18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004, kl. 13.00.

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Først redegørelse for dagsordenen. Ingen vi går i gang med det sidste mødedag.

 

Efter anmodning fra landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, skal jeg meddele at landsstyret i dag har behandlet resultatet af forhandlingerne mellem Grønland, Danmark og USA om en aftalekompleks bestående af modernisering af forsvarsaftalen af 1951. En miljøaftale og en aftale om  økonomisk teknisk samarbejde mellem Grønland og USA.

 

Landstingets udenrigs-, og sikkerhedspolitiske udvalg vil snarest behandle sagen. Udvalget mødes derfor i dag mellem landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender umiddelbart efter afslutningen af landstingets møde.

 

Og med hensyn til dagens møde her i salen, behandles punkterne i den rækkefølge der fremkommer af den seneste omdelte dagsorden. Punkt 27 behandles således først, derefter spørgsmål punkt 120 og 63. Og først derefter behandles dagens mange afstemninger.

 

Og nu er det landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og miljø, der skal forelægge.

Landsstyremedlemmet for boliger vær så god.

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 27

 

 

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

På landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden for 2003. I budgetloven er det fastsat ”landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til landstinget om anlægs-, og renoveringsfondens aktivitet, herunder separat statur for henholdsvis nye projekter, igangværende og afslutte eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter”.

 

Den årlige anlægsredegørelse fremlægges på landstingets forårssamling. Jeg vil ikke her gå ind i detaljer, men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen. Ved starten af 2003 var der 543 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden. Der blev i 2002 overført yderligere 672 mill. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter.

 

Forbruget i 2003 har været 578 mill. kr. hvilket således er 94 mill. kr. mindre end der blev overført til anlægs-, og renoveringsfonden. Beholdningen af midler til projekter i anlægs-, og renoveringsfonden er således vokset med 94 mill. kr. eller ca. 17% og udgør ved udgangen af 2003 637 mill. kr.

 

Dette er et udtryk for at der er anlægsopgaver for 637 mill. kr. som endnu ikke er blevet udført, idet anlægs-, og renoveringsfonden også indeholder andre opgaver. Det drejer sig om køb af udstyr, maskiner og materiel, køb af bygninger, udlån og andet. Til disse opgaver er der registreret 302 mill. kr. således at der til anlægsopgaver administreret af Grønlands Hjemmestyre er registreret 335 mill. kr.

 

Ved udgangen af 2002 var der til disse opgaver registreret 398 mill. kr. og der er således et fald på 63 mill. kr. i forhold til 2002. At der alligevel er sket en forøgelse af det registrerede midler skyldes hovedsageligt, at 2003 var det år hvor brugen af boligpuljer for alvor slog igennem. Der er således alene registreret 157 mill. kr. der er givet som tilskud til private bygherres boligbyggeri.

 

Disse midler ville være registreret i anlægs-, og renoveringsfonden indtil byggeriet er færdig. Men der er ikke tale om at pengene er inaktive.

 

Den yderligere registrering af midler i anlægs-, og renoveringsfonden skyldes i høj grad at en række opgaver endnu ikke er blevet udbudt i licitation. Af det væsentligste skal nævnes Ilimmarfik Universitetsparken, renovering af Kujalliit Kollegiet i Nuuk samt reinvestering i Blok T i Nuuk.

 

Ser man på nye anlæg har forbruget på 355 mill. kr. ud af en disponibel bevilling på 777 mill. kr. Der har således været en gennemførselsprocent på nye anlæg på 46%. Indenfor renoveringsområdet har der været et forbrug på 121 mill. kr. ud af en disponibel bevilling på 438 mill. kr., hvilket giver en gennemførselsprocent på 50%.

 

Geografisk er der en stor forskel. De største gennemførselsprocenter findes i Ammassalik og Aasiaat, hvor over 80% af bevillingerne er blevet brugt, mens stedet Qasigiannguit og Paamiut kun er brugt henholdsvis 17% og 29% af de midler der har været til rådighed.

 

Der er mange forskellige aktører indenfor anlægsområdet. Nogle opgaver varetages at hjemmestyrets direktorater og anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit, mens andre opgaver varetages af private og af kommunerne. Det største afløb målt såvel procentuelt som i kroner, ses ved Nukissiorfiit og ved direktorat for boliger og infrastruktur, mens den laveste gennemførsel findes blandt de opgaver der varetages af private og indenfor mi…området. I øvrigt vil jeg henvise til tallene i redegørelsen.

 

Ved udarbejdelsen af finansloven for 2002 blev der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på finansloven. Formålet hermed har været at give landstinget et bedre beslutningsgrundlag, at skabe en bedre planlægning og dermed et grundlag for et bedre afløb.

 

Denne effekt var ikke slået igennem i 2002, men som nævnt er der i 2003 brugt 63 mill. kr. mere end der blev bevilget til sådanne anlægsopgaver.

 

Landsstyret vurdere i finanslov 2004 samt i politisk økonomisk beretning 2004 at anlægsaktiviteten fra 2005 vil nå et niveau på 750 mill. kr. årligt.

 

Der skal hertil endvidere bemærkes at det ville være nødvendigt at tage højde for de ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden, når anlægsaktiviten skal fastlægges i kommende års finanslove.

 

Landsstyret ville nøje vurdere hvor stor en aktivitet der kan igangsættes i 2005. Under hensyntagen til de mange aktiviteter der allerede er disponeret midler til og landsstyret vil i denne forbindelse søge at opnå en så fornuftig geografisk fordeling som muligt, så aktiviteten bliver hensigtsmæssigt fordelt i forhold til behov og kapacitet på de enkelte lokaliteter.

 

Ved afviklingen af det ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden er det således væsentligt at der tages hensyn til eventuelle konsekvenser for Grønlands økonomi og afviklingen skal derfor indregnes i den planlagte finanspolitik.

 

Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2003 til landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordfører, først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landsstyrets redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden.

 

Formålet med etableringen af anlægs-, og renoveringsfonden er at styringen og prioriteringen af midler til anlægs-, og renoveringsopgaver skal forbedres. Resultatet har været at de får landstinget er blevet mere overskueligt at følge anvendelse af disse midler der afsættes til anlægs-, og renoveringsformål. Derudover sikres det, at de midler og godkendte projekter der vedtages af landstinget kan følges hele vejen til deres gennemførelse.

 

Vi bemærker at de likvide midler i fonden er blevet forøget i forhold til sidste år. Og de opbrugte midler på et lavere niveau. Og disse forhold viser, at der henligger et beløb på 637 mill. kr. til forventede opgaver indenfor anlægs-, og renoveringsområdet.

 

Vi ønsker i den forbindelse, at gøre det klart, at disse midler gennem finansloven er øremærket til bestemte projekter. Det er nødvendigt at tage hensyn til byggebranchens muligheder for at færdiggøre projekterne og hele tiden udarbejde løbende vurderinger.

 

Ved gennemgang af de senere års anlægsopgaver i hele landet, lægger vi i Siumut mærke til at Grønlands Hjemmestyre har anvendt 578 mill. kr. til anlægsopgaver. Og det vil sige at beløbet er 94 mill. kr. lavere end det beløb, der er blevet overført til anlægs-, og renoveringsfonden.  Og således henlægger der 632 mill. kr. ved år 2003's afslutning.

 

Midlerne til anlægs-, og renoveringsfonden den bevilget af landstinget sidste år. Og ved den lejlighed opfordrede vi landsstyret til at iværksætte arbejdet med en ændring af budgetloven og de tilhørende bevillingsregler. Dette ville give mulighed for at landstingets medlemmer vil blive givet mulighed for at nøje at monitorere projekterne. Til eksempel viser nødvendigheden af denne mulighed i de ønsker, der er fremkommet omkring renovering af folkeskolerne.

 

Det er et mål for Siumut at ansvaret uddelegeres til de forskellige egne af landet, hvorfor opfordre til at der bliver taget skridt til at kommunerne får tildelt en pulje til fordeling.

 

For så vidt angår selvbyggerhuse. Overdragelsen og ansvaret for tilsynet med selvbyggerhuse til INI A/S i løbet af de sidste år, medført at flere og flere byggeprojekter ikke er blevet fuldført. Hvorfor vi skal henstille til landsstyret, at der skabes forbedringer af INI A/S's håndtering af disse sager. Det fremgår af redegørelsen, at INI A/S's arbejde med hensyn til renoveringer ikke er tilfredsstillende. Vi skal derfor fra Siumut opfordre til at det sikres, at varetagelsen af disse opgaver gøres på en bedre måde.

 

Fra Siumut mener vi, at der er behov for en langsigtet planlægning med hensyn til anlægsopgaver og specielt med hensyn til anlægsopgaver i forbindelse med erhvervslivet og de dertilhørende anlægsopgaver sammen med den nødvendige renoveringsopgaver. Dette er allerede landstingets erklæring imod med hensyn til skolerne. Hermed kan vi sikre, at samfundets prioriteringer på alle måder tilgodeses og at fordelingen af midler kan foregå uden at overbelaste byggebranchen.

 

Overophedning i anlægsvirksomheden indføre på visse steder til ophedning af prisniveauet, vi skal derfor i Siumut projekter der øges støtte fra anlægs-, og renoveringsfonden er velgennemarbejdede og velbegrundede.

 

Vi mener endvidere, at budgetloven og bevillingsreglerne på visse punkter indeholder for de talrige krav i forhold til landsstyrets ansvarsområde. Og vi mener derfor i bestræbelserne på at minimere de administrative byrder bør have større tillid til at landsstyret kan nå det mål indenfor de af landstingets afstukkende rammer.

 

Vi vil endvidere opfordre til at landsstyret søger løsninger på de problemstillinger der bliver rejst af byggebranchen. Situationen i dag er at efter landstingets godkendelse af finansloven på året påbegyndes planlægningen og licitationsudbudene og vare ved til ud på efteråret, og dette har som konsekvens, at man er nødt til at starte anlægsarbejderne om vinteren. Dette er alt for bekosteligt for bygherrerne og for samfundet. Hvorfor vi fra Siumut vil opfordre til at man søger at når frem til en mere fleksibel fremgangsmåde.

 

Vi skal gøre det klart, at vi ønsker, at landsstyret synliggør de informationer omkring de i finansloven afsatte midler til alle interesserede. Som situationen er i dag ved byggebranchen i forvejen hvor store midler de kan råde over, og vi anmoder om at denne situation bliver ændret. Vi stiller tankerne om etablering af anlægskontrakter mellem hjemmestyret og kommunerne. Dette ville lette kommunernes planlægning af deres anlægsopgaver.

 

Med disse bemærkninger tager vi landsstyrets redegørelse til efterretning.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit s ordfører.

Formålet med anlægs-, og renoveringsfonden er at forbedre planlægningen, prioriteringen og økonomistyringen med hensyn til byggeriet. Ligeledes at bevillingerne kun ydes en gang og ikke gentagne gange til en fornyet behandling.

 

Redegørelsen for finansåret 2003 er den fjerde i rækken efter ikrafttrædelsen af budgetloven. I forhold til redegørelsen for 2002 er der byttet om på rækkefølgen. De enkelte afsnit efter at hjemmestyret har indgået en aftale med staten om ekstraordinær renovering. Her tænkes der især på bygninger og forsyningsområdet.

 

I redegørelsen bliver det understreget at anlægs-, og renoveringsfonden er en budgetteknisk fond, hvor der i forhold til andre fonde ikke kan søges midler fra.

 

Under afsnit 3 redegøres tydeligt hvorledes bevillingerne, forbruget og procedurerne ved forbruget foregår. Her fremgår hvor besværlig sagsbehandlingen er foregået efter at landstingslov nr. 9 af 29. oktober er trådt i kraft og ligeledes før etableringen af anlægs-, og renoveringsfonden, idet det har været nødvendigt at genansøge om uforbrugte midler.

 

I redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden fremgå at der i 2003 blev tilført nye opgaver for ca. 272 mill. kr. Og at der ved årets begyndelse var registreret 543 mill. kr. Det vil sige det samlede rådighedsbeløb til anlægsopgaver og byggeriet var således 1 milliard 215 mill. kr. i 2003.

 

Som landstingsmedlemmer må vi være opmærksomme på, at som følge af politiske forhold godkendes finansloven sidst på året, dermed kan anlægsopgaverne forsinkes. Vi vil ikke kommentere de enkelte projekter i visse afsnit.

 

I tabel 5-1 om bevilling og forbrug i 2003 fordelt på projekttyper fremgår, at de procentvise forbrug i 2003 for forbruget i 2003 i forhold til det som er stillet til rådighed er angivet til at være 58%, men vore beregninger viser at de procentvise forbrug er på 47,6 %. Derfor ville vi gerne vide, hvorfor der er anført en så stor procent i forskel.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt at forbruget skal være større, da vi er sikre på at økonomien i vort land kan forbedres ved at lade pengene arbejde. Formålet bør dermed være, at lade pengene arbejde ved at forbruge hele bevillingen.

 

Under bearbejdelsen af redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2002 blev der fastsat mål for fremtiden. Under gennemgangen af mål og status for 2003 bemærker vi, at de fleste mål er opnået. Men blandt andet kan nævnes ”bedre vidende udenforstående” benævner forholdene imellem konsulenter, organisationer og politikere som aktører, der forsinker processen. På den anden side blev det også nævnt at det er bekendtgørelserne som forsinker processerne.

 

Som en vigtig pointe og det som vil gøre udslaget skal nævnes en forbedring af investeringsplanlægningen idet dette er nødvendigt for en enkel og god byggeriplanlægning.

 

Under infrastruktur og boligudvalgets seminar blev en investeringsplanlægningsgruppe repræsenteret. Under fremlæggelsen blev nødvendigheden i at kommuner og hjemmestyre skal samarbejde, samt en grundig planlægning ikke kan forbigås og planlægningsværktøjerne skal indeholde følgende:

 

Planlægning på sigt med hensyn til hele landet.

Regionsvis planlægning på lang sigt.

Kontinuerlig kommunal planlægning.

Andre arbejdsmetoder ved politiske beslutningsprocesser.

Og ensformige registreringsmetoder.

 

Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning på og ser med lid til fremlæggelsen af rapporten.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfreds med landsstyrets prioriteringer i årene 2004 til 2007 som er byggeri af nye skoler, boliger og med hensyn til forsyningsvirksomhed.

 

 

Vi er tilfredse med at der i årene 2004 til 2007 vil bliver brugt 258,6 mill. kr. til byggeri og renovering af skoler.

 

Desuden er Inuit Ataqatigiit velvidende om prioriteringen af boligbyggeriet. Det bør være en menneskeret at have en bolig, vi er med hensyn til dette bekendt med at mange menneskelige problemer skyldes boligmangel.

 

Med hensyn til forsyningsvirksomhed er vi vidende om, at der er et stort behov og at prioriteringen angår renovering.

 

De almene målsætninger for hjemmestyret som værende på sin plads, idet målet er vedvarende forbedringer.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi meddele at disse i større grad bør sættes som målsætninger, hurtigere proces og beslutning til udførelse. Billigere byggeri. Vi ved at grundlaget for størrelsen af en måneds husleje er prisen for byggeriet for eksempel ved boligbyggeri. Det er nødvendigt at anlægsarbejderne kontinuerligt færdiggøre deres arbejde og det bør være et krav at anlægsarbejderne har gode kvalifikationer til at kunne udføre deres arbejde i en bredere sammenhæng.

 

Inuit Ataqatigiit finder det desuden væsentligt at sikre for at sætte som mål, at byggematerialerne er tilpasset de grønlandske forhold. Man kan således ikke komme udenom at samarbejde med de såkaldte små håndværksmestre i vort land. Det er en gode at de små håndværksmestre med ansvar og stolthed kan vise deres arbejde. Det er væsentligt at det med faglig stolthed kan vise et færdigt produkt.

 

Den vises for eksempel i en tv-udsendelse fra Sisimiut TV, hvor man i forbindelse med anlægsopgaver har gennemført en småvækster i hele året og i løbet af året, så kan man følge kvaliteten af byggeriet i forhold til de andre, der blot rejser efter endte opgaver.

 

Uddannelsen på anlægsområdet, hvor vigtigt det er vi er vidende om, at der sker en udvikling på anlægsområdet med hensyn til metoderne er Grønlands klima ikke kun et problem, men det bør også være interessant og den bør vel udnyttes ligesom bygge-, og anlægsskolen med hensyn til uddannelser og udførelse og de andre hele tiden køre med det og bør støttes.

 

Og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning med det vi har ønsket løst.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

 

Jensine Berthelsen, Atassut s ordfører.

Landsstyrets redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden for 2003 viser med al tydelighed, at landstinget har grund til at pålægge landsstyret at stramme op på planlægningen og højne gennemførselsprocenten end hidtil og derved leve op til, at ny landstings godkendte anlægsprojekter bliver realiseret som planlagt.

 

Ved slutningen af 2003 er der i anlægs-, og renoveringsfonden bevillinger svarende til 637 mill. kr. Der  bliver ellers i redegørelsen tilkendegivet at 302 mill. kr. ikke direkte er øremærket til specifikke anlægsopgaver, men uanset de har gennemførselsprocenten kun 26%. Gennemførselsprocenten på renoveringsprojekter ses således kun at udgøre halvdelen af bevillingerne.

 

Atassut anser det som anstrengende at den fjerde redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden i rækken som nu bliver præsenteret landstinget og tilkendegiver, at betydelige midler som har stor indflydelse på pengecirkulationen i samfundet, og ikke mindst midler som ellers ville have stor betydning for kommunernes økonomi fortsætter med at henlægge inaktive nævnte fond.

 

Atassut skal ved nærmere understrege at landstingets bevilling af midler til anlægs-, og renoveringsprojekter ikke kan kalkulere med at midlerne skal henstå uforbrugt i fonden.

 

Det er korrekt at der i forbindelse med behandlingen af finansloven for sidste år er sket opstramninger ved indarbejdelsen af anlægsmidlerne i finansloven. Dette for at give landstinget bedre redskaber i beslutningsprocessen samt at forbedre planlægningsfasen på baggrund af disse bliver de i redegørelsen tilkendegivet, at der er sket forbedringer, men Atassut ser ingen grund til, at man derfor skal sidder med foldede hænder og vente på, om det ene års forbedringer holder til næste års. Tiden er inde til markante opstramninger.

 

Atassut mener, at kunne vurdere at øremærkninger af bevillinger til specifikke anlægsopgaver og projekter bliver brugt som en undskyldning for ikke at realisere opgaverne i bevillingsåret. Atassut er således af den opfattelse, at øremærkning af bevillinger til specifikke anlægsopgaver opfattes som en stopklods og der opstår tvivlsituationer. Vi er således af den opfattelse, at landstinget nu også bør sikre gennemførsel af projekterne i forbindelse med bevillingerne. Det nytter intet af komme med løftet pegefinger hver gang redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden bliver præsenteret. Hidtil har vi siddet med lukket mund indtil næste redegørelse bliver præsenteret, det må stoppe.

 

Vi må kræve mere kontinuerlig planlægning og prioritering for at sikre, at afsatte midler bliver brugt efter hensigten. Vi må kræve bedre økonomiske styring af fondens midler. Vi må kræve at kommunerne bliver med involveret i bestræbelserne på mere resultatssøgende og smidig planlægning og realisering af anlægs-, og renoveringsprojekter. Vi må kræve, at udbudsrunder bliver kørt mere kontinuerligt. Samlet set må vi kræve nye projekter og allerede igangsatte samt renoveringsprojekter bliver realiseret indenfor den planlagte tidsramme.

 

Efter disse bemærkninger vil Atassut bemærke enkelte anlægsprojekter. Det bliver i redegørelsen tilkendegivet at i alt 612 forskellige allerede igangsatte og startede projekter er blevet overført til fonden i 2003 og at 102 nye projekter er indarbejdet i løbet af 2003. Samt at kun 25% af de nye projekter nu er igangsat.

 

Når vi skimmer på listen over de ansvarlige instanser for gennemførelsen af projekterne, kan vi konstatere, at der er sket markante forsinkelser af projekter overført til INI A/S. Som forklaring bliver givet, at midlerne først bliver frigivet når projekter i både byer og bygder bliver gennemført.

 

Atassut kan videre konstatere at afsatte midler til renoveringsprojekter på i alt 200 mill. kr. helst står uforbrugt i INI A/S og i den forbindelse tilkendegiver direktoratet for boliger, at man har stoppet opgaven på grund forhøjede kvadratmeterpriser, trods det faktum at der allerede har været licitation. Endvidere bliver de oplyst, at INI A/S nu er gået i gang med at opstille nye krav til en ny udbudsrunde.

 

I forbindelse med nærværende vil Atassut forespørge landsstyret hvor længe de mange lejere til renoveringsmodne boliger vente yderligere før eventuelt renovering bliver realiseret samt om landsstyret har grund til at fastholde, at INI A/S fortsat står som udbudsgiver til nævnte projekter.

 

Grønlands Hjemmestyre anlægs-, og renoveringsfond 2003 har midler stående svarende til 830 mill. kr. øremærket til projekter i kommunerne. I Qaqortoq, Paamiut, Nuuk og Qasigiannguit og Upernavik, det kan konstateres at gennemførselsprocenten kun har været under halvdelen. Som begrundelse blev blandt andet de faktum, at finansloven blev godkendt senere end forventet. Denne begrundelse er uacceptabel, da en stor del af bevillingerne stammer fra årene før.

 

Atassut skal derfor pålægge landsstyret at redegøre for hvilke initiativer der er planlagt for gennemførsel af projekter rundt om i kommunerne, hvor Grønlands Hjemmestyre er involveret finansielt.

 

Som slutning til redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden for 2003 bliver det tilkendegivet, at 3 projekter må betegnes som kardinalpunkter i forbindelse med finansloven for 2004. Og det er folkeskoleområdet samt boliger og forsyning.

 

Atassut er enige i denne prioritering idet tidligere undersøgelser har dokumenteret, at der er behov for investeringer på over 4 milliarder kroner ved nævnte 3 projekter som skal gennemføres.

 

Ilimmarfik som prismæssigt allerede har oversteget budgetrammerne bliver ikke nævnt med en eneste linie i redegørelsens fremtidige målsætninger. Er det tilfældigt eller har landsstyret og dens bagland efterhånden indset at samfundet vitterligt har behov for at midlerne bliver brugt til andre formål, trods det at Ilimmarfik i sig selv er et god initiativ? Det håber vi sandelig i Atassut.

 

Til sidst vil Atassut takke ansatte i direktoratet for boliger for deres produktion af endnu en ny informativ redegørelse til landstinget.

 

Med disse bemærkninger tager Atassut redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden for 2003 til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraterne s ordfører.

Vi har følgende bemærkninger til landsstyrets redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden.

 

Den endelige redegørelse forelå de menige landstingsmedlemmer mindre end en uge før denne redegørelse. Dette mener Demokraterne er for kort tid til en så omfattende redegørelse, som der her er forelagt landstinget. Demokraterne skal derfor opfordre landsstyret til næste år at være tidligere ude med redegørelsen.

 

Demokraterne skal dog også rose landsstyremedlemmet og dennes embedsstab for deres udmærkede miniseminar vedrørende administrationen af anlægs-, og renoveringsfonden. Dette var et godt og givtigt initiativ og blev endelig ved med dette.

 

Mange debatter omhandler den tilsyneladende store mængde ophobede midler i fonden. Demokraterne er klar over, at det skyldes flere ting. Dette kan skyldes aflyste projekter, tilskud til færdigbyggede projekter, der mangler ibrugtagningstilladelser og forsinkede projekter.

 

Lad os se de aflyste projekter først. Hvorfor aflyses et projekt? Er det fordi de rent faktisk fra start var urealistiske? Var den enkelte kommune eller anden bygherrer rent faktisk ikke i stand til at bygge de ting, de projekter, eller var finansieringen alligevel ikke på plads? Svarene kan være mange. Det vigtigste er, at man lære noget af de fejlslagne bevillinger og i fremtiden bliver skrappere  til at sortere i diverse byggeprojekter. Dette er også Demokraterne fornemmelse af denne proces er i gang.

 

For at undgå for mange aflysninger ville flere tiltag være til hjælp. Grønlands Arbejdsgiverforening burde være i stand til at give landsstyret et meget godt skøn over hvor mange projekter, den grønlandske byggesektor kan udfører hvert år. Dette ville vise hvor meget grønlandsk arbejdskraft ville kunne udføre og hvor meget vi er nødt til at tilkalde. Nogle forsinkelser skyldes at man under licitationen er diverse renoveringsopgaver har fundet, at de indkomne kvadratmeterpriser var for høje. Kunne det i virkeligheden ikke skyldes, at hjemmestyret har sat sig nogle urealistiske lave krav for acceptable kvadratmeterpriser? Kunne det måske skyldes at renoveringsbehovet viser sig at være større end først antaget? Dette er et spørgsmål der ikke behøver at blive besvaret i dag, men de bør tages til efterretning hos de instanser, der udbyder renoveringsopgaver ud i licitation.

 

Når man forsinker renoveringsopgaver risikere man, at renoveringsbehovet bliver endnu større mens vi venter, for til sidst at ende i en situation, hvor det er billigere at bygge nyt. Dette scenarium kender vi fra Nuuk, hvor de små røde blokke på lillesletten efterhånden ikke står til at redde, men bør rives ned, for at give plads til nybyggeri.

 

Vi har tidligere på denne samling haft forslag om at udtage den del af budgetloven, der omhandler anlæg-, og renoveringsmidler. Denne ide bør landsstyret ikke bare ligge på hylden, men overveje en ekstra gang, da dette ville kunne opfylde nogle af de ønsker byggesektoren udtrykker ønske om, nemlig længere planlægningshorisonter.

 

Demokraterne skal også bemærke, at det er meget betænkeligt at 5 lufthavnsbyggerier endnu ikke kan betragtes som værende færdige. Det drejer sig om lufthavnene i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Aasiaat og Maniitsoq. Det er tillige betænkeligt, at de 3 førstnævnte projekter afventer retslig afgørelse. Demokraterne mener, at det er påfaldende, at de samme problemer tilsyneladende går igen, hvorfor rådgiverfunktionen for fremtiden bør revurderes, da den nuværende rådgiverfunktion tilsyneladende lader meget tilbage at ønske. Dette illustreres bedst ved, at lufthavnen i Upernavik først kan betragtes som færdig i 2006 – 12 år efter første bevilling. Dette taler vist for sig selv, hvorfor vi går videre.

 

Når nu flere sager ikke er gået efter planen, er det glædeligt at kunne konstatere, at Hjemmestyret har overholdt sin del af MIFRESTA-aftalen med den danske regering. Demokraterne kunne godt tænke sig, at høre, om Landstyret har påtænkt sig, at forsøge at indgå lignende aftaler i fremtiden, da der som bekendt fortsat er et stort renoveringsbehov og efterslæb i Grønland.

 

Forfatterne bag redegørelsen, og de der til dagligt administrerer Anlægs- og renoveringsfonden, skal roses for deres oversigt vedrørende målsætninger og status for projekter i fonden. Dette gør det meget lettere at danne sig et overblik. Fortsæt endelig i den stil.

 

Resten af redegørelsen tager Demokraterne til efterretning

 

Til sidst skal Demokraterne opfordre Landsstyret til at informere udvalget for Infrastruktur og Boliger når prioriteringslister fra INI A/S, Nukissiorfiit m.fl. ændres, således vil udvalget hele tiden kunne være på forkant med anlægs- og renoveringsmidlerne. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtrykke tilfredshed med, at Landsstyret fremlægger redegørelse om anlægs- og renoveringsfonden. Set i bakspejlet, så har midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden været støt stigende i løbet af de sidste år, og det til trods for at midlerne i perioder har været faldende. Men vi må udtrykke, at midlerne samlet set har været stigende.

 

Selv om midler afsat til anlæg og renovering har været savnet i dele af landet, så må vi konstatere, at det politisk ikke er blevet et særsyn, at midler afsat til anlæg og renovering, ikke bliver forbrugt i bevillingsåret. Vi må derfor, i forlængelse af det konstatere at ikke-forbrugte midler, afsat til anlæg og renovering, har vanskeliggjort opfølgningen af projekterne.

 

Der bliver på årsbasis afsat et bestemt antal millioner kroner til anlæg og renovering i Grønland. Men til trods for det, så bliver et antal millioner allerede bevilgede midler til anlæg og renovering ikke forbrugt. På denne måde bliver midler til anlæg og renovering ikke forbrugt i dele af landet. Eksempelvis tilkendegiver Landsstyret i redegørelsen, at kun 17% af de totale bevillinger 2003 til anlæg og renovering i Qasigiannguit er blevet forbrugt, og det til trods for at bevillingerne har ventet med forventning af udbyderne i flere år. Men midlerne er desværre blevet ført tilbage til Anlægs- og Renoveringsfonden, fordi der ganske enkelt er blevet bevilget for få midler til bestemte projekter.

 

Kandidatforbundet kan på ingen måde acceptere, at Grønlands Hjemmestyres bevillinger til anlæg og renovering ikke bliver forbrugt i bevillingsåret, på grund af følgende:

 

Eksempelvis bliver bevilgede midler til et givent anlægs- og renoveringsprojekt tilbageført til Anlægs- og Renoveringsfonden i alle tilfælde, hvis udgifterne overstiger bevillingerne. Eksempelvis bliver bevilgede midler til et givet anlægs- og renoveringsprojekt tilbageført til Anlægs- og Renoveringsfonden i alle tilfælde, hvis tilbud fra udbydere er højere end de bevilgede. Hvis fastfrysning af bevilgede midler til anlægs- og renoveringsprojekter i Anlægs- og Renoveringsfonden skal udgås fremover, kan vi ikke komme uden om at midlerne under alle omstændigheder bliver bevilget, således kvaliteten af projektet ikke bliver forringet.

 

Kandidatforbundet skal derfor endnu en gang opfordre Landsstyret til at tage initiativ til at sikre, at årlige bevillinger til projekter på bestemte steder bliver forbrugt i bevillingsåret.

 

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at det politisk bliver sikret at de bevilgede midler bliver forbrugt i bevillingsåret, og ikke bliver tilbageført til Anlægs- og Renoveringsfonden.

 

Landsstyret lover hvert år, at bevillingerne til anlægsprojekter bliver tilrettelagt således, at disse bevillinger bliver spredt i videst muligt omfang. Og til trods for at Grønlands Hjemmestyres løfte om spredning af bevillinger bliver indfriet, så bliver bevillingerne eksempelvis ikke forbrugt i Qasigiannguit i bevillingsåret.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at det under alle omstændigheder bliver sikret, at Grønlands Hjemmestyres bevillinger af samfundsmidler til anlægsprojekter bliver realiseret i bevillingsåret, da man kun ad denne vej kan sikre realisering af projekterne, og ikke mindst konsolidere kommunernes økonomiske råderum, efter opførelserne.

 

Kandidatforbundet skal derfor endnu en gang opfordre Landsstyret til at sikre, at bevillinger til anlægsprojekter bliver realiseret på de respektive steder i bevillingsåret. Ligeledes skal vi opfordre Landsstyret til at sikre bevillinger på realistisk grund. Her tænkes naturligvis på alle bevilgede midler til resten af kysten.

 

Med hensyn til samtlige folkeskoler og uddannelsessteder rundt omkring på kysten, må vi politisk erkende, at forholdene på nævnte steder kun kan optimeres ved brug af betydelige midler. Det er således nødvendigt at en del af folkeskolerne på kysten bliver renoveret hurtigst muligt. Det samme gælder en del af uddannelsesstederne og kollegierne på kysten.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at den bør være en politisk opgave at undersøge muligheden for, at en del af investeringerne til anlæg i Grønland bliver hentet udefra, så længe vores tilgængelige midler er så begrænsede.

 

Kandidatforbundet mener, at vi bør være åbne for sådanne løsningsmuligheder, selv om dette naturligvis ikke er den bedste løsning for landet. Alle politikere er vidende om, at der er behov for midler, end de allerede bevilgede, når vi betragter samtlige behov for anlægsprojekter.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Her med hensyn til redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003, hvor man især kigger tilbage, og ikke så meget for 2004, og med hensyn til de stadige forbedringer, så bliver der fremlagt en fremadrettet redegørelse, og det er vi tilfredse med og glade for på vegne af Landsstyret.

 

Med hensyn til partiernes ordførerindlæg, og først til Siumut. Med hensyn til forbedring af INI A/S’ opgaver, så blev det sagt at Landsstyret skal arbejde for at få det forbedret. Vi mener også, at når vi ser på det politiske stade, så har vi på forskellige områder samarbejde med INI A/S, for at lave nogle store forbedringer.

 

Og med hensyn til at man laver en langsigtet planlægning, det er også andre partier enige i, hvor det også bliver fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, så mener jeg at med hensyn til de forskellige der bliver opfordret, og med hensyn til at der skal laves en politisk opfordring til, at man så vidt muligt med hensyn til, ud fra stadet med renoveringen af skolerne, så at man i samarbejde med de berørte Landsstyre, så gennemfører man planlægningen hensigtsmæssigt.

 

Siumut sagde også meget klart, at der sker en overophedning af prisniveauet på enkelte steders alt for store anlægsbyggeri. Det er også meget korrekt. Det er også derfor at vi skal have en omhyggelig, fremadrettet planlægning, og dermed får begrænset denne ophedning. Det bør man også opnå.

 

Man kommer også ind på de forskellige arbejdsmetoder fra Siumut. Det er korrekt, at anlægsbyggeri startet om vinteren, det er ikke kun alene fordyrende, men man bruger også tid i meget stort omfang. Selvfølgelig for at få det formindsket, så man også udtale, at der er igangsat flere forskellige initiativer.

 

Og med hensyn til licitationsudbud indenfor anlægsopgaverne, at det allerede bliver fremsat, og at man ved et nyt initiativ kan komme med udbud til licitation. Der skal jeg også sige, at der er også noget rigtigt i det. Og når vi ser på kommunerne og deres opgaveudførsel, så kan vi sige at Aasiaat har meget store og gode erfaringer, og dermed har Aasiaat fået nedsat prisniveauet. Og derfor med hensyn til at der skal større anlægsopgaver i forbindelse med boligbyggeri. Det er også korrekt, og man bør bane vejen for sådan nogle initiativer.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit, så kom de med et meget seriøst indlæg. Ud fra det som jeg allerede har nævnt forud, og uden at få den gentaget, så blev der direkte spurgt ud fra stadet og med hensyn til en langsigtet landsplanlægning. Det blev også nævnt. Og når man ser på kommunerne, at kommunerne også får lavet noget kontinuerlig planlægning. Jeg mener, at det der blev nævnt, det vil også blive medtaget i forbindelse med prioriteringen af langsigtet planlægning. Jeg mener, at denne politiske målsætning, da vi alle sammen har den samme målsætning, at deri er vi alle sammen enige.

 

I Inuit Ataqatigiits fremlæggelse blev det også nævnt, at det i forbindelse med deres beregning, så har der kun været et forbrug på 47,6%. Jeg er lidt uforstående for det. Der er 505 mio. kr. til ikke-forbrug, og resultatet vil være på 58. Jeg er lidt uforstående overfor, hvordan de er kommet frem til denne procent i deres beregning. Og som sagt, så har vi ellers god forståelse for det.

 

Med hensyn til det der blev fremsat fra Atassut, så nævnte de forskellige ting. Atassut sagde i sin fremlæggelse, at i forbindelse med nyanlæg og lignende, at priserne er alt for høje, og de sætter også spørgsmålstegn ved, om INI A/S har direkte tilsynsmyndighed. Jeg kan gøre opmærksom på, ligesom der også er blevet gjort opmærksom på tidligere, at Landsstyret allerede har taget beslutning om at tilsynsmyndigheden vil blive tilbageført til anlægsmyndighedsområdet.

 

I overskriften blev det også nævnt, at der er en alt for høj kvadratmeterpris for anlægsområdet, at Landsstyret bør gøre noget ved det. Status er blandt andet, at med hensyn til planlægning af huse, og de bør renoveres, så blev det nævnt, om det bedre kan betale sig at få dem saneret, og det gennemfører man så på forskellige områder. Og her har man også brugt 10.500 kr. i forbindelse med renovering af Blok 10. Det er korrekt, som jeg har sagt, en benævnelse at styring af økonomien, at der skal en meget mere effektiv styring. Og for at kunne undgå at renoveringspriserne ikke bliver alt for høje, og denne har også en stor indflydelse på lejernes huslejebetalinger.

 

Ser man på anlægsopgaverne på nuværende tidspunkt, så er det korrekt at man ikke kan komme uden om forbedringer. Her er man også usikre over hvordan man skal bruge Anlægs- og Renoveringsfonden, og derfor har vi fået udarbejdet en lille pjece, som er meget let forståelig, om hvad anlægsrenoveringsfonden er, og denne er blevet uddelt til landstingsmedlemmerne og kommunerne og bibliotekerne, således at man meget kort kan få forklaret, og få påvist meget klart, hvad Anlægs- og Renoveringsfonden egentlig er. Og denne pjece kan fås af forskellige interesserede, og man kan også bruge den som en oplysningskampagne.

 

Det blev nævnt, om man ikke kan ansøge midler til Anlægs- og Renoveringsfonden. Her må vi også sige, at det er øremærkede midler til bestemte anlægsopgaver, der er indsat i denne Anlægs- og Renoveringsfond. Derfor må vi også sige, at vi bruger megen tid til oplysning, og vi håber så på at denne lille pjece kan frigøre en del af midlerne.

 

I forbindelse med ny vurdering og samarbejde med kommunerne, så er det korrekt at der er mange midler der er direkte øremærkede. Der er nogle midler til f.eks. alderdomshjem, og når man ser på dem så er det de øremærkede midler, hvor man ellers har fået afsat i samarbejde med kommunerne, så er det meget store hindringer at kommunerne ikke yder tilsvarende. Og med hensyn til byggeri af alderdomshjem, så skal bliver der opfordret til at man kan 80/20-finansieringen, og hvor der er tale om 50/50-ordningen. Dermed bliver byggeriet forsinket, på grund af økonomien. Jeg mener også, at kommunerne må sikre at spare på midlerne.

 

Og med hensyn til brug af midlerne til bestemte steder, og Atassut kom ind på universitetsparken Ilimmarfik. Man vil gemme den, og man vil heller ikke få den ændret i vores politiske målsætning. Men det papir man skal bruge til udlicitation, det er først blevet færdigt i dag, og derfor har man fået det fremsat. Og da I skal have en opfølgning på sagerne, og da beslutningen ligger hos Landstinget, så vil I blive tilført mere konkrete oplysninger.

 

Med hensyn til kommunernes selvbyggeri så er det korrekt, at samtlige kommuner bør formindskes, og få den mere gjort fleksibel. Ja vi mener, at man har lavet en meget god løsning på nuværende tidspunkt. Tidligere skulle kommunerne ansøge deres anlægsønsker inden 1. marts, til finansiering af brug af 60/40-ordningen. Efterfølgende blev der lavet udbudslicitation, og efterfølgende så kan man se, at hvis anlægsopgaven er dyrere end de afsatte midler, og hvis der har været arbejde, og hvis anlægget har været billigere end det afsatte, så skal der laves sådan en beregning i henhold til 60/40-ordningen, og det har været en meget stor opgave for kommunerne, og heldigvis er dette ved landstingsbeslutning blevet lavet om, hvor der blandt andet kan afsættes midler for 2 år frem. F.eks. hvis en kommune har afsat midler, og uden at vente til 1. marts næste år, så kan de ansøge midler til boligbyggeri.

 

Ved anlægsansøgninger, så er det jo bestemte midler der bliver afsat fra centralt hold. Her er det også kvadratmeterprisen til en fast pris, og til et loft på kvadratmeterpris, så skal der blive bevilget midler. Og når kommunerne har fået det, så kan de få midlerne, og så gennemføre udbud selv. Og på baggrund deraf, så har kommunerne selv direkte, i forhold til 60/40-anlæg, kunnet gennemføre meget billigere boligbyggeri, f.eks. som det Aasiaat har gennemført. Og når man ser på anlægsopgaverne, så har man gennemført op til 80% flere, det vil sige at kommunen har nogle besparelser, uden at tilskudsmidlerne er blevet mindre, men at kommunen selv har gjort noget, og ved at de lettere kan gennemføre det og har gennemført flerårige planlægninger. Men det har man det bedste og billigste anlægsbyggeri. Og hermed har man også sikret, at private kan låne midler til byggerier.

 

Jeg håber, at de spørgsmål der blev stillet, på en eller anden måde kan blive uddybet. Og jeg håber, at samtlige bliver støttet.

 

Og med hensyn til de Demokraterne spurgte om, at de berørte udvalg direkte kan få tilført oplysninger, uanset om det ligger hos INI A/S, Nukissiorfiit eller andet, at man i forbindelse med ændring af deres ønske. Dertil skal jeg ønske, at vi skal have det realiseret, således at Demokraterne direkte skal have en opfølgning på sagen. Tidligere var det sådan, at man skal have ansøgningerne via Finansloven og få det godkendt, så bliver der først givet oplysninger til berørte udvalg. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Denne omfattende redegørelse, som er meget klar, og som medlemmerne er glade for og taget til efterretning. Men alligevel skal jeg sige, at der er flere spørgsmål, som er fremsat her. Hvis de skal uddybes, så kan man skriftligt henvende sig til landsstyremedlemmet. Ja, disse uddybende spørgsmål kan også stilles til landsstyremedlemmet skriftligt.

 

Nu er det Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Ja, til Landsstyrets. I vores dialog omkring de spørgsmål, jeg håber på at vi kan have en forståelse for, om hvordan vores beregninger har været her i forbindelse med det vi har fremført. Det er også helt i orden at vi får en skriftlig besvarelse. Jeg vil blot lige nævne, med hensyn til en langsigtet planlægning, og hvordan kommuners situationer er, de er jo meget forskellige. Der er også en del kommuner i dag, som bliver nødt til at betale 100% for anlægsopgaver, fordi man bliver træt af at vente på prioriteringen.

 

Selvfølgelig er det så kommunernes eget ansvar, men om man ikke har en mulighed med hensyn til langsigtet planlægning, om man ikke kan lave en aftale hvor kommunerne midlertidigt kan lægge ud, når de allerede har afsat midler. Så kan man få igangsat denne anlægsopgave, og indgå i en aftale med Grønlands Hjemmestyre, således at anlægsopgaverne kan blive igangsat, uden forhaling. Og om man også kan opnå det i forbindelse med langsigtet planlægning. Vi finder det interessant.

 

Og det kan også være en mulighed at kommunerne selv på lang sigt, dermed også kan gennemføre det hurtigere og billigere anlægsbyggeri. Der kan også være nogle overvejelser, om man eventuel ved 5-årig kan få nogle midler, hvis og såfremt de har sikret deres midler, hvor man skal afvente accept og planlægning, således at man undgår disse fordyrende elementer. Jeg mener at det er sådan nogle ting, der også er værd at overveje.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.

Tak. Til Landsstyremedlemmets klare besvarelse og håndsrækning om samarbejde siger vi tak fra Atassut. Men uanset, så får vi godt nok oplyst, at med hensyn til INI A/S’ opgaver i forbindelse med Anlægs- og Renoveringsfonden, vil blive ændret. Da vi spurgte om her, om de 42 mio. kr., som er afsat på et tidligere tidspunkt med hensyn til renovering af lejligheder, om lejerne hvor længe de stadigvæk skal regne med om man fra Landsstyret kan komme et skøn, så vil det være taknemligt.

 

Med hensyn til det der blev nævnt fra Siumut’s side, og som er meget interessant, nemlig med hensyn til at ændring af budgetloven og bevillingsreglerne, at de bliver ændret, det er meget interessant, således at Landstinget direkte kan have en indflydelse på en hurtigere og sikrere færdiggørelse anlægsopgaver. Det er meget tæt på vores udmelding fra Atassut, og det er meget interessant at få det opfyldt.

 

Med hensyn til A/S INI og Landsstyrets klare besvarelse, så jeg ikke vende tilbage til den. Men med hensyn til renovering af boliger, at dette sker hurtigere. Og med hensyn til det vi har efterlyst fra Atassut omkring nyanlæg hos kommunerne, så er vi interesseret i nye oplysninger, fordi man har afgivet omring 840 mio. kr., øremærket til projekter i kommunerne. Her er det Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Qasigiannguit og Upernavik, og at hvor gennemførelsesprocent har været så lille. Det er også korrekt, at der er meget lille gennemførelsesprocent. Der er kun ca. halvdelen, som har haft en høj gennemførselsprocent.

 

Og derfor, med hensyn til om man kan have en god løsning på gennemførelsesprocenten, så vil vi meget gerne høre fra Landsstyrets side, hvilke overvejelser man har. Fordi vi er alle sammen enige om, at folkeskolerne bliver renoveret hurtigere, også med hensyn til en god opstart af Atuarfitsialak.

 

Derfor, med hensyn til fremadrettet, og da man ikke nævnte det i Ilimmarfik, så har vi ellers haft gode forhåbninger om, at disse midler vil blive brugt til renovering af folkeskoler, og ikke til Ilimmarfik. Og det er så et kompromis vi har stillet. Men Landsstyret gjorde opmærksom på, at det ikke er tilfældet.

 

Med hensyn til midler afsat til renovering af folkeskoler, det er omkring 258 mio. kr., som man peger på. Men man skal huske på, at under landstingsmødet omkring renovering af folkeskolerne, så var det landsstyret for kultur, via pressen, ud for samfundet har sagt at man har afsat omkring 1 mia. kr. til renovering af folkeskoler, og her kan vi se, at der kun er afsat 258, øremærket til folkeskolen.

 

Det er korrekt at omkring nyanlæg, renovering og istandsættelse af folkeskolen, så er der behov for 1 mia. kr. Men Landsstyrets udmelding, der giver forhåbninger, så bliver det kun påvist at der kun er afsat omkring en fjerdedel. Og man kan også lægge mærke til, at med hensyn til folkeskolerne i bygderne, så sker der en ny vurdering. Kan det måske forstås sådan, at den prioritering op mod 1 mia. kr., og det som Landsstyret har sagt, at man vil lave et færdiggøre behovet, om man vil lave en helt anderledes prioritering i forbindelse med renoveringen af folkeskolerne.

 

Som sagt, så siger vi tak til Landsstyret fra Atassuts side, for det er helt sikkert, med hensyn til de alvorlige ting vi snakker om, i samarbejde kan få det færdiggjort hurtige. Og vi har viljen til samarbejde fra Atassut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne. Efterfølgende Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Per Skaaning, Demokraterne.

I forbindelse med Finansudvalgets betænkning til Finanslovsforslaget for 2004 har vi haft landsstyremedlemmet i samråd. Og med hensyn til renoveringer, så blev det dengang bekræftet i renoveringsplanen for 2000, at der var et udækket behov, som kunne opgøres til 121 mio. hvert evig eneste år fremover, frem til år 2017. Landsstyremedlemmet har i den anledning svaret til Finansudvalget, at der ikke er udarbejdet nogen investeringsplan. Det vil sige, at vi må tage det som et udtryk for, at der allerede nu ikke er planlagt. Og det er jo det at alle byggemarkedets aktører de spørger efter. Hvor er planlægningen henne i forbindelse med Anlægs- og Renoveringsfonden? Det kunne være sjovt at få landsstyremedlemmet til at svare på det.

 

Den anden ting. Så kan man se af forslaget af til Finansloven, og for den sags skyld også den Finanslov som er vedtaget, at en nedtrapning af de midler der er i Anlægs- og Renoveringsfonden vil være på denne her måde. 31. december 2005 skal der være 475 mio., 31. december 2006 308 mio., 31. december 2007 er vi helt nede på 233 mio. Landsstyremedlemmet sagde på talerstolen lige før, at han vil tage tiltag til at en ophedning af byggepriserne ikke vil ske. Og i den forbindelse, når man skal føre så mange penge ud af Anlægs- og Renoveringsfonden, og at landsstyremedlemmet selv siger, at der mangler planlægning, hvordan hænger de to ting sammen?

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Thorleifsen fra Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Først så vil jeg gerne sige tak til landsstyremedlemmet, at han tager vel imod vores udmeldinger fra Siumut, og at man overvejer det i sit videre arbejde. Og til partiernes ordførerindlæg, så vil jeg også sige tak for at de tager vel imod vores udmeldinger. Men jeg skal også lige præcisere, at Landsstyrets udmelding med hensyn til 1 mia. kroners bevilling til folkeskolerne, det er samtlige landstingsmedlemmer der har godkendt det, og Finansudvalget har allerede fået det godkendt. Vil man bruge disse bevillinger.

 

Og med hensyn til at man i fremtiden gør det samme, og som de partier også går ind for, så er der gode forhåbninger om at man i fremtiden, og at Landsstyret også ud fra det vil gøre noget. Derfor er der gode forhåbninger med hensyn til sådan en planlægning, og at man fortsætter det. Fordi for os alle sammen, også for samfundet, så vil der ske en betryggende planlægning, og det skal man også gøre, og hvor man skal have nogle midler, der allerede er øremærkede.

 

Derfor, med hensyn til at vi har en politik omkring et betryggende anlægs- og renoveringsarbejde, så blev det nævnt at der være 120 mio. kroners underskud, i forhold til behovet. Så skal jeg lige gøre opmærksom på, at vi fra Siumut klart har sagt, at med hensyn til ændring af planlægning, så kan man få det dækket. Fordi i forbindelse med at man gennemfører byggeri om vinteren, så stiger udgifterne med omkring 10%. Dette kan løses ved ændring af anlægsplanlægningen, som f.eks. at man i et byggeri, og de midler der er afsat, at det ikke skal afgives fra 1. januar, vi har også sagt det, men først igangsættes omkring 1. august.

 

Det er blot et forslag, og det er noget vi giver til overvejelse overfor Landsstyret. Derfor er der gode forhåbninger til, med hensyn til det stade vi er nået omkring anlæg og renovering. Og derfor vil vi gerne være med i samarbejdet fra Siumut, at Grønland får en bedre service på anlægsområdet, både fra Landstingets og Landsstyrets side.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Ja det er korrekt, som vi alle har nævnt, at med hensyn til det der er sket tidligere, og hvor man har en fremadrettet debat nu, der bliver klart sagt forskellige udmeldinger. Derfor, med hensyn til at Demokraterne siger, at der er manglende planlægning. Selvfølgelig kan man sætte spørgsmålstegn ved det. Men at man har en målsætning og meget mere præcis planlægning. Det er det man må have, ligesom at Atassuts forespørgsel har med hensyn til renovering.

 

Og hvis man ser på det direkte, så er der også et behov på nuværende tidspunkt, med hensyn til hvis vi nævner blot T’s renovering, så er det hvis en enkelt blok skal renoveres, så vil det koste 80-100 mio. kr. Og med hensyn til de afsatte midler på landsbasis, så har vi afsat omkring 70 mio. kr. Derfor skal der gennemføres en meget seriøs prioritering. Og derfor, med hensyn til en revurdering i fremtiden, ligesom vi alle har nævnt det tidligere, så må man meget nøje få vurderet, om det ikke bedre kan betale sig at få saneret nogle blokke, i stedet for at få dem renovering. Alt dette er, med hensyn til INI A/S og kommunerne og Grønlands Hjemmestyret, de er blevet meget bedre til det.

 

Med hensyn til tidligere, disse er heldigvis blevet til historie nu. Og derfor, med hensyn til at man har haft et alt for stort renoveringsønske i nogle byer, så må man sætte spørgsmålstegn ved det. Og så håber så på, at vi vil have sådan en direkte samarbejdsform i fremtiden.

 

Med hensyn til Agathe Fontains direkte spørgsmål omkring udbygning af kommunernes ansvar, om at man indgår en forhandling med Landsstyret fra kommuner. Men beklageligvis så må vi udtale, at der er en ikke en mulighed for det på nuværende tidspunkt. Vi har ikke bemyndigelse til at kunne gøre det direkte fra Landsstyret. Og her er det Landstingets årlige bevillinger, og ud fra det så skal Landsstyret arbejde. Derfor, når der sker en forvridning, eller når der er en for høj pris, så er det meget begrænset at få gennemført anlægsopgaverne. Og heldigvis så kan man også få placeret, hvor man kan få lavet nogle lettere løsninger.

 

Som jeg har nævnt det, at man har en 2-årig fordeling omkring, hvor kommunerne kan bruge 60/40/50 til deres eget boligbyggeri og til andelsboliger, det kan man måske bruger. Og dermed, når rammerne er blevet afsat, så kan man både lettere politisk og administrativt direkte få det løst mellem kommunerne og hjemmestyret. Men vi er stadig i udvikling, og vi må også lave nogle tilpasninger på anlægsområdet.

 

Det er også korrekt, som det blev nævnt, at med hensyn til stadet i 2003, så blev det således at der sker en udvikling og målsætninger, hvor samtlige partier sagde, at der skal laves en bedre tilpasning.

 

Med hensyn til det som Atassut har fremsat med hensyn til 840 mio. kr. Dem kan jeg udtale, at jeg ikke direkte kan få det besvaret her og nu. Men jeg skal love overfor partiet, at jeg vil besvare det skriftligt, således at man direkte kan se hvorfra der sker en prioritering. Jeg håber så på, at man kan være tilfreds med vores besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraterne.

Tak. Jeg skal selvfølgelig takke landsstyremedlemmet for sit svar. Men det som jeg synes var det mest interessante i mit lille indlæg før, det er at på Finansloven for 2004 og fremover, der er der et temmelig stort afløb af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. Og landsstyremedlemmet har fra talerstolen i dag sagt, at han vil forsøge, og prøve at begrænse ophedningen i priserne. Og landsstyremedlemmet svarede ikke på mit spørgsmål da jeg sagde: Hvad er det for nogle instrumenter du vil bruge til at begrænse overophedningen i det her? For alt andet lige, når du putter mange penge ud i samfundet, og med den politik som der er blevet kørt i de sidste par år, hvor man har tilpasset antallet af entreprenører, så vil de da ikke kunne klare den opgave. Er det så ikke et spørgsmål om at priserne vil stige meget, præcis dér hvor der er en største efterspørgsel efter boliger?

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er landsstyremedlemmet for boliger.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja det er korrekt, med hensyn til opgaver, og når man ser på bevillingerne, og så må man også se kapaciteten på bygherrerne, at disse to hænger meget nøje sammen. Og jeg mener heller ikke, at det bør man endnu en gang bør besvare på det, at fordi Landsstyremedlemmet for Finanser så sagde, at den luft man har fra 650 på 750 mio. kr., at det er det man skal have et samarbejde, skal få det gennemført.

Og med hensyn til planlægning, så må man også kunne gennemføre det i Grønland, hvad man kan bære på i Grønland. Så burde selskaberne også være dygtigere til det.

 

Vi på nuværende tidspunkt i de større byer, så er vi vidende om, at transport i Grønland, det er billigere i Grønland, men uanset det, så er kvadratmeterpriserne stadigvæk alt for høje. Derfor at der sker en direkte sammenhæng og med en god planlægning og ved brug af hvilke udstyr, hvordan vi kan for at opnå billigere priser. Jeg mener, at man direkte har sagt,  at med hensyn til eksempel med Aasiaat, det kan man også bruge som et værktøj, uden at med hensyn til de allerede bevilgede midler og med hensyn til licitationsudbud, så kan man få fastsat prisen.

 

På nuværende tidspunkt, at når vi så afsætter midler, så ved de private, hvor mange der bliver afsat i Finansloven. Ud fra det, så fastsætter man hvor meget anlægsopgaverne …priser. Men vi …kun bruge dette i Aasiaat, så blev priserne nedbragt meget væsentligt. Jeg mener, at det er meget interessant, at få dem brugt i vores videre arbejde. men som sagt, så kan jeg ikke, så er der flere spørgsmål, som jeg ikke direkte kan få besvaret. Og jeg skal også gøre opmærksom på over for Demokraterne, at jeg vil besvare dem skriftligt.

 

Med hensyn til debat af  redegørelse, det er blevet meget sjældne. Det er først, når der er ekstraordinært behov for redegørelser, at de bliver fremsat som debatoplæg over for Landsstyret. Som jeg har sagt med hensyn til det, der blev fremsat af partierne og det, man tog til efterretning, så ud over det, hvis der opstår spørgsmål, så kan man på hvilken som helst tidspunkt fremsætte det skriftligt over for Landsstyret og få dem besvaret. Og derfor erindrer jeg om dette, uden at få en alt for stor debat.

 

Per Skaaning, Demokraterne.

Jeg skal takke Landsstyremedlemmet for hans svar. Det er utroligt positivt at høre, at Landsstyremedlemmet vil satse på prioritering og planlægning, fordi det er det, det hele handler om. Men når Landsstyremedlemmet siger det, så synes jeg også Landsstyremedlemmet modsiger sig selv, idet i forbindelse med behandlingen af forslaget til Finansloven 2004 har landsstyremedlemmet selv sagt og jeg citerer:

”der er endnu ikke udarbejdet nogen investeringsplan for renoveringer i hele landet, efter at renoveringsregulativerne eller cirkulæret trådte i kraft og det var i år 2000. så jeg synes, at han modsiger sig selv. Tak.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja, her bliver det direkte fra Demokraterne fra Per Skaaning meget klart, han mistænkeliggør og siger, at jeg modsiger mig selv. Selvfølgelig skal jeg sige, at det er overhovedet ikke korrekt og her med hensyn til det, man debatterer med hensyn til de forskellige planlægninger og de forskellige overskrifter og det, man snakker om, det er to forskelligt. Og dette spørgsmål vil blive besvaret meget klart overfor Jer skriftligt. Og derfor hvis jeg ikke har snakket anderledes, så håber jeg på, at man vil behandle det igen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er punkt 27 færdigbehandlet. Der skal ikke tages en beslutning, men man skal få dem kommenteret. Og det er helt sikkert, at man i den kommende tid vil være med i debatten. Og nu er vi så nået til 2 spørgsmål.

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 120

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Børn og unge udgør halvdelen af borgerne i bygden Kullorsuaq. På den baggrund ønsker jeg oplyst, hvilke tiltag Landsstyret planlægger for bygdens udvikling med hensyn til erhvervsområdet, uddannelser, boliger og fritidsbeskæftigelser?

(Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Børn og unge udgør halvdelen af bygden Kullorsuaq’s 400 indbyggere, hvilket gør bygden til den mest børnerige i landet. Med henblik på fremtiden og for at forbedre mulighederne for de mange børn og unge, er der et behov for en specifik planlægning med hensyn til boliger, ud­dannelser og fritidsbeskæftigelser.

Erhvervsmulighederne i Kullorsuaq er meget begrænsede, hvorfor det er ønskeligt at vide, hvorledes erhvervsudviklingen tænkes tilrettelagt og hvor mange af bygdens indbyggere, der kan forvente at få et arbejde i bygden?

 

Endelig ønsker jeg oplyst, hvorledes man på baggrund af det voksende befolkningsantal tæn­ker på en modernisering af børnehaven og skolen?

 

Med baggrund af heri ønsker jeg samlet oplyst, hvilke tiltag Landsstyret planlægger for frem­tiden med hensyn til erhvervsområdet, uddannelserne, boligerne og fritidsbeskæftigelserne?

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyret er glad for landstingsmedlem Ole Thorleifsens spørgsmål, da det er giver anledning til at give orientering og status for arbejdet omkring bygder. Landsstyret vil gerne understrege, at arbejde omkring bygder sker i tæt samarbejde med bygdeforeningen KANUNUPE.

 

Som bekendt blev Kullorsuaq projekt ”Peqqik 2000” gennemført i årene 1996-2000 i samarbejde med Upernavik kommune og med inddragelse af hele bygdebefolkningen i Kullorsuaq. Erfaringerne og projektet er udgivet i bogen: Portræt af en bygd i harmoni og vækst. Et godt og udbytterigt projekt som Upernavik kommune har fulgt op og som har givet grundlag for udvikling i andre bygder.

 

Jeg havde den fornøjelse at besøge bygden Kullorsuaq i april måned, hvor jeg fik mulighed for at afholde møder med alle instanser i bygden. Ved møderne blev lignende emner som landstingsmedlem Ole Thorleifsen her spørger om diskuteret. De stillede spørgsmål fra møderne er videregivet til de ressort ansvarlige landsstyremedlemmer. Det videre forløb bliver, at landsstyreområderne for Kultur, uddannelse, kirke og forskning, Boliger og infrastruktur, Sundhed og Familier laver redegørelser og oplæg til landsstyret om de igangværende aktiviteter som skal danne grundlaget for de videre arbejde.

 

Målsætningerne i koalitionsaftalen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit bygger på, at alle i landet får mere lige vilkår, at befolkningens reelle medindflydelse styrkes, og at alle uanset om vi bor i  bygderne eller i byerne søger veje til at opnå Grønlands politiske og økonomiske selvstændighed.

 

Med henvisning til den for nylig afholdte bygdekonference skal jeg på vegne af Landsstyret fremlægge nogle punkter omkring Landsstyrets samlede intentioner omkring erhvervsudvikling som må siges at være gældende for samtlige bygder og ikke specielt omkring navngivne enkelte bygder som spørgeren efterlyser i sit spørgsmål.

 

I den forbindelse understreges, at det er Landsstyrets ønske at erhvervsudvikling i bygderne overordnet må ses som en integreret del af Hjemmestyrets samlede erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Kulturelt, miljømæssig og sociale bæredygtighed skal således fremover i højere grad integreres i udviklingen og dermed bidrage til målet om økonomisk bæredygtighed for  vort land.

 

Erhverv

Udvikling af levedygtige erhvervsprojekter forudsætter generelt, at man tør gøre op med vanetænkning og løbende tilpasse sig de krav der er til at sådanne projekter kan udvikles og bestå.

 

Netop udnyttelsen af de levende ressourcer er fundamentet for indtjeningen blandt fangere og fiskere, men forholdende og mulighederne er varierende. Råvaregrundlaget, mulighederne for produktion, varens kvalitet, distribution og afsætning samt fiskeri- og fangstindsatsen afgør, om aktiviteten kan blive rentabel og sikre stedets indtjening og beskæftigelse

 

Som Landsstyret også fremførte under bygdekonferencen er det Landsstyrets ønske, at skabe bedre muligheder for bygdebefolkningens deltagelse i nye initiativer indenfor erhvervsområdet, hvor fokus ikke alene er på høst af naturens rigdomme.

 

I dag har kun få bygder i Grønland en positiv værditilvækst som følge af turismen. Landsstyret mener at vi ved fælles indsats kan udvikle dette yderligere, sådan som driftige iværksættere i andre bygder har vist kunne lade sig gøre.

Derudover skal jeg sige at man har givet kommunerne mulighed for at investere i virksomheder, og landsstyret skal melde ud at kommunerne har et stort ansvar for at fremme erhvervsudviklingen i bygderne og andre steder. Det er landsstyrets ønske at kommunerne også har interesse i at investere i erhvervsudviklingen i bygderne.

 

Uddannelses og –fritidsbeskæftigelses området

Den Lokale Erhvervsskole har i samarbejde med Erhvervsdirektoratet og Kommuneqarfik Upernavik igangsat et Piareersarfik projekt, med start fra august 2004. Ideen med Piareersarfik er derudover også erhvervsmæssigt at afspejle kommunens særkende. Derfor har Kommuneqarfik Upernavik valgt fangst og fiskeri som sit Piareersarfik speciale, hvor der fokuseres på  arbejde, kurser og uddannelser indenfor fangst-/fiskerirelaterede erhverv.

 

I erkendelse af, at unge udgør en stor procentdel af befolkningen i Kullorsuaq, har Erhvervsdirektoratet og kommunen, i  tilknytning til opstarten af  Piaareersarfik, planlagt, at der i bygden Kullorsuaq opstartes et mini Piareersarfik under navnet Piorsaavik.

 

Med hensyn til folkeskoleområdet kan det oplyses, at bygdeskolen i Kullorsuaq indgår ifølge den sektorplan, som Landsstyret har vedtaget for grundskoleområdet.

 

Det kan på børneinstitutionsområdet oplyses, at børneinstitutioner ikke kan opnå tilskud til modernisering, da dette alene er en kommunal opgave. Dog kan børneinstitutioner, såfremt der skaffes grundlag herfor på de årlige finanslove, opnå en finansiering på 50/50 fordelt mellem hjemmestyret og kommunen.

 

I forbindelse med fritidsbeskæftigelsesområdet kan det oplyses, at de fritidsbeskæftigelses-muligheder børn og unge har i byer og bygder er forskellige og lokalt betingede. Mange steder sætter lokale forhold og de lokale ressourcer begrænsninger for, kommunens mulighed for at igangsætte at tilbud.

 

Gennem bloktilskuddet til kommunerne ydes der tilskud til kommunerne til kultur- og fritidsområdet. Det fremgår af kultur- og fritidsforordninger hvilke forpligtelser kommunerne har på dette område, herunder også i forhold til bygderne. Landsstyret har derfor ikke muligheder for direkte at foretage initiativer på området i forhold til denne konkret sag.

 

Boliger

Det er Landsstyrets mål, at nedsætte en arbejdsgruppe der skal belyse boligforholdende og mulighederne for forbedring af boligforsyningen og standarden. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at problemet skal løses af borgerne i Kullorsuaq og Upernaviup Kommunia. Landsstyret kan alene opstille rammer og gunstige betingelser for, at der kan etableres gode og sunde boliger.

 

De enkelte borgere kan forbedre deres boligvilkår ved at ansøge om og bygge selvbyggerhuse. Hertil kan det yderligere oplyses om selvbyggerleverancen i 2004, at Upernaviup Kommunia fik samlet set 38 af de i alt 81 huse der tildeltes. Kommunen kan endvidere forøge mængden af udlejningsboliger i såvel byen som bygderne ved at ansøge om midler til støttet kommunalt udlejningsbyggeri.

 

Afslutningsvis skal jeg sige at de daglige problemer, der skal løses i Kullorsuaq er givet til de ressort ansvarlige landsstyremedlemmer, og her drejer det sig om problemer omkring boligsituationen, skolevæsen, bedre vilkår for børn og unges fritid, sundhedsvæsen, forbedring af daginstitutionerne samt erhvervsudvikling. Disse opgaver skal løses i samarbejde med Upernavik Kommune, bygdebestyrelsen i Kullorsuaq samt af landsstyret.

 

På vegne af landsstyret besvarer jeg spørgeren Ole Thorleifsen, Siumut, på hans spørgsmål med håbet om, at han er tilfreds med de oplysninger der hermed er meldt ud. Tak.

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg vil sige tak til landsstyreformanden for, at han kommer med så seriøs besvarelse, fordi jeg kan her se, at lige så snart jeg meddelte, at jeg vil have et spørgsmål vedr. Kullorsuaq, så tog han direkte til Kullorsuaq og beså hvilke forhold, der var gældende. Og det er jeg meget stolt over. Man kan måske sige eller spørge hvorfor spurgte Ole om Kullorsuaq? Jeg kommer godt nok fra Upernavik, men jeg kan godt se, at der vil være et stort problem om 10 år. Jeg kan se, at da vi var børn og de forhold, vi har levet under, dem lever man stadigvæk under i dag. Og selvom det er i her i dagens Grønland. Og med hensyn til, at Danmark kan udføre noget hurtigt, at man ved en god planlægning, så har man fokuseret på disse problemer og ved at man kan gøre noget hurtigt, så er vi kommet ud over det. Derfor har jeg også tiltro til, at hvis Landsstyret har nogle udmeldinger, at man ved seriøs planlægning få det løst. Så vil det også blive løst og derudover så vil jeg også følge op på disse.

 

Men jeg vil gerne præcisere, at jeg vil se en meget klar planlægning – en klar planlægning vil også danne grundlag for, at man i forbindelse med sådan opståen af lignende problemer i  fremtiden, at man ved at bruge sådan nogle arbejdsmetoder kan få løst problemerne.

 

Med hensyn til erhvervsområdet og hans udmeldinger er jeg taknemlig for Landsstyreformandens udmelding. Men jeg vil også gøre opmærksom på, at problemerne jo i Upernaviup Kommunia omkring produktionsstedet også er et problem i Kullorsuaq. Frysehuset med tilhørende tunnelanlæg det er alt for lille. Og deres kapacitet er for lille. Og derfor nu, at der vil laves en privat opstart i Kullorsuaq, at det bliver støttet af alle. Dermed kan man også få løst problemet på den måde. Tak.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Jeg er glad for spørgeren i forståelse kom og udtalte sig her, at vi fra Landsstyret aktivt laver nogle løsninger. Det gennemfører han på forskellige landsstyreområder og når arbejdet er færdigt, så vil jeg lade tilgå oplysninger til landstingsmedlemmerne og idet det ikke kun er i Kullorsuaq, man har problemer med boligforsyningen. Det er ikke kun gældende i Upernaviup Kommunia, men det gælder også i resten af landet.

 

Derfor med hensyn til vores aktive arbejde og få det løst, så håber jeg på, at det vil have en afsmittende på bygder og resten af landet. Jeg skal også udtale, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri har planer om at rejse til Nuussuaq og Kullorsuaq efter den 20., hvor isen er gået væk og jeg håber så på, at han vil få nogle oplysninger vedr. erhvervslivet. Og jeg siger tak for, at spørgeren har en god forståelse for besvarelsen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er vi også gennem spørgeren. Vi går videre til næst

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 63

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke målrettede initiativer er der iværksat i forhold til den gruppe af personer, som har været udsat for vold?

(Marie Fleischer, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Marie Fleischer, forespørger, Demokraterne

At blive udsat for meningsløs vold enten af en tilfældig person på gaden, eller fra et familie­medlem medfører ofte psykisk ar ”på sjælen” for livet. Denne ubehagelige oplevelse kan få så store personlige omkostninger, at den pågældende kan komme ud i et misbrug af enten stoffer eller alkohol. Hvis det ender så grelt, vil det ikke bare gå ud over en selv, men vil også komme til at berøre vedkommendes familie.

 

Uanset hvilken hjælp de får, vil de aldrig glemme overfaldet, men målrettede initiativer kan være med til at reducere den smerte, som de hele tiden føler.

 

På den baggrund vil jeg gerne spørge Landsstyret, hvilke målrettede initiativer der er iværksat i forhold til den gruppe af personer, som har været udsat for vold?

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Vi ved fra Politiets Virksomhedsberetning, fra Grønlands Statistik, fra Sygehusene og Krisecentrene, fra medierne og fra vort liv som borgere, at der hvert år udøves vold af såvel fysisk som psykisk karakter. For de personer, som udsættes for vold, findes en række henvendelses- og behandlingsmuligheder.

 

Sundhedsvæsenet har ikke iværksat særlige målrettede initiativer over for gruppen af voldsramte, udover det omfang, som det allerede sker ved behandling på sygehusene/sundhedsvæsenets institutioner.

Sundhedsvæsenet behandler de fysiske skader som følge af vold. Ud over samtale med læge er der, såfremt psykiske mén konstateres, mulighed for henvisning til DIH’s psykiatriske afdeling, som råder over speciallæge i psykiatri og psykolog.

 

I behandlingen på Qaqiffik indgår emnet vold, både i primær- og familiebehandling.

 

Hjemmestyrets døgninstitutioner modtager børn og unge, der blandt andet har været udsat for vold og omsorgssvigt. Døgninstitutionernes mest omfattende og betydningsfulde initiativ overfor volden er det forebyggende arbejde, der udføres hver eneste dag. Den pædagogiske opdragelse sætter noget andet i stedet for volden og den påvirkning personalets personlige eksempel giver.   

 

Enkelte kommuner har beredskab i forhold til egne ansatte, der udsættes for vold i forbindelse med udøvelse af deres erhverv, og tilbud om henvisning til psykolog for voldsramte borgere.

 

Krisecentrene tilbyder midlertidig ophold og fysisk beskyttelse for kvinder som har været udsat for vold og trusler. Her ydes vejledning om rettigheder og støtte til at henvende sig til politiet. Såfremt personalet i krisecentrene vurderer, at kvinden skal tilses af lægen, følges kvinden til lægen. Derudover rådgiver krisecentrene kvinder, som har været udsat for vold eller trusler, deltagelse i selvhjælpsgrupper, såfremt sådanne grupper findes lokalt. 

 

Der er hjemmel i lovgivningen til, at yde erstatning til ofre for forbrydelser, jævnfør Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erstatning til ofre for forbrydelser af 25. september 1984, og Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven af 21. december 1995.

 

Det grønlandske nævn vedrørende erstatning fra staten til ofre for forbrydelser har sæde i landsretten og udgiver en årlig beretning. Den seneste beretning er fra 2002.

 

Landsstyret ønsker at understrege, at når indsatsen er imod vold, er den primære forebyggelse meget vigtig, idet det herved tilstræbes helt at undgå vold. Det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsvæsen, skole, socialforvaltning, politi og kriminalforsorg, som sker i de lokale forebyggelsesudvalg, fremmer koordinering, effektivitet og rettidig indblanding. Politiet yder en stor kriminalpræventiv indsats, bl.a. gennemføres kurser ”Samtale i stedet for Vold” på en række skoler.

 

Landsstyret har indvilget i at iværksætte en undersøgelse af under hvilke former, der mest hensigtsmæssigt kan etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd (jfr. debatten under FM 2004/104).

 

Landsstyret anlægger et helhedssyn på volden som fænomen og vil derfor undersøge mulighederne for at tilbyde hjælp til såvel offer som voldsudøver. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Da vi skal have en afstemning, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser. Det sker lige om lidt.

 

Marie Fleischer, forespørger, Demokraterne.

Jeg siger tak til landsstyrets besvarelse. Med hensyn til, at voldsdømte bliver frigivet, og når man så bor i samme by med ofret, så vil det have negative konsekvenser. Derfor med hensyn til, at der gives muligheder for undersøgelser til hjælp for voldsofre, at det også bliver medtaget, at man så også hører om det. Det er glædeligt. Og jeg mangler så blot at vide, hvornår undersøgelsen starter og hvornår man kan forvente, at den kan blive færdiggjort.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg skal blot henvise til Astrid Fleischer-Rex, Demokraternes dagsordenspunkt 104 og her godkendte landsstyret, at der vil blive gennemført undersøgelser. Og med hensyn til Astrid Fleischer-Rex, så ønsker at voldsofret også at vi inden 2004 – afslutningen af 2004 kan fremkomme med en redegørelse. Og ud fra det, så henviser jeg blot til mit tilsagn dengang.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er forespørgeren færdig og nu er vi i gang med de mange afstemningsemner.

 

Og den har været fremsat af Landstingets Erhvervsudvalg, bestående af Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen og Per Skaaning.

 

Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger.

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 53

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til forøgelse af de på finansloven afsatte midler til sæsonledighedsbekæmpelse for at afhjælpe de negative konsekvenser af ophævelsen af bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp, i forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Dette ændringsforslag skal gælde indtil en ny arbejdsmarkedsordning træder i kraft pr. 1. januar 2006.

(Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen og Per Skaaning)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, i går i forbindelse med Atassuts forespørgsel, så skal jeg blot henvise til med hensyn til Landstingsforordning nr. 15 om taktmæssig hjælp, der trådte i kraft 12. november 2001 og redegørelse og bemærkninger til forslaget, også principbehandling, så står der følgende:

 

For at kunne opnå taktmæssig hjælp så er det aldersgrænsen og hvor man bor og krav om bopæls med de to krav, så har kommunerne oplysninger via folkeregistret og i forbindelse med det omkring beskæftigelse og så skal ansøgeren til taktmæssig få det dokumenteret via sine lønsedler og ved en dokumentation er vedkommende ikke længere ansat. Og det er så det, jeg kan besvare  i henhold til Atassuts forespørgsel og i henhold til redegørelsen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev ikke henvist til udvalgsbehandling og nød fremme af Landsstyret og et enigt Landsting. Der stemmes nu om forslaget.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”24”

 

for. Er der nogen, der er imod.

 

”0”

 

Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der undlod at stemme.

 

”0”

 

Det er heller ikke tilfældet. Dermed er forslaget vedtaget.

 

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 13

 

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Børnepornografi).

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen, der vil sige noget ? det er ikke tilfældet. Forslaget blev ikke henvist til udvalg, nød fremme hos Landsstyret, af partiernes ordførere og Kandidatforbundet. Og vi skal have en afstemning om forslaget.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”24”

 

er der nogen, der er imod?

 

”0”

 

Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der undlod at stemme.

 

”0”

 

det er heller ikke tilfældet.

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 35 

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af ny Lov om aktieselskaber og Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v. (årsregnskabsloven).

(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Forslaget blev efter 1.behandlingen henvist til behandling i Landstingets erhvervsudvalg. Et enigt udvalg har indstillet forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

Og der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er altså samtlige tilstedeværende.

 

 

 

   

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 19

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge).

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger? Det er ikke tilfældigt.

 

Der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag. Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.

 

Og der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er hermed vedtaget af samtlige tilstedeværende.

 

 

   

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 17

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er en 3.behandling. der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag. Jeg skal spørge om der er nogen, der har bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

 

Og der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er vedtaget.

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 23

 

 

Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg indstillede i enighed forslaget til vedtagelse ved 2.behandlingen.

 

Der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag.

 

Vi går nu derfor til endelig afstemning om forslaget i dets nu foreliggende form.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”22”

 

er der nogen, der er imod?

 

”3”

 

imod. Dermed er dette forslag vedtaget

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 29

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg indstillede i enighed forslaget til vedtagelse ved 2.behandlingen. der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag.

 

Vi går derfor til den endelige afstemning om forslaget i dets nu foreliggende form.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Dermed er forslaget vedtaget.

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 30

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Til det, så skal det udtales, at man har fremsat – et enigt Frednings- og Miljøudvalg har opfordret Landsstyret til at fremsætte nærmere bestemte ændringsforslag til den grønlandske lovtekst. Landsstyret har imødekommet denne opfordring til fulde. Et enigt udvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag til forslaget vedtages.

 

Der stemmes nu om Landsstyrets ændringsforslag. De, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er så samtlige tilstedeværende, der hermed har vedtaget forslaget.

 

Der stemmes nu om Landsstyrets forslag i dets foreliggende form. De, der stemmer for Landsstyrets forslag i sit nu foreliggende form, bedes rejse sig.

 

”25”

 

Det er så samtlige tilstedeværende.

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 37

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Under Landstingets 2.behandling af forslaget om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen var der tilslutning fra et flertal af Landstingets partier til ændringsforslagene fra flertallet i kultur-, uddannelses- og kirkeudvalget. Der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag.

 

Jeg skal nu spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

 

Der stemmes nu om forslaget i sit foreliggende form. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

samtlige går ind for forslaget.

 

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 38

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke til 3.behandlingen fremsat ændringsforslag. Der stemmes nu om forslaget.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er samtlige tilstedeværende, der går ind for det.

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 32

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ikraftsættelse for Grønland af Lov om ændring af Lov om arbejdsmiljø i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Et enigt erhvervsudvalg har i sin betænkning anbefalet ændring af §51 stk. 1 nr. 2 og 3 forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland.

 

Landsstyret har i sit svarnotat udtrykt sin enighed i dette og vil medtage anbefalingen i Grønlands Hjemmestyres udtalelse til beskæftigelsesministeriet om dette punkt. Et enigt Erhvervsudvalg indstiller derfor forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

for. Det er samtlige tilstedeværende, der varer forslaget.

 

Punkt 96. Jeg skal spørge om der er nogen, der har bemærkninger.

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 96

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering og udvidelse af folkeskolerne, således at arbejdet kan afvikles hurtigere end den eksisterende plan, samt at Landstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den besluttede tidsramme så vidt som muligt bliver overholdt.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Med henblik på – i forbindelse med anlægs- og renoveringsfonden og behandlingen af dette og vores spørgsmål, da Landsstyremedlemmet ikke besvarede om, hvilken plan man har med hensyn til renovering af bygdeskolerne, og at man har en usikker bevilling til bygde- og byerne, så vil vi fra Atassut opfordre til fra Atassut, at man for at sikre hurtigere behandling af dette, at Landsstyret – Landstinget kommer med en besvarelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning, Inuit Ataqatigiit.

Punktet blev drøftet første gang den 29. april under 1.behandlingen, hvor forslaget fik støtte fra Atassut, Demokraterne, Kandidatforbundet. Siumut og Inuit Ataqatigiit kunne ikke støtte forslaget. Under 1.behandlingen af forslaget blev det besluttet, at forslaget skulle overgå til 2.behandling uden udvalgsbehandling.

 

Idet der i øvrigt henvises til Landsstyrets svarnotat til 1.behandlingen skal Landsstyret med disse korte bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev ikke henvist til udvalg og nød ikke fremme af flertallet i Landstinget. Der stemmes nu om forslaget.

 

De, der er enige i Atassuts forslag, bedes rejse sig.

 

”8” 

 

for. Dem, der er imod, bedes rejse sig.

 

”17”

 

imod. De, der undlod at stemme. Det er ikke tilfældet. Forslaget er dermed forkastet.

 

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 94

 

 

Med henblik på at afdække om der eksisterer muligheder for, at fangere kan overgå til erhvervsmæssigt fiskeri eller oppebære en suppleringen indtægt ved fiskeri, fremsættes forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for iværksættelse af biologiske undersøgelser af uudnyttede fiskearter i fangerområder.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Atassuts landstingsgruppe, der har stillet forslaget. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger? Det er ikke tilfældet.

 

Et flertal i Fiskeriudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit indstiller i betænkningen forslaget til forkastelse. Et mindretal i Fiskeriudvalget bestående af Kandidatforbundet og Atassut indstiller betænkningen forslaget til vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget. De, der går ind for flertallet i Fiskeriudvalget, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse. De, der er enig i dette, bedes rejse sig.

 

”17”

 

for. De, er er imod, bedes rejse sig.

 

”8”

 

Dermed er forslaget forkastet.

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 83

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der på Finansloven bliver afsat midler til indhandlingstilskud for skind af større sæler.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Atassuts landstingsgruppe, der har fremsat forslaget. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger? Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget blev under 1.behandlingen ikke henvist til udvalg og nød kun fremme af Atassut og Kandidatforbundet.

 

Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for Atassuts forslag, der fik støtte af Atassut og Kandidatforbundet, dem, der er for, bedes rejse sig.

 

”5”

 

Dem, der er imod, bedes rejse sig.

 

”20”

 

imod. De, der undlod at stemme, bedes rejse sig.

 

”0”

 

Dermed er forslaget forkastet.

 

Punkt 104. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger.

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 104

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af , i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer-Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Med hensyn til, at der oprettes rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd og mit forslag, så vil jeg sige tak til samtlige partier og Kandidatforbundet. Og her har jeg ellers glemt Kandidatforbundet i mit tidligere ordvalg og Landsstyret for deres gode forståelse. Dem siger jeg tak for.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg. Et enigt Familie- og Sundhedsudvalg har indstillet forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

Det er så samtlige tilstedeværende.

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 97

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands sundhedsvæsen.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Atassuts landstingsgruppe, der har stillet dette forslag. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget blev ikke henvist til udvalg og nøde ikke fremme af  flertallet i Landstinget. Der stemmes nu om forslaget.

 

De, der stemmer for Atassuts forslag, bedes rejse sig.

 

”8”

 

for. Dem, der er imod, bedes rejse sig.

 

”17”

Dermed er forslaget forkastet.

 

Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger.

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 114

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer-Rex, Demokraternes ordfører.

Tak. Demokraterne ser sig nødsaget til at indstille forslaget til forkastelse. Dette skyldes især, at beslutningsforslaget ikke har et egnet afstemningstema. Det, som forslagsstiller ønsker Landstingets tilslutning til, kan alene udledes af beslutningsforslagets begrundelse.

 

Vedtages forslaget fremstår det derfor som usikkert, præcist hvad Landstinget har besluttet.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Under 1.behandlingen så var det Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit, der i forståelse for forslaget støttede forslaget, da forslaget overhovedet ikke er upræcist og dem vil jeg rette en tak for.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning, Inuit Ataqatigiit.

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har behandlet forslaget og det fremgår, at et flertal i udvalget støtter forslaget om etableringen af en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med indstillinger til en klarere sprogpolitik og –lovgivning i Grønland med henblik på, at give Landstinget nogle resultater for at træffe kvalificerede beslutninger ud fra.

 

Med hensyn til Landstingets Kultur, Uddannelses og Kirkeudvalgs mindretalsudtalelse skal Landsstyret blot bemærke, at Landsstyret har taget udgangspunkt i forslagsstillerens grønlandskssprogede version.

 

Landsstyret tilslutter sig Kultur- og Uddannelsesudvalgets indstillinger, og vil arbejde videre på etableringen af en arbejdsgruppe, der sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet vil lave en tilbundsgående undersøgelse og fremkomme med indstillinger til en klarere sprogpolitik og –lovgivning i Grønland.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev efter 1.behandlingen henvist til behandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Et flertal i udvalget, bestående af Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har indstillet forslaget til vedtagelse.

 

Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne har indstillet forslaget til forkastelse. Der stemmes nu om forslaget. Et flertal i udvalget, bestående af Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har indstillet forslaget til vedtagelse. Og de, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”21”

 

for. Og de, der er imod, bedes rejse sig.

 

”3”

 

imod. Er der nogen, der undlod at stemme.

 

”0”

 

det er ikke tilfældet. Dermed er forslaget vedtaget.

 

Punkt 40. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger.

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 40

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedrørende Anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Et mindretal i udvalget, bestående af Atassut og Demokraterne finder det beklageligt, at der hverken blev forelagt relevante høringssvar eller konsekvensberegninger for Landstinget i forbindelse med 1.behandlingen.

 

Mindretallet, bestående af Atassut og Demokraterne finder det væsentligt, at samtlige høringssvar eller andet relevant dokumentation bliver forelagt Landstinget, således at Landstingets Lovudvalg har et bredere grundlag at arbejde ud fra.

 

I forbindelse med sager, som vil have omfattende konsekvenser for samfundet som helhed, vil Atassut og Demokraterne opfordre Landsstyret for fremtiden, at inddrage relevante oplysninger, der kan give et bredere grundlag at arbejde ud fra. Tak.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landsstyret takker for Lovudvalgets behandling af beslutningsforslaget.

 

Et mindretal i Lovudvalget har fundet det beklageligt, at der hverken blev forelagt relevante høringssvar eller konsekvensberegninger for Landstinget i forbindelse med 1.behandlingen.

 

Landsstyret er enig i mindretallets udtalelse. Landsstyret vil tilstræbe, at alle relevante høringssvar og konsekvensberegninger vedr. et forslag fremover forelægges i Landstinget i forbindelse med 1.behandlingen.

 

Landsstyret kan med disse bemærkninger anbefale beslutningsforslaget til vedtagelse. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget har været henvist til Landstingets Lovudvalg, og et enigt udvalg indstiller i betænkningen forslaget til vedtagelse. Og det er så de faldne bemærkninger fra Demokraterne, som også fik støtte fra Landsstyret og fik positiv udtalelse.

Der stemmes nu om forslaget.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

det er så samtlige tilstedeværende, der har vedtaget forslaget.

 

 

 

 

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 33

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev ikke henvist til udvalget og nød fremme hos Landsstyret og ordførere i Landstinget.

Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”25”

 

det er så samtlige tilstedeværende.

 

Så er det åbne møde ved at være over og det sidste afstemning, når vi er færdige med den, så lukkes mødet. Og i forbindelse med det lukkede møde, så er det valg af repræsentationer til FN’s Generalforsamling, der skal udpeges. Og så er det sidste afstemningstema

 

 

 

   

18. mødedag, onsdag den 19. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 24

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig, at der arbejdes mod fremlæggelse af projektforslag på EM 2004 til en etapevis udbygning af Hjemmestyrets centraladministration inklusive ny landstingssal, og at finansieringen af arbejdet mod fremlæggelse af et projektforslag sker ved at nedsætte bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve med 500.000 kr., og at bevillingen på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer forhøjes tilsvarende.

(Landstingets Formandskab og Landsstyret)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev ikke henvist til udvalg efter 1.behandlingen, hvor det nød fremme af et enigt Landsting. Og der stemmes nu om forslaget.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

”23”

 

Dem, der er imod forslaget, bedes rejse sig.

 

”0”

 

Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der undlod at stemme?

 

”2”

undlod at stemme.

 

Dermed er forslaget vedtaget. Og som sagt så er det åbne møde ved at være over og jeg takker samtlige tilhørere her og tilhørere på kysten. Jeg siger tak til Landstinget, som har arbejdet aktivt og færdiggjort forårssamlingen. Og planlægning af opgaverne. Da vi startede i starten, så sagde vi, at vi ville være færdige kl. 15.55, men nu er færdige kl. 15.23. dvs. vores enighed om opgaverne, det blev færdiggjort en halv time tidligere end vores oprindelige plan. Og på baggrund deraf så vil vi sige tak til samtlige medarbejdere, tak til Rigsombudsmanden, tak til vores tolke og ikke mindst vores ansatte her, som alle sammen har arbejdet meget travlt og har faktisk færdiggjort opgaverne. Og derfor vil jeg også ønske Jer en god rejse hjem og hav en god sommer.

 

Dermed er mødet lukket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004 nal. 13:00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaassavara ullumi ullormut ataatsimiinnitta ulluisa naggataanni.

 

Kalaallit Nunaata Danmarkip USAllu akornanni ataatsimoorussatut isumaqatigiissut  pillugu 1951-mi illersornissamut isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanik imaqartup Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni avatangiisiti pillugit taamatullu aningaasaqarnikkut teknikkullu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit naammassineqarnerat pillugit Naalakkersuisut ullumikkut suliarisimagaat Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup qinnuteqarnera tunngavigalugu nalunaarutigissavara Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaata suliaq pineqartoq piaartumik suliariumaarpaa. Taamaattumik ullumi Inatsisartut ataatsimiinnerata kingorna Ataatsimiititaliap Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq naapeqatigissavaa.

 

Taava ullormut oqaluuserisassat agguaanneqartut kingulliit naapertorlugit ullumikkut immikkoortut inersuarmi suliarineqarnissaat ingerlanneqassapput imatut. Immikkoortoq 27 taamaalilluni suliarineqassaaq imaappoq siulliunneqassaaq. Tamatuma kingorna apeqqutit immikkoortoq 120 aamma 63 suliarineqassapput. Taakkua suliarineqareerpata aatsaat ullormut taasissutissarpassuit ingerlanneqassapput.

 

Taavalu maannakkut Ineqarnermut Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 27

 

 

2003-mut Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiuppara.

 

Missingersuusiortarneq pillugu inatsimmi aalajangersarneqarpoq ” Naalakkersuisut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup ingerlatai pillugit ukiumoortumik nassuiaasiortassapput, tassungalu ilannguttassallugit tulleriinneri malillugit pilersaarusiat nutaat, pilersaarusiat ingerlanneqartut kiisalu pilersaarusiat naammassineqarsimasut taamaatinneqarsimasulluunniit killiffii pillugit nassuiaatit. Nassuiaat sanaartugassanut pilersaarusianut kiisalu iluarsagassanut pilersaarusianut avinneqartassaaq.”

 

Sanaartornermut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik nassuiaat ukiumoortoq Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq. Matumani immikkuualuttortai pulaffiginagit nassuiaammi pingaarnerpaat ilaat taamaallaat immikkut sammissavakka.

 

2003-p aallartinnerani Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiissimapput 543 mio. kruunit. 2002-mi 672 mio. kruunit amerlissutitut immikkoortinneqarput pilersaarutit nanginnissaannut pilersarutinullu nutaanut. 2003-mi atorneqarsimapput 578 mio. kruunit, tassa Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqartunit 94 mio. kruuninik ikinnerusut. Tassalu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi pilersaarutinut aningaasaatit 94 mio. kruuninik, imaluunniit 17% missiliorlugu amerleriarsimapput, 2003-llu naanerani 637 mio. kruuniullutik.

 

Tamanna imatut paasineqassanngilaq 637 mio. kruunit nalinginik suli naammassineqarsimanngitsunik sanaartugassaqartoq, tassami Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik allanittaaq suliassaqarmat. Tamatumani pineqarput sakkussat, maskiinat atortussallu pisiarinerat, illuutit pisiarinerat, taarsigassarsisitsineq suliassallu allat. Suliassanut taakkununnga nalunaarsorneqarsimapput 302 mio. kruunit, taamaalilluni sanaartugassanut Namminersornerullutik Oqartussanit aqunneqartunut nalunaarsorneqarsimallutik 335 mio. kruunit.

 

Tassalu suliassanut taakkununnga 2002-p naanerani nalunaarsorneqarsimapput 398 mio. kruunit, taamalu 2002-mut sanilliullugu 63 mio. kruuninik ikileriarneqarpoq. Taamaakkaluartoq aningaasat nalunaarsorneqarsimasut amerlisimanerannut patsisaaneruvoq 2003 tassaammat, illuliortitsernissamut aningaasaliissutit immikkut immikkoortitat atorneqarnerisa ukioq sunniuteqalerfiat. Tassalu illuliortitsisut namminersortut illuliortiternerinnaannut tapiissutitut nalunaarsorneqarsimapput 157 mio. kruunit. Aningaasat taakkua sananerup inernissaata tungaanut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi nalunaarsorsimajuassapput, imaanngilarli aningaasat sulisinneqanngitsut.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerlanerusut nalunaarsorsimanerannut patsisaasorujussuuvoq suliassat arlallit suli suliarinnittussarsiuunneqanngimmata. Pingaarnerusunit taaneqassapput Ilimmarfik (Universitetsparken), Nuummi Kujallerni ilinniartut inaasa nutarternissaat kiisalu Nuummi Blok T-p aningaasaliiffigeqqinneqarnera.

 

Sanaartukkanut nutaanut atorneqarsimapput 355 mio. kruunit, aningaasaliissutinit atorsinnaasanit 777 mio. kruuniniit. Tassalu sanaartukkat nutaat 46%-ii naammassineqarsimapput. Iluarsaanermut atorneqarsimapput 221 mio. kruunit, aningaasaliissutinit atorsinnaasanit 438 mio. kruuniniit, tassalu naammassisat 50%-iupput.

 

Nunap immikkoortuinut tunngatillugu assigiinngissutit annertoqaat. Naammassisat procentii Ammassalimmi Aasiannilu annerpaapput, tassa aningaasaliissutit 80%-ii atorneqarsimallutik, kisiannili Qasigiannguani Paamiunilu aningaasat atorsinnaasat 17%-ii aamma 29%-ii kisimik atorneqarsimallutik.

 

Sanaartornermik suliaqarlutik ingerlatsisut assiginngitsut amerlaqaat. Suliassat ilaat isumagineqarput Namminersornerullutik Oqartussat Pisortaqarfiinit aamma sanaartornermut suliffeqarfinnit A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p sanaartortitsivianiit, Mittarfeqarfinniit Nukissorfinniillu, suliassalli allat namminersortunit kommuninillu isumagineqarlutik. Procentinngorlugu koruuninngorlugulu naammassisaqarfiunerpaapput Nukissiorfiit aamma Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik, naammassisakinnerpaaffiullutilli suliassat namminersortunit MIFRESTA-millu isumagineqartut. Tamatuma saniatigut nassuiaammi kisitsisit innersuutissavakka.

 

2002-mut aningaasat inatsisaata suliarineqarnerani sanaartugassat aningaasat inatsisaannut ilan­ngunneqartarnissaannut periusissaq nutaaq pilersinneqarpoq. Tamatumani anguniagaavoq Inatsisartut aalajangiinissamut tunngavissarissaarnerulernissaat, pitsaanerusumik pilersaarusiorsinnaalernissaq taamalu pitsaanerusumik naammassisaqarsinnaalernissaq. Tamanna 2002-mi sunniutivissimanngilaq, taaneqartutulli 2003-mi sanaartugassanut taamaattunut aningaasaliissutinit 63 mio. kruuninik amerlanerusut atorneqarsimapput. Naalakkersuisut 2004-mut aningaasat inatsisaanni kiisalu 2004-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi nalilerneqarpoq 2005-imiit aningaasat sanaartormut atorneqartartut ukiumut 750 mio. kruuninik amerlassuseqalerumaartut.

 

Tamatuma saniatigut oqaatigineqassaaq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat katersat amerliartorsimasut isummerfigineqarnissaat pisariaqassammat, ukiuni aggersuni aningaasat inatsisaanni sanaartornermi ingerlatassat annertussusissaat aalajangersaaffigineqarnerannut atasumik. Naalakkersuisut nalilersoqqissaarniarpaat 2005-imi ingerlatat qanoq annertutigisut aallartinneqassanersut ingerlatassarpassuit aningaasanik immikkoortitsivigineqareersimasut ilisimallugit, tamatumunngalu tunngatillugu nunap immikkoortuinut sapinngisamik isumatuumik Naalakkersuisut siammaallutik agguaassiniarniarput, taamaalilluni ingerlatsineq sumiiffinni ataasiakkaani pisariaqartitanut piginnaasanullu tunngatillugu naapertuuttumik agguataarumallugu.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit katersat atorniarneranni Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut kingunerisinnaasai naatsorsuutigissalugit pingaaruteqarpoq, taamaattumillu atuineq aningaasatigut naalakkeruisinikkut ingerlatsinermut pilersarutaasumut ilannguttariaqarluni.

 

Taamatut oqaaseqarlunga 2003-mut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Thorleifsen Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut 2003-mi Saaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaataat Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup pilersinneqarnerata siunertaraa sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut tulleriiaarnerisa pingaarnersiornerisalu aqunneqarnerisa pitsanngorsarnissaat. Tamatuma kinguneraa  Sanaartugassanut Iluarsagassanullu inatsisartut aningaasaliissutaasa erseqqinnerusumik aalajangiisussaniit malinnaavigineqarsinnaaneri.

 

Tamatumalu saniatigut inatsisartut qulakkeertarpaat sanaartugassat aningaasaliiffigisatik naammassinissaasa tungaannut, akiinut naleqquttunik, aningaasanik immikkoortitsivigineqartarneri.

 

Maluginiarparput sanaartugassanik aningaasaateqarfiup uninngasuutai ukioq kingullermut sanilliullugu amerleriartinneqarsimasut, illuatungaatigulli atorneqarsimasut ikinnerullutik, tamatuma ersersippaa sanaartornermut atugassat 637 mio. kruunit nalinginik suli naammassineqarsimanngitsunik iluarsagassaqarlunilu sanaartungassaqartoq. Erseqqissarusupparpullu aningaasat taakku siunertanut aaliangersimasunut pituttorneqareersimammata, inatsisartut aningaasanut inatsisaat aqqutigalugu.

 

Inuiaqatigiinni pisariaqartitat inatsisartuniit aningaasalersornerinut atatillugu pisariaqarpoq, sanaartornikkut suliaqartut naammassisinnaasaat nalilersorneqartuassasut.

 

Nunatsinni ukiuni kingullerni sanaartorneqartut misissorlugit Siumumiit maluginiarparput nuna tamakkerlugu Namminersornerullutik Oqartussaniit ukioq kingulleq 578 mio. kr.-nit sanaartornermi atorneqarsimasut, tassalu sanaartungassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqartunik 94 mio. kruuninik ikinnerullutik, taamaalilluni 2003-imi ukiup naanerani 637 mio. kruunit uninngasuutigineqarlutik.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutit inatsisartunit siorna aalajangerneqarpoq, kingullermillu Siumumiit naalakkersuisunut inassutigaarput missingersuusiornermut inatsisip, aningaasaliisarnermullu malittarisassap allanngortinneqarnissaat sulissutigeqqullugu. Inatsisartunut ilaasortat periarfissaqalissammata aningaasaliissutit iluanni pingaarnersiuisinnaanermik siunissami misissuissinnaalernissaminnut, soorlu atuarfeqarfiit iluarsaannerannut tunngasumik annertunerusumik salliutitsinissamik kissaateqarnerup ersersikkaa tamanna.

 

Siumup anguniagaraa nunap immikoortuinut akisussaaffiliinerunissaq taamaattumillu sanaartugassanut tunngatillugu Kommunenut agguagassanngorlugit aningaasaliisarnissap piviusunngortinnissaa siunniunneqassasoq kaammattuutigissavarput. Ukiuni kingullerni Nammineq illuliat nakkutigineqarnerisa A/S INI-mut tunniunneqarnerisa kinguneraat illuliat ukiut arlerlugit sananeqaratik uninngaannartartut amerlineri, taamaattumik Siumumiit naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput A/S INI-p isumaginninnerata pitsaanerulernissaa anguniaqqullugu. Nasssuiaammi paasinarmat aserfallatsaaliuinermut tunngatillugu A/S INI-p suliassanik nakkutiginninnera naammaginanngitsoq, taamaatumik Siumumiit pisariaqartipparput aamma taakkununnga isumaginninnerata pitsaanerulersinniarlugu suliniutinik suli ingerlatsisoqartuarnissaanik.

 

Siumup pinngartippaa sanaartugassat nuna tamaat isigalugu, inuussutissarsiornermilu siuariartorfiit  pingaartillugit sanaartugassat iluarsagassallu susassaqarfinnut immikkoortukkaarlugit, ungasissoq isigalugu pilersaarusiorneqarnissaat. Soorlu atuarfinnut tunngatillugu naalakkersuisunit siuniunneqartutuut. Taamaalilluta isumannaassagatsigu inuiaqatigiit pisariaqartitaasa naapertuulluarnerusumik agguataarsinnaanissaat, tamatumanilu sanaartornermik suliallit artukkernagit aningaasaliisarnissaq isumannaarneqassammat.

 

Illoqarfinni ataasiakkaani annertuallaamik sanaartortitsisarnerup takutippaa akit qaffakkiartuinnartarneri, taamaattumik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit suliassat aningaasalersorneqartut peqqissaartumik tunngavilersorluakkamillu inissiterneqartarnissaat Siumumiit piumasaraarput.

 

Siumumiit isumaqarpugut missingersuusiornermut inatsit, aningaasaliisarnermullu malittarisassat ilaatigut piumasaqaatitigut sukumiivallaartumik naalakkersuisut susassaqarfiinut piumasaqaateqartartut, taamaattumillu allaffissornerup annikillisarneqarnissaa siunertaralugu sanaartornermut aningaasaliissutit, naalakkersuisunit pitsaanerusumik aqunneqarnisaat anguniartariaqarsoraarput, inatsisartunit aningaasanut inatsisitigut sinaakkusersorneqareertarmata.

 

Sanaartornermik suliaqartunit ajornartorsiutitut taakkartorneqartartut aaqqiivigineqarnissaat naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput. Namminersornerullutik Oqartussaniit sanaartugassanut aningaasaliissutit ukiup naanerani inatsisartunit akuersaaneqareeraangata pilersaarusiornerit suliariumannittussarsiussinerillu ukiarnissaata tungaanut ingerlanneqartarput, tamatumalu kingunerisarpaa sanaassat ukiukkut aallartinneqartariaqartarneri. Tamanna sanatitsisunut inuiaqatigiinnullu akisuallaarpoq taamaattumillu pilersaarusiornerit eqaallisarnerisigut Siumumiit tamanna aningorniaqquarput.

 

Erseqqissassavarput aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit katinneri susassaqarfinnut aalajangersimasunut immikkoortunut  avammut nittarsaanneqartarnissaat Siumumiit Naalakkersuisunut suliareqqullugu kissaatigaarput. Maannakkut sanaartornermi suliallit  neqeruunnginnerminni nalunngereertarpaat qanoq aningaasaliisoqarnersoq, tamatumalu allanngortinneqarnissaa kissaatigaarput.

 

Kommunet Namminersornerullutik Oqartussallu sanaartugassanut tunngatillugu isumaqatigiissuteqartalernissaat (Anlægskontrakt) Siumumiit tapersersornartipparput,

taamaalillutik kommunet eqaannerusumik sanaartugassanut tunngasumik pilersaarusiorsinnaalernissaat anguneqassammat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut saqqummiussaat nassuiaat tusaatissatut Siumumiit tinguarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

  

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Sanaartugassanut Iluarsargassanullu Aningaasaateqarfiup siunertaraa, sanaartornerup tungaatigut pilersaarusiornerit, pingaarnersiuinerit aningaasanullu aqutsinerup pitsanngorsarnissaat.

 

Kiisalu Inatsisartut aningaasaleereernerup kingorna uteqattaartuunngitsumik, ataasiaannartumik akuersisarnissaat.

 

Aningaasaliiffimmi 2003-mi naassuiaatit, Missingersuusiorneq pillugu Inatsisip atuutilerneraniit, sisamassaraat.

 

2002-mi nassuiaammut sanilliullugu , immikkoortut ataasiakkaat tulleriinneri allanngortiterneqarsimapput, anguniarneqarluni immikkut ittumik iluarsaqqiisimanerit, Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffiullu isumaqatigiissuteqarsimarisa kingorna. Tassani pingaartumik sanaartornerit,pilersuinerlu eqqarsaatigalugit.

 

Nassuiaammi ersarissarneqarpoq sanaartugassanut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfik, tassaasoq aningaasaliissutinut naatsorsuusioreersimasunut aningaasartaanik katersuiffik aningaasaateqarfinnut allanut naleqqiullugu aningaasanik qinnuteqarfiusinnaanngitsoq.

 

Immikoortup 3-p ataani ersarilluinnartumik nassuiarneqarpoq, aningaasaliissutit, atuinerit, atuinerillu nalunaarsorsimanerisa qanoq ingerlaartarnersut. Tassani takuneqarsinnaalluni Inatsisartut Inatsisaata nr. 8, 29.oktober 1999 atuutilerneratigut, aamma Sanaartornermik Aningaasaateqarfiup pilersinneqannginnerata siornatigut, qanoq pisariutigisumik ingerlaartoqartarsimasoq, atunngitsuukkat qinnuteqaatigeqqittariaqartarsimammata.

 

Sanaartugassanut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfiup nalunaarsuutaani takuneqarsinnaavoq 2003-mi suliassanut nutaanut 672 mio. kr.-t missaat aningaasaliissutigineqarsimasut, ukiullu aallartinnerani 543 mio. kr.-t nalunaarsorneqarsimasut. Tassa imaappoq katillugit ukioq 2003-mi 1.215 mio. atugassaritinneqarsimallutik.

 

Inatsisartuusugut eqqaamasariaqarparput, politikikkut pissutsit kinguneranik aningaasanut inatsit 2002-mi akuersissutigineqarnera kingusinaarsimammat, tamannalu sanaartornermi suliassat kinguaattoortinneqarneranik kinguneqarsimammat.

 

Pilersaarutaasimasut tamaasa immikkoortukkaarlugit ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigissanngilagut.

 

2003-mi akuersissutaasimasut atorneqarsimasullu pilersaarutinut assigiinngitsunut atorneqarsimasut pillugit takussutissiissummi (Tabel 5.1)  maluginiarparput 2003-mi atorsinnaasat tamarmiusut iluanni atuineq 58 % -usoq, taamaattorli naatsorsuinitsinni paasivarput atorsinnaasat tamarmiusut iluanni atuineq taamaallaat 47,6 %-iusoq, paaserusunnarporlu sooq taamak nikingatigisumik nalunaarsuisoqarsimanersoq?.

 

Inuit Ataqatigiinnit atuinerup annertunerunissaa kissaatiginartipparput, aningaasat sulinerisigut nunatsinni aningaasarsiornerup pitsaanerulernissaa qularutiginnginnatsigu. Anguniarneqartariaqarporli  sanaartugassanut aningaasaliissutit tamarmiusut atorneqartarnissaat, aningaasallu sulitinnissaat

 

2002-mi Sanaarttugassanut  Iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup nassuiaataata suliarinerani , siunissamut anguniagassanik aalinagersaasoqarpoq. 2003-milu anguniakkat killiffiisalu misisuataarnerani maluginiarparput amerlanertigut anguneqartutut taaneqarsinnaasut.

Taamaattorli  ilaatigut immaqa  „silatusaarniuttut“ taaneqarsinnaapput. Sulianik avataaniit malinnaasut oqaatigisarpaat siunnersortit, organisationip, politikkerillu akornanni pisartut ilaatigut kinguarsaataasartut. Ilaatigullu kaajallaasitat suliassanut kinguarsaataasarsinnaaneri aamma taakkartorneqartarput.

 

Pingaarnertut malunniuteqarnissaanillu ilimagisarput tassaavoq, aningaasalersuinermik pilersaarusiornermut suleriaatsit pitsaanerulernissaat, tamannami sanaartornermut pisariitsumik pilersaarusiortalernissamut pisariaqarmat.

 

Attaveqaqatigiinnermut, Ineqarnermullu ataatsimiititaliap isumasioqatigiisitsinerani suleqatigiissitaq pineqartoq pillugu saqqummiussaqarpoq.

 

Saqqummiunneqartumi maluginiagassaavoq kommunit Nammminersornerullutillu Oqartussat suleqatigiinnissaat pisariaqartoq, kiisa lu pilersaarusiorluarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq, pilersaarusiornerillu makkuninnga imaqartariaqartut

 

Nuna tamakkerlugu ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorneq

 

Nuna immikkoortukkaarlugu ungasinnerusoq isigalugu  pilersaarusiorneq

 

Kommunet pilersaarusiornerat ataavartoq

 

Politikikkut aaliangiisarnermi suleriaatsit allaanerit

 

Assigiiaartunik suliassanik nalunaarsuinerit

 

Inuit Ataqatigiiniit nalunaarusiap saqqummiunneqarnissaa qilanaaraarput isumalluarfigalugulu.

 

2004-2007 tungaanut  Namminersornerulutik Oqartussat immikkut pingaartillugit suliassatut isigisaat tassaasut Atuarfiit, inissiat  pilersuinerlu Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarpagut.

Iluaraarput 2004-2007 tungaanut atuarfinnik nutaanik sanaartornerit, iluarsartuussinerillu katillugit 258,6 mio. kr.-t atorniarneqarmata.

 

Taamatuttaaq inissianik sanaartornermut pingaartitsineq Inuit Ataqatigiit ilisimaarilluarparput. Inuup inissaqarnissani inuttut pisinaatitaaffigisariaqarpaa. Ilisimivarpummi inuit ajornartorsiutaat inissaaleqinermik annertuumik tunngaveqarsinnaasartut.

 

Pilersuinerlu eqqarsaatigalugu ilisimavarput pisariaqartitsilluinnartoqalersimasoq, immikkullu pingaartinneqarluni nutarterisoqarnissaanik pisariaqatitsineq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat nalinginnaasumik anguniagaat imminik ajorifissaqartinngilagut, pitsanngorsaasuaannarnissaq anguniarneqarniarmat.

 

Makkulu Inuit Ataqatigiinnit anguniagassanut ersarinnerusumik ilaatikkusullugit nalunaarutigissavagut:

 

Aaliangeernermiit piviusunngortitsinermut ingerlaarnerit sukkanerunissaat.

 

Sanaartornermi akit appasinnerunissaat. Nalunngilarput assersuutigalugu inissialiorluni sanaartornermi akit qaamammut illumut akiliutit angissusissaanut aaliangiisuusarmata

 

Sanaartornermi suliallit naamassisinnaasaannut ataavartitsinissaq pisariaqarpoq, piumasaqaatitaqassallunilu sanaartornermik iliniagartunik annertuunik siammasissumillu ingerlatsinissamut.

 

Aamma sanaartornermi atortut nunatsinnut tulluartuunissaannik qulakkeerinissaq pisariaqartoq

 

Inuit Ataqatigiinnit anguniakkani ilaatinnissaa pingaartipparput.

 

Nunatsini mesteriaqqanik taasartakkakka suleqatigiilluarnissaasa pisariaqarnerat ullumikkut allaqqunneqarsinnaanngilaq. Mesteriaqqat sanaartorsimasaminnik akisussaassuseqarlutik suliaminnik tulluusimaaruteqartarnerat pitsaasuuvoq. Sanaartornermi suliatigut fagiminnik tulluusimaarinninnermik ersersitsisinnanarat pingaartuuvoq.

 

Soorlumi ungasinngitsukkut Sisimiut TV-ata aallakaatitaani, sannartornermik ukiorpassuanngortuni kinguaariinni, sanaartornermik suliallit ersersikkaat. Mesteriaqqammi ullut tamaasa ukiullu ingerlaaneranni sanaartukkamik pitsaasusaannik malittarineqartuarnertik ilisimavaat, allanut aallaannartartunut sanilliullutik

 

Sanaartornermi ilinniartitaanerup pingaarluinnartuunera ilisimavarput, sanaartornerup atortutigut periutsitigullu ineriartornera Nunatta issinnera ajornartorsiutaaginnarani aammali soqutiginartuusinnaanera atorluartariaqarparput. Soorlumi Sanaartornermut Iliniarfimmi ilinniartitaanerit, inerisaanerillu  assigiingitsut ingerlaartut tapersornarpullu.

 

Taamatut oqaaseqarluta paaserusutagut innersuusutigalugit nalunaarusiaq tusaatissatut tiguarput.

  

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.

   

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi siorna, tassa 2003-mi qanoq ingerlasoqarsimanera pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat takussutissiivoq Inatsisartut pissutissaqarluartut Naalakkersuisunut piumasaqassallutik sanaartugassat nutaat iluarsagassallu pillugit pilersaarutit Inatsisartut akuerisaat naapertorlugit ingerlanneqartarnissaannut ullumikkumit sukannernerungaartumik timitalimmillu pitsanngoriaateqartitsinissaat anguniarlugu.

 

Ukioq 2003-p naanerani aningaasat sanaartornissamut iluarsartuussinissamullu atugassiat 637 mio. kr. uninngasuutigineqarput, nassuiaatigineqaraluarpoq taakkunannga 302 mio. kr. sanaartornermut iluarsartuussinermullu toqqaannartumik atugassiissutaasimanngitsut, taamaattorli sanaartugassanut nutaanut naammassinnissinnaassuseq taamaallaat 46 procent-imiissimavoq iluarsagassanullu naammassinnissinnaassuseq aningaasaluussutigineqartunit affai taamaallaat naammassineqarsinnaasimallutik.

 

ATASSUT-mit ilungersunartutut isigaarput Sanaartorneq Iluarsartuussinerlu pillugit nassuiaatit maanna sisamassaata Inatsisartunut apuunneqartup kingumut takutimmagu aningaasarpassuit inuiaqatigiit aningaasanik kaaviiaartitsineranni, minnerunngitsumillu kommuneni aningaasarsiornikkut kaaviiaartitsisussaagaluit aningaasaateqarfimmi tassani uninngaannartut taama amerlatigimmata. Matumanilu erseqqissaatigissavarput Inatsisartut sanaartugassanut iluarsagassanullu illuartitsisoqarnissaanik aalajangeraangamik aalajangerneq ajormata aningaasat pineqartut uninngaannartinneqarnissaat siunertaralugu.

 

Aap, siornaak Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaasa aalajangerniarneqarneranut atatillugu sanaartugassat Aningaasanut Inatsisinut ikkunneqartussatut pilersaarutigineqartut pillugit suleriaatsimik sukaterisoqarsimavoq, taamaaliornikkut Inatsisartut aalajangernissaannut sakkussagissaartinnerujumallugit aammalu pilersaarutit pitsaanerusunngortinneqarnissaat siunertaralugu, oqaatigineqaraluarporlu tamatuma kingunerisaanik pitsanngoriaateqartoqarsimasoq, ATASSUT-milli ukioq ataasiinnaq aallaavigalugu pitsanngoriaat tuppallersaatigalugu assavut paarlallugit tullissaani pitsanngoriaat ataannarumaarnersoq utaqqiinnarusunngilarput, pimoorullugu sukaterisoqartariaqarluinnarpoq.

 

ATASSUT-mit nalilerparput aningaasat sanaartugassanut iluarsagassanullu illuartinneqaraangata siunertanut aalajangersimasunut pituttorneqarsimasarneri iliuuseqannginnissamut immini tuppallersaatitullusooq isigineqartutut nalilerneqarsinnaasoq, tassa imaappoq aningaasat aalajangersimasumut atugassiaralugit illuartinneqarpata suliap malinnaaffiginera tassunga killittussasut isigineqaannalersimasutut nalilerneqartariaqalersimasoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

 

Isumaqarpugullu aningaasaliussat siunertanut illuartinneqareeraangata suliap naammassineqarnissaa qanoq isumannaarniarneqarnersoq Inatsisartuni eqqumaffiginerunissaa pisariaqarluinnartoq, iluaqutaanngilaq ukiut tamaasa ukiumut ataasiarluta Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaasoqaraangat iluarseeqqusilluni sukatereqqusillunilu oqaaqqissaarisarneq, taamaalioreeraannilu ukiup sinnera niparsatannguerulluni nassuiaatip tullianut utaqqilersarneq – Naamik!

 

Piumasarisariaqarparput sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliussat siunertamut atorneqarnissaat siunertaralugu ingerlaavartumik pilersaarusiortoqarlunilu pisariaqarfiatigut tulleriaarisoqartassasoq, piumasarisariaqarparput aningaasaateqarfiup ingerlanneqarnera pillugu ersarittumik aningaasatigut aqutsisoqassasoq, piumasarisariaqarparput eqaannerusumik kinguneqarnerusumillu sanaartugassat iluarsagassallu tungaasigut kommunit suleqatigineqassasut, piumasarisariaqarparput suliariumannittussarsiortarnerit ingerlaavartumik ingerlanneqassasut, ataatsimut isigalugu piumasarisariaqarparput sanaartugassat nutaat ingerlareersullu kiisalu iluarsagassat sapinngisaq naapertorlugu tamarmik piffissaliussap iluani naammassiniarneqartassasut.

 

Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit suliassaqarfiit ataasiakkaat oqaaseqarfigissavagut.

 

Nassuiaammi ersersinneqarpoq ukiut siuliinit suliat aallartinneqareersut suliassallu uninngaannartut assigiinngitsut 612-it aningaasaateqarfimmut 2003-mut nuunneqarsimasut, 2003-milu suliassat nutaat 102-it ilanngunneqarsimasut, suliassallu taakku nutaat akornanni sisamararterutaannai (25%) aallartinneqarsinnaasimasut.

 

Akisussaaffeqarfiit suliakkiussanik naammassinnissinnaassuseqarsimanerat qissimikkaanni takuneqarsinnaavoq A/S INI-mut suliakkiussat kinguaattoorutaangaatsiarsimasut, ilaatigut nassuiaatigineqarpoq nunaqarfinni illoqarfinnilu avinngarusimasuni sanaartukkat nutaat aatsaat naammassippata aningaasat tunniunneqartussaasut, ATASSUT-milli maluginiarparput inissianik iluarsartuussinermut aningaasat atugassaagaluit kinguaattoorutaasimasut 42 mio. kr. A/S INI-mit uninngasuutigineqartut, tassunga tunngatillugu Ineqarnermut Pisortaqarfiup suliassat suliariumannittuussarsiuutereerlugit naammassineqareersimagaluartut unitsittariaqarsimanerarpai m2-mut akigitinneqartussat qaffasippallaarsimammata, maannalu suliariumannittussarsiornissanut nutaanut piumasaqaatissat A/S INI-mit suliarineqalersimasut ilanngullugu nassuiaatigineqarpoq. Tassunga tunngatillugu ATASSUT-mit Naalakkersuisut matumuuna apeqquteqaateqarfiginiarpavut inissiarpassuit iluarsartuunneqartariaqartut attartortui suli qanoq sivisutigisumik utaqqisinneqaqqissanersut naatsorsuutigineraat, kiisalu suliassat pineqartut A/S INI-mut isumagitiinnassallugit Naalakkersuisut qularnaatsumik pissutissaqarsorinersut.

 

Kommunini ataasiakkaani Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermut iluarsartuussinermullu 2003-mi 840 mio. kr. nalinginut aningaasaleeqataaffigisaanni Qaqortumi, Paamiuni, Nuummi, Qasigiannguani aamma Upernavimmi naammassinnissinnaassuseq aningaasaliussat affai ataallugit pisimavoq, ilaatigut nassuiaatigineqarpoq Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaata 2003-moortup kingusissukkut aatsaat akuersissutigineqarsimanera, tamannali nassuiaatigissallugu naammanngilaq, tassami aningaasat ilarpassui ukiuni siuliineersuupput. Taamaattumik ATASSUT-mit Naalakkersuisunut nassuiaqquarput sanaartugassat iluarsagassallu kommuniniittuut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaleeqataaffigisaanni kinguaattoorutit iluarsiivigineqarnissaat siunertaralugu suliniutit suunersut.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat naggaserlugu oqaatigineqarpoq Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaat 2004-moortumi pingaarnerutillugit suliassaqarfiit pingasut immikkut taaneqarsinnaasut, tassalu Meeqqat atuarfii, ineqarneq pilersuinerlu, tulleriiaarineq taanna ATASSUT-mit isumaqatigilluinnarparput, siusinnerusukkummi misissuisarnerit ersersereerpaat suliassaqarfiit taakku pingasut 4 mia. kr. sinnerlugit nalinginut iluarsartuunneqartariaqartut.

 

Ilimmarfik suliluunniit suliariumannittussarsiuunneqarnera naammassinngitsoq akisuallaalereersoq siunissamut tikkuussiniarnermi titarnermik ataatsimilluunniit taaneqanngilaq, nalaatsornerinnaanerluni imaluunniit Naalakkersuisut taakkulu tunuliaqutaat nassuerutigilersimanerpaat Ilimmarfik isumassarsiatsialaagaluartoq inuiaqatigiit aningaasat allanut atorfissaqartingaaraat? Tamanna ATASSUT-mit neriuutigaarput.

 

Naggataatigut ATASSUT-mit Ineqarnermut Naalakkersuisoqarfimmi sulisut qutsavigaavut nassuiaammik nutaamik paasissutissiilluartumik kingumut Inatsisartut sakkussaqalersimmatigut.

 

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat tusaatissatut tiguarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu Naalakkersuisut nassuiaataannut Demokraatinit imaattunik oqaasissaqarpugut.

 

Inaarutaasumik nassuiaat inatsisartunut ilaasortanut takussutissiarineqarsimavoq nassuiaatip matuma saqqummiunneqannginnerani sapaatip akunneranik ataatsimit sivikinnerusumik piffissaliilluni. Demokraatinit isumaqarpugut nassuiaammut taama annertutigisumut Inatsisartunut saqqummiunneqartumut piffissarititaasoq taanna sivikippallaartoq. Taamaattumik Demokraatinit Naalakkersuisut kajumissaarneqassapput aappaagu nassuiaammik siusinaarnerullutik saqqummiusseqqullugit.

 

Demokraatilli Naalakkersuisunut ilaasortaq atorfilittaalu nersualaarusuppaat Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfiup aqunneqarnera pillugu isumasioqatigiissitsisimammata. Taamatut iliuuseqarneq pitsaasuullunilu pissarsinartuusimavoq. Taamaaliortuartarniaritsi.

 

Aningaasaateqarfimmi aningaasarpassuit uninngatiinnarneqalersimagunartut sammineqartaqaat. De mokraatit ilisimaaraat tamanna arlalinnik peqquteqartoq. Imaassinnaavoq pilersaarusiat unitsinneqaannarsimasut, sulianut inaarneqarsimagaluartunut sulili atorneqalersitaasimanngitsunut tapiissutissat, kiisalu sanaartukkat kinguaattoorsimasut. Unitsiinnarneqarsimasut siulliuteriartigik. Sooq pilersaarusiaq unitsiinnarneqartarpa? Imaappa aallaqqaataaniit piviusorsiortuunngitsumik pilersaarusiorneqarsimagami? Kommuunit ataasiakkaat imaluunniit sanatitsisut allat sanaassatut eqqarsaatigineqartumik sananissamik piviusunngortitsisinnaanngimmata, imaluunniit sunaaffa aningaasassaqanngitsoq paasineqarmat? Akissuteqaatissat arlalippassuusinnaapput. Pingaarnerpaaq tassaavoq kukkuluttorluni aningaasaliissuteqartarnernik ilinniuteqarnissaq, siunissamilu sanaartugassanik assigiinngitsunik sukannernerusumik immikkoortiterisalernissaq. Demokraatit paaserrajussimavaat taamatut sulianiarneq ingerlanneqalereersimasoq.

 

Taamaatitsiinnartarnerit amerlaqisut pinaveersaarniarlugit iluaqutaassagaluarpoq arlalinnik alloriaateqarnissaq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata Naalakkersuisut missingiussiffigilluarsinnaasassa vaat sanaassat qanoq amerlatigisut ukiumut suliarineqarsinnaanersut. Taamaaliornikkut ersertarsinnaavoq suliassat qanoq amerlatigisut kalaallinit namminernit suliarineqarsinnaanersut, aammalu suliassat qanoq amerlatigisut aggersitsinikkut suliarineqartarsinnaanersut.

 

Kinguaattoornerit arlallit peqquteqartarput suliariumannittussarsiuussinermi paasineqartarmat kvadratmiiterimut akigitinniarneqartut qaffasippallaartarnerat. Pissutaavissoq tassaasanngila piviusorsiunngitsumik Namminersornerullutik Oqartussat kvadratmiiterimut akissanik akuersaarneqarsinnaanngitsumik appasi naarisarnerat? Immaqa aamma pissutaasarsinnaavoq iluarsagassap missingiunneqarnerminit annertunerusimanera? Pisariaqanngilaq apeqqutit taakkua ullumi akineqarnissaat, kisiannili oqartussaasunut suliariumannittussarsiuussisartunut apeqqutit taakkua tusaatissatut tiguneqartariaqarput. Iluarsaassinissat kinguartoortinneqarpata imaassinnaavoq utaqqinermi akisunerulersoorsimasut, taamaalillunilu naggataagut allaat nutaamik sanaartornissamit akisunerulerlutik. Tamanna Nuummi ilisimalluarparput, tassami inissiat anginngitsut aappaluttut annaanneqarsinnaajunnaarlutik nutaamik sanaartorfissiiniarluni ingutsiinnarneqartariaqarsimapput.

 

Katersuussimanermi maani siunnersuut oqaluuserisimasarput tassaavoq Missingersuutinut inatsisip Sanaartornermut Iluarsaasarnermullu aningaasanut tunngasortaata inatsimmit tassannga peerneqarnissaa pillugu siunnersuutaasoq. Isuma taanna Naalakkersuisut toqquinnartariaqanngilaat, isumaliutigeqqittariaqarluguli, tassa sanaartornermik suliallit kissaatigisaasa ilaannik taamaaliorneq periarfissiisinnaammat, eqqarsaatigisaralu tassaavoq piffissamut ungasinnerusumut pilersaarusiortalernissaq.

 

Demokraatit aammattaaq oqaatigerusuppaat eqqarsarnartoqartorujussuusoq timmisartunut mittarfeqarfiliat tallimat suli inaarneqarsimanngitsutut oqaatigineqarsinnaammata. Tassalu pineqartut tassaapput Qaanaami, Upernavimmi, Uummannami, Aasianni aamma Maniitsumi mittarfiit. Aammattaaq eqqarsarnartoqartuuvoq siulliit pingasut taaneqartut eqqartuussivitsigut aalajangiinissamik utaqqimmata. Demokraatit isumaqarput uteqattaartumik pisoqaqqittarnera malunnartuusoq, taamaattumik siunnersorteqarnermut tunngasut siunissami nalilersuiffigineqaqqinnissaat kissaatiginartuusoq, tassa massakkutut ittumik siunnersorteqarneq kissaatiginarunnaarsimagunarmat. Tamanna erseqqinnerusumik assersuusiorfigineqarsinnaavoq Upernavimmi mittarfik assersuusiukkaanni, tassami taanna aatsaat 2006-mi inaarneqartussaavoq – tassalu aningaasaliinermit siullermit ukiut aqqaneq marluk qaangiunneranni. Tamanna nammineerluni ersersitsimmat oqaaseqarfigeqqinnagu ingerlaqqiinnassaanga.

 

Suliassaatit arlallit pilersaarutit malillugit ingerlanneqarsinnaasimanngimmata nuannaajallannartuuvoq takullugu Namminersornerullutik Oqartussat qallunaat naalagaaffiannut MIFRESTA-aftale-mik taaneqartumik isumaqatigiissuteqarsimanerminnik eqqortitsimmata. Demokraatit tusarusukkaluarpaat assingusunik isumaqatigiissuteqarniartarnissaq Naalakkersuisut siunissami eqqarsaatersuutigineraat, tassami ilisimaneqartutut iluarsaassinissamik pisariaqartitsineq kinguaattoornerlu Kalaallit Nunaanni suli annertoqimmata.

 

Nassuiaammik allaaserinnissimasut kiisalu Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfimmik ulluinnarni aqutsisuusut anguniagassat aningaasaateqarfimmilu pilersaarusiat killiffii pillugit takussutissiarisimasatik pillugit nersualaarneqassapput. Taakkua takunnissinnaanermik oqilisaalluaqaat. Taamatut pissusilinnik suliaqaqqittarniaritsi.

 

Nassuiaatip sinnera Demokraatit tusaatissatut tiguaat.

 

Naggataagut Demokraatinit Naalakkersuisut kajumissaassavavut INI A/S-mit, Nukissiorfinnit allanillu tulleriiaarinermik allattuiffiit allanngortitsivigineqassagaangata Attaveqaateqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaq ilisimatitsivigisaqqullugu, taamaalilluni ataatsimiititaliaq sanaartugassanut iluarsaassisarnissanullu aningaasat eqqarsaatigalugit siumungaaq piareersaasarsinnaaniassammat.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

2003-mut Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

  

Siullermik taamatut Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu Naalakkersuisut nassuiaammik saqqummiussaqarnerat Kattusseqatigiinniit iluarisimaarlugu oqaatigissuarput.

  

Ukiut siulii eqqarsaatigalugit Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngasut amerliartuinnarsimasut oqaatigineqarsinnaapput, naak ilaatigut piffissap ilaani aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngasut ikileriartaraluatut, ataatsimut isigalugit aningaasat amerliartuinnartut oqaatigineqarsinnaasarmata.

  

Naak nunatsinni Sanaartugassanut, Iluarsagassanullu aningaasaliissutissat piffinni assigiinngitsuni annertuummik pisariaqartinneqaraluartut ukiunut pineqartunut aningaasaliissutit atorneqanngitsoortarnerat Naalakkersuinikkut takussaagaluttuinnarmat, taamatullu Sanaartornermut, Iluarsaassinermullu aningaasaliissutit atorneqanngitsoortarnerisigut nunatsinni Sanaartugassanut malinnaaniarnerit ilaatigut ilugersunarsiartuinnartoq oqaatigineqarsinnaapput.

  

Ukiut tamaasa aningaasat kr. million-it arlaqartut nunatsinni Sanaartugassanut, Iluarsagassanullu aningaasaliissutigineqartarput, taamaakkaluartoq aamma ukiut  tamaasa aningaasaliissutigineqartunit aningaasat kr. million-it arlaqartut Sanaartornermut, Iluarsaassinermullu Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasaliissutigineqarsimasut atorneqanngitsoortarput.

  

Taamaliornikkut piffinni Sanaartugassanut, Iluarsagassanullu aningaasaliissutit atorneqanngitsoortarput, assersuutigalugu nassuiaammi Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq ukioq 2003-imi Qasigiannguani Sanaartugassanut, Iluarsagassanullu aningaasaliissutini taamaallaat 17 %-iat atorneqarsimasoq, naak aningaasaliissutit pineqartut ukiuni arlaqartuni qinnutigineqartareersimallutik aningaasaliissutigineqarmata sanaartornermit suliaqartunit aningaasaliissutit neriulluarnermik pilersitsigaluarsimasut kingumut pisarnertut aningaasaliissutit sanaartugassamut naammangimmata aningaasaateqarfimmut kingumut nakkartinneqarmata.

Sanaartugassamut imaluunniit Iluarsaassinermut Namminersornerullutik Oqartussanit ukiumut aningaasaliissutigineqartartut atorneqanngitsoortarnerit Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput, makku pissutigalugit :

  

Assersuutigalugu Sanaartugassaq imaluunniit Iluarsagassamut aningaasaliissutit sanaartortitsiniarnermi akit tamatigut qaffasinneruppata aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmut nakkartinneqartarput.

 

Sanaartugassamut imaluunniit Iluarsagassamut aningaasaliissutigineqartunit sanaartorniarlutik neqerooruteqartunit akit qaffasinneruppata tamatigut aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmut soorlu aamma qeritinneqartartut.

 

Siunissami aningaasaateqarfimmi Sanaartugassanut, Iluarsagassanullu aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmi aningaasat qeritiinnarneqartassanngippata aningaasaliissutit sanaartukkap pitsaassutaanut akornutaanngitsumik sanaartornermut aningaasaliisoqartalernissa pingitsoorneqarsinnaanngilaq.

  

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit kingumut Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput ukiumut piffinni ataasiakkaani sanaartugassanut aningaasaliissutit sapinngisamik atorneqarsinnaasunngorlugit aningaasaliissutigineqartarnissaat piffissanngormat, taamaliornikkut aningaasaliissutit aningaasaateqarfimmut nakkartinnagit sanaartornermut aningaasaliissutitut atorneqarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerniarneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

  

Ukiut tamaasa sanaartugassanut aningaasaliissutit sumiiffinnut siammarnerullugit aaqqissuunneqartalernissaat Naalakkersuisunit neriorsuutigineqartarpoq, naallu ilaatigut aningaasaliissutit siammarnerullugit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissuteqartaraluartut Naalakkersuisunit eqqaamaneqassapput assersuutigalugu Qasigiannguanut sanaartugassanut aningaasaliissutit atorneqanngitsoortarneri.

  

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Inuiaqatigiit aningaasaataanik Namminersornerullutik Oqartussat sanaartugassanut aningaasaliissuteqartarnerini sapinngisamik aningaasaliissutit sanaartornermut atorneqartarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat, taamaliornikkummi piffimmi sanaartornermik suliaqartut minnerunngitsumillu pineqartumi kommunip sanaartortitsinerup kingorna aningaasarsiornerat malunnartumik nukittorsarneqartarmata.

  

Taamaattumik aammaarluta Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut kaammattussuagut piffinni sanaartugassanut aningaasaliissuteqarnermi aningaasaliissutit sapinngisamik atorneqartarnissaat qulakkeerniarlugit aningaasaliissutit piviusorsiortumik tunngaveqarluni aningaasaliissutigineqartarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqassammat.

  

Nunatsinni sinerissamut aningaasaliissutigineqartartut tamaasa eqqarsaatigalugit.

  

Nunatsinni meeqqat atuarfii, ilinniarfiillu ataatsimut tamaasa qiviaraanni Naalak-kersuinikkut suliaqartunit ilaatigut nassuerutigineqartariaqarpoq aningaasarpassuit aatsaat atoqqaallugit atukkat tamani pitsanngorsarneqarsinnaanerat pisinnaammat,

Sinerissami meeqqat atuarfiisa ilaat piaartumik nutarterneqarnissaat pisariaqarpoq, soorlumi aamma sinerissami ilinniarfiit ilinniartunullu najugaqarfiit nutarterneqartariaqartut.

  

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni sanaartugassanut aningaasat atorneqarsinnaasut killeqarallartillugit Nunatta avataaniit aningaasanik atorniarnikkut sanaartugassat aningaasalersorneqarsinnaasut aningaasalersorneqarsinnaanerat aamma Naalakkersuinikkut ujartorneqartariaqartoq, naak taamatut aningaasalersuinikkut atukkat pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngikkaluartut periarfissat taamaattut aamma ujartorneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

  

Tassami nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartunit ilisimaneqarmat ataatsimut nunatsinni sanaartugassat pisariaqartinneqartut tamaasa qiviaraanni aningaasat ukiumut aningaasaliissutigineqartartunit suli amerlanerusut nunatsinni pisariaqartinneqarmata sanaartornermi.

  

Taamatut oqaaseqarluta 2003-mut Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu naalakkersuisut nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap qujanaq.

Tassa 2003-imut sanaartornermut nutaanngorsaanermullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat maannakkut 2003-imut tunngasut kisiisa pinnagit, ilaatigut kingumut annertuumik qiviartoqarluni, aammalu minnerunngitsumik pitsanngorsaajuarnerit sisamassaani maannakkut siumut isigisumik aamma saqqummiussisoqarnerani Naalakkersuisut sinnerlugit naammagisimaarlugu  nuannaraara.

 

Uani partiit saqqummiussaat qiviaraanni, siullermik Siumut, toqqaannartumik INI A/S-ip isumaginninnerata pitsaanerulernissaa oqariartuutigivaa, Naalakkersuisut suliniuteqarfigissagaat, tassani isumaqarpunga aamma assigiinngitsutigut politik-ikkut killiffipput qiviaraanni, assigiinngitsutigut INI qanimut suleqatigalugu maannakkut pitsanngorsaanerit periarfissallu assigiinngitsut annertuut ingerlanneqarmata.

 

Taava ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiortarnissaq taanna aamma partiinit allaninngaanniit ilaatigut saqqummiunneqartoq, Siumuminngaanniit saqqummiunneqartoq Siumuminngaanniit saqqummiunneqartoq eqqarsaatigalugu isumaqarpunga aamma immikkoortoqarfiit assigiinngitsut kaammattuutigineqartut ilutigisaat, aamma naalakkersuinikkut assigiinngitsutigut siunnerfigineqartut, soorunami ilaatigut atuarfiit eqqarsaatigigaanni tulleriiaarinertaat toqqaannartumik maannakkumut killiffik aallaavigalugu apeqqusersorneqaraluarput.

 

Kisianni aamma Naalakkersuisut susassaqartoq qanimut suleqatigalugu pilersaarutit aamma pissutissamittut ingerlanneqarput, taava aamma Siumup erseqqilluinnartumik saqqummiussaa, tassalu illoqarfinni ataasiakkaani toqqaannartumik annertuallaamik sanaartortitsinerup takutittaraa, aamma kingunerisaraa akit qaffasippallaarujussuarnerat, aamma tamanna ilumoortortaqarpoq –ilumoortoqartorujussuuvoq.

 

Taamaattumik aamma tassa sanaartugassanut pilersaarusioqqinnissamut siunissamut peqqissaartumik tulleriiaarinikkut ingerlatsinissap tamatuma pakkersimaarsinnaanissaa aamma ilumut pilersaarusioqqissaarnikkut angujumaneqarsinnaanera anguneqartariaqarpoq.

 

Taava toqqaannartumik aamma suleriaatsit assigiinngitsut Siumup tungaaninngaanniit ersersippaat, uani ilumoortumik sanaassat ukiukkut aallartinneqartarneri, tamanna sanaartugassanut akitsorsaataaginnarani, annertuumik toqqaannartumik piffissamik atuiffiusartoq. Tamanna soorunami aamma pitsanngorsarniarlugu suliniutit assigiinngitsut ingerlanneqartut oqaatigisariaqarpoq.

 

Taavalu aamma neqeroortarnermi saqqummiunneqartartut sanaartornerup iluatigut, sanaartornermi saqqummiutereerneqartarneri ilaatigut nutaamik periuseqarluni saqqummiutereernagit neqeroortarsinnaanerit Siumuminngaannit erseqqissumik saqqummiunneqarput, tassunga tunngatillugu oqaatigisinnaavara; ilumut taanna ilumoortortaqartorujussuuvoq, aamma kommune-qarfiit qiviaraanni ingerlatseriaasii assigiinngitsut, Aasiaat oqartariarpoq tamanna annertoorujussuarmik misilittagaqarfigigaat.

Aamma Aasiaat taamatut toqqaannartumik suliniuteqartarnerminni akit appartingaatsiarlugit inissisimavaat, taamaattumik sanaartornermi akit qaffasittarneri aamma inissiat eqqarsaatigitillugit toqqaannartumik aamma akiliutigineqartut qaffanneqangaatsiartarmata ilumoorpoq nutaamik aamma tamanna periarfissiorneqartariaqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit sukumiisumik aamma saqqummiipput, assigiinngitsut… maannakkut taakkartukkat siuliani ilaatigut taatsiariikkakka uteqqinngikkarluarlugit toqqaannartumik killiffik aallaavigalugu, taavalu aamma siunissamut pilersaarusiornermi nuna tamakkerlugu ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiornissaq aamma taakkartorpaat.

 

Taava kommune-t immikkoortukkaarlugit ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiornissat taakkartorneqarput, isumaliorpunga tamakku taakkartorneqartut, aamma Siumuminngaanniit soorlu saqqummiunneqartutuut aamma siunissaq ungasinnerusoq pilersaarusiornikkut, tulleriiaarinissat ajornannginnerusumik aaqqinneqarsinnaappata, isumaqarpunga naalakkersuinikkut taanna siunnerfik assigiinngitsutigut aamma siunnerfigigatsigu tassuunatigut isumaqatigiilluinnartugut.

 

Uani Inuit Ataqatigiit saqqummiussinerminni ilaatigut aamma saqqummiussaat, tassa kisitsisimanerminni 47,6 procent-i, uanga paasiuminaatsilaarpara taanna, tassami maannakkumut 471,8 million-it atorneqarsimapput taava 805,5 million-it uninngasuutigineqartut, taakku kisikkaanni tassa 58 procent-iummat, tassa kisitsisit taakku marluk paatsuunganartumik tassuunatigut maluginiarpara naatsorsorsimagaat.

 

Taamaattumik neriuppunga Naalakkersuisuninngaanniit aamma saqqummiussarput kisitsisit taanna aatsaannguaq oqaatigereernera ilutigalugu aamma paaseqatigiissutigilluaripput.

 

Atassutikkut saqqummiussaminni sukumiisumik aamma saqqummiinerminni assigiinngitsunik taakkartuipput, Atassutip saqqummiinermini ilaatigut nutarterinermi kvadratmeter-imut akit akisunerujussuat taakkartorpaat, taavalu INI toqqaannartumik taamatut akisussaasuuinnassanersoq aamma apersuuserlugu saqqummiillutik.

 

Tassa ilisimatitsissutigisinnaavara aamma siornatigut ilisimatitsissutigineqareersimasoq, tassa Naalakkersuisut aalajangereersimapput toqqannartumik sanaartornermik nakkutilliineq tassa qullersaqarfimmut utertinneqassasoq, aamma utertinneqarluni suliarineqalissasoq, taamaalilluni tassani ineqarnikkut taamatut nakkutilliineq ingerlanneqalerluni.

 

Taava aamma toqqaannartumik tassani qulequtaani taaneqartutut kvadratmeter-imut nutarterinermut tunngatillugu akit qaffasinnerujussuat aamma qanoq iliuuseqarfigineqarpoq, maannakkut naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqarfigineqarpoq.

 

Ilaatigut killiffiuvoq tassa illut ilaatigut pilersaarusiorneqarnerminni nutartertariaqaraluartut… nalilersoqqissaarneqartarpoq akilersinnaanerunnginnersoq piiaannaraanni, tamannalu toqqammavigalugu suleriaatsit assigiinngitsut aamma tassa toqqammavigalugit ingerlanneqartarlutik.

 

Ilisimatitisssutigisinnaavara Blok T aamma taaneqarmat, tassunga kvadratmeter-imut nutarterinermi 10.500 krone-qarmat…tassa ilumoorpoq Atassutip oqarneratuut, aningaasat aqunneqarnerat aqunneqarsinnaasumik ingerlanneqassappat, akisuallaarujussuartuulernissaata pinngitsoortinniartariaqaripput, tassuuna siuliani oqaatigeriikkatsituut taamatut nutarterinermi akisoorujussuanngornerata ilutigisaanik aamma toqqaannartumik taanna ineqartunut, ineqartullu akiliutigisartagaannut annertuumik sunniuteqartarmat.

 

Tassa sanaartorneq ataatsimut qiviaraanni maannakkumut killiffik eqqarsaatigalugu tassa pitsanngorsaanissat ilumoorpoq avaqqunneqarsinnaanngitsut, tassa ilaatigut paatsuungassutigineqartarpoq sanaartornermut nutarterinermullu aningaasaateqarfik sumut atorneqassanersoq.

 

Taamaattumik aamma qullersaqarfitsinni quppersagaarannguamik sanatitsisimavugut, toqqaannartumik paasiuminartorujussuanngorlugu taamatut aningaasaateqarfik suunersoq taannalu Inatsisartuni ilaasortanut kommune-qarfinnut nunaqarfinnullu nassiussuunneqarpoq, taamaalilluni naatsuarannguamik nassuiarneqarluni, paasinartorujussuarmik takuneqarsinnaanngorpoq, aningaasaateqarfik suunersoq.

 

Neriuppungalu aamma taanna quppersagannguaq toqqaannartumik inunnik assigiinngitsunik soqutigisaqartunik aamma paasissutissatut toqqammavinnik annertuumik pissarsiffiusinnaajumaartoq.

 

Arlalitsigummi isumaqartoqartarpoq aningaasaateqarfik aningaasanik qinnuteqarfigineqarsinnaasoq, aningaasat immikkoortinneqarsimasut allamut atorneqaannarsinnaasut, assigiinngitsut tamakku pituttorsimanerit toqqaannartumik tassani naatsunnguamik erseqqissumik nassuiarneqarlutik suliarineqarsimapput.

 

Tassuunatigullu aamma taamatut saqqummiinitsinni neriuppunga toqqaannartumik piffissarujussuaq atortagarput paasititsiniaanermik, apersuinermik kinguneqartartoq, neriuppunga nukinnik annikinnerusunik atuiffiusinnaajumaartoq siunissami.

 

Uani nutaamik naleqqussaaqqinnermi kommune-t partiinit tamanik peqataatinneqarnerunissaat taakkartorneqarpoq, ilumoorpoq aningaasaliissutit uani uninngasut qiviaraanni toqqaannartumik pituttorsimasorujussuupput.

 

Ilaat aningaasartat utoqqaat illuat assersuutigalugu aningaasat immikkoortinneqarsimagaluartut qitiusuminngaanniit qiviaraanni tassani aningaasat uninngasut ilaatigut kommune-t qanimut suleqatigalugit immikkoortinneqaraluartut kisianni kommune-t aningaasaleeqataannginnerat aporfiusartorujussuuvoq.

 

Utoqqaat illuat aatsaaginnaq assersuutigisara illoqarfik taanngikkaluarlugu uninngasuutigineqartut aningaasat qiviaraanni tassa 80-20´mut aningaasaliisoqartariaqarneranik kaammattuuteqartoqarpoq, qitiusuminngaanniit 80 procent-i akilerneqassasoq, uffalu 50-50´mut inissineqartussaq.

 

Taamaattumillu sanaartorneqarnissaa aningaasatigut kinguarsarneqarpoq, taamaattumik sanaartugassatigut assigiinngitsutigut kommune-t isumaqatigeqqissaarlugit, aamma kommune-t aningaasatigut ileqqaarnissartik aamma qulakkeertariaqaraat isumaqarpunga aningaasat sukkanerusumik atorneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

 

Taava Atassut uani Universitetspark-imut Ilimmarfimmut tunngasumik oqariartuuteqarnera naatsunnguamik akissuteqarfigiinnarsinnaavara, tassa toqqorterniarneqanngilaq, aamma allanngortinniarneqanngilaq naalakkersuinikkut tassunga killiffipput, kisianni aatsaat ukiormanna suliariumannittussarsiuussinermi pappilissat naammassilermata taamatut isikkoqartumik saqqummiunneqaannarpoq.

 

Taamaattumik annertunerusumik soorunami suliamut malinnaatinneqartussaagassi aalajangerneq Inatsisartuniimmat qularnanngitsumik aamma paasissutissat sukumiinerusut saqqummeqqittarumaarput, kisiannili una 2003-imut tunngasuummat taamatut sinaakkuteqartumik saqqummiunneqaannarpoq.

 

Taava partiit tamarmik tamakkiisumik oqaatigivaat kommune-t illuliassanut sanaartortarnerat siornatigut ilumoorpoq allaffissornermik annikillisaavigineqassasoq eqaallisarneqassasoq, aamma isumaqarpunga naalakkersuinikkut maannakkumut killiffik qiviaraanni pitsaasorujussuarmik siunnerfeqarluni aaqqissuussisoqarsimasoq.

 

Siornatigut kommune-t qinnuteqartarpoq marts-ip aallaqqaataatinnagu sanaartugassanut tunngasunik, taava 60-40 atorneqartarpoq, taamaaliornikkullu aningaasat qinnutigineqarpata kommune-t immikkoortereerlugit taava suliariumanittussarsiuussisoqartarpoq, taava takutinneqartarpoq aningaasanik immikkoortinneqarsimasuninngaanniit akisuneruppat.

 

Taava toqqaannartumik suliaq isumaqatigiinniarnikkut ingerlanneqaqqissaaq, suliarineqareerpat aningaasallu sinneqarsimappata aamma 60-40´mut taamatut inisseqqissaarnissaat allaffissornikkut annertoorujussuarmik kingumut attaveqaqatigiittaarnikkut Namminersornerullutik Oqartussanut kommune-nullu suliaq annertuumik nukersorfiusarsimavoq, allaffissorfiusarlunilu annertoorujussuarmik.

 

Taanna qujanartumik tassa Inatsisartut aalajangerneratigut nutaanngorneqarnikuuvoq, allaat ukiunut marlunnut maannakkut aningaasaliisoqarsinnaanngornikuuvoq inissianut attartortikkanut aningaasaliisinissamut, taamaalillutik kommune-t qinnuteqarunik maannakkut ukiormannamut aappaagumullu marts-ip aallaqqaataa utaqqeqqaanngikkaluarlugu sukkulluunniit qinnuteqarsinnaapput.

Taamaallaat tassani piumasaqaataaginnarpoq qinnuteqarnermi naluneqanngimmat qitiusuminngaanniit aningaasat aalajangersimaqqissaartut tunniunneqartussat, tassa kvadratmeter-ikkuutaarlugit tunniunneqartarput, 60 kvadratmeter-ip tungaanut aki aalajangersimasoq, 80 kvadratmeter-ip tungaanut aki aalajangersimasoq, taavalu 130 kvadratmeter-i tikillugu qummut tapiisoqarsinnaasoq.

 

Taava kommune-p aningaasat taakku qitiusuminngaanniit tigusinnaanngortarpai taamaalioraangamillu nammineq suliariumannittussarsiuussineq ingerlattarpaat, aamma malunnartorujussuuvoq tamanna matuma kingunerisaanik toqqaannartumik kommune-ni sanaartornermi siornatigut 60-40´imi ingerlanneqartartumi kommune-nut akikinnerujussuarmik kinguneqarsimasoq.

 

Assersuutitut taaneqartarpoq Aasiaat maannakkut ingerlatsisimanerat qiviaraanni allaat qitiusuminngaanniit tapiutigineqartut qiviaraanni kiseqqissaaraanni 85-15´imik naleqartumik allaat sanaartortitsisartut inissianik attartortittakkanik maannakkut killiffigivaat, tassa kommune sipaaruteqarsimavoq, uagut tapiutigisartagut annertuserianngikkaluarlutik kvadratmeter-it agguaqatigiisinnerani kisianni kommune-t namminneq qanoq iliuuseqarnermikkut ajornannginerusumik sanaartorsinnaanngorput.

 

Ukiut marluk tikillugit pilersaarusiorsinnaanngorput, kisianni pitsaanerpaaq – akikinnerusumik aamma sanaartorsinnaanngormata – taamaalillutillu aamma inuinnaat attartortut akikinneerarsuarmik aamma toqqaannartumik akiliuteqartarlutik  ineqarsinnaanerat taamaalillugu aqqutissiuullugu qulakkeerpaat.

 

Tassa apeqqutigineqartut arlaat minissimassagukku neriuppunga itisilerneqaqqikkumaartut, kisianni nuannaarutigaara tamakkiisumik toqqaannartumik saqqummiunneqartut taperserneqarmata, Demokraatit apeqqutigisaat una ataatsimiititaliap susassaqartup toqqaannartumik ilisimatinneqartarnissaa arlaatigut assigiinngitsutigut INI A/S-imiugaluarpat Nukissiorfimmiugaluarpat tulleriiaarinermi allaffissortumit toqqaannartumik allanngortitsinerit ilutigalugit ilisimatinneqartarnissaq taanna neriorsuutigissavara piviusunngortissallugu, taamaalilluni aamma qanimut malinnaatinneqartuarnissarsi eqqarsaatigalugu.

 

Ilumoorpormi siusinnerusukkut nalinginnaasuuvoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq kisimi aqqusaarlugu akuersigaangata taakku ingerlatseqqittarnerat, kisianni siunissami ilissi ataatsimiititaliatut susassaqartutut isumaqarpunga aamma paasissutissat qanimut pigalugit aamma ilisimatinneqartarnissarsi ilaatittariaqartoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Nassuiaat taanna annertooq aammalu erseqqissoq ilaasortanit qujassutigineqartoq malugineqarsinnaavoq, aammalu tusaatissatut tiguneqarluni.

 

Kisianni oqaatigissavara apeqqutit arlallit saqqummiunneqartut itisilerneqassappata allaganngorlugit naalakkersuisoqarfimmut apeqqutigineqarsinnaanerat aamma ammammat periarfissaalluni, taamaattumik itisileraluni apereqqittoqassaguni allaganngorlugit aamma saqqummiunnissaannut periarfissaq atorpoq.

 

Maannakkut oqaaseqassaaq Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap Naalakkersuisut tassani apeqqutitsinni oqaloqatigiinnitsinni immaqa taanna paaseqatigiissinnaasorivara qanoq uagut kisitsisimanerput tassa maani saqqummiunneqartoq, skema sorleq atorsimaneripput., taanna ajunngilaq aamma allakkatigut akineqaraluaruni.

 

Eqqaarusulluguuna siunissami ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornermi kommune-t inissisimaneri assigiinngitsuusarmata ullumikkumut kommune-t arlalissuit aamma… arlaliissuunngitsut… kommune-t ilai namminneerlutik 100 procent-imik sanaartugaassanik akiliiisariaqartarput, tulleriissaarinermi utaqqikatanneq pissutigalugu.

 

Taanna soorunami kommune-t namminneq akisussaaffigisarpaat, aamma kisianni periarfissaqarsinnaanissaq siusinnerusoq… ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornermi kommune-t akiliigallarsinnaallutik, isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanersoq kommune-t namminneq aningaasanik atugassaminnik immikkoortitsereersimallutik, taava taanna sanaartorneq aallartisillugu taava Namminersornerullutik Oqartussallu isumaqatigiissuteqarsinnaapput.

Taava kinguarsaasoqarani sanaartorneq aallartinneqarsinnaanera tassuunakkut anguneqarsinnaagaluarpoq, ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornermi anguneqarsinnaanersoq soqutiginartutut isigivarput, aamma periarfissaasinnaanera aamma kommune-t namminneerlutik aamma ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorsinnaanerat, tassuunakkullu sukkanerusoq akikinnerusorlu anguneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu immaqa.

 

Aamma eqqarsaataasinnaavoq ukiut tallimakkaarlugilluunniit bloktilskud-itut tunineqarsinnaasut namminneq soorunami aningaasaliissutissatik qulakkeereersimappatikkit, taamaalillutik akuersisitseqqaarnerit pilersaarusiornerillu kigaalaqutaasinnaasut pinngitsoorneqarsinnaallutik, isumaqarpunga eqaallisaaneq tassuunakkut aamma eqqarsaatigineqarsinnaasoq.

Qujanaq.

 

 

  Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Naalakkersuisup akissutaanut erseqqissumut aammalu suleqatigiinnikkusunnermik ersersitsisumut Atassutip tungaaninngaanniit qujavugut.

 

Taamaattorli tassa paasitinneqaraluarpugut aap A/S INI-ip sanaartortitsinermut aammalu iluarsartuussinermut tunngassuteqartut allanngortinniarneqartut, matumani apeqqutigigatsigu aningaasat 42 million krone-t qangali uninngatiinnarneqarsimasut, inissianik attartortut inigisimannik iluarsartuussisoqarnissaanik utaqqisut qanoq sivisutigisumik suli utaqqitinneqarnissartik naatsorsuutigissaneraat missingersorneqarsinnaappat, Naalakkersuisut tungaaninngaanniit qujanassagaluaqaaq.

 

Siumup tungaaninngaanniit oqaatigineqartoq soqutiginarluinnartoq, tassalu missingersuusiornermut inatsisip aningaasaliisarnermullu malittarisassat allanngortinneqarnissaat piumasaqaatigineqarluni, taanna soqutigineqartorujussuuvoq, Inatsisartut toqqaannarnerusumik sunniuteqaqataasinnaanerat aamma sanaartugassat iluarsagasallu pilertornerusumik naammassiniarnerannut Atassuminngaanniit oqariartuutitsinnut taanna qanittuararsuuvoq, soqutiginartorujussuuvoq taanna aamma malersoqqitassaqqittorujussuuvoq.

 

Tassa A/S INI-mut tunngatillugu Naalakkersuisoq erseqqissumik akissuteqareermat taanna uterfigeqqissanngilara, kisiannili inissianik iluarsagassanik tunngatillugu pilertornerusumik aammalu kommune-ni sanaartugassanik nutaanik pilertornerusumik… ujartuinerput Atassutip tungaaninngaanniit aamma erseqqinnerusumik paasisaqarfigissallugu soqutigivarput.

 

Tassami 840 million krone-t nalinginut aningaasaliisoqarsimasoq ataatsimut isigalugu, kommune-t aggornerisa iluini taakkunani Qaqortumi, Paamiuni, Nuummi, Qasigiannguani aamma Upernavimmi naammassinnissinnaassuseq annikitsigippat aammali… aammami kommune-t amerlanerpaani annikitsuinnaavoq affaa qulaatilaaginnarlugu naammassinnissinnaassuseq annertussuseqarsimavoq.

 

Taamaattumik naammassinnissinnaassutsip taassuma qanoq naammaginartumik aaqqiiviginiarneqarnissaa Naalakkersuisut tungaaninngaanniit aamma itisilikkamik tusagaqarfigissallugu aamma soqutiginarpoq.

 

Tamatta soqutigilluinnarparput meeqqat atuarfiisa pilertornerusumik iluarsartuussivigineqarnissaat, aamma atuarfitsialammut atuarfitsialaap pitsaasumik aallartinneqarneranut taanna tunngassuteqarluinnarpoq, taamaattumik siunissamut tikkuilluni nassuiaammi naggasiinermi Ilimmarfik Atassuminngaanniit neriulersimagaluarpugut aningaasarpassuit taakkua meeqqat atuarfianut atorneqarneqarnissaanut piumasaqaaterput naaperiarneqalersimasoq, kisianni tassa Naalakkersuisup erseqqissarpaa taamaattoqanngitsoq.

 

Aningaasaliissutit meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaannut tunngatillugu – aap – 258 million sinnilaarlugit taakkua tikkuarneqarput, kisianni eqqaamaneqassaaq meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat pillugu Inatsisartut ataatsimiinneranni… ataa tsimiinnerisa nalaani… Kultooreqarnermut Naalakkersuisup inuiaqatigiinnut nutaarsiassatigut suaaruteqarnikuuvoq milliard-ininngooq aningaasaliisoqarpoq meeqqat atuarfiannut, uani 258 million-it kisiisa pituttorneqarsimasut takuneqarsinnaavoq.

 

Ilumoorpoq meeqqat atuarfiannut milliard-i sinnerlugu iluarsartuussinermut, allilerinermut aammalu nutaarluinnarnik atuarfiliornermi pisariaqartitsisoqarpoq, kisianni tassa Naalakkersuisup oqarnera neriulersitsisimagaluartoq maannakkut ersersinneqarpoq sisamararterutaasa missaat taamaallaat pituttorneqarsimasut matumani.

 

Aamma maluginiagassaavoq nunaqarfinni atuarfiit eqqarsaatigalugit nutaamik nalilersuisitsoqartoq uani nalunaarusiami ersersinneqarpoq, imatut paasisariaqarnerluni taanna milliard nalinganut tulleriaarinissamik aammalu pisariaqartitsinermik ersersitsisoq Naalakkersuisut aalajangiunneragaat tunngaviginagu allarluinnarmik aamma tunngaveqarluni meeqqat atuarfiisa, pingaartumik nunaqarfinni meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat aallunniarneqartoq.

 

Oqaatigeriikkattut Naalaakkersuisumut Atassutip tungaaninngaanniit qujavugut, qularnanngilarmi suleqatigiissutigalugit makkua eqqartukkagut ilungersunartut naammassineqarsinnaasut Atassummiillu piumasseqarpugut suleqataanissatsinnut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit, taanna pereerpat Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Per Skaaning, Demokraatit.

Qujanaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut tunngatillugu Naalakkersuisunut ilaasortaq ataatsimeeqatigaarput, taava 2000-imut tunngatillugu 121 million-it ukiut tamaasa 2017 tungaanut atorneqartanngitsussat tassa paasivarput, tassa maannakkut tamakku iluamik pilersaarusiorneqarsimanngillat.

 

Taava tassunga aningaasaateqarfimmut tunngatillugu apererusunnarpoq:

  Naak pilersaarusiortarneq?

Taavalu aappaatut, aningaasanut inatsit eqqarsaatigalugu taanna Inatsisartunit akuersissutigineqartarpoq, tassa aningaasaateqarfimmiittut taamaaliorlugit ikilisarniarneqarpat?

 

2005-imimi 475 million koruuniussapput, 308 million-it  - 2007-imi 233 million koruuniinnanngorsimassapput, Naalakkersuisuni ilaasortaq oqarpoq suliniutiginiarlugu tassa sanaartukkat tassanngaannarsuaq aallartittannginnissaat, taamaalillutik akitsortannginniassammata, tassa Naalakkersuisunut ilaasortaq nammineerluni oqarpoq pilersaarusiorneq amigaateqartoq, taakku qanoq imminnut atappat?

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik Naalakersuisumut qujasuppunga taakku Siumumingaanniit oqariartuutigut tigulluarmagit, taavalu aamma sulinermini taakkua eqqarsaatigisarlugit, tassani suliniarluni oqariartormat tassa qutsatigaara.

 

Aamma partiit oqaaseqartuinut ataasiakkaanut qujarusuppunga, taakkua oqariartuutigut ataasiakkaat aamma taamatut tigummatigit, kisiannili aamma erseqqissaatigilaassavara Naalakkersuisup oqariartuutaa 1 milliard-inik siunissami aningaasaliinissamut atuarfeqarfinnut tunngasumik, tassa partiit tamarmik akuereernikuummassuk, taavalu aamma sektorplan (???) akuerineqareernikuulluni.

 

Taamaattumik aningaasaliissutit taakku taamaalillutik pituttorneqassapput, taavalu aamma siunissami sussassaqarfinnut assigiinngitsunut aamma taamaaliornissaq innersuussutigigatsigu, aamma partiinit tamanit akuersaarneqarmat aamma neriunarpoq Naalakkersuisup aamma taanna tunngavigalugu suleriarnissaa.

 

Taamaattoq neriulluarnartorujussuuvoq taamaannak pilersaarusiortarnerit ingerlatiinnarnissaat siunissami, peqqutigalugu uagutsinnut tamanut inuiaqatigiinnullumi tutsuiginartumik pilersaarusiornerit ingerlanneqartariaqarput, aningaasaliissutit pituttoreerlugit pisinnaasariaqarpugut, taamaalillutalu politik-ikkut ingerlatsinitsigut tatiginartumik sanaartugassanut ingerlatsinitsinni taava sulisinnaassalluta.

 

Demokraatininngaanniit oqaaseqartup oqaatigaa ukiormanna… ukiuminngaannit ukiumut 120 million-it amigaartoorutaasartut soorlu pisariaqartitanut sanilliullugu amigaataasartut, taavalu erseqqissaatigissavara uagut Siumuminngaanniit oqaatigigatsigu erseqqilluinnartumik; pilersaarusiortarnerup allanngortinneqarneratigut taakku matussuserneqarsinnaapput, peqqutigalugu ukiukkut sanaartornerup ingerlanneqartarnerata aningaasartuutit 20 procent-imik qaffatsittarmagit, taannalu aaqqinneqarsinnaavoq sanaartortarnerup pilersaarusiortarnerata allanngortinneratigut.

 

Soorlu assersuutigineqarsinnaavorluunniit sanaartornermi a-ningaasaliissutit ukiuata januar-ip aallaqqaataaninngaanniit piunnaartillugu aasakkut august-imi aallartittarneratigut, taanna siunnersuutaannaavoq, taava taanna eqqarsaatigisassatut Naalakkersuisunut taamaalillunga oqariartuutigaara.

 

Taamaattumik neriulluarnartorujussuuvoq maanna killiffipput eqqarsaatigigaanni sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngatillugu, taamaattumillu uagut Siumuminngaanniit nunatta pitsaanerusumik sullinneqarnissaanut Naalakkersuisuninnganniit aammalu Inatsisartuninngaanniit.

Qujanarujussuasi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa ilumoorpoq uani siornatigut pisarsimasut aamma siumut maannakkut isigisumik oqallittoqarpoq, oqariartuutit assigiinngitsut erseqqilluinnartut tamanna ersersippaat.

 

Taamaattumik Demokraatininnganniit ilaatigut pilersaarusiortoqarsimannginneranik oqarneq, soorunami ilaatigut apeqquserneqarsinnaavoq, kisianni tassa pilersaarusioqqissaarluta peqqissaaqqissaartumik maannakkut siunnerfeqaqqittariaqarpugut.

 

Soorlu maannakkut Atassuminngaanniit Jensine Berthelsen-ip apeqqutaanut nutarterinissamut tunngatillugu, tassungaannarluunniit qiviaraanni toqqaannartumik maannakkut pisariaqartilluinnarneqalersimasut ilaat aamma, tassa Blok P-ip (???) nutarternissaa assersuutitut qiviaraanni toqqaannartumik inissiaq taanna Nuummiittoq ataaseq nutarterneqassagaluarpat, 20-100 million-it nalaani naleqartussaasoq missiliortussaassavaa.

 

Taavalu maannakkut nuna tamakkerlugu immikkoortinneqarsimasut qiviaraanni toqqaannartumik 70 million-it missaaniittut immikkoortissimavagut, taamaattumik tulleriiaarineq peqqissaartumik ingerlanneqartariaqarpoq, taaamaattumik aamma siunissamut nalilersueqqinnissamik ilaatigut oqaatigeriikkatsitut aatsaannguaq, aamma tassa nalilersoqqissaartariaqarpoq illut ilai inissiat ilai nutartinngikkaluarlugit piaannariarlugit nutaamik sanagaanni akikinnerunnginnersoq, siunissami aningaasaliinermut pitsaanerunnginnersoq?

 

Tamakku tamaasa aamma qujanartumik INI A/S kommune-t Namminersornerullutik Oqartussat illuutai pillugit… pikkoriffigineqarnerulersimapput akisuallaarujussuartumik nutarterinerit siornatigut ingerlanneqartarsimagaluartut tassa qujanartumik oqaluttuaannanngornikuupput.

 

Aamma taamaattumik illoqarfiit ilaanni akisuallaarujussuartumik nutarterinissami killiffeqarsimanerit apeqquserneqartariaqalerlutik allaat killiffigineqarsimavoq, neriuppungalu taaanna aamma siunissami toqqaannartumik suleriaaseriumaaripput.

 

Taavalu Agathe Fontain-ip toqqaannartumik uani kommune-t… akisussaanera annertusarneqarsinnaannginnersoq Naalakkersuisut isumaqatigiinniarfigalugit kommune-t aningaasaliisinnaanerat inissillugu, kisianni tassa ajoraluarmik taama isaasalerlugu oqaatigalugu taanna periarfissaqanngilaq ullutsinni, tassa Naalakkersuisut uagut taamaaliorsinnaatitaanngilagut, uani toqqaannartumik Inatsisartut aningaasat ukiumut aningaasaliissutigisimasaat toqqammavigalugit Naalakkersuisut sulisussaagatta.

 

Taamaattumik ilaatigut equsoortoqarneratigut imaluunniit akisunerusumik inissittoqarneratigut arlaatigut sanaartugassatigut ingerlariaqqissinnaanissaq killeqartartorujussuuvoq, soorunami Finansudvalg-i aqqutigalugu ilaanni qujanartumik aaqqiisinnaanerit… ajornannginerusumik inissinnikuupput.

 

Taamaattumik aatsaannguaq taasara sanaartorneq ukiunut marlunnut kvadratmeter-ikkuutaartumik agguaasseriaaseq aallaavigalugu kommune-t ingerlalersimasut, siunissamut 10-40-50´kkunnut nammineq illuliassanut, andelsbolig-inut sinaakkutissat aamma tamakkiisumik immaqa aamma aqqiinneqarsinnaapput, taava ajornannginnerusumik aamma sinaakkutit tunniunneqariarlutik naalakkersuisunikkut oqinnerusumik toqqaannartumik kommune-t Namminersornerullutillu Oqartussat aaqqinneqarsinnaassagaluarput.

 

Kisianni tassa inerisartuarpagut ineriartorneq sukkaqimmat, aamma naleqqussartuartariaqarpugut sanaartornerup iluatigut, pingaaruteqartorujussuuvoq ilumoorpoq, oqaatigineqartutuut uani 2003-imi killiffiup takutippaa ineriartortoqartoq, aamma suli siunnerfeqartoqarneranik maannakkut partiit tamarmik oqariartoqqinnerat toqqammavigalugu tassa naleqqussaaqqissaagut.

 

Uani 42 million-it sumut tunngassuteqarnersut assigiinngitsut Atassut… uteqqillugu saqqummiuteqqitaa, taavalu apeqqutit assigiinngitsut aamma uani nikuiinnarlunga akisinnannginnakkit partiinut neriorsuutigissavakka allaganngorlugit nassiunneqassasut, taamaalilluni takuneqarsinnaaniassammata sumiiffimminngaanniit sumiiffimmut tulleriiaarisimanerit qanoq isikkoqarnerat aallaavigalugit.

 

Neriuppunga taamatut aamma akissuteqarnera naammagisimaarneqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa Naalakkersuisumut ilaasortap akissutaanut qujanaq.

Kisianni tassa soqutiginarnerpaaq aatsaannguaq saqqummiussanni, tassa aningaasanut inatsimmi 2004-imut siunissamullu aningaasarpassuit… aningaasanut… aningaasaateqarfimmut ikkutassat ikiliartortussat, taavalu oqarami sanaartornermi akit qaffassanagit (???)… (paasinngilluinnarpara uani qanoq oqarnersoq nalinginnarsuaq oqaluttarami una nutserisoq!!!)

 

Taavalu Nalaakkersuisut apeqqutiga akinnginnamiuk, taava apererusukkiga sanaartornerup qaffakkiartornissaa taava qanoq ilillugu pakkersimaarniarpisiuk? (???)

 

Taava politik-i taamannak atorneqarsimasoq ukiorpassuani… ukiuni kingullerni taamaalilluni entreprenør-it naleqqussarsimallutik taava suliassanik naammassisinnaajunnaarlutik, taava apeqqutaaginnannginnerpa taava akit ininut piumasaqarneq naapertorlugu aalajangiiffigineqaannartarsinnaannginnersut?

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa ilumoorpoq suliassat aningaasaliissutigineqartut qiviaraanni aamma nunatsinni sulisut nammassinnaasaat qiviartariaqarput, taamaattumik aamma taakku marluk imminnut ataqatigiilluinnarput.

 

Aamma isumaqarpunga una oqaatigeqqittariaqanngikkaluartoq taanna oqaatigineqartoq, tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup erseqqissumik oqariartuutigereerpaa, aamma oqaatigereerpara qilaarineqarsinnaasoq, 650-750 million-imiittoq nunatsinni namminersortut toqqaannartumik suleqatigalugit suliat ingerlanneqassappata.

 

Aamma tamanna toqqammavigalugu pilersaarusiorsinnaanissaq nunatsinni aamma ingerlattariaqalerpoq, nunatsinni suut nammanneqarsinnaanersut sinaakkutsissai pikkorinneruffigisariaqarpagut.

 

Maannakkut suli annertunerusumik pikkorinneruffigisariaqarparput illoqarfinni anginerni maannakkut toqqaannartumik nalunngilarput maani assortuineq Nuummi akikinnerusumik inissikkaluartoq, kisianni taamaakkaluartoq kvadratmeter-imut toqqaannartumik akit pavanerujussuarmiipput sineriaamut allamut naleqqiullugit.

 

Taamaattumik ataqatigiissinnissai taakku qanoq ililluni pilersaarusiorluarnikkut akit apparsarneqarsinnaanersut, atortorissaarutit suut atorlugit akit pitsaanerusut pilersinneqarsinnaanersut, isumaqarpunga Siumuminngaanniit ersarilluinnartumik Aasiaanni taanna assersuutigisaat ileqqorineqartoq apparsaatissakkut ilagisinnaagaat. Toqqaannartumik aningaasaliissutit pinngikkaluarlugit kisianni suliarisassaq siunnerfigeriarlugu aningaasat immikkoortinneqartut, taava suliariumannittussarsiuussineq ilutigalugu taava akissaa inissiffigineqartarluni. Uani siumoortumik maannakkut nalunngilarput aningaasaliissutit inissikkaangatsigit Inatsisartuninngaanniit inissinneqaaraangata toqqaannartumik namminersortut naluneq ajorpaat aningaasat qassit immikkoortinneqarpat, nalinginnaasorujussuuvorlu taakku aallaavigalugit suliassaq qanoq akeqarnissaa inissinniarneqartarpoq. Nikingasorujussuuneq ajorput, kisianni Aasianni misilittagarineqalersimavoq taanna atorunnaarneqarmat akit appartinneqarujussuarsimapput. Aamma taanna misilittagaq isumaqarpunga nunatsinni soqutiginartoq toqqammavigissallugu suleriaatsip ingerlaqqinnissaanut.

 

Kisianni oqareernittuut apeqqutit maannakkut nikuiinnarlunga akisinnaanngisakka taakku allakkatigut akisinnaavakka, taanna aamma Demokraatinut erseqqissaassutigeqqilaassavara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Nalunaarutit oqallisigineqartarnerat taanna qaqutiguulernikuuvoq, nalunaarutit aatsaat immikkut pisariaqartinneqartut Inatsisartunut saqqummiunneqartarmata oqallisigisassanngorlugit. Aatsaannguaq oqaatigisattut maani partiit saqqummiussaat tusaatissatut tiguneqartut saniatigut apeqqutinik allanik saqqummiisoqassappat allaganngorlugit sukkulluunniit Naalakkersuisumut saqqummiunneqarsinnaapput, taamatullu akineqartillugit. Taamaattumik taanna eqqaasitsissutigaara oqallinneq maannakkut ingerlaqqitsinnagu.

 

Tulliuppoq Per Skaaning, Demokraatit, naatsumik. En kort bemærkning.

 

Per Skaaning, Demokraatit.

Tassa Naalakkersuisunut qujassaanga akissutaannut. Tassa assorsuaq nuannerpoq tusarlugu Naalakkersuisut pingaarnersiuinermi pilersaarusiorneq aallunniarmagu, tassa taannarpiaq pineqarami. Kisianni Naalakkersuisoq taamannak oqarami aamma isumaqarpunga imminut akerartortoq, tassa Aningaasanut Inatsimmut siunnersuut 2004-mi suliarigatsigu tassani imannak nammineq oqarsimavoq, tassa massakkut iluarsaassinissamut nunamut tamarmut iluarsaassinissamut aningaasaliissutissanut pilersaarusiortoqarsimanngitsoq, tassa budgetregulativ atortinneqarnerata kingornatigut. Isumaqarpunga imminut akerlilersortoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa uani toqqaannartumik Demokraatininngaanniit Per Skaaningip maannakkut ersarilluinnaqqissaartumik ilaatigut pasillerpalaartumik nammineq imminnut akerliusunik oqaaseqarnerarmanga soorunami taanna eqqunnginnerassavara, taamaattumik maannakkut apersuutigineqartut eqqarsaatigalugit taamatut pilersaarusiornerit assigiinngitsut marluk qulequtai assigiinngitsutut taakkartorneqarmata oqaatigissavara taanna apersuut oqareernitsituut allaganngorlugu ersarissaqqissaarlugu tamaat ilissinnut nassiunneqassaaq. Taamaattumik tassuunatigut aamma neriuppunga ilumut oqalussimanngikkuma taanna aamma qaqinneqaqqissasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna 27 naammassivoq, aalajangiiffigineqartussanngilaq, kisiannili oqaaseqarfigineqartussaalluni, aammalu qularnanngilaq piffissami aggersumi oqallinnermut peqataatinneqarnissaa qularutissaanngilaq.

 

Taava maannakkut tikippagut apeqqutit marluk, immikkoortoq 120, Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfimmi Kullorsuarmi meeqqat inuusuttullu innuttaasut avinnerai, tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut Kullorsuarmi ineriartortitsinissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut, ineqarnermut, sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermut tunngasunik qanoq iliuusissanik siunertaqarpat? Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 120

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfimmi Kullorsuarmi meeqqat inuusuttullu innuttaasut avinnerai, tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut Kullorsuarmi ineriartortitsinissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut, ineqarnermut, sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermut tunngasunik qanoq iliuusissanik siunertaqarpat?

(Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Apeqqutissara Inatsisartunut Siulittaasup atuareermagu tunngavilersuutikka matumuuna atuassavakka.

Nunaqarfimmi Kullorsuarmi meeqqat inuusuttullu innuttaasut 400-t avinnerai, nunatsinnilu inoqassusaa malillugu meeraqqortunersaalluni. Siunissaq eqqarsaatigalugu ineqarnermut, ilinniartitaanermut, sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermut tunngatillugu immikkut ittumik aaqqissuussinissaq pisariaqarpoq, meeqqat inuusuttullu taama amerlatigisut pitsaanerusumik periarfissaqarnissaat eqqarsaatigalugu.

  

Kullorsuarmi inuussutissarsiutitigut periarfissat annikitsuinnaapput taamaattumik paaserusunnarpoq siunissami inuussutissarsiutit qanoq ineriartortinniarneqarnersut, inuillu nunaqarfimmi qassit suliffittaarsinnaanissaat naatsorsuutigineqarpa?

  

Tassungalu ilanngullugu innuttat amerliartorneri tunngavigalugit meeqqerivimmik atuarfimmillu naleqqussaanerit qanoq eqqarsaatersorfigineqarnersut paaserusuppara.

 

Tamakku tunngavigalugit paaserusuppara Naalakkersuisut Kullorsuarmi siunissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut, ineqarnermut, sunngiffimmilu sammisassaqartitsiniarnermut tunngasunik qanoq iliuusissanik siunnerfeqarpat?

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut nuannaarutigaat Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip, Siumut,  apeqquteqaataa nunaqarfiit pillugit sullissinermi ullumikkut killiffimik nassuiaateqarnissamut periarfissiimmat. Naalakkersuisut erseqqissarusuppaat nunaqarfiit pillugit sullisinermi nunaqarfimmiut peqatigiiffiat KANUNUPE qanimut suleqatigalugu sullissineq ingerlanneqarmat.

  

Ilisimaneqartutut Kullorsuarmi suliniut ”Peqqik 2000”-mik taaguuserlugu 1996-miit 2000-mut ingerlanneqarpoq Upernavik Kommune Kullorsuarmilu innuttaasut tamaasa peqatigalugit. Misilittakkat pilersaarullu atuaganngorlugu saqqummersinneqarpoq taaguuserlugu Kullorsuaq nunaqarfiup toqqissisimaffiusup ineriartortullu ilisaritinnneqarnera. Suliaq pitsaasoq angusaqarfiulluartorlu Upernaviup kommuneanit malitseqartinneqartoq tunngaviatigullu nunaqarfinnut allanut ineriartortitsinermik toqqammaviliisuuvoq. 

  

Nuannaarutigeqisannik nunaqarfik Kullorsuaq aprilimi tikeraarpara nunaqarfimmilu oqartussaasut tamaasa ataatsimeeqatigaakka. Ataatsimiinnerni oqallisigineqarput   Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip apeqqutigisaanut assingusut. Apeqqutit saqummmiunneqartut Naalakkersuisuni ilaasortanut susassaqartunut ingerlateqqinneqar-put. Suliap ingerlaqqinnissaa tassaassaaq Kulturreqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilagiinnut Ilisimatusar-nermullu Naalakkersuisoqarfik, Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu aammalu Peqqinnermut Ilaqutariinnullu naalakkersuisoqarfiit Naalakkersuisunut nassuiaateqarnissaat saqqummiunneqartullu sulinerup ingerlaqqinnissaanut tunngaviliissapput.

  

Siumup Inuit Ataqatigiillu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut tunngaviuvoq nunatsinni kikkut tamarmik naligiimmik atugaqassasut, innuttaasut sunniuteqaqataanerat nukittorsarneqassasoq, aammalu nunaqarfimmi illoqarfimmiluunniit najugaqaraluarutta nunatsinni politikkikkut aningaasarsiornikkullu namminersulernissaq anguniassallugu.

  

Nunaqarfiit pillugit martsimi ataatsimeersuarneq innersuussutigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka Naalakkersuisut inuutissarsiorneq pillugu ineriartortitsinermut siunniutaat nunaqarfinnut tamanut tunngasoq apeqquteqartup nunaqarfinnut ataasiakkaanut tunngatitsinera aallaaviginagu.

  

Tamatumunnga tunngatillugu erseqqissaatigissavara Naalakkersuisut kissaatigimmassuk nunaqarfinni inuutissarsiutit ataatsimut isigalugu ineriartortinneqarnerat Namminersornerullutik Oqartussat inuutissarsiornikkut sulisoqarnikkullu politikkiannut tamarmiusumut ilaanissaa.

  

Inuutissarsiorneq

Inuutissarsiornikkut pilersaarutini ataatsimut isigalugu piumasaqaataavoq qangatut eqqarsartaatsip qimanneqarneqarnissaa piumasaqaatinullu naleqqussartuarnissaq.

  

Pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerat piniartut aalisartullu aningaasanik isertitaqartarnerannut tunngaviulluinnarpoq, periarfissalli assigiinngisitaarput. Nioqqutissiassat, nioqqutissiornermut periarfissat, nioqqutissiap pitsaassusia, avammut agguarneqarnera aamma aalisarnermi piniarnermilu ingerlatsineq apeqqutaalluinnarput sumiiffimmi ingerlatsineq akilersinnaassanersoq sumiiffimmilu isertitassat suliffeqarnerlu isumannaarneqarsinnaannersut.

  

Naalakkersuisut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi oqaatigisaattuut Naalakkersuisut kissaatigaat nunaqarfimmiut inuutissarsiornikkut suliniutinut nutaanut peqataanerulernissaat nunap pisuussutaasa iluaqutigineqarnerat kisiat samminagu.

  

Ullumikkut nunaqarfiit ikittuinnaat takornariartitsineq isertitaqarnerulernikkut iluaqutigaat. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna ineriartorteqqissinnaagipput, soorlu aallartitsisartut kajumilluartut tamanna nunaqarfinni allani takutereersimagaat ajornanngitsoq.

  

Ilanngullugu oqaatigissavara kommunet inuutissarsiornikkut aningaasaliisinnaanerat aamma periarfissaalermat, nunaqarfinnilu inuutissarsiornikkut siuarsaanissami, allanilu siuarsaanissani  kommunet annertuumik pisussaaffeqartut Naalakkersuisut oqaatigissavaat.  Naalakkersuisut neriuutigaat kommunet inuutissarsiornikkut aningaasaliisarnissaminnut aamma nunaqarfinni inuutissarsiornikkut siuarsaanissaq piumassuseqarfigilluarumaaraat.

 

Ilinniartitaaneq sunngiffimmilu sammisassat

Sumiiffimmi Inuutissarsiutinut  atuarfiup Kommuneqarfik Upernavik suleqatigalugu Piareersarfik pilersaarusiorpaat august 2004-mi aallartittussanngorlugu. Tamatuma saniatigut Piareersarfimmik isummap tunngavigaattaaq kommunep inuutissarsiornikkut immikkut ilisarnaatai ersersissallugit. Taamaattumik Kommuneqarfik Upernaviup piniarneq aalisarnerlu Piareersarfimmi immikkut toqqarsimavai, tassani immikkut sammineqarlutik sulineq, piniarnermut aalisarnermut tunngasutigut pikkorissarnerit ilinniartitsinerillu.

 

Kullorsuarmi najugallit akornanni inuusuttut amerlaqimmata Inuutissarsiornermut Pisortaqarfiup kommunellu Piareersarfiup aallartinneranut atatillugu pilersaarusiorpaat nunaqarfimmi Kullorsuarmi Piareersarfeeqqamik aallartitsisoqassasoq taaguuserlugu Piorsaavik.

  

Meeqqat atuarfiannut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara Kullorsuarmi nunaqarfiup atuarfia Naalakkersuisut meeqqat atuarfiannut tunngatillugu pilersaarummut akuerisimasaannut ilaatillugu pilersaarutaammat.

  

Meeqqerivinnut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara meeqqeriviit nutarternissaannut tapiissuteqartoqarsinnaanngimmat tamanna kommunep suliassarimmagu. Meeqqeriviilli ukiumoortumik aningaasanut inatsimmi tunngavissaqarpat aningaasaliiffigineqarsinnaap-put Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu akornanni 50/50-imik akileeqatigiinneratigut.

  

Sunnngiffimmi sammisassanut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara meeqqat inuusuttullu illoqarfinni nunaqarfinnilu sumiiffimmi pissutsit apeqqutaallutik sammisassaat assigiinngimmata. Sumiiffinni amerlasuuni kommunep aallartitsinissamut pissutsit nukissallu sunik neqerooruteqarsinnaanera killilertarpaat.

 

Kulturimut sunngiffimmullu tunngasutigut ataatsimoortumik tapiissutitigut kommunet tapiiffigineqartarput. Kulturimut sunngiffimmullu tunngatillugu peqqussutini takuneqarsinnaavoq kommunet sutigut pisussaaffeqarnersut, tamatumani nunaqarfinnut tunngasut ilanngullugit.

  

Illut

Inissanik pilersuinerup pitsanngorsarneqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suleqatigiisitaliorniarlutik siunertaraat. Pingaaruteqarporli erseqqissaatigissallugu ajornartorsiut Kullorsuarmiut Upernaviullu Kommuneata aaqqitassarimmassuk. Illut pitsaasut pilersinneqarnissaannut Naalakkersuisut pitsaasumik tunngavissiuinissamut peqataarusupput.

  

Innuttaasut ataasiakkaat namminneq illuliornissamut qinnuteqarnermikkut ineqarnikkut atukkatik pitsanngorsarsinnaavaat. Tamatuma saniatigut ilisimatitsissutigissavara 2004-mi nammineer-luni illuliassanit nunarput tamakkerlugu 81-iusunit 38-t Upernaviup Kommuneanut tunniunneqarmata. Tamatuma saniatigut kommunep illoqarfimmi nunaqarfinnilu inissiat attartortittakkat amerlisinnaavai attartortittakkanik inissialiornermut kommunep tapiiffigineqarnissaanik qinnuteqarnermigut.

  

Naggataatigut oqaatigissavara Kullorsuarmi ulluinnarni aaqqinniagassatut pisariaqartinneqartut tamarmik Naalakkersuisunut susassaqartunut apuunneqarmata,0 tassanilu pineqarput inissaqarniarnikkut, atuarfeqarnikkut, meeqqat inuusuttullu, sunngiffimmi atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat, peqqinnissaqarnikkut meeqqeriveqarnikkullu pitsanngorsaanissat aammalu inuutissarsiornikkut siuarsaanissat. Suliassat tamakku suliarineqassapput Upernaviup kommunea, Kullorsuarmi nunaqarfinni aqutsisut aammalu Naalakkersuisut peqatigiillutik.

  

Taamatut apeqquteqartoq Ole Thorleifsen, Siumut, Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqarfigaara neriuutigalugu paasissutissatut saqqummiunneqartut  naammagisinnaajumaarai. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava oqaaseqassaaq apeqquteqartoq Ole Thorleifsen.

 

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat qutsavigerusuppara taamannak sukumiitigisumik akimmat, tassami suleriallaqqinnera uppernarsivara. Nalunaarutiginiariariga Kullorsuarmut tunngasumik apeqquteqarniarlunga taava ingerlaannaqqinnaaq Kullorsualiarpoq taavalu nammineq isiminik takullugit qanoq ajornartorsiutit kipiluttunartigineri.

 

Taava aperisoqarsinnaagaluarpoq sooq Kullorsuaq Olep apeqqutigigaa? Upernavimmiuugaluarpunga, kisianni takusinnaavara ajornartorsiut annertusissasoq ukiut qulit qaangiuppata. Takusinnaavara meeraagallaratta uagut 60-ikkunni atukkavut maanna Kullorsuarmi atorneqartut, aali 2000-ikkunni Kalaallit Nunaanni.

 

Taavalu Qallunaat Nunaata suleriallaqqinnerata kingunerisaanik pilersaarusiorluarnikkut tamakku ajornartorsiutit anigorneqarnikuupput maannalu atugarissaarneq tunngavigalugu inuuvugut. Taamaattumik upperaara aamma Naalakkersuisut oqariartuuteqarpata taakkua pilersaarusiorluarlugit aaqqissallugit, taava taama aaqqinneqassasut. Taavalu aamma taakkunannga malersuiumaarpunga.

 

Kisiannili erseqqissarusuppara pilersaarummik ersarissumik takorusuppunga. Pilersaarut ersarissoq aamma tunngaviliissammat siunissami ajornartorsiutit taamaattut takkunnerini taakkua suleriaatsit atorlugit ajornartorsiutinik aniguiniarneq ingerlanneqartassammat.

 

Inississarsiornermut tunngatillugu oqaaseqaatai Naalakkersuisup qujamasuutigaakka, kisiannili aamma erseqqissarusullugu Upernaviup kommuneani ajornartorsiutit tunisassiorfinnut tunngatillugit aamma Kullorsuarmi ajornartorsiutaammata. Qerititsivik qerigasuartitsivillu annikippallaarput, taamaattumik tunisassiivik matusarpoq ingerlaannaq. Taamaattumik maanna namminersortumik aallartitsiniartut Kullorsuarmiut tapersersorneqarnissaat qamuuna kissaatigaara, taamaalillunga aamma ajornartorsiut tassuuna qaangerniarneqassammat. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Nuannaarutigaara apeqquteqartoq paasinnilluni maani oqaaseqarmat, aamma pimoorullugu aaqqiiniarnerit naalakkersuisoqarfinni assigiinngitsuni ingerlanneqarput, taakkulu suliassaq naammasseriarpassuk aamma paasissutissatut apuunneqarnissaat Inatsisartunut ilaasortanut neriorsuutigissavara. Tassa Kullorsuaannaanngitsumi inissaqarniarnikkut pissutsit ilungersunarput Upernaviup kommuneani nunaqarfinni aammalu nunatta sinnerani, taamaammat pimoorullugu aaqqiiniarnermi tassani sulinerput neriuppugut aamma nunatta sinnerani nunaqarfinnut allanut sunniuteqarluarumaartoq.

 

Unalu aamma oqaatigissavara Aalisarnermut Naalakkersuisoq pilersaaruteqarmat Kullorsuarmut Nuussuarmullu angalanissaminut junip 20-ata kingorna sikuersimaleriarpat neriuppunga aamma tassani paasissutissanik aamma inuussutissarsiornermut tunngasunik pissarsilluarumaartoq.

 

Qujavunga apeqquteqartoq paasinnilluarmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni apeqquteqaat taanna naammassivoq.

 

Taava apeqquteqaat tulleq, 63 Marie Fleischerimit apeqqutigineqartoq, Naalakkesuisunut apeqqut: Inuit angutaaserfigineqarsimasut pillugit iliuusissanik anguniagaqarfiusunik sunik aallartitsisoqarsimava? Marie Fleischer.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 63

 

 

Naalakkesuisunut apeqqut: Inuit angutaaserfigineqarsimasut pillugit iliuusissanik anguniagaqarfiusunik sunik aallartitsisoqarsimava?

(Marie Fleischer, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Marie Fleischer, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Atuareermagu apeqqutissara tunngavilersuutiga aamma uanga atuaannassavara.

 

Aqqusinermi inummit kinaagaluarnersumit ilaqutarisamilluunniit siunnerfeqanngitsumik angutaaserfigineqarneq inuuneq tamaat anersaakkut ikilerneqarnermik kinguneqarajuppoq. Taamatut misigisaqapilunneq inummut ima kinguneqapilussinnaasarpoq pineqartoq ikiaroornartunik imigassamilluunniit atornerluisunngorsinnaalluni. Taamatut ajortigisumik kingune-qarpat tamanna pineqartumik nammineq eqquiinnarani aammattaarli ilaqutaasunut eqquisin-naavoq.

 

Qanorluunniit ittumik ikiuisoqaraluarpat saassunneqarnertik puiunngisaannartussaavaat, siunnerfilimmilli iliuuseqartoqarpat anniaateqarnermik misigisimajuarneq annikinnerulersinneqar-sinnaavoq.

  

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut aperaakka inuit angutaaserfigineqarsimasut pillugit iliuusissanik anguniagaqarfiusunik sunik aallartitsisoqarsimanersoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Politiit suliaannut nassuiaasiamit, Naatsorsueqqissaartarfimmit, Peqqinnissaqarfinnit Qimarnguinnillu, tusagassiuutinit aammalu innuttaasutut ulluinnarni inooqataanitsinnit nalunngilarput ukiut tamaasa timikkut tarnikkullu peqqarniisaartoqartartoq. Inunnut persuttagaanermik eqqorneqartunut saaffiginniffissat katsorsartiffissallu arlaqartut pigineqarput.

 

Peqqinnissaqarfik napparsimavinni peqqinnissaqarfimmilu sullissivinni katsorsartinnerit maannamut pisareersut eqqaassanngikkaanni, persuttagaasimasunut immikkut sammititanik suliniuteqanngilaq.

 

Angutaasernerup kinguneranik timikkut ajoqusernerit Peqqinnissaqarfiup katsorsartarpai. Nakorsamik oqaloqateqartarnerup saniatigut tarnikkut ajoqusertoqarsimasoq paasineqarpat Dronning Ingridip Napparsimmaviata tarnikkut nappaatilinnut immikkoortortaqarfiata innersuussiviginissaa periarfissaavoq, tassanilu tarnip nappaataanik immikkut ilinniarsimasoq aamma tarnip pissusaanik ilisimasalik sulisorineqarput.

  

Qaqiffimmi katsorsartinnermi persuttaasarneq sammisanut ilaatinneqartarpoq, katsorsaaqqaarnermi taamatullu ilaqutariinnik katsorsaanermi. 

  

Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinniffiisa meeqqat inuusuttuaqqallu ilaatigut persuttagaasimasut sumiginnagaasimasullu sullippaat. Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit persuttaaneq pillugu suliniutaat annertunerpaaq pingaarnerpaarlu tassaavoq pinaveersaartitsinermik suliaq ullut tamarluinnaasa ingerlanneqartoq. Perorsaariaatsit malillugit sungiusaanermi kiisalu sulisut inuttut maligassiuillutik sunniisarnerisigut persuttaasarneq allanik taarserniarneqartarpoq, aammalu kinguneri taamaalillutik katsorsarnianeqartarlutik.

  

Kommunet ataasiakkaat namminneq sulisuminnut suliaminnut atatillugu nakuuserfigineqarsimasunut piareersimasuutitaqarput aammalu innuttaasut persuttaanermik eqqorneqarsimasut tarnip pissusaanik ilisimasalimmut innersuunneqarnissaannik neqerooruteqarlutik.

  

Qimarnguiit arnanut persuttarneqarsimasunut sioorasaarneqarsimasunullu najugaqarallarnissamik timikkullu illersorneqarnissamik neqerooruteqarput. Taakkunani politiinut saaffiginnissinnaatitaanermik ilitsersuisoqartarpoq tapersersuisoqartarlunilu. Qimarnguinni sulisut nalilerpassuk arnaq nakorsamit takuneqartariaqartoq, taava arnaq nakorsamut ingerlaqatigineqartarpoq. Tamatuma saniatigut arnanut persuttarneqarsimasunut sioorasaarneqarsimasunullu ikorfartoqatigiinnik najukkami suleqatigeeqarsimappat peqataanissamut qimarnguiit siunnersuisarput. 

   

Naalakkersuisut erseqqissarumavaat persuttaaneq akiorniarlugu suliniuteqartoqarpat siullertut pinaveersaartitsineq pingaartorujussuummat, tamatumuunakkummi persuttaasarnerup pinngitsoortilluinnarnissaa anguniarneqartarmat. Peqqinnissaqarfiup, atuarfiit, inunnik isumaginnittut, politiit pinerluuteqarsimasunillu isumaginnittut akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit suleqatigiinneq, najukkani assigiinngitsuni ilaatigut pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliani ingerlanneqartoq, ataqatigiissaarinissamik, sunniutilimmik suliniuteqarnissamik aammalu piffissaagallartillugu akuliunnissamut siuarsaasuuvoq. Politiit pinerluttuliornerup pinaveersaartinnissaanut annertuumik suliaqarput ilaatigut atuarfinni arlalinni ”Persuttaanermut taarsiullugu Oqaloqatigiinneq” pillugu pikkorissartitsinerit ingerlanneqarlutik.

 

Naalakkersuisut angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissuiffigineqarnissaanik akuersisimapput, tassa upernaaq manna ataatsimiinnitta nalaani  pkt. 104-tut nalunaaqutserneqarsimasoq tassani innersuussutigissavara.

  

Persuttaasarneq pillugu tamakkiisumik isiginninnissaq Naalakkersuisut pingaartikkaat erseqqissassavara, taamaattumillu ajoquserneqartut taamatullu ajoqusiisut assigiimmik ikiorserneqartarnissaannik periarfissanik misissuiniarlutik. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taaseqattaartussaagatta Inatsisartunut ilaasortat qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit. Tamanna aallartissaaq erniinnannguaq. Maannalu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, apeqquteqartoq.

 

Marie Fleischer, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujanaq. Pillakkat ingerlaannangajak pillagaajunnaaraangata imaluunniit ajoqusiisoq illoqarfeqatigalugu soorunami persuttaaffigitissimasunut sunniuteqartassaaq annertunerusumik imaluunniit minnerusumik. Taamaammat ajoqusiisut ikiorserneqartarnissaannik periarfissanik misissuinissami ajoquserneqartut aamma ilanngunneqassasut tusarlugu nuannaarutiginaqaaq. Una taava amigaatigiinnarpara misissuinissaq qaqugu aallartissanersoq taavalu qaqugu ilimagineqartoq naammassissanersoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa innersuussutigissavara Astrid Fleischer Rexip Demokraatineersup oqaluuserisassanngortitaa pkt. 104-p eqqartorneqarnerani tassani Naalakkersuisut akuersaarmassuk misissuiniarlutik aammalu siunnersuuteqartup Astrid Fleischer Rexip ilanngullugu kissaatigivaa 2006 naatinnagu neqeroorutit taakkua qanoq ittuunissaanik saqqummiussissasugut. Taamanikkut oqallinnitsinni akuersaaratsigu taanna najoqqutaralugu sulinissarput neriorsuutigeqqissavara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni apeqquteqaat taanna naammassivoq.

 

Taavalu taasissutissarpassuagut maannakkut aallartissavagut. Siulliuvoq immikkoortoq 53, Ilassutitut annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu aalajangersakkap atorunnaarsinneqarneratigut pitsaanngitsumik kinguneqaatissat aaqqiiviginiarlugit Annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imeersup akuersissutigineqarneranut atatillugu suliffissaarukkallartarnermik akiuiniarnermut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartartut amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Allannguutissatut siunnersuut una suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinnissap nutaap 1. januar 2006-mi atuutilernissaata tungaanut atuutissaaq. Taanna saqqummiunneqarsimavoq Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit inuttaralugit Siumumiit Ole Dorph aamma Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansen, Atassummiit Finn Karlsen aammalu Demokraatinit Per Skaaning.

 

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 53

 

Ilassutitut annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu aalajangersakkap atorunnaarsinneqarneratigut pitsaanngitsumik kinguneqaatissat aaqqiiviginiarlugit Annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imeersup akuersissutigineqarneranut atatillugu suliffissaarukkallartarnermik akiuiniarnermut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartartut amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Allannguutissatut siunnersuut una suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinnissap nutaap 1. januar 2006-mi atuutilernissaata tungaanut atuutissaaq.

(Inatsisartut Inussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani ilaasortat Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen aamma Per Skaaning)

(Appassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Ippassaq Atassutikkut apeqquteqaataat uani innersuussutigissavara annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imeersoq, tassa nassuiaat siunnersuummut oqaaseqaatit inatsisit atuutsinneqarneranut, tassanilu ima allassimasoqarpoq: ”Annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisartagaqarnissamut piumasaqaataapput ukioqqortussuseq pilersugaqarnerluunniit, sumi najugaqarneq kiisalu siusinnerusukkut sulisimanermik piumasaqaat. Piumasaqaatinut siullernut marlunnut tunngatillugu kommunet paasissutissaateqarput inuit aqqisa allattorsimaffiat aqqutigalugu. Sulisimanermut tunngatillugu piumasaqaat annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik qinnuteqartup uppernarsassavaa akissarsiarisimasami allagartaasigut aammalu atorfeqarunnaarsimanerminik sulisitsisumik uppernarsaatikkut.”

 

Tassa taakkuupput Atassutip apeqqutaanut akissutigisinnaasakka inatsisit nassuiaataat malillugu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq. Naalakkersuisunit Inatsisartunit isumaqatigiittunit siunnersuut tapersersorneqarpoq, maannalu siunnersuut taasitsissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

24.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuerineqarpoq.

 

Tulliuppoq 13, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut (Meeqqat peqataatillugit pornoliorneq).

 

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 13

 

Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut (Meeqqat peqataatillugit pornoliorneq).

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassunga tunngatillugu apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Taamaanngilaq. Siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Naalakkersuisut Inatsisartunilu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinit siunnersuut tapersersorneqarpoq. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

24.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni akuerineqarpoq.

 

Tulliuppoq 35, Aktieselskabit pillugit inatsisip ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutaap allannguutaata peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortuulersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuummut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 35

 

Aktieselskabit pillugit inatsisip ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutaap allannguutaata peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortuulersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuummut aalajangiiffigisassatut siunneruut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naamik. Siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissagaat inassutigaa. Maannalu siunnersuut taasitsissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassa najuuttut tamarmik.

 

Tulliuppoq 19, Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit DIS-imut nalunaarsorneqarnerat aamma ilinniartut ilaannut immikkut ittumik ilanngaateqartitsineq) 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 19

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit DIS-imut nalunaarsorneqarnerat aamma ilinniartut ilaannut immikkut ittumik ilanngaateqartitsineq)

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulitttaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulitttaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq? Naamik. Pingajussaaneerinermut allannguutissamik siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq. Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

25-t isumaqataapput, tassalu taamaalilluni akuerineqarpoq. Isersimasut tamarmik taaseqataapput.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 17, 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut, pingajussaaneerneqarnera.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 17

 

2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut.

(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Allannguutissatut siunnersuummik pingajussaaneerneqarnissaanut saqqummiussisoqanngilaq. Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naamik. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Akuerineqarpoq.

 

Tulliuppoq 23, Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissasmut tapiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 23

 

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissasmut tapiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup aappassaaneerinermi siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.Pingajussaaneerinissamut allannguutissamik siunnersuutinik saqqummiussisoqanngilaq. Taamaattumik siunnersuut maanna ilusimisut iluseqarluni naggataarutaasumik taasissutigineqarnissaa nalliuppoq. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

22.

 

Akerliusoqarpa?

 

3.

 

Taamaalilluni siunnersuut manna akuerineqarpoq.

 

Tulliuppoq 29, Avatangiisit innarlitssaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 29

 

Avatangiisit innarlitssaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aappassaaneerinermi siunnersuut akuersissutigineqassasoq Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup inassutigaa. Pingajussaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq, taamaattumik siunnersuut manna ilusimisut iluseqartoq naggataarutaasumik taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Taamaalilluni akuersissutigineqarpoq.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 30, Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissatut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 30

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissatut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Tassunga oqaatigineqassaaq inatsisip kalaallisuuani oqaasertai erseqqinnerusumik nalunaakkat pillugit allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit isumaqatigiittumit kaammattorneqarput. Taamatut kaammattuuteqarneq Naalakkersuisunit tamakkiisumik malinneqarpoq.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuutaat akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa. Maannalu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat taasissutigissavarput. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassa isersimasut tamarmik. Taamaalilluni akuerineqarpoq.

 

Maannalu Naalakkersuisut siunnersuutaat maanna iluserisamisut iluseqartoq tamakkiisumik taasissutigissavarput. Naalakkersuisut siunnersuutaannut maanna tamakkiisumik taama iluseqarluni akuersissutigineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassa najuuttut tamarmik.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 37, Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 37

 

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip Inatsisartuni aappassaaneerneqarnerani Inatsisartuni partiit amerlanerussuteqartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliamit allannguutissatut siunnersuutit taperserpaat. Pingajussaaneerinissami allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq. Maannalu apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Taamaanngilaq. Maannalu siunnersuut maanna iluserilikkamisut iluseqartoq taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tamarmik akuersipput.

 

Maannakkut 38 tikipparput, Tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 38

 

Tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Pingajussaaneerinissami allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Najuuttut tamarmik akuersipput.

 

Tulliuppoq 32, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaata Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffissatut siunnersuut.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 32

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaata Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffissatut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuussutigineqarpoq. Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissummi kaammattuutigaa Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuummi § 51, imm. 1, nr. 2 aamma 3 allanngortinneqassasut. Naalakkersuisut tassunga isumaqataallutik akissuteqaatikkut nalunaarutigaat, taamatullu allannguutissatut kaammattuutigineqartoq Namminersornerullutik Oqartussat Suliffeqarnermut Ministeriaqarfimmut oqaaseqaatissaanut ilanngunniarlugu. Taamaammat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiitaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuerineqassasoq innersuussutigaa. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Najuuttut tamarmik akuersipput.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 96, Meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit tulleriiaarinerup piffissalersorneqarnerata allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu, taamaalilluni pilersaarummit atuuttumit pilertornerusumik iluarsartuussineq allilerinerlu ingerlanneqarsinnaaqqullugit, taamatullu piffissaliussat sapinngisamik naapertorlugit suliat ingerlanissaat pillugu qularnaarinninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassa Atassutikkut Inatsisartunut gruppeannit saqqummiunneqartoq. Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq? Jensine Berthelsen, Atassut.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 97

 

Meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit tulleriiaarinerup piffissalersorneqarnerata allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu, taamaalilluni pilersaarummit atuuttumit pilertornerusumik iluarsartuussineq allilerinerlu ingerlanneqarsinnaaqqullugit, taamatullu piffissaliussat sapinngisamik naapertorlugit suliat ingerlanissaat pillugu qularnaarinninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Sanaartugassat iluarsagassallu pillugit nassuiaat suliarineqarnerani apeqquteqaaterput Atassumminngaanniit tassunga tunngalluinnartoq Naalakkersuisunit akissuteqarfigineqanngitsoq, tassalu nunaqarfinni atuarfiit pillugit qanoq pilersaaruteqartoqarniarsimanermat ersernerluttumik illoqarfinni atuarfiit pillugit aningaasaliisoqarsimanera kisiat takussutissartaqarmat Atassumminngaanniit kaammattuutigissavarput meeqqat atuarfii pillugit iluarsartuunneqartariaqartut pilertornerusumik naammassineqarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu maani Inatsisartut taaseqatigaluta siunnersuut akuersissutigissagaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluuserisassaq siullermik Inatsisartuni aprilip 29-anni maani oqaluuserineqarpoq. Siullermeerinermi siunnersuut Atassummit, Demokraatinit Kattusseqatigiinnillu tapersersorneqarpoq. Siumut Inuit Ataqatigiillu siunnersuut tapersersorsinnaanngilaat.

 

Siunnersuutip siullermeerluni oqaluuserineqarnerani aalajangiunneqarpoq siunnersuut ataatsimiititaliami oqaluuserineqaqqaarani aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqassasoq. Naalakkersuisut siullermeerinermi akissuteqaataat innersuussutigalugu Naalakkersuisut oqaaseqaatinik naatsunik ukuninnga siunnersuutip akuersissutigineqannginnissaa inassutigissavaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Innersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisut Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

 

Atassutikkut siunnersuutaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Arfineq pingasut.

 

Akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

17.

 

Taaseqataanngitsut?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni itigartinneqarpoq siunnersuut.

 

Tulliuppoq 94

Piniartut inuussutissarsiuutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq aalisarnermulluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutigineqarneranngitsut aalisarissutsikkut misissuiffigineqarnissaa aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaani peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Atassutikkut Inatsisartuni gruppeata siunnersuutaat.

 

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 94

 

Piniartut inuussutissarsiuutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq aalisarnermulluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutigineqarneranngitsut aalisarissutsikkut misissuiffigineqarnissaa aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaani peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Taamaanngilaq.

 

Aalisarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiillu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaat. Aalisarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Kattusseqatigiit Atassutillu siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaat.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

 

Aalisarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiillu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

17.

 

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

8.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

 

Tulliuppoq 83,

Puisit anginerusut amiisa tapiissutissaqartalernissaat Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut qulakkeerneqaqqullugu Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 83

 

Puisit anginerusut amiisa tapiissutissaqartalernissaat Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut qulakkeerneqaqqullugu Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Atassutikkut Inatsisartuni ilaasortaatitaanit siunnersuutigineqartoq.

 

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Naamik.

 

Siunnersuut siullermeerneqarnerani Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuunneqanngilaq. Taamaallaalli Atassummit Kattusseqatigiinnillu taperserneqarluni.

 

Maannalu siunnersuut taasisutigissavarput. Atassutikkut siunnersuutaat Atassummit Kattusseqatigiinnillu taperserneqartoq tamatumunnga isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

5.

 

Tassunga akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

20.

 

Taamaalilluni itigartinneqarpoq.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 104,

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaa Naalakkersuisuni suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Astrid Fleischer Rex Demokraatinit saqqummiuneqartoq. Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Astrid Fleischer Rex.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 104

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaa Naalakkersuisuni suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Angutinut annersaasartunut siunnersuisarfissamik oqaloqatigiittarfissamillu siunnersuuteqarnera qutsaviginiarpassi partiit tamassi Kattusseqatigiillu massakkullu puigornasi siullermeq oqalunninni puigortoorakkit Kattusseqatigiit tapersersuisunnguakkuluit.

Naalakkersuisullu paasinnilluarnissinnut qujavunga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittut siunnersuut Inatsisartut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassa maani isersimasut tamarmik.

 

Tulliuppoq 97,

Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalilluni Peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanik siunniussisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tassa Atassutip Inatsisartuni ilaasortai tassani siunnersuuteqarsimapput.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 97 

Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalilluni Peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanik siunniussisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Taamaanngilaq.

 

Siunnersuut Ataatsimiititaliami innersuussutigineqanngilaq Inatsisartuni amerlanerusunik taperserneqarani.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Atassutikkut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

8.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

17.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 114,

Kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqarnerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik siunnersuut. Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Astrid Fleischer Rex

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 114

Kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqarnerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik siunnersuut.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Demokraatit allatut ajornartumik siunnersuutip itigartinneqarnissaa Inatsisartunut inassutigaat. Tamatumunnga pingaartumik pissutaavoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taasissutigineqarnissaminut naleqquttumik qulequtaqannginnera.

 

Siunnersuuteqartup Inatsisartunit taperserneqaqqusaa aalajangiiffigisassatut siunnersuummi tunngavilersuummi taamaallaat takuneqarsinnaavoq. Taamaattumik siunnersuut akuersissutigineqassagaluarpat Inatsisartut qanorpiaq aalajangernersut nalornissutigineqarsinnaavoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen.

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Siullermeerneqarnerani Atassut Siumut kiisalu Inuit Ataqatigiit siunnersuummut tapersiillutik paasinnillutillu siunnersuut tassa siunertaa ajoquteqanngivimmat qutsavigerusuppakka.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut sammisimavaat. Tassanilu erserpoq Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut suleqatigiissitamik pilersitsinissaq taperseraat. Suleqatigiisitap suliassarissallugu Kalaallit Nunaanni oqaatsit pillugit naalakkersuinikkut anguniagassat, inatsisillu ersarinnerusut pillugit inassuteqaasiornissaq ungasinnerusoq isigalugu Inatsisartut oqaatsit pillugit aalajangiinissamut tunngavissaqalersnissaat anguniarlugu.

 

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaanni ikinnerussuteqartut oqaaseqaasiornerat pillugu Naalakkersuisut erseqqissaatigisinnaavaat siunnersuuteqartup allagaani kalaallisut allanneqarsimasoq Naalakkersuisut akissuteqaasiornerminni aallaavigimmassuk.

 

Naalakkersuisut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageqqarnermullu Ataatsimiititaliap amerlanerussuteqartut innersuussutaat tapersersorpaat. Suleqatigiissitamillu oqaatsinik piginnaanilinnik oqaasileriffimmillu suleqateqarlutik iternga tikillugu Kalaallit Nunaanni oqaatsit pillugit naalakkersuinikkut anguniagassat, inatsisillu ersarinnerusut pillugit inassuteqaasiortussamik pilersitsinissaq sulissutigissallugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Ataatsimiititaliaanut suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ataatsimiititaliaani amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu siunnersuut akuersissutigineqassoq inassutigaat. Ataatsimiititami ikinnerussuteqartut Demokraatineersut siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersut siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

21.

 

Akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

3.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 40,

Taarsiissuteqarnissamik akisussaanneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut Naalagaaffimmit taarsiiffigineqartarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaani peqqussutissat atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq?

 

Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 40

Taarsiissuteqarnissamik akisussaanneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut Naalagaaffimmit taarsiiffigineqartarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaani peqqussutissat atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera) 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut oqaaseqaataat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demokraatineersullu ajuusaarnartutut isigaat siullermeerinermut atatillugu tusarniaarnermit akissutinik kinguneqaatissanulluunniit pillugit naatsorsuusianik pingaarutilinnik Inatsisartunut saqqummiussisoqanngimmat.

Tusarniaanernit akissutisiat tamarmik allalluunniit allakkiat pingaaruteqartut Inatsisartunut saqqummiunneqartarnissaat ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demokraatineersullu pingaartippaat. Taamaaliornikkut Inatsisartut Inatsisit Atorneqartinnerannut Ataatsimiititaliaa sulinerminut atatillugu annertunerusumik toqqammaveqarsinnaaniassammata.

Inuiatigiinnut annertuumik kinguneqaateqartussaasunut sulianut atatillugu Naalakkersuisut Atassummiit Demokraatiniillu kaammattorneqassapput siunissami paasissutissanik pingaaruteqartunik sulinermut atatillugu annertunerusumik toqqammavissiilluarsinnaasunik ilanngussereertassasut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut Inatsisilerinermut Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuummik suliarinninnera qujassutigaat. Inatsisilerinermut Ataatsimiititalimi ikinnerussuteqartut siullermeerinninnermut atatillugu tusarniaanermut akissutinik imaluunniit kingunerisassaanik naatsorsuinernik Inatsisartunut saqqummiussisoqannginnera ajuusaarutigaat.

Ikinnerussuteqartut oqaaseqaataat Naalakkersuisunik isumaqatigineqarpoq. Siunissami siullermeerinninnermut atatillugu siunnersuutinut tunngatillugu, tusarniaanermut akissutinik kingunerisassaanillu naatsorsuinernik Inatsisartunut saqqummiussisarnissaq Naalakkersuisut ilungersuutiginiarpaat.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuutip akuerineqarnissaa kaammattuutigisinnaavaat.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerani Ataatsimiititaliaani innersuunneqarsimavoq aamma Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissummi siunnersuut akuerineqartussatut innersuussutigaa. Uanilu oqaaserineqartut aatsaannguaq Demokraatineersut tusakkagut aamma Naalakkersuisuninngaanniik akuersaartumik aamma oqaaseqarfigineqareerput.

 

Taannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

 

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassa maaniittut tamarmik akuersipput.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 33,

Namminersornerullutik Oqartussat Misissuisussatut Ataatsimiititaliaat Ataatsimiititaliat pillugit inatsisit allanngortinneqarnerat pillugu inatsimmut oqaaseqaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 33

 

Namminersornerullutik Oqartussat Misissuisussatut Ataatsimiititaliaat Ataatsimiititaliat pillugit inatsisit allanngortinneqarnerat pillugu inatsimmut oqaaseqaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisut Inatsisartunilu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinit siunnersuut tapersersiorneqarpoq.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

 

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25-t tassa najuuttut tamarmik.

 

Taavalu ataatsimiinneq ammasoq tassa maannakkut naammassilerpoq. Kingulleq taasissutissarput maannakkut suliarineqareerpat ataatsimiinneq matussaaq tassanilu matoqqasumi Naalagaaffimmi peqatigiinnut sinniisuutitassanik qinersineq pisusaavoq.

 

Maannakkut taasissutissat kingullersaat immikkoortoq 24,

Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut ukiamut 2004-mi suliassatut siunnersuummut saqqummiussinissap sulissutiginissaat Inatsisartuni akuersissutigineqarnissaanut aammalu suliassanut siunnersuummik saqqummiussinissamik suliap aningaasalersorneqarnera kontomi pingaarnermi 80.00.01 nuussinissamut sillimmatit aningaasaliissutit 500.000 kr-t ikilinerisigut pinissaanik aammalu kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi aningaasanut suliniutit aallartitsinissamut sillimmatit amerlaqataanik amerlinissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

   

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 19. maj 2004.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 24

 

Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut ukiamut 2004-mi suliassatut siunnersuummut saqqummiussinissap, sulissutiginissaat Inatsisartuni akuersissutigineqarnissaanut aammalu suliassanut siunnersuummik saqqummiussinissamik suliap aningaasalersorneqarnera kontomi pingaarnermi 80.00.01 nuussinissamut sillimmatit, aningaasaliissutit 500.000 kr-t ikilinerisigut pinissaanik aammalu kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi aningaasanut suliniutit aallartitsinissamut sillimmatit amerlaqataanik amerlinissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aamma Naalakkersuisut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqareermat Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuunneqanngilaq. Inatsisartuni isumaqatigiittuni taperserneqarluni. Maannalu taasisutigissavarput tamanna.

 

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

23.

 

Akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

2 taasinngillat.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuerineqarpoq.

 

Tassalu oqareernittut maannakkut ammasumik ataatsimiinneq naammassilerpoq. Qutsavigaakka maani tusarnaartut tamaasa kiisalu aamma sinerissami tusarnaartut tamaasa qutsavigaakka Inatsisartut maani sulilluaqalutik ataatsimiinnermi naammassinnittut, aammalu suliassat pilersaarusiornerat tassa aallartikkatta oqarsimavugut inerumaarluta 15:55. Kisianni maannakkut tassa naammassivugut 15:23. Tassa imaappoq suliassatsigut qimoqatigiinnerput halv timemik sioqqutilaarlugu naammassivugut aallartikka pilersaarutitsinninngaanniik.

 

Tamanna pillugu sulisusi tamaasa qutsavigissavut Naalagaaffiup sinniisua qutsavigaarput, nutserisugut minnerunngitsumik qutsavigaagut, atorfilittagut tamarmik maani ulapeqalutik sulisimasut naammassinnilluartullu.

 

Taamaattumik aamma tamassi ingerlalluarnissassinnik angerlamut apuulluarnissassinnik aasarsiorluarnissassinnillu kissaakkumavassi.

 

Taamaalilluni ataatsimiinneq matuvoq.