Samling

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004, kl. 13:00

 

Dagsordenens punkt 2

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Og jeg skal først lige sige redegørelse for dagsorden. Siumut og Inuit Ataqatigiit landstingsgrupper har ønsket bedre til forberedelse af punkterne 14 og 79, der således ønskes udsat mindst 1 uge fra den 23. april 2004, det skal være fra den 23. april 2004, det er ellers noget der skulle behandles i morgen. Et flertal i Formandskabet har imødekommet ønsket om udsættelse, og dem vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

Per Berthelsen har bedt om ordet.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja tak. Fra Demokraterne skal vi meddele, at vi er imod formandskabets imødekommelse af ønsket, fordi vi mener, at det er Landsstyrekoalitionen der har udvist, at de ikke har kunne behandlet det meget vigtige spørgsmål, fordi det vedrører i punktet, det er noget som samfundet venter med spænding på. Det er ellers noget som ellers er blevet fastsat på dagsordenen, og derfor med hensyn til denne udsættelse, den finder vi meget vanskeligt at acceptere, fordi vi nu er vi sådan her endnu engang begyndt med det, som jeg har problemer med ændringer fra dag til dag, og på baggrund deraf, så kommer vi ind på de såkaldte rullende dagsordener, og det giver nogle problemer i det videre arbejde, til at kunne følge med ude fra.

Og med disse bemærkninger skal jeg meddele, at vi fra vores side ikke kan gå ind for udsættelserne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja det er et flertal der har godkendt i dette Formandskabet, nemlig fra Siumut og Inuit Ataqatigiit samt fra Atassut, og denne sag er hermed færdigbehandlet.

Og vi går så over til dagsordenen. Det er punkt 37, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen, og her er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal foreligge.

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004

 

Dagsordenens punkt 37

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.

Forslaget er først og fremmest en følge af, at Landstinget på efterårssamlingen 2003 vedtog landstingsbeslutning om ratifikation af FN´s Havretskonvention, således at konventionen også skal omfatte Grønland.

Det blev ved den lejlighed anført, at ratifikationen kræver en ændring af landstingsforordning om museumsvæsen. Ændringen foreslås gennemført ved, at der i den gældende landstingsforordning om museumsvæsen indsættes en bestemmelse, der regulerer ejerskab og behandling af historiske og arkæologiske genstande på den del af havbunden, der ligger uden for søterritoriet.

Bestemmelsen er i øvrigt et led i at styrke den internationale retsorden på havene, som Grønland også er del af.

Bestemmelsen svarer til art. 149 og 303 i Havretskonventionen, som stiller betingelser til de enkelte lande om beskyttelse af undervandskulturarv og krav om, at landene skal samarbejde herom.

Bestemmelsen er formelt nødvendig af hensyn til ratifikation af konventionen, men forventes kun at få begrænset betydning i praksis.

Forordningsforslaget har som sit overordnede formål at sikre den kulturarv, der befinder sig på havbunden og dennes undergrund i området uden for national jurisdiktion. Der er tale om fund af levn fra fortiden i form af f.eks. vrag af skibe, skibsladninger og dele af sådanne, som må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Forordningsforslaget skal forhindre, at privatpersoner og private virksomheder tilegner sig sådanne genstande til egen udnyttelse, således at disse værdier går tabt for eftertiden.

Udover bestemmelsen vedrørende Havretskonventionen indeholder forslaget en præcisering af, at meteoritter er omfattet af begrebet fund, der som udgangspunkt tilhører Grønlands Hjemmestyre.

Lovkontorets bemærkninger er indarbejdet i forordnings forlaget. Der er herudover modtaget høringssvar fra Selvstyredirektoratet, Økonomidirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Grønlands Repræsentationen og Udenrigsministeriet, der ikke havde bemærkninger til forslaget. Herudover har forordningsforslaget været til høring hos Museumsnævnet, NUKAKA, KANUKOKA og Grønlands Nationalmuseum. Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det partiordførerne, od den første er Doris Jakobsen, Siumut.

Vi betragter det i Siumut som væsentligt at bevare historiske og arkæologiske genstande, hvad enten disse stammer fra land eller fra havet, eftersom disse genstande udgør fundamentet for vores ældgamle historie.

Det gælder de i forslaget omtalte genstande, nemlig historiske og arkæologiske genstande, der findes på den del af havbunden, der ligger uden for søterritoriet - til eksempel skibsvrag. Vi vil gerne udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret fremsætter dette ændringsforslag på grundlag af Landstingets ratifikation af FN’s Havretskonvention i 2003. Det siges heri, at retstilstanden i de internationale farvande skal styrkes.

Vi har i Siumut bemærket følgende dele af ændringerne til forordningen:

§24, stk. 5 siger, at den, der får en sådan genstand i sin besiddelse straks skal aflevere genstanden til Grønlands Landsmuseum, og i §33 siges det, at der kan idømmes bøde for forsætlig eller grov overtrædelse af bestemmelserne.

I Siumut mener vi, at man for at sikre, at fundne genstande straks kan blive afleveret til Grønlands Landsmuseum må overdrage dette ansvar til Grønlands Hjemmestyre, og at det bør tydeliggøres, hvem der skal bære udgifterne herfor.

Vi mener ligeledes, at en belønning ved fund af genstande kan animere til, at man afleverer genstandene til rette tid. Til gengæld mener vi, at indholdet omkring overtrædelser af bestemmelserne bør mildnes. Endvidere anmoder vi fra Siumut om, at det overvejes at inddrage de lokale museer ved aflevering af fundne genstande under hensyntagen til risikoen for beskadigelse af de historiske genstande under transporten. I dette tilfælde skal der naturligvis være et samarbejde med Grønlands Nationalmuseum for at sikre den bedste placering.

Endelig ønsker vi fra Siumut at anføre, at der er behov for en mere nuanceret debat om museumsvæsenet og arkæologi som helhed. Herunder kan for eksempel inddrages spørgsmål som opbevaring af arkæologiske fund lokalt ved de steder, hvor fundene er blevet gjort. Herudover kan spørgsmål om en mere koordineret drift af museerne på kysten samt betaling af entré på museerne inddrages.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke vor støtte til det af Landsstyret fremlagte forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Efter at have gennemgået Landsstyrets fremlagte forordningsforslag, har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger:

Det fremgår klart at der med forordningsforslaget ønskes, at det lovgivningsmæssige grundlag for vort lands kulturarv der ligger i havbunden udenfor søterritoriet, sikres, idet: at bestemmelserne i FN’s Havretskonventions artikel 149 og 303 ønskes også at skulle omfatte Grønland.

Da man med forordningsforslaget ønsker at sikre, at vores undervandskulturarv ønskes sikret gennem denne rammeforordning, vil vi fra Inuit Ataqatigiit uden yderligere bemærkninger bakke op omkring initiativet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Næste tale er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Under Landstingets efterårssamling under godkendelse af Havretskommissionen af 1982 samt betingelse for de enkelt e lande om beskyttelse af undervandskulturarv, og krav om af lande skal samarbejde herom blev drøftet samt om bestemmelser omkring retsforhold, som i øvrigt er led i at styrke den internationale retsorden for havene blev der i forbindelse med forslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelser om ratifikationer af konventionen udtalte Atassut sin tilslutning til forslaget.

Vi finder det derfor naturligt, at vi tilslutte os forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen i forlængelse af vores tilslutning til Havretskommissionen af 1982. Atassut har ej heller overset, at der forslag til Landstingets forordning dateret den 19. april 2004 er fremkommet rettelser fra Landsstyret på baggrund af udtalelser fra Lovkontoret. Atassut skal endvidere udtale sin tilfredshed med, at Lovkontoret er overvågen over for nærværende sag. Atassut skal derfor også udtrykke sin tilslutning til de fremkomne rettelser til forordningen.

I forbindelse med fremlæggelsen af nærværende sag har Atassut ellers fundet det naturligt at stille en forespørgsel til Landsstyremedlemmet om, hvorvidt der er muligheder for at meteoritter fundet før godkendelse af nærværende forordning kan tilbageleveres til Grønland. Her tænkes specielt på meteoritten i Avanersuaq, som efter transport til USA er at finde i et af museerne derover. Men det blev i rettelserne fra den 19. april 2004 præciseret, at forordningen kun gælder fund foretaget efter godkendelsen.

Til sidst har Atassut konstateret, at man i forbindelse med høringen har inkluderet fiskeriorganisationerne KNAPK og APK, men de fremgår ikke på listen over de instanser som er blevet kontaktet i forbindelse med høringen og om de overhovedet er blevet kontaktet i forbindelse med høringen eller om er fordi de ikke har reageret på henvendelsen.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning for forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen her ved førstebehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Forordningsforslaget skal sikre den kulturarv der befinder sig på havbunden, og dennes undergrund uden for national jurisdiktion fund f.eks. skibe som er mere end 100 år gale samt meteoritter.

Vi er i Demokraterne helt enig i at man skal forhindre privatpersoner og at private virksomheder tilegner sig sådanne genstande til egen udnyttelse, således, at disse værdier går tabt for eftertiden.

Hos Demokraterne ser vi vigtigheden af at også fiskeriets organisationer bliver hørt, da det er især er fiskere og fartøjsejere, der bliver pålagt pligter af dette forordningsforslag. Vi kan ikke se, at de er blevet hørt, men i går eftermiddag er det blevet meddelt dem det. Politimesteren og Landsretten og Justitsmyndighederne er ikke blevet hørt, som skal håndhæve og sanktionere ved kriminalretlige foranstaltninger.

Demokraterne har med undren også bemærket, at udenlandske statsborgere med fast bopæl i Grønland følger regler i den pågældendes borgers oprindelige land. Man kan i forordningsforslaget ikke læse, hvem der bærer omkostningerne for fundenes transport til Grønlands Nationalmuseum, heller ikke få godtgjort udgifter i forbindelse med en nødvendig sikring og opbevaring af fund. Demokraterne vil anbefale, at der tilføjes en form for finde eller bjergeløn. Forordningen giver desværre ikke mulighed for borgere til at aflevere fund til et lokalt offentligt museum med henblik på opbevaring og videretransport til Nationalmuseet.

Med disse ord anbefaler Demokraterne, at forslaget går til viderebehandling i Kultur og Uddannelsesudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Og den næste taler er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

I relation til engagementet i det mellemstatslige samarbejde kan man udtale at nærværende ændringsforslag afstedkommer forøgelse af kompetencen inden for vort lands egne politiske kompetenceområder.

Landsstyret udtaler i sin fremlæggelse, at ændringen af forordningen vil medføre sikring af den kulturelle arv, som man må befinde sig i havdybet, det betyder at over 100 år gamle tidligere fragtskibe ikke længere kan bjerges op af udenlandske aktører. Endvidere blev det udtalt, at meteoritter på Grønlander Grønlands Hjemmestyres ejendom. Derved kan vi sige, at enhver udførsel i henhold til nærværende lovgivning i fremtiden vil være forbudt med mindre Grønlands Hjemmestyre giver tilladelse.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at vort lands driftsmæssige sikring er et positivt tiltag. Kandidatforbundet skal derfor udtale sin fulde støtte til nærværende ændringsforslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg har forstået, at landstingsmedlemmerne, det vil sige samtlige partier ikke finder nogen hindring for, at vi laver en sådan forordningsændring, men at man på forskellige områder med hensyn til museumsvæsen fremkommer med nogle spørgsmål og eventuelle tiltag, som f.eks. forskellige fund om hvordan og hvem der skal betale for fremsendelsen af disse til centralt hold. Og med hensyn til meteoritter ellers fundne meteoritter vil blive betragtet som kulturarv.

Først med hensyn til disse fund, og ud fra det jeg har konstateret, så er der ikke noget til hindring for, at fund i Grønland i henhold til denne forordning, så bliver det meddelt til museumsvæsenet, at det er noget man skal passe på, og indtil nu har vi ikke konstateret fra Direktoratets side, t der har været nogle der har haft økonomiske problemer med afsendelse af disse.

Fra Demokraterne blev det foreslået, at med hensyn til dette ændringsforslag, at det bliver sendt til Kultur- og Uddannelsesudvalget, og at det bliver behandlet der igen, og jeg mener, at de enkelte spørgsmål kan blive behandlet der, men i henhold til min personlige mening, så mener jeg, at vedkommende der finder noget som at man afgiver nogle midler ligesom en gulerod for at afleverer det, jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, jeg mener, at vi alle sammen har forpligtigelse til med hensyn til vores kulturarv, og som vi bør være fælles om. Atm da vi allerede har en lovgivning, så bør det også følges, det vil sige, at når vi har fundet noget kulturelt arv, så skal disse skriftligt og til de lokale museer, så skal vi orientere disse, så skal sagen blive ført at disse. Jeg mener, at vores lovgivning på dette område ikke er god nok.

Men jeg skal blot udtale, at hvis man mener, at behandlingen af denne sag er manglefuld i udvalget, så kan denne sag i løbet af denne samling med hensyn til Kulturredegørelsen, da museerne også er med, så kan man eventuelt også få det behandlet også i den forbindelse.

Med hensyn til meteoritter, så mener Atassut, at man må hjemtage kulturarv fra udlandet, hertil må jeg sige, at især Det Danske Nationalmuseum og i samarbejde med det, så har vi hjemtaget forskellige ting til Grønland, og vi har også et udvalg, netop med denne hensigt, skal sikre at man skal kunne hjemtage kulturarv, og at dette sker velplanlagt, og for at bane vej for det, så har vi nedsat dette udvalg, og indtil nu, så har vi haft gode erfaringer med dette udvalgsarbejde.

Og vi skal heller ikke gære blind for, at vi har noget kulturarv som ligger uden for vores egne museer, det kan måske ses som Grønlands ansigt udadtil, som f.eks. denne meteorit som ligger på et eller andet sted i verden, den vil blive set af mange personer, og dermed udviser Grønland sin egen kulturarv udadtil, og det bør vi være åbne over for.

Lad mig slutte mine bemærkninger hertil, så hvis der er nogen spørgsmål, der trænger til at blive uddybet, så vil jeg være parat til at kunne møde i udvalget Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og fra ordførerne blev det ønsket blandt andet fra Demokraterne og andre, at den bliver overgivet til genbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, og det vil jeg gerne foreslå, og det er hermed godkendt.

Og her er det også Landsstyremedlemmet for Kultur, så kan man få vedkommende indkaldt til samråd, og få uddybet forskellige oplysninger.

Og så er vi så nået til punkt 38; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.

Det er ligeledes Landsstyremedlemmet for Kultur.

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004

 

Dagsordenens punkt 38

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler .

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1..behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslaget.

Forslaget følger op på en ændring af den danske lov om visse spil, lotterier og væddemål fra foråret 2003. Ændringen indebar, at der fra og med 2004 ikke længere skal betales dansk statsafgift af tips- og lottoomsætningen i Grønland.

Den hermed gennemførte omlægning, indebærer, at Hjemmestyrets andel af overskuddet i Tipstjenesten forhøjes. Til gengæld nedsættes statens bloktilskud med samme beløb som stigningen i Hjemmestyrets andel i Tipstjenestens overskud. Det er godt nok ærgerligt.

For at undgå, at Landskassen påføres et tab som følge af omlægningen, blev der i finansloven for 2004 henført et beløb svarende til nedsættelsen af bloktilskuddet fra Hjemmestyrets andel af overskuddet i Tipstjenesten.

Samlet er omlægningen som udgangspunkt økonomisk neutral for alle parter, dvs. staten, de, der modtager tilskud fra tips- og lottomidlerne og Hjemmestyret.

Med forslaget indarbejdes omlægningen i landstingsloven om fordeling af tips- og lottomidler.

Forslaget er af teknisk karakter, idet forslaget er en konsekvens af, hvad der allerede er besluttet ved vedtagelsen af finansloven for 2004.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til forslaget om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler:

Vi støtter ændringen i tips- og lottoloven, og vi forstår, at formaliteterne omkring bloktilskuddet i denne sag er på plads.

Brugen af tips og lotto vil formentlig være voksende i fremtiden, og det kan betyde, at vi får muligheder for at yde støtte til mere varierede formål. Vi kan derfor støtte forslaget fra Siumut. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit – efter at have gennemgået Landsstyrets fremlagte forslag til ændret fordelingsordning omkring fordelingen af overskuddet – blot konstatere, at ændringerne fremsættes på baggrund af de ændrede lovgivningsgrundlag af fordelingen af overskuddet omkring Tips- og Lottomidler.

Vi mener, at tilretningerne er et naturligt tiltag, hvorfor vi ikke har yderligere kommentarer til det fremlagte forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Til forslaget om landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af Tips- og Lottomidler fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har Atassut følgende bemærkninger.

Under Landstingets efterårssamling sidste år stillede Atassuts Jensine Berthelsen ellers et forslag om, at Landsstyret skal pålægges at fremlægge beslutningsforslag til Landstinget om ændring af reglerne omkring fordeling af tips- og lottomidler med henblik på at give øget tilskud til aktører, der beskæftiger sig med fritidsaktiviteter for børn og unge samt til sportsaktører.

Men vi skal udtale, at vi koncentrere os seriøs om punktet når 2. behandlingen kommer for under nærværende forårssamling.

Atassut har bemærket, at ændringsforslaget i dens aktuelle udformning indeholder nogle misvisende ting, idet det i de almindelige bemærkninger t il Landsstyremedlemmets fremlæggelse fremgår, at baggrunden for forslaget er, at den danske lov om visse spil, lotterier og væddemål fra foråret 2003 er ændret således, at der fra og med 2004 ikke længere skal betale dansk statsafgift svarende til ca. 8 mio. kr. af tips- og lottoomsætningen i Grønland, og at statens bloktilskud til gengæld skulle nedsættes med et tilsvarende beløb.

Men da Atassut under behandlingen af finanslovsforslaget allerede havde tilkendegivet sin tilslutning skal vi nærværende ikke komme med yderligere bemærkninger.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til det fremlagte.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører..

Demokraterne er enig i de ændringer om ændring af landstingslov om fordeling af Tips- og Lottomidler, og kan dermed kun anbefale, at forslaget går videre til 2. behandling i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af omtalte har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale, at vi anser det for beskæmmende, at man nu er gået i gang med at reducere bloktilskuddet fra Danmark, idet vort lands aktuelle økonomiske situation ikke kan betegne sig som værende god, idet vi jo ikke her skal debattere bloktilskuddet fra Danmark skal Kandidatforbundet derfor udtale følgende, som bemærkning til forslag om fordeling af tips- og lottomidler.

Allerførst skal vi udtale vores ærgrelse over, at Landsstyret ikke har bestræbt sig på at øge tilskuddet til lokale sportsaktører, idet tipsmidlerne er af væsentligt betydning for aktører inden for sporten og kulturen. Blandt andet på baggrund af de meget høje transportomkostninger er det begrænset, hvor meget de nævnte aktører kan rejse, og da sportsarrangementerne som regel bliver afholdt i Midtgrønland har sports- og kulturaktører i yderdistrikterne derfor vanskeligt ved at deltage, og det er derfor på sin plads at spørge Landsstyret, hvad de har i sinde at gøre ved denne problemstilling.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at tilskuddet til sports- og kulturaktørerne her i landet bør reguleres i forhold til frekvensen i udgiftsniveauerne, da man på denne måde vil kunne lette sports- og kulturaktørernes indsats.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sit afslag til Landsstyrets forslag, idet vi er af den opfattelse, at overskuddet på tips- og lottomidler bør tilfalde sports- og kulturaktørerne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Ja det er kun Kandidatforbundet der ikke kan gå ind for ændring af landstingslov om fordeling af Tips- og Lottomidler.

Jeg mener også at det er det vi snakker om på nuværende tidspunkt, og dermed med hensyn til andre forslag, og om hvordan fordelingen bør være, det er også et anderledes dagsordenspunkt, her er det noget der ligger i Kultur- og Undervisningsudvalget, det som Atassuts medlem har stillet forslag herom. Derfor mener jeg, at vi ikke her skal blande det forslag ind her nærværende sag.

Og med hensyn til Kandidatforbundets ordførerindlæg, og hans bemærkninger. Jeg mener, at vi blot bør tage disse til efterretning, fordi vi selvfølgelig ellers ønsker, at vi har ubegrænset midler ti l brug for sports- og kulturarrangementer, men det er ikke tilfældet. Og de regler der er gældende i henhold til denne lov, det vedrører Finansloven om hvortil de eventuelle overskud kan blive fordelt – ikke fra Kulturområdet, men det er noget der vil blive tilrettelagt i forbindelse med den økonomiske politik, og derfor finder jeg det vanskeligt, at gøre noget ved dem. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja i demokratiet, så er det også mindretallets spørgsmål der skal besvaret, derfor vil jeg gerne nævne, at de spørgsmål der bliver stillet her gives mulighed for, at blive behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget, og det er hermed godkendt.

Og nu er vi så nået til punkt 40, Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Den vil blive fremlagt af Landsstyreformanden.

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004

 

Dagsordenens punkt 40

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Justitsministeriet har til Grønlands Hjemmestyre fremsendt udkast til anordning for Grønland for ikrafttræden af visse ændringer af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre fra forbrydelser. Ændringerne indebærer en revision af reglerne om erstatning for personskade mv., samt nogle særlige forbedringer for ofre for forbrydelser.

For en nærmere gennemgang af ændringerne af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning til ofre for forbrydelser henvises til "Notits om ændring af Erstatningsansvarsloven og Offererstatningslovens for Grønland" udarbejdet af Justitsministeriet.

En ikraftsættelse af lovændringerne for Grønland må forventes at medføre stigninger i forsikringspræmierne til ansvarsforsikringer, herunder bilansvarsforsikringer, men sikrer samtidig skadelidte erstatninger på et tidssvarende niveau.

Der vil endvidere ske en forøgelse af udgifterne til de erstatninger, som staten udbetaler i medfør af lov om erstatning til ofre for forbrydelser i anledning af forbrydelser i Grønland. Det skal imidlertid bemærkes, at udgifterne til den grønlandske offererstatningsordning afholdes af Justitsministeriet og således ikke belaster Grønlands Hjemmestyre.

Landsstyret anser det for hensigtsmæssigt, at der ved ikrafttræden af anordning for Grønland sker en ajourføring af de for Grønland gældende love, Lov om Erstatningsansvar og Lov om Erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Landsstyret anbefaler, at anordningen træder i kraft den 1. januar 2005 henset til forberedelse af anvendelsen af de nye regler.

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets tilslutning til de forslåede ændringer. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til beslutningsforslaget om Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i Lov om Erstatningsansvar og Lov om Erstatning fra staten til ofre for forbrydelser:

På grundlag af de af Justitsministeriet til Grønlands Hjemmestyre fremsendte forslag vedrørende visse ændringer i Lov om Erstatningsansvar og Lov om Erstatning fra staten til ofre for forbrydelser forstår vi, at der hermed vil blive skabt bedre muligheder for ofre for forbrydelser begået her i Grønland, og vi er tilfredse med, at der hermed skabes denne lovhjemmel.

Trods forelæggelsesnotatets indhold om at en ikraftsættelse af lovændringerne må forventes at medføre stigninger i forsikringspræmierne til ansvarsforsikringer, sikres det samtidig gennem loven, at ofre for forbrydelser har ret til erstatning. Dette er vi tilfredse med i Siumut og kan derfor støtte det af Landsstyret fremlagte forslag.

Det siges klart i forelæggelsesnotatet, at forslaget ikke vil medføre øgede udgifter for Grønlands Hjemmestyre , hvilke vi tager til efterretning

Vi skal endelig henvise til Landsstyrets melding om anordningens ikrafttræden den 1. januar 2005, hvilket vi også vil erklære os enige i. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Justitsministeriet har til Grønlands Hjemmestyre fremsendt udkast til anordning for Grønland for ikrafttræden af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til for forbrydelser.

Forordningsforslaget vil når den træder kraft indeholde følgende elementer:

Regler om erstatning for personskade m.v. samt nogle særlige forbedring for forbrydelser og revision af regler for nedsættelse af afgiften af ansvarsforsikringer for køretøjer m.v. samt ikrafttrædelse af visse regler om godtgørelse til efterladte ved dødsfald.

Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets anbefaling om at vedtage det til Grønlands Hjemmestyre tilsatte ændringsforslag.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit i forbindelse med hensyn til de motoriserede køretøjer dog anbefale, at der med henvisning til, at der er i forhold til de eksisterende ordninger er visse undtagelsesbestemmelser og lignende i bygder og yderdistrikter, at man i forbindelse med udarbejdelse af nyt regelsæt er opmærksomme på disse problemstillinger inden 2. behandlingen.

Her kan vi som eksempel nævne fåreholderne, der kun kan benytte deres motoriserede køretøjer i en begrænset del af året, hvorfor der er behov for særlige regler, hvad disse angår. Vi skal også henvise til, at der fra Qaanaaq’s vedkommende er visse undtagelsesbestemmelser. Vi skal i den forbindelse også pege på, at der i forhold til forsikringsforhold er behov for, at vurdere denne side af sagen ved ovennævnte forhold angår.

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig således Landsstyrets anbefaling om forordningsforslagets ikrafttræden den 1. januar 2005, hensigt til forbedringer af anvendelsen af de nye regler. Inuit Ataqatigiit anbefaler ligeledes, at Landstingets Lovudvalg gennemgribende skal undersøge forordningsforslaget forinden 2. behandlingen, idet dette vil indebære ændringer i form af nye regelsætninger.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til vedrørende anordning om ikrafttræden i Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar, og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser som blev fremlagt af Landsstyreformanden har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.

I beslutningsforslaget om ændring af det danske Justitsministeriums lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, eksempelvis omkring erstatning til skadelidte med videre og forbedringer af erstatninger til skadelidte bliver Landstinget om anmodet om en udtalelse.

Atassut skal udtrykke sin tilfredshed med, at regeringen I Danmark i Rigsfællesskabets navn udviser ansvarlighed ved at staten udbetaler erstatning i medfør af lov om erstatning til ofre for forbrydelser i Grønland, og fritager dermed Grønlands Hjemmestre for udgifter til den grønlandske ofreerstatningsordning.

Selvom det er fristende at bemærke enkelte ændringsforslag, skal Atassut udelukkende koncentrere sig om 2 ting. For det første det bliver udtalt, at erstatning til ofre for seksuel forbrydelser efter ændringen vil beløbe sig til nært det dobbelte i forhold til størrelsen af den aktuelle erstatning. Og for det andet, så er det værd at bemærke, at der ved lov nr. 35 af 21. januar 2003 er indsat en regel i erstatningsansvarsloven om godtgørelse til efterladte ved dødsfald der er forladt eller forsætligt eller ved groft uagtsomt drab. Der udtales, at der hermed er skabt mulighed for, at i særlige tilfælde, at tilkendegive efterladte en godtgørelse for lidelse eller krænkelse, som følge af en nærtstående død.

Selvom det som vi allerede har udtalt kan være fristende at bemærke samtlige ændringsforslag koncentrere vi os på denne måde om to konkrete ændringsforslag.

Atassut skal i forbindelse med hermed påpege, at det er uansvarligt og uacceptabelt, at der i vort land udøves vold, og at der foregår seksuelle forbrydelser specielt imod forsvarsløse mindreårige, og da vi er vidende om, at misbrugte får varige fysiske og psykiske traumer som ikke kan overvindes ved erstatning ved økonomisk beløb.

Atassut skal samtidig udtrykke sin tilfredshed med, at seksuelt misbrugte i løbet af sidste år er blevet mere åbne over for fysiske og psykiske lidelser, der opstår som følge af forbrydelserne skal vi derfor opfordre til, at man fortsat taler åbent om disse lidelser, da det på sigt vil have en præventivt virkning. Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til Grønlands Hjemmestyres forslag til udtalelser vedrørende om anordning om ikrafttræden for Grønland. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne er vi glade for, det af Landsstyreformanden fremsatte forslag, vil medføre højere erstatninger til ofre for forbrydelser. Dette er en ren forbedring af borgernes retsstilling og staten betaler hele erstatningen til ofre medmindre, forsikringsselskaber eller skadevolderne selv betaler.

I Justitsministeriets notits står der: citat "d.v.s. sociale ydelser, forsikringsudbetalinger m.v. som udgangspunkt ikke fratrækkes i erstatningen fra staten." Kunne det antages at de sociale myndigheder i fremtiden, så vil kunne aflastes for udgifter?

Med hensyn til erstatningsbeløbene generelt, er vi fra Demokraterne tilfredse med at der sker en omfordeling. En omfordeling i samfundet der vil medføre at bestemte skadeslidte stilles bedre på bekostning af dels skadevolderne, inklusive det offentlige for eksempel i sager om behandlingsfejl i sundhedsvæsenet. Endvidere hvor erstatning ved for eksempel en forsørger som er afgået ved døden, indkomst og arbejdsevne taget i betragtning, førhen blev udregnet med beregnet indkomst gange 6 vil man med denne lov forhøje faktoren til 10.

Dog har vi fra Demokraterne noteret os at man hverken fra Ministeriet eller Landsstyret, har regnet mere indgående på de økonomiske konsekvenser, som forslaget vil medfører for borgerne såvel som for samfundet i helhed. I og med at erstatningerne stiger vil forsikringsselskaberne jo kræve mere i præmier. Altså, prisskiltet mangler så at sige. Stigninger i forsikringspræmier til ansvarsforsikringer, herunder bilansvarsforsikringer, hvor store stigninger er der her tale om?

Til sidst vil vi fra Demokraterne pointerer at man i fremtiden, så vidt som muligt, i forslagene har medtaget de forventede konsekvenser. Med disse bemærkninger og spørgsmål, som vi forventer besvaret, tilslutter vi fra Demokraterne os forslaget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af ændringsforslaget har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Indledningsvis skal Kandidatforbundet understrege, at det er overordentligt fordelagtigt, at tegne livs- eller indboforsikring, idet folk jo på denne måde garderer sig for eventuelle ulykker.

Kandidatforbundet skal derfor opfordre borgerne her i landet til at gøre brug af forsikringsselskabernes tilbud, idet man på denne måde i stor udstrækning vil sikre deres vilkår. Det er naturligvis på sin plads, at man politisk foretager tiltag og reguleringer af love, for at sikre borgernes ret til erstatninger.

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at borgerne her i landet får mulighed for ligeværdig retslig behandling, ligesom i resten af Rigsfællesskabet. Uden at kommentere samtlige ændringsforslag i lovforslaget skal Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger.

Som f.eks. i § 3 med hensyn til méngodtgørelse for svie og smerte udgør aktuelt 140 kr. pr. dag, og godtgørelsen kan ikke overstige 53.500 kr., og méngodtgørelsen udgør maksimalt 733.000 kr. Kandidatforbundet anser det for overordentligt væsentligt, at personer der mister arbejdsevnen i resten af deres liv efter en forbrydelse bliver tilgodeset, da disse grupper kommer under stærkt psykisk pres samt sådanne tragiske hændelser koster således også samfundet betydelige udgifter for det offentlige. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at beløbsrammerne i nærværende fremlæggelse bliver genstand for en seriøs vurdering, ganske enkelt for at finde ud, om beløbsrammerne svare til de faktiske forhold.

At nogle borgere får erstatning efter en forbrydelse er en korrekt handling, og det er ligeledes på sin plads, at personer der bliver udsat for forbrydelser får passende erstatning. Det er spørgsmål om forbrydelsens art, der afgør hvilke traumer de ramte bliver udsat for, hvis et barn eller en voksen eksempelvis bliver udsat for en seksualforbrydelse får pågældende varige psykisk lidelser, det har vi fået konstateret når personer, der har været udsat for nævnte forbrydelser bryder tavsheden i medierne.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet tidligere fremlagt debatforslag, men da man på daværende tidspunkt ville afvente resultaterne af Retsvæsenskommissionens arbejde blev mit forslag ikke behandlet i Landstinget. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at tiden nu er inde til, at kommissionens arbejde bliver fremlagt i Tinget, da Kandidatforbundet også er af den opfattelse, at vilkårene for seksualmisbrugte hurtigst muligt bliver forbedret politisk.

Kandidatforbundet skal udtale sin tilfredshed med, at man nu gennem nærværende lovforslag baner vejen for klarere politiske tiltag, for at skadelidte får passende erstatninger, ligeledes anser vi det for meget væsentligt, at ofrene umiddelbart efter forbrydelsen får mulighed for at mødes med forbryderen selv. Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet med henvisning til anden udtalelse, udtale sin fulde støtte til forordningsforslaget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først glæder det mig, at beslutningsforslaget om Landstingets udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af visse forandringer erstatningsansvarslov og lov om erstatning fra staten får støtte for samtlige, fordi det er nødvendigt, at der laves tilrettelser på dette område, og det er særskilt glædeligt, at man ved at erstatningsbeløbet bliver større, vil indebære forbedringer hos dem der bliver ramt af forbrydelser. Og derudover med hensyn til ønsket om udvalgsbehandling, så mener jeg, at der overhovedet ikke vil være nogen hindring derfor.

Og med hensyn til de spørgsmål, der blev fremlagt af Demokraterne, Her er det også vigtigt, at man får afklaret de tal der er spurgt om. Her kan jeg ikke få det besvaret på nuværende tidspunkt, sådan umiddelbart, fordi ved udarbejdelse af loven, så er det et krav om udtalelse, og efterfølgende kan vi måske fremsætte disse tal.

Det blev nævnt, at vi i vores udtalelse kan regne med, at forsikringspræmierne vil stige, men på nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt at sige, hvor store stigningerne vil være. Men jeg vil så vidt muligt støtte udvalgsbehandlingen, og få set til, hvor stort et beløb, der er tale om. Og da jeg ikke regner med, at jeg ikke vil kunne udtale mig på et seere tidspunkt, så skal jeg udtale, at jeg får disse oplysninger undersøgt, det kan være, at når disse oplysninger kan blive fremlagt, så kan jeg lade disse tilgå udvalget, men jeg er glad for, at forslaget får den fulde støtte.

Derfor med hensyn til den årlige problematik omkring erstatninger vil på nuværende tidspunkt blive løst, og her er det heldigvis at Grønlands Hjemmestyre ikke belastet økonomisk, og det er jo den danske stat, der vil betale beløbet til erstatning. Med hensyn til det Atassut nævnte omkring seksuel misbrugte børn, det er jeg fuldstændigt enig i, fordi seksuel misbrug af børn, det er totalt uacceptabelt, og det er totalt uacceptabelt for hele samfundet, og derfor hvis og når vi får mulighed for det, at vi kommer med stærke påtalelser og får dem fortalt. Det vil være en forpligtigelse for os.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit sammen med spørgsmål omkring vejafgift og lignende, det er jeg vidende om, at Landsstyremedlemmet for Økonomi på nuværende tidspunkt arbejder med dem, og det er helt sikkert, at han vil kunne fremsætte nogle løsningsforslag i forbindelse med nogle får kendskab til stadet af opgaverne. Og dette har man også fået diskuteret i stort omfang i Bygdekonferencen i Kangerlussuaq af fåreholderne, og derfor regner man med, at der vil komme en løsning. Og med disse bemærkninger siger jeg tak til de bemærkninger, der er faldet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Der er flere partier blandt andet Inuit Ataqatigiit og andre med hensyn til de spørgsmål de har fremlagt, og det der blev fremlagt af Kandidatforbundet og andre partier, som Landsstyreformanden allerede har henvist kan blive behandlet i Lovudvalget, da man er gået ind for, at det kan blive behandlet der inden 2. behandlingen, så er det hermed blevet godkendt.

Og her er vi så nået til 3 forslag som vil blive behandlet under et, og når disse har været fremlagt, først, så er det forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes Landsstyret planlægger, at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for uddannelsessøgende.

Det er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, der skal fremlægge dette. Og det næste vil være punkt 62, Forslag til en landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at ændre regler for uddannelsesstøtte, således at stipendierne årligt pristalsreguleres, det vil være Palle Christiansen, Demokraterne, der skal fremlægge denne.

Og endelig punkt 81, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser. Og det er Atassutgruppen, der skal fremlægge, og det er Godmand Rasmussen, der skal fremlægge.

Først med hensyn til punkt 123, så skal jeg bede Mads Peter Grønvold om, at fremlægge sit forslag.

 

 

 

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004

 

Dagsordenens punkt 123

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

(Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

Dagsordenens punkt 62

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(1. behandling)

 

Dagsordenens punkt 81

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg skal fremlægge begrundelserne. Man oplyste i forbindelse med ændringen af loven om erhvervsuddannelserne har forringet borgerne for de udannelsessøgende. Og man kan sige, at man med disse tiltag begrænser rekrutteringen af lærlinge for nogle virksomheder. Dette skyldes blandt andet, at virksomhederne slev skal finansiere lærlinges uddannelser, og disse initiativer har medført begrænsninger for de mindre til dels de større virksomheders rekruttering af lærlinge.

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at dette tiltag ikke var et godt initiativ, og at man ved at udnytte de forskellige erfaringer fra tidligere bør fortsætte uddannelsesreformen yderligere. Det er fra politisk hold og ikke mindst fra Kandidatforbundets side den målsætning, at man vil øge arbejdsstyrken løbende, fordi man på den måde hurtigere kan opnå at besætte stillinger i byggeriet og andre steder med uddannet arbejdskraft.

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at vi løbende skal forbedre erhvervsuddannelserne i Grønland, samt lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

Med disse ord fremsætter vi derfor forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes Landsstyret planlægger, at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og til det vil Landsstyremedlemmet for Kultur komme med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget vedtog som bekendt i EM2003 ændring af landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, som ændret ved landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993, ændring af landstingsforordningen nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser, og erhvervsuddannelseskurser samt ændring af ændringsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte som ændret ved landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000.

Formålet med disse var, at skabe hjemmel til at kunne udbetale tilskud til arbejdsgivere som beskæftiger og aflønner lærlinge. Hidtil har lærlinge i de første uddannelsesår modtaget støttet via AEB-midlerne svarende til den generelle støtte, og udbetalt fra Uddannelsesstøtteforvaltningen . Som led i reform af de erhvervsmæssige grunduddannelser indgik en anbefaling om, at der skal ske en tættere tilknytning mellem lærling og arbejdsgiver. Lærlingen skal i højere grad være mesters lærling, som indimellem skal på skole og ikke systemet lærling, som indimellem skal i praktik.

Denne tættere tilknytning skal understrege, at arbejdsgiveren har et reelt ansvar for lærlingen, og dennes oplæring, og yderligere understreges ved, at mesteren udbetaler løn til lærlingen i hele uddannelsesforløbet, det vil sige også under skoleophold.

Udgangspunktet var, at ordningen skulle være udgiftsneutral for alle parter, det vil sige lærlinge, arbejdsgiveren og Grønlands Hjemmestyre. Beregningerne var imidlertid foretaget ud fra en forudsætning om, at der ikke skete frafald under uddannelserne. Et beregningsgrundlag som landsstyreområdet mente, at med de involverede parter har opnået enighed om at benytte. Sker der frafald i løbet af de første uddannelsesår ville der imidlertid være tale om, at arbejdsgiveren ville miste penge, idet arbejdsgiverne efter den gamle ordning ikke havde lønudgifter til lærlinge på første uddannelsesår. Efter forhandling med Grønlands Arbejdsgiverforening er der derfor opnået enighed om, at der skal ske reduktion af sådanne tab og Finansudvalget har efterfølgende godkendt, at tilskudssatserne sættes således, at arbejdsgiverne får fuld refusion til lønudgifter til lærlinge på første uddannelsesår.

Meromkostningerne er beregnet til at beløbe sig til 500.000 til 600.000 kr. om det vil kunne afholdes inden de berørte hovedkonti. Tilskud til arbejdsgiverne i 2., 3. og 4. uddannelsesår, som er kompensation for lønudgifterne under lærlingens skoleophold vil ikke medføre tab for arbejdsgiverne, hvis lærerforholdes afbrydes, idet arbejdsgiveren vil få tilskud svarende til den tid lærlingen har været på skole.

Omlægningen af året som har virkning fra 1. januar 2004 forløb som det fremgik af pressedækningen noget uhensigtsmæssigt og gav anledning til usikkerhed hos såvel lærlinge som arbejdsgivere.

Det må erkendes at der forud for Landstingets behandling af lov- og forordningsændringer ikke har været en tilstrækkelig koordinering mellem mit direktorat, og Grønlands arbejdsgiverforening, idet det viste sig, at arbejdsgiverne ikke var forberedt på ordningens ikrafttræden med så kort varsel som tilfældet blev.

Ordningen forudsætter blandt andet, at arbejdsmarkedets parter indgår aftale om en udjævning af lærlingens lønindkomster, således at der sikres den samme løn i et uddannelsesår, uanset om lærlingen er i praktik eller på skoleophold. Dette er ikke sket. Samtidigt viste det sig, at der i tilknytning til loves vedtagelse ikke er foretaget de nødvendige konsekvensrettelser på Finansloven for 2004 for de berørte hovedkonti. Da loven ikke indeholder nogle undtagelsesbestemmelser, der muliggøre udsættelse af ordningens implementering måtte de nødvendige konsekvensrettelser på finansloven for 2004 forelægges for Landsstyret og Landstingets Finansudvalg i 2 omgange.

Indtil de overenskomstmæssige ændringer er kommet endelig på plads, så sker udbetaling af løn til lærlinge à conto. Det skal understreges, at der hos alle involvere parter er enighed om, at ordningen er god og skal indføres.

Pressedækningen kunne give indtryk af modstand fra arbejdsgiverside, men dette er absolut ikke tilfælde. Pressedækningen gav desuden indtryk af, at der skete flere ophævelser af lærerforhold forårsaget af ordningens indførelse. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange ophævelser der var direkte forårsaget deraf, men det kan konstateres, at antallet af afbrudte lærerforhold ikke har været større ed tidligere. Der sker normalt en række afbrydelser af lærerforhold ved årsskiftet, især på bygge- og anlægsområdet står en række mindre mestre på dette tidspunkt med manglende opgave, og dermed manglende muligheder for at kunne aflønne deres lærlinge.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at den foreslået skattereform vil få positive konsekvenser for de uddannelsessøgende, og dermed også for lærlingenes økonomiske situation.

Jeg håber at ovenstående redegørelse kan berolige forslagsstillerne. Med konsekvensrettelserne på Finansloven for 2004 efter, hvilke der ydes fuld dækning af udbetalte lønmidler fra første uddannelsesår er arbejdsgiverne dækket ind af tab. Der er opnået sikkerhed for, at ingen af parterne, arbejdsgiveren og lærlingen, får forringet deres vilkår. Den tættere tilknytning mellem lærlingen og arbejdsgiveren som nyordningen vil medføre vil give parterne mere klare og gensidige forpligtigelser, hvilket meget gerne skulle medføre en reduktion af de mange frafald.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der skal fremlægge er Palle Christiansen fra Demokraterne, og den er vi så nået til.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg kommer med er forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

Som reglerne er i dag, er uddannelsesstøtten på samme niveau år efter år, selvom priser på madvarer, husleje og andre livsfornødenheder samtidigt stiger i pris. Dette betyder reelt, at uddannelsesstøttens værdi udhules år efter år. Alle partier og kandidater nævner i deres respektive valgkampe vigtigheden af, at man investerer i vores studerende, da de er vores nations fremtid. Intet sker dog efter valgene.

Fra Demokraternes side, mener vi dog vores hensigter seriøse. Vi mener det seriøst, når vi siger, at der skal investeres mere i vores studerende end der bliver i dag. Dette forslag gavner den enkelte studerendes økonomi, og er dermed et skridt i den rigtige retning. Tilstrækkelige kollegier – både i antal og i kvalitet - , ordentlige fysiske rammer til undervisning osv. er andre tiltag, der burde foretages snarest. Det er godt nok emner ud over mit forslag, men tingene hænger i sidste ende sammen.

Hvis man skal tage sin uddannelse seriøst, skal man betragte det som et fuldtids job. Oftest er det reelt mere end et fuldtids job. Dertil skal lægges, at mange studerende er nødt til, at tage et fritidsjob, for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Dette går ud over studierne, hvilket ikke er optimalt for den studerende, og for samfundet er dette ikke en god investering. Denne investering vil tjene sig ind igen, da dette øger chancen for, at den studerende afslutter sit studie til tiden, og kommer ud på arbejdsmarkedet. Her vil deres arbejdsindsats og skatte kroner hurtigt opveje den investering samfundet lagde i deres uddannelse.

I denne valgperiode har det siddende Landsstyre fjernet dele af de studerendes bogstøtte ,og det har været på tale at fjerne deres årlige ferierejse. Dette kan vi som ansvarlige politikere ikke være bekendt, og set i lyset af vores betydelige "investering" i vores egen løn, burde vi skamme os.

Med disse indledende bemærkninger, overlader jeg forslaget til Landstingets behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret genfremsætter på efterårssamlingen forslaget til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, uddannelsesstøttereformen, som blev trukket tilbage efter 1. behandlingen på EM 2003.

I forslagets nye form lægges der op til indførelse af klippekortsystem på de videregående uddannelser samt en omlægning af låne- og stipendiesatserne. Reformen vil medføre forhøjelser af stipendiesatserne til uddannelsessøgende på de videregående uddannelser i Grønland og Danmark, samt en forhøjelse af lånemulighederne for disse studerende. Kollegieelever på de studieforberedende uddannelser vil ligeledes blive stillet bedre økonomisk ved forslagets vedtagelse.

I forslaget lægges der endvidere op til, at stipendie- og lånesatser i fremtiden skal fastsættes årligt på Finansloven efter forudgående samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer.

Udover disse tiltag til forbedring af de uddannelsessøgendes økonomiske forhold er der i arbejdet med den nye skattereform, som Landsstyret lægger frem på FM 2004, foreslået forhøjelse af personfradraget, hvilket ved forslagets vedtagelse vil medføre at uddannelsessøgende med arbejde ved siden af studierne samt lærlinge på erhvervsuddannelsernes 2., 3. 4. og 5. år vil opleve at have et større rådighedsbeløb efter skat, end tilfældet er det i dag.

De hovedkonti, som afholder udgiften til stipendier og børnetillæg, er lovbundne bevillinger, som fastsættes årligt på Finansloven, og det lægges der som nævnt op til at de fortsat skal være.

At indføre en automatisk regulering af uddannelsesstøtten vil betyde en indskrænkning af Landstingets handlemuligheder i forhold til Finansloven, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt.

Landsstyret finder derfor ikke, at det fremlagte forslag til Landstingsbeslutning bør nyde fremme.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den sidste, der skal fremlæge, det er Godmand Rasmussen, der skal fremlægge punkt 81, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser.

Begrundelse:
Kun en del af de ældste elever får skolepenge, idet elever med forældre, der har mere end 280.000 kr. i indtægter, ikke modtager skolepenge.

Siden ordningen blev indført i 1978 har det primære formål med tilskudsordningen været, at familier med betrængt økonomi ikke skulle tilskyndes til at tage deres børn ud af skolen for at disse skulle påtage sig lønnet arbejde til familiens underhold.

Vi mener fra Atassut, at det socialpolitiske formål, der i sin tid gav anledning til denne ordning, på ingen måde er tidssvarende, og at det er på tide at tage ordningen op til revision og få den ændret, således at alle skoleelever, uanset forældrenes indkomst, kan få udbetalt dette tilskud, med andre tidssvarende formål end det oprindelige.

Realiteterne i dag er nemlig, at de fleste elever, der modtager disse penge, selv bestemmer, hvad de vil bruge pengene til, og det er også en realitet, at forældrene ikke tager deres børn ud af folkeskolen for at få dem til at tjene penge, men derimod har langt de fleste forældre i vort land den indstilling, at deres børn skal passe godt på deres skole-gang, og selv om de må kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen, fratager de ikke børnene deres skolepenge for at bruge dem til den daglige husholdning.

Ved at give samtlige skolesøgende på ældste trin skolepenge, lærer eleverne ikke alene at styre deres egen økonomi, men de får også gavn af det i deres uddannelse.

Det er almindelig kendt, at elever med for store forsømmelsestimer mister deres berettigelse til at modtage skolepengene, og kun gennem deres påpasselighed kan de opnå at få udbetalt skolepengene igen. Derfor lærer eleverne ikke alene at kunne styre deres økonomi, men de lærer også, at det kan betale sig at være ansvarsbevidste og passe skolen, og det er nøjagtig samme system de skal igennem, når de senere starter på en uddannelse. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

De 3 fremlæggelse vil hermed blive kommenteret af partierne, undskyld det er Landsstyremedlemmet for kultur, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Til Atassuts forslag har jeg på vegne af Landsstyret en besvarelse. Et lignende beslutningsforslag blev fremsat af et landstingsmedlem fra Atassut på forårssamlingen 2003. Et flertal bestående af Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne afviste imidlertid beslutningsforslaget. Forslaget blev samtidig henvist til behandling hos Kultur og undervisningsudvalget. Under forslagets 2. behandling på efterårssamlingen 2003 afviste et flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne beslutningsforslaget.

I sit svarnotat den 27. november 2003 oplyste Landsstyret, at arbejdsgruppe sammensat af flere direktorater i foråret er gået i gang med at kikke på hele børnetilskudsområdet, herunder de nuværende tilskud til elever der er optaget i folkeskolens ældste klasser med henblik på, at hele børnetilskudsområdet revurderes.

Landsstyret vil fortsat arbejde for, at forbedre vilkårene for børnefamilierne. Landsstyret skal gøre opmærksom på, at såfremt at alle elever i folkeskolens ældste klasser skal have tilskud, vil det ikke være i overensstemmelse med intentionen bag ordningen. Forslaget vil medføre, at der enten skal tilføres betydelige flere midler eller at ydelsen til den enkelte elev reduceres.

Forslagsstillerne anfører blandt andet, at elever via ordningen ikke alene lærer at styre deres egene økonomi, men også får gavn af det i deres uddannelse, samt at de også lærer, at det kan betale sig, at være ansvarsbevidst og passe skolen. Landsstyret tror ikke på, at elever lærer, at være ansvarsbevidste og passe skolen blot de får udbetalt penge.

Det handler lige så meget om at give eleverne redskaber der giver dem et mere nuanceret syn på de økonomiske forhold. Derfor er der i den nye landstingsforordning nr. 8 af 21, maj 2002 om folkeskolen sket en klar opprioritering af forvaltningen af egen privatøkonomi, og i bekendtgørelsen om læringsmålene for fagområdet, personlig udvikling skal eleverne have indsigt i, hvordan økonomi og erhvervsarbejde påvirke familiens dagligdag, herunder de særlige problemstillinger for børnefamilierne. Det er Landsstyrets opfattelse, at der ikke er fremkommet nye momenter i sagen i forhold til tidligere der gør at beslutningsforslaget bør fremmes på nuværende tidspunkt.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille at forslaget fra Atassut ikke vedtages.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Mads Peter Grønvold Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat om forbedring af erhvervsuddannelserne og lettelse for vilkårene for de uddannelsessøgende.

I Siumut mener vi, at en stadig udvikling af uddannelserne i en periode, hvor vi bevæger os fra Hjemmestyre til selvstyre er helt nødvendigt og udviklingen skal foregå med deltagelse af de uddannelsessøgende og alle. andre berørte parter. Dette fordre, at de uddannelsessøgende stiller større krav til sig selv og påtager sig et større ansvar. Dette var baggrunden for, at vi under efterårssamlingen sidste år stillede et forslag om oprettelse af en uddannelsesfond.

Det er ikke noget særsyn at mange uddannelsessøgende springer fra uddannelserne i utide, og vi ved også, at dette har mange økonomiske konsekvenser. Derfor glæder det os, at Landsstyret har taget initiativ til forskellige tiltag for at mindske frafaldet.

Forslagsstilleren stiller spørgsmålstegn ved den ændring af loven om erhvervsuddannelsesbidrag som Landstingets godkendt ved efterårssamlingen sidste år, hvor det blev pålagt arbejdsgivere at udbetale løn til deres lærlinge u der hele uddannelsesforløbet. Forslagsstilleren mener at dette begrænser optaget af lærlinge på arbejdspladserne.

I Landsstyrets svarnotat siges det, at loven har til formål, at skabe en tættere tilknytning mellem arbejdsgiveren og lærlingen, og således være med til at mindske frafaldet fra uddannelserne og at denne ordning ikke skal udgøre en økonomisk byrde for arbejdsgiveren, de første uddannelsesår.

Vi er i Siumut vidende om, at mindre private virksomheder gerne vil have lærlinge, hvorfor vi mener, at man må sørge for at indhente oplysninger hos mindre og større virksomheder, for at høre om erfaringerne efter lovens ikrafttræden, herunder naturligvis om lærlingenes erfaringer

Imidlertid mener vi, at der er gået for kort tid efter lovens ikrafttræden til at danne sig et rimeligt overblik, hvorfor vi sætter lid til Uddannelsesrådets oprettelse, da vi herigennem regner med at kunne vurdere de forskellige initiativer Vi skal slutte med at sige, at vi er åbne for en diskussion.

Og så er det Palle Christiansen, Demokraternes forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte, således at stipendierne årligt pristalsreguleres, så har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

Vi betragter alle uddannelser som vigtige, og vi ønsker alle at fremme uddannelserne. Der er selvfølgelige forskelligheder om prioriteringerne, men vi er alle enige om, at fremgangsmåden skal være anderledes end den vi kender i dag. Alt forandring tager tid, hvorfor det er vigtigt, atm lægge et solidt fundament ved nye tiltag.

I overgangsperioden til selvstyre kan vi ikke komme uden om, at vi må påtage os et større ansvar, og dette gælder også inden for uddannelserne. Derfor pågår der en bred debat om fornyelse af samfundets fremtidige struktur. Det er helt nødvendigt med en stadig større åbning over for omverdenen, og her er der behov for en tilpasning, så konsekvenserne af denne større åbenhed vil øge nødvendigheden af en øget tilegnelse af lærdom. Netop derfor kan vi ikke være med til indskrænkninger i vores kontakt og samarbejde med omverdenen. Tværtimod vil så være mere åbne også på uddannelsesområdet. En stadig tilpasning er nødvendig, spørgsmålet er bare, hvilken form for tilpasning vi ønsker.

Det må være den uddannelsessøgendes eget valg om vedkommende ønsker at arbejde eller ikke ønsker at arbejde. Arbejde er ikke nødvendigvis af det onde. Det er muligt at tage arbejde i sommerferien, og derved tjene lidt penge, en ordning som eksempelvis også bruges i Island. Ja vi må have en mere åben debat. Sorlak har ved flere lejligheder taget denne problemstilling om i samarbejde med de uddannelsessøgende, der er kommet i den situation. I Siumut der mener vi, at der er behov for en fortsat drøftelse af dette problem, gerne med deltagelse af KIK.

Vi vidende om, at Landsstyret agter at fremsætte et forordningsforslag om regulering af uddannelsesstøtte på efterårssamlingen i år. Vi glæder os i Siumut til fremsættelse af forslaget, som vi i landsstyremedlemmets fremlæggelse kan se vil indeholde en del forbedringer.

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan støtte Palle Christiansens forslag.

Så er det det næste forslag. Et forslag som skulle bane vejen for at alle folkeskoleelever i de ældste klasser skal kunne modtage uddannelsestilskud. Det er landstingsforordning nr. 5. af 8. oktober 1982 om tilskud til elever der skal ændres. Vi har følgende bemærkninger fra Siumut.

Som det fremgår af landsstyremedlemmets var, så blev et lignende beslutningsforslag fremsat under efterårssamlingen 2003. Et forslag som skulle bane vejen for, at alle folkeskoleelever de ældste klasser skulle kunne modtage uddannelsestilskud. Derfor kan vi i Siumut kun sige, at vi henholder os til de bemærkninger vi fremkom med til forslaget under forårssamlingen 2003. Da vi ikke har ændret synspunkt siden da.

Vi mener, at det er vigtigt, at børn af forældre med en årlig indkomst på mindre end 280.000 kr. modtager et månedligt uddannelsestilskud. Vi mener stadigt i Siumut, at støtte de mindrebemidlede er vigtigt, da formålet er at mindske følelsen af forskellighed mellem børn af mindrebemidlede og mere velstående forældre og samtidigt animere dem til en god skolegang.

På grund af at forslaget vil medføre øgede udgifter og de tilskud der i dag gives til de omtalte elever vil blive formindsket, kan vi fra Siumut meddele, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er fra Inuit Ataqatigiit, Georg Olsen.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg skal udtale, at jeg fremlægger vedrørende disse punkter under et, og det er så Inuit Ataqatigiits besvarelser.

Kandidatforbundet stiller i deres forslag til forespørgselsdebat et spørgsmål til Landsstyret, om de erhvervsuddann elsessøgendes vilkår under deres praktikophold er blevet forværret.

Inuit Ataqatigiit mener, at vi endnu ikke har grundlag for at vurdere konsekvenserne af den nye lov, som trådte i kraft i indeværende år, og når der endnu ikke engang er blevet forelagt politisk grundlag til en ny ændring.

På trods af dette vil vi udtrykke, at Inuit Ataqatigiit tæt har fulgt Landsstyrets reformering, for at der ikke skal stilles forværringerne i de uddannelsessøgendes vilkår. Men selvfølgelig kan det påregnes, at der kan opstå besværligheder i forbindelse med ændringer til nye forhold, og vi må til stadighed vurdere vilkårene i forhold til større og mindre virksomheder.

Men Landsstyremedlemmet fremfører i sit svarnotat, at der hos alle involverede parter er enighed om, at ordningen er god og skal indføres. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit taknemmelige overfor Landsstyremedlemmets klare besvarelse angående forespørgslen.

Og endelig til punkt 62 har Inuit Ataqatigiit følgende kommentarer.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi udtrykke vor fortrøstning i forhold til den store indsats til forbedring af uddannelsesstøtten, som Landsstyret har iværksat, igennem den sidste årrække, hvor vi med forventning har samarbejdet om dette.

Inuit Ataqatigiit anser det som et selvfølge, at skulle afvente Landsstyrets genfremsættelse på efterårssamlingen af forslaget til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, sådan som det er udtrykt i svarnotatet til forslagsstilleren.

Det er nødvendigt på sigt at tilrettelægge lovgivningen til bedst mulig gavn for alle uddannelsessøgende, og dette må ske i tæt samarbejde med de uddannelsessøgende og andre aktører. Derfor anser vi bl.a. forslagsstillerens sammenligning af landstingsmedlemmernes løn contra uddannelsesstøtten samt at landstingsmedlemmerne burde skamme sig som grundløse og i høj grad useriøse. Det er smagsløse formuleringer; vi bør alle have interesse i at handle med ansvar – også i forhold til en bedre tilrettelæggelse af de uddannelsessøgendes vilkår.

Inuit Ataqatigiit har altid lagt vægt på ikke at stille forslag til lovændringer uden gennemtænkte og særlige begrundelser. Inuit Ataqatigiit kan ikke tilslutte sig forslagsstillerens forslag om pristalsregulering af stipendierne, idet vi mener, at forslaget er fremlagt i utide og ikke særlig gennemtænkt under reformeringsprocessen af uddannelsesstøtten.

Derfor indstiller vi, at Palle Christiansens forslag afvises.

Og til punkt 81 har Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer:

Inuit Ataqatigiit mener, at Atassut fremsætter et beslutningsforslag, der til forveksling ligner de forslag, som blev fremsat under Landstingets forårssamling i 2003 og under efterårssamlingen i 2004, men afvist af flertallet.

Forslaget er en gentagelse og omhandler ens tilskud til alle elever i Folkeskolen. Selvfølgelig kan man drøfte tilskud til alle skoleelever. Men vi erindrer, at Atassut i foråret sidste år, da de havde et Landsstyremedlem, afviste et sådant forslag. Derfor er det nærliggende at antage, at forslaget ikke er fremmet fra hjertet, specielt når man tror på, at det kan være muligt at genfremsætte det samme forslag, når man tidligere har været i mindretal.

Derfor må vi til stadighed grundigt vurdere børnenes vilkår, således som vi til stadighed gør. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at forslaget ikke vil fremme vilkårene. Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan støtte forslaget fra Inuit Ataqatigiit. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Atassuts ordfører, Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak.

Punkterne 123, 62 og 81 er sat til debat under et punkt, men Atassut vil fremkomme med bemærkninger til punkterne enkeltvis.

Indledningsvis skal Atassut med hensyn til punkt 123 udtale, at vi er tilfredse med svaret fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Atassut skal specielt udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyremedlemmet i sit svar har indrømmet og har understreget, at der i forbindelse med forberedelsen af love og forordninger ikke har været optimal koordinering imellem Direktoratet og Grønlands Arbejdsgiverforening, og det fremgår i Landsstyremedlemmet redegørelse, at der derfor er opstået tvivl.

På baggrund af. at der under efterårssamlingen blev truffet en afgørelse til nærværende punkt skal vi fra Atassut henvise til vores udtalelse, og vi skal fra Atassut undlade at komme med yderligere bemærkninger, men vi vil dog fra Atassut kræve, at Landsstyret for fremtiden laver en meget bedre koordinering.

Med disse bemærkninger taget Atassut Landsstyremedlemmets svar i forbindelse med punkt 123 til efterretning.

Med hensyn til punkt 62 skal vi udtale, at vi tilkendegiver vores forståelse for landstingsmedlem Palle Christiansens argumenter i sit beslutningsforslag, men Landsstyremedlemmet i sit svar klart tilkendegivet, at Landsstyret har planer om fremlæggelse af forslag til forordning vedrørende uddannelsesstøtten til efterårssamlingen. Med disse bemærkninger anser Atassut det mere naturligt, at debatten vedrørende uddannelsesstøtten inkluderer drøftelse af forslaget fremlagt fra Palle Christiansen til efterårssamlingen, således har vi givet vores korte bemærkninger til Palle Christiansens forslag.

Med hensyn til punkt 81 skal vi indledningsvis understrege, at Landsstyremedlemmet i sit svar udtaler, at Atassut har afslået tilsvarende forslag fra Isak Davidsen, Atassut, under landstingets forårssamling i 2003. I den forbindelsen skal vi understrege, at Atassut i slutningen af sine bemærkninger udtrykte ønske om, at Landsstyret i forbindelse med fremlæggelsen af den samlede vurdering af tilskud til børn også skal tage Atassut’s fremlæggelser og bemærkninger i betragtning.

Til forslag fra Atassut´s landstingsgruppe har vi følgende bemærkninger til førstebehandlingen. Atassut finder det væsentligt, at børn behandles ens og det uanset om forældrene tilhører lavindkomstgruppen eller højindskomstgruppen. Atassut er dog fuldt ud klar over, at det i dag er en sjældenhed, at mindrebemidlede forældre tager deres børn ud af skolen og lader dem komme ind på arbejdsmarkedet. Men det er dog ikke noget særsyn at skolesøgende børn tager arbejde efter skoletid med dette er med til at opdrage hvis det vel at mærke ikke er til gene for skolegangen. Vi er vist alle klar over at ansvar og pligter øges i vores vej til voksenlivet, og en af de ting vi undervejs også må lære er bedre udnyttelse af penge og ikke mindst administration af penge.

Atassut er derfor glad over, at man i Landstingets forordning om folkeskolen nr. 8 af den 21. maj 2002 har lagt grundlaget for, at børn også skal undervises om dagligdagens fortræffeligheder – og i den forbindelse kan Atassut faktisk godt tænke sig at stille spørgsmål til Landsstyremedlemmet, hvordan det egentlig går med overdragelsen af sålydende ansvar til folkeskolen?

Landsstyremedlemmet tilkendegiver endvidere i sit svar til Atassut´s forslag, at en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere direktorater allerede sidste forår er gået i gang med at undersøge bestemmelserne omkring børnetilskud – Atassut skal anmode Landsstyremedlemmet redegøre for hvor langt arbejdsgruppen er nået i deres arbejde, og om hvornår undersøgelserne forventes tilendebragt?

Atassut er fuldt ud klar over, at børn ikke kan lære ansvar alene ved at få overdraget penge, læren om styring af midler følger med tilegnelse af kontanter – det som Atassut i nærværende henseende finder væsentligt er, at man ved at yde uddannelsestilskud t il samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser undgår forskelsbehandling, og at de unge indbyrdes skal føle sig ligeværdige som følge af, at de bliver behandlet ens – uanset forældrenes indtægtsforhold.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til førstebehandlingen af Atassut-gruppens beslutningsforslag. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er på vegne af Demokraterne, Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører .

De 3 nævnte punkter 123, 62 og 81, som omhandler økonomiske støtte til uddannelsessøgende på forskellige niveauer.

Først skal vi fra Demokraterne kommentere Kandidatforbundet. Kandidatforbundets forespørgselsdebat handler om, at virksomhederne selv skal finansiere lærlingeuddannelser,. Det har den konsekvens, at virksomhedernes rekruttering af lærlinge begrænses. Men nu er problemerne blevet løst, da Hjemmestyret og Grønlands Arbejdsgiverforening er blevet enige. Aftalen er udgiftsneutral for begge parter, og nu får lærlingene løn i hele deres læretid – også under deres skoleophold.

Demokraterne har fulgt med i de misforståelser, der skete i begyndelsen af året, men det er heldigvis løst nu.

Pristalsregulering af uddannelsesstøtten som Palle Christiansen kom med forslag om, og vi har følgende bemærkninger fra Demokraterne. At uddannelsesstøtten skal pristalsreguleres, som Landstingsmedlem Palle Christiansen foreslår, er støtteværdigt, da det vil betyde, at de uddannelsessøgendes støtte ikke bliver udhulet på grund af de løbende prisstigninger. De studerendes stipendier er af en sådan lav størrelse, at Hjemmestyret som et minimum bør sikre, at deres købekraft ikke udhules.

Hvis det er lettere for Hjemmestyret at administrere en ordning, hvor uddannelsesstøtten bliver pristalsreguleret med en fast procentsats hvert år på baggrund af en vejet gennemsnit af eksempelvis de sidste 10 års prisstigninger, vil Demokraterne have forståelse for det.

Demokraterne støtter forslaget og ønsker at få det behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget inden 2. behandling, og dermed når uddannelsesstøtten, så bliver fremsat igen til efterårssamlingen, at man også medtager dette forslag.

Med hensyn til skolepenge som Atassut har stillet forslag om i punkt 81 har vi følgende bemærkninger dertil fra Demokraterne. Demokraterne støtter punkt 81, at alle skoleelever skal modtage skolepenge uafhængigt af forældrenes indkomst. Ved at gøre skolepengene uafhængigt af forældrenes indkomst, vil det få den sidegevinst for kommunerne, at det vil være lettere at administrere.

Skolepengene er med til at disciplinere eleverne til at møde op til undervisningen, da skolepengene ellers vil blive reduceres, hvis eleven har et for stort fravær uden grund. I den sammenhæng vil Demokraterne gerne gå et skridt videre og forlange, at de ældste skoleelever ligeledes kan blive modregnet i deres skolepenge, hvis de ikke afleverer deres opgaver til tiden. Det er ikke nok bare at møde op til undervisningen, man skal også kunne udvise en aktiv adfærd.

Med ovennævnte bemærkninger ønsker Demokraterne, at dette forslag også bliver sendt til velvillig behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Kandidatforbundets, Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af ovennævnte tre forslag fra landstingsmedlemmer har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Indledningsvis har vi følgende bemærkninger til forslag fra Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet. Allerførst tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse for hendes klare svar. Jeg kan forstå, at den nye uddannelsesordning indebærer at arbejdsgiverne bliver fritaget for tab.

Årsagen til Kandidatforbundets nærværende fremlæggelse er, at der i medierne blev frembragt, at de uddannelsessøgende ikke længere kunne få støtte anvist, dette tilkendegivelse. Men nu da den nye ordning nu er implementeret efter hensigten, skal Kandidatforbundet udtrykke vores tilfredshed.

Med disse bemærkninger og med forståelse for Landsstyrets svar skal Kandidatforbundet til kendegive vores støtte til den nye ordning.

Og til forslag fra Demokraternes Palle Christiansen, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal vi udtrykke vores forståelse for at Palle Christiansen stiller sålydende forslag, og det til trods for, at jeg netop har udtalt, at vi kan acceptere indførelse af den nye ordning.

Grunden er, at vi nu kan konstatere, at ordningen har medført nærmere samarbejde mellem Erhvervsuddannelserne, arbejdsgiverne og de uddannelsessøgende. Vi kan konstatere, at Demokraternes Palle Christiansen i sit forslag koncentrerer sig om uddannelsesstøtten, når vi nu skimmer på uddannelsen så foregår grunduddannelsen på folkeskolen ligesom uddannelsesvejledningen også foregår der, derefter opstartes således erhvervsuddannelserne.

Kandidatforbundet skal udtrykke sin forståelse og tilslutning til forslagsstillerens forslag om løbende regulering af uddannelsesordningerne med henblik på forbedring af disse. Kandidatforbundets udtalelse om tilslutning har baggrund i, at der er synlige svagheder i den eksisterende ordning. Det er således, at en ansøger til en ny erhvervsuddannelse ikke kan opnå uddannelsesstøtte hvis pågældende i forvejen har gennemført en anden erhvervsuddannelse.

Jeg kan tage et aktuelt tilfælde som et eksempel ved nærværende, pågældende har taget en HK-uddannelse tidligere, men har nu opstartet en socialrelateret uddannelse. På grund af, at pågældende tidligere har taget en uddannelse er pågældende afskåret fra at få uddannelsesstøtte. Til trods for, at vi politikere animerer andre og fortsat animerer andre til at tage en uddannelse for at benytte disse i vort land spærrer vi for muligheder for at få uddannelsesstøtte, hvad er årsagerne til disse tilstande indenfor uddannelsessystemet ?

På grund af ovennævnte, skal Kandidatforbundet udtale deres støtte til forslagsstillerens forslag, og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver behandlet i relevant udvalg.

Det er Kandidatforbundets politiske målsætning, at børn og unge får lige behandling fra det offentlige, idet man på denne måde vil sikre lige vilkår for samtlige borgere. Selv om de mindre bemidlede bliver brug som målestok, når talen kommer ind på emnet, er Kandidatforbundet af den opfattelse, at børn og unge skal have lige behandling, hvis intentionen om lige behandling blandt borgerne skal have en mening.

Til sidst skal Kandidatforbundet understrege, at vi tidligere har fremsat tilsvarende forslag. Og med denne bemærkning skal Kandidatforbundet meddele deres fulde tilslutning til forslaget.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, og Mads Peter Grønvold vil også komme med nogle kommentarer, efter han har fremlagt sit ordførerindlæg. Vær så god.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Jeg siger tak for, at vi i forståelse får afdækket den misforståelse vi har fået, når man ikke er medlem i et varigt udvalg, så kan der være nogle ting man kan have misforståelse for. Og jeg håber så, at det er noget som landsstyremedlemmet vil huske i fremtiden.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, undskyld, så er det forslagsstillerne. Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil sige tak til de forskellige, der har været oppe og besvare mit forslag. Grunden til at jeg stiller det, Inuit Ataqatigiit brugte ordet "i utide", grunden til at jeg gør det, det er at jeg kan jo ikke vide, om Landsstyret genfremsætter forslaget på efterårssamlingen. Det har de sagt, at de vil, men da vi ikke har set dagsordenen for efterårssamlingen, så kan jeg jo ikke vide det. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at tage op. Og hvis det bliver genfremsat, så er det jo ikke til at vide, om det bliver trukket tilbage igen. Derfor mit forslag.

Ordføreren fra Inuit Ataqatigiit, hr. landstingsmedlem Georg Olsen, mener ikke at man kan sammenligne støtten til studerende og lønnen til landstingsmedlemmerne. Der må jeg så bare erindre det ærede landstingsmedlem om, at de penge de kommer fra den samme kasse, nemlig Landskassen. Og hvis pengene kommer fra den samme kasse, og vi skal have råd til mange ting, så skal vi lære at prioritere tingene. Og grunden til at jeg bruger det eksempel, det er at jeg mener at vi har prioriteret forkert. Det håber jeg, at du kan forstå.

Jeg mener netop, at det er vigtigt at sætte fokus på den prioritering vi har. Og det kan vel aldrig være noget man gør i utide.

Derfor er det også en glæde for mig at høre Siumut’s ordførerindlæg, selv om de ikke st øtter forslaget. Så viser Siumut nemlig, at de har forstået at det er et spørgsmål om prioritering. Og det er jeg glad for at se, at i hvert fald den ene del af landsstyrekoalitionen kan se. De kommer så med et eksempel om f.eks. sommerferiejobs. Det er selvfølgelig stadig muligt at have. Det som så er fordelen ved mit forslag, det er medens du går i skole, i løbet af skoleåret, der er du ikke nødtvunget til at have arbejde ved siden af, for at få hverdagen til at hænge sammen. Der kan du koncentrere dig om dit studium, og blive færdiguddannet. Mange undersøgelser har jo vist, at vi har netop et problem i Grønland med, at ikke nok bliver færdiguddannede. Der er mange der starter på deres studium, men af den ene eller den anden årsag, så bliver de ikke færdige.

Jeg vil også sige tak til Demokraternes ordfører, som netop kommer med et godt eksempel, med at kunne gå 10 år tilbage, tage et vægtigt gennemsnit af den inflation der har været, og kunne få en pristalsregulering, man så kan bruge året efter. Til det siger Landsstyret så, at det vil være for svært at administrere. Det vil det jo ikke være, fordi når du så går 1 år frem, så har du i hvert fald 9 års tal du kan bruge. Du mangler så det foregående år. Så en stor del af regnestykket er lavet. Og det er jo også nogle tal, som Grønlands Statistik laver, så det er ikke engang noget I selv behøver at bruge ressourcer på. Det bliver lavet for Landsstyret. I skal bare slå tallet op.

Jeg er også glad for støtten fra Kandidatforbundet. Jeg er glad for at se, at de også vil gøre noget for at støtte op om vores studerende, også på erhvervsområdet.

Mit forslag indeholdt jo to ting, som jeg synes at selv om det ikke går videre til udvalg, så håber jeg at udvalget vil tænke videre på det, trods alt. Netop, for det første, prioritering. Det er det, der er det vigtige. Det er et af de vigtigste ord at huske, når I sidder i udvalget. Og hvis I så også kan huske det tal der hedder pristalsregulering, så er det jo godt nok.

Mit forslag, det var sådan set bare ment som et eksempel for et løsningsforslag, og det kan så indgå i en del. Det her, det kan jo bare være en lille brik i hele det store puslespil, som vi forhåbentlig får forelagt til efterårssamlingen.

Så det blev ikke til noget. Det kan jeg ærgre mig over. Men jeg ærgrer mig nok ikke lige så meget som de studerende. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, med hensyn til dem der har fremsat deres forslag, der vil jeg udtale, at der allerede har præsenteret jeres forslag, så behøver I ikke at præcisere dem. Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Først, til dem der støttede Atassut fra Demokraterne og Kandidatforbundet, dem retter jeg tak til. Det vil sige folk der har til lysten til at forstå noget, de forstår noget. Og det er politikkerne, der har forståelse og ikke kun fremkommer med floskler, det har jeg også lagt mærke til i mit udvalgsarbejde i Kultur- og Uddannelsesudvalget, om at når man især snakker om de studerende, så plejer jeg aldrig at høre noget om at der er nogen der lyder med tilbageholdende, men når er tide, så bliver de tilbageholdende, og det er meget beklageligt.

Først så vil jeg udtale, at med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, og de ord de brugte, det kan jeg næsten ikke tro på, at et landstingsmedlem kan bruge sådan nogle ord her i denne sal til andre landstingsmedlemmer. Sådan nogle forhold er uacceptable, idet han brugte ordet jeg følger derfor mener vi, at dette forslag ikke er udarbejdet med omhu. Jeg finder det lidt vanskeligt, at hvis og såfremt man skal vurdere sådan samtlige fremlæggelser fra landstingsmedlemmerne, at det er lige som om at man hvis der ikke er nogen der siger imod, så vil det være meget kedeligt denne arbejdsform man vil bruge.

Med hensyn til de studerendes løn, så vil jeg gerne have at man vil have forståelse for følgende, fordi det er lige som om man har glemt, at flertallet af dem der sidder her i Landstinget, at det tekniske udstyr som vi ikke nåede dengang da vi var ændret der, det er blevet brugt. Det vil sige TV-dekodere, EDB og mange andre samt klubber.

Teenagere i dag kan ikke længere undvære mobiler, og man kan ikke komme uden om, at de skal have lidt lommepenge. Med hensyn til 285.000 kroners beløbsgrænse, og hvis man har haft 2 eller 3 børn, så vil det være en stor byrde for forældrene, såfremt de får lommepenge. Og så hvis man kan se nogle andre der får, skoleelever der får skolepenge, så vil man tænke sig, altså som skoleelev.

Med hensyn til at man skal have ens behandling, og man skal kunne bære byrdernes under et fællesskab. Hvor er det så henne? Lad mig udtale, at det er vore børn og unge, der vil være vores fremtid, det plejer man at bruge her på talerstolen, altså solidaritet. Men når det er tid, hvor bliver vi så af?

Og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at landsstyremedlemmet i sit svarnotat brugte, som jeg mener ikke er velovervejet, at der vil jeg lige citere: "Landsstyret tror ikke på at eleverne lærer at være ansvarsbevidste og passe skolen, blot de får udbetalt penge". Selvfølgelig kan det være sådan. Men hvis man har fået skolepenge, så vil det også være glædeligt når måneden slutter, især for eleven, at man kan miste skolepengene, hvis man med vilje ikke er mødt op til skolen. For i den tid, så går eleverne i korrekte tid, og derfor vil jeg gerne vurdere besvarelsen som ikke velovervejet.

Når vi får vores livsvilkår lidt forbedret, så bliver det bedre, og vi bliver mere glade. Det er heller ikke mærkeligt, at Atassut i sine ordførerord bruger dette ord, at man ikke laver forskelsbehandling af børn, og kan udbetale skolepenge. Det er heller ikke mærkeligt. Det er det, om det er korrekt, der skal vurderes meget nøje.

Idet jeg vil også lige udtale til Inuit Ataqatigiit’s ordførerindlæg, at man har ikke sådan helt fast tænkemåde i vore dage, så kan vi også få ændret vores holdninger, i og med at vi får dem tilpasset til dagens krav. Og det er heller ikke mærkeligt, at man får ændret sine holdninger. I og med at forholdene bliver ændret, så vil vi i livet lære at kunne tage anderledes stillingtagen, i forhold til de forhold til de forhold der bliver ændret. Det er ikke noget særsyn.

Siumuts ordfører sagde, at de vægter uddannelse meget højt. Og det kan jeg ikke modsige. Og det er også noget som de alle har vægtet, også i udvalgsarbejdet. Men det er lige som om at, hvis man har sat uddannelse som noget vigtigt, og at man skal have ens behandling, uden forskelsbehandling, og hvis man så har råbt højt op om det, og at man internt i samfundet, især med hensyn til børn, kan det så måske set som om, at det ikke vil være så smertefuldt at ofre noget lidt i den henseende.

Jeg vil heller ikke undlade at nævnte, at Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg sagde, at de finder Landsstyrets reformarbejde som noget godt. Men det blev ikke nævnt, hvad det er for noget de finder godt eller hvilket område de finder godt. De ved godt, at der vil blive fremsat nogle forslag, så ved vi ikke hvilket resultat dette forslag vil få.

Derfor vil jeg her blot erindre om, at med hensyn til vore unge og børn, der er ved at blive voksne, at hvis de skal få de bedst mulige muligheder, at denne stadige forskelsbehandling. Jeg mener, at den bør fjernes.

For mange år siden, så har der været tale om fødestedskriteriet, og det har heller ikke været godt. Det er lige som om vi behandler vore børn og unge med fødestedskriteriet. Det vil heller ikke være godt for dem.

Det er ellers nærliggende, men jeg stopper her.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, vi har vores vilje. Med hensyn til det første punkt, nemlig 123, det anser vi som afsluttet. Og på baggrund af Landsstyrets svarnotat, så er det 62 og 81, som er accepteret fra flertallet, med henvisning til videre behandling til efterårssamlingen. Og udvalget kan ikke pålægges at arbejde videre med disse punkter.

Med hensyn til uddannelsesstøtte, lige som I allerede har taget en beslutning allerede i efteråret, at vi skal tage det op igen i en anden sammenhæng.

Den næstsidste der har markeret sig, det er Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ligesom ordstyreren har sagt, så er det første punkt, det er en debat på baggrund af en forespørgsel. Det er jeg glad for at forslagsstilleren er tilfreds med debatten. Der er stor tilslutning hertil, med hensyn til lærlingelønnen, og det kan vi også anse som vellykket.

Med hensyn til de to andre forslag, de blev afslået. Men på baggrund af de forskellige landstingsmedlemmers ønske, så når vi så tager lærlingelønnen op til efteråret, så kan vi også medtage disses indhold. Især med hensyn til Demokraternes forslag.

Også fordi der er tilslutning hertil fra de andre partier, det kan I komme med ind for til efteråret, især også med hensyn til den økonomiske side af sagen, som også skal indarbejdes i Finansloven, således at vi tager en beslutning herom, til den tid.

De spørgsmål, som ikke synes at være blevet besvaret i dag, de bliver taget op i udvalgsarbejdet, især har jeg i tankerne Atassuts fremlæggelse af de store skolebørns skolepenge, som skal være generelt for alle. Også andre spørgsmål, som Atassut er kommet ind på, så mener jeg, at de igennem deres udvalgsmedlem kan få deres spørgsmål besvaret. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Med hensyn til 123, tak for den gode forståelse vi har alle sammen.

Med hensyn til Demokraternes ordfører Palle Christiansen, jeg skal lige erindre ham om, at vi alle sammen er bekendt med, at ved efterårssamlingen udskød uddannelsesstøttereformen, således er det også kun på sin plads, at vi også udsætter her. Vi må altså ikke bruge yderligere tid på det. Ja, vi har alle sammen lige ansvar her i Landstinget, ifølge vores forretningsorden. Det må vi også lære.

Med hensyn til Atassuts ordfører. Ja, selvfølgelig kan vi fremsætte forslag uden begrænsning. Det er ikke forbudt. Det jeg erindrede om, det var at vi i den nærmeste fremtid, at vi lige har taget et punkt lignede, så har der været et flertal for, at man ikke vedtager, også hvor Atassut var med i den gruppe, som afslog forslaget. Det har vi erindring. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, og vil udtale, hvad skal vi så bruge, hvilken form for politik. Ja, vi ændrer vores politik om foråret, og ændrer det igen om efteråret. Vi kan ikke bruge sådan en politik. Det er det, at jeg snakker om. Vi må også have vores bagland i orden. Vi må ikke ligesom have en forståelse. Det er derfor vi skal være seriøse alle sammen i vores arbejde, og ansvarlige i forbindelse med vores fremsættelse af de forskellige forslag. Det er derfor jeg mener at vi har ikke mere at sige om det. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst har Isak Davidsen bedt om ordet.

Isak Davidsen, Siumut.

Netop dette punkt har jeg fremsat i 2003, ligesom punkt 58, 19. marts blev det til 1. behandling, og Atassut havde et landsstyremedlem, som også afslog, og ved 2. behandlingen, så som 128 den 27. november, så ønskede Atassut at forslaget blev vedtaget, og Atassut var ikke med i koalitionen dengang. Sådanne forslag, hvis de skal tages op igen, før de er kolde, så er jeg meget betænkelig.

Landsstyret har ikke engang fremlagt desangående, altså reformen. Sådan en form for politik vil jeg skrive om til formandskabet. Når et punkt er afslået, så er det tidsspilde at skulle tage det op igen, lige bagefter. Og Georg har været inde på det, meget seriøst, og det er jeg glad for. Hvis vi havde haft et samarbejde, dengang jeg også var i Atassut, så har vi måske tilendebragt sagen, uden bare at afslå det. Så havde vi ikke behøvet at tage sagen op igen. Hvis jeg tager sagen op igen til efteråret, så kan også Atassut have samme reaktion.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der to, der har markeret. Som sagt, det er altså de to punkter, som er afsluttet. Første punkt, 123 er afsluttet. 62 og 81, så var der flertal for afslag.

Vi skal til at afslutte debatten her i disse punkt. Jeg skal anmode de talere om at fatte sig i korthed. Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Jeg mener, at vi skal fremhæve i denne sammenhæng, at Atassut tog punktet op sammen, hele landstingsgruppen, dette skyldes, at vi finder det væsentligt. Jeg selv, dengang jeg blev valgt ind i Landstinget, så er det det allerførste forslag, som jeg har fremsat. Dengang fik jeg ingen resultater ud af det.

Isak Davidsen, da han var medlem af Atassut, fremsatte samme forslag. Og det er rigtigt, under vores koalition med Siumut, dengang mente vi at støtten skal reformeres, og denne sag er kørende nu. Og derfor er der under 1. behandlingen, da vi var i koalitionen, på baggrund af vores samarbejdsaftale, så har vi også en aftale om en ordning for større skoleelever. Derfor henviste vi sagen til udvalget dengang om efteråret, da vi kom ud af koalitionssamarbejdet, der gik vi ind for at sådan et forslag. Men desværre var der et flertal for et afslag dengang. Men da vi finder denne sag meget væsentligt, og da vi godt vil have nogle resultater, at når vi ikke kan fremsætte sådanne forslag, så er det meget svært at indarbejde disse i finanslovsforslag. Så selv om sagen er varm, så har vi fremsat det igen.

Atassut vil bestræbe sig for at børnene i folkeskolen får samme behandling.

Med hensyn til skolepengene, det at vi skal væk fra tankegangen om, at skolepengene hører ind under de sociale foranstaltninger. Og eftersom Landsstyret har meddelt, at de er i gang med et reformarbejde med hensyn til uddannelsesstøtten, så håber vi, at de også kommer ind på de skoleelever, der har skolepenge.

Når man tjener lidt over 200.000 kroner, altså forældrene, og er udenfor rækken af dem der er tilskudsberettigede, og har kendskab til at skolekammeraterne får disse skolepenge, så føler man den store forskelsbehandling. Og når man kan se at kammeraterne, som har fået penge om måneden, og som går ind i forretningerne og køber tøj, det er alt sammen problemer der opstår i forbindelse med denne forskelsbehandling. Og derfor mener vi, at denne følelse af forskelsbehandling, hvis vi skal komme over det, så må det offentlige komme over den forskelsbehandling.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Godmand Rasmussen for en kort bemærkning.

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Ultrakort. Ja, jeg vil blot erindre om, at når man har en tanke, så forfølger man den tanke. Det samme er tilfældet med mig. Jeg forsvarer mine ideer.

Jeg skal også lige sige til Isak og Georg: Det er ikke mærkeligt, at man også ændrer sine gear. Når man er i politik og arbejder, så må man også ofte noget. Hvis der sker et eller andet, som for en politisk ændring, så vil man også kunne ændre sine synspunkter. Det er politik. Det er samarbejdsrelationerne, som også bestemmer hvilken sag man går ind for.

Det jeg ikke kom ind på for lidt siden, det vil jeg godt lige have bemærket. Med hensyn til Siumuts ordfører Doris Jakobsen, hvor hun brugte en vending, at de større skoleelever, der med større indkomster og mindre indkomster ikke føler forskelsbehandling. Netop, det er det der er vores budskab. Tak for dine bemærkninger. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Isak Davidsen, Siumut. Meget kort.

Isak Davidsen, Siumut.

Tak til Augusta. Dengang I var med i regeringen, så har jeg haft meget store forhåbninger til jer, dengang jeg fremsatte forslaget. Jeg troede dengang, at mit parti ville støtte mig. Det var ikke tilfældet. Hvor blev jeg meget skuffet.

Og Godmand Rasmussen, det er ikke mærkeligt at man også gentager forskellige forslag. Det kan man også gøre her i Landstinget, men når den nye landsstyrekoalition, som lige er startet, Inuit Ataqatigiit og Siumut, når de ikke engang har fremsat sådan et forslag, så kan man ikke blive ved med at gentage sådanne spørgsmål. Det er meget frustrerende. Det er et forslag, som er fremsat flere gange. Augusta har været inde på det. Ja, det skal jeg lige sige.

Ja, med hensyn til de syge der sendes til Danmark. Ja, det er altså partipolitiske synspunkter, som gør at vi ligesom taber de gode forslag på gulvet. Hvis vi skal samarbejde i fremtiden, så må vi også tænke os godt om, med hensyn til de sager vi behandler. Uanset om vi er inde i koalitionen eller ej. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Doris Jakobsen, Siumut. Afsluttende var det Jakob Sivertsen. Han skal være klar ved talerstolen.

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Ja, jeg skal fatte mig i korthed. Ja, jeg mener, at de i samtlige partier har fremført deres klare synspunkter. Det er lige som om det er en vis form for uenighed vi har, selv om vi allerede har fremsat vores synspunkter.

Det, det drejer sig om, det er forskelsbehandlingen. Hvordan skal vi definere. Det er vores egen sag. Det kan også være forskelligt fra parti til parti. Ja, det kan vi snakke om også.

Ja, vi har sagt i vores ordførerindlæg, der har vi sagt at der ikke skal være en forskelsbehandling mellem de mindrebemidlede og de højere. Og Godmand har også været inde på, at børn har følelser som er forskellige. Nogen har penge, nogen har ikke nogen. Det er rigtigt. Når børn kommer i pubertetsalderen, f.eks. hvis de har rige forældre, hvis forældrene har godt med penge, og de mindre bemidledes børn ikke har noget, hvordan føler de sig så, de mindre bemidledes børn. Det er det Siumut har fremsat, på baggrund af sådan en politik.

Det, at vi har samtlige børn, de ældre børn, de får jo ikke noget alle sammen. Men de mindre bemidledes, hvis de er under 200.000 kroners indkomster, det vil jeg godt lige understrege. Jeg håber, at Godmand har forståelse for, at der er ikke er nogen forskellige følelser mellem de rige og de mindre rige børn. Således at børn af mindre bemidlede, ja der er ikke forskellige former for følelser. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Det har ellers ikke været nødvendigt, at jeg kommer herop til talerstolen. Men beskyldningerne i det politiske arbejde fra talerstolen, det går jeg ikke ind for, og derfor skal jeg fremkomme med nogle uddybende bemærkninger.

Isak har efterlyst, og som også kan ses i vores udtalelser i foråret. Dengang sagde vi, at der skal en generelt analyse af tilskudsordningerne. Hvis vi havde færdiggjort vores arbejde, så har tilskuddene været anderledes i dag. Men eftersom arbejdet ikke blev tilendebragt, så har vi taget det op igen her.

Vi skal heller ikke glemme, at de mindre bemidlede har jo behov for tilskud og penge. Men så længe vi har begrænsede midler, så uanset om, ja selv om de der tjener mere end de andre, de har det dårligere. Deres børn får ingen tilskud eller skolepenge. De større i børneskolen, deres børn får altså ikke noget, når de har overskredet denne grænse. Ja, det er rigtigt, at de har det sværere end de mindre bemidledes børn. Det er derfor man skal tage dette med i betragtning i den videre vurdering, når vi snakker om de mindre og de bedre bemidlede forældre.

Dem der betaler de største beløb i daginstitutionerne, det er de forældre der er bedre stillet. De får ingen tilskud af nogen art indenfor børneskoleområdet. Ja, selv om de har lidt flere penge, så har de det dårlige, end de mindre bemidlede. Altså set fra det offentliges side. Det skal jeg lige understrege.

Vores mål er ensidigt. Vi støtter alle sammen, at de unge, som endnu ikke har fuldendt deres uddannelse, det er dem vi snakker om. Derfor skal vi ikke her beskylde hinanden for at ofre for deres vilkår. Vi er alle sammen enige her, at vi skal finde frem til en tilfredsstillende ordning. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger også tak. Der er ingen der har markeret. 123, 62 og 81, disse punkter er færdige. Så går vi videre til punkt 103.

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsuddannelserne og levevilkårene for de uddannelsessøgende fra Mads Peter Grønvold, den sag er afsluttet, og Landsstyrets besvarelse er taget til efterretning.

Punkt 62, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres. Det blev afslået af flertallet, og kan tages op igen til efterårssamlingen. Ja, 62 blev afslået under 1. behandlingen, og går videre til 2. behandling.

Punkt 81, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser, har fået afslag fra flertallet, og går videre til 2. behandling. Og man understregede, med hensyn til børnetilskuddet, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende børnetilskud, og at man så afventer også resultaterne herfra.

Hermed har punkt 62 og 81 været til 1. behandling, og er klar til 2. behandling.

Næste punkt er 103, nemlig Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at oprette en international højskole i Grønland. Forslagsstiller Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit bedes om at fremlægge sit forslag. Den næste bliver Agathe Fontain, også Inuit Ataqatigiit. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland. Disse to punkter bliver behandlet under ét, men først Ane Hansen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. mødedag, torsdag den 22. april 2004

 

Dagsordenens punkt 103

 

Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at oprette en international højskole i Grønland.

(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(Pkt. 103 og pkt. 90 behandles i sammenhæng)

 

 

Dagsordenens punkt 90

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget samt Landsstyret har, i relation til uddannelsesområdet, sat sig nogle klare målsætninger, der skal realiseres i de kommende år.

Den 26. februar dette år besluttede kommunalbestyrelsen i Aasiaat at arbejde for etablering af international film-, musik- og mediehøjskole i Aasiaat. Højskolen ønskes drevet som en selvejende institution. Som følge af beslutningen, er der i Aasiaat blevet etableret en arbejdsgruppe, der skal realisere ønsket om at oprettelse af en film-, musik- og mediehøjskole, med udgangspunkt i nævnte beslutning, fremsætter jeg hermed en forespørgselsdebat til Landstinget samt til Landsstyret, om hvorvidt der er opbakning til at realisere ønsket om en etablering af en film-, musik- og mediehøjskole, om der i det hele taget findes sådan en opbakning.

Der vedlægges supplerende materiale til brug for vurderingen af forslaget. Materialet er blevet produceret i Aasiaat, i forbindelse med beslutningsforslaget. Derudover vedlægges referat af kommunalbestyrelsens behandling af forslag nr. 2 af 26. februar 2004. Alt dette er blevet sendt til Sekretariatet.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er så den ene forslagsstiller til punkt 90, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland. Det er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Værsgo’.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Nu til dags er der mange tidligere 11. klasse skoleelever, der på grund af mangel på muligheder her i landet, tager på efterskoleophold i Danmark. Efterskoleophold i Danmark er der i sig selv ikke noget galt med, hvis man da er klar til at tage springet. Formålet kan primært at lære det danske sprog, muligheden for at udvikle sig som person. Vi ved, at ikke alle 11. klasse elever er klar til at tage på efterskoleophold i Danmark. I det hele taget er mange ikke klar til at tage væk hjemmefra. De unge, der ikke er klar til at tage hjemmefra, kan ofte betale en stor menneskelig pris på et sådant skridt, idet manglende selvtillid oftest forstærkes af et nederlag, som i værste fald kan betyde, at man senere ikke gennemfører en uddannelse. Vi ved også, at der er mange unge, der af en eller anden årsag gerne vil prøve at leve uden for forældres beskyttende rammer. Disse unge mennesker kan dermed orientere sig om omverdenens formål og derved opbygge bedre selvtillid.

Efterskolen kan i sådanne tilfælde være et godt springbræt, hvor ens viden om forholdene ude omkring udvikles, så man senere kan få gavn af det. Hvis man er klar som person, kan et ophold være udviklende og være med til at udvikle den unges mulighed for at pege på, hvad man gerne vil med sit liv.

Vi kan således gå ud fra, at såfremt man har forberedt sig til et sådant efterskoleophold kan få et stort gavnligt effekt af et sådant efterskoleophold. Specielt de unge fra bygderne kan få gavn af et efterskoleophold. Disse kan efter skoleophold på et kollegium i den nærmeste by også tage et spring videre og komme for et efterskoleophold.

Jeg er således ikke et øjeblik i tvivl om, at de unge kan få et stort gavn af et efterskoleophold, idet det kan give dem et fingerpeg om, hvad de gerne vil med deres efterfølgende liv. Derfor bør vi nøje vurdere mulighederne i forhold med formålet med efterskoleophold. Vi ønsker, at de unge får en god uddannelse, hvorfor vi bør udvikle rammerne som kravene i forhold til de givne muligheder.

En efterskole, der bliver etableret her i landet kan, for at gavne de unges horisont, etableres som et internationalt efterskole. Denne vil også være et interessant sted for unge fra andre lande, som derved også kan lære noget om vores kultur. Det

Det kan for eksempel lære noget om kajakroning, skindsyning osv., osv.

Derved kan vi også udvikle vort land til at kunne rumme unge, der gerne vil lære noget om det grønlandske samfund. Med disse ord foreslår jeg, at Landsstyret bemyndiges til at arbejde for etableringen af en international efterskole her i landet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse og det bliver besvaret under et.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Altså det første er forslag til forespørgselsdebat og det andet det er forslag til landstingsbeslutningsforslag.

Med hensyn til det første: Med udgangspunkt i Landstingsmedlem Ane Hansens, Inuit Ataqatigiits forslag til forespørgselsdebat om muligheden for oprettelse af en international film, musik- og mediehøjskole, skal jeg hermed på Landsstyrets vegne kommentere forslaget.

Set i lyset af den tid, vi lever i i disse år, finder Landsstyret den konkrete sag interessant. For god ordens skyld vil vi gerne fra centralt hold rette en tak til Aasiaat Kommuneat for kommunens engagement i at realisere et sådant initiativ, for selvom der er grund til at være rimelig tilfreds med status quo inden for musikbranchen i dette land, er det imidlertid en kendsgerning, at det samme ikke er tilfældet inden for filmbranchen, eksempelvis i sammenligning med vore stammefrænder i Nunavut.

Landsstyret er derfor fast besluttet på at fremme teater- og filmvirksomhed i dette land i de kommende år i henhold til den kulturpolitiske redegørelse. Samtidigt agter Landsstyret at lette bestræbelserne på aktivt at fremme musiklivet og kunsten i samme grad.

På baggrund af mine principielle bemærkninger til støtte for en sådan målsætning finder jeg det nødvendigt, at præcisere Landsstyrets holdning i denne sag. Som bekendt er der lovhjemmel for højskolevirksomhed og for drift af højskoler i dette land, nemlig Landstingsforordning nr. 9 af 21. maj 2002.

Jeg skal henvise til en enkelt bestemmelse i forordningen, nemlig §6, der vedrører godkendelsesprocedure.

I §6 står der, at citat starter:

"Folkehøjskoler skal for at kunne opnå tilskud efter denne Landstingsforordning være godkendt af Landsstyret og opfylde tilskudsbetingelserne.

Stk. 2. Landsstyret kan godkende folkehøjskoler, såfremt

1. vedtægten er godkendt af Landsstyret og

2. folkehøjskolen råder over egnede lokaler og det fornødne udstyr", citat slut.

Det fremgår følgelig heraf, at spørgsmålet om tilskud i relation til en etablering af en ny højskole i landet først kan gøres til genstand for Landsstyrets behandling, når initiativtagerne til etablering af en højskole på et tidspunkt i særdeleshed selv har sikret sig egnede lokaler og det fornødne udstyr gennem fundraising til formålet.

Da erfaringerne med hensyn til ekstern fundraising i tilknytning til Ilimmarfik tilsiger, at det kan tage nogen tid at realisere projekt, kan Landsstyret i forbindelse med bestræbelserne på at udmønte den kulturpolitiske redegørelse oplyse, at der er rettet henvendelse til bestyrelsen for Knud Rasmussens Højskole og bestyrelsen for Arbejderhøjskolen med henblik på at undersøge, hvordan de eksisterende højskoler optimalt kan bruges i den nærmeste fremtid, så det kan understøtte en højnelse af uddannelsesniveauet, dels fordi en del af planerne i høj grad vedrører højskolevirksomhed i dette land, dels fordi det er nødvendigt at indgå i et tæt samarbejde med bestyrelserne for Knud Rasmussens Højskole og Arbejderhøjskolen som selvejende institutioner.

Et af de spørgsmål, som er forelagt de to omtalte bestyrelser, er spørgsmålet om en vurdering af en etablering af en international efterskole i vort land, et anliggende, som Landstinget også skal behandle under denne forårssamling. Der er naturligvis endnu ikke taget beslutning om placering af en international efterskole, men en af mulighederne er, at placere den på en af de eksisterende højskoler i dette land. Højskolerne er yderst velegnede da de har den fornødne undervisningserfaring og allerede har indkvarteringsmulighederne.

Afslutningsvis skal Landsstyret, uden her og nu at direkte blande sig i tanken om at etablere en international højskole, henstille at initiativtagerne i Aasiaat retter en henvendelse til de eksisterende højskoler og først tage dem med på samråd.

Landsstyret ser frem til at deltage i debatten.

Og med hensyn til den ene, nemlig forslag til Landstingsbeslutning.

Landstingsmedlem Agathe Fontain har stillet et forslag til en landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.

I den forbindelse så skal jeg udtale, at en del af de elever, der afslutter folkeskolens 11. klasse tager hvert år på efterskoleophold i Danmark. Grønlands Hjemmestyre yder langt de fleste af disse elever tilskud til efterskoleopholdet. Formålet med tilskud til efterskoleophold i Danmark har været begrundet i, at styrke de unges muligheder for videre uddannelse efter efterskoleopholdet, herunder navnlig ved en styrkelse af de unges danskkundskaber.

Desværre er der for mange elever, som af forskellige grunde afbryder deres efterskoleophold i utide. Landsstyret har derfor med virkning for det kommende skoleår fundet det nødvendigt at målrette tilskudstildelingen til de elever, som anses at have størst udbytte af et efterskoleophold. Heri indgår også en vurdering af, om de har tilstrækkelige danskkundskaber og faglige og personlige forudsætninger i øvrigt for at kunne følge undervisningen på efterskolen, eller om de har danskkundskaber nok og modenhed til at påbegynde en egentlig uddannelse, og i så tilfælde skal de efter Landsstyrets mening opmuntres til det.

Landsstyret har samtidig besluttet, at iværksætte en evaluering af tilskudsordningen. Formålet hermed er at få undersøgt, i hvilket omfang formålene med tilskudsordningen må anses for opfyldt. Med udgangspunkt heri vil Landsstyret vurdere, om tilskudsordningen skal videreføres, eventuelt med ændringer, eller om de ønskede formål kan realiseres bedre på anden vis. Landsstyret finder det i den forbindelse også nødvendigt, at der gøres overvejelser om, hvad formålene med tilskudstildelingen skal være fremover, herunder hvilken målgruppe dette tilbud skal tilbydes, og hvad betingelserne for tilskud skal være.

Det skal i den forbindelse også vurderes, om det fortsat skal kræves, at eleven har afsluttet 11. klasse. I forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak- Den Gode Skole – er skoleforløbet forkortet til 10 år, og alene den grund er der behov for ændringer fremover, men det skal også overvejes, om tilskud skal ydes til efterskoleophold efter afsluttet folkeskole eller som et alternativ til det sidste år i folkeskolen eller måske begge dele.

Ved vurderingen af, hvilke tilbud, der er behov for fremover, må man gøre sig klart, at de unge har forskellige faglige og personlige forudsætninger og dermed også forskellige behov. Visse elever har således først og fremmest behov for at få styrket sine faglige forudsætninger for at kunne påbegynde en uddannelse, herunder også en studieforberedende uddannelse som eksempelvis GU. For disse elever vil et efterskoleophold i Danmark kunne have en særlig værdi, hvis det navnlig er danskforudsætningerne, der er behov for at få styrket.

Forslagsstilleren nævner, at et efterskoleophold kan være med til at udvikle den unges mulighed for at pege på, hvad man gerne vil med sit liv. For disse elever synes det ikke at være afgørende, hvor efterskolen ligger. For de unge, hvis danskforudsætninger ikke er tilstrækkeligt gode til at få et tilfredsstillende udbytte af et efterskoleophold i Danmark, ville det derfor være et godt alternativ at kunne tage på en efterskole i Grønland.

Ved vurderingen af, om der skal arbejdes på etablering af efterskoler i Grønland må man dog samtidig gøre sig klart, om der er andre eksisterende tilbud, som helt eller delvist vil kunne dække samme formål og målgrupper. Desuden må det afklares, i hvilket regi efterskolerne i givet fald skal etableres. Skal det være Hjemmestyrets skoler, skal det være kommunale skoler eller skal det være selvejende institutioner? Endelig er det nødvendigt at gøre sig de økonomiske konsekvenser klart.

Landsstyret vil i forbindelse med evalueringen af tilskudsordningen særskilt vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at arbejde for etablering af en eller flere efterskoler i Grønland, herunder også mulighederne for etablering af en international efterskole som foreslået af forslagsstilleren.

Landsstyret vil, når evalueringen af tilskudsordningen er foretaget, forelægge Landstinget en redegørelse herom. Dette vil ske senest i forbindelse med FM 2005. landsstyret vil i den forbindelse også komme med anbefalinger om fremtidig tilskudstildeling til efterskoleophold. Heri vil også indgå spørgsmålet om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt med etablering af efterskoler i Grønland og de organisatoriske og økonomiske forudsætninger herfor.

Sammenfattende kan det således oplyses, at Landsstyret allerede har påbegyndt undersøgelser af mulighederne for etablering af en eller flere efterskoler i Grønland, men at undersøgelsen indgår som en del af evalueringen af den eksisterende ordning vedrørende tilskud til efterskoleophold i Danmark.

Landsstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig forslaget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu går vi så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.

Jeg har på vegne af Siumut følgende bemærkninger.

Vi skal fra Siumut erindre, at vi på et tidligere tidspunkt har drøftet mulighederne for etablering af en musikhøjskole, og vi har med interesse noteret os det fremsatte forslag.

Lad mig starte med at sige, at vi betragter Aasiaat kommunalbestyrelses beslutning om etablering af en international film-, musik- og mediehøjskole fremsat her i Tinget af Landstingsmedlem Ane Hansen som et interessant forslag. Det er et meget begrænset antal grønlandske film, der laves heroppe, men vi mærker i disse år en stigende interesse for at producere film.

Et af de grønlandske kulturelementer og en del af den vigtigste kulturarv er udøvelsen af musik, og her har udviklingen ført os så vidt, at der efterhånden lyder en mærkbar international respons på grønlandsk musik.

Der eksisterer en del musikerforeninger langs kysten – foreninger, som kunne styrkes yderligere, især hvis der blev taget initiativ til etableringen af en sammenslutning.

Kun få kommuner har i dag udøvelse af musik på skemaet i skolen, hvorfor vi mener, at der er behov for at animere til et øget brug af dette fag, ligesom der bør udarbejdes retningslinier herfor. Nogle unge har haft evnerne og har taget skridt til at synge opera, og de fortjener også at blive givet muligheder for uddannelse.

Fra Siumut betragter vi etablering af videregående uddannelser inden for film og musik som det væsentligste i denne sag. Vi mener det er vigtigt, at der i dette spørgsmål bliver vekslet synspunkter mellem Ilisimatusarfik, højskolerne samt beslutningstagerne. Dog skal vi fra Siumut allerede nu tilkendegive vores holdning, nemlig at vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt at

etablere en selvstændig film-, musik- og medieskole uden for de eksisterende højskolers ramme.

Med disse bemærkninger kan vi udtrykke vores støtte til planerne om at etablere en film-, musik- og mediehøjskole i Grønland.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland, stillet af Agathe Fontain har på vegne af Siumut følgende bemærkninger:

Vi skal fra Siumut gøre opmærksom på, at vi ved tidligere lejligheder har fremsat forslag om etablering af en efterskole, hvorfor vi betragter herværende forslag som interessant.

Efterskolerne har i de sidste år været genstand for megen politisk opmærksomhed, og fordele og ulemper ved anvendelse af efterskoleophold har været endevendt. Det er derfor vanskeligt at komme udenom muligheden for at etablere en efterskole i Grønland.

Vi ved, at et efterskoleophold i Danmark giver en god ballast i de unge menneskers udvikling, ligesom det giver en indførsel i det danske sprog og gøder grunden for en videre uddannelse.

Vi bemærkede under efterårssamlingen 2003, hvor vi også drøftede efterskolerne, at Landsstyret i dets vurderinger inddrog de faldne bemærkninger fra samtlige partier. Vi støtter derfor de forøgede krav til optagelse på efterskolerne og de dermed forbundne bestræbelser. Hertil skal vi ikke undlade at nævne, at vi er vågne for konsekvenserne af indførelsen af Atuarfitsialak.

De elever, der går i skole nu, udgør den sidste generation, der skal gennemgå 11. klasse, nemlig de børn, der er født i 1990, og vi får den første generation af dem, der i år tager afgangsprøve fra 10. klasse. I år 2008 regner vi med, at der vil være 1.200 elever, der forlader folkeskolen, hvor det i dag drejer sig om 600.

På den baggrund skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at man snarest færdiggør planerne med henblik på efterskoler og de gymnasiale uddannelser i god tid inden da.

Vi mener i Siumut, at det har stor interesse for os at få etableret en efterskole inden for de nærmeste par år og skal derfor opfordre Landsstyret til at iværksætte en grundig undersøgelse af mulighederne herfor.

Landsstyrets mål med at sende unge mennesker på efterskole i Danmark må suppleres med at give muligheder til dem, der har sprogvanskeligheder. Vi må ikke lukke af for mulighederne for nogen, så også de grønlandsksprogede må gives mulighed for at dygtiggøre sig. Vi ser derfor frem til Landsstyrets redegørelse, som forventes fremsat på forårssamlingen i 2005, og det er Siumuts håb, at redegørelsen vil åbne op for muligheden for at etablere en efterskole her i landet.

Vi betragter det i Siumut ligeledes for væsentligt, at de eksisterende højskoler inddrages i forberedelserne.

Vi vil således endnu en gang udtrykke vores interesse for forslaget og glæder os derfor til den fortsatte debat på grundlag af redegørelsen til næste år.

Og vi ser Aasiaat kommunalbestyrelses arbejde som rosværdigt. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan støtte forslaget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg fremsætter de to følgende punkter i rækkefølge og det er 103 først.

Og Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer. Med henvisning til, at Landstingsmedlem Ane Hansen har fremsat et forslag til forespørgselsdebat har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende kommentarer.

Da vi som et folk i takt med udviklingen og med udgangspunkt i den udviklingsfase, vi er noget frem til selv er begyndt at gøre noget de mangler og behov, der er, er det klart og ufravigeligt, at vi selv udfylder de rammer, der er behov for at realisere. Sådan bør det også være!

Vi skal udvikle og etablere højere læreanstalter, så som almindelige uddannelsessteder, herunder også udvikle højskoler og efterskoleområderne, samt ikke mindst de kulturelt-baserede uddannelsesmuligheder.

 

Jeg mener således, at man i princippet bør støtte Aasiaat-initiativet med henblik på at skabe film-, musik- og mediehøjskole. Det grønlandske folk har også sammenlignet med andre folkeslag dybe kulturelle rødder og kundskaber til at skabe kunst, hvilket dette også er bevist gennem de produktioner, som kunstnerne igennem tiderne har produceret.

Ikke desto mindre må vi indrømme, at udviklingen inden for kulturområdet desværre endnu er mangelfuldt. Derfor mener vi helt klart fra Inuit Ataqatigiit, at der er behov for at udvikle højskoleområdet, og at dette ikke bør forsinkes unødigt ved at finde på barrierer af forskellig art.

Og Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til dagsordenspunkt nr. 90:

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit har med dette forslag foreslået, at Landsstyret og Landstinget pålægges, at arbejde for etableringen af en efterskole i Grønland.

Som bekendt har emnet været oppe at vende her i Salen flere gange igennem de seneste år, hvor man i princippet har været enig om, at der er behov for at skabe en sådan institution her i landet. Derfor skal man holde fast i, at målet med tiden bliver realiseret.

Vi vil derfor gerne udtrykke vores opbakning til Landsstyret om at realisere 11. klasse-elevers muligheder for at fortsatte skolegangen forbedres gennem sådant et initiativ. Dette stemmer og så overens med de tanker, der ligger bag Atuarfitsialak – Den Gode Skole, hvor de unges udviklingsmuligheder efter endt folkeskole til stadighed forbedres.

Der er i de kommende år klart behov for at udvikle undervisnings- og uddannelsesmulighederne. Dette gælder også hvad angår mulighederne for at komme på efterskole. Nugældende ordning, hvor man fra Grønlands Hjemmestyre yder bevillinger til at kunne komme på efterskole i Danmark, har desværre negative sider, idet der er alt for mange unge afbryder deres efterskoleophold af forskellige årsager, og at man derfor har taget initiativ til at formindske problemets omfang.

Disse kendsgerninger fordrer til, at vi i Grønland erkender behovet og arbejder for at realisere etablering af en sådan efterskole. Da vi derfor er tilfreds med Landsstyrets arbejde med henblik på at realisere etableringen af en efterskole, vil vi tage Landsstyrets afvisning af det fremlagte forslag til efterretning, idet vi er glade for, at arbejde med at etablere en efterskole allerede er endeligt. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Ellen Christoffersen fra Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Efter at have gennemgået og nøje vurderet forslaget til forespørgselsdebat om muligheden for at oprette en international højskole i Grønland fra Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit vil vi Atassut fremkomme med følgende bemærkninger.

Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at vi i Grønland har 2 højskoler, som siges ikke at blive udnyttet fuldt ud i dag. Og det vil være mere hensigtsmæssigt, at undersøge hvordan de eksisterende højskoler bliver udnyttet bedre i fremtiden, for derved vil man opnå bedre udnyttelse af Grønlands allerede værende højskoler.

Med disse bemærkninger slutter vi os fra Atassut Landsstyremedlemmets besvarelse.

Og med hensyn til det andet dagsordenspunkt.

Efter at have gennemgået og nøje vurderet forslaget til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland fra landstingsmedlem Agathe Fontain, vil vi fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger.

ATASSUT lægger vægt på, at mennesket sættes i centrum og lægger særdeles vægt på, at vore børn får mulighed for selv at vælge, hvilke uddannelsesmuligheder, som de mener, de er bedst egnet til – og på den baggrund finder vi det i ATASSUT meget støtteværdigt, at der er fremlagt forslag om etablering af en efterskole i Grønland ikke udelukker muligheden for efterskoleophold i Danmark og i udlandet – idet vi i ATASSUT som sagt finder det vigtigt, at mennesket får mulighed for selv at vælge.

Efterskoleordningen har tidligere fungeret i Grønland, som stadigvæk roses af gamle efterskoleelever den dag i dag. Et af de gode tegn er, at de unge benytter sig godt af det inden deres overgang fra folkeskolen til videreuddannelser, fordi de på den måde bliver opdraget personligt og får tilstrækkelig viden, og vi fra ATASSUT har bemærket, at det i mange tilfælde har banet vejen for, at de unge, der har været på efterskoleophold, uden tøven er i stand til at vælge, hvilke uddannelser de skal vælge.

Vi skal fra ATASSUT under 1.behandlingen af forslaget ikke komme ind på debatten om, hvor efterskolen eventuelt skal placeres.

Med disse bemærkninger og under 1.behandlingen af forslaget, finder vi forslaget støtteværdigt og anbefaler, at forslaget inden 2.behandlingen vil videresendes til Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Demokraterne har følgende kommentarer til Ane Hansens og Agathe Fontains forespørgsel/forslag om etablering af henholdsvis højskole og efterskole.

Fra Demokraternes side er vi af den opfattelse, at hvis der er en gruppe af borgere eller for ældre, som ønsker at etablere en institution med en form for uddannelse for øje eller har en kulturel værdi, bør lovgivningen være indrettet på en sådan måde, at initiativtagerne har en rettighed til at modtage en støtte fra Hjemmestyret og kommunerne til deres projekt. Dermed er man med til at sikre, at ildsjælene ikke bliver afhængige af Hjemmestyrets afgørelser, men at det er projektets bæredygtighed, der bliver det afgørende for ideens tilblivelse og overlevelse.

Måden at indrette støtten på kunne være, at der dels var fastsat et bestemt tilskud pr. elev og dels favorable lånemuligheder til bygninger. Men da støtten ikke skal være en sovepude for initiativtagerne, bør den kun udgør en vis procentdel af udgifterne. Den resterende andel af udgifterne skal så tilvejebringes enten via fonde eller via egenbetaling.

Den fleksible ordning betyder, at det er borgernes iderigdom og befolkningens opbakning til de konkrete projekter, som kommer i centrum, og ikke tilfældige embedsmandsafgørelser fra Grønlands Hjemmestyre.

Forslaget vil styrke initiativtagernes realitetssans, da man hurtigt vil finde ud af, hvilke projekter der er bæredygtige eller ej.

Det var kort fortalt Demokraternes principielle holdning til ydelse af tilskud til privatlignende uddannelses- og kulturelle institutioner.

Hvis regelgrundlaget bliver ændret, så det er i overensstemmelse med det ovennævnte, vil Demokraterne være positive overfor en etablering af en film- og mediehøjskole i Aasiaat, og selvom det er ikke vores opgave som politikere at vurdere, hvorvidt et projekt er bæredygtigt eller ej, så må jeg alligevel tilføje, at jeg har svært ved at se, hvordan det vil hænge sammen økonomisk.

Jeg læser i en AG artikel, skrevet med grundlag i en snak med en arbejdsgruppe, hvor forslagsstilleren bl.a. er med, at man bl.a. vil tiltrække elever fra Alaska og derfra er der jo nok ikke så langt til at man også begynder at have ambitioner om at inddrage vore stammefrænder i Sibirien, f.eks. i Chukotka og i den forbindelse gad virkelig godt vide fra forslagsstilleren Ane Hansen, om hun har gjort sig nogen tanker om prisniveauet i forbindelse med deltagelse for nævnte gruppe ikke mindst i lyset af nævnte gruppes indkomstgrundlag idet de sproglige komplikationer, der ville kunne blive umiddelbart virker voldsomme nok.

Kort sagt, uanset hvor vi vender blikket hen, er det vel kun de færreste højskoleelever, der har råd til udgifter af e dimensioner, der vil være på taler. I dette her tilfælde antager jeg selvfølgelig, at hovedparten af udgifterne betales af den enkelte elev.

Så er det kun et kuriosum, at højskolens initiativtagere forventer, at 70% af eleverne skal komme fra udlandet. Hvad med dem fra Qaqortoq og dem fra Kuummiut. De får det vist heller ikke nemt.

Derudover har jeg med interesse læst i AG af den 15. april 2004, hvor der bl.a. står:

(og jeg citerer): "Den (højskolen, red.) var ellers tiltænkt Nuuk, men Grønlands Hjemmestyre mente, at der var for mange uddannelsesinstitutioner i Nuuk.", citat slut

I relation til begyndelsen af mit indlæg står jeg uforstående overfor, hvorfor Hjemmestyret overhovedet har en mening om højskolens placering, der er udtænkt af en gruppe borgere.

Fra Demokraternes side finder vi det forkasteligt, at Hjemmestyret blander sig i en højskoles placering. Det må da være op til initiativtagerne at afgøre dets bestemmelsessted.

Efterskolen

Det samme forhold gør sig gældende hvad forslaget om at etablere en efterskole i Grønland angår.

Hvis der en gruppe af forældre, der er af den opfattelse, at der er et behov og tilstrækkelige med ressourcer til at etablere en efterskole, er det helt OK med Demokraterne.

I så fald vil det kun være naturligt, hvis Grønlands Hjemmestyre støtter en efterskole med et bestemt beløb pr. elev og tilbyder projektet særlige fordelagtige lånevilkår til opførelse af bygninger.

Men igen skal den resterende del så finansieres enten via fonde eller gennem egenbetaling.

Forslagsstilleren fremkommer med tanker om, hvad efterskolen skal beskæftige sig med.

Ifølge vedkommende skal det dreje sig om en international efterskole med bl.a. vægt på fag som kajakroning og skindsyning. Sikkert en udmærket ide – men bør det ikke være initiativtagerne, der selv skal afgøre, hvad de ønsker, der skal lægges vægt på?

Det her lugter for meget af forslagsstillerens egoistiske drøm om, at det skal være på den måde. Endnu et eksempel på en politiker, der ønsker at afsætte midler til et bestemt projekt, der passer ind i vedkommendes hoved.

Og det er netop et eksempel som dette, der viser, at vi skal have ændret reglerne, så det er befolkningen, som skal være initiativtagere til sådanne uddannelsesprojekter og kulturelle projekter og ikke politikerne endsige Hjemmestyret.

Generelt skal vi væk fra tankegangen om, at alle interessante initiativer skal udspringe fra Grønlands Hjemmestyre og fra politiske hold. Jo hurtigere vi kan ændre dette, jo bedre vil det blive.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at tænke på Inuit Ataqatigiits modstand mod friskoler.

IA var Landstingets ubestridte argeste modstander af projektet, men

nu fremkommer de med to forslag om at etablere henholdsvis en selvejende højskole og en selvejende efterskole. Det er pudsigt og meget lidt sammenhængende med de tidligere udsendte signaler, da der umiddelbart ikke er nogen forskel på selve konstruktionen på de ønskede og en friskole i Nuuk, hvis vi ser bort fra det konkrete indhold og skolernes målsætninger.

Det er interessant at iagttage, at Inuit Ataqatigiit kun vil anvende Grønlands Hjemmestyres midler, når det fremmer deres egne målsætninger, og ikke har til hensigt at fremme eksempelvis en minoritetsinteresse i samfundet. Det synes jeg, siger en hel del om Inuit Ataqatigiits menneskesyn: Systemet frem for mennesket. Den tankegang vil aldrig blive Demokrat-politik. Vi er ikke hyklere.

Derfor skal jeg afslutnings blot udtale, at Landsstyret tilbageholdenhed med hensyn til disse punkter og deres afslag, finder jeg er en fornuftig og rosværdig initiativ. Og derfor sådanne beslutninger, dem støtter vi i disse to forslag.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Til forslag fra Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Indledningsvis har vi følgende bemærkninger til forslag fra Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen efterlyser i sit forslag etablering af en folkehøjskole i Aasiaat, når vi ser på det samlede borgergrundlag i Diskobugten er vi villige til at støtte, at der oprettes en folkehøjskole i Diskobugten.

Når vi sammenholder andre byer i resten af resten med byerne i Diskobugten, kan der velsagtens etableres en, som også indrettes så det bliver muligt at benytte til andre formål og selvom der allerede eksisterer højskoler både i Sisimiut og Qaqortoq, skal Kandidatforbundet udtale deres tilslutning til forslag om etablering af en folkehøjskole i Diskobugten.

Det er her kun et spørgsmål om, man politisk har viljen til at sætte handling bag ordene om spredning af de offentliges virksomheder og dermed give de mindre beboelser en chance ?

Til trods for at erhvervsmulighederne på Diskobugten er særdeles veludviklede vil Kandidatforbundet dog hilse nye initiativer til oprettelse af nye vedvarende arbejdspladser velkommen.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til princippet i forslaget.

Til forslag fra Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Kandidatforbundet har altid været tilhænger af etablering af en efterskole i Grønland og baggrunden for Kandidatforbundet støtte er ønsket om fortsat politisk støtte for at optimere de rent grønlandsksprogedes muligheder for at lære andre sprog.

Kandidatforbundet er derfor af den overbevisning, at man også ved etableringen af en efterskole kan optimere mulighederne for videregående uddannelser, kandidatforbundet er af den grund af den opfattelse, at det er nødvendigt med en politisk støttet etablering af en efterskole i Grønland.

Kandidatforbundet mener, at efterskoleophold i Danmark efter endt folkeskolegang er en god ting, da danskkundskaber i dagens grønland er en forudsætning for at begå sig ved en videregående uddannelse.

Da Kandidatforbundet ved, at nævnte mulighed indenfor uddannelsessystemet er eminent er vi af den opfattelse at denne mulighed for optimeres løbende fremover videre ønsker vi, at man i videst mulig omfang undlader at sætte begrænsninger for dem der ønsker at gøre brug af ordningen.

Det er nemlig et faktum at elever med begrænsede danskkundskaber vender retur til grønland efter efterskoleophold med forbedrede kundskaber.

Til sidst mener Kandidatforbundet at efterskoleophold i Grønland ikke kan undværes, netop derfor ønsker Kandidatforbundet etablering af en efterskole et sted i landet og videre skal Kandidatforbundet udtrykke, at vi har kendskab til at flere byer har lavet planer for en etablering i deres respektive by inklusive Qasigiannguit.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin fulde støtte til forslaget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, der kommer med et svar.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit

Så vil jeg sige tak til Landsstyremedlemmet med hensyn til vores forslag – med hensyn til et højskoleprojekt i Aasiaat, at hun finder det interessant og støtter den. Og partierne og Kandidatforbundet med interesse støtter eller udviser stor interesse for mit forslag. Dem vil jeg også rette en tak til.

Og indtil nu, når vi ser på uddannelsesinstitutioner i Grønland og når vi ser på de – på dem, der bor i Grønland det er med henblik på disse, at det er oprettet. Og vi har så også her i landet i Landstinget også taget initiativ til, at der oprettes sådan en arbejdsgruppe med hensyn til selvstyre her i Grønland.

Og vi mener, at det er på tide, at vi også tænker på omverdenen, også med hensyn til uddannelse og et af vejene dertil er, at man kan have oprettet sådan en international højskole til bestemte fag med hensyn til film-, musik og medier. Det kan være en af mulighederne til at Grønland bliver mere interessant for omverdenen.

Det er sådan nogle tilfælde, og jeg mener også, at vi internt i Grønland også kan give eller lære udefrakommende med hensyn til kultur og lignende. Og derfor siger jeg tak til den store støtte for mit forespørgselsdebat og det vil vi gerne tage som et initiativ til videre arbejde. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren til punkt 90, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, selvom der blev givet afslag på mit forslag, så har jeg selvfølgelig forståelse for også, at grundlaget for afslaget på nuværende tidspunkt går jeg ind for, selvom mit forslag bliver givet afslag for, blev det lagt op til, at den kan blive genbehandlet på et senere tidspunkt. Og man er allerede gået i gang med arbejdet med hensyn til målsætninger.

Og jeg siger også tak til de unge, der til den tid vil kunne udnytte denne mulighed, fordi i dag har vi ikke sådan en efterskolemuligheder i Grønland. Og jeg finder det ærgerligt. I min begrundelse for forslaget så har I allerede hørt hvilke argumentationer, jeg har. Men at man så også har en mulighed, at de unge, der er gået ud af folkeskolen efter 10. klasse, at man har sådan en mulighed, lige som ATASSUT’s ordfører også nævnte. Da vi alle sammen er forskellige, så er de unge også forskellige.

Så kan de selv vælge de forskellige muligheder, som de mener er velegnede til dem og dermed kan man ellers opnå sådan nogle. Der er nogle unge, der ikke er parate til at tage på efterskoleophold i Danmark. Dem har vi kendskab til og derfor – det er derfor med hensyn til de unge, der ikke er forberedt til det, at de kan forberede sig psykisk i Grønland og kan forberede sig til, at tage det næste skridt i livet, og at de kan gøre det i det land, som de er velkendt med. Og efterfølgende så de bruge det som et grundlag for at kunne tage på videreuddannelse, måske eventuelt til udlandet og andre steder, således at de kan tage ud, hvor de er bedre forberedte.

Og hvis man kan give sådant et tilbud til dem, fordi der er jo mange unge, som blandt andet ikke gives mulighed fra deres hjem til at kunne være forberedt til voksenlivet. Der er mange unge, som først vil kunne udvikle sig personligt, når de prøvet at komme væk fra deres vante forældreophold. Og dermed kan de også et bedre selvtillid og respektere – og få respekt og større kræfter. Hvis blot 10 unge gives sådan en mulighed – bør bruge sådan et efterskoleophold, så mener jeg, at resultatet vil være godt.

Med hensyn til partiernes ordførere i den forbindelse. Jeg siger også tak og disse kan også forstå, at Landsstyret allerede har igangsat nogle initiativer og er i gang med forberedelser. Altså det er det, der danner grundlag for afslaget på nuværende tidspunkt. Og afslutningsvis i forbindelse med min tak, så ved jeg ikke om jeg skal rette en tak til Demokraterne, men tak for, at I ikke har taget nogen stillingtagen til mit forslag. Fordi I er jo ikke hyklere. Hvem er det, der er hyklere? Hvem som helst Landstingsmedlemmer er jo ikke hyklerisk i sine fremlæggelser. Derfor at man fremkommer med sådan noget, når landstingskollegerne fremsætter sådan nogle forslag, dem har vi jo hørt tidligere flere gange. Det er lige som om, at I er for dumme. Vi er kun dem, der har viden. Det er sådan en lød, I plejer at fremkomme med. Og jeg mener, at sådanne fremlæggelser ikke er hensigtsmæssigt, at skulle høre det gang på gang her i Salen.

Og jeg fremsætter heller ikke dette forslag, som en hykler og jeg skal også udtale, at jeg vil ikke henvise besvarelsen fra Demokraterne til andre forslagsstillingtagen. Gør hvad du vil over for andre medmennesker, hvis du vil opnå den samme behandling.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg håber så på, at ved slutningen af denne stade, at der ikke opstår en meget stor debat. Og nu er det udenfor partiordførerne, Ruth Heilmann fra Siumut, der vil komme med bemærkninger og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Som Siumuts ordfører allerede har nævnt, så har der aldrig været forslag omkring efterskoleoprettelse her i landet. Det har vi også gjort fra Siumut, da man for flere år diskuterede efterskole om, hvilke indhold uddannelsen eller hvilke uddannelsesindhold den skal have. Dengang diskuterede man – der var man lige gået i gang med at sende nogle efterskoleelever til Danmark. Og vi har været tilfreds med resultatet.

Dem, der tog til efterskoleophold i Danmark de fik så et tilbud, at deres antal kan blive forøget. Vi er jo vidende om, at der er mange unge efter endt folkeskoleophold ikke får mulighed for at tage en videreuddannelse og der er så mange, der venter og disses antal vil også blive forøget. Og da man diskuterede finansieringen eller formindskelse af finansieringen til efterskoleophold, så var der i den debat, så var der mange, der ikke var glade for sådan en beslutning og sagde, at det var – at dem, der ansøger om efterskoleophold det har været mange. Og vi har sagt, at det har været op til 300 og det er også meget klart og taknemligt, at Agathe Fontain kommer med sådant et forslag, fordi der er meget stort behov med hensyn til vores unge.

Og med hensyn til bedre udnyttelse af højskolerne og den målsætning, man har den kan man gå ind for, for når man snakker og har dialog med arbejderhøjskolen, så giver de også en mulighed for en familiebehandling dernede. De har også skrevet til Landstinget med tilbud herom. Og med hensyn til det kulturelle arbejde i Sisimiut-højskolen de udtaler også stor velvilje til samarbejde, således at man derigennem kan få styrket de unges lyst til videreuddannelse. Jeg mener, at der er stor grund til at finde nogle – oprette en efterskole og der findes også allerede puljer til dem og på baggrund af forespørgsel i udvalget, så må vi også udtale, at selvom det er uden for denne dagsorden, så har man også allerede gået i gang med initiativer til at oprette en efterskoleophold.

Jeg mener, at det er nødvendigt og vigtigt, at man tager stillingtagen, hvor man tager alle disse med.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Til denne debat omkring oprettelse af film-, musik og mediehøjskole og landstingsmedlemmernes stillingtagen det vil jeg rette en tak til, fordi det er interessant. Jeg mener, at sådan nogle ideer har gode fremtidsmuligheder her i landet.

Som for eksempel med hensyn til vore stammefrænder i Illulik i en bygd, der ligger meget langt væk, så har de lavet en meget stor videnskabelig undersøgelse omkring film og har lavet en film, som bl.a. fik præmie i Cannes Filmfestival for et par år siden. Og dermed gjorde deres land meget kendt.

Jeg mener, at det er sådan nogle initiativer, vi også kan lære af. Og der er også nogle filmerfaringer, vi efterlyser blandt de oprindelige folk og som vi også kan lære noget af. Og med hensyn til, at der er jo unge, som har fået udenlandsk indenfor filmområdet, vi allerede har, og at disse ud fra vort sprog og ud fra vores historie og ud fra vores miljø, hvis de kan lave noget i fremtiden. Selvfølgelig opfordrer vi til det og håber at det vil blive til noget. derfor med hensyn til, at vi skal have sådan en værksted og kan arbejde på det. Det er vi opmærksom på og vil opfordre til fra Grønlands Hjemmestyre. Og derfor med sådan nogle initiativer, mener jeg, at det hilses velkomment fra vores side.

Og med hensyn til efterskole med hensyn til Agathe Fontains forslag og det er noget, der er udover Landsstyrets initiativer, at man ikke igangsætter tilsvarende initiativer, så er det på baggrund deraf, at vi ikke kan gå ind for Agathe Fontains forslag, fordi man allerede har igangsat sådan en initiativ og derfor med hensyn til de forskellige støtter fra Landstinget dem retter vi tak til og håber på, at dette initiativ vil lykkes.

Og med hensyn til Demokraternes ordførerindlæg og fremlæggelse, så mener jeg, at man bør adskille friskolen i Nuuk, fordi den bør kunne oprettes ved at bruge folkeskoleforordningen, som også vil koste mange penge. Og derudover at der gives nogle andre muligheder og fremme andre muligheder ud over folkeskolen. Jeg mener, at disse to ting bør adskilles. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Tak. Mødelederens opfordring til, at det ikke er for sjovs skyld. Det er med hensyn til Ane Hansens forslag om, at der kan være nogle deltagere fra Alaska og fra Chukotka. Vi har fået undersøgt hvor meget det vil koste. Det er derfor jeg har spurgt om, fordi de oplysninger viser, at det er noget forunderligt noget, fordi hvis der er nogle deltagere fra Alaska og Chukotka, da vil alene billetten koste 48.000 kr. og i henhold til indtægts…., så er det 10 gange så meget, fordi her er det 18.000 kr. og her har jeg blot prøvet på at komme med en realistisk bud. Det er ikke nogen påpegning. Det er – vi har kun spurgt om har overvejet disse, fordi det er meget forunderligt fra vores side, at få at vide, hvor meget det koster alene til billetten.

Og med hensyn til Agathe Fontain. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det. Og som i mit indlæg er, at vi jo ikke er hyklere, altså os. Men jeg sagde heller ikke, at I er hyklere. Det står overhovedet ikke. Jeg mener, at man bør lytte til hvordan ordene bliver brugt og ikke få dem vendt om. Det udsagn det vedrører Demokraterne. Vi har sagt, at vi har forsvaret sådan og sådan. Vi har haft sådan og sådanne udmeldinger og den fastholder vi indtil vi hører noget andet, der er mere troværdigt.

Det er derfor, hvis du vil være fornærmet det kan ikke være mit ansvar og brugen af disse ord og når du citerer det under et, så er det overhovedet ikke nogen påpegning, men det er, at man kigger på en selv ud fra forslaget. Det er på baggrund deraf, at vi har sagt dette.

Derfor vil jeg ikke forsvare eller komme med nogle andre bemærkninger til den. Men jeg er overbevist om, at man også kan sige tak til Demokraterne, fordi når man har sagt til partierne og Kandidatforbundet, så var hun lidt tilbageholdende til at rette en tak til Demokraterne. Jeg mener, at Demokraterne kan siges tak, fordi det er princippet og forståelse for forslaget og meddeler, at der er forskellige grunde, lige som vi har gjort det over for Ane Hansen, at hvis det kan oprettes med sådan en grundlag og her opfordrer vi til, at dem, der vil komme med nogle initiativer, hvis der kan være sådan en støtte fra det offentlige, så har vi ikke noget til hinder for det.

Derfor mener jeg, at man også der kan rette en tak til Demokraterne. Måske kan udmeldingen være lidt anderledes, men princippet i det – det er ikke så anderledes med hensyn til de andre. Fra Demokraternes side vil vi til stadighed forsvare de prisværdige initiativtagere. Det må vi også oprette til og det, som vi også finder vigtigt er, at også dem, selvom det er en minoritet i samfundet, at hvis de kan udvise et godt grundlag, så vil vi støtte dem fra Demokraternes side.

Til Landsstyremedlemmet Henriette Rasmussens udmeldinger, så er der noget, man skal have forståelse for. Det er på baggrund deraf og vi har fremsat nogle anderledes og det vil vi ikke gentage. Men jeg håber på, at vi i fremtiden internt i samfundet, uden at skelne til, hvem det er, at dem, der arbejder ihærdigt for at lave nogle initiativer, så vil vi både fra politisk og lovmæssigt give dem en grundlag og opfordre og støtte deres initiativ. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstiller til debat, Ane Hansen.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, til Demokraterne til Per Berthelsen, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at han skal lægge mærke til, at vores forslag om en højskole i Aasiaat er udformet som en international højskole og ikke kun med Alaska og Chukotka i tankerne.

Og jeg skal også udtale, at vi overhovedet ikke regner med, at dem, der kommer fra udlandet og vil tage ophold i højskolen, at vi så skal betale for dem. De skal selv betale for det og i og med, at de er med til at betale for det, vil de også kunne skabe større omsætning i Grønland. Det er også formålet med det.

Men det, I har beregnes det er også meget interessant og hvis I vil kunne give dem til os, så vil vi også tage imod det med kyshånd. Og jeg vil også gerne udtale, at med hensyn til AG’s artikel, at den kan jeg ikke kommentere om det er korrekt det hele. Det vil jeg ikke besvare. Og det kan jeg heller ikke tage ansvaret for. Det er AG’s egen artikel, for den er heller ikke fuldstændig korrekt.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og der er ikke flere, der har bedt om ordet, er behandlingen af dagsordenspunkt 103, nemlig forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at oprette en international højskole i Grønland dermed færdigbehandlet.

Og endelig punkt 90 forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland og 1.behandlingen er dermed også slut nu. Og et flertal har jo ikke foreslået, at den overgår til udvalgsbehandling og derfor går den til 2.behandling uden udvalgsbehandling.

Og dermed er vi også igennem vores dagsorden for i dag. Tak.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004, nal. 13:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaassavara.

Siumumi Inuillu Ataqatigiinni Inatsisartunut qinikkat immikkoortut 14-ip 79-illu piffissaqarfigilluarnerullugit piareersarfiginissaat kissaatigaat, taamaalillunilu taakkua minnerpaamik sapaatip akunneranik ataatsimik 23. april 2004-mit kinguartinneqassasut kissaatigineqarluni – tassa aqagu taakkua suliassaagaluarmata.

Siulittaasoqarfimmi amerlanerussuteqartut kinguartitsinissamik kissaateqarneq akueraat. Taakku kingusinnerusukkut uterfigineqarumaarput.

Per Berthelsen oqaaseqarniarpa?

Per Berthelsen, Demokraatit.

Ja qujanaq. Tassa Demokraatininngaanniit nalunaarutigissavarput Siulittaasoqarfimmi uagut taamatut qinnuteqarnermut akerliugatta peqqutigalugu uagut susassaqanngitsutut isigigatsigu uani naalakkersuisooqatigiit takutitsinerat apeqqutini pingaaruteqarluinnartuni piffissaatillugu oqaloqatigilluutik naammassinnissinnaasimannginnerat. Unami oqaluuserisassaq imaluunniit oqaluuserisassami pineqartut tassaapput inuiaqatigiinni annertoorujussuarmik utaqqineqartut, qangarsuarli taamatut oqaluuserisassatut inissinneqarneri ilisimaneqartut.

Taamaattumik tunuartitsiniarneq taanna assorujussuaq isumaqatiginartinngilarput, tassami taamaalillutaasiit aallartikkatsigu massakkut siornatigut naalliuutigereeqisarput, tassalu ullormiit ullormut allanngueqattaarnerujussuit peqqutigalugit rullende dagsorden-imik taagorneqartut pulaffigeqqileratsigit, suliniarnermi aammalu avataaninngaanniit malinnaatitsiniarnermik ajornakusoortorujussuarmik tunngavissiisut.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit nalunaarutigissavarput taamatut ukua kissaatigineqartut uagut tungitsinninngaanniit isumaqatiginnginnatsigit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa amerlanerussuteqartunit Siulittaasoqarfimmit akuerineqarpoq Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit aammalu Atassummit. Taanna suliassaq taamaalilluni naammassineqarpoq.

Taavalu tikipparput immikkoortoq 37. Tassani Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004

Oqaluuserisassani immikkoortoq 37

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortiissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Siunnersuummut tunngaviunerpaasoq tassaavoq Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuerimmassuk FN-ip Imartanut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutaa akuersissutigineqassasoq, taamaalilluni isumaqatigiissut Kalaallit Nunaannuttaaq aamma atuutilissalluni.

Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqarpoq akuersissutigineqarnerani pisariaqartoq katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqarnissaa. Siunnersuutigineqarpoq allannguut piviusunngortinneqassasoq katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni atuut-tumi ilanngunneqassasoq aalajangersagaq immap naqqani immap killeqarfiisa avataanniittumi oqaluttuarisaanermut qangarsuarnisanullu piginnittuunermut suliarineqartarnerannullu tunngasoq.

Aalajangersagaq ilaavortaaq nunarsuarmioqatigiit imartani inatsiseqarnerat nukittorsaanissarlu Kalaallit Nunaata peqataaffigissagaa.

Aalajangersakkap assigai Imartanut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissummi artikel 149 aamma 303, taakkunani nunat ataasiakkaat piumaffigineqarput immap naqqani kulturikkut kingornutat illersorneqassasut aammalu piumasarineqarluni nunat tamanna pillugu suleqatigiissasut.

Aalajangersagaq Isumaqatigiissutip akuerineqarnissaanut pisortatigoortumik pisariaqarpoq, ilimagineqarporli ulluinnarni killiliinnarmik sunniuteqassasoq.

Peqqussutissatut siunnersuummi pingaarnerusutut anguniagaavoq qulakkeerumallugit kulturikkut kingornussat immap naqqaniittut immallu naqqata ataaniittut nunap inatsisitigut oqartussaaffiata avataaniittut. Tamatumani pineqarput qangarnitsat sinneri nassaarineqarsimasut, assersuutigalugu umiarsuit umiiarsimasut sinnikui, umiarsuup usigisimasai ilaannaalluunniit ukiut 100-t sinnerlugit matuma siornatigut annaaneqarsimasut. Peqqussutissamut siunnersuutikkut pinaveersimatinneqassaaq inuit ataasiakkaat suliffeqarfiilluunniit namminersortut namminneq iluaqutissamittut katersuisinnaanerat, tassami taamaaliortoqarpat nalillit tamakkua ukiuni aggersuni annaaneqassammata.

Inatsiseqarnermut allaffiup oqaaseqaatai peqqussutissami ilanngunneqarsimapput. Tamatuma saniatigut tusarniaavigineqarlutik akissuteqarsimapput Namminersorneq pillugu Allattoqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Nunanut allanut Pisortaqarfik, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, Kalaallit Nunaata aallartitaqarfia Nunanullu allanut ministereqarfik tamarmik siunnersuummut ippigisaqarlutik oqaaseqanngitsut. Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuummut tusarniaavigineqarsimapput Katersugaasiveqarnermut ataatsimiititaq (Museums-nævnet), NUKAKA (tassa piffinni assigiinngitsuni Katersugaasiviaqqat Kattuffiat), KANUKOKA aamma Kalaallit Nunaata Katersugaasivia, kingusinnerusukkullu KNAPK’mut APK’mullu aamma nassiunneqarsimalluni. Tamatuma saniatigut siunnersuummut oqaaseqaatit nalinginnaasut innersuunneqarput.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunit akuersaartumik suliareqqullugu suliassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumi pingaartipparput qangarsuaaniilli oqaluttuarisaanitsinni pingaarutillit suulluunniit nunamiit immamiillu pigilersimasagut tammatsaalissallugit, taakkuummatami qangarsuaaniilli oqaluttuarisaanitsinnut tunngaviulluinnartut ilaat.

Soorlu siunnersuummi uani pineqartoq tassalu, immap naqqani immap killeqarfiisa avataaniittumi qangarsuarnitsat nassaarineqarsimasut soorlu umiiarsimasut sinnikui.

FN-ip Imartaanut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutaa Inatsisartunit 2003-mi akuersissutigineqartoq tunngavigalugu Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqarnerat Siumumiit iluarisimaarparput. Inatsimmi pineqarmat nunarsuarmioqatigiit imartani inatsiseqarnerat aamma nukittorsarneqassasoq.

Siumumi immikkut nalunaarsukkani allanneqarsimasut maluginiarpagut:

§ 24-mi imm. 5

Nassaanik qaqitsisoq ingerlaannartumik Nunatta Katersugaasivianut tunniussissasoq

aammalu akissarsinissamik piumasaqarsinnaanngitsoq.

§ 33-mi

nassaanik tunniussinnginneq unioqqutitsinertut pineqaatissiissutaasinnaasoq

Siumumi isumaqarpugut nassaat qaqitat Nunatta Katersugaasivianut ingerlaannartumik apuunneqartarnissaat qulakkeerniarlugu nassiussisarneq Namminersornerullutik Oqartussat isumagisariaqaraat inatsillu tamanna ersarissarneqartariaqartoq kina akiliisussaanersoq.

Siumumi isumaqarpugut nassaanik qaqitsinermi akissarsisitsisinnaaneq tunniussinissamut kaammattuutaasinnaasoq taamatullu tunniussinngittoorluni inatsisinik unioqqutitsinissaq annikillisarneqarsinnaasoq.

Siumumiit eqqarsaatissiissutingerusupparput nassaat qaqitat Nunatta katersugaasivianut nassiunneqarlutik angallanneqarnerminni innarlerneqarsinnaaneri, taamaattumik piffimmi katersugaasiviit ilaatigut atorluarneqarsinnaanerat eqqarsaatigineqartariaqartartutut isigaarput soorunami Nunatta katersugaasivia suleqatigalugu pitsaanerpaamik inissinneqartarnissaat siunertaralugu.

Siumumi isumaqarpugut katersugaasiveqarneq eriagisassallu allat pillugit siammasissumik oqallinnissaq pisariaqartoq. Tamatumani sammineqarsinnaapput pigisatta eriagisariallit sumiiffimmi nassaarineqarfimminni inissinneqartarsinnaanerat aammalu sinerissami katersugaasiveqarnermi ataqatigiissaagaanerusumik ingerlatsisinnaaneq tassani ilanngullugu assersuutigineqarsinnaavoq katersugaasivinnut isernermi akiliuteqartarneq.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaat akuersaartumik ilassilluarparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Nalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaat misissorluareerlugu Inuit Ataqatigiitniit siunnersuut imak naattumik oqaaseqarfigissavarput.

Ersarippoq peqqussutissatut siunnersuutip kulturikkut pisuussutit nunatta imartaani imartaatalu killeqarfiata avataanniittut inatsisigut sinaakkutassaqartikkumalugit nutaamik siunnersuut imaqartinneqartoq tassalu; Naalagaaffiit peqatigiit Imaq pillugu inatsisinik atuutsitsineq pillugu isumaqatigiissutaanni immikkoortuni 149-mi kiisalu 303-mi isumaqatigiissutaasut nunatsinnut atuutilersinneqassasut.

Peqqussutissatut siunnersuuteqartoqarneratigut Nunatta imartaata kiisalu katersugaateqarnermut tunngasutigut iluaqutaasussamik sinaakkutissaqartitsilersussaammat annertunerusumik oqaaseqarnata siunnersuummut akuersaarnerput matumuuna nalunaarutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartut siorna ukiakkut ataatsimiinneranni immami pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersissutigineqarnera kiisalu nunat tamalaat akornanni immani pisinnaatitaaffiit pillugit eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma eqqaartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaani atortuulernera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip Inatsisartunit suliarineqarnerani Atassummit aalajangiiffigisassatut siunnersuut akuersaarsimavarput.

Taamaattumillu aamma pissusissamisoorsoraarput maannakkut immami pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersaareernerata kingunerisaanik maannakkut katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqartinneqarnissaanut aamma Atassummiit akuersaassalluta.

Atassummiit aamma arajutsimanngilavut Inatsisartut peqqussutaattut siunnersuutip 19. april 2004-imi ullulerneqarsimasumi naqqiutinik Naalakkersuisoqarfimmiit takkuttoqarsimanera. Inatsisartut inatsisissanik nalilersuisarfiata oqaaseqaatai tunuliaqutaralugit.

Atassummiillu iluarisimaarparput taamatut Inatsisartut inatsisissanik nalilersuisarfianniit suliaq manna eqqumaariffigineqarsimammat, minnerunngitsumillu taamaalilluni aamma naqqiutit saqqummiussamut ilanngunneqarsimasut Atassummiit akuersaarsinnaallutigit.

Suliamut uunga atatillugu Atassummiit pissusissamisoorsorisimagaluarparput Naalakkersuisumut apeqquteqaatigissallugu silaannap ujaraasa peqqussutip akuersissutigineqarnera sioqqullugu nassaarineqarsimasut nunatsinnut utertinneqarsinnaaneri qanoq periarfissaqarnersoq.

Tassani assersuutitut taaneqarsinnaasut ilagimmassuk Avanersuarmi ukiut arlaqalersut matuma siorna silaannaap ujarassua USA’mukaaneqarsimasoq maannakkullu katersugaasivissuit ilaanni inissisimasoq utertinniarneqarsinnaaneranut periarfissaqalersinnaanersoq. Naqqiummili ulloq 19. april 2004-imeersumi erseqqissumik erseqqissarneqarpoq aalajangersagaq taamaallaat atuuttoq nassaanut peqqussutsip atuuttuulernerata kingornagut nassaarineqartunut tunngatillugu.

Naggataatigut Atassummiit naqqiutini ersersinneqartoq aamma maluginiarsimavarput tusarniaavigineqartut saniatigut siunnersuut Kattuffinnut aalisarnermut ingerlataqartunut KNAP’mut aamma APK’mullu nassiunneqarsimanera. Tamanna imatut paasineqassanerpa ilisimatitsissutaannaasimanersoq?

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaata allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani akuersaarparput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Uani siunnersuutaaqqaartoq uagut aallaavigalugu allatarput atuassavara Demokraatininngaanniit oqaaseqaatissarput – ippassaq tigoreeraluarparput kingusissukkut aatsaat kisianni naqqiut taanna tigugatsigu.

Peqqussutissatut siunnersuutip qularnaariffigissavai kulturikkut kingornussat immap naqqaniittut aamma nunap iluata inatsisitigut oqartussaaffiata avataaniittut. Nassaat soorlu umiarsuit ukiuni 100-ini pisoqaanerusutut isikkoqartut.

Demokraatinit isumaqatigaarput inuinnaat, suliffeqarfiillu namminersortut taamaattunik iluaqutissaminnik pissarsisarnissaasa pinaveersaartinneqarnissaa. Taamaalillutik nalillit taamatut siunissami annaanneqartalersillugit.

Demokraatinit pingaartipparput aammattaaq aalisartut kattuffiisa tusarniaavigineqarnissaat, tassami pingaartumik aalisartut aalisariutinillu piginnittut peqqussutissatut siunnersuummit pisussaaffilerneqartussaammata. Takusinnaanngilarput taakkua tusarniaaffigineqarsimanersut (kisiannili ippassaq ullorortoq tassunga ilassutigilaassavara nalunaarfigineqarsimasut paasigatsigu).

Taavalu aamma taakkununnga atatillugu politimesteri, eqqartuussiviit qullersaat, inatsisilerinermilu oqartussaatut inatsisini atortitsiniartussat aammalu pinerluttoqarsimatillugu pineqaatissiinernik suliaqartartussat tusarniaavigineqarsimanersut takusinnaanatigu.

Demokraatiniillu aammattaaq tupigusuutigalugu maluginiarparput nunani allani innuttaasut Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartut nunagisaminni malittarisassanik malinnittarnissaat. Peqqussutissatut siunnersuummi takuneqarsinnaanngilaq nassaanik Nunatta Katersugaasivianut ingerlassisarnissaq kiap aningaasartuuteqarfigisassagaa. Aammaluunniit takuneqarsinnaanani nassaanik pisariaqartutigut isumannaallisaasarnissamut paarinnittarnissamullu aningaasartuutaasartussat kiap matussusiivigisassanerai.

Demokraatit kaammattuutigerusuppaat nassaartut akissarsisinneqartarnissaat imaluunniit nassaanik qalluisut akissarsisinneqartarnissaasa ilanngunneqarnissaa. Ajoraluartumik peqqussutissap periarfissiivigisimanngilaa innuttaasut katersugaasiveeqqanut pisortanik pigineqartunut nassaanik Nunatta Katersugaasivianut ingerlateqqinneqarumaartussanik tunniussisarnissaat.

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit kaammattuutigissavaat siunnersuutip Kulturimut, Ilinniartitaanermullu Ataatsimiisitaliamut suliareqqinneqarnissaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat .

Qujanaq. Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaanut imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.

Nunat tamalaat naalakkersuinikkut suleqatigiiffianni ilaatigut suleqataanikkut nunatsinni naalakkersuinikut oqartussaaffiit iluanni oqartussaaffiit maannakkut peqqussutip allanngortinneqarneratigut annertusineqartut oqaatigineqarsinnaavoq.

Soorlumi Naalakkersuisuni oqaatigineqartoq Inatsisartut peqqussutaani ilanngunneqassasoq immap naqqani kulturikkut kingornutassat illersorneqarnissaat, tassa ima paasillugu qanga nunatsinnut umiarsuit angalasarsimasut usingi ukiut 100-it sinnerlugit pisoqaassuseqartut nunani allanik qaqinniarneqarsinnaanngitsut, soorluttaaq aamma oqaatigineqartoq ullorissat anaa nunatsinniittut Namminersornerullutik Oqartussani pigineqartut, taamaaliornikkut malunnarpoq nunatsinni suulluunniit inatsisip pineqartup iluani Namminersornerullutik Oqartussanik oqartussaaffigineqartut, oqartussallu akuersiteqqaarnagit nunatsinniit anninneqarsinnaanngitsut.

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut inatsisitigut taamatut nunatta killeqarfiisa iluani illersugaanerput pitsaalluinnartuusoq, taamaattumillu maannakkut inatsisip allannguutissaattut siunnersuut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maanna oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa paasivara Inatsisartuni Ilaasortat partiit tamarmik imatut allannguiniarnerput akornutissaqartinngikkaat, kisiannili assigiinngitsutigut katersugaasiveqarnermut tunngassuteqartunik apeqqutinik aammalu suliakkiissutaasinnaasunik katersugaasiveqarnitsinnut tunngassuteqartunik saqqummiussuillutik. Soorlu nassaat assigiinngitsut qanoq ilillutik kiallu akiligaanik qitiusumut nassiunneqartarnissaat apeqqusersorneqarpoq aammalu ullorissat anaasa nassaat eriagisassatut taaneqarlutik nunatsinnut oqqunneqarnissaanut tunngasut.

Siullermik taakkua nassaat paasisakka malillugit ajornartorsiutitaqanngitsumik Kalaallit Nunatsinni nassaat katersugaasivinnut – ilaa una inatsiserput tunngavigalugu akornutissaqanngitsumik pisortanut nalunaarutigineqartarput eriagisassatut isigineqartut. Aammalu manna tikillugu naammattuuisimanngilagut Pisortaqarfimmi aningaasatigut ajornartorsiuteqarnersoq tassani.

Demokraatininngaanniit siunnersuutigineqarpoq una allannguutissaq ataatsimiisitaliamut Kulturimut, Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliami sammineqaqqissasoq taavalu isumaqarpunga tassani apeqqutit taakkua immikkuualuttut ataasiakkaat qaqinneqarsinnaasut. Kisianni uanga nammineq isumaga malillugu isumaqarpunga nassaartut sunilluunniit eriagisassanik nunatsinniit, gulerod-imillusooq tunillugit ilaa aningaasartalersornissaa tamatuma pissusissamisoorsorinnginnakku. Isumaqarpunga kulturi tamatta akisussaaffigisarput nunatsinni ataatsimoorussarpullu imannak iluseqartariaqartoq inatsiseqareeratta, taava taanna malinneqarli. Tassa imaappoq; nassaaraangatta eriagisassanik taakkua attakusiuut aammalu piffinni assigiinngitsuni katersugaasiviit kalerritsigit, taava taakkua suliassaq ingerlatissavaat.

Isumaqarpunga tassani inatsiserput ajoquteqanngitsoq. Kisiannili aamma eqqaasitsissutigiinnassavara ataatsimiisitaliami amigarineqarpat eqqartorneqarnera taava piffissaq una Inatsisartut ataatsimiinnerata ingerlanerani kulturimut nalunaarusiami aamma katersugaasiviit ilaapput – soorunami. Tassanilu aamma eqqartorneqarnera immaqa itisilerneqarsinnaavoq.

Taava ullorissat anaanut tunngatillugu Atassutip oqaluttuata isumaqarfigiguniuk nunatta avataaninngaanniit eriagisassanik nunatsinnut angerlaassuinissaq annertunerusumik suli pisariaqartoq, tassani eqqaasinnaavara pingaartumik qallunaat nunaata katersugaasivissua Nationalmuseet suleqatigalugu nunatsinnut oqqussuisimagatta assigiinngitsunik aammalu tassani ataatsimiisitaliaqaratta ateqartumik "Utimut", tassa tamannarpiaq siunertaralugu eriagisassat avatitsinniittut nunatsinnut oqqunneqartarnissaannut qulakkeerinissaq aammalu pilersaarusiorluakkamik nunatsinnut oqqussuinissaq taanna aqqutissiuunniarlugu taanna ataatsimiisitaliaq ingerlavoq. Mannalu tikillugu ajunngitsumik misilittagaqarfigaarput.

Aammalu arajutsisimassanngilarput erianartuutitsinnik katersugaasivinni avataaniititsinerput, taanna avammut kiinnatsitut aamma paasineqarsinnaasumik isigisariaqarmat, tassa immaqa taanna ullorissap anaa sumiikkaluarnersoq inuppassuarnit amerlasuunit takuneqassooq, aammalu nunatta taamannak eriagisassanittaaq nunarsuarmioqatitsinnut nittarsaassiffiusinnaanera aamma isumaqarpunga ammaffigissagipput.

Tassunga oqaatsikka naalakka, taava ataatsimiisitaliami apeqqutit allat itisilerneqarusuppata isumaqarpunga tassani pissusissamiissusasoq, tassa assortuussataanngimmat annerusumik una.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartunit aamma kissaatigineqarpoq ilaatigut Demokraatinit aammalu allanit Kulturimut, Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliamut suliareqqitassanngortinneqarnissaa, tamanna taamak ingerlassasoq siunnersuutigissavara – tamannalu akuerineqarpoq.

Aamma tassani Kultureqarnermut Naalakkersuisoq aggeqqullugu annertunerusumik paasissutissat aamma paasiniarneqarsinnaapput.

Taava tulliullugu tikipparput immikkoortoq 38. Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004

Oqaluuserisassani immikkoortoq 38

Tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Taavalu allartuinnarmut, tassa tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Siunnersuut pinnguaatit, eqqorniaasitsinerit eqquiniunnerillu ilaat pillugit danskit inatsisaata 2003-mi upernaakkut allanngortinneqarnerata malitsigivaa. Allannguutip kinguneraa Kalaallit Nunaanni tipsernermit lottornermillu kaaviiaartitat 2004 aallarnerfigalugu danskit naalagaaffiannut akitsuummik akitsuuserneqartussaajunnaarnerat.

Tassuunakkut allannguinerup kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat Tipstjenestip sinneqartoorutaanit pissarsiarisartagaat qaffanneqarput. Tassunga taarsiullugu naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutai Namminersornerullutik Oqartussat Tipstjenestip sinneqartoorutaaniit pissarsiarisartagaasa qaffariaataattut annertutigisunik appartinneqarput (uggornaraluaqaaq).

Allannguinerup Landskarsimut annaasaqaataanissaa pinngitsoortinniarlugu aningaasat ataatsimoortumik tapiissutit appariaataasa annertoqataat Namminersornerullutik Oqartussat Tipstjenestip sinneqartoorutaaniit pissarsiaanit 2004-mut aningaasanut inatsimmi nuunneqarput.

Allannguineq ataatsimut isigissagaanni attuumassuteqartunut tamanut, tassa naalagaaffimmut, tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit tapiiffigineqartartunut aamma Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasatigut malunniuttussaanngilaq.

Allannguutip tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni ilanngunneqarnissaa siunnersuutikkut anguniagaavoq.

Siunnersuut suleriaatsimut tunngassuteqarpoq, siunnersuummi 2004-mut aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnerani aalajangiunneqareersup nassatariinnarmagu.

Taama oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuanut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Tipsernermi lottornermilu inatsinit allannguutissaq siunnersuutaasoq Siumumit naatsumik imatut oqaaseqarfigissavarput. Allannguutissaq siunnersuutaassoq Siumumiit tapersersorparput, tassami blokstilskudet isumaqatigiissutaanerannut atatillugu eqaallisaaniarnertut tunngaveqarmat, taamaattumillu taamatullu paasillugu.

Tipserneq lottornerlu siunissami suli annerusumik atorneqalertussaammata matumani aaqqiinerup kingunerissavaa - siunertat siammasinnerusut aamma taperserneqartalernissaat anguneqarsinnaasoq, tamannalu tunngavigalugu Siumumit akuersaarparput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tipsernermit lottonermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuutaat misissorluareerlugu siunnersuut Inuit Ataqatigiinniit inatsisissamut aaqqiissutissatut isigaarput.

Tamannalu pissusissamisuuinnartutut iluarsisarialittullu isumaqarfigigatsigu annertunerusumik oqaaseqarfiginagu siunnersuutip akuersaartumik suliarineqarnissaa isornartussaqartinngilarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Matumuuna Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup tipsernermik lottonermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuutaa imatut Atassummit oqaaseqarfigissavarput.

Siorna Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerani Atassummit Jensine Berthelsen siunnersuuteqarsimagaluarpoq tipserluni, lottorlunilu eqquiniaanermik isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaanik. Siunertaralugu meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniuteqartunut kiisalu timersornermik ingerlataqartunut aningaasanik amerlanerusunik tapiisoqarsinnaalernissaa.

Tamannali upernaaq manna aappassaaneerneqarnissaanut sukumiinerusumik sammiumaaratsigu matumuuna annertunerusumik oqaaseqarfigissanngikkallarparput.

Atassummiit maluginiarparput Naalakkersuisut saqqummiussaanut atatillugu Inatsisartut inatsisissaannut oqaaseqaatit nalinginnaasuni ersersinneqartoq pinnguaatit eqqorniaasitsinerit, eqquiniunnerillu ilaat pillugit danskit inatsisaata 2003-imi upernaakkut allanngortinneqarnerat malitsigisaanik naalagaaffimmut akitsuummut akiliutaasartut ukiumut 8 mio.kr.-init missinginiittut 2004 aallarnerfigalugu akilerneqartartussaajunnaarnerisa aamma kingunerisaanik naalagaaffiup tamakkiisumik tapiissutaanik aningaasat amerlaqatai ikilisinneqassasut.

Tamannalu ukiaq Inatsisartut ataatsimiinnerani 2004-imut Aningaasanut inatsisissaq sammineqarmat Atassummiit isumaqataaffigereersimagatsigu annertunerusumik oqaaseqarfigissanngilarput.

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit saqqummiussaq taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tipsernermik lottonermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaa Demokraatit isumaqatigaat kaammattuutigiinnassallugulu siunnersuutip taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Kattusseqatigiinniit pineqartoq peqqissaartumik nalilersorlugu imatut oqaaseqassuugut. Siullermik Kattusseqatigiinniit una oqaatigisariaqarparput ukiumut Naalagaaffimmiit aningaasat nunatsinnut tapiissutitut tunniunneqartut annikilliartulersimanerat ernumanartutut isigigatsigu. Maannakkummi nunatsinni aningaasarsiorneq pitsaalluinnartutut oqaatigineqarsinnaanngimmat – aap maannakkut Qallunaat Naalagaaffiannit aningaasat tapiissutit eqqartorneqanngimmata, tipsernermut aningaasat nunatsinnut tunniunneqartartut pillugit imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqassaagut.

Siullermik ajoqaaq nunatsinni timersornikkut kulturimullu suliaqartunut ukiumut tapiissutit qaffanneqarsinnaanerat Naalakkersuinikkut anguniarneqanngimmat, tassami tipsernermi tapiissutit nunatsinnut timersornikkut, kulturikkullu suliniartunut aningaasat annertuumik atorfissaqartinneqartarmata. Nunatsinni ilaatigut angallannikkut aningaasartuutit qaffasippallaarneri tunngavigalugit pineqartunit angalaniarneq killeqartumik ingerlanneqartarmat, soorlumi aamma nunatsinni isorliunerusuni timersornikkut, kulturikkullu suliaqartut nunap qeqqani tamatigut sutigut aaqqissuussat ingerlanneqartarmata pineqartut peqataasarnerat killeqartarmat atukkat pitsanngorsarniarlugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnersut aamma paaserusunnarpoq.

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut timersoqatigiiffinnut, kulturimullu suliniaqatigiiffinnut ukiumut aningaasat tapiissutigineqartartut aningaasartuutit qaffakkiartornerannut naleqqiullugit pitsanngorsarneqartariaqartut. Taamaaliornikkut sunngiffimi timersortartut, kulturikkullu suliaqartut suliaqarnerat pitsanngorsarneqarsinnaammat.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit akerliulluta akerliuffigaarput, isumaqaratta timersornermut aningaasat sinneqartoorutitut tunniunneqarartut amerlinissaat timersortartut kattuffiannit, kultureqarnermullu suliaqartunit kissaatigineqartuarmata amerlineqartariaqartut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa Kattusseqatigiit kisimik pinnatik inatsisit ukua tipsernermut, lottornermullu iluanaarutinik agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortiallannera akuersaarpaat. Taavalu isumaqarpunga tassa taanna pigipput massakkut, taamaattumik allat siunnersuutaasimasut taakkua agguaanneqartarnerannut tunngasumik aamma allaavoq oqaluuserisassaq. Massakkut Kulturimut, Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliamiippoq, Atassummit siunnersuuteqartup ilaatigut oqaluuserisassanngortissimasaa.

Tassa taamaattumik maani isumaqarpunga akulerutissanngikkipput.

Taavalu Kattusseqatigiit oqaaseqartuata oqaasii aamma isumaqarpunga tassa tusaatissatut tiguunnartariaqarlutigit, soorunalimi tamatta kissaatigigaluaqaarput aningaasanik kisissaanngitsunik peqassasugut timersornermut, kulturimullu atugassatsinnik – kisianni taamaanngilaq, aammalu malittarisassat makkua uagut uani inatsimmut – taakkua aningaasaqarnermut politik-imut atapput sumi iluanaarutit taamaattut nunatsinnut takkuteriataartut qanorpiaq, sumorpiaq inissinnissaat kulturikkut politikkimi aaqqinneqarnatik kisianni aningaasarsiornikkut politikkimi sammineqarlutillu aaqqinneqartarmata. Taamaattumik uanga qanoq iliuuseqarfigiuminaatsippakka.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Demokratiini ikinnerussuteqartulluunniit apeqqutigisaat aammalu paaserusutaat akineqartartussaammata, siunnersuutigissavara aamma apeqqummut uani pineqartut periarfissitsinneqassasut Kultureqarnermut, Atuartitaanermullu ataatsimiisitaliami aamma misissorneqassallutik.

Tamanna akuerineqarpoq – qujanaq.

Taava tulliullugu tikipparput immikkoortoq 40.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004

Oqaluuserisassani immikkoortoq 40

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaannut peqqussutissap atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersorner ullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat )

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut atortuulersinneqarnissaannut Kalaallit Nunaannut peqqussutissatut missingiut Namminersornerullutik Oqartussanut nassiuppaa. Allannguutit inuttut ajoqusernermut il.il. taarsiissuteqartarneq pillugu malittarisassat misissoqqinnerannik kiisalu pinerluttuliorfigineqartunut pitsannguutissanik immikkut ittunik kinguneqassapput.

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsisip aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsisip erseqqinnerusumik misissorneqarnissaannut "Taarsiissuteqarnissamut akisussaanermut inatsisip aamma pinerluttuliorfigineqartut taarsiiffigineqarnissaat pillugu Kalaallit Nunaannut inatsimmut allagaqaat" Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup suliarisimasaa takoqquneqarpoq.

Inatsimmi allannguutit Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanni naatsorsuutigineqartariaqassaaq akisussaalernissamut sillimmasiinermi akiliutaasartut qaffannissaat, tamatumani ilanngullugit biilinut akisussaalernissamut sillimmasiinerit, tamatumali peqatigisaanik ajoqusertittunut taarsiissutigineqartartut ullutsinnut naleqqunnerulernissaat qulakkeerneqassalluni.

Aammattaaq Kalaallit Nunaanni pinerluttoqarnerani pinerluttuliorfigineqartunut taarsiissuteqarnissaq pillugu inatsit naapertorlugu taarsiissuteqarnerni aningaasartuutit naalagaaffiup akilertagai amerlissapput. Taamaattorli oqaatigineqassaaq Nunatsinni pinerlineqarsimasunut taarsiissuteqartarnermik aaqqissuussinermut aningaasartuutit Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmit akilerneqartassammata taamaalillutillu Namminersornerullutik Oqartussanut artukkersuutaassanatik.

Naalakkersuisut peqqussutip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneratigut inatsisit Kalaallit Nunaannut atuuttut, taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsisip kiisalu pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsisip malinnaatinneqalernissaat naleqquttuusoraat.

Naalakkersuisut kaammatuutigaat maleruagassat nutaat atuuttilernissaanut piaareersarnissat eqqarsaatigalugit peqqussutissap 1. januar 2005-imit atuulersinnissaa.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik allannguutissatut siunnersuutigineqartut Inatsisartunit isumaqataaffigineqarnissaat qinnutigissavaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siuliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaannut peqqussutissap atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataannut tunngatillugu Siumumiit imatut naatsumik oqaaseqaateqassuugut.

Danmarkimi inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmiit pinerluffigineqartut pinerluffigitissimasunullu tunngatillugu taarsiissuteqartarnerup inatsisitigut erseqqinnerusumik tunngavilersorneqarnissaa, taamaalillunilu taarsiiffigineqarsinnaasut pitsaanerusumik tunngavissinneqarnissaat periarfissinneqarsimammat, tunngaviatigut tamakkiisumik Siumumiit taperserparput, nuannaarutigisariaqarlugulu.

Inatsimmi pinerluffigitittoq pinerluffigineqartullu pitsaanerusumik aningaasatigut periarfissinneqarmata. Soorlu aningaasatigut taarsiiffigineqarsinnaanikkut, sillimmasiinermilu akit qaffanneqarnissaat aamma Siumumiit pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput.

Aningaasatigummi Namminersornerullutik Oqartussaniit aningaasartuutaanatik Danmarkimili inatsiseqarnikkut atortitsinermut ministeriaqarfimmiit akilerneqartartussaapput.

Naggataatigut taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsisip kiisalu pinerluffigineqartut naalagaaffimmiit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsisip piaartumik malinnaatinneqarnissaa Siumumiit inassutigalugu siunnersuut tamakkiisumik akuersaarneqassasoq inassutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Qallunaat Nunaanni inatsisinik atortitsinermi ministeriaqarfik taarsissuteqarsinnaanermut akisussaaneq pillugu inatsimmi, aamma pinerl uttuliorfigineqartut pillugit naalagaaffimmiit taarsiiffigineqarnissaat pillugit inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut arlaqartut nunatsinni atuutinneqalernissaat pillugu, peqqusissaatut missingersuummik Namminersornerullutik Oqartussanut nassiussaqarpoq.

Peqqussutissaq atuuttuulersinneqartussaq ilaatigut makkuninnga imaqarpoq:

Pinerluffigineqarsimasunut inatsisitigut atugassarititaasut nukittorsarneqarnissaat

Inunnik ajoqusiinermut ilaalu ilanngullugit taarsiissutit pillugit malittarisassanik iluarsartuussiviginninneq

Aamma qamutit motoorillit ilaalu ilanngullugit pillugit akisussaaffigisanut sillimmasiissutit akitsuutaannik annikillilerinerit

Kiisalu toqusoqarnerani qimataasunut taarsiititsisarneq pillugu aalajangersakkat ilaasa nunatsinnut atuuttuulersinneqarnissaanik.

Peqqussutissatut missiliuut Namminersornerullutik Oqartussat Namminersornerullutik Oqartussanut akuerisassanngorlugu nassiunneqartut Naalakkersuisut inassuteqarnerat akuerineqassasoq Inuit Ataqatigiinnit isumaqataaffigaarput.

Taamaattorli qamutit motoorillit pillugit allannguutissamut siunnersuummut ilanngullugu Inuit Ataqatigiinniit inassutigissavarput nunatsinni qamutit motoorillit pillugit piffissani piffinni assigiinngitsuni inatsisinik atuutsitsinermi immikkut akuersissuteqartarnermut tunngatillugu, ullumikkut nunaqarfinni avinngarusimasunilu atuuttut ajornartorsiuteqarfiusullu iluatsillugit aaqqiivigineqarsinnaanerat siunertaralugu aappassaaneerneqannginnerani nalilersuisoqaqqullugu.

Tassani assersuutitut taasinnaavagut savaatillit ukiut ilaanni qamutinik motoorilinnik atuisinnaasartut immikkut aaqqissuussiffigineqarsinnaanerat misissuiffigeqqullugu.

Soorlu aamma Qaanaami immikkut aaqqissuisoqareersimasoq.

Tamatumani ilanngullugu sillimmasiinermut tunngatillugu immikkut nalilersugassat ilanngullugit misissorneqassasut inassutigaarput.

Peqqussutissatut missingiuut nunatsinni missiliuut nunatsinni atuuttuulersinneqartussatut siunnersuutigineqartoq malittarisassanik nutarterinernik arlalinnik malitseqartussaaammat, peqqussutissaq 1. januar 2005-imi atuuttuulersinneqarnissaanik Naalakkersuisut inassuteqaataat ilanngullugit Inuit Ataqatigiinniik akuersaarparput.

Peqqussutissatut missiliuut nunatsinni atortuulersinneqartussatut siunnersuutigineqartoq maleruagassanik nutaanik arlalissuarnik allannguutissanik kinguneqartussaammat suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarneranut Ataatsimiisitaliaani nalilersoqqinneqarnissaa siunertaralugu ingerlateqqinneqassasoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilanngullugu inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmiit taarsiiffigineqartarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaannut peqqussutissap atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaattut siunnersuut Naalakkersuisut Siulittaasuanit saqqummiunneqartoq Atassummit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Qallunaat Nunaanni inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup taarsiissuteqartarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut qallunaat naalagaaffianniit taarsiffigineqartarnissaat pillugit, inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut nunatsinni atortuulersinneqarnissaannut soorlu inuttut ajoqusernermut ilaallu ilanngullugit taarsiissuteqartarneq pillugu kiisalu pinerluttuliorfigineqarsimasunut taarsiissutaasartut pitsannguutissaannik arlalinnik imaqartut, Inatsisartuni oqaaseqaateqarfigineqarnissaat piumasarineqarpoq.

Qallunaat naalagaaffiata nunatsinni innuttaasunut naalagaaffeqatigiinnerup aqqani pisussaaffii periarfissallu soorlu inuttut ajoqusernermut kiisalu pinerluttuliorfigineqartunut taarsiissutaasartut pitsanngorsaatissannik, qallunaat naalakkersuisui pisussaaffimminnik nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutaasussaanngitsunik pingaartitsinerat Atassummit iluarisimaarparput.

Taarsiiffigineqartarnermut allannguutissat assigiinngitsut ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginissaat ussernartorsiorfigineqaraluartut Atassummit marlussunnik taasaqarniarpugut.

Siullermik kinguaassiuutitigut pinerluttuliorfigineqarnermi pinerluffigineqartunut taartisiaritinneqartartut maannamut annertussutsimikkut marloriaatingajanngornissaat tunngavissinneqassasoq oqaatigineqarpoq.

Kiisalu aappaattut maluginiarneqassaaq inatsisikkut normu 35-kkut 21. januar 2003-meersukkut taarsiissuteqarnissamut akisussaaffiginninneq pillugu, inatsimmi piaaraluneerinikkut imaluunniit mianersugaalliorujussuarnikkut pisumik toqusoqarnerani taartisititsisarneq pillugu malittarisassamik ilanngussisoqartussaasoq oqaatigineqarpoq.

Tamatumuuna periarfissiisoqassaaq qanigisap toqunerata nassatarisaanik qimagaasunut anniaateqarnermi narrujuummitissitaanermilu taaartisititsisarnissamut pitsanngorsaatissat.

Pitsanngorsaatissallu allat oqaaseqarfigerusunnaraluartut marlussuit taamaallaat assersuutitut Atassummit taasaqarfigaavut.

Nunatsinni inunnik pisuussuteqanngitsunik nukersorluni pinerluffigineqartarnerit soorlu ilaatigut kinguaassiuutitigut atornerluisarnerit, pingaartumik meerannguit imminnut illersorsinnaanngitsut nukissaqanngitsut nukissaqanngissullu eqqarsaatigalugit Atassummit pinerluffigineqartarnerat atornerlunneqartarnerallu akuerisinnaanngilluinnaratsigit matumuuna erseqqissaatigaarput.

Atornerlunneqartartummi inuunermik sinnerani timikkut tarnikkullu katatassanngitsumik ikilerneqaatigisaraat aningaasanik taarsiiffigineqarnerinnakkut qaangerneqarsinnaanngitsoq nalunnginnatsigit.

Aammalu Atassummit kinguaassiutitigut atornerlugaasimasut ukiuni kingullerni ammanerullutik timimikkut ikilerneqaatiminni anniaatiminnillu saqqummiisalernerat iluarisimaaratsigu matumuuna oqaatigaarput.

Kaammattuutigissalluguli atornerlugaasimanermi anniaatit saqqummiunneqartalernerisigut aatsaat qaangeriartorneqarsinnaammata.

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta Kalaallit Nunaannut peqqussutissap atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaattut siunnersuummut tamakkiisumik tapersiinerput oqaatigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Naalakkersuisut Siulittaasuannit siunnersuut saqqummiunneqartoq Demokraatiniit nuannaarutigaarput.

Tassa pinerluffigineqarsimasut qaffasinnerusumik taarsiivigineqartalernissaannik tamanna kinguneqartussaassammat.

Tamanna innuttaasunut inatsisitigut pisinnaatitaaffitsigullu inissisimanerannik pitsanngoriartitsisussaavoq aammalu aningaasartuutaasartussat sillimmasiisarfiup matussutissiivigissanngikkaangagit imaluunniit ajoqusiisup nammineerluni akilissanngikkaangagit, naalagaaffiup tamakkerlugit akilertartussaallugit.

Inatsisilerinermut ministereqarfiup allassimavaa, issuaalaarpunga?

Issuaaneq aallartippoq, tassa imaappoq isumaginninnikkut tunniuttakkat sillimmasiisarfimmit tunniussat ilaalu ilanngullugit naalagaaffimmit taarsissutissani ilanngaatigineqartassanngillat. Issuaaneq naavoq.

Oqartoqarsinnaanerpoq isumaginninnermi oqartussaasut aningaasartuutigisartakkaminnik siunussami oqillisaavigineqartalerumaartuut?

Taarsiissutigineqartartut nalinginnaasumik eqqarsaatigalugit Demokraatiniit iluarisimaarparput agguataarneqartarnerat allanngortiteriffiginiarneqarmat. Agguataarinerup allanngortiterfiginiarneqarnera imatut kinguneqartussaq ajoqusigaasut iluaqusiivigineqarnerunerannik ajoqusiisut akiliuteqarnerulersinneqarnerisigut.

Aammattaaq tassani pisortat ilanngunneqartussaallutik soorlu assersuutigalugu peqqinnissaqarfimmi suliarinerlunneqarsimaneq pillugu suliassat saqqummersimatillugit.

Aammattaaq soorlu pilersuisup toqunerani isertitat sulisinnaassuserlu isiginiarlugit taarsiissutissaq siusinnerusukkut naatsorsorneqartarsimagaluarpoq arfinileriaammik amerlisaavigalugu. Unali inatsisissaq malillugu quleriaammik amerlisarneqalertussaalluni.

Taamaattorli Demokraatiniit maluginiarparput ministeriamiit Naalakkersuisuniillu itinerusumik aningaasatigut kingunissat naatsorsuiffigineqarsimanngitsut. Tassa siunnersuutip innuttaasunut inuiaqatigiinnullu tamarmiusunut kingunissaa eqqarsaatigalugit.

Taarsiissutigineqartartussammi qaffattussaammata sillimmasiinermut akiliutigineqartartut qaffanneqarnissaat sillimmasiisarfiup piumasarinngitsoornavianngilaat.

Tassalu akit allassimaffiat amigaataavoq.

Akisussaanermut sillimmasiinermut matuma ataani biilinut tunngatillugu akisussaanermut sillimmasiunneqartartunut akiliutigineqartartut qanoq annertutigisumik qaffanneqassangatinneqarpat?

Naggasiullugu Demokraatiniit erseqqissassavarput ajornartinnagu siunissami siunnersuutit kingunissatut naatsorsuutigineqartut ilaqartinnissaat ki ssaatigigatsigu.

Taamatut oqaaseqarluta akissuteqarfigineqarnissatsinnillu naatsorsuutigisatsinnik apeqquteqarluta Demokraatiniit siunnersuut ilalerparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kattusseqatigiinniit peqqissaartumik misissoreerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput inuttut imminut najukkami atukkatigullu sillimmasiisarfinnik sillimmaserneq pitsaalluinnartuummat. Innuttaasullu innuttaasunilu taamatut sillimmasiisarfikkut sillimmaserneqartarneq ullut ilaanni ajutoorsinnaanermut, ajutoorsinnaanermut taamaaliornikkut sillimmasiinikkut pitsaasumik kinguneqartarmat.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit nunatsinni innuttaasunut kaammattuutigissavarput suli sillimmasiisarfiit atorluaqqullugit taamaaliornikkut atukkatigut sillimmaserneq isumannaatsumik innuttaasut akornanni qulakkeerneqarsinnaammat.

Soorunami aamma inatsisitigut inuit taarsiiffigineqarsinnaanerat isumannaatsumik inatsisiliornikkut nunatsinni najugaqartunut illersorneqarsinnaasunngorlugu inatsit naleqqussarneqartuarnissaa naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarpoq.

Taamaaliornikkut nunatsinni najugaqartut minnerunngitsumik naalagaaffiup ataatsip iluani assigiimmik inatsisitigut illersorneqarsinnaasariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqartuaratta.

Kattusseqatigiinniit immikkut inatsimmut ilassutitut siunnersuutit tamaasa oqaaseqarfiginngikkaluarlugit imatut oqaaseqassaagut.

Assersuutigalugu §3-mi annertuumik anniaateqalernermi taartisiassat ullormut 140 kronenut naatsorsorneqarsimasut taartisiassallu annerpaamik 53.500 kronenut annerpaaffilerneqarsimallutik.

Soorlu aamma ataavartumik ajuuteqalernernut annerpaamik 733.000 kronenik taartisisoqarsinnaasoq nalunaarsorneqarsimasoq.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput inuit ajoquserneqarnertik tunngavigalugu inuunerup sinnerani sulisinnaajunnaarlutik innarluuteqalersinneqartartut inuuniarnikkut imaannaanngitsumik eqqorneqartarmata, taamatullu innarluuteqalertarnerat pisortanut ilaatigut imaannaanngitsumik aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartarluni.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniik aningaasat maannakkut pineqartut eqqartorneqartut atukkanut aningaasartuutinullu nalilersorluaqqissaarlugit misissorneqartariaqartut isumaqarpugut.

Taamaaliornikkut taarsiissutissatut piviusunut naleqqussarlugit nalilersorneqarsinnaammata.

Nunatsinni innuttaasut ilaasa pinerluttuliorfigineqarsimanertik tunngavigalugu taarsiivigineqartarnerat eqqortuliorneruvoq, taamaattumillu inuit pinerluttuliorfigineqarsimasut naleqquttumik taarsiivigineqartarnissaat tulluartuulluni.

Pinerluut suna apeqqutaalluinnarpoq pinerluuteqarsimasut sutigut innarlerneqarsimanerat tunngavigalugu ajoqusersimanermut assersuutigalugu meeraq imaluunniit inersimasoq kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasoq tamatigut imaannaanngitsumik eqqarsartaatsikkut innarlerneqartarmat.

Soorlumi taamatut atornerlunneqarsimasut atugaat ilaatigut tusagassiuutitigut eqqartorneqaraangata takuneqarsinnaasartut tusarneqarsinnaasarlutillu.

Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartuni manna iluatsillugu eqqaatitsissutissavarput Inatsisartuni oqaluuserisassamik Inatsisartunut siusinnerusukkut siunnersuuteqarsimagaluaratta, kisiannili Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup suliap utaqqineqarnera pissutigalugu Inatsisartuni suli eqqartorneqanngimmat.

Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut piaartumik suliat Inatsisartuni oqaluuserineqarsinnaasunngorlugit saqqummiunneqartariaqartut.

Atornerlunneqarsimasut sullinneqartarnerat piaartumik naalakkersuinikkut pitsanngorsaavigineqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

Pinerluuteqarnermi pinerluffigineqarsimasut naleqquttumik taarsiivigineqartarnissaat inatsisiliornikkut ersarittumik naalakkersuinikkut qulakkeerniarneqarmat Kattusseqatigiinniik iluarisimaarparput.

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarluta oqaaseqaatigullu innersuussutigalugit peqqussutissatut siunnersuut tamakkiisumik taperserlugu matumuuna nalunaarutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maanna oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik nuannaarutigaara Namminersornerullutik Oqartussat pinerluffigineqarsimanermut taarsiissuteqartarnissamut oqaaseqaaseqaatissatut siunnersuutaat tamakkiisumik partiinit tapersersorneqarmat.

Tassami annertuumik pisariaqartinneqarpoq taassumap aaqqiiffiginissaa aammalu uani immikkut nuannaarutissaavoq taarsiissutissat annertunerulernerisa kingunerisaanik aamma pinerluffigineqartunut pitsanngoriaateqartitsisussaammata.

Taavalu taassuma saniatigut uani ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaanut kissaateqarneq aamma isumaqarpunga akornutissaqanngilluinnaqqissaartoq, aamma Demokraatit apersuutigisaat tassani kisitsisit qularnaarlugit paasineqarnissaat pingaaruteqarmat.

Uani massakkut toqqaannavissumik akisinnaanngikkallarpakkit taakku kisitsisit qanoq innersut. Tassa inatsisissap suliarinerani massakkut oqaaseqaateqarnissarput piumasarineqarmat, taava taassuma suliarinerani kisitsisit qularnanngilaq ersarissut saqqummiussinnaanngussavagut, kisiannili uani oqaatigineqarpoq uagut saqqummiussiissutitsinni naatsorsuutigineqarsinnaasoq sillimmasiinermi akiliutit qaffanneqarsinnaaneri.

Taamaammat qanoq annertutigisumik massakkut qaffassinnaaneri oqaatigisinnaanngilakka. Kisianni sapinngisara tamaat Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut taakkua qanoq issinnaanersut misissortissavakka aammalu Ataatsimiititaliamut apuullugit.

Kingusinnerusukkut oqaaseqaqqinnissara naatsorsuutiginnginnakku kisianni paasissutissat allaffeqarfimmut massakkut misissortikkakkit taava imaassinnaavoq ullup ingerlanerani taakkua kisitsisit paasinarisisimassappata Ataatsimiititaliamut ilissinnullu apuukkikka, kisianni nuannaarutigaara uani siunnersuut tamakkiisumik tapersersorneqarmat. Taamaalilluni taarsiissuteqartarnermut tunngasut ukiorpassuarni ajornartorsiutaasarsimasut kiisami aaqqinneqartussanngussapput.

Uanilu aamma uagut nunatsinni aningaasatigut nammakkerneqarnissarput qujanartumik pinngitsoorneqassaaq, taamaalilluni qallunaat naalagaaffiata tamakkiisumik taarsiissutit akilertakkani annertunerusumik massakkut tunniuttartussanngorlugit.

Ukua Atassutikkut oqaaseqarnerminni meeqqanut tunngasumik oqaasii isumaqatigilluinnaqqissaarpakka tassa meeqqanik atornerluisarneq taanna tamatta sakkortuumik akiortariaqarparput akuerineqarsinnaanngilluinnaqqissaarpoq taamatut pissusilersortarneq inuiaqatigiit iluanni.

Taamaammat sumiluunnit periarfissaqartilluta annertuumik taakku uparuartortarnissaat oqaatigiuartarnissaallu tamatta pisussaaffigisariaqarparput.

Taavalu Inuit Ataqatigiinninngaanniik apeqqutinut ilanngullugu oqaatigineqartoq aqqusinermut akileraarutit soorlu savaatillit allallu eqqarsaatigalugit.

Taakku Aningaasaqanermut Naalakkersuisup nalunngilara massakkut suliarigai aammalu qularnanngilaq aaqqiissutissamik siunnersuuteqarsinnaanngussasugut piffissap suliffiup naammassiartuaarnerani killiffik sunaanersoq paasilluarutsigu.

Tassa taakkua aamma nunaqarfimmiut ataatsimeersuarnerani Kangerlussuarmi annertuumik savaatilinnit apuunneqarput aamma isumaqarpunga naapertuuttumik taakku aaqqiivigineqartariaqartut.

Qujavunga maani partiit tapersiinerannut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit ilaasa ilaatigut Inuit Ataqatigiit aamma allat apeqqutit saqqummiussaat kiisalu aamma Kattusseqatigiinnit partiinillu Naalakkersuisut Siulittaasuata aamma innersuussutigai Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami suliareqqinneqassasut.

Taamaalillutillu aappassaaneerneqarnissaanut periarfissinneqarlutik.

Taanna siunnersuut akuerineqarpa?

Akuerineqarpoq.

Taava tulliupput siunnersuutit pingasut ataatsimoortillugit Inatsisartunit oqallisigineqartussat saqqummiunneqareerpata.

Siulliussaaq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Kattusseqatigiinnit Mads Peter Grønvoldip saqqummiussassaa.

Taava tulliutissaaq immikkoortoq 62

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Palle Christiansen, Demokraatiniit saqqummiussisussaq.

Taavalu aamma immikkoortoq 81

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutissanik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna Atassutikkut oqaluuserisassaq saqqummiussassaraat, Godmann Rasmussenip saqqummiukkumaarmagu.

Maannalu siulliullugu immikkoortoq 23, tassani qinnuigissavara Mads Peter Grønvold saqqummiusseqqullugu.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004

Oqaluuserisassani immikkoortoq 123

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Imm. 123, imm. 62 aamma imm. 81 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 62

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Palle Christiansen, Demokraatiniit)

(Siullermeernera)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 81

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutissanik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Saqqummiutissavara tunngavilersuut nunatsinni inuussutissarsiornermi ilinniatitaanermi atukkat inatsisip allanngortinneratigut ilinniarniarlutik qinnuteqartartut ajorseriaataasoq oqaatigineqarpoq.

Taamaaliornikkut nunatsinni suliffeqarfiit ilaasa ilinniartunik tigusisinnaanerat aamma killilersorneqartoq oqaatigineqarsinnaalluni.

Tassa suliffeqarfiit nammineerlutik ilinniartup ilinniarnerani aningaasalersuisussanngornerat ilaatigut tunngavigalugu. Taamaaliornikkut suliffeqarfiit mikinerusut aammalu ilaatigut anginerusut ilinniartunut suli amerlanerusunik tigusisinnaanerat killilerneqarluni.

Taamaattimik Kattusseqatigiinniik taamatut iliorneq tulluartutut isiginnginnatsigut inuussutissarsiornermut periuutsit suli nutarterfigineqaqqittariaqartut misilittakkat assigiinngitsut pitsaaqutai iluaqutissartaalu atorluarlugit nutarteriffigineqartariaqarmata.

Naalakkersuinikkut suliaqartunik minnerunngitsumik Kattusseqatigiinniik anguniarparput nunatsinni sulisinnaasut amerlisarneqartuarnissaat.

Taamaaliornikkut nunatsinni sanaartukkat allanilu atorfiit pisariaqartinneqartut ilinniarsimasunik inuttalersorneqarnissaat, aatsaat taamaaliornikkut piaarnerusumik anguneqarsinnaammata.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut nunatsinni inuussutissarsiornikkut ilinniartitaaneq suli pitsaanerusumik nukittorsarneqarlunilu ilinniartunut atugassat pitsaanerulersinneqartariaqartut.

Taamatut oqaaseqarluta oqallisissiamut siunnersuut saqqummiupparput inuussutissarsiorneq ilinniartitaanermut pitsaanerulersinniarlugit, ilinniagaqartullu atugaasa oqilisaaffiginiarlugit Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarnersut pillugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ilisimaneqartutut Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni sulisitsisut inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanermut akiliutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 16-ip, 23. november 1989-imeersup Inatsisartut inatsisaat nr. 15, 28. oktober 93-imeersumit allanngortinneqartup Inatsisartut Ilinniartitaanerit pikkorissaasarnerillu pillugit peqqussutaat nr. 2, majip 31-anni 99-imeersukkut allanngortinneqartup aammalu Inatsisartut Ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutaat nr. 3, majip aappaani 1996-imeersup Inatsisartut peqqussutaannit nr. 5, majip 23-ani 2000-imeersumit allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaa taamanikkut Inatsisartut akuersissutigaat.

Allanngortitsinermi sulisitsisut ilinniartuutillit ilinniartuutiminnillu akissarsiaqartitsisut tapiiffigineqartarnissaannik aaqqissuussiniarneq siunertaavoq.

Tamanna tikillugu ilinniartut ukiumi ilinniartuusut sulisitsisut inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanermut akiliutaat aqqutigalugit tapiiffigineqartarput.

Tassa nalinginnaasumik ilinniagaqarnersiuteqartitsivik aqqutigalugu ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartartut annertussuseqatigalugit.

Inuussutissarsiuutinut tunngaviusumik ilinniartitaanernik allanngortiterinermut ilaatillugu ilinniartut sulisitsisullu imminnut qaninnerusumik attaveqatigiinnissaat innersuussutigineqarpoq.

Ilinniartoq tassaassaaq sulisitsisup ilinniartorisaa. Ilaanneeriarluni atuariartortartoq.

Pisortaqarfiit ilinniartuutiginngisaat ilaanneeriarluni sullivimmut sungiusariartartoq.

Taamatut qaninnerusumik attaveqaqatigiinnerup sulisitsisup ilinniartumut ilinniartinneqarneranullu akisussaasuunera erseqqissisissavaa aammalu suli tamanna erseqqissaqqinneqarpoq sulisitsisup ilinniartumik ilinniartuunera tamaat akissarsiaqartitsisarneratigut qitiusumik atuarnerata aamma nalaani.

Aaqqissuussineq tamanut tassa ilinniartunut sulisitsisunut Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutitigut nikingassutaassanngitsoq aaqqiiniarnermi aallaaviuvoq.

Missingersuinerli ilinniartunik ilinniarnerminnik unitsitsisoqannginnissaa aallaavigalugu suliarineqarsimapput.

Missingersuusioriaaseq tamanna attuumassuteqartunit atorneqartussatut isumaqatigiissutigineqarsimasutut Naalakkersuisoqarfimmit nalilerneqarpoq.

Ilinniartorli ilinniartuunermi ukiuani siullermi ilinniartuunerminik unitsitsippat sulisitsisoq aningaasatigut annaasaqaateqassaaq. Tassa siusinnerusukkut aaqqissuussineq malillugu ilinniartup ilinniartuunerata ukiuani siullermi akissarsiatigut aningaasartuuteqarneq ajorsimagaluarmat.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannik isumaqatiginninniarnermi isumaqatigiissutigineqarpoq taama annaasaqartoqartillugu taarsiisoqartassasoq. Tamatuma nassatarisaanik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata sulisitsisut ilinniartut ukiumi siullermi ilinniartuunerannut tamakkiisumik taarsiisoqartarnissaat aallaavigalugu tapiissutit annertussuseqassasut akuersissutigaa.

Qaavatigut aningaasartuutaasussat 500.000-it 600.000-inik annertussuseqassasut missingersuutigineqarpoq. Tamakkulu kontot pingaarnerit iluannit matuneqarsinnaapput.

Ilinniartut ilinniartuunerisa ukiuisa aappaanni pingajuanni sisamaannilu sulisitsisunut tapiissutigineqartartut, tassa ilinniartut qitiusumik ilinniarfimmiinneranni akissarsianut matussutissat ilinniartoq ilinniarnerminik unitsitsigaluarpat sulisitsisumut annaasaqaataassanngillat.

Tassa sulisitsisoq ilinniartup qitiusumik ilinniarfimmiinnerata sivisussaa naapertorlugu tapiiffigineqartassammat.

Aaqqissuussinerup allanngortinneqarnerata januarip aallaqqaataani ukioq manna atuutilersinneqartup tusagassiuutitigut eqqartorneqarnera malillugu ilaatigut naleqqutinngilaq. Aammalu ilinniartunik sulisitsisunillu nalorninartorsiortitsilluni.

Ilinniartut inatsisinik peqqussutinillu taaneqartunik allanngortitsinissamik suliaqalinnginneranni Inatsisartut, Inatsisartut suliaqalinnginneranni pisortaqarfimma aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata akornanni naammattumik ataqatigiissaarisoqarsimannginnera nassuerutigineqartariaqarpoq.

Tassa piffissap taama sivikitsigisup iluani aaqqissuussinerup atuutilersinneqarnissaa sulisitsisunit piareersimaffigineqarsimanngitsoq ersermat.

Aaqqissuussinermi ilaatigut sulianik ingerlatsinermi illua tungeriit ilinniartut akissarsiaasa nalimmassarneqarnissaannik isumaqatigiissuteqarsimanissaat naatsorsuutigineqarpoq.

Tassa ilinniartup ilinniartuunermini killiffigisamini sullivimmi sungiusarnermini qitiusumillu ilinniarfimmiinnermini akissarsiaasa assigiiginnarnissaat eqqanaarneqarniassammat. Tamannali pisimanngilaq.

Ilutigisaanillu inatsisip allanngortinneqarneranut attuumassuteqartumik Inatsisartut Aningaasamut Inatsisaanni kontoni pingaarnerni attorneqartu ni nassatarisassai pillugit allassimasussat pisariaqartut allanngortinneqarsimanngitsut erserpoq.

Inatsisip atuutilersinneqarnissaata kinguartinneqarsinnaaneranik inatsit periarfissiinngimmat allassimasussanut pisariaqartunut allannguutissat aningaasanut inatsimmut 2004-mut Naalakkersuisunut aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut marloriarlugit saqqummiunneqarput.

Akissarsianut tunngasunik isumaqatigiissutit allanngortinneqarnerisa inissinneqarnissaata tungaanut ilinniartut akissarsitinneqarallartarput. Tassa angissusai taakku eqqarsaatigalugit acontomik akissarsitinneqartarallarput.

Erseqqissaatigineqassaaq aaqqissussinerup pitsaasuunera eqqunneqartariaqarneralu attuumassuteqartunit tamanit isumaqatigiissutigineqarmat.

Tusagassiuutitigut eqqartorneqarnerani sulisitsisunit akerliuffigineqartutut nipeqarsinnaagaluarpoq. Taamaattoqanngilluinnarporli.

Tusagassiuutitigut eqqartorneqarnerani aamma aaqqissuussinerup eqqunneqarnerata nassatarisaanik ilinniartunik unitsitsisoqarsimaneranik isumaqalersitsisinnaavoq. Tamatumunnga peqquteqartumik unitsitsisoqarsimaneranut uppernarsaatinik takussutissaqanngilaq.

Takuneqarsinnaavorli siusinnerusumut naleqqiullugu ilinniartuunermik unitsitsinerit amerlanerunngitsut.

Ukiup naanerata nalaani ilinniarnernik unitsitsisut arlaqartarnerat nalinginnaavoq. Pingaartumik sanaartornermik suliaqartut akornanni.

Tassa piffissami tamatumani suliffeqarninni minnerni mesterit suliassaaleqilersarmata. Tamatumalu nassatarisaanik ilinniartunik akissarsiaqartitsinissaminnut periarfissaasualertarlutik.

Aammattaaq maluginiaqquneqassaaq akileraaruteqartarneq pillugu nutarterinissamut siunnersuutigineqartumut atatillugu, ilinniartut atugarisaatigut pitsanngortoqassasoq.

Tamannalu aamma lærlingit aningaasatigut inissisimanerannut aamma pitsanngorsaataassasoq ilimagivarput. Naatsorsuutigaarput.

Neriuppunga qulaani paasissutissiineq siunnertuuteqartunut toqqissiallaataassasoq.

Allassimasunut allannguutit aningaasanut inatsimmut 2004-mut akuerineqarsimasut malitsigisaannik ilinniartuunermi ukiumi siullermi akissarsiassat tamarmik matuneqassapput, sulisitsisullu annaasaqaateqassanatik.

Attuumassuteqartut tamarmik tassa ilinniartut sulisitsisullu atugarisaasa ajornerulersinnginneqarnissaat eqqanaarneqarsimavoq.

Aaqqissuussinerup nutaap nassatarisaanik ilinniartup sulisitsisullu akornanni qaninnerusumik attuumassuteqalernerup illua tungeriit ersarinnerusumik imminnullu pisussaaffeqatigiinnerulernerat nassatarisimavaa.

Taamaattumillu tamatuma nassatarisaanik ilinniarnerminnik unitsitsiinnartartorpassuit ikilisinneqarnerannik kinguneqarnissaanik assorujuk nassataqaqqunarluni.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussisussaq tulleq tassa Palle Christiansenip, Demokraatit saqqummiussassaa maannakkut tikissavarput.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa siunnersuuteqarpunga Inatsisartuni aalajangiiffigineqassasoq ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

??? ullumikkutut itsillugit ilinniagaqarnersiutit ukiumiit ukiumut qaffassusissaat nikinneq ajorpoq, naak akit nerisassanut ineqarnermut akiliutissanut allanullu inuuniarnermut atorneqartussat qaffakkiartoraluartut.

Tamatuma kingunerivaa ukiumiit ukiumut ilinniagaqarnersiutit nalingata mangianneqartarnerat.

Partiit tamarmik qinigassanngortittullu tamarmik qineqqusaarnerminni pingaaruteqartutut oqaatigisarpaat ilinniagaqartunut aningaasaliisariaqartugut. Kisiannili qinersisoqareeraangat taamaattoqarneq ajorluni.

Demokraatit tungaaninngaanniit siunertagut pimoorukkigut isumaqarpugut.

Ullumikkut imannak oqartoqartarpoq aningaasaliinerussasoq tamannalu pimoorukkipput.

Tassa siunnersuummi uani ilinniagaqartut ataasiakkaat aningaasaqarniarnerat tapersersorniarneqarpoq, taamalu eqqortup tungaanut ingerlanerussalluni.

Tassa naammaginartumik kollegiet amerlassusaannut pitsaassusaannullu aammalu ilinniagaqarnissamut ilaalu ilanngullugit piviusumik sinaakkutsissat ajunngillat. Suliniutilli allat taakkulu sapinngisamik suliarineqartussaallutik tamakkulu.

Siunnersuutima saniatigut imminnut ataqatigipput.

Ilinniartuuneq soorlu piffissaq tamakkerlu suliffittut isigisariaqarpoq kisianni tamatigut piffissaq tamakkerlugu suliffimminngaanniik annertunerusarluni. Tassunga aamma ilanngunneqassaaq ilinniagaqartorpassuit saniatigooralugu suliffeqartariaqassasut ullumiinnaq ullumikkut aningaasaqarniarnertik ataqatigiisinniarlugu.

Taamaasiornerat ilinniagaqarnerannut akornutaasarpoq tamannalu ilinniartumut pitsaanerpaasarani, taavalu inuiaqatigiinnut aningaasaliinerunani pitsaasoq.

Taamannak aningaasaliineq imminut uteqqissaaq taassuma periarfissaqarmata ilinniartup ilinniakkaminik piffissaq eqqorlugu naammassigunik suliffeqalerlunilu. Tassa taamaalilluni sulinikkut isertitaat aammalu akileraarutitigut isertitaat sapinngisamik inuiaqatigiinnut ilinniariarsimallutik utertittussaagamikkit.

Piffissami qinigaaffimmi matumani naalakkersuisuusarsimasut ilinniagaqartut atuakkanut atuagarsiutissaanut tapiissutit peernikuuat taavalu aamma ukiumoortumik akiliunneqarlutik feeriartarnissamik angalasarnissamik aningaasartuutaat peerneqassasut oqallisigineqarluni.

Tassa imaappoq uagut akisussaasutut politikeritut tamanna naammassisinnaanngilarput tassalu uagut nammineq aningaasaliissutitigut isaatilerlugit aningaasaliiffiginikuusaritigut taavalu kanngusuttariaqaraluarluta.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ilinniagaqarnermut tapiissutit ukiumoortumik akit nikerarnerat naapertorlugu iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugit, Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tassa ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut tassalu ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussivigineqaqqinnissaannut siunnersuut ukiakkut ataatsimiinnitsinni ukiarmi siullermeerneqareernermini tunuartinneqarsimasoq, Naalakkersuisut ukiamut katersuunnissamut saqqummiuteqqissamaarpaat.

Siunnersuutip nutaamik ilusiliivigineqarnerani siunnersuutigineqarniarpoq ilinniartitaanerni angerlarsimaffiusuni kittaagassanik aaqqissuussinerup atugaalersinneqarnissaa. Utoqqatserpunga ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni kittaagassanik aaqqissuussinerup atugaalersinneqarnissaa kiisalu taarsigassarsisarnermut stipendianullu annertussuserititaasut allanngortiteriffigineqarnissaat.

Iluarsartuusseqqinnerup kingunerisussaassavai Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni ilinniagaqartunut ilinniagaqarnersiutisiaritinneqartartut qaffanneqarnissaat, kiisalu ilinniagaqartunut taakkununnga taarsigassarsinissamut periarfissarititaasut qaffaavigineqarnissaat.

Taamatuttaaq siunnersuut akuersissutigineqassappat piareersarfiusumik ilinniartut kollegieni najugaqartut aningaasatigut inissisimalluarnerulersussaapput.

Siunnersuummi aammattaaq siunnersuutigineqarniarpoq stipendiat taarsigassarsiallu annertussuserisartagaasa siunissami aningaasanut inatsimmi aalajangersaavigineqartalernissaat.

Tassa Naalakkersuisut ilinniagaqartullu kattuffiisa siumungaaq imminnut siunersioqatigeereernerisigut.

Ilinniagaqartut aningaasatigut atugarisaasa taamatut pitsanngoriaateqartinneqarnissaa saniatigut aammattaaq akileraarutit pillugit nutaamik iluarsartuusseqqinniarnermi Naalakkersuisut upernaaq manna, saqqummiussassaanni sulissutigineqarpoq inummut ilanngaatip qaffaavigineqarnissaata siunnersuutigineqarnissaa.

Taamaalilluni siunnersuut soorunami Inatsisartunit akuersissutigineqassappat ilinniagaqartut ilinniarnermik saniatigut suliffeqartut kiisalu inuussutissarsiutinik ilinniartitaanermi ukiut aappasaanni pingajussaanni sisamassaanni tallimassaannilu ilinniartuusut ullumikkornit akileraarutit peereerlugit aningaasanik amerlanerusunik atugassaqarsinnaalersillugit.

Konto pingaarnerit stipendianut meeqqanullu aningaasartuuteqarfiusartut aningaasanut inatsimmi ukiumoortumik aningaasaliissutissanik inatsisitigut pisussaaffiusunik aalajangersaaviusarput oqaatigereerneqartutullu allanngortitsineqannginnissaa siunnersuutiginiarneqarpoq.

Ilinniagaqarnersiutinik iluarsiiginnartalernissaq aningaasanut inatsimmut tunngatillugu inatsisartut iliuuseqarsinnaanerannik killiliinerussaaq, tamannalu pissusissamisoorsorinanngilaq. Tassa siunnersuuteqartup siunnersuutaa malinneqassappat. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuutitut saqqummiunneqartoq tapersersorneqassanngitsoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava kingulliulluni immikkoortumik tassani saqqummiussissaq tassa Godmand Rasmussen Atassut. Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit atuarnerminni tapiuteqarnerat pillugu saqqummiussisussaq.

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsi­salersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Atassutip gruppianinngaaniit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Tunngavilersuut:

Ullumikkut atuartut anginerit ilaannaat atuarnerminni tapiissutisisinnaatitaapput, atuartut angajoqqaavi ukiumut 280.000 kronit sinnerlugit isertitaqarsimappata atuartut pineqartut tapiissutinik pissarsisinnaatitaannginnamik.

Atuartut anginerit tapiissutisisinnaatitaanerat 1978-imi atuutsinneqalermat siunertaq pingaarneq tassaasimavoq angajoqqaat aningaasatigut pissarissaannginnerusut meeqqatik atuarunnaarsillugit sulilernissaat, taamaalillutillu ilaqutariinnut aningaasalersueqataalernissaat siunertaralugu atuarunnaarsitsinnginnissaat.

ATASSUT-mit isumaqarpugut siunertaq isumaginninnikkut qulakkeerinninniutaasoq taanna ullumikkut arlaannaatigulluunniit naleqqukkunnaarsimasoq, taamaammalu piffissanngortoq aaqqissuussinerup nalilersorneqarnissaa allanngortinneqarnissaalu, taamaalilluni atuartut angajulliit tamarmik, angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagu atuarnerminni tapiissutisisinnaalersillugu aaqqissuussisoqassasoq, taamatuttaaq siunertalerneqassasoq ullumikkumut naleqquttumik.

Pissutsit piviusut ullumikkut imaapput meeqqat tapiissutinik pissarsisartut nammineerlutik aningaasat sumut atorneqassanersut aalajangersartarpaat, aammattaaq angajoqqaat qitornatik atuartut ilaqutariinnut pilersuisunngoqataatillugit atuarunnaarsinneq ajorpaat, illuatungaanili angajoqqaat amerlanersaasa, immaqaluunniimmi tamarmik qanorluunniit aningaasatigut inissisimagaluarunik meeqqamik atuarnerminnik paarsilluarnissaat pingaartilluinnarpaat, allaat aningaasatigut ataqatigiissitsinissartik pillugu ilungersoraluaraangamilluunniit meeqqatik pilersueqataasussanngorlugit atuarunnaarsinneq ajorpaat.

Atuartut angajulliit tamarmik tapiissuteqartinneqalernerisigut atuartut aningaasanik aqutsinissaminnut ilinniartarput, kingusinnerusukkut ilinnialernissaminni aamma iluaqutissaminnik.

Nalinginnaasuuvormi atuartut atuarnerminnik iluamik nakkutiginninngikkaangamik tapiissutisiassaminnik piiaaffigineqartarnerat, taamaallaallu atuarnertik paarilluarunikku tapiissutisisaleqqissinnaasartut. Pissutsit taamaanneranni atuartut aningaasanik aqutsinermik ilinniaannaratik aammali akisussaaffilimmik atuarnerminnik paarsinissartik ilinniartarpaat, aaqqissuussinerlumi taanna kingusinnerusukkut ilinnialerneranni atuuttarpoq.

Taamatut tunngavilersuuteqarluta ATASSUT-mit siunnersuutigaarput meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqassasut Inatsisartut aalajangiissasut.

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussat taakku pingasut maannakkut partiinit oqaaseqarfigineqassapput.

Utoqqatserpunga tamatumunnga akissuteqassaaq ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Atassutip siunnersuutaanut imatut Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqassuunga.

2003-mi upernaakkut ukioq ataaseq matuma siorna ataatsimiinnermi Atassummit inatsisartuni ilaasortaasumit aalajangigassatut siunnersuut assingusoq saqqummiunneqarpoq. Aalajangigassatulli siunnersuut amerlanerussuteqartut tassaasut Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatit itigartitsissutigaat. Siunnersuullu Kultureqarnermut Atuartitaanermullu ataatsimiititaliamut oqaluuserisassanngorlugu innersuussutigineqarluni.

2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuutip aappassaaneernerani amerlanerussuteqartut tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatit aalajangigassatut siunnersuut itigartitsissutigaat.

Novembarip 27-ani 2003-mi Naalakkersuisut akissuteqaateqarnerminni ilisimatitsissutigaat, pisortaqarfinnit arlaqartunit katitigaatillugu suleqatigiissitap upernaakkut meeqqanut tapiissuteqartarnermut tunngasut tamakkerlugit misissorlugit aallartikkaat, atuartunut meeqqat atuarfianni angajullerniittunut maannakkut tapiissutaasartut ilanngullugit, meeqqanut tapiissutaasartunut tunngasut tamakkerlugit naliliiffigeqqinnissaat siunertaralugu.

Ilaqutariit meerartallit atugarissaarnerulernissaat Naalakkersuisut suli sulissutiginiarpaat.

Naalakkersuisut ilisimaqqussavaat meeqqat atuarfianni angajullerni atuartut tamarmik tapiiffigineqartalissappata, tamanna aaqqissuussinermut siunertaasumut naapertuutissanngitsoq. Siunnersuutip malitsigissavaa taamatut aaqqissuussinermut aningaasanik amerlanerujussuarnik aningaasaliissuteqarnissaq, imaluunniit atuartunut immikkut ataasiakkaarlugit akiliutaasartut ikilineqarlutik.

Siunnersuuteqartut ilaatigut allapput, atuartut taamatut aaqqissuussineq aqqutigalugu namminneq aningaasaqarnertik kisiat aqussallugu ilinnianngikkaat, aammali ilinniagaqarnerminni tamanna iluaqutigalugu, kiisalu aamma ilinniarlugu akisussaaffiit sianiginissaat atuarnerullu paarinissaa.

Naalakkersuisut ilimaginngilaat atuartut aningaasanik tunineqarnerminni akisussaafimmik sianiginninnissamik aammalu atuarnerup paarinissaanik ilikkassasut. Pineqartoq taamatulli pingaaruteqartigisoq tassaavoq atuartut sakkussissallugit, aningaasaqarnermut tunngasunik isiginneriaasiat siammasinnerulersillugu.

Taamaattumik meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-mi akuersissutigineqartumi namminerisamik aningaasaatigisanik aqutsisinnaanissaq sallinngortinneqarpoq, taavalu inuttut ineriartornissamik atuartut sammisaqartinnerini ilikkagassatut anguniagassat pillugit nalunaarut malillugu, atuartut paasissavaat, aningaasaqarnerup inuussutissarsiornerullu ilaqutariit ulluinnarni atugaannut qanoq sunniuteqarnersut, ilaqutariit meerartallit immikkut ajornartorsiutigisartagaat ilanngullugit.

Naalakkersuisut isumaqarput siusinnerusoq eqqarsaatigalugu suliamut ilanngunneqarsinnaasunik nutaanik saqqummiisoqanngitsoq, aalajangigassatut siunnersuummut maannakkut siuarsaasinnaasunik.

Taamatut oqaaseqarnikkut Naalakkersuisut inassutigissavaat, siunersuut akuersissutigineqassanngitsoq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartuinut taava Doris Jakobsen Siumut.

Kattusseqatigiinneersup Mads Peter Grønvold-ip Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit apeqquteqaat aaflaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi isumaqarpugut Namminersornerulernermiit namminersornermut ikaarsaartilluta ilinniartitaanerup siuarsartuarnissaa pisariaqartoq, ilinniartut allallu susassaqartut tamaasa peqataatillugit.

Tamanna piumasaqarpoq ilinniartut imminnut piumaffiginerunissaannik akisussaaffeqarnerunissaannillu. Taamaattumik Inatsisartut ukioq kingulleq ukiakkut ataatsimiinneranni Ilinniartitaanermut tunngasunik siunnersuisartussanik qallunaatut taallugu Uddannelsesrådemik pilersitsisoqamissaa piumasarivarput.

Nunatsinni ilinniartorpassuit ilinniarnerminnik unitsitsisarnerat takornartaanngilaq, nalunngilarpullu tamanna aningaasanik annertuunik naleqartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut ilinniarnermik unitsitsisarneq annikillisarniarlugu iliuusissanik assigiinngitsunik suliaqarnerat Siumumit iluari simaarparput.

Oqallinnissamik siunnersuuteqartup, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermi suliffeqarfiit namminneerlutik ilinniartup ilinniarnerani aningaasalersuisartunngornerat Inatsisartut ukioq kingulleq ukiakkut ataatsimiinneranni inatsit allanngortinneqartoq apeqquserpaa. Suliffeqarfiit ilinniartunik tigusisarnerannut killilersuilersutut isigalugu.

Naalakkersuisut akissuteqaammini tikkuarpaa inatsit nutaaq ilinniartut sulisitsisullu suleqatigiinnerulernissaannik ilinniartullu ilinniarnerminnik unitsitsisarnerisa annikilli sarneqarnissaannik siunertaqartoq aammalu ukiumi siullermi sulisitsisunut ilinni artuutilinnut annaasaqaataassanngitsoq.

Siumumi ilisimavarput suliffeqarfiit namminersortut mikinerusut ilinniartunik tigusiumasartut, taamaattumik isumaqarpugut qulakkeerneqartariaqartoq inatsisip nutaap atuutilernerani sulisitsisunut namminersortut annikinnerusut anginerusullu qanoq kinguneqarsimanersoq soorunami aamma ilinniartut eqqarsaatigalugit.

Siumumi isumaqarpugut inatsisip nutaap atuutilemeraniit piffissaq suli nalilersuinissamut annikippallaartoq taamaattumik uddannelsesråd-ip atuutsilersinneqarnissaa isumalluarfigaarput tassuuna aalajangigassat aalajangikkallu nalilersorneqartarnissaat aamma pisarnissaa naatsorsuutigingatsigu, taamaattoq uani oqallinnissarput ammaffigalugu oqaatigissavarput.

Taava Demokratineersup Palle Christiansenip ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ilinniartitaaneq tamatta pingaartipparput siuarsaavigerusullugulu. Tamatta assigiinngitsunik pingaartitaqarpugut, tamattali isumaqatigiissutigaarput ullumikkornit aaqqissuussaanermit allaanerusumik ingerlatsinissarput. Aaqqissuussinerit nutaat piffissamik annertuumik tigusisarput taamaattumillu peqqissaarullugit suliarineqarnissaat pingaaruteqartarpoq.

Namminersornermut ikaarsaartilluta avaqqunneqarsinnaanngilaq akisussaaffimmik annertunerusumik tigusaqamissarput aamma ilinniartitaanerup iluani. Taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerat annertuumik oqallisigineqarlunilu nutarteriffigineqarpoq.

Nunarsuarmut ammaneruleriartorpugut naleqqussartuarnissarpullu pisariaqarpoq, ammaneruleriartuinnarnitta malitsigisariaqarpaa paasisimasaqassuserput annertunerusoq.

Taamaattumik nunanut allanut suleqateqarnerput annikillisarsinnaanngilarput akerlianilli suli annertusartariaqarlugu ilinniartitaaneq aamma eqqarsaatigalugu.

Sunaluunniimmi naleqqussartuarneqartariaqarpoq apeqqutaavorli naleqqussaaneq qanoq ittoq pilersinniameripput.

Ilinniartup nammineq aalajangertariaqarpaa sulerusunnerluni sulerusunnginnerluniluunniit. Sulinerli aamma ajortuinnartut isigineqarsinnaanngilaq. Tassami aamma periarfissaqarpoq aasakkut aningaasanik katersilluni sulinissamut soorlu Island-imi periuseq taanna ilaatigut atorneqartartoq.

Ilinniarnerup nalaani aningaasanik imminut artukkertarnerit sunik tunngaveqamersut ammanerusumik eqqartorneqartariaqarput. Assersuutigiinnarlugu meerartaajaartarnerup ilinniarnerup nalaani qanoq akisutigisinnaanera eqqartorluarneqarluarsinnaasut ilagiinnarpaat.

Nalunngilarpullu tamanna Sorlaap siornatigut sammisaraa taamatut atugaqartut peqatigalugit, Siumumiillu isumaqarpugut suliniuteqarnerit taamaattut aamma ingerlateqqinneqartariaqartut immaqa aamma KIK suleqataaneratigut.

Ilisimasatsitut Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut, tassalu ilinni agaqarnersiutit iluarsartuussivigineqaqqinnissaannut siunnersuut Inatsisartut ukiamut ataatsimiinni ssaanni Naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaavoq. Taamaattumik siunnersuutip ukiamut saqqummiunneqarnissaa Siumumit qilanaaraarput. Maannakkut Naalakkersuisup akissuteqaataani iluarsiissutissanik arlalinnik tikkuaaffigineqartoq.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Demokraatineersup Palle Christiansen-ip siunnersuutaa ilalernartinngilarput.

Taava tullia. Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaataa sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavara.

Soorlu Naalakkersuisup akissutaani oqaatigineqartoq siunnersuummut assingusoq upernaakkut 2003 Inatsisartut ataatsimiinneranni saqqummiunneqareersoq, meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit.

Taamaattumik Siumumi kingullermik Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq aallaavigalugu isummersuutigut suli allanngortissimanagit oqaatigissavarput. Siumumi pingaartikkatsigu angajoqqaat atuartuutillit pissakinnerusut 280.000 kr-nit ataallugit ukiumut isertitallit meeraasa qaammammut atuarnerminni tapiissutinik pissarsisarnissaat.

Taamatut ilaqutariinnut pissakinnerusunut aningaasanik tapiissuteqartarnerup siunertaa Siumumi suli pingaartipparput, meeqqat atuarfianni atuartut annerit pissakinnerusut pissaqarnerusullu meeraasa immikkut misigisimannginnissaat kiisalu atuarnerminni ingerlalluarnissaat siunertaralugu.

Siunnersuut aningaasaliissutit qaffariarnissaannik kinguneqartussaammat, maannakkutullu itsillugu atuartumut tapiissutit tunniunneqartartut ikilisussaammata Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ilalernartinngilarput.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiinniit Georg Olsen.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik oqaatigissavara taakku pingasut tulleriisiinarlugit saqqummiuttassagakkit.

Siullermik Kattusseqatigiit siunnersuutaat.

Kattusseqatigiit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnisamik siunnersuuteqarnerminni nalakkersuisunut apeqqutigivaat inuussutissarsiutitigut ilinniagaqartut suliffimmik misiliinerminni atugarisaasigut ajorseriaataasussamik iluseqartumik maanna atugassaqartinneqalersimasut.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut Inatsisip ukioq massuma aallartinnerani atuutilersinneqartup suliluunniit iluamik sunniutaanik nalilersuinissatsinnut tunngavissaqanngitsugut, suliluunniit misissuinermik politikikkut allanngortitereqqinnissamik tunngavigineqarsinnaasumik takussuti ssiortoqarsimatinnagu. Taamaattorli pissutsinik ajornerulissutaasussaanngitsumik iliniagaqartut atugassaqartinneqarnissaannut Naalakkersuisut nutaamik aaqqissuuseqqinnerat Inuit Ataqatigiinnit malinnaaffigilluàratsigu oqaatigissavarput.

Soorunami pissutsit assigiinngitsut pissutsit nutaamik allanngortinneqarnerisa nalaanni ippinnarsinnaasunik pisoqartarsinnaanera naatsorsuutigineqaqarsinnaavoq, kiisalu suliffeqarfinnut anginerusunut mikinerusunillu atugassarititaasut eqqarsaatigalugit siunissaq isigalugu tamatumunnga nalilersuiuartariaqarpugut.

Naalakkersuisulli nassuiaammini oqaatigivaa massuma aaqqissuussinerup pitsaasuunera eqqunneqarneralu attuumassuteqartunit tamanit oqariartuutigineqarsimasoq. Taamaammat Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisup ersarissumik apeqquteqaammut nassuiaateqarnera qujassutigaarput.

Kiisalu Imm 62 pillugu Inuit Ataqatigiinnit imatut oqaaseqarusuppugut:

Ilisimasatsitut ilinniartut ilinniagaqarnersiutaasa iluarsartuussiffigineqaqqinniissaannut Naalakkersuisut ukiorpaalussuanngortuni aatsaat taamma annertutigisumik suliniuteqalersimanerat Inuit Ataqatigigiinnit qilanaaralugulu suleqataaffigisarput neriulluarnartutut oqaatigisariaqarparput.

Kiisalu Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqarnerminni ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussiffigineqaqqinnissaannik ukiamut saqqummiussinissaasa Inuit Ataqatigiit utaqqimaaqqaarumavarput, allannguutissatut siunnersuutit ataasiakkaaginnarlugit allanngortiterneqalinnginnerini, tamannalu pissusissamisoortutut isigivarput.

Ilinniagaqartunut tamanut naammaginarnerpaamik ukiuni arlaqarnerusuni atuuttussamik inatsisitigut aaqqiissuteqamissarput pisariaqarpoq, tamannalu ilinniagaqartut allallu susassaqartut qanimut suleqatigilluinnarlugit maanna ingerlanneqarpoq. Taamaammat siunnersuuteqartup saqqummiinermini ilaatigut Inatsisartut aningaasarsiaasa aaqqiivigineqarsimanerannut ilinniagaqarnersiutinut sanilliussinera, kiisalu inatsisartut kanngusuttariaqaraluarnerannik oqalunnera tunngavissaanngitsutut atorneqarsinnaanngilluinnartutullu isigaarput.

Taamanna oqalunneq kusananngilaq, tamattalu akisussaassuseqarpalaartumik sulinissarput soqutigisariaqarparput, taamaapporlu aamma ilinniartut atugaasa pitsaanerusussamik iluarsartuussiffiginiarneqarneranni.

Inuit Ataqatigiinni Partiitut sulinitsinni pingaartittuarsimavarput imaasiinnarlugu tunngavilersorluagaanngitsunillu inatsisitigut a1lannguutaasussanik siunnersuuteqarniassanata.

Akit nikittarnerat naapertorlugu siunnersuuteqartup taamatut isikkulimmik siunnersuuteqarnera, ilinniartuunersiutit nutaamik aaqqissuunneqaleruttorneranni eqqarsaatigilluagaannanilu piffissaanngitsukkut saqqummiunneqamera Inuit Ataqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput.

Taamaammat Palle Christiansen-ip siunnersuutaata itigartinneqarnissaa innersuussutigissavarput.

Taavalu Imm:81 pillugu Inuit Ataqatigiit imatut oqaaseqarusuppugut:

Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunnersuut siusinnerusiikkut tassalu Inatsisartut 2003-mi upernaakkut kiisalu 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqareerluni amerlanerussuteqarluartunit itigartitsissutigineqartumut assingusumik maanna Atassutip ilaasortaatitaasa Inatsisartut aaliagiiffigisassaattut siunnersuummik kingumut saqqummiussaqartut.

Pineqartumi tassalu Meeqqat atuarfianni meeqqanut aningaasat tapiissutigineqartartut tamanut assigiissunngortinneqarnissaannik imaqartoq ut eqqinneqarpoq. Soorunami kikkut tamarmik atuartuutaasa aningaasanik agguaassiffigineqartalernissaat oqallisigineqarsinnaavoq.

Eqqaamavarpulli siorna upernaakkut Atassutip Naalakkersuisuutitaqarnermi nalaani, siunnersuut taamatut ittoq itigartissimammassuk. Taamaattumik siunnersuut una ilumoorussilluni suliarineqarsimasorinanngilaq, ingammik isumaqarsimagaanni aliangersaanermi ikinnerussuteqarsimagaanni tulliani aamma taava assinganik siunnersuuteqaqqinnissaq ajornartariaqanngitsoq.

Taamaattoq aamma meeqqanut atugassarititaasut peqqissaartumik nalilersortuartariaqarpavut, taamassiortarpugullumi. Taamaattumillumi Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siunnersuut pitsaanerulersitsisussamik imaqanngitsoq. Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ilalemartinnginnatsigu oqaatigissavarput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Atassutip oqaaseqartussaa Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Oqaluuserisassat immikkoortut 123, 62 aamma 81-ip ataatsimoorussamik Inatsisartuni oqaluuserineqamissaannut ATAS SUT-mit oqaluuserisassat inmiikkoortut pingasut immikkoortumik oqaaseqarfigissavavut.

Siullermik inmiikkoortoq 123-imut Kattusseqatigiit saqqummiussaanut tunngatillugu ATASSUT-miit oqaatigissavarput Kultureqamermut, Ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut llageeqarnermullu Naalakkersuisup akissuteqaataa naammagisimaaratsigu. ATASSUT-miillu iluarisimaarparput Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilaatigut nassuerutigisinnaammagu erseqqissarlugulu Inatsisar tut inatsisinik peqqussutinillu allanngortitsinissanik suliaqalinnginnermi pisortaqarfimmi aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata akornanni naammattumik ataqati giissarisoqarsimannginnerata kingunerisaanik ilinniartunik sulisitsisunillu nalorninartorsiortitsilersimagaluartoq Naalakkersuisup pisimasunik nassuiaateqarnermini ersersippaa.

Ukiaq Inatsisartut ataatsimiinneranni ATAS SUT-mit oqaaseqaatigut innersuussutigalugit maannakkut oqaluuserisarput Inatsiartunit aalajangiiffigineqareersimanera tunngavigalugu annertunerusumik ATASSUT-miit oqaaseqarfigissanngilarput, ATASSUT-miillu piu masarissavarput Naalakkersuisut siunissami pitsaanerungaartumik ataqatigiissaarisoqartarnissaat.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta Naalakkersuisup imniikkoortoq 123-imut akissuteqaataa tusaatissatut tiguarput!

Immikkoortoq 62-imut tunngatillugu oqaatigissavarput Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutai ATASSUT-miit paasilluarsinnaagatsigit, ukiamulli Inatsisartut ataatsimiinnissaannut Naalakkersuisup akissuteqarnermini ersarissumik oqaatigimmagu Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut saqqummiussissamaarnera tunngavigalugu, maannakkut ATASSUT-miit pissusissamisoornerutipparput ukiamut oqaluuserisassap ilinniagaqarnersiutit eqqartorneqarnissaannut atatillugu ilanngullulgu siunnersuutip oqaluuserineqarnissaa.

Taamaasilluta naatsunnguamik ATASSUT-miit Palle Christiansenip siunnersuutaanut akissuteqarpugut.

Immikkoortoq 81-imut atatillugu siullertut erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigimmagu upemaaq 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni siunnersuut assingusoq taamani ATASSUT-meersup Isak Davidsenip saqqummiussaa ATASSUT-ip itigartitseqataaffigisimagaa, tassungalu tunngatillugu erseqqissaatigissavarput ATASSUT-ip naggataatigut oqaaseqarnermigut kissaatigimmassuk Naalakkersuisut meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut nalilersuinermini ukiamut saqqummiussinissamini ATASSUT-mit saqqummiunneqartut oqaatigineqartullu ilanngullugit nalilersussagai.

ATASSUT-mi pingaartipparput meeqqat assigiimmik pinneqartarnissaat, tassa angajoqqaat isertitakinneruppata imaluunniit isertitaqqortuneruppataluunniit. ATASSUT-mit ili simaarilluarparput ullutsinni qaqutigoorluinnartuusoq angajoqqaat aningaasatigut pissakinnerit meeqqatik atuarunnaarseriarlugit sulisitsisartut, taamaakkaluartorli takornartaanngillat inuusuttuaqqat suli meeqqat atuarfiini atuartut atuarnermi saniatigut suliffillit, tamannalu aamma perorsaaqataasinnaasarpoq atuarnermut akornutaanngikkaangami.

Inersimasunngoriartornermi tamatta ilisimannguatsiarparput akisussaaffiit annertusiartuaarlutillu aamma amerliartuinnartarnerat tamakkulu ilutigalugit aamma aningaasaatinik atorluaasinnaassuseq, minnerunngitsumillu aqutsilluarsinnaaneq ilinniagassarpassuit ilagaat, taamaattumik ATASSUT-mit nuannaarutigaarput meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaani nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi meeqqat ulluinnarni inuunermut attuumassuteqarluinnartut pillugit aamma ilinniartinneqartarnissaat tunngavilemeqarsimammat — tassungali tunngatillu Naalakkersuisoq ATASSUT-miit apererusunnarpoq taamatut meeqqat atuarfiinut pisussaaffiliisimaneq qanoq nunatsinni maannakkumut atorneqarnersoq?

Naalakkersuisup ATASSUT-ip siunnersuutaannut akissuteqarnermini ilanngullugu oqaatigaa pisortaqarfinnit arlaqartunit katitigaatillugu suleqatigiissitap meeqqanut tapiissuteqartarnermut tunngasut tamakkerlugit misissorlugit siorna upernaakkut aallartissimagat. Naalakkersuisoq ATASSUT-miit qinnuigissavarput nassuiaateqaqqullugu suleqatigiit suliaat maannakkut sumut killissimanersoq qaqugumullu misissuinerit naammassineqarnissaat ilimagineraat?

ATASSUT-mit nalunngilluinnarparput meeqqat aningaasanik tuniinnarlugit akisussaaffimmik ilikkarnarvianngitsut, aningaasaateqarnerulli malit sigisarpaa aningaasat qanoq atussallugit pilersaarsinnaaneq, ATASSUT-miliuna una aamma pingaartikkipput, meeqqat angajulliit atuartut atuarnermut tapiissutinik tamarmik pissarsisalernerisigut immikkoortitsinerit peersinneqarnissaat, aammalu inuusuttuaqqat assigiimmik pineqamermikkut inuusuttuaraqatimik akomanni naleqatigiittut imminnut isiginnissinnaanissaat — angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagit!

Taamatut ATASSUT-miit oqaaseqarluta ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaasa Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siullermeerneqarnerani siunnersuut akuersaarparput.

Qujanaq!

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Demokratit sinnerlugit Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Immikkoortoq 123, 62, 81 taakkunani pingasuusuni pineqartut ilinniagaqarnersiutit assigiinngitsunit siunnersuutigineqarput. Siullermik Demokratinit oqaaseqarfigissavarput Kattusseqatigiit apeqquteqaataat immikkoortoq 123.

Kattusseqatigiit apeqquteqaatitut oqallisissiaanni pineqarpoq suliffeqarfiit namminneerlutik ilinmartut ilinniarnerannik aningaasalersuisalersuinissaat. Tamatuma kingunerissavaa suliffeqarfiit ilinniartunik tigusisarnerisa killeqarneruleniissaa. Ajornartorsiutilli massakkut Naalakkersuisut akissutaanni atuarsinnaavagut aaqqiivigi neqareersimapput. Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallillu Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiiat isumaqatigiissuteqarfigeersimammatigit.

1sumaqatigiissut illuatungeriinnut aningaasartuuteqarnerulerfiussanngilaq, ilinniartullu massakkut ilinniarnertik naallugu - aamma atuarfimmiinnerminni - akissarsiaqartinneqartalissapput.

Paatsuuinerit ukiup aallartinnerani pisimasut Demokraatinit malinnaavigineqarsimapput, qujanartumillu massakkut taakkua aaqqiivigineqarsimapput.

Ilinniagaqarnersiutit akinut iluarsiivigineqartalernissaat Inatsisartunni ilaasortap Palle Chrisliansenip siunnersuutaa Demokratiniit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartunut Palle Christiansenip siunnersuuteqarneratut ilinniagaqarnersiutit akinut iluarsiivigineqanissaat tapersersornartuuvoq, tassami tamatuma kingunerisussaassammagu iilinni agaqarnersiutit akit ingerlaavartumik qaffattarnerannit mangiarneqartannginnissaat.

Ilinniagaqartut ilinniarnersiutaat ima appasitsigaat Namminersornerullutik Oqartussat

Minnerpaamik qulakkeersimasariaqarlugu ilinniagaqartut pisisinnaassusaasa mangiaavigineqartannginnissaat.

Namminersornerullutik Oqartussat oqinnerusimassappat aaqqissuussinerup imatut aaqqinneqarnissaa akuerisinnaavarput. Assersuutigalugu ukiuni kingullerni akit qaffattarsimanerisa agguaqatigiissinneqara tunngavigalugu akinut iluarsiissuteqartoqartarnissaq procentimik aalajangersimasumik annertussusilerlugu pisalersillugu. Tamatumunnga uagut Demokratininngaaniit paasinnikkumassaagut.

Siunnersuut Demokraatit tapersersorpaat kissaatigalugulu aappassaaneerneqannginnermini Kulturimut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq taamaalillunilu ukiamut ilinniartut aningaasarsiaasa oqaloqatigiissutigineqarnissaannut aamma taanna ilanngunneqassasoq.

Atuartuunersiutit pillugit Atassutikkut immikkoortoq 81-mut siunnersuutaat tassa imatut oqaaseqarusuppugut Demokratiningaaniit.

Immikkoortoq 81 Demokratit taperserpaat tassa angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagit atuartut tamarmik 9. 10. 11. klassit atuartut maannakkut tamarmik atuarnersiutisiaqartalernissaat (Angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagit atuarnersiutit tunniunneqartalersinneqarnerisa kommuninut aamma iluaqutissartaqarpoq atuarnersiutit allaffissornikkut suliarissaassagamikkit.

Atuartuunersiutit atuartut atuartitsinermut takkuttarnissaannik atuartunut sungiusaasooqataassapput. Tassami atuartoq pissutissaqarani takkunn eq ajorpat atuarnersiutit millisinneqartartussaassammata. Tassunga atatillugu Demokraatit ataatsimik alloriaateqaqqikkusupput piumasaralugu atuartut suliassaminnik piffissaq eqqorlugu tunniussinngitsut atuarnersiuti siaminnit ilanngaanneqartalissasut. Atuartitsinernut takkuttarnissaq naammanngilaq, aamma Sulisinnaassusernut takutitsineqartariaqarpoq.

Qulaani taaneqartuni oqaaseqarluta Demoraatit kissaatigaat siunnersuutip aamma taassumap kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq suliareqqinneqarnissaa. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Kattusseqatigiit Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortat oqaluuserisassanngortissimasaat assigiinngitsut peqqissaartumik misissoreerlugit imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigissavagut. Siullermik Inatsisartunut Ilaasortap Kattusseqatigiinneersup Mads Peter Grønvold siunnersuutaa imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik qujanaq ilinniartitaanermut Naalakkersuisup ersarissumik akissuteqaataanut. Malunnarporlu maannakkut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni aaqqissuussineq ajorisassaanngitsumik ingerlanneqartoq.

Malunnarpoq aaqqissuussinermi nutaami sulisitsisut aningaasanik annaasaqarnatik inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq ingerlanneqalersimasoq. Kattusseqatigiinniit taamatut Inatsisartunut saqqummiussinitsinnut pissutigaarput tusagassiuutitigut saqqummiunneqartumi ilinniartut ilinniartitaanermi aningaasanik tigusaqarsinnaajunnaaraluarmata malunnarporlu sulisitsigut ilinniarfiillu akornanni taamatut ilinniagaqarnersiutinik aaqqissuussineq nutaaq annerusumik piareersimaffigineqarsimanngitsoq.

Qujanartumilli maannakkut aaqqissuussineq nutaaq iluatsittumik ingerlanneqalersimalluni. Taamaammat Kattusseqatigiinniit iluarisimaarlugu matumuuna oqaatigissavarput taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissuteqaataa paasillugu aaqqissuussinerup nutaap ingerlanneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaaratsigu.

Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip Demokratineersup siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik paasisinnaavarput Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip taamatut siunnersuuteqarnera naak siusinnerusukkut oqaaseqarninni oqaaseqarunga imatut ilinniartitaanerup aaqqissu.. ilinniartitaanermi aaqqissuussineq nutaaq akuersaarsinnaallugu. Tassami inuussutissarsiornermik ilinniartitaanermik aaqqissuussisut ilinniartullu qanimut suleqatigiissinnaanerat qaninnerulersimasoq oqaatigineqarmat.

Maannakkullu Palle Christiansenip Demokratineersup siunnersuuteqarnermini malunnarpoq ilinniartitaanermi tapiissutit pigai. Tassalu nunatsinni ilinniartitaaneq qiviaraanni meeqqat atuarfiini ilinniagaqarneq ingerlanneqartarpoq aammalu ilinniarnertuunngorniarneq ingerlanneqartarluni. Taassumallu kingorna inuussutissarsiornerup iluani ilinniartitaaneq ingerlanneqartarluni. Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqartup isumaa paasillugu ilinniartitaanerup iluani suli pitsanngorsaasoqarsinnaanera anguniarlugu siunnersuuteqartup tunngavilersuinera siunnersuutaa tapersersorsinnaavarput.

Taamatut Kattusseqatigiit siunnersuuteqartumut tapersersuinitsinnut tunngavigaarput maannakkut ilinniatitaanikkut aaqqissuussineq qiviara anni ilaatigut ilinniartitaanerup iluani sanngeequtit ilaat takuneqarsinnaammata.

Tassalu nunatsinni inuussutissarsiornikkut ilinniagaqareersimasut ukiuni siusinnerusuni inuussutissarsiornikkut allamik ilinniagaqareersimagunik ukiuni siusinnerusuni inuussutissarsiornikkut allamik ilinniagaqareersimaguni ilinniarnerup ilaani tapiiffigineqarsinnaanngillat. Tassa maannakkut ilinniartoq ataaseq ilinniaqarnermi taamatut atugaqartoq assersuutigivara.

Siusinnerusukkut allaffimmiutut ilinniarsimavoq maannakkullu isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerup naqqaniit ilinniagaqarluni. Siusinnerusukkut ilinniarsimanera pissutaalluni maannakkut ilinniagaqarnersiutisiaqanngilaq ukioq siullermi ilinniartitaanermi. Tassa allaffimmiutut siusinnerusukkut ilinniagaqareersimanera pissutaalluni.

Naak nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartugut oqalunniarluta nunatsinni ilinniarsimasut atorluarniarlugit sulilu ilinniaqqusilluta ilinniaqqittullu ilaat ilinniarnersiutinik pissarsitissinnaanagit. Ila taava taamatut sooruna ilinniartitaanerup iluani ingerlatsisoqartoq?

Tamakku tunngavigalugit siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersorparput, tapersersorlugu nalunaarutigaarput. Ataatsimiititaliamilu susassaqartumi siunnersuut innersuussutigalugu. Inatsisartuni Ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen Jakob Sivertsenilu Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suleqataanitsinni anguniagaraarput minnerunngitsumik meeqqat inuussuttuaqqallu pisortanit assigiimmik pineqartarnissaat. Taamaaliornikkut nunatsinni innuttaasut akornnani atukkat immikkoortinneqanngitsumik atuutsinneqarnissaat naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaammat.

Naak tamatigut naalakkersuinikkut oqallittarnermi taamatut ittut oqaluuserineqaraangata pissakinnerit nalilersuutigineqartarlutik nalilersuutigineqartaraluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut innuttaasut assigiimmik pineqassappata aamma meeqqat inuusuttuaqqallu assigiimmik pineqartariaqartut.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni innuttaasut assigiimmik pineqassappata meeqqat inuusuttuaqqallu assigiimmik pineqartariaqartut. Naggataatigut Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput taamatut ittunik siusinnerusukkut siunnersuuteqartarsimagatta taamatullu oqaaseqarluta tamakkiisumik siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersorparput.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava akissuteqartoqarumavoq Demokratininngaaniit Mads Peter Grønvold qinnuteqarsimavoq maani saqqummeereernermi kingorna aamma oqaaseqaqqinniarluni. Takanna.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Paatsuungassuterput paaseqatigiilluta iluarsineqareersimammat aamma soorunami Ataatsimiititaliami ataavartuni ilaasortaanani aamma paatsuungassuteqarfiusinnaasarmat naalakkersuinikkut suliniarnermi taanna Naalakkersuisuni eqqaamaqqulaavinnassavarput.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. utoqqatserpunga tassaana siunnersuuteqarsimasut oqaaseqarusussimasut. Taava tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa assigiinngitsunik saqqummiussuineq siunnersuutinut tunngatillugu oqaaseqartunut qujassuunga. Tassa Inuit Ataqatigiit oqaramik maanaannakkut tassa tamanna pissutaavoq ilisimasimannginnatsigu Naalakkersuisut ukiamut siunnersuummik saqqummiusseqqinniartut. Tassa ullormut oqaluuserisassat ukiumut atugassat piginnginnatsigit ilisimasinnaannginnatsigit. Taamaattumik ilisimasimasinnaanngilarput siunnersuut tunuartinneqarsimasoq. Taamaattuminguna taamaattumik siunnersuuteqarsimasunga.

Inuit Ataqatigiit Georg Olseniminngaaneersup oqaatigivaa tapiissutit ilinniarnersiutit taavalu inuussutissarsiutinut aningaasarsiat assigiimmik sanilliunneqarsinnaanngitsut. Kisianni oqaatigiinnarsinnaavara assigiimmik pineqarmata taamaalilluni uani ilinniartariaqarparput qanoq ililluta pingaarnersiusinnaalluta. Tassa imaassinnaavoq paatsuuissimasutit kisianni neriuppunga paasisinnaassagit.

Tassa pingaarnersiuisarnerput sammissavarput tassa sukkut piffissaanngitsukkut aningaasarsiorneq pineqanngimmat. Taamaammat nuannaarutigisavara siumumit tusassallugu naak siunnersuummik tapersiinngikkaluarlutik taamaattoq oqaatigivaat apeqqut pingaarnersiusarnermut tunngasoq paasisimagaat taava apeqqutaavinnassooq ukiumut qanoq isumaqassanersut. Taava assersuutigivaat aasaanerani sulisarneq taava tassa siunnersuutinni iluaqutigivaa tassa atuarnermi nalaani piffissami ukiumi atuarfiusumi allatut ajornartumik suliffeqartariaqartarnerat taanna ilinniagaqarnersiutit qaffanneqarpata peerneqassamata. Tassa misissuinerpassuit takutinnikuuaat tamakku arlaatigut saniatigooralugu suliaqartartut naammattunik ilinniagaqarneq ajortut.

Taava aamma Demokratini oqaaseqartutsinnut qujassuunga assersuummik pitsaalluinnartumik saqqummiussimmata. Tassa akit nalikilliartornerat tunngavigalugu aaqqinneqarsinnaasut taavalu immaqa ukiup tulliani atorneqarsinnaallutik. Kisianni tassa Naalakkersuisut oqaatigivaat allaffissornikkut suliarinissaa ajornarpallaassasoq. Kisianni tassa taamaaliortoqarsinnaanngilaq tassa ukiut qulit ingerlanerani ingerlasinnaapput tassa naatsorsuisarneq suliarineqareernikuuvoq. Taava aamma Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfiup suliarereertarpaa taamaalilluni ilissi nukissanik tassunga atuisariaqanngilasi.

Taamaattumik aamma Kattusseqatigiinninngaaniit tapersiineq nuannaarutigivara tassa ilinniartut tungaatigut arlaatigut qanoq iliuuseqartariaqartugut. Tassa siunnersuutiga marlunnik imaqarpoq Ataatsimiititaliamut ingerlasussaanngikkaluartoq Ataatsimiititaliami sammineqassasoq. Tassa pingaarnersiunissaq tassa taanna pingaarnerpaajuvoq. Taavalu aamma akinut naleqqussarneq aamma eqqaamasinnaagussiuk ajussanngikkaluarpoq. Uani amerlasoorpassuarnut annikitsunnguugaluartunut ilaammat eqqaamalaartariaqassooq. Kisianni tassa taanna ugguutigilaarpara piviusunngunngitsoormat. Kisianni tassa ajunngilaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa saqqummiussisut ukua siunnersuutiminnik saqqummiussaqareersimasut peqqussavakka tassa saqqummiussereersimagassi qalleqqissarlugit saqqummiussissannginnassi.

Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik Atassummit tapersiisut Demokratit, Kattusseqatigiit qutsavigaakka tassa inuit paasinnissinnaasut paasinnittarput. Tunngavilersuutinik oqarluartaarutaannarnik inuit politikkimik suliallit paasinnittarput kultureqarnermi Ataatsimiititaliamiinnini taanna malugisarsimaqaara. Annertoorujussuarmik tamatta ikorfartuiniarneq ilinniartunut pingaartumik eqqartorneqaleraangat. Nangaarpaluttunik nipinik tusarsimanngisaannarpugut. Piffissanngoraangat pissutsit allanngortarput taannalu assut ajuusaarnarpoq.

Siullermik oqaatiginiarpara uani Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerminni oqaaseqa atugaat. Upperisinnaanngilluinnarparaluunniit Inatsisartunut Ilaasortaq inersuarmi maani oqaatsit taamaattut atorsinnaappagit Inatsisartunut Ilaasortaqamminut. Pissutsit taamaattut akuersaarneqarsinnaanngillat oqaaseqa atormagu issualaarpunga: "Taamaattumik siunnersuut una ilumoorussilluni suliarineqarsimasorinanngilaq, ingammik isumaqarsimagaanni aalajangersaanermi ikinnerussuteqarsimalluni."

Tupigilaarpara Inatsisartuni saqqummiussat tamarmik taamatut nalilersorneqartalissappata tassa ilumoorussisutut nipilernagit illuatungisiortoqassappat tujorminartorujussuanngortussaavoq suliniarneq.

Ilinniartut aningaasarsiaannut tunngatillugu una paasillaqqunaqaaq puigorneqartutut innguatsiarmat ullumi uani isersimasut amerlanerit Inatsisartunut Ilaasortat utoqqasaanngortitersimasugut angumerisimanngisagut atortorissaarutit taamani massakkut atugaalersimasut amerlaqaat.

Soorlu TV, decoderit, DVD, spillit allallu aammalu klubbit inuusuttut kaasarfimmioqarsinnaatitaaneq inuusuttuaqqat avaqqussinnaajunnarsimavaat. Sumut nikissaguni aamma angajoqqaanut qinnuteqalaarsinnaaneq atugassaminni avaqqunneqarsinnaanngilaq. Uani 285.000 nik aningaasanik killilersuinermi meeqqat sisamat imaluunniit pingasut malittuinnapajaasimappata takorloorneqarsinnaannginnerluni angajoqqaanut oqimaassaqisoq. Ilami sanileq meeraq kaasarfimmiussinneqarsimasoq angajoqqaanik nalunagu nammineq atuarfimmi aamma malinnaaqatigalugu taanna suuteqavinngikkaanni aamma eqqarsaateqarnassooq.

Inuit tamarmik assigiimmik atugaqartitaanissaanik oqalunneq nammaqatigiissinnaanermik oqalunnerup sorlaa taava sumiippa. 29-ani saqqummiussanni itisilertussaavara oqaaseq inuusuttagut meerartagullu siunissaralugit nipituneqqusaanneq atorneqartarpoq uani oqaluttarfikkut. Kisianni piffissanngoraangat sumiittartugununa. Taavalu aamma eqqaanngitsoorusunngilara Naalakkersuisup akissuteqarnermini atugaa eqqarsaatigilluagaanngitsutut nalilerusukkakku. Issualaassavara naatsunnguamik: "Naalakkersuisut ilimaginngilaat atuartut aningaasanik tunineqarnerminni akisussaaffimmik sianiginninnissamik aammalu atuarnerup paarinissaanik ilikkassasut. Soorunami taamaalluarsinnaavoq.

Kisiannili aamma atuarfimmi pisartagaqalersimagaanni pingaartumik atuartumut qaammatip aamma naanissaa erininassooq. Nalunagulu atuarfimmi atunngitsooraanni annaasaqaateqarfigisussaallugit taakkortai. Inuk kinaluunniit pissaqaleraangami inuunera ilorraap tungaanut saakkiartulersarpoq nalerisimaarnerulersarpoq. Taamaattumik una oqaaseqaat eqqarsaatigiillugaanngitsutut nalilerusuppara.

Tamatta inuunitsinni atukkagut pitsannguallatsikkaangatsigit inuunerput oqiliallattarpoq qiimaninngorlutalu. Taamaattumik tupinnanngilaq Atassutip tassani oqariartuummini oqaaseq atormagu taamatut meeqqanik immikkoortitsinani aningasanik tunisisinnaaneq immini tupinnanngilaq, sunaana eqqortuunersoq nalilersorluagassaasoq.

Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannut oqaaseqarusuppunga inuup eqqarsartaasia aalajangersimaqqissaartumik ingerlaaseqanngilaq. Ulluni ingerlavigisatsinni suulluunniit naleqqussarlugit isummagut ilaatigut allanngortissinnaasarpagut. Taanna tupinnartuunngilaq.

Aamma inimi maani takornartaanngilaq aamma allanngortitsisoqartarnera. Pissutsit nikinnerisigut inuunermi ilikkagassaraarput atukkat allanguuteqarnerisigut allatut isummersinnaaneq taanna tupinnartuliaanngilaq.

Siumup aamma oqaaseqartuani ilinniartitaaneq pingaartillugu oqalunneq aamma assortorsinnaanngilara aamma Ataatsimiititaliami siusinnerusunili pingaartitsisartoq nalunnginnakku.

Kisianni soorluliuna ilinniartitaaneq pimoorullugu pingaartissimagaanni inuillu assigiimmik pineqarsinnaanerat ineriartortitsinikkut avissaartuunnertaqanngitsumik nilliaatigisarsimagaanni inuiaqatigiit iluanni pingaartumik meeqqat eqqarsaatigalugit taamatut pilliuteqarsinnaaneq soorluuna annernarpallaartorsuussanngikkaluartoq.

Aammalu eqqaanngitsoornianngilara uani Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerminni oqaatigimmassuk Naalakkersuisut suliniuteqarnerat pitsagalugu oqaloriarlutik kisianni oqaaseqarneranni erseqqinngilaq suut pitsagineraat. Nalunngilarpummi siunnersuuteqartoqarniartoq. Taanna aamma qanoq inerneqarumaarnissaa soorunami uagut naluarput qanoq kinguneqarumaarnersoq.

Taamaattumik uanga uani eqqaasitsissutigeqqikkusuppara inuusuttagut meerartagullu inersimasunngulersut periarfissanik pitsaanerpaanik tunissagutsigit taamatut assigiinngisitsiuarneq isumaqarpunga peertariaqaripput. Ukiorpassuit matuma siorna inunngorsimaneq oqallisaasarsimaqaaq. Aamma taanna tamatsinnut nuannersuusimanngilaq.

Massakkut meerartannguagut taamatut inunngorsimanermillusooq atugaqartissagutsigit pitsaanerpaajunngilaq. Ussernartorsiornaraluarpoq tassunga killikkallaannarniarlanga.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ilumoorpoq tassa ussernartorsiornartaraluaqaagut, oqaatigissavara suliassaq siulleq eqqarsaatigalugu tassalu immikkoortoq 123 taanna naammaasineqarsimasutuut partiit tamarmik nalilermassuk Naalakkersuisut akissuteqaataat toqqammavigalugu immikkoortoq 62, 81 aamma amerlanernit itigartinneqarput. Tamarmik ukiamut uterfigineqartussaaneri pissutigalugit. Taamaattumik aamma udvalgi immikkut suliassinneqarsinnaanngilaq immikkut ukiamut taakkua aamma uterfigeqqinneqartussaammagit apeqqutit ilinniartuunersiutit. Soorlu ukiarmi aajangereerissi

Taakkua aamma uterfigisussaagatsigit ukiamut ataatsimut aningaasartaalu tamarmik tassani ataatsimut ilanngunneqartussaallutik.

Taamaattumik oqaluuserisat taakkua tamaanga killipput. Oqaluttussarlu kingulliup tullia Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa soorlu pisortatta oqaatigereeraa siulleq oqaluuserisarput tassaavoq oqallinneq apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinneq nuannaarutigaara siunnersuuteqartup naammagisimaarmagu. Tassani naapeqatigiinneq annertooq pivoq lærlinngit aningaasarsiaat pillugit aaqqissuussinerup nutaap iluatsittutut aamma oqaatigineqarsinnaammat.

Taavalu siunnersuutit allat taakku marluk tassa itigartinneqarput. Taamaakkaluartoq tassa isumaqarpunga Inatsisartunut Ilaasortat assigiinngitsut kissaateqarnerat malillugu ukiaru ilinniartuunersiutit Inatsisartunut saqqummiutereerukkit nutaassat taava taakkua tapullugit aamma oqaluuserisinnaagaat.

Pingaartumik Demokratit siunnersuutaat aammalu partiit allat tapersersormassuk takusinnaagakku taanna eqqartorsinnaavarsi pingaartumik aamma aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit finanslovimut inissinnissaat pinngitsoorani tassani aalajangerneqartussaammammat. Taavalu aamma isumaqarpunga apeqqutit ullumikkut maani akineqanngitsutut misigisimaneqartut Ataatsimiititaliami naliliiffigineqarumaartut. Pingaartumik eqqarsaatigaakka Atassutikkormiut saqqummiussaat tassa atuartut anginerit aningaasanik taperneqartarnerannut tamatigoortuunissaanut tunngatillugu saqqummiussinermini Atassutip aamma apeqqutit assigiinngitsut allat saqqummiummagit isumaqarpunga taakkua ilaasortaatitartik aqqutigalugu Ataatsimiititaliami akissuteqartinneqartikkumaarai.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa 123-mut qujanaq aamma paaseqatigiikkatta. Taava Demokratit oqaaseqartuanut Palle Christiansenimut eqqaasitsissutigilaassavara tamatta ilisimavarput ukiarmi kinguartikkipput tassa ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarnissaannut ukiamut saqqummiisoqartussaasoq. Aamma taamaammat illuartinneqarnissaa aamma pissusissamisuuvinnarpoq.

Annertunerusumik taanna piffissaajaa.. Inatsisartut suleriaasiat qiviaraanni taanna naapertuuttumik tamatta akisussaassuseqarluta aamma suliffiginnaanera ilinniartariaqarparput.

Atassutikkut oqaaseqartuanut soorunalimi qanorsuaq killeqanngitsumik siunnersuuteqaqattaartoqarsinnaavoq tamanna inerteqqutaanngilaq. Kisanni una eqqaasitsissutigilaavinnassavara piffissami qanittuarannguami tamassumap asserpiaa eqqartoreeratsigu amerlanerussuteqarluartut itigartitsissutiginikuuvaat. Aamma Atassutikkut namminneq allaat peqataaffigisaannik taanna samminikuuvaat. Aamma Atassutikkut namminneq allaat aamma peqataaffigisaannik taanna. Taanna eqqaamaneqarpoq nalunngilarput. Taamaammat isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinnit oqaatigissallugu.

Taavami politikki qanoq ittuusimassava? Upernaakkut politikkerput allanngortarpoq ukiakkut politikkerput allanngoqqittarpoq. Taamannak politikkeqarniarutta ajornaqaaq. Taannaana pigiga tassa erseqqissumik tunuliaqutaqarluta aamma qinersisartutsinnut paatsuungatitsinata oqaluuserisassanngortitsisarnissarput siunissami pisariaqarparput.

Taamaammat peqqissaartumik tamatta akisussaassuseqarpalaartumillu oqaluuserisassanngortitsisarnissarput pivara taamaammallu isumaqarpunga uteqqinneqaannartoq una.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tulliulluni oqaaseqarumavoq Isak Davidsen Siumut.

Isak Davidsen, Siumut.

Tassa siullermik taannarpiaq oqaluuserisassaq uanga namminerpiaq oqaluuserisassanngortinnikuuvara 2003-mi immikkoortoq 58-tut 19. marts siullermeerneqarpoq, taamanikkullu Atassut Naalakkersuisuuutitaqarpoq. Taamanikkullu itigartippaa taavalu massakkut aamma Demokratit akuereqquvaat taamanikkut itigartippaat. Aappassaaneerneqarmat immikkoortoq 128-mik normoqarluni 27. november Atassutip akuereqquvaa. Taamanikkullu Atassut Naalakkersuisuutitaqanngilaq.

Oqaluuserisassanngortitat taamaattut suliluunniit nillunngitsut qaqeqqittassagutsigit uanga assorujussuaq eqqarsarnartoqartippara. Naalakkersuisut suliluunniit saqqummiussinngillat tassa tamakkununnga tunngasumik pitsanngorsaatissanik. Taamaattumik taamatut ingerlatsineq uanga namminerpiaq Siulittaasoqarfimmut allaaserissavara. Taamak qanitsigisoq oqaluuserisat itigartinneqartut maani asuli piffissaajaataannaammata kingorna taamaattunik akuerseqqiqqunagit. Aamma soorunalimi Georg Olsen tamanna erseqeqqissaartumik tamanna oqaatigaa aamma nuannaarutigaara. Isumaqarpunga suleqatigiiffigisimasuugutsigu taamanili uanga Atassutaagallarama taava naammassisassaq annerpaaq immaqa naammassisimassagaluarparput itigartipalaavinnarnagu.

Massakkut suliassaq qaqeqqinneqarsimasariaqanngikkaluarporluunniit. Taava ukiamut uanga oqaluuserisassanngortikkukku taavamita Atassut qanoq qisuariarumaarpa?

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava oqaluttussat marluupput. Tassalu oqaatigisattuut taakkua oqaluuserisat naammassineqarput siulleq 123 naammassineqartutut isigisariaqarpoq. Tassa 62, 81-lu amerlanerussuteqarluartunit itigartinneqarluni.

Naggataarnialissagatsigu oqaluttussat tullinnguuttut peqqussavakka naatsumik oqaaseqarniarsareqqullugit. Augusta Salling.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Isumaqarpunga uani erseqqissaassutigisariaqartoq soorunami Atassumminngaaniit una oqaluuserisassaq oqaluuserisassanngortikkatsigu peqatigiilluta Atassutip gruppia tamarmiulluni pissuqquteqarluinnarpoq pingaarluinnartutut isigatsigu. Uanga nammineerlunga Inatsisartutut qinigaaqqaarninni siunersuut taanna siullerpaallunga siulliullunga saqqummiunnikuuvara, taamanikkut ajoraluartumik angusaqarfigisimanngilara.

Isak Davidsen Atassummi ilaasortaanermi nalaani siunnersuutigivaa una ilumoorpoq taamanikkut Atassummi Naalakkersuisooqataanitta nalaani isumaqatigiissuteqarpugut tapiissutit aaqqissuussifigineqassasut aammalu suliaq taanna ingerlanneqarpoq. Taamaattumillu siullermeerneqarnerani Naalakkersuisooqataanitta nalaani isumaqatigiissutit tunngavigalugit aamma atuartut angajulliit aaqqiivigineqarnissaanut tunngasunik isumaqatigiissuteqaratta misissorneqartumik. Taamanikkut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa siunnersuutigaarput ukiakkut Naalakkersuisooqataareerluta nalunngilarput anori allatut ingerlalernikuusoq taamaattumik isumaqatigigatsigu una siunertaq akuerseqataaffigaarput.

Ajoraluartumilli amerlanerussuteqartut itigartitsissutigaat Atassumminngaaniit suliassaq una pingaarluinnartutut isigatsigu angusaqarfiusariaqartutullu. Nalunnginnatsigu aningaasanut tunngassuteqartut upernaakkut allanngortinngikkaangatsigit aningaasanik inatsisissamut inissinniarnera ajornakusoortorujussuusartoq nalunngikkaluarlugu suli kissaqisoq taamaattoq oqaluuserisassanngorteqqipparput. Atassumminngaaniit anguniartuassagatsigu meeqqat atuarfiini angajullerni atuartut assigiimmik pineqarnissaat isumaqarpugut atuarnersiutit taakku isumaginninnermut attuumatinneqarnerat qaangiutsinneqartariaqartoq.

Neriuppugullu soorunami Naalakkersuisut massakkut aamma suliamik ingerlatsinertik nalunaarutigimmaassuk tapiissutisiaasartunut tunngatillugu neriuppugut aamma meeqqat angajullerni atuartut atugarisaanut tunngasut aamma taanna tikinneqarumaartoq. Atassumminngaaniit saqqummiussisutta erseqqilluinnartumik assersuut qaqippaa 200.000 tit sinnilaavinnarlugit aningaasarsiaqarluni angajoqqaat aningaasarsiaqarsimappata taamaalillunilu tapiissutisisinnaanani qatanngutigiillu arlariillutik atuaqatigisat pissarsisartut misigisimaneq assigiinngissitaanermik tassani annertoorujussuaq qularnanngitsumik takkuttarpoq. Aamma takusinnaallugit atuaqatit tapiissutisimasut qaammammusillutik atisassarsiniartut tamakku ajornartorsiutit assigiinngissitaanermik misigisimanerit annertoorujussuit takkuttarput isumaqarpugullu taamatut atuarfinni assigiinnginnermik misigisimaneq qaangerniassagaanni pisortaninngaaniit assigiinngisitsineq taanna qaangerneqartariaqartoq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Godmand Rasmussen Atassut. Naatsunnguamik.

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Naatsuaraarannguamik. Tassaana una eqqaasitsissutigilaarniariga sumiluunniit pimoorullugu pigisimagaanni malersortuarneqartarpoq uanga taamaattarpunga kukkusorinngikkaangama sumiluunniit isumaga illersortuartarpara.

Aamma una Isak Davidsen oqaatigilaarniarpara taavalu Georg Olsenimut tupinnanngilaq isummat ukua allanngorsimanerat immini tupinnartortaqanngilaq. Politikkikkut suliaqarnermi Naalakkersuisooqatigiinneq arlaatungaatigut pilliuteqarfiusarpoq. Qanoq ilisami aqaguagunnguaq uppertoqarluni arlaani isumaqatigiinniartoqaraluarpat taannarpiarlu isumaqatiginniutigineqarluni aamma isuma allanngorsimassooq. Tassa politikkip isumaa suleqatigiinnermi sunaluunniit siunertaq ismaqatigiinniarnermi aamma allannguuteqartarpoq.

Kisianni aatsaannguaq una tikinngitsuugara eqqarsaatigillualaaqqugaluarpara Siumup oqaaseqartuanut Doris Jakobsenimut tassami oqaaseq atormagu aamma isumallualersitseqisoq una, meeqqat atuarfianni atuartut annerit pissakinnerit pissaqarnerillu meeraasa immikkut misigisimannginnissaat. Tassa taannarpiaruna uagut oqariartuuterput tassuuna qujavunga assut ersarissumik tapersiigavit. Naggataatungaatigut taanna atorsimassagaluarakku. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Isak Davidsen Siumut. Aamma neriuppunga naatsumik.

Isak Davidsen, Siumut.

Siullermik Augusta Sallingimut qujanaq. taamanikkut Naalakkersuisooqataagassi isumalluarfigisimagaluarpassi assut saqqummiunneqalermat. Isumaqarsimagaluarpunga parteerisanninngaaniit taamanikkut annertoorujussuarmik illersorneqassallunga. Kisianni illersorneqanngilanga. Taamaammat assut pakatsinikuuvunga.

Aamma una Godmand Rasmussenimut oqaatigilaassavara tupinnanngilarmi tupinnanngilluinnarpoq siunnersuut uteqattaarneqaraluarpat aamma Inatsisartut inatsisaanni taamaaliortoqarsinnaavoq. Kisianni suliluunniit Naalakkersuisooqatigiit uku nutaat aallarteqqammersut Inuit Ataqatigiit Siumukkullu suliluunniit siunnersuutissamik taamaattumik saqqummiussinngitsut nangeqqeqattaarlugit siunnersuutit taakkua nangeqattaarneqarnerat soorunalimi avaanngunartorujussuuvoq. Qangarsuarli siunnersuut taanna siunnersuutigisaqattaarneqalerpoq aamma Augusta Salling nammineq oqarpoq aamma uanga. Aamma immaqa allat siunnersuutigereernikuuvaat.

Una eqqaassavara nappaammik peqquteqartumik taamanikkut siunnersuuteqarama aallartinneqartartut akiliunneqartarnissaannik ima oqarpunga siunnersuutit pitsaasorpassuatsiarsuit akerleriissutigiinnarlugit sequmittarpagut. Taamaattumik Inatsisartuni sulissagutta nuna tamakkerlugu sulinissatsinni eqqaamasariaqarparput suliagut eqqarsaatigilluarlugit suliarisariaqarpagut Naalakkersuisuutitaqarutta Naalakkersuisuutitaqanngikkaluaruttaluunniit. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Demokratit sinnerlugit Siumut. Naggataamik oqaaseqartuussooq Jakob Sivertsen Atassut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik oqaaseqassuunga. Siullermik isumaqarpunga partiit tamatta isummagut erseqqissut annisereerigut aammalu massakkut taamaallaat assortuunniarneq qanoq paaseqatigiinnissaq eqqartuinnaleripput naak tamatta ersarissumik tamatta isummagut annisereeraluartigit.

Uani pineqartoq assigiinngisitsineq taanna qanoq paasissanerlugu nammineq aalajangigassarivarput aamma partiimiit partiimut taanna oqaaseq qanoq paasisimanerlutigu eqqartorluarneqarsinnaavoq.

Oqarpugut Siumumi oqaaseqarnitsinni pissakinnerusut pissaqarnerusullu meeraasa immikkut misigimannginnissaat. Aamma Godmand Rasmussenip oqaaseqarnerani oqaatigineqarpoq meeqqat aamma assigiinngitsunik misigisimasarnerat taanna ilai ooriuteqartut ilai ooriuteqanngitsut. Taanna ilumoorpoq meeqqat inuusuttunngoraangamik assersuutigiinnarlugu pissarissaartunik angajoqqaallit taakkua meeraat aningaasaateqarluarpata pissakinnerusullu meeraat aningaasaateqanngitsut taava pissakinnerusut meeraat qanoq misigissappat.

Taamaattuminguna Siumumi taanna politikki aallaavigalugu taamatut una siunertaq pilersinneqarnikuusoq. Tassa meeqqat atuarfiini atuartut anginerit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisinneqarneq ajorput. Kisiannili pissakinnerusut meerartaat taallugu 280.000 krnit ataallugit aningaasarsiallit. Taanna ersarissarpara. Imaanngilaq pissakinnerit neriuppunga Godmand Rasmussenip paasisimassagaa pissakinnerusut pissaqarnerusullu meeraasa immikkut misigimannginnissaat. Tassa nalunnginnatsigu pissakinnerusut meerartaasa aamma pissaqarnerusut meerartaannut allatut misiginnginnissaat anguniarlugu.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq. Tassa oqaaseqarnissara pisariaqartinngikkaluarakku kisianni maani uanga politikkikkut sulinermi pisuuteqattaanneq nivinngaqattaanneq oqaluttarfiit pingaarnersaanninngaaniit nuannerisuunnginnakku erseqqissaateqassaanga naatsunnguamik. Isak Davidsenip ujartugaa aamma oqaatsitsinni takuneqarsinnaavoq upernaakkut. Taamanikkut oqarpugut tapiissutaasartut ataatsimoortillugit nalilersorneqarnissaannut ilanngunneqassasoq. Taamanikkut aalajangereersimagaluarutta tapiissutit allatut iluseqarsimassagaluarput. Kisianni anguneqanngimmat maannakkut qaqeqqipparput.

Aamma eqqaamassavarput pissakinnerit soorunami pissariaqartitsipput. Kisianni oorit isertinneqartartut killeqartillugit pissaqarnerugaluartut allaat immikkut pissakinnernit atugarliornerusarput meerai tapisiaqarneq ajorput. Meerai atuartut anginerit pissarsineq ajorpoq killiffik taanna isertitat killiat qaangersimagaangamikku. Ilumoorpoq allaat pissakinnernit atugarliornerusarput. Taamaattumik nalilersuinissami aamma taakkua pissakinnernit pissaqarnerusunillu oqaluttarnitsinni sulilluaqqittariaqarpugut. Ullumikkut meeqqerivinni qaffasinnerpaamik akiliisarput. Meeqqat tapisiaannik pineq ajorput. Kallini annerni atuartuni immikkut aningasanik pissarsisoqarneq ajorpoq. Taamaattumik aamma taakkua pissaqarnerulaaraluarlutik allaat pissakinnernit ajornerusumik ullumikkut pisortanit pineqartarnerat taanna aamma puigorneqassanngimmat erseqqissaassutigaara.

Aammalu anguniagarput ataasiuvoq tamatta tapersersorparput inuusuttunnguit suli ilinniarnerminni naammassisimanngitsut. Taamaattumik arlaat pisuuteqattaalluni atugaasa aaqqinniarneqarnissaannik oqallinneq pissusissamisuunngilaq. Tamatta isumaqatigiippugut sapinngisamik aaqqiissuteqarfiginissaat anguneqartariaqartoq. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Uangattaaq qujavunga. Tassa allanik oqaluttussaqanngilaq. Immikkoortoq 123, 62 taavalu immikkoortoq 81 taamaalilluni naammassipput. Immikkoortoq 123 tassa inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqulisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinninngaaniit saqqummiunneqartoq taanna suliassaq naammassineqarsimasutut tamanit oqaatigineqarpoq. Naalakkersuisullu nalunaarutaat akuersissutigineqarluni.

Immikkoortoq 62 Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut taanna amerlanerussuteqartunit itigartitsissutigineqarpoq. Aammalu amerlanerussuteqartut naatsorsuutigigvaat ukiamut taanna.. utoqqatserpunga amerlanerussuteqartunit itigartinneqarpoq aammalu ukiamut suliareqqinneqarnisaa aamma innersuuneqarluni. Taamaattumik siullermeerneqarnerani immikkoortoq 62. itigartitsissutigineqarnissaa aappassaaneerneqarnissaanut innersuussutigineqarpoq.

Immikkoortoq 81, Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaataa sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut taanna amerlanerussuteqartunit itigartinneqarpoq aamma aappassaaneerneqarnissaanut aamma taamaalilluni ingerlassaaq. Aammalu erseqqissaatigineqarpoq meeqqanut tapiissutit pillugit november 2003 Naalakkersuisut suleqatigiissitanik pilersitsisimasut. Taassumalu suleqatigiissitap suliaata naammassineqarnissaa kingusinnerusukkut piumaartoq. Taamaalilluni immikkoortoq 62 aamma 81 siullermeerneqareerlutik aappassaaneerneqarnissaminnut piareerput.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 103.

Siunnersuuteqartoq Ane Hansen qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu tullinnguutissaaq aamma Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit. Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taakkua immikkoortoq marluk ataatsikkut suliarineqartussaagamik.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 22. april 2004.

Oqaluuserisassani immikkoortoq 103

Kalaallit Nunaanni nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskolimik pilersitsinissamut periarfissaqartoqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(Siullermeernera)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 90

Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Agathe Fontain)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu ilinniartitaanikkut piorsaanissamik periarfissanillu ersarissunik pitsangorsaanissanik siunniussaqarput isumalluarnartunik.

Ukioq manna februarip 26-ani Aasiaat Kommunalbestyrelsiat aalajangiussaqarpoq Aasianni nunat tamat akornanni Filmiliornermut, Nipilersornermut aammalu Tusagassiuuteqarnermut højskole-mik pilersitsinissamik siunniussaqarluni.

Højskole pilersinneqartussatut siunniunneqartoq imminut pigisutut ingerlanneqarnissaa siunertarineqarpoq.

Tamatuma kingunerisaanik Aasianni nunat tamat akornanni Filmiliornermut, Nipilersornermut aammalu Tusagassiuuteqarnermut højskole-mik pilersitsinissamut ataqatigiissaarisussanik pilersitsisoqaqqammerpoq.

Tamanna tungavigalugu siunnersuut manna allaavigalugu Inatsisartunut oqallisissiaraara Aasianni nunat tamat akornanni Filmiliornermut, Nipilersornermut aammalu Tusagassiuuteqarnermut højskole-mik pilersitsinissamik siunniussaq sukkut tapersersorneqarsinnaanersoq aammalu paaserusukkakku piviusunngortinneqarsinnaaneranut tapersersuineq Inatsisartuni qanoq annertutiginersoq.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut atugassatut ilangunneqarpoq siunnersuut pillugu Aasianni isumassarsiap allaaserineqarnera ataqatigiissaarisoqatigiinnersoq, aammalu Aasiaat Kommunalbestyrelseata 26. februar 2004-mi ataatsimiinnermi immikkoortoq 2-mut imaqarniliaq.

Taakku tamarmik allattoqarfimmut nassiunneqareersimapput.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq siunnersuuteqartup aappa tassalu immikkoortoq 90-mi.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ullumikkut inuusuttorpassuit 11.klasse-mi atuareernermik kingorna ilaatigut allamik periarfissaaleqineq pissutigalugu Qallunaat nunaannut efterskoleriartarput. Qallunaat nunaannut efterskoleriarneq immini ajunngilaq, piariareersimagaanni, qallunaat oqaasiinik ilinniaqqinnissamik, inuttulluunniit inerinnissamik siunertaqaraanni.

Nalunngilarpulli inuusuit tamarmik 11.klasse-p kingorna Qallunaat nunaannut allanulluuniit aallarnissaminnut inuttut piareersimaneq ajortut.

Piareersimanatik aallartartut ilaatigut inuttut akisunaartarpaat, imminut tatiginnginnermik ajorsarnermillu isiginninnermik kinguneqarsinnaasoq, ilinniagaqarnissaraluarmillu kinguarsaasumik, immaqaluunnimmi ilinniagaqanngitsoornermik kinguneqartitsisumik.

Ilisimavarputtaaq inuusuttuaraqartoq angajoqqaatik qimallugit inuuneqarusukkaluartunik assigiinngitsunik peqquteqarlutik. Taakku silarsuarmut paasisassarsiortigatik inuttut imminut tatiginerunermik amigaateqarlutik efterskoleni periarfissinneqarsinnaapput inerinnerunissamik, kiisalu ukioq taanna atorlugu piareersarsinnaassagaluarput silarsuarmut isummamikkut piareerlutik angalasinnaalerlutik.

Piareersarluarsimalluni ukiiartortarneq kinguneqarluarsinnaaneruvoq paasisat ukiinerillu sumut atorniarnerlugit eqqarsaatersuutigilluarsimagaanni. Naatsorsuutigissavarpummi piareersarluarneq kingorna inuunerup ingerlaarnerani ungaannaanngitsumik eqqarsarluartarnikkut ingerlatsinissamut sungiusarnerummat.

Efterskoleqarnerup pisariaqartinneranuttaaq ilaasariaqarput nunaqarfimmiut inuusuttortaat nalinginnaasumik kollegiani najugaqarlutik atuareernerup kingorna aamma inuusuttutut inuuneqarnissamut ikaarsaarnissamut efterskolimiinneq atorluarsinnaammassuk.

Qularutigisariaqanngilaq periarfissaq taamaattoq atorluarneqarsinnaasoq inuusuttut siunissaminnut ilusilersuilernerminnut, taamaammat efterskolip siunertassaa eqqarsaatigilluagaasariaqarpoq ullumikkut inuusuttut ilinniagaqarluarnissaannut, minnerunngitsumillu tulluussagaannik aaqqissuussaaneq piumasaqaatitalillu.

Nunarsuaqatitsinnut nunarput nittarsaalluarniarlugu efterskole taaguuteqarsinnaavoq aaqqissuunneqarsinnaallunilu International Efterskole-mik, nunanillu allaminngaanneersunut soqutiginarluarsinnaavoq kulturitsinnut sammisumik ilinniagaqarsinnaanissaat, assersuutigalugu qajartorsinnaaneq, ammerisinnaaneq il.il. ilinniagassatut ilaasinnaalluarlutik. Taamaattoq nunanut allamiunut ilinniartitsisinnaassusia aamma taamaalilluta periarfississagaluarparput.

Taamatut saqqummiussaqarlunga Naalakkersuisut nunatsinni International efterskolemik pilersitsisoqarnissaanik suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik siunnersuuteqarpunga. Qujanaq.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, ilisimatitsissutigissavaralu immikkoortoq 103-90 ataatsikkut akineqassammata.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap. Siulleq apeqquteqaataavoq, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq, aappaalu kingulleq efterskolenut tunngasoq Inatsisartunit aalajangigassatut siunnersuutaalluni. Siullermut atatillugu Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik filimiliornermut, nipilersornermut aamma tusagassiuteqarnermut højskolemik Aasianni pilersitsiniarnermik suliniuteqarneq aallaavigalugu Inatsisartuni oqallisissanngorlugu saqqummiutaa Naalakkersuisut sinnerlugit imatut oqaaseqarfigissavara.

Ukiuni makkunani piffiit nalaatavut eqqarsaatigalugit tamatumani pineqartoq Naalakkersuisunit soqutiginartutut nalilerparput. Periarfissaq manna iluatsillugu Aasiaat Kommuneat qitiusumik qutsavigerusupparput taamatut suliniummik pilersitsinissamut kajumissuseqarmat, tassami maani nunatsinni nipilersornerup tungaatigut killiffipput ajoriinnagassaanngikkaluartoq filimiliorneq eqqarsaatigalugu killiffipput ilumut kingusissutut oqaatigisariaqarmat, soorlu naggueqatitsinnut Nunavimmiunut naleqqiulluta. Taamaattumik kultureqarneq pillugu Naalakkersuisut politikkiliornitsinni nakimaatsumik siunniupparput nunatsinni isiginnaartitsinerup filmiliornerullu ukiuni aggersuni siuarsarneqarnissaat.

Tamatuma ilutigisaanik nipilersornerup aammalu assilialiornerup aamma taamatut sunniutilimmik siuarsarneqarnissaat Naalakkersuisunit perrassarusupparput.

Taamatut siunertamut ilalernartumut atatillugu tunngaviatigut oqaaseqareerlunga apeqqummi tamatumani Naalakkersuisut inissisimanerat erseqqissartariaqarpara. Nunatsinni højskoleqarneq højskolenillu ingerlatsineq naluneqanngitsutut inatsisitigut maleruagassartaqarpoq, tassa folkehøjskolet pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 21. maj 2002-meersoq. Peqqussummi tassani aalajangersarneqarsimasut ilaat innersuussutigissavara, tassa § 6-mi folkehøjskolenik akuersisarnermut aalajangersagaq. Tassani aallartippoq: "Folkehøjskolit Inatsisartut peqqussutaat manna malillugu tapiiffigineqartassagunik Naalakkersuisunit akuerineqarsimassapput, kiisalu tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatinik naammassinnissimassallutik."

Immikkoortoq 2-mi allaqqavoq: "Naalakkersuisut folkehøjskolet akuersissutigisinnaavaat, siullermik malittarisassat Naalakkersuisunit akuersissutigineqarsimappata, aamma appassaanik folkehøjskolep init naleqquttut atortullu pisariaqartut pigippagit". Tassa tamatumani erserpoq nunatsinni folkehøjskolenik nutaanik pilersitsinissamik eqqarsartoqartillugu apeqqut tapiissuteqarnermut tunngasoq aatsaat Naalakkersuisunut suliassanngorumaartoq højskolemik pilersitsinissamik suliniuteqartut, pingaartumik init naleqquttut atortullu pisariaqartut namminneq taamanikkussamut isumannaarsimappatigit aningaasanik siunertamut atugassanik namminneq katersisimanermikkut.

Ilimmarfimmut atatillugu aningaasanik avataanit katersiniarnermi misilittakkat malillugit suliniummik piviusunngortitsiniarneq sivisusinnaammat kultureqarneq pillugu politikkip piviusunngortinniarneranut atatillugu Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigisinnaavarput ilinniartitaanerup qaffarsarnissaanut ilapittuutaasinnaasumik nunatsinni højskolet pioreersut maannakkut siunissamilu qanittumi qanoq atorluarneqarsinnaanerat paasiniarlugu Knud Rasmussenip Højskoleani siulersuisut aamma Sulisartut Højskoleani siulersuisut saaffigisimagatsigit, ilaatigut pissutigalugu pilersaarutit ilaat nunatsinni højskolenut aamma attuumassuteqarluinnartuummata, aammalu højskolet imminut pigisutut inissisimasuunerat pissutigalugu Knud Rasmussenip Højskoleani aamma Sulisartut Højskoleanni siulersuisut suleqatigineqarluinnarnissaat pisariaqarmat.

Siulersuisunut taakkununnga marlunnut isummersuutissatut apuussatta ilagaat Naalakkersuisut nunatsinni International Efterskolemik taallugu nalilersorniagaasa ilaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni matumani aamma oqaluuserineqartussat.

International Højskolep sumi inissinneqarnissaa soorunami suli aalajangerneqarsimanngilaq, periarfissalli ilagaat nunatsinni højskolet arlaanni inissinneqarsinnaanera, højskolemmi piukkunnarluartuupput ilinniartitsinermik misilittagaqarluarmata najugaqarfigineqarsinnaaereerlutillu.

Naggataatigut ataatsimut oqaatigalugu nunanit tamalaaneersunit ilinniartulimmik højskolemik pilersitsinissamik isuma toqqaannartumik massakkorpiaq akuleruffiginngikkaluarlugu Naalakkersuisunit kaammattuutigissavarput højskolet pioreersut tapullugit isumasiorneqaqqaarnissaat Aasiaanni pilersaarusiortunit saaffiginnissuteqarnikkut, aammalu Naalakkersuisut qilanaaraat apeqqummi uani oqalliseqataanissaq.

Taava siunnersuuteqartup aappaanut, tassa Inatsisartut aalajangiiffigisassaannut.

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpoq.

Tassunga tunngatillugu oqaatigerusuppara ukiut tamaasa meeqqat atuarfianni 11. klassemik naammassinnittut ilaat Danmarkimi efterskoleriartarput. Namminersornerullutik Oqartussat atuartut amerlanerpaartaannut efterskolernermut tapiissuteqartarput. Danmarkimi efterskolernermut tapiissuteqartarnermi siunertarineqarpoq inuusuttuaqqat efterskolereernerminni ilinniaqqinnissaminnut piginnaasatigut nukittorsarneqarnissaat, tassunga pingaartillugu danskit oqaasiinik nukittorsarneqarnissaat.

Ajoraluartumik efterskolertartut amerlavallaartut assigiinngitsunik pissuteqarlutik efterskolernerminnik unitsitsiinnartarput. Taamaattumik ukiumi atuarfiusumi tullermi atuutilersussamik atuartunut efterskolernermik pissarsiaqarsinnaanerpaasutut nalilerneqartunut tapiissuteqartarnissaq Naalakkersuisunit pisariaqartutut nalilerneqarpoq. Tamatumani atuartut efterskolernermi danskit oqaasii atorlugit atuartitsinermut malinnaasinnaanersut, suliatigut inuttullu naammattumik piginnaasaqarnersut, kiisalu danskit oqaasiinik piginnaasaqarnersut inuttullu inerissimanersut ilinniagaqarnermik aallartinnissamik naliliiffigineqartassapput, taamaattoqartillugulu Naalakkersuisut isumaat malillugu taamaasiornissaminnut kaammattorneqartassapput.

Tamatumunnga peqatigitillugu tapiissuteqartarnerup naliliiffiginissaata aallartinneqarnissaa Naalakkersuisut aalajangiuppaat. Tamatumani siunertarineqarpoq tapiissuteqartarnermi siunertarineqartut qanoq naammassineqartiginersut misissorneqarnissaat. Tamanna aallaavigalugu tapiissuteqartarneq allannguuteqartitsilluniluunniit ingerlateqqinneqarsinnaanersoq, imaluunniit siunertarineqartussatut kissaatigineqartut allatut pitsaanerusumik piviusunngortinneqarsinnaanersut Naalakkersuisut naliliiffiginiarpaat. Tamatumunnga atatillugu aamma tapiissutinik agguaasarnermi siunertarineqartussat siunissami suunissaasa, taakkununnga ilanngullugit kikkut tamatuminnga neqeroorfigineqartassanerisa, kiisalu tapiiffigitinnissamut sunik piumasaqartoqartussaanerata isumaliutigineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartippaat. Tamatumunnga atatillugu atuartup 11. klassimik naammassinnereersimanissaanik piumasaqartarnerup ingerlatiinnarneqarnissaa naliliiffigineqassaaq. Atuarfitsialammik atulersitsinermut atatillugu atuarnerup sivisussusia ukiunut qulinut sivikillineqarpoq, tamannalu pissutigalugu allannguinissaq pisariaqartussaavoq, aammali atuarnerup naammassereernerani efterskolernermut imaluunniit atuarfimmi ukioq kingulleq atuarnermut taakkununngaluunniit marlunnut tamanut tapiissuteqartoqartassanersoq isumaliutigineqassaaq.

Siunissami sunik neqerooruteqartoqartarnissamik pisariaqartitsisoqarneranik naliliinermi ilisimaneqartariaqarpoq inuusuttuaqqat suliatigut inuttullu assigiinngitsunik pisinnaassuseqarmata, taamaalillutillu aamma assigiinngitsunik pisariaqartitsillutik. Taamaattumik atuartut ilaat siullermik ilinniarnermik aallartitsisinnaanissamut, tassunga ilanngullugu assersuutigalugu GU-mi ilinnialernissamut piareersarnissamut suliatigut pisinnaasaminnik nukittorsaanissamut pisariaqartitsisarput. Atuartunut taakkununnga Danmarkimi efterskolernissaq immikkut naleqassaaq, danskit oqaasiinik piginnaasat nukittorsarneqartussaatillugit.

Siunnersuuteqartup eqqaavaa efterskolernikkut inuusuttuaqqap inuunermini suniarnerminik toqqaanissaanut periarfissat ineriartortinneqarsinnaasut. Atuartunut taakkununnga efterskolip sumiinnera aalajangiisuugunanngilaq. Taamaattumik inuusuttuaqqanut Danmarkimi efterskolernermik naammaginartumik pissarsinissamut danskit oqaasiinik piginnaanikinnerusunut toqqagassaq alla pitsaasoq tassaasinnaavoq nunatsinni efterskolersinnaaneq.

Taamaattorli Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsinissamut sulissuteqartoqarnissaa pillugu naliliinermut peqatigitillugu neqeroorutinik allanik pioreersunik siunertamik siunnerfigineqartunillu tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit matussusiisinnaasunik peqarnersoq paasiniarneqartariaqarpoq. Tamatuma saniatigut efterskoli qanoq ittuussanersoq qulaajarneqartariaqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat atuarfiutaat atorneqassappat, kommunet atuarfiutaat atorneqassappat imaluunniit atuarfiit imminnut ingerlattut atorneqassappat? Aningaasaqarnikkut kingunerisassat aammattaaq paasiniartariaqarput.

Tapiissuteqartarnerup naliliiffigineranut atatillugu Kalaallit Nunaanni efterskolemik ataatsimik amerlanerusunilluunniit pilersitsinissamut suliniuteqarnissaq naapertuuttuunersoq, tassunga ilanngullugu siunnersuuteqartup siunnersuutaatut efterskolemik nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik pilersitsinissamut periarfissat pillugit Naalakkersuisut immikkut naliliiniarput.

Tapiissuteqartarneq naliliiffigineqareerpat Naalakkersuisut tamanna pillugu Inatsisartunut saqqummiussiniarput. Tamannalu pissaaq kingusinnerpaamik 2005-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni. Tamatumunnga atatillugu aamma efterskolertarnermut tapiissutinik siunissami agguaassisarnissaq pillugu Naalakkersuisut kaammattuuteqarniarput. Tamatumani ilaatinneqassaaq Kalaallit Nunaanni efterskolenik pilersitsinissap siunertaqarnermut naapertuuttuuneranik apeqqut, tamatumanilu aaqqissuussinikkut aningaasaqarnikkullu piumasaqaatissanut tunngasut.

Eqikkaalluni ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni efterskolemik ataatsimik arlalinnilluunniit pilersitsinissamut periarfissanik misissuineq Naalakkersuisut aallartereermassuk, misissuinerli Danmarkimi efterskolertarnermut tapiissutit pillugit aaqqissuussinerup pioreersup naliliiffigineqarneranut ilaatinneqarluni.

Taamaattumik siunnersuuteqartup siunnersuutaa Naalakkersuisut maannangaaq tapersersinnaanngilaat.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskolimik pilersitsinissamut periarfissaqartoqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissavara.

Siumumiit oqaatigissavarput nipilersornermut højskolemik pilersitsinissamut tunngasut siornartigut eqqartortarsimagatsigit, taamaattumik maannakkut apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuutip saqqummiunneqarnera soqutiginartuutipparput.

Siullermik Kalaallit Nunaanni nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskolimik pilersitsinissamik Aasiaat kommunalbestyrelseata siunniussaa Inatsisartunut Inuit Ataqatigiinneersumik Ane Hansenimik saqqummiunneqartoq Siumumiit soqutiginartutut isigaarput.

Nunatsinni filmit saqqummersinneqartartut akuttusuujupput, ukiunilu kingullerni filmiliornermik soqutigisaqarneq saqqummersitsisarnerlu annertusiartortoq malunnarpoq.

Kalaallit inuiaassutsikkut soqutigisaasa oqaluttuarisaanittalu pingaarnerit ilagivaat nipilersorneq, allaallu ima siuariartortigivugut nunatta avataani tusaamaneqarnerput annertusiartorluni.

Nipilersortartut peqatigiiffii piffinni assigiinngitsuni ingerlapput, sulilu nukittunerujussuusinnaagaluarput immaqa kattuffeqartuugunik peqatigiiffeqarnerlu nukittorsarneqarpat.

Massakkut kommunet ikittunnguit atuarfinni nipilersornermik ingerlatsipput, taamatullu ingerlatsineq suli annertusarneqartariaqartutut aaqq issuussaanerusariaqartutullu isigivarput.

Nunatsinni inuusuttut piginnaasutsimikkut operarsinnaaneq angoreermassuk ilinniartitaanikkut periarfissarsiuunneqartariaqartut ilagivaat.

Siumumiit isumaqarpugut pingaartumik fimiliornermut nipilersornermullu ilisimatusaatigalugu ingerlatsisinnaaneq annertunerusumik soqutiginaateqartutut isigaarput.

Siunertamut tassunga pilersitsiniarnermi nunatsinni Ilisimatusarfiup højskolet akisussaasullu allat isumasioqatigiinnissaat pingaartipparput. Siumumiilli oqaatigissavarput maannakkut højskolet pioreersut avataatigut nipilersornermut filmiliornermullu tunngasunik pilersitsinissaq pitsaanerutikkatsigu.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta filmiliornermut, nipilersornermut tusagassiuuteqarnermullu pilersitsiniarneq tapersersorsinnaavarput.

Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Agathe Fontainimit saqqummiunneqartoq Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumiit oqaatigissavarput efterskolemik pilersitsiniarneq siornartigut saqqummiuttareernikuugatsigu, taamaattumik maannakkut siunnersuutip saqqummiunneqarnera soqutiginartuutipparput.

Ukiuni kingullerni efterskolertarneq annertuumik politikkikkut eqqartorparput. Efterskoleriartitsisarnerup nukittoqutai sanngiiffiilu aamma pingaartillugit. Taamaattumik nunatsinni efterskolemik siunissami pilersitsinissaq avaqqukkuminaassiartorpoq.

Tamatta nalunngilarput Danmarkimi efterskolertarneq inuttut ineriartornermut nukittorsaataasartoq aammalu qallunaat oqaasiinik ilinniutaallunilu ilinniaqqinnissamut piginnaasatigut piareersaataasartoq.

Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni efterskolet pillugit eqqartuisoqarmat Inatsisartuni partiit saqqummiussaanni piumasaqaatit assigiinngitsut saqqummiunneqartut Naalakkersuisut nalilersuinerminni ilanngunniarsimagaat Siumumiit maluginiarparput. Taamatullu efterskoleriartarnermut piumasaqaataasut assigiinngitsut nutarterneqarnissaannik siunertaqarneq tapersersornartuutipparput. Tassungalu ilanngullugu eqqaanngitsoorusunngilarput atuarfitsialaap aaqqissuunnqarnerata kingunerisassai Siumumiit eqqumaffigigatsigu. Maannakkut atuartut 1990-imi inunngortut 11. klassemi atuartut kingulliullutik atuarfigisussaavaat, ukiorlu taanna 10. klassemi soraarummeertut siulliit meeqqat atuarfiannit anisussaallutik. Tassa 2008-imi meeqqat atuarfiannit anisussat 1 200 missaaniissapput, nalinginnaasumik ukiumut 600-uusaraluartut. Pissutsit tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisunut Siumumiit kaammattutingerusupparput efterskolenut ilinniarnertuunngorniarfinnullu piareersaatit ukiunut taakkununnga isumannaarniaqqullugit.

Siumumi isumaqarpugut ukiuni tulliuttuni nunatsinni efterskolemik pilersitsinissaq soqutiginaateqartorujussuusoq, tassungalu tunngatillugu periarfissat sukumiisumik Naalakkersuisunit misissorneqartariaqartut.

Naalakkersuisut Danmarkimut efterskoleriartitsisarnermut massakkut siunertaat eqqarsaatigalugu pisariaqarpoq inuusuttuaqqat oqaatsitigut piginnaasakinnerusut allatigut piaartumik periarfissiuunneqarnissaat. Taakkumi mattutivinneqassanngillat, kikkulluunniimmi periarfissaqartuaannartariaqarput imminnut naleqquttunik nukittorsarfissaminnik. Taamaattumik Naalakkersuisut 2005-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaanni saqqummiussaqarnissaat pissanganarpoq, Siumumilu neriuutigaarput saqqummiunneqarumaartussaq nunatsinni efterskolemik pilersitsinissamut periarfissiiumaartoq.

Siumumit pingaartipparput apeqqummi matumani nunatsinni høskolit nammineerlutik ingerlasut suleqataasinnaanersut paasiniaavigineqarnissaat.

Siumumiit siunnersuut soqutiginartutut isigalugu Naalakkersuisut 2005-imut saqqummiussaqarnissaat qilanaaraarput, taamatullu Aasianni kommunalbestyrelsep nammineq suliniuteqarnera nersortariaqartutut isigalugu.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut maannakkuugallartoq akuerisinnaanngilarput.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tulleriisiinnarlugit kingumut saqqummeeqqissaanga, tassa pineqartoq 103 taavalu 90.

Immikkoortoq 103 pillugu Inuit Ataqatigiit imatut oqaaseqarumapput.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiinnit imaattunik oqaaseqarfigerusupparput.

Maanna inuiattut ineriartornitsinni killiffipput ima ersaritsigilerpoq allanut utaqqiinnarnata nammineerluta pilersitseqaaffigisassatsinnik aamma nammineerluta nunatsinni pigisinnaasatsinnik tigussaasumik pigisaqalernissaput nammineq akisussaafigiumalerlutigu.

Taamaattariaqarporlumi.

Qaffasinnerusumik nalinginnaasumilluunniit ilinniarfinnik ineriartortitsineq annertusartuartariaqarpoq, soorlu aamma højskoleqarnikkut, efterskoleqarnikkut minnerunngitsumillu kulturikkut sammiveqartunik ilinniarfiusinnaasut eqqarsaatigalugit.

Oqaatigilara Aasianni nunat tamat akornanni Filmiliornermik, Nipilersornermik kiisalu Tusagassiuuteqarnermut Højskolimik pilersitsiniarlutik siunniussaqarsimasut tunngaviatigut tapersersorneqartariaqarmata. Inuiaat kalaallit inuiannut allanut naleqqiullugit kulturikkut sammisutigut ajukkunnanngivissumik piginnaaneqarnerat arlalitsigut takussutissaqartarpoq, taamaattorli nassuerutigisariaqarparput kulturikkut pissuussutitta ineriartortinneqarnerat suliugallartoq annikitsuinnaammat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni isumaqarluinnarpugut Højskoleqarnikkut ineriartortitsisinnaaneq kinguarsarniarniarneqarpallaaranilu aporfissaarapassualersornaversaarneqartariaqartoq.

Ineriartortitsinikkut ingerlaqqinniarta nukiit aamma inuit nammineq pilersissinnaasaat, minnerunngitsumillu kommunet piumassuseqarnerat suleqatigiissutigalutigu, kulturi akissaajaatitut isiginagu pisuussutitut inerisarneqaratariaqartutullu isigisariaqarlutigu. Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartut oqallinnissaanut peqataanissarput matumuuna Inuit Ataqatigiinnit piareersimaffigalugu nalunaarutigissavarput.

Kiisalu immikkoortoq 90 pillugu imatut Inuit Ataqatigiit oqaaseqarumapput.

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Kalallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaannik siunnersuuteqarpoq.

Soorlu naluneqanngitsoq ukiuni arlaqalersuni Kalaallit Nunaanni namminerisamik efterskoleliortoqarsinnaanneranik apeqqut siusinnerusukkulli anguniagassaqqittutuut pisariaqartinneqarluni oqallisigineqartarsimasoq, tamannalumi anguniagassatsitut isigisariaqarparput.

Maanna meeqqat atuarfiani 11. klassemiik ingerlariaqqinnermi periarfissani ingerlariaqqiffiusartutigut kiisalu efterskoleqarnikkut pitsanngosaaqqinnissamik Naalakkersusisut suliniuteqarnerat qilanaarluta suleqataaffigerusupparput. Tamannami Atuarfitsialaap pilersinneqarsimanerata nassatarisariaqarpaa, aamma meeqqat atuarfianiik ingerlariaqinnermi periarfissatigut pitsanngorsaaqqinnissaq.

Atuartitsinikkut ilinniarfissaqartitsinikkullu pitsaasumik isikkulersugaasimasumik aaqqissuussinissarput ukiuni tulliuttuni pisariaqartilluinnarparput, taamaapporlu aamma efterskoleriartortitsisarnerup iluani. Maanna meeqqat atuarfianiik Danmarkimut efterskolertitsisarneq namminersornerullutik oqartussaniik aningaasalersorneqarlunilu ingerlanneqarpoq, ukiunili kingullerni paasivarput amerlavallaarujussuartut assigiinngitsunik pissuteqarlutik angerlaannartarsimanerat isiginngitsuusaaginnarneqarsinnaangitsoq, tamannalu iliuuseqarfigineqartariaqarsimasoq.

Taamaammallu tamatuma pisariaqartinneruleriartuinnarpaa aamma uagut nammineq Nunatsinni efterskoliliornissamik isuma pisariaqartikkipput.

Taamaattumik siunnersuut pillugu Naalakkersuisut suliniuteqarnerat iluarisimaaratsigu Inuit Ataqatigiinnit siunnersuutip taamatut isikkoqartillugu itigartitsinerat tusaatissatut tiguarput, suliassamilli aallartitsisoqareersimanera nuannaarutigalutigu.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip Kalaallit Nunaanni nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskolimik pilersitsinissamut periarfissaqartoqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Atassummiit atuareerlugu nalilersoreerlugulu imatut oqallinnermut naatsunnguamik oqaaseqaateqassaagut.

Atassummi maluginiaqqussavarput nunatsinni højskoleqaratta marlunnik ullumikkut ingerlatsisuinik tamakkiisumik atorneqanngitsutut oqaatigineqartartut. Atassummi isumaqarpugut, maannakkut højskolet pioreersut qanoq siunissami atorluarneqarnerusinnaanissaat misissussallugu pisussusissamisoornerussasoq, tassuunakkummi nunatsinni pigeriikkat tamakkiinerusumik atorneqarsinnaanissaat anguniarlugu.

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaaserisai taperserpagut.

Oqaluuserisassallu aappaannut.

Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontainip Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa Atassummiit atuareerlugu nalilersoreerlugulu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Atassutip pingaartippaa inuup qitiutinneqarnissaa, meerartattalu inuusuttullu ilinniarnissamik periarfissaannik pitsaasunik imminut tulluartuusorisanik toqqagassaqarsinnaanerat pingaartilluinnarlugu, tamannalu aallaavigalugu nunatsinni efterskoleqalernissaanik saqqummiussisoqarnera tunngaviatigut Atassummit tapersernartipparput. Pingaartilluguli Atassummit naqissusertariaqarparput nunatsinni efterskolemik pilersitsinerup nassatarisaanik Danmarkimut imaluunniit nunanut allanut efterskoleriarsinnaanerit mattunneqannginnissaat, oqareernitsituut Atassummi pingaartikkatsigu inuup imminut tulluartuusorisaminik toqqagassaqarsinnaanera.

Nunatsinni efterskoleqarneq siusinnerusukkut atuussimagaluarpoq, ulloq manna tikillugu suli qanga efterskolersimasunit unnersiutigineqartartumik. Inuusuttuaqqammi meeqqat atuarfianniit ilinniaqqinnissamut ikaarsaannginnerminni ikaarsaarfittut atorluartaraat malunnaataasut pitsaasut ilagaat, tassuunakkummi inuttut annertuumik perorsaatigineqartarneratigut pissarsiaqarfigineqartarneratigullu amerlasoorpassuartigut efterskolersimasut nalorninatik ilinniaqqinnissamut toqqaasinnaalersarnerannut allaat aqqutissiuusseqataasartoq Atassummit maluginiarsimavarput.

Atassummiilli maannakkut siunnersuutip siullermeerneqarnerani efterskolep sumiiffissaanik eqqartuineq tikissanngilarput.

Taamatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Atassummiit oqaaseqarfigalugu siunnersuut tapersersornartipparput, Inatsisartullu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermuullu Ataatsimiititaliaanut aappassaaneerneqartinnani inge rlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput. Qujanaq.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq. Demokraatit Ane Hansenimit Agathe Fontainimillu saqqummiunneqartut pillugit imatut saqqummiussaqarniarput.

Demokraatit tungaannit isumaqartuarpugut innuttaasut akornanni ilinniartitsinermut piorsarsimassutsimulluunniit attuumassuteqartuni pilersitsinissa mik kissaateqartoqartillugu inatsisiliorneq imatut suleqataatinneqartariaqartoq tassani qulakkeerneqassalluni suliniuteqartut suliniutigisaminnut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussanit kommunenillu tapiiffigineqarsinnaanissaat. Taamatummi iliornikkut aatsaat nammineq piumassutsimikkut siunnerfimmut imminut tunniusimalluarlutik sulerusussuseqartut pisortanut nalligeqqusaarnikkut aatsaat tapersersorneqarnissamik qulakkeerinnissinnaanissaat tunngavinagu kisiannili pilersaarutaasup tutsuviginassusia tunngavigalugu piviusunngortitsisinnaanissaat qulakkeerneqarsinnaavoq. Tamanna ilusilerneqarsinnaavoq soorlu ilinniartumut ataatsimut aalajangersimasumik angissusiligaasumik tapiissuteqartarnikkut saniatigullu illutaliornissanut taarsigassarsinissanik nammakkuminarsagaasunik periarfissiinikkut.

Kisiannili tapiissutit sulerusussusermut sinnassaataaqqunagit tamakkiisumik aningaasartuutissat iluini annertunaarnaveersaarneqassapput, taamatut iliornikkut piviusunngortitsisinnaanermi avataanit aningaasaliinerit tunngaviunissaat annertunerpaatinneqarsinnaaqqullugu. Taamak iliornikkut qulakkeerneqassaaq innutttaasut isumassarsiaasa innuttaasullu pilersaarummut tapersersuiumanerisa sulinermi qitiutinnissaat, taamallu pilersaarutit Namminersornerullutik Oqartussani atorfilinnit pilersinneqarlutillu aqunneqassanngimmata.

Taamatut suleriaaseqarnikkut suliniuteqarumasut piviusorsiortumik eqqarsarnissaat sukaterneqassaaq aqqutaani paasinarsipallattartussaammat pilersaarutaasut napasinnaassuseqarnersut imaluunniit naamik.

Taamatut Demokraatit tunngaviusumik pineqartutut ittunut pisortat tapiissuteqartarnissaannik isumaat naatsumik oqaatigaakka. Maanna malittarisassiaasut siunnersuutigisatsinnut naapertuussarneqarpata, taava Demokraatit tapersersorumasinnaavaat Aasianni film- aamma mediehøjskoleliorumasinnaaneq, naallu tamatuma napasinnaassuseqarnera uagut politikeritut suliarisassarinngikkaluarlugu, taava taareerumavara eqqarsaatip aningaasaqarniarnikkut imminut napatissinnaassuseqartumik ingerlasinnaanissaa takorlooruminaatsereerakku.

AG-mi suleqatigiissitamik siunnersuuteqartumik peqataaffigineqartumik oqaloqateqarneranit 15. april 2004 ilanngussami atuarneqarsinnaasumi ilaatigut takuneqarsinnaavoq, soorlu ilaatigut Alaskamiit aamma peqataasoqartarnissaa takorloorneqartoq. Immaqalu aamma allaat siunnerfiuvoq Siberiami naggueqatitta peqataatinniartarnissaat.

Tamatumunnga atatillugu tusarusunnaraluarpoq siunnersuuteqartup Ane Hansenip eqqarsaatigisimaneraa tamakku peqataatissinnaanissaat qanoq naleqassanersoq, tamannalu piviusorsiortuussanersoq pineqartut agguaqatigiissillugu isertitaqqortussusiat eqqarsaatigigaanni, oqaatsimmi ajornartorsiutaasinnaanerat immineq soorlu mikissanngereeqisoq. Kisianni tassa qanorluunniit isumassarsiortigigaluarutta peqataajumasinnaasut akornanni akissaqarsinnaasussat killeqassannguatsiaqaat, naatsorsuutigivarami aningaasartuutit amerlanerpaartaat ilinniartoorusuttumit imminermit nammanneqarniartussaassasut. Ilami aamma assersuutigiinnarlugu Qaqortumiit Tunumilu Kuummiuniit peqataarusuttut eqqarsaatigalugit aningaasartuutissat soorlu aamma imaannaanavianngeqisut naatsorsuutigineqaraluarpalluunniit ilinniartut 70%-ii nunatta avataaneersuussasut.

Kiisalu soqutigalugu AG-mi 15. april 2004-meersumi aamma atuarpara ilaatigut imaattoq: „Højskole Nuummiittussatut takorloorneqaraluarpoq, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussanit isumaqartoqarpoq Nuummi ilinniarfiit naammalersut."

Oqaaseqaatinni aallarniissutikka aallaavigalugit eqqumiiginartippara Namminersornerullutik Oqartussat højskolemik innuttaaasut namminneq pilersikkusutaannik sumut inissiinissaq isummersorfigimmassuk, taamallu akuliunniarneq Demokraatit tungaanniit akueriuminaatsilluinnarparput, ilami soorlu nammineq piumassutsimik suliniuteqarumasut tamanna namminerluinnaq aalajangersinnaasariaqaraluaraat.

Efterskoleliornermulli atatillugu aamma siuliani isummat saqqummiussagut attappagut. Efterskoleliornissarmi angajoqqaanit eqimattanit pisariaqarsorisatut piviusunngortinneqarsinnaasutullu isumaqarfigineqarpat, taava tamanna Demokraatinit sukkulluunniit aporfissaqartutut isiginngilarput. Tassani taamaallaat pisariaqartutut aamma nalilerparput Namminersornerullutik Oqartussat atuartumut ataatsimut aalajangersimasumik naliligaasumik tapiissuteqartarnissaat aammalu sanaartortariaqarsinnaasunut nammakkuminarsagaasumik taarsigassarsititsisinnaanissamik periarfissiillutik ammaassinissaat. Tassanilu aamma isumaqarpugut pisortanit tapiissutit saniatigut aningaasat pisariaqartinneqartut piviusunngortitsiumallutik suleqatigiissunit aningaasaateqarfiit namminerlu akiliutit aqqutigalugit pissarsiarineqartariaqartut, siunnersuuteqartullu saqqummiuppai efterskolep sammisinnaasassaatut isummani. Siunnersuuteqartorlu malillugu efterskolissaq nunarsuup sinneranit ilinniartoqarsinnaasuussaaq, ilaatigut qajartornermik amminillu mersornermik ilinniartitsinermik aallutaqassaasoq kissaatigineqarluni. Qularnanngilarlumi tamanna isummersuutaalluartuusoq, kisiannili soorlu tamanna pilersitsiniartunit namminernit aamma aalajangiunneqartariaqartuusoq.

Saqqummiussarmi tunngavigalugu aasit nammineq eqqarsaatinik sunniiniarnertut saqqummiussaq nipeqarpallaalerpoq, aasit malunnarluni politikerit pisortanit aningaasaliisoqassappat aatsaat nammineq niaqquni malillugu ilusiligaasumik pisoqassappat tapersersuerusunnera. Tamannarpiarluuna peqqutigalugu maleruagassat suleriaatsitsinni atuuttut allanngortittariaqalersut, taamatut iliornikkut innuttaasut politikkikkut naqisimaneqanngitsumik pilersitsisinnaanissaat illersorneqarsinnaanngoqqullugu. Qimatertariaqalerparpummi eqqarsarneq suut iliuusissatut soqutiginarsinnaasut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussaneersuussasut imaluunniit politikkikkut qulaaniit aalajangigaasuussasut. Taamatut eqqarsartarneq sukkanerpaamik qimakkutsigu tamanut pitsaanerpaassaaq.

Naggasiullugu taanngitsoorumanngilara Inuit Ataqatigiit Nuummi friskoleliorniarnermut akerlilersuinerujussua. Ilami Inuit Ataqatigiit pilersaarummi tassani sequtserutaasumik akerlilersuinerpaavoq. Maannali siunnersuuteqarput Inuit Ataqatigeermiut marluk højskole efterskolelu imminnut pigisut pilersinneqarnissaat kaammattuutigalugu. Taamatut siunnersuuteqarneq siusinnerusukkut pisartut eqqarsaatigalugit oqariartuutaasunut ataqatigiinngeqalunilu eqqumiiginalaanngitsuunngilaq, siunnersuutaasummi imarisaat Nuummi friskoleliorniarnermut sanilliukkaanni immersorniarneqarneri pinngikkaanni allaanerussuteqanngilluinnartutut taasariaqarmata.

Soqutiginarpoq takullugu Inuit Ataqatigiit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat taamaallaat atorumammatigit namminneq soqutigisarluinnarminnut sammiveqartutut, taamallu tunulluinnarlugit inuiaqatigiit iluanni soqutigisaqaqatigiittut ikinnerussuteqarlutik suliniuteqaraluartut. Tamanna Inuit Ataqatigiit inunnik isiginnittaasiannik ersertitsivoq imatut ittumik: Qitiusumik oqartussaaffik inummit pingaarneruvoq. Taamatut eqqarsartaaseq uagut Demokraatit pigilinngisaannassavarput, ilumoortuusaartuunngilagummi.

Taamaattumik naggasiullugu oqaatigiinnassavara Naalakkersuisut pineqartunut tunuarsimaarnerat aammalu itigartitsinerat isumatuutut nersugassatullu isigigatsigu, taamaattumillu taamatut aalajangiineri ukunani pineqartuni taperserlugu.

Augusta Salling, Siniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip Inuit Ataqatigiinneersup aammalu inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuagut.

Siullermik inatsisartuni ilaasortap Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa imatut oqaaseqarfigissuarput.

Ane Hansen siunnersuuteqarpoq Aasianni Folkehøjskoleliortoqarsinnaaneranik ujartuilluni, Qeqertarsuup tunuani inoqarfiit sanilliukkaanni folkehøjskole aamma saniatigut allanut atorluarneqarsinnaanngorlugu pilersinneqarsinnaavoq, naak Sisimiuni aammalu Qaqortumi højskole-nik ingerlatsisoqaraluartoq Kattusseqatigiinnit folkehøjskole-mik Qeqertarsuup tunuarni pilersitsisoqarsinnaanera tapersersoratsigu.

Apeqqutaaginnarpoq naalakkersuinikkut oqartussat nunatta sineriaani sumi suliffeqarfinnik siammartitsiniarluni oqallittarnerup kingorna, aamma illoqarfiit mikinerusut periarfissinniarlugit oqallittarnerit naalakkersuinikkut timitalerniarneqarnersut?.

Qeqertarsuup tunuani nunatsinni inuussutissarsiornikkut periarfissat pitsaalluinnartuummata, aamma arlaatigut allanik suliffiusinnaasunik pilersitsiniarnerit tamaasa Kattusseqatigiit sinnerlugit tikilluaqquagut.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip siunnerfia Kattusseqatigiinniit tapersersorparput.

Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa oqaaseqarfigissuarput.

Siullermik nunatsinni efterskole-liortoqarsinnaanera Kattusseqatigiinniit tapersersugarilluinnaratsigu, taamatut nunatsinni efterskole-qalersinnaanermut Kattusseqatigiinniit illersuinitta tunngavigaa nunatsinni kalaallisuinnaq oqaaseqartut oqaatsinik allanik atuilersinnaanermut pitsaasumik periarfissinnneqarsinnaanerisa naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqartuarnissaat taamaaliornikkut siunnerfigineqarsinnaammat.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut efterskole-liornikkut atuartut suli qaffasinnerusumut ilinniagaqalersinnaanerat taamaaliornikkut aqqutissiuunneqarsinnaasoq, taamaattumik nunatsinni efterskole-liortoqarsinnaanera, naalakkersuinikkut tapersersorneqartumik, pilersitsisoqarnissaa pinngitsoorneqarsinnaangitsoq isumaqarpugut.

Meeqqat atuarfianiit anereernerup kingorna Qallunaat Nunaannut efterskole-riartarneq pitsaalluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaaliornikkut qallunaatut oqaatsit qaffasinnerusunut ilinniagaqarnermi oqaatsit pineqartut atorneqarsinnaaneri, tamatigut ilinniagaqarnermi pinngitsoorneqarsinnaanngimmata.

Taamatut ilinniartitaanerup iluani periarfissiisimaneq pitsaalluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit ilisimasatsigut suli siunissami atorluarneqartariaqartoq isumaqarpugut, taamatullu periarfissamik atuiniarlutik atuerusuttut killilersorneqarpallaaratik atuisinnaanerata periarfissaajuarnissaa kissaatiginarpoq.

Ilaatigut annerusumik qallunaatut oqaatsinik atuisinnaanatik efterskole-riarsimasut nunatsinnut uteraangamik qallunaatut oqaatsinik atuilluarsinnaalersimallutik nunatsinnut utertarmata.

Naggataatigut nunatsinni efterskole-liortoqarnissaa kissaatigaarput, Kattusseqatigiinniillu nalunngilarput nunatsinni illoqarfiit arlaqartut taamatut efterskole-liorsinnaanermik pilersaarusiortarsimagaluartut, soorlu aamma Qasigiannguani.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit matumuuna taperserparput.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqallinnissamik siunnersuuteqartoq immikkoortoq 103-mut, Ane Hansen Inuit Ataqatigiit akissuteqassaaq.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siullermik qutsavigerusuppakka naalakkersuisoq siunnersuutinnut tassa Aasianni aalajangersimasuimmik siunnerfilimmut højskole-liornissamut pilersaaruteqarnitsinnut tunngasumik soqutiginnilluni aammalu tapersersuilluni saqqummiussaqarmat.

Kiisalu aamma partiit kattusseqatigiillu siunnersuutigisannut soqutiginnillutik siunniussamullu soqutiginnilluarnertik ersersimmassuk aamma qutsavigerusuppakka...

Tassa manna tikillugu nunatsinni ilinniarfiit ilinniagaqarfiillu tamaasa eqqarsaatigalugit annerusumik nunatsinni najugaqartuinnaat eqqarsaatigalugit pilersitaapput.

Tassa siunissaq eqqarsaatigalugu siunniunnikuuarput maani inatsisartuni aamma tamatta nunatta namminersulivinnissaata tungaanut suleqatigiissasugut, aammalu taamatut siunniussaqarnitsinni isumaqarpunga piffissanngortoq massakkut nunarsuarmioqataasutut assigiinngitsut eqqarsaatigalugit eqqarsalissalluta aamma ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu.

Tassani aqqutissaalluartutut isigivara taamatut højskole-mik, siunertanut aalajangersimasunut tassa filmiliornermut nipilersornermut aammalu tusagassiuteqarnermut højskole aqqutaalluarsinnaasoq, nunatta avataaninngaaninngaanniit, nunatta nunarsuarmioqataasutut soqutigineqalersinnaaneranut annertusaataasinnaammata aamma.

Aammalu isumaqarpunga nunatta iluani nunat allamiut taamaalilluta kultoorikkut assigiinngitsutigullu ilinniarfigilluarsinnaagigut, taamaattumik qujavunga oqallisissiara aallaavigalugu annertuumik tapersersuigassi, suleqqinnissatsinnut kajumissaatigilluassuarput.

Qujanaq.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu immikkoortoq 90-mut siunnersuuteqartoq, Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut akissutaanut qujavunga, naak itigartinneqaraluartoq… Kisianni soorunami paasivara aamma massakkorpiaq taamatut aalajangiinissamut itigartitsinissamut tunngaviusoq akuerivara, siunnersuutigami massakkorpiaq itigartinneqaraluarluni kisianni kingusinnerusukkut suliareqqinneqarnissaa siunertaalu aamma anguneqarnissaa suliarineqarluni aallartereersoq paasigakkku. Qujagisorujussuuara.

Aamma qutsappakka inuusuttuaqqat taakku taamanikkornissaanut periarfissamik taamaattumik peqataasussaasut, ullumikkummi nunatsini periafissaqannginnera uggornartutut isigigakku.

Siunnersuuteqarninni taamatut tunngavilersuutinni tusareerpasi, kisianni aamma periarfissaqarnissaa inuusuttuaqqanut siunissami uku aamma 10. klassep kingorna anisartussanut periarfissaq taanna soorunami aamma Atassutip oqaluttuanit soorlu taaneqartoq: "inuit assigiinngitsuugatta soorunami aamma inuusuttuaqqat assigiinngitsuugamik", periarfissat assiigiinngitsut namminneq imminnut tulluarsorisatik toqqarsinnaanerat taamaalilluni aamma anguneqartussaammat.

Inuusuttuaqqat ilaasa ingerlaannarlutik Qallunaat Nunaannut efterskole-riarnissartik imaaliallaannarlugu piareersimaffiginngikkaat ullumikkut takussutissaqarfigigipput isumaqarpunga, taamaakkami taakku inuusuttuaqqat tassani piareersimanngitsut nunatsinni tarnimikkut piareersarsinnaanerat, inuttut alloriaqqinnissaminnut piareersarsinaanerat nammineq nalunngisamik nunamik iluaniillutik, isumaqarpunga pitsaasuussasoq.

Siunissami taassuma kingorna, aamma immaqa nunanut allanukarlutik allamik ilinniarfimmik aallartitsillutik, tassuunakkoorlugu periarfissaqarnissartik inuttut piareersimanerullutik aallartitsinissaminnut neqeroorfigineqarsinnaagunik.

Inuusuttuararpassuaqarpormi ilaatigut ullumikkut immaqa angerlarsimaffimminninngaanniit periarfissinneqarneq ajortunik inuttut inereersimanissaminnik, angajoqqaatik… inuusuttuararpassuaqarpoq angajoqqaat angerlarsimaffitsik qimallugu inuunermik allamik misileqqaarlutik taamaalillutik inuttut piareersinnaasunik, taamaalillutillu ilinniagaqarnissaminnut immaqa, imminnullu ataqqinerullutik nukittunerullutillu ingerlaqqinnissaminnik taamaalillutik…

Ilumullimi inuusuttuaqqat quliinnaalluunniit taamaalillugit periarfissisimagaluarutsigit iluatsitsissutigisimappassullu taanna, isumaqarpunga kingunerisaa taanna pitsaasuusoq.

Partiit oqaaseqartuinut tassunga aamma qujavunga, aammalu taakkua aamma paasisinnaavaat naalakkersuisut suliassaq aallartereersimammassuk piareersarlugulu, taamaalillutik massakkut itigartitsinerannut aamma qujassuteqarlunga.

Taavalu naggataatigut qujassuteqarninnut, naluara Demokraatit qujassuteqarfigissanerlugit … Kisianni qujanaq isummersorfigisimagassiuk siunnersuutigisara, ilumoortuusaartuunngilasimi, kinami ilumoortuusaarpa?

Inatsisartuni ilaasortaq arlaannaalluunniit ilumoortuusaarluni saqqummiussisarnerluni?

Taamaammat taamatut saqqummertarneq ilaasortaqatit, inatsisartuni ilaasortaqatit, siunnersuuteqarneratigut arlaleriarlugu tusartarparput ilaa…

Allaanngiivikkami nammineq: "ilissi sianiippallaarasi, uagut kisitta nalunngilagut"-mik nipilimmik taamatut nutserneqarsinnaasumik saqqummiisarneq, isumaqarpunga maani pissusissamisuunngitsoq tusaqattaassalugu…

Ilumoortuusaarlunga aamma maani saqqummiussinngilluaasarpunga!

Unalu innersuussutigiinnassavara sumiluunniit inoqatinut isummerneq, inoqatit allat isummernerannut, inoqatit allat siunnersuutaannut, una innersuussutigiinnarukku: "qanoq iliuuseqartarit illit inoqativit qanoq iliuuseqaqqusineranik tunngavilimmik".

Qujanaq.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Neriuutigissavara oqallinnerup maannga killinnerani akioriinnermik ammaassisoqassangitsoq! Massakkullu oqaaseqartoq partiit oqaaseqartuisa avataatigut, Ruth Heilmann Siumut oqaaseqarniarpoq. Tullinnguukkumaarporlu naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq.

Tassa soorlu Siumuminngaanniit oqaaseqartutta oqaatigivaa, siusinnerusukkut aamma efterskole- nik pilersitsinissamik maani siunnersuuteqartoqartarmat, aamma Siumuminngaanniit taamatut siunnersuuteqarnikuuvugut ukiualuit matuma siornagut eqqartorneqarmat, allaat suut ilinniarneqarsinnaanerannik imarisassaanik aamma siunnersuuteqarluta.

Taamanikkut efterskole-rtitsarneq Qallunaat Nunaanni aallartinneqaqqammersimavoq, aammalu inernera nuannaarutigisimavarput, tassa Qallunaat Nunaanni efterskole-riartartut taamanikkut periarfissinneqarput taamanikkut suli amerlanerulernissaannik. Aamma taanna ullumimut iluaqutaasumik ingerlanneqarpoq, nalunngilarput inuusuttuararpassuit atuarfimmit anisussat ilaatigut periarfissinneqarsinnaanatik aamma ilinniagaqarnissaminnik utaqqisartut, aammalu taakku amerleriartussaapput.

Aamma ukiarmi eqqartuinermi Qallunaat Nunaanni efterskole-rtarnerit aningaasaliiffigineqarnerisa ikilinerat taanna arlalippassuarni soorunami nuannarineqanngilaq, aamma massakkut ilinniagaqartussanik qinertuinermi aamma atuarfinnit anisussat efterskole-riarnissaminnik aamma qinnuteqartut amerlasoorujussuusut paasinarpoq – allaat 300-it angusimagaat.

Taamaattumik ersaripppoq aamma qujanarpoq Agathe Fontain-ip taamatut siunnersuuteqarnera, tassa pisariaqartitsineq annertoorujussuuvoq inuusuttuarartavut eqqarsaatigalugit, aamma uani højskole-nik atorluaanissaq siunnerfigineqartoq isumaqatiginartorujussuuvoq.

Tassami Sulisartut Højskole-at oqaloqatigigaanni tassani ilaqutariit katsorsarneqarnissaannik aamma atuartinneqarnissaannik namminneq periarfissiisinnaallutik aamma allagaqartareersimammata Inatsisartunut.

Aammalu Sisimiuni kultoorimik ingerlatsinermi højskole-mik tassani aamma kissaatigineqarpoq annertuumik aamma suleqataarusullutik, inuusuttut ilinniagaqaqqinnissaminnut nukittorsarnissaannik aamma periafisseerusullutik.

Taamaattumik isumaqarpunga periarfissarsiuunneqarnissaat efterskole-t pilersinneqarnissaannut annertusoq, aamma illutassaqareerluni ilaatigut, neriuppunga ataatsimiititaliami aamma eqqartorneqaqqikkumaartut tamakku apeqqutit.

Kiisalu aamma oqaatigineqartariaqarpoq uani immaqa oqaluuserisassat avataanikkaluartoq, allaat idrætshøjskole-mik nunatsinni pilersitsisoqarsinnaaneranik suliniutit aallartinneqareersimagaluartut siusinnerusukkut. Tamakku taputartuullugit isummersornissaq isumaqarpunga pingaaruteqassasoq.

Qujanaq.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kultooreqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Uangattaaq oqallinnermut Aasianni filmiliornermik nipilersornermut aammalu tusagassiuteqarnermut atasumik højskole-liortoqarnissaanik inatsiartunut ilaasortat isummersornerannut qujarusuppunga soqutiginarmat.

Isumaqarpunga isumassarsiat taama ittut nunatsinni siunissaqarluartuusut, tassa assersuutigalugu naggueqatitta Canadami Illulimmi samani samani nunaqarfimmi, aamma aallarnerfeqartumik filmiliornermik annertuumik ilisimatusarlutillut suliaqarsimanerat.

Allaat filmiliorsimallutik siornaakkunni Cannes-imi ajugaatitaasumik, massakkullu silarsuaq tamakkerlugu annertuumik ilisarisimaneqarluaatigilersimasaminnik suliaqarsimanerat, isumaqarpunga aamma ilinniarfiusinnaasoq.

Aammalu nunat inoqqaavisa akornanni allani filmiornermi misilittakkat assigiinngitsut ujartorlutigit isumaqarpunga isumassarsiorfigisinnaalluarigut.

Aammalu inuusuttut akornanni filmiliornermut tunngatillugu ilinniarluarsimasut arlallit aamma massakkut pigilereersimagatsigit, taakkua aamma uagut nammineerluta oqaatitsinnik aallaaveqartunik, oqaluttuaatitsinnit avatangiisitsinnillu aallaveqartunik siunissami suliaqarsinnaanissaat soorunalimi kaammattuutigaarput neriuutigalugulu.

Taamaattumik sulliveqarnissaat suliaqarsinnaanissaallu Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit aamma eqqumaffigalugulu kaammattuutigerusupparput, taamaattumik suliniutit taama ittut isumaqarpunga ilassilluarneqartariaqartut uagut tungitsinniit.

Taavalu efterskole-mut tunngatillugu Agathe Fontain-ip siunnersuutaa massakkut siunnersuutigisaa, naalakkersuisut manna tikillugu suliarisaasa, avataatigut aamma suliamik allamik aallartitsinnginnissaq pissutigalugu Agathe-p siunnersuutaa massakkuugallartoq akuerinngilarput, pissutigalugu suliarineqareermat.

Taamaattumik tassunga aamma tapersiutit assigiinngitsut inatsisartuninngaanneersut qujassutigaagut, suleqatigiillutalu taanna iluatsissaqqaartoq isumaqarpunga.

Taava Demokraatit oqaluttuta saqqummiussaani isumaqarpunga immikkoortittariaqartoq, Friskole Nuummiittoq meeqqat atuarfianni ingerlatatsinnik inatsimmi allamik periafissaq aqqutigalugu taanna pilersinneqartariaqartoq, aammalu aningaasarpassuarnik naleqartussaasoq.

Aammali meeqqat atuarfiata avataatigut periarfissanik allanik siuarsaanissaq taakkua immikkoortittariaqartut isumaqarpunga.

Qujanaq.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siuliuttaasup asuli imatut oqallisilinnginnissamik kaammattuutaa tiguara, aamma naatsunngussapput.

Tassa taalaaginnassavara - Ane Hansen-imut taanna - Alaskaminngaanniit peqataatitsinarneq misissoratsiguuna immikkut qanoq akeqassanersoq. Taavalu aamma Tjukotka-mingaanniit soorlu peqataatitaqassagutta qanoq akeqassanersoq.

Taamaattumik apeqqutigigiga, paasisavut soorunami tupinnakuluttuummata, tassa Alaska-p ilaani aammalu Tjukotka-mingaanniit peqataatitsiniarnissaq billet-iinnaq 48.000-qassaaq, taavalu Tjukotka-mi agguaqatigiisillugu isertitaqqortussuseq, nunatsinnut sanilliullugu qulerarterutaavoq, tassalu ukiumut 18.000-iinnaalluni, taamaattumik uani sanilliunniaannarpara piviusorsiortumik eqqarsarluni saqqummiussaqarnissamut.

Kisianni uparuaataanngilaq, eqqarsaatigineqarsimanersoq apeqqutigiinnarparput. Takusavut uagut tungitsinninngaanniit tupinnakulummata, sunaaffa taama akisutigisut.

Taavalu Agathe Fontain-imut atatillugu – qanoq taassanerpara... Oqariartuutiga tassaavoq: ilumoortuusaartuunngilagut!

Tassa uagut, kisianni sumilluunniit oqartoqanngilaq, ilissi ilumoortuuvusi, oqaatsit atorneri tamakkua naalaartariaqarput, killormut saatinnagit, oqariartuut una Demokraatinut tunngasuuvoq, Demokraatit namminneq saqqummiussaminnut atatillugu oqarlutik: ima imatullu illersuinikuuvugut, ima imatullu oqariartuuteqarnikuuvugut, attatiinnarparput suli allanik uppernarnerusunik tusagaqarnikuunnginnatta.

Taamaattumik mamiatsakkumaguit taava tassa uanga taanna akisussaaffigissanngilara, oqaatsit atorneqarneri tamakkiisumik isigigukkit sumilluunniit uparuaanerunngimmata, kisiannili ilummut qiviarluni nammineq saqqummiussat aallaavigalugit oqariartuutaalluni.

Taamaattumik taanna uanga annertunerusumik illersorluguluunniit allatut oqaaseqarfigalugu pissanngilara, isumaqarluinnarpungali Demokraatit qutsavigineqarsinnaasut, tassami partiit naalakkersuisullu qutsavigeriarlugit akunnattuugagavit Demokraatit qutsavigissanerlugit. Isumaqarpunga Demokraatit qutsavigineqarsinnnaasut.

Siunnersuummut tunngaviatigut paasinnilluarput aammalu nalunaarutigalugu tunngavissat assigiinngitsut soorluli aamma Ane Hansen-ip siunnersuutaanut atatillugu oqartut: tunngavissat imatut imatullu isikkoqarlutik pilersinneqarsinnaappata – tassanilu pilersitseqataarusussuseqarneq kaammattorlugu tutsuiginartumik pisortaninngaanniit suleqataasoqarsinnaappat taava sumilluunniit aporfissaqartinngilarput taama iliorsinnaaneq.

Taamaattumik isumaqarpunga Demokraatit tassani qutsavigineqarsinnaasut allatulli, oqariartuutaat immaqa allaalaarpoq kisianni tunngaviatigut oqariartuutaat allanit oqaatigineqartunit nikingarujussuanngitsoq.

Demokraatit tungaaninngaanniimmi qaqugukkulluunniit illersortuassavagut namminneq piumassutsimik suliniuteqarumasut, taanna kaammattortariaqarparpu t, aammalu pingaartitarput tassaavoq aamma taakku inuiaqatigiit akornanni ikinnerussuteqaraluarpataluunniit. Taava tunngavissamik pitsaasumik takutitsisinnaappata, taava Demokraatit tungaaninngaanniit illersussavagut.

Naalakkersuisunut ilaasortaq Henriette Rasmussen-ip oqariartuutai ilaatigut paasinartoqarput, kisianni tassa illersugaqaratta ilaatigut saqqummiussaqarpugut, aamma qassiiliutiginianngilarput.

Kisianni neriuppunga siunissami naapeqatigiiffissarput tassaniissasoq: inuiaqatigiit akunnitsinni kikkuuneri apeqqutaatinnagit piviusunngortitsinissamik tamaviaaruteqarlutik piumassuseqarlutillu takutitsippata, taava politikkikkut inatsisiliornikkut tunngavississavagut, taamatut piumassusiannik ipititsisuunngitsumik – tassa oqariartuutip immaqa qiterisaa.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq oqallinnissamik siunnersuuteqartoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Demokraatinut Per Berthelsenimut maluginiaqqussuara una Aasianni højskole-liornissamik siunniussarput nunat tamalaat akornanni højskole-lissatut siunniussaammat Alaska-kkut Tjukotka-kkut kisiisa eqqarsaatiginagit.

Aamma oqaatigissuara naatsersuutiginngilluinnarparput taakkua nunanit allaninngaanniit Aasiannut højskole-riartortalerumaartussat uagut nammineq akiliuttassagigut, namminneq akiliuteqassapput aamma akiliuteqarnermikkut nunatsinni aningaasanik kaaviiaartitsinissaasa iluaqutaanissaat siunertaavoq.

Taava aamma iluatsillugu, kisianni aamma taakku naatsersorsimasasi assut soqutiginarput, tapersersuutitut uatsinnut tunniukkusukkussigit tikilluaqqukutsuussuagut.

Taava iluatsillugu aamma oqaatigererusuppara AG-ip allaaserisaa uanga oqaaseqarfigisinnaannginnakku tamakkerluni ilumoortutut, akerusunngilara, aamma akisussaafigisinnaanngilara nammineq AG-ip allaaserisaa, ilaatigut tamakkiisumik eqqortuunngimmat.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat oqaluuserisaq immikkoortoq tassalu immikkoortoq 103 Kalaallit Nunaanni nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskole-mik pilersitsinissamik periarfissiiniartoqarnersoq pillugu, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut taamaalilluni naammassivoq.

Aammalu immikkoortoq 90 Kalaallit Nunaani efterskole-mik pilersitsinissamik naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut siullermeerneqarnera aamma taamaalilluni naamassilluni.

Tassalu aamma amerlanerussuteqartut ataatsimiititaliamut ingerlanissaa siunnersuutiginngimmassuk taamaalilluni ataatsimiititaliamut ingerlaqqaarnani aappassaaneerneqarnissaminut ingerlajumaarpoq.

Aammalu taamaalilluta ullumikkut oqaluuserisassat naammassivagut, qujanaq.