsede og Atassut finder det hele tiden nødvendigt, at vi også skal prioritere mere fornuftigt. Ja vi kan ikke overlappe instanserne bare fordi vi har en opgave. Derudover, hvor mange gange har mon kommunerne understreget, at denne form for uorganiseret form for tilflytning, at de ikke kan være med til det, fordi de ikke har boliger og fordi de ikke har noget arbejde til disse mennesker.

 

Og Landsstyret har helt klart tilkendegive, at der ikke skal være uorganiseret og fraflytning, at vi skal være klar til disse forhold.

 

Jeg skal blot sige til Jakob Sivertsen, at jeg aldrig nogensinde har sagt, at der skal ske en affolkning af bygderne, det er omvendt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Kalistat Lund, forslagsstiller.

 

Kalistat Lund, forslagsstiller, Siumut.

For en kort bemærkning. Forslaget er ikke så omfattende, at det vil ikke medføre en ubegrænset administration, det væsentlige i forslaget er, at jeg kan se, at nogle bygder, at populationen er stærkt faldende i nogle bygder, det er for at undgå denne affolkning, at jeg har fremsat forslaget, altså med dette formål, det er mine intentioner.

 

Hvad angår Landsstyret og kommunerne og bygdebestyrelserne, de skal selvfølgelig samarbejde og sammen med KANUKOKA. De kan ved deres samarbejde uden at etablere en omfattende administration, så kan man måske udarbejde retningslinier eller en form for manual eller mappe, f.eks. hvis Landsstyreformanden skulle til Qaqortoq, så kan han lige se i mappen, hvorfor befolkningen i visse bygder er faldende,  hvorfor befolkningen er faldende med 54 i

Qassimiut, hvilke forhold der eksisterer inden for området. Det er disse forhold, det er nødvendigt at have kendskab til, altså i forståelse med kommunerne, også fordi vi har kendskab til at Kommunernes Tilsynsråd ligesom om, at de er tilbageholdende med at blande sig i kommunerne, men kræver engang imellem meget stærke fremsatte krav over for kommunerne i stærke vendinger.

 

Men det jeg snakker om, det er en forsvarlig behandling af samtlige borgere her i Grønland, og de æld re og folkeskolerne, vi har alle sammen et ansvar over for disse.

 

Når der er gået 20 år, og hvis en ung mand eller en kvinde kommer her til, og forstår, hvorfor vi har overset disse mennesker, hvorfor vi ikke givet dem muligheder i børneskolen, så skal vi have en forklaring klar til den tid.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hermed i henhold til vores Forretningsorden er dette punkt færdigbehandlet. Jeg foreslår, at vi konkluderer således, at punktet er afsluttet på baggrund af det forslag der er fremsat af Kalistat Lund, at partierne og Kandidatforbundet støtter forslaget, at Landstinget beslutter, at det tilgår det udvalg som Landsstyret har nedsat.

 

Ja det er tiltrådt, og hermed er mødet også hævet for i dag.