2. mødedag, tirsdag d. 20 april 2004, kl. 13.00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyret har ønsket 1. behandlingen af punkt 15, Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse om regeringens forslag til lov om bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre 2005-2007 flyttet fra den 21. april til 1. behandling den 30. april. Dette ønske skyldes, at bemærkningerne til lovforslaget ikke er modtaget på grønlandsk, hvorfor Landsstyret har iværksat oversættelse.

 

Punkterne 30 og 31, der begge omhandler beskyttelse af havmiljøet, er flyttet fra 1. behandling den 21. april til den 28. april.

 

Punkt 36, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. er sat på dagsordenen til 1. behandling den 21. april, 2. behandling den 13. maj og 3. behandling den 17. maj 2004.

 

Af hensyn til Landsstyrets hensigtsmæssige repræsentation under KANUKOKA Delegeretmøde 2004 har Formandskabet imødekommet et ønske om ændring af dagsordenen, således at Landsstyremedlem Josef Motzfeldt kan være fraværende fra Landstingets møder i perioden 11.  – 14. maj 2004. Ændringen angår 1. behandlingen af punkt 100 og 2. behandlingen af punkterne 15, 17, 18, 19, 79 og 91. Den nævnte ændring betyder at tidsfristen mellem 2. og 3. behandlingen må fraviges for punkterne 17 og 19. Samt at 2. behandlingen af punkt 100 må udsættes til EM 2004.

De foreslåede ændringer fremgår af den 2. reviderede udgave af dagsordenen for FM 2004, der er omdelt den 19. april.

 

Nu er vi nået til dagsordenens punkt 73, Forslag til forespørgselsdebat om, på hvilken måde, vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet, samt punkt 72, Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav, man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere til fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.

Det er Landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne, der har stillet disse to spørgsmål. Han skal fremlægge disse to, værs’go’.

 

 

 

 

 

 

 

2. mødedag, tirsdag d. 20 april 2004, kl. 13.01

 

 

Dagsordenens punkt 73

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om på hvilken måde, vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(Pkt. 73 og pkt. 72 behandles i sammenhæng)

 

Dagsordenens punkt 72

 

Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav, man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere til fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Palle Christiansen,   forslagsstiller, Demokraterne.

I forbindelse med Efterårssamlingen 2003 vedtog Landstinget Naturbeskyttelsesloven. I lovens kapitel 1 om lovens formål og anvendelsesområde hedder det så smukt i § 1, stk. 1, at Landstingsloven skal medvirkende til at beskytte Grønlands natur, beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv.

 

Min indtræden i denne forespørgsel er umiddelbart båret af den principielle holdning, at beskyttelsesniveauet af naturen og dens levende beboere bør være det samme, hvad enten det drejer sig landpattedyr, havpattedyr, fugle, fisk, muslinger, rejer og de mindste organismer.

 

Man kan med andre ord stille sig selv det spørgsmål, hvorfor eller om beskyttelsen af en fugl, en hval, en reje og en krabbe ikke bør være den samme.

 

Ser man på landstingsloven om fangst og jagt fra 1999, så regulerer denne udnyttelsen af de levende ressourcer. Den gældende landstingslov om fangst og jagt indeholder imidlertid til lige bestemmelser, der forholder sig til beskyttelsen af de fangstdyr, der er reguleret i loven.

 

 

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om på hvilken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.

 

 

I forbindelse med efterårssamlingen 2003 vedtog Landstinget Naturbeskyttelsesloven.

 

I lovens kapitel 1 om lovens formål og anvendelsesområde hedder det så smuk i § 1, stk. 1, at: ” Landstingsloven skal medvirke til at beskytte Grønlands natur. Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”

                     

Begrundelse for denne forespørgselsdebat:

Min indtræden i denne forespørgsel er umiddelbart båret af den principielle holdning, at beskyttelsesniveauet af naturen og dens levende beboere bør være det samme, hvad enten det drejer sig om landpattedyr, havpattedyr, fugle, fisk, muslinger, rejer og de mindste organismer.

 

Man kan med andre ord stille sig selv det spørgsmål, hvorfor eller om, beskyttelsen af en fugl, en hval, en reje og en krabbe ikke bør være den samme?

 

Ser man på landstingsloven om fangst og jagt fra 1999, så regulerer denne udnyttelsen af de visse af de levende ressourcer. Den gældende Landstingslov om fangst og jagt indeholder imidlertid tillige bestemmelser, der forholder sig til beskyttelsen af de fangstdyr, der er reguleret i loven.

 

Det ville med udgangspunkt i min principielle holdning være nærliggende at pege på, at beskyttelsesniveauet i landstingsloven og fangst og jagt skulle være identisk med det beskyttelsesniveau, der fremgår af naturbeskyttelsesloven, hvorefter beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

 

Jeg anbefaler umiddelbart som følge heraf, således at der hersker fuldstændig klarhed på området, at der foretages ændringer i landstingsloven om fangst og jagt, således at beskyttelsesniveauet er identisk med det i naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at begrebet bæredygtighed og forsigtighedsprincippet bør skrives ind i loven.

 

Umiddelbart forekommer det tankevækkende, at det i Naturbeskyttelsesloven udtrykkeligt bestemmes, at loven ikke gælder for fisk eller muslinger, rejer, og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand.

 

Det bør ligeledes indforskrives i gældende landstingslov om fiskeri, at fisk skal beskyttes på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af livet i salte- og ferske vande.

 

Hvilken succes kunne det ikke have været, såfremt tilgangen til krabbefiskeriet havde været båret af forsigtighedsprincippet? Hvilken ulykke kan det ikke være, at Landsstyret omkring udnyttelsen af vores torsk ikke har anlagt en beskyttelsesmæssig tilgang til fiskeriet, der er båret af bæredygtighed og af en iagttagelse af forsigtighedsprincippet.

 

Hvilke beskyttelseshensyn har Landsstyret anlagt i forbindelse med udnyttelse af stenbideren?

 

Man kan endvidere stille sig selv det spørgsmål om vores udnyttelse af de vestgrønlandsk bestande af hvid- og narhvaler, at såfremt den klokkeklart havde været funderet i forsigtighedsprincippet - havde de biologiske rapporter og den biologiske rådgivning så haft det skær at dommedag og bestandskollaps som er tilfældet ?

 

Jeg skal undlade at besvare spørgsmålene, da jeg hverken er biolog eller har fangerviden. Jeg vil dog fastholde min principielle tilgangsvinkel til spørgsmålene, nemlig at beskyttelsesstandarden bør være identisk med den, som er gældende i Naturbeskyttelsesloven, hvad enten der er tale om beskyttelse af det ene eller det andet dyr. Et princip, der bunder i en principiel lighedsopfattelse af levende individer.  

Råstofloven, Landstingsforordningen om beskyttelse af miljøet samt reguleringerne omkring om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand kan principielt inddrages i denne debat. Jeg har imidlertid af tidsmæssige årsager valgt at sætte fokus på lovgivningen om fangst og jagt samt fiskerilovgivningen.

  

Med disse indledende og principielle bemærkninger ser jeg frem til en god debat i Landstinget, og i særlig grad imødeser jeg med spænding Landsstyrets principielle og velbegrundede tilkendegivelser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen, men han skal også lige fremlægge punkt 72.

 

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Under punkt 72 lægger jeg frem til en forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.

 

Motivation for denne forespørgselsdebat:

Det er i lovgivningen om fangst og jagt direkte i § 2, stk. 3 anført, at der i forbindelse med administrationen af fangst- og jagtforhold skal lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer samt Fangstrådet.

At bruger- og fangerviden skal inddrages i forbindelse med udnyttelse af vores levende ressourcer, forekommer overordentlig positivt, alt den stund, at der blandt brugere og fangere gennem generationer er erhvervet viden og tilpasset og forfinet fangstmetoder.

Positivt er det endvidere, at KNAPK og Naturinstituttet i oktober 2003 indgik en formel aftale om at styrke dialogen og samarbejdet. Det forekommer helt naturligt, at biologer og fangere udveksler viden, og i øvrigt arbejder sammen, når der skal foretages undersøgelser.

Mellem de såkaldte ”eksperter”, hvad enten der er tale om biologer, fangere, brugere eller slet og ret manden på gaden, så hersker der som regel en markant forskellig opfattelse af størrelsen af de enkelte bestande og om hvorvidt udnyttelsen er bæredygtig. Dette sker altid, når vores fangstdyr er på dagsorden.

Dette forekommer åbenbart for enhver, der har fulgt med i de seneste mange års debatter på området her i landet. Dette er imidlertid ikke et særligt grønlandsk fænomen, og vi genkender denne klassiske konflikt mellem biologer og brugere i mange sammenhænge i denne verden.

Hvor stor er bestanden af edderfugle, rensdyr, polarlomvier, moskusokser, hvid- og narhvaler for blot at nævne nogle enkelte arter, hvor opfattelsen mellem eksperterne har været divergerende, herunder også hvorvidt der sker en bæredygtig udnyttelse af arterne.

Bølgerne omkring udnyttelsen af vores fangstdyr går altid højt, når der fremlægges en videnskabelig rapport fra biologisk side. Omvendt så virker det som om, at bølgerne hurtigt falder til ro, når Landsstyret har modtaget opringninger og skriftlige henvendelser fra KNAPK og dets medlemmer. Hverdagen og idyllen kommer tilbage.

Så vidt vides, har der aldrig i Landstinget været sat fokus på substansen og lødigheden af den dokumentation og den kvalitative værdi af den bruger-, fanger og organisationsviden, der har fået vores Landsstyre til at ryste på hånden.

Dette set i forhold til den lange række af lokale og internationale videnskabelige rapporter, der har været fremlagt fra biologisk side.

Min nysgerrighed gør, at jeg er nødt til at rette et direkte spørgsmål til Landsstyremedlem Hr. Simon Olsen, og til Landsstyreformand Hr. Hans Enoksen, som i efterhånden nogle år har tegnet Landsstyrets paralyserede handlekraft omkring kvotering og det maksimale fangstantal af hvid- og narhvaler for ikke at forglemme tilstanden for vores ynglende polarlomvier og edderfugle.

 

Hvad har I præcist fået at vide fra brugere og fangere samt fra deres organisationer omkring bestandsstørrelser og bæredygtig udnyttelse og hvilken dokumentation har underbygget den fremsagte viden? Har det været henvendelser i form af, at der for øjeblikket er mange fangstdyr i et givent område, - at man i går havde hørt at en havde sagt at han kendte en der i de sidste 17 år havde fanget store mængder af en given art. Interessante oplysninger, men hvad siger oplysninger af denne karakter om de samlede bestandsstørrelser og om, hvorvidt udnyttelsen er bæredygtig?

Jeg har læst flere biologiske rapporter, men jeg har dags dato ikke set en eneste form for skriftlig dokumentation fra dem, der tager afstand fra den biologiske rådgivning. Hvad er det I ved, som vi andre ikke må vide? Fortæl os det!

 

Når der bliver slynget tal og vurderinger ud fra eksempelvis KNAPK og Fangstrådet og sågar fra Landsstyrets om eksempelvis, hvor mange hvid- og narhvaler, der kan fanges for, at der sker bæredygtig udnyttelse, hvilken kvalitativ vurdering sker der så i Landsstyrets af disse tal, og hvilke dokumentationskrav fordrer Landsstyrets for, at det er tilstrækkeligt til at det kan betvivle og affeje den biologiske rådgivning og dokumentation. Man kan endda gå så langt som at stille sig selv det spørgsmål, hvorfor Landsstyreformanden og visse at Landsstyrets medlemmer ikke snart stiller forslag om, at Naturinstituttet bør rømmes for biologer og erstattes af medlemmer af KNAPK, når de pågældende alligevel lader hånt om den biologiske rådgivning?

Jeg er at den opfattelse, at der skal stilles kvalitative krav til både den ene og den anden type af viden og dokumentation. Jeg er ikke ekspert og bestemt ikke biolog. Ikke så meget desto mindre kan jeg foretage eller få foretaget en kvalitativ kritik af en given rapport, således at der kan sås tvivl om fejl og mangler ved rapporten. Omvendt er jeg ikke medlem af KNAPK eller Fangstrådet. Alligevel kan jeg foretage eller få foretaget en kvalitativ kritik af en vurdering fra enten KNAPK eller Fangstrådet. Dette kan ske ved, at jeg stiller spørgsmål om den præcise baggrund for, at KNAPK kan fremsætte den vurdering, som denne organisation måtte have.

Hvilke kvalitative krav og dokumentationskrav finder Landsstyret eksempelvis, at man må stille til KNAPK og eksempelvis Fangstrådet, såfremt det bliver udtalt, at fangsten af hvid-- og narhvaler ikke må være mindre end 400 stykker om året? Stiller Landsstyret krav om, at organisationen i det mindste må bekoste en undersøgelse, der kan underbygge organisationens påstande. Eller stiller Landsstyret krav om, at organisationen må indsamle, systematisere og nedskrive medlemmernes viden?  Sker det? Selv samarbejdspartnere bør stille krav til hinanden.

Jeg ser frem til debatten i Landstinget og besvarelsen fra Landsstyret og dets medlemmer.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forespørgsler vedrørende miljø skal besvares af Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø. Herefter vil Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst komme med en besvarelse. Først Landsstyremedlemmet for Miljø, Jens Napaattooq.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Som indledning til denne debat, vil jeg lige fremhæve, at jeg naturligvis respekterer Hr. Palle Christiansens ønske om i denne diskussion at koncentrere sig om de nævnte naturressourcer, og at diskussionerne om miljø og råstofudnyttelse må vente til et andet tidspunkt. 

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen har foreslået, at landstingslov om fangst og jagt og landstingslov om fiskeri ændres, således at bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet indskrives direkte i disse love.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen har henvist til landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, hvor bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet er indskrevet direkte i loven. Hensigten med forslaget er således, at beskyttelsesgraden for alle dyrearter skal være ens, idet der konkret henvises til, at beskyttelsen og udnyttelsen af hvid- og narhvaler og krabber ville være bedre, såfremt de to principper også var gældende for disse dyrearter.

 

Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse gælder for den vilde fauna, bestående af pattedyr, fugle og andre dyr der lever i naturen, dog ikke fisk, muslinger, rejer og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand. Disse fisk m.v. er reguleret af landstingslov om fiskeri.

 

Landsstyret vil slå det helt fast, at for alle de dyrearter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal forvaltningen ske i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet. Det vil konkret sige, at eksempelvis beskyttelsen – og dermed også udnyttelsen - af hvid- og narhvaler, skal ske ud fra anvendelsen af bæredygtighed- og forsigtighedsprincippet.

 

Da bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet således direkte fremgår af naturbeskyttelsesloven, findes det ikke hensigtsmæssigt at indsætte disse to principper i landstingslov om fangst og jagt.

 

Det er en anden problematik vedrørende fisk, muslinger, rejer og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand, da beskyttelsen af disse dyrearter, som nævnt, ikke er reguleret af naturbeskyttelsesloven, men af landstingslov om fiskeri.

 

Bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet er ganske vist ikke ordret indskrevet i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. Det fremgår imidlertid af fiskerilovens formålsbestemmelse, at loven bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebestandene, hvor der skal lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion.

 

Det er således Landsstyrets vurdering, at forvaltningen af fiskebestandene i Grønlands fiskeriterritorium allerede på nuværende tidspunkt skal forvaltes i overensstemmelse med såvel bæredygtighedsprincippet som forsigtighedsprincippet.

 

En hensigtsmæssig forvaltning af ressourcen kræver imidlertid, at der er tilgængelig biologisk rådgivning til rådighed for alle arter.

 

I den forbindelse skal Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der endnu er en række arter i de grønlandske farvande, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke findes en biologisk rådgivning, eksempelvis stenbideren.

 

En biologisk rådgivning for alle arter i de grønlandske farvande ville naturligvis være ideelt, men det må erkendes, at det samtidig ville være særdeles ressourcekrævende. Det er således et spørgsmål om prioritering af landskassens midler, om man ønsker biologisk rådgivning for arter, som ikke på nuværende tidspunkt er kommercielt interessante.

 

For så vidt angår fiskeriet efter krabber, skal Landsstyret oplyse, at Direktoratet for Fiskeri og Fangst netop er ved at færdiggøre en ny bekendtgørelse om fiskeri efter krabber. Bekendtgørelsen

kommer netop, efter Direktoratet for Fiskeri og Fangst har modtaget en egentlig biologisk rådgivning for bestanden af krabber.

 

For så vidt angår bestanden af torsk, skal Landsstyret meddele, at man i et ganske vidt omfang har anlagt en beskyttelsesmæssig tilgang til fiskeriet. Landsstyret har således i foråret 2004 indført nye og skrappere krav til ristestørrelsen i rejefiskeriet for at mindske ikke blot bifangst af torsk, men også bifangst af andre arter som eksempelvis rødfisk, hellefisk og stenbider.

 

For så vidt angår bestanden af stenbider, skal Landsstyret oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt findes en tilgængelig biologisk rådgivning for denne art. Landsstyret finder imidlertid, at beskyttelsen af stenbideren i vidt omfang sker gennem pligten til at bruge rist i rejefiskeriet.

 

Med disse ord overgives sagen til Landstingets debat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu har vi en besvarelse til punkt 72 fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, har stillet forslag om forespørgselsdebat om dokumentationskrav til brugerviden.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen sætter i sin forespørgsel, fokus på en meget vigtig problemstilling omkring anvendelsen og dokumentationen af fanger- og brugerviden i beslutningsprocessen. Og det er specielt vigtigt i denne sammenhæng, at skelne imellem brugen af denne viden i beslutningsprocessen og i videnskab. Et andet vigtigt punkt er, at fanger- og brugerviden, også til tider benævnt lokal viden eller oprindelig viden ikke i dag er et veldefineret begreb. Nogle vil hævde, at kun fangernes viden opsamlet gennem århundrede, er ægte fangerviden. Andre vil sige at det kan være logbøger og fangstregistreringer, atter andre vil opfatte al viden, som ikke er videnskabelig, som fanger- og brugerviden.

 

Men internationalt har der i de sidste årtier netop været fokus på, at lokal-, bruger-, fanger- eller oprindelig viden kan noget andet, end det den videnskabelige viden kan. Og at der specielt i samfund som det grønlandske er brug for at inddrage alle former for viden ind i beslutningsprocessen.

 

Hverken Naturinstituttet eller KNAPK står for forvaltningen af de levende ressourcer. Men i den lovgivning der regulerer forvaltningen af de levende ressourcer, er der i Fangst- og jagtloven lagt vægt på, at også brugerne skal inddrages i forvaltningsmæssige tiltag, blandt andet derfor blev Fangstrådet blev nedsat. Fangstrådet er et rådgivende organ, hvor problematikker og udvikling omkring fangst og jagt samt forvaltningen af de levende ressourcer diskuteres, og her er KNAPK, KANUKOKA og Sammenslutningen af fritidsjægere og -fiskere (TPAK) repræsenteret. Ligeledes fremgår det af Naturbeskyttelseslovens bemærkninger, at forvaltningen af landstingsloven skal ske “i respekt for menneskers livsvilkår”. Herved menes inddragelse og hensyntagen til lokale forhold, befolkningens ønsker og prioriteringer samt traditionel viden og traditionel levevis.

Bl.a. er der indgået en aftale mellem KNAPK og Naturinstituttet i marts 2004 om at styrke dialogen og samarbejdet. Gensidig anerkendelse og udveksling af viden er et bærende element i aftalen, og at fangere og fiskere med deres viden og ekspertise, og biologerne med deres viden, kan hjælpe hinanden med at udarbejde holdninger og fortolke iagttagelser. Det vil uden tvivl kunne styrke dokumentationsgrundlaget. Men resultater af samarbejdet bliver ikke nødvendigvis en enighed mellem KNAPK og Naturinstituttet, som vil kunne lette afvejningen i forvaltningsprocessen.

 

NAMMCO afholdte et seminar i januar 2003 om brugerviden og videnskabelig viden i forvaltningens beslutningsprocesser. NAMMCO har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med retningslinier for strukturering af brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.

 

Derudover har Landsstyret igangsat initiativer i samarbejde med Naturinstituttet således, at der ved de biologiske undersøgelser, herunder især når det drejer sig om tællinger, at der er deltagere fra fangerside. Dette sker i forvejen i forbindelse med tællinger af hvaler, moskusokser og rensdyr. Landsstyret giver ligeledes økonomisk bidrag til KNAPK’s deltagelse i NAMMCO, Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler samt Hvalfangstkommissionen, således den rådgivning fangerne kunne bidrage med sker så tæt på rådgiverne som muligt. Med ovennævnte skitsering og de igangsatte initiativer, mener jeg at Landsstyret arbejder i den rigtige retning.

I forlængelse heraf vil Direktoratet for Fiskeri og Fangst nedsætte en arbejdsgruppe, som sammen med relevante organisationer og direktorater skal gennemarbejde retningslinier for brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.

 

Det kan naturligvis være problematisk, at benytte det, som Landstingsmedlem Palle Christiansen benævner ”udokumenteret” viden, i beslutningsprocessen. Men på områder kan der være en lokal viden, som er nyttefuld for administrationen, da ikke alle områder og arter kan dækkes fuldt af den biologiske rådgivning. Hertil kommer, at lokal viden kan supplere og understøtte den biologiske viden. Men selvfølgelig må Landsstyret forsøge at sikre kvaliteten af disse oplysninger.

 

Landsstyret håber, at de nævnte tiltag omkring anvendelse af fanger- og brugerviden kan være med til at sikre dokumentationen. En dokumentation, der skal sikre forvaltning på et bæredygtigt grundlag og dermed en hensigtsmæssig udnyttelse.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget , Atassut.

Nu går vi videre til partiordførerne og Kandidatforbundets ordfører.

Den første er Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Palle Christiansens to forslag til forespørgselsdebat:

 

Først med hensyn til punkt 73:

 

En videnskabelig rådgivning vil naturligvis være den bedste  løsning for fiskeriet i det grønlandske farvande, men efter vores mening må vi også se i øjnene, at denne metode kræver endog meget store ressourcer. Derfor er spørgsmålet, hvorvidt det med tanke på prioriteringen af Landskassens midler er ønskværdigt med en videnskabelig rådgivning omkring alle fiskearter.

 

Vi har fra Siumut med tilfredshed noteret os, at Landsstyret gennem Direktoratet for Fangs og Fiskeri netop har færdiggjort en redegørelse vedrørende krabbefiskeri, ligesom Landsstyret i foråret 2004 med hensyntagen til torskebestandene har gennemført et regelsæt omkring maskestørrelser ved rejefiskeriet. Dette regelsæt sikrer ikke alene bifangst af torsk, men også andre fiskearter til eksempel som rødfisk, hellefisk og stenbidere.

 

Vi skal fra Siumut udtrykke tilfredshed med, at Landsstyret til stadighed forbedrer og forstærker kravene til fiskerierhvervet.

 

Vi ved i Siumut, at vi ved anvendelse af vore levende ressourcer altid har lagt vægt på bæredygtighed og balance, men hvis vi skal fortsætte med denne linie, må vi arbejde for større ansvarlighed.

 

H. C. Petersen skriver bl.a. i sin afhandling om klimaets betydning for tilstedeværelsen af havets ressourcer, at det er helt afgørende at udføre undersøgelser for at få vished for, om dette også vil være tilfældet i fremtiden.

 

Hvis naturens udvikling fortsætter, vil en opvarmning af jordens klima for de kommende generationer de arktiske egne – og måske også i de subarktiske egne – og konsekvenser heraf vil også berøre os i Grønland. Vi kan derfor kun opfordre til, at fangernes viden anvendes i videst mulig udstrækning.

 

Herefter har vi følgende bemærkninger til punkt 72:

 

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Palle Christiansens forespørgsel vedrørende dokumentationskrav for brugernes viden:

 

Vi mener i Siumut, at der i de sidste årtier er blevet anvendt viden i forskellige lande – viden, som brugere og fangere i de forskellige egne af landet er i besiddelse af og dertil traditionel viden, som på mange måder bidrager til en bedre og mere dækkende viden sammen med den videnskabelige forskning, og vi har i det grønlandske samfund anset det for nødvendigt at anvende al den viden, som vi er i besiddelse af.

 

NAMMCO arrangerede i januar 2003 sammen med KNAPK, KANUKOKA samt fritidsfanger og fiskerorganisationen TPAK et seminar, hvor det blev drøftet, hvorledes man bedst anvender brugernes og biologernes viden i styringen af erhvervet.

 

På den baggrund nedsatte NAMMCO en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere, hvorledes man kan drage nytte af brugernes viden i forvaltningen.

 

Endelig kan vi i bemærkningerne sige at landstingslov løse, at der skal vises respekt for folks levevis. Her tænkes der på de specielle vilkår i de forskellige egne af landet, på befolkningens ønsker og prioriteter, ligesom traditionel viden og traditionelle levevilkår er medtaget, og vi mener i Siumut at det er væsentlig at tage disse aspekter med.

 

På baggrund af landsstyrets håb om en bedre anvendelse af brugernes og fangernes viden, glæder det os at sige, at der er enighed om et samarbejde mellem KNAPK, Naturinstituttet og biologer, for på den måde at kunne sikre en bedre fremtidig bæredygtig udnyttelse af vore levende resurser.

 

Vi bemærker ligeledes, at landsstyret gennem direktoratet for Fangst og Fiskeri i samme henseende planlægger at nedsætte en arbejdsgruppe, som i samarbejde med relevante interesseorganisationer og direktorater skal udarbejde retningslinier for, hvordan brugernes viden kan inkorporeres i styringen og beslutningsprocessen.

 

Siumut tager således landsstyrets besvarelse til efterretning idet de her udtrykkes af brugernes og fangernes viden kan anvendes til at sikre en fornuftig forvaltning af disse erhverv.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit:

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiits målsætning er, at samfundet i fælleseje skal fungere uafhængigt i politiske og økonomiske henseender, og at støtte den oprindelige befolknings fælles bestræbelser for at beskytte sig selv, samt at samarbejde om folkeslaget Inuits bestræbelser for at forene sig.

    

Iblandt Inuit har vi med hensyn til vore levevilkår i mange generationer været afhængig af de levende ressourcer. Inuit har vandret i takt med ressourcernes vandring ved naturens og miljøets ændringer, og er sågar blevet uddøde på grund af disse ændringer.

 

Derfor må vi politisk og økonomisk uafhængigt i fællesskab udvikle vort brug/nytte af de levende ressourcer med det sigte at beskytte ressourcerne og ikke mindst vor levevis iblandt Inuit, som har grund i jagt af de levende ressourcer.

 

Vi kan i den henseende ikke se bort fra naturens og miljøets hurtige ændringer. Det må klart blive sat på tryk, at de levende ressourcer antalsmæssigt og med hensyn til deres vandringer influeres af miljøændringer og ikke mindst af klimaændringen, samt at industrilandene kan siges at bære et stort ansvar for den globale opvarmning, til trods for at visse lande ikke vil støtte samarbejdet for at bekæmpe dette.

 

Vi skal i den forbindelse ikke undlade at bemærke, at mange lande igennem dyreværnsorganisationernes indflydelse i de internationale organisationer gennemfører deres politik på grundlag af følelser, selvom det er muligt at drive jagt på de pågældende dyr med hensyn til antal og bæredygtighed.  

 

Ja, i denne forbindelse har vi igennem de internationale organisationer uafhængigt fra vort land mulighed for at gøre vores indflydelse gældende ved verdenssamfundets fælles ansvarlighed i forhold til brug af naturen og dets levende ressourcer.

 

Vi er allerede begyndt at gøre dette i de fleste tilfælde i samarbejde med den danske stat, selvom danskerne i mange tilfælde med hensyn til deres levevis har andre meninger. Det må klart udtrykkes, at den bedste mulighed for et frugtbart, målrettet internationalt samarbejde er, at kunne agere selvstændigt.

 

Forslagsstilleren stiller i forbindelse med sit forslag til forespørgselsdebat spørgsmålstegn ved om, hvorfor beskyttelsesniveauet om beskyttelsen af en fugl, en hval, en reje og en krabbe ikke bør være den samme.

Omvendt må man stille spørgsmålstegn ved, om vi ikke har en forpligtelse til beskytte jægeren og hans levevis?

 

I dag bliver der i forhold til landsstyret rådgivet for fangst af flest mulige (TAC) af de fleste nævnte arter, som levevilkårsmæssigt og samfundsøkonomisk er af betydning, igennem videnskabelige undersøgelser, hvorefter landsstyret på grundlag af rådgivningerne giver kvoter.

 

Som Landsstyremedlemmet udtrykker det i sin besvarelse, vil det kræve mange ressourcer, såfremt man med hensyn til beskyttelsestiltag skal føre undersøgelser alle havlevende, landlevende og sågar mikroorganismer i vort land, og spørgsmålet bliver om, hvordan vi skal prioritere. Såfremt disse er genstande for jagt, har ikke alene Landsstyret, men også alle brugere – det være sig jægere, interesseorganisationer, forbrugere og alle interessenter – en forpligtelse for medansvarlighed.

 

Forslagsstilleren stiller spørgsmål om, hvilke succes det ikke kunne have været, såfremt tilgangen  til krabbefiskeriet havde været båret af forsigtighedsprincippet.

Inuit Ataqatigiit er bevidst om, at der siden krabbefiskeriet start har været ført biologiske undersøgelser og rådgivninger, og at tilladelser til fiskeri sker med udgangspunkt i disse.

Forsøgs- og Udviklingsfiskerigruppen, hvoriblandt KNAPK var medlem, rådgav allerede i 1996 igennem deres rapport, om at havgående producerende fiskefartøjer ikke måtte tillades i vore farvande, på grund af at disse havde været årsag til bestandskollapsen i det Newfoundlandske krabbefiskeri i begyndelsen af 1980-erne. Efter forbuddet af disse har bestanden rehabiliteret sig

 

Det er glædeligt, at nytten af stenbiderrogn er under stadig udvikling, idet der er sket en fremgang i indhandlingen, hvor der til dato er sket en fremgang på over 408 tons, hvorved fiskernes indtægter er blevet øget med over 10 mio. kr. i forhold til sidste år.

 

Vi må derved give forslagsstilleren ret i, at der med henblik på bæredygtigheds- og forsigtighedsprincippet bør føres grundige undersøgelser til kvoteringer af de økonomisk betydende arter.

 

Til en god udnyttelse arterne må man med hensyn til deres antal også skele til vores langt udstrakte kyststrækning, hvorfor fiskeriet med hensyn brugen af dette kan videreudvikles og øges.

 

Forslagsstilleren finder det positivt, at KNAPK og Naturinstituttet i oktober 2003 indgik en formel aftale om at styrke dialogen og samarbejdet.

 

Men på den anden side kritiserer han manglerne fra KNAPK, hvor han efterlyser, om Landsstyret  har fået at vide fra brugere og fangere samt fra deres organisationer omkring bestandsstørrelser og bæredygtig udnyttelse, og hvilken dokumentation disse har underbygget den fremsagte viden. Efterfølgende stiller han med hensyn til hvidhvalerne spørgsmålstegn om, Landsstyret stiller krav om at organisationen i det mindste må bekoste en undersøgelse, der kan underbygge organisationens påstande, eller om Landsstyret stiller krav om, at organisationen må indsamle, systematisere og nedskrive medlemmerne viden.

 

Landstyremedlemmet oplyser, at NAMMCO afholdte et seminar i januar 2003 om brugerviden og videnskabelig viden i forvaltningens beslutningsprocesser, samt at organisationen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med retningslinier for strukturering af brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.

 

Det er positivt, at dette arbejde er påbegyndt. Og vi bør i vort land vurdere, om hvorledes brugernes – det være sig fiskernes og fangernes – viden kan samles og udnyttes på bedst mulig vis.

 

Der er flere organisationer i vort land, som allerede er begyndt at arbejde med dette forhold, og disse bør i tæt samarbejde med Fangstrådet være med at udarbejde en strategi til tiltag og finansiering af dette videns indsamling.

 

Det bør desuden grundigt vurderes, om Grønlands Universitet kan undervise i strategier omkring indsamling af fangernes/fiskernes traditionelle og nyindvundne viden, hvorefter denne undervisning kan være med til at fremme forskningen i vort land. Da dette i fremtiden uden tvivl kan gavne forskningen i vort land må det ansvarlige hjemmestyredirektorat i samarbejde med Grønlands Universitet, Grønlands Naturinstitut, brugernes organisationer og de forannævnte samt eventuelt udenlandske eksperter involveres i forbindelse med en sådan en strategiplanlægning.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstingets, Atassut.

Og nu er det Finn Karlsen Atassut:

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Til Palle Christiansens to forslag til forespørgselsdebat, som i princippet ligner hinanden har ATASSUT følgende bemærkninger.

 

Med hensyn til punkt 73, skal vi bemærke forslagsstillerens indledningsvise argumentation om, at der i lovgivningen står en særdeles flot tekst, men faktum er, at lovgivningen skal følges uanset om teksten er formuleret flot, og uanset om man er tilfreds eller utilfreds med formuleringen af lovteksten.

 

Det kan til tider være vanskeligt at indfri bestemmelser, blandt andet fordi vores kontrollører ikke har de fornødne ressourcer til at føre kontrol. Det er derfor nødvendigt, at antallet af kontrollører bliver øget.

 

Ifølge forslagsstillerens egen mening, så må kontrolmyndigheden i Landstingets forordning om fangst og jagt samt grænserne i Landstingets lov om naturbeskyttelse ikke være sammenhængende. Da nærværende forslag ikke er nogen beslutningsforslag, vil det være på sin plads at tage stilling til omtalte, når eventuel ændringsforslag til sin tid bliver fremlagt.

 

Det vil naturligvis være på sin plads at regulere eksisterende lov når behov opstår, specielt når ressourcerne drejer sig om land- eller havdyr. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at klimaændringen vil afstedkomme reguleringer af eksisterende lovgivning.

 

Debatforslaget omtaler blandt andet krabbefiskeriet og udnyttelse af stenbidere ,og specielt med hensyn til krabbefiskeriet, så vil man have undgået, at så mange gik nedenom og hjem, hvis man havde været mere påpasselig i starten. Det er således også særdeles betænkeligt, at udviklingen af udstyr til stenbiderfiskeri foregår så eksplosivt med den konsekvens, at fiskeriet effektiviseres kraftigt. ATASSUT er af den opfattelse, at vi hurtigst muligt i bæredygtighedens navn må foretage seriøse vurderinger inden det er for sent.

 

Stenbiderfiskeriet har aktuelt en positiv effekt på fiskernes indtjeningsevne, men vi må spørge os selv om fiskeriet også i fremtiden vil være ligeså gavnlig som tilfældet er nu, hvis vi fortsætter den nuværende udnyttelsesgrad.

 

ATASSUT finder det væsentligt, at biologerne, brugerne og andre eksperter indgår frugtbar samarbejde med henblik på kvalificeret vurdering.

 

Med hensyn til punkt 72, om forslagsstillerens ønske om debat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser, og af en bæredygtig udnyttelse af disse mener ATASSUT, at det efterlyste allerede er tilgængelige. Der bliver jo ikke foretaget beslutninger eller regler alene på baggrund af fangernes og brugernes viden, de relevante instanser høres forinden.

 

ATASSUT finder det væsentligt med bæredygtig udnyttelse. Derfor finder vi det overordentlig vigtigt, at man kombinerer fangernes, brugernes og andre eksperters viden når der skal foretages vurderinger.

 

Vi må udtale, at der er grund til glæde, idet Naturinstituttet samt fiskerne og fangernes organisation har indgået samarbejdsaftale for at sikre bedre gensidig forståelse.

 

Debatforslaget er behæftet med mange direkte spørgsmål til Landsstyret, og vi undlader derfor ved nærværende at kommentere disse, da vi regner med at Landsstyret selv afgiver svar.

 

Vi skal dog gøre opmærksom på og udtrykke vores glæde, at der aktuelt pågår markant samfundsdebat om bæredygtig udnyttelse, blandt andet som følge af oplysningskampagner. Eksempelvis har Tulugaqs oplysningsrejser på kysten været med til at eliminere verserende uoverensstemmelser.

 

Da debatforslaget som vi allerede har udtrykt, indeholder en masse spørgsmål til Landsstyret, og da vi regner med, at Landsstyret selv tilkendegiver svarene på disse, undlader vi at komme med yderligere bemærkninger til nævnte spørgsmål, men fremkommer med ovennævnte som kommentar til debatforslagene.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Skaaning Demokraterne:

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Jeg skal hermed fremkomme med Demokraternes bemærkninger til dagsordenspunkt 73 og 72:

 

Den forespørgselsdebat der i dag er lagt op til af hr. landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne er meget fundamental. Skal vi have en reel naturbeskyttelse eller skal det endnu engang bare være en masse fine ord uden handling bag? Allerede i dag har Grønland indgået flere internationale aftaler, som vi ikke efterlever. Derfor mener Demokraterne, at der er en reel risiko for, at det nuværende Landsstyre endnu engang nøjes med fine ord frem for nødvendig handling.

 

Demokraterne er af den holdning, at alt udnyttelse af de grønlandske naturresurser, skal ske på et reelt bæredygtigt grundlag, med respekt for den natur og de dyr vi er så afhængige af. Med den reel bæredygtig udnyttelse følger også en beskyttelse af den eller de arter, der nu kan være på tale.

 

I naturbeskyttelsesloven fra 2003 nævnes tillige, at respekten for menneskers livsvilkår også skal medinddrages. Dette dilemma: Menneskets livsvilkår og beskyttelsen af naturen og dyrelivet, mener Demokraterne godt kan kombineres. Løsningen af dette dilemma, vil uden tvivl resultere i et andet samfund, end det vi kender i dag. Derfor er oplysning og dokumenterbar information et meget vigtigt redskab i denne omstillingsproces.

 

Vi har fra Grønlands side et ønske om, at omverdenen ser på os som et moderne naturfolk, der lever i pagt med naturen og fangstdyrene og med en respekt for disse der gør, at alt hvad vi foretager os er bæredygtigt. Dette har dog desværre vist sig ofte at være en illusion, en falsk reklame. Vi ser os fortsat et for stort fangsttryk på narhvaler, hvidhvaler, krabber, torsk osv. Vi ser også at der bliver flere og flere forurenede grunde og områder i Grønland. Dette passer ikke end i det billede vi ønsker at få fremstillet af Grønland for omverdenen.

 

For at vi kan leve op til dette idealbillede, er det vigtigt, at vi fra bunden opbygger vores samfund, således, at økologisk bæredygtig udnyttelse også inkluderer en reel beskyttelse af vores smukke natur og velsmagende fangstdyr.

 

Vi skal senere på denne samling, debattere en eventuel strukturtilpasning af det grønlandske fangererhverv. Denne brik er kun én brik i dette store puslespil, men når alle brikkerne er lagt og passer sammen skulle de gerne vise det idealbillede, vi allerede reklamerer med overfor omverdenen.

 

For at kunne få en målrettet og resultatgivende debat i Landstinget, er det af største vigtighed, at det videns grundlag beslutningerne tages på er til at stole på. Vi kan ikke debattere på et grundlag, der er bygget på rygter og personlige indtryk. Det materiale vi skal arbejde udfra, skal være dokumenterbart og leve op til internationale regler for registrering, systematisering osv. Dette vil give et materiale, der gør Landstinget  i stand til at debattere på et oplyst grundlag. Herefter gælder det så om, at man ikke fornægter disse fakta, bare fordi de viser en anden virkelighed, end den man helst vil høre.

 

Denne fornægtelse ses tydeligt i øjeblikket, hvor Landsstyret tillader jagt på narhvaler og hvidhvaler på et niveau, det ligger langt over det anbefalede.

Det er ikke fordi Landsstyret ikke er blevet gjort opmærksom på dette administrative problem. I 1996 blev Landsstyret bedt om, af CITES, Animal Committee at udføre optællinger af bestandsstørrelser og fangster for narhvaler. Dette skulle danne grundlag for klassificeringen af narhvaler, der igen ville få indflydelse på det fremtidige fangsttryk. Dette fik Landsstyret 6 måneder til at komme med et bud på, men her 9 år efter – ja I hørte rigtigt – 9 år efter, har Landsstyret stadig ikke fulgt disse anbefalinger. Denne tøven, denne mangel på mod, kan resultere i, at narhvaler for fremtiden vil blive sat på Liste 1, dvs. total forbud mod salg. Med andre ord har Landsstyrets manglende mod til at træffe beslutninger medført, at andre tager disse for os. Et signal om, at vi ikke kan klare, at administrere vores egne hvalbestande.

 

Denne tydelige mistillid til Grønland fra omverdenen, kan vendes til tillid, hvis Landsstyret tør træde i karakter og lever op til princippet om bæredygtighed.

Et ansvarligt Landsstyre, ville have gjort dette for længst. 9 års tøven taler sit tydelige sprog, Grønland har ikke sådan et Landsstyre – desværre!

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet:

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Først skal jeg fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at efter forespørgselsdebatten og efterfølgende punkter, vil vi fremlægge noget der vedrører disse punkter.

 

Efter nøje gennemgang af forslag fra demokraternes  Landstingsmedlem hr.  Palle Christiansen, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Det er i Kandidatforbundets interesse i forbindelse med vores politiske arbejde, at vi i vores brug af levende ressourcer i naturen og havet sikrer bedst mulig og korrekt politisk lovgivning omkring bæredygtig udnyttelse.

 

Kun på denne måde vil vi politisk sikre fremtidig lovgivning som brugerne vil have incitament til at følge.

 

Da lovgivningen om naturen sidst blev vedtaget af Landstinget, har vi fra Kandidatforbundet i forbindelse med den al for hurtige behandling påpeget svagheder i den nu gældende lovgivning specielt omkring den manglende politiske vilje til finansiering af kontrolforanstaltningerne af naturen.

 

I forlængelse af det har man ikke kunnet indfri kravene i lovgivningen i en del af året, idet er fortsat er stor mangel på kontrollører i forbindelse med naturbeskyttelsen.

 

Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt i forbindelse med deres  politiske arbejde at sikre at midler til tilsyn følger med på baggrund af tilsynspligtens art, kun på denne måde vil man være i stand til at sikre at kontrolbestemmelser i lovgivningen bliver indfriet. Når vi ser tilbage på bevillingerne til ressourceundersøgelser kan vi konstatere at disse konstant har været faldende og det til trods for at vide omkring fangstdyr efterhånden er markant.

 

Når vi ser driften af naturkontrolmyndigheden, må vi således også konstatere, at midler til kontrol er mangelfulde.

 

I betragtning af at vort lands økonomi fortsat er baseret på naturens og havets ressourcer er der behov for yderligere midler til kontrol og indsamling af viden, kun ved at afsætte flere midler vil vi sikre tilstrækkelig viden til brug for eventuelle restriktioner.

 

Kandidatforbundets repræsentanter har ved tidligere lejligheder rettet henvendelse både til Landsstyret og respektive udvalg med krav om politisk optimering af kontrolmyndigheden omkring naturbeskyttelse, da man kun ved lignende politiske tiltag vil sikre forsvarlig udnyttelse af naturens og havets ressourcer.

 

Eksempelvis skulle man i forbindelse med udviklingsfasen af krabbefiskeriet sikre at Canadiske tilstande ikke skulle gentage sig her i landet altså var der krav om at der skulle indføres kasseordninger i både den kystnære og den udenskærs krabbefiskeri.

 

Men som følge af den manglende kontrol af krabbebestandene i løbet af de sidste år har, man nu konstateret at den udenskærs krabbefiskeri ikke kan betale sig.

 

Kandidatforbundet skal derfor endnu engang pålægge landstinget og landsstyret at foranledige at naturbeskyttelseskontrollen bliver optimeret så det svarer til aktuelle behov.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet landstingsmedlem Palle Christiansens forslag til forespørgselsdebat.

 

Augusta Salling, 1. næstformand Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren til forespørgselsdebatten Palle Christiansen der kommer med bemærkninger:

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil først lige vende tilbage til Landsstyrets svarnotater, vedr. punkt 73, der siger Landsstyret vedrørende naturbeskyttelsesloven, at der skal forvaltningen ske i overensstemmelse bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet, men hvad er realiteterne, er det dét der sker, det mener vi ikke fra Demokraterne, fordi én ting er at man går og siger at det skal det gøres – men skal så også gøres, det er ikke bare noget man skal sige, det er også noget man skal gøre.

 

Og grunden til at vi mener det er så vigtigt, at få det indskrevet i loven, det er netop at undgå

misforståelser og misfortolkninger, der skal ikke efterlades nogen gråzoner, hvor et eller andet tilfældigt medlem af en eller anden tilfældig organisation, kan komme og sige: ”Jamen jeg forstår det her på denne her måde” – selvom at lovgivningen er ment på en anden måde.

 

Derfor skal det står på sort på hvidt, så ingen kan misforstå noget som helst.

 

Så skriver Landsstyret at, hvad angår stenbider, så findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen tilgængelig biologisk rådgivning af den art, men Landsstyret finder imidlertidig, at beskyttelsesniveauet af stenbideren, i vidt omfang sker igennem pligten til at bruge rist, i rejefiskeriet. Det er selvfølgelig godt at bruge riste  -  men  -  hvad har I har dokumentationer på det?

 

Hvad var kvoterne før, af stenbider, hvad er det efter? Hvad hjælper ristene, hvor meget ødelægger skovlene, og alt det der…

 

Vedrørende punkt 72, den tager min ordfører. Så går vi over til Siumut svarnotat:

 

Der kommer Otto Jeremiassen ind på, at en prioritering af Landskassens midler er ønskværdig, med en videnskabelig rådgivning omkring af alle fiskearter, jeg er da glad for at nogen i Siumut der er begyndt at bruge ordet prioritering, det er et stort skridt…

 

Men netop det at prioritere, hvis man ser i finansloven i det sidste mange år, så er midlerne til det undersøgelser, det er skåret ned, og det betyder netop at Landsstyret ikke prioriterer at man skal beslutte noget, på et belyst grundlag, det er vi fra Demokrater ikke helt tilfredse med.

Otto Jeremiassen kommer desuden ind på i sit ordfører indlæg, at også befolkningens ønsker og prioriteringer skal indgå, i det som loven nu munder ud i.

 

- Ja det kan man jo så sige at, det er derfor de vælger de folk der sidder her nu, men jeg mener ikke når man skal vælge nogen eller bestemme nogen kvoter på dyr, at man skal gå ud og spørge de forskellige folk: ”Hvor mange vil du have, hvor mange vil du have? ”

Så deres ønsker bliver opfyldt, for så ender det med at vi har de kvoter vi har i dag, og det er jo ikke bæredygtige…

 

Det skal ikke være befolkningens/vælgernes ønsker man skal efterleve, man skal efterleve princippet om bæredygtighed, det er jo det der er essensen i denne her diskussion, det håber jeg også Otto er helt med på – Otto Jeremiassen fra Siumut, undskyld.

 

Så kommer Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit, en på en hel del ting her også.

De giver skylden på klimaændringerne og årsagen til klimaændringerne, det er at industrilandene er skyld i, den globale opvarmning.

 

Den påstand har været meget til debat, det har været en af de mulige årsager, at det var den øgede forurening, det øgede CO2 udslip, men de allerseneste undersøgelser viser, at CO2 mængden, faktisk ikke spiller den store rolle, men det er solens indflydelse på atmosfæren.

- Og det ved jeg godt, det er udenfor Landsstyrets rækkevidde, men skal i hvert fald ikke bruge det som en undskyldning, at man skal tage de beslutninger som man nu tager.

 

Så kommer Aqqaluk Lynge ind på, at man ikke må stille spørgsmålstegn ved, forpligtigelsen til at beskytte jægeren og hans levevis, så siger jeg: ”Jo – det vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved”.

Fordi vi mangler en langsigtet løsning, for fangererhvervet og fiskerierhvervet. Men det indebærer at vi skal have et ordentligt beslutningsgrundlag, før at de rigtige beslutninger kan tages. Fordi de beslutninger vi tager, skal være langtidsholdbare, de får vi kun på et belyst grundlag, og en langtidsholdbar løsning, det er en bæredygtig løsning.

 

Det er meget vigtigt at Inuit Ataqatigiit forstår det, at de to ting, det er de samme.

Så nævner Aqqaluk Lynge også, at der sker en indhandling af 408 tons stenbiderrogn. Og de indbringer nogen betydelige indtægter. Vi vil naturligvis heller i blinde for overfor Demokraternes side. Men det kunne da være sjovt når nu I er et koalitionsparti at spørge - ud fra hvilke kriterier har I bestemt de kvoter? Vi støtte regeringen, regeringen giver kvoterne, ud fra hvilke kriterier har I besluttet at sige, at det her, det er det antal kvote vi kan give. Det må Aqqaluk Lynge gerne komme op og svare på bagefter.

 

Så er jeg så glad for at sige, for at slutte af med det gode. Så er jeg glad for at se, at han giver mig ret i, at det er med henblik på bæredygtigheds-, og forsigtighedsprincippet at der bør udføres grundige undersøgelser til kvoteringer at de økonomisk betydende arter. Det er jeg meget meget glad for at Aqqaluk Lynge siger. Det betyder at Inuit Ataqatigiit vil være med til at fremskaffe de midler, der skal bruges til netop at få udført de undersøgelser.

 

Det giver også Demokraterne et lille håb om, at der sker lidt i landsstyret. Fordi hvis man ser svarnotatet fra landsstyret, så siger de, at det skal ske med de ramme der er nu. Så den ene side af landsstyret siger, det skal være indenfor de givne rammer, mens man på den anden side af landsstyret siger, at de er parate til at finde nogen midler. Så der er håb endnu.

 

Så går vi over til Atassuts ordførerindlæg Finn Karlsen. Atassut kommer ind på at det er nødvendigt at antallet af kontrollører skal øges, det kan vi kun være enige med jer i. Det kræver også penge, men dem har Inuit Ataqatigiit lovet at være med til at finde ud af, så det skal nok gå.

 

Finn Karlsen nævner så også stenbiderfiskeriet, at det har en positiv effekt for fiskernes indtjeningsevne. Men vi må spørge, at selvom fiskeriet i fremtiden ville være lige så gavnlig som tilfældet er nu, hvis vi skal fortsætte med den nuværende udnyttelse. Og det er jo netop det, vi ville have svar på, at få nogen ordentlige undersøgelser. Det er kernen vi diskutere i dag. Så vi er glade for, at Atassut kan se fornuften i det, men det er nok fornuften der går, at I er blevet sat i opposition. Det har de det jo med.

 

Så kommer I ind på punkt 72 fra Atassuts side, om at de  hvad angår de kvalitative krav til de dokumentationer landsstyret modtager og til at træffe beslutninger udefra. Der siger Atassut, at de allerede er tilgængelige og at fangerne og deres organisationer allerede er blevet hørt, når de biologiske rapporter udkommer. Det hørte vi også i radioavisen i går, da formanden for den største interesseorganisation blev interviewet. Vedkommende var også inde på at de havde hørt inden en rapport blev udgivet.

 

Det kan så give os 2 scenarier. For det første, hvis de er blevet hørt, men konklusionen er den samme, betyder det så, at dem der laver rapporterne synes at den dokumentation ”de har modtaget” er for dårlig og de derfor ikke bruger, og derfor kommer til den samme konklusion. Eller betyder det, at det de har hørt fra fangerorganisationerne rent faktisk ikke ændre på den konklusion, de når frem til.

Hvis det første er det rigtige, så forstår jeg godt at de brokker sig. Og at det de siger ikke er blevet hørt. Men så må man jo igen vende tilbage til det der er essensen for vores debat. Lad os få en ordentlig dokumentation, så skal alle nok blive hørt.

Hvis det andet viser sig at være det rigtige, at de er blevet hørt, at de er blevet inddraget i konklusionen, hvad er der så at brokke sig over? Så er I jo blevet hørt. I er med i rapporten.

 

Så det var nok ikke det andet scenarie, det var nok det første med at den dokumentation vi afleverede til dem der krævede dokumentation, den dokumentation er bare ikke god nok. Og det er det vi lægger op til fra Demokraternes side, at det skal den være.

 

Så nævner Atassuts ordfører Finn Karlsen Tulugaqs oplysningskampagne. Det er et af de bedste initiativer, der nogen sinde har været taget fra landsstyret her i Grønland. Det kan vi kun støtte fuldt ud. Og hvis der bliver brug for flere medarbejder og flere penge, så  vil Demokraterne være med til at støve de eventuelle midler op. Også til de undersøgelse som Naturinstituttet skal foretage. Fra Demokraternes side ved vi i hvert fald hvor der er 300 mill. kr. der kan bruges til det formål.

 

Demokraternes ordførerindlæg er der selvfølgelig ikke så meget at sige til. Det giver mig ret og støtter mig, og det er jeg glad for.

 

Kandidatforbundets ordførerindlæg kommer også ind på, at vi mangler yderligere ressourcer, og jeg er glad for at Kandidatforbundet også har set, at det er det som er akillessenen i det her.

 

Til allersidst vil jeg kort komme ind på. Jeg fortsætter bagefter.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraterne.

I besvarelsen står der blandt andet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde  retningslinier for hvordan man skal bruge denne viden.

 

Og jeg vil gerne spørge Simon Olsen hvornår dette arbejde skal startes og hvornår det afsluttes? Tak.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er landsstyremedlemmet for boliger med mere Jens Napaattooq.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak.

Ja, det er ikke så mærkeligt at de partier der fremlægger generelt sagt  det vil sige både Kandidatforbundet og Demokraterne med hensyn til denne forespørgselsdebat.

 

I forbindelse med besvarelsen og ud fra besvarelsen med hensyn til naturbeskyttelsesloven direkte og så ikke er skænderier herom, men at man på de forskellige med hensyn og fangstdyr og med hensyn til de mindre hvaler, så kommer man med udmeldinger på de enkelte små ting, og kommer med meningstilkendegivelser. Og her om det landdyr eller havdyr, så med hensyn til beskyttelsen af disse og undersøgelsen af disse. Og at man har viden om dem, så kan man se, at der er divergerende viden, og det har vi også meget klart og ærligt fra landsstyret fremlagt.

 

Her med hensyn til landsstyrets målsætning blandt andet, at man direkte eller det blev nævnt, at det er placeret delvist, men det blev nævnt, at det ville være glædeligt i forbindelse med Grønlands historie, så har det grønlandske samfund direkte.

 

Inuit har ikke udryddet nogen som helst arter, men når vi ser på historien og med hensyn til efter økonomien er kommet i samfundet, så har der været nogen arter der har været udrydningstruede og her har der også nogen som har indebårdet, at der er enkelte arter er totalt blevet udryddet. Og nu med hensyn til at det som naturen kan afgive til økonomien. At man har en veludnyttelse med bæredygtigheds-, og forsigtighedsprincippet.

 

Det støtter partierne generelt i deres fremlæggelser. Det er hensigtsmæssigt og det er både glædeligt og hensigtsmæssigt. Men det er også glædeligt, at såfremt man undlader Sydgrønland, at vi her i Grønland med hensyn til de ressourcer vi kan få fra naturen, fordi vi kan jo ikke undvære disse dyr i vores levevis.

 

Og ikke mindst dyr der har været placeret, hvor de kan være udrydningstruede, så har fangerne ud fra naturens ressourcer også gennemført ret så store restrektioner og at der så sker en jagt på bæredygtigheds-, og forsigtighedsprincippet, det lægger vi vægt på fra landsstyrets side.

 

Og når vi ser på stedet da, så er det ikke kun internt i Grønland, vi skal have bæredygtighedsprincippet. For et pres udefra, men så længe vi blot ser på vores flade og ikke er tilskuere, det er ikke tilfældet. Vi har samarbejdsorganer på forskellige områder ligesom Demokraterne har nævnt det.

 

At med hensyn til det der bliver afgivet, at der kan gå at landsstyret end ikke har lavet noget i løbet af de ni år, der er gået. Jeg mener ikke, at det er helt korrekt det der blev nævnt. Disse aftaler er blevet til med hensyn til de forskellige dyr og enkelte pattedyr, de bliver beskyttet og det er blevet seriøst udarbejdet og sammenhængende. Og det er blevet undersøgt og at de kan blive vurderet og at man har sådan udnyttelseskræfter. Og der er derigennem, man har samarbejde og det er også korrekt, at den har været gennemført delvist, men det er også beklageligt. Men at det ikke er sket noget i løbet af de ni år, det er lige godt lige overdrevet. 

 

Derfor skal jeg lige udtale, at med hensyn til denne kommissionskrav, så plejer man til det årlige rapporter kræve, at man har ellers haft en delvis udnyttelse, så har man ikke sendt denne redegørelse eller rapport.

 

Men man skal fra landsstyrets side præcisere at det man har manglet indtil nu. Nu er man blevet færdige med disse opgaver med hensyn til 2000 og 2001. Og disse ville blive sendt til hovedkontoret om kort tid. Og derfor, da Demokraterne kom med noget klart på det område, så har jeg kommenteret deres fremlæggelser sammen med nogen præciseringer.

 

Men hensyn til der politiske stade, så er det korrekt at det pres vi udefra med hensyn til bæredygtig udnyttelse her.

 

Så med hensyn til Siumuts og Inuit Ataqatigiits ordfører, så sagde de helt klart, at det også er klimaændringen som også er medvirkende årsag. Og på baggrund deraf med hensyn til at fangstdyrene kan flytte sig, det kan man ikke komme udenom. Det sagde forslagsstilleren et spørgsmålstegn ved og selvom man har fælles målsætninger, så kan man få det vurderet. For vi kan jo ikke komme udenom, at klimaændringen vil også påvirke både bestandens opbygning og antal.

 

Og derfor er der også godt og heldigvis at vi i og med at vi på vidensområdet bliver mere og mere rige, så kan vi få mere klare redegørelser, rapporter derom. Og man kan også se via internettet og set hvordan klimaet har indvirkning fra naturen.

 

Og man kom ind på torsken, og når man ser på havtemperaturen om det bliver varmere eller koldere, så ved hvem som helst, at de har meget stor indvirkning på torskebestanden. Og nu hvor havets temperatur er ved at stige her i de grønlandske farvande, så må vi også regne med, så må den vel vende tilbage, og der er også flere der har sagt om det og at vi bør forberede os til torskeeventyr.

 

Og med hensyn til krabber og stenbider og da Simon skal udtale sig herom, så har jeg sprunget dette over, og kommet ind på den nye fuglebekendtgørelse efter at landsstyret har fået godkendelse, så har man også lavet nogen bestemmelse ud fra samarbejde. Selvfølgelig med hensyn til de endelige lokale områder så rammer de disse lokalområder meget meget hårdt, og derfor at der skal ske en forsigtighedsprincip, det vil vi også komme videre ind på i forbindelse med de andre dagsordenspunkter der er til behandling i dag. Så vil jeg ikke kommentere disse mere indgående.

 

Men med hensyn til en landstingslov om jagt og fangst og landstingslov om fiskeri og at de er med i naturbeskyttelsesloven, og de bliver beskyttet også der. Men jeg er mest glad for at man på nuværende tidspunkt blev nævnt, at med hensyn til det vi kan få økonomisk udbytte af, og at vi har en videnskabelig undersøgelse og at vores prioriteringsundersøgelser sker ud fra disse.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til denne dagsordenspunkt så skal vi have en forståelse på disse, så skal jeg lige udtale, at til efterårssamlingen da man diskuterede naturbeskyttelsesloven, så har jeg ellers følt, at landstinget har diskuteret disse punkter nok.

 

Og derfor med hensyn til det dagsordenspunkter der bliver fremlagt, om det ville have noget konkret resultat, så vil jeg med hensyn til Palle Christiansens fremlæggelser og der han satte spørgsmålstegn ved. Det har vi ikke anset som noget emne der skal diskuteres meget stærkt politiske. Og da vi ikke mener, at det ville være gavnligt i forbindelse med det debatresultat.

 

Vi har god forståelse for hvad det er Palle Christiansen er ude efter i sine fremlæggelser, men jeg vil lige nævne følgende med hensyn til fangst eller jagt:

 

At da vi var små så var det jagt og naturrejser og hundeslædemetoder. Det er helt anderledes end det er tilfældet, og vi hørte aldrig dengang om der var nogen fangstdyr der blev misrøgtet eller ej. Men forholdene har jo ændret sig meget stærkt og vi må se, at det er sket i forbindelse med 1970’erne og 1980’erne, så skete der et meget stort pres udefra. Og 1990’erne så har vi konstateret, at vi også selv må gøre noget for at få minimeret de forhold der opstod i forbindelse med pres udefra. Og derfor har vi god forståelse for det og har ansvar for det.

 

Og vi i forbindelse med rejser og møder til udlandet, så må vi også udtale at man plejer at Grønland ikke er placeret som et sted, hvor man ikke har tillid til. Det er ikke tilfældet.

 

Hvis man ser på Hvalfangstkommissionen og hvis man ser på NAMMCO, og hvis man ser på IUCN og de møder vi har omkring Washingtonkonventionen og med hensyn til de forskellige arktiske udvalg og andre forskellige udvalg og andre fora. Når man nævner dette, så bliver det nævnt af grønlændere med hensyn til inuit er et særskilt syn, det har man.

 

At man har et hvalfangst i Alaska sammen med biologerne. Hvis den ikke er startet i 1990’erne, så vil vi ikke have godkendelse til at have hvalfangst her i Grønland. Det vil sige at fangere og hvalfangerne dem fra Alaska  ikke har haft samarbejde med biologerne, det har været gavnligt for os. Det har vi lært af og især nu, hvor vi samarbejder med organisationerne, hvor vi også har samarbejde med andre videnskabelige folk også biologer. Dem har vi kendskab til og derfor med hensyn til disse målsætninger, det kan man ellers sidestille med noget der er sket tidligere.

 

Selvfølgelig er der også beklageligt her i Grønland at vi også ser og konstaterer, at folk der er imod den traditionelle jagt og fangstmetode, og vi kan heller ikke gøre noget ved, at disse folk bor i Grønland. Fordi vi har ytringsfrihed i Grønland. Men det som landet har som grundlag som samfund og hvis vi skal tage stillingtagen ud fra det, så må vi tage udgangspunkt i den traditionelle viden som fangerne fra Inuit Ataqatigiits side. Derfor er vi overhovedet ikke enige i, at KNAPK særskilt ikke kommer med nogen udokumenterede påstande. Jeg mener, at vi må respektere samfundets grundlag. At udover de folkevalgte så deltager befolkningen i deres medbestemmelsesret igennem deres organisationer.

 

Så må vi også udtale altså kort, at hvis vi skal udtale kort, at vi menneskers tankegang, den er ved at være faldet på plads, hvor der er sket i forskellige debatter som vi indebære en bedre forståelse. Man må stoppe fulde folk for sjov. Det er vi vidende om.

 

Og indsamling af æg fra edderfugle og terner, det har man jo stoppet. Og derfor er det begrænset og det vi kan have forståelse for, det er mange forhold og vi kan også gøre noget ved det.

 

Og med hensyn til ruter, sejladsruter, det må vi også debattere, fordi vi har jo diskuteret i snart 25 år, om hvilke påhængsmotorer man eventuelt kan bruge til Melvillebugten til jagt af hvidfisk og narhvaler også med hensyn til andre fangstdyr.

 

Men det er det som grønlænderne tager imod som gør ondt, at man mistænkeliggøre grønlændere udefra. Og man vil komme med nogen restriktioner og vi kommer med noget pres udefra. Det er vi ikke glade for. At vi som samfund skal ikke finde os i sådan behandling. Derfor har det været meget skadeligt, det har været fremført som vi har været nødsaget til at modarbejde. Og som vi har påpeget overfor til omverdenen. Men man påstempler inuit som noget der blot dræber fangstdyr for sjovt.

 

Noget som er eller blevet bekræftet i en bog også fra det offentlige, så er det inuit der fanger for at udrydde nogen, der er også en der har været ansat i Grønland, han kom også med en bog som også modsagde vores Lomborg kan man også bruge som et eksempel, med hensyn til dem der har fremsat nogen divergerende meninger, som ikke beskytter os.

 

Og hvis jeg skal sige afslutningsvis, man må også medtage i debatten klimaforandringen.

 

Og i Katuaq så er der arktisk råds udvalg, der holder møde netop nu i Katuaq omkring klimaforandringen. Fordi den viden vi har på det vi har på området, det er meget lille. Vi ved ikke hvad der ville blive fremlagt, når der er gået 10 år med hensyn til edderfugles, alkes og terners flytning fra sted til sted.

 

Vi ved ikke hvilke konsekvenser det ville have både på land og hav.  Hvem som helst er ikke vidende om det. Det er derfor vi sagde at det er netop alle disse der danner grundlag for at vi skal have en nøjere undersøgelse. Det er nogen forhold, vi ikke kan gøre noget ved.

 

Men det er korrekt at man kan få større viden med hensyn til H.C. Petersen og Finn Lynges bog omkring fangst.  For hvis ikke man har kendskab til den traditionelle viden eller ikke har nogen viden, så kan man få viden deraf.

 

Og jeg vil gerne sige til forslagsstilleren Palle Christiansen, at det er korrekt at den viden landstinget og den viden vi har, det er afgørende om der ville opstå sådant enigt resultat eller ej. Jeg mener, at man må bruge samtlige der tager god grundlag i landstingets beslutning. 

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi siger tak til Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit og dernæst er det landsstyremedlemmet for fiskeri.

 

Simon Olsen, Siumut, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Tak.

Først så er det bekendt af alle at forslagsstilleren vil gerne have nogle spørgsmål besvaret og det vil vi gøre ud fra de muligheder vi har fra Siumut.

 

Med hensyn til dokumentation af brugerviden. Jeg har meget klare budskaber med hensyn til brugerviden og dokumentationen heraf.

 

Inuit Ataqatigiit har også klart tilkendegivet at vores traditionelle udnyttelse af levende ressourcer og ikke mindst med hensyn til økonomiske henseende og det er meget tilfredse med. Således at vi mere bredt kan udvikle vores viden herom.

 

Og de klare udmeldinger med meget interessante synspunkter som vi kan indarbejdes imod og er i det videre arbejde med hensyn til videns opbygning og brugen af fangernes viden og fiskernes viden. At disse indarbejdes og indsamles i den videre proces. Også i forbindelse med uddannelserne. Det er meget interessant.

 

Også Atassuts understregning er meget interessant, således at den viden og bæredygtig udnyttelse som viser at disse er meget væsentlige.

 

Demokraterne noget som vi burde have kendskab til blandt andet med hensyn til Cites. Men med hensyn til narhvalerne så har Demokraterne sagt deres bemærkninger desværre med et forkert grundlag.

 

I deres ordførerindlæg blev det nævnt, at CITES indstillinger endnu ikke blevet fuldt op af landsstyret, det er ikke korrekt. Det er ikke tilfældet. I CITES-rapporten kan jeg udpege hvis det er nødvendigt, at naturinstituttet også har lavet en rapport vedrørende narhvaler og det kan jeg også henvise til.

 

Med hensyn til undersøgelse der er foretaget i de forgangne år, det vil jeg også tage med i betragtning. Og hvor disse undersøgelser er foregået.

 

Først i 1981, så blev der startet en undersøgelse af narhvalbestanden her i Grønland. Der var foretaget 15 optællinger af narhvaler her i Grønland, først i Qaanaaq, i Diskobugten og i Ittoqqortoormiut. 5 undersøgelser i Qaanaaq, 8 undersøgelser i Diskobugten og 2 undersøgelser i Ittoqqortoormiut. Derudover så er der foretaget i Melvillebugten, mærket 50 narhvaler. Og man kender allerede deres trækruter.

 

Der er blevet sagt at da narhvaler ikke tager til Vestgrønland og det er troværdigt høje, påvist i dag.

 

Med hensyn til vores nuværende viden er således at hvis Vestgrønlandsbestandene er 2 narhvaler som finder sig ved Melvillebugten og som befinder sig omkring Baffinbugten og Inglefield, som også er der om sommeren og dem der befinder sig omkring Uummannaq i Nordgrønland og i Diskobugten i vintermånederne.

 

Med hensyn til den videre proces og med hensyn til CITES-rapporten, så skal jeg også sige, at ?………. Komité i 1996 har haft 2 indstillinger i 1996. Der er væsentlige punkter i indstillingerne og der er også mindre betydningsfulde indstillinger. At der skal ske rapporteringer om tiltag som er skadelige for bestanden i henhold til CITES-vedtægter.

 

Som sagt så er der væsentlige og mindre væsentlige indstillinger og uden at uddybe disse nærmere, så skal jeg sige, at CITES sekretariat er tilfreds med at vi har kontakt fra Grønland til dem.

 

Med hensyn til hovedindstillingen som allerede er nævnt skriftligt fra sågar hjemmestyret meddelt, at der skal rapporteres fra narhvaler og mistede narhvaler og at Grønland også meddelt, at de har været meget svært at indsamle rapporteringer af fangster. Og det er CITES sekretariat også tilfredse med dette.

 

I direktoratets svarskrivelse fra 1996 med følgende har meddelt CITES følgende i en rapport:

Denne skrivelse er udarbejdet i samarbejde med Canada. Jeg skal lige bemærke fra landsstyret at CITES sekretariat i samarbejde med Grønland og Canada har sat en frist til 31. juli som Grønland vil følge, således at denne undersøgelse og rapport skal være tilendebragt i oktober måned 2004.

 

Direktoratet for fiskeri og fangst og blandt vore stab, vil der i den kommende tid forbedre de sager der er løbende i forbindelse med CITES og i den forbindelse vil der også nedsættes en arbejdsgruppe sammen med CITES.

Demokraterne spurgte hvornår vi ville starte sagsbehandlingen. Dertil skal jeg sige, at der i prioriteringslisten findes en planlægning. Og vi starter arbejdet i næste uge.

 

Kandidatforbundet efterlyste en forvaltning efter bæredygtighedsprincippet, ikke mindst med hensyn til bæredygtig udnyttelse. Det er vi meget tilfredse med.

 

Lad mig lige tage et andet emne op her. Med hensyn til stenbider. Dertil skal jeg sige, at der er ingen TAC for stenbider i Grønland. Men Nuka A/S har en grænse på 10.000 tønder, det kan vi se. Royal Greenland og Allan Idd Jensen og Polar Seafood, de er indhandlere også et par andre stykker på kysten. Det indhandler stenbiderrogn. Dengang da stenbiderrogn var uinteressant så har der været stærke tilkendegivelser fra fiskerne om utilfredshed, men nu indenfor en kort årrække, så er der oparbejdet en økonomisk interessant fiskeri. Blandt andet med hensyntagen til eksport og indtjening udefra. Og det har vi stor gavn af. Vi er også bekendt med, at Island ikke har fastsat en TAC for stenbiderrogn.

 

Derudover skal jeg også lige komme ind på med hensyn til naturbeskyttelse og naturbeskyttelsesloven og bæredygtig og forsigtighedsprincippet og med hensyntagen til levevilkårene, hvordan den er formuleret.

 

Landstingsloven i §1 så er der den grønlandske natur der skal beskyttes. Beskyttelsen sker på baggrund af bæredygtighed i de forskellige områder. Med hensyntagen til levevilkårene for mennesker og faunaen og sådan.

 

1992 så er der Riokonventionen som er det væsentligste i forbindelse med naturbeskyttelsen og bæredygtig udnyttelse. Blandt andet står der i punkt 1 at naturen skal beskyttes ved landstingslov på baggrund af de grundlag der forefindes. 

 

Med hensyn til bæredygtighed og med biodiversiteten så er det de internationale aftaler som skal være bindende.

 

Derudover står der i §1 stk. 1, at man skal tage hensyn til levevilkårene i forbindelse med disse tiltag. Således at man også tager hensyn til den traditionelle levevis og traditionelle liv. Der står også at de medunderskrevne har forståelse for at den oprindelige befolkning og lokalbefolkningen  har deres egne levevilkår og at mange af disse udnytter de levende ressourcer.

 

Med hensyn til biodiversiteten og i kommissionen Arctics står der blandt andet, at lande på baggrund af deres gamle kultur og udnyttelse af naturen, de skal fremme disse uden at fremme udnyttelsen. Hvis dette ikke modstrider imod en bæredygtig udnyttelse og bæredygtighedsprincippet. Ja, det er landsstyrets politik og det vil være mærkeligt, hvis det modsiger sig.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Vi kan forstå at man finder det vigtigt, at man kommer med en god redegørelse fra landsstyrets side, men da der er mange der er skrevet op til talerstolen, så vil jeg gerne ønske, at de så vidt muligt kommer med meget kortere indlæg, det ville jeg fremsætte som et krav.

 

Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja tak. Ja det er korrekt, og det der blev fremlagt, og når man hører på dem, så er der nogen steder, hvor man er meget uenige, og det er blot mere præciseringer, som jeg vil fremlægge i kort form fra min side.

 

Her efterlyser man fra Demokraterne, og det som de ligger vægt på er, at de økonomiske interesser, og at man aktivt og reelt ikke skal kvæle en bæredygtig udnyttelse af naturen, det er det, vi skal være påpasselige med.

 

Fordi i dag med hensyn til de økonomisk interesserede, de kan være meget vanskelige at forvandle, og måske ikke så mærkeligt, fordi deres omkostninger i forbindelse med deres erhvervsudnyttelse kan være meget høje, derfor kan de for at sikre levevis og lignende, så kan de måske fange mere end de rammer, der er blevet sat.

 

Og vi skal også være påpasselig med, at vi i forbindelse med, at vi kikker tilbage på de traditionelle forhold, at vi derigennem ikke opretter noget som kan ødelægge vores kulturelle status, for hvis det sker, så vil det være meget skadeligt for samfundet, vi må alle sammen være vågne og være påpasselige med, og her er det glædeligt, at Naturinstituttet, og i den forbindelse de forskellige interesseorganisationer har en bedre dialog, fordi man derigennem skal vi prøve på at sikre, og det er, at naturens ressourcer ved deres fødekæde har behov for hinanden.

 

Derfor finder jeg det vanskeligt, at forsvare fuldt ud, at man kommer med en undskyldning om forvaltning af de levende ressourcer, og hvis man have dem, at de viol koste så og så meget, og det er dem man er bange for. Vi har allerede set i de seneste år, at med hensyn til det vi fisker op omkring økonomi, hvilke svagheder der er. Hvis vi tager torsken som eksempel, den forsvandt fra sekund til sekund, det var vi ikke forberedt til, derfor var vi næsten til at gå i økonomisk kollaps dengang, og som stadigvæk har nogle efterdønninger af. Derfor mener jeg, at man ikke skal sætte på økonomien i konkrete instanser, det må ses som en investering i fremtiden, for alt hænge jo sammen, og det skal jo være sådan, og det ligger vi vægt på fra Demokraternes side.

 

Og især i disse år, hvor der sker en klimaændring, som vi overhovedet ikke kan styre, så sker der jo en ændring i forholdene. For at gøre sådan, nemlig en bæredygtig udnyttelse af naturen, og at den sker aktivt, og at man laver nogle seriøse rapporteringer og andre fremtidsrettede forslag, så vil vi også beskytte vores fangererhverv, for hvilken gavn vil det have, at hvis vi på nuværende tidspunkt, kun ser på vores næsetip, hvor vi glemmer respekt for folks levevis, og har en uhæmmet drift, så vil vi også kunne ødelægge ressourcerne til de komme de generationer.

 

Derfor skal vi ikke bruge det som en undskyldning for med hensyn til stenbiderrogn, det der blev fremsat, altså vi skal ikke bruge det som en undskyldning med hensyn til stenbiderogn, at uden at vide, hvilke tal vi har, at vi kan komme med nogle kvoter, så skal vi ikke bruge som en undskyldning, at altså andre lande ikke har maksimum laks, sådan en opdragelse er farefuld, at man har sådan et syn, det indebærer, at man skal være meget meget påpasselig.

 

Det er nødvendigt, at man skal have tilpasning, fordi alt hænger sammen, og derfor kan vi ikke lade være med at undlade at prøve på at rette nogle forhold, der trænger til at blive løst – både i vores tale og virkeligheden.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Landsstyreformanden, og indtil nu, så er der 8 der har markeret sig, og det er meget interessante dagsordenspunkter vi plejer at behandle, vi har behandlet 2 dagsordenspunkter i løbet af 2 timer, og da der er flere dagsordenspunkter der også er interessante, så vil jeg gerne bede jer om, at fatte jer i korthed.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg skal prøve på at fatte mig i korthed. Med hensyn til som Palle Christiansen i sit indlæg nævnte mit navn, og sagde, at vi hører for meget på fangerne, og at det indebærer, at jeg ikke kan gøre noget. Først skal jeg med stolthed udtale, at det grønlandske samfund i flere tusinde år har kunne leve her i dette land på baggrund af fangererhvervet, hvor der er nogle andre samfund, der gik til grunde. Men de har ud fra deres erfaringer kunne tilpasse sig og har kunne danne grundlag for, at vi indtil nu har kunne leve her i landet. Derfor er det også meget vigtigt, at vi her landet med hensyn til dem der er erhvervsfangere – både fiskere og fangerne, og at deres erfaringer, også danner grundlag for en eventuelt reorganisering.

Som et eksempel, i minimum 20 år, så har man gennemført laksefiskeri ved brug af drivgarn, og dette har indebåret, at der er flere tusinde alke, der er blevet fanget. Og jeg vil måske ikke tage så stort fejl, at det måske er omkring en halv million alke der er blevet fanget i disse drivgarn, og derudover er der også mange marsvin, som ellers var meget udtalt i vores barndom, og heldigvis er de ved at komme tilbage igen i stort omfang. De har næsten været udryddet.

 

Derfor kan man ikke sige, at det kun er fangerne der har udryddet, men det er nogle meget store trawlere udefra, udenlandske trawlere som især har fisket efter laks ved brug af drivgarn, det blev blandt andet sagt, at man i løbet af en sommer, så har de omkring fanget 25-30 alke, og i løbet af 1 time, så må vi også sige, at når man ser på størrelsen af fartøjerne, så er det omkring en halv million alke, man har kunne fanget i løbet af de sidste 20 år, og nu håber jeg og regner med, at disse bestande vil gå i den rigtige retning på nuværende tidspunkt.

 

Med hensyn til den brugererfaring man har, det er meget vigtigt i den henseende, og den bruger fiskere og fangere, og de har overhovedet ikke til hensigt, at de har et overdrevent forbrug, som f.eks. i torskefiskeriet, så er der nogle steder, hvor man ikke må fiske med bundgarn, på baggrund af brugernes egne forslag.

 

Idet man i bundgarnsfiskeriet, der er man begyndt at tage mindre fiske udefra, ud igen ud fra brugernes egne forslag, og det er ikke kun dem. Der er også flere steder, hvor man ikke må fiske efter torsk, f.eks. inde i fjordene, der er oprettet nogle steder, der er også nogle steder, hvor man ikke må opsætte nogle garn, for at beskytte gydebestande og andre. Der er fastsat restriktioner, om hvor der kan opsættes garn til hellefiskefiskeriet, ud fra brugernes viden, derfor er det også meget vigtigt, at man også medtager brugernes erfaringer i organiseringen.

 

At man passer på ørredelvene, det har generationerne bemærket i flere tusinde år, der har de bemærket, at der til stadighed findes ørreder, I skal ikke tror, at når man ikke fisker i ørreder i mange år, så vil der hele tiden være nogle ørreder, det er ikke tilfældet. I forbindelse med naturens egen ændring, og efter søens is er smeltet, så sker der også ændringer i elven, og dermed kan ørredernes vandring op af elvene blive ændret, og det er så brugerne der har beskyttet disse elve, hvor vi nu kan være stolte af, at der til stadighed findes ørreder, det er også sådan noget, som vi har stort behov for at lære af, og jeg mener, at det skal vi alle sammen være forpligtet til.

 

Det er ikke kun disse, med hensyn til rensdyr, som man har skændes om i flere år, biologerne sager, at rensdyrene må fredes, fordi de er ved at være udrydningstruet, men brugerne sagde, nej det er ikke tilfældet, der er alt for mange rensdyr, hvor vegetationen - den er alt for lille, de må fanges. Men dengang tog det daværende Landsstyre en beslutning ud fra biologernes rådgivning, og fredede rensdyrene, og det har vi også diskuteret.

 

Men efterfølgende skal vi også sige, at der er mange rensdyr, som døde i en masse år, fordi hvis man havde hørt efter fangerne dengang, og havde respekteret deres rådgivning dengang, så ville det have været meget gavnligt for samfundets kødforsyning, men det blev ikke tilfældet dengang.

 

Med hensyn til fredning af rensdyr, så er det fangerne i Sisimiut, som f.eks. at de skal fredes de steder, hvor de kælver, og ikke bliver forstyrret af turister og lignende, men de blev ikke hørt, og det er så ud fra brugernes egne erfaringer, at de så kommer med nogle forslag.

 

Jeg mener, at vi ikke skal overse de fordele der er, det må vi også respektere, også politisk. Jeg personligt, nyder den tid, hvor jeg var Landsstyremedlem for fiskeri, og dengang i samarbejde med Landsstyreformanden, så har vi oprettet oplysningskampagner for at respektere fangstdyr, det vil sige Tualaqkampagnen, så må vi ikke sige, at vi blot er her, og ikke kan gøre noget. Man bør kunne følge mere med i sådanne forhold, og det blev nævnt, at Landsstyret i de sidste 9 år ikke har gjort noget, og det er overhovedet ikke er tilfældet, det har vi også fået konstateret.

 

Med hensyn til rejefiskerne, hvor de ud fra deres egne flerårige erfaringer siger, at vi kan ikke fortsætte med at fiske sådan, der bør være nogle beskyttelse til maskerne i forbindelse med riste, fordi man har et alt for stort udsmid af bifangst af torsk og hellefisk og rødfisk, og det er ud fra deres egne erfaringer de har sagt, at man må stoppe dette, og heldigvis nu, så er man gået i gang med at bruge riste, hvor det er brugerne ud fra deres erfaringer har denne hensigt, at man ikke kan fortsætte den traditionelle rejefangst.

 

Med hensyn til krabbefiskeriet, det tilpasser man til udarbejdelsen af bekendtgørelsen, fordi brugerne sagde, vi må ikke fortsætte et sådan fiskeri, vi må lave en ordning, og efterfølgende, så har man oprettet flere ordninger, som kan være gavnlige, hvor det blandt andet har indebåret kasser, hvor der ikke må fiskes efter krabber.

 

Med hensyn til hellefiskefiskeri, og at man respekterer dem, og at man bruger dem, det er brugernes egne ønsker, og de sagde blandt andet, at man må stoppe indsættelse af indhandlingsskibe, fordi man kan ikke fortsætte med at udnytte disse hellefisk.

 

Det er alt dette, som vi plejer at høre, det er altså brugernes egne erfaringer, som med fordel kan bruges til de kommende ordninger, som vi også plejer at bruge i vores beslutningsgrundlag. Derfor med hensyn til at samfundet  flere tusinde år har gennemført jagt, og at man får dem vurderet, hvor de ikke har nogen viden, og at man råber det ud, det må man være påpasselig med, fordi det er dem, der har danne grundlag for, at vi har kunne opnå noget i forbindelse med nyordninger, hvor de både respekterer og passer dette land, og sikrer at det til stadighed bliver beboet, og hvor de også udviser forsvar af de levende ressourcer, at de har en sådan respektfuld væremåde, det siger jeg tak for. Og jeg håber så på, at de vil fortsætte dette forhold også i fremtiden, og vi skal også være med til det.

 

Jeg håber, at disse … på vegne af brugerne, det vil sige brugernes erfaringer, og de der kommer til os, at det ikke blot skal tages som floskler, det er ud fra de reelle forhold, at jeg nævner dette. Tak.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til denne debat, så har inuit Ataqatigiit fremsat, at man her i landet kan indarbejde stor viden og fangerviden i forbindelse med vidensopbygningen, og at der sker et videnskabelige ud fra dette. I denne forbindelse skal jeg lige gøre opmærksom på, at Landsstyret er meget for en sådan tanke.

 

Med hensyn til den grønlandske videnskabelige kommission, med hensyn til levevilkårene og undersøgelsen heraf, og vores kulturelle baggrund, det har været mine valgte, det er det der skal fremmes, det er altså Landsstyrets budskab.

 

Derfor vil vi i den kommende tid, og vores direktorat, bane vejen for, hvordan vi kan inddrage brugerviden og fangerviden, nu og den traditionelle viden med hensyn til undervisning også i børneskolen, hvordan vi kan indarbejde dette på den bedst mulige vis.

 

Det skal også lige bemærkes, at vi fra Landsstyret i forbindelse med vores politiske arbejde inden for kulturen, og at vi også vil komme ind på det i forbindelse med vores redegørelse for kulturen i maj måned.

 

Og til sidst skal jeg også blot bemærke, at Landsstyrekoalitionen i deres samarbejdsaftale har et punkt, at der sker videnskabelige undersøgelse omkring det oprindelige folk. Tak.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak for disse korte bemærkninger, og nu er det Mads Peter grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

I forbindelse med vores udnyttelse af levende ressourcer er det meget væsentligt, at vi skalforbedre vores viden. Her i debatten har vi konstateret,. At denne viden er meget begrænset, det blev sagt fra Landsstyret. Og det er et stort spørgsmål, at hvis denne viden skal opbygges, så skal disses årlige bevillinger er så begrænsede, og ressourcerne dermed også begrænset. I forbindelse med vores politiske arbejde, hvis denne viden skal opbygges, så må vi også tænke på økonomien. For derved, at undgå misforståelser i forbindelse med disse debatter, når vi ser på fangstdyr og hvis vi ser på erhvervsfangerne, så er det dem der får skylden, selvom de ikke har den egentlige skyld. Det er ændringerne i naturen som også er skyld i, at fangstdyrene flytter sig.

 

Som medlem af Landstinget har jeg under mine rejser konstateret, at hvis vi ser på polarlomvien og edderfuglen, så er de ikke udryddelsestruede. På mine rejser fra Diskobugten til Avanarsuaq, så Avanersuaq Kommune en af de største kommuner her i Grønland, og jeg så nogle af ynglefjeldene, at de er så overudnyttede, at nogle alke finder sig uden for, fordi der ikke er plads på fjeldet, så mange er der.

 

Med hensyn til den påstand fra politisk hold, at vi er ved at udrydde fangstdyrene, det passer ikke, og når udenlandske dyreværnsorganisationer hører disse bemærkninger, så reagerer de meget kraftigt. Og fangernes levevilkår bliver påvirket af disse reaktioner.

 

Jeg vil også gentage, den politiske viden vi har, og den politiske baggrund vi har, så må vi også tænke på den bevilling vi giver til området, i forbindelse med denne vidensopbygning. Som eksempel med hensyn til fangst og hvid- og narhvaler, og de fangstmetoder vi har her i Grønland, så er der to metoder. Det er fra Upernavik kommune, Melvillebugten og Qaanaaq Kommune, fangsten foregår fra kajak, og sådan en fangstform kan ikke kaldes for værende farlig. Det er en bæredygtig fangstmetode som er traditionel. Dengang man opfandt kajakken, den eksisterer stadigvæk her i år 2000.

 

Når man har denne form for fangst disse steder, så må vi også tænke på, at vi ikke begrænser deres fangstmetoder, de beskytter sig selv. Hvis vi ser på de senere år, og ser på de bestande af spækhuggere, dengang der var fangst af spækhuggere ved Qasigiannguit, dengang da vi flænsede disse mange spækhuggere i Qasigiannguit, så er befolkningen meget begejstret for denne form for kødforsyning. Det er derfor, at jeg mener, at vi fortsat skal lave restriktioner i forhold til de forskellige arter her i Grønland, som vi har mulighed for at fange, også fordi spækhuggeren er et dyr, som overudnytter de andre fangstdyr.

 

Hvis vi fortsat skal henholde os til udenlandske påstande, så vil vi efterhånden reducere vores muligheder for fangst. Derfor skal vi udnytte vores levende ressourcer på baggrund af de faktiske forhold, vi skal ikke stoppe disse former for fangst.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at grønlandske mad, det kan vi ikke undvære, også fordi de er sunde. Da vi kom her til Nuuk, så er vi blevet fodret med næsten udelukkende med udenlandsk mad, og vi savner grønlandsk mad, og jeg håber, at vi engang får mulighed for at spise grønlandsk proviant, fordi vi kommer til at savne grønlandsk mad når vi har undværet det nogle dage.

 

Jeg vil heller ikke komme uden om at sige, hvad angår fangstforholdene. Det debattere vi meget intenst her i salen, når vi ser på den embedsmandsstab vi har, så er grønlændere i mindretal i denne embedsmandsbestand, selvom økonomien besidder sig i høj grad på fangst og fiskeri med henvisningen til sammensætningen i fiskeri og fangst. Det er disse forhold der skal rettes op her i Grønland.

 

Med hensyn til restriktioner i forbindelse med edderfuglefangst, ja edderfuglebestanden forefindes efterhånden i byområder omkring byerne, derfor kan man ikke sige, at denne edderfuglebestand er ved at være udryddet, det er tilfældet, det er naturens ændringer, der er skyld i, at de ændrer opholdssteder.

 

Med henvisning til at denne debat ikke er et beslutningsdebat, men så håber jeg, at man hører på Kandidat forbundets påstande, således at det også kan bruges til forbedringer i fremtiden, også fordi her i denne forbindelse, så har vi efterlyst en forbedring af jagt- og fiskeribetjentordningen, det håber jeg, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget til efteråret vil tænke på dette. Tak.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Finn Karlsen, Atassut, og efterfølgende Per Skaaning fra Demokraterne.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Tak. Det bliver ganske kort. I forbindelse med vores ordførerindlæg, så skal jeg lige kommentere dette. Med hensyn til en bæredygtig udnyttelse af fangstdyr og brugerviden og fangernes organisationer, og ikke mindst deres organisationer, og den dokumentation der fremsættes, at det bør vurderes, dette udtalte vi, så er det de allerede eksisterende, og på nuværende tidspunkt, så tror vi mest på, at med hensyn til KNAPK og Grønlands Naturinstitut skal have et godt samarbejde, så kan man ikke undgå at man får vurderet fangernes viden, den pågår, det er ikke Naturinstituttet der får vurderet det, man vurderer bestandene ud fra og sammen med brugeres egen viden, som f.eks. udenskærsfangerne, de vurderer ikke rejebestandene ud fra deres egen fangst, det er noget de sker ud fra undersøgelser, det vil jeg blot udtale.

 

Og vi sagde heller ikke, at det er alene ud fra fiskernes og fangernes viden vi skal tage beslutning. Naturinstituttet tager vurdering af fangernes og fiskernes viden og kommer med nogen rådgivning, og det er den vej vi skal gå hen ad. Og jeg skal med glæde udtale, at da man nævnte H. C. Petersen, det er en meget kendt professor, men undlod at nævne, fordi vi fra Fiskeriudvalget sidste år kom med nogle og fik ham til at rådgive, og kom med nogle redegørelser, her fik vi et meget klart viden om, hvilke forhold der har været gældende i løbet af de sidste 300 år omkring fiskeriet, og som han sagde, og her kan man sige, at i forbindelse med at havtemperaturen er stigende, og det kan man også se i hans registreringer af fangst, og at torsken har været fremme og tilbage.

 

Derfor med hensyn til at torsken kommer i stort omfang, det har han også nævnt flere gange. Og i sammenhæng, så blev det også nævnt, at netsider forsvinder , i den henseende, så er der meget få natsider man fanger, og med hensyn til, at der ikke længere er noget islæg, derfor er det også meget vanskeligt at fange nogle natsider. Jeg er også vidende om, at der er politikere, der er ved at være forberedt ti, disse forhold.

 

Men med hensyn til krabbefiskeriet, så blev det også nævnt, at canadierne har udøvet deres krabbebestandene, og de er også kommet hertil med deres redegørelser, og jeg har også være med dengang var det jo ved starten af krabbefiskeriet, og når vi hørte på deres redegørelser, og når man så har fulgt krabbefiskeriet i tæt hold, og det er også meget korrekt, at i deres redegørelse, at der er råbt vagt i gevær flere gange, men jeg fik blot besked om, at da vi ikke har kendskab til den bestand, så kan vi ikke gøre noget ved den. Derfor er det også meget nærliggende at tænke over, at når vi skal starte på noget som vi ikke har kendskab til, så må vi starte med forsigtighed.

 

Og med hensyn til det der blev nævnt om stenbiderrogn, så sagde vi ikke, at der skal ske nogle restriktioner, men i løbet af, at det er steget fra år til år fra et år til omkring 408 tons, såfremt økonomien skal være så god, så må vi vurdere om vi til stadighed skal fange så meget, eller om vi skal med hensyn til bæredygtighed, skal vurdere noget anderledes. Fordi det er rogn der skal danne grundlag for nye stenbidere i fremtiden.

 

Og derfor med hensyn til, at vi til stadighed skal have stenbidere, så må vi også have hjælp af den videnskabelige rådgivning der er, hvis vi skal opretholde denne gode økonomi ud ag denne fangstfisk.

 

Og det blev også nævnt, at vi ikke så vidt muligt skal vente til forhold der har været gældende tidligere, men forholdene har jo været sådan, som f.eks. ved starten af krabbefiskeriet, og derfor kan man ikke undgå at gentage dem.

 

Og derfor finder vi det meget vigtigt, at der skal ske en undersøgelse, at man lærer af det der er sket tidligere, og som jeg har sagt, at vi må fiske samtlige arter, som vi kan udnytte, derfor hvilke som helst bløddyr eller fisk, som vi må udnytte, så må vi også lære, at det skal ske på baggrund af et forsigtighedsprincip, vi behøver ikke gentage de tidligere tiders fejltagelser. Fordi fiskerne har meget store problemer i de områder, hvor der er meget få krabber. Og det er meget udtalt, at bestanden bliver færre og færre, men man har overfisket krabbebestanden i lokale områder, og hvis man ikke skal gentage dette, så er det nødvendigt, at man har en ny opstart.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Per Skaaning, Demokraterne. Efterfølgende Marie Fleischer også Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Nu har jeg jo en masse punkter, men nu har jeg fået at vide, at vi skal fatte os i korthed. Jeg finder det lidt underligt, at Landsstyremedlemmet for Fangst og Fiskeri påstår eller sætter spørgsmålstegn ved noget af det der står i vores ordførerindlæg. Det kan lyde som om, at han antyder, at vi kommer med urigtige oplysninger.

 

Jeg har her et referat fra sidste møde i CITES, blandt andet med hensyn til Animal Committee, hvor man har diskuteret narhvalerne. Den er på engelsk, men jeg vil gerne lov til frit at oversætte fra den. ”Grønland er blevet bedt om at igangsætte en videnskabelig undersøgelse af narhvalsbestandene i Baffinbugten” Det sagde de til os i 1995. Nu har CITES så igen spurgt, hvorfor Grønland ikke har foretaget i de 9 år, som jeg sagde i mit ordførerindlæg. Og Grønlands repræsentant på det her møde sagde, at de behøvede mere tid, fordi de kunne ikke nå at implementere det.

 

Da rapporten bagefter eller arbejdsgruppens resultat blev argumenteret i plenum eller i den store forsamling, var der ikke nogen fra Grønlands side der protesterede, ergo må man jo også konkludere. At Grønland faktisk ikke opfylder de betingelser, som blev stillet til dem for 9 år siden. Og så kan Landsstyremedlemmet for Fangst og Fiskeri komme og påstå noget andet, men jeg vil godt udlevere referatet til ham, så han selv kan læse, hvad der er blevet sagt på CITES-mødet.

 

Ud fra det, vi har forholdsvis forskellige holdninger til, hvad det egentlig er, der er foregået. Og derfor vil jeg godt bede Landsstyremedlemmet for Fangst og Fiskeri bekræfte her fra talerstolen, at vi fortsat ikke lever op til den rekommandation, der blev stillet til os med hensyn til afrapportering og med hensyn til, at der skal gennemgås eller foretages videnskabelige undersøgelser. Tak.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dernæst Marie Fleischer, Demokraterne, og efterfølgende er det Landsstyremedlem for Boliger, og derefter Landsstyremedlemmet for Fangst og Fiskeri, Simon Olsen.

 

Marie Fleischer, Demokraterne.

Med hensyn til direktoratets nedsættelse af en samarbejdsgruppe, tak for din besvarelse. Du besvarede ikke mit andet spørgsmål, hvornår arbejdes forventes at blive afsluttet.

 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Man nævnte biologerne i stort omfang. Og på den anden side, så er det også brugerne, og endelig også de forskellige interessegrupper, dem kom man også ind på, men det sikre er, at biologerne selvfølgelig med hensyn til de forskellige oplysninger, og ud fra disse kommer ed deres rapporteringer, og de rapporter der bliver fremsat, dem bruger man selvfølgelig som politisk redskab.

 

Men at man i det videre arbejde, så er det interessegrupperne og ikke mindst fangernes organisationer, at man med tager disse, og tager en politisk beslutning, og det er så den beslutning man tager. Derfor sker der en høring af samtlige berørte parter.

 

Og når vi ser på de pattedyr der findes i Grønland, så sagde Demokraterne i deres indlæg ellers, at det er en dårlig undskyld med hensyn til at klimaet bliver ændret, men heldigvis så er det med baggrund i de forskellige indlæg, så skal vi være opmærksomme på dette forhold. Fordi hvis man fortsætte sådan forhold i de kommende år, så blev det nævnt, at f.eks. isbjørne kan være i fare, som f.eks. Demokraterne har sagt det, så vil der være færre natsider, det er det fødedyr som isbjørnene plejer at spise, så kan man også være opmærksomme på, at isbjørnene kan være i fare. Men på den anden side, så vil det også have indvirkning på, at man så regner så med, at hvalrosser vil kunne komme mere tæt ind på kysten på baggrund af isen smelter, og dette vil også indebære, at deres antal vil stige.

 

Men med hensyn til de forskellige udedyr som vi plejer at udnytte, så er der også nogle som bliver ramt, som fangerne ikke kan undvære. Fangerne kan ikke undvære de naturgivne ressourcer, og det er så restriktioner der indebærer at de bliver ramt, og vi må så i vores politiske beslutninger i den videre proces med hensyn til de bliver ramt hårdt, det må vi minimere, og der er også sket forskellige tiltage, og hvis vi ser på moskusokser der bliver fanget …bånd 4 naavoq

 

Bånd 5

….kan man derigennem se, at med hensyn til efter indførelsen af trofæjagt, så er det kun en, hvor kødet bliver givet til fangeren. Men i og med, at det bliver solgt og eksporteret, så er det større økonomi både til fangerhvervet og til landet, man får.

 

Derfor med hensyn til nytænkning omkring økonomien og uden at skade fangstdyrene eller få dem forulempet og uden at fangererhvervets indtægter falder, så må vi også have en nytænkning med hensyn til udnyttelsen af ….Det må vi også medtage som vi politikere. Derfor og i stedet for, at vi blot venter på, at ….eller  for eksempel isbjørnens antal bliver færre, så er det jo fangererhvervet som bliver ramt og derfor med hensyn til det, som vi har diskuteret tidligere, så må man kunne bane vej for trofæjagt med hensyn til isbjørne. Derfor med hensyn til de isbjørne, man plejer at fange og i og med, at der skal være nogle restriktioner og i og med, at antallet af fangere bliver færre, så vil man kunne undgå, at fangerne bliver ramt økonomisk, i og med at man kan udnytte trofæjagten og dermed øge fangernes indtjening.

 

Derfor med hensyn til nytænkning, selvom det er de samme fangstdyr, man snakker om, og at man ….bedre udnyttelse. Derfor mener jeg, at det er det, vi især politikere må diskutere og ikke tilslutte sig så meget omkring restriktioner. Fangstdyrene bliver færre og flere i forbindelse med fangst og her vil man også komme ind på fugle og da man skal diskutere dette i det kommende dagsordenspunkt, så vil jeg godt lige nævne, at det er meget interessant, som biologerne har nævnt i denne henseende. Og så vil jeg gå videre, at for eksempel i 1961, så har man flyttet 27 moskusokser fra Scoresbysundområdet til Kangerlussuaqområdet. Og der blev også nævnt, at man skal kunne fange dem efter 10 år.

 

Og indtil nu, hvis det har været tilfældet, så vil man kun fange 6 dyr, men i og med, at de reproducerer sig, så har man ventet, og i og med, at man har ventet i så mange år og nu har man – nu kan man fange op til 2.000 moskusokser til gavn for kødforsyningen. Og når man ser på fuglebestandene, som vi kan komme til, så ønsker jeg, at der sker en debat ud fra disse forhold. Men i og med, at man har set de fugle, man har set i sine rejser, så kan man måske nævne og sige, at det overhovedet ikke er udrydningstruede. Men selvfølgelig, hvis man har set det tidligere om hvor mange, der har været, så vil man også være meget forbavset over, hvorfor det egentligt er blevet. Og derfor med hensyn til, at man skal respektere brugernes ønske om frisk kød, og at man skal minimere, at det bliver ramt i fremtiden, og at de generationer til stadighed skal have nogle fangstdyr, det tager vi politisk beslutning om, selvom man fra Demokraterne vil få dem vurderet anderledes, så mener jeg, at det stade, vi er nået, det er både tilfredsstillende og glædeligt.

 

Med hensyn til stenbiderrogn, så kom jeg ind for, at vi eventuelt kan skade stenbidere ligesom krabberne. Men man kan sige, at der er en direkte kontrol af stenbiderrogn. Det – vi nævnte, at udover riste, der bliver brugt til rejefiskeriet, så sagde Simon, at man i internationalt har aftalt hvor stort mængder, man skal kunne fange. Jeg mener, at man har et samarbejde med international, så har man bestemt, at Grønland kan fange 10.000 tønder stenbiderrogn og hvis man fanger disse 10.000, så er det, der har dannet grund for maksimumfangst, men heldigvis så har man ikke nået dette 10.000 tønder. Derfor er der til stadighed mulighed for at kunne fiske mere stenbiderrogn. Jeg stopper her.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og efterfølgende forslagsstilleren som afsluttende.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja, for det første med hensyn til krabbebestanden har jeg et par bemærkninger – sandfærdige. Dengang da man opstartede krabbefiskeriet, så har Landsstyret været meget forsigtige og Finn Karlsen ….det indvendte. Dengang da man prøvede på at etablere en fabrik i Narsaq, så gik vi ikke ind for det, fordi vi ikke har kendskab til bestandens størrelse, men ud fra de faktiske forhold og ud fra den lovgivning, så har vi selv ikke mulighed for at sige noget definitivt. Det var så den projekt, som mislykkedes, fordi Landsstyret ikke kan – ikke må sige nøjere, men det, ja, det er de barrierer, vi kan komme ud for i forvaltningen.

 

Med hensyn til krabbebestanden så er – så går det ikke så godt. Som sagt af Landsstyreformanden, så er der nogle tiltag, som gør, at vi i de forskellige lokaliteter kan rette op på forholdene, idet der stadigvæk pågår et rentabelt fiskeri for producenterne. Det har vi dokumentation for. Med hensyn til CITES-spørgsmål. Hvilke hæmninger? Og hvilke definitioner – det kan man altid snakke om.

 

I mit indlæg har jeg sagt, at pr. 1. juli, så vil arbejdet være tilendebragt. Alting vil være på plads til denne tid. Derfor kan man ikke forstå, at jeg har sagt vildledende oplysninger. Da det samarbejde, vi snakker om, det er et samarbejde, som skal være vedvarende. Og med hensyn til CITES så har CITES som en rådgiver og hvilken beslutningsmyndighed, den har. Det kan vi selvfølgelig også undersøge og se få de korrekte oplysninger. Det er så brugernes og fangernes viden, der skal være det centrale i denne arbejdsgruppe, som sagt, så er der en CITES-arbejdsgruppe, som stående arbejdsgruppe, så har Grønland og Udenrigsminsteriet og Færøerne i samarbejdsorganen, som er koordinerende.

 

Derfor kan jeg blot sige, at tingene vil arte sig som de skal i den nærmeste fremtid.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og dernæst er det Finn Karlsen og da det er tredje gang, for en kort bemærkning og efterfølgende er det Palle Christiansen, forslagsstiller. For en kort bemærkning.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Landsstyremedlemmet Jens Napatoq nævnte 10.000 tønder her i Grønland som øverste grænse. Simon Olsen sagde, at NUKA A/S kan indhandle 10.000 tønder og andre producenter kan indhandle yderligere. Jeg forstår det

Således på Jens Napatoq, at det er kun 10.000 tønder, det drejer sig om for hele Grønland.

 

Jeg regner helt bestemt med i forbindelse med forbedring af indhandlingsanlæggene i bygderne, at indhandling af stenbiderrogn vil ikke kun begrænse sig til 10.000 tønder. Jeg mener, at jeg har hørt Landsstyremedlemmet korrekt. Med hensyn til Narsaq – med hensyn til etableringen af en krabbefabrik, det er ikke – det skyldes ikke kollaps i bestanden og i denne forbindelse har fiskerne henvendt sig til myndighederne for at begrænse fiskeriet. Det er ikke fabrikken der er skyld i denne kollaps.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Ja, så er det Palle Christiansen, Demokraterne som forslagsstiller.

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jamen, der har da været en god debat trods alt. Jeg vil gerne runde lidt af med nogle af de ting, der er blevet sagt her til allersidst. Landsstyremedlemmet, Jens Napatoq kom ind på, at bæredygtighed og forsigtighedsprincippet vil vi komme ind på senere i dag. Når vi så kommer ind på det senere i dag, så kan Landsstyremedlemmet måske også til i eftermiddag svare på, når man går ind på www.nanoq.gl det er nok den forkerte isbjørn, du har hørt os snakke om. Der kan man se, at I til Landsstyremødet den 27. marts 2003, det var nok før du blev Landsstyremedlem, men der er givet 4 tilladelser til indhandlingsskibe og til at indhandle stenbidere. Og det er vel og mærke når jeg ved, når I ikke kender kvoten på, så forsigtighedsprincippet og bæredygtigheden har I ikke brugt, når I har givet de tilladelser. Så kan I jo så svare på, hvorfor I har givet dem.

Du kom ind på, at vi havde snakket noget om en isbjørn… en tid. Det har vi ikke, så tager vi, nu må du tage op med den, der har nævnt det. Du kommer så ind på noget med moskusokser, i det område der var ved Sisimiut og Kangerlussuaq. Det passer også meget godt med Landsstyreformandens eksempel med rensdyrsituationen også i Kangerlussuaq. I netop begge de situationer, der tog man forsigtighedsprincippet. Man vidste der er for få til, at vi kan skyde dem. Det har de også gjort oppe ved Svartenhukhalvøen. Der har indtil nu været for få til, at man kan skyde dem. Nu kan man begynde at tage op og man skal begynde at skyde på. Det viser netop, at forsigtighedsprincippet fungerer. Det kan godt være der var et par år, hvor erhvervsfangerne i Sisimiut kommune havde en lav indtægt på rensdyr, men den er kommet ind mange gange igen derefter. Så det beviser jo, at denne her debat I lægger op til i dag, netop at få bæredygtighed og forsigtighedsprincippet ind i loven. Det viser at den virker. Lad os få en lov, der virker. Det er sådan set bare det, vi har lagt op til i dag og vi er glæde for, at både Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Miljø er med på den ide.

 

Så kom Landsstyreformanden også ind på, at det var de udenlandske trawlere, der har fjernet mange af de dyr, vi havde i vores fjorde dengang. Det kan også godt være, det var det. Men hvem var det, der gav tilladelserne og hvem havde beregnet kvoterne? Og i stedet for at kigge bagud og bruge historien som en undskyldning, så synes vi, at vi skal tilpasse den situation, vi er i nu og så kigge fremad og undgå at lave de samme fejl. Og nu kan vi undgå ved at bruge forsigtighedsprincippet og leve op til det med bæredygtighed.

 

Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit kom ind på, at man ikke ønsker at blive pålagt restriktioner udefra. Det kan vi kun være enig med ham i. og den eneste måde, vi kan undgå det, det er at leve op til opgaven selv. Og når de forskellige internationale organisationer nævner i deres referater, at de ikke har mere tålmodighed med os og de er meget bekymret for den måde, det bliver administreret på, så må vi tage det alvorligt. Det kan godt være, at det er nogle rådgivende organisationer. Det kan også godt være, at de ikke har nogen beslutningskompetence, men det er dem omverdenen også lytter til. Så den signalværdi vi kan give de organisationer, den er meget længere end I lige tror.

 

Og hvis man læser Demokraternes ordførerindlæg, så vil man netop forstå, at Demokraterne ikke ønsker de restriktioner pålagt udefra. Dem tror jeg på, at vi er voksne nok til selv at påføre os at leve op til. Så ved vi jo alle sammen, så kommer bestanden op og så kan vi komme af med en igen. Så er der flere i debatten i dag der desværre gang på gang vender tilbage til de berømte levevilkår. Jamen, hvis man ser vores forslag og det, som debatten lægger op, så er det jo netop, at vi vil sikre et eksistensgrundlag for fangerne, også i fremtiden. Ikke kun i den her valgperiode eller den næste valgperiode, men for fremtiden og de næste generationer.

 

Mange af de ordførerindlæg, der har været i dag, lægger måske op til, at vi også burde lægge kvoter på stemmefiskeri, fordi der er nok mange her i dag, der har opbrugt deres årskvote. Men det var en god debat og jeg håber, at de andre punkter i dag bliver lige så gode. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og nu er der tre, der er blevet skrevet op. Først Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja tak. At man direkte har en forsigtig udnyttelse af naturen, det er heldigvis og meget konkret været stigende i de seneste år, og at man har et tæt samarbejde med biologerne på baggrund af, at man ikke kan undgå hinanden, det danner også grundlag for nogen glæde. Og det er også en stor lettelse for det politiske arbejde.

 

Og derfor med hensyn til de forskellige argumentationer, der bliver fremsat, så mener jeg ikke, at det er en debat om stemmefiskeri. Men det er de forskellige partiers meninger omkring udnyttelse på baggrund af bæredygtighed. Det er meget klart. Og her at vi allerede har diskuteret sådanne nogle forhold tidligere, så sagde han, at vi skal have noget fælles målsætninger og på baggrund af det, så har man fremsat forslag.

 

I og med, at man lige som i gåseøjne mistænkeliggør fangerne, og at man så forsvarer dem – selvfølgelig så vil jeg lige nævne. Jeg vil blot lige nævne, at med hensyn til moskusoksebestanden i Illoqqortoormiut det er gået stærkt ned på baggrund af, at der falder regn i vinterperioderne og efterfølgende, så kommer der kulde, så kan moskusokserne ikke rejse sig op, fordi de har frosset sig fast i landet og derfor sagde de, at fangerne i Illoqqortoormiut, at hvis moskusoksekvoten skal være sådan, så er –  så er man bange for, at bestanden vil blive udryddet og derfor har man næsten halveret kvoten deroppe.

Men når man ser på rensdyrbestanden, og at man har været så påpasselig tidligere og når man ser det, så kan jeg sige, at der er næsten alt for mange rensdyr, og at i og med, at de skal kunne fanges, så er det ellers oplagt, at man har god økonomi med rensdyret, men det er ikke tilfældet. Men som sagt, at vores grundlag for lovgivningen og forskellige områder og at i og med, at vi prøver på at finde nogle muligheder og for at  kunne sikre kødforsyningen, og at der kommer pres udefra, og at vi så med de krav, der stilles udefra. og det har gjort, at man ikke sådan uden videre kan sælge rensdyr i butikkerne, og vi må også sige, at det har haft meget stor indvirkning på fangernes økonomi.

 

Og derfor er der kun et enkelt slagteri, hvor der gennemføres slagtning af moskusokser og hvis man ikke har set rensdyrindhandling i begrænset omfang her i Nuuk. Og derfor med hensyn til, at man skal have nogle muligheder for at kunne sælge i gåseøjne naturkød i butikkerne, så må vi også bane vejen for, for som sagt, så er det ellers noget, som fangerne kan levere til. Men på nuværende tidspunkt, så er der meget store begrænsninger i indhandling også med hensyn til moskusokser.

 

Jeg mener, at vi har ikke noget målrettet, hvor vi tager grundlag i bæredygtighed og forsigtighedsprincippet. Og jeg håber som sagt, at det er kun de fangstdyr, der er lavet nogle restriktioner om, og hvis fangererhvervet ikke skal blive til historie, så er der behov for, at være en forpligtelse for os at lave noget nytænkning omkring hvordan man kan kunne udnytte de levende ressourcer, der findes i naturen.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst., Siumut.

Ja, jeg er nødsaget til at komme op til talerstolen igen, fordi Finn Karlsen … .skal gøre sådan. Det, vi har ikke godkendt fra Landsstyret to fabrikker i Sydgrønland. Og dette har baggrund i forsigtighedsprincippet, ligeledes bør man også være vidende om, at Landsstyret har  - det har været umuligt at kunne godkende alle fra Landsstyrets side. Dengang da krabbefiskeriet var på sit højeste, så har vi kunnet give afslag for 14 indhandlingsskibe, som med alvor ellers vil komme ind i krabbefiskeriet.

 

Og der er overhovedet ikke en af disse, der kom til og sagde, at tak I kan – I har givet afslag overfor os, således at vi ikke kom ind i en økonomisk kollaps.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, med hensyn til Palle Christiansens så kom han ind på indhandlingsskibe eller trawlere og hvem, der har givet beslutninger. Det kan vi ikke, men det er brugerne dengang, der også kom ind på, at man ikke kan fortsætte med sådan noget indenfor fiskeriet. Man må lave en ændring.

 

Og med hensyn til de lige vilkår, der findes i det daglige, det kan man ikke undgå at komme ind på, især nu hvor der er indført restriktioner for eksempel på fuglefangst og de har ikke andre muligheder, at kunne fiske torsk og indhandle stenbiderrogn. Heldigvis er det med succes på forskellige steder, men på nuværende tidspunkt så er det meget begrænset i andre lokaliteter på baggrund af klimaet.

 

Jeg mener, at torskefiskeriet, som har indvirkning på landets økonomi, den må fortsættes, for andre lande fisker torsk og hvis vi laver nogle begrænsninger og lignende, så vil vi også ramme jollefiskerne og andre fiskere. Vi må også se på disse befolkningsgrupper. Jeg mener, at bestanden på nuværende tidspunkt ikke er i fare med hensyn til landets størrelse, så er der ikke stort fiskeri i forskellige steder. Derfor vil jeg sige tak med glæde og stolthed, at på baggrund af, at brugerne har kunnet komme med nogle indstillinger, og at man har lavet nogle ordninger.

 

Jeg mener, at brugernes krav bør være noget, vi bør være stolte og glade af. Det må vi også udtale mere, fordi at brugerne selv er med til restriktioner og således at man gør noget  gavn af udnyttelsen af de levende ressourcer. Jeg mener ikke, at det er kun det dårlige, vi skal sige. Jeg vil godt sige tak til KNAPK og ikke mindst APK, at de ud fra deres erfaringer har været med til meget store restriktioner.

 

Per Rosing-Petersen, ordstyrer, Siumut.

Og dermed er behandlingen af disse to dagsordenspunkter færdige og vi går så videre til den næste. Den næste er også tre dagsordenspunkter, som vil blive fremsat under et, som alle sammen vedrører restriktioner på fangstdyr.

2. mødedag, tirsdag den 20. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 98

 

 

Med henvisning til de ændrede fangstforhold, der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre, foreslås det hermed, at Landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedrørende fangstreguleringer ændres på et hensigtsmæssigt grundlag.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

(Imm. 98, imm. 118 aamma imm. 111 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Dagsordenens punkt 118

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edder-fugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.

(Ole Thorleifsen, Siumut)

(1. behandling)

 

 

Dagsordenens punkt 118

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edder-fugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.

(Ole Thorleifsen, Siumut)

(1. behandling)

Dagsordenens punkt 111

 

 

Beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes på jagt af rider, edderfugle og lomvier fra Kangaatsiaq kommune og nordover til og med Upernavik kommune i perioden fra 1. marts til den 15. juni med sammen fastsatte antal, dog således, at fritidsjægerne kun må nedlægge i alt 5 fulde fangstdage.

(Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I relation til de seneste års ændrede klimatiske forhold, er reglerne vedrørende reguleringen af fangst-forhold for fuldtidsfangere, deltidsjægerne, i mange henseender ikke længere hensigtsmæssige.

 

Derfor foreslår jeg hermed, at Landsstyret i samarbejde med fangerne, biologer og forskellige direktorater, at gennemgå og revurdere hensigtsmæssigheden af regelgrundlaget omkring fangstforhold rundt omkring på kysten. Dette er blevet nødvendigt på baggrund af, at fangerne og fritidsjægerne ofte møder uhensigtsmæssigheder  i forhold til  de eksisterende regelgrundlag.

 

Omkring de uhensigtsmæssigheder, der findes i de eksisterende regelgrundlag, kan der f.eks. nævnes følgende: flytning af hvalkvoter fra Nord- til Sydgrønland, regler vedrørende fangst af fugle forskellige steder på kysten, osv., osv.

 

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edder-fugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.

   

Begrundelse:

Ændringen i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 betyder, at man ikke længere tillader jagt af lomvier og edderfugle om foråret i Upernavik distrikt. Jeg foreslår, at jagt tillades for erhvervsfiskere og –fangere med følgende begrundelse:

 

Lomvier yngler først i juni måned, og ynglepladserne i Upernavik distrikt er først isfrie i midten af juni.

 

Lomvier, der yngler i Upernavik distrikt overvintrer i Midtgrønland, og feder sig op til yngleperioden, og i denne periode foregår en næsten ubegrænset jagt.

 

Lomvien er lige meget værd, om den befinder sig i Upernavik distrikt eller i Midtgrønland, forstået på den måde, at en nedlagt yngledygtig lomvie i Nuuk-området eller i Upernavik distriktet er lige meget værd, idet en nedlagt lomvie ikke længere kan yngle.

 

Lomvien er først yngledygtig, når den er 5 år, og derfor findes 1-4-årige ikke-yngledygtige lomvier også i Upernavik distrikt om foråret, og de må kunne jages ligesom i Sydgrønland, når de alligevel ikke er yngledygtige.

 

Når der er fem lomvier, er der kun én, som er yngledygtig, og resten søger føde ude på havet.

 

Lomvier befinder sig i Upernavik distriktet fra midten af maj måned til midten af juli må-ned, og de er i Sydgrønland resten af året. Det fremgår af rapporten, at de må jages så længe de ikke befinder sig i Upernavik distrikt, og det er uforståeligt, at de ikke må jages, når de kommer herop.

 

På denne baggrund foreslår jeg, at muligheden for at fange i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit kommuner også må gælde for Upernavik distrikt, ligesom fangst af lomvier og edderfugle er tilladt i andre fangerdistrikter. Naturinstituttet har bekræftet, at lomviebestanden i Upernavik distrikt ikke er i tilbagegang. Som sagt er lomvien lige meget værd, hvor den end befinder sig, og jeg vil foreslå Landsstyret at reducere kvoten for lomvier og edderfugle i Midtgrønland, og samtidig tillade en  tilsvarende kvote i Upernavik Kommune.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Det er vigtigt, at borgerne i islægsområderne i Nordgrønland fortsat bør kunne forsynes, især med disse fugle, ikke mindst på grund af, at man i Grønland altid har haft forbrug af de levende ressourcer.

 

Alle er selvfølgelig bekendt med, at jagt på fugle bør forbydes i yngleperioder, og at dette har været tilfældet siden dengang, hvor Landsrådets vedtægter var gældende gennem den nuværende den nuværende fuglebekendtgørelse er der imidlertid tale om total at udelukke nordgrønlændere fra at kunne fange fugle, der hverken kan eller vil blive accepteret, ikke mindst fordi man altid har klaret med de levende ressourcer her i landet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri med en besvarelse til Ane Hansen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri Og Fangst, Siumut

Landstingsmedlem Ane Hansen har fremsat beslutningsforslag om ændring af forskellige fangstreguleringer.

 

Indledningsvist skal det nævnes, at hvilken indvirkning klimaændringernes har og får, ikke er en delig kendt, men under konstant forandring. Det er derfor en svær opgave at løfte, og et område hvor forvaltningen til stadighed skal være opmærksom på de nyeste forskningsundersøgelser og resultater.

 

Dernæst skal det fremhæves, at der er initiativer i gang, som skal belyse effekterne af klimaændringer i det arktiske. Blandt andet ”EcoGreen”-projektet ved Grønlands Naturinstitut, som ikke direkte omhandler klimaændringer, men medtager alle parametre omkring ressourcerne.

 

Derudover har Arktisk Råd igangsat ACIA-projektet (Arctic Climate Impact Assessment) i 2000, hvor cirka 250 forskere samt 6 oprindelige folks organisationer, har arbejdet på at få udarbejdet en oversigt over klimaændringernes betydning i Arktis. Nogle resultater præsenteres i løbet af 2004.

 

Det vil være uhensigtsmæssigt, at ændre regler efter de små svingninger der umiddelbart registreres fra år til år, og kan variere og gå i den ene og anden retning.

 

Landstingsmedlem Ane Hansen nævner to eksempler, som her skal kommenteres nærmere:

 

Det er rigtigt, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst har flyttet hvalkvoter fra Nord- til Sydgrønland. Disse har været ubenyttede licenser, som er blevet flyttet senest den 15. oktober i

det pågældende år (jf. bekendtgørelse nr. 12 af 3. april 1998 om fangst af store hvaler), for at udnytte årets kvote bedst muligt.

 

Der er en ny bekendtgørelse om fangst af store hvaler undervejs, og blandt andet denne omfordelingsprocedure er under revision, således at der forventes at blive taget højde for den problematik, som Landstingsmedlem Ane Hansen rejser.

 

Med hensyn til reglerne omkring jagt på fugle kan det oplyses, at jagttiderne på de jagtbare fuglearter er ens i hele landet, bortset fra lomvie, edderfugl, kortnæbbet gås, bramgås samt søkonge, hvor jagttiderne er geografisk forskellige.

 

Ved fastsættelse af jagttiderne har Landsstyret både taget hensyn til udnyttelses- og beskyttelseshensyn, herunder at jagten foregår på et bæredygtigt grundlag. Klimatiske forhold har  ikke haft indflydelse på fastsættelse af jagttiderne eller andre bestemmelser om fuglejagt, eftersom eventuelle klimaændringers påvirkning som tidligere nævnt ikke er endelig kendt. Landsstyret anser dog de ændrede klimatiske forhold som en alvorlig og vanskelig situation.

 

Afslutningsvist skal Landsstyret vedrørende den til tider manglende islægning udtale, at denne udvikling bør følges nøje, så nødvendige tiltag kan implementeres i rette tid på rette sted. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Med hensyn til Ole Thorleifsens og Mads-Peter Grønvolds indlæg, så har Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napaattooq en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen har ønsket, at der åbnes op for en forårsjagt på lomvier og edderfugle i Upernavik Kommune indtil 1. juni.

 

At Landsstyret i den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. februar 2004 ikke har åbnet op for en forårsjagt i Upernavik Kommune skyldes, at Landsstyret efter Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse er forpligtet til, at udnyttelsen af fuglebestanden sker på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

 

Endvidere fremgår det af Landstingsloven, at Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af fugle skal tilstræbe, at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt har fred i yngletiden.

 

Naturinstituttet har i de seneste år fremkommet med en rådgivning, der dokumenterer, at der har været en betydelig nedgang i bestanden af lomvier og edderfugle i store dele af Grønland, herunder specielt i lomviekolonierne i den sydlige del af Upernavik Kommune.

 

Der er ingen tvivl om, at bestandenes nedgange har været alarmerende ….for Naturinstituttets rapporter, specielt i de 5 sydligste kolonier, der ligger tæt på Upernavik og langs almindelige sejlruter. For de store lomviekolonier, der ligger i den nordlige del af Upernavik Kommune er situationen anderledes. Her har Naturinstituttet gengivet at trods mindre nedgange kan disse kolonier anses for nogenlunde intakte og ikke umiddelbart truede ved den hidtidige jagttryk. Landsstyret har i forbindelse med vedtagelsen af den nye bekendtgørelse haft den strategi, at der for nuværende tidspunkt ikke skal åbnes op for en forårsjagt på lomvier i kommuner, vestkysten hvor der har været konstateret tilbagegange i lomviebestandene.

Derfor er der heller ikke åbnet op for forårsjagt i Upernavik Kommune. Landsstyret mener derfor, at der for indeværende skal være restriktioner i forårsjagten.

 

Landsstyret er parat til at revurdere bestemmelsen, når der foreligger nye oplysninger omkring bestandene. Denne vurdering bør blandt andet bygge på fortsatte optællinger af bestandene i tæt samarbejde med den lokale befolkning.

 

Ligeledes vil Landsstyret intensivere undersøgelse af hvilke andre faktorer end jagt, der påvirker fuglebestanden, for eksempel trafikforstyrrelser og hvad der eventuelt kan minimere disse forstyrrelser.

 

Landsstyret vil derfor lægge op til et meget tæt med de nordlige kommuner om, at kunne finde en forsvarlig og bæredygtig løsning. Vi skal derfor arbejde sammen om at få bestanden nøjagtigt kortlagt og få dem i fremgang, så vi ærligt kan komme til at nyde denne ressource de næste mange år.

 

Jeg vil benytte lejligheden til at kommentere enkelte af denne argumenter for en forårsjagt i Upernavik Kommune. For det første fremfører du, at lomvierne i Upernavik Kommune først yngler i juni måned. Problemet er imidlertid, at yngletiden i Upernavik Kommune allerede begynder i maj måned. Æglægningen begynder i det sydlige Upernavik i den sidste halvdel af juni måned og i det nordlige Upernavik i slutningen af juni måned og starten af juli, men længe enden parrene begynder at lægge æg opholder de sig ved og i kolonierne for at besætte og forsvare deres vante reddeplads. Og ved de sidste tre uger op til æglægningen er ynglefuglen tæt knyttet til kolonierne for at kurtisere og parre sig.

 

Alle disse handlinger før æglægningen må også betragtes som en del af yngletiden. Du fremfører endvidere at en lomvie er lige meget værd om den befinder sig i Upernavik distrikt eller i Midtgrønland, forstået på den måde, at en nedlagt ynglebygd  til lomvier i Nuuk-området eller i Upernavik distrikt er lige meget værd, idet en nedlagt lomvie ikke længere kan yngle.

 

For det første vil jeg bemærke hertil, at der for efterårs- og vinterjagten i Midtgrønland først og fremmest skyldes ungfugle, der alligevel lader op til, før de når den yngledygtige alder på 5 år. For det andet blandes den grønlandske lomviebestand i Midtgrønland om efteråret og om vinteren med bestand fra Canada, Island og Svalbard, hvorfor det hovedsageligt er lomvier fra disse lande, der nedskyde på jagten i Midtgrønland. Omvendt forholder det sig med en forårsjagt i Upernavik, hvor den grønlandske ynglebestand ikke blandes med udenlandske bestande. Her vil der derfor alene blive skudt grønlandske fugle.

 

Forholdsmæssigt vil en nedskudt lomvie i Upernavik derfor være et væsentligt større tal for den grønlandske ynglebestand end en nedskudt lomvie i Midtgrønland vil være det. Jeg må derfor fastholde, at indførelse af en forårsjagt vil være særlig belastende for lomviebestandene, idet en forårsjagt i yngleperioden vil gå ud over de voksne, grønlandske yngledygtige fugle, hvorfor der færre….end at opretholde en sund bestand. Grønlands Naturinstitut har for edderfuglenes vedkommende foretaget edderfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner i perioden 1998 til 2001.

 

Ud fra disse optællinger konkluderes det, at der i de tre kommuner har været drastiske nedgange i ynglebestanden. Det konkluderes således, at i forhold til veldokumenterede og sammenlignelige optagelser for perioden 1960 til 1965 er der sket en samlet nedgange af ynglebestanden for 80%. Optællinger foretaget i Qaanaaq Kommune viser derimod, at der i Qaanaaqområdet tilsyneladende ikke har været tale om nogen tilbagegang i edderfuglebestanden.

 

Afslutningsvis vil jeg ikke undlade, at henvise til de udmeldinger, som tidligere frednings- og miljøudvalget ved flere lejligheder fremkom med dog i 2003 med en mindretalserklæring. Udvalget har således erklæret, at fuglebestanden skal forvaltes i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet, samt at fuglene skal have fred i yngletiden.

 

Med disse ord overgiver jeg punkt 118 til Landstingets behandling.

 

Så er det punkt 111. landstingsmedlem Anthon Frederiksen har ønsket, at der åbnes op for en ….lomvier og edderfugle og rider i Nordgrønland. Forslaget er begrundet i, at den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft den 5. februar 2004, alene giver mulighed for forårsjagt i Qaanaaq og Illoqqqoortoormiut Kommune.

 

At Landsstyret alene har givet mulighed for forårsjagt i de to ovennævnte kommuner skyldes, at Landsstyret efter landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse er forpligtet til, at udnyttelsen af fuglebestanden sker på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Endvidere fremgår det af Landstingsloven, at Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af fugle skal tilstræbe og sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse fugle så vidt muligt har fred i yngletiden.

 

Landsstyret har derfor ikke på nuværende tidspunkt ikke åbnet op for en forårsjagt på lomvier og edderfugle i de kommer på vestkysten, hvor den biologiske rådgivning har tilkendegivet, at der har været en nedgang i bestanden, lige som Landsstyret i videst muligt omfang har ønsket, at give fred til disse fugle i deres yngletid.

 

Naturinstituttet har i det seneste år fremkommet med en rådgivning, der dokumenterer, at der har været en betydelig nedgang i bestanden af lomvier og edderfugle i store dele af Grønland. Lomviebestanden har således været i markant tilbagegang i Upernavik Kommune og i Diskobugten, mens bestanden er helt forsvundet i Uummannaq Kommune.

 

Naturinstituttet har derimod tilkendegivet, at lomviebestanden i Qaanaaq Kommune ikke er gået tilbage. Netop en forårsjagt vil have en særlig negativ effekt på lomviebestanden. Det skyldes primært, at jagten i foråret og sommerhalvåret går ud over voksne, yngledygtige fugle. For det andet, at polarlomvier er meget følsomme overfor forstyrrelser.

 

Vinterjagten derimod rammer først og fremmest ungfugle, der alligevel ofte dør før de når den yngledygtige alder på 5 år.

 

Grønlands Naturinstitut har får edderfuglenes vedkommende foretaget edderfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner i perioden 1998 til 2001. ud fra disse optællinger konkluderes det, at der i de tre kommuner har været drastiske nedgange i ynglebestanden. Det konkluderes således, at i forhold til veldokumenterede og sammenlignelige optegnelser fra perioden 1960-1965 er der sket en samlet nedgang af ynglebestanden på 80%.

 

På tællinger foretaget i Qaanaaq Kommune viser derimod, at der i Qaanaaqområdet tilsyneladende ikke har været tale om nogen tilbagegang i edderfuglebestanden. For ridens vedkommende er den biologiske viden om bestandsudvikling langt fra så veldokumenteret som tilfældet er for polarlomvien og edderfuglen.

 

Naturinstituttet har dog i sin redegørelse til Landsstyret meddelt, at data indikerer, at der har været en tilbagegang i flertallet af landets ynglekolonier. Landsstyret har derfor i forbindelse med vedtagelsen af den nye fuglebekendtgørelse ønsket at udvise forsigtighed i forbindelse med fastsættelsen af jagttiden på riden og derfor ikke åbne op for en forårsjagt på denne fugl. Jagttiden på denne er derfor i hele landet fra 1. september til 28.-29. februar.

 

Landsstyret håber på, inden for få år, at have tilstrækkelig viden til at foretage en revurdering af jagttiden, der sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af denne ressource.

 

Landsstyret mener derfor, at der for indeværende skal være restriktioner i forårsjagten på de nævnte arter, men Landsstyret er parat til at revurdere bestemmelsen, når der foreligger nye oplysninger omkring bestandene. Denne vurdering bør blandt andet bygge på ….optællinger i bestanden i tæt samarbejde med den lokale befolkning.

 

Ligeledes vil Landsstyret indtil videre undersøgelser af  hvilke andre faktorer end jagt af …fuglebestandene og hvad der eventuelt kan minimere disse forstyrrelser. Landsstyret vil derfor lægge op til et meget tæt samarbejde med de nordlige kommuner om at kunne finde en forsvarlig, bæredygtig løsning. Vi skal derfor arbejde sammen for at få bestanden nøjagtigt….og få den i fremgang, så vil alle kan komme til at nyde denne ressource de næste mange år.

 

Afslutningsvis vil jeg ikke undlade at henvise til de udmeldinger, som Landstingets Frednings- og Miljøudvalg ved flere lejligheder fremkom med i 2003 med en mindretalserklæring. Udvalget har således erklæret at fuglebestanden skal forvaltes i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet, samt at fuglene skal have fri i yngletiden.

 

Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordførere. Det er først Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi skal fra Siumut komme med hver af de tre beslutningsforslag, som Landsstyret er fremkommet med svarnotater til. Først med hensyn til Landstingsmedlem Ane Hansens beslutningsforslag vil vi sige, at det er vanskeligt at komme udenom de argumenter, som Landsstyret i sit svarnotat fremkommer med.

 

Vi ser os nødsaget til at understrege, at ingen har mulighed for at vende op på klimaændringer og vi har fra Siumut vanskeligt ved at imødegå tiltag, som Landsstyret i sit svarnotat anfører for at takle de problemer, der følger i kølvandet på klimaændringerne. Og ligeledes de tilbundsgående undersøgelser, der bliver foretaget. Vi ser med spænding og forventning frem til resultaterne af de forskningsundersøgelser, der blev påbegyndt i 2000, og som ifølge svarnotatet ventes færdiggjort i 2004. vi skal erklære os enig i Landsstyrets udmelding om, at der ikke på grundlag af klimaændringerne er basis for at ændre reglerne fra år til år.

 

Det er en ganske rigtig betragtning og vi mener fra Siumut, at det ikke er formålstjenligt og ønskeligt, at ændre lovgivningen fra år til år. Vi er ligeledes vidende om og forstår baggrunden for at flytte hvalkvoter fra Nord- til Sydgrønland for at udnytte kvoterne bedst muligt og det har ikke undgået vores opmærksomhed, at udnyttelse af uudnyttede kvoter af vågehvaler og andre store hvaler er blevet er blevet kastet til krams.

 

Vi er i Siumut helt enig – helt på det rene med vigtigheden af en fuld udnyttelse af hvalkvoterne for det grønlandske samfund, da vi konstant er underlagt kritiske øjne fra de internationale samfund, hvis vi ikke opbruger kvoterne og det vil blive udlagt som, at vi bliver tildelt for store kvoter, hvis vi ikke udnytter dem fuldt ud. Vi ønsker ikke fra Siumut at komme i den situation.

 

Vi skal endelig fra Siumuts side udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret i sit svarnotat påpeger, at man åben for reguleringer, når omstændighederne taler herfor.

 

Og nu til beslutningsforslaget fra Ole Thorleifsen, Siumut.

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen ønsker i sit beslutningsforslag, at der åbnes for jagt af lomvier og edderfugle i Upernavik Kommune frem til 1. juni.

 

I Landsstyrets svarnotat anføres det ganske klart, at den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. februar 2004 har haft til formål at følge den forpligtelse, Landsstyret i henhold til Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 er pålagt, nemlig at udnyttelsen af fuglebestandene sker på et bæredygtigt grundlag, hvorfor vi fra Siumut må betragte Landsstyrets svar som velgennemtænkt.

 

Landsstyrets svar er ikke et entydigt afslag, da det siges, at man er parat til at revurdere bestemmelserne, når der foreligger nye oplysninger om bestandene i Upernavik Kommune. Det er velkendt, at forvaltningen af fuglebestandene i Qaanaaq og Illoqqortoormiut er anderledes end på forvaltningen på Vestkysten, hvilket får en stor dels skyldes at fuglebestandene i disse byer ikke anses for truede af nedgang. Vi mener i Siumut, at det klart fremgår af Landsstyrets svarnotat, at man er rede til at revurdere, når der bliver tilvejebragt nye og helt tydelige oplysninger, hvilket efter vores mening er den bedste gangbare metode.

 

Landsstyret fremfører endvidere, at i tilfælde af, at undersøgelserne viser, at bestandene ikke er truede og der således bliver åbnet op for jagt, må man fastholde, at jagten indstilles i yngleperioden. Denne betragtning er vi i Siumut helt enig i.

 

I bæredygtighedens navn kan vi ikke komme uden om, at en forbud mod jagt i yngleperioden trods bestandens levedygtighed må siges, at være et synspunkt som sikrer fremtiden. Vi skal fra Siumut ikke komme ind på alle facitterne i Landsstyrets indholdsrige svarnotat. Vi mener, at Landsstyremedlemmet giver et fyldestgørende svar og vi vil gerne udtrykke vores enighed heri.

 

Der er dog et punkt, som vi ikke vil undlade at gøre bemærkninger til, nemlig en lomvie, der bliver nedlagt i Upernavik distriktet vil betyde en lomvie mindre for den rent grønlandske bestand. I forbindelse hermed siges det, at den midtgrønlandske bestand er blandet med bestande udefra. Vi kan her ud fra se, at vurderingen af beslutningsforslaget er foretaget på et rigtigt grundlag samtidig med, at vi tager til efterretning, at Landsstyret er åben for en revurdering, baseret på tilbundsgående undersøgelser.

Endelig har vi fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvolds beslutningsforslag.

 

Vi betragter i Siumut forslaget fra Landstingsmedlem Ole Thorleifsen og fra Kandidatforbundet som værende meget lig hinanden. Det siges klart i Landsstyrets svarnotat, at reglerne omkring fuglejagt i Nordgrønland er baseret på de samme præmisser som i reglerne i Midt- og Sydgrønland, nemlig at alt jagt indstilles for alle arter i yngleperioden.

 

Der er ingen holdbare argumenter imod Landsstyrets udmelding om, at forårs- og sommerjagt på yngledygtige fugle rammer bestandene. Det er rigtigt, at vi støtter Landsstyrets bestræbelser på at fastholde bæredygtigheden for fremtidens skyld, da vi er af den overbevisning, at vi ikke skal indskrænke os til at tænke på vores egen generation, men må sikre vore fremtidige generationer ad gangen til en fortsat udnyttelse af vore ressourcer og på et bæredygtigt grundlag.

 

Landsstyret lægger i svaret op til et meget tæt samarbejde med kommunerne i bestræbelserne på at finde frem til en forsvarlig løsning og dette giver os forhåbninger. Vi ønsker Landsstyret lykke til med et godt samarbejde med kommunerne og fangerne for derigennem at kunne nå frem til bæredygtige løsninger, uden alt for store gnidninger.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke ønske om, at disse tre forslag henvises til de relevante udvalg inden 2.behandlingen finder sted.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, med hensyn til dagsordenspunkt 98 med Ane Hansens forslag har vi følgende bemærkninger fra Inuit Aqatigiit.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit enig med Ane Hansen i, at forskellige fangstregler må reguleres i relation til de ændrede klimatiske forhold. Landsstyremedlemmet pointerer i sit svarnotat, at der er relation til de ændrede klimatiske forhold ikke har fuld viden omkring konsekvenserne for de forskellige fangstdyr, og at man ved fangstreguleringer ikke har taget udgangspunkt i de løbende ændrede klimatiske forhold.

 

Vi mener og finder det vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side, at man ved fremtidige fangstreguleringstiltag også må tage udgangspunkt i de løbende ændrede klimatiske forhold.

 

De seneste år ændrede klimatiske forhold har været anderledes end tidligere års ændringer og med henvisning til den stigende forurening af vores klode må man påregne, at ændringerne af de klimatiske forhold vil ske i endnu hurtigere takst. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits sige, at der gennem initiativer i Arktisk Råd har igangsat meget præcise målinger af konsekvenserne af de ændrede klimatiske forhold, og at vi må påregne, at den første rapport vil blive udgivet i år.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale overfor Landsstyret, at det skal være opmærksom overfor, at Grønlands betydning i forhold til videnskabelige undersøgelser, at ændrede klimatiske forhold vil være af vigtig karakter.

Omkring de klimatisk forårsagede konsekvenser på fugle og sildepiskerfangstreglerne og om mulighederne for at flytte kvoterne fra Nord- til Sydgrønland, kan vi fra Inuit Ataqatigiit forstå, at der på tiden ikke synes at være behov for at regulere regler omkring disse fangstdyr. Derfor finder vi det vigtigt, at præcisere, at man altid skal sikre sig, at bæredygtig udnyttelse finder sted.

 

Med disse ord skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit indstille, at der med henblik på kontinuerlig undersøgelse af konsekvenserne for de klimatiske forhold nedsættes en arbejdsgruppe, der består af erhvervsudøvere samt biologer.

 

Og så er det med hensyn til punkt 118 vedrørende Ole Thorleifsens forslag, har vi følgende forslag til fra Inuit Ataqatigiit.

 

Omkring Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag til ændring af jagtperioden for lomvier i Upernavik kommune til den 1.  juni har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende synspunkter:

 

Der peges på, at der som konsekvens af Landsstyrets ændrede fuglebekendtgørelse nu er umuligt at jage alke og edderfugle i Upernavik distrikt i forårsperioden. Vi er både i Landstinget som i Landsstyret meget enig om at finde det påkrævet, at der i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer altid sikres, at disse finder sted på baggrund af et bæredygtigt grundlag.

 

Det er også på denne baggrund, at fuglebekendtgørelsen er blevet bearbejdet. Vi finder i Inuit Ataqatigiit, at tiden endnu ikke er inde til at ændre på fuglebekendtgørelsen, men vi i Inuit Ataqatigiit mener dog, at bekendtgørelserne så fleksibelt, at der med henvisning til landets vidtstrakte kysters kyststrækninger og fangstdyrenes tilstedeværelse på forskellige tidspunkter i løbet af et år er muligt, at udarbejde lokale fuglebekendtgørelser i forlængelse af den generelle fuglebekendtgørelse.

 

Fuglebekendtgørelsen har afstedkommet, at fangernes indtægtsmuligheder i forhold til fuglejagten er ændret radikalt her i landet. Dette kunne blandt andet ses, da man forlængede fangstperioden med 1 måned for fugle fra forrige år til sidste år.

 

Dette viser, at der gennem lokalt tilrettede fuglebekendtgørelser er muligt at ændre på fangstperioderne. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores tilkendegivelse om, at vi er fuldt enige med Landsstyret omkring indholdet af deres svarnotat.

 

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at såfremt Landstinget efter behandlingen af forslaget skulle finde det hensigtsmæssigt at drøfte fredningsbestemmelserne i relation til fuglebekendtgørelsen, så vil vi være villige til at diskutere disse forslag i Landstingsudvalget.

 

Og endelig med hensyn til dagsordenspunkt 111 - Anthon Frederiksens forslag.

 

Med henvisning til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om tilladelse til fangst af lomvier og edderfugle til og med 15. juni for så vidt angår kommunerne fra Kangaatsiaq og nordover, har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.

 

Da fuglebekendtgørelsen blev udarbejdet var det klart, at der i Qaanaaq og Illoqqortoormiut kommuner var behov for at udarbejde separate regler for fangst  af bestemte fuglearter, idet det blev klargjort, at det var forsvarligt, at tillade jagt af fugle disse steder i løbet af foråret.

 

Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi er fuldt ud enig med Landsstyret omkring de fremførte synspunkter i svarnotatet og uden yderligere uddybning skal vi med henvisning til de faldne ord omkring fangstreglerne på fugle i løbet af i dag tilkendegive, at vi vil være indstillet på at drøfte forslagets indhold i eventuelt udvalgsarbejde.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Atassut har følgende bemærkninger til punkt 98, stillet af Ane Hansen, punkt 118, stillet af Ole Thorleifsen, samt punkt 111, stillet af Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold.

 

Argumentationer fra fremlæggerens punkt 98 om klimaændringer kan ikke ignoreres uden videre. Som følge af et er man således begyndt at fange fangstdyr som tidligere har været ukendte og sjældne, eksempelvis marsvin og delfiner og det er til trods for, at disse dyr har været særdeles fremmed i vore breddegrader.

 

Forslagsstilleren nævner blandt andet hvalkvoter og hvis disse skal gøres til genstand for yderligere vurdering er Atassut af den opfattelse, at fritidsjægerne, KNAPK og KANUKOKA samt andre aktører inden for fangererhvervet skal involveres og Atassut ved siden af denne yderligere bliver aktuelt.

Fremlægger af punkt 111 om tale i store og hele rider, edderfugle og lomvier her udtrykker de ønsker om, at de skal blive muligt at drive fangst på disse i perioden fra 1. marts til 15. juni. Vi skal dog huske os på, at lomvier og edderfugle i nævnte periode er allerede bærer på æg. Der er allerede udtalt, at fangst ikke må foregå i fuglenes yngleperiode. Edderfugle yngler som bekendt i slutningen af maj måned.

 

Atassut skal derfor udtale sit afslag til forslaget.

 

Videre stiller Ole Thorleifsen gennem forårsmødet 2004 punkt 118 – forslag om åbning af fangst på lomvier og edderfugle indtil 1. juni. På baggrund af det oplyste har han foreslået, at fangst skal kunne foregå indtil 31. maj. Dog er der endnu ikke blevet afklaret – afgivet klart svar på nævnte forslag. Forslagsstilleren oplyser, at lomvier yngler ved Upernavik-området.

 

Vi almindelige mennesker er ude af stand til at ændre på fuglenes tusindårige tilpasning af deres ynglesteder. Forslagsstilleren udtaler videre, at man tilgodeser Upernavik kommune med reduktionen af fangstmængderne i Midtgrønland.

 

Atassut er af den opfattelse, at denne beslutning vil være særdeles vanskelig, idet fangst af ressourcerne i Midtgrønland i forvejen bliver begrænset af fangstperioden.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale, at vi ser noget til hinder for, at den samlede genvurdering af ovennævnte bliver foretaget i samarbejde med KNAPK og KANUKOKA og det af Landsstyret nedsatte Fangstråd.

 

Til sidst skal vi udtale, at der allerede foregår automatiske begrænsninger af fangstmængderne på grund af vores langstrakte kyster. Og med hensyn til fugle skal vi videre udtale, at Atassut har kritiseret forordningen om gæs fra år 2000, idet forbudet mod fangst af gæs allerede træder i kraft før fuglene er nået frem til Grønland.

 

Fangst af disse fugle bliver således først tilladt, når fuglene er fløjet videre og det er til trods for, at store flokke af disse fugle når frem til vort land. Dengang fik vi sat i udsigt, at det på det tidspunkt respektive Landsstyremedlem vil give svar til vores kritik. Det har dog ikke været tilfældet indtil dato, at Atassut allerede har udtalt, at vi ved siden af punkt 98 bliver genstand for genvurdering.

 

Og vi skal samtidig udtale, at vi ikke kan tilslutte os de sidste punkter.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

De forslag der lægges op til fra diverse forslagsstillere, vil betyde at fx lomvie vil kunne jages i deres yngleperioder. Dette tager Demokraterne skarpt afstand fra. Det er dokumenteret, at fugle der yngler, skal kunne yngle i fred og ro, da dette er den eneste måde hvorpå en given bestand skal kunne regenerere sig.

 

Demokraterne mener, at alle regler for fangst, skal tage hensyn til gældende internationale aftaler, bæredygtighedsprincippet skal overholdes og er der tvivl, skal tvivlen komme fangstdyrene til gode.

 

Flere af forslagsstillerne påpeger, at når fx lomvien kommer til forslagsstillernes hjemkommuner, er det i fuglenes yngleperioder, hvilket afskærer de lokale i jagt på disse fugle. Dette skulle være en forskelsbehandling og bl.a. derfor skal jagt tillades. Dette argument finder Demokraterne mod alt sund fornuft. Netop fredning i disse yngleperioder har stoppet tilbagegangen af lomvie i vise områder.

 

Det er vigtigt, at alle der lever af fangst forstår, at brugsret ikke er det samme som ejendomsret. Vi kan ikke bare skyde eller fange alle de dyr, vi finder er nødvendige for, at vores hverdag hænger sammen. Vores forfædre overgav os deres brugsret til fangstdyrene og vi skal give brugsretten videre til vores efterkommere. Vi bør som minimum give dyrebestandene videre i samme stand som vi overtog dem i og gerne bedre.

 

Man kan hellere ikke bruge argumenter, der henviser til det historiske forbrug af en given art. Bare fordi man altid har jaget og spist en given art, er det ikke ensbetydende med, at man kan fortsætte med det i fremtiden.

En tilladelse til jagt, skal gives udfra bæredygtige kvoter og disse skal overholdes.

 

Slutteligt vil Demokraterne gerne have forslagsstilleren til punkt 98, landstingmedlem Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, til at uddybe og præcisere sit forslag, da det forekommer Demokraterne meget uklart formuleret og med meget tilfældige og overfladiske henvisninger til det gældende regelgrundlag. Forslagsstilleren må meget gerne definere, hvad hun mener er henholdsvis hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige regler.

 

Med disse indledende bemærkninger, forkaster Demokraterne umiddelbart forslagene.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger fra samtlige forslagsstillere:

 

Efter nøje gennemgang af forslag til landstingsbeslutning har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

I løbet af de sidste år har udenlandske dyreværnsorganisationer stærkt kritiseret fangerne for rovdrift af de levende ressourcer og det til trods for at der ikke er synlig beviser for rovdrift på fangstdyrene.

 

Kandidatforbundet anser det derfor ikke betryggende, at der foretages tiltag til politiske restriktioner til trods for at der ikke foreligger dokumentationer for sådanne tiltag, Kandidatforbundet giver sig ret til at komme med denne formulering, idet vi ved selvsyn har kunnet konstatere, at der visse steder er overflod af fangstdyr.

 

Eksempelvis bliver det fra Qaanaaq udtalt om ynglestederne for lomvier er stigende ligeledes er det et faktum både for Landsstyret og Landstinget, at fredede fangtsområder er tilholdssted for stigende fangstdyr som kan betegnes som fangstreserver for borgerne.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at bestanden af lomvier eksempelvis ikke er i fare.

 

Når vi ser tilbage på tidligere og aktuelle restriktioner på fangstdyr har disse haft en overordentlig negativ indflydelse på erhvervsfangernes økonomiske vilkår, ligeledes er denne gruppes traditionelle madvaner også blevet ramt.

 

Når vi ser på samfundet som helhed er erhvervsfangerne den gruppe som, uden at sætte lid til samfundets hjælp, forsyner sig selv mest med naturens givne ressourcer.

 

Ændringen i de klimatiske forhold afstedkommer problemer for erhvervsfangerne visse steder på kysten, Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at hjælp bliver en nødvendighed får disse forhold gør sig gældende specielt når andre indtægtsmuligheder ikke er til stede.

 

Hvis der skal sættes en stopper for beslutninger med bind for øjnene, er det en nødvendighed at der fremskaffes veldokumenterede oplysninger, da man kun på denne måde vil sikre en retfærdig behandling af brugerne, eksempelvis er det nu et faktum, at restriktioner på rensdyr har foretaget på forskerne grundlag.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet forslag fra Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, Ole Thorleifsen, Siumut samt Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mange af ordførerne ønsker, at denne dagsordenspunkt overlades til udvalgsbehandling. Jeg foreslår derfor, at punktet overlades til udvalget for miljø forinden 2.behandlingen. Så ved 2.behandlingen så vil vi henholde os til udvalgets betænkning.

 

Er der tilslutning hertil? Og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg forstår det således, at klimaændringerne med hensyn til fangstdyr og viden vedrørende fangstdyr er meget begrænset. I forbindelse med fastsættelse af kvoter, så har man ikke taget særlig hensyn til klimaændringerne.

 

Selvom at vi i de senere år har oplevet klimaændringer, der især – hvor fangerne og kommunerne har påpeget problemer pga. klimaændringerne. Det er ikke ændringsforslag, det drejer sig om vurderingsforslag, således at vi kan vurdere fangernes økonomiske muligheder, også fordi de har økonomiske forpligtelser.

 

Med hensyn til de senere års klimaændring, så har disse forhold haft indvirkning for deres økonomiske forpligtelser. Eksempelvis er der i Diskobugt-området, i Kangaatsiaq og Aasiaat kommuner i flere år henvendt sig vedrørende sildepiskerkvoter og fristen eller perioden med hensyn til perioden for at rette op på disse forhold, men der er efterhånden årvågenhed over disse forhold her i det politiske liv.

 

Derudover mener jeg med hensyn til fastsættelse af restriktioner, så skal man også hensyn til klimaændringerne i beslutningsprocessen.

Med hensyn til de forskellige partiordførere, Siumuts ordfører, dertil skal jeg sige, selvfølgelig kan vi ikke stoppe klimaændringen, men det er noget , vi skal tage hensyn til i forbindelse med vores fremtidige kvotefastsættelser.

 

Jeg mener endvidere, at det er meget væsentligt, at vi her i Grønland i forbindelse med, at beslutningstagerne her i Grønland, samarbejdet intensiveres mellem beslutningstagerne og brugerne. Ja, vi ser jo til stadighed i vore dage, at biologerne, brugerne og politikerne ligesom har gnidninger imellem sig.

 

Derfor anbefaler – er det meget anbefalingsværdigt, at KNAPK’s og Naturinstituttets aftale fra november sidste år også skal udvikles. At man også i denne forbindelse tager hensyn til fangstdyrenes trækruter i forbindelse med klimaændringerne.

 

Det er mig en glæde, at flere partier eller flertallet indstiller, at punktet skal revurderes og videregives til udvalgsbehandling. Jeg siger også tak til Inuit Ataqatigiit, fordi de indstiller, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal følge med i klimaændringerne. Det siger jeg tak for.

 

Og Atassuts ordfører – hun går – de går også ind for, at vi skal revurdere sagen, og at vi også medtager fritidsjægerne med i denne proces. Ja, det er foreløbig, hvad jeg har.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Først så er jeg glad for, at man tager sådan imod mit forslag, selvom der gives afslag for mit forslag. Men som Landsstyremedlemmernes udmeldinger og partiernes udmeldinger, så skal der ske en nøje vurdering af sagen. Og det er så det, man henviser til, og at man henviser også, at den bliver vurderet i udvalget. Derfor er jeg glad for behandlingen af mit forslag.

 

Og så vil jeg ikke undlade at nævne, at edderfugle eller lomvier, som er på vej for at yngle. Det er dem, at samtlige partier ikke går ind for, at de skal kunne fanges. Og at den – så vil jeg blot opfordre til medlemmerne i frednings- og miljøudvalget, at edderfugle, der plejer at være i Nordgrønland som ikke er ynglende, at der gives en mulighed for at de kunne fanges, idet som for eksempel med hensyn til kødforsyning og når forholdene er således for fangerne i dag, så håber jeg på, at man også nøje vurderer de muligheder, der findes.

 

Det blev også nævnt fra mit bagland og forslaget kom til på baggrund af opfordring fra mit bagland. Og jeg kan

godt forstå argumentationerne for, men at det er på baggrund af en organiseret landspolitik, så føler de så, at de

bliver nedvurderet, og derfor har jeg en forpligtelse, som Landstingsmedlem, at kunne fremsætte det engang.

Og derfor mener jeg, at det har været nødvendigt, at kunne fremlægge forslaget.

 

Og med hensyn til edderfuglene, så har jeg god forståelse for den nedgang, der har været. Men med hensyn til

De lomvier, som ikke yngler her i Grønland, så er der også mange. Og derfor vil jeg ikke – derfor vil jeg gerne

gentage at nævne dem. Jeg kan ikke undlade at nævne, at man i Upernavik distrikt i steder, hvor der findes

edderfuglekolonier, så fisker man også efter muslinger derfor.

 

Derfor udhuler man også edderfuglenes fødegrundlag fra disse fiskefartøjer og jeg er også taknemlig for, at man

er opmærksom på det forhold fra Landsstyrets side.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak, at de har fremlagt sådan noget  og jeg vil gerne ønske – jeg vil lige

sige, at jeg vil forfølge sagen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er korrekt, at udvalget også har mulighed for at indkalde Landsstyret til samråd i forbindelse hermed.

Og så er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først så siger jeg tak, at forslaget sendes til et relevant udvalg, nemlig frednings- og miljøudvalget, og at man kan lave sådan et kompromis. Som et kompromis i fredningsudvalget, at jagttiden for lomvier kan dateret i slutningen af maj måned. Og det har vi ikke noget imod, fordi på baggrund af de klimatiske ændringer i de seneste år, har også påvist, at islægstiden bliver kortere i Diskobugten og hvis man så har der ikke været noget islæg i de seneste to år. Og derfor er det meget spændende med hensyn til lomvier i hvor stort omfang disse vil komme videre i Diskobugten.

 

Og jeg har også personligt vidende om, at jeg nok vil fange et par lomvier. Så må jeg håbe, at der kommer nogen.

 

Og med disse bemærkninger, så vil jeg på vegne af Kandidatforbundet tage de forskellige bemærkninger til efterretning, og at den bliver vurderet i et berørt udvalg, og at det bliver henvist, så er vi tilfreds med disse fra Kandidatforbundets side.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja dermed er behandlingen af disse dagsordenspunkter færdige, og vi går så over til næste dagsordenspunkt, forslag til forespørgselsdebat om, hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004, og det er Isak Davidsen, Siumut.

2. mødedag, tirsdag den 20. april 2004.

 

Dagsordenens punkt 43

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004.

(Isak Davidsen, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

På grund af den gunstige biologiske rådgivning for rensdyrbestanden i perioden 2002-04, kunne næsten alle personer med et fritidsjagtbevis få tildelt en licens til rensdyrjagt i 2003. Den biologiske rådgivning for 2002-04 anbefaler forsat, at fangsttrykket, som minimum fastholdes i Nordre Strømfjord og Frederikshåb Isblink, Kangerlussuaq, Sisimiut, Akia, Maniitsoq, Ameralik, Qeqertarsuatsiaat. Situationen for rensdyrbestanden på Vestkysten er derfor at der stadig  er behov for af , biologiske hensyn, at formindske bestandene.  

 

Jeg finder indledningsvis det meget positivt og glædeligt, at vores  rensdyrbestand trives og at alle, der ønsker at bedrive jagt efter rensdyr, har kunnet få en licens. Imidlertid er det min formodning, at denne positive biologiske udvikling antageligvis, også har medført en negativ økonomisk sideeffekt for erhvervsfangerne, i form af et faldende brætsalg af rensdyrkød.

 

Vi bør i Landstinget derfor ikke være blinde for, at den rundhåndede tildeling af licenser til fritidsfangerne, kan havde været til alvorlig skade for erhvervsfangernes indtjenings-muligheder i 2003.

 

Mit ærinde i forbindelse med denne forespørgselsdebat, beror ikke på et ønske om, at fritidsfangerne skal udelukkes fra at kunne gå på rensdyrjagt.

 

Men derimod at Landstinget og Landsstyret i den foreliggende situation grundigt overvejer, hvorledes vi bedst muligt fremover bør afveje hensynet til erhvervsfangernes indtjeningsmuligheder. Den biologiske udvikling i rensdyrbestanden og befolkningens helt legitime rekreative behov og ønsker i form af adgang til rensdyrjagt.

 

I den anledning finder jeg det særdeles relevant, også at høre Landsstyrets tilkendegivelser om, hvilke kriterier Landsstyret agter, at lade gælde for tildeling af licenser til rensdyrjagten i 2004.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der kommer med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Hr. Landstingsmedlem Isak Davidsen har fremsat forslag til forespørgselsdebat om kriterier for tildeling af rensdyrlicenser for 2004.

 

Det er således, at rensdyrene administreres efter bekendtgørelserne om jagt og beskyttelse af rensdyr (henholdsvis nr. 6 af  8. februar 2001 om jagt på rensdyr med senere ændring og nr. 8 af 8. feb. 2001 om beskyttelse af rensdyr).

 

Dette involverer to direktorater, hvor Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur fastsætter jagttid, jagtområde og kvote mens Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst fastsætter kvotetildelingen i samråd med Fangstrådet, og forbereder kommunernes licenser til årets jagt. Dette arbejde foregår i et konstruktivt samarbejde mellem de to involverede direktorater og Grønlands Naturinstitut.

 

I henhold til bekendtgørelsen om jagt på rensdyr fordeler Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst efter indstilling fra Fangstrådet den fastsatte jagtkvote for Vestgrønland til kommunerne, jvf. §2. De enkelte kommuner udsteder for de kommunale jagtkvoter licenser til ansøgere med gyldigt jagtbevis og folkeregisteradresse i den pågældende kommune, i henhold til §3. Der er i bekendtgørelsen nærmere fastsatte regler, hvorefter kommunerne fordeler den kommunale kvote til erhvervsfangere og fritidsjægere, og det sker i henhold til  § 4.

 

Det er rigtigt som Hr. Landstingsmedlem Isak Davidsen skriver, at i 2003 var situationen gunstig for fritidsjægerne, og forventeligt er det samme udgangspunkt for rensdyrbestanden i 2004. Dog med det tillæg, at bestanden forventes at være vokset yderligere. Situationen var dog også gunstig for erhvervsfangerne, idet de havde en jagttid fra 15. juli 2003 til 29. februar 2004.

 

I rådgivningen fra Grønlands Naturinstitut 2002-2004 er der bekymring for bestanden fra Paamiut til Nordre Strømfjord, idet der her forventes en risiko for overgræsning. Denne bekymring er i mellem tiden ikke blevet mindre. Ud fra den anførte rådgivning bør der derfor skabes en løsning, der sikrer, at så stort et antal dyr som muligt nedlægges i det her nævnte rensdyrområde.

 

Afslutningsvis kan det altså svares, at tildelingen af licenser til erhvervs – og fritidsfangere til rensdyrjagten i 2004 er et kommunalt anliggende, mens den kommunale fordeling sker af  Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og fastsættelsen af kvotestørrelsen af Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, har stillet forespørgsel om hvilke kriterier, der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget:

 

Vi ved, at tildeling af rensdyrkvoter i dag foretages af to hjemmestyredirektorater , Fangerrådet samt kommunerne i fællesskab. Inden selve beslutningerne tages og tildelingen foregår finder en række møder sted imellem disse instanser. Vi må derfor sige, at beslutningerne først tages efter en nøje vurdering og vægtning, og vi mener i Siumut, at denne proces også i fremtiden vil være nødvendig.

 

Vi ved fra gammel tid, at rensdyrbestandene i visse perioder minimeres stærkt, og dette skete for ikke så mange år siden. I andre perioder vokser bestandene, og det er det, vi oplever i disse år.

 

I Siumut mener vi, at vi i meget højere grad end i dag må være selvforsynende med kød, hvilket vi ved gentagne lejligheder har fremført fra denne talerstol. Ser vi realiteterne i dag kan det synes som en lang vej, men vi betragter det ikke som noget uoverkommeligt. Tværtimod vil vi arbejde målrettet mod det, vel vidende at det ikke er umuligt. Forædlingen af forbrugsvarer kan foregå i et samarbejde med slagterier, INUILI i Narsaq, ATI i Maniitsoq og andre interesserede. Til dette formål vil vi gerne opfordre de andre partier til samarbejde.

Det er heller ikke forbigået Siumut’s opmærksomhed, at de grønlandske fangere mangler indhandlingssteder for rensdyrkød og kød fra andre dyr. Det er skammeligt at se, at kødet i visse tilfælde må smides væk på grund af manglen på et indhandlingssted. Ingen af os kan være tjent med denne tingenes tilstand, hvorfor vi vil benytte denne lejlighed til kraftigt at opfordre Landsstyret til at skabe mulighederne for eksport og salg af produkter fra vore levende ressourcer.

 

Forslagsstilleren ønsker også, at der bliver arbejdet for at bedre erhvervsfangernes økonomiske vilkår.

 

Vi ved, at kvoterne for rensdyrjagten i disse år ikke bliver opbrugt. Vi anmoder Landsstyret overveje muligheden for, at udefrakommende kan gives licens til rensdyrjagt mod betaling, og vil stærkt opfordre til, at dette sker. Vi er vidende om, at denne mulighed med succes, også økonomisk, er blevet gennemført for så vidt angår moskusoksejagt, og vi er overbeviste om, at lignende ordninger med samme succes kan føres ud i livet med rensdyr.

 

Vi ønsker i Siumut, at der bliver fokuseret mindre på kvoteringer i dette spørgsmål, men at man til gengæld fokuserer på at forbedre de økonomiske muligheder og indtjeningen for erhvervsfangerne.

 

Vi har i disse år opnået en enestående ekspertise i afholdelsen af seminarer og konferencer om det ene og det andet. Vi må spørge, om det ikke nu er tiden til at afholde en konference om den maksimale udnyttelse af vort lands levende ressourcer, da det efter vores mening vil være en god investering i fremtiden. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Aqqaluk Kanutsen fra Inuit Ataqatigiit

 

Aqqaluk Kanutsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Forslag til forespørgselsdebat om, hvilke kriterier der bør være gældende for tildelingen af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004, og uden at fremkomme med yderligere kommentarer, skal vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets svarnotat omkring tildeling af licenser i forbindelse med Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag.

 

Dog vil vi med henvisning til ønsket om, at alt for mange rensdyr ikke overbelaster deres græsningsarealer tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets forslag til licensuddelinger omkring dette punkt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Landstingsmedlem Isak Davidsen stiller forslag til forespørgselsdebat om hvilken kriterier, der bør være gældende ved tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004. Og hans argumenter for nærværende forespørgselsdebat har vi nu hørt.

 

Vi skal erindre om, at man tidligere har indført forbud mod rensdyrjagt. Man indførte forbudet med den argumentation dengang, at der var fare for, at bestanden bliver udryddet, hvis jagten på disse fortsatte, og det til trods for at gamle rensdyrjægere gjorde opmærksom på, at bestanden havde det mere end godt. Og da der blev genåbnet for jagten var det med meget stramme begrænsninger og argumentet var, at det fortsat var nødvendigt med begrænsningen af hensyn til de skrøbelige rensdyrbestandes størrelse, også dengang udtrykte jægerne det modsatte, og at bestanden rent faktisk var så stor, at man kunne slække på restriktionerne.

 

Atassut har efter opfølgning på forholdene fra nærværende talerstol stillet et forslag om slækkelse af restriktioner, da vi var alvorlig bange for, at få et for stort antal dyr, der kan give bagslag i form af fødemangel. I så vil rensdyrene blive så underernæret, at de ikke vil være modstandsdygtige i vinterperioden, men vores tidligere forslag har ikke kunne vinde genklang dengang fra flertallet.

 

Men desværre har den meget sene genåbning af jagtmuligheden afstedkommet mange problemstillinger. Landsstyremedlemmet udtaler nemlig, at Naturinstituttet i deres anbefaling af kvoter fra 2002 til 2004 fra Paamiut til Nordre Strømfjord har udtalt ængstelse for, at bestandene vil ødelægge fødeområderne. Naturinstituttet indstilling til Landsstyremedlemmet var, at man i videst mulige omfang skulle give tilladelse til nedlæggelse af flest mulige dyr for at beskytte fødeområderne mest muligt.

 

På grund af den store bestand af rensdyr fra Paamiut til Nordre Strømfjord gør det risikabelt at netop de store bestande kan ødelægge fødeområderne, kan vi i Atassut derfor ikke tilslutte os Isak Davidsens efterlysninger om særskilte og endnu strammere restriktioner for fritidsjægerne.

 

Sidste år blev det vedtaget, at erhvervsfangerne får mulighed for jagt i længere perioder, og da vi anser denne øgede mulighed for erhvervsfangerne som en god beslutning skal vi opfordre til, at denne ordning bliver forlænget. Men vi skal i den forbindelse still krav om, at man inden beslutningen konsulterer og forhører sig hos relevante instanser som har den fornødne kendskab til bestandene størrelse – ikke mindst, da det også er nødvendigt at gardere sig imod uforudsigelige forhold, der uden varsel kan gøre sig gældende.

 

Atassut finder det naturligt, at man på områder med begrænset bestand giver mere begrænsede jagtlicenser.

 

Med disse bemærkninger bemærker Atassut forslag til, hvilke kriterier der bør være gældende for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Det forelæggende forslag til forespørgselsdebat indeholder to punkter.

 

For det første er der fordelingen af rensdyr i kommunerne. Dette er som bekendt et rent kommunalt anliggende, hvorfor Demokraterne overlader dette til de enkelte kommuner og ikke kommenterer det yderligere her i Landstinget.

 

For det andet ligges der op til en principiel politisk debat vedr. fordelingen mellem fritidsfangere og erhvervsfangere. Her skal det blandt andet belyses, om erhvervsfangerne overhovedet kan nedlægge den samlede rensdyrkvote. For hvis de ikke kan dette, vil resultere i en overgræsning, og et stort antal rensdyr der sulter ihjel. Dette vil hverken gavne erhvervsfangerne eller fritidsfangerne.

Denne debat tager Demokraterne op i forbindelse med den evt. strukturtilpasning i fangererhvervet, der kommer senere i dag under punkt 57. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af forslag til forespørgselsdebat fra Isak Davidsen, Siumut, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet finder det væsentligt i deres politiske arbejde, at man i forbindelse med nødvendige restriktioner på fangstdyr prioriterer erhvervsfangerne i forhold til fritidsjægerne. Når vi ser på den aktuelle regler for rensdyrjagt mener Kandidatforbundet, at dette bliver administreret tilfredsstillende af  kommunerne. 

 

Vi må konstatere, at man i løbet af de sidste år har øget kvoten på rensdyr også fordi fritidsjæger også har fået tildelt særskilte kvoter og vi har således også konstateret at erhvervsfanger i visse kommuner har fået tildelt større kvoter, og det mener vi er både realistisk og korrekt.

 

Afstandene til forskellige rensdyrjagtområder i Grønland er forskellige og selvom områderne i Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk ikke kan betegnes som afsidesliggende, er det dog et faktum, at man andre steder må sejle op til 1.000 kilometer med åbne joller, hvis man skal på rensdyrjagt.

 

Kandidatforbundet er tilfredse med den aktuelle kvote på rensdyr idet kommunerne også er frit stillet til at tildele kvoter både til erhvervsfangere og fritidsjægere. På denne måde tilgodeser man erhvervsfangerne.

 

Men disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin støtte til Landsstyrets svar.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren, Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Først skal vi udtale følgende, at i 2003, lige før slutningen af efterårssamling, så uddelte KNAPK en skrivelse til os alle sammen, at med hensyn til kriterier for 2004 og efterlyste forslag til kriterier. Det er på baggrund deraf med hensyn til erhvervsfangere, har rettet henvendelse, og kommet med et spørgsmål til Landsstyret på baggrund af en forespørgselsdebat.

 

Jeg skal præcisere følgende: At jeg overhovedet ikke har til hensigt at lave nogen begrænsninger eller restriktioner til fritidsjægere, og hvis det har været forstået således, så har man forstået mit forslag omvendt. For jeg sagde helt klart her, at i forespørgselsdebatten her, så er det, at jeg overhovedet ikke ønsker udelukkelse eller restriktioner for fritidsjægere.

 

Jeg vil gerne sige tak til Siumuts ordførerindlæg, og her kom Ole Dorph, og kom med et stort indlæg ind om, at man overhovedet ikke har nogen overvejelser omkring restriktioner i 2004. Vi er også valgt til at kunne hjælpe de mindre bemidlede, og erhvervsfangerne er jo mindrebemidlede, og det er jo også dem der bliver ramt hårdt, og ikke mindst, så er det konerne til erhvervsfangerne, som må arbejde meget hårdt på, at kunne behandle fangernes fangstdyr.

 

Derfor med hensyn til indhandlingssteder, her er det også i mit forslag, så har jeg også ønsket, at Landsstyret fremkommer med et forslag til om man eventuelt kan få oprettet et slagteri, som man ikke kan opfylde på baggrund af de alt for stramme EU krav der stilles. Derfor er det også ønskeligt, at man prioriter erhvervsjægerne, og jeg skal blot udtale følgende med hensyn  til kommunetildelingerne, dem er vi vidende om, at hvem som helst, hvor vedkommende er født, har fuld kendskab til denne kommunetildeling, men her baner Landsstyret jo grundlag for tildelinger, og derfor sagde jeg ikke for sjovt skyld om, hvilke kriterier jeg efterlyser i forbindelse med Landsstyrets tildelinger, fordi det er også dem, der kan tildele procentviskvoter.

 

Derfor med hensyn til en udnyttelse af kød og på baggrund af meget store restriktioner på kvoter, så mener jeg, at vi her i det grønlandske samfund nøje må overveje, hvad vi skal gøre med vores erhvervsfangere. Jeg er fuldstændigt enig med Ole Dorph i, at man har afholdt mange seminarer og konferencer i det politiske arbejde, som ikke kommer med nogle resultater i det store hele. Jeg mener, at vi bør stoppe her, og overveje med hensyn til vores fangere, der viderefører vores traditionelle kultur, og holde seminar eller konferencer, og der drøfte om, hvordan og hvorledes vi skal behandle dem. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og Landsstyrets besvarelse med hvilken kriterier der bør være gældende i forbindelse med tildeling af rensdyrjagt, man er tilfreds med besvarelsen fra Landsstyrets side, og forslagsstillerens udmelding som også fik støtte fra Siumut, det kan Landsstyret besvare på et andet tidspunkt, men Simon Olsen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja jeg er tilfreds med Landsstyrets besvarelse, at partierne er tilfreds med den, men jeg vil blot udtale følgende: For det første, at med hensyn til moskusoksekød på nuværende tidspunkt, så har vi fået mulighed for at indføre disse til EU, og et problem er, at hvis det har været behandlet i slagteriet i Narsaq, så kan det indføres til EU, og med hensyn til det såkaldte slagteri i Kangerlussuaq, den har ikke fået afslået Sisimiut endnu, men vi håber, at vi kan opnå dette.

 

Derudover, så skal man også ligge mærke til, at det er korrekt, at der mangler indhandlingsmuligheder for fangerne, for hvem som helst, som vil kunne tage på rensdyrjagt, selvom de ikke er fritidsjægere, at de så kan tage på rensdyrjagt, det er meget alvorligt for fangerne, at de ikke kan producere noget.

 

Og med hensyn til eksport af rensdyrkød, og de tunge problemer vi har på nuværende tidspunkt er, at rensdyrene skal lægges tæt på slagteriet især i den varme periode i sommerperioden, det kan først opnås ved, at man har nogle kølerier, og det er så de store problemer vi har, som vi prøver på at overvinde, og vi håber så på, at det kan lykkes, fordi vi arbejder aktivt med det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja og vi er så færdig med dette dagsordenspunkt, og det næste er forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at åbne for begrænset fangst af moskusokser på Svartenhukhalvøen. Det er Isak Davidsen, Siumut.

2. mødedag, tirsdag den 20. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 48

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen .

(Isak Davidsen, Siumut)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.

 

I 1992  blev 31 moskusokser landsat på Svartenhuk, og hvor man dengang besluttede at frede disse i 10 år. I 2002 var der en optælling med deltagelse af Naturinstituttet, og det blev oplyst, at der var jærv ved Svartenhuk næsset, men optællingen foregik alene ved et område på  Svartenhuk næs.

 

På denne optælling oplyste naturinstituttet der kun var 200 moskusokser, der hvor man landsatte dyrene, og netop på baggrund af dette indstillede Naturinstituttet at der ikke blev foretaget  en jagt på disse.

 

I forbindelse med Anthon Frederiksens fremsættelse i Landstinget den 25. november 2003, oplyste Landsstyremedlemmet i sit svar vedrørende moskusokser, at Landsstyret var enig i en ubegrænset jagt på Svartenhukhalvøen. Desværre blev dette ikke realiseret.

 

Befolkningen i Upernavik samt befolkningen i de sydligste bygder i Upernavik oplyste, at der er mange moskusokser på hele halvøen, hvor man tit blandt andet har observeret store flokke moskusokser. Nogle fangere har oplyst, at mange moskusokser havde spredt sig på hele Svartenhukhalvøen, og at såfremt man ikke foretog en regulering af disse, vil der kunne opstå problemer med føden.

 

Nu er der gået næsten 13 år fra man landsatte dyrene, derfor er det svært at tilbagevise fangernes ord om, at mange moskusokser har spredt sig på hele dette halvø, idet disse følger dyrene tæt, og derfor er det svært at modsige dem i Landstinget.

 

Da Naturinstituttets optælling kun vedrørte et bestemt område ved halvøen, kan det være svært at modsige fangernes tiltagevisning om at der kun er 200 dyr, idet dyrene havde spredt sig.

 

Endvidere bør det nævnes, at folk fra Upernavik og Uummannaq kun kan jage en begrænset mængde af kvoterede moskusokser og rensdyr, og man kan sågar sige at deres muligheder for jagt på de traditionelle rensdyr- og moskusokseområder stort set ikke er eksisterende.

 

Jeg mener, at man bør være lydhør overfor fangernes påstand om at moskusokserne, som blev landsat i Svartenhukhalvøen, nu er i stort antal. Disse har ved selvsyn observeret dyrene, og er overvågne over kvoterede dyr, og kan bevise at de moskusokser som blev landsat på Svartenhukhalvøen ikke kun er på 200 dyr.

 

Derfor ønsker jeg at Landstinget giver sin tilslutning til at pålægge Landstyret at tildele en kvote af moskusokserne på Svartenhuk, idet jeg mener at en begrænset kvote kan være til gavn for fangere i Nordgrønland, samtidig med at en begrænset jagt ikke vil skade en bæredygtig udnyttelse af de moskusokser som blev landsat på Svartenhukhalvøen, og ikke kan true disse med udryddelse.

 

Jeg vil opfordre til at man i forbindelse med en kommende jagt sætter Frednings- og Miljøudvalget til at foretage en grundig undersøgelse samt at man forespørger Naturinstituttet om, hvilke procedurer der blev anvendt i forbindelse med optællingen i 2002.

 

Afslutningsvis skal jeg opfordre Landstyret om at tænke sig godt om, og være opmærksomme i forbindelse med deres arbejde for at lette vilkårene for brugerne, dvs. fangere. På denne baggrund fremsætter jeg en beslutningsforslag om en tildeling af kvote på moskusokser på Svartenhukhalvøen, og ser med spænding frem til Landstingets stillingtagen, 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Miljø med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Landstingsmedlem Isak Davidsen har stillet spørgsmål omkring jagt, på de 31 moskusokser der blev udsat på Svartenhuk i 1991. Moskusokserne blev udsat med den begrundelse, at kødforsyningen på sigt skulle kunne forbedres i Nordgrønland. Bestanden blev dengang foreløbig fredet i 10 år, for at den kunne vokse til en størrelse, der senere kunne høstes rimeligt af.

 

I 2002 blev der foretaget en minimumsoptælling i området af Naturinstituttet med hjælp fra 2 lokale KNAPP, jagtbetjenten og 1 fanger. I alt blev der kørt 1200 kilometer på tællingen, og langt den største del af Svartenhuk halvøen blev dækket. Der blev observeret 179 voksne dyr og 14 kalve. Langt de fleste dyr blev observeret i den sydvestlige del af halvøen og inden for 40 kilometers radius fra udsætningspunktet. Tællingen har derved vist, at bestanden nu er stor nok til at tåle et jagttryk hvis det ønskes.   

 

Det daværende landstyremedlem for Miljø og Natur svarede ganske rigtigt i november 2003, at Landsstyret gik ind for en begrænset åbning af jagten på Svartenhuk. Dette er stadigvæk Landsstyrets holdning, så vi ser frem til, i et tæt samarbejde mellem kommunerne og direktoratet, at få fastsat en kvote for jagt på Svartenhuk fra 2004.  Trofæjagt kan evt. være en mulighed, idet bestanden er så forholdsvis lille.

 

Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere, Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut har stillet Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen, da i løbet af disse år har moskusokserne vokser sig så store, at der kan tillades jagt.  Landsstyret har en positiv indstilling til ansøgningen, det går vi jnd for fra Siumut, men vi har god forståelse fra Landsstyret, at der skal være begrænset jagt, fordi når moskusoksernes antal er så begrænset, så må vi nøje overveje om der skal være fri eller begrænset jagt.

Derfor med hensyn til, at man eller kunne afhjælpe økonomien i Nordgrønland, og i den forbindelse så vil jeg gerne fremsætte et spørgsmål om, hvornår der vil ske e optælling af de moskusokser, der er blevet landsat og Ilulissat kommunes ønske om, at der landsættes moskusokser til Nuussuaq-halvøen, hvornår det vil kunne ske.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqaluk Kanutsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Kanutsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Omkring forslaget til begrænset jagt på moskusoksejagter på Svartenhukhalvøen vil Inuit Ataqatigiit uden yderligere bemærkninger henvise til Landsstyrets svarnotat, idet vi skal udtale, at dermed kan henvise til meldingerne fra år 2003 iværksætte jagt på moskusokser, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit skal tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets anbefalinger på dette punkt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Der er nu gået 13 år siden moskusokserne blev landsat på Svartenhukhalvøen, og ifølge Naturinstituttets rapport fra 2002 er der kun foretaget optælling på et bestemt område, og der har man optalt i alt 193 moskusokser, og på grund af de oplysninger man har fået i hænde, er der ikke foretaget optælling på et andet område på tilsvarende størrelse også med moskusokser. Derfor må vi regne med at det samlede antal overstiger 193 dyr.

 

På baggrund af det skal Atassut derfor opfordre til, at der optages samtaler både med Uummannaq kommune og Upernavik kommune om eventuelt begrænset åbning af jagt og fangst af moskusokser på Svartenhukhalvøen, da disse kommuner jo i sin tid var grundlag for landsætningen af moskusokserne.

 

Ved eventuelt begrænset åbning af fangsten må det påregnes, at kvoten bliver sat lav, måske kan der i første omgang blive tale om en kvote på i alt 20-30 moskusokser tildeling mellem Upernavik og Uummannaq kommuner, men dette er kun et eksempel.

Registrerede erhvervsfangere i både Upernavik og Uummannaq kommuner er 756, og derfor siger det sig selv, at en kvote på 20-30 dyr ikke kan opregnes som en noget større kvote. Man kan derfor forestille sig, at man i gensidig forståelse med omtalte kommuner kan etablere trofæjagter for turister med det formål, at give erhvervsfangernes størst mulighed for en god indtjening. Eksempelvis en fanger fra Upernavik kører en trofæjæger til Svartenhukhalvøen med hundeslæde, så kan fangerne efter endt fangst køre turisten retur til Uummannaq. Ved et sådan arrangement kan man forestille sig, at fangerne får størst mulige økonomisk udbytte, og da trofæjægerne som regel kun er interesseret i selve hovedet, kan man forestille sig, at fangere ud over indtjeningen også får gavn af kødet på dyret. En tilsvarende fangsttur kan sagtens arrangeres med udgangspunkt fra Uummannaq.

 

Uanset hvordan en begrænset moskusjagt bliver arrangeret anser Atassut det væsentligt, at jægerne forpligtes til at sende dyrets dele til brug for forskningen på Naturinstituttet. Vi skal samtidige i forbindelse med nærværende opfordre til, at der bliver bane vej for afsættelse af midler til optjening af både moskusokser og rensdyr i Svartenhukhalvøen. Med disse bemærkninger skal vi udtale vores støtte til åbning af begrænset fangst og jagt af moskusokser på Svartenhukhalvøen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Demokraternes ordfører, Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Hr. Landstingsmedlem Isak Davidsen fra Siumut kommer her med et meget interessant forslag. Skal der eller skal der ikke tillades jagt på moskusokser på Svartenhukhalvøen?  Dette svar skal findes efter en grundig optælling af den samlede bestand af moskusokser, således at en evt. tilladelse på jagt er i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet. Viser denne optælling, at den samlede bestand vil kunne tåle et givent fangsttryk, så er Demokraterne for det forelæggende forslag, da det vil kunne bidrage til de lokale fangeres indtægt i Upernavik og Uummannaq. Med disse indledende bemærkninger, henviser Demokraterne forslaget til Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, samt Udvalget for Miljø og Fredning. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af forslag fra Isak Davidsen Siumut har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet har ved tidligere lejligheder gentagne gange opfordret til, at man foretager seriøse og korrekte optællinger af moskusoksebestandene på kysten, da vi mener, at det er uacceptabelt at disse optællinger ikke foregår efter at bestandene er blevet landsat. Og da der aktuelt ikke foreligger korrekt fyldestgørende optællinger, og da noget yder på, at man kun har koncentreret sig om bestemte steder, skal vi nu til at give kvoter med bind for øjnene. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at vi nu ikke har de nødvendige oplysninger til at foretage nærværende vigtige beslutning. Kandidatforbundet skal derfor pålægge Landsstyret, at foranledige, at der bliver foretaget en optælling af moskusoksebestanden på Svartenhukhalvøen også for at sikre, at kommunerne Uummannaq og Upernavik foretager en bæredygtig og forsvarlig udnyttelse af bestandene.

 

Til sidst ønsker Kandidatforbundet, at Landsstyret giver svar på, hvornår udnyttelse af moskusoksebestandene i Diskosbugten bliver aktuelt. Selvom vi fulgt ud støtter, at borgerne både i Uummannaq og Upernavik hurtigst muligt får mulighed for, at udnytte moskusoksebestandene er Kandidatforbundet dertil tilbageholdende, idet nødvendige oplysninger til brug for beslutning synes at mangle, og vi skal derfor opfordre Landsstyret til at foretage sig noget hurtigst muligt.

 

Med disse bemærkninger udtaler Kandidatforbundet sit støtte til forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg vil gerne foreslå, at denne sag, at denne sag skal 2. behandles, og at den inden 2. behandling bliver behandlet i Frednings- og Miljøudvalget. Det er godkendt. Og den næste er forslagsstiller, Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen,  forslagsstiller, Siumut.

Jeg har ikke de store bemærkninger, men jeg siger tak for, at den se des til udvalgsbehandling, og at den får god støtte, det siger jeg mange tak for. Jeg regner ikke med, at der vil blive givet en kvote på 100 dyr, men når man starter i det små, og får dem udnyttet, så kan det bliver til en meget stor fordel, ligesom man har gjort det i Kangerlussuaq med hensyn til moskusokser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Ja forslagsstilleren og forespørgeren har været tilfreds ud over Landsstyremedlemmets besvarelse, så har han også i henhold til partiernes og Kandidatforbundets udmeldinger, så er man tilfreds med Landsstyrets udmelding, og vores opfordring fra Landsstyret blev også støttet fra Atassut og får den vurderet med hensyn til indførelse af trofæjagt, og vores henvisning der til, at den bliver kommenteret, så håber jeg på, at man i det videre arbejde i udvalget med hensyn til en direkte kvotering, ligesom Atassut meget klart har sagt, at fangerne i Upernavik og Uummannaq  kommuner, at når de er så mange, at de ikke kan få kvote for dem, så vil der gives en god mulighed for den bedst mulige økonomiske udbytte, så håber jeg på, at den vil blive nøje behandlet i udvalget.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundet, så er man utilfreds med en optælling, og ønsker en mere seriøst optælling. Selvfølgelig kan der gennemføres meget seriøse optællinger, men denne metode man har brugt i forbindelse med optælling sammen med de lokale jægere, det vurderer man som en god erfaring, fordi de forskellige erfaringer man opnår bliver vurderet som værende god, og dermed at man kan pege på, at man ikke høster mere end man har sået. Derfor håber jeg på, at man også i fremtiden, at det også er mere fleksibel og billigere, og at der kan gennemføres mere varige optællinger sammen med fangerne, så regner jeg med, at man fastholder denne optællingsmetode man har brugt.

 

For man kan også se, at hvis der skal ske en optælling på Østkysten f.eks. med hensyn til det meget langstrakte land, så er det meget nødvendigt, at man får vurderet om moskusokserne er gale dyr eller kalve. Det er det jeg ar præciseret.

 

Her med hensyn til det der blev fremlagt fra Siumut, og de spørgsmål, der blev fremdraget, så skal jeg lige udtale, at ved Lærerstøtten, at der blev landsat moskusokser for 10 år siden, og da han stillede spørgsmål om, hvornår disse skal optælles, så skal jeg lige udtale, at Naturinstituttet budgetterer for 2004 eller regner med, at der er omkring 160 og 200 dyr der,  og hvis de har reproduceret sig naturligt.

 

Og med hensyn til det kommunale samarbejde i Diskosbugten, så har de også ønsket en optælling af både rensdyr og moskusokser i 2004, og her har man også sagt, at de målsætninger man ellers har haft, at man har ikke kunne gennemføre det på baggrund af manglende bevilling, men på baggrund af, at Diskosbugten og kommunerne har bevilliget midler til optælling, så vil Direktoratet betale omkring 60 % af udgifterne til optælling. Og her vil der ske en optælling i uge 13 i marts 2004.

 

Og med disse korte bemærkninger, så har jeg besvaret spørgsmålet, og hvis det er nødvendigt, så kan vi også lade besvarelsen tilgå jer skriftligt. Og med disse korte bemærkninger har jeg besvaret disse, men da jeg er lidt uforstående med hensyn til det andet spørgsmål, så regner jeg med, at jeg Kan få det skriftligt, så jeg også kan få det besvaret.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der har bedt om ordet, det er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets udmelding. Jeg skal lige præcisere, at vi har modtaget Landsstyrets besvarelse på et meget sent tidspunkt, og vi har udarbejdet vores ordførerindlæg uden at vide Landsstyrets besvarelse, men det er meget godt de kommen de initiativer de har planlagt. Og vi finder det også som meget vigtigt, at de berørte kommuner i tæt samarbejde gennemfører planlægningen, for hvis der skal ske en seriøs udvikling, så er det disse kommuner Upernavik og Uummannaq  kommuner, som man ikke kan undvære, at have et tæt samarbejde med.

Og i vores ordførerindlæg, så sagde vi også, at den kommende optælling med hensyn til åbning af begrænset fangst, og at der skal ske en yderligere optælling, og at vi ønsker, at denne bliver planlagt. Derudover skal vi også udtale, at vi også medtog, at man også medtog rensdyrene i optællingen, selvom man i rapporten fra Naturinstituttet ikke kan se om, at der var nogen rensdyr, men da det blev nævnt, at man i kommunerne har set rensdyr på halvøen, så er det nødvendigt, at man også medtager dette i optællingen. Og når man har set på rensdyrbestanden, at den også bliver medtaget som et rensdyrbestandsområde. Det .er ønskeligt, og derfor ønsker vi, at man også medtager rensdyr i de kommen de optællinger.

 

Og i vores ordførerindlæg, så sagde vi, at der også sendes noget kød der kan bruges til undersøgelse i Naturinstituttet, fordi man har ikke tidligere haft moskusokser i Svartenhukhalvøen, og derfor er det også nødvendigt, at man laver en videnskabelig undersøgelse, og får det opfyldt. Derfor mener jeg, at man i undersøgelsen i vurderingen også medtager vores bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg regner med at den vil blive behandlet i Frednings- og Miljøudvalget omkring de fremlagte Spørgsmål. Jeg vil gerne foreslå, at når vi er færdige med dette dagsordenspunkt, at punkt 57 og  77 skal behandles under et, at vi så lige behandler dem. Først Landsstyremedlem for Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Ja det der blev fremlagt fra Atassut, nemlig, at jeg glemte lige at nævne rensdyrene, der sal jeg også præcisere, at man i samarbejde med fangerne i Diskosbugten har gennemført optælling i lærersletten, og her har man også registreret alle dyr, og den vil blive fremlagt som rapport om kort tid, så regner jeg med, at den vil blive omdelt. Og derfor vil vi få nogle beslutningsgrundlag for en kommende politisk beslutning, og det er det jeg her præciserer, fordi jeg glemte lige at få det præciseret.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og derfor er vi færdige med dette dagsordenspunkt, og  vi tager så punkterne 57 og 77, som de sidste dagsordenspunkter.

 

Først Palle Christiansen, forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på, at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleves, samtidig med, at det er rentabelt for både fangerne og ,for samfundet. Og det andet er punkt 77, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland, disse vil blive fremlagt under et, og vil blive besvaret under et af Landsstyremedlemmet for fiskeri. Først Palle. Christiansen.

2. mødedag, torsdag den 20l. april 2004.

 

 

Dagordenens punkt 57

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på, at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleves, samtidig med, at det er rentabelt for både fangerne og for samfundet.

(Palle Christiansen)

(Pkt. 57 og pkt. 77 behandles i sammenhæng)

 

 

Dagordenens punkt. 77

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.

(Mads Peter Grønvold)

 

 

Mødeleder:   Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på, at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleves, samtidig med, at det er rentabelt for både fangerne og for samfundet.

 

Der må i den samlede grønlandske befolkning ikke herske nogen tvivl om, at en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet er nødvendig. Alle ansvarlige politikere ved i dag, at der er store problemer i fangererhvervet med, at få økonomien til at slå til for mange fangerfamilier. Dette bliver ikke nemmere i den kommende tid, når ensprissystemet forsvinder, når der bliver fastsat strammere kvoter end der er i dag og kravet om rentabilitet i alt hvad vi foretager os skal efterleves.

 

Fra Demokraternes side skal vi gøre det klart fra start, at vi ønsker og kræver, at princippet om bæredygtighed skal efterleves. Med bæredygtighed forstår Demokraterne, at man på alle fangstdyr fastsætter kvoterne udfra bestandenes størrelser, således at man i fangererhvervet kan fange den samme mængde dyr år efter år – uden bestanden bliver mindre. Kun dette er reel bæredygtighed. Alle andre definitioner er en fornægtelse af virkeligheden.

Problemet opstår, når man fra fangererhvervets side fokuserer på den økonomiske bæredygtighed for fangerne og deres familier. Denne tankegang er et stykke hen ad vejen let forståelig, men den er desværre meget kortsigtet. Man kunne let sætte alt fangst fri, så ville alle fangerne leve godt i 10 – 15 år, men så er det også slut – for altid. Alle dokumenterede undersøgelser peger i dag på, at det nuværende fangsttryk på de fleste arter, er alt for højt. Dette har biologerne gjort opmærksomt på i mange år, men for døve ører. Måske ikke døve ører, men de politikere, der har siddet i diverse Landsstyrer de sidste 25 år og de der har været i koalitionen, har bevidst valgt at overhører dem. Det er det, vi i dag betaler prisen for.

 

Vi plejer fra grønlandsk side at beskrive os som et naturfolk, der lever i pagt med naturen og med respekt for fangstdyrene. Jeg tror ikke at naturen og fangstdyrene er enige med os i denne romantiske fremstilling. Tallene for de forskellige bestande giver i hvert fald naturen og fangstdyrene ret.

 

Demokraternes løsningsmodel er meget simpel. Der skal indføres bæredygtige kvoter på alle fangstdyr, værdien af disse fangstdyr skal derefter danne grundlag for antallet af erhvervsfangere, der så til gengæld også vil kunne drive jagt og fiskeri på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Altså færre fangere, der så til gengæld tjener flere penge. Helst bør fangerne kunne leve uden tilskud til joller, benzin, geværer, indhandling og mindstepriser. Dette vil gøre erhvervet til et stolt erhverv, som vi alle  stolt ville kunne vise frem for omverdenen ,og dermed et erhverv, som vil kunne bevares for eftertiden.

 

Med det nuværende fangsttryk, vil fangerne gå en sværere og sværere fremtid i møde. Færre dyr vil give mindre indtægter til det nuværende antal fangerne. Mange kalder den nuværende livsstil i fangererhvervet for kulturel kutyme, dvs. ” sådan har vi altid gjort”. Denne kulturelle kutyme vil efter Demokraternes mening kunne føre til et kulturel kollaps, dvs. ”sådan gjorde vi i gamle dage, men sådan kan vi desværre ikke gøre mere ”. Dette vil vi fra Demokraterne ikke være passive tilskuere til. Demokraterne vil nemlig sikre, at fangererhvervet består for eftertiden. Dette ikke kun fordi det er en del af vores kultur, men fordi fangerlivet er hverdagen for mange mennesker. Demokraterne mener det seriøst, når vi taler om politik i menneskehøjde.

 

Mange vil så spørge, ”Hvem må så være fangere og hvem må ikke?”, eller ”Hvad skal de mennesker leve af, som ikke længere kan ernære sig ved fangst og fiskeri?” Begge disse spørgsmål og sikkert mange flere er ganske rimelige og relevante. Når denne strukturtilpasning igangsættes, skal der sideløbende være mulighed for omskoling til dem, der frivilligt vil søge over i andre fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Nogle nøgleord i denne proces er dialog, prioritering og nytænkning.

 

Dialog, fordi fangerne selv skal være med til vælge deres nye uddannelse. Prioritering, fordi vi skal vælge mellem kort eller langsigtede løsninger. Nytænkning, fordi vi skal væk fra den vante vanetænkning med, at vi sætter os og venter på, at Hjemmestyret kommer og hjælper os med det hele. Det er vigtigt at alle tager et medansvar, det er jo vores fælles fremtid det gælder.

 

Vi kan se os omkring i verden og se, hvad andre har gjort i samme situation. På Galapagosøerne i Stillehavet har man været i samme situation. Her var det fiskeri efter hajer og kæmpeskildpadder, der var deres levevej. Da disse var reduceret kraftigt i antal, valgte man at udvikle økoturismen, dvs. at de tog turisterne med ud, for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Dette er blevet så stor en succes, at de nu har indført kvoter på antallet af turister. Landet har 15.000 indbyggere, men havde i 1997 ca. 80.000 turister. Dette var én løsningsmodel for vores fangere. Trofæjagt og sportsfiskeri er andre muligheder.

 

Nogle vælger i deres argumentation i denne sag, at kræve, at man fra Hjemmestyrets side skal finde alternative arter til jagt. Dette er et argument, der ville være en stor udfordring, da det ikke er let at opfinde nye arter, eller skaffe flere fangstdyr.

 

Demokraterne håber derfor, at denne indledende debat vil være konstruktiv og baseret på reelle fakta. Dette ser Demokraterne som den eneste måde hvorpå et kulturelt kollaps kan undgås.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg debatten til Landstinget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forslagsstilleren til punkt 77, Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.

 

Ændringer i de seneste år i Grønland har medført at erhvervsfangerne økonomiske kår er blevet endnu ringere, og selvom det ikke kun er erhvervsfangere der har fået forringet deres erhvervsvilkår, mener vi i Kandidatforbundet, at vi må iværksætte politiske tiltag for at afhjælpe disse.

 

I de senere år har en tiltagende undertrykkelse fra udlandet med hensyn til erhvervsfangeres tilgang til fangst resulteret i en svækkelse af deres økonomi, hvorfor vi mener fra Kandidatforbundet, at de ansvarlige for landet styre må sætte et initiativ i gang for at løse problemerne. Når man kikker på de seneste år har man intensiveret reguleringen af fangstdyr, fisk og andre arter, hvorfor de økonomiske vilkår for brugerne er blevet ringere.

 

Som eksempel de tiltagene reguleringer af fangstdyr på kysten har resulteret i en forringet adgang til kød i løbet af året. I de tidligere år har erhvervsfangere for det meste kunde brødføde sig selv, men tiltagende reguleringer af jagt dyr har betydet en mindre evne til at kunde brødføde sig selv. Når man kikkert på seneste reguleringer af jagtdyr er lomvier og hvidfisk og narhvaler blevet føjet til på listen, og der vil i de kommen de år blive føjet flere dyr på listen. Ikke mindst har klimaændringerne, at de traditionelle islægsområder oplever en kortere islægsperiode, og dette har resulteret i, at man i mindre grad kan basere sin økonomi på sælskind.

 

Efter at have drøftet de ovennævnte forhold, finder vi fra Kandidatforbundet, at det ansvarlige Landsstyre må sætte et initiativ i gang for at løse op omkring problemerne hos erhvervsfangere.

 

Når man på de forskellige steder sammen med politikerne har afholdt seminarer omkring forholdene for erhvervsfangere og fiskere mener vi fra Kandidatforbundet, at det næste skridt bør være, at man fra Landsstyrets side snarest sætter initiativer i gang for at lette deres kår.

 

Afslutningsvis håber jeg, at landstingsmedlemmerne og Landsstyret sætter hjælpeforanstaltninger i gang for at lette erhvervsfangernes kår.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja med hensyn til disse to forslagsstiller, nemlig Mads Peter Grønvold og Palle Christiansen, så vil Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, Simon Olsen komme med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen, Demokraterne og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet har stillet forslag om forespørgselsdebat om forhold vedrørende fangererhvervet.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen har fremsat forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har fremsat forslag til forespørgselsdebat om hjælp til fangererhvervet.

 

Indledningsvis skal Landsstyret gøre opmærksom på at vi under efterårssamlingen 2003 havde en omfattende forespørgselsdebat om fangererhvervet på grundlag af fire medlemsforslag, hvor vi også i samme sammenhæng drøftede forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder ud over fangst for bygder og yderdistrikter.

 

Landsstyret gjorde i denne forbindelse rede for deres grundlæggende målsætninger for fangererhvervet, ligesom vi gjorde rede for de initiativer, der var blevet igangsat i denne forbindelse, såsom den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, der som meddelt dengang forventes færdig medio 2004, som nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af handlingsplan og forvaltningsplaner omkring de levende ressourcer.

 

For så vidt angår den socioøkonomiske analyse er selve registeranalysen ved at være afsluttet, og der vil i slutningen af april som sidste del af analysen blive fremsendt et spørgeskema ud til erhvervsjagtbevisindehavere, samtidig med at der gennemføres en parallel undersøgelse i Maniitsoq Kommune, hvor man interviewer familier som er involveret i fangstaktiviteter, og herigennem muliggør en endnu mere detaljeret indsigt i erhvervets betydning.

 

Som tidligere meddelt vil Landsstyret følge op på analysens resultater og via en tværgående indsats i samarbejde med relevante direktorater og organisationer udarbejde en strategi for fangererhvervet, der kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.

 

For så vidt angår handlingsplan og forvaltningsplaner omkring de levende ressourcer er der blevet nedsat en tværdirektoral styregruppe, ligesom har Landsstyret har taget kommissoriet for arbejdsgruppen til orientering. Kommissoriet, som også tidligere som udkast er fremsendt til relevante landstingsudvalg, er vedlagt denne svarnotat til orientering. Landsstyret forventer, at der vil foreligge en skitse til en konkret handlingsplan til sikring af en bæredygtig udnyttelse efteråret 2004.

 

Det endelige mål er at skabe en generel plan  eller procedurer for forvaltning og kontrol af fangst og jagt, der er så enkel som mulig, således at der ikke hersker tvivl om, hvordan og i hvor høj grad udnyttelsen må ske på de enkelte fangstdyr eller andre ressourcer. Der skal bl.a. ske en nærmere afklaring af, hvem der skal være berettiget til fangst, og hvordan dyrene må fanges/skaffes, og om, der skal være en anden form for betaling, eller jagtprøve, både i erhvervsmæssig fangst og jagt, som fritidsmæssig fangst og jagt.

 

Når en ressource ikke længere kan klare det nuværende fangsttryk må erhvervet også bidrage med at diskutere alternative erhvervsmuligheder, og det er ikke altid, at der kan subsidieres over i en anden art. Landsstyret har i deres Strukturpolitiske Handlingsplan netop udstukket retningslinierne for, at vi skal have en mere selvbærende økonomi, og derfor har Landsstyret ingen aktuelle planer om yderligere tilskud til erhvervet, men Landsstyret vil i den videre vurdering inddrage den socioøkonomiske analyses konklusioner, når disse foreligger.

 

Til slut kan jeg nævne, at der pågår et samarbejde mellem forskellige direktorater og Greenland Tourism omkring udvikling af outfittervirksomheder, ikke mindst omkring trofæjagt, og på den måde videreudvikle indtægtsmulighederne for fangerne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Mads Peter Grønvold har fremsat spørgsmål om henholdsvis behovet for en strukturtilpasning i fangererhvervet, rentabilitet for fangerne samt økonomisk bistand til fangerne. Landsstyret har udarbejdet et samlet svarnotat, da disse spørgsmål hænger sammen, og dette er vi i Siumut enige i.

 

Landsstyret gør ganske rigtigt opmærksom på, at Landstinget på sin efterårssamling i 2003 havde en omfattende forespørgselsdebat, som også berørte disse emner, og at spørgsmålene indgår i det løbende arbejde.

 

Landsstyret gjorde på det pågældende tidspunkt også opmærksom på, at grundlaget for en socioøkonomisk analyse af fangerhvervet ikke var på plads, men forventedes færdiggjort medio 2004. Vi husker i Siumut, at Landstinget dengang var enige om at afvente analysens færdiggørelse.

 

Vi mener også i Siumut, at vi bør afvente styringsgruppens udarbejdelse af handlingsplan og forvaltningsplaner for de levende ressourcer i et samarbejde med Fangstrådet, Naturinstituttet og organisationerne.

 

Når vi siger dette, er det fordi vi ønsker en grundig analyse af dette vanskelige arbejde. Men også fordi der i udviklingen af fangeerhvervet medtages turisme som et værktøj til bedring af fangernes økonomiske indtjening.

 

Et fangersamfund og fangst som erhverv er to sider af samme sag, hvorfor de ideer omkring fangerne og ikke mindst deres erhverv og livsvilkår, som blev fremlagt og drøftet for nylig under bygdekonferencen, vil indgå som interessante elementer i den videre diskussion og færdiggørelsen af arbejdet. Vi vil fra Siumut opfordre til, at man holder øjnene åbne overfor dette.

 

Med disse bemærkninger vil vi udtrykke, at vi er enige i Landsstyrets svarnotat.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er ??? ordfører fra Inuit Ataqatigiit.

 

???, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til at der fra flere medlemmer er fremsendt forslag og med henvisning til det fremførte planer om ønsker om regulering af fangstmængderne er der fremlagt forslag til Landstinget omkring disse initiativer. Dette er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, idet disse skal muliggøre, at fangerne kan leve af deres erhverv.

 

Forslagsstilleren peger på, at fangerne i fangerdistrikterne har svære økonomiske vilkår, og han peger også på behovet for at ændre på indkomstmulighederne for disse fangere. Vi er ikke i tvivl om, at såfremt indhandlingsmulighederne for de forskellige fangstprodukter havde været til stede, ville det også lette fangernes daglige vilkår radikalt.

 

Debatforslagsstilleren peger også på, at fangerne er meget afhænge af de forskellige subsidieordninger de modtager. Dette kunne efter forslagsstillerens synspunkt også ville kunne lade sig gøre, såfremt antallet af fangere blev mindre. Vi skal udtrykke vores forhåbninger til, at undersøgelsen af fangernes økonomiske muligheder sammenholdt med fangerfamiliernes livsvilkår bliver fremlagt. På denne måde vil det også blive tydeliggjort, hvordan fangernes økonomisk også har indvirkning på fangerfamiliernes økonomiske vilkår.

 

Omkring sikring af bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer ser vi fra Inuit Ataqatigiit frem til at handlingsplanen bliver offentliggjort.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi støtter Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren omkring perspektiverne vedrørende vilkårene for fangererhvervet for fremtiden, og derfor ser vi også frem til at resultaterne af de forskellige undersøgelser bliver fremlagt til efterårssamlingen. Disse skulle gerne give et fingerpeg om, hvordan et økonomisk bæredygtigt erhvervsgrundlag kan etableres i de kommende år. Såfremt man ikke kender til livet som fanger kan nogle komme tvivl den konklusion, at når fangererhvervet ikke drives på et bæredygtigt grundlag, så kan fangerne bare finde andet arbejde.

 

Men såfremt man kender til livet som fanger, at fangerne kontinuerligt tiltrækkes af havet, så som havlugten, havudsigten og fangst er jo en uundværlig del af ens liv. Fangererhvervet er noget man tilegner sig via opvæksten. Derfor kan et menneske der aldrig været fanger ikke uden videre blive fanger. Denne har ikke kendskab nok til strømforhold, vejrforhold og fangstdyrenes levemåder, man ville have en minimal chance for at ernære sig af fangst. Fangererhvervet er et erhverv, der kræver meget af den enkelte, noget som ikke vi alle kan opfylde.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Atassut finder det vanskeligt ikke at give Palle Christiansen ret, når han i sin argumentationer bl.a. nævner, at alle hans farlige? politikere fuldt ud er klar over, at mangel på indtjening hos erhvervsfangerne afstedkommer efter markante problemer. Netop på grund af dette faktum var der livlig debat og fuld enighed i samtlige partier og Kandidatforbundet, da 5 Landstingsmedlemmers forslag kom til Landstingets dagsorden sidste år den 20. november 2003.

 

Trods det er Atassut på nuværende tidspunkt ude af stand til at kommentere en del af forslagsstillerens argumentationer, eksempelvis omkring registrering af erhvervsfangere, og at disse bliver registreret, som erhvervsfangere med eneret til fangstdyr, samt at disse alene bliver tildelt licenser til fangst af de forskellige dyr, som tillades fanget i løbet af fangstperioderne på året.

Da så væsentlige spørgsmål må afklares i samarbejde med fangerforeninger og –organisationer, altså at de bliver afklaret i nær samarbejde med KNAPK er vi ude af stand til at kommentere forslagene til tiltag på nuværende tidspunkt, også fordi opgaven må løftet i nær samarbejde med erhvervsfangerne.

 

Atassut finder det vigtigt og respekterer ethvert individ har sin fulde frihed til at bestemme hvordan pågældende vil leve sit liv. Derfor er vi indstillet på at side med i bestræbelserne på at finde alternative indtægtsmulighederne for erhvervsfangere, uden at sætte lid til tilskudsmulighederne. Videre skal vi meddele, at vi ikke kan bruge fremlagte eksempel med levevilkårene på Galapagos i Stillehavet til noget som helst, da vilkårene på nævne sted på ingen måde kan sammenlignes med forholdene i Grønland.

 

Vi er alle fuldt ud klar over, at vores klima kan være barskt og koldt, og derfor er det på baggrund af vores geografiske placering malplaceret, at sammenligne vores forhold med forholdene i tropiske egne. Atassut kan endvidere på ingen måde acceptere, at forslagsstilleren i sine argumentationer postulerer, at skiftende koalitioner i løbet af de 25 år ikke har haft viljen til at lytte til biologernes anbefalinger.

 

Vi kan ikke som politikere med vilje ignorere og kan ikke ignorere biologerne og andre relevante instansers anbefalinger og derfor netop finder Atassut det meget væsentligt, at vi altid må servicere borgerne, dog med respekt for de ressourcemæssige, vi nu engang også bliver nødt til at respektere.

 

Under henvisning til forslagsstillerens argumentationer skal Atassut gøre opmærksom på, at Demokraternes Palle Christiansen sidste år den 20. november 2003 var særdeles formel, da 5 Landstingsmedlemmer Ruth Heilmann, jens Napaattooq, Aqqalukasik Kanuthsen, Ole Thorleifsen samt Jakob Sivertsen fremlagde debatforslag om erhvervsfangernes vilkår.

 

Dog har gruppen meldt ud med, at de vil sidde ned, når landsstyrets redegørelse om erhvervsfangernes vilkår bliver fremlagt efteråret 2004. Atassut finder det derfor underligt, at Demokraterne nu fremkommer med lange indlæg til et punkt, som i stor udstrækning er identisk med de forslag, der blev fremlagt den 20. november 2003. dengang blev landstinget inklusive Demokraterne enige om, at man skal afvente resultaterne på pågående undersøgelser.

 

Med hensyn til det andet forslag, skal vi fra Atassut udtale, at Atassut følger tæt med konsekvenserne med klimaændringen i Grønland for erhvervsfangere og Atassut skal i forlængelse af dette udtale, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi vil sidde med, når resultaterne af de pågående undersøgelser, som Landstinget i fuld enighed tilsluttede den 20. november 2003, bliver genstand for endnu en debat til efteråret.

 

Med disse bemærkninger bemærker Atassut fremlagt to forslag.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Demokraterne med Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

På vegne af Demokraterne skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger til de ovennævnte forslag. Ja, to meget forskellige forslag.

 

Lad mig med det samme fastslå, at forslagene, som skal behandles under et virker som dag og nat  på mig. 

 

Det ene er som et behageligt varmt bad, hvor det andet virker som en ubehagelig kold douche.

 

Jeg vil gerne indlede med det behagelige varme bad, som i dette tilfælde er gjort klart af Demokraternes Palle Christiansen.

 

Her drejer det sig om et velgennemtænkt og veldisponeret forslag, som burde tjene som et skoleeksempel på, hvorledes alle forslag til forespørgselsdebatter bør formes.

 

Palle Christiansen indleder således med at opremse de problemstillinger, hans overskrift referer til på en yders anskuelig måde og definerer derefter begrundelserne for, hvorfor vi den dag i dag kæmper med problemstillinger inden for disse. Han konkluderer, at det er mere end på høje tid, at der sættes handling bag en masse floskler, der gennem årene har fået lov til at passere kritikløst hen, hvor man bl.a. må i gang med at tilpasse fangerantallet til fangstkvoterne, for ellers vil det gå grueligt galt, da en ”sådan har vi altid gjort”- holdning allerede på kortere sigt vil lede til en ”kulturel kollaps”, der i sidste ende kun kan føre til, at fangerkulturen ikke mere vil have grobund for eksistens.

 

Palle Christiansen slutter så af med et fyldigt afsnit indeholdende forskellige løsningsforslag, som man kan være enig eller uenig med ham i, men som åbner op for kernen i forslaget til forespørgselsdebat, nemlig en snak, der gerne skulle lede til, at vi i åbenhed erkender problemstillingerne og fremkommer med ideer til, hvorledes vi skal lede disse hen imod det bedre.

 

I det store hele berører Palle Christiansen på en smidig og elegant måde en masse tabuemner, som man har opretholdt alt for længe i samfundet. En passiv holdning fra en bred side, der i sidste ende

kun kan gå hen og blive en bjørnetjeneste for  fanger-samfundet og som er bygget på virkelighedsflugt og berøringsangst, der manifesteres ved en romantisk tankegang, der ikke levner skel mellem reel bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed og som i sidste ende kun vil bane vej for et  endeligt for fangererhvervet som en kulturarv.

 

 

Derfor vil Palle Christiansens forslag, for dem, der ikke kender til de virkelige  forhold, nok virke overraskende, fordi den kommer fra en politiker, der repræsenterer et parti, der af de fleste øvrige partier yndes at blive udskældt for at være mindre bygdevenlig.

 

For budskabet udtrykker et klart ønske om en sikring af, at det skal være muligt at opretholde fangererhvervet i fremtiden, men ikke udfra romantisme men med grundlag i realisme, hvor fangererhvervet kan danne grundlag for et stabilt og værdigt økonomisk fundament for disse, der ønsker at leve af dette.

 

Dette vil kræve masser af dialoger og til tider uoverensstemmelser, omskoling, mentalitets- og holdningsændringer, nedbrydning af tabuemner, accept af nytænkning og formentlig meget, meget mere.  Men alle disse ting vil - i modsætning til forsøg på at tie tingenes tilstand ihjel - bane vejen for muligheden for at redde fangererhvervet.

 

For virkeligheden er en uomtvistelig størrelse, som kræver tilpasningsevne, ellers går man til grunde og det er der vel ingen af os, der kan føle os tiltrukket af eller hva´? 

 

For uanset om vi vil det eller ej, så er problemstillingen svarende til at gå rundt i et stort og moderne supermarked, hvor man kan tage alle de varer man vil, mens man går rundt i butikken, men hvor man hele tiden skal huske på, at man skal betale ved kassen, før man kan komme ud – altså afpasse hvad man tager til hvad husholdningspengene kan tillade.

 

Det er i princippet hvad Palle Christiansen lægger op til,  at vi skal gøre, mens tid er, nemlig at tilpasse hvad vi kan tage med det, det kan bære og det forstår vi fuldt ud og bakker helt op omkring fra Demokraternes side.

 

Derfor er det som en kold dukkert at læse forslaget fra Kandidatforbundet, der svælger i vanetænkning, hvor man i en uendelighed gentager sig selv som en anden ridset grammofonplade om at ”der skal gøres noget fra central vis, fordi Kattusseqatigiit mener dette”.

 

Det er simpelthen for billigt sluppet at skulle kunne fremsætte forslag af den art.  Det må Kattusseqatigiit kunne gøre bedre.  For det er ikke vel ikke yderligere central afhængighedsmentalitet, vi har mest brug for at skulle fremme i vort samfund og klimaændringen kan vi jo næppe gøre noget ved andet end at omstille os til denne. Så lad os se konstruktive forslag fremført fra Kattusseqatigiit´s side først, førend vi bruger mere tid på deres forslag og lad os i stedet nu bruge tid og kræfter på Palle Christiansen forslag, for den er der masser af substans i.

 

Med disse ord udtrykker jeg Demokraternes ønske om en god debat i Salen. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først så skal vi sige tak, at vi har samme tænkemåde som Demokraterne.

 

Efter nøje gennemgang af forslaget fra Palle Christiansen, Demokraternes samt Anthon Frederiksens og Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Allerførst har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag fra Palle Christiansen fra Demokraterne. Vi skal indledningsvis fra Kandidatforbundet understrege, at vi har politisk vilje til at sidde med i bestræbelserne for at sikre bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

 

Men til at starte med må vi sikre, at der bliver tilvejebragt veldokumenteret viden til brug for restriktioner, for d derved at undgå gætterier på bestande i forbindelse med nævnte restriktioner. Vi skal erindre om, at biologerne også har begrænset viden om de levende ressourcer, og at brugernes viden i visse tilfælde kan være mere kompakte.

 

Kandidatforbundet finder det derfor utilstrækkeligt, at man i forbindelse med restriktioner kun baserer beslutningerne på biologernes viden. Eksempelvis er biologernes viden om hellefiskenes ynglepladser særdeles begrænset, hvorimod det kystnære fiskere har kunnet konstatere, at dette foregår ved isbræerne. Vores viden om naturens og havets ressourcer er begrænsede og biologernes viden er fortsat også begrænset.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at bevillinger til undersøgelser må øges, da vi på denne måde kun kan indfri behovet for de offentliges behov for viden. I vort land er på forskellige steder er det et stort spørgsmål om hvilke fangstdyr, man kan ernære sig med, da det ikke mindst også er et spørgsmål om, hvilke erhvervsmuligheder, der er på omtalte steder.

 

Fangerne i vort land kan ikke drive fangst i perioder på flere måneder, det samme gør sig gældende for arbejderne, da de også mangler beskæftigelse en del af tiden. Kandidatforbundet er vidende om, at fangst vil blive hævet også i fremtiden og vi anser det derfor som noget  væsentligt, at denne gruppe vilkår fortsat bliver forbedret.

 

Kandidatforbundet kan på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til antallet af fangere bliver reduceret i fremtiden i forhold til i dag, da det er et spørgsmål om erhvervsmulighederne på de forskellige steder. Kandidatforbundet er dog fortsat af den opfattelse, at vilkårene for fangerne konstant må forbedres, og i lighedens navn på steder, hvor det siges, at fangererhvervet er urentabelt.

 

Landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har stillet forespørgselsforslag om, at der tilvejebringes politiske muligheder for økonomisk hjælp til erhvervsfangerne i Grønland for derved, at forbedre levevilkårene for denne gruppe. Når vi ser på fangernes aktuelle livsvilkår, må det betegnes som meget tunge, da nogle af fangstdyrene er genstand for restriktioner, eksempelvis lomvier og hvidfisk og narhvaler. Vi må derfor konstatere, at erhvervsfangernes vilkår har været for ringe i løbet af de sidste flere år. Fanger- og fiskerfamilierne ernærer sig stort set selv uden at sætte lid til de offentliges socialhjælp.

 

Specielt i løbet af de sidste år har islægsproblemer gjort sig skyldig i endnu mere vanskeligere vilkår for fangere, da de ikke har kunnet drive fangst fra isene i flere måneder ad gangen og det er til trods for, at fangstdyrene er tilstede har naturens luner gjort det om end særdeles vanskeligt, at drive fangst.

 

De begrænsede muligheder skyldes altså ikke begrænsede fangstmængder. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at fangererhvervet må hjælpes, i stedet for konstant at få foretaget restriktioner på fangstdyr. Hvis restriktionerne på fangstdyr skal foretages hver gang, udenlandske dyreværnsorganisationerne laver en bøvs, vil dette resultere i endnu ringere vilkår for erhvervsfangerne, for at beskytte brugere må der derfor tages initiativ til indsamling af mere viden og jeg har eksempelvis tidligere givet udtryk for ønsket om mere markant videnindsamling, så man på denne måde undgår, at politikerne foretager restriktioner med bind for øjnene.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet pålægge Landsstyret, at tilvejebringe initiativer til hjælp til erhvervsfangerne i Grønland.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og disse dagsordenspunkter er kun til debat og det er ikke nogen beslutning. Og først så er det Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil gerne takke Landsstyremedlemmer og de forskellige Landstingsmedlemmer for deres svar. Hvis vi starter med svarnotatet fra landsstyret, så glæder det mig at se, at den analyse, der er i gang, der snart er færdig, den glæder jeg mig meget til at læse.

 

Og med hensyn til den handlingsplan og de forvaltningsplaner ?, da kunne det være interessant at spørge om det for eksempel ….i, at der skulle være en strukturtilpasning af fangererhvervet, fordi man må jo tage undersøgelsens resultat til efterretning. Men man må også være åben for, at der måske er nogle løsningsmuligheder, der ikke lige stemmer overens med den vælgergruppe, man nu repræsenterer. Så jeg håber, at Landsstyrekoalitionspartierne også vil være villige til at se på løsningsforslag, der måske ikke lige gavner deres egne vælgere.

 

Det glæder mig også at læse, at Landsstyret ikke har aktuelle planer om yderligere tilskud til erhvervet. Det er jeg glad for at høre, men det jeg også lægger op til, det er de nuværende tilskud, der er. Dem må vi også begynde at se på, om vi ikke kan få reduceret og få helt væk, for ellers så får vi aldrig en bæredygtig økonomi, som jo er et grundlag for et selvstyre, nogle af os er valgt på.

 

Til sidst skriver Landsstyremedlemmet, at de har en samarbejdsordning med Greenland Tourism og de forskellige direktorater om en outfittervirksomhed. Den ordning er jeg bekendt med og jeg synes, at det er en rigtig god ide, og det er i øvrigt et af de steder, at Landsstyret har taget et godt initiativ. Så lad mig for en gangs skyld rose Landsstyremedlemmet. Det er dermed gjort.

 

Siumuts ordførerindlæg, det er et – bare et kort referat af svarnotatet, så det bruger jeg ikke tid på. Inuit Ataqatigiits Aqqalukasik Kanuthsens ordførerindlæg, der kommer de ind på, at hvis man ikke kender livet som fanger, så kunne man komme til den konklusion, at hvis der ikke er bæredygtig grundlag, jamen, så må man bare finde noget andet arbejde. Jeg ved udmærket godt, at sådan hænger verden ikke sammen. Og det er også derfor, at jeg i mit debatoplæg kommer med et forslag om en omskoling til de, der bliver til overs i erhvervet. Så vi er udmærkede klar over det.

 

Så kommer vi til Atassuts ordførerindlæg. Det skulle så være på et svar til det debatoplæg, jeg kommer med og når man læser og hører Atassuts oplæg, så kommer man næsten i tvivl om, om de overhovedet har læst mit oplæg. De skriver – i hvert fald har de da læst indledningen kan jeg se, fordi Jakob Sivertsen han kan ikke være enig med mig i, at alle ansvarlige politikere fuldt ud er klar over, at der er mangel på indtjening. Nej, jeg er desværre i dag blevet fuldt ud klar over, at det ikke er alle ansvarlige politikere, der er klar over det. Det kan jeg selvfølgelig kun beklage. Men jeg må så konstatere, at jeg tog fejl med de udsagn.

 

Så vil jeg spørge Landstingsmedlem hr. Jakob Sivertsen, hvor han har følgende fra og jeg citerer fra hans eget ordførerindlæg her:

Citat starter:  

Trods det er Atassut på nuværende tidspunkt ude af stand til at kommentere en del af forslagsstillerens argumentationer, eksempelvis omkring registrering af erhvervsfangere, og at disse bliver registreret, som erhvervsfangere med eneret til fangstdyr, samt at disse alene bliver tildelt licenser til fangst af de forskellige  dyr, som tillades fanget i løbet af fangstperioderne på året.

Citat slut.

Det skulle være en del af min argumentation, men hvis man læser det hele igennem, så står det ingen steder, i det jeg er kommet med. Det står heller ikke i det Mads-Peter Grønvold er kommet med, så hvor Atassut har det fra, det ved jeg ikke. Det må de meget gerne komme og forklare. Det hører i hvert fald ikke til denne her debat. Så undrer Jakob Sivertsen fra Atassut sig over, at jeg den 20.november 2003 har været formelt. Jeg er da lidt imponeret over,  over, at jeg kan huske en dag, hvor jeg har været stille. Han må have sat en kryds i kalenderen eller noget . du burde hellere huske de dage, hvor jeg har sagt noget og lytte til det, der bliver sagt, fordi dengang i kom med det forslag – 4 forskellige medlemmer. Dengang var der ikke nogen, der snakkede noget om at ophæve ensprissystemet, og dengang var der heller ikke nogen ny skattereform på vej.

 

Derfor hastede det ikke dengang med at få debatteret de gaver, I nu ville give dengang til fangererhvervet. Nu, da det er lagt op til, at ensprissystemet det skal afvikles, og det gør det ekstremt svært for dem, der bor i bygder og yderdistrikter, at få hverdagen til at hænge sammen. Og derfor er det på tide, at vi fra Landstingets side begynder at diskutere, hvad skal der ske med dem, der ikke længere har råd til at bo derude eller ernære sig med det, de laer.

 

Derfor er det nu på tide og få det debatteret. Derfor tager jeg det da op. Det kan godt være, at Jakob Sivertsen fra Atassut ikke har haft så stor forståelse for dette, men så må vi forklare det, når vi har mere end denne her taletid.

Så vil jeg selvfølgelig takke Demokraterne for deres ordførerindlæg. Det er i hvert fald rart, at der er flere end mig, der kan forstå, hvad vej vi burde gå. Så vil jeg godt rose Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet også, når Kandidatforbundet siger, at det gælder om at få tilvejebragt veldokumenteret viden til brug for restriktioner. Det er lige præcis det, hele dagen i dag har været gået ud på og sige, at vi skal have noget viden, når vi har den viden, så kan vi begynde at få en holdningsændring, og så kan vi begynde at få et samfund, der hænger sammen. Så det er jeg glad for, at Kandidatforbundet også er med på.

 

Men jeg kan også fornemme på de ordførerindlæg, der er og jeg kan se antallet på mødedeltagere, at I behøver ikke at bruge så meget krudt mere i dag på den debat, for den er vist skudt til hjørnet. Tak skal I have.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det den ene forslagsstiller Mads-Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først til alle, til samtlige partier og til Kandidatforbundet. Med hensyn til de besvarelser, vi fik til vores

Forespørgselsdebat, nemlig at vi er kommet med et spørgsmål til afhjælpning om hjælp til erhvervsfangere i Grønland. Og når man fremsætter sådant et forslag, så tager man udgangspunkt i forespørgselsdebat og det er  på baggrund af, at de kontakter og de steder, vi kom med, de finder det vigtigt, at der laves sådant et forslag og på baggrund af for at effektivisere eller på baggrund af, at realisere deres ønsker, så har jeg på baggrund af disse ønsker, fremsat disse.

 

Og Per Berthelsens udmelding om, at det er en grammofonplade, som er ridset, og at man så får den vurderet, det kan han selv eller vælgerne selv vurdere og derfor uden yderligere bemærkninger, vil jeg gerne sige tak, selvom mit forslag ikke fik støtte fuldt ud.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Der plejer at være flere, der vil komme og tale lige før vi stopper mødet. Først så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og efterfølgende Jakob Sivertsen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Til forslagsstillerens besvarelse og den støtte, den fik fra Siumut, og at den har været nøje undersøgt det er jeg glad for. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og at de kommer med en løftet finger og kommer med en oplysning. Det er jeg også meget glad for. Med hensyn til de udmeldinger, der kom fra Atassut. Der er også noget, man skal lægge mærke til, for hvem som helst der har frihed – her blev det fremlagt, fordi det blev nævnt, at det er ganske malplaceret at sammenligne vores forhold i sammenligning med forholdene i tropiske egne.

 

Og ligeledes at man nedgør det, der er sket i løbet af de 25 år, det, der blev nævnt, det er jeg fuldstændig enig i. det blev også nævnt fra Demokraterne, at man blot har fortiet noget og lignende og andre lige som ikke har mod og ikke har nogen samarbejdsevner, og at de siger, at de er dumme, altså groft sagt, det, der blev fremlagt fra Demokraterne det er meget vanskeligt at acceptere.

 

Først i den forbindelse så skal jeg lige udtale, at som det blev nævnt sidste år og den debat, der har været, så er det 5 landstingsmedlemmer, der kom med meget vigtige forslag, og som Landsstyret gav tilsagn om og jeg vil gerne erindre om denne debat, der har været dengang. Det er til Demokraterne.

 

Den dag var det Demokraternes ordfører Palle Christiansen, som jeg gerne vil citere, hvis jeg må? Tak. For det han sagde følgende:

Citat starter: fra Demokraternes side er vi meget opmærksom på de problemstillinger, som de 5 forslag omhandler. Demokraterne er vidende om, at Landsstyret har en undersøgelse i gang, der netop vil belyse disse punkter. For ikke at påvirke den igangværende undersøgelse, ønsker Demokraterne, at afvente resultaterne af denne undersøgelse. Dette må ikke forstås som mangel på interesse eller en uansvarlighed fra Demokraternes side. Vi ønsker blot en debat på et mere oplyst grundlag.

 

Jeg vil lige gentage disse. Vi ønsker blot en debat på et mere oplyst grundlag. Til den tid vil Demokraternes tanker og visioner på området blive præcenteret.

 

Med disse bemærkninger henstiller Demokraterne, at debatten bør tages op efter, at undersøgelsens resultater foreligger.

Citat slut.

 

I Landsstyrets forskellige initiativer og på baggrund af debatterne, at de igangsætter nogle initiativer og uden at tage spørgsmål – det, der blev stillet for kort tid siden, så skal jeg lige medtage den, at det, som Landsstyret har godkendt, at man har allerede godkendt 7 indstillinger fra dengang og ligeledes så har Landsstyret også for lang tid siden allerede godkendt, at i april 2004, så vil der blive gennemført et styrelsesgruppemøde for tredje gang. I maj måned vil styrelsesgruppen holde møde og i juni og juli vil der blive fremlagt, vil man færdiggøre handlingsplanen og i august så regner man med, at der vil blive lavet nogle udvalg, når forberedelsesfasen er færdig. Og dermed kan opgaven være færdigbehandlet i september. Og uden yderligere  kommentarer, så skal jeg med hensyn til de pålagte opgaver, og at Landsstyret har udført dette, så har jeg allerede meddelt det således.

 

Med hensyn til Kandidatforbundets ordførerindlæg til forslaget, så er der kun et enkelt, som kan lyde lidt dårligt, men uden at stoppe med det, så må jeg også sige, at Demokraterne kommer med nogle nedgørende ord, ved at bruge stærke ord og de bruger nogle ord, som overhovedet ikke er til at acceptere og i forhold til dem, så mener jeg også at jeres ordførerindlæg kan accepteres. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og vi vender så tilbage til partiordførerne. Først Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Det bliver ganske kort. At der blev fremlagt, som kan være misforstående til partiernes ordførere og fordi Palle Christiansen satte spørgsmål ved mit partiordførerindlæg. Så skal jeg lige præcisere, at vores ordførerindlæg ikke vil blive bestemt af andre. Jeg mener også, at dette forhold bør respekteres, at vi ligesom andre partier respekterer jeres udmeldinger.

 

Men her i forslaget blev det også nævnt meget klart, at der i løbet af de sidste 25 år, i den tid, hvor jeg også har deltaget, så blev det nævnt, at man med vilje ikke har villet høre noget. det har jeg kommenteret meget klart. Med hensyn til hele samfundets helhed og i vores iver for at arbejde for dem, at vi her med vilje eller Landsstyret eller Landstinget med vilje ikke arbejder for sjov for samfundet. Men det er på baggrund af det korrekte grundlag, at man viderefører arbejdet. Det er derfor – jeg mener, at dette forhold må påpeget og det er derfor, jeg har gjort det klart.

 

Selvfølgelig her i Landsstyrets besvarelse, så blev det også nævnt klart, at de initiativer, der er blevet medtaget som bilag, når de bliver fremlagt i sin helhed fra – så har vi fra Atassut sammen med jeres indlæg, så vil vi også udtale, at vi fra Atassut med hensyn til at kunne være med i arbejdet og være med i overvejelserne – løse fangererhvervets forhold, og at vi så ser frem til den kommende debat til efterårssamlingen.

 

Og derfor med hensyn til de divergerende meninger, der blev fremlagt i dag, så mener jeg, at Landsstyret har taget stilling til disse under et og da denne debat vil fortsætte til efterårssamlingen, så mener jeg ikke, at det er nødvendigt at komme med nogle modsigelser af disse forskellige partiers indlæg. Men vi ser frem til, at Landsstyret ud fra den debat, der har været, da de også arbejder alvorligt og vi ser også frem til disse initiativer, når vi har undersøgt disse nøje og vil deltage i debatten. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Demokraternes ordfører, Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ganske kort så referer Simon Olsen til vores gamle ordførerindlæg, det kan jeg udmærket huske, for det var nemlig ikke særlig langt. Det var bare en anden debat, der var dengang. Dengang den debat blev bragt op, der var der ikke noget med, at ensprissystemet skulle afskaffet. Der var heller ikke nogen skattereform, der var på vej. Derfor hvis man læser den gamle debat igennem, så har man mere det indtryk af, at det var sådan en fælles sang om at romantisere fangererhvervet. Og man vil beholde det antal fanger, som er nu og de skulle have det bedre.

 

Nu kommer der så en ophævelse af ensprissystemet og der kommer en skattereform og det gør det endnu sværere og dyrere end at opretholde det antal fanger, der er nu. Derfor ser vi det bare som et forslag, at man kunne lave en strukturtilpasning, som i hellefiskefiskeriet, krabbefiskeriet, så man får tilpasset antallet af fangere. Det var bare den debat, jeg ville have fat i.

 Så kommer Jakob Sivertsen ind på, at vi godt nok ikke var så aktive i den debat, men det mener jeg så også, at jeg har besvaret med, at det var en anden debat. Så lad os bare stoppe debatten her. Der er jo ikke så stor en debatvilje i Landstinget. Tak skal I have.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, der er gennemført et meget omfattende debat og forslagsstillerne har nok også konstateret dette, at Landstinget har viljen – har haft viljen til at bruge hele dagen siden man startede kl. 13.00, så er det forslagsstilleren Palle Christiansens mange ord, man har hørt. Derfor mener jeg, at man her må udtale, at Landstinget har brugt debatterne ved at bruge kapitel 11 for at finde ud af, hvad det eksakt er, man er ude efter og hvad det er Landsstyrets beslutninger, vil være. Og når man vil have forståelse for kapitel 11, så kan man læse dem og derfor kan forslagsstilleren Palle Christiansen ikke regne med, at hvis han ikke har kommet med noget klart, så når jeg kunne vurdere det som mødeleder, nemlig, at denne debat, at det ikke er nødvendigt, at den går til udvalgsbehandling, og jeg men er, at det er godt nok med de faldne bemærkninger.

 

Og jeg håber så på, at forslagsstilleren kan være tilfreds med det.

 

Og dermed er vi igennem vores dagsordenspunkter for i dag. Og punkt 59 og punkt 84, det er Palle Christiansens spørgsmål og endelige punkt 84, Atassuts Augusta Salling, Ellen Christophersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsens og Jakob Sivertsens forslag, nemlig at Landsstyret om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning.

 

Og dermed er mødet slut for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, 20. april 2004, nal. 13:00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Allattoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaarniarpara immikkoortoq 15-ip danskit naalakkersuisuisa Namminersornerullutik Oqartussanut 2005-mit 2007-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit siunnersuutaat pillugu Inatsisartut oqaaseqaatissaattut siunnersuutaat pillugu Inatsisartut oqaaseqaatissaatut siunnersuutaata siullermeerneqarnissaa ulloq 21. aprilimit ulloq 30. april siullermeerneqartussanngorlugu nuunneqassasoq Naalakkersuisut kissaatigisimavaat. Taamatut kissaateqarnermut pissutaavoq inatsisissatut siunnersuummi nassuiaatit kalaallisut oqaasertallit tiguneqarsimanngimmata taamaammallu taakku nutsertinneqarnerat Naalakkersuisut aallartissimallugu.

 

Aamma immikkoortoq 30 31-lu marluullutik imaani avatangiisit illersorneqarnissaanut tunngassutillit ulloq 21. aprilimiit siullermeerneqarnissaanit ulloq 28. aprilimut nuunneqarput. Taarsiullugu immikkoortoq 36, Ulluunerani paaqqinnittarfiit ulluuneranilu angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ullormut oqaluuserisassani ulloq 21. april siullermiigassanngorlugu ulloq 13. maj aappassaaniigassanngorlugu ullorlu 17. maj 2004 pingajussaaniigassanngorlugu inissinneqarsimavoq.

 

KANUKOKA-p 2004-mi aallartitanut ataatsimeersuartitsinerani Naalakkersuisut naleqquttumik sinniisussaqarnissaat pissutigalugu ullormut oqaluuserisassat allanngortinneqarnissaannut kissaatigineqartoq Siulittaasoqarfiup akuersaarsimavaa, taamaalilluni Naalakkersuisunut ilaasortaq Josef Morzfeldt Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaani piffissami 11. majiminngaanniit majip 14-ianut 2004 najuutinngikkallartussanngorluni.

 

Allannguut immikkoortoq 100-p siullermeerneqarnissaanut immikkoortullu 15-ip, 17-ip, 18-ip, 79-ip 91-illu aappassaaneerneqarnissaannut tunngassuteqarpoq. Allanngortitsinerup taaneqartup kingunerissavaa immikkoortoq 17-ip 19-illu aappassaaneerneqarnissaannut pingajussaaneerneqarnissaannullu piffissaliussat sanioqquttariaqarumaarneri.

 

Kiisalu immikkoortoq 100-p aappassaaneerneqarnissaa ukiamut 2004-mut kinguartinneqartariaqarpoq. Tassa immikkoortoq 100-mi tassani aamma aningaasartuutissat pillugit siunnersuut oqallisigisassanngortitaq taamaalilluni aappassaaneerneqarnissaa kinguartinneqartariaqassaaq.

 

Allannguutissatut siunnersuutigineqartut upernaaq manna 2004-mi ullormut oqaluuserisassat iluarsisat aappassaanik saqqummiunneqarneranni ulloq 19. april agguaanneqartumi takuneqarsinnaapput.

 

Taava maannakkut ullormut oqaluuserisassat tikissavagut, immikkoortoq 73 ¿ Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut aamma

immikkoortoq 72 - Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, taakkua marluk saqqummiussassani saqqummiutissavai.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 20. april 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 73

 

 

Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Palle Christiansen)

(Imm. 73 aamma imm. 72 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 72

 

 

Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Palle Christiansen)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsit 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunit akuersissutigineqarpoq.

  

Inatsisip siunertaa atuuffialu pillugit inatsimmi kapitali 1-imi § 1, imm. 1-imi ima kusanartigisumik allassimasoqarpoq: ¿Inatsisartut inatsisaatigut Kalaallit Nunaanni pinngortitaq illersueqataaffigineqassaaq. Illersuineq pissaaq uumassusileqarfiit piujuaannarnissaat tunngavigalugu, mianersornissamik tunngavissat naapertorlugit aamma inuit inuunerminni atugarisaat aammalu uumasut naasullu piujuaannarnissaat ataqqillugit.¿

 

Apeqquteqaateqarninnut tunngavigivara  pinngortitap pinngortitallu uumasuinik illersuinissami killigitinneqartut nunami immamiluunniit uumasut miluumasut, timmissat, aalisakkat, uiluiit, raajat uumassusillillu minnerpaat arlaat pineqaraluarpata tamarmik assigiimmik illersorneqartariaqartut isumaqarfigigakku.

 

Allatut oqaatigalugu apeqqutigineqarsinnaavoq timmiaq, arfeq, raaja assagiarsulluunniit assigiimmik illersorneqassannginnersut?

  

Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaat 1999-imeersoq qimerlooraanni pisuussutit uumassusillit ilaanik iluaquteqarneq killiliivigineqarpoq. Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaanni atuuttumi piniagassanik illersuinissaq naleqqussarlugu inatsimmi aalajangersaavigineqarpoq.

  

Tunngaviusumik isummeriaasera naapertorlugu Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaanni illersuinissamik killigititaq aammalu pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi killigitinneqartunut naleqqiullugu inatsisit taakku marluullutik assigiilluinnartariaqarput, taamaasilluni pinngortitap pisuussutaasa ataqatigiinnerinik eriaginnilluni piniagassanillu piujuaannartitsinissaq kiisalu mianersornissamik tunngavissat inuillu inuunerminni atugarisaanillu ataqqinninneq ataatsimut oqimaaqatigiisillugit ingerlatsisoqalissagaluarmat. 

  

Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaani illersuinissamik killigitinneqartoq allanngortinneqassasoq inassutigissavara pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi killigititaq assigalugu Inatsisartut piniarnermik aallaaniarnermillu inatsisaani illersuinissamik killigititarlu assigiilissasut. Tassa ima oqaatigalugu piujuaannartitsinissaq kiisalu mianersornissamik tunngavissat inatsimmut ilanngullugit allanneqartariaqartut.

  

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi tarajulimmi tarajuungitsumilu aalisakkat, uiluit, raajat uumasullu allat qimerloqanngitsut ilanngunneqanngitsut aalajangersakkami erseqqissumik allassimammat eqqarsarnartuuvoq.

  

Aalisakkat pinngortitami pisuussutit ataqatigiinnerinut naapertuuttumik, mianersornissamullu tunngavissanut aammalu inuit inuunerminni atugarisaannut ataqqinninnermut naapertuuttumik kiisalu tarajulimmi tarajuunngitsumilu uumassusillit piujuaannartinneqarnissaannut naapertuuttumik illersorneqassasut aalisarneq pillugu inatsimmut atuuttumut ilanngunneqartariaqarputtaaq.

  

Assagiarsunniarnerup aallarnisarneqarneraniit mianersornissamik tunngavissat atorlugit aalisarneq ingerlanneqarsimagaluarpat qanormita iluatsilluartigisimassagaluarpa? Qanormita ajoqutaatigissava saarulliutitsinnik iluaquteqarnermi illersuinissamik piujuaannartitsinissamik mianersornissamillu tunngaveqarnissaq Naalakkersuisuniit killiliinissat aaqqiisorneqanngippata.

  

Nipisannik iluaquteqarnermi nipisannik illersuinissaq pillugu Naalakkersuisut sunik suliniuteqarpat?

  

Aammattaaq taamatorpiaq aperisoqarsinnaavoq kitaani qilalukkanik qaqortanik qernertanillu iluaquteqarnernermut atatillugu mianersornissamik tunngavissat malinniarneqarnerusimagaluarpata, taava biologit nalunaarusiaat biologillu siunnersuineri suerulluinnarnermik peqassutsimillu isasoornermik oqariartuuteqartut pinngitsoortinneqarsimasinnaassagaluarnerlutik?

  

Biologiunnginnama piniartutullu ilisimasaqartuunanga apeqqutit akissuteqarfigissanngilakka. Isummertariaaseralu tunngavigalugu apeqquteqaatigisakka uterfigeqqiinnassavakka, tassalu illersuinissamik killigitinneqartoq uumasut suulluunniit pineqaraluarpata pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit assigalugu illersuinissaq inissinneqartariaqartoq. Tunngaviatigut uumassusillit tamakkerlugit assigiimmik isigineqarnissaat toqqammavigineqartariaqarpoq.

 

Aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsit Inatsisartut avatangiisinik illersuinissamik peqqussutaat aammalu imeq pisuussutaasoq illersorniarlugu aaqqiissut aammalu imermik imerneqarsinnaasumik pissarsiniarnermi pinngortitamik illersuinissaq ilanngullugu uani eqqartorneqarsinnaagaluarput. Piffissamilli atuilluarnissaq eqqarsaatigalugu piniarnermut aallaaniarnermullu inatsimmi allassimasut kisiisa eqqaavakka.

 

Taama aallarniutaasumik tunngaviusumillu oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq minnerunngitsumillu Naalakkersuisunit tunngavilersorluakkanik akissuteqaateqartoqarnissaa pissanngatigalugit qilanaarivakka. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Palle Christiansen, vi vil bede dig op om også at fremlægge punkt 72 her efterfølgende.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsin¿naaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kat¿tuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngul¿lugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi § 2, imm. 3-mi piniarnermut aallaaniarnermullu pissutsinik aqutsinermut atatillugu piniartut atuisullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaat pingaartinneqassasoq toqqaannartumik oqaatigineqarpoq, tamannalu ilaatigut kattuffittut katersuuf¿fiup Piniarnerlu pillugu Siunnersuisoqatigiit susassaqartut akulerunneqarnerisigut piviusunn¿gortinneqassasoq.

  

Uumassusilinnik isumalluutigisatta iluaqutiginiarneqarnerannut atatillugu atuisut piniartullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaat pitsaalluinnartuusorinarpoq, atuisummi piniartullu kinguaariinniit kinguaariinnut ilisimalikkaminnik naleqqussaallutillu piniariaatsitik pitsanngorsartuar¿simammatigit.

  

Aamma pitsaasuuvoq KNAPK Pinngortitaleriffillu 2003-mi oktoberimi oqaloqatigiittarneq suleqatigiinnerlu patajaallisarumallugit isumaqatigiissuteqarmata. Pissusissamisoorluinnarsorinarpoq uumasunik ilisimatuut piniartullu ilisimasaminnik paarlaasseqatigiittarpata, misis¿suinernillu ingerlataqartoqartussaatillugu aamma suleqatigiippata.

  

Immikkut ilisimasallit, taakku tassaappata uumasunik ilisimatuut, piniartut, atuisut ilami allaat aqqusinermi inuinnaat akornanni uumasoqatigiiaat ataasiakkaat qanoq amerlassuseqarnerannik isumaqarneq iluaquteqarniarnerlu nungusaataanngitsumik pinersoq pillugit assi¿giinngitsorujussuarmik isumaqartoqartarpoq. Piniakkavut eqqartorneqaleraangata taamatut pi¿soqartuaannarpoq.

  

Tamanna nunatsinni taakkununnga tunngatillugu ukiorpassuarni oqallinnermik malinnaasimasunut tamanut erseqqippoq. Tamannali nunatsinniinnaq atuutinngilaq, nunarsuarmilumi maani uumasunik ilisimatuutut atuisullu akornanni assigiinngitsorpassuarnut tunngatillugu qangaa¿niilli taamatut aporaattoqartarnera ilisarisinnaavarput.

  

Immikkut ilisimasallit akornanni isummat assigiinngittarmata, meqqit, tuttut, appat, umimmaat, qilalukkat qaqortat qernertallu uumasoqatugiiaat ilaannamininnguiluunniit taalaagin¿narlugit qanoq amerlatigisukkaarpat, uumasoqatigiiaallu iluaqutiginiarneqarneri nungusaa¿taanngitsumik pinersoq ilanngullugu.

  

Uumasut piniakkatta iluaqutiginiarneqarnerat uumasunik ilisimatuunit ilisimatuussutsikkut nalunaarusiamik saqqummiussisoqaraangat oqallinneq sakkortoorujussuanngortarpoq. Mumittuanilli sakkortusaarneq pilertortumik qasukkartarluni Naalakkersuisut KNAPK-mit taas¿sumalu ilaasortaanit siarnguffigineqarlutillu allakkatigut saaffiginnissutisigaangata. Taamaa¿ligaangat ullut nalinginnaasut eqqissinartut uteqqittarput.

  

Ilisimasakka malillugit atuisut, piniartut kattuffiillu ilisimasaasa Naalakkersuisunik sajuppillatsitsisarsimasut suussusiisa tutsuiginassusiisalu uppernarsaaserneqarnissaannik taakkualu qanoq pitsaassuseqarnerannik Inatsisartut siusinnerusukkut samminnissimanngisaannarput.

  

Tamanna sanilliuttariaqarpoq maani nunanilu tamalaani ilisimatuussutsikkut nalunaarusiarpassuarnut uumasunik ilisimatuuniit saqqummiunneqartarsimasunut.

 

Paasisaqarusussusera pissutigalugu Naalakkersuisunut ilaasortaq hr. Simon Olsen, Naalakkersuisullu siulittaasuat hr. Hans Enoksen kisitsisinut tunngatillugu Naalakkersuisut iliuuse¿qarnissamut soriarsinnaanngissuseqarnerannik takutitsisarsimasut,ukiuni arlalinngortuni qi¿lalukkat qaqortat qernertallu killilersuiffigineqarnissaannut amerlanerpaanillu pisaqarfiusarne¿rinut, puiornagittaarlu appat mitillu piaqqiortut pillugit toqqaannartumik aperisariaqarpakka.

  

Uumasoqatigiiaat amerlassusii nungusaataanngitsumillu iluaquteqarniarneq pillugu atuisunit piniartunillu taakkulu kattuffiinit qanorpiaq paasitinneqartarsimavisi, ilisimasatullu oqaatigineqartut qanoq uppernarsaasigaallutillu tunngavilersuiffigineqarsimappat? Ima ittunik saaffi¿ginnissutaasimappat maannakkorpiaq tamaani arlaani piniagassarpassuaqartoq, arlaat ippa¿saq arlaata ilisarisimasami oqarneranik tusarsimasoq uumasut arlaannik ukiuni 17-ini kingul¿lerni amerlasoorujussuarnik pisaqarsimalluni. Paasissutissat taakku soqutiginarput, paasissu¿tissalli taamaattut uumasoqatigiiaat katillugit amerlassusiinut tunngatillugu qanoq oqariar¿tuuteqarpat, iluaquteqarniarnerlu nungusaataanngitsumik pisimanerpa? Uumasunik ilisimatuut nalunaarusiaat arlallit atuarsimavakka mannali tikillugu uumasunik ili¿simatuut siunnersuisarnerat pillugu akerliliisuusumik allatamik uppernarsaasiinermik ataatsi¿milluunniit takusaqarsimanngilanga. Suunuku uagut ilisimasariaqanngisavut ilisimagisi? Taakkunannga oqaluttuutsigut.

  

KNAPK-miit Piniarnerlu pillugu Siunnersuisoqatigiinnit allaallumi Naalakkersuisuniit assersuutigalugu qilalukkat qaqortat qernertallu qassit nungusaataanngitsumik piniarneqarsinnaa¿neri pillugit kisitsisinik naliliinernillu oqaannartoqaraangat, taava kisitsisit taamaattut qanoq eqqortiginersut Naalakkersuisunit nalilerneqartarpa, uumasunillu ilisimatuut siunnersuinerat uppernarsaasiinerallu qularissallugu tusaanngitsuusaaginnassalluguluunniit naammattumik tunngavissaqarnerpa? Allaat ima imminut aperisoqarsinnaagaluarpoq, pineqartut ilisimatuunit siunnersuineq soqutigineqanngitsoq nalunngereerlugu, Pinngortitaleriffimmi uumasunik ili¿simatuut peerniarlugit KNAPK-milu ilaasortanik taarserniarlugit Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunullu ilaasortat ilaat siunnersuummik qanittukkut saqqummiussiniannginner¿pat?

  

Uanga isumaqarpunga ilisimasat ima imalu ittut uppernarsaasiinissarlu qanoq pitsaassuseqartariaqartoq pillugut piumasaqaateqartoqartariaqartoq. Uanga immikkut ilisimasaliunanga¿luunniit uumasunik ilisimatuujunngilanga. Taamaakkaluartoq nalunaarusiaq suugaluarntor¿luunniit annerusumik mikinerusumilluunniit pitsaassusilimmik isornartorsiorsinnaavara, taa¿maalillungalu nalunaarusiaq qularnartunngortillugulu, kukkuneqarnerarlugulu amigaateqarne¿rarsinnaallugu. Akerlianik KNAPK-mut Piniarnermulluunniit Siunnersuisoqatigiinnut ilaa¿sortaanngilanga. Taamaakkaluartoq KNAPK-mit Piniarnermulluunniit Siunnersuisoqatigiinnit naliliinerit qanoq pitsaassuseqarnerinik isorisassarsiorfigisinnaavakka. Tamanna pisinnaavoq KNAPK-p kattuffiup taassuma naliliinermik saqqummiussisinnaanerata tunngavigisarpiaa pillugu apeqquteqarsinnaagama.

  

Qilalukkat qaqortat ukiumut pisarineqartartut 400-init ikinnerusariaqanngitsut KNAPK-mut Piniarnermullu Siunnersuisoqatigiinnut assersuutigalugu piumasaqaatigineqarpat taava pitsaassusissamik piumasaqaatit suut uppernarsaasiinissamullu piumasaqaatit piumasarineqarta¿riaqartut Naalakkersuisut isigaat? Misissuinissaq kattufimmit oqaatigineqartunik uppernarsaa¿siisuusinnaasoq kattuffiulluunniit akilertariaqaraa Naalakkersuisunit piumasaqaatigineqas¿sava? Ilaasortalluunniit ilisimasaannik katersuinissamik, aaqqissuussinissamik allattuinissa¿milluunniit Naalakkersuisut kattuffimmut piumasaqaateqassappat? Tamanna pissava?

  

Suleqatigiinnummi allaat imminnut piumasaqaateqarfigisinnaasariaqarput.

  

Naalakkersuisut tassanilu ilaasortat akissutaasa Inatsisartunit oqallisigineqarnissaa qilanaaraara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

¿ tunngasortai Piniarnermut Naalakkersuisup akissuteqarfigissavai. Avatangiisinut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Oqallinnermut matumunnga aallarniutitut erseqqissalaarniarpara, soorunami Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip kissaatigisaa oqallinnermi matumani pinngortitami pisuussutit taaneqartut aallutissagivut ataqqigakku, aammalu avatangiisinut aatitassanillu iluaqutiginninneq pillugit oqallinnerit piffissamut allamut utaqqittariaqarivut.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutigisimavaa aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat aamma aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat allanngortinneqassasut, taamaasillutik piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq inatsisini taakkunani toqqaannartumik allassimalerlutik.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen innersuussisimavoq pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaannut nr. 29, 18. december 2003-imeersumut, tassani piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik inatsimmi allanneqarsimallutik. Taamaasilluni siunnersuummit siunertarineqarpoq uumasoqatigiinnut tamanut illersuinerup annertussusia assigiissasoq, tassanimi toqqaannartumik innersuussutigineqarmat qilalukkanik qaqortanik qernertanillu aamma saattunik illersuineq pitsaanerussasoq, periutsit taakkua marluk aamma uumasoqatigiinnut taakkununnga atuuttuuppata.

 

Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq uuma sunut nujuartanut atuuttuuvoq, tamakku uumasuullutik miluumasut, timmissat uumasullu allat pinngortitami uumasuusut, aalisakkalli, uillut, kinguppaat aamma uumasut allat qimerloqanngitsut, taratsumi imermilu uumasuusut pinnginagit. Aalisakkat il.il. tamakku aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannit aqutsivigineqarput.

 

Naalakkersuisunit ataatigut titarlugu erseqqissaatigineqassaaq, uumasoqatigiit tamakku tamarmik pinngortitamik illersuineq pillugit inatsimmut ilaammata, taakkunannga aqutsineq pissaaq piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq naapertorlugit. Aalajangersimasumik imaappoq, assersuutigalugu qilalukkanik qaqortanik qernertanillu illersuineq, taamalu aamma iluaqutiginninneq pisassasoq piujuaannartitsinissamik mianersortumillu periuseqarnerit aallaavigalugit.

Taamaasilluni piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmeereermata pissusissamisoorsorinanngilaq periutsit takkua marluk aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaannut ilaatilerneqarnissaat.

 

Ajornartorsiut allaavoq aalisakkanut, uillunut, kinguppannut aamma uumasunut allanut qimerloqanngitsunut, taratsumi imermillu uumasuusunut tunngatillugu, uumasoqatigiinnummi taakkunannga illersuineq oqaatigineqareersutut pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmit aqqunneqanngimmat kisiannili aalisarneq pillugut Inatsisartut inatsisaannit.

 

Piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik aalisarneq pillugut Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi allassimanngikkaluarput. Aalisarnerli pillugu inatsisip atuuffittut aalajangersagaatigut takuneqarsinnaavoq, inatsisikkut ilaatigut aalisakkat naleqquttumik ilisimatuussutsikkullu illersorneqarsinnaasumik iluaqutigineqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat, tassani pingaartinneqarlutik aalisagaqartuarnissaa kinguaassiortuarnissaallu.

 

Taamaasillutik Naalakkersuisut naliliineraat Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanik aqutsineq maannakkungaaq aqunneqariissasoq piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq naapertorlugit.

 

Pisuussummilli naleqquttumik aqutsinerup piumasaqaatigaa aalisakkanut sunulluunniit tamanut ilisimatusarnikkut siunnersuisoqarnissap pissarsiarineqarsinnaanera.

 

Tassungali atatillugu Naalakkersuisunit erseqqissaatigineqassaaq Kalaallit Nunaata imartaanni suli aalisagaqarmat arlalinnik, piffissami maannakkut ilisimatuussutsikkut siunnersuivigineqartanngitsunik, assersuutigalugu nipisamut.

 

Ilisimatuussutsikkut siunnersuisarneq Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkanut tamanut soorunami pitsaanerpaassaaq, kisiannili nassuerutigisariaqarpoq peqatigitillugu tamanna annertoorujussuarnik nukissanik pisariaqartitsiviussasoq. Taamaasilluni apeqqutaavoq aalisakkanut tamanut piffissami maannakkut aningaasarsiornissaq eqqarsaatigalugu soqutiginnanngitsunut, Nunatta Karsiata aningaasaataanik pingaarnersiuinikkut ilisimatuussutsikkut siunnersuineq kissaatiginartinneqarnersoq.

 

Saattuarniarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup naammasseqqammermagu saattuniarneq pillugu nalunaarusiaq nutaaq. Nalunaarut saqqummersinneqarpoq saattuaqassuseq pillugu Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik ilisimatuussutsikkut siunnersuivigineqaqqammersorlu.

 

Saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq aalisarnermi pisarineqartartut illersorniarlugit annertungaatsiartumik aalajangiisoqarnikuummat. Taamaasillutik Naalakkersuisut 2004-p upernaavani kinguppanniarnermi immikkoortiterissutinut piumasaqaatinik nutaanik sakkortunerusunillu atortuulersitsipput saarullinnik pisarisuuisarnerinnaq annikillisinniaannarnagu, kisiannili aamma aalisakkanik allanik pisarisuuisarneq assersuutigalugit suluppaakkanik, qaleralinnik nipisanillu annikillisinniarlugu.

 

Nipisaqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq piffissami maannakkut aalisakkamut taassumunnga ilisimatuussutsikkut siunnersuinernik peqanngimmat. Naalakkersuisulli isumaqarput nipisamit illersuineq annertungaatsiartumik ingerlanneqartoq kinguppanniarnermi immikkortiterissutinik atuisussaatitaanikkut.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu immikkoortoq 72-imut akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, atuisut ilisimasaasa uppernarsaaserneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen apeqquteqaammini suliassaqarfimmut pingaarutilerujussuarmut iserpoq, tassa piniartut atuisullu ilisimasaasa aalajangiiniartarnermi atorneqartarnerannut uppernarsaateqartarnerannullu.Tassunga atatillugu ilisimasat taamaattut aalajangiiniarnermi imaluunniit ilisimatusarnermi atorneqarnissaat pineqarnersoq immikkoortissallugu pingaarutilerujussuuvoq.

 

Pingaarutilik alla tassaavoq piniartut aamma atuisut ilisimasaat, ilaannikkut najukkani pissutsinik ilisimasamik imaluunniit ilisimaneqartutoqqanik taaneqartartut, ullumikkut suli imatut erseqqissumik sorpiaaneri nassuiarneqarsimanngimmata. Inuit ilaat oqarumassapput taamaallaat piniartut ilisimasaat ukiorpassuarni pigineqalersimasut kisimik tassaasut piniartut ilisimasaat eqqortut. Allat oqarumassapput piniartut atuisullu ilisimasaat tassaasinnaasut angallatit allattaavii pisanilluunniit nalunaarsuutit, immaqalu aamma oqartoqarumasinnaalluni ilisimasat suugaluit ilisimatuuneersuunngitsut tamarmik tassaasut atuisut piniartullu ilisimasaat.

 

Ukiunili qulikkuutaani kingullerni nunat tamalaat akornanni najukkami, atuisut, piniartut ima luunniit qangaaniilli ilisimasat ilisimatuut ilisimasaannit allaasunik pitsaaquteqartut annertuumik sammineqarsimavoq, minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni kalaallisut ittuni aalajangiiniartarnerni ilisimasat tamarmik ilaatinneqarnissaat pisariaqartinneqartoq. 

 

Pinngortitaleriffiup KNAPK-lluunniit pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat isumagisarinngilaat. Inatsisinili pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarnianermik aqutsinermut tunngaviusuni, soorlu piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi pingaartinneqarpoq aamma atuisut iluaquteqarniarnermik aqutsineq eqqarsaatigalugu suliniutini peqataatinneqartarnissaat, tamannalu ilaatigut pissutigalugu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarsimapput.

 

Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit siunnersuisartuupput, tassani piniarneq aallaaniarnerlu, taamatullu aamma pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarneq eqqarsaatigalugit ajornartorsiutit ineriartornerlu oqallisigineqartarlutik. Siunnersuisoqatigiinni KNAPK, KANUKOKA aamma tapertaralugu pinialuttartut aalisartartartullu kattuffiat TPAK sinniissuutitaqarput. Aamma pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsimmut nassuiaatini atuarneqarsinnaavoq inatsisartut inatsisaata pineqartup atuutsinneqarnera ¿inuit inuuniarnerminni atugaat ataqqillugit¿ pissasoq. Tassani isumagineqarpoq najukkani pissutsit, innuttaasut kissaatigisaasa pingaarnersiuinerisalu aammalu ilisimasatoqqat inooriaasitoqqallu ilaatinneqarlutillu isiginiarneqartarnissaat.

 

Ilaatigut KNAPK Pinngortitaleriffillu marts 2004-mi oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu nukittorsarumallugit isumaqatigiissuteqarput. Isumaqatigiissummi imminut akuereqatigiinneq ilisimasanillu paarlaasseqatigiikkumaneq, taamatullu aamma piniartut aalisartullu ilisimasaminnik pikkoriffigisamikkut, biologillu ilisimasamikkut ikioqatigiillutik isummiutanik takusimasallu isumasiornerannik ikioqatigiinnissaat qitiulluinnarput.

 

Qularutissaanngilaq tamanna uppernarsaasersuisinnaanermut nukittorsaataassammat. Suleqatigiinnerli isumaqanngilaq KNAPK Pinngortitaleriffillu tamatigut isumaqatigiittassasut, iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermut oqalisaataasinnaasumik.

 

NAMMCO januarimi 2003-mi atuisut ilisimatuullu ilisimasaasa iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermi atorneqartarnerat pillugu isumasioqatigiissitsivoq. Tamanna tunngavigalugu NAMMCO suleqatigiissitaliorpoq atuisut ilisimasaasa iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermi aaqqissuussamik qanoq atorneqarsinnaanerinut najoqqutassiortussamik.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut Pinngortitaleriffik suleqatigalugu biologit misissuinerini, ingammik soorlu kisitsineqartillugu, piniartut peqataatitaqartarnissaanut suliniutinik aallartitsisimapput. Tamanna pisareepoq arfernik, umimmannik tuttunillu kisitsisarnerni. Naalakkersuisuttaaq KNAPK-p Atlantikup avannaani miluumasut imarmiut pillugit kommissionimi NAMMCO-mi, qilalukkat qaqortat qernertallu pillugit ataatsimut ataatsimiititaliami JCNB-mi, taamatullu aamma arfanniarneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi IWC-mi peqataanissaanut aningaasatigut tapiissuteqartarput, tamatumuuna siunnersuisartut tikivillugit piniartut siunnersuinermi ilaasinnaaqqullugit.

 

Qulaani ingerlatani aallartinneqartuni taatsiarneqartutigut isumaqarpunga Naalakkersuisut ilorraap tungaanut sulineq aallartissimagaat.

 

Tamatumunnga tapertaliullugu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik suleqatigiinnik pilersitsiniarpoq, soqutigisaqaqatigiiffiit pisortaqarfiillu attuumassuteqartut peqatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangerniartarnermi atuisut ilisimasaasa qanoq atorneqarnissaannut najoqqutassiortussanik.

 

Soorunami Inatsisartunut ilaasortap Palle Christensenip ilisimasatut uppernarsaaserneqanngitsutut taasai aalajangiiniarnermi atornissaat ajornartorsiutitaqarsinnaavoq. Pineqartulli ilaanni najukkani ilisimasat allaffissornikkut aqutsinermut iluaqutaasinnaasut pigineqarsinnaapput, sumiiffiimmi uumasullu tamarmik biologit siunnersuineranni tamakkiisumik ilaatinneqartarsinnaanngimmata. Aammalumi najukkani ilisimasat biologit ilisimasaannut tapiullutillu ikorfartuutaasinnaasarput. Kisianni soorunami paasissutissat taamaattut sapinngisamik pitsaanerpaanissaat Naalakkersuisut qularnaarniartariaqartarpaat.

 

Naalakkersuisut neriuutigaat piniartut atuisullu ilisimasaasa atorneqarnerannut tunngatillugu iliuutsit taaneqartut uppernarsaasersuisinnaanermut qularnaarinneqataasinnaassasut. Uppernarsaasersuisinnaaneq piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnermik aqutsinermik taamalu naleqquttumik atuinermik qularnaarisussaq. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqissaagut, tassalu massakkut oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaanut marluusunut Siumumiit imaattumik oqaaseqassaagut.

 

Siullermik immikkoortoq 73-imut.

 

Ilisimatuussutsikkut siunnersuisarneq Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkanut tamanut soorunami pitsaanerpaassaaq, kisiannili nassuerutigisariaqarpoq peqatigitillugu tamanna annertoorujussuarnik nukissanik pisariaqartitsiviussasoq qularnanngitsoq Siumumiit isumaqarpugut.

 

Tamaasilluni apeqqutaavoq aalisakkanut tamanut piffissami maannakkut aningaasarsiornissaq eqqarsaatigalugu soqutiginanngitsunut Nunatta Karsiata aningaasaataanik pingaarnersiuinikkut ilisimatuussutsikkut siunnersuineq kissaatigineqarnersoq ingerlatissallugu.

 

Siumumiillu nuannaarutigalugu maluginiarparput saattuarniarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunit Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup naammasseqqammermagu saattuarniarneq pillugu nalunaarusiaq nutaaq, aammalu saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut 2004-p upernaavani kinguppanniarnermi immikkoortiterissutinut piumasaqaatinik nutaanik sakkortunerusunillu atuutilersitsisimapput saarullinnik pisarisuisarneriinnaq pinnagu, kisiannili aamma aalisakkanik allanik pisarisuuisarneq, assersuutigalugu suluppaakkanik, qaleralinnik, nipisanillu annikillisarniarlugit.

 

Siumumiillu aalisakkanik piniarneqarsinnaasunik aalisarnermi sukaterisimanerup tulluussartuarneqarneranik Naalakkersuisut suliniuteqartuarnerat nuannaarutigigatsigu oqaatigissavarput. Siumumiillu ilisimavarput pisuussutinik nammaqatigiittumik atuinerput qangarsuaaniilli maannamut atuuttutut isigisaripput, tamannali ingerlaannassappat ullumikkornit akisussaaqataanerunissarput sulissutigeqqittariaqaripput Siumuminngaanniit isumaqarpugut.

 

Kiisalu H.C.Petersennip klimap pissaqarniarnitta tunngaviinik aqutsineranut allaaserisaqarnermini ilanngullugu oqaatigaa ukiuni aggersuni suliassaasoq misissuinikkut ilumut tamannaanersoq uppernarsiniassallungu.

 

Pinngortitaq taama ingerlassappat kiatsinnerup nassatai kinguariinnut arlalissuarnut Nunarsuup avannaamiunut, immaqalu kujallermiunut, mikinngitsumik sunniuteqartussaassasut, uvagullu kalaallit tamakkununnga ilaassasugut oqaatigalugu.

 

Tamaammat piniartut ilisimasaasa aamma atorluarneqarnissaat pingaartillugu atorneqarnissaat Siumumiit kaammattuutigissavarput.

 

Kiisalu immikkoortoq aappaattut 72-imut.

 

Atuisut ilisimasaasa uppernarsaaserneqartarnissaat pillugu Palle Christiansennip apeqquteqaataanut imaattumik Siumumiit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siumumiit isumaqarpugut ukiuni qulikkuutaani kingullerni tamalaat akornanni najukkami atuisut piniartut imaluunniit qangaaniilli ilisimasat ilisimatuut ilisimasaannik allaasunik pitsaaquteqartut annertuumik sammineqarsimasut. Minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni kalaallisut ittuni aalajangiiniartarnermi ilisimasaat tamarmik ilaatinniarneqartarnissaat pisariaqartarsimallutik. Siunnersuisooqatigiinnillu KNAPK KANUKOKA aamma tapertaralugu pinialuttartut aalisartartullu kattuffiat sinniisuutitaqarlutik taassumallu saniatigut NAMMCO januarip 2003-mi atuisut ilisimatuullu ilisimasaasa iluaquteqarniarnermik aqutsinermik aalajangiiniartarnermi atorneqartarnerat pillugu isumasioqatigiissitsisimavoq. Tamannalu tunngavigalugu NAMMCO suleqatigiissitaliorpoq atuisut ilisimasaasa iluaquteqartarnermik aqutsinermik aalajangiiniartarnermi aaqqissuussamik qanoq atorneqarsinnaanerinut najoqqutassiortussamik.

 

Kiisalu pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsimmut nassuiaammi atuarneqarsinnaavoq Inatsisartut inatsisaata pineqartup atuutsinneqarnera inuit inuuniarnerminni atugaat ataqqillugit pissasoq. Tassani isumagineqarpoq najukkami pissutsit innuttaasut kissaatigisaasa pingaarnersiuinerisalu aammalu ilisimasatoqqat inooriaasitoqqallu ilaatinneqarlutik isiginiarneqartarnissaat Siumumiit pingaartikkatsigu oqaatigissavarput.

 

Aammalu maluginiarparput Naalakkersuisut tamatumunnga tapertaralugu aalisarnermut piniarnermullu pisoqataqarfik suleqatigiinnik pilersitsiniartoq soqutigisaqaqatigiiffiit pisortaqarfiillu attuumassuteqartut peqatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsinermik aalajangiiniartarnermillu atuisut ilisimasaasa qanoq atorneqartarnissaanut najoqqutassiortussanik.

 

Naalakkersuisullu neriuutigisaat piniartut atuisullu ilisimasaasa atorneqarnerannut tunngatillugu iliuutsit taaneqartut uppernarsaasersuisinnaanermut qularnaareqataasinnaasut oqariartuutigisaat tunngavigalugit Siumumiit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput KNAPK pinngortitaleriffik biologillu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarmata. Taamaalilluni siunissami pisuussutinik uumassusilinnik atuinitta pitsaasumik isumannaatsumillu ingerlatsinissarput tikinneqartussanngormat. Taamaattumik piniartuni ukiorpassuarni kinguaariinni misilittagaqarineqartut ataqqineqarlutik atorneqartarnissaat saneqqunneqarsinnaajunnaarmat Siumumiit oqaatigissavarput.

 

Taamaalillutalu Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tigujumallugit.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taava Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Immikkoortoq ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 72 73-lu ataatsikkut oqaaseqarfigissavarput imatut.

 

Inuit Ataqatigiit anguniagaraat inuiaqatigiit naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu kiffaanngissuseqartut pigisaqaqatigiinneq pingaartillugu ingerlatsilernissaat kiisalu nunap inuiisa ataatsimoorlutik illersorniarnerannut tapersersuissallutik naggueqatigiit inuit kattunniarnerat suleqataaffigissallugu.

 

Naggueqatigiit inuit akornatsinni kinguaariippassuarni piniagassat uumassusillit inuuniarnitsinni isumalluutigiuarsimavagut. Pinngortitap avatangiisillu allanngoriartornerisigut isumalluutit uumassusillit nikerarnerisigut siulivut aamma nuttarsimaqaat ilami allaat nunguttarsimallutik.

 

Taamaattumik isumalluutivut illersorniarlugit minnerunngitsumillu naggueqatigiittut inooriaaserput piniarnermik tunngaveqartoq ingerlatiinnarniarutsigu ataatsimoorluta isumalluutinik uumassusilinnik atueriaaserput iluaquteqarnerput naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu kiffaanngissuseqarluta ineriartortinniartariaqarpagut.

 

Tamatumani aamma isiginngitsoorsinnaanngilarput pinngortitap avatangiisillu allanngoriartupiloornerat naqissusertariaqarpormi avatangiisit pingaartumillu silaannaap allanngoriartornerani uumassusillit amerlassutsimikkut nikerartarnermikkullu sunnigaasarmata silaannaallu kissakkiartornerani nunat suliffissuaqarfiusut aamma akisussaaqataasutut taaneqartarmata naak naalagaaffiit ilaannit tamanna suleqataaffigissalluguluunniit ornigineqanngikkaluartoq.

 

Kiisalu eqqaanngitsoorsinnaanngilarput nunat tamat ataatsimiititaliarsuini arlariinni naalagaaffinnit arlalissuit uumasunik illersuiniaqatigiinnit tatineqarnermikkut misigissuseq tunngavigalugu naalakkersuinikkut isummertarmata. Naak uumasut pineqartut amerlassutsimikkut piujuartitsinerlu tunngavigalugu piniarneqarsinnaaneri periarfissaqarluaraluartoq.

 

Tamatumani nunarsuarmioqatigiit akisussaaqatigiinneranni nunat tamat pinngortitamik isumalluutinillu uumassusilinnik atuinermut pisussaaffiinik aamma Kalaallit Nunatsinniik kiffaanngissuseqarluta suleqataanitsinni immersueqataasinnaavugut. Aammami taamaaliortareerpugut. Amerlanertigut danskit naalagaaffiat peqatigalugu. Naak ilaatigut inuiaqatigiit danskit soqutigisaat atugarisaallu allaanerusinnaagaluartut taamaattumillu tamanna peqqutigalugu isummertaraluarlutik. Taamaattoq nunat tamat suleqatigiiffissuini aamma ataatsimiititaliarsuinilu suleqatigiinnermi nunatut namminersortutut suleqataasinnaaneq angusaqarsinnaanerlu periarfissatut pitsaanerusutut taasariaqarpoq.

 

Siunnersuuteqartup oqallinnissamik siunnersuuteqarnermini apeqqutigivaa timmiaq arfeq raaja assagiarsulluunniit assigiimmik illersorneqarsinnaassannginnersut.

 

Tassunga apeqqummut aamma naleqquppoq oqaatigissallugu mumillugu apeqqutigisariaqarmat piniartoq inuusaaserlu illersorneqassannginnersut.

 

Uumasoqatigiiaat pineqartut inuuniarnikkut nappataasut aningaasarsiornikkullu pingaarutillit amerlanerit ullumikkut ilisimatuussutsikkut misissuiffiginerisigut pisarineqarsinnaasut amerlanerpaaffissaat Naalakkersuisunut inassutigineqartarpoq. Naalakkersuisullu inassuteqaatit aallaavigalugit pisassiisarlutik.

 

Naalakkersuisut akissuteqarneratuut nunatsinni uumassusilli tamarmik tassa imarmiut nunamiut annerpaat minnerpaalluunniit illersorniarneqarlutik misissuigineqartassagaluarpata inuppassuit aningaasarpassuillu pisariaqartissavagut. Apeqqutaalissaarlu qanoq tulleriaarisariaqassanersugut. Piniagaappata Naalakkersuisut kisimik akisussaasuunatik atuisut tamarmik tassalu piniartut innuttaasullu soqutigisaqaqatigiiffii nerisaqartugut tamatta susassaqartuuvugut akisussaaqataasussaallutalu.

 

Siunnersuuteqartoq apeqqusiivoq assagiarsunniarnerup aallarnisarneraniik mianersornissamik tunngavissat atorlugit aalisarneq ingerlanneqarsimagaluarpat qanoq iluatsitsigisimassagaluarnersoq.

 

Inuit Ataqatigiit arajutsisimanngilaat saattuat piniarneqalerneranniit pinngortitaleriffimmiit misissuineq ingerlanneqartuarsimammat biologinillu nalunaarusiortarneq inassuteqartarnerlu tunngavigalugit pisassiisoqartarluni. Kiisalu aalisarnermik misileraanermut ineriartornermullu suleqatigiissitap ilaatigut Kalaallit Nunaanni aalisartut piniartullu kattuffiannit tamanit peqataaffigineqartup saattuarniarnerup ineriartortinneqarnerani 1996-mili nalunaarusiornermigut inassutiginikuugaa saattuarnernermut umiarsuit nioqqutissiuutigisut atorneqassanngitsut.

 

Umiarsuimmi nioqqutissiuutigisut pissutigerpiarlugit 1980-kkunni New Foundlandimiit saattuarniarneq ajalusoorluinnarsimavoq. Aatsaalli ta amatut aalisarneq inerteqqutaalermat tasamani saattuarneriarnerup ilorraap tungaanut saassimalluni.

 

Nipisat arnarluit suaasa atorluarneqarnerat siuariartormat nuannaarutigineqartariaqarpoq siornamiit ukioq maanna maannamut 408 tonsit sinnerlugit siuariaataasimallutik aalisartullu pissarsiat taamaalillutik 10 million kr-nit sinnerlugit siuariarsimallutik.

 

Siunnersuuteqartoq taamaalilluni ilumoornerarneqarsinnaavoq uumasut atorluarneqartut piujuartitsinissamut mianersuunneqarnissaannut pisassiisarnermut misissuinerit sukumiisut pisariaqarmata.

 

Uumasoqatigiilli atorluarneqartut nalilersorneqarnissaat sineriassuatta isorartussusaa peqassutsimut aamma isumaliutigisariaqarpoq. Taamaaliornikkummi atorluaaneq aalisarsinnaanerlu siaruarneqarsinnaammat. Taamaalilluni aalisarnermi periarfissat aamma annertusarneqarsinnaammata.

 

Siunnersuuteqartup apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnermini pitsaasuunerarpaat KNAPK pinngortitaleriffillu 2003-mi oktoberimi oqaloqatigiittarneq suleqatigiittarnerlu patajaallisarniarlugit isumaqatigiissuteqarsimammata.

 

Aappaatigulli aamma KNAPK pillugu upissussivoq ilaatigut ilumut apeqqusiilluni Naalakkersuisut uumasoqatigiiaat amerlassusii piujuartitsinerlu tunngavigalugit iluaquteqarniarneq pillugu atuisunit piniartunit taakkulu kattuffiinit qanorpiaq paasitinneqartarsimanersut.

 

Ilisimasatullu oqaatigineqartut qanoq uppersarsaasigaallutillu nalilersuiffigineqartarsimanersut aamattaaq kingusinnerusukkut apeqqusiilluni qilalukkanik misissuinissaq kattuffimmit oqaatigineqartumit uppernarsaasuusinnaanersoq kattuffiup akiortariaqaraa.

 

Naalakkersuisut piumasaqaateqassanersut kiisalu ilaasortat ilisimasaannik katersuinissamik aaqqissuussinissamik allattuinissamilluunniit Naalakkersuisut kattuffimmut piumasaqaateqassanersut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigivaat NAMMCO tassa Atlantikup avannaani uumasut miluumasut pillugit ataatsimiititaliarsuaq januar 2003-mi oqartussaasut aalajangiisarnerinut ilisimasaat aamma ilisimatuussutsikkut ilisimasat pillugit isumasioqatigiissitsisimasoq. Kiisalu NAMMCOmi suleqatigiissitaliortoqarsimasoq oqartussaasut aalajangiiniarnerminni atuisut ilisimasaat aamma ilisimatuussutsikkut ilisimasat pillugit maleruagassanik ilusilersuisussamik.

 

Tamanna suliniutigineqalereersimammat nuannaarutissaavoq. Kiisalu nunatsinni nalilersorneqartartunut ilaavoq atuisut piniartuuppata aa lisartuuppataluunniit ilisimasaat pitsaanerpaamik qanoq katersorneqarsinnaanerat atorluarneqarsinnaanerallu.

 

Tamatumani kattuffiit nunatsinni suliniuteqartut arlaqareerput. Taakkulu piniarnermut siunnersuisoqatigiit qanimut suleqatigilluinnarlugit aaqqissuussinissamut suliassanik aningaasalersuinissamullu tunngasunik tunngavilersuisariaqarput.

 

Aammattaaq nunatsinni ilisimatusarnermut ilapittuutaalluassammat nalilersorluartariaqarpoq ilagisariaqarpaat nunatsinni ilisimatusarfimmi ilinniartitsinermut piniartut ilisimasatoqaasa kiisalu aalisartut piniartulluunniit ilisimaligasa katersorneqartarnissaannut periusissanik ilinniartitsisinnaaneq. Tamanna pinngitsoorani siunissami nunatsinni ilisimatuussutsikkut misissuisarnermut iluaqutaassammat pisortaqarfik akisussaasoq tassalu ilisimatu.. aammalu ilisimatusarfik, pinngortitaleriffik, atuisut kattuffii, siulianilu taaneqartut immaqalu aamma nunani allani immikkut ilisimasallit peqatigalugit ilusilersuinissami peqataatinneqartariaqarput.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansen apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissianngortitaa marluusut tunngavigalugit tunngavimmikku t imminnut assigiipajaartut imaattumik Atassummiit imaattumik oqaaseqarfigissavagut.

 

Immikkoortoq 73-mut tunngatillugu oqaatigissavarput oqallisissiamik siunnersuuteqartup aallaqqaasiullugu oqaatigisaa inatsimmi imak kusarnartigisumik allassimasoqartoq. Soorunami inatsisit iluarinarpata iluarinanngippataluunniit inatsimmi qanoq allassimasoqartoq pinngitsoorani malinneqartussaavoq.

 

Malittitsiniarnermi ilaatigut ajornakusoortarpoq nakkutilliisutitatta tamakkiisumik nakkutiginnissinnaanerat nakkutiginnissinnaannginnerat peqqutigalugu. Taamaammat pisariaqavippoq nakkutilliisuutitatta nakkutilliisuutitavut amerlinissaat. Oqallissaarisup nammineq isumaa malillugu Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaat illersuinissamik killigititaq aammalu pinngortitamik illersuinissaq pillugu inatsimmi killigititanut naleqqiullugu inatsisit taakku marluullutik assigiilluinnartariaqartut.

 

Oqallisissiaq aalajangiiviusussaanngimmat matuma kingorna inatsimmik allannguutissamik siunnersuuteqartoqarpat pissusissamisoornerussaaq tamanna tunngaviusumik isummerfigissallugu. Soorunami inatsisit naleqqussartuarnissaat pisariaqartillugu naleqqussaanissaq ingerlajuartariaqarpoq. Pingaartumik pisuussutit uumassusillit imarmiuuppata nunami uumasuugaluarpata tamanna qularutissaanngilaq silaannaap allanngoriartornera eqqarsaatigalugu naleqqussaajuarnissaq pisariaqartussaavoq.

 

Oqallissaarisup ilaatigut oqaatigaa soorlu saattuarniarneq nipisannillu iluaquteqarniarneq pingaartumik saattuarniarneq eqqarsaatigalugu aallaqqaataaniik miarnersortumik aalisartitsisoqarsimagaluarpat ullumikkut ajutoortut taamak amerlatiginavianngikkaluartut.

 

Aamma massakkut assorujussuaq eqqarsarnarsiartorpoq nipisaat suaat eqqarsatigalugit ilumut taamatut killeqanngitsorsuarmik ukiunilu atortorissaariartorneq ilutigalugu pisaqartarneq annertusiartuinnartissaneripput. Atassummiit isumaqarpugut tamanna kingusinaarata piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu nalilersuineq piaartumik aallartinneqartariaqartoq.

 

Ukiuni makkunani aalisartunut nipisanniarneq assorujussuaq iluarpoq. tamanna taamak ukiuni makkunani aaningaasarsiornikkut pingaaruteqartiginera. Kisiannili eqqarsaatigineqartariaqalerpoq tamatuma taamatut aalisartittuaannarutsigit ilumut siunissamut ullumikkutut pitsaatigisumik aningaasarsiutaajuaannassanersut.

 

Taamaammat Atassummiit pingaartilluinnarparput ilisimasallit atuisut immikkullu ilisimasallit pitsaasumik suleqatigiinnermikkut piaartumik nalilersuissasut. Immikkoortoq 72-mut tunngatillugu piniagassanik peqassuseq tamakkununnga nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneq naliliivigineqartartillugit atuisut piniartullu minnerunngitsumik taakku kattuffiisa ilisimasaat pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat taakkununngalu ilanngullugu uppernarsarneqartarnissaat piumasaqaateqarnissamut siunnersuuteqartup piumasaqaataa Atassummiit isumaqarpugut tamanna atuutereersoq. Susassaqartunut assigiinngitsut tusarniaasarnikkut.

 

Oqaatigisariaqarpoq piniartut atuisullu ilisimasaat kisiisa aallaavigalugit nalilersuisoqaranilu maleruagassiortoqarneq ajormat. kisiannili nalilersuinermi pinngitsoorneqarsinnaanerat oqaatigisariaqarparput. Nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneq Atassummit assut pingaartitaraarput. Taamaammat assorujussuaq pingaartipparput piniartut aalisartut atuisullu ilisimasallit ilisimasaat tunngavigalugit nalilersuinermi katiterlugit aalajangersaasoqartarnissaa.

 

Oqaatigisariaqarpoq nuannaarutigisariaqarlunilu pinngortitaleriffik aalisartullu aalisartut piniartullu kattuffiat imminnut qanittumik paaseqatigiinnissaq siunertaralugu isumaqatigiissuteqarsimammata.

 

Oqallisissiamut tunngatillugu Naalakkersuisut apeqquteqarpassuit Naalakkersuisut akissagaat naatsorsuutigigatsigit annerusumik oqallisissiamut tassunga oqaaseqassanngilagut. Erseqqissassavarpulli nuannaarutigigatsigu nungusaataanngitsumik iluaquteqarneq maanna annertuumik inuiaqatigiinni oqallisigineqarmata. Ilaatigut paasisitsiniaanerit annertuut aqqutigalugit. Soorlu Tulugaq sinerissamut angalalluni annertuumik paasisitsiniaasarnermigut annertuumik isumaqatigiinngissutaagaluit paaseqatigiinnermik kinguneqartaleraluttuinnartut eqqarsaatigalugit.

 

Oqareernitsituut oqallisissiaq toqqqqaannartumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpassuarnik imaqarmat toqqaannartumik Naalakkersuisunit akineqarnissaat naatsorsuutigalugit annerusumik oqaaseqarata oqallisissiaq Atassummiit taamatut oqaaseqarfigaarput.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu Per Skaaning Demokratit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Apeqquteqaat Palle Christiansen qaqinneqartoq pingaaruteqarluinnartuuvoq. Pinngortitamik illersuinivik ingerlattariaqarparput. Imaluunniit oqaluinnarlutaasiit piusuusaartitsiinnassaagut suniaratalu?

 

Ullumikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmioqatigiinnit arlalitsigut isumaqatigiissuteqareerpoq ajoraluartumik eqqortinngisatsinnik. Taamaattumik annilaanngatigaat Demokratit annilaanngatigaat massakkut Naalakkersuisut pisariaqartutut iliuuseqannguaratik oqarluartaaginnarumaartunaasiit.

 

Demokratit isumaqarput Kalaallit Nunaanni pinngortitap pigisaanik atuinerit tamarmik piujuaannartitsinissaq tunngavigerpiarlugu pisariaqartut.

 

Pinngortitaq uumasuilu pinngitsoorsinnaanngilluinnakkagut ataqqillugit. Piujuaannartitsivinniarnerup aammattaaq malitsigisinnaavaa uumasut illersorneqarnissaat. Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi 2003-meersumi aammattaaq allassimavoq inuit inuuniarnerminni atugarisaannut ataqqinninneq ammattaaq ilaatinneqartariaqartoq.

 

Una akunnattoorut inuup inuuniarnermini atugarisaa aamma pinngortitap uumasullu illersorneqarnissaat Demokratit isumaat naapertorlugu ataqatigiissinneqarsinnaapput. Akunnattoorut taanna inuiaqatgiinnut ullumikkut ilisarsimasatsinnit allaanerusumik qularutissaanngitsumik allaanerusumik angusaqarfiulluarsinnaalluarpoq.

 

Taamaattumik paasisitsiniaaneq uppernarsaatissanillu paasissutissiisarneq allanngoriartuaarnissami sakkussaapput pisariaqarluinnartut. Kalaallit Nunaata tungaaniit kissaatigisarput tassaavoq silarsuarmioqatitta pinngortitami inuusut nutaaliaasutut pinngortitamik uumasuinillu inooqateqarluartutut isigissagaatigut aammalu taakkuninnga ataqqinnittutut. Taamaalillunilu susarnivut tamarmik piujuaannartitsinissaq siunertaralugu iliuuserinerusariaqartut.

 

Ajoraluartumilli tamanna ilaanneeriarluni takorluuinerinnanngungajattarpoq sallusumik imminut nittarsaanneq. Qilalukkanik qernertanik, qaqortanik assagiarsunnik saarullinnik il.il. piniapilunnerit suli takujuartarpagut. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni sumiiffiit amerlanerujartuinnartut mingutsitaagaluttuinnartutut takussutissartaqarfigineqalerput.

 

Tamakkua Kalaallit Nunaata avataaniit tusaamaneqarnissaannik kissaateqarnitsinnut naleqqutinngillat.

 

Katersuunnermi matumani kingusinnerusukkut eqqartortussaavarput inuussutissarsiornerup ilusaata naleqquttunngorsaaviginiarneqarsinnaanera. Sammisassaq taanna sammisassarpassuit ilagiinnarpaat, sammisassarpassuilli tamakku imminnut naleqquttunngorsaavigineqariarpata taava silarsuamioqatitsinnut takutikkusuttatsinnut maannakkut ussassaarutigisariikkatsinnik peqalissaagut.

 

Inatsisartuni siunnerfigineqartumik angusaqarfiusumillu oqallinnissaq anguniarlugu pingaaruteqarluinnarpoq ilisimasatigut tunngavissiissutaasartut tatiginartuusarnissaat. Oqatsiarnerit inuttullu taamaassorinninnerinnaat tunngavigalugit oqallinnerit pisarsinnaanngillat, sulinerput tunngavissaqartitaasariaqarpoq uppernarsaatissartalinnik. Aammalu silarsuarmioqatigiit nalunaarsuinissaq aaqqissuussinissaq il.il. pillugit maleruagassaannut naapertuuttariaqarlutik.

 

Taakkua Inatsisartut paasisimasaqarluarluni oqallittarnissamut tunngavissiivigissavaat. Piviusullu taakkua tamakku eqqunngitsuuneragassaanngillat pissutigiinnarlugu tusarusutanit allaanerusumik takussutissiivinnerat pissutigalugu.

 

Eqqunngitsuuneranik taanna massakkorpiaq erseqqarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq. Tassami Naalakkersuisut qilalugarniarnissaq kaammattuutigineqartunit qaffasinneroqisumit pisartussatut akuersaarsimavaat. Imaanngilaq Naalakkersuisut aqutsiniarnermi ajornartorsiummik taassuminnga ilisimatinneqarsimannginnamik. Naalakkersuisut 1996-mi Citesimi anmol committemit qinnuigineqarsimapput qilalukkat qernertat amerlassusaat piniarneqartarnerallu pillugit inatsilioqqullugit.

 

Taamaaliornermi qilalukkat qernertat amerlassusaat piniarneqartarnerallu pillugit inatsilioqqullugit. Taamaaliornermi qilalukkat qernertat amerlanerit takussutissiivigineqarsinnaalersussaasimavoq. Aammalu siunissami qanoq piniarneqartarnissaannut tunngavisseeqataasussaasimagaluarluni. Naalakkersuisut qaammatini arfinilinni atuussimapput. Kisiannili ukiut qulingiluat matuma siorna ilumut eqqortumik tusaavusi ukiut qulingiluat qaangiupput Naalakkersuisut kaammattuutinik taakkuninnga suli malinninngitsut.

 

Akunnattuunganerup taasama piumasuseqarnerup taassumap kingunereratarsinnaavaa qilalukkat allattuiffik 1-mut nuunneqaratarsinnaanerat tassalu piniarneqartarnissamut inerteqqutigineqarluinnalersinnaanerat. Allatut oqaatigalugu Naalakkersuisut aalajangernissamut kajumissuseqannginnerisa kingunereratarsinnaavaat inuit allat sinerluta aalajangiisariaqalernissaat. Tamanna uagut nammineerluta arfiutitsinnik aqutsisinnaannginnitsinnik takutitsisuussaaq. Taamatut ajoraluartumik Kalaallit Nunaat taamaattumik.. tassunga killiinnartariaqarpunga..

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnerup kingorna aamma piniarnermut tunngasunik oqallinnermi maannakkut eqqartorneqartunut attuumassuteqarsinnaasunik saqqummiussaqartussaagatta. Maannakkullu Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansenip siunnersutai marluk ataatsimut oqaaseqarfigissavagut.

 

Inatsisartunut Ilaasortap Palle Christiansen Demokratineersup siunnersuutai peqqissaartumik misissoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavagut.

 

Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliniarnitsinni soqutisaraarput pinngortitamik uumassusilinnik atuinitsinni nungusaataanngitsumik atuinerup inatsisitigut pitsaasumik eqqortumillu naalakkersuinikkut inatsiliornermi qulakkeerneqarnissaa.

 

Taamaaliornikkut inatsisitigut naammattumik atuisunut malinnaavigineqarsinnaallutik siunissami pilersinneqartartut naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaammata. Ukiuni kingullerni pinngortitamut inatsit Inatsisartuni ukioq kingulleq pinngortitamut inatsit Inatsisartuni pilersinneqarmat Kattusseqatigiinniit eqqarsarnartoqartissimavarput. Ilaatigut suliap piaartumik naammassineqarsinnaanera tunngavigalugu suliarineqarsimanera.

 

Maannakkullu ilaatigut inatsisip uumasunik illersuiniarnermi sanngeequtai takuneqarsinnaalermata, minnerunngitsumik pinngortitamik illersorneqarnissaanut nakkutilliinerup annertunerusumik naalakkersuinikkut aningaasaliiffigineqarsimannginnera. Taamaaliornikkut ilaatigut pinngortitamik illersuiniarluni inatsit piffissap ilaani suli naammattumik piviusunngortinneqarsinnaasimanngilaq. Pinngortitammi illersorneqarnerani nunatsinni pinngortitamik nakkutilliisut annertunerusumik amigaatigineqarmata.

 

Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliniarnitsinni pingaaruteqarluinnartutut isigaarput sunik pinngortitamik uumassusilinnik illersuineriarnermi ukiumut aningaasaliissutit aamma malinnaatinneqartarnissaat. Taamaaliornikkut pinngortitami nakkutilliisut ilaatigut aatsaat iluatsittumik inatsisitigut pisussaaffiit malinneqalersinnaammata. Ukiut kingulliit qiviaraanni inatsartut aningaasanut inatsisaanni kontoni assigiinngitsunik aningaasaliissutit qimerlooraanni uumassusilinnut misissuinerit misissuinernut aningaasaliissutit annikilliartuinnarsimasut oqaatigineqarsinnaammata. Naak piniakkanik atuineq ilaatigut ilisimasat annertuutut oqaatigineqarsinnaanngitsut.

 

Pinngortitamik nakkutilliiviup ingerlanneqarnera qiviaraanni uumasunik ilisimasassarsiornermi misissuinermilu aningaasaliissutit pisariaqartinneqartumut naammanngitsut oqaatigineqartariaqarput. Nunatsinni annertunerusumik pinngortitap immallu uumasuinik isumalluuteqarluta annerusumik aningaasarsiornitsinni suli pitsaanerusumik nakkutilliinerup ilisimasassarsiornernut aningaasaliissutit annertunerusariaqarput. Taamaaliornikkut nunatsinni uumassusilinni siunissami killilersuisarnermi ilisimasat naammattut aatsaat pigineqalersinnaammata.

 

Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortat siornali Naalakkersuisunut aammalu ataatsimiititalianut pineqartunut attuumassuteqartunut saaffiginnissuteqartarsimapput inassuteqarlutik piumasaqaateqartarlutillu ilaatigut uumassusilinnik nunatsinni atuineq naalakkersuinikkut pitsaanerusumik nakkutilliineq ingerlanneqartariaqartoq.

 

Taamaaliornikkut piffinni assigiinngitsuni pinngortitami uumassusillit illersorneqarsinnaasumik naalakkersuinikkut nakkutigineqarsinnaalernissaat anguniarlugu. Assersuutigalugu nunatsinni saattuarniarneq aallarteruttormat Canadami pisimasut kingumut nunatsinni saattuarniarnermi pinnginnissaat naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqartoq. Tassami sinerissap qanittuani aammalu avataasiorluni saattuarniarnerup ilaatigut piffissami aalajangersimasumi karsilersuilluni saattuarniarneq ingerlanneqartariaqartoq oqqaatigisarsimagatsigu.

 

Maannakkullu malunnarpoq ilaatigut ukiuni kingullerni saattuarniarnermi peqassuseq annerusumik nakkutigineqarani ingerlatsisimanerup kinguneraa avataasiorluni saattuarnerup akilersinnaajunnaarsimanera. Taamaattumik aamma kingumut Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut Naalakkersuisullu piumasaraarput pinngortitamut nakkutilliinerup pissutsinut piviusunut naleqquttumik naalakkersuinikkut iluarsiivigineqartariaqarnera qulakkeerneqartariaqartoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansen Demokratineersup oqallinnissamut siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqartoq Palle Christiansen Demokratit.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisut akissuteqaataat siulliutilaassavakka. Immikkoortoq 74-mut tunngatillugu Naalakkersuisunut ilaasortaq oqarpoq pinngortitamik illersuiniarnermik inatsimmut tunngatillugu tassani aqutsineq piujuartitsinissaq mianersortumillu periuseqarneq tunngavigalugu ingerlatsisoqassasoq. Piviusut suuppat taamaappat? Kisianni oqarneq allaavoq taamaaliortoqassasoq. Kisianni piviusumik iliortoqarnera aamma allaavoq.

 

Kisianni tassa pingaartuuvoq inatsimmi toqqaannartumik allaqqanissaat. Taamaalilluni paatsuuinerit paasinerluinerit paasiuminaatsuliornerit il.il. peersinnaaniassammata. Uanga imannak imaaliorsinnaavunga taava inatsiliorneq allatut allaqqalluni. Taava inatsimmi allassimasuugaluarpat taava paatsuuisoqarsinnaajunnaassagaluarpoq.

 

Taava Naalakkersuisut aamma allapput nipisanut tunngatillugu tassa massakkut ilisimatuussutsikkut aalisakkamut tassunga misissuisoqarnikuunngilaq siunnersuisartoqanngitsoq. Taavalu aamma raajanut immikkoortiterissutit atorlugit illersuisoqartoq. Qanoq pisoqarpa immikkoortiteriviit atortilinnginneqarneranni atortilereerneratalu kingorna pisassiissutit qanoq ippat? Taamaaginnarput.

 

Taava immikkoortoq 72-mut tunngatillugu taakku qaangiinnarallassavakka. Taasa Siumup oqaaseqaataanut tunngatillugu oqaatigissavara Otto Jeremiassenip oqaatigivaa landskarsip aningaasaataasa pingaarnersiornissaat taavalu ilisimatuussutsikkut siunersuisarnerup aalisakkanut tunngatillugu taakkununnga aalajangersaasoqassasoq. Tassani Siumut pingaarnersiuisarniarmat assorsuaq alloriarneruvoq. Taava pingaarnersiuinermi tassani aningaasaliissutit annikillisinneqarnikuupput. Taavalu oqaatigineqarsinnaalluni  pingaarnersiusoqarunnaarsimasoq. Taavalu taakku tunngavigalugit Demokratininngaaniit naammagisinnaanngilakka taakku.

 

Taava Otto Jeremiassenip aamma oqaatigivaa innuttaasut kissaatigisaat pingaarnersiuinerallu ilaatinneqassasut. Taamaalilluni inatsimmi taakkua ilanngutsinneqarlutik. Taamaammanuna inuit maaniittut qinerneqartartut. Soorlu uumasunik pisassiissutinik aalajangiiniarutta inuit aperiartortassavagut qassinik pissavisi qassinik pisaqarusuppisi. Taava imaalissuugut ullumikkutuut pisassiissutit taamaaginnarlugit taava piujuartitsinissaq atorneqarunnaarluni.

 

Tassa innuttaasut imaluunniit qinersisartut kissaataat naapertorniarlugit. Kisiannili piujuaritsinissamik periuseqarnermi periuseq naapertuutsinniaripput. Tassani oqallinnermi isumaqarpunga aamma tassani Otto Jeremiassenip isumaqatigilluinnassagaa.

 

Taava Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiinninngaaniit aamma soorlu silaannaap allanngoriartornera pisuutippaat taavalu nunarsuup silaannaata kissakkiartornera pisuutillugu. Taannarsuaq taanna annertoorujussuarmik oqallisaanikuuvoq. Taavalu aamma pissutaasut ilaagiinnarsinnaavaat tassa misissuinerit kingullerpaarpaat takutippaat CO2-p annertussusaa aalajangiisuuallaanngitsoq silaannaap qanoq inneranut.

 

Tassa nalunngikkaluarparput, kisianni tassa taakku utoqqatsissutaassanngillat aalajangiinnginnissamut. Taava Aqqaluk Lyngep ilannguppaa apeqquseqarneqartariaqanngitsoq piniartut aallaaniartartullu illersorneqarnissaat. Taannartaa uagut apeqquserusupparput. Tassami uani amigaatigaarput piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aaqqiissutissat piniartukkormiunut. Tamakkualu kingunerisussaavaat ajunngitsumik aalajangiisumik tunngavissaqarnissarput aalajanginninnitsinni.

 

Tassa aalajangiinerit siviisumik atuussinnaasariaqartussaassapput. Taavalu sivisuumik aaqqissuussigutta piujuartitsinissaq tunngavigalugit pingaaruteqartorujussuuvoq Inuit Ataqatigiit uani soorlu aqqasuni.

 

Aqqaluk Lyngep aamma oqaatigivaa soorlu 408 ton nipisaa suaat tunineqartartut taavalu aningaasarpassuarnik kinguneqartartut. Soorunami tamakkua Demokratininngaaniit arajutsisimanngilagut. Nuannissagaluarpoq illuatungiliuttuugatta aperissalluta piumasaqaatit suut tunngavigalugit pisassiissutit aalajangerneqartartut. Taava Naalakkersuisut pisassiissapput suut tunngavigalugit piumasaqaatit suut tunngavigalugit imannak amerlatigisunik pisassiisoqassooq. Taakkua ajornanngippat Aqqaluk Lynge akisariaqassavai.

 

Uanga aamma nuannaarutigivara nuannersortai oqaatigissagakkit. Piujuartitsinissaq miarnersortumillu periuseqarneq tunngavigalugu misissueqqissaartoqartassasoq aalisakkanik aningaasanik iluaqutigineqarsinnaasunut tunngatillugu. Tassa nuannarilluinnarpara Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit taamannak eqqortumik oqalunnerarmagit tassa misissuisoqartariaqartoq tamakkuninnga.

 

Taamaalillunilu aamma Demokratinit neriulaartilerpaanga Naalakkersuisooqatigiit tungaaninngaaniit allamik pisoqassasoq. Tassa Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqarunik imannak sinaakkuteqarluni peqassooq, taavalu illuatungaatigut oqarlutik aamma aningaasanik nassaarniartoqassasiq tassa suli neriunartoqarpoq.

 

Taava Atassutip oqaaseqartuanut Finn Karlsenimut nuussuugut tassa Atassutikkut oqaatigivaat pisariaqartoq nakkutilliisut amerlassusaat amerlaneqassasut. Taakku isumaqatigivagut, aningaasanik kinguneqartussaassapput.

 

Taava Finn Karlsenip aamma oqaatigivaa soorlu pitsaasumik kinguneqartartoq tuniniaanermut tunngatillugu. Tassa massakkorpiaq ingerlatsineq siunissamut aamma taamatorluinnaq  iluaquteqassanersoq apeqquserlugu. Tassa taannarpiarpiaruna tunngavigigipput ullumikkut oqallinnitsinni. Taamaattumik nuannaarutigivarput Atassutip silatusaartuunera takusinnaammagu. Kisianni tassa illuatungiliuttuulluni silatusaartuuneq apeqquserneqarsinnaavoq.

 

Taava immikkoortoq 72-mut Atassummiit tunngatillugu amerlassusissanut piumasaqaatinut tunngatillugu Naalakkersuisut aalajangiiniarnerminni uppernaasatissanik piumasaqaatissanik piumaqaatigisartagaat. Tassani Atassummiit oqaatigineqarput pigineqareersut piniartut kattuffiillu tusarniarneqareertartut. Taamaalilluta ilisimatuussutsikkut nalunaarutit saqqummiunneqaraangata.

 

Kattuffiit soqutigisaqaqatigiit kattuffiit annertunerpaanut tunngatillugu nalunaarusiap saqqummiunneqannginnerani tusarniarneqareertarsimanersut aperineqarsinnaavoq. Tassa takorluugassat marlunngorput tassa siullermik tusarneqarsimagunik taava aalajangiineq taamaaginnarluni tassa apeqqut imaappa? Soorlu nalunaarusiortartut isaasalerlugu uppernarsaatit pissarsiarisimasaat ajorpallaartut taavalu atortariaqanngikkaluarlugit, kisianni tassa aamma taamatorluinnaq inerneqarlutik, imaluunniit imannak isumaqarpa? Soorlu piniartut kattuffianinngaaniit tusarsimasaaninngaaniit aajangiinernut allanngortitsisuunngitsut tusarsimasat taakku.

 

Tassa siulleq eqqortuusimappat taava paasilluinnarsinnaavara naammagittaalliormata. Taavalu saqqummiussatik tusarneqarsimammata. Kisianni tassa oqallisigisatsinnut uteqqippunga, tassa eqqortumik uppernarsaatinik pissarsiat tassa tamarmik tusarsimallutik taava eqqortuuppata tamarmik tusarneqarsimallutik taavalu tamarmik akuliunneqarsimallutik taavalu suut naammagittaalliuutigissavagut. Taava naammagittaalliuutaarutissuugut nalunaarusianut tunngatillugu.

 

Taava takorluukkap aappaanut tunngatillugu uppernarsaatit tunniussagut immaqa taakku pitsaavallaartarsimanngillat taakkuuku Demokratininngaaniit ujartorigut.

 

Taava Atassutip oqaaseqartuata Finn Karlsenip oqaatigivaa tulukkaminngaaniit paasisitsiniaasarsimaneq tassa suliniutit pitsaanerpaarpaajusimasut Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsimasut pitsaanersarivaat taakkua tapersersuinnarsinnaavagut. Suut aningaasallu amerlaneruppata taava Demokratininngaaniit taakkua uagut tapersersorusussavagut. Taavalu aamma misissuinerit pinngortitaleriffimminngaaniit suliarineqartartussat Demokratininngaaniit nalunngilluinnarpagut taakkua 12 million kr-nit sumut siunertanut atorneqassanersut.

 

Demokratininngaaniit oqaaseqartup saqqummiussai soorunami oqaaseqarfigivallaarsinnaanngikaluarpara.

 

Kattusseqatigiinninngaaniit saqqummiunneqartunut tunngatillugu aamma oqaatigineqarput aningaasat suli amerlanerusunik amigaateqartugut, tassa nuannaarutigivara Kattusseqatigiinninngaaniit aamma takuneqarsinnaammat. Taava naggataatigut oqaatigilaassavara tassa piffissaarukkama kingusinnerusukkut nangikkumaarpara.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Tullinnguupporlu Marie Fleischer Demokratininngaaneersoq.

 

Marie Fleischer, Demokraatit.

Aalisarnermut piniarnermullu Naalakkersuisoq Simon Olsenip akissuteqaataani ima allaqqavoq, issuaalaarpunga: ¿Tamatumunnga tapertaliullugu aalisarnermut piniarnermullu pisortaqarfik suleqatigiinnik pilersitsiniarpoq soqutigisaqaqatigiiffiit pisortaqarfiillu attuumassuteqartut peqatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalisarnermi atuisut ilisimasaasa qanoq atorneqarnissaannut najoqqutassiortussanik.¿

 

Simon Olsen apererusuppara qaqugu taanna sulineq aallartissanersoq taavalu qaqugu ilimagineraa naammassissanersoq. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa tupinnanngitsumik partiit saqqummiisut ataatsimut oqaatigalugu Kattusseqatigiinnullu Demokratillu aamma uani apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami qaqitsisut akissuteqarfigineqarnerat aallaavigalugu pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit toqqaannartumik malunnartumik tupinnanngitsumik assortuussutigineqanngilaq.

 

Kisiannili assigiinngitsutigut aalisakkat piniakkallu arferit minnerit ataasiakkaat assigiinngitsutigut oqariartorfigineqarput isummersorfigineqarlutillu. Uani nunami uumasuugaluarpata immamilu soorunami assigiinngitsutigut illersorneqarnissaat misissuiffigineqarnerat paasissutissanik pigisaqarfigineqanerat assigiinngitsuusoq oqaatigineqarsinnaavoq.

 

Aamma tamanna Naalakkersuisunit ersarilluinnartumik unneqqarissumik maannakkut saqqummiunneqartut aallaavigalugit oqariartuutigaagut. Uani ilaatigut Naalakkersuisut anguniagaqanernerminni toqqaannartumik ilaannakortumik inissisimanerat taakkartorneqaraluartoq kisianni oqartariaqarpoq nuannaarutigisariaqarlunilu nunatta oqaluttuarisaaneranik toqqaannartumik inuiaat kalaallit uumasunik suugaluartunilluunniit suli nungutsinikuunngimmata.

 

Kisianni oqaluttuarisaaneq qiviarutsigu aningaasarsiorneq nunatsinni ingerlanneqarsimasoq qiviaraanni ukioarpaaluit matuma siorna ilaatigut naviarnartorsiortitsisarnerit annertuut assigiinngitsut ingerlanneqartarsimammata. Ilaatigummi aamma ataasiakkaat nungulluinnarneqarnerannik kinguneqartarsimavoq.

 

Taamaattumik maannakkut aningaasarsiornikkut avatangiisit pinngortitap tunniussinnaasai atorluarneqarnissaannik nungusaataanngitsumik mianersortumik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat partiit saqqummiinerminni ataatsimut assigiimmik nipeqartumik taperserlugu oqariartuutigimmassuk soorunami pissusissamisoorluni tamanna nuannaarutissaavoq.

 

Kisiannili aamma nuannaarutissaavoq uani kujataa eqqaassanngikkaannik Kalaallit Nunatsinniittugut avatangiisinit tunniunneqarsinnaasut uumasussillit pinngitsoorsinnaannginnatsigit. Ulluinnarni inuunitsinni nunatsinni minnerunngitsumik aamma maannakkumut ilaatigut maannakkut ilungersunartumik inissisimasaraluarlutik piniartutut avatangiisimik tunniusisinnaasut avatangiisit tunniussinnaasaat aallaavigalugit inuuniuteqartut soorunami aamma annertungaatsiartumik illersuiniarnermut ilaatigut eqqorneqartarmata peqqissaartumik ingerlanneqarnissaat naalakkersuinikkut pingaartittarparput.

 

Uani maannakkut killiffigisaq qiviaraanni nunatta iluani maannakkut soorunami kisimi nungusaataanngitsumik atorluaanissarput isigineqanngilaq. Avataaninngaaniit tatineqarneq annertusiartorpoq kisiannilu ingiinnarluta isiginnaartuinnanngilagut. Assigiinngitsutigut amerlasuutigut suleqatigiiffeqarpugut soorlu Demokratit toqqammavilersuinerminni Naalakkersuisunut oqariartuutigisaat citessimit tunniunneqartartut eqqarsaatigalugit ukiut qulingiluat allaat Naalakkersuisut susimannginnerarlugit oqariartuuteqarput.

 

Kisiannili isumaqarpunga tamanna eqqorpallaartorsuunngitsoq isumaqatigiissutit taakku pilersinneqarnikuupput uumasut pineqartut assigiinngitsut miluumasut ataasiakkaat illersornissaat nunatsininngaaniit annissorneqarnissaat suliarilluagaasumik ataqatigiiaakkamik misissoqqissaarlugu nalilersorneqarsinnaasunik killigititaasunik periarfissaqarniassammata taamatut suleqatigiittoqarpoq.

 

Aammalu ilumoorpoq ilaatigut killeqartumik tamanna ingerlanneqarsimasoq, tamannalu aamma ajuusaarnartuuvoq. Kisianni ukiuni qulingiluanik suleqarsimannginneranik oqassalluni ingasaluatsiarpoq. Taamaattumik oqaatigisariaqarpoq citessinut tunngatillugu taamatut Washington kommissionip piumasaqaataa eqqarsaatigalugu ukiumoortumik taamatut nalunaaruteqarnissaq isumaqatigiissummi tassani piumasarineqartoq 2000-minngaaniit maannakkumut killeqartumik ilaatigut ingerlanneqarsimagaluartoq taanna nalunaarusiassaq nassiunneqartarsimanngimmat.

 

Kisianni erseqqissaassutigineqassaaq Naalakkersuisut tungitsinninngaaniit maannakkut taakku maannamut amigaatigineqartut suliat naammassisimalersimammata 2000-mut 2001-mut aammalu 2002-mut tunngatillugu.

 

Taakkulu aamma qanittukkut citessip qullersaqarfianut nassiunneqartussaapput. Taamaattumik Demokratit tassuunakkut ersarilluinnartumik oqariartuuteqarfigimmassuk taanna oqaaseqartuaninngaaniit isumaqarpunga sukumiisumik erseqqissartariaqartoq.

 

Uani maannakut naalakkersuinikkut killiffik eqqarsaatigalugu ilumoorpoq avataaninngaaniit taamatut tatineqarneq ilutsinni nungusaataanngitsumik atorluaanissap saniatigut Siumup oqaaseqartuata Inuit Ataqatigiillu oqaaseqartuatalu ersarilluinnartumik oqaatigaat avatangiisitta kiatsikkiartornera soorunami aamma pisooqataasoq. Aammalu tamatuma ilutigisaanik piniagassat nikittarsinnaanerat aamma avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Tamanna ilaatigut oqallissaarisup apeqqusilaarmagu soorunami tamanna aamma assigiinngitsutigut ataatsimut siunnerfeqaqatigiikkaluarluta nalilersorneqarsinnaavoq.

 

Kisianni qimarratigisinnaanngilarput silaannaap nikerartarnerata aamma uumasoqatigiit nikittarnerat amerlisarnerat taakku imminnut ataqatigiilluinnarmata. Taamaattumik aamma qujnartumik aamma ilisimatuussutsikkut annertuumik pisuunngoriartuinnarnerput ilutigalugu ilaatigut ersarilluinnartumik H.C. Petersenip tamanna pillugu nalunaarutit assigiinngitsut saqqummiuttarpai. Aamma taanna atit taaginnaraanniluunniit takuneqarsinnaavoq pinngortitaq avatangiiserput kiassutsimigut nikittarnera qanoq pingaaruteqartigisoq.

 

Saarulligit taakkartorneqarput ilaatigut tassani immap kissarnerulertarnera nillernerulertarneralu qiviaraanni kialluunniit maannakkut ilisimavaa taanna saarulleqassutsimut annertoorujussuarmut assigiinngitsutigut sunniuteqartartoq. Taava maannakkut imartatta kissatsikkiartornera ilutigalugu saarulliit aamma uteqqissinnaanerat politikkerinit ataasiinnanngitsunit maanngaaniit aamma ilimasaarutigalugu taakkartorneqartarpoq piareersalereertariaqartugullu.

 

Saattuanut tunngasunik nipisanut tunngasunik Simon Olsen oqaaseqartussaammat taakku qulaatiinnariarlugit timmissanut illersuineq pillugu nalunaarutip nutaap Naalakkersuisunit akuerineqarnerani aalajangersakkat assigiinngitsut aamma suleqatigiinermik aallaaveqartunik inernilerneqarput. Soorunami sumiiffinnut assigiinngitsunut ataasiakkaanut annertuumik taakku eqquipput. Taamaattumik naleqqussartuarnissaq aamma uani ullumi oqallinnitsinni punktini tulliuttuni taakku sukumiisumik annertunerusumik eqqartortussaagatsigit uani annertunerusumik oqaaseqarfigissanngikkallarpakka.

 

Kisianni tassa aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat aammalu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat taakku tamakkiisumik pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmut ilaapput toqqammaveqarput illersorneqarput. Nuannaarutigaara aamma ersarilluinnartumik maannakkut oqariartuutigineqarmata aningaasarsiornikkut iluaqutigilluakkagut naapertorlugit aamma ilisimatuussutsikkut ilisimatusartarnerput tulleriaarinermi taamatut aallaaveqartumik ingerlattassagipput.

 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaa Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit tullinnguutissaaq Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq Simon Olsen.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisaq una soorunami Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigissavara ukiarmi pinngortitaq avatangiisillu pillugit inatsit oqallisigineqarmat naammattumik Inatsisartut oqallisereersimasutut misigisimavarput.

 

Taamaattumillu ukua qaqinneqartut tigussaasumik qanoq iliuuseqarnissamik oqallinnermi inaarsisinnaanngimmata taamaattumik ilaatigut Palle Christiansen Inatsisartunut Ilaasortap saqqummiussinermini apeqqusigai taakkua annertuumik politikkikkut oqallisissatut isiginiarsimanngilagut.

 

Taamaattumillu annertuumik maani oqallinnerup inernissaanut aamma iluaqutaasinnaasorinnginnatsigit. Tassa paasilluinnarparput Palle Christiansenip saqqummiussamini suna isumagigaa.

 

Una eqqaalaarusuppara kisianni piniarneq eqqarsaatigitillugu uagut meeraavugut piniarnikkut aammalu asimukartarnikkut qimussertarnikkullu pissusilersuutit allarluinnaasut. Piniakkat paarinerlunneqartut imaluunniit atupilunneqartut taamanikkut tusanngisaannarpagut.

 

Kisianni pissutsit sakkortoorujussuarmik allanngornerat aatsaat 70-kkunni pilersoq oqaatigisariaqarpoq. 80-kkunni avataaninngaaniit tatineqarnerujussuaq pisimavoq. 90-kkunni malugiartorsimavarput aamma uagut nammineq qanoq iliuuseqartariaqartugut avataaninngaaniit tatineqarnikkut pissutsit taakkua pisuutinniaannarnagit.

 

Taamaattumik taanna paasisimalluarparput akisussaaffigaarpullu. Uagullu nunanut allanut ataatsimiigiartarnikkut allatigut peqataasarnigut eqqarsaatigalugit oqartariaqarpugut nunarput ilaatigut oqaatiginiarneqartutuut tatigineqartutut tatigineqanngitsutut inissisimanngilaq. Arfanniarnermut ataatsimiititaliarsuaq eqqaassagaanni NAMMCO eqqaassagaanni IUCN-ikkut eqqaassagaanni Washington konvention pillugit ataatsimiigiartarnerit eqqaassagaanni issittumi ataatsimiititaliat assigiinngitsut suleqatigiillu assigiinngitsut eqqaassagaanni Nordisk Rådemi ataatsimiittartut eqqaassagaanni tassani kalaallit eqqartupilunneqarneq ajorput. Avataaninngaaniit inuit tassa naggueqatigiit inuit immikkut isigineqarnerat ersittorujussuuvoq. Alaskami arfanniarneq biologit suleqatigalugit 1970-kkut naalerneranni aallartissimanngikkaluarput nunatsinni uagut arfanniarnissamut akuerisaassanngikkaluarpugut.

 

Piniartut arfanniat Alaskamiut biologinit suleqateqarnerat taanna uagut iluaqutigingaarsimavarput. Aamma taanna ilinniarfigisimavarput massakkullu sualummik kattuffiit peqatigalugit aamma piniartut aalisartullu ilisimatuunik allanik biologinik suleqateqarnerat ingerlalluartoq nalunngilarput. Taamaattumillu ukua aninniagaat soorlu ukua qanga pisimasunut assersuunnarpallaarsinnaasut.

 

Soorunami aamma nunatsinni ajuusaarnaraluartumik ilaatigut takusarpagut naapittarlugillu piniarnermik aammalu inuit inooriaasitoqaannik akerliusut taakkulu tassa nunatsinniilersimanerat aamma qanoq iliuuseqarfigisinnaanngilarput. Inuit nammineq uagut isummersinnaatitaagatta qanorluunniit sumulluunniit. Kisiannili nunatta inuiattut tunngavigisaat aallaavigalugu isummersorniassagutta tamatigut soorunalumi uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit piniartut aalisartullu ilisimasatoqaat aallaaviginngitsoorsinnaanngilagut.

 

Taamaattumik isumaqatiginngilluinnarparput KNAPK immikkut uppernarsaatissaqanngitsumik oqaluttarneragaanera. Isumaqarpunga Demokratip tunngavigisaa ataqqisariaqaripput tassalu qinikkat saniatigut aamma innuttaasut oqartussaaqataanertik peqataaffigisarmassuk kattuffitik peqatigiiffitillu aamma toqqammavigalugit.

 

Taava oqartariaqarpugut soorlu naatsumik oqaatigissagaanni inuit eqqarsariaaserput massakkut inissikkiartorpoq. Assigiinngitsutigut oqallinneq paaseqatigiinnermik kinguneqariartorpoq. Nalinginnaq timmiarujunniarneq unittariaqarpoq taanna nalunngilarput. Aammalu mitit manniinik imeqqutaallat manniinik asuli katersineq aamma taakkua unitsinneqarnikuupput. Taammaattumik killeqartut aammalu paaseqatigiissutissagut amerlasoorujussuupput. Annertunerusumik qanoq iliuuseqassagaanni taava aamma angallaviit qaqugukkut suullu angallaviusinnaanersut aamma oqaluuserisariaqassooq.

 

Maani inimi ukiorpassuit ukiut 25-t oqaluuserisimavagut soorlu qimusseriarsuarmi suna aquuteralaallu qanoq ittut aamma atorneqartariaqarnersut, qilalukkat qaqortat qernertallu erniinnannguaq aamma piniakkat ilai aamma eqqartortussaavagut.

 

Unaliuna kalaallit nalinginnaq annerisaraat avataaninngaaniit pasillerneqarluta killiliiffiginiarneqarnerput tatineqarluta. Taanna uagut nuannarinngilarput inuiattut aammalu immikkut nunaqartutut taamatut pineqarnissaq uagut kissaatiginngilarput.

 

Taamaattumik ajoqutaasimasorujussuupput saqqummersut assigiinngitsut. Akiortariaqarsimasagut  aammalu nunarsuarmioqatitsinnut immikkut nassuiarniarsimasariaqarsimasavut. Keld Hansenip inuit toqoraaginnartutut allaaserisimavai. Taanna atuakkiorami allaat atuakkiaa iluasaarneqarluni pisortanit akilerneqarluni maani kalaallisut saqqummersoq nunarsuarmi tuluttut saqqummerami ilaatigut qulequttat saqqummeramik tassaapput ¿killer inuit¿ inuinngooq nungusaataasumik piniartuusut.

 

Aamma maani aamma atorfeqarsimasoq Thor Jarsen aamma taanna saqqummiussaqarsimavoq assigiinngitsunik uagutsinnut assortuisunik. Lomborge aamma assersuutissaapput taakkua assigiinngitsunik saqqummiisut ilaatigut uagutsinnut illersuutaavinngitsunik.

 

Tamakkununnga ilaasut naggataarutigalugu oqaatigissagukku soorunami oqallinnermi ilaanngitsoorsinnaanngilaq silaannaap allanngoriartornera. Ikani Katuami massakkorpiaq ataatsimiipput issittumi siunnersuisoqatigiit ataatsimiititaliaat klimap allanngoriartorneranut pissutsit oqaluuseralugit. Suli ilisimasavut amerlanngeqaat tassunga tunngasut. Naluarput ukiut qulit uagutsinnut saqqummiussaqarumaarnersut. Mitit nikerarnerannut, appat nikerarnerannut imeqqutaallat tikittarnerannut ilumut tamakkua aamma peqqutaanersut qanorlu allannguinermut sunniuteqarnersut nalulluinnaqqissaarpagut. Ataatsilluunniit akisinnaanngilaa.

 

Kisianniliuna oqartugut tamakkuupput aamma ilaatigut misissuinissatsinnut pissutissaqarluartoq iluamik paasiniassallugit. Tassaapput uagut sunniuteqarfigisinnaanngisagut. Kisianni ilumoorpoq paasisassat annertunerit pissarsiarineqarsinnaapput. Ingammik atuagaq qanittukkut saqqummersoq H.C. Petersenip Finn Lyngellu atuakkiaanni atuarneqarsinnaapput ilisimasassat pisariaqartut siornatigut ilitsoqqussarinngikkaanni imaluunniit ilinniarsimanngikkaanni annertuumik paasissutissanik peqartut. Isumaqarpunga siunnersuuteqartoq Palle Christiansen oqarfigisariaqarlugu aap ilumoorpoq ilisimasatit ataatsimut naligiittumik Inatsisartut peqassusiat apeqqutaavoq isumaqatigiinnermik kinguneqartumik ilumut inerniliisinnaanersugut.

 

Taannalu isumaqatigaara isumaqarpunga paasisat suulluunniit tamarmik tunngaveqarluartut atorneqarluartariaqartut Inatsisartunilu aalajangiiniarnerni toqqammaviusariaqartut.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiinnut qujavugut. Tullinnguuppoq Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik tamanit ilisimaneqarpoq siunnersuuteqartoq oqaluttuutillaqqusoq assigiinngitsorpaalussuarnik. Tamanna soorunami pisariaqarnera najoqqutaralugu iliorfigissavarput.

 

Siumuminngaaniit Naalakkersuisut tassa atuisut ilisimasaasa uppernarsaaserneqarnissaannut suliniuteqarnerup ingerlanneqarneranut Naalakkersuisuninngaaniit erseqqilluinnartumik paasinnilluinnartumillu oqaaseqarnerat nuannaarutigaara.

 

Aammattaaq Inuit Ataqatigiinniit erseqqilluinnartumittaaq ataatsimoortumik isumalluutinik uumassusilinnik atueriaaserput iluaquteqarniartarnerput naalakkersuinikkut minnerunngitsumillu aamma aningaasarsiornikkut eqqartorneqarmat assut iluarisimaarparput. Aammalu tassani taamaaliornitsigut kiffaanngissuseqarnerulluni ineriartortitsinissarput periarfissarissaarnerussammat.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut siunnerfiisa paasinarluartumik imaluunniit paasinartuartunut oqaatiginninnerat taamatuttaaq aamma soqutiginarluinnartunik ilallugu soorlu toqqammavilersuinerminni ilanngutassanik nunatsinni ilisimatusarnermut piniartut ilisimasatoqaasa aammalu aalisartut ilisimasaasa ilisimaligaasalumi ilanngullugit katersorneqartarnissaannik periusissanik ilinniartitsissutaasalerumaarnissaannik oqariartuuteqarnerat soqutinarluinnartuuvoq.

 

Atassumminngaaniit erseqqissaassutigineqartoq pitsaaqaaq. Malinnaanerup aammalu paasisimasaqarnermik nungusaataanngitsumillu iluaquteqarniarnissap qanoq pingaaruteqartiginerinik aamma ersersitsigami.

 

Demokratininngaaniit oqaatigineqartoq oqaatigisariaqarsoraara ilaatigut paasisimasariaqakkanut tunngasoq tassa Citessimut tunngatillugu tassunga Citessimut tunngatillugu qilalukkat qernertat pillugut Demokratit oqaaseqarput. Ajoraluartumik pisut uniorlugit, tassa piviusut uniorlugit. Oqaaseqaamminni taaneqarpoq Citessip inassuteqaatai suli Naalakkersuisunit malinneqanngitsut. Taamaavinngilaq. Cites pillugu nalunaarusiami saqqummiussinnaavakka aammattaaq pisariaqassappat ilanngullugu pinngortitaleriffiup qernertat pillugit aamma nalunaarutaa tassani aamma innersuutigisinnaasarput.

 

Tassa qernertat misissorneqartarnerat qanga qasseriarlunilu kisitsisoqartarsimanersoq aamma ilanngutissavara. Ilanngulluguttaaq aamma sumi taamak pisoqarsimanersoq. Siullermik 1981-mi qernertat Kalaallit Nunaanni misissuiffigineqalerput. Kalaallit Nunaanni qernertat 15-arlugit kisitsiffigineqarput. Siullermik Qaanaami, Diskobugtemi aammalu Illoqqortoormiuni.

 

Tassa Qaanaami tallimariarluni, Diskobugtimi arfineq pingasoriarluni Illoqqortoormiunilu marloriarluni. Taassumap saniatigut Melvillebugtimi tassa Canada avannaani qernertat 50-sit nalunaaqutsersorneqarsimapput. Aammattaaq aqqutigisartagaat tassani paasisimaneqarsimalereerpoq tassa aalaakkaasut.

 

Canadami qernertat Kalaallit Kunaata kitaanukarneq ajortut oqaatigineqarpoq ullumikkullu taanna uppernartutut taaneqartarpoq. Maannakkut ilisimasat tassunga tunngatillugu imaapput, qernertat kitaani uumasoqatigiit assigiinngitsut marluupput marloqiusaapput, tassa Melvillebugtimi aasaanerani najuisartut Baffinbugtimi ukiuunerani aamma najuuttartut allallu aamma Inglefieldip bredninngimi aamma aasami ukiakkullu aamma Uummannap eqqaani tassa Avanersuarmi ukiukkullu aamma Diskobugtimi.

 

Taamaammat ingelanermut tunngatillugu assigiinngitsunut Citessimut tunngatillugu assigiinngitsunut aamma oqaatigisaqartariaqassaanga tassa, Animals kommitteemi 1996-mi Kalaallit Nunaannut Canadamullu marlunni pingaarusunik pingaannginnerusunillu tassa inassuteqaateqartoqarpoq. Inassuteqaat pingaarnertaqarpoq, pingaanninnginnerusortaqarpoq tassalu allatut oqaatigalugu sekretariatimi uumasoqatigiinnut akornutaasumik iliuutsinik ilisimatitsissuteqartoqartassasoq isumaqatigiissummik artikkel 4 paragraf 2-A tunngavigalugu.

Tassa citessip malittarisassai malillugit.

Oqaatigisattut pingaarneq pingaannerlu tassani itisilinngikkaluarlugu oqaatigissavara Citesip sekretariatiata iluarisimaarmagu nunatsinninngaaniit atassuteqaateqarneq. Aammalu inassuteqaat pingaarnermut tunngatillugu allakkakkut taaneqareersukkut  Namminersornerullutik Oqartussat nalunaaruteqarput qilalukkat qaqortat pillugit nalunaarummi atuuttumi pisat annaasallumi nalunaatutiginissaat piumaqaatigineqarmat. Aamma Kalaallit Nunaat nalunaarpoq ajornartorsiutaasinnaasartoq pisanik nalunaarutit katersornerat. Tassuuna nunap annertunerusujussua pissutaaqataalluni. Taannalu citessimi sekretariatip nalunaarut malillugu iluarisimaarpaa.

 

Aalisarnermi Piniarnermilu Pisortaqarfiup akissuteqaatitut allakkani 1996-meersuni malitseqartinniarlugu 1997-mi cites sekretariatit allakkatigut nalunaarfigaa qanoq pisoqartussaaneranik. Taannalu aamma allagaqaat Canada suleqatigalugu suliarineqarpoq.

 

Una oqaatigissavara imaluunniit Naalakkersuisunit oqaatigissavarput, cites sekretariati Kalaallit Nunaat suleqatigalugu Canadalu 31. julimut piffissaliinera nunatsinniit malinneqassaaq. Tassalu oktober 2004-mi misissuineq tamanna aammalu nalunaaruteqaat naammassereertussaammat. Aalisarnermi pisortaqarfimmilu imaluunniit piniarnermilu pisortaqarfimmi aamma APP-mi atorfilittat akornanni piffissami aggersumi citessimut sulianik ingerlaavartunik pitsanngorsaanissamut periarfissat eqqartorneqassapput. Taakkualu ataani ilanngullugu citessi pillugu aamma suleqatigiiffiliornissaq isumagineqassalluni.

 

Uani tikinneqartuni Demokratininngaaniit apeqqutigineqarpoq qaqugu apeqqummi aallartitsinissarput pilersaarutigineripput oqaatigissavara sulinermi tulleriiaarinermi malittassaniippoq takoriaannaalluni tassa sapaatip akunnera tulleq taanna pilersaarusioq apeqqutigineqartoq aallartinneqassaaq.

 

Kattusseqatigiinninngaaniit nungusaataanngitsumik inatsisitigullu eqqortumik ingerlatsisoqarnissaanik oqariartuuteqarneq aammalu oqaaseqarneq minnerunngitsumik piujuinnartitsinissamik tunngaveqartumik ingerlatsinissaq pingaartinneqartoq assut iluarisimaarparput.

 

Tassanngaaniit allamut sangoriallalaanngualaassaanga, tassa nipisanut tunngatillugu oqaatigissavara nipisat pisarineqarsinnaasut nunatsinni tonsiniit qummut maannakkumu killeqarfeqarfeqanngillat, killilerneqanngillat. Kisianni NUKA A/S-ip nappartanut 10.000-nut killiliisimanera takusinnaavarput. Royal Greenland A/S piortortussatut naatsorsuutaavoq, Allan Ed Jensen Paamiuni, Polar Seafood Narsami aamma. Taavalu aamma sinerissami marlussuit allat aamma pisiortortussaapput.

 

Taakkua nipisat suaat annertunerusumik pilinngikkallarmata annertuumik aalisartuniit soorunami naammagittaalliuutit sakkortuut ukiuni tulleriinni tusarsaasarput maannakkulli aningaasarsiornikkut qujanartumik piffissap sivikitsunnguup iluani ingerlatsisoqalernerata tamanna takutippaa taamatut pisoqarnerani aningaasarsiornermi avataaniillu isertassatigut aningaasat aningaasatigut iluaqusersuutit assut iluaqutigigigut. Aammaattaaq ilisimavarput Islandimi suut¿ nipisat suaannik killilersuisoqanngitsoq.

 

Taassumap saniatigut oqaatigilaassavara pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi piujuaannartitsinissamik tunngaveqarnerup mianersornissamillu tunngaveqarnerup inuillu inuuniarnerminni atugaannik ataqqinninnissaq ilaatigut qanoq oqaasertaqarnersoq.

 

Tassa Inatsisartut inatsisaatigut paragraf 1-mi Kalaallit Nunaanni pinngortitaq illersueqataaffigineqassaaq. Illersuineq pissaaq uumassuseqarfiit imaluunniit uumassusileqarfiit piujuaannarnissaat tunngavigalugu mianersornissamik tunngavissat naapertorlugit. Inuit inuuniarnerminni atugarisaat aammalu uumasut naasullu piujuaannarnissaat ataqqillugit.

 

Piujuaannartitsinermik tunngaveqarneq piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartorneq 1992-mi Riomi naalagaaffiit peqatigiit avatangiisit ineriartornerlu pillugit ataatsimeersuartitsinerannit sammisat pingaarnersaraat.

 

Immikkoortoq 1-mi ilaatigut allassimavoq Inatsisartut inatsisaatigut pinngortitaq illersorneqassasoq, mianersornissamik tunngavissat naapertorlugit. Tassa ilaatiguttaaq aamma mianersornissamik tunngaveqarneq uumassusillit assigiinngissitaarnerat pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaanni aallaqqaasiutitut pituttuisutut ilanngunneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut immikkoortoq 1-mi allassimavoq Inatsisartut inatsisaat aqunneqassasoq inuit inuuniarnerminni atugaat ataqqillugit.

 

Aammattaaq qangaaniilli ilisimasanik inuusaatsimillu ataqqinnittussaassuseq aamma ataqqineqassasoq.

 

Tassani aamma allassimasoqarpoq atsiueqataasut tassa paasilluaraat nunap inoqqaavi aammalu nunaqqatigiit ilisimasatoqqaminnit tunngaveqarluinnartumik inooriaaseqartut amerlasoorpassuit uumassusilinnik isumalluuteqartorujussuusartut.

 

Aammattaaq uumassusillit assigiinngissitaarnerat pillugu konventionimik artikkel 10-mi oqaatigineqarpoq nunat kulturitoqqat naapertorlugit uumassusilinnik ileqquusumik atuineq illersorlugulu siuarsassagaat.

 

Tamanna uumassusillit nungutsaaliorneqarnerannut aammalu piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni atuinermut akerliunngippat. Taamaattumik Naalakkersuisut sapinngisamik piujuaannartitsinissamik tunngaveqartumik ingerlatsiniarnerat assortorneqassappat taanna tupinnartuusussaavoq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Paasisinnaavara Naalakkersuisut tungaaninngaaniit nassuiaalluarnissaq pingaartinneqartoq, kisianni naassaanngitsumik piffissaqannginnatta ajoraluartumik sapinngisamik aamma allatsissimasut amerlaqimmata manna tikillugu sapinngisamik naannerulaartunik saqqummiussisarnissaat tullinnguuttut piumasaqaatigissavarput. Tullinnguupporlu Per Berthelsen Demokratit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq. Aap ilumoorpoq aammami saqqummiunneqartut naalaaraanni imatut annertoorujussuarnik aporaaffeqanngillat. Taamaattumik uanga tunginninngaanniik annertunerusumik erseqqissaatimininnguit makkua saqqummiutissavakka.

 

Tassa uani ujartorneqartoq Demokraatit tungaaninngaanniit pingaartoq tassaavoq aningaasarsiornikkut soqutigisat piviusumik pimoorussillunilu nungusaataanngitsumik pinngortitamit iluaquteqarniarnermi ipisitsisuunnginnissaat. Tassa mianersorfissarput.

 

Ullumikkummi annertuumik aningaasarsiornikkut soqutigisaqartut aqukkuminaatsumik soqutigisaminnik aallutsisinnaasarput ilaatigut immaqa tupigisassaanngitsumik. Tassa napaniarnerminni aningaasartuutaat pilersitsiniarnerminni annertusinnaasarmata taamaattumillu ussernartorsiornarsinnaasarluni qularnanngitsumik, ingerlasinnaanerup napasinnaanerullu qulakkeernissaa anguniarlugu, allaat immaqa killiussaasinnaasut avaqqullugit pisaqarnermik malitseqarsinnaasartumik.

 

Aamma mianersuutigissavarput qanga pissutsinut kingumut qiviallaavallaarnikkut pilersissannginnatsigu piorsarsimassutsikkut tunngavitsinnik isasoortitsisinnaaneq. Taamaalioraluaruttami inuiaqatigiinni sullissinerput ajorluinnartuussaaq.

 

Tamatta eqqumaffigisariaqarparput mianersortariaqaratta tassanilu soorunami nuannaarutissaavoq Pinngortitaleriffik aammalu pineqartumut attuumatillugu soqutigisaqaqatigiiffiit assigiinngitsut maanna qanimut oqaloqatigiinnerat annertusiartulersimammat. Taannami aqqutigalugu qulakkeerniagassarput ilaatigut tassaasoq aamma pinngortitami pisuussutsit imminnut nerisareqatigiinnikkut imminnut pisariaqartinnerat.

 

Taamaattumik uanga iluamik tamakkiisumillu illersoruminaatsippara utoqqatsissuteqarneq pinngortitami pisuussutinik uumassusilinnik nakkutiginninnermi atituumik tunngaveqartumik ingerlaniaraanni, tamakkua aningaasarpassuarnik naleqarnissaat ilaatigut ernumassutigineqarmat.

 

Takusareerparpummi ukiuni kingullerni aningaasarsiutaasumik qaloortakkatta akornanni sanngeequtit qanoq annertutigisut. Saarullik eqqarsaatigigutsigu sekundimiit sekundimut peerpoq. Piareersimaffiginngilarput. Taamaattumillu nunatsinni aningaasaqarniarnikkut ajalasoorluinnangajalluinnarluta, suli maanna ilaatigut nanertuutigisatsinnik.

Taamaattumik isumaqarpunga aningaasartuutit taakkua annertunissaat imatorsuaq salliutinnagu isiginiarneqartariaqartoq siunissamut aningaasaliinertut. Suummi tamarmik ataqatigiipput taamaattariaqarlutillu, tamannalu Demokraatit tungaaninngaanniit pingaartitarivarput.

 

Ingammillu ukiuni makkunani silaannaap allanngoriartorneranik uagut aqussinnaanngilluinnakkatsinnik aamma pissutsit allangoriartornerat ingerlammat. Taamatummi iliornikkut tassalu nungusaataanngitsumik pinngortitamit iluaquteqarniarnerup pimoorussamik aallunneqarneratigut, tutsuviginartunik nalunaarsuinikkut allatigullu siunissamut piareersaataasunik iliuuseqartanikkut aamma piniartoqarnerput illersulissagatsigu.

 

Sumummi iluaqutaassava maanna qinngatta nuua kisiat isigalugu inuit inuunerminni atugarisaat ataqqillugu ingerlaniarnermut puigorutsigu, killeqanngitsumik ingerlakkutsigu taava kinguaatsinnut kinguaassatsinnut qaninnernut pisassaarutsitsisinnaanerput piummat. Taamaattumik utoqqatsissutigissanngilarput soorlu uani nipisaat suaannut atatillugu utoqqatsissutitut imaluunniit utoqqatsissutigissanngilarput soorlu uani nipisaat suaannut atatillugu nalugaluarlugu kisitsisit suut tunngavigalugit pisassanik tunioraasinnaanerluta. Taava utoqqatsissutigissanngilarput nunat allat aamma taamatut ingerlammata.

 

Taamak perorsaaneq ulorianartuuvoq aammalu taamak isiginnittaaseqarneq nangiarnartortarpassuaqarluni.

 

Pisariaqarpoq suut tamarmik imminut ataqatigiissarlugit naleqqussaanissaq taamaattumik tassa isiginngitsuusaarnatalu nipangiussiinnassanngilagut. Oqaluunnitsigut timitaliinertigullu aaqqitassat aaqqinniartariaqarpagut. Piffissaarutsitaagama tassunga killiinnarpunga.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Qujanaq.

Tullinnguupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat, tassa manna tikillugu allatsisimasut arfineq pingasuupput.

 

Naluneqanngitsutuut makkua oqaluuserineqaraangata soqutigineqartartorujorujuussuuvoq, kisianni manna tikillugu akunnerit marluk ukua oqaluuserereerpagut aammalu ullumikkut oqaluuserisassagut aamma uumassuseqartunut tunngasut arlaqarmata taanna eqqaamaqqulaassavara.

 

Naalakkersuisut Siulittaasuat takanna.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

 

Aap tassa naatsunnguamik uanga aamma oqaaseqarniaraluassaanga Panik Kristiansenip saqqummiussinermini aamma atera taammagu, aammalu oqalulluni piniartut tusaavallaarigut uangalu nammineq soriarsinnaanngissuseqarninni kinguneqartoq.

 

Siullermik tulluusimaarutigalugu oqaatigissavara ukiuni tusindilippassuarni kalaallit inuiaqatigiit piniarnermik tunngaveqarlutik nunani maani napatinneqarsimammata, inuiaat allat nunguttarfiini. Kisianni misilittakkatik aallaavigalugit aaqqissuusseqqinnerminni tunngavississimavaatigut ulloq manna tikillugu inuusussanngorluta.

 

Taamaammaat pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq nunani maani misittagallit piniartut aalisartullu misilittagaasa aamma aaqqissuusseqqinniarnermi tunngaviunissaat.

 

Assersuutigiinnarlugu ukiorpassuarni ukiuni 20-ni minnerpaamik kapisilinniarnerit tissukartittakkanik annertuumik ingerlanneqarsimapput. Taassumalu kingunerisaanik appat tusindilippassuit pisarineqarsimapput pisarineqartarsimapput. Immaqa uniorpallaassanngilaq oqaraanni ukiumut immaqa millionit affaat qassutinik pisarineqartarput, taassumalu saniatigut aamma niisat niisarpassuit aamma malunnartumik meeraanitta nalaani niisarpassuaqarnikuuvoq, kisianni massakut qujanartumik utersaaqqikkiartulersut malunnarpoq aamma taakkua nungungajanneqarnikuupput.

 

Taamaammat oqartoqarsinnaanngilaq piniartut tassani kisimik nungusaasuusut aamma avatitsinninngaanniik aalisariussuit angisuut nunani allaninngaaneersut kapisilinniarnermi annertuumik maani piniaqataasimapput. Ilaatigullu oqaatigineqarpoq aasap ingerlanerinnaani 25 ¿ 30.000-it missaani appassimallutik unnersiortut, taavalu angallatip amerlassusiat nalilersussagaanni minnerpaamik millionit affai appat qassutinik pisarineqartarsimassapput ukiuni kingullerni 20-ni. Taamaammat massakkut ilorraap tungaanut aamma neriuutigaara taakku saakkiartulissasut.

 

Atuisut misilittagaat maani pingaaruteqarluinnaqqissaarput. Aamma atuisuusut piniartut aalisartullu siunertarinngisaannarpaat sippulimmik atuinissartik. Assersuutigiinnarlugu saarullinniarnermi bundgarnersorfigeqqusaanngitsut arlallit pilersinneqarsimapput atuisut namminneq siunnersuuteqarnerat malillugu. Bundgarnersornermi mikinikut ingerlaannaq piiarneqartalersimapput atuisut namminneq misilittakkatik aallaavigalugit ilusilersuinerat tunngavigalugu.

 

Taakkuinnaanngillat saarullinniarfigeqqusaanngitsut. Ilaatigut kangerluit qinnguini pilersinneqarsimapput aammalu qassusersorfigineqassanngitsut suffisartut allallu illersorneqarniassammata.

 

Qaleralinnut qassusersorfissat killilersorneqarnissaat atuisut namminneerlutik siunnersuutaat arlalippassuit naammassineqarsimapput. Taamaammat pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq atuisut namminneq misilittagaat aallaavigalugit aamma ilusilersuinermi peqataatinneqartarnissaat.

 

Eqalunniarfinnik paarsineq ukiuni tusindini arlalinni kinguaariit ingerlassimavaat, massakkumullu eqaloqartuaannarnissaannik kingunilimmik angusaqarsimallutik.

 

Isumaqassanngilasi eqalunniarfiit piniarfigineqanngikkunik ukiorpassuarni eqaloqartuaannassasut. Pinngortitap nammineq allanngorarnermini sikup upernaakkut tatsip sikuata aannerata kingunerisaanik kuuit annertuumik innarlersitserneqartarput, eqaluit sisusinnaanerat majorsinnaanerallu periarfissaarutsinneqartarluni.

 

Atuisut namminneq ilisimasatik aallaavigalugit ukiorpassuarni taakku paariuarsimavaat tulluusimaarutissatsinnik massakkumut suli eqaloqartuarnissaanik qularnaarisunik.

Taamaammat aamma taakkua annertuumik ilinniarfigissallugit tamatta isumaqarpunga pisussaasariaqartugut. Taakkuinnaanngillat.

 

Tuttut ukiuni arlanngortuni assortuussutigineqarput. Biologit oqarput tuttut nungulerput eqqissisimatinneqartariaqarput. Kisianni atuisut oqarput naamik taamaattoqanngilaq tuttut amerlavallaarput, nuna neriniarfissaat taama killeqartigisoq taama amerlatigisut illersorneqarsinnaanngillat piniarneqartariaqarput. Kisianni biologit taamanikkut siunnersuuteqarnerat malillugu taamanikkut Naalakkersuisuusut aalajangerput tuttut eqqissitinneqassasut, aamma taanna ataqqivarput. Kisianni taassuma kingunerisaani takusinnaavarput tuttorpassuit toqorarlutik ukiuni arlalinni ingerlasut.

 

Piniartut tusaaneqarsimasuuppata siunnersuinerat ataqqineqarsimasuuppat inuiaqatigiinni neqissaqarnikkut annertuumik iluaqutaallutik pisussaagaluartut tassuuna qatangiinnartinneqarput.

 

Tuttunik eqqissisimatitsinissaq Sisimiuni Piniartut Peqatigiiffiata assersuutigiinnarlugu siunnersuutigaa tuttut piaqqiornermik nalaani eqqissisimatinneqartariaqarmata takornarissanik allanillu akornusersorneqaratik, kisianni tusaaneqanngillat.

 

Tassa atuisut namminneq misilittakkatik aallaavigalugit siunnersuuteqartarnerisa iluaqutissartai isumaqarpunga takunngitsuusaarneqaratik aamma naalakkersuinikkut, naalakkersuinikkut sulialinnit aamma ataqqineqartariaqartut.

 

Uanga nammineerlunga Aalisarnermut Naalakkersuisuunerma nalaani taamanikkullu Naalakkersuisut Siulittaasuat peqatigalugit pisuussutinik uumassusilinnik mianerinninnissamik paasisitsiniaanissaq tassalu Tulukkamik atilik aallartipparput. Taamaammat oqartoqarsinnaanngilaq uagut soriarsinnaassuseqarata aamma maani peqataaginnartugut.

 

Pissutsit tamakku malinnaaffigineqarnerusariaqarput aammalu oqartoqarnera Naalakkersuisut ukiuni kingullerni qulingiluani susimanngitsut, ilumuunngilluinnarneranik aamma taanna takussutissaavoq.

 

Rejerniartut ukiorpassuarni nammineq misilittakkatik aallaavigalugit oqariartuutigiuarpaat taamatut atuiinnarsinnaanngilagut. Qalorsuit illersuuteqartariaqarput ristinik taaneqartartunik. Aalisagarpassuit suluppaagarpassuit allallu qeeqqat saarulliit annertoorujussuit eqqarneqartartut namminneq misilittakkatik aallaavigalugit kissaatigaat taanna unitsinneqartariaqartoq. Qujanartumillu massakkut ristit atorneqalerput atuisut namminneq misilittakkatik aallaavigalugit anguniagaqarmata taamatut atuiinnartoqarsinnaanngitsoq.

 

Saattuarniarnerit aaqqissuunneqarnissaat atuisut namminneerlutik ilungersuutaat massakkut aaqqissuunneqarpoq. Atuisut kissaateqarput taamatut ingerlaannarsinnaanngilagut aaqqissuussisoqartariaqarpoq. Taassumalu kingunerisaanik aaqqissuussinerit arlallit pitsaasut pilersinneqarput allaat aalisarfigeqqusaanngitsunik kassenik pilersitsinermik kingunillit.

 

Qaleralinniarnerit mianeralugit atorneqarnissaat aalisarneqarnissaat atuisut namminneerlutik kissaatigaat. Allaallu oqarlutik umiarsuarnut tunitsiviliisarnerit unitsinneqartariaqartut taamatut atuiinnartoqarsinnaanngimmat.

 

Tassa taakku uagut tamassa tusaasartakkagut atuisut namminneq misilittagaat iluatinnaatillit aaqqissuussinermi ingerlariaqqinnissami tunngavissatut atortakkagut. Taamaammat ukiuni tusindilinni arlalinni kinguaariit piniarnikkut ingerlataqarsimasut taamatut ilisimasaqannginnremik nalilersorlugit avammut suaaruteqartarnerit mianersuunneqartariaqarput, taakkuummata ullumikkut annertuumik aaqqissuusseqqinnermik killiffiusumi aamma angusaqarnitsinnut pissutaanerpaasut.

 

Mianerinnipput aammalu ataqqinnipput sapinngisamik nuna manna inoqartuaannarnissaanut aammalu uumassusilinnik atuinissatsinnut illersueqataanissaminnut. Taamatut ataqqinartumik pissuseqarnerat assut qujassutigaara neriuppungalu suli aamma ilungersorlutik siunissami taanna ingerlateqqikkumaaraat aamma uagut peqataaffigissavarput.

 

Neriuppunga taakkua erseqqissaassutikka atuisut sinnerlugit atuisut misilittagaat uagutsinnut apuunneqartartut oqarluartaarutaannaanngitsutut tiguneqassasut. Tassa pissutsit piviusut tassani oqariartuutigineqarmata.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

 

Tassu uunga oqallinnermut atatillugu Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit saqqummiunneqartut ilagivaat nunatsinni ilisimatusarnermut nalilersorluartariaqakkat ilagigaat piniartut ilisimasatoqaasa kiisalu aamma aalisartut piniartullu ilisimalersimasaasa katersorneqarnissaat, tamakkualu ilisimatusaatigineqarnissaat.

 

Tassunga atatillugu erseqqissaassutigilaassavara tamanna Naalakkersuisut tungaanniit assut ilassilluaratsigu. Aammalu Kalaallit Nunatsinni ilisimatuussutsikkut Ilisimatusarnermut Ataatsimiititaliarsuaq KVUG taassuma suliniutissaani inuusaatsitsinnut tunngasunik misissuineq aammalu kulturitsinnut tunngasunik misissuineq ukiorparujunni annikitsuararsuusimasoq, tamatuma siuarsarneqarnissaa Naalakkersuisuninngaanniik oqariartuutigisimagatsigu.

 

Taamaattumik piffissami aggersumi pisortaqarfitsinninngaanniik aqqutissiuutissavarput qanoq ililluta piniartut ilisimasatoqaasa aammalu massakkut ilisimasaasa ilisimatusarfinni tulluartuni, Ilisimatusarfimmi ilaatigut ilinniartitsisunngorniarnermi aamma meeqqat atuarfianni ilisimasassatigut qanoq ililluta ilinniagassanut tamakkua ilanngussinnaanerigut pitsaanerpaamik.

 

Aammalu eqqaalaassavara Naalakkersuisut tungaanniik kulturikkut politikkiliorniarnitsinni aamma tamanna eqqumaffigerusukkatsigu, aammalu majimi oqaluuserisassatsinni kulturikkut politikkiliorniarnermut atatillugu kulturi pillug nalunaarusiornitsinni aamma tamanna immikkut eqqartorneqarumaarmat.

 

Aammalu naggataatigut oqaatigiinnassavara naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissuteqarnerminni inuit ilisimasatoqaasa kinaassusittalu nunarsuarmioqatitta akornanni ilisimatusaatigineqarnissaa aamma isumaqatigiissutitsinnut ilaammat.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Qujanaq naatsukullammik oqaaseqaravit.

 

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uumassusilinnik nunatsinni atuinermi pingaaruteqarluinnarpoq ilisimatuussutsikkut ilisimasat tamakkiisumik pitsanngorsarneqartariaqarnerat. Soorlu maanna ullumikkut oqallinnitsinni ilisimasat ilaatigut annertuumik killeqartut oqaatigineqarput Naalakkersuisuniit aammalu tassani apeqqutaalluinnartoq ilisimatuussutsikkut ilisimasat amerlisarneqassappata, aningaasaliissutit ukiumut aningaasaliissutigineqartartut aallaavigalugit naammassisaqarsinnaassuseq killeqangaatsiartoq.

 

Taamaattumik ilisimasagut naalakkersuinikkut suliniarnitsinni annertusineqassappata aningaasaliissutit ilisimatuussutsikkut ilisimasat annertusarniarneqarnerannut atorneqartartut annertusarneqartariaqarput. Taamaaliornikkut paatsooqatigiittarnerit assigiinngitsut pinngitsoortinniarneqassammata tamatigut taamatut isumaqatigiinnginnermi piniakkat qiviarutsigit, piniarnermi inuussutissarsiuuteqavissut pisuutinneqartarput naak tamatigut piniarnermik inuussutissarsiuuteqartut taamatut pisuussuteqarneq ajoraluartut.

 

Pinngortitap allanngoriartornera aamma peqqutaallulinnartarpoq piniakkat nuuttarnerannut. Nammineq Inatsisartuni ilaasortatut aamma nunatsinni annertuumik ukiuni kingullerni angalasarsimaninni pissutsit assigiinngitsut takusarsimasakka tunngavigalugit, assersuutigiinnarlugu appat mitillu qiviarutsigit nungulertutut uanga nammineerlunga oqaatigisinnaanngilakka.

 

Avanersuarmut Diskobugtmiit Avanersuarmut ingerlaarninni Avanersuut kommuneqarfia nunatsinni kommuneqarfiit anginerpaat ilagaat, tassanilu appat ineqarfiisa ilaannanngui takugakkit ima ineqarfiit ulikkaarluinnartigaat allaat ineqarfiit ilaanni appat inissaqannginnamik imaani appat mitsimasut amerlalluinnartut takuneqarsinnaasarlutik.

 

Taamaattumik imatut ilaatigut naalakkersuinermi suliaqartut oqaaseqartarnerat piniakkanngooq nungulerpagut isumaqarpunga taanna pinngitsoortinniartariaqaripput. Nunani allani uumasunik illersuiniat imaannaanngitsumik qisuariartarput pissutsinik taamaattunik tusagaqaraangamik, tamakkuuppullu mianersuulluinnartariaqakkagut piniarnermik inuussutissarsiuuteqartut. Tamakkuninnga oqaatsinik eqqunngitsunik tusarlerneqarlutik saassutarineqaleraangamik inuussutissarsiornerat imaannaanngitsumik sunnerneqartarmat.

 

Taamaattumik aamma una uteqqillugu naalakkersuinikkut ilisimasagut toqqammaviginiakkagullu paasissutissat annertunerusut pissarsiarisassagutsigit aamma malitseqartariaqarput aningaasaliissutit naalakkersuinikkut qaffanneqarsinnaasariaqarnerat pissutsit taamaattut ilisimasat annertusarniarlugit.

 

Assersuutigiinnarlugu qilalukkat piniarneqartarnerat qiviarutsigu nunatsinni piniariaatsit assigiinngitsut marluupput. Tassalu Upernaviup kommuneqarfianinngaanniik Qaanaamut Qimusseriarsuarmi qilalukkat piniarneqartarput qaannamik. Taamatullu piniarneq piniapilunnertut taaneqarsinnaanngilluinnarpoq. Piniakkanik nungusaataanngitsumik piniariaaseq ingerlanneqarpoq qangarsuaaniillu nunatta inoqaleqqaarneratali missarpiaani qajaq atorneqalermalli piniariaaseq maannamut suli 2000-ikkunni ukiuni 2000-ikkunnut ikaarsaarnitsinni suli atorneqarpoq.

Isumaqarpunga taamatut piniariaatsit ingerlatillugit tamakkunani piffinni piniartut killilersuiffigineqarsinnaanerat killeqartariaqartoq. Illersorsinnaasumik imminut piniariaatsit tamakkunani ingerlanneqarput.

 

Aamma soorlu ukiut kingulliit qiviaraanni aarluit Diskobugtimi pisarineqarsimasut pisarineqallarmata taamani Qasigiannguit eqqaani, Qasigiannguanilu pilallarmata aarlunnik taamanikkut aarluit taakku pisarineqartut innuttaasunik alutorineqarlutik nutaartugassarineqarput pitsaalluinnartumik.

 

Aamma imaassanngilaq nunatsinni piniartut arlaatigut iluaqutigisinnaasaat piniarneqanngiivinnissaanik inerteqqutigineqartuassasut. Tassami aamma aarluit nunatsinni imartatsinnut uumassusilinnik atuipiluttuupput. Nunani allani tamakku arlaat toqutaasorlu uumasunik illersuiniaqatigiit qisuariartarput imaannaanngitsumik. Tamakkua kisiisa tusaalissagutsigit piniakkatsinnik isumalluuteqarnerput annikilligaluttuinnassaaq.

 

Taamaattumik nunatsinni inuiaqatigut atuisullu illersussagutsigit pisuussutigut naleqquttumik piviusumillu atortariaqarpagut, imaanngilaq piniarsinnaajunnaarlugit unitsittariaqarigut. Kisianni isumaqarpugut uagut Kattusseqatigiinniik kalaalimerngit pinngitsoorsinnaanngikkigut aammalu peqqinnartuusut nalunngilagut. Maannakkut maanga ataatsimiigiarluta tikikkatta qallunaaminiinnangajaavinnik nerisaqarpugut taannalu qatsunnarpoq, kalaalimerngit maqaasinaqaat. Neriussaanga ataatsimiinnitta ilaanni kalaaliminiinnarnik neriumaartugut aamma kalaaliminertortartuulluni kalaaliminernik ussiinngingaatsiarluni kalaalimerngit nerisaqaqqilaarnissaq qilanaarnartarmat.

 

Aamma uani eqqaanngitsoorusunngilara piniarnermut tunngasut tamatigut maani annertuumik Inatsisartuni eqqartortarpagut aammalu Piniarnermut Pisortaqarfimmi atorfilittagut qiviarutsigit, naak nunatsinni piniarnermut aalisarnermullu inuussutissarsiuuteqarneq nunatta aningaasaqarnikkut tunngaviisa annerpaartarigaat, atorfilittat qiviarutsigit amerlanngitsuinnaapput. Taamaattumillu pitsaanerusumik sullinneqassagutta atorfilittaqarnikkut pitsanngorsaasoqartariaqarpoq aamma taakani Inuussutissarsiornermut Aalisarnermut Pisortaqarfimmi.

 

Tamakkuupput aamma naalakkersuinikkut suliniarnitsinni pitsanngorsarneqartariaqartut pisariaqarluinnartut ilaat.

 

Aamma ukiuni kingullerni assersuutigalugu mitit killilersuiffigineqalernerisa kinguneranik mitit nujuilligaluttuinnarsimapput. Illoqarfiit akornannut appakaassimapput, sissamut, illoqarfinni tatsinut appakaallutik. Taamaattumik oqartoqarsinnaanngilaq timmissat tamakku nungujulersut kisiannili piviusut allamiipput, nungulinngillat pinngortitamuna allanngorarnera aamma malillugu mitit ilaatigut allamut illukartartut aammalu ilaatigut illoqarfinni inoqarfiusunut qanillisartut.

 

Taamaattumik neriuutigaara uanni oqallinneq aaliangiiffissaanngimmat kisiannili aamma Naalakkersuisunit partiinit Kattusseqatigiinniillu oqariartuutigineqartut naalaarneqarlutik suleriaqqinnissami siunissami pitsanngorsaataasinnaasut pitsanngorsaatigineqarumaartut. Uanimi ersarissumik aamma ujartorneqarpoq nakkutilliinerup nunatsinni pitsanngorsaavigineqarsinnaanera naalakkersuinermut suliaqartuni tamani ujartorneqartoq.

 

Taanna isumaqarpunga Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissap suliarineqarnissaanut ukiaru suliarineqarnera ingerlanneqalerpat pitsanngorsaataasinnaasunik arlaanik nassaarniarumaartut.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Finn Karlsen, Atassut. Taassumalu kingorna Per Skaaning, Demokraatit.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik oqaatigisatsinnut tunngatillugu aamma oqaatigineqaqqittunut oqaaseqalaassaanga.

 

Siullermik piniagassanut peqassuseq taakkulu taakkununnga nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneq naliliivigineqartillugit atuisut piniartullu minnerunngitsumik taakkua kattuffii kattuffiisa naliliivigineqartarnissaat, taanna oqaatigigatsigu massakkut pioreersutut oqaatigaarput. Suli massakkut upperineruarput kattuffiit tassa Aalisartut Piniartullu Kattuffiat Pinngortitaleriffillu pitsaasumik suleqatigiinnissaq eqqarsaatigalugu massakkut isumaqatigiissuteqarsimammata.

 

Taamaasilluni pinngitsoorneqarsinnaannginnami atuisut tassa aalisartut piniartullu ilisimasaasa naliliivigineqartarnissaat tassa Pinngortitaleriffimminngaanit, taanna massakkut ingerlavoq. Pinngortitaleriffik nammineerluni nalilersuineq ajorpoq amerlanertigut. Atuisut piniartut aalisartullu ilisimasaat tunngavigalugit nalilersuisarput amerlasuutigut.

 

Assersuutigiinnarlugu rejerniarneq avataani massakkut nammineerlutik misissorneq ajorpaat. Pisat tunngavigalugit naliliisarput. Taamaammat massakkumut taanna atuutereersoq uanga oqaatigerusuppara. Isumaqarfigaara.

 

Aamma oqanngilagut aalisartut piniartullu kisiisa ilisimasaat tunngavigalugit aaliangersaasassasugut. Aalisartut piniartullu ilisimasaat tunngavigalugit Pinngortitaleriffik nalilersuisarpoq Pinngortitaleriffillu siunnersuisarpoq politikkerinut, taakkua tassa aqqutissaapput. Massakkut taakku pioreerput.

 

Taava tassa nuannaarutigalugu oqaatigissavara H C Peterseni eqqaaneqallattaarmat. Tassa ilisimatooq taanna tusaamaneqarluartoq, kisianni tassa eqqaaneqanngitsoormat-una tikisikkatsigu siornaannguaq Aalisarnermik Ataatsimiititaliaminngaanniik ilisimasaqarmat nassuiaatikkiartorlugu.

 

Tassa tassani ersarissorujussuarnik nassuiaavigineqarpugut Inatsisartuni ilaasortaasugut ukiut 300 missaata matuma siornaninngaaniik ullumikkumut pissutsit eqqarsaatigalugit, ingerlaarsimaneri ukiuusarnera aasarsarneri, massakkullu oqarneratuut tassa eqqortorujussuarmik nalilersuinera takuneqarsinnaavoq tassa massakkut kiatsikkiartornera immallu kissakkiartornera erseqqissorujussuarmik oqaatigaa. Aamma nalunaarsuutaani ersarissorujussuarmik ukiut taama amerlatigisukkaarlugit takkuttarsimaneri erseqqissumik oqaatigineqarpoq. Taamaasilluni saarulliit tassa amerlasuunngorlutik takkuttarput aamma taanna ataasiinnaanngitsumik oqaatigineqartoq.

 

Taava tassunga sanilliullugit illua tungaatigut eqqaaneqarpoq natsiit tammakartartut. Tassa tamatuma nalaani pisarineqartartut ikittuaranngortarsimapput aamma sikuusarnera annertoorujussuarmik sikusartut eqqarsaatigalugit siukussaartarmata. Taamaasillutik natsiit pisarineqartarneri assut ajornarsisimalluni.

 

Taamaammat tassa tamakkua aamma nalunngikkaluarpara sillimaffigineqalersut massakkut pinngitsoornani politikkerininngaanniik aamma inunnik atuisuninngaanniik.

 

Taava ukununnga saattuarniarnernut tunngatillugu aamma tassa eqqaaneqarmata aamma Canadamiut nunguutsimasut tassami aamma Canadamiut maanngartillugit aamma, imaluunniit maanngarlutik nassuiaajartornikuupput uanga aamma taamanikkut peqataaffigivakka tusarnaarlugit.

 

Taamanikkut nassuiaanerat soorunami ilisimasaqanngiivippunga aatsaat taamanikkut saattuarniarneq aallarteqqaarnerata nalaani, nassuiaataat tusarnaarluarlugit saattuarniarneq malinnaaffigilluarlugu uanga ingerlasimavunga. Taakkualu aamma nassuiaataat eqqorluinnartut malunnarsimmata arlaleriaqalunga mianersoqqusisarsimagaluarpunga saattuarniarnerup ingerlaneranik. Kisianni akineqaannartarpugut ilisimannginnatsigit susinnaanngilarput.

 

Taamaammat tassa eqqarsaatiginarpoq assut ilisimanngisagut nutaat aallartissagutsigit pinngitsoornata mianersortumik aallartittariaqarparput. Qanorluunniit ilisimanngitsigaluarutsigit.

 

Massakkut nipisaat suaat oqaatigigatsigit oqanngilagut killilersuissasugut imaluunniit killilersuinermik piumasaqartugut, kisianni ukiumiit ukiup ataatsip ingerlanerinnaani 408 tonsinik qaffariarsimappata, taava nalilersuisariaqarpugut ilumut aningaasarsiorneq taamatut pitsaatigiinnassappata pinngitsoornata nalilersuisariaqarpugut ilumut taamatut ingerlaannarsinnaannersoq imaluunniit pisariaqalersinnaanersoq killilersuinissaq. Tassami piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu pinngitsoornata nalilersuisariaqarpugut. Tassami suaat tamakkuummata siunissami nipisanngortussat taamaammat ilumut taamatut peqassutsip taamatut peqartigiinnarsinnaanera ilisimasallit ikiortigalugit misissuisariaqarpugut. Aningaasarsiornerup taama pitsaatigisumik ingerlanera iluatigissagutsigu siunissami ingerlatiinnassagutsigu.

 

Uani tassa oqaatigineqaraluartoq ilaatigut qanga pissutsinut uternaveersaartariaqartugut tassa kisianni taanna eqqaalaarpara ilaa, qangaanerulaarpat qangaavallaanngikkaluarpormi ukiualuit matuma siorna saattuarniarneq aallartimmat pissutsit taamanikkut uterfigilaartariaqarparput ilinniarfigisariaqaratsigit.

 

Taamaammat tamakku ilinniarfigalugit misissuinissaq pingaartittorujussuuarput nipisaat suai eqqarsaatigalugit. Aamma aalisakkat allat suulluunniit oqaatigigatsigu suulluunniit iluaqutigineqarsinnaasut aalisartariaqarigut, taamaammat sunaluunniit massakkut inuussutissarsiutaanngikkaluartoq aalisagaq imaluunniit qalerualik iluaqutiginiassagutsigu pinngitsoornata ilikkartariaqarparput aallaqqaataani mianersortumik aalisarnissaat, imaluunniit piniarnissai. Taanna kukkuneq uteqqittariaqanngilarput aalisartorpassuit massakkut saattuarniarnermut ikaarsaariarnikut qassit unippat?

 

Tassa piffiit ilaani ajornartorsiortorujussuaq saattuaraqassuseq massakkut killilerujussuarmik ingerlalersimavoq. Piffiit ilaanni annikitsumik malunnaateqarsimavoq ikiliartorneri, kisianni tassa sinerissami annertunerujussuarmi piffiit ilaani saattuaqassuseq annertoorujussuarmik innarlerneqarsimavoq.

 

Taamaammat tamakku uteqqissanngippata nutaamik aallartittoqassappat mianersortumik ingerlasariaqarpugut.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Per Skaaning, Demokraatit tullerissavaalu Marie Fleischer aamma Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Naatsulioriaraluassaanga.

 

Eqqumiigilaarpara aalisarnermut Naalakkersuisup apeqqusermagu oqaatigisagut. Soorluluuna oqaatiginiaraa uagut eqqunngitsunik paasissutissiisimasugut. Aajuna Cidesimi imaqarniliaq kingulleq emwold kommitemi tassani oqallinnermi pilersoq, taanna tassani Kalaallit Nunaat qinnuigineqarpoq ilisimatuussutsikkut misissueqqullugu Baffinbugtimi qilalukkanut misissueqqullugu. Taanna pisimavoq 1995-imi.

 

Cides apereqqippoq sooq Kalaallit Nunaat taamatut misissuisimanngitsoq tassa uanga oqaatigisattut?

 

Kalaallit Nunaannut sinniisumut taamanikkut oqaatigisimavaat piffissamik atorfissaqartitsillutik taavalu aamma taamatut misileraassagunik. Aammalu ataatsimoornermi oqartoqarsimavoq Kalaallit Nunaanniit akerliliisoqanngitsoq, tassa imaappoq Kalaallit Nunaata piumasaqaatip ukiut qulingiluat matuma siornatigut saqqummiunneqartut akerlilersimanngikkaat.

 

Tassa Naalakkersuisumut taanna imaqarniliaq tunniutissavara Cidesimi qanoq pisoqarsimaneranut takussutissaa.

 

Qanoq pisoqarpiarsimaneranut soorluuna isumaqatigiippianngitsugut tassa Piniarnermut Aalisarnermullu Naalakkersuisoq immaqa uppernarsarsinnaagaluarpaa maani oqaluttarfimmiit, tassa uatsinnut piumasaqaatit nalunaaruteqartarnissamik naammassisimanngikkigut. Tassa imaappoq ilisimatuussutsikkut misissuisarnissamut tunngatillugu.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Marie Fleischer, Demokraatit. Tullerissavaalu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Marie Fleischer, Demokraatit.

Qujan.

 

Simon Olsen Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup suleqatigiinnik pilersitsiniarnerat pillugu apeqqutiga siulleq akigakku qujanaq.

 

Apeqqutimaana aappaa akinnginnakku apeqqutigeqqikkusukkiga.

 

Qaqugu ilimagineqarpa suliap naammassinissaa?

 

Qujan.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullerissavaa Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

 

Biologit annertuumik taakkartorneqarput, taavalu aamma illua tungaani atuisartut taava aamma soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut eqqartorneqarlutik. Kisianni qularnaatsoq unaavoq tassaasoq biologit soorunami paasissutissat assigiinngitsut piviusut aallaavigalugit nalunaarsuisarput. Taamatut nalunaarusiornermi rapportit saqqummiunneqartut soorunami politikkikkut sakkussatut atorneqartarput. Kisiannili toqqaannartumik uani ingerlaqqinnermi soqutigisaqaqatigiit minnerunngitsumik piniartut kattuffii aqqutigalugit aalajangerniarnermi politikkikkut tunaartarilluinnarlugit aallaavigalugit politikkikkut aalajangertoqarneq tassaasarpoq taanna aalajangiineq. Taamaattumik susassaqartut assigiinngitsut tamarmik tusarniaaneq aallaavigalugit ingerlanneqartarput.

 

Nunatsinni uumasut qiviarutsigit miluumasut maannakkut Demokraatit oqaaseqarnerminni ilaatigut saqqummiussinerminni oqaatigigaluaraat avatangiisip kissatsikkiartornera utoqqatsissutipalaaginnaasoq, maannakkut qujanarpoq toqqammavilersuutit assigiinngitsut saqqummiunneqarnerat ilutigalugit aamma tamanna eqqumaffigalugu malinnaaffigisariaqaripput oqariartuutigimmassuk.

 

Tassami maannakkut taamatut ukiuni tulliutuni ingerlasoqaannaqqissappat oqaatigineqarpoq nannut ulorianartorsiorsinnaasut. Soorlu Demokraatit namminneq oqarnerminni natsit piaqqiornerat innarlerneqartussaavoq, taakkuukkajuppoq aamma nalinginnaasumik nannut nerisartagaat. Taamaattumik nanoqassutsip aamma siunissamut ulorianartorsiorsinnaanera eqqumaffigisariaqarparput. Kisianni aamma illua tungaanut sunniuteqartussaassasoq missingersiorneqarpoq naatsorsuutigineqarluni tassa aarrit sinerissami qaninnerusumi toqqaannartumik piaartumik pisinnaanngornertik sikup aannera sukkanerusumik ilutigalugu aamma amerliartornissaa nerisagissaarsiornerulernermikkut periarfissaat annertusisinnaanerannut takorloorneqartoq.

 

Kisianni maannakkut uumasut atorneqartartut assigiinngitsut qiviarutsigit piniartut innarlerneqartartut ilumoorpoq annertuumik taakkartorparput. Tassa pinngitsoorsinnaanngilaat avatangiisit tunniussinnaasai piniartukkormiut inatsisitigullu killilersuisarnitsinnut toqqaannartumik, taakkuugajupput annertuumik eqqortakkagut.

 

Taamattumik siunissami politikkikkut aalajangertarnitsinni maannangaaq ingerlariaqqinnermi taamatut annertuumik eqqorneqartarnerat annikillisartariaqarparput. Aamma assiginngitsutigut alloriartoqarsimavoq umimmaat pisarineqartartut qiviassagaanni tassuunatigut takuneqar

                     

Bånd 4 naavoq

 

Bånd 5 aallartippoq

Tulluusimaarutissanik tammajuitsussanik piniartitsisarnerup eqqunneqarneratigut umimmak ataasiugaluarluni suli taanna, neqaa piniartumit pineqaraluarluni suli, kisiannilu avammut tunineqarnermikkut piniartukkormiunut taavalu aamma inuiaqatigiinnut aningaasaq annerungaartoq tutsinneqartartoq.

 

Taamaattumik eqqarsartariaatsit nutaat, aningaasarsiornikkut, uumasut pisarineqartartut annertusinnginngikkaluarlugit, imaluunniit annikillisinneqarpata, piniartukkormiut isertittagaat annikillisinngikkaluarlugit, nutaanik eqqarsarnissamut pinngortitamik illersuineq eqqarsaatigitillugu aamma uagut politikkerit annertuumik akisussaaffigisariaqarparput.

 

Taamaattumik nannut ikileriarnissaat utaqqiinnarnagu, maannakkut piniartukkormiut nannunniartartut toqqaannartumik tamakkuninnga avatangiisillit piniartartullu, taakkumi annertunerusumik maannakkut eqqartorneqartuummata, tulluusimaarutissanik piniartitsisalernissaannik periafissinneqarnissaat siornatigut inatsisartuni eqqartorneqartarsimasarput, periafissatsialaat ilagilluinnarpaat.

 

Taamaattumik immaqa nannut toqqaannartumik pisarineqartartut killilersorneqarnerat eqqartorneqartartoq, aamma annikilliartussappata massakkut takorluukkat aallaavigalugit avatangiisit kissatsikkiartornerani, killilersuinerit pinngitsoorneqarsinnaanngortussaammata taava periarfisinnaaaasut ilagivaat piniartukkormiut tulluusimaarutissanik piniartitsisarnerup eqqunneqarneratigut aningaasarsiornerat tassuunatigut qaffaaffigineqarsinnaasoq.

 

Taamaattumik nutaamik eqqarsarneq, suli taakku uumasut pineqaraluarlutik, toqqaannartumik atorluaanerunissaq, isumaqarpunga politikkerit eqqartornerusariaqaripput aamma, illersuinissaannaq eqqartorpallaaqinagu.

 

Uumasut piniarneqarnerminni amerliartortarput ikiliartortarlutillu, maannakkut uani timmissat tikeqqajaaneqaraluartut, oqaluuserineqartus sani tulliuttuni tikinneqartussaammata taakku oqaaseqarfiginngikkaluarlugit, kisianni soqutiginartut ilaat biologip oqariartuutaa unaasoq ersarilluinnartoq ingerlateqqikkusuppara tassalu:

1962-mi umimmaat 27-it Ittoqqortoormiuninngaanniit Kangerlussuup eqqaanut nuunneqarsimapput, taavalu politikkikkut aalajangertoqarsinnaagaluarpoq ukioq siullerminngaanniit erniai piniarneqartalissasut. Taamaaliortoqarsimasuuppat ukiut tamaasa arfinilinnik maannakkumut pisaqartoqartarsimasussaagaluarpoq, kisiannili erniai amerliartortillugit utaqqisoqarsimavoq, taamanilu ukiorpassuarni utaqqilluni amerlisarneratigut maannakkut qujanartumik neqissaqarniarnikkut iluaqitaaqisumik 2000-it tungaanoortunik umimmannik pisaqarsinnaanngornera anguneqarsimavoq.

 

Taamaattumik aamma timmiaqassuseq qiviaraanni tikikkumaagarput tamakku tunaartaralugit oqallinnissaq kissaatiginaqaaq, kisianni aamma nammineq angalaarnermi takusimasat, siornatigut takusimanngikkaanni, timmissat takugaanni amerlasoorujussuit, soorunami tupinnanngitsumik oqartoqarsinnaavoq: ¿Naamerluinnaqqissaaq nungulinngilluinnaqqissaarput¿ ¿ nammineq takusimallugit.

 

Kisianni siornatigut soorunami takusimasuugaluaraanni suli qanoq amerlatigisimanikuugaluartut, taava aamma taamatut takunneqqinnermi soorunami tupaallattorujussuaqartussaasimassagaluarpoq, taamattumik atuisut toqqaannartumik nutaartorsinnaanerat mianeralugu, siunissami politikkikkut eqquinissarput annikinnerpaajutillugu siunissami kinguaatta pissaqartuarnissaat tunaartaralugu politikkikkut aalajangertarpugut.

 

Aamma isumaqarpunga naalakkersuinikkut, ilaatigut Demokraatininngaanniit allatut nalilersorniarneqaraluartoq, maannakkut killiffigisarput naammagisimaarnartumik nuannersumillu killiffeqartoq.

 

Uani nipisaat suaat taakkartorneqaqattaartuarput, ilaatigut taakku saattuatulli siunissami ulorianartorsiortinneqarsinnaaneri pillugit, kisianni nipisaat suaat toqqaannartumik maannakkut nakkutigineqartut oqartoqarsinnaavoq. Soorunami naalakkersuisut toqqammavilersuinitsinni saqqummiupparput ristit atorneqartut saniatigut aamma nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermi  Siimuup, Simon Olsenip oqaatigisaani tusarnerliusoqarsimasoq isumaqarpunga. Tassani ersarilluinnartumik oqaatigereerpaa, maannakkut nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerminni nappartat 45.000-it qilaaritinneqalersimasut, nunat tamalaat akornanni nipisat pisarineqartartut eqqarsaatigalugit - tassanilu nunatsinni nappartat 10.000-it qilaaritinneqartut.

 

Tassa nappartat 10.000-it pisarineqarpata siunissami, taava tassunga pisarineqartunut killiusussaammat, piniaqqissinnaaneq killeqartussaassaaq, kisianni qujanartumik suli taama annertutigisumik maannakkumut piniartoqanngilaq, taamaattumik killiliussaq suli annertuumik periarfissaqarpoq siunissami inerisaqqinneqarnissaanut.

Aqutsisup killilermanga tassunga killikkallaannarpunga.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Naggataap tulliatullu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, taavalu siunnersuuteqartoq naggataaruteqarumaarpoq, Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap siullermik saattuaqassuseq pillugu oqaatiginnilaassaanga ilumoortut toqqortat ilaannik. Naalakkersuisut saattuarniarneq aallartinisaruttulermat sapinngisamik mianersortumik aallartinniarsimapput. Aamma tamanna Finn Karlsenip eqqaamalluassanngutsiarpaa. Tassami Narsami fabrikkiliorniartoqalermat naalakkersuisunit akuersinngilagut, qanoq peqatigissuseq ilisimaqqissaarneqanngimmat.

Kisianni inatsisit tunngaviusut malillugit uagut naalakkersuisuni inatsini periarfissaqanngilagut itigiartitsivinnissamut, tassa kommuni aamma piginneqatigiiffik taamaliorniarpat. Taannalu naalakkersuisut ajorsassutigivaat, tamatuma kingunerivaa Narsami taanna iluatsinngitsoormat.

 

Allatut oqaatigalugu: naammaginartumik ingerlalersinnaanngisaannarmat.

 

Assersuutigaara taanna ilaatigut kanngiffinnut pisoortoortoqartarnera, ilumoorpoq saattuaqarnermut tunngatillugu, saattuarniarnermut tunngatillugu ingerlanerliortoqarmat, maannakkulli soorlu naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigigaa: aaqqissuussineq aammalu sapinngisamik naammaginartumik piffinnik iluameersumik malinnaalernerup kinguneranik ilorraap tungaanut aallarnissaq ilimagineqarpoq. Tassami suli ullumikkumut naammaginartumik nioqqutissiortunut imminut akilersinnaasumik ingerlatsiffiummat, taanna uppernarsarneqarsinnaavoq.

 

CITES´imut tunngatillugu, tassani oqariartaatsit qanoq ittut ¿ paasinninnerlu qanorittoq ¿ aamma eqqartorneqarsinnaavoq. Eqqartukkanni oqaatigivara, julip aallaqqaataani taanna naammassineqarsimassasoq, suullu tamarmik inissinneqarsimassasut. Taamaammat oqartoqarsinnaanngilaq eqquinngitsumik, imaluunniit eqqunngitsumik paasissutissiisunga.

 

Suleqatigiisitassaq eqqartorneqartoq pilersinniagaq ataavartuusussatut eqqarsaatigineqarpoq, aammalu CITES´mut tunngatillugu, CITES´ip siunnersuisuunera qanorlu aalajangiisinnaassuseqartiginera, aamma soorunami misissorneqarsinnaavoq, eqqortumillu paasissutissarsiffigalugu.

Tassa atuisut piniartut ilisimasaat pillugit suleqatigiisitassaq ataavartoq pilersinneqartussaavoq, aammalu oqareernittut CITES pillugu suleqatigiisitassaq aamma ataavartoq, soorluttaaq IWC pillugu Kalaallit Nunaata Udenrigsministereqarfiup Savalimmiullu akornanni suleqatigiiffeqartugut, tassa ataqatigiissaarisoqartoq.

Taamaammat uani pissusissamisoortumik inissiinissaq qanittunnguatut oqaatigineqarsinnaavoq. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu: Finn Karlsen, pingajussaaniileravit naatsukullammik, Finn Karlsenilu pereerpat siunnersuuteqartoq: Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Naatsuarannguamik tassa, Naalakkersuisoq Jens Napâtôk´ oqarneranut tunngatillugu paatsuunngikkuma nappartat 10.000-it taamaallaat killigineqartut nunatsinni, siuliani Siimuup oqarnerani, Aalisarnermut Naalakkersuisup oqarnerani, NuKa A/S-ip 10.000-nik pisisinnaasoq, taavalu taassuma saniatigut tunitsiviit allat tigooraasinnaasut. Kukkunngikkuma ¿ paatsuunngikkuma - Jens Napâtôk´ taamannak oqarmat, 10.000-it nunatsinni taamaallaat tiguneqarsinnaasut nunatsinni, taannaana pillugu nappaagaluartunga.

Tassa siunissami aamma soorunalimi uanga naatsorsuutigilluinnarpara nunaqarfiit massakkut tunitsiviisa pitsanngorsarneqarnerata nassatarissagaat aamma suannik tigooraanissaq. Taamaasilluni nappartat 10.000-nnaanavianngillat nunatsinni, killigiunnanngilai 10.000-it.

Uanga paatsoorujussuarsimassavara Naalakkersuisoq aatsaaginnaq taamatut oqartoq, taama oqarsorigakku.

 

Kisianni Narsamut tunngatillugu oqaatigilaassavara, Narsami saattussanik fabrikkeqalernera nungutsinermut tunngaviunngilaq, taanna sioqqulluguli oqaluppugut taamanikkut sinerissami saattuarniartut ilungersorlutik saaffiginnittarmata, killilersueqqusillutik.

Imaanngilaq Narsami fabrikkitaarmat Narsami eqqaani saattussat nungunneqartut, taamaaqqajanngilaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu Palle Christiansen, Demokraatit, siunnersuuteqartoq.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Pitsaasumik oqallittoqarpormi, naggasiilaaginnassuunga saqqummiunneqartut ilaannut tunngatillugu. Naalakkersuisup Jens Napâtuup oqaatigaa piujuartitsinissamut mianersortumillu periuseq aamma kingusinnerusukkut saqqummiissutissanut tunngassuteqartut, soorlu aamma ualimut nanoq.gl iseraanni takuneqarsinnaavoq marsip 27-ni 2003 Naalakkersuisut nipisannik tunitsivissanik umiarsuarnik sisamanik tunitsiviliisoqarnissaanik akuersissutinik tunniussisimapput.

Taamaalilluni mianersortumik periuseqarneq nungusaataanngitsumillu piujuartitsinissamik periuseqarneq atorneqarsimanani tassani.

 

Tassani aamma oqaatigineqarpoq nannut, taakku pillugit oqaaseqarumaarpugut, Kangerlussuup eqqaani umimmaliisimanermut tunngatillugu Naalakkersuisut oqaaseqarput, tuttunut tunngasunik aamma assersuuteqarpoq, taamanikkut mianersortumik periuseqarnissaq atorneqarpoq.

Taamanikkut ikippallaarmata aatsaat massakkut amerlimmata piniarneqarsinnaalerput, tassani takutinneqarpoq mianersortumik periuseqarneq atorsinnaasoq.

 

Tassa imaappoq, kommunet ilaat tuttutigut ikippallaanik isertitaqarsimasut, kisianni tassa amerlasoorujussuanngorlugit isertitat uterteqqinneqarsimapput, mianersortumik periuseqarneq atorlugu umimmanniartitsisalernermi.

 

- Tassa taannaana siunertaralugu oqallisissiamik saqqummiisunga.

Tassa Naalakkersuisut Siulittaasuannut, taavalu aamma Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisup sammisaannut tunngatillugu oqaatigigikka.

 

Taavalu aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigaa, nunani allamiut kilisaataat taamanikkut annertoorujussuarmik akornusersuisuusut, kisianniuku taamanikkut kikkut akuersissuteqartut? Taamaammanuna pissutsinut massakkorpiaq inissisimanitsinnut naleqqussartariaqartugut, tamakku pinaveersaartissinnaagaluarpavut, mianersortumik periuseqarneq piujuartitsinermilu periuseqarneq atorutsigit.

 

Aqqaluk Lyngep Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigaa aamma kissaatiginagu, avataaninngaanniit killilersuisoqartassanngitsoq, taannaartaa  isumaqatigisinnaavara, taamaallaalli tamakku pinaveersaartissagutsigit, suliassaq nammineerluta suliarisinnaasariaqarparput.

Taavalu kattuffiit eqqarsaatigalugit, soorlu CITE´isermiut utaqqikatattut, tamakku ilungersunartumik tigusariaqarpavut, imaassinnaavoq aalajangiisinnaassuseqanngitsut.

Kisianni tassa tamakku nunarsuarmioqatigiinnit nunatta avataaneersunit tusaaniarneqartartut, taamalu kattuffiit tamakku uagutsinninngaanniit sunniuteqarsinnaapput.

 

Taavalu Demokraatit oqaaseqaataat atuarluaraanni takuneqarsinnaavoq, avataaninngaaneersut killilersuinissaat kissaatigineqanngitsoq, taamaallaallu inassuteqaatinik naammassinnissinnaanissaq pineqartoq.

 

Taava aamma oqallinnermi arlallit ajuusaarnaraluartumik arlaleriarujussuarlutik inuuniarnermi atugarisat oqaatigaat, siunnersuumi uani tamakku pineqanngillat, piniartut inuunerissaarnerulernissaannut tunngavissaat siunissami aamma pineqarput, imaanngilaq una qinigaaffiinnaq pineqartoq, kisiannili siunissaat aamma pineqarpoq.

 

Oqaaseqartut saqqummiussaat amerlasoorpassuit aamma qinersisartussarsiornermut tunngaveqarput, oqallississiama pitsaasumik oqallisigineqarsinnaaanera qujanarpoq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Neriuppunga oqallinneq nutaamik aallarteqqissanngitsoq, massakkut allatsittut pingasunngoqqereeramik. Tassa Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinut Naalakkersuisoq pereerpat, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Toqqaannartumik piniartukkormiut mianersortumik avatangiisip pinngortitap tunniussinnaasaanik atuinerat qujanartumik tigussaasumik ukiuni kingullerni annertusiartuinnarpoq. Aamma biologit qanimut suleqatiginninnerat, imminnullu pinngitsoorsinnaannginnertik toqqammavilersortarpaat assigiinngitsutigut, tamanna nuannaarutissaavoq ¿ qujanarporlu, aamma politikkikkut suliniarnermi oqalisaataasorujussuuvoq.

Taamaattumik toqqammavilersuinerit assigiinngitsut maannakkut saqqummiunneqartut isumaqarpunga, qinersisartunik qammaaniarnertut oqallinnerunngitsoq, kisiannili partiit assigiinngitsut tamarmik nungusaataanngitsumik pinngortitap tunniussinnaasaannik atorluaanissamik ersarissumik oqariartuutigigaat.

 

Aamma uani qinersivimmi ingerlasumi, siulianilu annertuutigut assigiinngitsutigut eqqartortareersimagatsigit peqqutaaqataasut ilaginnguatsiarpaat, maannakkut siunnerfeqaqatigiittumik assigiinngitsutigut siunnerfeqartumik toqqammavilersuutit saqqummiussuunneqarmata.

 

Piniartut ilaatigut pasilleqqajaaneqartarnerannut illersuisarneq immaqa qinersisartunik qammaanermik taakkartorneqarsinnaagaluartoq, kisianni assersuut ataasinnguaq taarusuppara:

 

Ittoqqortoormiuni umimmaqassutsikkut annertuumik appariarfiummat, ukiumi silap kiatseriasaarluni siallertarneratigut aputip kingorna issileqqilernerani qeruttarneratigut, nerisassatik tikissinnaajunnaarlugit ikileriarujussuarmata -  tassani piniartukkormiut siulliullutik namminneq avammut suaaruteqarput, kommunalbestyrelsi saaffiginnittariaqartoq umimmaat ukiumi pisassiissutigineqartartut taama amerlatigiinnassappata, aarleqqutigigaat kinguaatta atorluaasinnaanerat killeqassasoq.

 

Aamma taamaaliornikkut pisassat affangajaaviinut appartinneqarsimapput, siunissamut neqissaqarnikkut iluaquteqarneq qulakkeerneqarluni taamaalillugu aaqqissinnaaqqullugu.

 

Kisianni tuttoqassuseq qiviaraanni, siornatigut mianersorpallaarsimaneq - taama oqaatigilluaannarlugu - ingerlanneqarsimasoq qiviaraanni, maannakkumut tuttut amerlasoorujussuanngorlutik tamakkiisumik ilaatigut annertuumik piniarneqartariaqarnerannik oqariartortoqarera ilutigalugu, oqaraluarpoq Demokraatininngaanniit oqallissaarisoq:

¿tassa maannakkut aningaasarsiornikkut annertuumik iluaqutigigaat¿.

 

Taamaattoqanngilaq, ajoraluartumik aamma oqareernitsituut, inatsisitigut assigiinngitsutigut toqqammavilersuisarnitsinni, aammalu periarfissarsiortarnermi illersuinissaq allatigullu peqqinnissaq eqqarsaatigalugu piumasaqaatit avataaneersut annertusiartuinnartut, aamma nunarsuarmioqataanitsinnik takutitsinermi peqataaffigisatta ajornarsisissimavaa tuttut nalinginnaasumik pisiniarfitsigoortumik tuniniarneqarsinnaanerat.

 

Aamma taanna piniartukkormiut inuussutissarsiornerannut annertoorujussuarmik sunniuteqarsimasoq oqaatigisariaqarpoq.

 

Taamaattumik kujataani annertuunerusumik tuttuuteqarfinni pilersaarusiukkamik toqaavinnik ingerlanneqartumik annertunerusumik taamaallaat tuniniaaneq ingerlanneqarpoq, maani Nuummi annikitsumik misiliutitut ingerlataq taassanngikkaanni.

 

Taamaattumik neriuppunga siunissami piniartukkormiut taamatut nunatsinni nammineq pisanik peqqilluinnartunik mingutsinneqarsimanngitsunik pisiniarfinni tuniniaasinnaanissamut periarfissarsioqqinnermi aamma Demokraatit sulinissami peqataajumaartut - pisariaqaqimmammi.

Avataaninngaanniit neqit tikitittakkavut taama annertutigisut pinngortitap tunniussinnaasai piniartukkormiut tunisinnaasaralui, maannakkut tunineqarsinnaanngitsut, killilersuisarmata annertuumik.

 

Aamma umimmannut tunngasoq taamaalluinnaqqissaarput, uangattaaq isumaqarpunga siunnerfeqartumik isumaqatigiiffiusumik, pinngortitap tunniussinnaasai avatangiiserput paaralugu siunissami ingerlaqqissasugut.

Aamma taama siunnerfeqaqatigiimmik isumaqatigiiffiusumik, isummersorfiusut assigiinngitsut eqqarsaatigalugit, neriuppunga oqareernitsitut siuliani, piniagassat taakkuinnaammata killeqartut ilaatigut ikilisarneqarsinnaassammata, aamma piniartukkormiut oqaluttuaannanngussanngippata siunissami.

Aamma periarfissaasinnaasut uagut politikkerit ¿ pisussaaffigisariaqaripput ¿ nutaamik eqqarsarnermi aningaasarsiornermik pitsaanerusumik,  uumasut aalisakkat suli taakku ataatsit atorlugit, annersumik nunatsinnut isertitsissutaasinnaanerat aamma ujartuiffigeqataaffiginissaannut, illersorneqarnissaat kisimi pineqaqinani.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq:

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap qaqeqqittariaqaleraamana allatut ajornartumik, Finn Karlsenip taamaaliortariaqalersimannga¿

- Tassa fabrikkit marluk kujataani naalakkersuisunit akuersaarsinnaasimanngilagut, akuersaarsinnaasimanngilagut, taannalu mianersornissamik pissuteqarpoq.

Taamatuttaaq ilisimasariaqarpoq kikkut tamaasa akuerineqarnissaat naalakkersuisuni allatut ajornartumik ajornavittarmat.

 

Saattuarniarniartut taamanikkut peruttulermata umiarsuit 14-it itigartittariaqarsimavagut, tamaviaangaarlutik saattuarniarnermut iserniaraluartut! Oqartariaqarpungalu ullumikkumut ataaserluunniit ajutooqattaartoqalermat qujajartunngilaq oqarluni: ¿Qujanaq itigartikkatsigut, imaallaat ajutuunngilagut¿.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq, tassa Palle Christiansenip oqaaseqaqqinnermini, umiarsuit eqqaammagit, aammalu kikkut aalajangiisarsimanersut.

Ilumoorpoq ¿ aalajangiisarnerit politikkikkut ingerlanneqartarput ¿ taanna qimarratigisinnaanngilarput. Kisiannili atuisut aamma oqariartuuteqarput taamanikkut: ¿Taama ingerlaannarsinnaanngilagut, allanngortitsisoqartariaqarpoq.¿

Aamma ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat tikinneqanngitsoorsinnaanngillat, pingaartumik massakkut killilersuinerit timmissanik eqqarsaatigissagaanni.

 

Tassami massakkut allanik periarfissaqanngillat, saarulliit taavalu nipisat suaannik aalisarnerat,

massakkut qujanartumik sumiiffiit ilaanni iluatsisimaarpoq, aammalu sumiiffiit ilaanni silap nillerpallaarnera pissutaalluni pisassat killeqartorujussuit pisarineqartarlutik.

Isumaqarpunga nipisat suanniarneq aningaasarsiornikkut nunatsinnut aamma sunniuteqartoq, taanna ingerlanneqartariaqartoq, tassa nunat allat massakkut ingerlatsipput. Uagut killilersuillutalu pissagutta aamma, taava umiatsiaararsortut allallu sunniartissavavut, aamma taakku nalilersortariaqarpavut.

 

Aamma isumaqarpunga massakkumut nipisaqassuseq navianartorsiortinneqanngitsoq, tassa nunatta siammasissusia ¿ angissusia ¿ eqqarsaatigissagaanni, annertoorujussuarmik sumiiffiit ilaat aalisarfigineqanngillat.

Taamaammat nuannaarlunga tulluusimaarlungalu, qujaniarpunga atuisut tikkuussuisarsimanerisa kingunerisaanik, annertuumik massakkut illersuisoqarmat. Isumaqarpunga taamatut piumasaqartarnerat taakkua tulluusimaarutigalugu nuannaarutigalugulu oqariartuutiginerusariaqaripput: atuisut namminneq killilersuinermik peqataanerat, siunnersuisarnerallu annertuumik massakkut iluaqutigineqarmat.

Imaanngitsoq ajortortaannai pillugit taakku nalilersortassagigut, tassa qutsavigissavakka: APK, minnerunngitsumillu KNAPK, misilittakkatik aallaavigalugit massakkut killilersuinermi annertuumik peqataammata.. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalillutalu oqaluuserisat taakku naammassipput, taavalu tulliinut ingerlassaagut. Tulliuttut oqaluuserisassat pingasut ataatsimoortillugit saqqummiunneqassapput, tamarmik piniagassanut killilersuutinut tunngasuupput, killilersuutit ilaatigut nalilersoqqinnissaannut. Siulliulluni saqqummiissaaq immikkoortoq 98-mut nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allanngoriartornera tunngavigalugu, piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik, piniagassanik killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik naalakkersuisut peqquneqarnissaannik, inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 20. april 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 98

 

 

Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allangoriartornera tungavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik, piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajanngiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(Siullermeernera)

(Imm. 98, imm. 118 aamma imm. 111 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 118

 

 

Upernaviup kommuniani appanik miternillu 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqquullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Thorleifsen, Siumut.)

(Siullermeernera)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 111

 

 

Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommunia ilanngullugu 1. marsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaataata nr. 1, 21. januar 2004-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuut saqqummiussassara siulianut sanilliullugu naatsoralaaqqissaannguuvoq, imatut tunngavilersugaalluni:

Ukiuni kingullerni silaannaap allangoriartornera ilutigalugu nunatsinni piniartut, piniagassa¿mikkut peqqussutitigut nalunarutitigullu killilersuutit eqqarsaatigalugit arlalissuartigut  kipu¿soortinneqartalerput.

 

Tamanna iluarsiiffiginiarlugu siunnersuutigaara Naalakkersuisut peqquneqassasut piniarner¿mik inuutissarsiuteqartut, biologit naalakkersuisullu pisortaqarfiat peqatigiillutik nunap im¿mikkortortakkaartumik piniagassanik killilersuutit atuutut pillugit nalilersueqatigiittoqassa¿soq, silaannaap allangornera pissutigalugu piniartut  peqqussutit inatsisillu pissutigalugit kipi¿soorutaasut iluarsiiffiginissaat siunertaralugu.

 

Peqqussutitigut nalunaarutitigullu kipusoorutit assersuutigalugu taaneqarsinnaasut makkuup¿put: Avannaaniit arfattassanik kujamut nuussisarnerit, timmissat pisarineqarsinnaasut pillugit nunap immikkortuini ajornartorsiutit pilersimasut il.il.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni saqqummiissaaq inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen, taassuma siunnersuutigaa, Upernaviup Kommuniani appanik miternillu 1.juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Ole Thorleifsen takassa:

 

Ole Thorleifsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut nalunaarusiaanni 19. januar 2004-meersumi allann¿guutaavoq  Upernaviup eqqaani appat mitillu upernaakkut piniarneqarsinnaajunnaar¿nerat. Tamanna piniarnermik inuussutissarsiutilinnut atuutinneqartariaqartutut siun¿nersuutigaara makku pissutigalugit:

  

Appat juunimi aatsaat erniortarput, erniorfiilu Upernaviup eqqaani innat juunip qeq¿qani aatsaat sikuertarput.

 

Appat Upernaviup eqqaani ernisartut nunatta qeqqani ukiisarput, tassanilu erninissa¿minnut puallarserlutik piareersarnerini killeqanngitsuusaamik piniarneqartarlutik.

 

Appap naliga Nunatta qeqqaniikkuni imaluunniit Upernaviup eqqaaniikkuni assigiip¿poq, imatut paasillugu appa ernisinnaasoq Nuup eqqaani imaluunniit Upernaviup eq¿qaani toqunneqaruni assigiippoq, toqunneqaruni appa erniorsinnaajunnaassaaq.

 

Appa aatsaat tallimanik ukioqaleraangamik ernisinnaalersarpoq, taamaattumik ataat¿simiik sisamanik ukiullit erniorsinnaanngitsut  upernaakkut aamma Upernaviup eq¿qaaniittarput, taakkuli erniunnginnamik kujataanisulli piniarneqarsinnaasiariaqarput.

 

Appat tallimaagaangamik taamaallaat ataaseq kisimi erniortarpoq, sinnerilu arlaan¿nisat avataani neriniartarput.

 

Appat Upernavimmiittarput maajip qeqqaniit juulip qeqqanut, ukiup sinnerani kujataa¿niittarput. Upernaviup eqqaani peqannginnerini piniarneqarsinnaasutut nalunaarummi ersippoq tamannalu paatsuunganarpoq, tikiuppatalu piniaqqusaajunnaarlutik.

 

Tamakku tunngavigalugit appanniarsinnaaneq miterniarsinnaanerlu soorlu allani akuerineqartutut , Qaanaami Ittoqqortoormiunilu piniarto¿qarfinni akuerineqarnerasut Uperna¿viup eqqaani aammattaaq piniartunut ammaanneqarnissaat siunnersuutigaara. Upernaviup eqqaani appat ikiliartunngitsut Pinngortitaleriffimmiit uppernarsarneqarmat. Soorlu oqareernittut appap nalinga sumiikkaluaruniluunniit assigiippoq, taamaammat naalakkersuisunut siunnersuutiginiarpara nunatta qeqqani appattassat mitertassallu amerlassusaat ilanngaqqullugit, ilanngaataa¿salu amerlaqataat Kommuneqarfimmi Upernavimmi pisassanngortinneqassasut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut aamma saqqummiissaaq, Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avammut Upernaviup kommunia ilanngullugu 1. marsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, Timmissat illersorneqarnerat pillguu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 1, 21. januar 2004-imeersup allangortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Mads Peter Grønvold takassa:

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Tunngavilersuutaa naatsunnguuvoq:

Nunatta avannaani innuttaasut timmissanik minnerunngitsumik qulaani taaneqartut pillugit timmiartugassaqartittuarnissaat pisariaqarpoq, minnerunngitsumik aamma Nunatsinni pisuus¿sutinik uumassusilinnik inuulluaateqartuartoqarsimanera eqqarsaatigalugu.

  

Soorunami timmissat piaqqinerisa nalaani piniarneqarnissaat inerteqqutigineqartariaqartoq tamanit ilisimaneqarpoq aammalu Landsråd-eqarallarmalli aalajangersakkat taamaassimapput. Kisianni maannakkut timmissat pillugit nalunaarummi avannaamiut timmissanik piniarniar¿sinnaanerminnut mattutivinneqarnerat akuersaarneqarsinnaanngilaq akuersaarneqarumana¿nilu, minnerunngitsumik aamma Nunatta pisuussutaanik uumassusilinnik isumalluuteqarluni inuuniuteqartuartoqarsimanera eqqarsaatigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siulliulluni akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip saqqummiussaanut.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen piniarnermut killilersuutit assigiinngitsut allanngortiterneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq.

 

Aallaqqaammut taaneqarsinnaavoq silap pissusiisa allanngorarnerisa qanoq sunniuteqartarnerat sunniuteqarnissaallu ilisimaneqaqqissaanngimmat allanngoriartorneqartuarmallu. Taamaattumik suliassaq oqitsuunngilaq aammalu iluaquteqarniarnermik aqutsinermi ilisimatuutut misissuinerit angusallu nutaanerpaat arajutsinaveersaarneqartuartariaqarlutik. 

 

Tulliullugu erseqqissarneqassaaq Issittumi silaannaap pissusiisa allanngoriartornerata sunniutai paasiniarlugit suliniarneq ingerlammat. Ilaatigut Pinngortitaleriffiup suliniutaatigut ¿Eco Green¿-ikkut, silaannaap allanngorneranut toqqaannartumik tunnganngikkaluarluni pisuussutinut tunngasunut tamanut tunngatitaasukkut.

 

Taassuma saniatigut Issittumi Siunnersuisoqatigiit suliniut ACIA (Arctic Climate Impact Assessment ¿ Issittumi silaannaap pissusiissa allanngorarnerannik naliliineq) 2000-imi aallartippaat, tassani ilisimatuut 250-it missaasa nunallu inoqqaavisa suliniaqatigiiffiisa arfinillit silap pissusiisa allanngorarnerisa Issittumut sunniutaanik takussutissanik nalunaarsuillutik. Angusat ilaat 2004-p ingerlanerani saqqummiunneqa ssapput.

 

Ukiumiit ukiumut allanngornerusartut annikitsut tunngavigalugit malittarisassanik allanngortitsisarnissaq pissusissamisoorsorinanngilaq.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen marlunnik assersuuteqarpoq uani oqaaseqarfigineqartussanik:

 

Ilumoorpoq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup arfattassat (tikaagullittassat) Avannaaniit Kujataanut nuussinnaasarmagit. Taakkua tassaapput akuersissutit atorneqarsimanngitsut ukiumi pineqartumi kingusinnerpaamik 15. oktober nuunneqartussat (arferit angisuut piniagaanerat pillugu nalunaarut nr. 12, 3. april 1998-imeersoq naapertorlugu), taamaaliornikkut pisassiissutit pitsaanerpaamik atorneqarnissaat siunertarineqartarluni.

 

Arferit angisuut piniagaanerat pillugit nalunaarut nutaaq takkutingajalerpoq, ilaatigullu agguaasseqqittarneq pineqartoq nutarterneqassalluni taamaalillunilu ajornartorsiutip Inatsisartunut ilaasortamit Ane Hansenimit saqqummiunneqartup aaqqiivigineqarnissaa tassuuna ilimagineqarsinnaalluni.

 

Timmiarniarnermut malittarisassanut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq piffissat timmissat piniarneqarsinnaasut tamarmik, appat, mitit, nerlerit siggukitsut, nerlerit appaliarsuillu nunap ilaani assigiinngitsuni piffissap piniagaasarfiisa assigiinnginnerat eqqaassanngikkaanni, piniagaasarfii nunamut tamarmut assigiimmata.

 

Piffissat piniarfiusussat aalajangersarneranni iluaquteqarniarnermi illersuinissamillu isiginiagassat, tassunga ilanngullugu piniarnerup piujuartitsinissamik tunngaveqarnissaa, Naalakkersuisut apeqqutaatissimavaat. Silap pissusii piffissat piniarfiusussat aalajangersarneqarnerannut timmiarniarnermilu aalajangersakkanut allanut sunniuteqartinneqarsimanngillat oqaatigineqareersutut silap pissusiisa allanngorsimasinnaanerisa sunniutigisinnaasaat erseqqissumik ilisimaneqanngimmata. Naalakkersuisullu silap pissusaannik allanngornerit atuuttut ilungersunar tutut imaannaanngitsutullu isigaat.

 

Naggasiullugu Naalakkersuisut ukiumi ilaanneeriarluni sikuunngitsoortarnera eqqarsaatigalugu oqaatigissavaat taamaattarnera pisariaqarfiatigut pisariaqarfiinilu iliuuseqarfigisinnaaqqul lugu malittareqqissaarneqartariaqarmat.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Thorleifsenip Siumup, taavalu aamma Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit, saqqummiussaat Avatangiisinut Naalakkersuisup akissuteqarfigissavai:

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Ole Thorleifsen, kissaatigaa Upernaviuk Kommuneani appanik miternillu upernaajunerani junip aallaqqaataata tungaanut piniartoqartarnissaata ammaanneqarnissaa.

Upernaviup kommuneani timmissat pillugit nalunaarummi nutaami ulloq 15. februar 2004-mi atuutilersumi upernaakkut piniartoqarnissaanut, naalakkersuisut ammaassinnginnerannut pissutaavoq, pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisartut inatsisaat nr. 29 18. december 2003-meersoq naapertorlugu, naalak kersuisut pisussaaffigimmassuk timmissanik iluaquteqarniarneq pissasoq, piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu, mianersortumillu tunngavissat naapertorlugit.

 

Inatsisartut inatsisaanissaaq allassimavoq, naalakkersuisut timmissanik illersuinermut malitassarsiortillutik uumasut piaqqiornerminni iluatsinnerpaanissaat qularnaarniartassagaat, aamma uumasut taakku piaqqiornermi nalaani sapinngisamik eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Pinngortitaleriffik ukiuni kingullerni siunnersuinermi saqqummiussisarsimavoq, tassanilu uppernarsarneqarluni Kalaallit Nunaata annersaani appat mitillu ikileriarujussuarsimasut, (?) ilanngullugu Upernaviuk kommuneata kujataatungaani appaqarfiit.

 

Qularutissaanngilluinnarpoq timmiaqassutsikkut ikileriarneq annilaarnartuusimasoq, Pinngortitaleriffiup nalunarusiai naapertorlugit, pingaartumik appaqarfinni kujasinnerpaaniittuni tallimanit Upernavimmut nalinginnaasumillu imaatigut angallaffiit eqqaaniittuni. Appaqarfissuarni Upernaviup kommuneata avannaaniittuni pissutsit allarluinnaapput, taakkunannga Pinngortitaleriffiup nalunaarutigisimavaa, naak annikitsumik ikileriartoqaraluartoq appaqarfiit taakkua taamaaginnartutut nalilerneqartariaqartut, maannakkutullu piniarneqarnermi ulorianartorsiortinneqaratik.

 

Timmissat pillugit nalunaarutip nutaap akuersissutigineqarneranut atatillugu naalakkersuisut ima iliuuseqarsimapput: kitaani kommunini appat ikileriarfigisimasaattut paasineqartuni upernaakkut appanik piniartarnissap ammaanneqannginnissaa, taamaattumik aamma Upernaviup kommuneani upernaakkut piniartarnissamik ammaassisoqanngilaq.

 

Taamaattumik naalakkersuisut isumaqarput, maannakkuugallartoq timmissanut pineqartunut upernaakkut piniartarnermi killilersuisoqarsimassasoq, naalakkersuisulli piareersimapput aalangersakkat nalileqqinneqaqqinnissaanut, timmiaqassuseq pillugu paasissutissanik nutaanik saqqummiussisoqarsimalerpat. Taamatut naliliineq ilaatigut tunngaveqartariaqarpoq timmiaqassutsimik kisitsiuarnerit, kisitsiuarnermi sumiiffinni najugaqartut qanimut suleqatigalugit.

Ilanngullugu naalakkersuisut sukumiinerusumik misissuinerit sakkortusiniarpaat, paasiniarlugu pissutsit allat suut timmiaqassutsimut sunniutaasarnersut.

Assersuutigalugu angallannikkut akornusersuinerit, aammalu qanoq iliortoqarsinnaassanersoq taamatut akornusersuinerit annikinnerpaanngortinniarlugit. Taamaattumik naalakkersuisunit kommunet avannarlerpaamiut suleqatiginiarneqarput, illersorneqarsinnaasumik piujuartitsillunilu aaqqiinermik nassaarniarnermi, taamaattumik suleqatigiittariaqarpugut, timmiaqassutsimi eqqoqqissaartumik nalunaarsuisarnitsinni amerliartitseqqinniarnitsinnilu.

Taamasilluta tamatta ukiorpassuarni aggersuni taamatut pisuussutinik iluaqutiginnissinnaaniassagatta.

 

Manna iluatsillugu Upernaviup kommuneani upernaakkut piniartalernissamut tunngavilersuutivit ilaat ataasiakkaat oqaaseqarfigissavakka:

Siullermik oqaatigaat Upernaviup kommuneani appat aatsaat junimi erniortartut, pissutsit piviusut imaapput: Upernaviuk kommuneani nuliulertarneq majip qaammataani pereersartoq, Upernaviup kujataatungaani manniliortarneq junip qaammataata affaa kingulleq pisarpoq, Upernaviullu avannaatungaani junip naanerani pisarluni.

Manniliulernissarlu sioqqullugu manniliortussat appaqarfinniilereersarput manniliorfinnaatik ininnaatillu illersorniarlugit, mannilioreernissarlu sapaatit akunneri pingasut sioqqullugit erniortussat appaqarfiit eqqaaniilereersarput, nuliulereersarlutillu. Manniliulinnginnermi taamaliortarnerit erniulernerup nalaattut isigisariaqarput.

 

Oqaatigaattaaq appap nalinga nunatta qeqqaniikkuni imaluuniit Upernaviup eqqaaniikkuni assigiittoq, imatut paasillugu: appa ernisinnaasoq Nuup eqqaani imaluunniit Upernaviup eqqaani pisarineqaruni assigiittoq - toqunneqaruni appa erniorsinnaajunnaassammat.

 

Siullermik tamatumunnga tunngatillugu oqaatigissavara qeqqani ukiaanerani ukiuuneranilu aallaaniartarnermi aatsaat ukiut tallimat qaangiukkaangata, erniorsinnaalersartunik pisarineqartartussaareeraluartunik, pingaartunik piaqqanik piniartoqartartoq, aappaata qeqqani appaat ukiakkut appanik Canadameersunik Islandimeersunik Svalbardimeersunillu akuliuffigineqartarput, taamaalilluni appat nunani taakkunaneersut qeqqani pisarineqartarlutik.

 

Upernavimmi upernaakkut piniartarnermi paarlattorluinnaanik pisoqartarpoq, tassalu Kalaallit Nunaani appaat appanik nunani allaneersunit akuliuffigeqarneq ajormata, taamaattumik tamatumani timmissat Kalaallit Nunaanneersut kisimik pisarineqartarput, taamaalilluni Upernavimmi appamut pisarineqartartumut qeqqani pisarineqartartumut sanilliullugu Kalaallit Nunaanni appat tamanna ikileriaatigisarpaat.

 

Taamaattumik aalajangiusimaniarpara upernaakkut piniartalernissamut ammaassinissaq appaqassutsimut ajoqutaangaatsiassasoq, upernaakkummi piniartalernissaq Kalaallit Nunaanni timmissanit erniorsinnaasunik eqquisussaammat, taamaalilluni peqassutsip taamaaginnartuutinnissaanut ikinnerulersitsisussaalluni.

 

Miternut tunngatillugu Ilulissat Uummannap Upernaviullu kommuniini piffissami 1998-miit 2001- mut miternik Pinngortitaleriffik kisitsivoq, kisitsinerit taakku aallaavigalugit inerniliisoqarpoq, kommunini taakkunani pingasuni peqassutsit ikileriarujussuarsimasut.

 

Taamaalilluni inerniliinerussaaq  1960-miit 1965-mut takussutissianut uppernarsaaserneqarluarsimasunut sanilliunneqarsinnaasunullu tunngatillugu, peqassuseq katillugu allaat 80 %-mik ikileriarfiusimasoq. Paarlattuanik Qaanaap, kommunini kisitsinerit takutippaat Qaanaap eqqaani mitit amerlassusaasa ikileriaateqarsimannginnerat.

 

Naggataatigut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsisimiititaliaata oqariartuutaa arlaleriarluni saqqummiunneqartartoq, 2003-mili ikinnerussuteqarluni nalunaarutitalik, innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara.

 

Ataatsimiititaliaq ima oqariartuuteqarmat, timmissanik piviuaannartitsinissaq tunngavigalugu, mianersortumillu tunngavigisat naapertorlugit aammalu timmissat piaqqiornerisa nalaanni eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq, immikkoortoq 118, Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Taava ullumikkut oqaluuserisassani imm. 111, Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip kissaatigaa appat, mitit taateraallu upernaakkut avannaani piniarneqartalernissaasa ammaanneqarnissaat.

 

Siunnersuummut tunngavigitinneqarpoq, timmissat pillugit nalunaarummi 15. februar 2004-mi atuutilersinneqartumi taamaallaat Qaanaami Ittoqqortoormiullu kommuuniini upernaakkut piniartoqartarnissaanut periarfissiisoqarnera.

 

Kommunini marlunni taaneqartuni taamaallaat upernaakkut piniartoqartarnissaanik Naalakkersuisut periarfissiinerat pissuteqarpoq, pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq naapertorlugu, Naalakkersuisut pisussaaffigimmassuk timmissanik iluaquteqarniarneq pissasoq piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu mianersornissamillu tunngavissat naapertorlugit.

 

Inatsisartut inatsisaanissaaq allassimavoq Naalakkersuisut timmissanik illersuinermut malittarisassarliortillutik uumasut piaqqiornerminni iluatsinnerpaanissaat qularnaarniartassagaat, aamma uumasut taakku piaqqiornermik nalaanni sapinngisamik eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Taamaattumik kitaani appanik miternillu upernaakkut piniartalernissap tamatumani biologit siunnersuinerat aallaavigalugit peqassutsinik appariarfiusuni Naalakkersuisut maannakkut ammaassisimanngillat.

 

Taamatuttaaq timmissat taakkua erniornerisa nalaanni eqqissisimatitaasarnissaat sapinngisamik Naalakkersuisunit kissaatigineqarluni.

 

Ukiuni kingullerni Pinngortitaliriffik siunnersuinermi saqqummiussaqartarpoq, ima uppernarsaasiisunik kalaallit nunatta annersaani appat mitillu ikileriarujussuarsimanerannik.

 

Taamaalilluni Upernaviup kommuniani, Qeqertarsuullu tunuani appat ikileriarujussuarsimapput, Uummannap kommuniani peerutivissimallutik. Paarlattuanillu Pinngortitaleriffiup nalunaarutigaa Qaanaap kommuniani appat ikileriarsimanngitsut.

 

Taamaalilluni upernaakkut piniartalernissaq appaqassutsimut sunniuteqarnerluttussaq tamatumunnga pissutaarpiarpoq. Upernaakkut aasaaneranilu piniartarneq timmissanik inersimasunik kinguaassiorsinnaalersimasunik eqquisarmat.

 

Aappaattullu appat akornusersorneqarneranut sunnertiasorujussuunerat ukiuunerani piniartarnermik pingaartumik piaqqat ukiut tallimat aatsaat qaangiukkaangata erniorsinnaalersartut tamatigut takussutissaa???.

 

Miternut tunngatillugu, Ilulissat, Uummannap Upernaviullu kommuniani piffissami 1998-miit 2001-mut miternik Pinngortitaleriffik kisitsivoq, kisitsinerit taakku aallaavigalugit inerniliisoqarpoq, kommunini taakkunani pingasuni peqassutsit ikileriarujussuarsimasut.

 

Taamaalilluni inerniliinerussaaq, 1960-miit 1965-mut takussutissianut uppernaaserneqarluarsimasunut sanilliunneqarsinnaasunullu tunngatillugu peqassuseq katillugu 80%-nik ikileriarfiusimasoq.

Paarlattuani Qaanaami kisitsinerit takutippaat Qaanaap eqqaani mitit amerlassusaasa ikileriaateqarsimannginnerat.

 

Taateraanut tunngatillugu peqaleriartornermut, appanut miternullu sanilliullugu Biologit ilisimasaat taama tatiginartiginngillat. Pinngortitaleriffiullu siunnersuinerminut Naalakkersuisunut nalunaarutigaa, paasissutissat ersersikkaat nunatsinni erniorfiit amerlassusaat ikileriarsimasut.

 

Taamaattumik timmissat pillugit nalunaarutip nutaap atortuulersinneqarnissaanut atatillugu Naalakkersuisut kissaatigaat taateraat piniagaaffiisa aalajangersarneqarneranut atatillugu mianersornissaq, taamaattumik timmissap taassuma upernaakkut piniagaasalernissaa ammaanneqassanngitsoq.

 

Taateraanik piniarsinnaaneq taamaalilluni nuna tamakkerlugu septemberip aallaqqaataaninngaanniit februarip 28, 29 ilanngullugu piffissaligaavoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarpugut maannakkuugallartoq timmissanut pineqartunut upernaakkut piniartarnermik killilersuisoqarsimassasoq, Naalakkersuisullu piareersimapput, aalajangersakkap nalilerneqaqqinnissaanut timmiaqassutsit pillugit paasissutissanik nutaanik saqqimmiisoqarsimalerpat.

 

Taamatut naliliineq ilaatigut tunngaveqartariaqarpoq timmiaqassutsinik kisitsiuarnermit sumiiffinni najugaqartut qanimut suleqatigalugit. Ilanngullugu Naalakkersuisunit sukumiinerusumik misissuinerit sakkortusiniarpaat paasiniarlugu pissutsit allat suut timmiaqassutsimut sunniisarnersut.

 

Assersuutigalugu angallannikkut akornusersuinerit, aammalu qanoq iliortoqarsinnaassanersoq taamatut akornusersuinerit annikinnerpaasunngortinniarlugit.

 

Taamaattumik Naalakkersuisunit kommunit avannarlerpaamiut qanimut suleqatiginiarparput, illersorneqarsinnaasumik piuaannartitsisumillu aaqqiinermik nassaarniarnermik.

 

Taammaattumik suleqatigiittariaqarpugut timmiaqassutsimik eqqoqqissaartumik nalunaarsuiniarnitsinnik amerliartortitseqqinniarnitsinnilu. Taamaasilluta tamatta ukorpassuarne aggersuni taamatut pisuussummik iluaquteqarsinnaaniassagatta.

 

Naggataatigut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata oqariartuutaa arlaleriarluni saqqummiunneqartartoq, 2003-mili ikinnerussuteqarluni nalunaarutitalik innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara, ataatsimiititaliaq ima oqariartuuteqarmat, timmissat piuaannartitsinissaq tunngavigalu, mianersornissamillu tunngavissat naapertorlugit, aammalu timmissat piaqqiornermi nalaani eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, siulliussaaq Isak Davidsen Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik utoqqatsissutigissavara nipiga pitsaanerpaajunngimmat.

 

Aalajangiiffigisassatut Inatsisartut siunnersuutit pingasuusut Siumumiit immikkoortillugit Naalakkersuisut akisimasaat Siumumiit oqaaseqarfigissavagut.

 

Siullermik Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiineersup aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa pillugu oqarumavugut, Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissumik taakkartugaat saneqqukkuminaatsuusut.

 

Pingaartumik oqaatigiumavarput, silap pissusiata allanngoriartornera kialluunniit unitsissinnaanngimmagu, tamatumalu kinguneranik ajornartorsiutit saqqummerartut sillimaffiginiarneqarnissaannut, kiisalu misissuinerit annertuut Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat Siumumiit assortoruminaatsutut isigaagut.

 

Ilisimatuut misissuinerat 2000-mi aallartinneqartoq, 2004-llu ingerlanerani saqqummiussissasut Naalakkersuisut oqaatigisaat Siumumiit pissanganartutut isigaarput.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut ilumoornerassavagut ukiumiit ukiumut allanngornerit piinnarlugit allanngortitsisaqattaarnissaq pissusissamisuunngitsutut taammassuk, tamanna ilumoorluinnartutut taajumavarput. Ukiumiimmi ukiumut inatsisit atuuttut allanngorteqattaarsinnaanerat Siumumiit orniginngilarput.

 

Aammattaaq arfattassanik avannaaniit kujataanut nuussisarneq Naalakkersuisut akissuteqaatiminni eqqaasaat paasilluarparput, ilisimaaralugulu, ilumoormat, tikaagulliit arferillumi anginerusut pisarinngitsuukkat paggatassanngortinneqartarnerat arajutsisimaneqanngimmat.

 

Siumumi ilisimalluarparput qanoq arferit pisassiissutigineqartut tamakkerneqarnissaat pingaartigisoq inuiannut kalaallinut, arfattassammi nungunneqanngippata avatitsinniit nalilerneqartuartussaavugut, pisassiissutit tamakkersinnaanngikkigut.

 

Taamaalillutalu isigineqalersinnaalluta pisassiissutitigut sinnilimmik pissaqartinneqartartugut, tamanna Siumumiit piumanngilluinnarparput.

 

Naggataatigut Naalakkersuisut akissuteqaamminni pisariaqarfiatigut iluarsiisinnaaneq ammaffigimmassuk Siumumiit tulluartutut aamma isigaarput.

 

Aappaattut, Ole Thorleifsen-imut, Siumut, aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut siunnersuutaa pillugu.

 

Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-ip Upernaviup kommuniani, appat mitillu 1. juni tikillugu piniarneqarsinnaanissaannik kissaateqarpoq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersarilluinnartumik nalunaarneqarpoq, Upernaviup kommuniani timmissat pillugit nalunaarummi nutaami, 15. februar 2004-mi nalunaarutikkut atuutilersukkut siunertarineqarsimasoq, Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq. Taannalu tunngavigalugu timmissanik pisassiineq pisassasoq piujuaannartitsinissaq siunertaralugu.

 

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat isumaliutigilluagaasoq oqaatigiumavarput.

 

Naalakkersuisullu akissutaanni ersarippoq naaggaartuinnarnianngitsut, Naalakkersuisut piareersimanerarput ersarissumik Upernaviup eqqaanni timmaqassusiata misissuiffigilluarneqareernerani aalajangersakkanik nalileeqqissinnaanissaminnut.

 

Soorlumi naluneqanngitsoq Qaanaami Ittoqqortoormiinilu timmissanik killilersuinermik kitaani atorneqartunik allaanerusunik maleruaqqusaqarmat, tamatumuuna annertunerpaamik pineqarlutik timmissat illoqarfinni taakkunani ikiliartornermikkut ulorianartorsiunngitsut.

 

Siumumi isumaqarpugut Naalakkersuisut akissutaatigut ersarissoq, paasissutissanik ersarilluinnartunik peqartoqalerpat Naalakkersuisut nalilersueqqinnissaminnut piareersimallutik oqarnerat siunissami timmaqassutsip misissuiffigilluarneqareernerani uterfigeqqinneqarnissaa pitsaasuusoq.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut akissuteqaamminni eqqaasaat peqassuseq qularnaarneqarpat, timmissallu piniagaasinnaanerat ammaanneqarpat, piaqqiornerisa nalaanni piniarneq inerteqqutaassasoq, tamanna Siumumi assut eqqarsaatigilluagaasutut isumaqarfigaarput.

 

Piujuaannartitsinissaq anguniarlugu suliniarnermi saneqqunneqarsinnaanngilaq timmiaqassuserluunniit aarlerinarunnaartutut oqaatigineqaraluarpat, sapinngisamik timmissat erniornerisa nalaanni piniaagaassannginnissaat eqqarsarneruvoq siunissamut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni annertuumik eqqartorsimasaat annertunerusumik Siumumiit oqaaseqarfigissanngilagut. Isumaqaratta Naalakkersuisup akissuteqartup sukumiilluinnartumik eqqartorsimagai, akissut Siumumiit isumaqatigigatsigu oqaatigiumavarput.

 

Taamaattorli eqqaanngitsuussanngilarput Naalakkersuisup akissummini oqaatigisaa una, Upernaviup eqqaani appa pisarineqartoq nunatta appaasa ikiliartuutigisarmassuk, qeqqanili appat nunani allanit tikittuni appanit akoqartarnera aamma eqqaaneqarluni.

 

Tassuuna takuneqarsinnaavoq nalilersuisimaneq tunngavissaqarluartoq, taamaattorli aamma Naalakkersuisut allanngortitsijumasinnaanermik takussutissaqarlualerunik ammanerat Siumumiit tusaatissatut tigujumavarput.

 

Pingajuattut, Inatsisartunut ilaasortoq Mads Peter Grønvold, Inatsisartut aajalangiiffigisassaattut siunnersuutaa pillugu Siumumi imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

 

Siumumi isumaqarpugut Inatsisartuni ilaasortap Ole Thorleifsen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut, Kattusseqatigiit siunnersuutaallu assipalugiilluinnartut.

 

Naalakkersuisut akissutaanni ersarissumik aamma oqaatigineqarpoq, Kattusseqatigiit siunnersuutaat avannaani timmissat piniarneqartarnerani maleruaqqusamiittutut qeqqani kujataanilu timmissat piniaqqusaajunnaarneqartarnerattulli patsiseqartoq.

 

Tassalu timmissat piaqqiulernerisa nalaanni eqqissisimatitsineq atuuttussaalluni tamanut.

 

Naalakkersuisut assortorneqarsinnaanngitsumik akissumminni oqarput, upernaakkut aasaaneranilu timmisanik piniartarneq, timmissanik kinguaassiorsinnaalersimasunik eqquisartoq, tamanna assortoruminaappoq.

 

Piujuaannartitsinissarlu sulissutiginiarnerani Naalakkersuisut siunissamut qulakkeerinninniarneranni tapersersorumavagut. Isumaqaratta ukiut uagut inuuffigisagut kisiisa eqqarsaatiginagit kinguaassattali piujuaannartitsinitsigut ilitsoqqussaminnik atuinissaat uaguttaaq suleqataaffigisariaqaripput.

 

Naalakkersuisulli akissutaanni erseqqissumik kommuninik suleqateqarlutik nalilersueqqinnissaminnik pilersaaruteqarnertik eqqaavaat, tamanna Siumumit isumalluarnartuutipparput, Naalakkersuisulli kissaakkumallugit suleqatigiinnissamik pitsaasumik aallaaveqarlutik sumiiffinni assigiinngitsuni kommunit piniartullu suleqatigeqqullugit.

Taamaalilluni anguneqarsinnaammat assortuuffiuallaanngitsumik inerniliisinnaaneq

 

Taamatut oqaaseqarlunga Siumumiit oqaluuserisassanngortut oqaaseqarfigaagut, naggataatigut aalajangiiffigisassatut siunnersuutit pingasuusut ataatsimiititalianut susassaqartunut aappassaaneerneqartinnatik ingerlateqqinneqarnissaat kissaatigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ullormut oqaluuserisassanut immikkoortoq 98-mi, Ane Hansen-ip oqaluuserissatut siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiinnit ima saqqummiussaqassaagut.

 

Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik piniarnermut killilersuutit assigiinngitsut nalilersuiffigeqqinnissaanik Ane Hansen-ip siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinnit pisariaqartutut isigaarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni silaannaap allanngorarnerani piniagassatigut siunniuteqarsinnaaneri annertunerusumik ilisimaneqanngitsoq oqaatigaat, aammalu piniakkanik killilersuinissami silaannaap allanngoriartornera nalilersuutitut ilanngunneqarneq ajortoq oqaatigalugu.

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunissaq eqqarsaatigalugu, piniarnermi aalisarnermilu amerlassusiliisarnermi silaannaap allanngoriartornera ilanngullugu nalilersuutinut pingaaruteqartutut ilanngunneqartarnissaa pisariaqartoq.

 

Ukiuni kingullerni silaannaap pissusaata allanngoriartornera nalinnginnaasumiit allaaneruvoq, aammalu ilimagineqartariaqarluni ukiuni aggersuni nunarsuarmi mingutsitsineq eqqarsaatigalugu silaannaap allanngoriartornera ilamagineqartumiit sukkanerujumaartoq.

 

Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut issittumi siunnersuisoqatigiit suliniutaat aqqutigalugit issittumi silaannaap pissusiisa allanngorarnerannik nalilersuinerit pimoorussat aallartinneqarsimasut, naatsorsuutigineqartorlu ukioq manna misissuinermik nalunaarusiaq siulleq saqqummersinneqarumaartoq.

 

Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisunut inassutigerusupparput, nunatta avataanit ilisimatuut issittumi silaannaap allanngoriartornerani misissugaat saqqummiunneqarumaartussat alaatsinaattuassagaat, siunissami piniakkanik annertussusiliinissamik pingaaruteqarsinnaanerat eqqarsaatigalugit.

 

Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik piffissap timmiarniarfiusartup, aammalu tikaagullinnik avannaaniit kujammut nuussisarnerit malittarisassat iluanni periarfissaammat aalajangersakkanik allannguinissamik, maanna pisariaqartitsisoqanngitsoq Inuit Ataqatigiinni maluginiarparput.

 

Taamaattoq piniakkanik aalisakkanillu iluaquteqarniarnermi piujuartitsinissamik toqqammaveqarluni atuinissaq salliutinneqartuassasoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit innersuussutigissavarput, piniarnermi aalisarnermilu inuussutissarsiutillit biologit ataatsimoortumik sukumiisumillu silaannaap allanngoriartorneranut malinnaajuartussamik nalilersuiuartussanillu suleqatigiissitaliortoqassasoq.

 

Suleqatigiissitaliassallu pisariaqalersillugu maleruagassanik allannguinissamut siunnersuuteqartartussanik.

 

Taava imm. 118-mut, Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaanut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinniit ima saqqummiussaqassaagut.

 

Appanik miternillu Upernaviup kommuniani 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissamut Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiit imaattumik saqqummiussaqassaagut.

 

Timmissat pillugit peqqussutip allanngortinnerani oqaluuserisassamut siunnersuusiortup tikkuarpaa Naalakkersuisut nalunaarummi nutaatut aalajangiuffigisimagaat mitit appallu Upernaviup eqqaani upernaakkut piniarneqarsinnaajunnaartut.

 

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu pingaartittuarparput piniagassanik atuinitsinni nungusaataanngitsumik piniarnissarput atuinissarpullu, tamannalumi tunngavigalugu aamma timmissat pillugit peqqussut suliarineqarsimavoq.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqanngilagut timmissat pillugit peqqussutip maanna allanngortinneqarnissaanut piffissaasoq. Kisialli Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut peqqussutit ima eqaatsigisumik atugassanngortinneqarsimasoq, allaat nunatta isorartoqisup, ukiullu ingerlanerani piniagassatigut iluaquteqarniarnitsinni assigiinngitsunik atuinitta, atugassaqartinneqarnittalu pisariaqartikkaa peqqussutip malitsigisaanik nunami sumiinnerput aallaavigalugu timmissanik atuinissamut immikkut nalunaarutinik sanasoqarsinnaanermik.

 

Timmissat pillugit peqqussummi nunatta annersaani piffissarititaasut piniartut aningaasarsiornerannut sunniuteqarsimavoq, tamannalumi pisinnaasimavoq timmissanik piniarsinnaanerup ukioq siullermiit ukiup tulliani peqqussutip atuutinneqalerneraniit allanngortinneranut.

 

Tamatumani timmissat ilaasa piniarneqarsinnaanerat qaammammi ataatsimik sivitsorneqarmat. Tassalu taamatut nunatsinni piffinni assigiinngitsuni timmissat pillugit nalunaarusiortoqarsinnaanera pisimasup takutippaa.

 

Erseqqissaatigissavarput Inuit Ataqatigiinni siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataani saqqummiunneqartut tamakkerlugit tapersersoratsigit.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip Inatsisartunut oqaaluserineqareerluni pisariaqartitsinerlu aallaavigalugu timmissanik eqqissisimatitsinerit piffissaasa allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut aaqqissuussinissamik siunniussaqassappata siuliassaq ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq, pissusissamisoortutut isigalutigu suleqataaffigissagatsigu.

 

Kiisalu ullormut oqaluuserisassat imm. 111-anni, Mads Peter Grønvold-ip siunnersuutaanut ima oqaaseqassaagut.

 

Appanik mitinillu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommuniat ilanngullugu 15. juni tikillugu timmissat pineqartut piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaat Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold-mit siunnersuutigineqartoq Inuit Ataqatigiinnit ima oqaaseqarfigissavarput.

 

Timmissat pillugit peqqussutip kingullermi allanngortinnerani upernaakkut taamaallaat Qaanaap aammalu Ittoqqortoormiit kommuniini timmissanik aalajangersimasunik piniartoqarsinnaanera aalajangersarneqarsimavoq. Paasineqarmat piffinni taakkunani upernaakkut timmiarniarsinnaaneq illersorneqarsinnaasoq.

 

Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaataat tamakkerlugu tapersersorparput, annertunerusummillu oqaaseqarfiginagu, ullumikkullu inimi maani timmissat piniarneqartarnerini tunngatillugu oqaluuserisat arlaqartut innersuussutigalugit, timmiarniartarnermi allannguisoqassappat ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa kaammattuutigissavarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godman Rasmussen, Atassut.

 

Gudman Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip imm. 98, Ole Thorleifsen-illu imm. 118, kiisalu Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold-ip imm. 111 oqaluuserisassanngortitaat ataatsimoorlugit Atassummiit imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Imm. 98-mut saqqummiussaqartup oqariartuutigisaa, tassalu silaannaap allanngoriartorneranut oqaaseq atugaa assortugassaanngilaq.

 

Tamassumalu nassataanik, pingaartumik ukioq manna, siornatigut piffiit ilaanni tusarsaanatillu qaqutigooraluaqisut, piniakkat ilaat pisaasalerput. Soorlu niisat kiisalu aarluarsuit, naak tamakku ukiu siusinnerusukkut tusarsaaneq ajoraluartut.

 

Siunnersuuteqartup soorlu arfattassat taasimavai, taamaattumik nalilersueqqittoqassappat pinialuttartut, kiisalu KNAPK KANUKOKA-lu, piniarnermullu attuumassutillit akornanni eqqartueqqittoqarnissaa taamalu nalilersueqqittoqarnissaa Atassummiitt peqataaffigissagatsigu oqaatigissavarput.

 

Kiisalu imm. 111 saqqummiussaqartut, mitillu appallu annerusumik taakkartorpaat. Tassanilu taaneqarluni martsi-miit 15. juli tungaanut piniarneqartalernissaat.

 

Eqqaamaneqartariaqarpormi mitit appallu piffiit pineqartut nalaanni mannimminnik ilumioqalereertarnerat. Oqaatigineqartutummi timmissat piaqqinerisa nalaani piniarneqartassanngitsut, maj-ip naajartulernerani mitit manniliulereertarmata.

 

Taamaattumik Atassummiit siunnersuut akuersaarsinnaannginnatsigu oqaatigissavarput. Kiisalu imm. 118-mut, Ole Thorleifsen-ip Upernaviup kommuniani appat mitillu 1. juni tikillugu piniagaasalernissaat ammaanniarlugu siunnersuuteqarpoq.

 

Paasisat malillugit Upernaviup kommuuniata appat 31. maj tikillugu piniagaasalernissaat siunnersuutigisimavaa, maannamullu ersarissumik suli akineqarsimanngitsumik.

 

Siunnersuuteqartup appat Upernaviup eqqaani ernisarnerat taakkartorpaa, uumasummi timmissallu itsarsuarli imminnut naleqqussartuarlutik manniliortarnerat sumiiffinniit uagut allanngortissinnaanngilarput.

 

iunnersuuteqartup aamma oqaatigaa qeqqanigooq appatassat mitertassallu amerlassusaasa ilanngaataat Upernaviup kommunianut pisassanngortinneqarnissaat.

 

Atassummiit isumaqarpugut taama aalajangiinissaq ajornarluinnassasoq, nunattami qeqqani pinakkat piffinni aalajangeriikkani piniarneqarsinnaanerat piffissamik killilereersarmat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga pineqartut ataatsimut nalilersoqqinneqarnissaat KNAPK, KANUKOKO piniarnermullu siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunit pilersinneqarsimasut ataatsimoorussamik nalilersueqqinnissaat Atassummiit akornutissaqartinnginnatsigu oqaatigissavarput.

 

Naggataatigut oqaatigilarput nunatta isorartunerujussua pisuulluni piffiit ilaanni piniakkat imminut killiliiffigereertarmata. Timmissanullumi atatillugu oqaatigissavarput, ukioq 2000-mi nerlerit piniarneqartarnerinut ileqqoreqqusaq Atassummit uparuarsimagaluaratsigu.

 

Nerlerimmi suli nunatsinnut tikinnatik piniagaajunnaartarput. Aatsaallu aallareeraangamik piniaqqinneqalertarlutik. Naak nunatsinni amerlalluinnarlutik tikittaraluartut, taamanikkulli naalakkersuisuunit akineqarumaartugut neriorsorneqarpugut, maannamulli tutsaqanngitsumik.

 

Oqaaluuserisassap nalilersoqqinneqarnissaa Atassummit oqaatigaarput peqataaffigissallutigu immikkoortulli kingulliit akuersaarsinnaanatigit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartunut assigiinngitsunut siunnersuutit malinneqassappata, tamatuma kingunerissavaa soorlu aappaa piffissami erniorfimmi nalaani piniarneqartalernissaat, tamanna Demokratiniit akerlerineqarluinnarpoq, uppernarsaatissaqarpormi timmissat erniortut pisariaqartitaat tassaavoq eqqissillutik erniornissaat. Timmissat amerliartoqqinnissaat tamanna kisimi aqqutissatuaammat.

 

Demokraatit isumaqarput piniarnermut malittarisassami tamani silarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat isuginiarneqartassasut, piujuaannartitsinissamut tunngavissaq ataqqineqassaaq, nalorninartoqarpallu tamanna piniagassanut iluaqutissanngortinneqartassalluni.

 

Siunnersuuteqartut arlallit tikkuaavigaat, soolu appat kommuuniminnut tikikkaangata, tamanna pisartoq piffissami timmissat erniorfiisa nalaani, taamaalillutillu tamaani najugaqartut timmissanik taakkunannga piniarsinnaasaratik.

 

Tamanna assigiinngisitsinertut isigineqarpoq, taamaattumik piniartarneq ajornarunnaarsinneqartariaqartutut isumaqarfigineqarluni. Taamatut isumaqarneq Demokratinit sianiilliarnertut isigineqarpoq, tassami erniorfiup nalerpiaani eqqissisitsisarneq tassarpiaavoq appat sumiiffiit ilaanni nungukkiartornissaraluanik unitsitsisimasoq.

 

Pingaartuuvoq atuisinnaatitaanerup piginnittussaatitaanerullu assigiinnginneranik tamatta paasinninnissarput, ulluinnarni inuunitsinni pisariaqartitagut suugaluarpataluunniit tamakkerlugit imaanngilaq aallaaniarlugit piniartassagigut.

 

Siuaasatta piniariaatsimik kingornissitissimavaatigut, aammalu uagut atuisinnaatitaanerput kinguaassatsinnut ingerlateqqittussaavarput, minnerpaamik uumasut kingornunnerusulli isikkoqartillugit pitsaanerutilluguluunniit tunniussinnaasariaqarparput.

 

Aamma pisassanik inuussutissaqartuarsimaneq illersuutissaqartinniarneq aporsinnaanngilaq, imaanngilaq pisassat suulluunniit piniartuarlugillu inuussutissarsiutigigaanni aammattaaq siunissami taamaasiortoqartuassasoq.

 

Piniarneq sumut akuerineqassaguni tunngaviussaq unaavoq, tassa piujuartitsisinnaaneq, tamanna ataqqineqartariaqarpoq.

 

Naggasiullugu imm. 98-mut siunnersuuteqartoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit, Demokraatinit qinnuigissavarput siunnersuutini itileleriffigalugulu erseqqissaavigissagaa, tassami Demokraatit isumaat naapertorlugu siunnersuut erseqqinngitsumik ilisiligaallunilu malittarisassanut tunngaviusunut taamungaannarpaseqisumik qalliinnarsiorpaseqisumillu innersuussine rtaqarmat.

 

Siunnersuut isumatusaartuunersoq imaluunniit isumatusaartuunnginnersoq nassuiartariaqarpaa, tassa taamatut Demokraatinit oqaasissaqarpunga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Massakullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Oqaluuserisassatut siunnersuuteqartut ataatsimoorlugit tamaasa imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutit peqqissaartumik nalilersoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuunga.

 

Ukiut kingulliit qiviarutsigit ilaatigut nunatsinni nunanit allanit uumasunik illersuiniarlutik suleqatigiiffiit nunatsinni piniartut, piniakkanillu atuisut ilaatigut annertuumik piniakkanik atuinerarlugit uparuartorneqartarput.

 

Naak tamatigut ersarissumik piniakkanik nungusaataasumik nunatsinni piniarneq takussutissartaqanngikkaluartoq. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit toqqissisimanartutut isiginngilarput ilaatigut naalakkersuinikkut ersarissumik toqqammavissaqanngitsumik piniakkanik inatsisitigut illersuisariaqalertarnerit.

 

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaratta tunngavigaarput, nammineq nunatsinni pinngortitami angalasarnitsinni ilaatigut timmissat killilersorneqartut piffinni aalajangersimasuni amerliartuinnartut angalaarnitsinni naapittaratsigit.

 

Assersuutigalugu Qaanaap kommunia qiviaraanni appat ineqarfiit ukiuni kingullerni suli amerliartortut oqaatigineqartarput, soorlumi aamma Naalakkersuisunit Inatsisartunilu ilaasortanik ilisimaneqartoq nunatsinni nunap eqqissisimatinneqartup iluani timmissat uumasullu amerlalluinnartut nunatta inuinik pissamaatigineqartartut.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit suli isumaqanngilagut, assersuutigalugu appat nunatsinni pisarineqartartut nungutaalersut.

 

Ukioq kingullerni nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornerat qiviaraanni piniakkanik killilersuinikkut ilaatigut annertuumik pineqartut eqqorneqartarput. Soorlumi aamma ulluinnarni nerisassaqarniarnikkut annertuumik aamma pineqartut eqqorneqartarlutik.

 

Nunatsinni innuttaasut qiviarutsigit piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut annerusumik nerisassaqarniarnikkut imminnut pilersorput, annerusumillu pisortanik isumaginninnikkut isumalluuteqarnatik.

 

Pinngortitap ukiuni kingullerni allanngoriartornerata kinguneraa sumiiffiit ilaanni piniarnikkut inuussutissarsiorneq ajornarsiartortarluni, taamaattumik inuussutissarsiornikkut atukkat ukiut ilaanni taamaatsillugit pineqartut piaartumik ikiorsiivigineqartarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Tassa allamik angingaasarsiorfiusinnaasumik ikiorsiivigineqarsinnaatinnagit, ilaatigut sattaaserlunilusooq aalajangertarnerit unitsinneqassappata piniakkanik killilersuiniartarnermi paa sissutissat suli annertunerusut atorlugit aalajangertoqartarnissaa pisaqarluinnarpoq.

 

Taamaaliornikkut atuisut eqqortumik pineqarnersut qulakkeerneqarsinnaammat, soorlumi tuttunik killilersuinerup kingorna paasinarsisoq ilaatigut eqqunngitsumik tunngaveqarluni killilersuisoqarsimagaluartoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut, Ane Hansen Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa aammalu Ole Thorleifsen Siumumeersup siunnersuutaa Anthon Frederiksen Mads Peter Grønvold-illu siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik taperserpagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartut arlallit kissaatigaat una pineqartoq ataatsimiititaliamut susassaqartumut ingerlatinneqassasoq, siunnersuutigissavara taanna Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassasoq.

 

Tassanilu saqqummiussat periarfissammata oqallisigineqarnissaannut. Aappassaaneerneqarnissaanut saqqummiussinissap tungaanut. Taavalu aappassaaneerneqarpat ataatsimiititaliap saqqummiussaa isummernernut tunngavigineqarumaarmata.

 

Taanna akuersaarneqarpoq, ataatsimiititaliamut taamaalilluni ingerlanneqassaaq.

 

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Paasinarpoq silaannaap allanngoriartornerata sunniutai, piniarnermut aammalu avatangiisinut tunngatillugu ilisimasat eqqarsaatigalugit suli killilerujussuusut.

 

Manna tikillu piniagassanik annertusiliisarnermi aammalu killilersuutissanik aalajangiisarnermi silaannaap allanngoriartornera annertunerusumik tunngavilersuutinut nalilersuutinullu pingaarutilittut ilanngunneqartanngilaq, naak massakkut ukiuni kingullerne silaannaap allanngoriartornera pissutigalugu, ingammik piniartut, peqatigiiffitik aqqutigalugu aammalu sinerissami kommunit annertoorujussuarmik ajornartorsiummik tamassuminnga tikkuaasaraluartut.

 

Siunnersuuteqarninni siunertarivara, allannguutissamik siunnersuuteqanngilanga, kisianni nalilersuinissamik siunnersuuteqarpunge.

 

Tassani eqqarsaatiginerullugit piniartut aamma aningaasarsiornermikkut atukkamikkut assigiinngitsutigut killilersuutit kipusoorutigisarmatigit.

 

Ullumikkullu silaannaap allanngoriartornerani, ingammik ukiut kingulliit eqqarsaatigalugit, tamanna annertoorujussuarmik kipisoortitsiartulersoq malummarmat.

 

Soorlu assersuutigissavara Qeqertarsuup Tunuani kommunit ataasiakkaat, Kangaatsiaat kommuniat Aasiaat kommuniat taavalu sinneruttut ataatsimoorlutik arlaleriarlutik ukiuni arlaqaqisuni saaffiginnissuteqartarsimapput tikaagullittassanut piniarfissat killiliussat silaanaap allanngoriartornera pissutigalugu allanngorsimasoq iluarsiivigeqqullugu.

 

Kisianni qujanartumik ukiuni makkunani naalakkersuinikkut aamma tamakkua eqqumaffigineqaleriartorput.

 

Kisianni suli isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq piniagassanik killilerneqarsimasunut ingammik aalajangersaatilluni silaannaap allanngoriartornerata aamma pissusaa nalilersuinermut pingaaruteqartutut ilanngutissallugu.

 

Partiit oqaaseqartuisa assigiinngitsut oqaaseqaataat eqqarsaatigalugu, Siumup oqaaseqartuanut oqaatigissavara, soorunami silaannaap allanngoriartornerata unitsinneqarsinnaanissa kialluunniit naatsorsuutigisinnaanngilaa.

 

Kisianni tamanna siunissami piniagassanut assigiinngitsunut annertussusiliisarnermi aamma killilersuutissanik aalajangiisarnermik pingaarutilittut isiginiarneqartariaqarpoq, aamma isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq nunatsinni piniarnermut tunngasunik aalajangiisartut aammalu inassuteqartartut akunnerminni suleqatigiinnerat qaninnerujussuusariaqartoq, ullumikkumut sanilliullugu.

 

Tassami ukiuni kingullerni takusarpagut pisariaqanngitsumik piniarnermut inuussutissarsiuteqartut, biologit naalakkersuisullu imminnut aporaatsinneqartut, naak immaqa suleqatigiinnerusuugunik isumaqatigiillutik aamma piniakkanut killilersuutit eqqarsaatigalugit inassuteqarsinnaasaraluarlutik.

 

Taamaattumik inassutigerusunnartorujussuuvoq KNAPK aamma Pinngortitaleriffiup 2003 oktober-imi isumaqatigiissuteqarsimanera aamma ineriartortinneqassasoq inassutigissallugu.

 

Tassani silaannaap allanngoriartornerata pissutigalugu piniakkat nikittarneranik malinnaanissaq eqqarsaatigalugu.

 

Nuannaarutigaara amerlanerussuteqartut inassutigimmassuk suliassaq nalilersorteqqitassatat ataatsimiititaliani ingerlateqqinneqassasoq. Aamm alu Inuit Ataqatigiinnut qujarusuppunga inassutigimmassuk silaannaap allanngoriartornerani malinnaajuartussamik suleqatigiissitaliortoqarnissaanik inassuteqarmata.

 

Aamma Atassutikkut saqqumiisuata nalilersueqqinnissamik pisariaqartitsineq isumaqatigimmassuk qutsavigaakka, aamma allat taasai uanga taasimanngisakka, soorlu KANUKOKA, saniatigooralugulu inuutissarsiuuteqartut ilanngunneqarnissaat kissaatigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Thorleifsen Siumut.

 

Ole Thorleifsen, siunnersuuteqartoq, Siumut

Siullermik nuannaaritigaara taamannak tiguneqarmat, naak siunnersuutiga itigartinneqaraluarluni, kisianni Naalakkersuisup oqariartorneragut, taavalu partiit allat oqariartorneratuut, suliap nalilersoqqittuarneqarnissaa innersuussutigineqarmat.

 

Taavalu aamma oqaatigineqarmat ataatsimiititaliamut nalilersorneqassasoq, tamannalu nuannaarutigaara.

 

Aammalu oqaatigineqarpoq, mitit imaluunniit appat mannileeriartortut sutigut piniarneqartarnissaat partiinik tamanik akuersaarneqanngitsoq.

 

Tamannalu Naalakkersuisumut Eqqissisimatitsinermullu Ataatsimiititalianullu kaammattuutigissavara mitit avannaaniittartut ukiakkut kalaallit nunaanni ernineq ajortut, aamma piniartunit piniarneqarsinnaanissaat arlaatigut nalilersorluaqqullugu.

 

Tassami neqissaqarniarneq eqqarsaatigalugu nunatsinnut piniartunut atugassiissutit taamaut itsillugit pisariaqarsoraara periarfissat aamma nalilersorluarneqarnissaat.

 

Taavalu una saqqummiunneqarpoq, tassa tunuliaquttanninngaanniit kaammattuiffigineqarnera tunngavigalugu, taavalu tunngavilersuutaat paasilluarsinnaavara, kisianni nuna tamakkerlugu politikkip aaqqissuunnerani sumiginnagaasutut misigisimapput.

 

Taamaattumillu oqariartuutaannik inatsisartut qinikkatut pisussaaffigaara, taamaattumillu suliap nalilersoqqinneqarnissaa pisariaqarsoraara.

 

Taavalu miternut tunngatillugu, ikileriaatsit taakkartorneqarput, paasilluarpakka, kisianni ukiukkut mitit qingallit nunatsinni inineq ajortut amerlasoorujussuusarput, taamaattumillu aamma taakku taaqqikkusuppakka.

 

Una eqqaanngitsoorsinnaanngilara Upernaviup eqqaani miteqarfiit eqqaanni uiluiit miternik nerineqartartut, taakkua aalisarneqartarmata, taamaalillunilu mitit nerisaqarniarneri taakkuninngarninngaanniit unammillerneqartarlutik, taakkua naalakkersuisuninngaanniit misissorniarneqarneri nuannaraara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga taamatut saqqummiusinissinnut, taavalu naatsorsuutigaara oqallilluarumaartusi.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik qujassutigaara siunnersuut Eqqissisimatitsinermut Ataatsimiititaliamut nalilersoqqinneqartussanngorlugu ingerlanneqarmat. Aamma naapititsiniutigineqarsinnaavoq, tassa Kattusseqatigiinniit ataatsimiititaliamut naapinniutigisinnaavarput appat piniarneqarsinnaanerisa maj-ip naaneranut ullulerneqarsinnaappat aamma ajorinnginnatsigu.

 

Tassami ukiuni kingullerni silaannaap allanngoriartornerata aamma takutippaa sikuusarnerata sivikilliartornera Qeqertarsuup Tunuani, ukiormannalu annerusumik, kangerluit eqqaassanngikkaanni sikunngilaq.

 

Taamaattumik ukioq manna pissanganarpoq appat piniagaanerisa nalaani Qeqertarsuup Tunua qanoq annertutigisumik aqqusaassaneraat.

 

Taamaattumik piniagaanerisa suli ammanerani Qeqertarsuup Tunua aqqusaassappagu aamma uanga nalunngilara nammineerlunga taakkua ilanngalaarumaarlugit. Neriuutigaaralu aqqusaarluarumaartut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigineqartut partiinit assigiinngitsuninngaa-niit tusaatissatut tigullugit aammalu ataatsimiititaliami susassaqartumi nalilersorneqarsissaat inassutigineqareermat iluarisimaarparput Kattusseqatigiit sinnerlugit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 20. april 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 43

 

 

2004-mut tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutissanik tunniussinermi suut tunngavigineqarta-riaqarnerat pillugit apeqqiteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Isak Davidsen, Siumut)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Isak Davidsen, Siumut.

2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartarnerat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

 

Piffissami 2002-mi 2004-mut tuttoqassutsimut tunngatillugu Biologit siunnersuutigineqartut pitsaa-sut tunngavigalugit 2003-mi tuttunniarnermi tapertaralugulu piniartut tamangajalluinnarmik tuttutassinneqarput.  2002-miit 2004-mut Biologinik inassutigineqarpoq Nassuttuumi, Sioqqami, Kangerlussuaq, Sisimiuni, Akia Maniitsumi, Ameralimmi Qeqertarsuatsiaanilu pisassiisarneq minnerpaamik taamaaginnassasoq. Taamaattumik uumasoqarneq eqqarsaatigalugu Kitaani tuttoqassutsimut atatillugu peqassutsit annikillisaaavigineqarnissaat suli pisariaqartuuvoq.

 

Siullermik tuttoqassutsip pitsaasuunera nuannaarutigaara aammalu tuttunniarusuttut tamarmik pisassinneqarsimanerat pitsaasutut isigalugu, taamaakkaluartorli isumaqarpunga taamatut peqassutsip pitsaasumik ineriartorneranik piniartutut inuutissarsiuteqartutut angingaasatigut kinguarnermik nassataqarsimasoq, tassa Kalaalimineerniarfimmi tuttut neqaanik tunisat  ikileriarsimanerasigut. Taamaattumik tapertaralugu piniartunut pisassiilluarsimaneq piniarnermik inuussutissarsiuteqartut 2003-mi annertuumik isertitaqarnissamut  periarfissaannut eqquinillussimanera Inatsisartuni isiginngitsusaaginnarsinnaanngilarput.

 

Taamaattumik apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissami matumani tapertaralugu piniartut tuttuniartanerisa mattunnissaannik kissaateqarneq siunertarinngilara.

Illuatungaagulli pissutsit taamaatsillugit inuutissarsiutigalu piniartut isertitassamikkut periarfissaasa qanoq iliorluta pitsaanerpaamik isumannaarneqarnissaat, tuttut amerlassutsimikkut ineriartornerat, innuttaasut sukissaarsarfissamik pisariaqartitsinerat, tuttunniarsinnaanermuullu kissaataat Inatsisartut Naalakkersuisullu kissaataat eqqarsaatigilluassagaat kissaatigaara. Taasunga atatillugu aamma Naalakkersuisut 2004-mi tuttunniarnissami pisassiisarnissamut atatillugu suut tunngavigilersaarneraat tusassallugu naleqquttuusorivara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siulliulluni akissuteqassaa Aalisarnermullu Naalakkersuisoq, Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaaasortaq Isak Davidsen 2004-mi tuttunniarnissamut pisassiissutinik agguaassinissami suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.

 

Naluneqanngilaq tuttut piniagaanerannut illersorneqarnerannullu nalunaarutip tuttut piniarneqarneranut nalunaarut nr. 6, 8. februar 2001-meersoq, kingusinnerusukkut allanngortinneqartoq aamma tuttut illersoneqarnerat pillugu nalunaarut nr. 8, 8. februar 2001-meersoq malillugu tuttut iluarutiginiarneqarnerat aqunneqarmat.

 

Tamatumani Pisortaqarffit marluk peqataapput, Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisup piffissat piniarfiusussat, nuna piniarfiusussaq, pisassiissutillu amerlassusaat aalajangertarlugit.

 

Taavalu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiit peqatigalugit pisassiissutip qanoq agguarneqarnissaannik aalajangersaasarluni, kommuunillu akuersissutinik ukioq taanna atugassanik piareersaattarlugit.

Suliaq taanna Pisortaqarffiit taakku marluk Pinngortitaleriffik peqatigalugu paaseqatigiilluarlutik ingerlattarpaat.

 

Tuttut piniagaanerat pillugu nalunaarut malillugu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiit siunnersuuteqarnerat malillugu kitaani tuttutassiissut kommuuninut agguaattarpaa § 2 malullugu kommuunillu ataasiakkaat kommuuninut pisassiissutit tunngavigalugit tuttunnissamut akuersissutit kommuunimi najugaqartunut qinnuteqarsimasunut atuuttumik aallaaniarnermut akuersissutaateqartunut agguaatarpaat § 10, imm. 3 malillugu.

 

Nalunaarummi kommunit  kommuuninut pisassiissut inuutissarsiutigalugu piniartunut, sunngiffimmilu piniartartunut imaluunniit aallaaniartartunut qanoq agguataassaneraat aalajangersagaqarpoq, tassa § 4 malillugu.

 

Ilumoorpoq Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen allammat 2003 tuttut eqqarsaatigalugit sunngiffimmi aallaaniartartunut pissutsit ajoriinnagassaasimanngimmata, ilimanarlunilu tamanna aamma tuttunut 2004-mi aallaavigiumaarmat, tamatumunngali ilassutaassalluni tuttuneriaannarsimanissaa ilimagineqarmat.

 

Aammali inuutissarsiutigalugu piniartunut pissutsit ajoriinnagassaasimanngilat taakkuami 15. juli 2003-miit 29. februar 2004-mut tuttunniarnissamut periarfissaqartitaasimammata.

 

Pinngortitaleriffiup 2002, 2204-mut siunnersuinerani tuttut Paamiuniit Nassuttuumut isumakulluutigineqarsimapput nunamik mangiarpallaalernissat aalleqqutigineqarsimammat, isumakulunneq taanna minnerulersimanngilaq.

Siunnersuineq taaneqartoq tunngavigalugu tuttunniarfimmi pineqartumi sapinngisamik tuttut amerlanerpaat pisarineqarnissaannik qulaarnaarisussamik aaqqiineqartariaqarpoq.

 

Naggasiullugu taamaalilluta oqaatigisariaqarparput 2004-mi tuttunniarnissamut akuersissutinik inuutissarsiutigalugu tapertaralugulu piniartunut agguaassinissaq kommuunit suliassarimmassuk pisassiissutit kommuuninut agguataarneqarnissaat Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit pisassiissutillu amerlassusissaat Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisumit aalajangerneqartussaammat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut.

 

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, 2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummut Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut.

 

Ullumikkut ilisimaneqarpoq Namminersorneruuluni Oqartussani pisortaqarfiit marluk piniarnermut siunnersuisoqatigiit kommuunillu akornanni suleqatigiinnikkut nunatsinni tuttuttassanik agguaassineq ingerlanneqartartoq, tamaanalu sioqqullugu ataatsimeeqattaarnerit arlallit qulaani taasama akornanni ingerlanneqartarlutik, naggataarutaasumik aalajangersaaneq pitinnagu. Tamannalu tunngavigalugu oqartariaqarluta nalilersuinerit, oqimaalutaanerillu pereeraangata aallajangerssaaneq aatsaat ingerlanneqartarluni, taamatullu ingerlanissaq pisariaqartuarumaartoq Siumut isumaqarpoq.

 

Qangasuaaniili ilisimaneqarpoq tuttut ukiut ilaanni ikileriangaalluttartut, tamannalu ukiualunnguit tamuna siorna pivoq, ukiulli ilaanni tuttorpassuaqartarpoq ikiullu tamakkua maannakkut atuataarpagut.

 

Siumumiit pingaartipparput neqissaqarnikkut immitsinnut ullumikkornit annertunerungaartumik pilersornissarput anguniarneqartariaqartoq, tamannalu oqaluttarfik manna aqqutigalugu arlaleriarluta oqaatigisareerparput.

 

Ullumikkut pissutsit qeviarutsigit takusinnaavarput aqqut takikulussinnaasoq, mersernartutulli isiginngilarput akerlianiilli unamminartutut isigalugu suliap ingerlannissaa sulissutigissavarput. Ilaatigut uumasunik toqoraaviit Narsami Inuili kiisalu Maniitsuni ATI allallu soqutiginnittut sulerqatigalugit neoqqutissianik inerisaanerup ingerlanneqarsinnaanera ingerlanneqartariaqarpoq. Tamatumani Paartiit allat suleqatiginninnissaat kaammattuutigissavarput.

 

Nunatsinni piniartortatta tuttut aammalumi umasut allat neqaannik tunitsivisaaleqinerat aamma Siumumiit arajutsisimanngilarput, ilami uggornartaqaaq neqi pitsassuaq tunitsivissaaleqineq pessutigalugu ilaannikut igiinnarneqartarmat, tamanni kialluunnit attassinnaanngilaa periarfissarlu iluatsillugu Naalakkersuisunut sakkortuumi kaammattuutigissavarput Nunatsinni pisuusutit ummassusillit neqaasa avammut neoqqutigineqarsinnaanerisa periarfissiornissaat sulissutigeqqullugu.

 

Siunnersuuteqartup aamma ujartorpaa piniarnermik inuussutissarsioteqartut aningaasarsiornerisa pitsanngorsarneqarnissaannut sulissuteqartoqaqqullugu. Ullumikkut naluneqanngilaq ukiuni kingullerni Nunatsinni tuttuttassat tamakkerlugit pisarineqarneq ajortut. Naalakkersuisunut isumaliutigeqquarput avataaniit akiliilluni tuttunniartitsinerup pimoorullugu allunneqarniissaa aammattaaq sulissutigeqqullugu.Tamanna umimmanniartitsineq eqqarsaatigalugu iluatsittumik aningaasarsiutaalluarlunilu nunatta ilaani ingerlanneqalereersimasoq ilisimavarput, isumaqapugullu tuttut eqqarsaatigalugit aaqqissuussilluarnikkut aamma taama iluatsitsisoqarsinnaasoq.

 

Siumumiit kissaatigissavarput immitsinnut killilersornerit immitsinnut mattussuinerit pivallaarnagit kisiannili piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornerisa pitsanngorsarnissaasa anguniarnissaat aallaavigisariaqartoq.

 

Ukiuni makkunani pikkoriffigilluinnarlugu ingerlatarilersimavarput isumasioqatigiinnerpassuit ataatsimeersuarnerpassuillu sunut tamanut sammisut, ila piffissanngulinnginnerluni nunatta pisuustaanik atuilluarnissarput anguniarlugu ataatsimeersuartitsisoqassappat, ila taama iliorneq siunissamut aningaasaliinerussasoq isumaqarpugut. Nunatsinnimi pisuussutinik atuilluarnialerutta avataaniit tikerartitsinerit annikillilerneqarsinnaammata.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngaviginiqartariaqar-nerat pillugu apeqquteqaat alaavigalugu oqallinnissamik Isak Davidsen-ip siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiinninngaaniit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu apeqquteqaammut tunngatillugu Naalakkersuit akissuteqarnerminni ilaatigut agguaasarnermut tunngassuteqartut siunniussimasaa-nnut tunngatillugu tusaatissatut taakkua tiguagut, kiisalu tuttut amerlatsippallaarneratigut nuna annertuallaamik mangiarneqarpallaarneqarsissaa annikinnerpaatinniarlugu nunami pineqartumi tuttutassanik agguaasinissami Naalakkersuisut siunniussimasaat tapersersorparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq, Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut 2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu aapeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Oqallittoqartariaqarsorinninnerminullu tunngavilersuutaat tusareerpagut.

 

Eqqaamaneqassaaq siusinnerusukku tuttunniarsinnaaneq tamanut mattunneqarsimagaluatoq, taamanikkut tuttut piniarneqassagunik nungutaanissanut aarlerinartorsiorsinaanerat tunngavigalugu mattussisoqarpoq, naak avartartutoqqat tuttorparsuaqarneranik oqariartuuteqaraluartut. Piniarneqarsinnaanerallu ammaanneqaqqimmat killilersuiffigineqangaartumik piniarsinnaaneq ammaasiffigineqarpoq, tassagooq suli tuttut amerlassusaat mianerisariaqarmat aamma taamanikkut aavartartut akerlianik oqalukkaluarput, tassa tuttorpassuaqarmat killilersuineq qasukkarneqartaria-qarnerarlugu.

 

Atassummiit pisut malinnaaffigilluarlugit ataasiaannarata oqaluttarfik manna atorlugu siunnersuuteqartarnikuuvugut killilersuinerup qasukkaavigineqartariaqarnera pillugu, taamaattoqanngippat tuttut amerlavallernermikkut nerisassaalatsilernissaat aarleqqutigalugu, tamannami kinguneqarsinnaammat tuttut saluppallaalerlutik ukiuunerani akiuissinnajuunnaarlutik toqoralernerannik. Siunnersuuteqartarnigulli taamanikkut amerlanerussuteqartunik taperserneqartarsimanngillat.

 

Ajoraluartumik kingusinaarujussuarluni ammaassineq nalorninartorsiortitsivoq, tassami Naalakkersuisup oqaatigaa Pinngortitaleriffiup 2002-mit 2004-mut siunersuinerani tuttut Paaminiit Nassuttuumut isumakuluutigineqarsimasut nunamik mangiarpallaalernissaat apeqqutigineqar-simammat, isumakulunnerlu maanna minnerulersimanngitsoq oqaatigaa. Naalakkersuisullu siunnersuineq taaneqartoq tunngavigalugu tuttunniarfimmi pineqartuni sapinngisamik tuttut amerlanerpaat pisarineqarnissaanik qularnaarisussamik aaqqinneqartariaqartoq erseqqissaassutigaa. Taamaattumik Paamiuniit Nassuttuumut tuttorpassuaqarnera pissutugalugu tuttut amerlavalaalernermikkut neriniarfissaaleqilersinnaanerat aarleqqutigisariaqarmat immikkut killilersueqqinnissamik imaluunniit saniatigooralugu piniartunut killilersuinermik suli sakkortunerumik Isak Davidsen-ip ujartuinera Atassummiit tapersersinnaanngilarput.

 

Siorna aalajangerneqarpoq piniarnermik inuutissarsiutillit sivisunerusuk piniarsinnaatitaalissasut, tamanna piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut periarfissiissutitut pitsaasutut isumaqarfigigatsigu ingerlaqqinnissaa kaammattuutigissavarput. Soorumani sumiiffinni peqassutsimik malinnaallutik ilisimannittut tusaaniarlugillu aalajangersaasarnissat ingerlanneqartarnissaat pisassasoq piumasarissavarput. Ilaatigut aamma pissutsit naatsersuutigineqanngikkaluartumik allanngoriataarsinnaasarnerat piareersimaffigineqartariaqarmat. Nunatta ilaani suli tuttuusaffiunerusuni killeqarnerusumik aalajangersaasarnerit Atassummiit pissusissamisoortippagut. Tuttunniarnissanut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartarriaqarnerat pillugu oqallisissiat taamatut Atassummiit oqaaseqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq, Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq una marlunnik imaqarpoq. Imaata aapparaa kommuunini tuttut agguataarneqarnissaat ilisimaneqarpoq kommuunit namminiivillutik suliassaraat, taammaatumik apeqqut taanna Demokraatinit kommuninut tunniukkumaneqarpoq maanilu Inatsisartunik annertunerusumik oqaluuserineqarnissaa kissaatigineqarani.

 

Imaata aapparaa sunngiffimmi piniartartut inuussutissarsiutigalugulu piniartartut pisassaasa agguataarneqarnissaannik politikkikkut oqallittoqarnissaanik siunnersuut, tassani ilaatigut qulaarsiffigineqartariaqarpoq inuussutissarsiutigalugu piniartut ilumut pisassiissutinik tamarmiusunik tungutsisinnaanersut, taamaaliorsinnaangippata taava tamtuma kingunerissavaa nerisassakilliulerneq tuttorpassuillu nerisassaarullutik toqoralernerat. Apeqqut taanna Demokraatit tikeqqissavaat immikkoortoq 57-mi.

 

 

 

¿..peqqissaartumik nalilersoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliniarnitsinni soqutigisaraarput piniarnermik inuussutissarsiuteqartut piniakkanik killilersuisoqarniartillugu saniatigut sunngiffimmi piniartartunut piniarnerinnarmi inuussutissarsiuteqartut salliutillugit illersorneqartarnissaat. Maannakkullu tuttunniarluni aaqqissuusineq qeviaraanni Kommuunit pitsaalluinnartumik agguaarsarneq pitsaalluinnartumik demokraatit isumaqarpugut.

 

Ukiut kingulliit qiviaraanni ukiumut nunatsinni tuttutassiissutigineqartartut amerlisinneqarsimapput taamaaliornikkut sunngiffimmilu piniartartut pisassinneqarsimallutik, malunnarporlu Kommuuneqarfiit ilaanni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut amerlanerusunik pisassinneqartartut, taamatut iliorneq piviusorsiortuuvoq pitsaalluinnartuullunilu. Nunatsinni piffinniik piffinnut tamatigut assigiimmiik tuttunniarfissat assigiinngitsumik ungasissuseqartarput, naak Sisimiuni, Maniitsumik Nuummilu tuttunniarfiit ungasissutut oqaatigineqarsinnaanngikka-luartut piffiit arlaanni umiatsiaaqqat qaleqanngitsut atorlugit 1000 km sinnerlugu ungasissuseqartuniit aavartoqartarmat.

 

Ukiumut pisassiissutigineqartartut tunngavigalugit maannakkut agguaariaaseq Kattusseqatigiinninngaaniit iluarisimaarparput, kommuunit nammineerlutik aalajangersinnaammassuk piniarnerinnarmik saniatigullu piniartartut qassinik tuttutassinneqarsinnaanersut, taamaaliornikkut sumiiffinni inuussutissarsiuteqartut illersorneqarsinnaasut takuneqarsinnaavoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersisut siunnersuummut akissutaat Kattusseqatigiinniik tamakkiisumik taperserparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq, Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siullermik una oqaatigissavara 2003-mi ukiaanerani ataatsimiinnerput naangajalersoq KNAPK-minngaanit allagaq takkuppoq tamatsinnut tunniunneqartoq ukiumu 2004-mi tuttutassanik agguaassinissami qanoq periaaseqartoqarniarnersoq, imaluunniit siunersuumik tunniussillutik. Taamaattumik taanna toqqammagigalugu uanga piniarnermut inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit saaffiginnippunga Naalakkersuisunullu apeqquteqaat allaavigalugu oqallisissamik tunniussillunga.

 

Una erseqqissassavara saniatigooralugu piniartartut sunnguamilluunniit killilersuiffigineqarnissaa-nnik oqaaseqannginnama, taama oqaaseqartinniarneqarsimassaguma allagara taava mumillugu atuarneqarsimassaaq. Tassanimi erseqqilluinnartumik oqarpunga oqallinnissami tamatumani tapertaralugu piniartartut tuttunniartarnerisa mattunnissaannik kissateqannginama killilersuinissamilluunniit kissaateqarnanga.

 

Siumut oqaaseqaataanut assut qujarusuppunga, tassa tassani anguniagara annertooq Ole Dorph-p ersersippaa piniartut massukkut tuttutassipput 2003-mi  sunnguamilluunnit tunitsivissaannik eqqarsaatersortoqarani. Assorujussuaq taanna eqqarsarnarpoq, pissakinnerusunik sullissiniarluta maani aamma sulivugut, pissakinnerpaarpaappullu tassaapput aamma piniartut pissakilliortartut annertoorujorujussuarmik atugarliortartut, ajoraluartumillu piniartut nuliaat annertoorujorujussuar-mik tassani suleruluttartut akissaqarniarlutik uimik aamma ingerlatsiniarneranut.

Taamaattumik tunitsivinnik soorunami Naalakkersuisut eqqarsarsinnaanerat aamma taasani anguniakkanni annertuumik angorusussimagaluarpara, eqqarsaatit suut erqqarsaatigineraat, soorlu assersuutigiinnarlugu Kangerlussuarmi toqoraavik pilersinniarneqaraluarpoq ullorlu manna tikillugu anguneqarsinnaanngilaq EU-mi piumasaqaatit sakkortuallaanerat pissutigalugu.

Taamaattumik aamma tamakku misissoqqinneqarnissaat soorunami kissaatiginartorujussuuvoq.

 

Taavalu aamma una Palle Christiansen-imut oqaatigilaaginnassavara, tassa kommuunit agguaassisarnerat, taanna ilisimavarput kialluunnit politikerip aamma sumiluunniit inuusup taanna nalunngilluinnarpaa.

 

Kisiaani agguaatseriaatsimik Naalakkersuisut aamma tassani toqqammavissiisarput, tammattumik asuli oqarniaannarlunga oqarnianngilanga qanoq agguaassinissamik Naalakkersuisut siunnersuuteqarsinnaanersut paasiniaallunga, taakkuummatami aamma pisassanik procentiliisinnaasut piniartunut pinialuttartunullu. Taamaattumik neqissatigut iluaquteqarniarnermi timmissallu killilersugaanerujussuat eqqarsaatigissagitsigu isumaqarpunga inuiaqatigiinni maani kalaallit nunatsinni eqqarsarluaqqiqqissaartariaqartugut piniartortagunuku suliarigut, Aaama Ole Dorph isumaqatigilluinnarpara ataatsimeersuarnerparpassuit Naalakkersuinikkut sulinermi pineqartuaannarput amerlanerit kimeqanngitsut.

 

Isumaqarpunga tassunga killeriarluta unilluta eqqarsaatigisariaqaleripput piniartortagut siunissaami uagut kultoritoqatsinni ingerlatseqqittut pillugit ataatsimeersuartariaqartugut kimilimmillu taakkununnga aalajangiisariaqartugut qanunguna ikiorniarigut qanunguna sullinniarigut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut akissutaat tuttunniarnissamut atatillugu 2004-mi inatsimik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqqutiqaat allaavigalugu oqallinnissamut Naalakkersuisut akissuteqaataat naammagisimaarneqarpoq, tassungalu ilanngullugu saqqummiussisup aamma oqaatigisai Siumup tungaaninngaanit oqariartuutigineqartut Naalakkersuisut taakkua soorumani piffissami allami akisinnaavaat.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Tassa iluarisimaarpara Naalakkersuisut akissutaat Partiinik naammagisimaarneqarmat. Unali oqaatigerusuppara siullermik:

 

Maannakkut umimmaat neqaat eqqarsaatigalugit EU-mut eqqussisinnanngorsimavugut, ajornartorsiut ataaseq tassaavoq pingitsoorani Narsami, tassa toqoraavimmi neoqqutissiarineqarpata taava EU-mut eqqunneqarsinnaanngussapput.

 

Kangerlussuarmi toqoraavitut taaneqartoq, taanna akuersaarneqanngimat suli, neriuppugut taanna angusinnaassallugu.

 

Taassuma saniatigut maluginiagassaq unaavoq, ilumoormat piniartut tunitsivissaaleqissunneqar-mata, tassami saniatigooralugu piniartartuunngikkaluartulluunniit piumasut tuttunniarsinnaanerata kinguneranik, taava piniartunut ilungersunartorujussuummat, taanna nioqqitisiorsinnaannginneq.

Tuttunut avammut niuversinaanissamut tunngatillugu ajornartorsiutit maannakkut oqimaatsut pigisagut tassaapput tuttut nioqqutissiorfiup eqqakannianut pingaartumik aasami kiattumi inissinneqartussaatitaanerisa ilungersonartorsiornartortaa, tassa imaappoq ungoorinikkut allatullu iliornnikkut aatsat anngineqarsinnaammata, taakkuuppulu Nunatsinni ajornartorsiutitut sakkortuut ullumikkumut qaangerniakkatta ilagisaat neriuppunga pimoorunnerani, massakkut pimoorukkatsigit iluatsissinnaajumaartut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq naammassivoq, tulliuppoq Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammanneqarsinnaanissaannut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartunut alajangiiffigisassatut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 21. april 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 48

 

 

Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Isak Davidsen, Siumut)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammanneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissat pillugu Inatsisartut alajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

1992-mi umimmaat Siggummut nunnigunneqarut 31-usimapput, taamanikkullu aalajangertoqarsi-mavoq ukiuni qulini piniarneqassanngitsut.

 

2002-mi Pinngortitaleriffik peqatigalugu kisitsisoqarpoq oqartoqarlunilu tassami kukiffaajuumik Sigguup nuuani peqartoqartoq, kisitsinermili Sigguup nuussuani nutataq annertulaartoq kisitsinermi kisimi najoqqutariniqarsimavoq.

 

Kisitsinermi tassani Pinngortitaleeriffiup oqaatigisimavaa taamaallaat nuna nunniguffissiusimasoq 200-nik umimmaqartoq, tamannalu tunngavigalugu piniagaasinnaanera Pinngortitaleriffiup inassutigisinnaasimanngilaa.

 

2003-mi 25. november Anthon Frederiksen-ip saqqummiussinerani Inatsisartuni umimmannik taakkununnga tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataani ersippoq, tassa taanna kukkuneqa-laarpoq Siggummi killilimmik pniartoqarsinnaanera Naalakkersuisut isumaqatigigaat, uanga allassimagaluarakku killeqanngitumik, tamanni ajuusaarnaraluartumik timitalerneqanngilaq.

 

Upernavimmi innuttaasut kiisalu Upernaviup nunaqarfiini kujasinnerusuniittut piniartut oqarnerisigut nunatarsuaq annertuumik umimmappassuaqalersimavoq ilaatigut umimmaat ataatsimoortut amerlaqisut akuttunngitsunik takuneqartarsimallutik. Piniartut ilaasa oqaatiginninnerat tassaavoq Sigguup nunatarsuanut umimmaat amerlaqisut siaruarsimalersimasut ikilisarneqanngikkunillu nerisaqarniarnermikkut ajornartorsiulersinnaasut.

 

Nunniussinermi ukiut maanna 13-nit missaat qaangiutilerpoq, taamaattumik umimmaat ikittuunngitsut nunatarsuarmi tassani siammarsimanerannik piniartut oqaatigisaatassortussallugu ajornakusoorpoq, taakkumi qanimut aamma malinnaaffigaat, taamaattumillu umimmaat amerlilluinnarsimanerannik oqalunneqat Inatsisartuni assortoruminaatsuuvoq.

 

Pinngortitaleriffiup umimmannik kisitsinerani nunatap aalajangersimaaqqissartuinnaap kisitsivigineqarsimaneratigut umimmaat siammarsimanerat pissutigalugu naliliisimaneq 200-innarnut piniartut ilumuunngitsutut taajumammassuk isumaqatiginartorujussuuvoq. Aammalu eqqaanngitsoorneqarsinnaangilaq Upernavimmi Uummannarmiullu tuttunik umimmannillu killilersukkanik piniarsinnaanerat killilerujussuuvoq, oqartoqarsinnaalluni allaat tuttoqarfinnut umimmaqafinnullupiniariarsinnaanerat ajornarluinnartoq.

 

Siggummulli nunniussisoqarsimaneratigut maannalu umimmaat amerlilluinnarsimanerannik oqaaseqarnikkut piniartut tusaaniarneqartariaqartut isumaqarluinnarpunga, taakkumi qanimut takunnittuusarput piniagassanillu killilersugaasunik isuginnittuullutik uppernarsarsinnaallugulu Siggummik umimmaat nuunneqarsimasut maannakkut 200-innaannginnerat.

 

Taamaattumik Inatsisartut saaffigaakka Siggummi umimmannik pisassiinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat taperseqqullugu isumaqaramami killilimmik pisassiinikkut piniartut avannaaniittut iluaquserneqarsinnaasut aammalu siunissami piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu killilimmik pisassiinerup umimmaat Siggummi nunnigunneqarsimasut uloriarnartorsiortinna-vianngikkat nungutaanissaanut. Kaammattuutigissavara pisassiinissamut eqqissisimatitsinissamut ataatsimiititaliaq sukumiisumik misissuisinneqassasoq Pinngortitaleriffillu paasiniaaffigineqassasoq 2002-mi Sigummi umimmannik kisitsinermi qanoq periuseqartoqarsimanersoq.

 

Naggataagut Naalakkersuisut kaammattorumavakka eqqarsarluaqqullugit atuisullu tassa piniartut atugaat pitsanngorsarniarnerannut suliniarnermi isiginnilluaqqullugit.

 

Taamaalillunga Suggummi umimmannik pisassiinissamut alajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuppara, pissanganarpoq Inatsisartut qanoq isummerumaarnerat, neriuutigaarali isumaqatigiissutigisinnaagipput piniartut nammineq isiminnik takusaatt aamma aalajangerniarnitsinni toqqammavittut atorsinnaajumarigut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumuuna akissuteqassaaq  Avatangiisinut Naalakkersuisoq, Jens Napaattooq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsen-ip umimmaat 31-it 1991-mi Siggummut nunnigunneqarsimasut piniarneqarnissaat pillugu apeqquteqarpoq.

 

Siunissaq eqqarsaatigalugu avannaani neqeqarniarnerup pitsaanerulersinneqarnissaa tunngavilersuutigalugu umimmaat nunnigunneqarput, taamanikkut nersutit ukiut quliugallartut eqqissisimatinneqarput kingornaamerlippata iluaqutigilluarneqarsinnaassammata.

 

Pinngortitaleriffik 2002-mi KNAPP-mi inuit marluk piniarnermut nakkutilliisoq piniartorlu ataaseqikiortigalugit sumiiffimmi amerlasutsimik kisitsivoq. Kisitsinermi isorartussuseq1200 km angallavigineqarpoq Sigguullu annerssaa aallavigineqarluni. Umimmat 179-it piaqqallu 14-nit takuneqaput nersutit amerlanerit Sigguup kujataata kitaatungaani nunniussivimmiillu 40 km kaajallallugu ungasitsigisumi takuneqarput. Kallaalit Nunaani umimmaat amerliartornerat pillugu Pinngortitaleriffiup misilittalai naapertorlugit nersutit 31-it ukiut ingerlaneranni amerlanerpaamik nerisarissaarfiusumi 300-t amerliartorsinnaapput.

 

Ataatsimut isigalugu avannaa Kangerlussuarmut Ivittuumulluunniit eqqanut sanilliullugu nersutinut inuffigiuminaannerummat sumiiffimmi nersunut 200-t missaaniissangatinnerarpaat.

 

Siornatigut Avanangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisuusup november 2003-mi eqqortumik akissuteqaatigaa Siggummi killilimmik piniarnissaq Naalakkersuisuni akuerineqarsinnaasoq, Naalakkersuisunullu ilaasortap akissuteqarnerattuut killiligaanngitsumik piniarnissaq pinngagu suli Naalakkersuisut isummiussaraat kommuunit pisortaqarfiillu akornanni qanimut suleqatigiinnikkut Siggummi 2004-mi pisassnik killilimmik piniarnissaq siunniunneqartoq.

 

Uumasoqatigiit maannakkut amerlassusaat annertunngitsoq eqqarsaatigalugu akiliuteqarluni piniarsinnaanissaq periarfissaasutut taaneqarsinnaavoq.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut siunnersuuteqarpoq Inatsisartut Naalakkersuisut peqqussagai1991-mi umimmaat Siggummut nuunneqarsimasut killilimmik piniarneqarnissaat ammaaffigineqassasoq. Ukuit ingerlaneranni umimmaat pineqartut ima amerliartortigisimammata maannakkut illersorneqarsinnaasumik piniarneqarsinnaanerat ingerlanneqarsinnaalersimalluni.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut akuersaartumik akissuteqarnerat Siumumiit ilassilluarparput piniartussallu piniarluarnissaannik kissaallugit.

 

Naalakkersuilulli sissueqqusinerat Siumumiit paasilluarparput, tassa umimmaat piniarneqarsinnaasut taama ikitsigitillugit eqaarsaatigilluartariaqaratsigu suna akilersinnaanerusoq immitsinnut pisassinneqarnissarput imaluunniit akiliuteqarluni piniartitsinissaq, taamaasillu Nuussup avannaani ukiuni makkunani takornarissanik ajornartorsiorfiusumi aningaasarsiornikkut ikorfartorsiorneqarsinnaassagaluarami.

 

Periarfissarli iluatsillugu Naalakkersuisunut marlussunnut apeqquteqarniarpugut.

 

Siullermik Naternamut umimmaat nunniunneqarsimasut qaqugu kisinniarneqarnersut, kiisalu Ilulissat kommuuniata qangali 1990-ikkunnili Nuussuarmut umimmannik nunnigussisoqarnissaanik kissaataa qaqugu piviusunngortinneqarsinnaassanersoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq, Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaalersissannik Isak Davidsen-ip siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiinniit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Naalakkersuisunut innersuussutaat tapersersoratsigu oqaatigissavarput. Taamaasilluni Siggummi umimmaniarsinnaalersitsinissaq piffissanngorsimasoq 2003-mili nalunaarutigineqarsimasoq aammalu killilimmik umimmanniarsinnaalersitsinissaq maaanna Naalakkersuisunut inassutigineqartoq malillugu Inuit Ataqatigiit isumaqataaggatta matumuuna nalunaarutigissavarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq, Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Umimmaat Siggummi nunavimmut nunniunneqarneraniit ukiut 13-it qaangiutilerput, 2002-milu Pinngortitaleriffiup nalunaarusiaa malillugu kisitsisimanermi nunataq aalajangersimasoq misissuiffigineqarsimavoq, tassanilu umimmat 193-it takuneqarsimapput. Paasisagullu tunngavigalugit nunap misissuiffigineqartup angeqqataa umimmaqarfiusorli misissuiffigineqarsi-manngilaq, tammaattumik  naatsersuutigineqartariaqarpoq umimmaat 193-iinnasimanavianngitsut.

 

Tamanna tunngavigalugu Atassummiit killilimmik Siggummi umimmanniartoqartalersinnaanera pillugu Upernaviup aammalu Uummannap kommuuniisa oqaloqatigineqarnissaat kaammattuutigissavarput, tassami kommuunit taaku marluk umimmannik nunniussinermi toqaammaviusimammata. Killilimmit pisassiissuteqartoqarsinnaanerani naatsersuutigineqartariaqarpoq umimmaat pisarineqarsinnaasussat amerlavallaartinneqarnavianngit-sut, immaqa aallaqqaamut katillugit umimmaat 20-it 30-illuunniit Upernaviup Uummannallu kommuuniinut avitassatut pisassiisutigineqarsinnaassasut naatsersuutigineqarsinnaavoq, tamannali assersuutaannaavoq.

 

Upernavimmi Uummannamilu piniarnermik inuussutissarsiutilittut allagartallit 756-iupput oqartoqarsinnaavorlu umimmaat20-it 30-illuunniit amerlavallaanngeqisut piniagassanngortissallu-git. Taamaattumik takorloorneqarsinnaavoq kommunit pineqartut paaseqatigilluarlugit piniartunut aningaasat annertunerusut tunnissaat siunertaralugu, takornarialerineq aallavigalugu piniarneq ingerlanneqarsinnaasoq. Soorlu piniartup takornariaq Upernavimmiit qimussiullugu kujammut Siggummi nunavimmi umimmammik pisaqarteriarlugu kujammut Uummannamut ingerlaarussisinnaanera takorlooraanni aningaasarpassuit pissarsiarineqarsinnaanerat takorloorneqarsinnaavoq. Naluneqanngitsutullu takornarissap tammajuitsussarsiniarluni piniariartup annerusumik pisami niaqua iluatigisarmagu neqaata annerpaarta piniartup saniatigut aamma pissagaluarmagu. Taamaattoqassagaluarpat piniartumut pissarsiassaq annertunerungaassagaluartoq takorloorneqarsinnaavoq. Soorunami aamma illuatungaanut soorlu Ummannamiit avannamut umimmanniartitsinissaq assinganik aaqqissuunneqarsinnaassaaq. Qanorluunniit iliorluni killilimmik umimmanniartitsisalernissaq pissagaluarpat Atassummiit pingaartutut isumaqafigaarput ilisimatusarnermut iluaqutaasinnaasunik misiligutaasunik piniartussat Pinngortitaleriffimmut nassiussaqartarnissaat piumasarineqassasoq, aammalu Siggummi nunavimmi tamakkiisumik umimmannik tuttunillu kisitsisoqarnissaata aningaasaliiffigineqarnissaa manna iluatsillugu Naalakkersuisunit isumaliutigeqqullugu kaammattuutigissavarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqar-nissaanik siunnersuut taperserlugu oqaaseqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq, Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasorttaq ataqqinartoq Isak Davidsen-ip siunnersuummik soqutiginaateqarluinnartu-mik uani saqqummiussaqarpoq, Siggumm i umimmaat piniarneqartalernissaat ajornartinneqassava imaluunniit ajornartitaaginnassavaa.

 

Tamatumunnga akissutissaaq aatsaat pineqassiarineqasinnaavoq peqqissaartumik umimmaqassusia kisitsivigineqareerpat, taamaalilluni piujuartitsinissamik tunngavik aallaavigalugu ajornarunnaar-titsisoqassaaq. Kisitsinerup takutissappagu piniartalernissaq umimmaat amerlassusianut ajoqutaanavianngisoq siunnersuut demokraatinik taperserneqarumaarpoq. Tassa Upernavimmi Uummannamilu piniartut isertitaqartarnerinut tammanna iluaqutaalersinnaammat.

 

Taamatut aallaqqaataasumik oqaaseqarput Demokraatit siunnersuummut, Aalisarnermut  Piniarnermut Nunalerinermullu ataatsimiititaliamut innersuukkusuppaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq, Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Isad Davidsen-ip Siumumeersup siunnersuutaa peqqissaartumik misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Soorlu ukiuni siusinnerusuni Kattusseqatigiit sinnerlugit ataasiarnata nunatsinni piffiit ilaanni umimmaliisimanerit tunngavigalugit umimmaat ersarissumik eqqortumillu kisinneqarnissaat piumasarisarsimagipput, tassami piffinni umimmaliinerit kingorna annertunerusumik umimmaat qanoq ukiumut amerliartortiginersut naatsorsorneqartarsimannginneri akuersaarneqarsinnaanngim-mat. Maannakkut ilaatigut sattaaserluta aalajangerniarpugut umimmaat pineqartumi annertunerusu-mik eqqortumillu tamarmik kisinneqarsimannginneri pillugit. Soorlumi oqaatigineqartoq sumiiffiup ilaannaa kisitsivigineqarsimasoq, taamaattumik Kattusseqatigiinniit taamak pingaaruteqartigisumik aalajangerniarnermi maannakkut tunngavissat naammanngitsut isumaqarpugut. Taamaattumilu piaartumik eqqortumillu Sigummi kisitsisoqarnissaa Naalakkersuisunut piumasaraarput, taamaaliornikkut piffimmi pineqartumi illersorneqarsinnaasumik umimmaat Upernaviup Uummannallu kommuneqarfianik piniarneqalersinnaanerat nalilersorneqarsinnaammat.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit Naalakkersusisunuit paaserusupparput Qeqertarsuup tunuani umimmaat qaqugu piniarneqalersinnaanerat aalajangerniarneqarnersoq, tassami piffimmi pineqartumi umimmaat ataatsimoortut arlaqartut takuneqartalereersimammata, taamaattumik paaserusunneqarpoq pineqartumi umimmaat qaqugu piniarneqalersinnaanerat. Naak Upernaviup Uummannallu kommuneqarfianni najugaqartut umimmannik piaartumik piniagaqalersinnaanerat tapersersorluinnaraluarlugu maannakkut aalajangerniarnermi paasissutissat amigaateqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaattumillu Naalakkersuisut piaartumik qanoq iliuuseqartariaqartut.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa tunngaviatigut taperserparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutigissavara suliassaq taanna aappassaaneerneqartussaammat, isummerfigineqartinnagu aappassaaneerneqartinnagu Avatangiisinut eqqissisimatisinermullu ataatsimiititaliamut ingerlanneqassasoq, tamanna akuerineqarpoq.

 

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq, Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Annertuumik oqaasissaqanngilanga, kisianni qujavunga, tassa ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnis-saanut taavalu aamma tapersersorneqarmat assut qujavunga.

 

Tassa naatsersuutiginngilara 100-nik pisassiisoqassasoq, kisianni sunaluunniit annikitsunnguamik aallartillugu iluaqutigineqaleraangami annertoorsuanngortapoq aamma Kangerlussuarmi umimmaat taammaattut ittut takoreerpagut, qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliani oqaaseqassaaq Avatangiisinut Naalakkersuisoq, Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa siunnersuuteqartup apeqquteqaateqartup Naalakkersuisut akissutaannut naammagisimaarine-rup saniatigut partiit tamarmik Kattusseqatigiillu oqariartuutaat naapertorlugu Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat naammagisimaarneqartoq malunnarpoq aamma Naalakkersuisuninngaanik kaammattuuterput Atassumminngaanit taperserneqarmat ilalerneqarlunilu tulluusimaarutissanik tammajuitsussanik piniarsinnaanermut innersuussinerput aamma oqaaseqarfigineqarmat.

 

Neriuppunga taanna ataatsimiititaliami suleqqinnermi toqqaannartumik taamatut pisassissutigine-qartut ikeqisut soorlu Atassut ersarilluinnartumik oqariartuutigaat Upernavimmi Uummannamilu piniartut taamak amerlatigisut tamarmik pisassinneqarsinnaanngimmata nunatsinnut aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik atorluarneqarsinnaanerat periarfisatsialattut tikkuussarput, neriuppunga aamma ataatsimiititaliami eqqartorluarneqarsinnajumaartoq.

 

Kattusseqatigiinni toqqaannartumik kisitsisimaneq avoqqaarineqarpoq, uani kisitseqqissaartoqarne-ranik oqariartuuteqarluni, soorunami kisitseqqissaarnerit atorneqarsinnaagaluarput, kisianni una periuseriligeeraq piniartut qanimut suleqatigalugit minnerpaaffiliilluni uumasut takuneqartartut kisinneqartartut eqqarsaatigalugit pisilittagaq pitsaasutut nalilerneqarpoq, tassanilu missingersui-nerit  assigiinngitsut misilittagarilikkat aamma Alaskami ingerlanneqartarsimasut taamaalilluni nunatsinnut eqqunneqarsimasoq pitsaasumik nalilerneqartoq isumaqarpunga tutsuviginartuusoq, taamaalilluni aamma pisassiissutinik erniaat sippornagit tikkuussisinnaaneq taamaallat atorneqarsimasoq ilutigalugu maannangaaq tassa siunnerfeqartoqarpoq pisassiisoqarnissaanut.

 

Tamaammat neriuppunga aamma siunissami pisariinnerulluni akikinnerummat, akikinneruneralu ilutigalugu aamma amerlanerusunik tunumi allanillu kisitsisinnaanerit ataavartumik piniartut suleqatigalugit ingerlanneqartalersnissaat siunnerfigalugu, neriuppunga taanna aalajangiusimassa-gipput kisitseriaaseq tutsuviginartoq. Uanimu timmisartukkut helikopterikkut kisitsisoqartalissaga-luarpat takorloorsinnavarput tunumi nuna isoratoorujussuaq umimmaqarfik kisitsivigineqassappat timmisartoq helikopterilu atorlugit aningaasarparujussuit atoqqaarlugit aatsaat kisitsisoqartussaaga-luatoq piniartut qanimut suleqatigalugit umimmaat takuneqartut piaqqallu aallavigalugit naliliisarneq taanna pitsaasummat inussiarnertumik tigulluarneqarnissaa kaammattuutigalugu taamatut itisiliiffigilaarpara.

 

Uani Siumuminngaanit saqqummiunneqartuni iluatsillugu apeqqutit marluk saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit siullermik Naternamut ukiut qulit matuma sionagut Naternamut taamatut umimmaat inissinneqarsimasut toqqaannatumik apeqqitigimmagu umimmaat nuunneqarsimasut qaqugu kissinneqassanersut.

 

Tassani oqaatigisariaqarpoq Pinngortitaleriffiup 2004-mi missingersiorpaat umimmaat maannakkut 114, 266 akornaniissimassasut, periarfissagissaarlutik avatangiisiminni pissusissamisut amerliartorsimassappata.

 

Aamma kommuunit Qeqertarsuup tunuaniittut suleqatigiiffiat 2003-mi toqqaannartumik misissuiso-qarnissaa Naternap tuttoqassusia umimmaallu aallaavigalugit siunnerfigineqarnikuunera ilutigalugu, tassani siunnerffit taamatut oqariartuutigineqaraluartut toqqaannartumik aningaasanik immikkoor-titsisoqarsimannginnera uniffigineqaraluartoq kisianni kommuunit Qeqertarsuup tunuaniittut suleqatigiiffiani aningaasaleeqataaneratigut maannakkut periarfissaqarsinnaanera iluligalugu ingerlatsinermi qullersaqarfiup 60%-imik akileeqataaffigisaanik ingerlatsisoqarpoq. Taamaattumik ingerlatsisoqarnerani tassani uge 13-mi martsimi 2004-mi ingerlatsineq taamatut apeqqutinik naatsumik oqaatigiinnarpara aamma pisariaqartikkussiuk soorunami allaganngorlugu taanna ilissinnut tunniussinnaavarput.

 

Taamatut naatsumik apeqqutip aappaa akissuteqarfigivara, aappalu una paatsuunganartilaarakku paasissutissaq uannut tunniunneqartoq, neriorsuutigissavara allaganngorlugu nassiunneqarsinna-jumaartoq atorfilittakka suleqatigalugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaa, Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisup oqaaseqaataanut qujavunga, tassa erseqqissaassutigilaassavara Naalakkersuisup akissuteqaataa kingusissurujussuarmik takkunnikuummat uagut Naalakkersuisut qanoq isummersornerat nalullugu oqaaseqaatissarput suliarinikuugatsigu, kisiaani ajunngilluinnaqqi-ssaarpoq siunnerfik imminut qanittut siunnerffit tassani aallaavigigatsigit.

 

Aamma assorujussuaq pingaartutut isumaqarfigaarput kommuuneqarfiit pineqartut taakkua suleqatigilluarlugit pilersaarusiorneq tassani ingerlanneqarssasoq, tassami ineriartortitsisoqassappat tutsuviginartumik, taava kommunnit taakkua Upernavik aamma Uummannarlu pinngitsoorneqar-sinnaanngimmat qanimut suleqatigilluinnarnissaat.

 

Aamma oqaaseqaatitsinni ilanngullugu oqaatigaarput kisitsinissaq taamatut killilimmik piniarsin-naanerup aammaanneqarneranut atatillugu aamma kisitseqqittoqarnissaa taanna pilerssarusior-neqarnissaa kissaatigalugu.

 

Taasuma saniatigut aamma oqaatigerusuppara ilanngukkatsigu tuttut ilanngulugit kisinneqarnissaat, naak Pinngortitaleriffimmi nalunaarusiami takuneqarsinnaanngikkaluartut tuttoqartoq, kisianni oqaatigineqartarpoq massakkut Siggummi nunavimmi tuttunik takusoqartalersimasoq,  taamaattumik ilanngullugit kisinneqarnissaat taanna pisariaqarpoq. Aammalu peqassuseq takoriarlugu tuttoqarfittut nalunaarsukkatut ilanngunneqarnissaat taanna kissaatiginassaaq. Taamaalilluni aamma siunissami kisitsisoqartanerani ilanngugit aamma naatsersuutigineqartalernisammata.

 

Aamma oqaaseqaatitsinni oqaatigaarput Pinngortitaleriffimmut misissuinermi atorneqarsinnaa-sunik nassiussesoqartarnissaa taanna pingartillugu, tassami Siggummi nunavik umimmaqarfeqan-ngilaq siusinnerusukkut, taamaattumik soqutiginassaaq umimmaat qanoq innersut, tassani nunniuf-fissiusimasumik aamma malinnaaffigilluassallugit.

 

Taamaattumik isumaqarpunga misissuinermi nalilersuinermilu oqaatigisimasagut taakkua ilanngunneqarnissaat pingaaruteqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naatsersuutigaarput udvalgiimi avatangiisinut eqqissisimatitsinermullu udvalgip apeqqutit taakku saqqummiunneqartut aamma nalilersoqqikkumaarai.

 

Siunnersuutigissavara una oqallinneq naammassippat 57, 77-ilu ataatsikkut suliarineqartussaammata naggataarutigiumaarigut naammassillugit aamma ataatsimut taakku akineqartussaammata.

 

Maannakkut oqaaseqassaaq Avatangiisinut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Atassumminngaanik taanna saqqummiunneqartoq tassa tuttut oqaatiginngitsoorakku erseqqis-saasutigilaassavara tassa taakku ilutigalugit piniartut suleqatigalugit Naternamik piniartut suleqatigalugit kisitsineq minnerpaamik ingerlanneqarnikuummat, tassanilu suliarisassaat tamaasa ilanngullugit nalunaarsorneqarnikuusut, siunissami qaninnermi rapportinngorlugit suliarineqartus-saammata, tamannalu atorfilittatsinnik naatsersuutigineqatoq majimi piumaartoq, taamaattumik siunissami qaninnermi paasissutissanik politikkikkut aalajangernissamut toqqammavissatsinnik pisassiisoqarsinnaanissaanik aalajangersanik toqqammavissanik pissarsisussaavugut, taanna apeqquteqaatissinnut utoqqatsissutigaara erseqqissumik nassuianngitsoorakku.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserissassat taakkua naammassipput, taava ullumikkut naggataarutigissavagut taakua 57 aamma 77, taakkulu siunnersuutigineqartut siullermik Palle Christiansen, Demo-kraatineersoq.

Piniartutut inuutissarsiuteqarnerup ilusikligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussar-neqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Taamaaliornikkut nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnissamik tunngaviusoq malinneqarsin-naaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqatigiinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiigut naleqqussaasoqarluni.

 

Taavalu aappa 77, Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiinniit.

Nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnerssuut.

 

Taakkua marluk saqqummiunneqarpata ataatsikkut akineqassapput Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit, partiinillu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 20. april 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 57

 

 

Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Taamaaliornikkut nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnermik tunngaviusoq malinneqarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqatigiinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiisigut naleqqussaasoqarluni.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(Imm. 57 aamma imm. 77 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 77

 

 

Nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut nungutaasaanngitsumik iluaquteqarniarnermi tunnaviusoq malinneqarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqatigiinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiisigut naleqqussaasoqarluni.

 

Nunatsinni piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera qularnanngilaq, ilaqutariinni piniartukkormiuni aningaasatigut amikkittoortarneq piniartutut inuussutissarsiuteqaarnermi annertuumik ajornartorsiutaasoq politikkerit akisussaasullu tamarmik nalunngilaat. Tamanna piffissami aggersumi suli artornarnerulissaaq assigiimmik akeqartitsinik aaqqissuusineq atotunnaarpat ullumikkornillu sakkortunerusumik pisassiisoqartalerpat sutigut tamatigut suliatta imminnut akilersinnaanerannik piumasaqaatit malinneqartussanngorpata.

 

Demokraatit tungaanniit aallaqqaasiullugu erseqqissassavarput nungusaataanngitsumik iluaquteqar-nermik tunnaviusup malitsinneqarsissaa kissaatigigatsigu piumasaqaatigigatsigu.

Nungutaasaanngitsumik iluaquteqarniarnermik tunngaviusoq Demokraatit ima paasivaat peqassuseq aallavigalugu piniagassat tamarmik pisassiivigineqartassasut, taammaalillunilu piniartutut inuutissarsiuteqartut ukimiit ukimut peqassutsimut ikiliartuutaanngitsumik taakku amerlaqataannik amerlassusilinnik piniakkanik pisaqarsinnaassasut, taanna kisimi piviusumik nungutaasaan-ngitsumik iluaquteqarniarneruvoq, allatut paasinninnerit piviusumik qimarratiginninnerupput.

 

Piniartut ilaqutaasalu aningaasaqarniarnikkut nammanneqarsinnaasumik iluaquteqarneq piniartutut inuutissarsiuteqartututkisimi sammineqaraanga kisimi ajornartorsiut takkuttarpoq. Taamatutu eqqarsartaaseq paasiuminartuugaluarpoq, kisianni ajoraluartumik uungaannaaq isigineruvallaarpoq. Ajornaquteqarnngitsumik piniagassat piniarneqartartut qilleerutitinneqarsinnaagaluarput, taamaalilluni piniartutu ukiut qulit 15 inuulluataalissapput, kisiannili tamanna qaangiuppat taamaat-toqaqqissinnaajunnaavissaaq. Ullumikkut uppernarsaatilimmik misissuenerup tamanna takutippaa piniagassat amerlanerit piniarneqartarnerat annertualaartoq. Ukiorpassuarni uumasunik ilisimatuut tamanna erseqqissaatigisarsimagaluarpaat tusaaneqaratilli, tusaaneqarusussimaneqanngikkaluarput.

 

Ukiunili kingullerni 25-ni politikerit naalakkersuisoqatigiinni assigiinngitsuni atuussimasut naalakkersueqataasimasullu piaaralutik taakku tusaarusussimanngilaat, tamakku kingunerat ullumikkut uatsinnut tupput. Uagut kalaallit immitsinnut oqaatigigaangatta pinngortitami inuiattut pinngortitaq peqatigilluinnarlugu inuusunut umasunullu piniagassanik innimiginnittutut taasarpugut.

 

Taamatut immitsinnut kusanarsaakkanik oqatigisarnerput pinngortitap uumasullu piniagassat isumaqatigigunanngilaat, uumasoqassutsimmi  assigiinngitsunut isitigut uppernarsarpaat pinngortitaq uumasullu piniagassat ilumoortut.

 

Demokratit aqqissutissatut siunnersuutaat pisariitsuarannguuvoq, uumasut piniagassat tamarmik peqassutsimut nungutaasaanngitsumik pisassiissutigineqartalissapput uumasullu piniagassat taakkunanimmat, tamatuma kingorna inuutissarsiutigalugu piniartut amerlassusissaannut tunngaviliisuussapput. Taakku taava aningaasatigut imminut akilersinnaasumik tunngavissaqarlutik aallaaniarlutik aalisanermillu ingerlatsisinnaalissapput, tassa piniartut ikinnerusut taarsiullugu angingaasatigut isertitagissaarnerusut.

 

Ullumikkutut annertusigisumik piniartoqartuassappat siunissaq piniartunut oqimaalliartuinnartus-saavoq. Piniagassat ikinnerusut piniartunut ullumikkutut amerlassusilinnut isertitatigut ikileriarnermik kinguneqassapput. Ullumikkutut piniartutut inuutissartiuteqarlunilu inooriaaseq amerlasuunik kulturikkut ileqqutut taamaasiortuaannarnikuusutut taaneqartarpoq.

 

Demokraatit isumaat naapertorlugu kulturikkut ileqqoq taanna isasoorutaasussavoq, tassa qanga taamaaliortarpugut ajoraluartumilli taamaalioqqisiinnaajunnarpugut.

 

Uagut Demokraatini tamanna nipangiinnarluta isigiinnarnianngilarput, Demokraatimmi piniarnermi inuutissartiuteqarnermi kingunissami ataannarnissaa qulakkeerumavaat. Kulturitsinnut ilaanera piinnarnagu, kisiannili piniartutut inutissarsiuteqarneq inupparujussuit ulluinnarni atugarimmassuk. Innutaasut qulaasuanagit naalakkersuinermik anguniagaqarnerput Demokraatiniit pimoorupparput.

 

Amerlasuut aperiumassapput kikkummitaava  piniartuussappat, kikkulluunniit naamik. Imaluunniit piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuteqarsinnajunnaartut suna nappatiigissavaat.

 

Apeqqutit taakku tamarmik allalipassuillumi pissusissamisoorlutillu naleqqulluinnartuupput, naleqqussaaneq taannna aallartippat tamatumunnga peqatigiilluta nammineq piumassuseq naapertorlugu inuussutissarsiutinut allanut sulisussaaleqiffiusunut nuukkumasut atugaqarteqqinneqarnissaat periarfissaasariaqarpoq. Oqaloqatigiinneq tulleriianeq nutaamillu eqqarsarneq allangortitsinermi matumani qitiupput.

 

Allat qanoq iliortarsimanersut silarsuarmi avatangiisitsinniittumut qiviarutta takusinnaavarput. Manerassuarmi Calapagossit qeqertaanni aamma taamatut pisoqarnikuuvoq, tassani eqalussuarnik saanilussuarnerlu aalisarneq inuussutissarsiutigineqarsimapput. Taakku annertuumik amerlassutsimikkut ikileriarmata pinngortitamik innimiginnittuni takornarissat peqatigalugit takuniartinneqartarput. Tamanna ima iluattilluartigaaq allaat massakut takornarissat amerlassusaat killilersorneqalerlutik. Nuna 15.000 inuttaqarpoq 1997-imilu 80.000 missaanni takornariarfigine-qarsimavoq, periuseq taanna piniartortatsinnut periarfissaavoq.

 

Tammajuitsusarsiniarluni piniartisisarneq sukissaarsaatigalugulu aalisariartitsisarneq aamma periarfissaapput.

 

Suliami matumani Nammersornerullutik Oqartussat piniakkanik allanik piniarneqarsinnaasunik nassaassasut allat tunngavilersuutissatut atorumassarpaat. Ummasoqatigiinnik nutaanik peqalernissaq amerlanerusunillu piniagassaqalerumaneq ajornaatsuungimmat taamatut tunnagvilersorneq suliassaassaaq imaannaanngitsoq. Taamaatumik Demokraatini neriuutigaarput aallarniineq oqallinnissami maanna anguniagaqarfiulluarlunilu piviusumik tunngaveqarluni ingerlanneqassasoq.

 

Tamannami kisimi kulturikkut isasuunginnissamut apeqqutituatut Demokraatiniit isigigatsigu, tamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissa ammarpara, qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq alla tassa immikkoortoq 77 ilanngutissagatsigut, Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, Nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat  pillugu apeqqutiqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Ukiuni kingullerni nunatta silaannaata allanngoriartornerata ilaatigut nassataraa piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornikkut atugaasa suli ilungersunarsiartuinnarnerat, naak ilaatigut piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut kisimik inuussutissarsiornikkut ajornartorsiuteqanngikkaluarutut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut pineqartut arlaatigut Naalakkersuinikkut ikiorsiivigineqartariaqartut.

 

Ukiuni kingullerni nunatsinni piniakkatigut nunani allani nutatta naqisimaneqaraluttuinnarnerani nunatsinni piniarnermi innuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornerat innarlerneqartalermat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinu naalakkersuinikkut suliaqartut ajornartorsiutit pillugit qanoq iliuuseqartariaqalersut.

 

Ukiut kingulliit qiviaraanni piniakkat ilaatigut aalisakkat allallu piniarneqarsinnanerat aalisarneqarsinnaanerillu killilersuinerit annertusiartuinnarput, tamaaliornikkullu aningaasarsiornikkut atukkat atuisunik ilungersunarsiartuinnarsimallutik, tamanuma kinguneraa inuuniarnikkut atukkat ajornarsiartuinnarnerat.

 

Assersuutigalugu sinerissami piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut arlalitsigut piniakkanik killilersuiffigineqarnerisa  kinguneraat ukiumut neqissaqarniarnikkut isumalluutit killeqaraluttuinnarnerat. Piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ukiuni siusinnerusuni annerusumik imminnut neqissaqarniarnikkut pilersorsimasut piniakkatigut killilersuiffigineqar-nikkut annerusumik pilersorneqarsinnaajunnaarput.

 

Piniakkanik killilersuinerit nutaat qeviaraanni appat qilalukkat allallu killilersorneqarlersimapput, sulilu ukiuni agersuni allanik piniakkanik killilersuinerit ingerlanniarneqarunarlutik. Minnerunngitsumik aamma nunatta silaannaata allanngoriartonerata kinguneraa sikusartuni piffissami sivikinnerusumi sikuusalernerat. Tamatuma kinguneraa puisit amiinik isumalluute-qarnerup annikinneraluttuinnarnera.

 

Qulaani pineqartut eqqartoreerlugit Kattusseqartigiinniit isumaqarpugut nunatsini piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut arlalitsigut naalakkersuinikkut suliaqartunik inuuniarnikkut atukkat pillugit ikiorsiivigineqartariaqartut. Nunatsinni piniarnerinnarmik aalisarnermillu inuussutissarsiuteqartut piffinni asigiinngitsuni naalakkersuinikkut suliaqartunik isumasiorneqartareersimammata piniqartut atugaasaailuarsiivigineqarnissaat maannakkut tullinnguuttoq Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut piaartumik pineqartut pillugitqanoq iliuuseqartoqartariaqalersoq isumaqarpugut.

 

Naggataatigut neriuutigalugu Inatsisartuni ilaasortat aammalu Nalakkersuinut piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaat pillugit ikiorsiissuteqartoqarumaartoq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taakua pillugit siunnersuuteqartut marluk Lars Peter Grønvold, Kattusseqatigiit kiisalu Palle Christiansen, Demokraatininngaaniit.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumiit ataatsimoortumik akineqassapput.

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen, Demokraatit aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit piniarnermik inuutissarsiuteqarneq pillugu apeqquteqaataat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarput.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut piaartumik naleqqussartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.

 

Aallarniutigalugu Naalakkersuisut malugeqqussavaat 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi ilaasortat sisamat siunnersuutaat tunngavigalugit piniarnermi inuutissarsiuteqarneq pillugu apeqquteqaatit aallavigalugit annertuumik oqallikkatta. Tassungalu atatillugu aamma nunaqarfinni isorliunerusuni-

lu piniarnerup saniatigut inuutissarsiutitut periarfissat allat qulaajarlugit ataatsimeersuartoqar-nissaanik apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut oqallisigalutigu.

 

Tamatumunna atattillugu Naalakkersuisut piniarnermik inuutissarsiuteqarneq eqaarsaatigalugit tunngaviusumik anguniakkatik nassuiaateqarfiggaat, taamatullu nassuiaateqarfigalugit tamatumunnga atatillugu iliuutsit aallartinneqareersimasut, soorlu piniarnermik inuutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnikkut atukkat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaannik misissueqqissaarneq. Taamanikkut nalunaarutigineqartutut 2004-p qiteqqunnerani naammassisussatut naatsersuutigineqartoq, aammalu pisuussutit uumassusillit eqaarsaatigalugit iliuusissatut aamma iluaquteqarniarnermi aqutsinermut pilersaarusiornissat eqqarsaatigalugit suleqatigiissitamik pilersitsinissaq.

 

Aningaasaqarniarnikkut atugarisat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarneq eqqarsaatigalugu nalunaarsuiviit tunngavigalugit misissueqqissaarneq naammassingajalluinnaler-

poq. Aprilillu naanerani misissueqqissaarnerut immikkoortuatut kingullerutut inuussutissarsiutiga-

lugu piniarsinnaanermut allagartalinnut tamanut apeqqutit immersuilluni akisat nassiussuunneqarumaarput, tamatumunngalu peqatigitillugu Maniitsup kommuuniani ilaqutariinnik piniarnermut attuumassuteqartunik apersuineq ingerlanneqassaaq. Tamatumunnga inuutissarsiutip pingaaruteqassusia suli sukumiinerusumik paaseqqissaarumallugu.

 

Siusinnerusukkut nalunaarutigineqareersutut misissueqqissarnerup inerneri Naalakkersuisut malitseqartinniarpaat ilaatigullu pisortaqarfiit soqutigisaqaqatigiiffiillu susassaqatut suleqatigalugit piniarnermik inuutissartiuteqarneq eqqarsaatigalugu ilioriusissiorniarlutik. Piniarnermik inuutissarsiutillit taakkulu ilaqutaasa inuniarnerminni naammaginartumik atugaqarsinnaanerannik qularnaarisinnaasunik.

 

Pisuussutit ummassusillit eqqarsaatigalugit iliuusissatut aamma iluaquteqarniarnermi aqutsinermi pilersaarutit eqqasaatigalugit aqutsisoqatigiinnit pisortaqarfinnit assigiinngitsunit peqataaffigineqartumik pilersitsisoqarpoq. Takkununngalu suliassarititat Naalakkersuisut ilisimatitsissutitut tigusimallugit. Suleqatigiissitamut suliassarititat siusinnerusukkut aamma missingiutitut Inatsisartut ataatsimiititaliaannut susassaqartunut nassiussorneqareersimasut, akissuteqaammut ilisimatitsissutitut ilannguneqarput.

 

Naalakkersuisut naatsersuutigaat piviuartitsinissamik tunngaveqarluni pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnerup qulaarnaarnissaanut iliuusissatut pilerssaarummut missiliuut 2204-p ukiaanerani  piareereersimassasoq.

 

Iliuusissatut pilersaarusiornermi anguniagaavoq sapinngisamik pisariinnerpaamik piniarneq aallaaniarnerlu eqqasaatigalugit iluaquteqarniarnermi aqutsineq nakkutilliinerlu pillugit nalinginnaasumik pilersaarummik sulieriaatsinilluunniit pilersitsinissaq qularitissajunnaartillugu piniagassat ataasiakkaat uumassusillilluunniit allat qanoq, qanorlu annertutigisumik iluaqutiginiar-neqarsinnaanersut.

 

Tamanna ilaatigut pissaaq ilaatigut siunissami kikkut piniarsinnaanissaasa qanoq piniartoqartassa-nersoq pissarsisoqartassanersorlu aammalu inuutissarsiutigalugu sunngiffimmilu piniarnermi aallaaniarnermilu piniarsinnaanermut annertunerusumik akiliuteqartoqartalissanersoq piniarsinnaanermullu misilitsittoqartanissanersoq aalajangersarnerisigut.

 

Ullumikkut piniarnitta annertussuusia uumasup isumalluutip artulerpagu inuutissarsiornikkut periatfissat allat oqalliserineqarnikkut inuutissarsiut aamma peqataasariaqarpoq. Tamatigummi tapiissutaasartut ummasunut allamut nuuginnarneqarsinnaassanngimmata.

 

Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqissuussanerat eqqarsaatigalugu iliuusissatut pilersaarutiminni siunniutereerpaat nunatsinni aningaasarsiornerput imminut napatissinnaanermut saatikkiartuaarneqassasoq, taamaammtumillu Naalakkersuisut massakkorpiaq pilerssaaruteqaratik piniarnermi inuutissarsiuteqarnermut tapiissutinik annertusisitsinissaminnik. Tamatumanili suleriaqqinnissaminni piniarnermi inuutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanutsunniutigisartagaannik misissuinermi inerniliinerit tiguneqariarpata nalilersueqqinnissami ilannginneqarumaarput.

 

Naggataatigut taasinnaavara pisortaqarfiit assigiinngitsut nunatsinni takornariartitseqatigiiffillu suleqatigiimmata asimi takornariartitsisarnerup ilaatigut tammajuitsussarsiorluni piniariartitsisarnerup ineriartortinneqarsissa eqqarsaatigalugu, taamaaliornikkut piniartut aningaasarsiorfigisinnaasaasa ineriartortinnissaat siunertaralugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava partiit oqaaseqartui immikkortoq 57, 77 ataatsimut oqaaseqarfigissavaat, siulliussaaq siumumeersoq Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut inuutissarsiutaasa naleqqussarneqarnissaat aammalu ikiorsiivigineqarnissaat pillugu Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen aamma Mads Peter Grønvold saqqummiussaqarput. Naalakkersuisut ataatsimut akissusiorsimasaannik tamanna aamma Siumumiit isumaqatigaarput sammivia assigiimmat.

 

Naalakkersuisut eqqaasitsissutaat siulleq ilumoortoq tikkuarneqartoq tassavoq ukiarmi apeqqutit taakkununnga tunngassuteqartut annertuumik Inatsisartuni oqallissutigineqareersimammata suliassatut ingerlanneqartutut nalunaarutigineqarlutik.

 

Naalakkersuisut taamatumani tikkuarsimavaat suliasaat makku pillugit tunngaviginiakkatik suli tamakkiisumik naammassineqanngitsut, kisiaanili 2004-p qiteqqunnerani naammassineqarumaartut, tassalu piniarnermik aningaasaqarnikkut atukkat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaannik misissueqqissaarneq. Tamanna Inatsisartut utaqqimaaqqaaniarlugu nalunaartut Siumumiit eqqaamavarput.

 

Aappassaanik pisuussutit uumassusillit pillugit iliuusissamut pilerssarutip aamma iluaquteqarniar-nermik aqutsinissamik pilersaarutit suliarineqarnissaanni suliassarititat pillugit ataatsimiititaliat piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiit Pinngortitaleriffik allallu kattuffiit peqatigalugit ilusilersorneqartoq naammasseqqaaneqartariaqartoq Siumut isumaqarpoq.

 

Taamak oqaaseqaratta suliassap ilungersunartup peqqissaartumik nalilersornissaa Siumumiit pisariaqartipparput aammami piniartuunerup nutarterneqarneranut ilaatinneqartut illaat, soorlu takornariaqartitsinerup piniartutu anungaasarsiornerannut ilaqutaasinnaanerani aamma ilaqartinneqarmat.

 

Piniartoqarneq piniartutullu inuutissarsiorneq immunnut ataqatigiipput, taamaattumik piniartut pillugit eqqarsaatit minnerunngitsumillu inuutissarsiornerannut inuuniarnerannullu tunngasut ippassaaninnguaq nunaqarfimmiut ataatsimeersuarnerannut atasumik saqqummiussukkat inaarsagassallu soqutiginassapput oqallinnerup matuma inaarnissaanut qanoq sunniuteqarumaar-nersut, tamanna aamma Siumumiit alaatsinaaqquarput.

 

Taamak oqaaseqarluta Siumumiit Naalakkersuisut akissuteqaataat isumaqatigaarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiinninngaaniit, Aqqalukasik Kanuthsen.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Palle Christiansen-ip Demokraatiniit kissalu Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinninngaaniit uunga oqaluuserisassamut tunngatillugu 57, 77-mullu Inuit Ataqatigiinninngaaniit makku saqqummiutissavagut.

 

Piniartut pillugit oqaluuserisassatut ilaasortanik arlaqartunik saqqummiunneqarput ukiut siuliinili Inatsisarutunit suliassiissuteqarnikkut maanna iliusissanut pilersarut aamma iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilerssarutit suliarineqarnissaani suliarititat Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq. Tamannalu Inuti Ataqatigiit iluaraarput piniartortatta siunissami inuutissarsiuteqartuarnissaannik toqqammavissaqalissammata.

 

Oqaluuserisassamut siunnersuuteqartup piniartukkormiuni aningaasarsiornikkut malinnaapiloorniar-

tarnerat tikkuarpaa, ilanngullugulu piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup aningaasarsiornikkut ilusiligaanermigut naleqqussarneqartariaqarnera tikkuarlugu.

 

Ullimikkut piniartut tamakkiisumik pisaminnik tunitsivissaqaraluarunik aningaasarsiornerat allatorsuinnaq isikkoqassagaluartoq qularutissaanngilaq, taamatullu uuluinnarni aningaasarsior-nikkut malinnaasinnaanissaat qularutissaanani.

 

Oqallissaarummi aamma tikkuarneqarpoq piniartut annertuumik tapiissutit isumalluutigalugit inuutissarsiumminnik ingerlatsisut, tamannalu siunnersuuteqartup isumaa naapertorlugu pisinnaavoq piniartut ikilippata akilersinnaasumik ingerlatsilersinnaaneq periarfissanngussasoq.

 

Piniarnermik aningaaqarniarnikkut atugarisat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarneq saqqummiunneqarnissaa qilanaarigatsigu oqaatigissavarput, tamatumuunakkut paasinarsissammat piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup aningaasarsiornikkut killillia piinnarnagu ilaqutariinnut sunniutai nalunaarusiami ilanngullugit takuneqarsinnaalersitsisussaammat.

 

Piviuartitsinissamik tunngaveqarluni pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarnerup qularnaarnissaa iliuutissatut missingersuutissallu saqqummiunneqarnissaa Inuit Ataqatigiinnit aamma saqqummiunneqarnissaanut aamma qilanaarpugut.

 

Piniartutut inuutissarsiornerup aqqissussiffigineqarnissaanni Naalakkersuisut apeqquteqaamuut akissuteqarnerminni siunissami piniartuunerup qanoq isikkulimmik aaqqissuussiffigineqarni-ssaannik isumaliutaat Inuit Ataqatigiit taperserparput, ukiamullu misissuinerit assigiinngitsut inernerisa saqqummiunneqarnissaani piniartutut siunissami inuutissarsiuteqarnikkut akilersinnaa-sumik inerlatsilernissamut suliaqarnissami peqataanissarput qilanaaraarput.

 

Inooriaaseq piniartuuneq ilisarisimanngikkaanni oqaannartoqarsinnaavoq piniartuuneq ajornartorsiornaqimmat allamik suliffittaarniarlik. Inooriaaserli piniartuuneq ilisarisimagaanni nalunngilarput piniartoq imaanut noqinneqartullusooq ittattoq, soorlu immap tikka immap isiginissaa piniarnissarli pinngitsoorsinnaangitsutut ittarlutik. Piniartuuneq meeraanermiilli ilinniarlugu aallatinneqartutut oqaatigisariaqarpoq. Piniartuusimanngitsoq oqaliallaataa misilittagaqanngivilluni aqagumut piniartunngorsinnaanngilaq, immap sarfap silap piniakkallu pissusii ilikkarsimannginnamigit, inuussutigissallugulu pissarsisinnaanissaa mikisuararsuussammat.

 

Piniartuuneq imminut piumaffigisinnanermik annertuumik nassataqarpoq tamatsinnik pigineqanngitsoq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava Atassummiit, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Piniartutut inuutissarsiuteqarnerup ilusiliaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqarta-riaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuut taamaaliornikkut nungutaasaanngitsumik iluaquteqarnermik tunngaviusoq, malinneqarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqatigiinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiisigut naleqqussaasuarluni oqallittoqarnissaanik inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip Demokraatiniit saqqummiussaa.

 

Kiisalu nunatsinni piniarnerinnarmik inuussitissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqqutiga aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut inatsisartunut ilaasortat Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvoldimit Kattusseqatigiinniit saqqummiunneqartut imatut tulleriissillugit oqaaseqarfiginiarparput.

 

Palle Christiansenip tunngavilersuummini oqaatigisaasa ilaat, Atassummit assortoruminaatsipparput, soorlu ilaqutaariinni piniartukkormiuni aningaasatigut amikkittoortarneq, piniartutut inuutissarsiuteqarnermi annertuumik ajornartorsiutaasoq politikkerit akisussaassusillit tamarmik nalunngikkaat saqqummiussami oqaatigineqartoq assortorneqarsinnaanngilaq.

 

Tamannarpiaq tunngavigalugu 20. november 2003-mi inatsisartuni ilaasortat tallimat oqaluuserisassangortitaat saqqummiunneqarmata partiinit kattusseqatigiinniillu uummaarissumik isumaqatigiiffioqisumillu oqallisigineqarsimapput.

Taamaattorli siunnersuuteqartup tunngavilersuummi eqqartugaasa ilaat Atassummit toqqartumik maannakkuugallartoq oqaaseqarfigisinnaanngilarput, soorlu piniarnerinnamik inuutissarsiuteqartut, taakkulu kisimik pinigassanik inuutissarsiuteqartutut nalunaarsorneqarlutik akuerineqarnissaat, piniagassallu ukiumiit ukiumut nikerarnerat aallaavigalugit pisassinneqartassasut, allallu mattullugit.

 

Apeqqutit taama pingaaruteqartigisut, piniartut peqatigiiffii, kattuffiilu tassalu: KNAPK qanimut suleqatigalugit aaqqinniagassaammata maannakkuugallartoq toqqartumik oqaaseqarfigisinnaanngilarput. Piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut qanimut peqatigalugit suliassaq ingerlanneqartariaqartutut Atassummit isumaqarfigigatsigu.

Atassummit pingaartipparput ataqqillugulu, inuup kialluunniit kiffaanngissutsini atorlugu, nammineq inooriaaseqarnissaminik aalajangersinnaanera. Taamaattumik piniarnerinnarmik inuutissarsiullit tapersiutaasumik inuutissarsiuteqalersinnaanissaannut periarfissiuussinissaq suleqataaffigiumavarput, tapiissutinik ikiorsiisarneq isumallutigiinnarnagu.

 

Aammalu nunatsinni piniartut manerassuarmi Galapagos´imiut inuunerannut sanilliussilluni siunnersuummik tunngavilersuuteqarneq nunatsinni pissutsinit allaanerulluinnarmat atorsinnaanngilarput. Tamatumani nalunngilarput nunatta silaannaata peqqarniinnersua issittumilu inissisimanera aallaavigigaanni nunanut kiattunut sanilliunneqarsinnaanngitsoq.

 

Kiisalu siunnersuummik saqqummiiussaqartup ukiut kingulliit 25-it ingerlaneranni uumasunik ilisimatuut innersuutigisartagaasa, naalakkersuisunit naalakkersuisooqatigiittarsimasullu piaaralutik tusaajumasarsimannginnerannik tunngavilersuuteqarneq Atassummit akuerisinnaanngilarput.

Politikkikkut suliniartuusugut tamatta piaaraluta ilisimatuunik susassaqartunillu allanik tusaanngitsuusaarluta suliniarneq ingerlassinnaanginnatsigu.

Mianerisassat mianeralugit tamatigut inatsisartuni innuttaasunut sullissinissarput Atassummit pingaartikkatsigu.

 

Siunnersuummi saqqummiussaqartup tunngavilersuutaanut Atassummit erseqqissaatigissavarput siorna novemberip 20-anni 2003, tassa qaammatit tallimat matuma siorna, piniartut atugaat pillugit inatsisartuni ilaasortat Ruth Heilmann, Jens Napâtôk`, Aqqalukasik Kanuthsen, Ole Thorleifsen kiisalu Jakob Siverthsenip siunnersuutaanut Demokraatit sinnerlugit Palle Christiansen oqaaserpassuunngitsut atorlugit saqqummiussaqarpoq.

 

Piniartullu atugaat pillugit nalunaarusiassap 2004-p ukiaani, naalakkersuisumit saqqummiunneqarpat, oqalliseqataanissamut peqataarusullutik aamma nalunaaruteqarput. Taamaattumik Atassummit paasiuminaatsipparput maannakkut Demokraatit oqaaserpassuit atorlugit saqqummiussaqarmata, siorna novemberip 20-nni 2003 siunnersuutigineqartunut assigusumik taamanikkut inatsisartuni isumaqatigiissutigineqartoq misissuinerup naammassinissaa Demokraatiniit isumaqataaffigineqareersoq, utaqqineqartariaqartorlu oqaatigineqareermat.

 

Siunnersuutip aappaanut tunngatillugu Atassummit oqaatigissavarput, nunatsinni silaannaap allanngornera peqqutigalugu piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaasa malinnaaffigilluarneqarnissaat Atassummit peqataafigissagatsigit matumuuna oqaatigaarput.

 

Ukiamullu misissuinerup naammassineqarnissaa utaqqineqartariaqartoq siorna novemberip 20-ni 2003 inatsisartut isumaqatigiillutik aalajangiussaat Atassummit ataqqillugu, ukiamut oqalliseqqinnisamut peqataalluarnissarput qularutigineqassanngimmat matumuuna oqaatigeriissavarput.

Taamatut Atassummit siunnersuutit saqqummiunneqartut marluk oqaaseqarfigaagut.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Demokraatit Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit sinnerlugit siunenrsuutaasunut imatut ittunik oqaaseqassaanga.

 

Erseqqissarissavara ataatsimoortillugit oqaluuseritinniakkat ullutut unnuatullu assigiinngitsigisumik ilusiligaasutut isumaqarfigigakkit.

 

Siullermi soorlu tassa uffarfik imermik iluarluinnartumik kissaassusiligaasumik immigaasoq aappaa illuni soorlu nillertorsuarmik kuuffigitinnertut.

 

Kissalaartumik uffarneq orniginartinnerugakku taanna siulliutissavara.

Taanna Palle Christiansen-imit Demokraatit-neersumit suliaavoq, tassaalluni saqqummiussaq eqqarsaatigilluagaarpasilluinnartoq immersorluagaasorlu, neriunnaraluaqaarlu suleriaaseq taamatut ittoq siunissami amerlanernit atorneqalerumaartoq.

 

Palle Christiansen-ip aallarniutigalugu paasiuminartumik saqqummissorpai ajornartorsiutit aporfiillu qulequtsiussamut attuumassuteqartuusut, ullutsinni nammatarisagut. Eqikkaanerminilu erseqqissarpaa qangaammalli oqartussanit piffissaatillugu pisussaaffiulluinnartuusimagaluartoq oqaluinnarani piniagassat piniartuusullu akornanni naleqqussaassutinik timitaliinissaq, taamatummi iliortoqanngippat ajutoorluinnartoqartussaassammat, tassa ¿taamatut inuujuarsimagattamik¿ utoqqatsissuteqartuarluni iliuuseqartannginnerup kingunerisaanik kulturitsinni ilisarnaatitta pingaaruteqarluinnartut ilaat, tassalu piniartuuneq, attatiinnarniassallugu tunngavissarutsitaasussaassammat.

 

Palle Christiansen-illu saqqummiussani naggaserpai aaqqiiniarnissamut isummersuutinik siunnersuutinillu, isumaqatigineqarsinnaasunik isumaqatiginnginneqarsinnaasunilluunniit, taakkuli qanorluunniit isumaqaraluaraanni naapeqatigiiiffigisaat tassaavoq tamarmik pivisusorsiortumik pissutsinik maannamit pitsaanerusumut saqitsaaniarluni oqallinnissamut piu kkunnarluinnarlutillu iluatinnarluinnartuusunik imaqarnertik.

 

Atituumik isigalugu Palle Christiansen-ip eqaatsumik isikkuminartumillu aqqusaartorpai qulequttat siornatigut paquminartuutillugit nipangiutiinnarneqartarsimasut.

 

Periuseq sivisuuallaarujussuartumik  inuiaqatigiinni attanneqarsimasoq, pissutsinik piviusunik qimarratiginninnerullunilu qunutussutsimik nittarsaasoq, amerlanerit tusaruminartitaanik oqalukkumaannarnersuup malitsigisaanik ilumoortumik piujuaannartitsinissamik oqalunnissamut ungasilliartuinnartitssuusoq, kultur-itsinni kingornussatsinnut pingaartumut, piniartuunermut, napatitsiinnarsinnaanissamut periarfissaarutsitsigaluttuinnarlunilu nungusaataasoq.

 

Taamaattumik Palle Christiansen-ip siunnersuutaa qularnanngitsumik, pissutsinut piviusunut eqqumasuunngitsut akornanni, paatsuungatitsilluniluunniit tupaallatsitsissaaq, taassumammi tunuliaqutigimmagu partii partiinit allanit nunaqarfinnut inussiarnisaartuunngitsutut nittarsaakkumaneqartaqisoq.

 

Oqariartuutaasunimi qitiuvoq siunissami piniartuunerup attanneqaannarnissaanik kissaateqar neq, isiannili aappaluaartumik qalipaasersugaananilu tusaruminartunik oqalunnerinnarmik tunngaveqartuunngitsumik aammali piniartuunermik aallussiinnarumasut akornanni ataqqinassuseqartumik aningaasatigullu amikkisaarfiunngitsumik tunngavissiisumik.

 

Aqqutaani akunnitsinni oqallittassaqaagut ilaatigullu isumaqatigiinngittarsinnaasaqaluta, aqqusaarneqanngitsoornavianngillammi aqqutaani ilinniarnissamik piumasaqartarnissat, isiginnittaatsikkut isummeriaatsikkullu allatut eqqarsarsinnaanermik piumasaqaateqartarnissat, nutaanik eqqarsaatinik tunngaviatigut isumaqatinngikkaluagarisanilluunniit naalaaqqusisarnissat qularnanngitsumilluaqqutissat sungiusimanngisat allat. Tamakkuli tamarmik tassaassapput nipangiussiinnarnerup angusinnaanngisaanik angusaqartitsisinnaasussat, taamallu piniartoqarnerup siunissami atatiinnarneqarsinnaanissaanut periarfissiisussat.

 

Pissutsimmi piviusut allanngortikkuminaatsuupput. Tassanimi pisariaqartinneqartoq tassaavoq pissutsinut nutaanut naleqqussarsinnaassuseqarne, tamannami pigineqanngippat napasinnaajunnaartitaaneq kisimi kinguniusussaammat ¿ tammanalu neriuppunga kialluunniit angussagipput kissaatiginngikkaa.

 

Qanorluunniimmi pigaluarutta inuuneq ineriartornerlu niuertarfissuarmi nammineq tigooqqaalluni pisiniartarnerut ippoq. Isersimanitsinnimi pilerigisagut suulluunniit tigooqqarsinnaavagut puigornaveersaassavarpullli pisinarfimmit anisinnaalertinnata tigooqqakkatta nalingannik akiliisussaassagatta.

 

Palle Christiansen-illu oqariartuutai taamatorluinnartaaq ipput ¿ oqariatuutigaami piffissaatil lugu aasinnaasat (piniagassat) nammanneqarsinnaasullu (piujuaannartitsinerup tunngavia) imminnut naleqqusarneqassasut, tamannalu Demokraatit tungaannit pasilluarlugulu tamakkiisumik taperserumavarput.

 

Palle Christiansen-ip oqallissaarusiaa atuareerlugu nillertorsuarmik kuuffigitileriataarnertut ippoq Kattusseqatigiit oqallissaarusiaat atuarlugu. Taannami qangatut eqqarsariartaammik taamaallaat tunngaveqarpoq, soorluli oqaluttartup nutaatut kigarnikutut uteqattaarisutut imatut imaqartumik:

¿Qitiusumit iliuuseqartoqartraiqarpoq, Kattusseqatigiit taamatut isumaqarmata¿.

 

Oqallissaarummik taamatut imaqanngitsigisumik saqqummiussisarneq ikkannersiuivallaa qaaq, Kattusseqatigiillu pitsaanerusumik imartunerusumillu saqqummiussaqartariaqarput, isummersorfiusinnaasunik oqallalissutaasinnaasunillu qaqitaqartaqarlutik.

 

Qitiusumimmi iliuuseqarnissamik utaqqiinnaqqusineq inuiaqatgiinni siuarirtorumasuni aqqutissaanngilaq aammalu silaannaap allanngoriartornera annertunerusumik susinnaagunaanngilarput taamaallaallu tassunga immitsinnut naleqqussarnissarput siunissaqartumik iluuserisin naagunarlugu. 

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit tunngaveqartumik oqallissaaruteqarnissaata tungaanut Palle Christiansen-ip oqallissaarusiaa imartuujusoq kisiat nukersorfigisigu, tamannami maanna piffissamik atuiffigissallugu siunertaqarnerussammat.

 

Taamatut Demokraatit tungaannit oqallilluarnissaq kissaatigalugu saqqummiussaqarpunga.

Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Kattusseqatigiinniit Mads Peter Grønvold, takanna.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik qujanaqaaq tamatta Demokraatitut eqqarsartariaaseqannginnatta. Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip Demokraatineersup, aamma inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvoldip Kattusseqatigiinneersup siunnersuutai, peqqissaartumik ataatsimoortillugit nalilersoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.

 

Siullermik Palle Christiansenip Demokraatineersup siunnersuutaa pillugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput nunatsinni piniakkanik imaluunniit uumasunik uumassulinnik nungusaataanngitsumik inuussutissarsiuteqarnerup naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaanut peqataarusussuseqaratta.

Siullermilli naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarpoq sunik piniakkanik uumassusilinnillu killilersuiniarnermi paasissutissat eqqortut atorlugit piniakkanik killilersuiniarnermi ilisimasat atorneqartarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat.

 

Taamaaliornikkut peqassutsinik ilaatigut eqqoriaalluni killilersuisarnerit siunissami pinngitsoortinniarneqartariaqarmata, eqqaamaneqassaaq uumasunik ilisimatuutut taaneqartartut ilisimasaat aamma killeqartarmata, illuatigullu atuisut ilisimasaat ilisimatuunit pitsaanerusinnaasarlutik. Taamaattumik uumasunik ilisimatuut ilisimasaat kisiisa tunngavigalugit killilersuinerit ingerlanneqartassappata Kattusseqatigiinniit tulluartutut isigisinnaanngilarput.

 

Assersuutigalugu nunatsinni qalerallit sumi suffisarnerannik ilisimatuunit taaneqartartut ilisimasaat killeqarput, ilaatigullu sinerissap qanittuani aalisartut ilaasa ilimagaat, aamma sermip eqqaani qalerallit suffisarfeqartut.

 

Nunatsinni pinngortitami imarmilu uumasunik ilisimasagut killeqarput, soorunami aamma nunatsinni uumasunik ilisimasimatuutut ilisimasaat suli killeqarput. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ukiumut misissuinernut aningaasaliissutit annertunerusariaqartut, aatsaammi taamaaliornikkut ilisimasat pisortanit pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarsinnaammata.

 

Nunatsinni sumiffinnilu assigiinngitsuni apeqqutaalluinnartarpoq piniakkat suut inuussutissarsiutigineqarsinnaanersut, minnerunngitsumik inuussutissarsiornikkut periarfissat piffinni assigiinngitsuni inissisimasuunerat apeqqutaalluinnartarluni.

 

Nunatsinni piniartut ilaat ukiup ilaa, qaammatit ilaanni piniarsinnaasanngillat, soorlumi aamma sulisartut ilaat ukiup ilaa suliffissaaruttartut, nunatsinni siunissami piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartoqartuarnissaa Kattusseqatigiinniit ilisimavarput. Taamaattumillu pineqartut inuussutissarsiornikkut atugaasa pitsannngorsarneqartuarnissaat pisariaqarluinnartutut isigaagut.

 

Kattusseqatigiinniit maannakkut aalajangersinnaanngilarput, nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut mannakkornit ikinnerulersinnaanerat, apeqqutaalluinnarmat piffinni inuussutissarsiornikkut periarfissat.

 

Kattusseqatigiinniilli suli isumaqartuarpugut, piniarnermik inuussutissarsiuteqartut atugaat pitsanngorsarneqartuartariaqartut, sumiiffinni ilaatigut akilersinnaanngitsutut oqaatigineqartartuni aamma.

 

Nunatsinni inuiaqatigiit tamarmik assigiimmik naalakkersuinikkut sullinneqarnissaanni naleqqatigiimmata.

 

Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqarput, nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornikkut ikiorsiiffigineqarsinnaanerat naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqartariaqartoq.

Taamaaliornikkut inuuniarnikkut atukkat pitsanngorsarneqarsinnaanerat qulakkeerniarlugu, ukiut kingulllit nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaat qiviaraanni imaannaanngillat.

 

Ilaatigut piniakkat ilaat killilersorneqarput, soorlu: appat, qilalukkat allallu.

Taamaaliornikkut piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut inuuniarnikkut atugaat ukiuni kingullerni ajorneruleriartorsimasut oqaatigineqarsinnaavoq.

 

Piniartukkormiut aammalumi aalisartukkormiut annertunerusumik imminnut neqissaqarniarnikkut pilersortuupput, taamaaliornikkut pisortanit ikiorsiissutinik isumalluuteqannginnerullutik.

Taamaakkaluartoq ukiuni kingullerni ilaatigut piffiit ilaanni ukiumi sikuuniaasaarnerani qimussimik imaluunniit umiatsiamik inuussutissarsiorneq qaammatini arlaqartuni ajornarluinnarsinnaasarpoq.

 

Naak piffinni piniagassat ajornanngikkaluartut, pinngortitap ilaatigut killilersuineratigut inuussutissarsiorneq ingerlanneqarsinnaasanngimmat. Imaanngitsoq piffinni piniagassaqannginnera.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut piniakkanik killilersuiffigiinnarnagit ikiorsiivigineqartariaqartut, nunani allani uumasunik illersuiniat nissaappallattullu piniakkanik killilersuinerit piviusunngortinneqartalissappata ¿ piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut suli atugaat ajornerulertussaapput.

 

Atuisut illersorniarlugit peqassutsimik ilisimasat annertusarneqartariaqarput, soorlu siusinnerusukkut imatut oqaaseqartunga: ¿kisitsinerit piviusut tunngavigalugit, peqassutsinik ilisimasat pisortanit annertusarneqartariaqartut¿. Tamaaliornikkut ilaatigut naalakkersuisunikkut suliaqartut sattaaserlutik aalajangertarnerat pinngitsoorneqarsinnaammat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaasa piaartumik naalakkersuinikkut tapersersorneqarnissaat, Kattusseqatigiit sinnerlugit naalakkersuisunut piumasaraaarput.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Una oqaluuserisaq taamaallaat oqallinnerugami aalajangigassartaqarnanilu, taamaattumik naammassilissaaq, kingulliup tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa naalakkersuisunut aammalu inatsisartunut ilaasortat assigiinngitsunik akissuteqarnerat qujassuteqarfigerusuppara siullermik. Taava naalakkersuisup akissuteqaata aallarniutigeriarutsigu, tassa mississueqqissaarsimaneq aallaartinneqarsimasoq.

Taavalu iliuusissatut pilersaarutinut tunngatillugu soqutiginassagaluarpoq apeqqutigissallugu inuussutissarsiutigalugu piniarnermik aaqqissuussaaneranik iluarsaassinermik suliarinnittoqassanersoq.

 

Tassani immaqa ammaaffigineqarsinnaagaluarpoq, aaqqissutissatut iliuusissat tamanit tapersersorneqarsinnaanngilaq, kisianni partiit aaqqissutissatut siunnersuutaat isiginiarsinnaagaluarpaat, immaqa qinersisiminnut naapertuuppallaanngikkaluartut.

 

Tassani aamma nuannarivara atuarsinnaagakku, amerlanerusunik inuussutissarsiutinut tapersiisoqarnissaa naalakkersuisunit siunertarineqanngimmat, tassani immaqa tapiissutit annikillisinneqanngikkanik imaluunniit taamaatsiinnangajavillugit inuussutissarsiutitigut tapiisarnermi ¿ utaqqiinnalissapput.

 

Taava aamma suleqatigiinnissamik aaqqissuussisimanerit pisortaqarfiit akornanni taavalu aamma ingerlatseqatigiiffiit akornanni taanna nuannarivara, taanna isumassarsiaq pitsaalluinnartutut isigivara, naalakkersuisullu suliniutaattut ajunngitsutut isigalugu ¿ apeqqutaaginnarpoq sumut atorniarneraat.

 

Siumuminngaanniit saqqummiunneqartut tassa naatsuarannguamik akissuteqaammik imaqarniliornerinnaavoq, Inuit Ataqatigiit Aqqalukasik Kanuthsenip saqqummiuppaa, piniartutut inuuneq ilisimanngikkaanni, tassa allatut sulisoqarsinnaanngilaq. Tassa nalunngilluinnarpara nunarsuaq taamatut imminut ataqatigiinngikkaluartoq, kisianni tassa oqallisissiat saqqummiunneranni aamma inuussutissarsiornissamik allamik ilinniaqqissinnaanermik imaqarmat.

 

Atassutip saqqummiussaanut tunngatillugu akissuteqarnerarput oqallisissiassatut siunnersuummut saqqummiussamut, kisianni tassa atuaraanni qularutigineqarsinnaavoq akissut akissutaassanersoq.

Tassa Jakob Siverthsenip isumaqatigisinnaanngilaanga politikkikkut ilisimaneriga aningaasarsiornikkut isaatitsisinnaanermi amigartoortoqartarnera ilisimasaqarnersunga, kisianni akisussaasut politikkerit tamarmik tamanna immaqa ilisimanngilaat.

 

Taava Jakob Siverthsen aperilaassuara, taava issualaassallugu saqqummiussaa:

Taamaakkaluartoq Atassumminngaanniit inuussutissarsiutitut tunngavilersuutigineqartut oqaaseqarfiginngitsoornianngilakka, tassa siunnersuuteqartup tunngavilersuutaani.

 

Assersuutigalugu inuussutissarsiutigalugu piniartartut nalunaarsorneqartarnissaanut, taavalu aamma inuussutissarsiutinut piniartutut nalunaarsorsimasut piniagarisanut kisermaassisinnaasut.

Tassa soorlu uanga saqqummiussanni taakku uanga tunngavilersuutiginngilakka, aamma taamatut allaqqanngilaq, taava Atassutip taakku suminngaanniit pissarsiarsimanerai nalulluinarpara.

 

Jakob Siverthsen Atassuminngaanneersup tupigusuutigivaa, uanga 20. november 2003 assorsuaq nipassimagama, assorsuaq tupigilaarpara - ulloq taanna uanga eqqaamagakku nipaassimananga. Tassa eqqaamassagaluarparsi uanga oqaaseqarsimagama, taavalu oqaatsikka tusaallugit.

 

Taava assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanut akileraarutillu allanngortinneqarnissaanut tunngasut taamanikkut sammineqanngillat, taava massakkut saqqummiunneqarpoq assigiimmmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa.

Taamaalilluni isorliunerusuni najugaqarnissaq assorujurujussuaq ajornartorsiornartorsiorfilissalluni, taava apeqqutaaginnarpoq, taavani najugallit akissaarukkunik najugaqarnissaminnut ¿ taava qanoq pineqassappat?

Taamaammanuna tamanna tunngavigalugu saqqummiussaqartunga, taamaattumik Jakob Siverthsenip taakku pitsaanerusumik akissuteqarfigisinnaagaluarpai.

 

Taamaakkaluartoq Demokraatininngaanniit saqqummiussaat qujassutigissuara, tassa nuannerpoq uanninngaanniit amerlanerusut, taamannak saqqummiussaqarmata.

 

Taava Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinneersup saqqummiuppaa, ilisimasat tunngavilersorluakkat atorneqassasut, taakkua aamma tassa anguniarpakka, ilisimaqarutta taava isummavut allanngortissinnaavavut, taamattumik nuannaarutigaara Kattusseqatigiinninngaanneersoq taamatut isumaqarmat.

 

Kisianni tassa malugisinnaavara saqqummiussatut oqaaseqartut saqqummiussaat, taavalu aamma oqallinnissamut immaqa ullumikkut oqaaseqaqqittariaqannginnera, taamaatiinnartutut oqaatigineqarsinnaammat.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik qujanaq tamanut partiinut kattusseqatigiinnullu oqaluuserisassanngortitatsinnut akissuteqartunut.

Tassa nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpugut.

Aamma taamatut oqallinnissamik siunnersuuteqaraanni oqaluuserisassanngortitsineq aallaaveqartarpoq, taamaattumik sinerissami attavigisartakkakka aammalu tikittakkatta, taaamatut inatsisartuni oqaluuserisassanngortitsisoqarnissaa pisariaqartimmassuk, kissaatigisaat naammassiniarlugu taamatut oqaluuserisassanngortitsisimavugut.

 

Taamaattumik uani Demokraatiniit oqaaseqartuusup Per Berthelsenip, nuummik kigarsimasumik uteqattaartumik,  oqaaseqarnera taanna nammineq nalilerumaarpaa, aammalu qinersisartut taanna namminneerlutik nalilerumaarpaat.

Taamaattumik allamik annertunerusumik oqaaseqarnanga akissuteqartut qutsavigaakka, naak siunnersuut tamakkiisumik tapersersorneqanngikkaluartoq.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naammassiliivikkaangatta amerlisaramik oqalukkumasut ¿ siullermik ¿ utoqqatserpunga.. Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq oqaaseqaqqaassaaaq, taava Jakob Siverthsen Atassut nappaasimavoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap, siunnersuuteqartut siunnersuutaannut Siumumiit naalakkersuisut akissuteqaataannut, tamakkiisumik isumaqatigineqartoq peqqissaartumillu misissorneqarsimasoq nuannaarutigaara. Aammattaaq Inuit Ataqatigiinninngaanniit naalakkersuisut akissuteqaataat, aammattaarlu itisuumik ilumoorluinnartunillu tikeq napparlugulusooq paasissutissiinerat assut nuannaarutigaara.

 

Atassummit oqariartuutigineqartut aamma maluginiagassartaqarput, tassami kialuunniit kiffaanngissuseqarnera tamamatumani ersersinneqarmat, tassami ilaatigut kiattormiunut assersuunniarsarinninneq pissusissamisuunngilluinnartuusoq.

 

Taamatuttaaq aamma ukiuni 25-ni pisimasuni nikassaaneq oqaatigineqartoq aamma isumaqatigilluinnarpara.

 

Demokraatinit aamma oqaatigineqartoq nipangiussiinnartarsimanerit ilaalu ilanngullugit oqaatigineqartoq, aammalu allat susinnaassuseqannginnerarlugillusooq sulileqatigisinnaannginnerarlugit ¿ sianiippallaarnerarlugit ¿ erseqqinnerpaamik oqaatigalugu... Oqaatigineqartut akuersaaruminaatsorujussuupput.

 

Siullermik tassunga tunngatillugu oqaatigilaassavara, oqaatigineqartutut siorna oqallissimaneq inatsisartuni ilaasortat tallimat itisuumik aammalu piumasaqaaateqarfiusunik, naalakkersuisuniillu neriorsuuteqarfiusunik oqallisiginninneq eqqaasitsissutigilaassagakku ¿ tassa Demokraatinut.

Ulloq taanna Demokraatit oqaaseqartuat issuaaffigilaarsinnaaneriga? Qujanaq.

Imatut oqarpoq:

¿Demokraatit tungaaninngaanniit ajornartorsiutit siunnersuutini tallimaasuni saqqummiutat eqqumalluinnarfigaagut, Demokraatit ili simavaat oqaluuserisassat taakkorpiaat qulaajaaviginiarlugit naalakkersuisut misissuisitsilersaartut.

Misissuineq sunniivigiumanagu Demokraatit kissaatigaat, misissuinerit taakku inerneri utaqqimaarneqaqqaassasut. Tamanna Demokraatiniit soqutiginninnginnertut akisussaassuseqannginnertulluunniit paasineqassanngilaq, kissaatigiinnarparput tunngavissat paasisaqarfiunerusut tunngavigalugit oqallikkumaarnissaq. ¿

 

Taanna utaqqilaassavara:

 

¿..kissaatigiinnarparput tunngavissat paasisaqarfiunerusut tunngavigalugit oqallikkumaarnissaq, taamanikkussamut Demokraatininngaanniit takorluukkavut, eqqarsaativullu saqqummiukkumaarpavut, taamatut oqaaseqarluta Demokraatit inassutigissavaat misissuinerit inernerisa saqqummiunneqarnissaat kingornatigullu oqallittoqarnissaa.¿

 

Issuaaneq naavoq, qujanaq.

 

Nalaakkersuisut ingerlatsinerminni assigiingitsunik periarfissanik aammalu sapinngisamik oqallinneq tunngavigalugu suliassanik ingerlatsinerminni apeqquteqaateqarfigineqartut aatsaannguaq annertunerusumik tigunagit, una oqaatigilaassavara:

 

Naalakkersuisut immikkoortut inassuteqaatigineqartut akuersissutigisaat arfineq marluk, akuersissutigereersimalerpaat qangangaatsiarsuarli, taamatuttaarlu aamma naalakkersuisut aamma akuersissutigereersimalerpaat qangaangaatsiarsuarli apriili 2004 aqutsisoqatigiit suliaqartunut suliaqartut pingajussaat ataatsimiinnerat ingerlanneqassasoq.

Taakkulu pereerput, maajimi 2004-mi aqutsisoqatigiit sisamassaa aamma ataatsimiissasut, juni juli naalakkersuisunut nassuiaat, iliuusissat pilersaarut, naammassineqassasoq, aggustimilu suleqatigiissitat pilersinneqartussatut naatsorsuutigineqartut piareersarneq naammassereerpat inuttalersorneqassasut.

Taamaalillutik septemberimi suliassaq naammassineqarsimassammat. Taammaammat annertunerusumik oqaaseqarnanga naalakkersuisut suliassiissutaasimasumik suliaqarnerat taamaalillunga oqaatigissavara.

 

Kattusseqatigiit uani oqaaseqaateqarnersi siunersuutinut, ataasiinnannguaq mamaatsortaqalaaraluarpoq, kisianni taanna uniffiginagu, oqartariaqarpunga Demokraatit nikassaanerattut sakkortutigisunik, aammalu allaat oqaatsinut atorneqartunut akuerineqarsinnaanngitsunut sanilliullugu akuersaarnartutut tigorusuppakka.

Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuinut uteqqippara, tassalu Jakob Siverthsen.

 

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa naatsunnguamik partiimi oqaaseqartutut, uani paatsuunganarsinnaasumik sumik tigusaqarsimallunga partii sinnerlugu oqaaseqarnera, Palle Christiansenip apeqqusermagu, erseqqissaatigissavara, uagut partiimi qanoq oqarnissarput allat aalajangigassarinngimmassuk... Aamma taanna isumaqarpunga ataqqineqartariaqartoq, soorlu aamma ilissi partiit allat qanoq oqarnissarsi ataqqisarigaat.

 

Uaniuna siunnersuummi toqqartumik oqaatigineqartoq, tassa ukiut 25-it kingulliit ingerlaneranni aamma uanga peqataaffigisimasanni oqaaseq atorneqartoq:

¿Piaaralutik taakku tusaarusussimanngilaat¿.

Tassa taanna erseqqissumik oqaaseqarfigaara, nunatsinni innuttaasut tamaasa eqqarsaatigalugit sullissiniarnitsinni maani piaaraluta imaluunniit naalakkersuisut inatsisartulluunniit piaaralutik innuttaasut sullitinngimmatigit, kisiannili tunngavissat eqqortut aallaavigalugit suliniarneq ingerlanneqarmat.

Taamaattuminguna taanna isumaqarama uparuartariaqartoq, erseqqissumik uparuariga.

 

Soorunami uani naalakkersuisut akissuteqaataanni erseqqissumik oqaatigineqartoq aamma, suliniutit aamma bilagitut ilanngunneqarsimasut Atassummut tamakkiisumik saqqummiunneqarpata, soorunami aamma ilissi saqqummiussasi ilanngullugit, oqaatigereerparput Atassummit aamma suleqataanissatsinnut, isummersueqataanissatsinnut aammalu piniartut atugaat pillugit aaqqiiniaqataanissatsinnut piareersimalluta ukiamut oqalliseqqinnissamut qilanaartugut.

 

Taamaattumik aamma ullumikkut isummat assigiinngitsut aninneqartut aamma isumaqarpunga naalakkersuisut ataatsimoortillugit isummersorfigisimagaat, aammalu ukiamut oqallinneq manna nanginneqaqqittussaammat, taamaattumik pisariaqartinngilara annertunerusumik partiit qanoq oqarneri tunngavigalugit maani akerliliissallunga.

 

Kisianni tassa qilanaarpugut Atassummit ataatsimoortumik naalakkersuisut siorna oqallinneq aallaavigalugu tunngavissanik maannakkut ilungersorlutik suliniuteqarmata, taakkulu aamma qilanaaraavut Atassummiit misissuataareerlugit oqalliseqataaffigeqqinnissaannut.

Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Demokraatit oqaaseqartuat Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naatsunnguamik...

Simon Olsen taamanikkut oqaaseqarsimanitsinnik issuaavoq, taamanikkut oqallinneq allaavoq, tassa taamanikkut assigiimmik akeqartitsineq taavalu akileraarutinut tunngasut eqqaaneqanngillat.

 

Taannalu atuaraanni, tassa oqallissimaneq atuaraanni - soorlulusooq piniartutut inuussutissarsiuteqarneq pitsaasutut taaniarneqartoq imaluunniit nuannersutut oqaatiginiarneqartoq.

 

Tassa siunnersuutigaara aalisarnermi assigiinngitsutigut pissutsinik iluarsartuussisoqassasoq, soorluttaaq aamma piniartut pisassanut naleqqiullugu amerlassusiat iluarsartuussivigineqarsinnaasoq.

 

Jakob Siverthsen oqarputit uanga peqataavallaarsimanngitsunga, kisianni oqallinneq taamanikkut allaagami. Maani unitsiinnariartigu oqallinnerput, tassa qujavunga oqallinnermut peqataasimasunut.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

 

Oqallinneq annertooq pereerpoq, immaqa aamma siunnersuuteqartup aamma tamanna malugisimassajunnarsivaa. Inatsisartut piumassuseqarlutik ulloq tamaat ataatsiniilli aallartikkamik siunnersuuteqartup Palle Christiansenip oqaaseriumasarpassui tusarnaarsimavaat.

 

Taamaattumik isumaqarpunga uani oqaatigisariaqartoq inatsisartunut... Taamatut kapitel 11 atorlugu oqallittarnermut tunngatillugu tamatigut aallaaviusariaqarmat sunarpiaq pineqarnersoq: inatsit pineqarnersoq ¿ naalakkersuisut aalajangigaat pineqarsoq ¿ allallu taakkua...

 

Kapitali 11 paasilluarumagaanni taava tamakkua aallaavigalugit oqallittoqarsinnaavoq, taamaattumik siunnersuuteqartup Hr. Palle Christiansenip ilimagisinnaanngilaa, tigussaasumik erseqqissuliorsimanngikkuni, taava oqallinneq aamma taamatut ingerlasarmat...

 

Taamaattumillu aqutsisutut nalilersinnaasara unaavoq: una oqallinneq udvalginut ingerlaqqittariaqanngitsoq uanilu oqaatigineqartut naammagisariaqartut, neriuppungalu tamanna aamma siunnersuuteqartup akuerisinnaassagaa.

 

Taamaalilluta ullormut oqaluuserisassat tamaanga killippagut. Immikkoortoq 59 aamma 84 aamma Palle Christiansenip apeqqutaa, kiisalu immikkoortoq 84 Atassutip, Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen siunnersuutaat, tassa Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangernissaannik innersuussuteqarneq, siunnersuuteqarneq, taanna kingusinnerusukkut tiguneqarsinnaajumaarpoq. Taamaalillutalu ullumikkut ataatsimiinnerput tamaanga killeqarpoq.

 

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2004

Ataatsimiiffissat naqeqqaakkallu

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, marlunngorneq 20. april 2004 nal. 13:00.

Naqeqqaagaq