Samling

3. mødedag, onsdag d. 21. april 2004, kl. 13:00

 

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen

(Landstingets Formandskab)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Punkterne 59 og 84, der ikke nåede at blive behandlet i mødet den 20. april, er sat på dagsordenen for dagens møde. Dette fremgår af den omdelte dagsorden.

Landsstyret har anmodet om udsættelse af punkt 66 fra behandling den 22. april til et senere tidspunkt under denne samling. Tidspunktet fastsættes, når besvarelsen af Ruth Heilmanns spørgsmål foreligger fra Landsstyret. Det er en indstilling fra Formandskabet – og dette er hermed godkendt.

Rækkefølgen af dagsordenens punkter er som følger:

Punkt 36, Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

Punkt 26, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven.

Punkt 29, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

Punkt 25, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om elektroniske signaturer.

Punkt 70, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indstifte en Natur- og Miljøpris med bredest mulig målgruppe.

Punkt 59, Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret konkrete planer om at udvide den eksisterende jagt- og fiskeribetjentordning i Grønland? Har Landsstyret konkrete planer om at iværksætte undersøgelsen, der vil belyse de biologiske, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige fordele og ulemper ved en udvidelse af den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente?

Punkt 84, Forslag til landstingsforordning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der liver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

3. mødedag, onsdag d. 21. april 2004, kl. 13:03

 

Dagsordenens punkt 36

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

På vegne af Landsstyrets skal jeg hermed fremsætte forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

Det foreslås, at det i forordningen udtrykkeligt anføres, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at betaling for daginstitutions- og dagplejepladser kan fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter på daginstitutions- og dagplejeområdet og forældrenes økonomiske forhold. Landsstyret kan bl.a. fastsætte regler om, at betalingen reguleres efter forældrenes indtægtsforhold.

I en udtalelse af 16. marts 2004 har Ombudsmand henstillet, at der tilvejebringes en klar lovhjemmel for indtægtsreguleret forældrebetaling i forbindelse med daginstitutioner og kommunale dagplejeordninger.

Ombudsmanden har sendt en kopi af sin udtalelse til Landstingets Lovudvalg.

Med det foreliggende forslag imødekommes Ombudsmandens henstilling.

Landsstyret har ikke herved tilsluttet sig grundlaget for Ombudsmandens henstilling, men har i anledning af den tvivl, Landstingets Ombudsmand har påpeget, fundet det rigtigt, at præcisere grundlaget for de fremtidige regler på området.

I samme udtalelse rejser Ombudsmanden tvivl om, hvorvidt den bekendtgørelse, der ligger til grund for opkrævning af forældrebetaling i daginstitutioner og dagplejeordninger, fortsat er formelt gyldig .

Når Landstinget har behandlet ændringsforslaget til landstingsforordningen, vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere og Kandidatforbundet.

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi støtter fra Siumut Landsstyrets forslag, som har til formål at tydeliggøre reglerne omkring forældrebetaling af daginstitutions- og dagplejepladser, da der har vist sig at være et behov herfor. Ombudsmanden har i en henvendelse rejst tvivl om, hvorvidt den bekendtgørelse, der ligger til grund for opkrævning af forældrebetaling, er formelt gyldig. Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret med dette forslag hermed entydigt retter op på disse forhold.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Omkring indkomstbestemt takstfastsættelse af forældrebetalingen til daginstitutions- og dagplejeophold, har Ombudsmandsinstitutionen ved skrivelse af 16. marts 2004, ønsket en klarere formulering af lovgrundlaget har Inuit Ataqatigiit følgende kommentar:

Omkring forordningsforslagets § 1, er der fremlagt et forslag til klarere formulering af teksten, idet der i den danske version er brugt ordet "regler" , ønskes erstattet med "retningslinier".

Med henvisning til den nugældende forordnings ordlyd i § 3, stk. 3, har man brugt ordet "malittarisassanik" ("retningslinier"), som ønskes bibeholdt, hvorfor dette også vil stemme med den danske tilretning.

Det betyder, at loven ikke skal ændres, idet den grønlandske version er den lovgivningsmæssigt gældende.

Da Landsstyret herefter er indstillet på at tilrette forordningsteksten, kan vi kun udtrykke vores enighed herom.

Derfor skal vi indstille, at lovforslaget viderebehandles i det relevante udvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes forslag til ændring af Landstingets forordning om daginstitutioner, døgninstitutioner m.v. forstår vi fra ATASSUT som et forslag foranlediget af Ombudsmandens egen vurdering og konstatering efter en undersøgelse; og det er, at fastsættelse af takster på baggrund af forældrenes årsindtægt på kommunernes daginstitutioner og døgninstitutioner drevet af kommunen ikke har tilstrækkelige og klare lovgrundlag. Netop på baggrund af det præsenterer Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke et forslag til Landstinget.

ATASSUT kunne i forbindelse med gennemgang af argumenterne til forslaget udmærket forstå, at der er behov for lovmæssig opstramning, hvis Landsstyret skal berettiges til at fastsætte nærmere regler for fastsættelse af takster på baggrund af forældrenes årsindtægter. Men efter at have læst Landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat under nærværende førstebehandling, og efter at have læst Ombudsmandens beretning, har ATASSUT svært ved at forstå, hvorfor Landsstyret ikke har tilsluttet sig Ombudsmandens anbefalinger – opfølgningen af anbefalingerne fremgår ikke i Landsstyrets fremlæggelse.

Da de sidste relevante oplysninger vedrørende nærværende sag først efter landstingsmødets afslutning i går aftes blev afleveret til medlemmerne i Landstingets lovudvalg, troede vi ellers at Landsstyrets svar vil fremgå – men det var ikke tilfældet.

ATASSUT skal derfor kræve, at Landsstyremedlemmet overfor Landstinget redegør for, hvorfor Landsstyret ikke har tilsluttet sig ombudsmandens anbefalinger.

ATASSUT finder det overordentlig væsentligt, at vi i forbindelse med lovarbejdet bliver forsynet med korrekte og klare informationer – ATASSUT vil derfor foreløbig ikke komme med yderligere bemærkninger til ændringsforslaget, men skal anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Lovudvalg inden andenbehandlingen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige sige til medlemmerne i Landstingets Lovudvalg, at det, der er blevet fremlagt til dem, ikke kan blive behandlet her. Vi skal nok høre, hvad udvalget har at sige, når udvalget har behandlet emnet.

Den næste taler er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Til Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.h. har vi følgende bemærkninger fra Demoraternes:

Landstingsforordningen, som foreslås her, gør, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at betaling for daginstitutioner og dagplejepladser kan reguleres efter forældrenes indtægtsforhold.

Demokraterne er enige i hjemmelsgrundlaget bringes på plads fra Landsstyret. Når det er sagt, kan vi fra Demokraterne side ikke lade være med at spørge om følgende; for det første: Har Landsstyret ikke altid kunnet regulere forældrebetaling til institutioner efter forældrenes indtægtsforhold?

For det andet: Så vil vi gerne spørge om, hvilke konsekvenser får det, hvis Landsstyret ikke før nu har kunnet regulere forældrebetaling efter indtægtsforhold, men har gjort det?

Med disse ord og spørgsmål indstiller Demokraterne, at forslaget viderebehandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Først skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg heller ikke har helt klare oplysninger, fordi jeg ikke er medlem af Lovudvalget.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til forslag til ændring af forordning om daginstitutioner, døgninstitutioner mv.

Indledningsvis skal Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at kommunerne rundt omkring selv fastsætter pasningstaksterne på dag- og døgninstitutionerne på baggrund af forældrenes årlige indkomst.

I nærværende dagsordenspunkt fremgår det ikke klart, hvilke divergerende prispunkter Ombudsmanden har påpeget i forbindelse med kommunernes og Grønlands Hjemmestyres fastsættelse af takster på dag- og døgninstitutioner.

Men Kandidatforbundet er dog af den opfattelse, at man i nærværende tænker på Grønlands Hjemmetyres egne dag- og døgninstitutioner, i så fald vil Kandidatforbundet udtale sin tilslutning til Landsstyrets påtænkte regulering.

Kandidatforbundet skal dog udtale, at vi finder det betænkeligt, at man ved nærværende ændringsforslag forsøger at reducere kommunernes kompetenceområder og det til trods for Landsstyret i sin fremlæggelse understreger, at det ikke er hensigten at berøre kommunernes kompetence på områderne.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at man ved ændringen af forordningen har til hensigt at reducere kommunernes kompetence, idet man i forordningsforslaget kan læse følgende formuleringer; og jeg citerer: "Landsstyret er berettiget til fastsætte nærmere regler for fastsættelse af takster på baggrund af forældrenes årsindtægter", citat slut.

Kandidatforbundet kræver at nævnte formulering bliver genstand for nærmere vurdering i relevant udvalg for derved at undgå, at formuleringen bliver genstand for en diskussion imellem relevante myndigheder.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet opfordre til at ændringsforslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det skal foreslås, at Landstingets Lovudvalg genbehandler denne sag.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med yderligere bemærkninger.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Først vil sige tak til, at et absolut flertal af Landstingsmedlemmerne med hensyn til disse præciseringer har godkendt dem. Jeg mener også, i henhold til flere Landstingsmedlemmers ønsker, så vil de spørgsmål, der blev fremlagt her blive behandlet i Lovudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget; det vil jeg gerne indstille til.

Med hensyn til de af Atassuts ordfører spurgte om, nemlig, hvorfor Landsstyret ikke har fulgt Ombudsmandens indstillinger og anbefalinger – der skal jeg udtale, at Landsstyret ikke har taget stilling til, at Ombudsmandens finder og udtaler, at det er ligesom om, der er mangel på lovhjemmelgrundlag, men Ombudsmanden kan selv af egen drift påpege til vores egne lovgivninger – og dem respekterer vi.

Derfor, da det synes at være utydeligt, så sørger vi for, at den bliver tydeliggjort – det har vi så gjort i dag.

Med hensyn til Demokraternes spørgsmål, om det ikke allerede er tilfældet – det er allerede tilfældet og det har altid været sådan, og henhold til vores mening, så er det klart, at Landsstyret kan udarbejde regler omkring forældrebetaling i henhold til indtægtsforholdene, og det er helt klart i henhold til vores mening. Derfor det seriøse spørgsmål, som kan medføre misforståelse, vil jeg blot indstille, at det bliver genbehandlet i udvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet. Den vil blive viderebehandlet i Lovudvalget, inden 2. behandlingen.

Vi er så nået til punkt 26, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven.

Det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, der fremlægger.

3. mødedag, onsdag d. 21. april 2004, kl. 13:12

 

Dagsordenens punkt 26

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, der fremlægger)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven.

Anordningen er udformet i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

Den første del af anordningsforslaget omkring skibsregistreringsregler er i overensstemmelse med anbefalingerne i rapport om ’Søfartslovgivning i Grønland’, som blev omdelt til Landstingets medlemmer i efteråret 2000. Denne del af forslaget er således en ajourføring af anbefalingerne og af mere teknisk karakter.

Anordningens andet element omhandler Den internationale Supplerende Fond for Olieskadeerstatning, som er et supplement til de allerede eksisterende systemer for ansvar og erstatning for olieforureningsskader, der er i kraft i Grønland.

Ved ikraftsættelse af anordningen suppleres det eksisterende system, så også meget store olieulykker vil kunne blive dækket af systemet. I praksis vil midler fra Den supplerende fond komme til at dække i de situationer, hvor det eksisterende system ikke rækker.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går så videre til partiernes ordførere og Kandidatforbundet.

Først er det Enos Lyberth.

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Der har i en række år været efterlyst lovgivning om bedre sikkerhedsbestemmelser til havs – de grønlandske søfolks arbejdsplads.

På vegne af søens folk glæder vi os derfor i Siumut over, at der nu foreligger et forslag til beslutning på vores bord, og vi støttet det helhjertet.

Vi skal fra Siumut meddele, at vi støtter ændring af §2 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering og søloven samt §1 i lov nr. 1172 af 19. december 2003 om ændring af søloven. Vi støtter ligeledes Anordningens ikrafttræden d. 1. marts 2004, hvilket herved meddeles.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Forslaget til landstingsforordningen er blevet udarbejdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen.

Første del omhandler skibsregistreringsregler.

Anden del omhandler ansvar og erstatning for olieforureningsskader.

Inuit Ataqatigiit tiltræder forordningsforslaget, som desuden bygger på fremlæggelser overfor Landstinget under EM 2000.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

ATASSUT skal udtrykke sin tilfredshed med forslaget til ændring af søloven, idet nærværende fremlæggelse er foranlediget af Søfartsstyrelsens samarbejde med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur, og også fordi, at Landstingets anbefalinger i forbindelse med efterårsbehandlingen i 2000 er blevet fulgt i nærværende forslag. Det er et faktum, at ingen her i landet ønsker olieforurening i vore farvande, idet der er grund til at frygte, at olieforurening i de arktiske havområder vil have uoverskuelige konsekvenser. ATASSUT ønsker derfor, at Landsstyret følger nøje med i udviklingen indenfor sikkerudstyr. ATASSUT skal derfor også udtrykke sin tilfredshed med, at der nu bliver åbnet mulighed for at forureneren bliver gjort ansvarlig for eventuelle forureninger.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Vi har igennem årene set mange eksempler på, hvordan ulykker eller lækager fra bare én stor olieskib kan medføre totalskade af de implicerede landes kyster. Hvem skal kunne glemme Exxon Valdezhavariet udfor Alaskas kyst? Derfor er vi også bevidst om de store økonomiske såvel som miljømæssige konsekvenser det kan medføre.

Ligeledes, hvis man begynder at udvinde olie på Grønland, vil vores sikkerhed for dækning af eventuelle større olieulykker og efterfølgende bedre tiltag mod forurening være økonomisk dækket.

Derfor er tilslutter vi fra Demokraterne os forslaget, da det eksisterende system for ansvar og erstatning for olieforureningsskader, der er i kraft i Grønland, så vil blive suppleret til også at dække meget store olieulykker.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til ændring af loven:

Naturligvis har Kandidatforbundet ved tidligere lejligheder fra nærværende landstingstalerstol udtalt, at gældende love i Grønland skal tilpasses de faktiske forhold i landet, da vi på denne måde vil sikre, at lovgivningerne bliver reguleret i henhold til aktuelle forhold.

Når vi ser på olieefterforskninger, kan vi konstatere, at lovgivningerne endnu ikke er blevet reguleret i forhold til de faktiske forhold. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at vi i forbindelse med lovarbejdet i højere grad bør koncentrere os om, at lovgivningen foretages på baggrund af de faktiske forhold her i landet. Kandidatforbundet vil derfor benytte nærværende mulighed til endnu engang af opfordre Landsstyret til, at dette bliver foretaget.

Hvis olieselskaber ved tidligere koncessioner har fundet olie med efterfølgende forurening i forbindelse med udvindingen, vil vort land have stået forsvarsløst lovgivningsmæssigt. Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret til at regulere lovgivningen hurtigst muligt.

Kun på denne måde vil vi sikre, at Grønland bliver i stand til at forsvare sig lovmæssigt.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til lovreguleringen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Miljø.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja tak.

Denne anordning er blevet udarbejdet i forbindelse med samarbejde med Søfartsstyrelsen, og den har til hensigt, at vi i og med, vi kommer mere og mere ind i de internationale samarbejde, at man får placeret ansvaret i forbindelse med evt. olieforureninger. Det er altså det, der blev udtalt her, og jeg vil gerne sige tak til samtlige partiers tilslutning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet. 2. behandlingen vil blive meddelt på et senere tidspunkt.

Vi er nået til punkt 29, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

Det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, der skal forelægge.

3. mødedag, onsdag d. 21. april 2004, kl. 13:20

 

Dagsordenens punkt 29

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Den første grønlandske landstingforordning om beskyttelse af miljøet, som trådte i kraft 1. januar 1989 er tidligere ændret i henholdsvis til 1993 og 1996.

Siden 1996 er der dog sket en rivende udvikling på miljøområdet, som betyder, at der efterhånden er opstået et akut behov for at få foretaget en revision af hele det lovmæssige grundlag på miljøområdet.

I det fremsatte forslag er det dog valgt kun at foretage en række presserende tilføjelser og justeringer i den gældende forordning, mens det på sigt er Landsstyrets intension, at der foretages en gennemgående revision af den samlede miljøforordning. Dette er dog en meget omfangsrig og tidskrævende proces, som kræver et grundigt forarbejde, da processen bl.a. vil indbefatte inddragelse af en lang række interessenter.

I det foreligge forslag er en del af ændringerne foretaget på baggrund af en igangværende gennemgang af det internationale miljøkonventioner, som Grønland allerede på nuværende tidspunkt har tiltrådt, og ændringerne er derfor et led i implementeringen af disse aftaler i grønlandsk miljølovgivning.

Andre ændringer tager sigte på en evt. fremtidig grønlandsk tiltrædelse af en række andre internationale konventioner, dog skal det her præciseres, at der ikke er tale om en foregribelse af Landstingets fremtidige stillingtagen til internationale konventioner. Der er dog kun tale om at gøre forordningsforslaget mere fremtidsrettet, således at man hver gang, en konvention tiltrædes, undgår at skulle lave en efterfølgende ændring af miljøforordningen.

Følgelig vil det betyde, at hjemler, der knytter sig til endnu ikke tiltrådte konventioner, ikke vil tages i anvendelse, såfremt den pågældende konvention ikke tiltrædes. I relation hertil kan det dog oplyses, at der i Stockholmkonventionen er et krav om, at der i national lovgivning findes en mulighed for at forbyde produktion af stoffer, som konventionen omhandler, forud for en evt. tiltrædelse af konventionen.

Derudover er der i forordningsforslaget også skabt grundlag for et mere tidssvarende og dynamisk regelgrundlag omkring reguleringen af særligt forurenende virksomheder, idet der er foretaget ændringer i forordningens kapitel 5, som vedrører disse virksomheder.

Endelig skal ændringen også være medvirkende til at skabe mulighed for salg af fadøl i Grønland.

Samlet set skulle forslaget give Landsstyret mere hensigtsmæssige, smidigere og tidssparende muligheder for at leve op til forordningens formålsbestemmelse.

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og de dertil hørende bemærkninger og foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, inden 2. behandlingen.

Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Landstingets videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiordførerne og Kandidatforbundet.

Først Otto Jeremiassen, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til forslaget til ændring af landstingsforordningen om miljøet:

Vi støtter Landsstyrets forslag, da der er behov for at gøre forordningen mere tidssvarende, når man tænker på, at den stammer tilbage fra 1. januar 1989, dog med senere ændringer i hhv. 1993 og 1996.

Landsstyremedlemmet siger i sin forelæggelse, at forordningen må tilpasses internationale konventioner, og vi er i Siumut enige i, at der bliver skabt et grundlag for et mere tidssvarende og dynamisk regelgrundlag omkring reguleringen af særligt forurenende virksomheder.

Vi er glade for, at der med disse ændringer gives Landsstyret mere hensigtsmæssige, smidigere og tidssvarende muligheder for at leve op til forordningens formål.

Med disse bemærkninger skal vi anmode om, at forslaget inden 2. behandlingen bliver henvist til drøftelse i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø fremlægger forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

I de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget anføres, at en del af ændringerne foretages på baggrund af en igangværende gennemgang af de internationale miljøkonventioner, som Grønland allerede på nuværende tidspunkt har tiltrådt, og ændringerne er derfor et led i implementeringen af disse aftaler i grønlandsk miljølovgivning.

Det er glædeligt, at Landsstyret gennemfører udførlige tiltag i forhold til beskyttelse af miljøet. Ved at følge med i forhold til de internationale aftaler kan vi igennem vort vor deltagelse vise vores medansvarlighed og viljen til deltagelse.

I de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget anføres, at arbejdet for dette er en meget omfangsrig og tidskrævende proces, som kræver et grundigt forarbejde. I denne forbindelse må vi være påpasselige med at bruge for mange administrative ressourcer, idet vi ved, at pågældende direktorat har mange arbejdsopgaver.

I forordningsforslaget medgår, at særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på listen, ikke må anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt, samt at Landsstyret udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger.

Dette er i sig selv hensigtsmæssigt, men for de omtalte virksomheder mv. vil det være på sin plads at vide, hvilke omkostninger, disse forhold vil være forbundet med, idet det også anføres, at såfremt Landsstyret på et senere tidspunkt beslutter sig til at anvende de pågældende hjemler til udarbejdelse af diverse bekendtgørelser, vil de økonomiske konsekvenser blive kortlagt gennem en høringsrunde. Idet det for de omtalte virksomheder m.v. vil være af interesse for driften, må disse virksomheder m.v. og deres interesseorganisationer høres i denne forbindelse.

I de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget anføres også, at der i Stockholm-konvention om persistente organiske stoffer (POP-stoffer) er krav om, at der skal gennemføres af kortlægning af bl.a. forekomsten af stoffet PCB og udarbejdes en handlingsplan for reduktion af udslip af dette stof.

Selvom det kan være nødvendigt at kommentere dette forhold yderligere, vil vi ikke fremkomme med yderligere bemærkninger, idet vi i Landstinget senere skal behandle Stockholmkonventionen.

Med disse bemærkninger anbefaler Inuit Ataqatigiit, at forordningsforslaget vedtages ved andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Da ATASSUT finder naturbeskyttelse vigtigt, sad vi med, da Landstingets forordning nr. 12 af 22. december 1988 blev behandlet.

ATASSUT skal derfor udtale sin tilslutning med forståelse for Landsstyrets fremlæggelse om behovet for regulering ved nærværende tredje ændringsforslag af forordningen, som sidst blev reguleret i 1996.

Udviklingen i vort land pågår i et hurtigt tempo. Det er derfor nødvendigt med løbende reguleringer af forordningen for at værne om og beskytte naturen.

Hvis vi fortsat skal præsentere vort land som verdens reneste, må vi ikke mindst sætte handling bag vore ord for at bevise, at vi vitterligt mener det, når vi fortæller omverdenen, at vort land er verdens reneste og at vi værner og beskytter vor natur. Men hvis dette skal realiseres er det ikke nok at vente på, hvad Landstinget sætter i gang af initiativer, såvel kommunerne og alle os borgere må tage ansvar og løfte opgaven i fællesskab.

Selvom det kan være lokkende at bemærke samtlige ændringsforslag, skal ATASSUT dog kun kommentere de punkter som vi finder mest væsentlige.

Eksempelvis skal ATASSUT udtale sin tilslutning til Landsstyrets målsætning om fremtidsrettet grundig revision af miljøforordningen, idet vi finder nævnte tiltag som en naturlig konsekvens af udviklingen.

Og ikke mindst på baggrund af vort lands deltagelse i den mellemstatslige konvention, skal vi ligeledes udtrykke vores forståelse og tilslutning til det aktuelle behov for justering, således at knyttede hjemler taget i anvendelse uden at skulle ændre på lovgivningen hver gang konventionen tiltrædes.

ATASSUT skal ligeledes udtrykke sin enighed i justeringen af forordningen, idet der endvidere bliver skabt mulighed for særskilte sanktioner mod virksomheder der forurener, idet det jo er på sin plads, at forureneren af miljø og natur, uanset om dette er en virksomhed eller enkeltperson, bliver gjort ansvarlig for sin handling.

Videre skal vi udtrykke vores tilfredshed med, at justeringen af forordningen også åbner mulighed for salg af fadøl.

Til sidst skal ATASSUT ligeledes udtrykke sin tilslutning til, at forordningen træder i kraft den 1. august 2004.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT anbefale, at ændringsforslaget til forordningen bliver genstand for gennemgang i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden andenbehandlingen.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak. Og den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets or dfører.

Forholdene indikere at tiden er inde til at landstinget regulerer naturloven, så den bliver tilpasset de aktuelle naturmæssige forhold som vi lever under, så man på den måde sikre politisk korrekte tiltag til gavn for forbrugerne.

Kandidatforbundet skal udtale sin tilfredshed med at lovgivningen bliver reguleret og tilpasset de faktiske forhold her i landet. Men ligesom landsstyret udtaler, så har vi med stort benarbejde at gøre med reguleringen og som nogle gange kræver stort tidsforbrug.

Kandidatforbundet skal overfor landsstyret gøre opmærksom på, at hvis det politiske arbejde skal foregå på baggrund af lovgivningen, så er det nødvendigt at indføre love der passer til de faktiske forhold her i landet.

Kandidatforbundet skal overfor koalitionen gøre opmærksom på at det er politisk nødvendigt at sikre at der skaffes påtrængte renoveringsmidler gennem bloktilskudsaftalen inden man effektuere reduktionsmæssige tiltag. Dette er ganske påkrævet hvis vi skal undgå politisk økonomisk for skæv forvridning.

Med disse bemærkninger og med henvisning til Kandidatforbundets tidligere udtalelser, skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til ændringsforslaget af loven.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne og dernæst Jens Napaattooq.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Der kommer nogen papirer rundt nu til dem der skal bruge det.

Fru Marianne Jensen, hr. Alfred Jakobsen, hr. Edvard Geisler, hr. Johan Lund Olsen, hr. Mikael Petersen og hr. Jens Napaattooq. Det er de landsstyremedlemmer som siden 1996-97 har haft ansvaret for miljøområdet. Nogle i længere tid, andre i kort.

Når jeg nævner det, er det fordi det af bemærkningerne til forordningsforslaget fremgår, at disse bemyndig elsesbestemmelser foreslås indsat i miljøforordningen "som en juridisk konsekvens af at Grønland har tiltrådt en række konventioner på miljøområdet".

2 konventioner nævnes udtrykkeligt. Montrealprotokollen og Baselkonventionen. Og netop disse konventioner Baselkonventionen om farligt affald og Montrealprotokollen om ozonnedbrydende stoffer har Grønland tiltrådt i 1996 og 1997. Altså for omkring 7 år siden.

7 år har det taget landsstyret at følge op på de konventioner som Grønland har tiltrådt. 7 år brugt på et lovforslag på under 7 paragraffer på under 7 siders tekst selv inklusiv forelæggelsesnotatet og lovbemærkningerne. Jeg kan konstaterer, at landsstyret arbejder grundigt, forhastet sig har man i hvert fald ikke.

Og så lever Grønland ikke engang op til sin forpligtigelser endnu. Først skal vi lige har vedtaget disse bemyndigelsesbestemmelser. Så skal landsstyret have udstedt en bekendtgørelse i medfør heraf.

Jeg håber, at det nuværende landsstyremedlem kan oplyse os om hvornår en sådan bekendtgørelse kan forventes at forelægge. Er det for meget at håbe, at den allerede er under udarbejdelse eller har det omfattende arbejde med selve forordningsforslaget opbrugt alle landsstyrets kræfter? Det er beskæmmende at opleve at Grønland ikke lever op til sine internationale forpligtelser.

Det er beskæmmende at det har taget 6 landsstyremedlemmer 7 år at fremsætte det forslag. De ærede medlemmer af tinget må have undskyldt når jeg nævner det, men det er som om at vi har mere travlt med at tilkæmpe os nye ansvarsområder end at varetage det ansvar, som vi allerede har påtaget os. Ja, man fristes til at spørge om vi overhovedet magter det ansvar. Hvis vi gør, så håber jeg, så er der på høje tid at vi viser det.

Jeg er derfor også glad for at se, at landsstyret i bemærkningerne til forordningsforslaget bekendtgør, at man arbejder på gennemgribende revision af miljøforordningen som på en række områder skønnes utidssvarende. Men tillader mig belært af erfaring, at spørge landsstyremedlemmet om, hvornår kan et sådant lovgivningsinitiativ forventes at foreligge?

Og tillade mig samtidig at foreslå at man i forbindelse med denne revision kaster et blik på samtlige miljøkonventioner som Grønland har tiltrådt. Det kunne jo tænkes at vi har andre forpligtelser, som vi aldrig har taget de fornødne skridt til at opfylde.

Demokraterne tilslutter sig naturligvis det fremlagte forslag. Bedre sent end aldrig kan man jo sige. De flotte ord fra landsstyret skal dog fyldes op med handling, men netop enden til handling har altid været, og er fortsat landsstyrets akillessene.

Men vi kommer ikke udenom spørgsmålet om ansvar. Hr. Napaattooq har jo netop med dette forordningsforslag taget skridt til at opfylde vore forpligtelser. Lige så klart står det, at hr. Mikael Petersen og hr. Johan Lund Olsen næppe kan holdes ansvarlige. De nåede kun at sidde som landsstyremedlemmer for området i ganske få måneder.

Mest interessant er det måske at få undersøgt hvilke skridt fru Marianne Jensen i sin tid tog med henblik på at opfylde Grønlands forpligtelser. Fru Marianne Jensen var jo landsstyremedlem på det tidspunkt hvor Grønland tiltrådte pågældende konventioner. Drages til ansvar kan fru Marianne Jensen dog ikke, alene af den grund, at ministeransvarhedsloven har en forældelsesfrist på 5 år.

Men uanset om et retsligt eller politisk ansvar kan gøres gældende er det af interesse at få afklaret for hvem der bære ansvaret, og hvorfor det gik så galt som det gik. Vi må erkende vores fejl for at vi kan lære af dem.

Med disse bemærkninger kan Demokraterne tilslutte det foreliggende forslag og henvise det til yderligere udvalgsbehandling i udvalget for miljø og fredning.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det er landsstyremedlemmet for miljø hr. Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Hvis jeg skal kommentere det der er fremlagt fra den sidste, så mener jeg, at man allerede nu må udtale, at ved starten af denne landstingssamling, så blev det nævnt at der er nogen dagsordenspunkter, der har været behandlet for henholdsvis 7 år siden.

Jeg mener, at vi alle sammen må værne om miljøet selvfølgelig af de erfaringer. Når man kigger tilbage tage disse in mente, for at gøre noget. Men jeg mener heller ikke, at man hele tiden skal kigge tilbage hele tiden. Og hvis man skal klage over noget, så må man også udtale sig om noget der er fremadrettet. Og hermed ændring af forslag om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet, det er fremadrettet.

Og med hensyn til at der har været en meget stor omvæltning og meget stor interesse for miljøet i de seneste år og i henhold til det. Og så med hensyn til de mange initiativer vi har igangsat, så mener jeg, at vi fra landsstyret har udtalt, at sagen ikke stopper her, men at vi går hen imod en meget spændende tid, og derfor håber jeg så, at de landsstyremedlemmer der har fremlagt forslaget, at det landstinget der kan udarbejde lovene. Og ikke kun lave nogen mudderkastning til landsstyret, så mener jeg, at landstinget også bør være med i og med at de fremsætter nogen forslag.

I den tid hvor vi arbejder hen imod det rigtige. Og landsstyret har ikke kun ansvaret alene her i det fremlagte, og hvor alt ikke bliver placeret centralt. Jeg mener, at Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg har nævnt dette, at vi skal være påpasselige med at bruge for mange administrative ressourcer. Og det er helt korrekt.

Men når man ser på miljøet og de daglige det bruger hos kommunerne for eksempel affaldshåndtering alene, det har kommunerne det direkte ansvar for og vi har kun små ansvar og vi udarbejder kun rammerne for lovgivningen og det er indenfor disse vi udarbejder opgaverne. Og her vi må udtale, at vi må heller ikke kan skjule at vi har fremsat forslag i henhold til det. Og når man ser på forslaget, så er der flere kommuner der er forbilleder.

Der er også en del af de har udspring i disse i vores kommende dagsordenspunkt og her med hensyn til at der indstilles en natur-, og miljøpris, det har vi også nævnt. Og man har allerede nævnt i radioavisen at den vil tage positivt imod, derfor går vi i takt alle sammen. Og her må vi også udtale at kommunerne har et meget stort og omfattende arbejde.

Og jeg vil nævne at det er Upernavik Kommune, der har fremsat en pjece og har igangsat mange initiativer. Og derfor med hensyn til at man kan opnå et bedre miljø ved at man laver nogen stramninger omkring værnelse af miljøet og naturen. Og med hensyn til de forskellige internationale konventioner, som vi har tiltrådt i samarbejde, og dermed bliver vores viden omkring miljøet også meget større.

Og generelt med hensyn til det der blev fremsat her, så er der kun enkelte der har nogen kritiske ryster, men jeg håber så på, at både partierne, Kandidatforbundet og Demokraterne at vi alle sammen kan være enige, om at værnelse af miljøet det er det vi skal have et samarbejde om.

Jeg mener, at vi har et målrettet udsagn og der bliver taget vel imod, og jeg vil gerne ønske landstinget held og lykke i det videre arbejde omkring miljøet. Og i forbindelse med at der bliver efterlyst noget og det bliver fremsat her. Og hvis det skal behandles i udvalget, så er jeg parat som landsstyremedlem til at blive indkaldt til samråd i udvalget.

Med disse bemærkninger til de enkelte ordførerindlæg siger jeg tak til samtlige medlemmer.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og der er ikke flere der har markeret sig for at udtale. Og dermed kan vi kort sagt sige at dagsordenspunkt 29, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet og det er så et flertal i partierne og landsstyret har indstillet, at den bliver behandlet i landstingets frednings-, og miljøudvalg inden anden-, og tredjebehandling.

Og dermed har vi færdigbehandlet dette dagsordenspunkt og vi går så videre til næste dagsordenspunkt og det e r så dagsordenspunkt 25, forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland lov om elektroniske signaturer.

Og her er der landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og miljø der udtaler sig først.

3. mødedag, tirsdag den 21. april 2004

 

Dagsordenens punkt 25

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland lov om elektroniske signaturer.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut..

Landsstyret fremsætter hermed forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland lov om elektroniske signaturer.

Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre udarbejdet et udkast til en anordning der sætter samme lov om elektroniske signaturer i kraft for Grønland som i Danmark med de afvigelser som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Anordningen har til formål at fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation ved at fastsætte krav til visse elektroniske signaturer og til nøglecentre der udsteder certifikater til elektroniske signaturer.

Ved anordningens ikrafttrædelse gælder lovens bestemmelser således også for nøglecentre etableret i Grønland. Loven sikre at der på markedet for elektroniske signaturer findes produkter altså klassificere certifikater der er fastlagt en minimumsstandard for. Samtidig skal lovgivningen sikre, at der er klarhed over erstatningsansvaret, når man som afsender benytter sig og som modtager fæstner lid til et klassificeret certifikat.

De seneste års hastige udvikling på informationsteknologisk område har medført et øget udbredelse af elektronisk kommunikation. Brugen af elektronisk post, informationsudveksling og andre former for transaktioner via internettet er kraftigt stigende. Landsstyret sætter der stor vægt på at understøtte mulighederne for offentlige elektroniske serviceydelser og bedre udnyttelse af tjenester på internettet som oftere er med elektronisk kommunikation.

Den elektroniske kommunikation giver således mulighed for en mere effektiv kommunikation mellem offentlige myndigheder og private borgere og virksomheder.

Indførelse af elektroniske signaturer vil således være en forudsætning for at kunne etablere en velfungerende digitalforvaltning. Med den stigende elektroniske kommunikation finder landsstyret det vigtigt, at etablere betryggende rammer for at de virksomheder og myndigheder og privatpersoner på internettet indbyrdes skal kunne foretage juridisk bindende dispositioner.

Samfundsøkonomisk set er det vigtigt, at der udvikles og udbydes elektroniske signaturer, der har et sådant sikkerhedsniveau, at de kan anerkendes i et bredt forum og kan anvendes til at understøtte udbud af nye serviceydelser i både de private og i den offentlige sektor.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om elektroniske signaturer til landstingets velvillige behandling.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu går vi over til partiernes ordførere og først Siumut Enos Lyberth, vær så god.

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi ved at teknologien i disse år er i rivende udvikling, hvorfor vi i Siumut anser det for naturligt at Grønland får adgang til at anvende elektroniske signaturer.

Dette er formålet med herværende forslag og Siumut kan gå ind for det og tager det således til efterretning.

Vi er vidende om at den elektroniske signatur er taget i anvendelse i andre lande. Derfor beder vi indførelsen herhjemme velkommen, da det også kan medfører at der bliver banet vej for mindre papirforbrug i administrationen.

Vi skal ligeledes sige, at det glæder os at landsstyret prioriterer og forbedre anvendelsen af elektroniske medier herunder internettet. Dette vil også medfører en mere hensigtsmæssig anvendelse af de digitale medier i forvaltningen og dette anser vi i Siumut som en nødvendig udvikling.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landsstyret foreslår anordning om ikrafttræden for Grønland om lov af elektroniske signaturer.

Hvis forordningen træder i kraft vil det fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation. De store service ved brug af informationsteknologi i dag i vort land vil blive endnu større i fremtiden. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at den på længere sigt ville være hensigtsmæssigt at sikre, at der på markedet for elektroniske signaturer findes produkter, altså kvalificerede certifikater der er fastlagt en minimumsstandard.

Inuit Ataqatigiit tager til efterretning at landsstyret vil gøre tiltag med den ellers hidtil ubegrænsede brug af informationsteknologi og anbefaler, at man skal være varsom overfor tiltag i forbindelse med udviklingen i brugen af informationsteknologi.

Inuit Ataqatigiit støtter at landsstyret finder det vigtigt at understøtte mulighederne for det offentlige elektroniske serviceydelser samt at forbedre udnyttelsen af tjenester igennem internettet.

Før punktet behandles i landstingets infrastruktur og boligudvalg vil vi inden andenbehandlingen for os bede landsstyremedlemmet om at besvare disse spørgsmål.

I hvilken omfang benyttes de kvalificerede certifikater sig i Danmark? Er der i dag udbydere igennem internettet i vort land? Forventer landsstyret at loven ville være med til at øge brugen af elektroniske signaturer?

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at brugen af informationsteknologi i vort land til stadighed udvikles i hvert henseende, idet det til stadighed bliver lettere at indhente oplysninger og nyheder igennem informationsteknologien uanset hvor man befinder sig.

Igennem informationsteknologien ville vi også kunne afhjælpes i den offentlige administration, og her for at lette den enorme sagsbehandling. Dermed kan vi være varsomme overfor at det bliver lettere tilgængeligt at bruge vores sprog også i informationsteknologien og i den henseende vil Inuit Ataqatigiit også samarbejde.

Med disse bemærkninger henviser vi punktet til videre udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er fra Atassut Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak.

Ministeriet for Forskning, Etnologi og Innervation i Danmark har i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre udarbejdet et lovforslag om elektroniske signaturer og Atassut har følgende bemærkninger til førstebehandlingen af lovforslaget som er tilpasset grønlandske forhold.

Atassut har bemærket og følger løbende med i den eskalerende udvikling indenfor kommunikation i Grønland og vi er således klare over, hvor vigtigt dette århundrede er blevet for det grønlandske samfund. Det er også efterhånden et særdeles kendt faktum for samfundet at IT-teknologien efterhånden er uundværlig, det være sig i hjemmet, skolen eller virksomheden.

Atassut finder det væsentligt at udviklingen indenfor IT-teknologien fortsat foregår i videst muligt omfang i takt med udviklingen i resten af verden. Udviklingen indenfor IT-teknologien har gjort det muligt det grønlandske samfund at knytte tættere bånd. De nye teknologi synes at være tilpasset tilfældigt til Grønland med langstrakte kyster.

Atassut er fuldt ud også klar over at elektroniske signaturer er blevet mere udbredt i takt med udbredelsen af den IT-teknologiske kommunikation. Vi kan blot som eksempel nævne webbank og e-boksordninger.

Det er Atassuts håb at implementeringen af loven ville smidiggøre og medvirke til de offentlige service til borgerne i højere grad foregår elektronisk, ligesom man i Danmark i højere grad har fået mulighed for at benyttelse af e-bokse. Virkelig mange vigtige skrivelser kan eksempelvis fremsendes via denne ordning, som for eksempel selvangivelser, meddelelser fra banken, lønsedler og lignende.

Atassut er derfor ovenud tilfreds med og finder det væsentligt at i stedet for forskning, teknologi og innovation i Danmark samarbejde med Grønlands Hjemmestyres fremsender forslag til anordningen om ikrafttræden i Grønland om lov om elektroniske signaturer.

I takt med den hastige udviklingen indenfor IT-teknologien finder Atassut det vigtigt at de relaterede love også træder i kraft ved en anordning, da man ved implementering af disse love ville sikre bedst mulig sikring af kommunikationen.

Atassut har også med tilfredshed bemærket, at man i forbindelse med kontrolforanstaltningerne har i sinde at indgå samarbejde både med IT i Danmark og Telestyrelsen. Kontrollen i samarbejde med eksperter er en nødvendighed, da vi i Grønland endnu ikke har instans med tilsvarende ekspertise.

Med disse korte bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til forslaget fra landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og miljø til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om elektroniske signaturer.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er der Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne hilser vi loven om elektroniske signaturer velkomment. I takt med at den elektroniske dokumentbehandling i både private og offentlige instanser bliver mere og mere udbredt er det højest nødvendigt at have et regelsæt der regulere brugen af elektroniske nøgler.

Fra Demokraterne ser vi mange fordele i, at det offentlige system i Grønland snarest indføre brugen af d igital signatur. Brugen af digital signatur ville kunne lette arbejdsgangen væsentligt for mange af vores erhvervsdrivende i forbindelse med indberetning til det offentlige, men også den private person ville opleve serviceforbedrelser for eksempel af kunne indberette sin selvangivelse digitalt eller ved anden elektronisk kontakt til myndighederne.

Digital signatur er den digitale verdens version af en af aftalerettens grundpiller, den personlige underskrift. Derfor er det vigtigt her at slå fast, at den enkelte borgers retsstilling ikke forringes ved at den pågældende indgår en aftale elektronisk og signeret elektronisk. Aftaler indgået elektronisk har som udgangspunkt samme gyldighed som aftaler indgået på traditionel vis.

Med disse bemærkninger støtter Demokraterne forslaget i sin nuværende form.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet har efter gennemgang af omtalte følgende bemærkninger.

Kandidatforbundet er tilfreds med udviklingen indenfor EDB kan betegnes som tilfredsstillende og selvom udviklingen indenfor området endnu ikke er udbredt i visse bygder, må vi konstatere at udviklingen i andre bygder er overordentligt tilfredsstillende.

Kandidatforbundet skal derfor udtale at vi støtter ethvert udviklingstiltag i hele vort land. I nærværende forslag til lov vil man sikre elektroniske signaturer og Kandidatforbundet skal udtale sin fulde støtte til nærværende lovtiltag.

Derved vil der blive oprettet en lovmæssig sikring af brugere med elektroniske signaturer. Uden at kommenterer samtlige enkelte paragraffer skal Kandidatforbundet udtale sin fulde støtte til etablering af lovmæssige tiltag og det er således vores håb, at brugerne får fordele af nærværende lov, idet loven jo netop bliver til for at gavne disse brugere.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til udtalelsen til anordning om ikrafttræden for Grønland en lov om elektroniske signaturer.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, der er ikke andre der har markeret sig. Og det er så landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og miljø med afsluttende bemærkninger.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Det forslag jeg har fremsat har fået en bred opbakning. Jeg håber at sådan kutyme fortsætter, så når man har fyldestgørende oplysninger som grundlag, så er der meget nemmere for landstinget at arbejde med disse forslag.

Der er et direkte spørgsmål til landsstyret om hvor meget der bruges af disse anordninger i Danmark. Ja, det er et stigende antal der bruger disse muligheder i Danmark. Det centrale heri ligger i at vi i samarbejde med Danmark kan opfylde de krav, der findes indenfor EU. Således at vi kan uden grænser kan fremsende disse oplysninger.

Det Atassut fremsatte og sagde at hvad angår e-post og e-bokse. Er det det digitale spørgsmål der spiller ind her.

Som Demokraterne sagde helt klart, ja de kan bruges i alle mulige sammenhænge. Altså den fremtidige brug af disse muligheder, så er det svært at acceptere Inuit Ataqatigiits efterlysning, men samtlige partier har ligesom udmeldt at da brugen af disse muligheder er stigende her i Grønland, således at vi får et redskab til at kunne fremsende direkte til e-bokse.

Ja der skal også etableres et nøglecenter. Så kan nøglecenteret også skal kunne dokumentere at vi også har de signaturer vi har behov for.

Med disse korte bemærkninger siger jeg tak til dem der har støttet forslaget.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det er det brede flertal der går ind for at forslaget i det nuværende går videre.

Der er ingen der har markeret sig. Vi er nu færdige med forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om elektroniske signaturer.

Dermed går vi videre til næste punkt, nemlig punkt 70 forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyres pålægges at indstifte en Natur-, og Miljøpris med bredest mulig målgruppe.

Det er forslagsstiller Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. mødedag, tirsdag den 21. april 2004

 

Dagsordenens punkt 70

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyres pålægges at indstifte en Natur-, og Miljøpris med bredest mulig målgruppe.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Det er et forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyres pålægges at indstifte en Natur-, og Miljøpris med bredest mulig målgruppe.

Det gør jeg fordi at værn om og beskyttelse af vores natur og vores miljø som vi alle lever af og ånder for er en forudsætning for at godt liv, god og bæredygtig beskæftigelse, et harmonisk sind og en styrkelse af den folkelige ånd.

En pris og dermed en anerkendelse til de af hverdagens helte der gør en særlig indsats for at beskytte og værne om vores fælles natur og miljø her i Grønland, hvad enten der er tale om en organisation, en forening, en by, en virksomhed, en bygd eller blot en enkelt ildsjæl bør være samfundets påskønnelse til disse der gør en forskel og viser den rette ånd.

En indsats for naturen og for miljøet skaber den eller de der gør en indsats hvad enten der er tale om miljø-, og naturforbedrende opfindelser, organisering og gennemførsel af oprydning. Den eller de der er fanebærere for en respektfuld og bæredygtig omgang med naturen. Den eller de der løfter natur og miljøbevidstheden hos andre medborgere her i landet.

Der kunne tillige være tale om en bæredygtig udnyttelse af naturmaterialer eller udnyttelse af alternativ energi. Det vigtigste er imidlertid at den eller de der modtager prisen har gjort en særlig indsats for naturen og miljøet og dermed for Grønland.

Finansielt skal en natur-, og miljøpris være på et niveau der står imod med Hjemmestyrets økonomiske formåen. Et umiddelbart bud kunne være i størrelsesorden af 10-30.000,00 kr. alt efter om der er tale om en forening eller en enkelt person der modtager prisen og skulderklappet fra Hjemmestyret.

Der bør endvidere foretages en kvalitativ vurdering af den natur og miljømæssige indsats ved fastsættelsen af prisens størrelse. Om prisen skal figurere på de årlige finanslove eller om der burde etableres en fond eller benyttes en anden konstruktion vil jeg overlade til landsstyrets kvalificerede vurdering.

Umiddelbart kunne det være til enhver til siddende landsstyremedlem for miljø, der forestod prisoverrækkelsen.

Lad prisen være en del af Hjemmestyrets og befolkningens fortsatte indsats for et bedre miljø og et værn af naturen. Honorering af en særlig natur-, og miljøindsats kan gavne vort land, hvad enten der er tale om turismens oplevelser, en større miljøprofil for vores erhverv, vores virksomheder og ikke mindst vores selvforståelse.

Med disse velmenende og korte bemærkninger ser jeg frem til en positiv og konstruktiv modtagelse af mit forslag her i landstinget, og håber i det mindste at mit forslag i landstinget vil blive modtaget som en håndsrækning for naturen og for miljøet.

Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og miljø.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Det er en fornøjelse at medlemmer af landstinget tager miljø og naturspørgsmål seriøst og kommer med fremadrettede forslag.

Som forslagsstilleren her Palle Christiansen så rigtigt påpeger, er det vigtigt at samfundet viser sin påskønnelse når foreninger, virksomheder eller enkeltpersoner gør en indsats og dermed forskel på områder der er vigtige for samfundet.

Det er essentielt for landsstyret at tiltag indenfor miljø-, og naturområdet bredes ud på så mange aktører som muligt. Det er med stor tilfredshed at vi kan konstatere at KANUKOKA i præmisserne for valg af årets kommune 2004 lægger hovedvægten på bæredygtighed og miljø.

Vi ved ligeledes, at der i mange kommuner uddeles priser til kommunens borgere, der har gjort en særlig indsats inden for området. Dette er initiativer, som vi i Landsstyret ser på med glæde og respekt. Landsstyret støtter således forslaget om en miljø- og naturpris, uddelt af Landsstyret. Det er vigtigt, at de folkevalgte også får mulighed for at fremvise og vise påskønnelse af initiativer inden for miljø- og naturområdet.

Såfremt at Landstinget tilslutter sig forslagsstilleren hr. Palle Christiansens forslag, at der ud over de eksisterende priser i kommunerne bør uddeles en miljøpris fra centralt hold, vil Landsstyret foreslå, at Demokraterne stiller forslag herom i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 2005.

Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Landstingets behandling.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Vi går så over til partiernes ordførere. Først fra Siumut, Isak Davidsen.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag til beslutning. Vi er i Siumut velvilligt indstillede over for forslagsstillerens forslag, som vil åbne muligheden for indstiftelse af en pris til den eller dem, der gør en særlig indsats for at beskytte og værne om naturen og miljøet.

Vi støtter også den tanke, at prisen ikke alene kan gives til enkeltpersoner, men at modtagerne også kan være organisationer, sammenslutninger eller foreninger. Vi er overbevist om, at der her i landet er mange, som kan betragtes som værdige fortalere og beskyttere af naturen og miljøet. Mennesker, som er forbilleder for denne og de kommende generationer. Vi skal ikke glemme denne form for anerkendelse allerede bruges i visse kommuner og vi betragter forslaget om indstiftelsen af en pris fra Grønlands Hjemmestyre som et vigtigt initiativ, da vi i Siumut altid har støttet en fornuftig og påpasselig brug af vores natur og vores ressourcer.

Af Landsstyrets svarnotat fremgår det, at man støtter forslaget fuldt ud og fra Siumut skal vi ligeledes tilsige vores fulde støtte. Landsstyret påpeger endvidere, at der kan søges midler til prisen via Finansloven for 2005, såfremt forslaget vedtages af Landstinget.

Denne mulighed vil vi henvise til under udvalgsbehandlingen. Med disse bemærkninger tilsiger Siumut sin støtte til forslaget og vi skal anmode om, at forslaget henvises til Frednings- og Miljøudvalget inden 2.behandlingen.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak og nu er det Aqqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg skal blot udtale, at så er det forslag, mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt forslag for Landstinget og da Landsstyret allerede har taget imod dette forslag, så mener vi, at det bør være nok.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det fra Atassut, Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indstifte en Natur- og Miljøpris med bredest mulig målgruppe, der er stillet af Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.

Da naturen i Arktis er mere skrøbelig og da naturen og havet er grundlaget for vores levevej, er det vores allesammens pligt at samarbejde for at værne om naturen, om vi er i byen, i bygden, i naturen også i forbindelse med jagt og fangst.

Vi betegner vort land som det reneste i reklameøjemed, men desværre præsenterer vi turisterne for noget helt andet. Vi må erkende, at vores egne – vores egen affald skaber problemer for os selv i vores bestræbelser for at holde naturen ren. Det bør derfor være forurenerens ansvar at fjerne forureningen. Og det uanset om forureningen sker fra virksomheden eller fra et privat hjem.

Atassut finder det væsentligt, at det offentlige baner vejen for sikring af en sådan ordning. Forslagsstilleren foreslår, at de, der gør en indsats for naturen, hvad enten der er tale om organisationer, foreninger, byer eller bygder får en påskønnelse i størrelsesordenen 10.000 til 30.000 kr., foreslået af Palle Christiansen og selvom forslaget umiddelbart virker tiltrækkende, så er Atassut dog tilbageholdende.

Atassut er af den opfattelse, at man alene med påskønnelser ikke vil eliminere problemet, specielt når vort land er så langstrakt med spredte byer og bygder. Vi er valgt her i Landstinget til at arbejde for hele landet og da vi ikke er valgt til kun for at arbejde for enkelte byer, bygder eller organisationer, er vi derfor alle ansvarlige og forpligtet til at værne om naturen og miljøet.

Men hvis forslaget havde indeholdt åbning for tildeling af tilskud til aktører, der vil arbejde for beskyttelse af naturen og miljøet mod forurening, ville vi have tilsluttet os forslaget, da vi fuldt ud er klar over, at der er problemer med forurening inden for Landstingets kompetenceområder, som ligger uden for kommunerne og bygdegrænserne.

Hvis vi derfor skal støtte en effektiv beskyttelse af natur og miljø, finder Atassut det attraktivt, at Landstinget tilvejebringer mulighederne for tilskudsordninger til sikring af Tingets egne kompetenceområder.

Atassut skal endvidere udtale til tilfredshed med, at kommunerne i erkendelse af deres ansvar aktuelt foretager forårsrengøringer både i byer og bygder og i deres bestræbelser på at holde naturen ren. Da forslaget i princippet er brugbart skal Atassut udtale, at vi sidde med, når forslaget bliver genfremlagt i anderledes udformning.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale, at vi ikke tilslutter os beslutningsforslag i dets aktuelle udformning. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

I disse tider med større bevågenhed fra omverdenen over vores dyrebare natur, selvom om vi kunne ønske os, at tiltag kunne have været sket før, er vi fra Demokraterne glade for et så gennemtænkt initiativ fra hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne.

Som det er mange bekendte, er vores klima anlagt på sådan en måde, at det generelt er yderst svært at nedbryde forureninger, der forårsages fra disse breddegrader. Af samme grund er vi for vores egen skyld – for ikke at tale om vores efterkommeres skyld – tvunget til at bevare og værne om vores natur og miljø.

Vi har et ansvar, et ansvar om at være om vores natur, et ansvar om at værne om vort miljø. Et ansvar om at kunne overdrage vores dyrebare natur til vores efterkommere i samme eller bedre stand som da vi fik det. Derfor vil vi fra Demokraterne endnu engang imødekomme dette forslag, som et skridt på vejen mod et renere Grønland.

Endvidere vil forslaget om en natur- og miljøpris være med til at fremme Landsstyrets geniale ide om markedsføringen af det smukke og rene Grønland. Hellere at se stedet rent, end at høre om det rene land og opleve det modsatte.

Vi er fra Demokraterne enig med hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen om, at den årlige pris skal gives til personer eller foreninger, alt efter vurdering af den enkeltes gerninger for naturen, og ikke mindst miljøet.

Eventuelt kunne man også indhente erfaringer med indstiftelsen af en årlig natur- og miljøpris fra Nordisk Råd. Endvidere skal der stilles strenge krav til bedømmelse af de enkelte nominerede. Man skal ikke bare give prisen for prisens skyld. Der skal være en holdbar begrundelse. Ligesom der hører en pengegave til prisen kunne man ligeledes have en lang vandrepokal inkluderet.

Der er mange varianter for hvordan det hele skal arrangeres og udføres. Og vi er fra Demokraterne mere end åbne for en debat til videre udført behandling af forslaget.

Med disse kommentarer tilslutter vi fra Demokraterne os forslaget.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den sidste ordfører er Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje vurdering af Demokraternes landstingsmedlem Palle Christiansens forslag, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Allerførst skal Kandidatforbundet udtale sin tilslutning, idet forslagsstilleren udtaler, at det vil være passende, hvis en sjæle, der gør en forskel iblandt os, der lever af og ånder for vores natur og miljø, kan få en håndsrækning i form af en pris, som ikke nødvendigvis bliver uddelt hvert år. Så er Kandidatforbundet i så fald parat til at give til tilslutning til initiativet.

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at det er en positiv ting, at man efterlyser en politisk påskønnelse i form af en pris engang imellem, hvad enten der er tale om en virksomhed og borgere. Dette vil afstedkomme en mere positiv tilgang til en mere respektfuld udnyttelse af naturen.

Blandt virksomhederne og borgerne i de forskellige kommuner er der respektfulde brugere af naturen og miljøet og hvis forslagsstillerens forslag kan få tilslutning, vil der opstå mulighed for, at nogle af brugerne får mulighed for at få påskønnet deres indsats. På denne måde vil disse være foregangsmænd i brugen af naturen og miljøet for andre.

Med disse bemærkninger skal vi udtale vores tilslutning til hr. Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak, så er det forslagsstilleren Palle Christiansen fra Demokraterne for afsluttende bemærkninger.

 

 

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil sige tak til Landsstyret for deres svarnotat. Jeg vil også gerne have lov til at takke Siumut for deres ordførerindlæg og jeg vil godt takke Demokraterne og Kandidatforbundet – alle sammen for deres støtte til mit forslag.

Og jeg kan se, at der er flertal i Landstinget, bestående af Siumut, Demokraterne og Kandidatforbundet for at arbejde videre med denne her pris i udvalget for Miljø- og Fredning. Jeg håber også, at de sidste to partier i Landstinget vil arbejde med i udvalget, når den når dertil. Jeg er lidt ked af Inuit Ataqatigiits svar, som blev givet af hr. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, når han siger, at når nu Landsstyret har givet sit svar, så mener han ikke, at det behøver at komme op i Landstinget. Jeg kan henvise til forretningsorden over arbejde her i Landstinget, at hvis et Landstingsmedlem vil have noget besluttet, så skal man stille et forslag til Landstingsbeslutning om, at pålægge Landsstyret det ene eller det andet. Det er den eneste måde, jeg kan få nogle ting vedtaget på, det er ved at tage dem op i Landstinget. Så kan det godt være, at du ikke synes det skal bearbejdes i Landstinget, men når nu du siger i formandskabet, må du være reglerne bekendt. Derfor vil jeg ikke citere mere fra dem.

Så vil jeg komme til Atassuts svar. Jeg er godt klar over, at en pris i den her størrelsesorden, jeg her kommer med ikke kan eliminere problemerne i hele landet. Men det, som jeg lægger op til her, det er, man begynder i befolkningen, at få en holdningsændring til at rende rundt og svine og bevare vores natur.

Når den holdningsændring er slået igennem, så vil der være meget mindre, der skal ryddes op. Det er det, jeg lægger op til. Jeg ved godt, at man for 10.000 til 30.000 kr. kan gøre rent i hele Grønland. Det havde jeg da også håbet, at hr. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen havde forstået. Så siger de så også, at forslaget i princippet er brugbart. Og at de vil sidde med, når forslaget bliver genfremlagt i en anden udformning.

Jeg vil da håbe, at Atassut alligevel vil sidde med, når det bliver behandlet, fordi det bliver behandlet i den form, den fremlægger i her, fordi det er der flertal for her i Landstinget. Det her det er det, som Landsstyret skal arbejde videre med. Så den her, det er den form, du vil se igen i udvalget.

Med jeg er da glad for, at flertallet i Landstinget har en forståelse for, at vi skal forbedre holdningen i samfundet om, hvordan vi behandler vores natur og miljø. Og jeg håber også, at resten af Landstingets medlemmer, når nu det her bliver bearbejdet i udvalget også kan være enig med flertallet i, at det er den vej, vi skal arbejde. Tak skal I have.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der har markedet sig for lige at udtale sig. Værsgo’.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja. Da ordførerne har besvaret forslagsstilleren og uden at få præciseret de argumentationer, vi har brugt i vores besvarelse fra Landsstyret, så er det helt korrekt, at det er meget godt og det kan man ikke skjule og Landstingsmedlemmerne kommer med deres argumentationer for – forskellige argumentationer for deres egne forslag. Men vi i Landsstyret har og Landstingsmedlemmer har også ansvar for miljøet og naturen. Og derfor med hensyn til, at man uddeler pris, det er ikke sådan, at man vil få elimineret samtlige problemer.

Men kommunernes brug af hædersbevisninger til enkeltpersoner og virksomheder, det har været voksende og denne her vil også gøre, at man vil påskønne de andre. Men det er ikke sådan, at det er første gang, man vil starte sådan noget. men den meget hastede udvikling vil – så er befolkningen også blevet inddraget i meget stort omfang. Og her med hensyn til større forureninger og med hensyn til vand og direkte med hensyn til de store virksomheder, som udleder affald ud i vandet. Og alle de andre, de hører under kommunerne. Og kommunerne, der direkte er foregangsmænd og virksomheder og enkeltpersoner, som også er foregangsmænd, at man fra centralt hold hædrer dem. Det vil være meget hensigtsmæssigt

Med hensyn til det videre arbejde og de argumentationer, det vil være spændende, hvordan man kan få tilrettelagt sådan en hædersbevisning og dette vil vi fra Direktoratet sammen med KANUKOKA få bestemt. Men det taknemligt, at det forslag, som vi har støttet fra Landsstyret, heldigvis er blevet bakket op af flertallet her i Landstinget.

 

 

 

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Landstinget sagde, at det er et flertals udmeldinger, nemlig at den overgår til udvalgsbehandling til Landstingets Frednings- og Miljøudvalg bliver gjort til genstand for behandling, da det er et flertal, der har ønsket det.

Så håber jeg så på, at man så vidt muligt ikke vil skabe et meget stort debat, men Jakob Sivertsen har allerede markedet sig fra Atassut. Værsgo’.

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at vi her i Landstinget skal arbejde for hele landet. Med hensyn til enkeltpersoner, enkelte byer, enkelte foreninger, det er jo ikke dem, vi skal arbejde for herfra.

Derfor støtter vi forslaget i princippet, men det er ikke vores opgave, at – om man skal hædre enkeltpersoner eller andre. Og her efterlyser vi, at vi skal en bred, med hensyn til initiativtagere om at få dem støttet, og også økonomisk. Vi sagde det meget klart her, at i dag så tager kommunerne deres egne beslutninger og kommer med hædersbevisninger. Og vores problem ligger i, at vores egen kompetenceområde, det er … .uden for kommunegrænserne, og hvis vi skal overvinde dette, så må vi samles om at støtte økonomisk til initiativer uden for kommunegrænserne.

For hvilken gavn vil det være, hvis vi hædrer initiativer, der er inden for kommunernes grænser og ikke gør noget ved dem, der er uden for kommunegrænserne. Det er derfor, at vi så vidt muligt sætter Landstingets kompetenceområde, som det allerførste.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Landsstyreformanden og så skal jeg lige udtale, at efter Landsstyreformanden, så er det Godmand Rasmussen, Atassut, der kommer med en udtalelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja, jeg finder det vanskeligt, at vi her med en bedre værnelse af naturen og miljøet og den hensigt, og at man støtter den. Og at det forslag, der bliver fremlagt her, og at vi så skal skændes om den. Jeg mener, at sådant et forslag er meget godt forslag.

Som et eksempel: I min bygd så bliver børn oplært til pasning af naturen og ikke mindst så har man også fået inddraget til at få passet og renliggjort naturen og miljøet og man får dem rost og gør opmærksom på, at I også er ansvarlige for miljøet og naturen. Og når man har fået det, så får også inddraget samtlige bygdebeboerne.

Jeg mener, at vi bør udvise lidt mere vilje til at kunne rose andre, fordi det ,…..også kunne påvirke børnene i større omfang. Med hensyn til Palle Christiansens forslag, det støtter jeg fuldt ud, fordi vi har behov for den, for vi har behov for et rent natur og miljø, og ikke mindst lærer vore børn op for det. Derfor kan jeg ikke forstå, hvis vi skal skændes om det, det, der bliver fremsat, som et godt forslag. Lad os rose dem, der trænger til at blive rost, så må vi komme til en stade, hvor vi passer mere på miljøet.

Jeg skal endnu engang præcisere, at det er et absolut flertalsindstilling, som man har udmeldt. Og det er forståeligt, at det er noget, der skal være gældende for hele landet.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Men der er to, der har markeret sig indtil nu og det så samtlige fra Atassut. Og Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø har også markedet sig. Men vi henholder os til rækkefølgen, så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg håber på, at dette debatforslag på baggrund af Atassut ikke vil blive misforstået i stort omfang. For vores ordfører sagde helt klart, at man støtter den i princippet. Og jeg vil gerne spørge. For det første med hensyn til det sidste ordfører – ganske kort til Landsstyreformanden. At så vil jeg lige besvare den, fordi han sagde: Lad os rose dem, der trænger til at blive rost. Det er meget korrekt. For hvem glemmer forholdene i Kullorsuaq for bare et par år siden ved oplysning til bygdebeboerne og ved forståelse af det, så er forholdene blevet forbedret meget godt. Og det har jeg kendskab til, fordi jeg plejer at komme dertil.

Jeg vil ærgre mig omkring en sag, der vedrører renligholdelse af miljøet – det ærgrer mig, at jeg først få vækket min vilje, hvis jeg får økonomien til det. Så er det spørgsmålet om, så blev det sagt, at det er til bredest muligt målgruppe for hele landet. Hvem skal vurdere det? Man skal være dem for Demokraternes ordførerindlæg sagde, at når der er tale om et så langstrakt land, så kan det ikke være opgave for os. Så vil det her spørgsmål være: Hvor skal det være henne? Skal det være i Nordgrønland eller i Midtgrønland for det er sag for hele landet.

For hvis du har rejst lige så meget som mig, så kan du se, måske omkring 1 milliard tønder, der er blevet smidt inde i bugten i Kuummiut, for uanset hvor meget vi anstrenger os, så har vi ikke råd til at få dem renset op fra Grønlands Hjemmestyres side.

Og jeg vil gerne tage som et eksempel, at jeg meget klart skal udtale, at tanken ved forslaget den kan man ikke modsige, fordi den er god nok i princippet. men lad os spørge – jeg er kommet til samtlige små bygder i Grønland. Fra Østkysten og i hele Grønland. I dag har vi så stort et problem på arbejdshåndteringsområdet, at det måske vil være meget vanskeligt at få præciseret hvad det er, fordi forholdene i dag, altså vi er så langt bagud med hensyn til renligholdelse, at man i små bygder og i større byer, så er det meget udtalt, at man bruger spande med hensyn til natrenovation. Der er endda store byer, hvor der ikke er nogen træk og slip. Det er også dem, der vil være forurenende, som et eksempel kan vi tage Sisimiut Kommune. Gad vide om den ikke vil blive rost, for hvis vi siger, da man ikke har noget kloak til – så ud til naturen. Gad vide hvem der vil kunne påpeges som en – jeg har desværre ikke tid mere til at udtale mig her.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Her vil jeg blot tage og erindre om, at det er et beslutningsforslag, om man vil give mulighed for at uddele hædersbevisninger, og jeg håber så på, at da man kom til at debattere ud over forslaget og da flertallet har taget beslutning om, at den bliver udvalgsbehandlet inden 2.behandlingen, og at den fik støtte fra Landsstyrets side. Det er det, vi skal diskutere. Det er netop derfor, jeg har rejst mig op som mødeleder og håber så må, at vi debatterer helt i henhold til forslaget. For der kan opstå en meget bred debat omkring dette.

Men vi skal igennem dem, der har markeret sig. Den næste er fru Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Det er med hensyn til de forslag. Selvfølgelig vil jeg ikke være med til at debattere uden om forslaget. Men det er Landsstyreformandens udtalelser, der gør, at jeg bliver nødsaget til at komme op til talerstolen.

Jeg vil gerne overgive overvejelser til, hvordan vi skal gennemføre hædersbevisningerne her i Grønland. Skal man først betale folk og få dem attraktivt til at gøre noget? vi skal opdrage vores børn med kærlighed og ros. Og her kan man også få forstærket deres vilje, når de bliver voksne, så skal de også lade det gå videre til deres efterkommere. Det er derfor, jeg i princippet med hensyn til Palle Christiansen har fremlagt, at man vil komme med nogle pengebeløb som hædersbevisninger.

Dem kan vi ikke støtte fra Atassut. Man kan lave nogle hædersbevisninger ved at overgive dem et diplom. beklageligvis her i Grønland så er det blevet alt for stort kutyme, at man betaler folk og får dem hædret. Hvorfor kan man ikke mundtligt ramme inde i deres sjæl og ikke blot betale midler til dem. Jeg mener det er noget, vi alle sammen trænger til at overveje.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den sidste af dem, der har markedet sig det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Det blev fremsat her fra Atassut, at det er uden for kommunernes grænser og her må vi også præcisere, at uden for kommunernes grænser, så ligger den største naturpark, der findes. Selvfølgelig kan man bruge mange ord og påskønne mange aktører. Og der er mange, der gør det på forskellige områder, men det er ikke det, der er essensen i vores – i behandling af forslaget og jeg er meget glad for, at mødelederen ledte os på det rette spor tilbage igen. Men jeg finder det mærkeligt, at flertallet i princippet støtter forslaget. Og ikke blev – det blev ikke sagt fra Landsstyret, at der skal pengebeløb med, men vi støtter forslaget i princippet fra Landsstyret.

Men til efteråret, når man tager midlerne så skal vi nok behandle den i forbindelse med Finanslovsarbejdet, men at vi i princippet hædrer enkeltpersoner eller nogle andre, uanset om det er virksomheder eller kommunerne eller noget andet, under et for hele landet, at man så hædrer dem og får dem opfordret til dem, der allerede har gjort noget. det er til personer, der allerede har gjort noget og som en påskønnelse for deres initiativer, at lige som hædre dem for at sige tak til dem.

Det er derfor, at vi i princippet støtter dette, uden at nævne pengebeløb, fordi her vil vi udtale, at Atassut også støtter den og derfor med hensyn til den stade, så kan vi generelt sige, at man har den større viden og større interesse for miljøet, at man også påskønner nogen, der har lavet nogle initiativer på miljøet. Og her må vi alle sammen være enig om det. Men det er uden om beløbet, så skal vi nok få den behandlet til efterårssamlingen. Og jeg mener, at det er lige netop det, som udvalget blandt andet skal behandle.

Derfor håber jeg så på, at da der er fremsat meget klare udmeldinger, at man så vidt skal begrænse debatten.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Men vi har godkendt, at forslagsstilleren Palle Christiansen udtaler sig afslutningsvis.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ganske, ganske kort her til sidst for at præcisere det over for Atassut. Det I lægger op det er en holdningsændring. Pointen i det her forslag, det er ikke en pengepræmie. Så fokuserer I på det forkerte. Det er, at få folk til at forstå, at ved at gøre noget godt, så kommer vi længere, og hvis det er nemmere, at få folk til at forstå, vil der være en pengepræmie, så der er noget at gå efter. Så lad det være det! Og i den her størrelse, det er jo småpenge.

Et eksempel på, at selv diplomer kan virke som Ellen Christoffersen var inde på – den har vi i tandplejen. Når vi undersøger en klasse af børn. Dem, der ikke har nogle huller de får et diplom. Alle dem med huller i tænderne de vil godt have haft et. De får en holdningsændring. De begynder at børste tænder derhjemme. Sådan kan det virke! Det virker bare ikke på voksne. Desværre! Så for at få dem til at forstå nogle ting for at gøre det lidt mere attraktivt, så kunne man for eksempel komme med pengegave.

Det kan så godt være, at I ikke har forståelse for det. Men sådan er det. Hr. Landsstyreformand Hans Enoksen kommer ind på, at man skal rose dem, der skal roses. Det kan faktisk ikke siges mere præcist. Det, vi skal huske på det er, at ros det er gratis. Det er alligevel noget, som vi er mest nærige med. Det kan være lidt underligt, men sådan er verden skruet sammen.

Og når man så kan se på de forskellige indlæg, der kommer fra Atassutgruppen, så vil jeg da have lov til at takke hr. Godmand Rasmussen for støtten til forslaget. Jeg har så stillet mine forhåbninger til, at du kan overbevise resten af din gruppe også. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og ja så er vi så færdige med dagsordenspunkt 25 eller punkt 70 – undskyld. Og det er som sagt, så er det flertal inden for de største partier, så ønsker de, at inden 2.behandling bliver behandlet i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg. Og dette vil så blive tilfældet. Og vi må sige, at de sidste to dagsordenspunkter, som vi skal behandle under et – det er punkt 59 og punkt 84.

Og overskrifterne er, for det første med hensyn til:

Punkt 59 Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret konkrete planer om, at udvide den eksisterende jagt- og fiskeribetjent-ordning i Grønland? Har Landsstyret konkrete planer om, at iværksætte undersøgelser, der vil belyse de biologiske, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige fordele og ulemper ved en udvidelse af den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente?

Det er så Landstingsmedlem Palle Christiansen, der spørger sådan og den næste dagsordenspunkt, vi skal behandle i tillæg til punkt 59 er:

Punkt 84 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

Her skal jeg lige udtale, at med hensyn til den første dagsordenspunkt, det er et spørgsmål til Landsstyret. Den vil sædvanlig kun blive behandlet mellem spørgeren og Landsstyret. Og hvis det er nødvendigt, så må vi vurdere herfra om der vil komme nogle andre til at blande sig. Fordi der er to minutters mulighed for at snakke udefra.

Og vi gør det således, det er så punkt 59, spørgsmål til Landsstyret, der vil blive fremlagt af spørgeren hr. Palle Christiansen og efterfølgende så er det Atassutgruppens forslag som vil blive fremlagt af Ellen Christoffersen. Og jeg er også vidende om med hensyn til punkt 59, så vil Landsstyret komme med en besvarelse.

Men først spørgeren, værsgo’.

 

 

 

 

 

3. mødedag, onsdag den 21. april 2004

 

Dagsordenens punkt 59

 

Har Landsstyret konkrete planer om, at udvide den eksisterende jagt- og fiskeribetjentordning i Grønland? Har Landsstyret konkrete planer om, at iværksætte undersøgelser, der vil belyse de biologiske, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige fordele og ulemper ved en udvidelse af den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(Pkt. 59 og pkt. 84 behandles i sammenhæng)

 

Dagsordenens punkt 84

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Tak. Jeg vil spørge Landsstyret:

Har Landsstyret konkrete planer om, at udvide den eksisterende jagt- og fiskeribetjentordning i Grønland? Har Landsstyret konkrete planer om, at iværksætte undersøgelser, der vil belyse de biologiske, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige fordele og ulemper ved en udvidelse af den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente?

Begrundelse:

Efter at Demokraterne er blevet sat ind i den nuværende jagt- og fiskeribetjentordning og efter at det er blevet Demokraterne bekendt, at arbejdsbyrden og de enorme jagt- og fiskeri-områder, den enkelte jagt- og fiskeribetjent og dennes assistent skal dække, er det blevet klart for Demokraterne, at den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente er for lav og dermed ikke så effektiv som den ellers var tiltænkt. Hvor mange jagt- og fiskeribetjente der reelt er brug for, bør klarlægges. Dette vil en grundig undersøgelse kunne præcisere. Spørgsmålet er så, om Landsstyret er indstillet på dette. Derfor mine spørgsmål. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Dernæst er det fremlæggelse af punkt 84 af Ellen Christoffersen og efterfølgende vil Landsstyremedlemmet komme med en besvarelse.

Ellen Christoffersen, forslagsstiller, Atassut.

Forslaget lyder, at Landsstyret pålægges, at arbejde for et finansielt samarbejde med de grønlandske kommuner, og ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 30. oktober 1998 om jagt- og fiskeribetjentes opgaver og beføjelser, skal jagt- og fiskeribetjente føre tilsyn med jagt og fangst samt fiskeriet efter laks og ørreder for Grønland land- og fiskeriterritorium. Siden jagt- og fiskeribetjentordningen blev videreført i Hjemmestyreregi i 2001 har der været vanskeligheder med, at opnår en forsvarlig tilsynsdækning af et så stort et geografisk område, som vort land- og fiskeriterritorium rummer.

Det er ikke Atassuts holdning, at den manglende og tilsyneladende bedre kontrol bunder i en manglende pligtfølelse eller grundighed fra jagtbetjentenes side, snarere tværtimod. Kontrollens nuværende dækningsgrad er for Atassut også et spørgsmål om udtryk for under hvilke arbejdsbetingelser jagtbetjentene skal løfte deres embedspligter. Det bær være selvlysende for enhver, at de nuværende 8 jagtbetjente end ikke i fornøden og forsvarlig grad kan dække et kystområder på millioner kvadratkilometer. Selvom det ville være mest naturligt og hensigtsmæssigt, at befolkningen af egen drift efterlever det regelsæt reguleret på fangstområdet har jagt- og fiskeribetjentenes arbejde igennem de år de korpset har eksisteret, illustreret, at behovet er blevet større.

Derfor foreslår vi fra Atassut, at Landstinget skal beslutte, at pålægge Landsstyret, at i samarbejde med de grønlandske kommuner tager initiativ til at ansætte flere jagt og fiskeribetjente, så der er en forsvarlig grad af dækning af jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeområder på den grønlandske kyst.

Vi er godt klar over, at der ikke er et lige stort tryk på jagt- og fiskeri på de meget forskellige geografiske områder, og at derfor er nogle steder mindre behov for at føre tilsyn, mens der andre steder er et meget stort jagt- og fiskeritryk, og dermed behov for større dækning og holde tilsyn ligesom, der er samme behov andre steder. Derfor vil det være naturligt, at Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med kommunerne i første omgang danner sig et overblik over, hvad der er behov for, af jagt- og fiskeribetjente.

Vi foreslår, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne når til enighed om i hvilke territorier, der er behov for permanent dækning for tilsyn, i hvilke territorier der er behov for sæsonpræget dækning for tilsyn, en finansieringsordning mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne for ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjent og deres assistenter, samt indkøb af udstyr, offentliggørelse af jagt- g fiskeribetjentenes aktiviteter. Dækning af behov for flere jagt- og fiskeribetjente vil ikke kunne gavne overholdelse af gældende love og regler, men samfundet vil også på den måde signalere til omverdenen, at det grønlandske samfund vitterligt er et samfund, hvor beskyttelse af de levende ressourcer og naturen er prioriteret højt på dagsordenen, og en jævnlig offentliggørelse af jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter vil også være med til at forøge borgernes retsbevidsthed.

Derfor mener vi fra Atassut, at der er alt mulig god grund til, at Landsstyret pålægges at arbejde for et finansieringsmæssigt samarbejde med de grønlandske kommune, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der i en forsvarlig grad er dækning for jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder på den grønlandske kyst. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst med en besvarelse, og i den forbindelse skal det også lige nævnes, at besvarelsen er omdelt til samtlige medlemmer.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen, du har af medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets forretningsorden fremsat spørgsmål til Landsstyret, om Landsstyret har konkrete planer om, at dels udvide den eksisterende jagt- og fiskeribetjentordning, og dels iværksætte undersøgelse, der vil belyse de biologiske, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige fordele og ulemper ved en udvidelse af den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente.

Du begrunder dit spørgsmål blandt andet med, at den nuværende normering af jagt- og fiskeribetjente er for lav, og dermed ikke så effektiv, som den ellers var tiltænkt. Det kan på baggrund af spørgsmålet oplyses, at Landsstyret vil se positivt på en udvidelse af den nuværende ordning, både hvad angår ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente, samt at betjentene har det bedst mulige udstyr til rådighed, for på den vis, på den optimale måde, at kunne varetage deres overvågning samt kontrol opgaver fra fangst-, jagt- og fiskeriområdet.

Idet den nuværende givne budgetramme giver midlertidig ikke mulighed for en udvidelse af ordningen, hverken i forhold til ansættelse af flere fiskeribetjente eller i forhold til yderligere fartøjsindkøb. Landsstyret arbejder løbende på, hvordan ordningen kan gøres bedre inden for én nuværende budgetramme, og i forlængelse heraf, skal det nævnes, at Landsstyret har igangsat udarbejdelse af redegørelse vedrørende jagtbetjentordningen, som forventes færdiggjort ultimo april 2004, og omdelt til Landstingets medlemmer, og der blandt redegørelse for jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter samt forskellige scenarier for indretningen af ordningen, såfremt der i fremtiden besluttes, at ordningen skal dække hele Grønland.

Og det er så vores besvarelse til forespørgeren.

Og så er det punkt 84.

Atassut´s landstingsgruppe foreslår, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

Atassut´s landstingsgruppe begrunder deres forslag med, at der har været vanskeligheder med at opnå en forsvarlig tilsynsdækning af et så stort et geografisk område, som vort land og fiskeri og fiskeriterritorium rummer siden jagt- og fiskeribetjentordningen blev videreført i Hjemmestyreregi.

Indledningsvis skal jeg udtale at det er landsstyrets principielle holdning at vi alle har en pligt til at påse at de gældende bestemmelser overholdes.

Den nuværende jagt- og fiskeribetjentordning omfatter de otte kommuner Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk samt Ivittuut, dog således at indsatsen ikke alene sker i de pågældende kommuner. Siden Hjemmestyret overtog den fulde finansiering af ordningen i september 1998 er der til den samlede ordning bevilget mellem 6,9 mio. kr. i 1999 og 7,8 mio. kr. i 2004, hvor normeringen i dag er 8 jagtbetjente og 11 assistenter. Fra jagt- og fiskeribetjentordningens start i 1990 til september i 1998 deltog kommunerne med en finansiering på 50 %.

Landsstyret er enig med Atassut´s landstingsgruppe i, at de nuværende jagt- og fiskeribetjente

udfører deres arbejde pligtfyldt og grundigt, og har en yderst vigtig funktion i at sikre overvågning af samt kontrol med at gældende bestemmelser på fangst-, jagt- og fiskeriområdet overholdes. Det er yderst vigtigt at sikre, at der ikke bliver forvoldt skade på den grønlandske natur, samt at der ikke foregår en overudnyttelse af de enkelte fangstdyr.

Landsstyret arbejder løbende med hvordan ordningen kan gøres bedre indenfor den nuværende budgetramme, men er samtidig åbne overfor en udvidelse af den nuværende ordning, både hvad angår ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente samt at betjentene har det bedst mulige udstyr til rådighed for på den mest optimale måde at kunne varetage deres overvågnings- samt kontrolopgaver på fangst-, jagt- og fiskeriområdet. Den nuværende givne budgetramme giver imidlertid ikke mulighed for en udvidelse af ordningen, hverken i forhold til ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente eller i forhold til yderligere fartøjsindkøb.

På denne baggrund vil Landsstyret se positivt på muligheden for at revurdere selve jagt- og fiskeribetjentordningen samt finansieringen af denne. En revurdering af ordningen kan indebære, at ressourcerne koncentreres der, hvor behovet er størst, både i forhold til hvilke områder samt hvilke perioder, der skal prioriteres. Ligeledes ser Landsstyret positivt på muligheden for, at Hjemmestyret i samarbejde med kommunerne undersøger muligheden for, at kommunerne fremover medvirker i at finansiere ordningen.

Det skal til slut nævnes, at Landsstyret har igangsat udarbejdelse af redegørelse vedr. jagtbetjentordningen, som forventes færdiggjort ultimo april 2004 og omdelt til Landstingets medlemmer, hvor der blandt andet redegøres for jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter samt forskellige scenarier for indretningen af ordningen, såfremt der i fremtiden besluttes at ordningen skal dække hele Grønland.

På den baggrund indstiller Landsstyret at beslutningsforslaget afvises i den foreliggende form. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og sådan har Landsstyremedlemmet kommet med en besvarelse, og så vil jeg gerne give Atassut, da de har bedt om en mulighed for, at med hensyn til punkt 84, at de kommer med en besvarelse på 2 minutter varighed til Palle Christiansens besvarelse. Og efterfølgende når vi så kommer til punkt 84, så vil partiernes ordfører komme ind, men først Palle Christiansen ved brug af 120 sekunder.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil kort takke Landsstyret for svaret. Jeg kan se, at man ikke lige nu har nogle konkrete planer om, at udvide ordningen, men at de principielt gerne vil. Det tager jeg som et positivt signal om, at hvis den undersøgelse der kommer også lukker op for nogle muligheder herfor, så vil det ske, det glæder jeg meget til se.

Det kunne også være interessant, at få lidt at vide om den undersøgelse der er i gang, hvad den præcis afdækker, men det er vel bare en større revision af hele ordningen, hvor man kan se, om man kan rykke om på nogle muligheder eventuelt. Så jeg vil sige tak for svaret, og jeg venter med glæde på undersøgelsens resultat. Tak.

 

 

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og således kan vi så gå over til det sidste dagsordenspunkt 84, og det er så partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut, værsgo.

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Medlemmerne af Atassut’s landstingsgruppe foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for ansættelsen af flere jagt- og fiskeribetjente langs den grønlandske kyst, og at finansieringen af forslaget drøftes med kommunerne.

Vi har i Siumut med interesse gennemgået forslaget fra Atassut’s landstingsgruppe, og vi har på flere punkter hæftet os ved rigtigheden af forslaget. Vi ved også, at Landsstyret ved flere lejligheder har drøftet netop dette spørgsmål. Vi anser det i Siumut for naturligt, at kommunerne i fremtiden bidrager økonomisk til opretholdelse af et jagt- og fiskeribetjentkorps, for derved at åbne muligheden for ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente, uden at området bevilges flere midler over Finansloven.

Som Landsstyret også understreger vil vi fra Siumut udtrykke det meget vigtige synspunkt, at vi alle har pligt til at påse, at reglerne omkring vores omgang med naturen overholdes, og at Landsstyret i den forbindelse må gå i spidsen og sørge for løbende oplysningskampagner.

Vi bemærker i Siumut, at Landsstyret i øjeblikket er i færd med at udarbejde en redegørelse omkring jagt- og fiskeribetjentordningen, som om kort tid – under denne forårssamling – færdiggøres og omdeles til landstingsmedlemmerne.

På grundlag af ovennævnte bemærkninger skal vi meddele, at vi anser det for rimeligt at afvente redegørelsen og til den tid gøre vores stilling op om, hvilke skridt, der skal tages. Vi ønsker således at vende tilbage til sagen når dette er sket.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Atassuts landstingsgruppe foreslår, at der i de grønlandske kommuner ansætte jagt- og fiskerbetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle fiskeri- og jagtområder langs den grønlandske kyst, hvor kommunerne bidrager til finansieringen.

Fra Inuit Ataqatigiit, og efter at have undersøgt forslaget, og Landsstyrets besvarelse, så har vi følgende bemærkninger til det

Jagt- og fiskeribetjentordningen blev startet i 1990, og siden dengang, så udviser tallene, at jagt- og fiskeribetjentordningen trænger til at blive revurderet, og løbende revideret. Inuit Ataqatigiit har i løbet af årene med hensyn til de problem er der bliver fremsat i forbindelse med jagt- og fiskeribetjentordningen, altid har kunne se, hvilke problemer der er. Atassut landstingsgruppe fremdrager flere spørgsmål som de mener skal afklares, og her med hensyn til, at der skal være kontrol eller ikke kontrol, en del af tiden, hvor flere kommuner, som f.eks. Diskosbugt-kommunerne tidligere har fremsat noget, hvor disse indtil nu ikke har indebåret en tilfredsstillende ordning. Og endelig finder Inuit Ataqatigiit det interessant, at man inden for allerede givne bevillinger, og de kommende bevillinger i samarbejde med kommunerne vil lave en ny ordning, og Landsstyrets udmelding om revision.

Landsstyret nævnte i sin besvarelse, at Landsstyret ar igangsat et redegørelsesarbejde omkring jagt- og fiskeribetjentordningen, der vil blive færdiggjort ultimo april, og som vil blive uddelt til landstingsmedlemmerne. Inuit Ataqatigiit vil komme med deres meninger når redegørelsen omkring jagt- og fiskeribetjentene vil blive fremsat. Og efterfølgende vurdere Atassuts landstingsgruppes forslag om jagt- og fiskeribetjene under et.

Og med disse bemærkninger, så foreslår vi, at forslaget bliver behandlet i Jagt- og Fiskeriudvalget sammen med Landsstyrets besvarelse, det indstiller vi.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Finn Karlsen fra Atassut.

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Til Atassuts nærværende forslag har vi følgende bemærkninger. På baggrund af klare argumentationer i forbindelse med forslaget er det tvingende nødvendigt, at antallet af jagt- og fiskeribetjente bliver øget.

Som det bliver udtalt i argumentationen, så er det særdeles begrænset, hvad kontrollørerne kan udrette i de langstrakte kyster, uanset om de udfører bedst muligt arbejde. Det bliver blandt andet også udtalt, selv fra højtstående politikeres side, at vi indbyrdes kan føre kontrol med hinanden. Der kan sikkert være noget rigtigt i det, men vi hører dog, hver eneste sommer og vinter, at der foregår utallige ulovligheder.

Udover det bliver der efterladt fangstudstyr, selv gamle garn som bare er blevet sunket har man eksempelvis stødt på. På baggrund af disse, er kontrollen utilstrækkelig, også for os, der går ind for bæredygtig udnyttelse. Det skal understreges fra Atassut, at der ved fremlæggelse af nærværende forslag ikke anser kontrollørerne arbejde som utilstrækkeligt. Nej selv kontrollørerne har indrømmet, at de er ude af stand til at foretage tilstrækkelig kontrol på deres langstrakte ansvarsområder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er forskel på størrelsen af kontrollørernes ansvarsområder, visse steder skal de udfører kontrol på langstrakte kyster med mange fjorde, andre udfører kontrollen på steder med mange indbyggere. Alt dette taget i betragtning er Atassut derfor af den opfattelse, at der nu er behov for, at der bliver banet vej for ansættelse af flere kontrollører.

Atassut er således af den opfattelse, at Landsstyret bør arbejde for, at finansieringen bliver afholdt af Gr ønlands hjemmestyre og kommunerne i fællesskab, som det også bliver foreslået i forslaget. Atassut er ligeledes af den opfattelse, at der udover ovennævnte er behov for, at kontrollørerne arbejde og ansvarsområder bliver synliggjort. Atassut mener også, at eksisterende ansvarsområder også bliver genstand for genvurdering.

Som vi allerede har udtalt er der her tale om langstrakte kyster, hvor fangst og fiskeri foregår forskelligt. Derfor er vi af den opfattelse, at en genvurdering er en nødvendighed om, hvorvidt det er nødvendigt, at der visse steder skal foregå løbende kontrol om der visse steder er behov for delvis kontrol. Vurdering af dette skal foregå i nært samarbejde med kommunerne, for kommunerne er dem der ved, hvor der foregår fangst i året løb, og hvor der foregår fiskeri, og hvor fiskeri er mest udbredt.

Med disse bemærkninger til beslutningsforslaget, skal Atassut udtale sin fuld støtte til forslaget.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak. Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Jeg skal lige starte med at sige, at vi ikke har nået at få vores talepapir tilbage fra tolkning endnu, så det vil blive simultantolket stille og roligt, og jeg vil læse op stille og roligt.

Mede henvisning til det foregående spørgsmål til Landsstyret, finder Demokraterne dette forslag meget interessant. Demokraterne har stor forståelse for Atassuts anførte begrundelser, og kan tilslutte sig disse. Et yderligere argument kunne være alle de ulovlige udsatte garn, der efterlaves til havs ved fjorde og ved elve, disse garn er stadig aktive, det vil sige, at der stadig kommer fisk, fugle, sæler i disse garn, denne i gåseøjne "fangst" går ud over den samlede dyrebestand uden at kommer fangerne eller samfundet til gavn og glæde.

Der bliver hvert år indsamlet mange af disse garn af de alt for få jagt- og fiskeribetjente. Havde der været flere jagt- og fiskeribetjente ville der have været færre af disse ulovlige garn, og dette ville igen have en gavnlig effekt på dyrebestandene.

Demokratere er af den opfattelse, at en udvidelse af jagt- og fiskebetjentordningen, skal belyses i relation til det samfundsøkonomiske, biologiske og signalmæssige fordele dette vil medføre. Dette skal så stilles op imod den initiale omkostning ved udvidelse af ordningen.

Med disse bemærkninger kan Demokraterne tilslutte sig forslaget, og henvise det til yderligere behandling i udvalgene for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Miljø og Fredning. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Og den næste og de sidste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag til forespørgselsdebat fra Palle Christiansen fra demokraterne samt forslag fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensigne Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen fra Atassut har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at Kandidatforbundet i forbindelse med behandlingen af naturlovgivningen ellers har udtalt, at hvis den nuværende kontrol af naturen skal lykkes så er den aktuelle kontrol slet ikke tilstrækkelig.

Netop derfor har Kandidatforbundet pålagt Landsstyret at midler til kontrolmyndigheden bliver øget, da man kun på denne måde vil være politisk i stand til at indfri den eksisterende naturlovgivnings krav om kontrolmyndighed.

Hvis de af Landstinget vedtagne love træder i kraft uden indfrielse af krav om kontrolmyndighed kan disse love ikke implementeres efter hensigten, netop derfor har Kandidatforbundet allerede under behandlingen af lovforslaget pålagt Landsstyret at der følger midler med.

Med disse korte bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til både forslaget til forespørgselsdebat og beslutningsforslaget. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Og på vegne af forslagsstillergruppen, så er det Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Først til Landsstyrets besvarelse, så vil jeg rette en tak til den, selvom vi ikke direkte finder tilslutning fra den, men at samtlige partier ønsker, at den går over til udvalgsbehandling, og bliver behandlet der så vil vi se frem til behandlingen der.

Selvfølgelig med hensyn til fra Siumut, at de spørgsmål bliver genbehandlet i udvalget og debatteret og taget stilling til, og så opfordre den og støtter den, og det samme næste tilsvarende fra IA. Vi mener, at vores forslag fra Atassut blev hilst velkommen viser, at vi alle sammen i Landstinget er meget opmærksomme på, at der på en del af kysten, så udføres der en manglefuld fra fiskeri- og jagtbetjentordningen.

Derfor er vi også glade for, at Demokraterne støtter vores forslag, og ikke mindst støtten fra Kandidatforbundet. Fordi i mange tilfælde, på de forskellige steder på kysten, hvor vi rejser, så plejer vi at se affald eller garn der blot er efterladt, og fisken der ligger til hulter til pulter langs kysten. Jeg mener, at fjernelse af alt dette end ikke er en opgave for kontrollørerne, for kontrollørerne er ellers dem der skal overholde lovgivningen, men desværre bruger man masser af tid til at samle op af det affald som andre personer ellers skal sørge for.

Vi mener, at vi i vores forslag, at vores forslag bliver videreført til udvalget, og at partierne alle sammen vil være med til behandling, og den ser vi frem til fra Atassut, det skal vi udtale.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja først tak og tak til at Palle er tilfreds med vores besvarelse. Det blev nævnt fra Siumut, at med hensyn til at i Landsstyret svar, at vi alle sammen er forpligtet til at have tilsyn, og det der blev sagt, det er jeg fuldstændigt enig i, det er helt korrekt.

Og det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, og det samme der udover blev nævnt, at man vil være med til udvalgsbehandlingen af denne sag, det er jeg også fuldstændigt enig i, og det der blev fremsat, at man ligesom har præciseret forslaget, og det der er blevet fremsat her, det må vi så regne med blev gjort.

Og det samme med hensyn til der blev nævnt fra Demokraterne, som også er meget forståeligt, det er meget klart i sig selv, og at disse bliver indstillet til flere udvalg, det er jeg også tilfreds med.

Med hensyn til de faldne bemærkninger fra Kandidatforbundet, dem må jeg også høre efter på, især de tidligere opfordringer til forhøjelse af midlerne, det er også korrekt.

Afslutningsvis, så skal jeg udtale, at med hensyn til den redegørelse, der er blevet omtalt, som næsten er færdig på dansk, den er under oversættelse på nuværende tidspunkt, og her vil vi prøve på, at præcisere, at de allerede igangsatte initiativer fra Landstinget og Landsstyret, at kommunerne allerede har muligheder for, at ansætte deres egne kontrollører.

Og ligeledes har kommunerne selv kunne ansætte kontrollører på tider, hvor der er behov for dem, som f.eks. kan vi sige, at en by, Qeqertarsuaq by under ørredfangsttiden, så har den ved deres egen bevilling, haft kontrol og tilsyn med ørredfangsten.

Med hensyn til redegørelsen omkring fiskeri- og jagtbetjentordningen vil som sagt blive omdelt om kort tid, og her er det også helt sikkert, bane vej for, at man kan lave en bedre udformning af jagt- og betjentordningen i udvalgsarbejdet. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og de næste der har bedt om ordet. Det er Finn Karlsen fra Atassut.

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Det bliver ganske kort. Fordi vi kan ikke skændes om, at vi alle sammen kan pålægges sin pligt, at vi så vidt muligtikke laver nogle ulovligheder, og med hensyn til dem, der laver nogle ulovligheder, de har vi selvfølgelig alle sammen en forpligtigelse til, men vores levevis er jo ændret, at hvis vi ser et barn der ryger uden for her, hvordan og hvad skal vi sige, vi vil ikke sige noget til vedkommende.

Og i henhold til mine meninger, og selvom det er min forpligtigelse, så er det blot en trøst for os, at man siger sådan noget. Ja det er en forpligtigelse for os, ja men det er meget meget vanskeligt i forbindelse med vores levevis i dag, at det er ligesom om, at vi ikke kan gøre noget over for andres levevis, og ikke kan påvise, hvor vi passer på hinanden, den væremåde vi havde tidligere, den er vi gået meget langt væk fra.

Som et eksempel nævnte jeg et barn der ryger uden for. Hvad kan vi gøre ? Og tidligere kunne vi ellers gå ud og påtale vedkommende, og det vi har nævnt, og som Inuit Ataqatigiit også har nævnt, at man har en større kontrol de forskellige steder, det er jeg også meget fuldstændigt enig i, der er nogle steder, der trænger tilsyn og kontrol, og der er også behov for det, og der er også steder, for der er behov for delvis kontrol og tilsyn.

Og især med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, det er jeg fuldstændigt enig i, at andre kommuner bør udvise mere miljø, som eksempelvis, at de kan medvirkende til at bidrage med flere midler end hvis Landsstyret ikke har miler til det, at kommunerne betaler lidt, og denne mulighed er også en oplagt mulighed. Men tyr hvis alt for meget i høj grad til Grønlands Hjemmestyres kontrol- og tilsynsordning. Som f.eks. i Sydgrønland, så er der en meget meget lang udstrakt kyst som der udføres kontrol med, og de få kontrollører kan ikke nå det, og derfor er der behov for en dialog med kommunerne.

Og samtlige partier og Kandidatforbundet er fuldstændig enig i, og selvfølgelig sagde Landsstyret, at der er en smule hindringer hertil, men den er meget klar den støtte der er givet. Og her blev det også meget klart nævnt, at vi skal lige se denne redegørelse, og vende tilbage til sagen, fordi det er nødvendigt, at man får ansat flere kontrollører, og har et bedre tilsyn og kontrol, den støtter man også.

Og at Landsstyret er lidt tilbageholdende efter at de har støttet forslaget, det blev blåstemplet fra Landsstyret med en fuld støtte fra Landstingets side.

Ja og medhensyn til det som vi har sagt som noget vigtigt, at medhensyn til rettigheder, så er der nogle personer, som overhovedet ikke respekterer deres rettigheder. At man får præciseret rettigheder, og måske kunne forbedre deres vilkår, det er noget nogle partier har nævnt, at man inden for de givne bevillinger, så er der også nogle muligheder for at lave nogle forbedringer, ved en bedre og ny ordning.

Jeg mener, at hvis der ikke er mulighed for at forhøje midlerne, så kan man have en bedre udnyttelse af de givne midler. Medhensyn til rettigheder og pligter for kontrollørerne, det er nødvendigt, at man får dem præciseret, fordi de er meget vanskelige, og de har nogle arbejdsvilkår i henhold til deres ansættelse, og derfor er der behov for, at man får præciseret, hvad de er, og hvilke rettigheder de har, fordi der er nogle personer, som ikke har kendskab til dem, men vi er glade for, at samtlige partier udtrykte deres støtte til vores forslag.

Og at det er spændende, den videre behandling, der sker i udvalget.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Og det er også helt korrekt, at ud fra partiernes ordførerindlæg, så vil dette punkt som vi støtter bliver genbehandlet i Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalget inden 2. behandlingen, og her vil der være en mulighed for, at den også kan blive hørt i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

Og heldigvis så er vi ved at være igennem vores dagsorden, men vores Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst har markeret sig, måske for afsluttende.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Det bliver ganske kort. Atassuts ordfører sagde, at man er tilbageholdende med hensyn til noget der trænger til at blive påtalt, og der må jeg udtale, at det er helt korrekt. Men vi fra Landsstyrets side finder, og mener, at det er vores hele forpligtigelse, og hvis det er nødvendigt, at man ikke har grund til at være tilbageholdende med hensyn til noget, der trænger til at blive påtalt. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og da der ikke er flere der har markeret, således er vi igennem dagsordenen. Vi skal behandle 8 dagsordenspunkter i morgen, og jeg håber så på, at vi får samme positive behandling også i morgen, og dermed er mødet slut for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004, nal. 13.00

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatisartut Siulittaasoqarfiat),

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Immikkoortoq 59 –84-illu ulloq 20. april ataatsimiinnermi angumerineqanngitsoortut ullumi ataatsimiinnissamut ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarput. Tamanna takuneqarsinnaavoq ullormut oqaluuserisassani agguaanneqartuni.

Immikkoortoq 66-ip ulloq 22. april ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani kingusinnerusukkut suliarineqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigaat. Ruth Heilmannip apeqqutaanut Naalakkersuisuniit akissut takkuppat piffissaliisoqarumaartoq Siulittaasoqarfiup siunnersuutigaa.

Taakkua taamaalillugit akuerineqarput.

Taava immikkoortoq siulleq. Ullumikkut oqaluuserisassat tulleriiaarneri imaapput:

Immikkoortoq 36 – Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinnittarfiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 26 – Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaata Peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 29 – Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngoritnneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, aamma siullermiigassaq.

Aamma immikkoortoq 25 – Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillulgu Inatsisartut aalajangiiffigissassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 70 – Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siamasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitsequllugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Palle Christiansen, Demokraatit.

Taavalu aatsaannguaq taasattut immikkoortut ippassaq angusimanngisagut 59 aamma 84 – Piniarnermut piniariartarnermullu tunngasut.

Maannakkullu immikkoortoq 36 tikissavarput. Tassani Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 36 - Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinnittarfiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 36

 

Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Ulluunerani paaqqinnittarfinni aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinni inissanik atuinermut akiliuteqartarnerup, kommunet ulluunerani paaqqinnittarfinnik ulluuneranilu angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnik ingerlatsinermut aningaasartuutaat aammalu angajoqqaat aningaasarsiaat tunngavigalugit angissusilerneqarsinnaanera pillugu malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaanerisa peqqussummi erseqqissumik allassimalernissaa siunnersuutigineqarpoq.

Akiliutaasartup angajoqqaat aningaasarsiaat tunngavigalugit aaqqiivigineqartarnissaa pillugu Naalakkersuisut ilaatigut malittarisassiorsinnaapput.

Ulluunerani paaqqinnittarfinnut aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnik aaqqissuussinernut tunngatillugu angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit angissusilerneqartarnissaasa inatsisikkut erseqqissumik tunngavissiuunneqarnissaat Ombudsmandip 16. marts 2004-mi oqaaseqaammini inassutigaa.

Ombudsmandip oqaaseqaammi assilineqarnera Inatsisartut inatsisit pillugit ataatsimiititaliaannut nassiussimavaa.

Ombudsmandip inassuteqaataa maanna siunnersuuteqarnikkut akuersaarneqarpoq.

Naalakkersuisut taamaaliornermikkut iliuuserisaat isumaqartinneqassanngilaq Ombudsmandip inassuteqarnermini tunngavilersuutaa Naalakkersuisut isumaqatigilluinnaraat, Inatsisartulli Ombudsmandiata qularnartoqarneranik tikkuagaa pissutigalugu tamatuma tungaatigut siunissami malittarisassanut tunngaviusut ersarissarneqarnissaat pissusissamisoortuutipparput .

Ombudsmandip oqaaseqaammini aamma qularnartoqalersippaa nalunaarut, angajoqqaat ulluunerani paaqqinnittarfinnut aamma ulluunerani ang erlarsimaffimmi paaqqinniffinnik aaqqissuussinernut akiliisinneqartarnerannut tunngaviusoq inatsisitigut atuutiinnarnersoq.

Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Inatsisartunit suliarineqareerpat nalunaarummik nutaamik atuutilersitsisoqassaaq.

Taamatut oqaaseqarlunga inassutigissavara siunnersuut Inatsisartunit akuersaarneqarluni suliarineqarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Ulluinnarni paaqqinnittarfinni, ulluuneranilu angerlarsimaffinni angajoqqaat akiliutigisartagaat tunngavigalugit Naalakkersuisut inatsisitigut erseqqissaateqarumanerat Siumumiit tamakkiisumik tapersersorparput pisariaqartutullu isumaqarfigalugu. Aamma Ombudsmandip allagaqarnermini uparuarsimavaa angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit angissusilertarnissaasa inatsisikkut erseqqissumik tunngavissinneqarnissaat, taavalu aamma tamanna Naalakkersuisuniit akuersaarniarneqarmat paatsoorneqarsinaanngitsumillu erseqqissarumaneqarmat Siumumit tamanna nuannaarutigaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ulluunerani paaqqinnittarfinnut aamma ulluunerani angerlarsimaffinni aaqqissuussinermut tunngatillugu angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit angissusilerneqartarnissaasa inatsisitigut erseqqissumik tunngavissiuunneqarnissaa Ombudsmandip 16. marts 2004-mi oqaaseqarnermini inassutigaa.

Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatini § 1-mut erseqqissarneqarpoq allannguutissatut siunnersuutigineqartup kingunerissagaa danskisoornerani "regler" atuuttoq "retningslinier" taarserneqassasoq.

Peqqussutip maanna atuuttup kalaallisuuani § 3, imm. 3 oqaaseqatigiinni siullerni oqaatsip "malittarisassanik" atuutiinnarnissaa siunnersuutaavoq, oqaasermi taanna danskisuuani allannguummut naapertuummat.

Tassa imaappoq Peqqussut allannguuteqanngitsoq, kalaallisut oqaatsivut inatsisiliornermi tunngavigineqartussaammata.

Peqqussutip allanguutissatut siunnersuutigineqarnerata kingorna Naalakkersuisut nalunaarummik ersarissaaniarnerat pissusissamisoorsoraarput.

Taamaattumik suliap ataatsimititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaarput

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuuteqarnerata tunngavia Atassummit ima paasivarput, Ombudsmandip nammineerluni misissuinermini naliliinera tassaasoq meeqqat ulluunerani kommunep paaqqinniffiutaanniittarnerinut kommunemillu ingerlanneqartumik angerlarsimaffinni ulluunerani paarineqarnerinut angajoqqaat akiliutaasa isertitaqqortussusiat tunngavigalugu annertussusiliisarnerup inatsisitigut naammattumik ersarissuseqartumillu tunngavissamik peqanngitsoq. Tamannalu aallavigalugu maanna Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Inatsisartut saqqummiussiffigai.

Atassummiit Nalakkersuisup siunnersuutaata tunngavilersuutai atuarlugit paasisinnaalluarpavut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissiuunneqartariaqartoq akiliutaasartup angajoqqaat aningaasarsiaat tunngavigalugit Naalakkersuisut ilaatigut malittarisassiorsinnaanerat tunngavigalugu. Naalakkersuisulli oqaluuserisassap siullermeerneqarnerani saqqummiussaa atuarluarlugu aammalu Ombudsmandip nalunaarusiaa atuarluareerlugu Atassummiit paasiuminaatsipparput sooq Ombudsmandip inassuteqarnermini tunngavilersuutai Naalakkersuisut isumaqatiginnginnerai. Tamanna Naalakkersuisup saqqummiussinerani ersinngilaq.

Ippassaq unnukkut Inatsisartut ataatsimiinnera naammassereersorlu paasissutissat kingulliit suliamut pineqartumut tunngassuteqartut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut takkummata Atassummit isumaqarsimagaluarpugut Naalakkersuisut akissuteqarnerat taakkunani ersersinneqassasoq. Taamaattoqanngilarli.

Taamaattumik Atassummiit piumasarissavarput Naalakkersuisup Inatsisartut nassuiaatissagai, sooq Naalakkersuisunit Ombudsmandip inassuteqarnermini tunngavilersuutai isumaqatigineqannginnersut.

Atassummit pingaartilluinnarparput paasissutissat eqqortut ersarissullu tunngavigalugit Inatsisartuni inatsisiliornikkut sulinitsinni aallaavigissallutigit. Taamaattumik Atassummit peqqussummut allannguutissatut siunnersuut maanna annertunerusumik isummersorfigissanngilarput, innersuussutigissavarpullu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaannut aappassaaneerneqartinnagu ingerlateqqinneqarnissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigilaassavara Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanut ilaasortanut saqqummiunneqartut maani uagut oqaluuserisinnaannginnatsigit, taamaattumillu udvalgip taassuma oqaluuserereerpagit tusarfigiumaarpagut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani paaqqinnittarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaa pillugu siunnersuummut Demokraatiniit ima oqaaseqassaagut.

Soorlu uani siunnersuutigineqartoq Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaalissavaat ulluunerani paaqqinnittarfinnut aammalu ulluunerani paaqqinninnermut akiliutaasartut angajoqqaat isertitaqassusiat malillugu iluarsiivigineqarsinnaasalernissaat.

Inatsisitigut tunngavissarititaasup Naalakkersuisunit inissinneqarnissaa Demokraatit isumaqatiginartippaat.

Taamatut oqarluta Demokraatit tungaannit uku apeqqutiginngitsoorsinnaanngilavut:

Siullermik: Paaqqinnittarfinnut angajoqqaat akiliutissaat angajoqqaat isertitaqassusiat malillugu pisarnissaa Naalakkersuisut aalajangersartuaannartannginnamikku?

Aappassaanillu apeqqutigerusupparput: Angajoqqaat isertitaqassusiat malillugu angajoqqaat akiliuteqartarnissaat aatsaat massakkut Naalakkersuisut iluarsiivigisalersinnaassappassuk, taamaaliortareerlutillu, tamatuma suut kingunerissavai?

Taamatut oqaaseqarluta apeqquteqarlutalu Demokraatit inassutigissavaat siunnersuutip Kulturimut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut suliareqqitassanngortinneqarnissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermik erseqqissaatigissavara paasissutissat aamma uanga ersarittut piginnginnakkit, aamma Ataatsimiititaliami tassani ilaasortannginnama.

Uulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffiit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinniarneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit imatut oqaaseqassuugut.

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput nunatsinni kommuneni ulluunerani paaqqinnittarfinni aammalu angerlarsimaffinnilu kommunet nammineerlutik angajoqqaat ukiumut aningaasarsiaat tunngavigalugit akilersuititsimmata.

Uani oqaluuserineqartumi ersarissumik nalunaarneqarsimanngilaq Ombudsmandimik kommunet imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat ul luunerani paaqqinnittarfinnut angerlarsimaffinnullu akilersuititsinerit soorliit ajornartorsiutigineqarnersut.

Kattusseqatigiinniillu ilimagaarput Namminersornerullutik Oqartussanit oqartussaaffigineqartut ulluunerani paaqqinnittarfiit aammalu angerlarsimaffiit pineqartut, taamaappat taamatut peqqussutip allanngortinneqarnerasigut Naalakkersuisut iluarsiissuteqarniarnerat Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaavarput.

Kisiannili Kattusseqatigiinniit eqqarsarnartoqartipparput kommunet qulaaniit peqqussutip allanngortinneqarnerasigut oqartussaaffianik annikillisaasoqarsinnaanera, naak Naalakkersuisunit oqaatigineqaraluartoq peqqussutip allanngortinneqarnerasigut kommunet oqartussaaffiiarneqanngitsut.

Kisiannili Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnerasigut kommunet oqartussaaffiisa ilaat annikillisarneqartut, tassami peqqussummi oqaatsit atorneqartut qiviaraanni soorlu ilaat imatut allassimasoqarmat, issuaaneq: "Angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit annertussuseqarnissaat pillugu malittarisassat aamma Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.". I ssuaaneq naavoq.

Taamatut peqqussummi allassimasoqarnera Inatsisartuni Ataatsimiititaliami susassaqartunut nalilersorneqarnissa Kattusseqatigiinniit piumasaraarput, taamaliornikkut oqaatsit oqartussat akornannit isumaqatigiinnginnermik pilersitsisinnaasut pingitsoortinniarlugit.

Taamatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarluta oqaaseqaatigullu Inatsisartuni Ataatsimiititaliami susassaqartumi oqaluuserineqarnissaat kaammattuutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutigineqassaaq Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaata suliassaq manna suliareqqissagaa.

Maannakkut oqaaseqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siullermik qujassaanga Inatsisartuni ilaasortat amerlanerussuteqarluartut ukua allannguinissat imaluunniit ersarissaanerit akuersaarmatigit. Aammali isumaqarpunga Inatsisartunut ilaasortat arlallit kissaatigisaat naapertorlugu Inatsisinut tunngasutigut Ataatsimiititaliami aammalu Kulturimut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami apeqqutit maani saqqummiunneqartut sukumiisumik sammineqarnissaat inassutiginartoq.

Taavalu aamma Atassutip saqqummiisuata apeqqutigisaanut tunngatillugu, tassa sooq Naalakkersuisut Ombudsmandip inassuteqarnermini tunngavilersuutai isumaqatiginngikkaat, oqaatigissavara Naalakkersuisut isummerfiginngilaat Ombudsmandip inatsisinik toqqammavissaqarnerup amigarsorineranik oqaaseqarnera. Kisianni Ombudsmandip uagut inatsisiliatsinnut qaqugukkulluunniit nammineerluni aamma uparuaasinnaatitaanera naapertorlugu ataqqivarput qaqugukkulluunniit oqaaseqarsinnaanera. Taamaattumik erseqqinngissorimmagu matumuuna inatsisip ersarissarneqarnissaa isumagivarput ullumikkut.

Taavalu aamma Demokraatit apeqquteqaataat, taamaariinnginnami? Ilumut, taamaareerpoq, taamaattuaannarnikuuvoq, uagullu isumarput malillugu aamma erseqqippoq Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaatitaasut aningaasarsiaqqortussuseq naapertorlugu angajoqqaat akiliutaasa aalajangiunneqartarnissaat. Erseqqippoq uagut isumarput malillugu. Taamaattumik sukumiisumik apeqqutit taakkua paatsuungassutaasinnaasut ataatsimiititaliani sammineqarnissaat kaammattuutigiinnassavara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq, siullermeerneqarnera, Inatsiseqarnermullu Ataatsimiititaliami suliareqqinneqassaaq aappassaaneerneqartinnagu.

Taava tikipparput immikkoortoq 26 – Umiartorneq pillugu Inatsisip allannguutaata Peqqussutikkut Kalaall,it Nunaannut atulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 26.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 26

 

Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaata Peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaata Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaanut Peqqussutissatut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiuppaat.

Peqqussut ilusilersorneqarsimavoq Søfartsstyrelsip aamma Ineqarnermut attaveqaqatigiinnermullu Pisortaqarfiup suleqatigiinneratigut.

Peqqussutissatut siunnersuutip immikkoortua siulleq umiarsuit nalunaarsorneqartarnerat pillugu malittarisassanut tunngasoq Kalaallit Nunaanni Imarsiornikkut inatsit pillugu nalunaarusiami Inatsisartuni ilaasortanut 2000-imi ukiakkut agguaanneqartumi inassuteqaatinut naapertuuppoq. Tassalu siunnersuutip taannartaa inassuteqaatinik naleqqussaaneruvoq teknikkianut tunnganerusutigut.

Peqqussutip immikkoortuata aappaani pineqarpoq oliamik ajoqusiinernut taarsiissuteqartarneq pillugu nunarsuarmioqatigiit Ilassutaasumik Aningaasaateqarfiat oliamik mingutsitsinermut oliamik mingutsitsinernut akisussaaneq taarsiissuteqartarnerlu pillugit aaqqiissuteqartarnermik aaqqissuussinernut pioreersunut Kalaallit Nunaanni atuutereersunut ilassutaasoq.

Peqqussutip atortuulersinneqarneratigut aaqqissuussineq atuutereersoq ilassuserneqassaaq, taamaalilluni annertoqisumik oliamik ajutoornerit aaqqissuussinermit matuneqarsinnaalersillugit.

Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Ukiuni arlalinni inatsisiliorneq manna umiartortunut taakkualu imarsuarmi suliffigisaanni isumannaallisaanissaq noqqaassutaasarsimavoq.

Taamaattumik peqqussutissaq manna nunatsinnut atortuulersussanngorlugu saqqummiussaq nunatsinni umiartortorpassuarnut imartatsinni suliffeqartut arlalippassuit sinnerlugit Siumumiit nuannaarutigaarput tapersersorumallugulu.

Umiarsuarnik nalunaarsuineq pillugu inatsit nr. 886, 3. december 1997-imeersoq, taamatullu qulaani Inatsisip 3. december 1997-imi Inatsisartuni atortussanngortinneqarsimasoq, kiisalu umiartorneq pillugu Inatsisip nr. 1172, 19. December 2003-meersup paragrafip 1.-p allannguutaata atuutilersinneqarnissaa matumuuna nalunaarutigissavarput, inatsisip allannguutissa atuutilerneqarnissaalu 1.marts 2004-imiit tamakkiisumik Siumumiit akuersaaratsigu matumuuna nalunaarutigaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Peqqussutissaq ilusilerneqarsimavoq Søfartstyrelsen suleqatigalugu.

Immikkoortoq siulleq umiarsuit nalunaarsorneqartarnerat pillugu malittarisassanut tunngasuuvoq.

Immikkoortup aappaani pineqarluni uuliamik ajoqusiinernut akisussaaneq aamma taarsiissuteqartarneq.

Inuit Ataqatigiinniit peqqussutissatut siunnersuut Inatsisartunullu 2000-mi ukiakkut agguaanneqarnerata kingorna inassuteqaatit naapertorlugit suliaasoq akuersaarparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Imarssiorneq pillugu inatsisip allanguutisaanut siunnersuummut iluarisimaarinninnerput oqaatigeriissavarput, tassami Søfartstyrelsip Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisorlu qanimut suleqatigiissimaneratigut allanguut suliarineqarsimammat, aammalumi Inatsisartunut ukioq 2000-mi ukiakkut ataatsimiinneranni inassuteqaat naapertuunneragaammat. Naluneqanngilarmi nunatta imartaani oliamik mingutsitsinnginnissaq kikkunnit tamanit pingaartinneqartuarmat, oliamimmi issitup imartaani mingutsitsineq erloqinartumik nassataqassinaanera aarlerinartuartuummat. Taamaattumik sillimanissamut atortorissaarutit ineriartornermut malinnaatinneqarnissaasa Naalakkersuisunit sillimaffigineqarnissaat Atassummit kissaatigaarput. Taamaattumittaaq oliamik ajutoornerit aaqqissuussinermit matuneqartalertussaanerat Atassummiik iluarisimaarlutigu tapersiinerput oqaatigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Maria Fleischer, Demokraatit.

Maria Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ukiut ingerlaneranni takusarsimavagut qanoq umiarsuarujussuaq oliamik ingerlatsisoq ataasiinnarluunniit putusoorneratigut imaluunniit ajutoorujussuarneratigut sunik tamanik nunat pineqartut sineriaannut ajutoorujussuartitsinermit malitseqartarsimasoq.

Kiap aamma puigorsinnaavaami Exxon Valdezip Alaskap avataani ajutoorujussuarnera. Taamaammat aamma nalunngilarput aaqqissueqqinnermi aningaasatigut avatangiisillu innarlitsaaliorneqarneranut qanoq kinguneqarsinnaasartoq.

Aammattaaq Kalaallit Nunaanniit avammut oliamik assartuisalertoqassagaluarpat olianik sippuisoqartillugu aningaasatigut sillimaniarnerput kingunerisaanillu pitsaanerusumik minguiaanissaq qulakkeerneqassalluni.

Taamaammat Demokraatiniit siunnersuut taperserparput, taamatut iliornikkut oliamik mingutsitsinermut akisussaaneq taarsiissuteqartarnerlu pillugit aaqqiissuteqartarnermik aaqqissuussinernut pioreersunut Kalaallit Nunaanni atuutereersunut ilassutaassammat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Kattusseqatigiit sinnerlugit imatut inatsisip iluarsineqarnerani oqaaseqassaagut.

Soorlumi siusinnerusukkulli Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartut oqaluttarfiatigut oqaatigisarparput nunatsinni inatsisit atuuttut nunatsinnut naleqqussarlugit atuuttinneqartariaqartut, taamaliornikkut pissutsinut piviusunut inatsit nunatsinni malinnaatinneqalersinnaammata.

Nunatsinni uuliasiorluni ujaarlernerit ukiuni siusinnerusuni ingerlanneqartareersimasut qiviaraanni ilaatigut inatsisit suli maannamut naleqqussarneqarsimanngitsut Inatsisartunit takuneqarsinnaapput, taamaammat nunatsinni inatsisiliortutut sulinermi inatsisit nunatsinnut suli naleqqunnersut annerusumik misissuataarneqarnerusariaqalersut Kattusseqatigiit sinnerlugit aammaarluta Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput.

Ukiunimi siusinnerusuni nunatsinni uuliamik ujaarlertut uuliamik nassaarsimallutik piffimmi mingutsitsineq pisimagaluarpat nunarput inatsisitigut illersorneqarsinnaanngitsumik inissisimasimavoq, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit piaartumik nunatsinni inatsisit naleqqussarneqarnissaat Naalakkersuisunut piumasaraarput.

Taamaliornikkut nunarput inatsisitigut illersorneqarsinnaasumik Naalakkersuinikkut siunissami ingerlatsineq ingerlanneqalersinnaammat.

Taamatut oqaaseqarluta inatsisip iluarsiissutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarpagut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Avatangiisinut Naalakkersuisoq.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Suliaq manna peqqussutissaq ilusilersorneqarsimasoq Søfartsstyrelse suleqatigalugu toqqaannartumik suleqatigiinnikkut taamatut aaqqissuunneqarsimasoq nunarsuarmioqatitsinnullu ilaatigut suleqataalernitsigut siunnerfeqartoq umiarsuit ilaatigut nalunaarsorneqartarnerinut taavalu aamma oliamik ajoqusiinermut akisussaaneq aamma taarsiissuteqartarneq pillugu maannakkut isumaqatigiissuteqarluartumik partiinit tamanit oqariartuutigineqarmat annertuumik oqaaseqaqqinnanga qujassutigissavara taamatut ilassilluarneqarmat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni punkti taanna naammassivoq, tamanillu taperserneqarmat aappassaaneerneqarnerani qularnanngilaq akuerineqarnera nalunaarutigineqartussaassaaq.

Immikkoortoq 29 tikipparput – Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngoritnneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Avatangiisit pillugit Naalakkersuisoq.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 29.

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 29

 

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngoritnneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Nunatsinni Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaat siulleq 1. januar 1989 atuutilersoq siusinnerusukkut 1993-imi 1996-imilu allanngortinneqarsimavoq.

Taamaattoq 1996-imiilli avatangiisinut tunngasuni annertuumik ineriartupiloorneqarpoq, tamannalu isumaqarpoq avatangiisinut inatsisip tunngaviata tamarmiusup pilertortumik iluarsartuunneqarnissaata pisariaqaleraluttuinnarnera.

Taamaattoq siunnersuummi saqqummiunneqartumi peqqussummi maannakkut atuuttumi tapiliutassat iluarsisassallu pisariaqarluinnartut arlallit kisimik suliarineqarput, ungasinnerusorli eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut siunertaraat avatangiisit pillugit peqqussutip tamarmiusup annertuumik iluarsartuunneqarnissaa. Tamannali suliaq annertuujullunilu pisariuvoq, peqqissaartumik piareersarnermik piumasaqaatitaqartoq, tassa ilaatigut suliarineqarnerata nalaani soqutigisaqartut arlaqartut peqataatinneqartussaammata.

Siunnersuummi saqqummiunneqartumi avatangiisit pillugit nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaata maannakkut akuerereersimasaani misissuataarinerit ingerlanneqartut tunuliaqutaralugit allannguutit arlallit suliarineqarput. Taamaattumik allannguutit isumaqatigiissutit taakku avatangiisit pillugit Nunatsinni inatsisiliornermi piviusunngortinniarneqarnerannut ilaapput.

Allannguutitigut allatigut siunertarineqarpoq siunissami nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinik arlalinnik Nunatta akuersisinnaanissaa. Taamaattoq uani erseqqissaatigineqassaaq nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut siunissami Inatsisartut isummernissaat sioqqquteriarneqanngimmat. Taamaallaat peqqussutissatut siunnersuut siunissamut piareersimassutaavoq, taamaalilluni isumaqatigiissummik akuersinerup kingorna avatangiisit pillugit peqqussummi allannguinissaq pinngitsoortinneqarsinnaaqqullugu. Tassalu imaappoq tunngavissat isumaqatigiissutinut suli akuerineqanngitsunut attuumassutillit isumaqatigiissut pineqartoq akuerineqanngippat atorneqarsinnaassanngillat.

Tassunga tunngatillugu nalunaarutigineqarsinnaavoq Stockholmimi isumaqatigiissummi POP-it piumasaqaatigineqarmat stoffit isumaqatigiissummi pineqartunut ilaasut piliarineqarnissaat isumaqatigiissummik akuersinerusinnaasoq sioqqullugu nunagisami inatsisiliani inerteqqutigineqarnissaa periarfissaassasoq.

Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuummi suliffeqarfiit immikkut mingutsitsisut maleruagassiuiffigineqarnerat pillugu nalitsinnut naleqqunnerusunik sunniuteqarsinnaanerusunillu maleruagassiornermi tunngavissat pilersinneqarput, tassami peqqussutip kapitali 5-ani suliffeqarfinnut taakkununnga tunngasumi allannguisoqarmat.

Kiisalu allannguineq Kalaallit Nunaanni immiaaqqanik maqittakkanik nioqquteqarsinnaanermut periarfisseeqataassaq

Ataatsimut isigalugu peqqussutip siunertaatut aalajangersakkamik atorluarsinnaanerusumik, eqqaannerusumik nalitsinnullu naleqqunnerusumik Naalakkersuisut naammassinnissinaalissapput.

Siunnersuut nassuiaatillu tassunga atasut innersuussutigisinnaavakka siunnersuutigissallugulu siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiip oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutaannut Siumumiit naatsumik imaattumik oqaaseqassaagut.

Nunatsinni avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaat pillugu inatsit siulleq 1. januar 1989-imeersoq tamatumalu kingornatigut 1993-imi 1996-imilu allanngortinneqarsimasup pisariaqartippaa inatsisit nunatsinnut naleqqussartuarneqarnissaat. Tamannalu maanna Naalakkersuisut inassuteqaatigisaat Siumumiit taperseratsigu oqaatigissavarput, Naalakkersuisullu oqaaseqarnermikkut oqaatigaat nunatsinni inatsisit nunat tamat inatsisiliornerannut naleqqussarneqartuartariaqartoq, taamatullu suliffeqarfiit immikkut ittunik nunamut mingutsitsisinnaanerisa sillimaffigilluarneqarsinnaanissaat qulakkeerniarneqassalluni.

Sillimaffigineqartariaqartoq Naalakkersuisut oqaatigisaat Siumumiit isumaqatigaarput, allannguutissatullu Naalakkersuisut saqqummiussaat ataatsimut isigalugu peqqussutip siunertaanut aalajangersakkamik atorluarsinnaanerusumik aammalu eqaannerusumik nalitsinnullu naleqqunnerusumik Naalakkersuisut naammassinnissinnaalernissaat Siumumiit nuannaarutigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanut oqaluuserisassanngortinneqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiussaata nassuiaatitaani taaneqarpoq, Nunat tamalaat akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissutini Kalaallit Nunaata maannakkut akuersaarsimasaanut nammassinninniarluni ingerlanneqartoq tunngavigalugu allannguutit ilai suliarineqartut, taamaattumillu allannguutit kalaallit avatangiisit pillugit inatsisaannut isumaqatigiissutit taakku ilanngunneqarnissaannut ilaallutik.

Nuannaarutissaavoq avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sukumiisumik suliniuteqarmata, Nunammi tamalaat akornanni isumaqatigiissunit malinnaanitsigut aamma takutitsisinnaagatta nunarsuarmioqatigiit akisussaaffiinut pisussaaffiinullu peqataanitsinnik suliumaqataanitsinnillu.

Peqqussutissatut suiunnersuutip nassuiaatitaani oqaatigineqarpoq suliassaq annertuujullunilu piffissamik annertuumik pisariaqartitsissasoq peqqissaartumillu piareersarnissamut pisariaqartitsisoqassasoq.

Tamatumunnga atatillugu mianersuutigisariaqarpoq allaffissornikkut nukinnillu annertuallaamik atuisoqannginnissaa, arajutsisimanngilluinnarparpummi Pisortaqarfik akisussaasoq aamma allanik suliassaqareeqisoq.

Peqqussutsissatut siunnersuummi taaneqarpoq suliffeqarfiit, ingerlatsiviit imaluunniit aaqqissuussinerit immikkut mingutsitsisut allattorneqarlutik ilaatinneqartut sananeqratilluunniit aallartuinneqassanngitsut akuersissut tunniuneqaqqaartinnagu, kiisalu tamakku immikkut mingutsitsisut Naalakkersuisunit nalunaarsorneqartalissasut.

Tamanna soorunami suliassaq immini iluarisimaarnarpoq, aammalu iluarisimaarparput taamaaliortoqarniarnera, suliffeqarfinnulli il.il. pineqartunit qanoq aningaasatigut tamanna nassataqassanersoq paasissallugu naleqqutuussaaq, oqaatigineqartutummi Naalakkersuisut kingusinnerusukkut nalunaarutit assigiinngitsut suliarinissaannut inatsisitigut tunngavissat pineqartut atussallugit aalajangerpata aningaasatigut kingunerisassaat tusarniaanikkut nalunaarsorneqarumaartut.

Suliiffeqarfinnit il.il. pineqartunit ingerlatsinermut tamanna pingaaruteqassammat aamma suliffeqarfiit tamakku taakkulu soqutigisaqaqatigiiffii aamma tusarniarneqartariaqassapput.

Peqqussutissatut siunnersuutip nassuiaatitaani oqaatigineqarpoq pisuni suni peqqussummi matumani aalajangersakkat atorneqarsinnaanerinut assersuutitut oqaatigineqarsinnaavoq sananeqaatit nungusarneqarpiarsinnaanngitsut pillugit Stockholmimi isumaqatigiissummi piumasarineqartoq ilaatigut PCB-qarneq pillugu nalunaarsuisoqassasoq, taakkualu aniatinneqarnerisa annikillisinneqarnissaat pillugit iliuusissatut pilersaarusiortoqartariaqartoq.

Tamanna immikkut eqqaalaarparput maani pisariaqaraluartoq suli annertunerusumik oqaaseqarfigissanngilarput, kingusinnerusukkut uanga Inatsisartuni siunnersuuteqarnmikkut Stockholmimi atuutilernissaa pillugu apeqquteqaateqarsimagama, tassanilu taanna sammineqarumaarpoq.

Inuit Ataqatigiinnit taama oqaaseqarluta peqqussutissamut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani akuersissutigineqarnissaa inassutigaarput.

Per Berthelsen, Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliullunilu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut, taavalu tassa oqaatigilaassavara tulleriiaarineq nikinneqalaarmat, tulliutissaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit taava Palle Christiansen kingulliussalluni pappialanik utaqqisaqarneq peqqutigalugu. Takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq Atassummit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Atassummit avatangiisit innarlitsaaliornissaat pingaartikkatsigu Inatsisartut peqqussutaata nr.12, 22. december 1988-imeersup pilersinneqarnerani suleqataasimavugut.

Maannakkullu pingajussaa allanngortinneqartussap kingullermillu 1996-mi allanngortinneqartup ineriartornermut naleqqusaaffigineqarnissaanik pisariaqartitsilersimaneq paasilluarlugu Naalakkersuisut saqqummiussaannut Atassummit tapersiinerput oqaatigeriissavarput.

Nunatsinni ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerlavoq, taamaattumik avatangiisitta innarlerneqannginnissaa mianerineqarnissaalu eqqarsaatigalugit peqqussutinik naleqqussaajuarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Pingaartumik Nunatta nunarsuarmi minguinnerpaaneranik takoqqusaarisarnerput ussassaaruteqartarnerpull u oqaasiinnaanngitsumik uppernassuseqartumilli nunarsuarmut avatitsinniittumut nittarsaatissagutsigu innarlitsaaliorneqarnissaa eqqiluitsuutinneqarnissaalu, eqqarsaatigalugit Inatsisartut qanoq iliornissaat kisiat utaqqiinnarnagu kommunet Nunatsinnilu innuttaasugut tamatta pinngitsoqarata akisussaaqataallutalu suleqataasariaqarpugut.

Atassummit peqqussutip allannguutissaat ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigerusunnaraluartut, pingaartitavut taamaallaat oqaaseqarfiginiarpagut.

Soorlu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu avatangiisit pillugit peqqussutip annertuumik iluarsartuunneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat Atassummit pissusissamisoortutut isigalugu taperserparput.

Aammalu ilisimaneqartutuut nunarput nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinik ilaanera peqqutigalugu peqqussutissatut siunnersuut siunissamut piareersimassutaanissaa siunertaralugu allanngortittariaqarnera pisariaqartinneqalersimasoq paasillugu Atassummit taperserparput.

Taamatullu aamma suliffeqarfiit immikkut mingutitsisut maleruagassiuiffiginiarneqarnerat ullutsinnut naleqqussaaffigineqarnissaannik peqqussummik periarfissiiniarneq pissusissamisoortutut Atassummit isigaarput, avatangiisinik pinngortitamillu mingutsitsisup suliffeqqarfiuppat inuit ataasiakkaalluunniit mingutitsineq pilersitarisimappassuk mingutsitsisup saliinissaq eqqaanissarluunniit akisussaaffigisariaqarmagu.

Kiisalu peqqussummik allannguiniarnerup immiaaqqanik naqittakkanik nutsinni nioqquteqalersinnaaneq nioqquteqalersinnaanermik periarfissiisussaammat iluarisimaarparput.

Naggataatigut peqqussutissap 1. august 2004-mi atuutilersinneqarnissaa aamma Atassummit isumaqataaffigaarput.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta peqqussutip allannguutissaanik siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanni misissoqqissaarneqarnissaa innassutigaarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq, tulliupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Takanna.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Soorlu siusinnerusukkut nunatsinni inatsisitigut nunatsinnut naleqqussarlugit pinngortitamut ulluinnarni najukkatsinnut naleqqussarlugit inatsisit iluarsartuunneqartariaqalersut, taamaaliornikkut nunatsinni inatsisinik atuisut inatsisit malitassaat eqqortut naalakkersuinikkut pilersinneqarsinnaammata.

Kattusseqatigiinniik iluarisimaartarparput inatsisitigut nunatsinni naleqqussarneqarlutik iluarsartuunneqartarnerat. Kisiannili soorlu Naalakkersuisut oqaatigigaat suliassat imaannaanngitsuunerarlugit piffissarlu ilaatigut sivisooq atorlugu inatsisit iluarsartuunneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsineq inatsisit malillugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq qulakkeerneqassappat, nunatsinni inatsisit nunatsinnut naleqquttut naalakkersuinikkut pilersinneqartariaqarmata.

Aammalu Kattusseqatigiinniit naalakkersuisooqatigiinnik naalakkersuisooqatigiinnut erseqqissaatigissavarput Qallunaat Nunaanniik bloktilskudit nunatsinnut tunniunneqartartut naalakkersuinikkut ilanngartinneqannginnerani nunatsinni iluarsartuussassat aningaasalersorneqarsinnaanerat naalakkersuinikkut qulakkeerneqaqqaartariaqarmat.

Nunatsinni aningaasarsiornikkut kipusoorluinnarluta naalakkersuinikkut ingerlatsineq anguneqassanngippat.

Taamatut oqaaseqarluta siusinnerusukkut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatigisartakkagut innersuussutigalugit inatsisissap iluarsiissutissartaannut siunnersuutit Kattusseqatigiinniik taperserpagut.

Per Berthelsen, Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Palle Christiansen, Demokraatit. Taassumap kingorna taava Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Takanna.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa massakkut pappialat agguaanneqarput. Fru Marianne Jensen, Hr. Alfred Jakobsen, Hr. Edvard Geisler, Hr. Johan Lund Olsen, Hr. Mikael Petersen og Hr. Jens Napãttôk´. Tassalu naalakkersuisuni ilaasortaalersussat maannakkullu ilaasortaasut 1996 ´97 kingornatigut avatangiisinut tunngassuteqartunut akisussaasarsimasut, ilai sivikinnerusumik ilaallu sivisunerusumik.

Tamanna oqaatigigakku pissutaavoq peqqussutissatut siunnersuutip nassuiaatitaani allassimammat piginnaatissiissutaata aalajangersakkat ilaasa avatangiisit pillugit peqqussummut ikkunneqarnissai siunnersuutigineqartoq avatangiisinut tunngassuteqartunut. Isumaqatigiissutit arlallit Kalaallit Nunaata akuersaarsimanerisa inatsisiliornikkut kingunerisaattut. Isumaqatigiissutit marluk erseqqissumik taaneqarpoq tassami Montreal Protokolimik taaneqartoq aammalu Passiv konventionimik taaneqartoq.

Isumaqatigiissutillu taakkorpiaat eqqakkat navianaateqartut pillugit isumaqatigiissut aamma seqinermut illersuutit suujunnaatitsiartortartut pillugit Montreal Protokolimik taaneqartartut Kalaallit Nunaata 1996-imi aamma 97-imi akuersaarsimavaa, tassalu ukiut arfineq marluk matuma siorna missaani.

Isumaqatigiissut Kalaallit Nunaata akuersaarinitsigut timitalersuisumik Naalakkersuisut ukiut arfineq marlunnik atuisimapput. Ukiut arfineq marluk inatsisissatut siunnersuut arfineq marlunnik paragraffilik siunnersuusiorniarlugu ukiut arfineq marluk atorneqarsimapput. Siunnersuut allaat saqqummiussisut inatsisissamullu nassuiaatitalinngikkaluaraanniluunnit arfineq marlunnik naannerusunik oqaasertalik quppernilik.

Oqaatigilluaannarsinnaavara ilumut Naalakkersuisut suliaminnik peqqissaarussisimaqaat, nukingipilussimanngillammi. Ilami Kalaallit Nunaat pisussaaffimminik suli eqqortitsisimanngilaq aatsaammi piginnaatitsissutilikkat aalajangersakkatut taakkua akuersissutigeqqaarallassavagut, taakku tunngavigalugit Naalakkersuisut nalunaarusiortussaapput.

Neriuppunga Naalakkersuisuni massakkut ilaasortaasut ilisimatsissinnaassagaatigut nalunaarutissaq taanna qaqugu saqqummersinneqaqqaarsinnaassanersoq. Neriulluarpunga massakkut suliarineqalersimanissaa neriuutigigakku imaluunniit suliarujussuup Naalakkersuisut nukissaat tamakkerlugu nungoreersimavai?

Pakatsinarpoq misigissallugu Kalaallit Nunaata pisussaaffini suli timitalivissimanngikkaa, pakatsinarpoq Naalakkersuisuni ilaasortat arfinillit siunnersuummik matumannga suliarineqartunut ukiuni arfineq marlunnik atuisariaqarsimammata. Inatsisartuni ilaasortat ataqqinartut utoqqatserfigaassi tamanna oqaatigigakku. Kisianni soorluuna akisussaaffimmik amerlanerusunik tigusiniarnermut ulapputiginerusaripput akisussaaffinnik tigoreersimasatsinnik ingerlatsiniarnissaminngarnit.

Ilami allaat apererusunnarsimavoq taamaattumik akisussaaffeqarnissaq ilumut sapinnginneripput, sapinngikkutsigu neriuppungalu sapissanngikkipput piffissanngorpoq takutitsisinnaanissamut. Taamaattumik aammattaaq nuannaarutigalugu atuarsinnaagakku Naalakkersuisut peqqussutissatut nassuiaatitaanni nalunaarutigisimagaat avatangiisinut peqqussutissat tamakkiisumik nutarterfigineqarnissaa sulissutigineqartoq.

Tassa arlaatigut piffissamut naleqqukkunnaarsimanera pissutigalugu. Misilittakkalli misigisaqapilutsitaasimaneq pissutigalugu Naalakkersuisunut ilaasortaq apererusuppara inatsisissanik taamaattunik suliaqarnissaq qaqugu saqqummiussangatinneqarnerpa?

Peqatigitillugu apeqqutigerusunnarpoq nutarterisumut tassunga atatillugu avatangiisinut isumaqatigiissutaasarsimasut Kalaallit Nunaata akuersaartarsimasai tamakkerlugit isiginiarneqassanersut. Imaassinnaavormi allanik pisussaaffeqartunut eqqortinniarlugit alloriarfigisassarinngitsannik.

Siunnersuutinut saqqummiunneqartunut Demokraatit soorunami akuersaarumavaat pinngitsuuinermik kingusinaarneq ajunnginnerusoq oqaatigineqarsinnaavoq. Naalakkersuisunilu oqaatsit kusanaqisut iliuuseqarnermik timitaliivigineqartariaqarput kisiannili iliuuseqarnissaq tassarpiaavoq Naalakkersuisut sanngiiffigilluinnarlugulu suli sanngiiffigiuagaat. Akisussaanerli pillugu apeqqut sanioqqutiinnarneqarsinnanngilaq.

Isumaqatigiissut ukiut arfineq marluk matuma siornatigut akuersaarsimasanut naapertorlugit pisussaaffiit Kalaallit Nunaat siusinnerusukkut alloriaateqarfigisimanngimmagit kina akisussaasuua, imaluunniit kikkut akisussaasuppat? Apeqqutit tamatuma misissuivigineqarnissaa aallarneqqullugu Naalakkersuisunut ilaasortaq Hr. Jens Napãtôk´ qinnuigissavara.

Erseqqippoq Naalakkersuisumut ilaasortap tassunga akisussaanngimmat tassami peqqussutissatut siunnersuutip maannakkut Hr. Napãtôk´ pisussaaffitsinnut alloriaateqarnissaminut alloriaqqaartuujuvoq. Taamatuttaaq erseqqits Hr. Mikael Petersen aamma Hr. Johan Lund Olsen akisussaatinneqarsinnaannginnerat. Taakkumi qaammatini ikittuinnarni suliassaqarfinni tassunga naalakkersuisuusarsimammata.

Soqutiginarnerpaagunarpoq misissuiffigissallugu Kalaallit Nunaata pisussaaffimminik eqqortitsinissaa siunertaralugu Fru Marianne Jensen sunik alloriaateqarsimanersoq? Tassami pisussaaffimmik isumaqatigiissut Kalaallit Nunaat akuersaarneqarneranut nalaani Fru Marianne Jensen naalakkersuisimammat. Tassa kisianni piffissaarukkatta angumerisinnaajunnaarpagut.

Jens Napaattooq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Saqqummiunneqartuni kingullerminngaanniik oqaaseqarfigineqassappata isumaqarpunga maannakkungaaq erseqqissumik oqaatigisariaqartoq uani Inatsisartut ataatsimiinnermi aallartinnitsinni ilai ukiut qulingiluat taakkartorneqarlutik oqaluuserisassani allani ilai ukiuni arfineq marlunni maannakkut taakkartorneqartut.

Isumaqarpunga avatangiiseq tamatta mianeralugu atussagipput siunnerfigigipput. Soorunami misilittakkat kingumut qiviarluta maannakkumiit ilinniutigisassavagut kisiannili aamma kingumuinnaq isigeqinani isumaqarpunga taamatut sakkortutigisumik avoqqaarissagaanni aamma siumut isigisuni oqaaseqartoqartariaqartoq.

Taamaattumik uani uanga saqqummiussanni avatangiiseq innarlitsaalineqarnissaanik Inatsisartut peqqussutissaani allanngortinneqarnissaanut siunnersuut saqqummiussara siumut isigisumik aallaaveqarpoq. Aammalu taamatut avatangiisimik ukiuni kingullerni sukkaqisumik annertusiartuinnartumik soqutiginninnerput ilutigalugu ilisimaarinninnerput annertusiartornera iluatigalugu, suliniuterpassuit aallartittut takusagut aallaavigalugit aamma unneqqarissumik Naalakkersuisuninngaanniik isumaqarpunga oqariartuutigigipput suliassaq maanga killeqanngitsoq aammalu pissanganartoq annertooq ornikkipput.

Taamaattumik neriuppunga Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussisartut eqqarsaatigalugit Inatsisartut taakkuummat inatsisiliortut aamma Naalakkersuisut marrarmik milluutigiinnarnagit, aamma Inatsisartut taamatut soqutiginnittumik nipeqartut isumaqarpunga peqataasariaqartut, siunnersuuteqartarnikkut pitsaanerusup tungaanut iloorraap tungaanut ingerlaqqinnissatsinnut.

Aamma naalakkersuinikkut qitiusumik akisussaaffik kisimi ingerlanneqassanngilaq. Uani saqqummiunneqartumi taamatut suna tamaat qitiusumut inissinneqannginnissaanik nipeqartumik oqaatigineqarsinnaasumik isumaqarpunga Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ersarilluinnartumik oqaatigigaa. Allaffissornikut nukinillu annertuallaamik nammakkiisumik kinguneqannginnissaa mianersuutigissagipput, taanna ilumoorluinnarpoq.

Kisiannili ulluinnarni avatangiisit qiviaraanni atuisut tassa nalinginnaasumik kommuneqarfimmiipput, eqqaavilerinerit assigiinngitsullu kommunep toqqaannartumik akisussaaffigivaat.

Annikitsumillu qitiusumik akisussaaffeqarluta inatsisiliornermut sinaakkutissat aaqqissorneranut taakkununnga sunniuteqartussat assigiinngitsutigut annertuumik ilaatigut aningaasanik nassataqarsinnaammat suliaq sivisusinnaasoq nassuerutigaarput. Taamaattumillu taakku aamma susassaqartut assigiinngitsut qanimut suleqatigilluinnarlugit siunnerfeqarnissarput miserratigineqarsinnaanngilaq oqaatigisariaqartoq.

Uani arlallit qiviaraanni kommunet maligassiuisut arlaqarput. Aamma nammineq siunnersuuteqartup ullup ingerlanerani oqaluuserisassatta ilaanni tamatuminnga aallaaveqartumik siunnersuuteqarpoq. Taamaattumik aamma Naalakkersuisuninngaanniik pingaartikkatsigit pinngortitap avatangiisip illersorneqarnissaa aamma maligassiuisut nersorniarsorlugit qiimmassaaserneqartalernissaat uanga pissusissamisoortillugit tapersersimagipput, maluginiarlugu ullaaq radioavisimi aamma oqaatigereeraa takusinnaavarput.

Taamaattumik siunnerfeqaqatigiippugut. Naalakkersuisut toqqaannartumik suliniuteqarnerata saniatigut aamma oqartariaqarpoq kommunet annertoorujussuarmik suliniuteqarput assersuutitut kingulleq taaneqarsinnaavoq aviiseerannguaq saqqummeqqammersoq, Upernaviup kommunea annertuumik eqqagassat pillugit suliniuteqarpoq, oqallitsitsipput. Taamaasillutik aamma avatangiiseq pitsaanerusoq tassuunatigut pinngortitamik illersuineq siunnerfigivaat.

Taamaattumik kommunet assigiinngitsutigut nunarsuarmioqataallutalu nunat tamalaa t akornanni isumaqatigiissutit assigiinngitsut suleqatigiinnikkut peqataajartorfigiinnakkagut ilutigalugit ilisimasaqarnerput annertusiartuinnarpoq.

Taamaattumik saqqummiunneqartut ataatsimut isigalugit tamakku ataasiakkaat taamatut ilaatigut isornartorsiuerpalaartumik nipeqaraluartut kisianni isumaqarpunga partiit Kattusseqatigiillu aammami Demokraatit tamatta isumaqatigiittugut, pinngortitami avatangiisini innarlitsaaliineq tamakkiisumuk isumaqatigiissutigittuarlugit isumaqarpunga siunnerfeqartumik oqariartuuteqarnera tigulluarneqartoq. Aammalu suliap ingerlaqqinnissaani Inatsisartut sulilluarnissaanik tassuunatigut kissaappakka.

Neriuppungalu nutaamik eqqarsarnermik maannakkut ujartuisoqarnera ilutigalugu saqqummiisoqarmat ataatsimiititaliami suliarineqassappat aamma Naalakkersuisutut piareersimavunga ataatsimiititaliamut aggersarneqarsinnaanissaannulluunniit. Kisianni saqqummiunneqartunut taamaalillunga taamatut oqaaseqarlunga tamanut tapersiilluartunut qujavunga.

Per Berthelsen, Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Allanillu oqaaseqarumallutik nappaasoqanngimmat taamaalilluta tassa eqikkarlugu oqaatigisinnaavarput immikkoortoq 29 oqaluuserisassani ullumikkut Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaanik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarata pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Tassa amerlanerussuteqartunit partiinit aammalumi Naalakkersuisunit Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami suliarineqarallarnissaa kissaatigivaat aappassaaneertinneqarnissaa pitinnagu.

Taamaalilluta immikkoortoq taanna naammassivarput, tullianullu ingerlaqqissinnaalerluta tassalu ullumikkut oqaluuserisassani immikkoortoq 25,

Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

Tassanilu siulliulluni oqaaseqassaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 25

 

Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanik peqqussutissatut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiuppaat.

Ilisimatusarnermut, Teknologimut Ineriartornermullu ministereqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit peqqussutissatut siunnersuusiorsimavoq qarasaasiatigut ilisarnaatit, tassalu atsiornerit pillugit inatsisip Danmarkimisut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pillugu Kalaallit Nunaanni pissutsinut immikkut ittunut naleqqussarlugu allannguuteqartillugu.

Peqqussummi siunertaavoq qarasaasiatigut attaveqarnerup isumannaatsup pitsaasullu siuarsarnissaa qarasaasiatigut ilisarnaatit ilaannut qitiusumillu aalajangiisarfiinut qararaasiatigut ilisarnaatinik tunniussisartunut piumasaqaatit aalajangersarneratigut, piumasaqaatit aalajangersarneratigut.

Peqqussutip atulerneratigut qitiusumik aalajangiisarfinnut Kalaallit Nunaanni pilersinneqarsimasunut inatsimmi aalajangersakkat atuutilissapputtaaq.

Inatsisikkut qulakkeerneqassaaq qarasaasiatigut ilisarnaatinik nioqquteqarnermi nioqqutissaqassasoq, tassalu piginnaaneqarluarnermut uppernarsaateqassasoq minnerpaamik piginnaaneqarnissamik piumasaqaatini aalajangersagaasunik aalajangikkanik. Tamatuma peqatigisaanik inatsisikkut qulakkeerneqassaaq taarsiissuteqarnissamut akisussaaffik ersarissuussasoq nassiussisutut tigusisutullu piginnaaneqarluartutut akuerssissut uppernarsaateqarpat.

Ukiuni kingullerpaani teknologiikkut paasissutissiisarnerup sukkasuumik ineriartornerata kingunerisimavaa qarasaasiatigut attaveqarnerup siaruariartornera. Qarasaasiatigut allattarnerup atorneqarnera, paasissutissanik paarlaateqatigiittarneq Internetsilu atorlugu paarlaateqatigiittarneq annertusiartoqaat.

Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat pisortat qarasaasiatigut sullissinerata periarfissaasa ikorfartornissaat Internetsillu atorlugu sullissinerup atugaanerata pitsanngorsarnissaa qarasaasiatigut attaveqarnerup pilersitai. Tassalu qarasaasiatigut attaveqarneq pisortat oqartussaasut, innuttaasut ataasiakkaat suliffeqarfiillu akornanni pitsaanerusumik attaveqaqatigiinneq pitsaanerusoq periarfissinneqassaaq.

Qarasaasiatigut ilisarnaatit atulersinnerat tunngaviussaaq digitalip ingerlalluartup pilersinnissaanut.

Qarasaasiatigut attaveqarnerup annertusiartornera ilutigalugu Naalakkersuisut pingaartippaat suliffeqarfiit, pisortat oqartussasut inuillu ataasiakkaat internetsikkut isumannaatsumik attaveqarluarnissaat pilersissallugu inatsisitigut pituttuisumik iliuuseqartarnikkut.

Inuiaqatigiit aningaasaqarneranit isigalugu pingaaruteqarpoq qarasaasiatigut ilisarnaatit ima isumannaatsigisut ineriartortissallugillu neqeroorutigineqarnissaat amerlasuunit akuerineqarsinnaalersillugit atorneqarsinnaalersillugillu, namminersortunut pisortanullu sullissinerit nutaat neqeroorutigineqarnissaata ikorfartorneranut atorsinnaasutut.

Taamatut oqaaseqarlunga qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pillugu peqqussutsimut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuummut Inatsisartut oqaaseqaatissaannut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara akuersaartumik oqaluusereqqullugu.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Maannalu tikippagut partiit oqaaseqartussaat. Siulliussaarlu Siumumit Enos Lyberth, takanna.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nalunngilarput ukiuni makkunani teknikkikkut annertoorujussuarmik siuariartorneqartoq. Taamaattumik Siumumiit pissusissamisoortutut isumaqarfigaaarput qarasaasiatigut nunatta namminerisaminik ilisarnaateqalernissaa. Tamannalu peqqussummi anguniarneqarmat Siumumiit akuersaarlugu tusaatissatut tigussavarput.

Ilisimaaraarpummi nunani allani periaaseq tamanna atorneqalereersoq taamaammallu nunatsinni tamatumap atulersinneqarnissaa tikilluaqqussavarput. Allaffissornermimi pappiararsornerup annikillisaaffigineqarnissaa aamma aqqutissiuunneqartussaammat.

Naalakkersuisut qarasaasiatigut sullissinerup taamaalillunilu internetsimik atuinerup pitsanngorsarnissaa pingaartimmassuk Siumumiit nuan naarutigalugu oqaatigissavarput. Taamatullu digitalimik atuisinnaanerup ingerlaavartumik atugaanerulerneranik kinguneqartussaavoq. Tamannalu aamma Siumumiit pissusissamisoortutut pisariaqartutullu isumaqarfigaarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, takanna.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaat qarasaasiatigut ilisarnaatip Kalallit Nunatsinni atuutilersinneqarnissaanut siunertaqarpoq.

Peqqussut atuutilissappat qarasaasiatigut attaveqarnerup isumannaatsuunissaanik pitsaasumillu siuariartornissaanik kinguneqassaaq.

Ullumikkut nunatsinni qarasaasiat atorlugit sullissineq annertoreeqisoq suli annertusiartuinnartussaavoq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pissusissamisoortoq ilisarnaatinik aalajangersakkanik qulakkeerisumik nioqquteqartoqarsinnaasoqassasoq taakkulu piginnaaneqarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pisariaqartoq.

Naalakkersuisut killeqanngiusartumik qarasaasiatigut ingerlatsisoqaraluarsimanera pillugu aaqqiissuteqarsimanerat Inuit Ataqatigiinniik tusaatissatut tiguarput. Inassutigerusullugulu siunissami qarasaasiatigut atuinermi ineriartornerup nassatarisaanik aaqqiissuteqarfigineqartariaqartut eqqumaffigineqaqqullugit.

Pisortat qarasaasiatigut sullissinerisa periarfissaasa ikorfartornissaanut internetsilu atorlugu sullissinerup pitsanngorsarnissaanut Naalakkersuisut pingaartitsinerat Inuit Ataqatigiinniit tapersersorparput.

Aappassaaniinnginneranilu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermullu Ataatsimiititalianni eqqartorneqartinnagu apeqqutit uku Naalakkersuisunit akineqareernissaat kissaatiginarput. Tassa Danmarkimi akuersissutit akuerisat qanoq atorneqartigippat? Ullumikkut qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit nunatsinni neqerooruteqartoqarpaa? Inatsisit qarasaasiatigut ilisarnaatinik atuinerulerneq kinguneqassasoq Naalakkersuisut naatsersuutigaat?

Inuit Ataqatigiit pingaartippaat nunatsinni qarasaasiatigut atuinerup sapinngisamik sutigut tamatigut ineriartortinneqartuarnissaa. Tassami paasissutissat nutaarsiassallu sumiikkaluaraanni ingerlannaq qarasaasiaq atorlugu pissarsiarineqarsinnaanissaat ajornanngissigaluttuinnarmat. Tamatumani aamma allaffeqarfinni maanilu sulinitsinni pappialarsornerujussuup annikillisaavigineqarsinnaaneranut qarasaasiamik atuineq aqqutigalugu ikiorsersinnaavagut. Taamaattumik qarasaasiap atorneqarannut atasumik kalaallisut oqaatsigut atorlugit atoruminarsarneqarnissaa eqqumaffigilluinnartariaqarpoq, taamaattumillu inuiaqatitta tamatumanilu Inuit Ataqatigiit soorunami suleqataarusupput.

Taamatut oqaaseqarluta aappassaaniinnginnerani ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Atassumminngaanniit Ellen Christoffersen, takanna.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Danmarkimi Ilisimatusarnermut, Teknologimut Ineriartornermullu ministereqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit qarasaasiat igut ilisarnaatit pillugit peqqussutissatut maanna siunnersuusiarisimasaat Nunatsinnut tulluarsagaq siullermeerluni inatsisartunit suliarineqarneranerani Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ukiuni kingullerni Nunatsinni qarasaasiatigut attaveqarnerup sukkasuumik ineriartornera Atassummit arajutsisimanngilarput malinnaaffigilluarparpullu, ilisimavarpullu inuiaqatigiinnut qanoq annertutigisumik pingaaruteqalersimanera angerlarsimaffimmiuppat, atuarfinniuppat, suliffeqarfinniuppalluunniit pinngitsoorneqarsinnaajunnaaraluttuinnarnera inuiaqatigiinnit tamanit ilisimaneqarluarpoq.

Atassummit isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq nunarsuaq tamakkerlugu ineriartorneq ilutigalugu nunatta qarasaasiatigut attaveqarnerup aamma ineriartortittuarnissaa. Qarasaasiatigummi attaveqarnerup ineriartornerata malitsigisaannik Kalaallit inuiaqatigiit imminnut qaninnerusumik attaveqalerneranut aqqutissiuussilluarsimavoq, soorlulumi tassa aatsaat Kalaallit Nunaanut taama siammasitsigisumut tulluarsagaq.

Ullutsinni qarasaasiatigut attaveqarnikkut annertusiartortumik qarasaasiatigut ilisarnaatit nunatsinni atugaalereersut Atassummit aamma arajutsisimanngilarput, soorlu assersuutitut taasinnaavagut qarasaasiatigut aningaaserivinnut attaveqartarnikkut imaluunniit E-boks-imut.

Atassummit neriuutigaarput peqqussutissap atuulersinneqarneratigut pisortat innuttaasunut kiffartuussinerata qarasaasiatigut attaveqarsinnaanerinut aamma eqaallisaaqataalersinnaajumaartoq, soorlu Danmarkimi suli annertusiartortumik E-boks-ip atorneqarnerattut. Tassuunakkummi allagarsiat annertuut ingerlatiinnarneqarsinnaasarmata, assersuutitut taaneqarsinnaapput akileraartarnermut ukiumut nalunaarutit, aningaaserivinnit nalunaarutit, akissarsiat allagartai assigisaallu, tassalu pisariaqartitsineq naapertorlugu ineriartortinneqarsinnaallutik.

Taamaattumik Atassummit nuannaarutigaarput pingaartillugulu Danmarkimi Ilisimatusarnermut, Teknologimut Ineriartornermullu ministereqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutissakkut Nunatsinni atortussanngortinneqarnissaannut saqqummiussaqarnerat.

Qarasaasiatigut attaveqartarnerup sukkasuumik ineriartortuarnera ilutigalugu Atassummit pingaartilluinnarparput aamma inatsisit malinnaatinneqarnissaat, tassuunakkummi isumannaannerusumik attaveqarniarneq illersorneqarsinnaassammat inatsisitigut pituttuisumik iliuuseqartarnikkut.

Atassummit aamma iluarisimaarlugu maluginiarparput peqqusummi Danmarkimi IT aamma Telestyrelsen qanimut nakkutilliineq eqqarsaatigalugu suleqatigineqarnissaa, pisariaqarpormi nunatsinni suli taamatut immikkut ilisimasallit aaqqissuussaasumik peqatigalugit nakkutilliinissamut periarfissaqannginnerat.

Taamatut naatsumik Atassummit oqaaseqarluta Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa ilalernartillugu nalunaarutigaarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Per Skaaning.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Qarasaasiakkut ilisarnaatit pillugit inatsisissaq Demokraatiniit iluarisimaarparput. Qarasaasiatigut allakkianik suliaqartarnerup inuinnarnik pisortanut annertusiartornera ilutigalugu pisariaqaleraluttuinnarpoq qarasaasiatigut matuersaatinik aqutsisut tassani malittarisassaqalernissaq.

Kalaallit Nunaani pisortat ilisarnaatinik digitaliusunik piaarnerpaamik atuilernissaat Demokraatinit pitsaaqutissarpassuaqartipparput. Inuussutissarsiuutinik ingerlataqartorpassuit pisortanut nalunaaruteqartarnerminni ilisarnaatinik digitaliusunik atuilernikkut oqilisaavigineqarsinnaassapput. Tamatumalu saniatigut inuinnaat aamma sullinneqarnerminni pitsanngoriaatinik misigisaqartartussaassapput soorlu akileraarutit pillugit nammineerlutik nalunaarusiortarnertik digitaliusumik ingerlatsilersinnaassagamikku, imaluunniit pisortanut qarasaasiakkut allatigut attaveqartalersinnaassagamik.

Ilisarnaat digitalilik tassaavoq digitalip silarsuaani isumaqatigiissuteqarsinnaatitaanerup tunngaviusumik sukasarnissaa inuttut, tassa atsiortarfimmik. Taamaattumik uani pingaartuuvoq erseqqissassallugu innuttaasut ataasiakkaat inatsisitigut inissisimaffii qarasaasiakkut isumaqatigiissuteqartalernissaminnut aamma qarasaasiakkut atsiortalernissaminnut sanngiillisaavigineqannginniassammata.

Taamatut Demokraatit oqaaseqarlutik siunnersuut taperserpaat.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Mads Peter Grønvold, takanna.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Kattusseqatigiinniit pineqartut misissoreerlugit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput nunatsinni qarasaasiatigut sumiiffinni assigiinngitsuni ineriartortitsineq ingerlalluartutut oqaatigineqarsinnaammat, naak nunaqarfiit ilaanni suli annertunerusumik qarasaasiatigut ineriartortitsineq pitsaasutut oqaatigineqarsinnaanngikkaluartoq nunaqarfiit ilaanni pitsaalluinnartumik ineriartortitsisoqarmat.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit nunatsinni sumiiffinni tamani qarasaasiatitigut ineriartortitsinerit tapersersorluinnagaraagut. Maannakkut eqqartorneqartumi qarasaasiatigut ilisarnaatit inatsisitigut illersorneqarsinnaanissaat qulakkeerniarneqarpoq. Taamatullu inatsisitigut periarfissiisoqarniarnera Kattusseqatigiinniik tapersersorluinnarparput, taamaaliornikkut nunatsinni qarasaasiatigut ilisarnaatinik pigisaqartut inatsisitigut illersorneqalertussaammata.

Paragraffit tamaasa ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit inatsisitigut illersorneqarsinnaalerneri tamakkiisumik Kattusseqatigiit sinnerlugit ilassilluarpagut. Neriuppugullu qarasaatiatitigut atuisut inatsisit pineqartut iluaqutigalugit atorluarumaaraat, taamaaliornikkut qarasaasiatitigut atuisut inatsisitigut illersorneqarsinnaaneri qulakkeerneqartussaammata qulakkeerneqartussaammat.

Taamatut oqaaseqarluta qarasaasiatitigut ilisarnaatit pillugit inatsisissap atuutilersinneqarnissaanut Kattusseqatigiit sinnerlugit isumaqataanerput nalunaarutigaarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja, allanik oqaaseqarniartunik nappaasoqanngilaq. Taavalu naggasiissaaq Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap.

Maannakkumut peqqussutissamut siunnersuutit saqqummiussakka tamakkiisumik taperserneqartorujussuummata taanna maluginiarpara. Aamma neriuppunga taamatut siunissami ingerlaannassasugut, kisianni suliarilluagaallutik saqqummiunneqaraangata aamma malunnarpoq paasissutissat sukumiisut peqataaffigineqaraangata aamma suliarinissaanut ajornannginnerungaartumik oqaaseqartussanut Inatsisartunullu suliarinissaa ajornannginnerussasoq.

Uani Inuit Ataqatigiit toqqaannartumik apeqqutigisaat Naalakkersuisunut Danmarkimi akuerisat qanoq atorneqartiginersut, kisianni tassa kisitsisit erseqqeqqissaaluni oqaatigisinnaanngikkaluarlugit oqaatigisinnaavara TDC-p ingerlataatigut annertusiartuinnartumik ingerlanneqarmata. Kisianni qiterisaa unaasoq pitsaanerusoq tassaavoq taamatut Qallunaat Nunaat suleqatigalugu aaqqinneratigut nunat allat EU-p piumasaqaatai aammami EU-mi ilaasortaanngikkaluartut, taamaalillugit atsiornermik taallugu taanna qarasaasiatigut uppernarsaatitalerlugu nassiussinnaanngorparput killeqarfiit sipporaluarlugit. Tassa taanna taamaalilluni qulakkeerniarneqarsimavoq EU direktiveq pitsaasumillu taamaalilluni aamma atsiorneq nassiunneqarsinnaanngorlugu.

Uani Atassumminngaanniit saqqummiunneqartoq oqaatigineqartoq maannakkut ilaatigut annikinnerusumik E-postinut Homebank systemimut atorneqartartut assingusinnaasoq oqariartuutigivaa. Tassa ilumoorpoq taakku assingusinnaapput kisianni taakku ataasiakkaani inuit nammineq imminnut taakku attaveqatigiinnerannut kisitsisitigut piumasaqaatit akunnerminni nammineq taanna isertaaseq aaqqillugu tassa inissittarpaat.

Kisianni uani tassa toqqaannartumik soorlu Demokraatit ersarilluinnartumik saqqummiisut selvangivelsemut allaat nassiunnermi atsiorneq tamatigut atorneqarsinnaanngorluni aaqqiivigineqartussaavoq.

Taamaattumik taamatut siunissami atorneqalernissaanut Inuit Ataqatigiit ujaasinerat toqqaannartumik soorunami oqaatigiuminaappoq kisianni qarasaasiatigut soorlu oqaaseqartut partiit Kattusseqatigiillu tamanit oqariartuutigigaat nunatsinni atuineq annertusiartuinnarpoq, taamaalilluni aamma qularnanngitsumik manna sakkussat ilagilerumaartussaavaat isumannaallisaanikkut nammineq atsiornermik toqqaannartumik nassiussisinnaanermut.

Kisianni aamma pitsaaqutigivaa taamatut inatsisitigut peqqussutisiornikkut toqqaannartumik taamatut atsiornissamut centerimik peqartussaavoq nålecenterimik taaneqartartoq, taassumalu qulakkeertassavaa ilumut taanna ilumoortumik atsiornerunersoq taamaalilluni tigusisup qulakkeersimasassavai ilumut atsiornersoq, taamaalilluni isumaqatigiissutitut pituttorsimasutut aamma taaneqarsinnaanngorlutik.

Taamatut naatsumik oqaasertaliillunga peqqussutissatut siunnersuummut tapersiisunut tamakkiisumik qujavunga.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja, qujanaq. Tassalu amerlanerussuteqavissut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni ingerlaqqinnissaa kissaatigivaat.

Allamillu nappaasoqarnikuunngimmat ingerlariaqqissaagut, tassa maanna naammassivarput qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisit peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taamaalillutalu immikkoortoq oqaluuserisassani immikkoortup tullia tassalu 70-imik normoqartoq tikipparput, qulequtaqartoq

Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuuteqartorlu siulliulluni oqaaseqassaaq tassalu Palle Christiansen, Demokraatineersoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 70

 

Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Palle Christiansen, Demokraatit)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Pingortitamik avatangiisinillu, inuulluuteqarfigisatsinnik pingaartitatsinnillu sernis-suineq illersuinerlu pitsaasumik inuuneqarnissatsinnut, pitsaasumik nungusaataanngitsumillu sulinissatsinnut, tarnikkut peqqissuunissamut inuiattullu misigisimanermik nukittorsaanissamut aallaviusussaavoq.

Nersornaasiuttagaq taamaalillunilu nalinginnaasumik innuttaasunut pingaartitatsinnut, Kalaallit Nunaanni pinngortitamik avatangiisinillu ataatsimoorussatsinnik illersuiniarlutik sernis-suiniarlutillu iliuuseqartunut kattuffiuppata, peqatigiiffiuppata, illoqarfiuppata, suliffeqarfiup-pata, nunaqarfiuppata taamaallaalluunniit inuttaaqataappata, piumassusermik  pimoorussamik suliniartunut nersualaarlugit tunniunneqartartussaavoq.

Avatangiisinik pinngortitamillu pitsaanerulersitsinissamut nassaat iliuuseqartumut iliuuseqartunulluunniit, saliinermik aaqqissuussinerit ingerlassinerillu iliuuseqartumut iliuuseqartu-nulluunniit, pinngortitamik ataqqinnilluni nungusaataanngitsumillu atuinissamut salliullutik iliuuseqartoq iliuuseqartulluunniit, nunatsinniluunniit innuttaaqataasut allat pinngortitamik avatangiisinilluunniit innimiginninnerannik pilersitsisut pineqarpata iliuuseqartoq iliuuseqar-tulluunniit pinngortitamut avatangiisinullu tunngatillugu suliniarneq pineqarpoq.

Aammattaaq pineqar-sinnaapput pinngortitamit atortussianik nungusaataanngitsumik iluaquteqarneq nukissiuuti-nilluunniit allaasunik atorluaarnerit. Pingaarnerpaarli tassa, nersornaasitisisoq nersornaatisi-sulluunniit pinngortitamut avatangiisinullu, taamaalillunilu aamma Kalaallit Nunaannut, immikkut suliniuteqartuusimanissaat.

Pinngortitamut Avatangiisinullu Nersornaat aningaasalersugaanermigut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarniarnikkut nammassinnaasaattut aaqqitaasimassaaq. Torrutiinnarlugu taassagaanni taanna 10.000-30.000 kronenik annertussuseqarsinnaassagunartoq, peqatigiiffik imaluunniit ataaseq pineqarnersoq apeqqutaatillugu, Namminersornerullutik Oqartussanit nersualaarinninnertut isigineqassaaq. Nersornaasiinerup angissusilerneqarnerani pinngortitamut avatangiisinulluunniit suliniarnerup pitsaassusiattaaq naliliivigineqartariaqarpoq.

Nersornaat ukiumut aningaasanut inatsimmiittariaqarnersoq aningaasaateqarfimmilluunniit pilersitsisoqartariaqarnersoq allatulluunniit aaqqiisoqartariaqarnersoq Naalakkersuisu-nut toqqammavilersorluakkamik naliliivigisassanngortippara.

Qaqugukkulluunniit Avatangiisinut Naalakkersuisuusoq nersornaammik tunniussisartuusinnaavoq.

Avatangiisit pitsaanerulersinneqarnissaannik pinngortitallu sernissorneqarnissaanik Namminersornerullutik Oqartussat innuttaasut iliuusaasa ilaattut nersornaat isigineqarli. Takorna-riap misigisaanik, inuussutissarsiornitsinni, suliffeqarfitsinni minnerunngitsumillu imminut qanoq paasinitsinni pinngortitamut avatangiisinullu tunngatillugu immikkut iliuuseqarnerup nersualaarneqarnera nunatsinnik iluaqusiisuusinnaavoq.

Taamatut ajunngitsumik siunertaqarlunga naatsunillu oqaaseqarlunga siunnersuutima Inatsisartunit maani pitsaasumik anguniagaqarfiusumillu ilassineqarnissaa qilanaaraara, siunner-suutiga allatut tiguneqassagaluarpalluunniit pinngortitamut avatangiisinullu ikiorsiiniutitut Inatsisartunit tiguneqassasoq neriuutigaara.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Taava maannakkut oqaaseqassaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, takanna.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Nuannerpoq inatsisartunut ilaasortat Avatangiisinut Pinngortitamullu apeqqutit pimoorummatigik, siumullu isigisumik siunnersuuteqarmata.

Siunnersuuteqartup Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip ilumoorluni oqarneratut pingaaruteqarpoq peqatigiiffiit sulliviit imaluunniit inuit ataasiakkaat inuiaqatigiinni pingaarutilimmik suliniuteqarsimatillugit taamaalillunilu piffinnik assigiinngitsunngortitsisimanerat inuiaqatigiinnut nersorniarneqartassappata.

Naalakkersuisunut pingaaruteqarpoq Avatangiisit Pinngortitarlu pillugit suliniut sapinngisamik susassaqartunut amerlanerpaanut siammarternissaat. Naammagisimaarlugu paasivarput 2004-mi kommune ukiup kommuneanit toqqaasitsinissami piujuaannartitsinissap tunngavigineqarnissaa avatangiisillu pingaartinnissaat KANUKOKA-p piumasaqaatigisimammagu.

Taamatuttaaq nalunngilarput kommuneni innuttaasunut suliassaqarfimmi immikkut suliniuteqarsimasunut nersornaasiisarneq kommuneqarfippassuit atugarigaat. Tamakku suliniutaapput Naalakkersuisuni nuannaarutigisavut ataqqisavullu.

Naalakkersuisut taamaalillutik pinngortitamut avatangiisinullu nersornaammik naalakkersuisut tunniussisarnissaannik siunnersuut tapersersorpaat. Qinikkat aamma avatangiisinut pinngortitamullu tunngasut iluini suliniutinik erseqqissaasinnaanermut nersorniaasinnaanermillu aamma periarfissaqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Kommuninit nersornaasiisareernerit saniatigut avatangiisinut qitiusumit nersornaasiisoqartarnissamik siunnersuuteqartup Palle Christiansenip siunnersuutaa Inatsisartunit isumaqataaffigineqassappat Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat 2005-imut aningaasanut inatsisissap oqaluuserineqarneranut atatillugu tamatumunnga Demokratit siunnersuuteqassasut. Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq inatsisartunut suliassangortippara.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq, taavalu partiit oqaaseqartussaannut, siulliussaarlu Siumuminngaanniit Isak Davidsen, takanna.

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaanut Siumuminngaanniit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Pinngortitamik pingaartitsilluni atuarluaanikkullu naammassisaqarsimasunut nersornaammik tunniussisarnissamik siunnersuuteqartup inassuteqaataa Siumumiit akuersaarnartuutipparput.

Aammattaaq taperserumavarput inunnut ataasiakkaaginnaanngitsunut kattuffinnut, suliniaqatigiiffinnut kiisalu peqatigiiffinnut nersornaammik tunniussisarnissaq, siunnersuuteqartup eqqaasimammagu.

Tamanna Siumumiit tapersersornartipparput, isumaqarattami pinngortitap pisuussutaasalu atorluarneqarneranni malunnaateqarluartunik maligassiuisut ikittuunngitsut nunatsinni pigigivut, maannamut kinguaassatsinnullu maligassiuisuusut.

Aamma eqqaanngitsuussanngilarput nunatsinni kommunet ilaanni tamanna atugaareermat, maannalu Namminersornerullutik Oqartussanit atorneqaqqulluguttaaq siunnersuuteqartup siunnersuutaa Siumumiit pingaartipparput.

Siumup pinngortitap inuuffigisatta pisuussutaasalu peqqissaartumik mianerineqarlutik atorluarneqarnissaat qangaanilli tapersersugaraa. Naalakkersuisut akissuteqaataanni takuneqarsinnaavoq siunnersuut tamakkiisumik taperseraat, tamanna Siumumiit iluarisimaarlutigu akuerseqataaffigiumavarput.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni aamma taasimavaat, manna siunnersuut inatsisartuni akuerineqassappat, 2005-mut aningaasanut inatsisissamut oqaluuserineqartussamut nersornaatip aningaaasartassai eqqarsaatigalugit qinneqartoqassasoq.

Tamanna innersuukkumavarput siunnersuutip matuma ataatsimiititaliamut ingerlaqqiffissaanut.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut Siumumiit tapersersorlugu oqaatigaarput, aappassaaneerneqannginnerminilu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassasoq Siumumiit piumaraarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq, maannalu Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartuussaaq Aqqaluk Lynge, takanna.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaatiginiaannarluguuna uagut siunnersuut taamaattoq inatsisartuni suliassatut naleqquttutut isiginnginnatsigu, naalakkersuisullu namminneq suliassarimmassuk, aamma suliassatut tigoreersimammassuk taanna tassa naammagaarput, annertunerusumik oqaaseqarfiginngilarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Maannalu Atassuminngaanniit Jakob Siverthsen, takanna.

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Pinngortitamut avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik naalakkersuisut pilersitseqqullugit, peqquneq arnissaannik inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip saqqummiussaanut Atassummit imatut oqaaseqarniarpugut.

Nunami issittumi avatangiisit innarlerneqaqqajaanerusarmata nunatsinni nunami imaanilu uumasunik inuuniuteqarnitsinni aningaasaasarsiuteqarnitsinnilu pinngortitap, illoqarfimmiikkutta nunaqarfimmiikkutta, asimiluunniit piniariarluta asiarsimagutta pinngortitap paarilluarneqarnissaa mianerineqarnissaalu tamatta pinngitsoqarata suleqataaffigisariaqarparput.

Nunarpummi nunarsuarmi minguinnerpaatut tusaqqusaarutigisarparput, ajoraluartumillu takornarissat allarluinnarmik naapitaqartittarpavut takusaqartittarlugillu.

Nassuerutigisariaqarparput uagut nammineq eqqakkavut eqqiluitsuutitsinissatsinnut ajornartorsiutaasarmata, taamaattumik mingutsitsisup minguit eqqarneqartarnissaat akisussaaffigisariaqarpaat.

Eqqagassat suliffeqarfiit ingerlanneqarnerannit pisuuppata angerlarsimaffimmiluunniit eqqagassaappata, aammali innuttaasut suliffeqarfiillu suliassap tamatuma isumannaatsumik naammassiniarneqarnissaanut, pisortat periarfissaqartinniarnissaat Atassummit assut pingaartutut isigaarput.

Siunnersuummik saqqummiussaqartup pinngortitamik avatangiisinillu sinnersuillutik iliuuseqartut, kattuffiuppata peqatigiiffiuppata illoqarfiuppata nunaqarfiuppataluunniit, piumassusermik pimoorussamik suliniuteqartut nersornaaserneqartarnissaanik, soorlu 10.000 koruuniniit 30.000 koruuninut aningaasartalimmik Palle Christiansenip saqqummiussaa tusaannarlugu isumaqataaffiginarsinnarsinnaagaluartoq Atassummit nangaanartoqartipparput.

Nunarput taama isorartutigisoq illoqarfiit nunaqarfiillu taama siammasitsigitillugit nersornaasiinerinnakkut ajornartorsiut tamakkiisumik qaangerneqarnavianngitsoq Atassummit isumaqarfigigatsigu.

Inatsisartut nunarput tamaat ataatsimut isigalugu sullissisussatut qinigaavugut, taamaattumik illoqarfiit nunaqarfiit kattuffiillu ataasiakkaat kisiisa sullittussaannginnatsigit, nunatsinni innuttaasugut tamatta pinngitsoqarata, pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat mianerinissaallu pisussaaffigaarput, akisussaaqataaffigissallugillu.

Taamaakkaluartoq nunatsinni pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaanik mingutsitsinaveersaarnermilu suliniuteqartunut tapiisuteqarsinnaanissamik siunnersuut imaqarpat tapersersinnaagaluarparput.

Ullumikkummi kommuni nunaqarfiillu killeqarfiisa oqartussaaffiisalu avataanni, tassalu inatsisartut oqartussaaffigisaani, pinngortitamik mingutsitsisarnerit ajornartorsiutaanerusut nalunnginnatsigit.

Taamaattumik nunatsinni atituumik pinngortitamik avatangiisinillu mingutsitsinaveersaarnermut tapersersuissagutta, uagut inatsisartut oqartussaaffigisatsinni suliniutinut tapiissuteqartarsinnaanermik aaqqissuussinissaq Atassummit ornigineruarput.

Aammalu ullumikkut kommunet pinngortitamik mingutsitsinaveersaarnermik ilaatigut illoqarfinni nunaqarfinnilu saleersuarnernik ingerlataqartarnerat iluarisimaaratsigu oqaatigaarput, taamaaliortarnermikkut namminneq pisussaaffitsik atortuartarmassuk.

Siunnersuut tunngavimmigut iluatinnaateqarmat, allatut iluseqartillugu saqqummiunneqaqqissappat Atassummit oqaloqataanissarput qularutigineqassanngilaq, taamatut Atassummit oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu tapersinngilarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ukiuni makkunani silarsuarmioqatitta pinngortitamik inuuffigisatsinnik pingaarteqisatsinnik isiginninniaruttorfiisa nalaani Demokraatinit nuannaarutigeqaarput inatsisartunut ilaasortap ataqqinartup Palle Christiansen-ip Demokraatineersup suliniutissaq eqqarsaatigilluagaasoq saqqummiummagu. Tamanna qangali pereersimasariaqaraluarpoq.

Soorlu amerlasuunit naluneqanngilluartoq imaattumik silaannaqarpugut mingutsitsinerit nungusaruminaalluinnartuullutik. Tamannarpiaq tunngavigalugu uagut nammineq kinguaassavullu eqqarsaatigaluta pinngitsoorsinnaanngilarput pinngortitatta avatangiisittalu atatiinnarneqarlutillu illersorneqarnissaat.

Akisussaaffeqarpugut. Pinngortitatta paarilluarnissaa akisussaaffigaarput. Avatangiisitta paarilluarneqarnissaa akisussaaffigaarput. Pinngortitap inuuffigisatta erligeqisattalu tiguneratulli pi tsaatigitillugu pitsaanerutilluguluunniit kinguaassatsinnut kingornutassanngortinnissaa akisussaaffigaarput. Taamaattumik Demokraatinit suli ataasiarluta siunnersuut manna Kalaallit Nunaata eqqiluinnerulernissaanut alloriaataasussaq ilaliivigeqqissavarput.

Kiisalu Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaasiisalernissaq pillugu siunnersuutip Naalakkersuisut Nunatta kusanaqisup eqqilueqisullu nioqqutiginiarneqarnissaa pillugu isumassarsiaat pitsaasoq siuarsaavigeqataaffigissavaa. Nuna eqqiluitsoq takujumaneruarput, nunap eqqiluitsup tusaamaannarneranit killormoortumillu misigisaqarfigisarneranit.

Demokraatinit inatsisartunut ilaasortaq ataqqinartoq Palle Christiansen isumaqatigaarput ukiumoortumik nersornaasiunneqartartussap inunnut ataasiakkaanut peqatigiiffinnulluunniit tunniunneqartarnissaa pillugu, tassa pineqartup pinngortitamut minnerunngitsumillu avatangiisinut iliuuserisimasai aallaavigalugit. Immaqa pinngortitamut avatangiisinullu ukiumoortumik nersornaasiunneqartartup pilersinneqarsimanera pillugu misilittakkanik Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiannit piniartoqarsinnaagaluarpoq. Aammattaaq inassut igineqartussat ataasiakkaat pillugit naliliisarnissamut piumasaqaataasartussat sukannersuusariaqarput. Nersornaasiinissaannaq pillugu nersornaasiisoqartassanngilaq, tunngavissaqarluarluni taamaaliortoqartartariaqarpoq. Soorlu nersornaammut aningaasanik tunniussaqartoqartassasoq, taamatuttaaq pokalimik ajugaasunut ingerlateqqinneqartartussamik ilaqartinneqartarnissaa pisariaqartutut isiginarpoq. Qanoq aaqqissuussisinnaaneq ingerlassisinnaanerlu assigiinngitsorpassuarnik periarfissaqarfigineqarpoq, siunnersuutillu ingerlanneqaqqinnissaa pillugu oqallinnissamut Demokraatinit oqalliseqataanissamut ammalluinnarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit siunnersuut ilalerumavarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Kingulliulliuni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Pinngortitamuit Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaannik siunnersuut.

Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip Demokraatineersup siunnersuutaa peqqissaartumik Kattusseqatigiinniit nalilersoreerlugu i matut oqaasefigissuarput.

Siullermik siunnersuuteqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqatigaarput oqarmat pinngortitamik annerusmik inuuniuteqartugut, pinngortitamik avatangiisinullu isumannaatsumik peqqissaartumillu atuisut nersornaammik, immaqa ukiut tamaasa tunniunneqartanngitsumik pilersitsisoqarsinnaappat Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuummut isumaqaasinnaavugut.

Taamaaliornikkut suliffeqarfiit, nunatsinnilu innuttaasut allallu atuisut ukiut ilaanni nersornaammik nalakkersuinikkut kajumissaaserneqartalersinnaannerannik ujartuineq ajunngilluinnartoq Kattusseqatigiinniti isumaqaratta, taamaaliornikkut pinngortitamik avatangiisinillu atuisut suli peqqissaarnerusumik atuinermik maligassiuisinnaaqqullugit.

Nunatsinni kommunimi assigiinngitsuni suliffeqarfiit innuttaasullu akornanni pinngortitamut avatangiisinullu atuisut ilaat, peqqissaarussilluinnartumik atuisuupput. Taamaattumik siunnersuuteqartup siunnersuutaa malinneqarsinnaappat pineqartut ukiut ilaanni kajumissaaserneqartalersinnaapput, taamaaliornikkut anguniarneqarsinnaalluni nunatsinni pinngortitamik atuisut atuisunut maligassiueqataalersinnaanerat.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip Demokraatineersup siunnersuutaa tapersersorlugu Kattusseqatigiinniit nalunaarutigaarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq, taavalu siunnersuuteqartoq Palle Christiansen Demokraatineersoq, naggataarutaasumik oqaaseqassaaq.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisut qutsaviginiarpakka akissuteqarnerannut aammattaaq Siumukkut qutsavigaakka, Demokraatit qutsavigaakka Kattusseqatigiillu – siunnersuutiga tapersersormassuk.

Takusinnaavara maani inatsisartuni amerlanerussuteqartut siunnersuutiga tapersersoraat nersornaasiisarnissaq.

Partiit marluk taakku aamma ataatsimiitsitaliami peqataasinnaassapput, Aqqaluk Lyngep akissuteqaatigisaa naammagisinnaanngilara, tassa maani suliarisariaqanngikkipput naalakkersuisut suliarisinnaammassuk.

Maani suleriassissavut malillugit sulisariaqarpugut, tassa uagut aalajangiisinnaassuseqassalluta. Tassa uani periarfissatuaraara inatsisartuni saqqummiutissalugu, immaqa illit siulittaasoqarfimmi ilaasortaagavit malittarisassat tamakku nalunavianngilatit.

Taavalu Atassutip akissutaanut:

nalunngilluinnarpara nersornaat taamaattoq ajornartorsiutinut nungutitsisinnaassutaasinnaanngitsoq – nalunngilara – kisianni isumalioriartaatsit allanngortinnissaannut atorneqarsinnaavoq: pinngortitamik mingutsitsinnginnissamik.

Tassa taamaattumik pilersitsisoqaraluarpat immaqa salitassat annikinnerulissagaluarput, tassa soorunami Kalaallit Nunarsuat tamaat salissinnaanngilarput taamaaliuinnarnitsigut, Jakob Siverthsen taamaammat paaserpianngilara.

Aammami oqarputit siunnersuut tunngaviatigut atorluarsinnaasoq, kisianni immaqa allatut ilusililaaginnarlugu, neriuutigissavara Atassut uani saqqummiunneqarnermitut iluseqartillugu immaqa suliarineqalerpat, Atassut aammattaaq peqataajumaartoq ataatsimiititaliami.

Nuannaarutigaara mani inatsisartuni amerlanerussuteqartut paasisimammassuk maani Kalaallit Nunatsinni pinngortitap avatangiisittalu qanoq iliorneqartarnissaannik. Aammattaaq ataatsimiititaliami una suliarineqalerpat, amerlanerussuteqartut isumaqatigiissuteqartut isumaqatigiissutigiumaaraat taamatut suleriuseqartassasugut.

Qujanaq tamassinnut.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Taava Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangisiinullu Naalakkersuisoq nappaanikuuvoq oqaaseqalaarumalluni, takanna.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa saqqummiussisut siunnersuuteqartup akissuteqarfigeqqereermagit, kisianni uani naalakkersuisut tapersiinitsinni toqqaannartumik erserissanngikkaluarivut, soorunami Atassumminngaanniit ilumoorpoq: nunarput isorartoorujussuummat. Taanna miserratigineqarsinnaanngilaq, aamma maani inatsisartut sulinermi assigiinngitsutigut taanna toqqammavilersortarpaat.

Kisiannili qimarratigisinnaasarput aana: uagut toqqaannartumik naalakkersuinikkut suliaqartugut aamma akisussaassuseqarpugut aamma avatangiisit pinngortitarlu pillugu. Taamaattumik nersornaasiisarnissamut tapersiinitsinni imaanngilaq ajornartorsiutit tamarmik aaqqinneqassasut, kisianni kommuninit atorneqareerpoq tamanna inunnut ataasiakkaanut, suliffeqarfinnullu nersornaasiisarnerit annertusiartorsimapput.

Kisianni aamma qularnanngilaq soorlu siunnersuuteqartoq oqartoq aamma, una qiimmassaataassasoq alloriaqqinnissamut – kaammattuutaassasoq… Kisianni aamma imaanngilaq aatsaat taava aallartittoqassasoq, kisianni ukiorpassuanngortuni maannakkut ineriartorneq sukkaqisoq, aamma inuit peqataanermikkut namminneq akisussaaqataanertik annertuseriarujussuarsimagaat miserratigineqassanngilaq.

Kisiannili uani annertunerusumik mingutsitsinerik annertuut, taava imermut tunngasoq, taavalu aamma toqqaannartumik suliffeqarfissuit annertuumik imaani maqitsinissamut akuersisarnerat eqqaassanngikkaanni, perlukunut tunngasut eqqaassanngikkaanni, sinneri tamavimmik kommuneqarfiimmiipput, taamattumik akisussaaffik kommunemiippoq.

Taamaattumik aamma kommunet toqqaannartumik maligassiuisut, suliffeqarfiit maligassiusut, inuit ataasiakkaalluunniit maligassiuisut, isumaqarpunga qitiusuminngaanniit taamatut nersorniarneqartalernissaat pissusissamisoortorujussuusoq ataatsimut isigalugu.

Soorunami suleriaqqinissami toqqammavilersuutigisassani pissanganartut ilagissavaat, taamatut nersorniasarnissami toqqaasartussat qanoq aaqqissuuneqassanersut, taanna naalakkersuisoqarfinnit soorunami KANUKOKA ilaatigut susassaqartullu allat suleqatigalugit inissineqarumaarpoq.

Kisianni ataatsimut qujanarpoq naalakkersuinikkut tapersigarput maannakkut amerlanerussuteqartut tapersermassuk, Palle Christiansenip siunnersuutaa.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja tassa naalakkersuisup taavaa tassa amerlanerussuteqartut oqariartuutaat tassaasoq: una ataatsimiitsitaliamut, tassalu Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanut suliassanngortinneqassasoq, taanna partiit annersaannit kissaatigineqarmat. Kisianni taama amerlanerussuteqartut taama ingerlanissaa kissaatigereerpaat, neriuppungalu annertoorujussuarmik oqalunneq pilersinnaveersaarsinnaassagiga.

Kisianni nappaareernikuuvoq Jakob Siverthsen Atassumminngaanniit, Atassutip saqqummiussisua oqaaseqartua, takanna.

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa erseqqissaqqissavara inatsisartuni maani nunarput tamaat ataatsimut isigalugu, inuit ataasiakkaat, illoqarfiit ataasiakkaat, peqatigiiffiit ataasiakkaat maani sullittussaanngilavut. Taamaattumik siunnersuut una tunngaviatigut taperserparput, kisianni uagut suliassarinngilarput immikkoortut ataasiakkaat nersorneqartassanersut allatigulluunniit nersualaarneqartassanersut...

Uani uagut ujartorparput, uagut suliassaraarput atituumik suliniuteqartut tapersersorlugit aningaasatigut ikiorserneqartarnissaat, erseqqissumik oqaatigereerparput kommunet namminneerlutik ullumikkut aalajangiisarput nersornaasiisarlutillu.

Ajornartorsiuterpununa uaniittoq: uagut namminerpiaq oqartussaaffipput, tassalu kommunet oqartussaaffiiisa killeqarfiisa avataani mingitsitsinerit, taannalu qaangerniassagutsigu taava aningaasatigut suliniutinullu tapersiisarsinnaanissap katersuuffigineqarsinnaanera Atassummit assorujussuaq kissaatigivarput.

Sumummi iluaqutaassava kommunet iluani suliniutit ataasiakkaat nersortaraluarutsigit, uagullu oqartussaaffigut qanoq iliuuseqarfiginagit?

Taamaattumik ataatsimiitsitaliami soorunami uagut aamma suleqataassaagut, uagut pingaartikkatsigu oqartussaaffigut, inatsisartut oqartussaaffigut sapinngisamik salliutillugit sullinneqarnissaat.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Nappaasup tullia tassaavoq Naalakkersuisut Siulittaasuat, takanna. Taavalu oqaatigissavara Naalakkersuisut Siulittaasuanut kingorna Godmand Rasmussen Atassut oqaaseqartussaassammat.

Hans Enoksen, Nalaakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq.

Tassa paasiuminaatsippara maani pinngortitap pitsaanerusumik aammalu paarsinissatta pitsaanerusumik siunertaqartumik anguniagaaneranik kaammattuisumik siunnersuuteqarnera assortuussutigissagutsigu.

Isumaqarpunga taamatut siunnersuuteqarneq pitsaalluinnartuusoq. Assersuutigiinnarlugu uanga nunaqarfigisanni meeqqat avatangiisinik paarsinermut, minnerunngitsumillu eqqiluisaarnermut eqqaanermut peqataalernikuupput, nersorneqarlutik, nersualaarneqarlutik oqarfigineqartaramik:

"Tassa taamaassaasi, pinngortitaq tamatta pigigatsigu aamma ilissi akisussaaqataavusi".

Taanna sunniuppoq nunaqarfiup iluanut tamarmut, inersimasut tamarmik peqataalerput, isumaqarpunga nersualaarinninnissamut aamma piginnaaneqarnerusariaqartugut, taamaalilluta meeqqat inuunerannut annertuumik sunniuteqartumik iliuuseqarsinnaagatta.

Palle Christiansenip siunnersuutaa uanga tamakkiisumik tapersersorpara, tassa pisariaqartipparput nuna eqqiluitsoq, minnerunngitsumik meerartatsinnut aamma ilinniartitsitsissutigissallugu, taamaammat paasisinnaanngilara assortuussutigissagutsigu, maani pitsaasumik siunnersuuteqartumik saqqummiussineq.

Nersugassavut nersortarniartigit! Siunissami taava ingerlalluarnerulernissarput tamatta tikissavarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tassa erseqqissaqqissavara erseqqissumik amerlanerussuteqartut isummiussaat nalunaarutigineqarnikuummat, aammalu paasinarmat nuna tamakkerlugu atuuttussamik una tunngaveqartinneqarmat.

Kisianni nappaasut maannamut suli marluupput, maannamut tamarmik Atassumminngaanniit, maannalu aamma Naalakkersuisoq, tassalu Ineqarmut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq nappaavoq.

Kisianni tulleriiaarneri malillugit siulliussaaq Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Qujanaq.

Neriuppunga oqallisissiaq una pillugu Atassutip illuatungiliunneranut tunngatillugu annertuumik paatsoorneqassanngitsoq, oqaaseqartutta aamma oqaatigereermagu erseqqissumik tunngaviatigut taperserlugu.

Kisianni apererusuppunga… Siullermik oqaaseqartuninngaannit kingullermik una naatsuaqqamik Naalakkersuisut Siulittaasuanut torraasumik oqaasia akissuteqarfigerusuppara, oqarmat:

"Nersugassavut aamma nersortassavagut".

Ilumooqaaq – kia eqqaamanngilaa Kullorsuarmi qanga pissutsit, qaammarsaaffigineqarnermikkut nunaqarfimmiut paasinnilluarnermikkut nunaqarfiat pitsaasorujussuanngornikuuvoq, uanga tikittarnikooqigakku taanna aamma nalunngeqaara.

Peqqusiileqissuunga uanga - nunatsinni suliaq - pinngortitamik illersuinissamik tamatta piumasaqarfitta nalaani – peqqusiileqissuunga - aningaasamik takoqqaaruma aatsaat piumassusera ikummarissarneqarsinnaassappat!

Taavalu apeqqutaalersoq uaniippoq, oqartoqamammi nuna tamaat ataatsimut isigalugu siammasissumik nalilersuisoqartassasoq: kikkusssappat nalilersuisussat?

Ilaatigut Demokraatit saqqummiussisuata oqaaseq atormagu: "nunarput taama angitigisoq tamarsuat soorumigooq suliassarisinnaanngilarput", taava sumiittoruna taanna apeqqut? Avannaatungaaniinniarpa imaluunniit qeqqani, oqarmammi tamarsuat, uattut angalalluinnarsimasuuguit takusimassagaluarpatit, Kuummiut iluani nappartakut immaqa milliardit angullugit eqqakkat…

Qanorluunniit ilungersortigigaluaratta ullumi Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit akissaqartinneqanngillat aamma taakku salinneqarsinnaanerat.

Taavalu uanga… Assersuutigerusuppara erseqqissumik oqaatigissagakku saqqummiussap isumaa kimilluunniit assortorneqarsinnaanngilaq, tunngavimmigut pitsaasuuvoq, kisiannili aperisa: Kalaallit Nunaanni nunaqarfeeqqat tamaviisa tikinnikuaakka, Tunuminngaanniit… Ullumikkut ajornartorsiut eqqaaveqarnerup tungaatigut, imannak ajornartorsiut angitigaaq allaat oqaatigissalluguluunniit immaqa itinerusumik nassuiaruminaalluni, Kalaallit Nunaanni pissutsit massakkut taamaapput.

Eqqiluisaarnikkut ima kinguarsimatigaagut Kalaallit Nunaanni nunaqarfeeqqani illoqarfinnilumi angisuuni atugaasorujussuuvoq anartarfeqarnerup tungaatigut annissuinnakkanik anartarfeqarneq, imermik kuuinnartumik illoqarfiit illoqarferujussuilluunniit amerlasoorujussuartigut suli angusaqarsimanngillat, taakkuuppullu aamma mingutsitsisussat.

Assersuutigiinnartigu Sisimiut kommuneat, nersualaarneqarsinnaassagaluannginnerluni oqarutta: imermut kloakkeqanngimmat imeq kuutsitaa maanngaannaaq, kiammitaava taanna uparuanngitsoorsinnaavaa?

Ajoqaaq, suli oqaasissaqangaatsiaraluarlunga piffissaq naammat, tassunga killiinnarallarpunga.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tassa uani eqqaasitsissutiginiaannarpara aalajangiiffigissassaq tassaammat, nersornaasiisarnissaq taanna periarfissinneqassanersoq, taamaattumik nikuippunga oqalunnermi uani taanna avaqqullugu oqalunneq aallartimmat, oqaatigeriikkattut tassa aalajangiussineq erseqqimmat: amerlanerussuteqartut taperserlugu ataatsimiititaliami aappassaaneerneqartinnani pinissaa. Aammalu una naalakkersuisut tungaaninngaanniit tapersersorneqartoq aamma malunnarpoq.

Taamaattumik taannarpiaq pillugu nikuippunga neriuutigalugu qulequtaasoq tunngavigilluinnarlugu oqallinneq ingerlassasoq, nalunngilarpummi oqallisaasinnaasoq atitoorujussuarmik, kisianni neriuutigivara iserfiginaveersaassagipput. Kisianni nappaasut naammassissavagut, tulliuppoq Fru Ellen Christoffersen, Atassut, takanna.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Qujanaq. Tassaana soorunami oqaluuserisaq qimallugu oqalliseqataarusunngilanga uanga.

Kisianniliuna Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaseqarnerata oqaluttarfimmut qaqitikkusuleraanga.

Eqqarsaatigeqquara: qanoruna nersorinninniartarneq ingerlanniaripput maani nunatsinni?

Inuit akileqqaarlugit kajumissartassavagut arlaatigut iliuuseqarnissaannik? Meerartagut perorsartussaavagut asallugit nersortuarlugillu, tassuunakkut piumassusiat annertusiartussaaq inersimasunngornissaminnut, inersimasunngorunillu aamma meerartaminnut kinguaaminnut ingerlateqqittussaassavaat.

Taamaattumik uanga taanna tunngaviusumik Palle Christiansenip saqqummiussaa aningaasamik nersorinninniarneq uagut Atassuminngaanniit tapersersorneqarnissaa.

Nersorinnittoqarsinnaavoq allagartannguamilluunniit diplomimilluunniit tunillugit!

Ajoraluartumik nunatsinni – uanga isumaga naapertorlugu- ileqquuallaalerpoq inuit akilerlugit kajumissaarisarniarneq. Sooruna oqaasiinnartigut qamuuna inuttut tarnikkut eqqorniartanngilagut inuit, aningaasanik akiliinnarnagit, taanna isumaqarpunga tamatta eqqarsaatigilaartariaqaripput aamma siunissami.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja tassa nappaasuni kingulliuvoq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, takanna.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Uani Atassumminngaanniit saqqummiunneqarmat kommunet killeqarfiisa avataani, isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq kommunet killeqarfiisa avataaniimmat tassa nunarsuarmi nunat eqqissisimatitat annersaat, aammalu Dundas. Taava ilai taava kommuneqarfiit agguarneqarnerat aallaavigalugit inissinneqarsimapput.

Soorunami eqqagassat eqqartorneqarsinnaagaluarput assigiinngitsorpassuartigut, aamma taakku suliniuteqarfigineqarlutik maannakkut ingerlanneqarput assigiinngitsorpassuartigut. Kisianni taanna uani qitiunngilaq eqqartuinermi, aamma nuannaarutigaara aqutsisup tamanna sangusoorfiugaluartoq ersarilluinnartumik aaqqillugu inissiiffigimmagu.

Kisianni aamma tupigikuluppara toqqammaviatigut maannakkut nersuiniarneq amerlanerussuteqarluni taperserneqartoq oqaatigineqanngikkaluartoq naalakkersuisuninngaanniit toqqaannartumik aningaasartaqarnissaanik, kisianni nersuinissaq taanna toqqammaviatigut taperseripput naalakkersuisuninngaanniit.

Kisiannili aningaasartassai ukiamut finanslovimut tikinneqarpata taanna Demokraatit siunnersuutigissagaat naalakkersuisuninngaanniit innersuussutigaarput, taamaakkaluartorli uani siunnersuuteqarnermi kisianni toqqammaviatigut taamatut toqqaannartumik suliniuteqarsimasunik inuit ataasiakkaajugaluarpata nunarput tamaat isigalugu, suliffeqarfiugaluarpat nunarput tamaat ataatsimut isigalugu, kommuneqarfiugaluarpat nunarput ataatsimut tamaat isigalugu.

Tassani nersorniaasarnissaq qiimmassaatitut inunnut suliuteqareersimasunut – suliuniuteqartussanngitsunuunngitsoq – taamatut aamma nipeqartinniarneqassanngilaq – inunnut suliniuteqarsimasunut maligassiuisimasunut qujassutitullusooq nersornaammik taamatut tunniussisalernissaq uagut oqariartuutigaarput.

Taamaattumik nuannaarutigaara naalakkersuisuninngaanniit toqqammaviatigut taanna tapersigarput aningaasartai taanngikkaluarlugu, maannakkut aamma paasinarsimmat Atassuminngaanniit taperserneqartoq.

Taamaattumik taamatut killiffipput ataatsimut oqaatigalugu avatangiisit pillugit maannakkut toqqaannartumik annertusiartuinnarmik ilisimaarinnilluta soqutiginninnitta annertusiartornera iluatigalugu, aamma suliniuteqarsimasut nersorneqartalernissaat oqartariaqarpugut, taamaattumik maannakkut siunnersuuteqartup siunnersuutaa aallaavigalugu ataatsimoorluta tamatta isumaqatigiilersugut oqartariaqarpugut.

Taamaallaat isumaqatigiinngissutigilerparput, ukiamut aningaasartassaa qanoq inissinneqassanersoq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tassalu tamannarpiaq isumaqarpunga tassa ataatsimiititaliap ilaatigut inissinniartussaassagaa, taamaattumik tassa suli neriuutigiuarsinnarpara, erseqqissumik oqaaseqarnerit annertuut pereermata, tassa oqallinneq killilersimaarniarneqassasoq. Kisianni tassa akuerivara Palle Christiansenip neriuppunga naggataarutaasumik oqaaseqarnissaa.

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naatsuinnannguamiguna oqaatigiinnarniarlugu erseqqissaatiginiarlugu Atassummut, tassa uani saqqummiupparput isummanik allanngortitsinissaq, tassa imaanngitsoq aningaasanik nersorinninniutaasussaq, kisianni tassa arlaatigut iliuuseqarsimagaanni kusanartunik taava nersorneqarpat taava inuit paasilluarnerussavaat qanoriliuuseqarsinnaanissartik.

Tassa aningaasartaannut tunngatillugu aningasamineerannguit pineqarput, taava assersuutigalugu soorlu diplomit Ellen Christoffersenip oqaatigisaa, kingutigissaanermut atortarpavut, klassit tamaat meerartai misissorsinnarlugit, taava putoqanngitsut nersortarpavut diplomilerlugit.

Taamatut meeqqat malinnatilerlugit, kisianni tassa ajuusaarnaraluartumik inersimasunut taanna atorsinnaaneq ajortarami, soorlu tassa nuannarineqarsinnaappat taava immaqa aningaasatigut tunineqarsinnaapput.

Taava Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigivaa, nersorneqartariaqartut nersorneqartassasut, tassa taanna taamatut erseqqitsigisumik oqaatigineqarsinnaavoq.

Tassa uani eqqaamasassarput: nersuineq akeqanngilaq. Taavalu taakku soorlu immaqa erliguussinertut paasineqarsinnaavoq, kisianni taamaappoq.

Taavalu Atassutip gruppianinngaanniit saqqummiussanut tunngatillugu Godmand Rasmussenip tapersiineranut qujassuunga, taavalu neriuutigivara gruppeqatini tamaasa uppertilersinnaassagitit.

Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja, taamaalillutalu oqaluuserisassaq immikkoortoq 70 naammassivarput.

Tassalu oqareernittut amerlanerussuteqartut iluini partiit annersaata tassa amerlanerussuteqarlutik kissaatigivaat aappassaanerinninneq pitinnagu oqaluuserisap Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaani suliarineqaqqaassasoq, tamannalu pissaaq.

Taamak ililluta oqaluuserisassaq kingulleq, oqartariaqarpunga kingullliit, tassa marloqiusaammat tikipparput, immikkoortoq 59 aammalu immikkoortoq 84, maanna tikippavut.

Quleqatai tassapput, siullermik tassa, siulleq apeqqutaavoq, apeqquteqaataavoq naalakkersuisunut imatut nipeqartoq:

Kalaallit Nunaanni piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliineq pillugu aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq annertusiniarlugu naalakkersuisut sukumiisumik pilersaaruteqarpat? Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut maannakkut amerlassusiligaanerisa annertusineqarneratigut uumasoqassutsikkut inuiaqatigiit aningaasaqarniarneratigut inuussutissarsiutitugullu iluaqutaasussanik akornutaasussanillu naalakkersuisut sukumiisumik qulaajaasuusumik misissuilersaarpat?

Taamatut apeqquteqarpoq Palle Christiansen Demokraatiniit.

Tulliullugulu taava tassa tapertaliullugu sammissavarput, nunatsinni piniartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattunik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu, inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tassani tassa maluginiaqqussavara siulleq taasara immikkoortoq 59 tassammat naalakkersuisunut apeqqut, taanna nalinginnaasumik tassa taamaallaat apeqquteqartup naalakkersuisullu akornanni ingerlassaaq, pisariaqavissappat maanngaanniit nalilerneqarumaarpoq akuliuttoqarsinnaanersoq, nalinginnaasumimmi periarfissat iluaniimmat minutsit marluk avataaninngaanniit oqaaseqartunut tunniussisinnaaneq.

Imatullu tassa ingerlatissavarput, siullermik immikkoortoq 59 apeqqut, apeqquteqarniartumit Palle Christiansenimit saqqummiunneqassaaq, taassuma kingornatigut taava Atassummi ataatsimoorlutik saqqummiussisussat sinnerlugit saqqummiussisoqassaaq Ellen Christoffersen saqqummiussisoralugu.

Taavalu tassa nalunngilara siullermik 59 pillugu naalakkersuisoq akissuteqarumaartoq, massakkulli apeqquteqartop takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut pingajuat, pingasunngorneq 21. april 2004

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 59

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaanni piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliineq pillugu aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq annertusiniarlugu Naalakkersuisut sukumiisumik pilersaaruteqarpat? Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut maannakkut amerlassusiligaanerisa annertusineqarneratigut uumasoqassutsikkut, inuiaqatigiit aningaasaqarniarneratigut inuussutissarsiutitigullu iluaqutaasussanik akornutaasussanillu Naalakkersuisut sukumiisumik qulaajaasuusumik misissuilersaarpat?

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(Imm. 59 aamma imm. 84 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 84

 

Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinna aqqullugu aningaasartuutissat igut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Naalakkersuisut aperiniarpakka Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq Demokraatit paasisaqarfigereermassuk tamatumalu kingorna piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisup ataatsip taakkusumalu ikiortaata sulinerisa annertussusaat aammalu piniarfiit aalisarfiillu isorartuut nakkutigisartagaat ilisimasaqarfigillualereerlugit, Demokraatinut erseq-qissorujussuarmik paasinarsivoq maannakkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisuutitaa-sut amerlassusiligaanerat annikippallaartoq tamatumalu kingunerisaanik sulineq takorloorne-qarsimasutuut pitsaatigisumik sunniuteqarsimanngitsoq. Piniarnermik aalisarnermillu nakku-tilliisut qasserpiaat atorfissaqartinneqarnersut qulaajaavigineqartariaqarpoq. Tamannalu misissuilluarnerup erseqqissisissavaa. Naalakkersuisut taamatut iliorusunnersut matumani apeqqutaalerpoq. Taamaattumillu taama ap erivunga.

Ellen Christoffersen, siunnersuuteqaqataasoq, Atassut.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinna aqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliassaat pisinnaatitaaffiilu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 28, 30. oktober 1998-imeersoq § 1 naapertorlugu piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut nunami aalisarnikkullu Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani piniarnermik aallaaniarnermillu kiisalu kapisilinnik eqalunnillu aalisarnermik nakkutilliisussaatitaapput.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussineq Namminersornerullutik Oqartussanit 2001-imi akisussaaffigineqalermalli nuna imarlu taama isorartutigisoq nakkutilliinikkut naammaginartumik matussusissallugu ajornartorsiutaavoq. Atassut-mit isumaqanngilagt matussusiiniarnerup ajornartorsiutaaneranut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunit ilaannakortumik nakkutilleerusussuseqarnermik imaluunniit soqutiginninnginnermik aallaaveqartoq – naamerluinnaq, illuatungaanili Atasssut-mit isumaqarpugut taama ilaannakortigisumik aammalu annikitsigisumik nakkutilliinerup paatsuugassaanngitsumik ersersikkaa piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut qanoq ittunik atugassaqartitaallutik suliassartik naammassiniarneraat. Tamanummi paatsuugassaasinnaasariaqanngilaq piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut ullumikkut arfineq pingasuinnaasut qanorluunniit ilungersorlutik suliassaminnik naammassinninniaraluarunik sineriak nunalu millionilikkaanik kvadratkilometerinik isorartussusilik tamaat nakkutigisinnaanngikkaat.

Pissusissamisoornerpaajussagaluarpoq siunertaaniartussaagaluarporlu innuttaasut nammineerlutik malittarisassanik killilersuutinillu aalajangersarneqarsimasunik malinninnissaat, taamaattorli piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliaasa paatsuugassaanngitsumik ersersippaat nakkutilliisoqarnissamik pisariaqartitsineq annertuujusoq, taamaattuassasorlu.

Taamaattumik Atassut-mit siunnersuutigaarput, nunatsinni piniariarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarlutik piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiissasut.

Atassut-mit ilisimalluarparput nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni piniarnermik aalisarnermillu ingerlatsineq assigiimmik ingerlanneqanngitsoq, taamaammallu nakkutilliisoqarnissaanik pisariaqartitsineq sumiiffiit ilaanni annerusoq ilaannilu minnerusoq, soorlu aamma sumiiffiit ilaanni piffissap ilaani immikkut ittunik pisariaqartitsisoqartoq. Taamaammat pissusissamisuussaaq

Namminersornerullutik Oqartussat kommunit peqatigalugit piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarnissamik pisariaqartitsineq pillugu takunnissinnaassuseqarnissaq anguniarlugu sulissuteqarnissaat, taamaammat siunnersuutigaarput makku qulaajarneqarlutillu isumaqatigiissusiuunneqassasut:

Ataavartumik nakkutilliisoqarnissaa sumiiffinni suni pisariaqartinneqarnersoq.

Sumiiffinni suni piffissap ilaa nakkutilliisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqarnersoq.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik, taakkua ikiortaannik atortussaannillu pissarsiniarnermi aningaasartuutissat matussuserneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni isumaqatigiissusiornissaq.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliaasa tamanut saqqummiunneqartarnissaat.

Pisariaqartitsivinneq naapertorlugu piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik matussusiinerup inatsisit malittarisassallu malitsinniarneqarnerannut iluaqutaaginnartussaanngilaq, aammali avammut ersersinneqassaaq inuiaqatigiit kalaallit pisuussutinik uumassusilinnik pinngortitamillu eriaginnillutik ingerlatsisuusut. Taamatuttaaq piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliarisartagaasa tamanut takussutissianngorlugit saqqummiunneqartarnerini innuttaasut inatsisinik malittarisassanillu malinninnissamut pingaartitsinerat annertusarneqassaaq. Taamaammat

Atassut-mit isumaqarpugut nunatsinni piniariarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarlutik piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalangiinissaat sutigut tamatigut pissutissaqarluartoq. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taavalu akissuteqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq. Tassunga atatillugu eqqaasitsissutilaassavara aamma Palle Christiansenimut akissut amerlarlugu naqitatut agguaanneqarnikuummat. Takanna.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansen Inatsisartut inatsisaanni paragraf 36 immikkoortoq 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqutigaa nunatsinni piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliineq pillugu aaqqissuussineq annertusiniarlugu Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut.

Taamatullu aamma apeqqutigalugu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut maannakkut amerlassusiligaanerisa annertusineqarneratigut uumasoqassutsikkut inuiaqatigiit aningaasaqarniarneratigut inuussutissarsiutitigullu iluaqutaasussanik akornutaasussanillu Naalakkersuisut sukumiisumik qulaajaasussamillu misissuilersaarnersut.

Apeqqutinnut ilaatigut tunngavilersuutigaat maannakkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisuutitaasut amerlassusiligaanerat annikippallaartoq tamatumalu kingunerisaanik sulineq takorloorneqarsinnaasutuut pitsaatigisumik sunniuteqarsimanngitsoq.

Apeqqutit tunngavigalugu ilisimatitsissutigineqassaaq massakkut aaqqissuussinerup annertusineqarnissaa Naalakkersuisut ammaffigimmassuk piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut amerlanerusut atorfinitsinnerisigut aammalu nakkutilliisut piniarnermik aallaaniarnermik aalisarnermillu, naleqqunnerpaamik nakkutilliisinnaaqqullugit pitsaanerpaamik atortulersornerisigut. Kisiannili aningaasaliissutit ullumikkut killingat aaqqissuussinerup annertusineqarnissaanut soorlu piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik imaluunniit angallatiseqqinnissamut periarfissaqartitsinngilaq.

Ullumikkut aningaasaliissutit iluanni aaqqissuussinerup pitsaanerusumik ingerlanneqarnissaanut tunngasunik Naalakkersuisut ingerlaavartumik suliaqarput. Tassunga nangissutitut oqaatigineqassaaq pinirnermik nakkutilliisoqartitsinermik aaqqissuussineq pillugu Naalakkersuisut nassuiaasiortitsimmata 2004-mi aprilip naalernerani naammassineqartussamik Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqartussamik.

Tassani ilaatigut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliaat nassuiarneqassapput. Kiisalu aamma aaqqissuussineq nunarput tamakkerlugu atuutsinneqassasoq siunissami aalajangertoqaraluarpat aaqqissuussinerup qanoq aaqqiivigineqarsinnaaneranut tunngasunik assigiinngitsunik imaqassalluni.

Taamatut akissuteqarput apeqquteqartumut ingerlassimavarput.

Taava immikkoortoq 84-mut.

Atassutip Inatsisartunut Ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattunik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeersinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermik aalisarnermilu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqassasut.

Atassutip Inatsisartunut Ilaasortaatitaasa siunersuumminnut tunngavilersuutigaat piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermillu aaqqissuussineq Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffigineqalermalli nuna imarlu taamak isorartigisoq nakkutilliinikkut naammaginartumik matussusissallugu ajornartorsiutaasoq.

Aallarniutigalugu oqaatigissavara Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarmata nakkutiginneqataanissaq tamatta akisussaaffigisariaqaripput. Massakkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermik kommunit arfineq pingasut tassalu Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk aamma Ivittuut ilaammata. Imaalilluguli nakkutilliisut sulinerat kommuninut pineqartunuinnaq killeqarani.

Aaqqissuussinerup aningaasalersornera Namminersornerullutik Oqartussat 1998-mi septemberimi tamakkiisumik tigummassulli aaqqissuussinermut tamarmiusumut 1999-mi 6,9 millionit aammalu 2004-mi 7,8 millionit akornanni aningaasaliissuteqartarput. Ullumikkullu taakkua piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik arfineq pingasunik taakkualu ikiortaannik aqqanilinnik atorfeqartitsinissamut naammapput.

Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup 1990-mi aallartinneraniit 1998-sip septemberip tungaanut kommunit 50 %-mik aningaasaliisarlutik peqataapput.

Naalakkersuisut Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai isumaqatigaat oqarmata, ullumikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisuusut suliassatik nakkutilleerusussuseqarluartik soqutiginnilluarlutillu suliarigaat. Aammalu piniarnermut aallaaniarnermullu aalajangersakkat atuuttut malinneqarnerata qularnaarnissaannut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut pingaaruteqartorujussuummata.

Nunatsinni pinngortitap nunataata ajoquserneqannginnissaa aammalu piniagassat ataasiakkaat sippulimmik piniarneqannginnissaat qularnaassallugu pingaartorujussuuvoq. Ullumikkut aningaasaliissutit iluani aaqqissuussinerup pitsanngorsarneqarsinnaanera Naalakkersuisut ingerlaavartumik suliaraat. Peqatigitilluguli massakkut aaqqissuussinerup annertusineqarsinnaanera ammaffigalugu.

Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut amerlanerusut atorfinitsinneratigut aammalu nakkutilliisut piniarnermik aallaaniarnermik aalisarnermillu naleqqunnerpaamik nakkutilliisinnaaqqullugit pitsaanerpaamik atortulersornerisigut.

Kisiannili aningaasaliissutit ullumikkut killingat aaqqissuussinerup annertusineqarnissaanut soorlu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsinissamut imaluunniit angallatiseqqinnissamut atorfissaqartitsinngilaq.

Tamanna tunngavigalugu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup aningaasalersugaaneratalu nalilersorneqaqqissinnaanerat Naalakkersuisut ammaffigaat. Aaqqissuussinermik nalilersueqqinnerup kingunerisinnaavaa aningaasatigut sulisutigullu periarfissat pisariaqartitsiviunerpaanut annerusumik atorneqarnissaat. Soorlu sumiiffinnut piffissanullu pingaarnersiukkanut.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunit suleqatigalugit siunissami piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermik nutaamik aaqqissuussinissamut kommunit aningaasaleeqatigalugit periarfissanik misissuissaaq. Imaluunniit misissuinissaq Naalakkersuisut aamma ammaffigaat.

Naggataatigut oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaasiortitsimmata. Aprilip 2004-mi aprilip naalernerani naammassineqartussasumik. Taannalu Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqartussaassaaq. Tassani ilaatigut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliaat nassuiaatigineqassapput. Kiisalu aamma aaqqissuussineq nunarput tamakkerlugu atuutsinneqassasoq siunissami aalajangerneqassagaluarpat aaqqissuussinerup qanoq aaqqiivigineqarsinnaaneranut periarfissanik assigiinngitsunik aamma imaqartussaalluni.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigisinnaanngilaat. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Taamatullu Naalakkersuisoq akissuteqarpoq. Taavalu tassa periarfississavarput qinnuteqarnikuummat immikkoortoq 59-mi tassa apeqquteqartup Palle Christiansenip minutsit marluk akissuteqarnissaa uani ammaassivigaarput. Taava taassumap kingorna immikkoortoq 84 tikikkutsigu taava partiit oqaluttui sassarlutik o qaaseqassapput.

Kisiannili tassa Palle Christiansen 120 sekunder.

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokratit.

Tassa naatsunnguamik Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujarusuppunga. Taavalu takusinnaavara aalajangersimasumik pilersaaruteqanngikkall artut maannakkut. Taava pitsaasumik saqqummiussatut tiguara misissuisimaneq taanna saqqummersimaleriarpat uterfigeqqinneqassasoq. Taava aamma soqutiginassagaluarpoq paasissallugu misissuinerup suut qulaajarniarnerai. Kisianni tassa aaqqissuussinermik iluarsaassinerinnaassooq. Kisianni tassa nuannaralugu qilanaaralugulu utaqqissavara misissuinerup inernissaa. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ullumi oqaluuserisassat kingullersaat immikkoortoq 84 tikissinnaalerparput. Tassanilu partiit oqaaseqartussat piareersimapput. Siulliulluni partiit sinnerlugit oqaaseqassaaq Ole Dorph. Takanna.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassutip Inatsisartunut Ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat nunatsinni piniariarfinni aalisarfinnilu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiissasut. Taakkulu aningaasalersorneqarnissaanut atatillugu kommunit oqaloqatigineqarnissaat aallartinneqartariaqartoq.

Atassutip Inatsisartunut Ilaasortaatitaasa siunnersuutaat Siumumiit soqutigalugu misissorsimavarput amerlasuutigullu siunnersuutip eqqortortaqarnera maluginiarsimallutigu.

Ilisimavarputtaarlu Siumumiit Naalakkersuisut siusinnerusukkut apeqqut taanna eqqartortarsimagaat. Siumumiit naleqquttutut isigaarput kommunit piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarneq eqqarsaatigalugu aningaasanik pilliuteqarnissaat siunissami pisariaqartoq. Taamaasilluni Inatsisartut aningaasanut inatsimmi aningaasanik amerlanerusunik akuersinngikkaluartut kommunit akileeqataanermikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsoqarsinnaanera anguneqarsinnaammat.

Soorlulu aamma kommunit imminnut qanittariit suleqatigiillutik atorfinitseqatigiissinnaanerat aamma anguneqarsinnaasoq. Pingaaruteqarluinnartutut Siumup oqaatigissavaa soorlu aamma tamanna Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq nunatsinni pisuussutinik nakkutiginneqataanissaq tamatta pisussaaffigisariaqaripput. Tamatumalu nunatsinni innuttaasunut ataavartumik paasisitsiutigineqartuarnissaa ingerlanneqartariaqartoq minnerunngitsumik Naalakkersuisunit siuttuuffigineqarluni.

Siumup maluginiarpaattaaq maanna Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaasiortitsisut ungasinngitsukkut allaallu upernaaq manna ataatsimiinnerisa nalaani naammassineqartussamik, Inatsisartunullu agguaanneqartussamik.

Qulaani taasavut aallaavigalugit nalunaarutigissavarput nalunaarusiap imaata qimerloorneqarnissaa immersorfigineqarnissaatalu peqqaarnissaa tulluartutut isigigatsigu qanoq iliuuseqalersinnata tamanna pereerpat suliassap uterfiginissaa Siumumiit kissaatigatsigu. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansen, takanna.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa ataatsimoorlutik siunnersuutigaat nunatsinni piniarfinni piniariarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeersimaneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutitigut kommuninik suleqateqarlutik piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsisoqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit.

Inuit Ataqatigiinniit siunnersuut Naalakkersuisullu akissuteqaataat misissoreerlutigit imatut oqaaseqarfigissavarput. piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq 1990-mi aallartinneqarmat maannamut killiffiup takutippaa piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq suli nalilersortuagassaallunilu piorsartuagassaasoq.

Inuit Ataqatigiinnit ukiuni kingullerni innuttaasunit kommunillu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermut ajornartorsiutit qaqinneqartartut eqqarsaatigalugit siunnersuut arlalitsigut soqutiginaateqartutut nalilerparput.

Atassutip Inatsisartuni Ilaasortaatitaasa siunnersuuteqarnerminni apeqqutinik arlaqartunik qulaajaaqqusillutik sulissuteqaqqusipput. Nakkutilliisoqarnermi ataavartumik piffissami sumi aamma piffissap ilaannaa nakkutilliisoqarnissamut sumi nakkutilliisoqartariaqarnersoq pillugu sinerissami kommunit arlaqartut soorlu Qeqertarsuup tunuani kommunit siusinnerusukkut saqqummiussaqartareersimapput maannamut suli naammattumik aaqqissuussiffigineqarsimanngitsumik.

Kiisalu aamma Inuit Ataqatigiit soqutiginartutut isigaarput ullumikkut aningaasartuutaareersut iluanni pitsaanerusumik aammalu aningaasartuutigilerumaakkat pillugit kommunit kattuffiat peqatigalugu aaqqissuusseqqinnissaq siunertaralugu nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut aamma soqutiginninnerat.

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaasiortitsisut april 2004-p naalernerani naammassineqartussamik Inatsisartunullu Ilaasortanut agguaanneqartussamik.

Inuit Ataqatigiit inassutigerusupparput Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaataat agguaanneqariarpat Aalisarnermut, Piniarnermullu, Avatangiisinullu Eqqissisimatitsinermut ataatsimiititaliami Atassutip Inatsisartuni Ilaasortaatitaasa nunatsinni piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut naammattut pigineqalernissaannut siunnersuutaat ilanngullugu ataatsimiisitaliani nalilersuiffigineqassasoq.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut Aalisarnermut, Piniarnermullu, Avatangiisinullu Eqqissisimatitsinermullu ataatsimiititaliami Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaataat saqqummeriarpat ilanngullugu nalilersuiffigineqassasoq inassutigaarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Atassummiit Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassutip gruppeata taamatut siunnersuuteqarneranut tunngatillugu imaattumik oqaaseqassaagut. Atassummi siunnersuuteqarnermi tunngavilersuutit ersarissumik oqaatigineqartut ilumoortut tunngavigalugit pisariaqavippoq sinerissami aalisarnermik piniarnermillu nakkutilliisut amerlinissaat.

Soorlu tunngavilersuummi oqaatigineqartoq sineriarujussuaq taamak angitigisoq maannamut nakkutilliisuusut suliassaqaraluarlutilluunniit naammassisinnaasaat killilerujussuusut. Ilaatigut oqaatigineqartaraluarpoq allaammi politikkirinut nuimasunut inuit nammineerluta immitsinnut piumaffigaluta nakkutigeqatigiissinnaasugut. Tamanna ilumooraluarpormi kisianni taamaakkaluartoq ukiut aasallu tamaasa tusartuarparput unioqqutitsinerit qanoq amerlatigisut paasineqartartut. Tamatuma saniatigut piniutit ajoraluartumik maanga qimaannakkat allaammi assersuutigalugu qassutit nivinngaannakkat qangaaniilli qimaannarneqarsimasut naammattoorneqartarput. Taakkua eqqarsaatigalugit piujuaannartitsinissamik pingaartitsisuusugut nakkutilliineq naammanngilaq.

Paatsoorneqassanngilaq taamatut siunnersuuteqarnermut imaanngilaq maanna nakkutilliisut sulinerat naammaginnginnatsigit, naammaginanngitsutut isigatsigit. Naamik sineriak nakkutilliisut, sinerissami nakkutilliisut namminertaaq nakkutillivittut akisussaaffitsik annertungaarmat tamakkerlugu nakkutigisinnaanagu nassuerutigisarpaat. Qularutissaanngilaq nakkutilliisut nuna imarlu nakkutigisaat assigiinngitsukkaartussaammata. Ilaqarput sineriak annertoorujussuaq kangerluppassualillu nakkutigissallugu. Ilaqarpulli aamma inuppassuaqarfinni nakkutigisassarpassualinnik. Tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit pisariaqarluinnartutut Atassummit isigaarput maanna nakkutilliisut amerlissutissaannik atornitsitsisoqarnissaa. Tamanna soorunami siunnersuutigineqartutuut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu suleqatigiinnerisigut aningaasaliiffigeqatigiissinnaaneri Naalakkersuisut anguniartariaqaraat Atassummiit isumaqarpugut.

Tamatuma saniatigut aalisarnermik piniarnermillu nakkutilliisut suliaasa akisussaaffiissalu ersarissarnissaat Atassummiit pisariaqavissutut isumaqarfigaarput. Tamatumalu saniatigut akisussaaffittut ingerlataat nalilersuiffigineqartariaqartutut Atassummit isumaqarfigaagut aamma. Soorlu oqaatigereeripput sineriak annertoqisoq assigiinngitsunillu piniarnernik aalisarnernillu ingerlanneqartartut piniarnerillu ingerlanneqartartut.

Taamaammat nalilersuinissaq pisariaqartutut isumaqarfigaarput. Sumiiffiit ilaanni ataavartumik nakkutilliisoqartoqartariaqarnersoq aammalu ilaannakortumik nakkutilliisoqartariaqarnersoq. Tamakkunani nalilersuinermi kommunit suleqatigalugit ingerlanneqartariaqarpoq kommunimmi nalunnginnerpaavaat sumiiffiit qaqugukkut piniarfigineqarnerusarnersut aammalu aalisarfigineqarnerusarnersullu.

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta Atassummit aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartoq tamakkiisumik taperserlugu oqaaseqarfigaarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa oqaatigissavara aallarniutigalugu uagut pappialarsuit nutsertillugit naammassisimannginnatsigit, arriitsunnguamik oqalukkuma toqqaannartumik oqaluttup taava nutsissavai. Apeqqummik siulianut Naalakkersuisunut innersuussilluta Demokratininngaaniit siunnersuut taanna soqutiginartittorujussuuvarput. Demokratit annertuumik paasilluinnarsinnaavaat Atassutip tunngavilersuutai tapersersinnaallugillu.

Tunngavilersuutit ilagisinnaavaat unioqqutitsisumik qassitit nivinngarneqarsimasut tamarmik imaannarmut qimanneqartartut kangerlunnut kuunnullu taakkua qassutit piniartuaannartarmata tassalu aalisakkanik timmissanik puisinillu pisaqartarmata taava isaasalerlugu taamatut piniartarneq uumasoqatigiinnut tamanut attuisuuvoq piniartunut inuiaqatigiinnulluunniit iluaqutaanani nuannaarutaananilu.

Ukiut tamaasa tamakkunannga qassuteqarpassuarnik katersuisoqartarpoq piniarnermik nakkutilliisuunit ikippallaartunit. Amerlanerusimasuuppata piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut taava unioqqutitsisumik qassutit nivinngarneqartartut ikinnerussagaluarput taavalu aamma uumasoqatigiinnut pitsaanerusumik sunniuteqassagaluarlutik.

Demokratit isumaqarput piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliineq annertusineqaraluarpat taava inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut ilisimatuussutsikkut aamma nalunaaruteqartarnikkut nalunaarutit pitsaasut eqqarsaatigalugit kinguneqarluarsinnaassagaluartoq. Tamanna aaqqinneqarsinnaagaluarpoq aningaasartuutit aaqqissuussinermut amerlinerisigut. Taamaattumik oqaaseqarlunga Demokratit siunnersuut tapersersinnaavara taavalu aamma inassutigissallugu ataatsimiititaliamut aalisarnermut piniarnermut nunalerinermullu kiisalu eqqissisimatitsinermut avatangiisinullu ataatsimiititaliamut suliareqqinneqassasoq. Tulliupporlu kingulliulluni Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit takanna.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni Ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen Jakob Sivertsenillu Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik erseqqissaatigissavarput, erseqqissaatigalugu oqaatigisassavarput pinngortitaq pillugu inatsit Inatsisartuni suliarineqarmat Kattusseqatigiinniit piumasaqaatigisimagaluaratsigu nunatsinni pinngortitamik nakkutilliineq iluatsittumik pisortanit nakkutigineqassappat maannakkutut nakkutilliineq akuersaarneqarsinnaanngisoq. Taamaattumillu Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut piumasaqarsimavugut nakkutilliinermi aningaasaliissutit qaffanneqartariaqartut.

Taamaaliornikkut pinngortitamik nakkutilliisut pisariaqartinneqartunut naleqqussarlugit aaqqiivigineqarsinnaammata. Taamaliornikkullu aatsaat pinngortitamik inatsit inatsisip atuutsinneqarneratut nakkutigineqarlunilu naalakkersuinikkut malinneqarsinnaasumik nakkutigineqalersinnaammat.

Inatsisit Inatsisartunit pilersinneqartartut atuutsinneqartartullu nakkutigineqanngitsumik pilersinneqartalerpata annerusumik atuutsinneqarsinnaaneq ajorput. Taamaattumik inatsisit Inatsisartunit suliarineqarmatali Kattusseqatigiinniit ersarissumik Naalakkersuisunut piumasaqarsimavugut nakkutilliinermut aningaasaliissutit qaffanneqartariaqarnerarlugit.

Taamatut annerusumik oqaaseqarata siunnersuteqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserparput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taavalu siunnersuuteqartut sinnerlugit Ellen Christoffersen Atassut.

Ellen Christoffersen, siunnersuuteqartut sinnerlugit, Atassut.

Qujanaq. Siullermik Naalakkersuisut akissuteqarneranut qujassaanga. Naak immaqa toqqaannartumik taperserneqanngikkaluarluta maannakkumut. Kisianni ataatsimiititaliamut partiinit tamanit ingerlateqqinneqarnissaa tassanilu oqaluuserineqarnissaani qilanaarissavarput. Siumumit soorunami makku apeqquteqaatit ataatsimiititaliani qaqeqqinneqarnissaat oqaluuserineqarnissaallu isumagineqarnissaallu kaammattuutigivaat imaluunniit taperserpaat. Tassanilu aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit assingusumik akissuteqartoqarluni.

Isumaqarpugullu taamatut Atassumminngaaniit siunnersuutitta taamatut tigulluarneqarata takutikkaa tamatta Inatsisartuni eqeersimaarfigilluinnaripput sineriak tamakkerlugu imaluunniit sinerissap ilaani aalisarnermik piniarnermullu nakkutilliisut amigartumik maannakkumut ingerlanneqarnerat.

Taamaattumik aamma nuannaarutigaarput Demokratininngaaniit siunnersuutigisatsinnut tapersiinerat minnerunngitsumillu aamma Kattusseqatigiinninngaaniit tapersiisoqarnera.

Amerlasoorpassuartigummi sineriammi sumiiffinni assigiinngitsuni angalagaangatta takujuartarpagut eqqakkat imaluunniit qassutit qimaannarneqarsimasut. Aalisakkanut karsikorsuit sumi tamaaniittut isumaqarpunga tamakkua piiarneqarnissaat nakkutilliisut suliassarinngikkaluaraat. Nakkutilliisummi tassaagaluarput inatsisit atuutsinneqarnerata malitsinneqarnissaannut nakkutilliisussat. Ajoraluartumilli piffissaq annertoorujussuaq tassa atorneqartarpoq inuit allat eqqagassarisimagaluagaannik piiaaneq saliinerlu.

Isumaqarpunga taamatut siunnersuutigut Atassumminngaaniit ataatsimiititalianut ingerlateqqinneqarnerani partiit tamarmiullutik peqataalluarlutik oqallinnissaat qilanaaralugu, qilanaarigipput Atassumminngaaniit oqaatigissavarput.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik qujanaq. Aamma qunanaq Palle Christiansenip akissuteqaat naammagisimaarakku. Siumumit oqaatigineqartut Naalakkersuisut akissuteqaataanni tamatta nakkutiginneqataanissatsinnut oqaatigineqartoq isumaqataaffigilluinnarpara imaluunniit aamma ilumoorluinnarmat. Aamma Inuit Ataqatigiinnit taagorneqartut taamatuttaarlu aamma tassumap saniatigut taagorneqartut saniatigut ataatsimiititaliamit peqataaffigineqarluni ingerlaqataaffigineqarnissaa aamma isumaqatigilluinnarpara.

Aamma Atassummiit siunnersuutip itisilernerullugulusooq oqaatiginniffigineqaqqinnera assut pitsaavoq. Tassani aamma taakkua naatsorsuutigisariaqassavagut. Taamatuttaarlu Demokratiniit taagorneqartut aamma paasinaqqissaartut immini erseqqipput. Taakkualu ataatsimiititalianut arlariinnut inassuteqaateqarnerat aamma iluarisimaarnarpoq.

Kattusseqatigiinniit oqaaserineqartut aamma eqqorneqartariaqarpakka pingaartumik aningaasaliissutit qaffanneqarnissaannik kaammattuuteqarnikuunerat ilumoorluinnarmat.

Naggataatigut oqaatigissavara uani agguaanneqartussami naammasseqajaalluinnartumi tassami nutserpoq massakkut naammasseriigaalluni tassani aamma ersersinniakkatsinnut ilaammat Inatsisartut suliareriigaat tassa aammalu Naalakkersuisut taamak oqarluni pitsaaneruvoq Naalakkersuisut kommunit periarfissaqareermata namminerisaminnik nakkutilliisunik aamma atorfinitsitsisinnaanissaminnut. Taamatuttaarlu aamma kommunit ilaat namminerisaminnik nakkutilliisunik pisariaqalerfiatigut aamma nakkutilliisoqartitsisinnaasarnerat maannakkumut atuutereerpoq. Assersuutigalugu illoqarfiit ilaat taasinnaavarput Qeqertarsuaq eqalunniarnerup nalaani namminerisaminik akiliinermigut aamma eqalunniarnermik nakkutilliisarpoq.

Nakkutilliisorneq pillugu nassuiaat oqareernittut tassa piffissami qanittuarannguami agguaanneqassaaq. Tassanilu aamma Ataatsimiititalianut qularnanngitsumik suli pitsaanerusumik aaqqissuunneqarsinnaaneranik aqqutissanik nassaartoqarsinnaassaaq nassaarsinnaassaagut. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Oqaaseqarumavoq Atassumminngaaniit Finn Karlsen.

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Naatsunnguamik una assortuussutigisinnaannginnatsigit immitsinnut tamatta piumaffigisinnaanerput taanna unioqqutitsinaveersaarnissamut aamma allat unioqqutitsisut eqqarsaatigalugit taanna soorunami tamatta pisussaaffigaarput.

Kisianni ullumikkut inuunerput allanngorsimaqimmat meerarluunniit qamani pujortartoq takugutsigu qanoq oqarfigissavarput oqarfiginavianngilarput. Taamaattumik uanga isumaga malillugu taanna pisussaaffigaluguluunniit tuppallersaataannartut isigivara taamatut oqartoqarnera.

Pisussaaffigaarput ilumoorpoq kisianni ajornakusoortorujussuuvoq massakkut inuit inuunerput eqqarsaatigalugu inuit qanoq isiornerat annerusumik susassarinngitsutut isigiualersimavarput tamanna ajoraluartumik. Immitsinnut susassareqatigiinnerput qimakkiartuaarparput, qimassimasorujussuuvarput aamma. taamaattumik assersuutitut taavara meeraq mikisoq maani pujortartoq takugutsigu sunaviannginnatsigu. Siornatigut taamatut inuunngilagut.

Ilaatigut oqaatigisarput aamma Inuit Ataqatigiit oqaatigisaat piffiit ilaani annerusumik nakkutilliinissaq eqqarsaatigalugu taanna isumaqatigivara aamma taamatut oqarmata tassami ilaatigut annertunerusumik nakkutigisassaqarpoq aamma piffiit ilaanni tamakkiisumik nakkutiginninnissaq pisariaqarpoq. Taavalu aamma piffiit ilaanni ilaannakortumik nakkutiginninnissaq pisariaqarluni.

Aamma pingaartumik Siumup oqaaseqarnera isumaqatigilluinnarpara tassani kommunit massakkut piumassuseqarnerusinnaanissaat immaqa saaffigineqartariaqarput piumassuseqarsinnaanerunissaat aningaasaliinermikkut ukua uagut Naalakkersuisunit aningaasaliissutissat imaluunniit Inatsisartuninngaaniit aningaasaliissutissat tassa qaffariarsinnaanngippata kommunit aamma akileeqataalaarnerunermikkut aammalu qanitariit suleqatigiinnermikkut pilersitsisinnaanerat taanna periarfissaq pitsaasuuvoq.

Massakkut immaqa isumallutigineqarpallaarput Namminersornerullutik Oqartussat nakkutilliisuutitaat assersuutigalugu kujataa assersuutigissagukku annertoorujussuaq nakkutigineqarpoq angallammit ataatsimit. Taanna naammassisinnaanngilaa.

Taamaattumik pisariaqarpoq kommunit oqaloqatigilluarnissaat. Partiit Kattusseqatigiillu tamarmik taanna isumaqatigilluinnarpaat tassa Naalakkersuisut soorunami akunnattuunganerulaarput aningaasaliissutissat tassani aporfittut oqaatigimmassuk.

Ersarissorujussuarmik partiit tapersersuipput tassunga. Taava aamma uani tupinnanngitsumik ilaatigut oqaatigineqarpoq nalunaarusiaq taanna takulaariarlugu uterfigineqaqqittariaqartoq. Pingaartinneqarpoq nakkutilliisut amerlillugit tamakkiisumik nakkutilliisunik amerliliinissaq pitsaanerusumik nakkutiginninnissaq tapersersorneqarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisut akunnattuunganera akunnattuungalaarnerat tapersersuigaluarlutik akunnattuungalaarnerat tassani naqissuserneqarpoq Inatsisartuninngaaniit tamakkiisumik taperserneqarnera eqqarsaatigalugu.

Tassa taakkua pingaartillugit oqaatigisagut aamma erseqqissaassuteqarfigeqqilaasavagut piginnaatitaaffiit eqqarsaatigalugit soorunami politiunngimmata inuit ilaasa soqutiginngitsorujussuusarpaat ajoraluartumik, nakkutilliisut.

Piginnaatitaaffiisa erserissarneqarnissaat atugarisaallu immaqa pitsanngorsarneqarnerat. Aamma ilaatigut partiit arlaata oqaatigaa, isumaqarpunga Siumup oqaatigigaa taanna aningaasaliissutit taakku iluini aamma pitsanngorsaanissamut periarfissaqassooq pinngitsoornani. Aamma iluamik aaqqissuussinikkut isumaqarpunga aningaasat massakkorpiaq qaffanngikkaluarunik qaffannissaat periarfissaqanngippata pitsanngorsaaneq, atorluarneqarnerusinnaanissaat eqqarsaatigalugu periarfissaqassooq. Ukua nakkutilliisut massakkut piginnaatitaaffiisa ersarissarnissaat taanna pingaartorujussuaq isumaqarpugut. Atugarisaat massakkut aamma ajornakusoorpoq ilaatigut nuanniitsumik soorunami aamma atorfitsit tunngavigalugu atugassaqartitaasarmata.

Taamaattumik nakkutilliisut atugarisaasa ersarissartariaqarnerat pingaartutut isumaqarfigaarput. Inuit ilaasa suusupagisaraat paasinarmat. Kisianni nuannaarpunga siunnersuutigisatsinnut tunngatillugu tassa partiit tamarmik tapersersuillutik isumaqatigillutik oqaaseqarmata.

Taamaammat Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa pissanganassooq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tamannalumi ilumoorpoq tassa partiit oqaaseqartui aallaavigalugit tassa oqaluuserisarput Inatsisartut aalisarnermut piniarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqaqqittussanngussaaq aappassaaneerneqartinnani. Tassanngalu periarfissaasinnaassaaq pisariaqartinneqarpat Inatsisartut aalisarnermut piniarnermut eqqissisimatitsinermut avatangiisinullu ataatsimiitaliaanit tusarniaanissaq.

Taamaalilluta ulloq kiisami siusinaarlugu naammassiartulerparput. Kisiannili tassa nappaanikuuvoq aalisarnermut piniarnermullu Naalakkersuisoq immaqa naggataartuulluni ullumikkut.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa naatsuaraarannguussaaq tassa Atassutip oqaaseqartuata taanna tunuarsimaartarneq naqqitassanut oqaatigimmagu ilumoornerartariaqarpara. Kisianni uagut Naalakkersuisuninngaaniit taanna pisussaaffitsitut tamakkiisumik tigummivarput. Taamaammallu pisariqalerfiatigut naqqitassanut pingaartumik ikioqatigiittariaqarnermut tunngasunut tunuarsimaassalluta pissutissaqanngilagut. Qujanaq.

Per Berthelsen, Sinniisussat tulliata sisamaat, Demokraatit.

Nappaasoqanngilaq ullumikkut naammassiaartussanngorpugut taamaalilluta aqagu immikkoortut arfineq pingasut oqaluuserisussaavagut neriuppunga qasuersaarluassasusi aammalu aqagumut piareersarnissarsi taamalillusi piffissaqarfigilluarlugu ingerlassasusi. Ataatsimiinneq ullumikkut naammassivoq. Qujanaq.