Samling
13. mødedag, tirsdag den 11. maj 2004, kl. 13:00
Dagsordenens punkt 2
Redegørelse for dagsordenen.
(Landstingets Formandskab)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Mødet er åbnet.
I dag, den 13. mødedag, tirsdag den 11. maj 2004 har vi følgende dagsordenspunkter:
Punkt 2, 67, 112, 39, 24, 33, 25, 26, 29, 30, 31, 70, 111, 118, og 98.
Jeg fremlægger hermed dagsordenens punkt 2; Redegørelse for dagsordenen:
Punkt 114 er blevet udsat fra den 6. maj til senere behandling. Forslaget sættes på dagsordenen den 12. maj.
Landsstyreformanden har ønsket at være til stede ved 2. behandlingen af punkt 40. Behandlingen flyttes derfor fra den 11. til den 19. maj 2004.
Bolig- og Infrastrukturudvalget har anmodet om, at 2. og 3. behandlingen af punkt 49 udsættes til EM 2004, hvilket Formandskabet har godkendt.
Forslagsstiller har bedt om udsættelse af punkt 52 til EM 2004 og fremrykning af punkt 75 på grund af deltagelse i møde i Fællesrådet for Mineralske Råstoffer. Punkt 75 må af praktiske årsager henvises til skriftlig besvarelse, da et svar ikke kan foreligge allerede den 13. maj 2004.
Efter anmodning fra Erhvervsudvalget udsættes 2. behandlingen af punkt 105 indtil videre.
Dagsordenens punkt 63 udsættes, efter anmodning fra Landsstyret, fra behandling den 12. maj 2004 til den 19. maj 2004.05.11
I dagens møde er punkterne 67 og 112 sat først på dagsordenen. Punkt 67 af hensyn til Landsstyremedlemmets afrejse i eftermiddag til KANUKOKA´s delegeretmøde. Punkt 112 under hensyn til, at Landsstyrets besvarelse ses i sammenhæng med Kulturredegørelsen. Umiddelbart efter behandlingen af Kulturredegørelsen er de to efteranmeldte punkter 24 og 33 sat til 1. behandling.
Jeg vil også benytte lejligheden til at byde Jensine Berthelsen velkommen tilbage fra rejse.
Er der nogen, der har nogen bemærkninger til dagsordenen?
Det er ikke tilfældet, og er hermed godkendt.
Vi går over til dagsordenens punkt 67; Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår agter man at opfylde kravet om etableringen af Kanal 2? Og hvornår vil man lægge planer for, at man på Grønland kan følge Landstingets møder direkte på TV?
Forespørgeren, Ruth Heilmann, Siumut, fremlægger.
13. mødedag, tirsdag den 11. maj 2004, kl. 13:05
Dagsordenens punkt 67
Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår agter man at opfylde kravet om etableringen af Kanal 2? Og hvornår vil man lægge planer for, at man på Grønland kan følge Landstingets møder direkte på TV?
(Ruth Heilmann, Siumut)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.
Da vi blev Landstingsmedlemmer i 1995, talte man om dette, fordi man via dette kan opnå at følge direkte med i hele Landstingets samling, ligesom man gør det i vore nabolande, som man kan se op til.
I mange tilfælde afbryder man disse vigtige udsendelser af Landstingets debatter midt i det hele, og selv om man giver løfter om at genoptage udsendelserne, sker det ikke, og det finder mange som værende uheldig.
Jeg tænker ikke kun på tingets møder her, men også tænker på oplysningsarbejder samt oplysningskampagner og måske kunne man ved samarbejde med Inerisaavik samt uddannelsessteder give mulighed for kunne lave undervisningsprogrammer på sprog og madlavning og lignende.
Da jeg i forbindelse med møde med KNR stillede spørgsmål omkring dette, blev det mig oplyst, at en Kanal 2 let kunne etableres, ved at man fik trukket nye kabler. Hvis det udelukkende er det, så få det etableret!
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse på vegne af Landsstyret.
Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.
Jeg takker Landstingsmedlem Ruth Heilmann for de to spørgsmål, som må siges at have stor sammenhæng.
En fuld transmission af Landstingets møder på landsdækkende TV i dag, med én landsdækkende kanal og med den eksisterende bevilling, vil gå ud over KNR’s øvrige sendeflade. Noget sådant er derfor ikke under planlægning i KNR. En del af dette problem kunne løses ved at etablere en ekstra landsdækkende TV-kanal, idet KNR’s sendeflade vil kunne friholdes for transmission af Landstingsmøderne.
Etableringen af en ekstra TV-kanal er først og fremmest et spørgsmål om finansiering;
finansiering af etableringen af nødvendige sendefaciliteter og årlige udgifter ved distribution, dvs. penge til oprettelse af en kanal 2 og driften af denne, og
finansiering af produktion, køb og afvikling af en større mængde programmer i KNR, altså penge til indholdet på kanalen.
Etablering af en ekstra analog TV-kanal anslås årligt at ville koste ca. 12 mio. kr.
Det bør i den forbindelse nævnes, at det allerede nu overvejes, inden for en ikke tidsfastsat periode, at nedlægge det nuværende analoge sendenet og erstatte det med digital distribution i det såkaldte DVB-T net. (Digital Video Broadcasting – Terrestrial).
Landsstyret har allerede i januar 2002 truffet en principbeslutning om, at det henstilles til, at udbygning af infrastruktur til rundspredning af TV-programmer foretages med udgangspunkt i DVB-T standarden med det mål at sikre samfundsmæssig optimal udnyttelse af teknologien.
Etablering af et DVB-T sendenet med to kanaler anslås, ifølge oplysninger fra TELE Greenland, at ville koste ca. 53 mio. kr. I forhold til den nuværende løsning med én analog kanal, vil distribution af to kanaler via DVB-T medføre en årlig merudgift på ca. 7 mio. kr.
Hvis og når kanalen er etableret, vil der som allerede nævnt være udgifter til køb og produktion af programmer til kanalen. Prisen herfor vil selvfølgelig afhænge af det konkrete indhold. Det billigste, men også mindst grønlandske, vil være at sende DR1s sendeflade uredigeret. Den dyre model vil være selv at producere programmer.
Under alle omstændigheder vil etablering af endnu en kanal betyde et behov for yderligere midler til KNR. Midler som ikke umiddelbart vil kunne dækkes over det nuværende kulturbudget.
Landsstyret vil i den kommende tid tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med et beslutningsgrundlag, der bl.a. skal opstille en finansieringsmodel for driften af et landsdækkende DVB-T projekt.
Afslutningsvis kan jeg angående oplysningsarbejde nævne, at dette allerede indgår i KNR’s almindelige sendeflade, i det omfang KNR finder det muligt og relevant. Endvidere kan jeg oplyse, at undervisningsprogrammer er medtaget som en del af KNR’s publicservice forpligtelse i det udkast til ny Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed, som vil blive forelagt på EM 2004, og jeg håber hermed, at forespørgeren er tilfreds med Landsstyrets besvarelse.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Forespørgeren, Ruth Heilmann, Siumut, for en kort bemærkning.
Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.
Selvfølgelig siger jeg tak for besvarelsen, men jeg er utilfreds med indholdet af besvarelsen, idet da vi holdt møde i KNR, hvor jeg deltog som medlem af bestyrelsen, sagde én af teknikerne, at man blot kan trække en ekstra kabel, så vil det være muligt at få bragt det i orden, uden at ofre alt for mange penge på den.
Derfor med besvarelsen om de mange millioner kroner, så vil jeg tage det som en ekspertbesvarelse, men jeg mener, at det er nødvendigt med mediedækning for hele samfundet – derfor finder jeg det lidt mærkeligt, at mit spørgsmål til Kultur- og Uddannelsesudvalget vil blive besvaret af Landstyremedlemmet for Kultur.
Jeg vil blot sige tak til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Interne Anliggender.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Ifølge forespørgeren, så er dagsordenens punkt 67 færdig. Hvis Landsstyret ønsker at komme med yderligere oplysninger, så kan de sendes skriftligt, og det vil jeg gerne udtrykke.
Dermed er punkt 67 færdigbehandlet.
Vi går videre til dagsordenens punkt 112; Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har Landsstyret iværksat med henblik på udarbejdelse af en teaterlov for Grønland, og hvornår kan et konkret forslag forventes fremlagt i Landstingets?
13. mødedag, tirsdag den 11. maj 2004, kl. 13:10
Dagsordenens punkt 112
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har Landsstyret iværksat med henblik på udarbejdelse af en teaterlov for Grønland, og hvornår kan et konkret forslag forventes fremlagt i Landstingets?
(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Vi går videre til dagsordenens punkt 112; Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har Landsstyret iværksat med henblik på udarbejdelse af en teaterlov for Grønland, og hvornår kan et konkret forslag forventes fremlagt i Landstingets?
Det er Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, der har stillet spørgsmålet. Mads Peter Grønvold fremsætter spørgsmålet.
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne vide, hvornår man må fremlægge sådan noget overfor Landstinget?
Som bekendt og heldigvis er antallet af personer, der interesserer sig for teaterarbejde her i Grønland stigende, og disse har igennem deres gode kulturrelevante arbejde vist et godt eksempel for hele samfundet.
Disse personer har tidligere bl.a. forespurgt til en teaterlov m.m., der især kan danne baggrund for deres faglige arbejde. Derfor vil jeg gerne have et svar på mit spørgsmål.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret takker for den levende interesse, Kandidatforbundet udviser for det grønlandske teaterliv og scenekunst, som spørgsmålet er udtrykt for.
Som det nævnes i spørgsmålets begrundelse, er interessen for scenekunst i Grønland stigende, og Landsstyret har bemærket scenekunstens evne til at fokusere på relevante samfundsemner.
Kandidatforbundets spørgsmål er et overordnet perspektiv berørt i Kulturredegørelsen, som Landsstyret har fremlagt for Landstinget ved denne samling.
Kulturredegørelsens afsnit om grønlandsk scenekunst berører flere emner, herunder spørgsmålet om Grønland skal have en teaterlov.
Landsstyret har i Kulturredegørelsen præsenteret de synspunkt, at Grønland har behov for en lovgivning på området, men Landsstyret ønsker ikke at fremkomme med forhastede tiltage. Derfor er det Landsstyrets intension at nedsætte en arbejdsgruppe, sammensat af personer med et indgående kendskab til og en levende interesse for scenekunsten.
Arbejdsgruppen vil af Landsstyret blive givet et kommissorium, der giver arbejdsgruppen mulighed for at give indstilling om, Grønland skal have en lovgivning på teaterområdet – og i positivt fald, hvordan præmisserne og rammerne for en sådan lovgivning skal udformes.
Landsstyret kan derfor til Kandidatforbundet svare bekræftende på, at der vil blive tilvejebragt et gennemarbejdet vurderingsgrundlag for at træffe en beslutning om, Grønland skal have en teaterlovgivning.
Landsstyret vil efter denne samlings afslutning begynde forarbejdet med henblik på nedsættelse af den påtænkte arbejdsgruppe samt at skabe et overblik over de økonomiske konsekvenser om en mulig grønlandsk teaterlov måtte indebære.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Så er det forespørgeren, Mads Peter Grønvold, som har 2 minutter til rådighed.
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg kan føle, at Landsstyret har interesse i at udarbejde en teaterlovgivning, og derfor agter at gøre et seriøst arbejde, og da arbejdet skal gøres, så er jeg fuldt ud enig med Landsstyrets besvarelse, og jeg er også tilfreds med besvarelsen.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Dermed er dagsordenens punkt 112 færdigt.
Vi går videre til dagsordenens punkt 39; Kulturredegørelse. Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal forelægge.
13. mødedag, tirsdag den 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 39
Kulturredegørelse.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
På Landsstyrets vegne skal jeg redegøre for baggrunden for og formålet med den fremlagte kulturredegørelse. Redegørelsen er blevet til på baggrund af eksisterende rapporter mv. om allerede igangværende initiativer, indhentede tilkendegivelser fra relevante interesse-organisationer og institutioner samt Kulturrådet og Idrættens Råd.
Landsstyrets hovedformål med kulturredegørelsen er at udvikle landets kulturelle forudsætninger alsidigt og solidt.
Landsstyret mener derfor, at det er af allerstørste betydning for vores lands fremtid, at der i de kommende år gøres en indsats på det kulturelle område. Det er den unge generation, børn og unge, der skal føre landet videre, og de skal besidde den nødvendige kulturelle dannelse, og det er vigtigt, at de får de åndelige værdier med.
Landsstyret finder det yderst vigtigt, at landets ressourcer udnyttes på bedste vis. Og et lands ressourcer er jo både naturen, økonomien og ikke mindst befolkningen. De nævnte drejer sig om den materielle kultur, men ikke mindst udgøres kulturens piller af intellektuelle og åndelige rigdomme, som vi indeværende er ved at udvikle tidssvarende politikker på. Samfundets reservoir består af kultur, kulturel dannelse og viden.
Målene i vores kulturpolitik skal være baseret på bæredygtighed, og alle ressourcer skal udnyttes med respekt, sådan at de stolte traditioner fra vores oprindelige kultur – fangstkulturen – kan videreføres. Ikke desto mindre forudsiger videnskaben, at fangerkulturen, sådan som vi plejer at opfatte det, samtidigt vil undergå radikale omvæltninger i nær fremtid som følge af klimaændringen og den moderne udvikling, markedskræfterne. Der er tilvejebragt tilstrækkelig viden om hvad der vil ske i fremtiden. Og når det sker, så vil vor eksisterende viden, tilmed også vore sagn, blive mere værd, ikke alene for os men også for hele menneskeheden.
Det andet hovedelement i denne redegørelse er derfor at bane vejen for at nye indsatser i kulturpolitikken tages mere alvorligt.
Helst ville en styrket indsats over en bred front og dermed anvende flere ressourcer på alle områder være at foretrække, men det vil jo blot være retorik. Derfor skal der en prioritering til med hensyn til enkelte indsatsområder. En sådan prioritering betyder ikke, at andre områder nedprioriteres.
I Landsstyret har vi naturligvis gjort os vore overvejelser om, på hvilke kulturområder der er størst behov for at gøre en ekstra indsats. Med henblik på at tilvejebringe et gennemsigtigt udgangspunkt skal vi fremlægge følgende uprioriterede indsatsområder, som vi finder vigtige, og det er:
Immateriel kultur og sprog
Elektroniske medier
Teater og film
Musik og sang
Fri kunst
Brugskunst og husflid
Litteratur
Fortælletradition, samt
Kulturinstitutioner.
Og hvis vi skal prioritere, så er det Landsstyrets forståelse, at kunsten og sproget skal både fastholdes og udvikles i takt med den øvrige globale udvikling. En af det moderne samfunds bedste kulturformidlere er de elektroniske medier – ikke mindst naturligvis TV og film. Som bekendt er arbejdet med reorganiseringen af de elektroniske medier - såvel KNR som lokalstationerne (radio og TV) - i fuld gang, og det er, som det fremgår af redegørelsen, Landsstyrets opfattelse, at disse skal spille en meget mere fremtrædende rolle i kulturformidlingen fremover.
Det vil derfor være naturligt at tage afsæt i dette, og i første omgang sætte fokus på de kulturområder, der egner sig bedst for formidling herigennem. Dette vil medføre, at der gøres noget ved befolkningens klager i medierne. Det vil sige, at der må sættes en stopper for platte amerikanske film, som man automatisk formidler fra DR. Vi må i det hele taget efterlyse udenlandske udsendelser, som er egnede til oplysning og styrkelse af befolkningen. Journalistikken skal have et kvalitativt løft, og der skal være flere radioudsendelser, samt flere lokale produktioner.
I henhold til tænkningen bag kulturredegørelsen agter Landsstyret først og fremmest at fremme teater og film, og som en vigtig del i denne sammenhæng fastholde og videreudvikle vores mundtlige fortælletradition. Vi skal udnytte dagens moderne teknologi, fordi vi skal bruge vort lands historiske arv og immaterielle kultur med kvalitet i højsædet. En Filmfestival af film, der laves af oprindelige folk, som vi kan sammenligne os med, indgår i overvejelserne.
Men også musik, billedkunst og kunsthåndværk er relevante. I den udstrækning det i den efterfølgende planlægning viser sig påkrævet, vil Landsstyret derfor undersøge mulighederne for, at der afsættes ekstra midler til opstart af uddannelse og kompetenceudvikling på finansloven allerede fra 2005. Desuden er der muligheder i at opsøge samarbejde med udlandet og diverse fonde.
Landsstyret forestiller sig, at man ved en indsats på dette område på en gang kan styrke både udviklingen af medierne og de berørte kunstformer, samtidig med at resultatet vil blive konkrete kulturproduktioner.
Efterfølgende er det Landsstyrets forståelse, at den trykte litteratur gøres til indsatsområde. Her er det især vigtigt at fokusere på børne- og ungdomslitteraturen. Som bekendt er vedkommende læsestof en forudsætning for læselysten og den opvoksende generations motivation til at bruge og videreudvikle deres eget sprog – ikke mindst i lyset af alle de interessante og alsidige tilbud fra den internationale ungdomskultur, som de unge er omgivet af i deres hverdag. Det primære sigte vil naturligvis være at øge produktionen af grønlandsksproget originallitteratur, men læsning af veloversat litteratur kan også bidrage væsentligt til brugen og udviklingen af modersmålet og til den integration af udefra kommende begreber og erfaringer, som er vigtig for erkendelsen af sig selv og sin omverden.
Som noget nyt vil Landsstyret undersøge mulighederne for særlige tilskudsordninger eller lignende for filmproducenter, forfattere, kunstnere, som de kan søge om i arbejdsøjemed. Personer, der arbejder med kunst, ofrer i forvejen sig selv, og dørene må stå åbne for en sådan støtteordning.
Det er også vores opfattelse, at biblioteksvederlaget bør søges forbedret. Desuden kan man overveje opførelse af kunstværksteder, for eksempel øvelseslokaler for skuespillere, værksteder for malere og husflidsmagere, som kan være med til at bane vej for mere råderum for disse.
Samtidig er det Landsstyrets ønske på kortere sigt at yde en særlig indsats på kunsthånd værks- og husflidsområdet. For mange personer udgør salget af deres arbejder en større eller mindre del af deres indtjening, og det vil være til gavn for disse og for samfundet, hvis fremstilling og salg af kunsthåndværk og husflid udvikles til et egentligt erhverv.
Til støtte for denne udvikling bør den eksisterende kursusvirksomhed for kunsthåndværkere videreføres og udbygges, med henblik på at give disse en større viden om materialer og værktøj og muligheder for markedsføring af deres produkter, sådan at de får redskaber til at udvikle sig professionelt og vinde den anerkendelse – også internationalt – som de har fortjent. I den forbindelse mener Landsstyret også, at der er behov for en særlig indsats inden for formidling og markedsføring af grønlandsk kunsthåndværk udadtil.
Endelig mener Landsstyret, at lokalmuseerne skal bruges aktivt i informationssøgningen og udforskningen af kulturen og de forskellige faser af historien. Derfor agter Landsstyret, sammen med kommunerne, især at undersøge disses vilkår og muligheder nærmere, således at borgerne og turisterne i højere grad kan bruge dem på bedste vis.
På samme måde skal der arbejdes på udvide mulighederne for servicehusenes og forsamlingshusenes virke som lokale kulturcentre i formidlingen af kunst- og kunsthåndværk, musik, teater osv.
På de øvrige områder er aktivitetsniveauet allerede så højt, at eventuelle yderligere initiativer efter Landsstyrets skøn kan afvente en nærmere afdækning af behovene.
Idrætten trives i bedste velgående, og klarer sig indtil videre godt i konkurrencen med alle den internationale ungdomskulturs fristende tilbud.
Arbejdet med at styrke vores sprog gennem terminologiudvikling mv. skrider også frem efter planen. I den forbindelse skal der også fortsat lægges vægt på de grønlandske stednavne som en del af vores kulturarv.
Integreringen af den lokale kultur i folkeskolen er iværksat gennem implementeringen af Atuarfitsialak. I den forbindelse er der etableret et pædagogisk grundkursus for timelærere, som også vil give andre lokale kunstnere som musikere og kunsthåndværkere bedre redskaber til at videregive deres viden og færdigheder til skoleeleverne.
Men dette betyder som sagt ikke, at de nævnte områder skal nedprioriteres – de skal blot inddrages i den mere langsigtede planlægning.
Det er Landsstyrets håb, at Landstinget kan tilslutte sig den skitserede prioritering over tid og i den efterfølgende drøftelse vil være med til at prioritere de enkelte indsatsområder og dermed tilkendegive, på hvilke kulturområder der i de kommende år skal afsættes ekstra midler til aktiviteterne.
Der er uddelt Kulturredegørelse til Landstingsmedlemmerne.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Nu er det partiordførerne – den første er Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.
Jeg har på vegne af Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets kulturredegørelse:
Det er interessant at begynde med selve ordet ”kultur”. Hvordan forstår vi ordet kultur? Den måde, vi bruger ordet på, kan vel bedst forstås som ”piorsarsimassuseq” (vores kulturelle civilisation). Vi har et sprognævn, hvor sprogkyndige udformer nye grønlandske ord. Mange af disse nye ord bliver i mange tilfælde ikke anvendt, f.eks. ordet ”piorsarsimassuseq”, hvor ordet ”kultur” i stedet anvendes i overskriften ”kulturredegørelse”. Det er betænkeligt, at vi samtidig med vore bestræbelser på at bevare sproget blander det danske sprogs udtryk ind i vort sprog, selv hvor vi har de grønlandske ord.
Det er interessant at kigge på den islandske sprogpolitik. Her finder man islandske ord for alle fremmedord og disse skal anvendes i den offentlige administration, og ikke mindst i medierne. Medierne udgør jo et område, som øver stor påvirkning på folk, og det er derfor indlysende, at vi her i Grønland har behov for en strammere sprogpolitik. Der er ikke noget nyt i, at ordet ”kultur” udlægges på forskellige måder, fordi der sker en stadig udvikling med hensyn til vores levemåde, vores materielle velstand og vort kulturelle udviklingsstade, ligesom vi hele tiden får nye påvirkninger udefra.
”I lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, §9 er skrevet: ”Det grønlandske er hovedsproget i Grønland. Der skal foregå en kyndig undervisning i det danske sprog” (nogenlunde ordret…(tolk)) Vi må have gjort endnu tydeligere, at vort sprog er hovedsproget, ligesom det er vigtigt , at vi hele tiden minder os selv om denne lov og følger den, ikke mindst i den offentlige forvaltning som helhed.
Vi mener i Siumut, at vores sprogpolitik i meget højere grad må udvikles, hvis brugen af og respekten for det grønlandske sprog skal øges i befolkningen. Vi må gå modigt til værks for i meget højere grad at styrke kravene til sproget, i kravene til den offentlige forvaltning, og til medierne om at bruge de grønlandske ord, vi har i stedet for fremmedord, og vi må søge at nå frem til, at det grønlandske sprog til fulde anvendes af myndighederne. Ad den vej kan vi nå frem til udvikling af et folk, som tror på egne evner, og ikke mindst vil det kunne mindske administrationen. Vi ved i Siumut, at samtidig med, at vi opretholder dette krav, er det nødvendigt at der arbejdes med at finde grønlandske udtryk for svært oversættelige danske ord, f.eks. ved at udvikle ordbøger med tilhørende forklaringer.
Vi mener i Siumut, at vi må udvikle de områder, hvor vi har et behov for at anvende det grønlandske sprog, såsom i medierne og ved fremstilling af grønlandske lærebøger m.v. Vi mener ligeledes i Siumut, at der må produceres flere grønlandsksprogede udsendelser i medierne, ligesom det må tilstræbes, at alle udsendelser på TV har undertekster på grønlandsk i betragtning af, 85% af befolkningen her i landet er grønlandsksproget.
Vi mener i Siumut, at annoncering i medierne må foregå på det grønlandske sprog. Her kan vi kun til eksempel nævne nogen af de ord, der anvendes i dag: ”ugebladit”, ”skiltereklamit” o.s.v. Vi mener, at disse spørgsmål bør afklares i lovgivningen om annoncering, og Landsstyret må tage skridt til at rette op på skævhederne i den manglende brug af vort sprog i annoncering i dag.
TEATER
Det er en grønlandsk tradition, at vi underholder hinanden og laver sjov med hinanden.
Vi har uddannede skuespillere, hvorfor vi i meget højere grad har behov for, at vi fremmer og udvikler den grønlandske teaterscene.
Vi mangler stadig en permanent teaterskole og vi har ikke en fast skuespilscene. Men det er nødvendigt, at vi etablerer en teaterskole og en skuespilscene med vore egne skuespillere, ikke mindst i betragtning af den stadig voksende interesse udefra for den grønlandske kultur. Samtidig mener vi, at vi i den nuværende situation kan udnytte den erfaring og det udviklingsstade med hensyn til teater, som vore nabolande som f.eks. Island har ved at etablere et samarbejde med dem.
Det er ikke undgået vores opmærksomhed, at skuespillere, der arbejder på et frivilligt grundlag – amatørskuespillerne – ikke har fået særlig plads i kulturredegørelsen. Alene teatergruppen Silamiut har i de sidste år modtaget tilskud til deres virksomhed, men vi vil gerne udtrykke fra Siumut, at vi er helt enige i Kulturrådets forslag om en ændring i tilskudsreglerne for at animere til en større konkurrence, hvilket fremgår af kulturredegørelsen.
Vi mener i Siumut, at det er nødvendig at de tilskud der ydes til teatervirksomhed bør spredes ud til også andre skuespillere og skuespilensembler. Dette vil animere til en mere vidtgående konkurrence, ligesom det vil være en betydningsfuld opmuntring til amatørskuespillertrupper.
Vi er naturligvis taknemmelige for, at vi har uddannede skuespillere, som kan vise deres kunstneriske evner på scenen, skuespillere, som kan måle sig med andre landes kunstneriske standarder og er i stand til at bruge de nye udviklingstrends inden for teaterverdenen, hvorfor vi må støtte forskellige grupper af amatørteatre, såsom N.A.I.P. og andre, således at vi ad den vej kan sikre teatrets overlevelse, og dette kan gøres ved at indføre tilskudspolitik med større bredde.
Vi betragter i Siumut Landsstyrets og Kulturrådets forslag om et teater for et nødvendigt initiativ, og vi støtter således ideen om etablering af en arbejdsgruppe med det formål at udforme et lovforslag. Det er Siumut’s opfattelse, at et sådant arbejdes sagtens kan udføres af kulturarbejdere, såsom Kulturrådet, Skuespillernes Sammenslutning KAISKA, embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre og andre med tilknytning til dette område.
Et af målene med etableringen af Atuarfitsialak er at inkorporere vore grønlandske kulturværdier og kulturtraditioner i undervisningen, og her er der også tænkt på teatret. Vi ved, at selve det at øve på at fungere som skuespiller er et godt springbræt til at træde frem for offentligheden som menneske og til udvikling af ens selvværd. Vi skal derfor fra Siumut opfordre til, at teater og skuespil i højere grad kommer til at udgøre en del af faggrundlaget på skolerne og på uddannelsesstederne i øvrigt, da vi mener, at en af årsagerne til vore manglende færdigheder og kompetence er vores manglende evne til at være mere synlige. Vi mener med i Siumut med andre ord, at øvelser til skuespil og teater i højere grad og på forskellig måde være en del af skolernes og uddannelsesstederne skema.
Vi skal fra Siumut udtrykke vore glæde over, at teatret i Grønland bliver mere og mere synligt og at interessen for at udviklingen af teatret er stigende.
FILMPRODUKTION
Vi må se i øjnene, at vi i forhold til vore nabolande stadig halter bagud med hensyn til produktion af film o. lign.
Nogle film produceret i Grønland kender vi dog til, f.eks. ’Palo’s Brudefærd’, ’Qivittoq’, ’Tukuma’, ’Lysets Hjerte’ og kortfilm som ’Simniulluarit’ og ’Eskimo Weekend’ m.fl.
Vore grønlandske beretninger og legender er spændende læsestof, ja, vi må forundres over den styrke, som vore forfædre har været i besiddelse af. De har levet under ubeskriveligt vanskelige vilkår i deres kamp for overlevelse, og det kan være vanskeligt for vores generationer at forestille os deres trosverden og deres traditioner. Så hvor spændende og interessant kunne det ikke være, hvis vi på grundlag af disse gamle beretninger og sagn gennem film kunne vise omverdenen disse historier.
Vi må også fremvise vores måde at leve på i dag, hvor langt vi er nået i udviklingen og vores kultur, ikke alene for at fremvise det for omverdenen, men i lige så høj grad for at vi selv kan lære af og undervise om vores kultur og dermed gøre den stadigt nærværende og interessant.
Tager vi alle de behov, vi har, under ét, kan vi forestille os etablering af en filmskole, ikke alene for at opfylde aktuelle behov, men også med tanke på en fremtidig indtjening. Situationen er jo den, at noget af det mest attraktive og interessante og samtidig indbringende er film. Sådanne tiltag kræver store investeringer, og vi ved, at midlerne fra Grønlands Hjemmestyre ikke alene rækker til sådanne tiltag, hvor vi i Siumut mener, at vi må opfordre kommunerne til på egen hånd at tage disse udfordringer op.
Det er vores mening i Siumut, at det er en tiltrækkende tanke at gøre studier omkring filmproduktion til et studiefag, og at det vil være interessant at kulegrave de muligheder, der er herfor.
Vi ser det også i Siumut som en spændende mulighed, hvis vi kunne foranstalte etablering af en filmfestival med for os interessante produktioner, produceret af oprindelige folk.
Når vi taler film, kan vi fra Siumut ikke undlade at nævne det private filmproduktionsselskab Inuk Media, som har været i rivende udvikling og ved flere lejligheder har hjemtaget priser for sine produktioner. Vi glæder os og er i Siumut stolte over disse resultater.
KUNST
Et af de områder, vi som grønlændere har evner for, er kunsthåndværk og produktion af husflid.
Vi har etableret en kunstskole med plads til 5 studerende, som det nævnes i redegørelsen.
Vi er tilfredse med Landsstyrets bestræbelser på at rette op på forholdene for vore kunstnere og deres muligheder for at komme frem med og udstille deres værker, der som nævnt kan ske gennem uddannelse på kunsthåndværkernes værksteder, mindre værksteder, skindsystuerne m.v. Vi er også tilfredse med bestræbelserne på at øge mulighederne for de professionelle kunstnere for at give dem muligheder for at udstille deres værker og i den forbindelse kan dygtiggøres i dette arbejde, og vi støtter ligeledes Landsstyrets bestræbelser på at øge de økonomiske muligheder for kunstnerne gennem finansloven for 2005.
Vi må sige, at vi har et fint og betydeligt samarbejde med de nordiske lande, men samtidig mangler vi at udvikle og styrke samarbejdet med vore stammefrænder. De produkter, vore stammefrænder fremstiller er på mange at sammenligne vore egne produktioner, men de har også en anden form for kunsthåndværk, som er meget spændende for os. Vi mener i Siumut, at arbejdet med udvekslingsmuligheder med kunstnere fra de andre områder blandt vore stammefrænder må styrkes, hvorfor vi støtter de initiativer i den retning, der er taget af landstingets kulturudvalg og af Landsstyret.
Der har i den forløbne weekend været arrangeret en arbejdende udstilling med kunsthåndsværk med deltagelse fra kysten og fra andre lande. Vi betragter i Siumut sådanne initiativer som gode og byder dem velkommen, og vi vil udtrykke vores interesse og ønske om, at udviklingen bliver fortsat, og vi vil gerne opfordre til, at man ved fremtidige lignende arrangementer inddrager vore stammefrænder i højere grad.
Med hensyn til den udvikling, der sker inden for kunstverdenen, vil vi fra Siumut rette en tak til de mennesker, der er involveret i dette arbejde og vil gerne opfordre dem til ufortrødent at fortsætte deres værdifulde arbejde. Vi vil specielt her gerne nævne Thue Christiansen og rose hans initiativer til at etablere uddannelsessteder for kunsthåndværkere i Qeqertarsuaq og Maniitsoq.
MUSIK
Et af de områder, vi som et grønlandsk folk interesserer os mest for, og som har betydet mest i vores historie, er musikken. Vi er nået så langt i udviklingen af vores musikscene, at dette har opnået genklang i omverdenen og berømmelsen er stadigt stigende, og vi er således meget glade og stolte over, at f.eks. sangerinden Julie Berthelsen repræsenterer vort land på så flot en måde.
Forskellige musikerforeninger er groet frem langs kysten, og vi forestiller os, at disse foreninger gennem en sammenslutning kunne styrke deres position.
Kun få kommuner har i dag musik på skemaet på skolerne, og vi mener at er plads til at styrke dette fag og tilrettelægge brugen af musik på en bedre måde.
Inden for opera ser vi også flere unge, der er trådt ind på den vej, og vi må øge også deres muligheder for uddannelse.
SANG OG DEN GRØNLANDSKE NATIONALHYMNE
Vi grønlændere er meget glade for at synge, hvorfor vi ærgrer os over, at denne del af vores kultur ikke omtales nærmere i kulturredegørelsen, ligesom vi er kede af, at man ikke specifikt er kommet ind på spørgsmålet om vores nationalhymne.
Sangtraditionen er et af områder, som har størst betydning for vores åndelige udvikling, og samtidig den kulturgren, der når længst muligt ud i omverdenen som repræsentant for vores kultur. Vi tænker ikke alene på de grønlandske sange her, men også på den grønlandske nationaldragt.
Vi grønlændere har en egen sangtradition og en egen måde at synge på, og den fortjener at blive beskyttet og videreført gennem lovgivningen.
Vi ved, at grønlandske kor med grønlændere bosat i Danmark, f.eks. ’Aavaat’, på frivillig basis og af egen vilje rejser rundt i den store verden og optræder, og vi må bestandig støtte disse mennesker og rose dem for deres arbejde.
I Siumut mener, at den gamle tradition med fælles morgensang i skolen var en sund tradition, som ydermere var med til at give en fornemmelse af samhørighed. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre lærerne til at genoptage denne tradition – i skolens aula eller i de enkelte klasseværelser.
Gennem de sidste mange år har vores nationalhymne været til debat her i landstinget, og vi mener i Siumut, at det må være nødvendigt at medtage en politisk omtale af nationalhymnen i kulturredegørelsen, og vi mener, at en lovmæssigt beskyttelse af nationalhymnen er af stor betydning.
IDRÆT
Udover de dele af idrætten, der er omtalt i redegørelsen, ønsker vi i Siumut, at der fokuseres mere på Inuit-idrætsgrene. Vi ser en flot udvikling af Inuit-sporten, og vi ser, at denne idræt deltager i konkurrencerne ved alle Arctic Winter Games, og at der bliver opnået flotte resultater.
Med hensyn til, om Inuitidrætsgrene som tovgymnastik og qajaqsporten, som er specielt grønlandske, kan deltage ved fremtidige AWG-begivenheder, vil vi opfordre til, at dette undersøges.
Vi ser i Siumut med stolthed, at der er en stadig fremgang inden for den grønlandske sportsverden, og at vore sportsfolk opnår bedre og bedre resultater. Vi deltager tilmed i diverse verdensmesterskaber og opnår gode resultater. Vi må specielt rose Tae Kwon Doudøverne, som ved forskellige verdensmesterskaber har opnået flotte resultater. Sidst opnåede Tae Kwon Doudøverne ved de nyligt afholdte europamesterskaber både guld, sølv og bronze. De resultater, som Tae Kwon Doudøverne her opnåede er ikke de eneste, da vi ved, at de ved verdensmesterskaberne flere gange har opnået fine resultater. En sådan deltagelse med så flotte resultater er meget værd i forbindelse med at vise vort ansigt udadtil, ligesom afsyngelsen af vores nationalhymne og brugen af vort flag ved disse lejligheder er af stor betydning. Vi er i Siumut stolte over de resultater, som Tae Kwon Doudøverne har opnået og vil gerne udtrykke vores glæde over det store arbejde, der bliver udført af deres forbund.
Vi kan heller ikke undlade at nævne andre idrætsudøvere, bl.a. bordtennisspillerne, ”paamittartut” , skiløberne og andre, som har deltaget ved AWG.
Der er stor interesse for fodbold her i landet, og vi ved i Siumut, at der udføres et stort stykke arbejde i fodboldforbundet, hvilket giver forhåbninger om større resultater for fremtiden.
Der er en god gænge i udviklingen for håndbold, som endog har medført at vi deltager i verdensmesterskaberne, og også vore løbere klarer sig flot ved forskellige internationale stævner. Vi ønsker at sige, at vi også med tanke på andre idrætsgrene synes, at vi har en god fremdrift, som vi betragter med store forventninger, og som efter vores mening er støtteværdig.
Med disse bemærkninger om disse enkelte idrætsgrene vil vi gerne udtrykke vores støtte til Grønlands Idrætsforbunds arbejde for vore børn og unge. Vi vil naturligvis også benytte lejligheden til at udtrykke vores ros til arrangementerne i de forskellige kommuner, f.eks. til arrangørerne af Arctic Circle Race i Sisimiut, til arrangørerne af Arctic Team Challenge i Tasiilaq og andre initiativtagere til andre arrangementer i de forskellige kommuner.
FORENINGER / ORGANISATIONER
Et af de store styrker ved vores kultur i Grønland er efter Siumut’s mening tilstedeværelsen af foreninger og organisationer. Vi må hele tiden bidrage til, at udviklingen og videreførelsen af disse initiativer sikres, også gennem økonomisk støtte.
DEN GRØNLANDSKE NATIONALDRAGT
Vi betragter det af stor vigtighed, at man i redegørelsen medtager den grønlandske nationaldragt – den vigtigste, den mest omkostningskrævende og for at sige det lige ud, mest vanskelige nationaldragt i hele verden.
I Siumut er vi vidende om, at vores nationaldragt er blevet udnævnt som nr. 2. som den mest arbejdskrævende dragt, og at samernes dragt er blevet udnævnt som nr. 1 i den henseende.
I Siumut mener vi imidlertid at man bør ændre på denne rækkefølge, og således udnævne den grønlandske nationaldragt til nr. 1.
Vi må udarbejde informationsmateriale om de krav, der stilles til fremstilling af en grønlandsk nationaldragt med hensyn til afspækningen af skindet, bearbejdningen og tørringen af skindet, syningen, perlearbejdet osv. Vi må overfor omverdenen informere om den store arbejdsindsats, der kræves før en dragt er færdig.
Vi mener i Siumut, at vi må påbegynde undervisning i fremstilling af en nationaldragt for derved at bevare den grønlandske nationaldragt for fremtiden.
DET GRØNLANDSKE FLAG
Ethvert folk har respekt for deres flag og værdsætter det. Vi grønlændere har som tradition at hejse flaget på alle søndage og helligdage og ved alle andre særlige begivenheder.
Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må styrke respekten for vort flag, og at vi overfor vore efterkommere - de kommende generationer - til enhver tid må vise vores respekt for flaget.
Vi mener i Siumut, at det er vigtigt at bruge vores flag efter forskrifterne, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at udarbejde oplysning om den rette benyttelse af flaget.
Vi mener i Siumut, at vi må tænke i nye baner med hensyn til brugen af vort flag, og vi må fremsætte krav om, at vort flag bruges alene. For at gøre det helt klart mener vi, at kun det grønlandske flag bør hejses.
Vi savner således i redegørelsen et afsnit om vores flagpolitik, da vi mener, at dette område med så stor betydning for vores identitet bør medtages i en kulturredegørelse. Med andre ord efterlyser vi en klargøring af vores flagpolitik.
ÅNDELIGE VÆRDIER
Vi, det grønlandske folk, lægger stor respekt for dagen ved højtiderne, og vi mærker, at denne respekt omkring højtiderne er ved at forsvinde. Her tænker vi på, at forretninger og værtshuse holder åbent på disse dage.
Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må fremme vores forhold til troen, og at vi til stadighed må udvise og øge respekten for disse værdier. Vi tænker ikke mindst på vilkårene for kirkekorssang.
Når talen således falder på de åndelige værdier, et det af vigtighed, at vi medtager vores kulturarvs oprindelige trosverden med i skoleunderundervisningen, da det er af stor betydning, at vi kender os selv og vores historie.
I Siumut mener vi også, at vi må tale om det grønlandske familiesammenhold. Det er jo således, at vores evne til sammenhold og til at støtte hinanden er nogle af de vigtigste styrker i vores kultur. Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må understrege betydning af familielivet. Vi ser derfor med alvor på, at vi markerer og på bedste måde bruger dette år, som er familiens år.
Vi betragter i Siumut familiesammenholdet som en styrke, som udspringer af vore forfædres liv som fangerfamilier. I vores udvikling som et folk er det væsentligt hele tiden at have for øje, at vi har vore rødder i fangerkulturen, for herigennem kan vi bevare vores identitet. Vi er i Siumut ikke enige med Landstyrets forventninger om, at fangererhvervet vil ophøre med at eksistere, eftersom vi ved, at vore forfædre altid har kunnet tilpasse sig forandringerne gennem tiderne.
I Siumut mener, at vi i udviklingen af de åndelige værdier må inddrage vore forfædres brug af trommesang og trommedans i folkeskoleundervisningen med tanke på at kunne udtrykke sig i fællesskab, både med negative og positive udsagn.
Vi er i Siumut klar over, at en udvikling af det kulturelle arbejde også har en økonomisk side. Vi skal derfor anmode Landsstyret undersøge, hvorledes finansieringen kan tilrettelægges, heriblandt hvorvidt man kan hente midler til forskellige kulturformål fra de afsatte midler på hovedkonto 40.14.19 til spredning af radio og TV-signaler på 33,5 mio. kr.
Med disse bemærkninger til Kulturredegørelsen skal fra Siumut udtale, at vi finder det vigtigt, at vores værdier også bliver medtaget.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Den næste taler er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
For at introducere folket Kalaallit, bliver introduktionen klarere, idet folket inuit efter årtusinders tilpasning i deres levevilkår er en særskilt nation med rod i den uregerlige natur, hvor livet stiller store fysiske og åndelige krav.
Særkendetegnet er en allestedsnærværende forhold til naturen med udgangspunkt i tilfredsstillelsen ved brug af naturen med en respekt for fælles og ligelig deling – en forståelse for at alt er sammenhængende.
Det vigtigste særkende ved et folk er det sprog, som folket selv taler, og de kendetegn, som er tilpasset den egn, som folket bebor, og disse er en rigdom for tilegnelsen af identiteten og grundlaget for kulturen.
Med disse betragtninger i forhold til kulturen vil vi fremlægge vore vigtigste synspunkter vedrørende Landsstyrets interessante fremlæggelse.
Kulturen er ikke kun en størrelse, som skal udvikles med udgangspunkt i forskellige aktiviteter, men kulturen er også en dynamisk udvikling med udgangspunkt i folkets særkende – en udvikling som fornyes hver dag.
Det er vigtigt, at børnene og ungdommen hos folket Kalaallit under den hurtige globalisering kan udvikle sig uden at tvivle på deres identitet.
Derfor er det naturligt, at Landsstyret i deres vurdering om og med sigte på en kulturel udvikling hovedsagelig tager udgangspunkt i børn og unge.
På trods af dette må vi endnu prioritere vore ældres viden også under den kulturelle udvikling.
Børn og unges forhold til naturen og kulturen er dalende i disse tider, hvor konkurrence sker fra alskens aktiviteter, idet udviklingen accelererer og er vanskelig at konkurrere med.
Udviklingen kan ikke stoppes, men vi bør være agtpågivende i forhold til at vore værdier ikke forsvinder.
Idet det nu er blevet observeret, at mange større skoleelever og studerende i større grad sakker bagud i forhold til det, de bør vide om vor levevis, eksempelvis vort lands historie, bør vi modgå dette for at den grønlandske befolkning til alle tider skal bevidste om deres rødder.
Inuit Ataqatigiit finder det desuden vigtigt, at vor nationale beklædning, som er en kulturel særegenhed, til stadighed udvikles, eksempelvis ved at øge indsatsen i undervisningen af børn og unge.
Endvidere er det vigtigt i globaliseringens navn at vurdere om vi bør have en bestemt nationalsang, men med respekt for de nationalsange, som vi har i dag.
Det åndelige.
Til kulturen hører også i høj grad den åndelige retning, da en tryg tro ved et folks udvikling skal være et grundlag for at der ikke opstår splid og strid. Følgelig skal religionsfriheden ikke fratages, men en udvikling af folks følelse for samhørighed bør udvikles.
Men en af nødvendighederne er også, at børn og unge i skolen får undervisning i Inuit’s daværende åndelige forståelse for naturen. Dette er et basis for den sjælelige udvikling i livet, som igennem åndelige værdier fører til større tro på sig selv.
Og dette er vigtigt at vurdere.
Sproget.
Vort sprog er et sprog, som bør udvikles uden sammenblanding med ord fra fremmede sprog, men det er af stor kulturel vigtighed, at vort sprog får en prioritet, før der vælges et fremmedsprog. Brugen af dialekter bør ligeledes prioriteres, og med i vurderingen bør være en stabilisering af østgrønlandsk og thulegrønlandsk med sigte på at beskytte disse.
Efter vor vurdering bør det grønlandske sprog i dette land have førsteprioritet i undervisningssammenhænge.
Vi bør fælles blive enige om, at større brug af vort grønlandske sprog i undervisningsinstitutioner og arbejdspladser er en nødvendighed, end tilfældet er i dag.
En af de nye glædelige ting er, at Landsstyret finder det nødvendigt, at der til brug i folkeskolen laves en grønlandsk/engelsk og et engelsk/grønlandsk ordbog, hvilken er en selvfølge under globaliseringen af samfundet.
Glædeligvis er debatten om, hvilket sprog, der i undervisningssammenhænge bør prioriteres, ikke statisk, da der til stadighed efterlyses en klar sprogpolitik, hvilket er tiltrængt til sikring af dette.
Det grønlandske folk er ikke passive, men er under udvikling.
Kulturen i undervisningssammenhænge og som en levevej.
Når vi betragter vort lands økonomiske formåen, bliver vi i høj grad nødt til at prioritere, hvor vi til tider i mange tilfælde bliver nødt til at stille dårligere og bedre vilkår, og i forhold til kulturen ved vi, at vi i en årrække i mindre grad har tildelt området ressourcer.
Vort syn er blevet anderledes, idet vi nu i større grad har forståelse for at vore kunstnere i stor grad er en ressource for vort land. Dette er nødvendigt, idet mulighederne, som vi giver til vore kunstnere stadig er små, når vi ser på bakspejlet.
Hvis vi skal se på vore nabolande, er udviklingen af kunstområdet på Island, i Samelandet, Canada og andre lande vellykket; disse områder er forfatterskab, kunsthåndværk, filmindspilning, musikudøvelse, teatervirksomhed, dans og andre moderne kunstområder.
Grunden til en vellykket kulturvirksomhed i disse lande er blot, at vort syn på kulturen i høj grad er anderledes, idet synet i disse lande er, at kulturen er en nødvendighed, og som bør udvikles.
Tilfældet er således, at der i vort land indenfor disse områder endnu er behov for flere midler, og selvom en fælles udvikling af de forskellige områder er ønskværdig, har Inuit Ataqatigiit med hensyn til disse en forståelse for Landsstyrets prioritering.
Følgen bør være, at et politisk tiltag til en realisering af en teaterlovgivning i vort land bør undersøges grundigt.
Derfor er det politisk en nødvendighed, at dette udvikles i samarbejde med teaterudøverne.
Vi mener endvidere, at der igennem en udvidelse af Kunstskolen generelt kan ske en alsidig virksomhed efterfølgende med større resultater.
I dag gives der mulighed for, at kun ca. 5 personer påbegynder en uddannelse, mens andre må søge uddannelse i andre lande.
Derfor bør det undersøges, om der kan etableres en mere tidssvarende uddannelse; dette kan realiseres med gode resultater.
Vi er fortrøstningsfulde overfor, at Landsstyrets i større grad har tiltag i gang til udvikling af filmskabning og fotografering.
Det er ganske sikkert, at der på denne måde kan opnås mange ting. Igennem film kan vort land blive mere synlig i andre lande, hvilket endvidere kan have positive økonomiske konsekvenser.
Derfor mener vi, at Landsstyrets velvillighed til udvikling af dette er yderst positivt og nødvendigt.
Der er al mulig grund til udvikling af grønlændernes glæde ved sang og musik.
Som et kuriosum skal nævnes den verdenskendte danske popgruppe AQUA, hvor den danske finansminister ærgrede sig over, at gruppen stoppede, idet disse havde tilført Danmark store skatteindtægter.
Dette viser blot, at også musikudøvelse ved et tilfælde kan medvirke til en god økonomi i samfundet.
Selvom vi ikke udelukkende skal tænke i disse baner, er det nødvendigt, at vi giver støtte til musikudøvelsen for at dette kan blive mere synlig i verden.
Vi bør ligeledes være bevågne overfor og grundigt vurdere en af grundpillerne i kulturen, nemlig forfatterskab og animering af de, der vil være forfattere.
Eventuelt ved større brug af eksisterende uddannelsesinstitutioner eller højskoler kan ikke alene etablerede forfattere, men og de, der vil være forfattere, gives mulighed for bedre kvalificering.
Derudover kan nævnes bedre kvalificering af for eksempel husflidskunstnere, sangudøvere, fritidsvirksomhed o.s.v.
Til videreudvikling af de førnævnte ville det være ideelt at samle disse under ét i en kulturinstitution, hvilket ikke er et særsyn i andre lande.
Folk, som er i besiddelse af kunstneriske egenskaber, er som regel i besiddelse af mangfoldige kunstneriske egenskaber, derfor vil en realiseringen om drømmen om etablering af en samlet kulturinstitution blive en ressource, som også vil være vigtig i forhold til udlandet.
Tanken er således, at dette skal være med i vurderingen for fremtiden, således at en uddannelsesinstitution under et tag kan samle forfattervirksomhed, kunstvirksomhed, musikudøvelse, teatervirksomhed, foto- og filmvirksomhed.
Selvom dette kan betragtes som værende en drøm, kan dette realiseres ved en fornuftig økonomisk disposition.
Spørgsmålet er blot viljen og klogskaben til at gennemføre dette.
Nogle af områderne, som vi bør betragte med bevågenhed til videre og større udvikling, er vor særegne kunnen indenfor design af tøj, møbeldesign, bygningsarkitektur, madlavning o.s.v.
Kunnen indenfor kunstens verden bør ligeledes i større grad anvendes i børneinstitutioner og skoler.
Kulturaktiviteter for befolkningen.
Forsamlingsmuligheder i bygder og byer bør være mere meningsfyldte end det hidtil har været tilfældet, idet disse muligheder giver større aktivitetsmuligheder for befolkningen.
Men vi er desværre bekendt med, at forsamlingshuse i dag næsten udelukkende bruges til bingo, er det ikke på tide at ændre denne nye kultur?
Med hensyn til de unges forsamlingsmuligheder om aftenen, bør vi også politisk tænke på frugtbare alternativer.
Sporten.
Inuit Ataqatigiit mener, at forholdet og støtten til sporten samt det nære samarbejd med de sportslige organisationer i dag er yderst tilfredsstillende, selvom midlerne til disse ikke fuldt ud er dækkende. Selvom udviklingen i forhold til resten af verden kan betragtes som værende langsom bør vi være meget stolte over vore sportsudøveres resultater, hvilket er en sund ting.
Derfor er den politiske støtte til sporten en synliggørelse gennem de gode resultater indenfor sporten. Vi bør politisk ligeledes tænke på en synliggørelsen af og støtten til de oprindelige særegne Inuit-sportsaktiviteter. Der konkurreres om disse særegne Inuit-sportsaktiviteter under Arctic Winter Games.
TV / TV-stationer.
Det er vigtigt, at der specielt i det landsdækkende TV-virksomhed sker en større udvikling i forhold til grønlandsk producerede udsendelser end tilfældet er i dag, idet de fleste vil være enige med mig i, at der hver uge næsten udelukkende sker udsendelser fra dansk TV.
Dette viser, at vi radikalt bør ændre på den fattigdom af udsendelser; vi kan politisk ikke vende det døve øre i den henseende.
Vi bør politisk ikke se passivt til de større samarbejdsmuligheder mellem KNR og de lokale TV-foreninger, og vi bør samarbejde med de involverede for at løse dette politisk.
Støttemuliggheder.
Vi ved alle, at Landsstyreområdet for Kultur har et stort ansvar, og hvis vi fuldt ud økonomisk skal dække alle de nødvendige behov, må vi punge ud med op til tre gange af det, som vi dækker i dag, men dette kan ikke ske uden videre. Fornuften tilsiger, at der til en vellykket udvikling nøje prioriteres for at støtten til kulturen kan blive større og give gode resultater.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi har al mulig grund til at øge støtten til kulturen.
Afslutning.
På trods af at vi ikke er kommet ind på alle enkeltheder mener Inuit Ataqatigiit, at synet på kulturen og den politiske støtte dertil er øgende.
Hele befolkningen bør med bevågenhed være med til at vurdere udviklingen, for derigennem at øge befolkningens identitetsfølelsen, samt den fysiske, åndelige og sjælelige udvikling.
Vi kan selvfølgelig blive ved med at stille krav, men vi bør ikke være Landsstyret overhørig, om at der skal ske prioriteringer.
Men vi bør også være vågne overfor vore svagheder og styrke.
Men hvis vi tænker på at vor følelse af at være et folkeslag med en særegen kultur, der ikke kan gøres op i penge, skal vi huske på, at vi kan lade kulturen blomstre til gode for fremtiden.
Det kan vi! Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Nu er det Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.
Indledningsvis vil vi takke Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for hendes fremlæggelse af Kulturredegørelse.
Skimme til kulturen – Kulturredegørelsen med overskriften Grønland et kulturland set som helhed mener ATASSUT at nærværende vil være godt som arbejdsgrundlag. ATASSUT finder det væsentligt, at vi i vores kulturarbejde har et godt politisk fundament. ATASSUT finder det dog lige så væsentligt, at der foretages en prioritering, ikke mindst af hensyn til vores økonomi – det gælder naturligvis ikke kun kulturen, ATASSUT finder det vigtigt, at dette bliver brugt som fundament i arbejdet for at forbedre samfundets vilkår.
ATASSUT finder det vigtigt, at kulturen til enhver tid konsolideres. Vi kan vist ikke diskutere, at vor kultur skal have udgangspunkt i vort land. ATASSUT er derfor således af den opfattelse, at udviklingen af kulturen må ske i nært samarbejde med borgerne.
Krop, sjæl og vilje
Hvis vi skal tage pulsen på vor kultur, kan vi ikke komme uden om at se på vore gamle kulturelle traditioner – i forbindelse med sport, underholdning, håndværk, håndarbejde, sang, kunst, fortælling m.v., og i forbindelse med dette må vi tage udgangspunkt i krop, sjæl og vilje.
Vores krop har behov for åndelig næring, og dette kan kun ske hvis man har viljen.
ATASSUT har viljen til at give næring, og der er behov for at det sker i fællesskab med samfundet. Beslutningerne skal ikke træffes ovenfra – rammerne må sættes ved tilpasning af udvikling og behov.
Krop.
ATASSUT har siden partiets dannelse arbejdet for grundlag for et sundt liv. Og vi er tilbøjelige til at vurdere, at vi har opnået store og gode resultater. Sportslige aktivitetsmuligheder er øget gennem årene, og selvom nogle sportsgrene ikke dyrkes længere, er der kommet andre nye til, eksempelvis dyrkes atletik som helhed ikke i så stor udstrækning som tidligere. ATASSUT har med glæde bemærket, at de ældres mulighed for at dyrke sportsaktiviteter er øget – ATASSUT vil benytte nærværende til at rose sportsudøverne og trænerne.
ATASSUT vil sidde med i bestræbelserne på at forbedre og udvikle sporten. Vi finder det vigtigt, at trænerne har mulighed for at dygtiggøre sig, og ikke mindst at der etableres egentlige sportsuddannelserne som på sigt vil være til gavn for endnu flere. Der er ingen tvivl om, at vores landshold er vort lands bedste ambassadører. Der er derfor ikke desto mindre endnu større behov for at animere vores sportsudøvere, da vi ad denne vej også kan animere dem til at gøre en ekstra indsats.
Når vi så ser på kroppens behov for sundhed, kan v ikke undgå at komme ind på kræften. Vi er således bekendt med, at vores mad og måde at leve på har udgangspunkt i vores kultur. Atassut skal derfor opfordre til, at der banes vej for muligheder for at kunne fremvise vires madkultur, i det samlede kulturarbejde.
Mennesket har behov for at være sundt, og det er lige så vigtigt med sjælelig sundhed. Vi kan vist nok godt alle blive enige om, at alt sjæleligt næring giver livet et rigere liv. Vi har efterhånden i en hel del år debatteret, hvordan sproget skal udvikles og konsolideres, og vi har således peget på forskellige løsningsmuligheder ligeledes. Når vi debattere er vi som regel tilbøjelig til at kikke tilbage, og vi er endda i dag kommet med den kotyme, at vores unges sprogbrug bliver kritiseret. Atassut er af den opfattelse, at kritik alene ikke fører til forbedring. Undskyld.
Vi er således af den opfattelse, at vi må i dialog med vores unge, og lade være med kun at kritisere dem. De omtalte unge er jo dem som på sigt skal sikre vores sprogs beståen. Atassut er således af den opfattelse, at udviklingen af vores sprog må indarbejdes i undervisningen. Hvis noget skal bevares er det nødvendigt med udvikling, og hvis man udvikler kun for udviklingens skyld, kan vi lige så godt skrotte det, som vi forsøger at udvikle. Når talen kommer ind på udvikling af vores sprog bliver der ytret ønske om nært samarbejde med vores stammefrænder. Atassut er her enig. Atassut er også af den opfattelse, at forfatterskab, digtskrivning og bogproduktion generelt er en del af redskaberne til at udvikle sproget, og ikke mindst at vort sprog således konstant bliver udviklet igennem radio, tv, reklamer og aviser. Sproget bliver anset som kulturens midtpunkt, og derfor er der behov for at vide, hvilke indflydelse kulturudviklingen har på vort sprog er af ualmindelig vigtighed.
Når talen kommer ind på udvikling af vores kultur er man tilbøjelig til at snakke om bæredygtig udnyttelse af vort lands ressourcer. Atassut er derfor af den opfattelse, at når talen kommer ind på bedre udnyttelse af vort lands ressourcer, så er der lige så stort behov for at se på de eksisterende muligheder og nye muligheder for at optimere udnyttelsen af ressourcerne.
Atassut vil til enhver tid sidde med i bestræbelserne på en bedre udnyttelse og handel med vores ressourcer. Vores forfædre var et samfund der optimalt udnyttede vort lands ressourcer. Atassut skal ved nærværende opfodre til, at man fortsætter de gode bestræbelser på god udnyttelse af ressourcerne, eksempelvis i lighed med arrangementer som blev arrangeret af de nordiske kunstnere i Inussivik/Multihallen i udgangen af sidste uge.
Nævnte arrangement vidste med alt tydelighed, at der er sket stor fremskridt i udnyttelsen af ressourcerne. Atassut er således af den opfattelse, at bedre udnyttelse også kan opnås af den nævnte vej. Atassut skal samtidig ved nærværende opfordre Landsstyret til at bane vejen for, at der bliver fast arrangementlignende områder engang om året i samarbejde med arrangementets arrangører.
Det er en kendt sag, at kunstnernes vilkår i Grønland er meget divergerende. Atassut kan derfor med glæde konstatere, at værksteder for disse kunstnere bliver benyttet i højere grad. Atassut er derfor af den opfattelse, at der er behov for viden om hvilke muligheder der er rundt om i landet, og hvor stort behov er for nævnte værksteder. Atassut finder det vigtigt, at kunstnere har gode arbejdsmiljøer, Vi er jo alle bekendt med, hvor vigtigt eksisterende og ikke eksisterende rammer er for arbejde. Da Kulturhuset KATUAQ blev bygget har det grønlandske samfund glædet sig med spænding, idet de nu har mulighed for præsentation af flere kulturelle arrangementer igennem tv. Atassut vil vurdere, at dette hidtil har været begrænset. Vi er derfor af den opfattelse, at tiden nu er inde til, at Landsstyret i samarbejde med Nuuk Kommunea, foretager en vurdering om, hvordan kultursamarbejdet kan fortsættes til fordel for alle i samfundet.
Atassut skal udtrykke sin tilfredshed med, at vi nu har fået en kunstskole, idet der på skolen ikke er så ringe tilbud til potentielle kunstnere. Atassut er af den opfattelse, at tiden er inde til at vurdere kunstskolens fysiske rammer. Atassut er eksempelvis bekendt med, at man på grund af pladsmangel ikke kan benytte sig af lerovnen som allerede er anskaffet, derved går eleverne glip af et vigtigt redskab i deres kommende virke – muligheden for at lære om udformning. Atassut skal derfor opfordre Landsstyret til at arbejde for tilpasning af skolens fysiske rammer og indhold til aktuelt behov.
Atassut er tilfreds med, at Landsstyremedlemmet i sin fremlæggelse tilkendegiver positiv indstilling til oprettelse af regionale udstillingsfaciliteter, da det er af denne vej også vil blive muligt at fremstille og fremvise en del af Landsmuseets gemmer. Atassut finder det ligeledes ønskeligt at eksisterende faciliteter udnyttes bedre, da man ved denne vej, og ved museernes og Landsmuseets større samarbejde også vil åbne mulighed for at gemte genstande ved god planlægning kan returneres til respektive museer rundt omkring, således at disse genstand også kommer borgerne til gavn.
Og vi er bekendt med, at flere i blandt os har evner inden for musik og sang. Dette har stor indflydelse på vores kultur. Atassut finder det væsentligt, at man hele tiden etablerer muligheder for at dygtiggøre sig inden for musik og sang. Atassut skal derfor ved nærværende opfordre til, at der bliver etableret undervisningsmuligheder for yngre med potentialer, da vi har beviser for, at børn der har gennemgået musikundervisning også klarer sig bedre i fremtiden.
Atassut er klar over, at kulturformidling er tungt arbejde. Kulturen skal udvikles og fylde mennesket åndeligt. Og enhver der praktisere kultur eller finder kulturen interessant er også en person, der har mulighed for at gøre sin indflydelse. Atassut har derfor viljen til at fortsat at arbejde for, at sætte kulturelle rammer i nært samarbejde med borgerne. Samfundet skal aktiveres, så de bliver i stand til at være med til at løfte opgaverne.
Atassut skal ved nærværende ligeledes udtale, at vi finder foreningsarbejdet meget væsentligt, da dette også er med til at binde kulturelle bånd, ansvar og integritet er nøglen til samarbejde, og det største der gør livet rigere er når man ved egen vilje opnår det man har sat sig for. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og nu er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.
Rundt om kulturen, som der så flot står i overskriften. Der skulle nok snarere have stået: Rundt om den varme grød. I Redegørelsen bliver der anvendt store, flotte og dyrebare ord om, hvor vigtig en størrelse kultur er for et samfund. Uden tvivl en korrekt iagttagelse. Spørgsmålet er i hvor høj grad den karikeret beskrivelse af den grønlandske kultur, som Landsstyret forsøger at beskrive i redegørelsen, passer til den grønlandske virkelighed.
I redegørelsen bliver der dels lagt vægt på vigtigheden af, at vi er forankret i vores egen kultur og fortid, og dels at vi tager ved lære af de indtryk, der kommer fra det store udland.
Når man læser redegørelsen får man ikke fornemmelsen af, at de to størrelser bliver lige meget tilgodeset. Det er nærmest en bekræftelse af, at Landsstyret forsøger at lukke Grønlands kultur inde i sig selv. Derudover er det svært at få øje på i redegørelsen, hvordan de udenlandske tilstrømninger konkret kommer til udtryk. Mange af de initiativer, der bliver foreslået tager udgangspunkt i, at der skal anvendes en del kroner på de nye kulturelle uddannelsesinstitutioner. Hidtil har mange af vores bedste kunstnere ellers taget til udenlandske skoler for at dygtiggøre sig. Det har været en god tradition. Hvorfor skal vi lave om på det? Selvom de pågældende personer vælger at opholde sig i udlandet i længere perioder, har de ikke glemt, hvor de kommer fra.
Fra Demokraternes side ønsker vi at ændre politikken, så det er op til den enkelte kunstner at afgøre, hvordan han/ hun vil videreuddanne sig. Det har altid været en god fremgangsmåde at lade pengene følge kunstnerne og ikke mursten.
Nævnte redegørelse betragter som vi endnu et forsøg fra Landsstyrets side om at få lov til præge indholdet i kunstnernes virke, så det fremmer et sæt af bestemte holdninger. Efter Demokraternes holdning er det uforeneligt med vores idealer om kunstnernes frihed. For hvis vores reelle mål er at forbedre de udøvendes kunstneriske aktiviteter og deres handlefrihed, skal det ske med et minimum af indblanding fra Grønlands Hjemmestyrets side. Hjemmestyrets rolle er at fastsætte rammerne og overlade indholdet til kunstnerne.
Det undrer Demokraterne, at Landsstyret ikke har lært af de dårlige erfaringer fra uddannelsesområdet, hvor vi har en lang række uddannelsesinstitutioner med alt for få studerende. Resultatet kender vi jo allerede. Og det er deprimerende.
Lad os da hente inspiration udefra ved at vende blikket mod Irland og Norge. I Irland skal kunstnere ikke betale skat af deres indkomst, som de har opnået via deres kunstneriske virksomhed. Det er Irlands måde at støtte kunsten på. Ja, jeg behøver vel ikke at oplyse Salen om, at Irland har en omfangsrig og et særdeles dynamisk kulturliv, der tiltrækker folk til den grønne ø fra lande verden over for at opleve de stolte kulturtraditioner.
Hvis vi kikker over til Norge. I Norge har de mere eller mindre bevidst satset på, at en relativ stor andel af den norske ungdom tager deres uddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Til gengæld betaler den norske stat kursusafgifterne uanset prisen, hvis bare den pågældende studerende kan blive optaget på uddannelsen altså at de kan opfylde kravene til optagelse.
De to eksempler fra henholdsvis Irland og Norge kan vi med lethed overtage, hvis vi vil. Vi skal væk fra forestillingen om, at Hjemmestyret skal være omdrejningspunktet for alle aktiviteter, der igangsættes i dette land. Det kan vi ikke vente på. Med ovennævnte ordning vil hver borger blive udstyret med en rettighed til at vælge netop den kunstneruddannelse, som den pågældende ønsker at tage uden at spørge Hjemmestyret om lov først. Derudover vil de få en forbedret mulighed for at leve af deres kunst, da de ikke skal betale skat af deres indtægter.
Det er et forslag, som både er enkelte at administrere og som giver en masse af frihed til kunstnere til at udfolde sig. På den måde er kunstnernes uafhængighed i forhold til Grønlands Hjemmestyre sikret. I den sammenhæng er det værd at huske på, at alt hvad vi betragter som typisk grønlandsk har ikke fået støtte fra Hjemmestyrets kasse.
Andre måder at støtte kunst på er ved at opfordre eller pålægge virksomhederne til at anvende en promille eller en procentsats af deres omsætning til indkøb af kunst. Den samme regel kunne med lethed ligeledes benyttes i relation til opførelsen af større boligbyggerier.
I redegørelsen beskrives problemet vedrørende dygtig uddannede filmfolk, at de bosætter sig i udlandet, og er derfor – underforstået – tabt for Grønland. Efter Demokraternes holdning behøver det ikke at være tilfældet. Vi må erkende, at vores land slet ikke tilnærmelsesvis har mulighed for at tilbyde de kunstneriske tilbud, som andre lande kan tilbyde. Derfor vil det ikke være forbedrende - for de åbenbart permanent udstationerede filmfolk - i relation til deres udviklingsmuligheder at drage tilbage til hjemlandet. Derimod skal vi tilbyde dem arbejdslegater, hvor de som modydelse laver en film med udgangspunkt i vores land. Selvom man har boet mange år udenfor landets grænser, glemmer man ikke sine kulturelle rødder.
En anden måde hvor Hjemmestyret kunne være behjælpelige er at oprette og vedligeholde en net-portal, hvor vores kunstnere virtuelt kunne udstille deres kunst. Det er den nemmeste og billigste måde at videreformidle og distribuere kunst på, da vi i teorien når ud til hele verden via Internettet.
Demokraterne er enige med Landsstyret om, at erhvervslivet i højere grad skal inddrages i finansieringen af kulturelle projekter. Ovennævnte ideer kunne i denne sammenhæng være områder, hvor erhvervslivet burde inddrages med økonomisk støtte.
Et område hvor Landsstyret eksempelvis fokuserer på mursten er deres ønsker om etablering af gallerier. De er der allerede i øjeblikket. Ikke som synlige lokaliteter med et påhængt facadeskilt, hvor der står ”Galleri”. Men mange institutioner – private såvel som offentlige - stiller eksempelvis metervis af vægplads til rådighed. Som eksempler kan jeg nævne Hjemmestyrets reception, KATUAQ og enkelte restauranter. Fælles for dem alle er, at der kommer mange mennesker og ser dem. Og det sker på frivilligt basis – til glæde for alle. Tager vi eksempelvis restauranten igen: Restauranten får med jævne mellemrum nyt kunst på væggen; kunstnerne får et sted at udstille billederne og indtjene et beløb på salg af de illustrative motiver; og til sidst får gæsterne lov til at nyde maden i flotte kunstneriske rammer.
Det er den form for samarbejde, som vi i højere grad skal fremme. Utrolig praktisk og nem at håndtere og som koster ganske få midler.
I redegørelsen er man lidt inde på samme tankegang i forbindelse med afholdelse af husflidsmesser i Nuuk, hvor Arctic Umiaq Line ændrer deres sejlrute for at sikre en så billig transport til hovedstaden som muligt. Via et godt samarbejde og en dygtig koordination kan man komme lang. Vi skal opfordre de involverede til at tænke praktisk og smidigt i stedet for at hver gang, at der opstår et problem, retter man en henvendelse til Hjemmestyret for at få hjælp.
Fra Demokraternes side er vi enige med landsstyret om, at idrættens af tipsmidlerne skal øges. Som der fremhæves i redegørelsen har idrætten stor betydning for den enkeltes trivsel og dermed for samfundet som en helhed.
Sprog er nok det mest kulturbærende, der findes. Ingen tvivl om det. Men i forlængelse af Landsstyrets påpegning af vigtigheden af at værne om vores sprog, vil Demokraterne gerne spørge Landsstyremedlemmet om, hvorvidt vi kun skal værne og bevare det vestgrønlandske sprog, eller om ønsket også omfatter de to andre grønlandske dialekter: Henholdsvis den nordgrønlandske og den østgrønlandske dialekt.
Når man læser redegørelsen får man indtryk af, at det kun drejer sig om at beskytte det vestgrønlandske sprog. Hvordan skal de to andre dominerende dialekter i Grønland overleve, hvis de ikke tillige bliver støttet?
Derudover besvarer redegørelsen heller ikke på, hvordan og hvorledes det store danske mindretal, der bor i vores land, sprogmæssigt skal integreres. I forbindelse med et møde, som for nyligt blev afholdt af GLDK, kom en af foredragsholderne ind på, at det er vigtigt, at der skal være en sammenhæng mellem sproglovens ambitioner på den ene side, og de økonomiske såvel som de menneskelige ressourcer på den anden side, som der bliver stillet til rådighed. Hvis sammenhængen mangler mellem de to størrelser, vil vores sprogpolitik ende med at blive symbolpolitik uden reelt indhold, som den langt hen ad vejen er i dag – desværre.
Det er jo ikke ret meget ved at have en rettighed til at få noget oversat til grønlandsk eller modsat, hvis det næsten ikke er praktisk muligt. Alle, der har kendskab til Hjemmestyrets arbejdsprocesser ved, hvor lang tid det helt naturligt tager at få noget oversat, og som dermed er med til at forsinke processen unødigt. Det vidner om, at vores ambitionerne ikke står målt med de afsatte ressourcer.
I den sidste tids debat om vores sprog har mange været inde på, at vi mere eller mindre har tabt en generation på gulvet, fordi de kun minimalt kan anvende deres grønlandske sprogfærdigheder, når de skal videreuddannes. Sprogfundamentalisterne, som jeg vælger at kalde dem, vil så være af den opfattelse, at eksempelvis gymnasiet skal grønlandiseret, fordi så vil problemet forsvinde. Alle der har kendskab til vores gymnasier ved, at det er fuldstændigt urealistisk. I øjeblikket er størstedelen af underviserne i GU af ikke grønlandsk herkomst, hvilket umuliggøre dette ønske på ubestemt tid. Hvis det umulige kunne lade sig gøre, skubber man bare problemet et par år foran sig, idet de studerende så vil stå med problemet, når de skal videreuddanne sig i udlandet, herunder ikke mindst Danmark.
Demokraterne vil gerne i grønlandiseringens navn advare imod at fortsætte en grønlandiseringskurs, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. At forsætte med at ofre nogen på det ideologiske alter i et panikagtig forsøg på at udvise politisk korrekt adfærd, kan vi ikke på nogen måde acceptere. Ellers kan vi ligeså godt smide alle vores uddannelsespolitiske ambitioner i skraldespanden, hvis vi ikke lytter til befolkningens bekymringer om, at de ønsker at blive undervist i de sprog, som de føler sig mest trygt ved.
Når vi taler om medierne, er det naturligt at fokusere på KNR. Vi har i tidens løb stillet en lang række spørgsmål, som vi aldrig rigtig har fået svar på:
Vi har tidligere stillet et forslag om, at KNR’s bestyrelse skulle udskiftes i forbindelse med et landstingsvalg. Som svar på vores forslag, fik vi at vide, at der vil blive fremsat et forslag til forårssamlingen 2004, og at det allerede var anmeldt. Det er ikke sket. Hvad er Landsstyremedlemmets umiddelbare holdning til spørgsmålet, og hvornår kan vi forvente at se forslaget fra Landsstyrets side?
Vi har tidligere fremkommet med ytringer om, hvordan vi kunne forbedre KNR’s nyhedssendeflade, så den som udgangspunkt bliver mere kritisk. I redegørelsen finder vi ingen svar på dette alvorlige problem.
Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke snart indser de reelle problemer, der er med vores mediebillede. Der er da én glædelig nyhed i afsnittet, og det er at Landsstyret har erkendt, at det er nødvendigt at opretholde portostøtten til de landsdækkende aviser, hvis de skal overleve. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne de sidste par år, har det været et fast indslag fra Landsstyrets side, at portostøtten skulle skæres bort.
Under afsnittet ”Sammenfatning” kommer der en erkendelse fra Landsstyrets side. Og at der skal prioriteres. En erkendelse som vi deler. Det kunne være rart, hvis Landsstyret havde meldt noget mere håndfast ud i starten, som man på forhånd ved, hvordan Landsstyret ønsker at prioritere. På den måde vil vi have fået god tid til at diskutere måden vi skal prioritere på – og hvilken måde det skal ske på.
Det var så Demokraternes kommentarer til redegørelsen
Per Berthelsen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, værsgo.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Efter gennemgang af den interessante Kulturredegørelse har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal Kandidatforbundet understrege, at vi er tilfredse med Landsstyrets Kulturredegørelse som helhed, og vil vurdere bearbejdelsen som tilfredsstillende. Kandidatforbundet er enig i Landsstyret i, at når de siger, at kulturlivet ikke står i stampe, men at der konstant sker forandringer.
Grønlands kulturs kendetegn er brug af det grønlandske sprog her i landet. Vi må derfor konstatere, at vores forfædres bevarelse af det grønlandske sprog har stor betydning for fastholdelse af vort aktuelle kulturliv. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse at det for enhver pris må sikres politisk at rent grønlandsk uden brug af for megen fremmedsprog bliver benyttet, idet sprog er selve fundamentet i enhver kultur.
Det har været et kulturelt kardinalpunkt bevarelsen af vores kultur, at man i gamle dage har forfulgt fangstdyrene med kajak og konebåde, kajakken har således haft en vigtig placering i bestræbelserne på at opretholde livet, og kajakken som vi har arvet fra vores forfædre har derfor fortsat stor betydning i vort samfund. Hvis det grønlandske kulturliv fortsat skal beriges er der behov for at den grønlandske kultur bliver en del af folkeskolens hverdag. Atuarfitsialak har således implementeret den grønlandske kultur. Kandidatforbundet er også af den opfattelse, at det er vigtigt, at aktuelt viden om den grønlandske kultur også bør implementeres i GU i højere grad end hidtil, dette er nødvendigt, hvis kultur skal fastholdes som en del af et undervisningspensum.
Hvis den nylige kulturtræf arrangeret af de unge skal have en endnu større effekt er Kandidatforbundet af den opfattelse, at den deltagernes viden og kompetence inden for det kulturelle liv bør forstærkes. Kandidatforbundet er derfor også af den opfattelse, at vi bør have flere kompetence personer som gennem brug af flere sprog kan formidle vores kultur videre.
Kandidatforbundet er enig med Landsstyret i når de udtaler, at det er Landsstyrets målsætning at udvikle vilkårene i kulturlivet i Grønland – generelt men sikkert. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at de infrastrukturelle problemer som unge sportsudøvere bliver udsat for i dagens sportsliv bør optimeres, idet disse aktører blandt andet må affinde sig med store spildtid på grund af ventetider til trods for, at de unge bruger deres ferie til at deltage i de forskellige aktiviteter.
Dyrkning af sport er den vigtigste forebyggelsesmiddel i dagens Grønland. Sport er en af de vigtigste redskaber til at føre et sundt liv. Kandidatforbundet er derfor indstillet på at sidde med i bestræbelserne på at forbedre vilkårene for børn, unge, voksne og gamle der dyrker sport.
Kandidatforbundet er også af den opfattelse at der må findes nye veje med henblik på forbedring af landsholdenes muligheder for at udvikle sig videre. Kandidatforbundet vil derfor ved nærværende spørge Landsstyret, hvilke initiativer de har i sine at træffe, for at forbedre vilkårene for sportsaktører som under igangværende sportsaktiviteter er tvunget til at kalkulere med flere dages ventetid. Her er det værd at understrege, at Air Greenland tidligere har haft ordninger til gavn for sportsaktørerne her i landet.
Fangererhvervet bliver også nævnt som en del af kulturen, og i den anledning udtales, at dette skal være baseret på bæredygtigheden, men her skal det understreges, at fangst på dyr allerede er baseret på bæredygtighed. Selvom man aktuelt hælder mere imod rentabilitet i erhvervssektoren skal det politisk sikres, at der fortsat skal være muligt at yde tilskud til erhverv visse steder i landet, for at på denne måde, at sikre, at levevilkårene ikke bliver undermineret. Vi lever i en medieverden i rivende ressourcemæssigt udvikling, vi må således konstatere, at medieområdet kører tilfredsstillende, men Kandidatforbundet skal understrege, at medieformidlingen altid kan gøres bedre.
Kandidatforbundet skal understrege, at det er kedeligt at medierne ikke tager vores henvendelser alvorligt i forlængelse af vores deltagelse i det politiske liv, og det til trods for, at journalisterne jo ynder at udtale, at man så vidt muligt stræber efter at behandle politiske aktører ens, men Kandidatforbundet må desværre konstaterer, at dette langt fra er tilfældet. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at den verserende strukturtilpasning af KNR er et godt tiltag, og med håb om, at dette på sigt resulterer i flere radio- og tv-nyheder fra kysten, skal Kandidatforbundet ved nærværende udtale, at vi fuldt ud støtter de igangværende bestræbelser på at ændre funktionerne i KNR.
I forbindelse med at medierne også bliver nævnt skal Kandidatforbundet dog i vished om, at den journalistiske frihed skal fastholdes understrege, at det er vigtigt at samtlige politiske aktører også har reageret på nærværende får ens behandling.
Kandidatforbundet er også af den opfattelse, at teater- og filmproduktion bliver en del af udviklingen. Allerførst skal Kandidatforbundet udtale, at teateraktørerne i højere grad end hidtil også må koncentrere sig om hele Grønland. Eksempelvis kan realistiske forebyggelsesforevisninger afvikles ved at komme ud til de respektive bostæder. Kandidatforbundet er derfor således også af den opfattelse, at skuespillere også må involvere sig mere i det forebyggende arbejde, da sådanne tiltag også vil animere skuespillerne og få dem til at føle sig mere værd, og ud over det, kan filmforevisninger også være en anden mulighed.
Vi er med i den tekniske udvikling. Vi har således også flere kompetente skuespillere. Ligeledes er vi også i besiddelse af flere kompetente filmproducenter. Hver dag ved juletid bliver julekalendere, som er produceret i Danmark fremvist i KNR. Vore egne skuespillere må i højere grad benyttes til sådanne formål på sigt. Ganske unge har eksempelvis for nylig lavet projekter. Sådanne initiativer må vi blive bedre til at støtte. Vi har en eminent placering, hvad angår musik og korsang. Musik har roden til åndelig glæde og det samme gælder korsang.
Sangere deltagere i en enhver form for jubilæer. Derved kan enhver konstatere, at musik og sang har vigtigt kulturel placering i vort samfund. Bøger, bogproduktion og anden form for tekstproduktion er et vigtigt redskab for at fastholde det grønlandske sprogs vigtige placering i vort kultur. Hvis det grønlandske sprog skal bevares er det derfor yderst vigtigt, at korrekt grønlandsk bliver brugt i disse produktioner. Kun på denne måde kan vi sikre brug af korrekt grønlandsk.
Vi må derfor politisk sikre, at der foretages tiltag for at sikre, at grønlandsk bliver benyttet korrekt her i vort samfund. Kun ved tiltag af den art vil vi sikre korrekt brug af grønlandsk. Kandidatforbundet skal til sidst udtale, at det er yderst vigtigt, at sikre politisk at forsamlingen på kysten også bliver vedligeholdt. Nærværende har grund i, at flere forsamlingshuse jo bliver drevet som selvejende institutioner uden tilskud fra de kommunale myndigheder.
Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret til at tage initiativ til produktion af en egentlig vedligeholdelsesplan i samarbejde med kommunerne.
Med disse bemærkninger og med henvisning til vore anmodninger til Landsstyret fremkommer vi med nærværende udtalelser vedrørende kulturredegørelsen.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Vores kulturredegørelse fra Landsstyret og Landstingsmedlemmernes partiordførernes indlæg siger jeg tak til. I henhold til det, jeg kan høre, så må jeg nok udtale, at det jeg har fremlagt blev støttet i stort omfang. Og man ønsker, at man skal være opmærksom på fra Landsstyret, at jeg ikke kommer med noget konkret på nuværende tidspunkt, men at jeg har fremlagt noget, som danne grundlag for et mere fælles debat fra Landstingets side.
Og jeg mener, at man især skal vente på, især med hensyn til Finansloven til efteråret og hvordan det kan finansieres. Det vil jeg godt bane vej for og jeg skal gerne orientere Landstinget om, at til efteråret så vil der blive afholdt et kulturkonference sammen med NAPA og der vil ske nogle store kulturelle aktiviteter i den henseende. Og efterfølgende, at denne debat så vil der i de kommende år med hensyn til kulturen skabes mere klare rammer for en kulturpolitik, som Grønlands Hjemmestyre skal tage stilling til.
Jeg skal kort kommentere partiordførernes fremlæggelser. Først med hensyn til Siumuts ordførers fremlæggelse, så må jeg også erindre om, at når vi fremsætter noget, der vedrører kultur og når vi så debatterer dem, så inddrager vi også en hel masse andre emner med og derfor har vi ikke taget alt med i vores redegørelse og derfor ud fra vores prioritering, så har vi fremsat noget fra Landsstyrets side. Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Siumut, dem vil jeg ikke sende tilbage og sige, at det ikke vedrører det emne vi debatterer her i dag. Jeg mener, at alt det, der bliver fremlagt har relation til det, vi debatterer i dag. Og som f.eks. med hensyn til, at vi har en nationalhymne og der er grønlandsk dragt og flag og alle disse emner har selvfølgelig stor indvirkning for vores kulturliv.
Men som jeg også nævnte i min redegørelse, så da vi ikke kan snakke om alt og alle, så da vi ikke kan lave et godt fælles resultat, så har jeg lavet en lille prioritering af det, jeg har fremlagt i dag. Og det, som vi fra Landsstyrets side må tage stilling til er det, der blev fremlagt fra Siumut er især det, der vedrører KNR og tv og radios distributionsomkostninger på 30 mio. kr. om hvordan de kan laves om til det kulturelt liv og om forberedelse af andre kulturelle udsendelser om, hvordan vi kan kunne gøre det, at jeg skal love, at jeg vil tage dette som en opgave til mig. Og vi skal få det undersøgt fra Landsstyret om, hvordan ikke kan få det vendt om, således at det kan bruges til udsendelser.
Og som Siumut også kom ind på med hensyn til vort sprog, at det også er meget vigtigt, at vi har en sprogpolitik, og at vi ikke altid har nogen oversættelser og ikke kun tager fremmedord ude fra og at det er vigtigt, at vi bruger vore egne grønlandske begreber. Deri er jeg enig, men der er også nogle ord, som vi har taget til af fremmedsprog og som vi ikke misforstår, som Siumuts ordfører og så bruger ordet kultur. Jeg mener, at det er sådanne ord, som udmærket kan bruges her i Grønland. Og som vi ikke kan misforstå.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. Dem vil jeg også sige tak til og deri er jeg meget enig og ser med hensyn til, at de ældres viden overgives til de unge, og hvor vigtigt det er. Det er jeg meget enig i, og at man bør bane vej for at kunne gøre det, som f.eks. i folkeskolen, i børneinstitutionerne, internt i familierne, at de ældre har gode samtale med deres børn ved at have nogen sprogleje og have dialog, og at de er med i opdragelsen. Og det vil jeg gerne opfordre til, og at man på samtlige sammenkomster i samfundet, f.eks. uanset at det ikke har samme alder, og at man skal have en god udnyttelse af de ældre. Det må vi også opfordre til. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg kom de også ind på og af andre partier, at vi må også lære af de udenlandske forhold og kigge på dem.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på forhold i Island og forhold i Samernes Land og andre forhold og men det blev nævnt, at vi kan se på de islandske forhold. Og Demokraterne kom også ind på, at de rige landes forhold eller tiltag over for kultur. Jeg mener, at det er sundt for os, at vi skal kigge på de udenlandske forhold. Men jeg mener også, at vi internt her i Grønland med hensyn til det, vi kan udnytte ikke altid kan sidestilles med andre lande. Og det bliver vi så nødsaget til at bruge som Inuit Ataqatigiits ordførers forslag om, at man kan oprette institutioner, som kan danne udgangspunkt i en mediehøjskole.
Det er ellers meget oplagt og hvis og såfremt man, hvis der kan ske et meget let transport her i Grønland, så kan det ske, at man kan have en sådan central uddannelsessted, hvor man kan sammenlignes med masser af andre uddannelsessteder og uddannelsesinstitutioner, lige som vi vil gøre det med Ilimmarfik. Men at man kan lave sådan en central kunstnerskole, så vil spørgsmålet være, hvor den skal være placeret henne – om den også skal være placeret her i Nuuk eller som det vi bliver også kritiseret for, at vi vil centralisere alt her i Nuuk, men det kan også være et spørgsmål.
Men jeg er enig med Landstingsmedlem Georg Olsen i, da han sagde, at uddannelsen i det, det er der behov for. Og det vil vi gerne se på og bane vej for fra Landsstyrets side, at med hensyn til uddannelsen for kunstnere, at den må fremmes. Det må have førsteprioritet. F.eks. når vi snakker om Ilimmarfik, så plejer vi også at nævne, at vi vil have oprettet en meget stor bygning uden indhold. Men deri er jeg fuldstændig uenig. Jeg mener, at den er meget indholdsrig og jeg mener, at det er noget realistisk vi vil samle uddannelsesinstitutioner. Og jeg støtter også tanken meget, at vi ikke startede fra bunden af.
Men jeg er enig i de mange ting, som Inuit Ataqatigiit kom ind på og jeg vil også støtte Atassuts ordførerindlæg også fordi den kom mig som en stor støtte og kom med input, som vi kan bruge i det videre arbejde. og hun nævnte også, at vi ikke skal glemme sproget i vores udvikling. Deri er jeg fuldstændig enig. Med hensyn til lokalmuseerne, at der sker en udbygning hos dem, som Atassuts ordførerindlæg.
Det er noget, som man kan være meget enig i, fordi jeg er også vidende om, at de vilkår, de er jo meget alvorlige og det er ikke tidssvarende og hensigtsmæssige og deri vil jeg gerne opfordre de unge grønlændere, at de tager uddannelse som arkæologer, fordi vi har for de forskellige lokaliteter, som man kan forske i.
Og derfor vil jeg gerne opfordre nogen unge langs kysten, om at tage uddannelse som arkæologer, fordi man også kan udnytte lokalmuseerne ved sådanne uddannelser og disse lokalmuseer kan også danner også stor grundlag i vores turismearbejde. Men hvis og såfremt vi selv skal arbejde med hensyn til vores historie og hvilke indhold vores omgivelser har, så kan man også udvise dem og så lade noget fra.
Og derfor at man er opmærksom på det i de kommende år både fra kommunerne og fra vores side fra centralt hold. Det er noget, som er meget oplagt. Og i mine rejser langs kysten, så har jeg set, at nogle af uddannelserne eller uddannelser på folkeskolerne bliver gennemført i lokalmuseerne. Deri kan man og så opfordre til, at man kan indbyde de ældre, som er gode til at fortælle til lokalmuseerne og dermed videregive den arv, vi har til vores børn og unge også bruge og gennemføre den gode uddannelse, der kan gennemføres sådan.
Og jeg er fuldstændig enig med Atassuts ordfører i, da hun sagde, at man sammen med befolkningen skal gennemføre kulturlivet. Deri er jeg fuldstændig enig. Og jeg mener også, at det er noget vigtigt, som vi skal sætte noget som centralt i vores kommende udformning af kulturpolitikken.
Og Atassut vil gerne have undersøgt, hvor stort behov, der er med hensyn til husflidsværkstederne og hvilke vilkår de har eller hvilke muligheder, de har i dag. Jeg mener, at det er noget, vi skal medtage i det vi skal have undersøgt. Og i forbindelse med det, som Atassut efterlyser, så mener jeg, at vi overfor Landstinget kan komme med en redegørelse af de midler vi bruger til kulturen, hvor henne bliver de brugt her i landet, og hvilken frugter får vi af det. Og med hensyn til økonomien, hvordan kan vi få noget udbygget med hensyn til midler til kulturen. Jeg mener, at vi har behov for sådan en undersøgelse. Det vil jeg gerne have undersøgt fra vores direktorat.
Og til Atassut kan jeg også udtale, at kunstskolens bygninger vil blive istandsat. Og det er noget, som allerede er blevet undersøgt. Den har vi taget til os på ny og vi håber så på med hensyn til behandling af de kommende anlægsmidler til næste år, at vi derigennem kan komme med noget. og som kan blive implementeret i Finansloven.
Og Atassuts ordførerindlæg kom ind på, at man får undersøgt tv-udsendelser fra Katuaq. Fra Landsstyret så kan jeg oplyse så kan jeg i forbindelse med udskiftning af Katuaqs bestyrelse har efterlyst om, hvordan man kan få formidlet Katuaq til resten af landet, således at vi ikke kun bruger Katuaq som biograf, men at vi kan forbedre brugen af Katuaq, også til at skulle gælde for resten af landet.
Og hun kom også ind på vores madvarer eller grønlandsk proviant, og at det er noget, som vi må værne om og den opfordring, der ligger deri og jeg mener, at deri er jeg også meget enig i, når vi ser på redegørelsen, så indeholder den også lige netop dette, som kan være immateriel? kontor under UNESCO, der vedrører forskellige traditioner, der findes.
Jeg mener, at det er noget, der er helt med i underskudslisten og jeg mener, at det er noget, der bør støttes og vi må lave en redegørelse om, som f.eks. hvor vi spiser tang, som ikke udnyttes i dag, selvom det har stor indflydelse til vores sundhed, og at vi til stadighed bibeholder, at vi kan spise noget af vort lands egne ressourcer, og at vi fortsætter vores liv – vores traditionelle liv med at vi udnytter noget, uden at smide noget ud. Og at vi til stadighed ikke glemmer dem. Og jeg mener, at det er derigennem snakker meget om dem i den henseende.
Og med hensyn til Demokraterne, så efterlyser Demokraterne i stort omfang, at vi alle har fremført noget mere konkret. Og her vil jeg gerne sende noget tilbage til dem, at vi Landsstyret har vilje, at vi ønsker at inddrage Landstinget i udarbejdelsen af kulturpolitikken. Vi sender ikke noget hårdt over for Landstinget. Vi vil opfordre Landstinget til at være med i debatten om, hvordan vi kan udforme vores kulturpolitik. Det er sådan vi har fået det fremlagt. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at denne debat, så kan Demokraterne ellers udnytte og fremvise hvilken kulturpolitik, de har. Så blev der spurgt om med hensyn til hvilken politik vi har med hensyn til de Nord- og Østgrønlandske sprog. Jeg mener, at dialekterne i Nord- og Østgrønland er en del af det grønlandske sprog. Det er ikke sådan, at det er noget særskilt sprog. Det er et dialekt af vores eget sprog, som bruges af dem, der bor i de steder.
Og jeg har også en efterlysning i den henseende. Den kan måske besvares med, at der kommer en sprogpolitik i redegørelsen til Landstinget, men jeg vil gerne nævne, at vi sammen med vores sprogkyndige medarbejdere i direktoratet og sammen med medarbejdere i sprogskolen, at vi kan udføre det. Og så blev det nævnt, at KNR’s bestyrelse skulle udskiftes i forbindelse med et landstingsvalg og hvor deres forslag er blevet af. Og i den henseende så kan jeg udtale, at i forbindelse med ændring af et samlet forordning.
Jeg mener, at det er med i den og denne forordning er på nuværende tidspunkt til høring. Og det høringssvar og på baggrund af de omfattende, så har vi taget den ud af dagsordenen i forårssamlingen og fået den udsat til efterårssamlingen. Og derfor med hensyn til, at bestyrelsen skal udskiftes i forbindelse med landstingsvalget og i forbindelse med jeres forslag, den vil blive debatteret til efterårssamlingen. Og det vil jeg gerne henvise til. De kom også ind på, hvordan vi kunne få forbedret KNR-s nyhedssendeflade, således at den bliver mere kritisk.
Jeg mener, at der må jeg komme med en besvarelse med, at man får uddannelse og i forbindelse med, at vi får en mere synlig kulturpolitik, så kan man opnå dette. Og Demokraterne kom også ind på tilskud til kunstnerne, at man inddrage de private virksomheder til, at der åbnes mulighed for de kan yde tilskud til kunstnerne. Det vil vi ikke modsige fra Landsstyrets side med hensyn til filmproduktion i Grønland. Vi mener, at det er en af vejene dertil. Jeg mener, at det ikke er noget, vi alene skal ty til. Jeg mener, at det, som Demokraterne har fremsat, at grønlænderne ikke selv kan, og at Grønland ikke har noget at ty til. Tværtimod mener vi fra Landsstyrets side, at grønlændere kan selv, og at vi har også gode muligheder for at lave noget udbygning her i Grønland, samt at vi har viljen via finansiering kan få opstartet filmproduktion her i Grønland, og at deres arbejdsvilkår bliver forbedret. Og det kan man tage som et politisk skridt og det mener vi fra Landsstyrets side.
Vi er vidende om, at Norge er en oliestat og har mange penge. Og Irland har været en stat i mange år og har en meget velfungerende kultur og det vil vi ikke følge i. i og med, at vi blot ser op til dem. Vi i vores politiske målsætninger ud fra landets ressourcer og så må vi hilse dem, der har viljen til at udvise noget og dermed skabe et grundlag for, at de kan arbejdet noget ud fra grønlandske forhold. Og deri kan jeg blot indbyde Landstingspartierne i det kommende arbejde.
Med hensyn til Kandidatforbundet dem vil jeg også rette en tak til, fordi de fuldt ud er tilfreds med min kulturredegørelse. Og at den kulturelle viden er blevet mere inddraget i folkeskolen. Det efterlyser i. jeg mener at jeg er fuldstændig enig på det område. Med hensyn til Inerisaavik og det arbejde, der bliver udført det er noget, der skaber soliditet i forbindelse med uddannelsen af lærere og timelærere. Det er nogle af målsætninger deri og med hensyn til idrætsudøvernes får forbedret vilkår til at komme på konkurrence i udlandet og at der efterlyses en bedre journalistisk.
Deri er jeg fuldstændig enig i af Kandidatforbundet. Og med hensyn til, at tv-udsendelser skal være af mere forebyggende arbejde. det er jeg meget glad for og i den forbindelse så skal jeg lige benytte lejligheden til at sådanne udsendelser, som har indhold med forebyggelse, og som tager udgangspunkt i reklamering på baggrund af, at vi er af få i samfund. Derfor skal man også være påpasselig med, at man ikke kommer med noget, der kan være alt for smerteligt over for samfundet, men at man skal have noget kammeratligt venskab med dem og ikke trampe for meget på befolkningens følelser. Det vil jeg gerne erindre om.
Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at jeg har gode forhåbninger til, at vi finder kulturpolitikken som noget vigtigt og vi kan gennemføre dette i det kommende år. Og jeg mener, at en god kulturpolitik vil bane vej for at folk her i Grønland kan leve med større håb og ikke tvivle for meget på deres identitet. Og derfor ser jeg frem til, at jeg gennemføre dette sammen med jer. Det udtaler jeg hermed.
Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.
Tak. Jeg vil først sige, at det er meget interessant, at vi debatterer kultur og m.m. og det er også meget interessant at høre partiernes synsvinkler. Jeg vil også sige, at som Landsstyremedlemmet udtrykte det, at prioriteringen og som Kandidatforbundet kan acceptere dette. Selvfølgelig har vi i Siumut nogle forskellige prioriteringer også med hensyn til kulturanliggender. Derfor vil vi også fra Siumut udtrykke de forskellige prioriteringer, vi har, f.eks. de grønlandske sange og de grønlandske kor og nationalsangen m.m. her vil jeg sige, at det her ikke har været med i vores materiale.
Jeg kan forstå, at der ikke i redegørelsen fra Landsstyreområdet ikke kan medtage alt i detaljer, men jeg føler, at jeg må udtrykke, at vi fra Siumut vil sige, at det er vigtigt, at man tager alt med i betragtning. Og jeg vil også sige, at der i forbindelse med nærværende, at vi i det politiske arena også er nødt til at gøre nogen indsats for at der bliver indført nogle regler, nogle retningslinier, nogle bestemte retningslinier og opstramning af retningslinier, f.eks. er der i Island, når der bliver oversat nogle ord, så er det officielle sprog det islandske sprog, det sprog, der skal bruges, selvom at fremmedsproget er tale om. Og jeg vil sige, at vi her i Grønland, vi bruger mange fremmedsprog og så i vores officielle sprog. Vi medtager det i vores oprindelige sprog og det blev der også sagt.
Og jeg vil sige, at sprognævnet og sprogsekretariatet og andre instanser også har været med til at udtrykke, at det er utrolig vigtigt, at ord – fremmedord også bliver brugt, som en del af det grønlandske sprog, men det vil også gavne det grønlandske sprog til at kunne kommunikere med andre udefra. Men jeg vil også sige, at det er utroligt vigtigt fra Siumuts side, at vi kan sige så mange ting, som vi kan tage med, men som Landsstyremedlemmet selv sagde, så kan vi ikke tage alt med i betragtning.
Men jeg vil gerne nævne nationaldagen for eksempel. Er det for eksempel en af de dage, som er meget højtidelig dag og vi håber selvfølgelig, at det vil blive gjort på en god og prober måde. Det er jo en af de dage hvor vi også viser vores identitet. Med hensyn til det boglige område, så er der mange områder, for eksempel at børnene er jo også et område, som vi er nødt til at være opmærksom på. Vi ved jo, at vi er et læselystent samfund og vi er nødt til at have materialet, som er grønlandsksproget og også her kan man måske også tale om de forskellige priser, hvis bøgerne var lidt billigere så ville læselysten måske også stige. Det var måske nogle af de områder, vi kunne se på. Politikken i museerne – vi vil også her henvise til de forrige indlæg, vi har haft fra Siumut og vi vil ikke sige mere omkring det område lige på nuværende tidspunkt.
Mads-Peter var inde på renovering af museerne – undskyld renovering af forsamlingshuse. For eksempel er der i min hjemby Ilulissat kulturhus, som nu er blevet en biograf. For eksempel Orpikkat er også blevet omdannet. De steder hvor vi kan samles i kulturelle anliggende er nogle af de områder, som er et svagt punkt i nogle bygninger, som vi ikke har lyst til at samles i. men jeg vil sige, at forsamlingshusenes oprindelige formål må gøres mere synlige. Vi må gøre det synligt hvorfor vi i det hele taget har forsamlingshuse. Og jeg vil sige, at forsamlingshusene ikke benyttes på det optimale punkt. Og som Georg Olsen også var inde på det, så bliver disse brugt for meget til bingo. Det er måske nogle af de ting, som vi kan se på, at vi gør opmærksom på og har oplysninger om, hvad forsamlingshusene egentlig kan bruges til.
Og med hensyn til de ældre og de ældres kutymer og de ældres sprog. Vi kan jo nok ikke vække det til live igen, men vi kan prøve at vedligeholde sproget, så det ikke forsvinder helt. Nogle af de ting, som heller ikke blev nævnt det var den grønlandske slædehund. Det er hundeslædevæddeløb, fangst og fiskeri. Det er nogle af de områder, som også har en stor indflydelse på vores liv her i Grønland. Og derfor er det også for eksempel hundeslæde og slædehunde – nogle af de ting, som er utrolig vigtige, som vi også kan arbejde på at bibeholde og de skal selvfølgelig også altid vedligeholdes og præciseres så de er tilsvarende til dagens krav.
Med hensyn til det grønlandske sprog, så mener vi i Siumut, at det grønlandske sprog er et og alligevel vil vi sige, som der også blev sagt i salen, at der er sprog i Tunu og i Østgrønland, så vil jeg sige, at vi også må prioriteres måde, at det må nedskrives, så det kan bibeholdes og i de forskellige debatter, der har været i gang har jeg flere gange hørt, at man det sprog, man i Qaanaaq og i Vestgrønland for eksempel også kan benytte sig af deres egne sprog ved eksaminer, og at de på nuværende tidspunkt jo bliver tvunget til at tage vestgrønlandsk. Og det kan vi også se nærmere på.
Og vi kan jo også se på grønlandiseringen – jeg vil sige, at jeg føler selv, at det ikke er et særsyn, at man har undervisning i et lands eget modersmåls sprog. Selvfølgelig skal undervisningen foregå på modersmålet på det land, man nu bor i og derved vil udbyttet af uddannelsen være større. Selvom hvis andre siger, selvom vi kan sige, at vi ikke skal lade være med at lære nye sprog.
Med hensyn til transport og sport. Det er selvfølgelig rigtigt, at transporten er utrolig dyr. Det er ikke kun sportsarrangementer, der bliver ramt af disse høje transportpriser. Det er generalforsamlinger og det er andre arrangementer – børn og unge-arrangementer, der også bliver ramt af de høje transportpriser. Jeg holder her.
Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.
Fra Demokraternes side med hensyn til det, vi har henvist til i kulturredegørelsen, som også blev besvaret fra Landsstyremedlemmet. Det siger vi også tak for. Og det glæder mig også, at der vil blive afholdt en filmfestival til efteråret.
Og at man sammen med NAPA vil blive gennemført en konference i efteråret vedrørende kulturen. Med hensyn til kulturpolitikken bliver tydeliggjort. Det finder vi vigtigt alle sammen og i den forbindelse, at de, som har nævnt, som de Nordgrønlandske og Østgrønlandske sprog og den dialekt. Deri kan jeg høre, at Siumut også er enig i. Det er for, at disse ikke bliver glemt og jeg kan også føle, at de heller ikke er blevet glemt, men vi altid skal prikke til noget. derfor skal vi også sige, at vi skal prikke til hinanden.
Med hensyn til de spørgsmål vi har stillet, så det spørgsmål vedrørende KNR's bestyrelse, dem har man sendt til høring, og at med hensyn til KNR's nyhedssendeflade bliver mere kritisk, det må vi opfordre til så længe.
Vi tog Norge og Irland som eksempler, det er ikke sådan at Grønland skal have noget de ikke nå, men det er glædeligt, at man kan henvise til nogen bestemte lande. Det er ikke sådan at vi kan tage noget derfra og udnytte dem.
Og landsstyremedlemmet kommer ind på at de Demokraterne mener, at grønlænderne ikke kan, jeg skal også lige læse. I redegørelsen står der, at vores dygtiguddannede filmfolk, de bosætter sig i udlandet og det er et problem i sig selv. Det er så dem filmfolk, de bosætter sig i udlandet. Vi må ikke erkende, at vores land slet ikke tilnærmelsesvis har mulighed for at tilbyde det de andre lande kan tilbyde med hensyn til produktion. Der imod skal vi tilbyde dem arbejdslegater hvor de som modydelse laver en film med udgangspunkt i vores land. Tak. Det er det jeg har sagt.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Til landsstyremedlemmets besvarelse, dem siger vi også tak for.
Og vi fra Inuit Ataqatigiit er kommet med et ret langt indlæg. Så skal vi komme med et ret langt indlæg. Så har vi lagt mærke til at med hensyn til de kommende midler for kulturen, at man har nogen planer til efteråret, at der vil ske nogen ydelse fra landsstyrets side, således at det bliver spredt til de forskellige steder som for eksempel til kunstskolen til film og udgivelser og lignende, det ser vi frem til og det er spændende. Således at kunstnerne i fremtiden kan få nogen kræfter i at vi afgiver midler fra politikernes side og fra Inuit Ataqatigiits side, så er vi glade for og vi har også nogen der har kunstneriske evner her i Grønland, og vi vil gerne udbygge.
Og derfor med hensyn til det som landsstyret kom med en redegørelse i sin besvarelse, det siger vi tak til. Og at dette kan blive brugt som et forbedringsskridt i forbindelse med udbygningen, det siger vi også tak for.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Den næste der har bedt om ordet, det er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Først tak til besvarelsen fra landsstyret selvom det er i kulturredegørelsen, så er det mange og uden at få det kommenteret enkeltvis, men at der er nogen initiativer der allerede er igangsat og derfor støtter vi dem og vi må tage dem enkeltvis.
Og jeg skal også bemærke, at landsstyret er taknemmelig og tilfreds med vores indlæg.
Og med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, så vil jeg blot støtte hende i, at der er mange forsamlingshuse, der trænger til at blive vedligeholdt. Og vi kan tage et eksempel da forsamlingshusenes forening som ellers er blevet startet som et samarbejdende organ og har haft nogen dialoger med landsstyreområderne. Og jeg vil gerne høre, hvor langt man er nået med disse dialoger.
Og som bekendt så er forsamlingshusene på kysten er jo dem, som foreningerne bruger mest i forbindelse med indsamling af penge, og som foreningerne udnytter meget i forbindelse med afholdelse af bingo og banko. For hvis de ikke samler disse midler, så kan foreningerne blive afgørende i forbindelse med forskellige konkurrencer, hvis man ikke bruger forsamlingshusene til indsamling af midler.
Jeg kan også sige, at vi i Qasigiannguit i samarbejde med kommunen har god udnyttelse af forsamlingshuset, og 2 gange brugt den som et spiritusfrit underholdning. Og man gennemføre et spiritusfrit dans for børn og unge, hvor man gennemføre forskellige spiritusfrie initiativer. Sådanne initiativer har jo udgangspunkt i at forsamlingshusets formål har at den skal bruges til fritidsaktiviteter for lokalsamfundet og det er det Qasigiannguits lokale forsamlingshus har gjort.
Men de har et problem på kysten, at det er disse da de er placeret som selvejende institutioner ikke har råd til at lave deres egne vedligeholdelser og derfor er det også begrænset, at kommunen vil yde midler til vedligeholdelse. Det er derfor vi har sagt i vores indlæg, at man i samarbejde eventuelt kan overveje, hvordan man kan lave noget med hensyn til at de selvejende forsamlingshuse kan blive vedligeholdt.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.
Tak.
På vegne af Atassut og vores indlæg.
Og til landsstyremedlemmets besvarelse som støttede Atassuts indlæg, dem ville jeg sige hjertelig tak for. Og vi ser også frem til at de initiativer, dem ville vi gerne følge med til efteråret og til næste år, om hvordan de ville blive udbygget.
Grunden til at jeg kommer op til talerstolen igen er blandt andet, at Siumuts ordfører blandt andet i sit indlæg nævnte noget vedrørende flaget. At vores flag skal bruges alene eller at den bliver hejst alene. Jeg mener, at Grønland med hensyn til vores eget flag også kan hejse det danske flag. Det må man betragte som noget glædeligt.
Deri viser vi, at vi ikke kun tænker på os selv alene, men også tænker på landets andre befolkningsgrupper og respektere dem og den væremåde. Det vil sige, at uden at farve andre befolkningsgrupper, at vi så udviser vores respekt deri. Jeg mener, at da vi stadig er under rigsfællesskabet, så må vi også respektere sådan noget.
Selvfølgelig har man nogen reglementer vedrørende flaget, og jeg mener, at i vores arbejde om selvstændighed, så må de følge, at man har mere tydeligere retningslinier vedrørende flaget. Og derfor med hensyn til Siumuts krav på nuværende tidspunkt, at det grønlandske flag hejses alene. Det må jeg udtale, at vi er imod på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til kulturredegørelsen og den efterfølgende debat, så fremsætter man jo forskellige holdninger og værdier. Og den debat der er og at man snuse sig frem til forskellige lande og få input og overvejelser.
Og så sagde landsstyremedlemmet i sin besvarelse om Atassut er kommet med et sammenligning med Island, så skal jeg blot udtale, at vi i vores indlæg overhovedet ikke har nævnt Island i vores indlæg. Men jeg vil ikke gøre en større sag ud af det.
Fra Atassut vil vi med som noget vigtigt udtale, at børn og unge med hensyn til foreningslivet, at de derigennem også er med til at få udviklet kulturen. Det må man også være meget opmærksom på, at børn og unge i forbindelse med foreningslivet, at de kommer mere hinanden ved og er mere ansvarlige og deri viser de disse og dermed får de forbedret til et voksenlivet. Således at de med medansvarlighed og vilje og den udvisning. Jeg mener, at alle disse forhold fra landsstyrets side og ikke mindst fra landstingets side, det bør man være meget opmærksom på og støtte dem.
Med disse korte indlæg takker jeg for landsstyrets besvarelse, og vi ser frem til de kommende initiativer der vil blive fremlagt til efterårssamlingen til de kommende år.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Og nu udover partiernes ordfører Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Tak.
Det er med hensyn til de Østgrønlandske og Qaanaaqfolkets sprog. Jeg mener, at det er nødvendigt at få det præciseret, at man tidligere med hensyn til østgrønlandsk og nordgrønlandsk Thuleboernes sprog, at man ville udarbejde ordbøger til dem. Men de 2 sprog er så vanskelige at arbejde med, at man sådan umiddelbart ikke kan få udarbejdet en ordbog for dem.
Men vi østgrønlændere, så er der også nogen der er meget aktive med hensyn til vores sprog, og som jeg har hørt, så er der også en forening der værner om vores sprog i østgrønland. Det er jeg også meget glad for. Men det som jeg citere 3 uger, det er noget som er blevet nedfældet i ordbog, som vi plejer at sige, så sige ”aniggiviit/pinngerfiit” det betyder mor, far og forældre.
Franskmanden Pierre og i forbindelse med hans initiativer, så har men færdiggjord ordbogen, og jeg håber på, at den altså allerede kan blive anskaffet i bibliotekerne, således at den bliver oversat til østgrønlandsk, vestgrønlandsk, dansk, engelsk og frank. Og heldigvis så er denne persons utrættelige arbejde og interesse for sproget, så er den ordbog som han har fået udarbejdet. Det er meget taknemmeligt for os. Og jeg har også selv fået den. Og når man kigger på den, og da sproget også er udvikling, og så kan vi også se, hvordan vores eget sprog har udviklet fra vores barndom og indtil nu, hvor hurtigt udviklingen har været. Og her må vi også se at så længe der bor mennesker i Østgrønland, så vil vores sprog ikke uddø og vil til stadighed udvikles.
Det er også vigtigt, at man til stadighed husker, hvilken ....... sproget har. Som sagt så har man fået de grønlandske fremlagt i ordbogen på baggrund af franskmandens gode initiativ.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Og udover partiernes ordfører, så er det Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Tak.
Jeg skal komme meget lidt ind på med hensyn til flaget og Atassut respons på baggrund af dette.
Vi føler, at vi som et samfund en befolkning og vi har jo i de sidste par år været et eget folk. Og vi er nu nået frem til en ny overgang og en ny tankegang er ved at være på tide. Det er ikke at prøve at være bedrestillet end et andet folkefærd at vi gerne ville have, at vores flag flagre eller hejses alene. Det kan måske ses som at man er tro mod sit land. Selvfølgelig skal de der har en anden baggrund, fædreland have deres eget flag, og ud fra deres egne behov, så skal de også have lov til at have det. Men vi har som et folkefærd vores eget flag.
Derfor er denne nye overgang som vi er ved at nå frem til også ved at ved at komme frem til en ny tankegang, og vi er nødt til at begynde her og nu, allerede fra nu af. At vi et eget folkefærd og vi har vores eget flag, og vi har vores egne traditioner, og vi skal benytte os af de ting. Og det ville vi føle er på sin plads.
Med hensyn til at vi kan hejse vort flag på en anden måde. Jeg vil sige, at et samfund, en befolkning der er ved at ændres og som er ved at gå hen imod en selvstændighed med hensyn til for eksempel i andre lande er ved fødselarer og jubilarer og ved mærkedage og med mere, så har man for mange år siden har vi også som en koloni, som vi jo også har været engang med hensyn til Danmark, har vi også som en daværende koloni engang brugt Dannebrog som vores eget flag.
Og vi har jo også kunnet se på, at det ikke længere er aktuelt, at vi også på baggrund af, at vi har fået vores eget flag, at vi også har vores egen identitet, og at vi også benytter vores eget flag og hejser den. Og at de nu er på sin plads, at vi debattere det.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Så er det Ruth Heilmann, Siumut der har bedt om ordet.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak.
Den debat er dejlig, at den nu foregår. Og jeg vil gerne lige deltage i debatten.
Og landsstyremedlemmet har jo også udtalt, at hun ønsker at der kommer respons fra så mange som muligt, og da vi fra Siumut har haft denne debatindlæg, så ville jeg også sige, at der også i indlægger har været meget god respons som landsstyremedlemmet kan tage med i betragtning. Og jeg vil sige, at den har været indholdsrig og de andre partier har også haft indholdsrige indlæg, og det er jeg utrolig stolt over.
Og jeg er ikke i tvivl om, at man i de forskellige udvalg som vi også i kulturudvalget også ville være opmærksomme på og følge med i. Og i de forskellige foretagender som landsstyremedlemmet også har sagt, at der i en debat og flere debatter i den fremtidige arbejdsgang omkring kultur og kulturanliggender. Det ser vi frem til.
Jeg vil også komme ind på, at de ting som man udefra også kræver. Og de påvirker os selvfølgelig også vores syn, så vi kan ikke se bort fra, at andres syn og krav til os også påvirker os for eksempel med hensyn til vores flag. Hvor vigtigt det egentlig er at have vores eget flag, og nationaldagen på vores egen nationaldag, hvor meget vi ære vores flag, og hvor stolte vi er over at kunne hejse vores flag. Og hvor vigtigt det er, at vi lære vore børn omkring denne tradition og vigtigheden af denne tradition.
Alle har her været inde på, at man er nødt til at have en mere klar politik omkring dette. Og jeg vil også sige, at vi selvfølgelig har vores politik, og det er også på sin plads, og det er naturligt, at der er denne politik omkring ovennævnte.
Med hensyn til de forskellige udtalelser, der har været fra de uddannelsessteder og eleverne på disse som de er fremkommet med forskellige udtalelser, for eksempel fra de elever, der er under uddannelse i Danmark. Og for eksempel har de også haft en mening om de forskellige debatter, vi har haft omkring selvstyrekommissionen og selvstyreområdet.
Og det er også utrolig vigtigt at se på, at landsstyremedlemmet også har været inde på og set på sprogpolitikken og at det er utrolig vigtigt, at der er en sprogpolitik, og at man har nogen tiltage indenfor sprogpolitikken. Og at man indenfor de forskellige uddannelsessteder også kommer til at se nærmere på sprogpolitikken i de forskellige uddannelsessteder. Det er nogen af de ting, som de unge også selv har udtrykt, at de har ønsket om at der kommer mulighed for, at de også selv, hvis de har problemer eller hvis de har nogen lykkelige begivenheder, at de også kan udtrykke disse på deres eget sprog.
¨
Jeg tror også, at det er nogen af de ting som har gjort, at der er nogen utrolig høje krav, som vi har pålagt vore unge at uddanne sig. De forskellige uddannelser har på mange områder foregået på dansk og det er måske også nogen af de ting, som vi kan se på, at man måske på folkeskolen ikke har styrket vores unge i at have bedre danskkundskaber.
Og måske har de ikke haft mulighed fra deres forældre at lære de danske kundskaber som kan være så nødvendige i de forskellige uddannelser. Derfor synes jeg også, at det er utrolig vigtigt, at man også her ser på, at det de forskellige elever under uddannelse også fremkommer med deres egne erindringer med hensyn til ovennævnte.
Jeg vil også sige, at det er utrolig vigtigt, at det er en del af vores kultur, at der er i fritiden for eksempel sportsgrene, idrætten er utrolig vigtig, specielt måske endda mest for unge og de ældre, som jo også har fået deres egen sportsinteresser forhøjet de sidste par år. Og man kan utrolig stolt af, at denne her til tendens.
Og man kan også se som Enos Lyberth selv har været inde på det flere gange, at de ældre er begyndt at være mere ungdommelige nu til dags, så det kan vi ikke benægte. Og det ville jeg også støtte. Det er min største støtte til at denne tendens fortsætter i fremtiden.
Og som man også her i salen har været inde på, at de forskellige arrangementer udover sports-, og idrætsgrene, bingospil er og det store udbredte bingospil. At de forskellige organisationer måske bliver bundet af deres økonomiske finansielle formåen måske begrænset, og måske derfor er nødt til at have indtægter. Og har kunne man måske også se på hvordan de forskellige tilskud til de forskellige instanser måske kunne forbedres. Hvor man kan give åndehul for de forskellige instanser.
Og specielt med hensyn til forebyggelsesområdet, da især forebyggelsesområdet kunne se på hvor meget man faktisk fanger de forskellige organisationer i at holde dem i live netop på baggrund af finansielle vanskeligheder, de befinder sig i.
Det er også utrolig vigtigt at se på de kulturelle anliggende for eksempel sproget, kunstfærdigheder, og sproget. Og det grønlandske sprog er nødt til at være bæredygtigt, for det skal kunne udnyttes.
For eksempel skal moskusokseuld og måske lammeuld på en eller anden måde bearbejdes og hermed blive en håndværksmæssig indtægtsmulighed for nogle grupper. Så i stedet for at smide disse naturressourcer ud, kunne man udnytte dem bedre.
Og ville også lige sige, at man med hensyn til Siumuts generelle rosning af de forskellige organisationer og deres kamp for at overleve. Og specielt med hensyn til kulturområdet og kunstnerne og vi håber, at de fortsat ville have god medvind. Og at der bliver foretaget instanser som gavner ovenstående grupper.
Man kunne måske også benytte sig bedre af naturressourcerne for eksempel stenarter som stammer herfra Grønland. Og måske nogen af de ting man kunne se på i stedet for at kun tale om de forskellige udefra kommende ressourcer. Så har vores eget lager og vores egne naturressourcer og vores egne stenarter også mulighed for at blive benyttet som en ressourcer indenfor kunsten.
Og dette kunne benyttes bedre. Det er nogen af de overvejelser man måske kunne tage med.
Selvfølgelig kan man også på den kommende generation, hvor børn og deres børn. Vi kan også se på at de også skal have viden omkring, hvordan forfædre og vores forfædre har levet og lever. Og det er allerede blevet udtalt i salen.
Og det er måske nogen af de ting, som man kan prioritere og undervise i folkeskolerne. Og her kunne man også tage museerne med ind i billedet i undervisningen.
Og det er vigtigt at der også er nødt til at være for eksempel i Qasigiannguit er der nogen initiativer til at man også har mulighed for at se og kunne føle, at der er jordhytter og at de har eksisteret og de eksistere.
Og jeg har fået begrænset min tid, så jeg takker.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Og dernæst er det Ellen Christoffersen, Atassut, og da det er for 3. gang skal det være ganske kort.
Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.
Tak.
Jeg skal prøve på at fatte mig så vidt muligt kort.
Det er udover Siumuts ordfører, så er der landstingsmedlem Kalistat Lund i sit indlæg og hans bemærkninger, dem vil jeg blot besvare.
Med hensyn til hans bemærkninger om det grønlandske sprog. Det er ikke sådan at vi fandt det vigtigt fra Atassut. Vi har også selv været med til godkendelse omkring indførelsen af flaget og de reglementer, der danner grundlag for det. Og de reglementer og i respekt dertil og med hensyn til respekt for enkeltperson til individs frihed, det er det vi finder det vigtigt, og det har jeg blot præciseret. Og jeg mener, at det er vigtigt.
Vi skal også huske på, at det blandt det grønlandske samfund, så er der nogen ældre som har stor respekt for det danske flag Dannebro, og som finder det vigtigt og har hejst den hver eneste søndag. Jeg mener også, at det er nødvendigt at få det præciseret at vi fra Atassut finder det vigtigt, at en person i frihed også har ansvar. Derfor finder vi det vigtigt, at de gældende retningslinier også bliver respekteret, men selvfølgelig skal de debatteres. Og jeg mener også, at man nok også skal nå dertil, at det grønlandske flag alene bliver hejst, men på nuværende tidspunkt er det vigtigt, at man også respektere de reglementer der findes.
Og ikke mindst med hensyn til at individernes frihed så vidt muligt ikke bliver skadet, det er også vigtigt fordi vi må også respektere dem, at en person i sit mangeårige udvikling i respekt har fået den tradition de har.
Tak.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Så er det Doris Jakobsen, Siumut også for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.
Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.
Det bliver ganske kort.
Med hensyn til eksamen, da kom man også lidt ind på. Og da jeg har stor interesse deri, så skal jeg meget kort kommentere disse. Jeg mener, at med hensyn til læremangel på baggrund at vi ikke har nogen grønlandsksprogede lærere. Vi har tolke, de er ikke nogen begrænsning i sig selv. Altså den lægemangel der findes.
Med hensyn til hvis vi skal have en eksamen i landbrug, så skal vi snakke dansk alene på baggrund af at læreren er dansker. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at vi går til eksamen ved brug af vores eget sprog. Og jeg mener, at Johan Lund Olsen landstingsmedlemmet har udtalt, at man allerede har denne mulighed. Jeg mener, at en bedre udnyttelse af denne mulighed og med hensyn til den, så bør der ske en oplysning og denne mulighed bør undersøges.
Men med hensyn til sproget og den debat der skal ske og på baggrund af Georg Olsens forslag, så ser jeg frem til, at kunne deltage mere i sprogdebatten selvom forslaget vedrører noget meget konkret.
Og så med hensyn til flaget, så er Atassuts politik og Siumuts politik meget klart. Og jeg mener, at hvis vi prøver på at vinde over hinanden, så vil vores holdninger ikke blive ændret. Men i henhold til min mening, den frihed at når for eksempel når vi kommer til USA, og hvis vi hilser vores flag uden for vores eget flagstang, gad vide hvordan amerikanerne ville reagere? Jeg mener, at da vi også her i vort land så må man også respektere vores eget flag.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Tak.
Jeg vil ikke undlade at starte fra flaget af. Jeg er meget stolt over vores grønlandske flag og af det danske flag, som vi til stadighed bruger. At når vi så ser på den og er glade for den, at vi har en meget klar lovgivning, fordi da jeg var i USA for kort tid siden, så har jeg lagt mærke til, at amerikanerne respektere deres flag meget. Men at man i mange henseender, så lader de deres flag som er meget ødelagt og meget snavset, den lader de hænge. Det har vi ikke samme tradition her i Grønland. Og derfor at vi har en meget god lovgivning på det område, det har vi, og det må vi også værne om.
Og som Ellen Christoffersen allerede har nævnt med hensyn til flaget, dem ville jeg ikke gentage, men blot præciserer, at vi har nogen reglementer om den, og lovgivningen som vi også har været med til at godkende.
Med hensyn til kursusafholdelse for kunstnerne og husflidsarbejderne og udbygning af kunstskolen, og det vi har efterlyst fra Atassut. Og den gode hilsen den fik fra landsstyremedlemmet og i hendes gode forhåbninger om at kunstskolen ville have gode vilkår i fremtiden. Det har vi gode forhåbninger til.
Men i forbindelse med kulturdebatten og med hensyn til noget, så har vi udarbejdet en mærkat, som vi kan være meget stolte af, fordi det er meget omfattende arbejde, således at andre udenlandske kan kopiere vore egne kunstneres kunsthåndværker, og for at modarbejde dem. Så vil jeg gerne høre hvordan man ville forfølge denne sag, og hvor stor gavn denne mærkat har fået. Det ville jeg gerne vide.
Og ligeledes med hensyn til den kommende debat omkring kulturen, fordi denne som landsstyremedlemmet har sagt, at vi ikke kan medtage alle i denne redegørelse, for hvis det er, så kan vi fremlægge noget til evig tid og have en debat til evig tid.
Men det som man har medtaget som noget nyt i vores kultur, som heller ikke ville komme ud, det er at vi har vores informationskultur ved brug af internet. Og den internetkultur vi har, det er noget der er oplagt til at debattere så må på et senere tidspunkt kan vende tilbage. Internet er en kultur i sig selv, og om hvordan man meget hurtigt kan reagere og der kan også ske nogen misbrug af internettet og hvordan denne kultur kan blive bygget, det er også meget interessant at følge den.
Doris Jakobsen nævnte lige før, at man bruger deres eget sprog til eksamen. Det er godt nok fordi vi har tolke. Jeg mener, at det er man flygter, og at det er meget urealistisk at hvis de har nogen drømmerier over for vores unge, så ville vi komme i fare, fordi de krav der stilles, er noget vi har fået tilpasset til vores omverden, således at vi kan have nogen konkurrence med dem. Og det er ikke nødvendigt, hvis vi skal have eksamen i engelsk, at vi så snakker grønlandsk. Nej, det er ikke sådan vi skal tænke. Vi vil ikke have eksamen i grønlandsk, vi ville ikke snakke grønlandsk, når vi skal have eksamen i engelsk. Det er meget vanskeligt at forestille sig, hvor mange tolke der ville blive ansat ved sådanne eksamener.
Og med hensyn til et kommende nationalteater som landsstyremedlemmet har foreslået, i efteråret og det man manglede i den henseende, at man skal have en teaterlov. Og her blev det præciseret, at man mangler den, og man skal have en koordineret arbejde. Derfor kunne vi ellers blot tage denne til efterretning, fordi man har nedsat en arbejdsgruppe. Men det er blandt prioriteringerne så har vi vanskeligt ved at se den, så vil jeg gerne spørge, hvor i prioriteringen den ligger? Og hvor mange midler man har overvejet eller forestillet, der ville blive brugt i den henseende?
Med hensyn til midlernes til KNR og det som Siumut har efterlyst, at man blot tager dem fra KNR og blot får dem placeret til brug for kultur, det kan man ikke sådan lade sig gøre. Det er noget der skal bruges til distribution. Det er det som KNR bruger til distribution her i landet, og derfor er det ikke realistisk at bruge disse midler til sådan handel. Vi må tænke anderledes og få øgede midler til kulturen, og de midler man har, det er noget som KNR betaler til Tele Greenland, således og hvis de skal have en god og sikkert distribution og komme til yderdistrikter og byer og bygder, så må man have sikret disse midler. Vi må efterlyse nogen andre midler og mere realistiske.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Jeg skal endnu engang erindre om at der er 3 der har markeret sig, og denne debat, det er ikke noget man skal tage beslutning om, det er blot en redegørelse, og jeg håber så på, at vi ikke gentager vores bemærkninger i debatten.
Så er det Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Tak.
Ganske kort, jeg vil blot præcisere, der er vist en del meningsforvekslinger med hensyn til Dorises indslag.
Selvfølgelig skal alle for eksempel med engelske kundskaber når man er til engelsk eksamen, skal det foregå på engelsk. Men jeg vil sige, at når et samfund, en befolkning skal til at være selvstændigt og det bliver formålet, så er man også nødt til at se på de forskellige eksaminer. Jeg tænker ikke på de engelske eksamener, eksamener i engelsk og andre. Men her tænker jeg på andre eksamener, er man nødt til at se på, at det kan være et formål i sig selv, at de andre fag som man kan blive eksamineret i, kan foregå på sit eget sprog, det var det vi tænkte på.
Og med hensyn til en sidste bemærkning omkring flaget. Jeg ærer stort eller vi i Siumut ærer stort Dannebrog. Og det er vigtigt også at sige, at Dannebrog er blevet til at være et flag i Danmark. Et flag, som vi kan benytte os af her i Grønland. Det er også blevet en realitet. Der er vel ikke grund til en misforståelse. Man er nødt til på baggrund af, at være et folkefærd, at vi har vores eget flag. Det må være en vigtighed i sig selv. Det kan ikke være man ikke hele tiden tilnærmelsesvis være tættere på Dannebrog eller ej. Hvis vi skal være selvstændige, så er vi nødt til at være selvstændige. Tak.
Ruth Heilmann, Siumut.
Det er med hensyn til Jensine fra Atassut, Jensine Berthelsens udtalelse omkring at have mulighed for at have tolke ved eksaminer. Hendes bemærkninger hertil. Der er selvfølgelig ikke tale om, at ved engelske eksamen skal man have en tolk til engelsk eksamen. Det, der er tale om det er, at hvis man føler, at man ikke på helt kan mærke på sig selv, at ens egne danskkundskaber ikke er 100%.
Vi ved jo, at f.eks. i fysikfaget, at hvis man har eller hvis man har nogen dyberegående meninger, man gerne vil udtrykke og man ikke kan gøre dette i det danske sprog, så har det indflydelse på ens karakter. Og det er, at have mulighed for at bruge sit eget sprog, der her er tale om. Og det vil vi gerne – vi er ikke i tvivl om, vi engang i fremtiden også vil opnå dette, at man i de forskellige fag, som i dag kun bliver gennemført i det danske sprog også vil kunne blive – da der også vil være undervisning i vort eget sprog i fremtiden.
For eksempel sneen, der er jo meget sne apropos, vi har meget sne i år, her kunne man måske også se på, hvordan man kunne udnytte sneen bedre, f. eks. sneskulpturen i Nuuk. Der kunne man også se på de arrangementer, som på mange fortæller omverdenen om, hvordan vi kan benytte os bedre af sneen. F.eks. er der jo et skiløb og forskellige andre arrangementer, hvordan man kan have kontakt med omverdenen via bedre udnyttelse af sneen. Og det kan s være et godt resultat og de forskellige idrætsforbund – de forskellige idrætsorganisationer, som vi har her i Grønland og så Landsstyremedlemmet og andre her i salen har rost deres indsats og deres arbejde og de har været helhjertet i deres arbejde. og også handicapområdet har også været et område, der har arbejdet hårdt. Og de har også været med i internationale arrangementer. Det må være rosværdigt.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Og det bliver sidste bemærkning. Og det bliver Landsstyremedlemmet for Kultur. Værsgo’.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Ja, Landstingsmedlemmernes mange bemærkninger – størstedelen af dem vil jeg gerne tage til efterretning og vil kort kommentere om disse.
Vi har to flag her i Grønland, fordi man under rigsfællesskabet, så kan man spørge om, om det land, som vi har rigsfællesskab til, om de også rejser vores flag, f.eks. i deres ambassader. Som for eksempel med hensyn til debatten omkring sproget, flaget og nationalhymnen, så plejer vi at snakke til evig tid. Vi har alle sammen bemærkninger over til dem. Jeg mener, at jeg på vegne af Landsstyret kan udtale, at vores kulturelle mangfoldighed her i Grønland, den har vi og den vil vi gerne fortsætte med, og at den omverden, som er civiliseret, den har de og det er også UNESCO’s målsætninger også.
Jeg vil også lige nævne, at med hensyn til de Østgrønlandske og Thule-eskimoernes sprog og så har jeg allerede præciseret min mening, fordi jeg mener, at jeg har denne forståelse og Grønlands Hjemmestyres politik er, at det grønlandske samfund er et folk og det grønlandske samfund har et sprog. Men uanset det, så har østgrønlænderne og Thule-eskimoerne nogen viden, som vi vestgrønlændere ikke har kendskab til. Og dertil er der også noget, som skal registreres, f.eks. al deres sprog værnes om, og hvordan man kan lave sådant et arbejde omkring værnelse af disse. Og jeg vil gerne have til hensigt, at vi på vegne af Landsstyret kan fremsætte noget. og med hensyn til den markante og hvilken betydning, den har haft for Grønland.
Og det bliver også nævnt, jeg kan forstå, at der er nogen, der har misforstået. Der er nogen, ud over partiernes ordførere har nævnt, at med hensyn til kunstskolen og den husflidsuddannelse, at vi er ved at starte den. Dertil må jeg sige, at der er tale 3 sager. Kunstskolen og dens omgivelser og forbedring af disse, det arbejder vi med. Derudover at husflidsmedarbejdernes vilkår, at de gennem uddannelse vil blive…, ikke dernede, men det er noget, vi kan udnytte på andre steder på kysten.
Så vil jeg også lige nævne, at vi kan afholde familiekurser. F.eks. at hele familien kan bruges som et grundlag til husflidsarbejde. Det kan også bruges. Som sagt, så vil jeg gerne høre eller tage Landstingsmedlemmernes bemærkninger til efterretning eller bruge dem til grundlag i vores videre arbejde.
Og afslutningsvis med hensyn til det, som Jensine Berthelsen har spurgt om med hensyn til nationalteatret og hvor meget det vil koste og alle disse. Jeg mener, at sådan nogle spørgsmål vil blive afklaret i arbejdsgruppen. Tak for debatten.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Jeg har ellers sagt, at denne debat er færdig, men der er nogen, der har markeret sig. Jensine Berthelsen for en afsluttende bemærkning.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Ja, vi har forståelse for det, og den debat det er også meget givtigt for mig og os i Atassut. Men i forbindelse med, at jeg stillede nogle konkrete spørgsmål, det er fordi, jeg har følt, at Siumut i forbindelse med kulturredegørelsen, at man vil få ændret midlerne til kulturen på baggrund af konkurrence. For eksempel man fratager nogle af midlerne fra Siumut og bruger det til andre skuespilstruber i konkurrencens ånd. Og de kulturmidler, der bliver, så er det desværre på baggrund af den dårlige økonomi og på baggrund af prioriteringerne. Så længe de er så lille, så vil jeg gerne høre om, hvilken målsætninger, man har fra Landsstyrets side med hensyn til det videre arbejde. Det er derfor, at jeg har efterlyst dette.
Og med hensyn til uddannelse og med hensyn til eksamen, at der rent grønlandsksprogede, at de får større muligheder i uddannelsen. Dem har vi ellers gået på valgkamp på i Atassut og det bliver så debatteret. Selvfølgelig er vi parate til denne debat med hensyn til eksamen, det vedrører især uddannelse. Så vil jeg ikke kommentere den yderligere. At man vist nok har lavet nogle misforståelser, at Landsstyremedlemmet sagde, at jeg har god forståelse for, at der er en god udbygning på kursusområdet, på husflidsmedarbejdere. Og med hensyn til, at der er adskillelse mellem grundskolen. Det er vi meget opmærksom på fra Atassut.
Og det er derfor vi har nævnt 2 spørgsmål – den anden især i takt om, at denne skole vil få forbedret denne vilkår og med hensyn til kunsthåndflidskurserne så har man udarbejdet et mærkat, således at kunsthåndværkerne også kan leve af deres kunst, da de har sammenhæng med kulturen og om, da denne kultur vil fortsætte, og at de vil have et godt grundlag, så spurgte jeg om, hvilken stade, man er nået og hvilke konsekvenser eller påvirkninger, de har fået indtil dato.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Ja, som sagt så var det ellers afsluttende. Men tredje gang så plejer det at være det korrekte. Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med helt afsluttende.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Som sagt, så mener jeg, at jeg på vegne af Landsstyret ikke vil komme ind med nogle tilsagn over for Landstinget. Men med hensyn til de eksperter på teaterområdet. Det er dem, vi vil lade arbejde. jeg mener, at det er dem, der skal få det vurderet om, hvordan man bedst muligt kan udnytte disse midler, fordi vi har begrænsede midler. Det vil jeg blot henvise til.
Og med hensyn til denne mærkat, den er god og det er også – den kan man bruge med hensyn til, at man kan bruge denne som en branch til udlandet og så den bliver tydeliggjort. Den bliver gjort i forbindelse med handel. Og det er dernede som handlende sætter til deres kunsthåndværkere. Jeg ved ikke, hvilke erfaringer man har. Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.
Dermed er vi færdige med punkt 39 kulturredegørelsen.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 24
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig, at der arbejdes mod fremlæggelse af et projektforslag på EM 2004 til en etapevis udbygning af Hjemmestyrets centraladministration inklusive ny landstingssal, og at finansieringen af arbejdet mod fremlæggelse af et projektforslag sker ved at nedsætte bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve med 500.000 kr., og at bevillingen på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer forhøjes tilsvarende.
(Landstingets Formandskab og Landsstyret)
(1. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.
Da Landsstyreformanden er på rejse, så vil jeg gerne fremlægge dette på vegne af Landsstyret, men jeg vil også lige præcisere, at det er både Landstingets Formandskab og Landsstyret i fællesskab, der har stillet dette forslag
Over hovedkonto 70.10.02 Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk afholdes driftsudgifterne til Hjemmestyrets centraladministration. Kontoen omfatter 29 bygninger i 2005, inklusive friboliger for Landsstyreformanden og Landstingsformanden samt Hans Egedes Hus. Det samlede areal i 2005 bliver på 22.920 kvadratmeter. Heraf er 8.970 kvadratmeter beliggende i lejemål. Lejeudgifterne for disse vil i 2005 beløbe sig til 15,2 mio. kr.
Henset til denne betydelige lejeudgift, der belaster de årlige driftsbevillinger, vil det være hensigtsmæssigt at planlægge en etapevis udbygning af centraladministrationen inkl. ny landstingssal, så de eksterne lejemål løbende kan opsiges. Landstingets Formandskab og Landsstyret anbefaler, at Hjemmestyret selv finansierer denne udbygning som en anlægsbevilling. Dette vil være billigere for Hjemmestyret frem for at skulle lånefinansiere.
Såfremt Landstinget tilslutter sig, at der arbejdes mod fremlæggelse af et projektforslag på EM 2004 til en etapevis udbygning af Hjemmestyrets centraladministration inklusive ny landstingssal, kan der ske følgende planlægning frem til EM 2004, hvor endelig beslutning om eventuel udbygning af centraladministrationen kan træffes i forbindelse med vedtagelse af FL 2005:
Problemformulering
Udarbejdelse af interessentanalyse med høring af brugere
Opstilling af ”værdiprogram” og en helhedsplan
for bygningskomplekset / området
–
ekstern rådgiver tilknyttes
–
eventuelt mini-seminar med deltagelse af interessenter,
jævnfør interessentanalysen
Opstilling af projektorganisation
Udarbejdelse af idéoplæg og byggeprogram
–
herunder opstilling af ”C-overslag”
Udarbejde en strategi for gennemførelsen
–
arkitektkonkurrence?
eller
–
udbud af rådgiverydelser?
–
partnering?
Processen frem til forelæggelse af beslutningsgrundlag på EM 2004 forudsætter ekstra midler på 500.000 kr. på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer. Finansieringen heraf kan ske ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve.
Med disse bemærkninger, overlader Landstingets Formandskab og Landsstyret forslaget til Landstingets behandling.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Per Rosing-Petersen, Siumuts ordfører.
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig, at der arbejdes mod fremlæggelse af et projektforslag på EM 2004 til en etapevis udbygning af Hjemmestyrets centraladministration inklusive ny landstingssal, og at finansieringen af arbejdet mod fremlæggelse af et projektforslag sker ved at nedsætte bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve med 500.000 kr., og at bevillingen på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer forhøjes tilsvarende.
Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til ovennævnte lange overskrift.
Flere udvalg med økonomiske arbejdsområder har ved flere lejligheder påpeget dette voksende problem. Den voksende administration har i de sidste år medført stigende omkostninger pga. lejemål af lokaler ude i byen, hvorfor vi fra Siumut støtter Landsstyrets anmodning om midler til udarbejdelse af undersøgelser, som fremsættes sammen med Landstingets Formandskab.
Vi regner med, at undersøgelserne vil tage højde for de ønsker, der er blevet fremsat fra forskellige partier og ikke mindst fra Siumut om, at vi skal nå frem til en passende størrelse for administration og hævner at udgifterne til optagelse af lejemål ude i byen kan formindskes.
Vi vil derfor på den baggrund opfordre til, at man foruden de 6 ovennævnte områder til nærmere undersøgelser også inddrager en beregning af, hvor stor en besparelse, der kan hentes på lejeudgifterne.
Med disse bemærkninger vil vi udtrykke Siumuts støtte til forslaget.
Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Vi fra Inuit Ataqatigiit er enig i, at Landstingets Formandskab og Landsstyret i fællesskab har indledt bestræbelserne for at udvide Hjemmestyrets administrationsbygning samt etablering af et nyt mødelokale for Landstinget.
I disse år har Grønlands Hjemmestyre lejet sig ind på dyre lokaliteter ude i byen, hvilket resulterer i betydelige merudgifter for centraladministrationen. Derfor bakker vi op omkring herværende beslutningsforslag, således at man på sigt kan få formindsket lejeudgifterne.
Endelig mener vi også i Inuit Ataqatigiit, at en af måderne på at få økonomien i samfundet til at rulle hurtigere er, at øge byggeriet, hvilket statsministeriets rådgivende udvalg for Grønlands økonomi har peget på. Derfor skal vi uden yderligere argumentation udtrykke vores opbakning til, at man fremsætter herværende beslutningsforslag i Landstinget.
Finn Karlsen, Atassuts ordfører.
Jeg skal ikke gentage overskriften.
ATASSUT kan tilslutte sig forslaget om flytning 500.000 kroner fra hovedkonto 80.00.01 til hovedkonto 80.00.80.
På denne måde vil man opnå en fremlæggelse af grundmaterialer i forbindelse med Landstingets beslutning under efterårssamlingen om, hvorvidt Grønlands Hjemmestyres administrations skal udvides trinvis samt om der skal bygges en ny mødesal for landstinget.
ATASSUT finder det væsentligt, at man i forbindelse med prioritering af anlægsopgaver fremlægger mest muligt dokumentation samt oplysninger om de økonomiske konsekvenser, det er derfor i vores interesse, at samtlige informationer bliver fremlagt inden beslutning om eventuel udvidelse af centraladministrationen.
Det er korrekt, at der på årsbasis bliver brugt store summer på leje af kontorlokaler. Det er derfor vigtigt at undersøge hvor den billigste løsning for samfundet ligger, ikke mindst på baggrund af, at vi aktuelt øremærker de fleste af de bevilgede midler til bestemte formål. Derved har vi sat os begrænsninger for at være fleksible i vores planlægning, vi kan i forbindelse hermed blot konstatere den store behov for midler i folkeskolesektoren.
Da korrekt prioritering er nødvendig og da det samtidig er nødvendigt at have nødvendige grundlag for en beslutning skal ATASSUT hermed udtale sin tilslutning til, at midler bliver afsat til nærmere undersøgelser af grundmaterialer.
Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.
Ja, vi har ikke noget på skrift fra Demokraterne til nærværende forslag, fordi med hensyn til det, der blev ansøgt det er en støtte. Og som har korte bemærkninger til os selv. Fra Demokraternes side finder vi det vigtigt, at vi har en god udnyttelse af pengene og vi finder det også vigtigt, at man ud fra realistisk fremlagte planlægninger tager en beslutning. Og derfor med hensyn til det ansøgte dem vil vi også gå ind for fra Demokraterne.
Og i den forbindelse så vil jeg blot erindre om, at vi også finder det vigtigt, at der laves en mere seriøs undersøgelse om det lejemål, som har underskrevet så det i deres lejemål løber i en længere årrække om, hvordan man kan få det fritaget.
Og med disse bemærkninger med hensyn til omrokering af 500.000 kr. i dette forslag, det går vi så ind for.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Og vores fremlæggelse den er kun udformet på grønlandsk, fordi vi først i dag har konstateret, at dagsord enspunkt 24 er sat på dagsordenen for i dag og derfor står den udelukkende på grønlandsk. Og efterfølgende vil der komme en dansk oversættelse.
Med hensyn til beslutningsforslaget har vi følgende bemærkninger til det fra Kandidatforbundet. Først så skal vi fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at man i de tidligere år, så har vi ytret ønske om, at Grønlands Hjemmestyres administration bliver øget, således at man derigennem kan få stoppet de øgede lejeudgifter til kontorerne.
Hvert eneste år så bruger Grønlands Hjemmestyre 15 mio. kr. til leje af kontorer, selvom hvis Grønlands Hjemmestyre selv havde ejet administrationsbygning, som den selv står for og kun ellers kan sørge for det almindelige vedligeholdelsesomkostninger ved, at man har eget administrationsbygning, så gennemfører Grønlands Hjemmestyre indtil nu med leje af kontorer.
Og fra Kandidatforbundet opfordrer vi i Landsstyret, at det af Grønlands Hjemmestyreejede, som også har kontorer i lejede bygninger, at den så vidt muligt skal bane vejen for, at dels for deres egne bygninger. Dermed kan man også få minimeret de årlige lejeudgifter.
Derfor med hensyn til, at Grønlands Hjemmestyre har en mere sammenhængende ordning på administrationsområdet, det finder vi som en god løsning, fordi man derigennem kan få formindsket lejeudgifterne, lige som vi altid har udtalt sådan i forbindelse med Finanslovsarbejdet.
Til sidst så siger vi tak til Landstingets Formandskab og Landsstyret, at vores tidligere udtalelser fra Kandidatforbundet hermed vil blive fulgt. Og med disse bemærkninger og med henvisninger til vores tidligere udtalelser, så siger vi, at vi fuldt ud støtter dette forslag.
Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.
Tak. På vegne af Landsstyret så bliver min besvarelse meget kort, fordi der er meget stor tilslutning til den. Det er samtlige partier og Kandidatforbundet. Det vil sige 31 landstingsmedlemmer støtter denne udbygning, og at Landstinget får et nyt mødesal, og at planlægningen kan starte. Og derfor har de støttet den alle sammen.
Selvfølgelig vil sagen fortsætte også på baggrund af de spørgsmål, der stilles fra Siumut vil blive medtaget i forbindelse med det videre arbejde med sagen. Det vil vi prøve på at huske på fra Landsstyrets side, også i forståelse med Landstingets Formandskab.
Og med disse bemærkninger, så regner jeg med, at Landstingets Formandskab og Landsstyret i samarbejde vil behandle den. Men den vil også blive 2.behandlet.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er dagsordenspunktets 1.behandling færdig. Og vi går så over til punkt 33.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 33
Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner.
(Landsstyreformanden)
(1. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.
Folketinget har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner.
Loven gælder umiddelbart for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning.
Med udtrykket ”den statslige forvaltning” menes bl.a. departementer, direktorater, styrelser, lokale og regionale statslige organer. Udtrykket omfatter endvidere nævn og råd og særlige forvaltningssubjekter. At loven gælder for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning betyder, at forhold i den statslige forvaltning i Grønland, på samme måde som i andre dele af riget, kan undersøges efter reglerne i loven.
Efter den gældende revisionsbestemmelse i § 35 i lov om undersøgelseskommissioner, skal forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04, det vil sige i indeværende folketingsår.
Det arbejde, der er foregået i de undersøgelseskommissioner, der er nedsat efter loven, er imidlertid endnu ikke færdigbehandlet.
Revision af loven skal ske netop på baggrund af en vurdering af det arbejde, der er foregået i undersøgelseskommissionerne.
Efter forslaget ændres §35 således, at en revision af loven flyttes fra folketingsåret 2003-04 til folketingsåret 2005-06.
Forslaget har ingen betydning for anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade sagen til Landstingets velvillige behandling, idet jeg skal indstille, at Landstinget tiltræder den foreslåede ændring af lov om undersøgelseskommissioner.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Vi går så videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Enos Lyberth, Siumuts ordfører.
Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Folketinget har udtrykt ønske om, at §35 i loven om undersøgelseskommissioner ændres således, at en revision af loven flyttes fra Folketingsåret 2003-2004 til Folketingsåret 2005-2006.
Vi kan fra Siumut støtte denne ændring. Tak.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Da det hele tiden har været hensigten, at der senest efter 5 år skulle finde en revision af loven vedrørende det statslige forvaltningsområder sted, hvilket skulle have fundet sted i folketingsåret 2003-2004, er Inuit Ataqatigiit positivt indstillet omkring det fremlagte beslutningsforslag.
Da vi må konstatere, at her ved afslutningen af folketingsåret endnu ikke er blevet fremlagt forslag til lovændringer, idet man endnu ikke har færdigbehandlet ændringsforslagene i de undersøgelseskommissioner, der ellers er nedsat i henhold til loven, så har vi selvfølgelig forståelse for fremsættelsen af herværende forslag.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit uden yderligere uddybning tilslutte os, at perioden for revision af loven udskydes til folketingsåret 2005-2006.
Med disse ord tilslutter vi os, at det foreslåede ændring af §5 imødekommes.
Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Vi skal komme med en kort bemærkning fra Atassuts side.
Uden yderligere bemærkninger til beslutningsforslag om ændring af lov nr. 215 af 31. marts 2004 om undersøgelseskommissioner i det danske folketingsår 2005-06, støtter vi forslaget fra ATASSUT. Tak.
Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.
Fra Demokraterne og uden yderligere bemærkninger støtter vi forslaget.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Fra Kandidatforbundet uden yderligere bemærkninger til beslutningsforslaget meddeler vi hermed vores tilslutning.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og da der ikke er flere, der har bedt om året, så er 1.behandling af punkt 33 hermed færdig. Og nu går vi til
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 25
Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om elektroniske signaturer.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
(2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Vi fik ellers besked om, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst skulle fremlægge forslaget, men det blev nævnt, at forslaget skal ikke fremlægges.
Og så skal jeg lige spørge om der er nogen andre, der har nogle bemærkninger til punkt 25. det er der ikke.
Og dermed – forslaget blev ikke henvist til udvalget og nød fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget.
Og nu skal vi have en afstemning om afslaget.
De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
24.
Det er samtlige tilstedeværende og dermed er forslag færdigbehandlet her ved 2.behandlingen.
Dermed er behandlingen af punkt 25 færdig.
Og nu er vi nået til punkt 26.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 26
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af søloven.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)
(2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Jeg skal spørge om Landsstyret har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Er der nogle andre, der har nogle bemærkninger. Det er heller ikke tilfældet.
Forslaget med ikke henvist til udvalgsbehandling og nød fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget.
Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
24.
Det er så samtlige stemmeberettigede. Og dermed er punktet vedtaget.
Punkt 29; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.
Og på vegne af Landsstyret, så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, der skal forelægge.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 29
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)
(2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.
Det er med glæde, at Landsstyret har modtaget Frednings- og Miljøudvalgets betænkning vedrørende ændringsforslaget til miljøforordningen, idet et enigt udvalg indstiller, at forslaget vedtages i Landstinget i den forelagte form.
Udvalget efterlyser i sin betænkning en redegørelse for, hvordan den under 1.behandlingen omtalte revision af hele det lovmæssige grundlag på miljøområdet forventes tilendebragt, samt hvilke økonomiske konsekvenser en sådan revision forventes at ville medføre.
Til dette kan der svares, at der fra landsstyrets side er en forventning om at kunne fremlægge et forslag til en helt ny miljøforordning fra landstinget i 2006. Revisionen af miljøforordningen vil tage udgangspunkt i en grundig gennemgang af alle de områder som reguleres i miljøforordningen.
I relation til dette arbejde, kan det oplyses at der allerede på nuværende tidspunkt er gennemført et projekt med det formål, at få foretaget en vurdering af lovgivningen på affaldsområdet. Projektet som er finansieret af Miljøstyrelsen fremkommer med en lang række anbefalinger til ændringer i miljølovgivningen.
Revisionen ville ligeledes tage udgangspunkt i den igangværende gennemgang af hele konventionsområdet, ligesom også de ønsker der er fremkommet fra de grønlandske kommuner ved de årlige møder med kommuneingeniørerne vil blive indarbejdet.
Endvidere er det også landsstyrets intension af revisionsarbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med de sektorer, der vil blive berørt af lovgivningen.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af revisionen, vil det blive en af de faktorer, der løbende ville blive analyseret under processen. For så vidt angår udvalgets anmodning omkring en redegørelse fra Grønlands internationale forpligtelser på miljøområdet, kan det oplyses, at man fra landsstyrets side i øjeblikket er i gang med en udarbejdelse af en oversigt over samtlige internationale aftaler på miljøområdet med relevans for Grønland.
Denne oversigt indeholder foruden datoer for Grønlands tiltrædelse også en beskrivelse af i hvilket omfang aftalen på nuværende tidspunkt er implementeret i Grønland, og hvilke tiltag der skal føre til fulde at leve op til de indgåede forpligtelser.
Oversigten ville endvidere blive ledsaget af en prioriteret strategi og handlingsplan for hvordan og hvornår Grønland lever op til disse forpligtelser.
Da man allerede er nået langt i dette arbejde, kan landsstyret love, at udvalget vil modtage den ønskede redegørelse indenfor meget når fremtid.
Afslutningsvis vil jeg takke udvalget for deres konstruktive og grundige behandling af sagen.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og der er ikke flere der har bedt om ordet.
Og et enigt frednings-, og miljøudvalg indstiller forslaget efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets frednings-, og miljøudvalg. Et enigt frednings-, og miljøudvalg indstiller forslaget til vedtagelse i den forelagte form.
Og der stemmes nu om forslaget:
De der stemmer for forslaget bedes rejse sig: 24. Det er så samtlige stemmeberettigede og samtlige tilstedeværende.
Og forslaget er dermed vedtaget i den forelagte form.
Og jeg skal foreslå, af forslaget i den foreliggende form går direkte til tredjebehandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelser imod, betragter jeg dette som vedtaget.
Der er ikke nogen der har nogen indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.
Og vi går så over til punkt 30. Det er landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst der skal foreligge.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 30
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljjø.
behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.
Landsstyret takker for frednings-, og miljøudvalgets grundige behandling af ændringsforslaget.
Landsstyret har med tilfredshed konstateret at udvalget finder det positivt, at der skabes mulighed for en mere miljøvenlig håndtering af fiskeriaffald fra indhandlings-, og produktionsskibe.
Landsstyret tager desuden udvalgets bemærkninger vedrørende den grønlandske ordlyd af forslaget til efterretning. Landsstyret vil til tredjebehandling fremsætte et ændringsforslag, hvor der tages højde for udvalgets bemærkninger.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og da der ikke er flere der har bedt om ordet.
Et enigt Frednings-, og Miljøudvalg har i udvalgets betænkning opfordret landsstyret til at fremsætte nærmere bestemte ændringsforslag til tredjebehandlingen.
Landsstyret har tilkendegivet, at ville imødekomme denne opfordring.
Der stemmes nu om forslaget:
De der stemmer for forslaget bedes rejse sig: 25. Det er så samtlige stemmeberettigede.
Og dermed er forslaget vedtaget i sin foreliggende form, og jeg kan foreslå at forslaget i den nu foreliggende form henvises til fornyet behandling i frednings-, og miljøudvalget med henblik på en vurdering af landsstyrets ændringsforslag. Hvis ingen gør henseelser imod dette, betragter jeg dette som værende vedtaget. Det er vedtaget.
Og dermed er andenbehandlingen af punkt 30 færdig. Og vi går så over til punkt 31.
Beslutningsforslag omkring landsstyrets udtalelse om anordning om ændring af anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet.
Det er landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst der skal foreligge.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 31
Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om anordning om ændring af anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø).
(2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.
Indledningsvis vil landsstyret takke for udvalgets behandling af forslag til ændring af havmiljøanordningen.
Det er med glæde, at landsstyret konstaterer, at det er et enigt udvalg der giver sin opbakning til ændringsforslaget.
I forbindelse med frednings-, og miljøudvalgets behandling er der stillet er spørgsmål til landsstyret om Danmark efter Grønlands tilslutning til ikraftsættelsen af den ændrede havmiljøanordning kan ratificere havretskonventionen.
På Landsstyrets vegne skal jeg besvare udvalgets spørgsmål.
Der fremsættes på denne samling også et ændringsforslag til landstingslov om museumsvæsen med henblik på implementering af havretskonventionens artikel 149 og 303. KIIIP har oplyst, at ændringsforslaget forventes vedtaget af landstinget den 19. maj 2004. Landstingets beslutning om ikraftsættelsen af havmiljøanordningen samt landstingets vedtagelse af ændringsforslaget til den grønlandske museumslovgivning er således sidste nødvendige grønlandske tiltag, før Danmark kan ratificere havretskonventionen.
Det er derfor af landsstyrets opfattelse af Grønland efter afslutningen af denne landstingssamling ikke skal foretage yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at muliggøre rigsfællesskabets ratifikation af havretskonventionen.
Udenrigsministeriet har således den 6. maj i år oplyst at havretskonventionen forventes ratificeret for rigsfællesskabet den 16. november 2004.
Desuden blev der under førstebehandlingen fremsat et spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit ved Aqqaluk Lynge. Inuit Ataqatigiit ønsker at vide hvor store administrative og økonomiske ressourcer den danske stat anvender i forbindelse med udøvelsen af havmiljøanordningen i de grønlandske farvande.
I udenrigsministeriets notat af 22. oktober 2003 til regeringens udenrigspolitiske udvalg er blandt andet anført, at Grønlands Hjemmestyre har ansvaret for bekæmpelse af olier og kemikalieforurening i forsøgsterritoriet. Hvorimod det overordnede ansvar for den kommende eksklusive økonomiske påhviler forsvaret. Forsvaret udøver suverænitetshåndhævelse og overvågning, herunder fiskeriinspektion og vil tillige skulle håndhæve havmiljøanordningen i den eksklusive økonomiske zone.
Forsvarsministeriet har den 30. april 2004 gjort opmærksom på, at Havretskonventionen eksplicit nævner, at kyststaten har såvel rettigheder som pligter i forbindelse med oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone. Pligterne kan dæmmes op i tilsynsforpligtigelser og kontrolforanstaltninger.
Forsvaret vil løfte sin opgave i den grønlandske eksklusive økonomiske zone uden at øge havmiljøovervågningen fra skibe og fly. Det betyder at tilsynsforpligtigelserne løses uden økonomiske tilførsler til forsvaret.
Forsvarsministeriet har oplyst at en årlig udgift på ca. 1 mill. kr. til kontrolforanstaltninger anvendes til uddannelse af personel og indkøb af miljøinspektørkasser. Hertil skal lægges løbende udgifter til at vedligeholde materiel og uddanne nye officerer ud i fremtiden.
Desuden kommer en årlig udgift på ca. 1 mill. kr. til en havmiljøofficer og en assistent ved Grønlands Kommando.
Forsvarets ressourceindsats på havmiljøområdet fastholdes således på det nuværende niveau med mindre de politisk besluttes at tilføres forsvaret yderligere ressourcer.
Afslutningsvis vil landsstyret gøre opmærksom på at svaret ikke opgør den danske stats udgifter og ressourceforbrug i forbindelse med for eksempel Grønlands stillingtagen til for eksempel internationale konventioner samt ændringer af havmiljøanordningen og ej heller forsvarets øvrige udgifter til mandskab og materiel i Grønland, herunder skibe der anvendes blandt andet til fiskeriinspektion, søopmåling samt efterforskning og redningsaktioner.
Landsstyret håber at Inuit Ataqatigiit på trods af at de totale ressourceforbrug ikke er opgjort, alligevel finder landsstyret svar tilfredsstillende.
Med disse besvarelse vil jeg lade den afsluttende behandling til landstinget.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og da der ikke er flere der har markeret sig. Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i Landstingets Fredning-, og Miljøudvalg. Et enigt frednings, og miljøudvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Der stemmes nu om forslaget.
De der stemmer for forslaget bedes rejse sig: 25.
Og det er samtlige tilstedeværende stemmeberettigede og forslaget er hermed vedtaget.
Og nu går vi over til punkt 70. Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at indstifte en Natur-, og Miljøpris med bredest mulig målgruppe. Og det er landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst der skal fremlægge.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 70
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at indstifte en Natur-, og Miljøpris med bredest mulig målgruppe.
(Palle Christiansen, Demokraterne)
behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.
Landsstyret har noteret sig, at et flertal i udvalget vil anbefale Landstinget at pålægge Landsstyret at indstifte en Natur-, og Miljøpris.
Landsstyret har i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2005, valgt at prioriterer nogle af de sektorområder, såsom uddannelses-, og erhvervsområdet, hvorfor en natur-, og miljøpris ikke umiddelbart indgår i Landsstyrets prioritering.
Såfremt landstinget vælger at pålægger Landsstyret at indstifte en Natur-, og Miljøpris vil Landsstyret i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2005 lade Natur-, og Miljøprisen indgå i den samlede prioritering af nye initiativer. Hertil ville blive besvaret de samtlige medudgifter der ville være forbundet hermed.
Her tænkes der dels på beløbet der skal bruges til selve prisen, og også følge udgifterne i form af administration, advisering samt udgifter i forbindelse med uddelingen.
Landsstyret vil efterfølgende udarbejde forskellige forslag til fundats for prisen. Med hensyn til mindretalsudtalelsen fra Atassut er det nødvendigt at korrigere opfattelsen af, hvad der er landstingets kompetence. Fakta er, at hovedparten af efterladenskaberne i naturen kan betragtes som almindeligt affald, hvor myndighedsansvaret er henlagt til kommunalbestyrelser. Kun i de tilfælde, hvor der er tale om efterladenskaber fra særligt forurenende virksomheder som et større oplag af brændstof er myndighedsansvaret henlagt til landsstyret.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Så er det partiernes og Kandidatforbundets ordfører, så er det Jakob Sivertsen, Atassut, der har bedt om ordet.
Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Tak.
Vores mindretal i Atassut og vores udtalelse, den står vi fast ved og den lyder således:
Atassut er af den opfattelse at man alene ved påskønnelse ikke ville eliminere problemet specielt når vort land er så langstrakt med spredte byer og bygder. Vi er valgt her i landstinget til at arbejde for hele landet, og da vi ikke er valgt til kun for at arbejde for enkelte byer, bygder eller organisationer, er vi derfor alle ansvarlige og forpligtiget til at værne om naturen og miljøet.
Som sagt, så står vi fast ved vores mindretalsudtalelse og her tænker vi på at byer og bygder i forbindelse med deres udvikling og udenfor deres byzone, så er det jo de forureninger vi her tænker på, som for eksempel de daværende amerikanske militærbase Ikatseq i Østgrønland og det daværende militærområde Marrat ved Paamiut. Og det er forureninger på de steder, som er uansvarlige og som ikke kan accepteres, og det man ikke har gjort noget ved. Det er dem vi tænker på.
Og derfor med hensyn til forureninger på steder, hvor Grønlands Hjemmestyre får tilstiller økonomisk støtte og får der opryddet, det er det vi helst ser, og derfor skal vi stemme imod forslaget fra Atassut.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Og da der ikke er flere der har bedt om ordet. Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets frednings-, og miljøudvalg. Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller forslaget til vedtagelse. Et mindretal i udvalget bestående af Atassut indstiller forslaget til forkastelse.
Der stemmes nu om forslaget.
De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
19.
Dem, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig.
5.
Det er så samtlige tilstedeværende stemmeberettigede, da de allerede har stemt og dermed er forslaget vedtaget i sin foreliggende form.
De næste 3 punkter der er punkt 111 og 118 og 98 der ville blive behandlet under et.
13. mødedag, tirsdag d. 11. maj 2004
Dagsordenens punkt 111
Beslutningsforslag om at landstinget pålægger landsstyret at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes for jagt på rider, edderfugl og lomvie fra Kangaatsiaq kommune og nordover til og med Upernavik Kommune i perioden fra 1. marts til og med 15 juni med samme fastsatte antal, dog således at fritidsjægere kun må nedlægge i alt 5 fugle på en fangstdag.
(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
(2. behandling)
Dagsordenens punkt 118
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret om at ændre de gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edderfugle indtil 1. juni i Upernavik kommune.
(Ole Thorleifsen, Siumut)
behandling)
Dagsordenens punkt 98
Med henvisning til de ændrede fangstforhold der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedr. fangstreguleringer ændres på et hensigtsmæssigt grundlag.
(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand i Landstingets Formandskab, Atassut.
Er der nogen, der har nogen bemærkninger?
Det er ikke tilfældet.
Forslagene blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets frednings-, og miljøudvalg. Et enigt fredningsudvalg indstiller alle forslagene til forkastelse.
Der stemmes nu om forslagene.
Vi tager punkt 98 som det første:
De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
Ingen.
De, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig.
23.
De, der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig.
2.
Forslaget er dermed forkastet.
Så er det punkt 111.
De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
1.
De, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig.
23.
De, der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig.
1.
Forslaget er dermed forkastet.
Så er det punkt 118.
De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.
2.
De, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig.
23.
De, der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig.
Ingen.
Forslaget er dermed forkastet.
Og dermed har vi også været igennem vores dagsorden, tirsdag den 11. maj færdig og mødet er slut.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004, nal. 13.00
Oqaluuserisassani immikkoortoq 2
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Ullumikkut ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj oqaluuserisassat immikkoortui ukuupput:
Immikkoortoq 2 aamma 67 aamma 112 aamma 39 aammalu 24, 33, 25, 26, 29, 30, 31, 70, 111, 118 aamma 98-i.
Taavalu siulliullugu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat immikkoortoq 2 saqqummiutissavara.
Immikkoortoq 114 ulloq 6. majimit kingusinnerusukkut suliarineqartussanngorlugu kinguartinneqarsimavoq. Siunnersuut ulloq 12. maj ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassaaq.
Immikkoortoq 40-ip aappassaaneerneqarnerani najuukkumalluni Naalakkersuisut Siulittaasuat kissaateqarsimavoq. Tamanna pissutigalugu suliarinninnissaq ulloq 11. majimit kinguartillugu ulloq 19. maj 2004 suliarineqartussanngorlugu nuunneqassaaq.
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Ataatsimiititaliaq immikkoortoq 49-p aappassaaneerneqarlunilu pingajussaaneerneqarnissaa UKA 2004-mut kinguartinneqarnissaa immikkoortullu 75-ip Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiinni ataatsimiinnermi peqataanissaq pissutigalugu siuartinneqarnissaa siunnersuuteqartup saaffiginnissutigisimavaa. Immikkoortoq 75 pisut assigiinngitsut pissutigalugit allakkatigut akineqarnissaa innersuussutigineqarpoq, akissutip 13. maj 2004-mi saqqummereersimanissaa naatsorsuutigineqanngimmat.
Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliap saaffiginninnera tunngavigalugu immikkoortoq 105-ip aappassaaneerneqarnissaa ullulernagu kinguartinneqarallarpoq.
Immikkoortoq 63 ulloq 12. maj suliarineqarnissaminnit ulloq 19. majimi suliarineqartussanngorlugu Naalakkersuisut saaffiginnissutigaat.
Ullumikkut ataatsimiinnermi immikkoortoq 67 112-ilu ullormut oqaluuserisassani siullinngortinneqarput. Immikkoortoq 67 KANUKOKA-mi aallartitat ataatsimeersuarnerannut peqataajartorluni Naalakkersuisunut ilaasortap ualeru aallarnissaa pissutigalugu. Immikkoortoq 112 Kulrureqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaammut akissutaannut tunngassuteqarmat. Kultureqarneq pillugu Nassuiaat suliarineqareerpat piffissaq qaangiutereersoq nalunaarutigineqartut immikkoortoq 24 33-ilu siullermeerneqassapput.
Taava aamma iluatsillugu tikilluaqqussavarput Jensine Berthelsen angalareerluni maani ataatsimeeqataaqqilersoq.
Taava nassuiaammut oqaasissaqartoqarnersoq apeqqutigissavara?
Taamaattoqanngilaq. Tassalu akuersaarneqarpoq.
Taava immikkoortoq 67: Naalakkersuisunut apeqqut: KNR-ip kanal 2-mik pilersitsinissaanik kissaateqarneq qaqugu piviusunngortinneqarniarpa? Aammalu nunatsinni KNR-tv-kkut toqqaannartumik ataatsimiinnermik malitt arinnissinnaalernissaq qaqugumut pilersaarutigineqarpamita? Apeqquteqaateqartoq Ruth Heilmann Siumut saqqummiissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004, nal. 13:05
Oqaluuserisassani immikkoortoq 67
Naalakkersuisunut apeqqut: KNR-ip kanal 2-mik pilersitsinissaanik kissaateqarneq qaqugu piviusunngortinneqarniarpa? Aammalu nunatsinni KNR-TV-kkut toqqaannartumik ataatsimiinnermik malittarinnissinnaalernissaq qaqugumut pilersaarutigineqarpamita?
(Ruth Heilmann, Siumut)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.
Tassa inatsisartuulerpugulli, uanga 1995-imiit
tamanna eqqartorneqartartoq, tassami Inatsisartut ataatsimiinnerat tamakkiisumik tassuunakkut malinnaaffigineqarsinnaalissammat, soorlu nunani sanilerisatsinni taamatut nuannaartorinartumik ingerlatsisoqartoq.
Amerlasuutigut Inatsisartut ataatsimiissutaat inuiaqatigiinni tusassallugit pingaaruteqartut maanngaannaq aallakaatinneri kipineqartarput aallakaatinnerilu neriorsuutigineqaraluarlutik nanginneqassanatik, ilaatigut uggorineqartartumik.
Inatsisartut ataatsimiinnerat kisiat eqqarsaatiginagu piinnarnagulu aamma tamakkiisumik inuiaqatigiinnut paasissutissiisarnerup, qaammarsaanerup immaqalu aamma oqaatsinik iga-nermik allatigulluunniit ilinniartitsinerit immaqa Inerisaavik Ilinniarfiilluunniit aamma suleqatiginerisigut ingerlanneqarsinnaanerinik taamaalilluni periarfissiinikkut ingerlanneqarsinnaanngussammata.
KNR-mik ataatsimeeqateqaratta apeqqutigigakku paasisinneqarpunga Kanal 2-qalernissarooq pilersissallugu imatut pisariitsigigaluarpoq kapelikkut aaqqiisoqariaannaalluni, taamaappat qaa pilersinneqarli!
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu Naalakkersuisuninngaanniit akissuteqassaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.
Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmanni Siumut apeqqutaanut marlunnut imminnut atasorujussuartut oqaatigineqartariaqartunut qujavunga.
Inatsisartut ataatsimiinnerisa tamakkerlutik nuna tamakkerlugu TV-kkut nunalu tamakkerlugu kanalikkut ataatsikkut aammalu aningaasaliissutit taakkuutillugit ullumikkut aallakaatinneqartarnissaat KNR-ip aallakaatitaanut allanut sunniuteqartussaavoq. Taamaattumik tamanna KNR-imi pilersaarusiorneqanngilaq. Ajornartorsiutip tamatuma ilaa nuna tamakkerlugu TV-kkut kanalimik immikkut pilersitsinikkut aaqqiivigineqarsinnaagaluarpoq, tassami KNR-ip aallakaatitsiviatigut nalinginnaasukkut Inatsisartut ataasimiinneri aallakaatinneqartarunnaassagaluarmata.
TV-kanalimik allamik pilersinissami aningaasalinnissaq siullerpaatut apeqqutaavoq:
Ininik aallakaatitsivinnik pisariaqartinneqartunik pilersitsinissamut aamma siammarterinermut aningaasartuutit ukiumoortut, tassa imaappoq kanal 2-p pilersinnissaanut taassumalu ingerlannissaanut aningaasanik atugassanut, aningaasalersuinissaq pisariaqartinneqarpoq, aamma
KNR-ip aallakaatitassaasa amerlanerulernissaannut aallakaatitassiornerup, pisinerup tunisaqarnerullu aningaasalersorneqarnissaat, tassa kanalip imarisassaanut aningaasat atugassat.
TV-kanalimik analogiusumik allamik pilersitsineq ukiumoortumik 12 mio. kr.-it missaannik akeqartussatut missiliuunneqarpoq.
Tamatumunnga atatillugu taaneqartariaqarpoq maannakkut eqqarsaatigineqalereermat piffissami qaquguussanersoq aalajangerneqanngitsumi maannamut aallakaatitseriaaseq analogiusoq atorunnaarsinneqassasoq DVT-T-millu (Digital Video Broadcasting – Terretrial) taaneqartumi digitalikkut aallakaatitsisarninngortillugu taarserneqassasoq.
2002-mi januarimili Naalakkersuisut tunngaviatigut aalajangerput TV-kkut aallakaatitassiat siammarternerminni katitigaanerisa DVB-T aallaavigalugu annertusarneqarnissaat piumasaqaatigineqassasoq inuiaqatigiit teknologimik pitsaanerpaamik iluaquteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa anguniarlugu.
Aallakaatitseriaatsip DVB-T-p marlunnik kanalillip pilersinnissaa TELE Greenlandimit paasissutissii nerit malillugit 53 mio. kr.-it missaannik akeqartussatut missiliuunneqarpoq. Maannamut kanalimik ataatsimik aaqqissuussineq eqqarsaatigalugu kanalit marluk DVB-T aqqutigalugu aallakaatinnerat ukiumut 7 mio. kr.-it missaanniittunik aningaasartuuteqarfiunerussaaq.
Kanali pilersinneqassappat pilersinneqarpallu taaneqareersutut kanalimut aallakaatitassianik pisiortornermut aallakaatitassiornermullu aningaasartuuteqartoqassaaq. Tamatuma akissaanut qanorpiaq imaqarnissaa soorunami apeqqutaassaaq. Akikinnerpaaq, aammattaarli kalaalerpalaannginnerpaaq tassaassaaq DR1-ip aallakaatittagaasa aaqqissuteqqinneqanngitsut aallakaatittarnissaat. Ilusissaq akisooq tassaassaaq nammineerluni aallakaatitassiorneq.
Kanalimik suli allamik pilersitsineq pinngitsoorani KNR-imut aningaasaliissuteqaqqinnissamik pisariaqartitsissaaq. Aningaasat maannakkut kultureqarnermut missingersuusiatigut imaaliallaannaq matussutissaqartinneqanngitsut.
Aalajangiinissamut tunngavissanik saqqummiussisussamik suleqatigiissitamik, ilaatigut DVB-T-p nuna tamakkerlugu ingerlannissaanut aningaasalersuinissamut ilusissamik aaqqissuussisussamik, piffissami aggersumi Naalakkersuisut pilersitsiniarput.
Qaammarsaanermik suliaqarnermut tunngatillugu naggataatigut oqaatigisinnaavara tamanna KNR-ip nalinginnaasumik aallakaatitsinissaanut ilanngunneqareermat, KNR-ip periarfissaqarsorisai pingaartitaalu tunngavigalugit. Aammattaaq oqaatigisinnaavara radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut missingersuummi, UPA 2004-mi saqqummiunneqartussami, KNR-ip tamanut sullissisussaatitaaneranut ilagitigut atuartitsissutit aallakaatitassiat ilanngunneqarmata aamma.
Neriuppunga apeqquteqartumut taamatut Naalakkersuisunit akissuteqaaterput naammagisimaassagaa.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu apeqquteqaateqartoq Ruth Heilmann Siumut. Naatsunnguamik periarfissippakkit.
Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.
Soorunami akissut qujassutigaara, kisiannilu imarisaatigut soorunami naammagisimaanngilara ilaatigu taamanikkut KNR-imi ataatsimiilluta Ataatsimiititaliami ilaasortat aamma peqataasut tassa taanna apeqqutigineqarmat. Teknikerit ilaat taamatut akineqarpugut tassa kabelimut ikkussiinnaraanni ajornaquteqanngitsumik aaqqinneqarsinnaavoq aamma aningaasarpassuit atunngikkaluarlugit.
Taamaattumik uani teknikertalerujussuarmik akissuteqarnera soorunami ilisimasalittut akissuteqarnikktu tiguara, kisianni isumaqarpunga inuuiaqatigiinni tamakkiisumik aammalu illua’tungaasiortuunngitsumik tusagassiisarneq pingaaruteqarluinnartuusoq.
Taamaattumik aappaatigut eqqumiigilaarpara Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap apeqqutiga isumaqaraluarama taassuma akissagaa, kisianni Ineqarnermut aammalu illoqarfiup imaluunniit nunatta iluani Naalakkersuisup akissuteqarfigimmagu aamma qujassutigiinnarpara.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Tassa apeqquteqaammut tunngatillugu massakkut taanna aamma immikkoortoq 67 naammassivoq.
Annertunerusumik Naalakkersuisut apeqquteqartumut nassuiaatini ersarinnerusumik saqqummiusserusukkuni taanna allakkatigut ingerlanneqarsinnaasoq oqaatigissavara.
Taava immikkoortoq 67 taamaalilluni naammassimmat massakkut immikkoortoq 112 ingerlatissavarput tassalu: Kalaallit Nunaata isiginnaartitsisarneq pillugu inatsiseqalernissaanik suliaqarnissaq pillugu Naalakkersuisut suliniutinik sunik ingerlatsippat, siunnersuummillu tigussaa-sumik Inatsisartunut qaqugu saaqqummiussisoqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaava? Apeqquteqaateqartut Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit. Mads Peter Grønvold apeqquteqartut sinnerlugit saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 112
Kalaallit Nunaata isiginnaartitsisarneq pillugu inatsiseqalernissaanik suliaqarnissaq pillugu Naalakkersuisut suliniutinik sunik ingerlatsippat, siunnersuummillu tigussaasumik Inatsisartunut qaqugu saaqqummiussisoqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaava?
(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit
Tassa ila allaqqavoq inatsisartunut qaqugu saqqummiisoqassanersoq naatsorsuutigineqarnersoq.
Tunngavilersuut:
Naluneqanngitsutut Nunatsinni aamma qujanartumik inuit amerliartorput isiginnaartit-sinermik allatulluunniit kulturimut pingaaruteqartunik pikkorissuseqarlutik suliaqartu-nik aammalu inuiaqatigiinnut annertuumik kusanartumillu takutitsiffiusumik. Taakku ulluinnarni suliniarnerminni ilaatigut Nunatsinni pingaartumik isiginnaartitsisarneq il.il. pillugit inatsimmik tunngavissaqannginnertik arlaleriarlugu ujartortarpaat, taamaattu-mik apeqquteqaatigisama akineqarnissaa soqutigalugu ujartoqqippara.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu massakkut akissuteqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Apeqquteqaatikkut ersersinneqartutut Kattusseqatigiit Nunatsinni isiginnaartitsisarfeqarnermut isiginnaartitsinikkullu eqqumiitsuliornermut tunngatillugu soqutiginnilluarnerat Naalakkersuisut qujassutigissavarput. Soorlu apeqquteqaammut tunngavilersuummi eqqaaneqartoq, Nunatsinni isiginnaartitsisarnerup tungaatigut soqutiginninneq annertusiartorpoq, Naalakkersuisullu maluginiarsimavaat isiginnaartitsineq aqqutigalugu eqqumiitsuliornermi inuiaqatigiinni pissutsit qitiutinneqartartut.
Kattusseqatigiit apeqquteqaataat kultureqarneq pillugu nalunaarusiami pingaarnerusutigut eqqaaneqarpoq, nalunaarusiarlu pineqartoq Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani Inatsisartunut saqqummiuppaat.
Kultureqarneq pillugu nalunaarusiami Nunatsinni isiginnaartitsisarneq pillugu immikkoortumi qulequttat arlaqartut sammineqarput, taakkununnga ilaalluni Nunatsinni isiginnaartitsisarfeqarneq pillugu inatsiseqalernissamik apeqqut. Nalunaarusiami saqqummiunneqarpoq Naalakkersuisut isumaqartut Nunatsinni pineqartumut tunngatillugu inatsisiliornissaq pisariaqartinneqartoq.
Kisianni Naalakkersuisut tuaviuussanik saqqummiinissaq kissaatiginngilaat, taamaammallu Naalakkersuisut siunniuppaat suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaa, inunnik isiginnaartitsinikkut eqqumiitsuliornermik soqutigisaqarluartunik inuttalerneqartussamik.
Suleqatigiissitaq Naalakkersuisunit suliakkerneqassaaq, suleqatigiissitaq periarfissillugu Nunatsinni isiginnaartitsisarneq pillugu inatsisiliortoqarnissaanik inassuteqaateqarnissamut, tamannalu inassutigineqarpat inatsisiliornermi piumasaqaatit sinaakkutissallu suunissaannik siunnersuuteqarnissamut periarfissaqartillugu.
Taamaammat Naalakkersuisut Kattusseqatigiinnut akissutigisinnaavaat, Nunatsinni isiginnaartitsisarneq pillugu siunissami inatsiseqalernissaanik aalajangiiniarluni naliliinissamut tunngavissanik suliarilluakkanik saqqummiisoqassasoq.
Ataatsimiinneq manna naammassippat Naalakkersuisut suleqatigiissitaliornissamut tunngatillugu suliassaq aallarnisalissavaat, Nunatsinnilu isiginnaartitsisarneq pillugu inatsisiliortoqassappat aningaasatigut sunniutaajumaartut qulaajassallugit.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu apeqquteqartoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit. Naatsunnguamik periarfissippakkit.
Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit
Qujanaq. Malunnarpoq Naalakkersuisut isiginnaartitsisarneq pillugu inatsisiliornissamik aamma soqutiginnillutik aallartitsilereersimasut. Taamaattumik suliaq peqqissaartumik ingerlanneqarnissaa anguniarlugu sulineq ingerlassammat iliuusissaa Naalakkersuisut tamakkiisumik isumaqatigalugit akissut iluarisimaarlugu Kattusseqatigiinniit oqaatigissavara.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taamaalillunilu immikkoortoq 112 naammassivoq.
Taavalu massakkut aallartissavarput immikkoortoq 39: Kultureqarneq pillugu nassuiaat. Saqqummiussissaarlu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq,
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 39
Kultureqarneq pillugu nassuiaat.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Kulturi pillugu nassuiaatip saqqummiunneqartup tunuliaqutaa siunertaalu Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna nassuiaatigissavakka. Nassuiaat suliniutit ingerlareersut pillugit nalunaarusiat il.il. pigineqartut, Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aammalu Kulturi pillugu Siunnersuisoqatigiit, kattuffiit soqutigisaqaqatigiiffiillu attuumassuteqartut oqaaseqaataat piniareerlugit suliaavoq.
Naalakkersuisut kulturi pillugu nassuiaamminni pingaarnertut siunertarivaat nunatsinni kulturikkut atugassarititaasut tamatigoortumik qajannaatsumillu piorsaaffigineqarnissaat.
Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput nunatta siunissaa eqqarsaatigalugu pingaaruteqartorujussuusoq ukiuni aggersuni kulturikkut suliniuteqarnissaq. Meeqqat inuusuttullu tassaapput nunatsinnik ingerlatitseqqittussat, taakkulu kulturitsinnik qaammaasaqarluartuusariaqarput, pingaaruteqarporlu anersaakkut pingaartitat tamatumani ingerlateqqinneqarnissaat.
Nunap isumalluutissaasa pitsaanerpaamik atorneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat. Nunammi isumalluutissai tassaapput pinngortitaq, aningaasat minnerunngitsumillu nunap inui. Taakku timimut tunngasuupput, minnerunngitsumilli tarnikkut anersaakkullu pisuussutit kulturimut sukaapput matumani ullutsinnut naleqquttumik politikkiliuunniakkavut.
Inuiaqatigiit iluanni isumalluutissagut tassaapput kulturi, qaammaasaqarluarneq ilisimasaqarnerlu.
Kulturi pillugu politikkimi anguniakkavut piujuartitsinermik tunngaveqassapput, isumalluutissallu tamaasa ataqqillugit ator-neqassapput, kulturitoqqatsinnit - piniartut kulturiannit – pingaartutut ileqquusut taamaalillutik ingerlateqqinneqassammata. Aammali silaannaap allanngoriartornera ineriartornerullu moderniusup nassatai, niuernerpalaartumik ingerlatsineq, ilutigalugu kulturitoqqatsitut paasinnittaaserput piniartuussuseq piffissami ungasinngittumi allanngorluinnarsinnaasoq ilisimatuut siulittuutigaat. Pisussat suuneri paasineqariikannersimapput. Taamaalippat ullumikkut ilisimasavut, oqaluttuaatitsinnummi allaat, immikkut pingaaruteqalissapput, uatsinnuinnaanngitsoq aammali nunarsuarmioqatitsinnut.
Taamaammat nassuiaatip matuma pingaarnertut siunertaata immikkoortua alla tassaavoq kulturikkut ingerlatsinermi suliniutinik nutaanik maannakkornit pimoorunnerusariaqartunik aqqutissiuussinissaq.
Soorunami sutigut tamatigut suliniuteqarnissaq annertusarusupparput taamaaliornikkullu isumalluutissat amerlanerusut atorlutigit, tamannali oqarluartaarneruallaassaaq. Taamaattumik sammisat ilaanni tulleriiaarisoqartariaqarpoq. Tulleriiaarisarneq taamaattoq isumaqanngilaq susassaqarfiit allat tulleriiaarinermi tunulliunneqassasut.
Kulturip tungaatigut suut suliniuteqarfigineqarnissamik pisariaqartitsiffiunerpaajunersut Naalakkersuisuni soorunami isumaliutigisimavagut. Sulinerulli ingerlaqqinnissaanut ersarissumik aallaavissaqarumalluta makku pingaartitavut saqqummiutissavagut, tassaasut:
Anersaakkut kulturi oqaatsillu
Tusagassiutit elektroniskiusut
Isiginnaartitsineq filmiliornerlu
Nipilersorneq erinarsornerlu
Assilialiorluni eqqumiitsuliorneq
Assassorluni eqqumiitsuliorneq sanalunnerlu
Atuakkiaateqarneq
Oqaluttuarnermik oqalualaarnermillu ileqqut, kiisalu
Kulturikkut sullissiviit.
Pingaarnersiuissaguttalu Naalakkersuisut isumaqarput nunarsuarmioqatigiit ineriartornerat ilutigalugu eqqumiitsuliorneq oqaatsillu aalajangiusimaneqarlutillu ineriartortinneqassasut. Inuiaqatigiinni nutaaliaasuni kulturimik ingerlatitseqqiiffiusut pitsaanerit ilagaat tusagassiuutit elektroniskiusut – soorunami minnerunngitsumik TV aamma filmit. Tusagassiuutit elektroniskiusut – tassa KNR-ip sumiiffinnilu radioqarfiit TV-qarfiillu - nutarteriffigineqarnerat ilisimaneqartutuut maanna ingerlanneqarpoq, nassuiaat naapertorlugu Naalakkersuisut isumaqarput taakku kulturimik ingerlatitseqqiilluni sulinermi annertunerujussuarmik siunissami suleqataasariaqartut. Taamaammat taakku aallarniutigineqarnissaat, aammalu kulturimut tunngasut taakkunuunatigut ingerlateqqinneqarnissamut naleqqunnerusut pingaartillugit aallaqqaammut sammineqarnissaat pissusissamisoortuuvoq. Tamanna isumaqassaaq tusagassiutigut pillugit innuttaasut akornanni naammagittaalliutigineqartartut iluarsiivigineqarnissaat. Tassa imaappoq amerikamiut filmiliaannik ikkattunik, DR-imiit tigooraaginnarneq unittariaqarpoq. Avataaninngaannit ujartornerusariaqarpavut isiginnaagassat inuiaqatigiinnik qaammarsaanermut sanngisaanermullu iluatinnartut. Tusagassiorneq pitsaanerusariaqarpoq, tusarnaagassiat namminerlu suliat amerlanerusariaqarlutik.
Kultureqarneq pillugu nassuiaammi eqqarsarneq malillugu Naalakkersuisut sallertut siuarsarusuppaat isiginnaartitsineq filmiliornerlu, tassungalu atatillugu oqalualaarnermik ileqqorisatta ingerlatiinnarnissaa siuarsaqqinnissaalu. Ullutsinni atortorissaarutit nutaaliaanerpaat atussavagut pitsaassuseq aallaavigalugu nunatta oqaluttuarisaanikkut anersaakkullu pigisai atortariaqarmata. Isumaliutinut ilaavoq nunat inoqqaavisa uatsinnut assersuussinnaasatta suliaannik Filmfestivaleqartitsinissaq.
Aammali nipilersorneq, assilialiorneq assas-sorlunilu eqqumiitsuliorneq puigornagit taaneqartariaqarput. Taamaammat ingerlateqqiinermut aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqarnera tamatuma kingorna pilersaarusiornissami paasinarsissappat Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissaq aqqutigalugu ilinniartitaanermik aallartitsinissamut piginnaasanillu ineriartortitsinermut immikkut aningaasaliisoqarnissaanut periarfissaqarnersoq misissorniarpaat. Tamatuma saniatigut avataanit suleqatissarsiorneq aningaasaateqarfinnillu assigiinngitsunik suleqateqarneq aamma aqqutissaapput.
Naalakkersuisut takorloorpaat tassuunakkut suliniuteqarnermi tusagassiuutit eqqumiitsulioriaatsillu kalluarneqartut ineriartorneri annertusaatigalugit tamatumunnga ilutigitillugu aamma kulturikkut sulianik tigussaasunik pilersitsisoqassasoq.
Naalakkersuisut tulliullugit suliniuteqarfigisariaqarsoraat atuakkiat atuakkiornerlu. Tamatumani pingaartinneqarnerussapput meeqqanut inuusuttuaqqanullu atuakkiat. Ilisimaneqarpoq atuagassat soqutiginaatillit atuarusussuseqarnermik pilersitsisuusartut maannakkullu peroriartortut namminneq oqaatsiminnik atuinissaannut ineriartortitsinissaannullu kajumissaataasut – pingaartumik nunani allani inuusuttunut kulturikkut neqeroorutit soqutiginaatillit assigiinngiiaartullu inuusuttut ulluinnarni inuunerminni atortagaat eqqarsaatigalugit. Anguniagassaq pingaarneq soorunami tassaassaaq kalaallisut nammineq atuakkiat amerlisarneqarnissaat, aammali atuakkiat nutserluakkat atuarnissaat ilitsoqqussaralugit oqaatsinik atuinermi ineriartortitsinermilu.
Nutaatut Naalakkersuisut misissorumavaat filmiliortut, atuakkiortut, eqqumiitsuliortullu sulinerminni tapiiffigineqartarnerisa pitsanngorsaavigineqarnissaat. Inuit eqqumiitsuliornermik suliallit imminnut pilliutigereertarput, taamalu tapersersorneqarnissaat ammatinneqartariaqarpoq.
Aamma atuakkiortut atuagaateqarfimmit attartorneq naapertorlugu tapisiarisartagaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat isumaqarpugut aqqutissaasoq. Tamatuma saniatigut aamma eqqarsaatigineqarsinnaasutut isumagineqarsinnaavoq illut eqqumiitsuliortunut sulliviit, soorlu isiginnaartitsisartut sungiusarfii, qalipaasut sanaluttartullu sullivii pilersinneqarsinnaammata taakku inigaqarnerunissaannut aqqutissiuusseqataasinnaasut. Aammami eqqumiitsuliortunut najugaqarfiusinnaasut pilersinneqarsinnaapput.
Aamma piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut kissaatigaat assassorluni eqqumiitsuliornerup sanalunnerullu immikkut suliniuteqarfigineqarnissaat. Inuit amerlasuut suliaminnik tunisaqartarnerat aningaasarsiornerannut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit ilapittuutaasarpoq, taamaammallu assassorluni eqqumiitsulianik sanalukkanillu sananeq tuniniaanerlu inuussutissarsiutivittut ineriartortinneqarpata tamanna taakkununnga inuiaqatigiinnullu iluaqutaassaaq.
Taamatut ineriartortitsinissami assassorlutik eqqumiitsuliortunut pikkorissartitsinermik ingerlataareersut ingerlateqqinneqartariaqarlutillu ilaartorneqartariaqarput, tassa tamakkuninnga suliaqartut atortussat sannatillu pillugit aammalu sanaaminnik nioqquteqarsinnaanermut per iarfissanik ilisimasaqarnerulersinnissaat siunertaralugu, taamaalillutik inuussutissarsiortutut ineriartoqqinnissaminnut sakkussaqalissagamik, taavalu – aamma nunani tamani – naleqquttumik ilisarineqarnissaq angusinnaassallugu. Tassunga atatillugu aamma Naalakkersuisut isumaqarput kalaallit assassorlutik eqqumiitsuliaat pillugit avammut qaammarsaanissaq piseqqusaaruteqarnissarlu immikkut suliniutigissallugit pisariaqartinneqartoq.
Kiisalu Naalakkersuisut isumaqarput sumiiffinni katersugaasiviit, kultureqarnermik oqaluttuarisaanermilu piffiit tulleriiaarnerannik paasisassarsiorfittut ilisimatusarfittullu atorluarneqassasut. Taamaattumik Naalakkersuisut, kommunit peqatigalugit, taakku atugaat periarfissaallu immikkut qimerloorumavaat, innuttaasunit aammalu takornarianit atorluarnerusinnaaqqullugit.
Taamatuttaaq sullissisarfiit katersortarfiillu kultureqarnermik qitiusutut eqqumiitsulianik, qiperukkanik, nipilersornermik isiginnaagassianik il.il. saqqummersitsisarnernik suliaqarnerisa nukittorsarneqarnissaannut periarfissat amerlisarneqartariaqarput.
Allatigut suliat ingerlanneqartut ima annertoreertigipput Naalakkersuisut isumaqarlutik taakkunani pisariaqartitsinerit qulaajarneqarnissaat suliniuteqaqqinnissami utaqqimaarneqarsinnaalluni.
Timersorneq pitsaasorujussuarmik ingerlavoq nunarsuarmilu inuusuttuaqqanut kulturikkut neqeroorutinut pilerinartunut tamanut manna tikillugu unammillersinnaalluni.
Aamma oqaatsitta nutaanik taaguusersuinikkut ineriartortinneqarnera pilersaarutit ma-lillugit ingerlavoq. Tassunga atatillugu aammattaaq uagut kulturitsinnit kingornussatsitut nunatsinni sumiiffinnik taaguuteqartitsinerput suli pingaartinneqartuassaaq.
Sumiiffinni ataasiakkaani kulturikkut ileqqut meeqqat atuarfiannut ilanngunniarnerat Atuarfitsialaap atuutilersinneqarneratigut aallartinneqareerpoq. Tassunga atatillugu perorsaanermut tunngaviusumik pikkorissartitsinerit timelærerinut sammitinneqartut pilersinneqareerput, ilaatigut sumiiffinni ataasiakkaani eqqumiitsuliortut, nipilersortartut eqqumiitsuliornermillu suliaqartut piginnaasanik pisinnaasanillu atuartunut tunioraaqqinnissaannut pitsaanerusunik sakkussiisinnaasut.
Oqaatigineqareersutuulli tamanna isumaqanngilaq taakkartorneqartut tulleriiaarinermi tunulliunneqassasut – piffissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornissami ilanngunneqarumaarput.
Naalakkersuisut neriuutigaat piffissaq tulleriiaariffissatut siunnersuutigineqartoq Inatsisartunit tapersersorneqassasoq aammalu suliniarfiusussat ataasiakkaat tulleriiaarneqarnissaanni peqataajumaartut, tassuunakkullu isummerfigalugu kulturikkut ingerlatat suut ukiuni aggersuni immikkut aningaasaliiffigineqassanersut.
Uani saqqummiussama saniatigut aamma Inatsisartunut agguaappara kulturi pillugu nalunaarusiaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu massakkut partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqissaagut. Tulliullunilu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen Siumut.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Naalakkersuisut kultureqarneq pillugu nassuiaataat Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissuara.
Siullermik oqaaseq ”Kulture” aallarniutigissallugu soqutiginartuuvoq.
Oqaaseruna kulture qanoq paasisariaqartoq? Oqartarnerput malillugu “ Kulturi” tassaagunarpoq “Piorsarsimassuseq”. Oqaasileriffeqarpugut tassanilu oqaasiliortut oqaasersianik kalaallisut oqaasiliortarput. Oqaasiliarpassuit arlalitsigut atorneqarneq ajorput, soorlu oqaaseq “Piorsarsimassuseq” maannakkut “Kultureqarneq pillugu nassuiaat”-mmi taarsiullugu oqaaseq “Kulture” atorneqarpoq. Eqqarsarnarpoq oqaatsitsinnik tammatsaaliiniarluta qallunaatut oqaatsit, oqaatsitsinnut akulerussuuttualeratsigit naak kalaallisut oqaasertaqartikkaluarlugit.
Islandimi oqaatsinut “politikki” soqutiginartuuvoq, oqaasersiat tamarmik Islandimiutut oqaasertalerneqartut pinngitsooratik pisortatigoortumik atorneqartussaatitaapput minnerunngitsumik tusagassiutitigut. Tusagassiuutimmi tassaapput annertunerusumik inunnik sunniisinnaasut, taamaattumik ersarippoq nunatsinni oqaatsinut “politikki” sakkortunerusoq pisariaqartikkipput.
Oqaatsip “Kulture-p” assigiinngitsunik isummersorfigineqartarnera takornartaanngilaq, inooriaaserput pigissaassuserput piorsarsimassuserpullu ukiuni arlalippassuarni inerikkiartorsimammat paasinnittariaaserpullu aamma avatangiisinit nutaanit sunnersimaneqarluni.
“Namminersornerullutik oqartussat pillugit inatsit (nr. 577-29/111-1978)-imeersumi § 9-mi ima allaqqavoq “Kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput. Danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqassapput”. Oqaatsitta pingaarnersaanerat ersarissarneqartariaqarpoq, taassumallu inatsisip aamma eqqaasitsissutigisarnissaa malinniarnissaalu pingaaruteqarpoq, minnerunngitsumik pisortaqarfinni tamani.
Siumumi isumaqarpugut oqaatsinut politikki annertunerujussuarmik inerisarneqaqqittariaqartoq, kalaallit oqaasiisa inuiaqatigiinni atorneqarnerat ataqqineqarnerallu annertusarneqassappat.
Sapiissuseqarluta oqaatsinut piumasaqaatit sakkortunerungaalersittariaqarpagut, oqaasersiat kalaallisut nutserneqarsimasut pisortaqarfinni tusagassiutini atorneqarnissaannik aammalu pisortaqarfinni kalaallit oqaasiisa tamakkiisumik atorneqalernissaat anguniartariaqarparput.
Taamaaliornikkut inuiaqatigiit imminnut tatigisut minnerunngitsumillu allaffissornerup millisinneqarnissaa anguneqassammat. Taamatut piumasaqarnermi pisortatigoortumik oqaatsit atorneqartartut qallunaatuumiit kalaallisut nutseruminaattut sukumiisumik suliarineqarnissaat pisariaqartoq Siumumi ilisimavarput soorlu, atuakkat oqaatsinik nassuiaatinik imallit inerisarneqarnissaat eqqarsaatigalugit.
Siumumi isumaqarpugut assigiinngitsutigut kalaallisuunik pisariaqartitsinerput inerisarneqartariaqartoq soorlu: aallakaatitassiornikkut, ilinniusianik atuakkiornikkut il.il.
Taamatuttaaq Siumumi isumaqarpugut tusagassiutini kalaallisut aallakaatitassiat amerlisarneqartariaqartut aammalu anguniarneqartariaqartoq nunami maani innuttaasut 85%-iisa kalaallisut oqaaseqarfigisaanni, tv-mi aallakaatitassiat tamarmik kalaallisut allagartalersorneqartalernissaat.
Siumumi isumaqarpugut tusagassiutitigut ussassaarisarneq kalaallisut oqaatsit atorlugit ingerlanneqartariaqartoq tassani oqaatsit atorneqartartut assersuutigineqaannarsinnaapput: ugeblad-it, skiltereklamet il.il. Siumumi isumaqarpugut ussassaarinermi oqaatsinik atuinermi equngasoqarneq Naalakkersuisut aaqqinniartariaqaraat.
Isiginnaartitsineq
Ataatsimoorluta immitsinnut aliikkusersoqatigiittarnerput quiasaarutigisarnerpullu kalaallit ileqqoraarput.
Isiginnaartitsisartunik ilinniarsimasunik peqarpugut taamaattoq annertunerujussuarmik nunatsinni isiginnaartitsinikkut siuarsaanissarput pisariaqarpoq.
Isiginnaartsinermut ataavartumik ilinniarfeqanngilagut aammalu immikkut isiginnaartitsisarfimmik suli peqanngilagut. Taamaammat avataanit nunatta piorsarsimassutsikkut soqutigineqariartuinnarnera iluatsillugu isiginnaartitsinermut ilinniarfeqalernissaq aammalu isiginnaartitsisarfimmik tassalu nunatta isiginnaartitsisartuinik peqalernissap anguniarnissaa pisariaqarpoq. Taamatulli inissisimatilluta nunat qanigisatta soorlu Island-ip isiginnaartitsinermut misilittagaqarluarnerat siuarsimanerallu Siumumiit soqutiginartutut atorluarneqarsinnaasutut suleqatigineqarluarsinnaasutullu isigaarput.
Kultureqarneq pillugu nalunaarusiami, nammineq piumassutsimik isiginnaartitsisartut annertunerusumik eqqaaneqannginnerat maluginiarparput.
Ukiuni arlalinngortuni isiginnaartitsisartut Silamiut kisimik immikkut aningaasaliiffigineqartarput uanilu Kultureqarneq pillugu nassuiaammi isiginnaartitsisarnikkut unammilleqatigiinnissaq siunertaralugu aningaasaliisarnerup allanngortinneqarnissaanik Kultureqarnermi Siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat Siumumiit isumaqatigilluinnarparput.
Siumumi isumaqarpugut isiginnaartitsinermut aningaasaliissutit isiginnaartitsisartunut allanut siammartiterneqarnissaat pisariaqartorujussuusoq, unammilleqatigiinnermut annertunerusumik aqqutissiuisussaammat aammalu nammineq piumassutsiminnik isiginnaartitsisartunut annertuumik kajumissaataasussaalluni.
Soorunami qujanarpoq ilinniarsimasunik isiginnaartitsisartoqaratta, isiginnaartitsivimmi eqqumiitsuliorsinnaasumik, nunanut allanut naleqqussarsimasunik isiginnaartitseriaatsinillu nutaanik ilinniarsimasunik, taamaattoq Siumumi isumaqarpugut nunatsinni namminneq piumassutsiminnik isiginnaartitsisartut soorlu: N.A.I.P-kkutut ittut allallu tapersersorneqarnissaat taamatullu isiginnaartitsisarnerup tammatsaalineqarnissaa anguniarneqartariaqartoq soorlu aningaasaliisarnerup siammarterneratigut.
Isiginnaartitsisarfinnut inatsiseqalernissamik Naalakkersuisut Kultureqarnermillu Siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat Siumumiit pisariaqartutut isigaarput, inatsisiliornissamullu
suleqatigiissitamik pilersitsinissaq tapersersornartuutillugu. Siumumiit isumaqarpugut suliaq tamanna kultureqarnermik sammisaqartut ingerlalluarsinnaagaat, soorlu kultureqarnermik siunnersuisooqatigiit, Isiginnaartitsisartut Kattuffiat KAISKA, Namminersornerullutik Oqartussat ataanni atorfillit allallu suliami tassani susassaqartut peqatigalugit.
Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani nunatsinni pingaartitatta ileqqutoqqattalu atuartitsissutigineqartarnissaat anguniakkanut ilaavoq. Soorlu isiginnaartitsineq eqqarsaatigalugu ilisimavarput isiginnaartitsinermik sungiusartarneq annertuumik inuttut saqqummernissamut imminullu tatiginermut iluaqutaasartoq. Taamaattumik isiginnaartitsisarnerup aamma annertunerusumik atuarfinni ilinniarfinnilu sammineqartarnissaat Siumumiit kaammattuutigerusupparput isumaqaratta angusakittarnitsinnut inuttut saqqummersinnaanermik sanngiiffeqarnerput tunngaviusut ilagigaat. Siumumiit isumaqarpugut isiginnaartitsinermik sungiusartarneq meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu assigiinngitsuni aallunnerusariaqaripput.
Nunatsinni isiginnaartitsisarnerup ersarinneruleriartornera soqutigineqariartuinnarneralu Siumumiit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput.
Nassuerutigisariaqarparput isiginnaagassiornikkut nunanut sanilitsinnut naleqqiulluta kinguarsimanerugatta. Nunatsinni filmit ilisimasagut ilaatigut tassaapput Paalup nuliarsarnera, Pavia qivittoq, Tuma, Qaamarngup uummataa, naatsukullammik filmiliaq Sinilluarit aamma Eskimo Weekend ilaalu ilanngullugit.
Kalaallit uagut oqaluttuaatitoqqagut soqutiginaatilissuupput, ilami qanga kalaallit sapiissimanersui tupinnaannarpoq. Inuuniapiloorneq misigisarsimavaat, maannakkullu eqqarsartariaatsitsinni upperisaat ileqquilu takorloorimaassinnaasarput. Qanormi taava alutornartigissagaluarpa soqutiginartigissagaluarpalu oqaluttuaatitoqqagut najoqqutaralugit filmilianik saqqummersitsisaleraluarutta nunarsuarmioqatitsinnullu avammut nittarsaallugit?
Ullumikkut inooriaaserput killiffipput piorsarsimassuserpullu aamma avammut nittarsaattariaqarparput, kisianni nunatta avataaniittut kisiisa eqqarsaatiginagit uagulli aamma piorsarsimassutsitta ilinniartitsissutigineqartuarnissaat soqutigarsartuarneqarnissaallu anguniarlugit.
Pisariaqartitsineq tamaat isigalugu nunatsinni filmiliornermik ilinniarfeqalersinnaaneq siunissami eqqarsaatigineqarsinnaasut ilagivaat. Uungaannaq isiginata kisiannili aamma siunissami aningaasarsiutaalluarsinnaanera eqqarsaatigalugu. Tassami ilumoorpoq takujumaneqarnerpaat aningaasarsiuutaalluarnerpaallu filmit ilagimmatigit. Pilersaarutit taamaattut aningaasanik annertuumik malitseqartussaassapput. Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat naammanngitsut ilisimavarput, taamaattoq kommunet aamma namminneq suliniuteqarsinnaanerat kaammattuutigineqartariaqartutuut Siumumiit isumaqarfigivarput.
Siumumiit isumaqarpugut pingaartumik filmiliornermut ilisimatusaatigalugu ingerlatsisinnaaneq soqutiginaateqartuusoq, periarfissarlu taanna misissussallugu soqutiginaateqartoq.
Filmiliornermut tunngatillugu nunap inoqqaavisa uatsinnut assersuussinnaasatta suliaannik filmfestivaleqartitsinissaq Siumumiit soqutiginartutuut isigaarput. Filmiliortarnermut tunngatillugu Siumumiit eqqaanngitsoorusunngilarput namminersorluni ingerlasup, tassalu Inik Mediap filmiliornikkut siuariartuinnarluni arlaleriarluni nersornaaserneqartarsimasup nunarsuarmioqatitsinnut kusanartumik nittarsaassisarnera nuannaarutigigatsigu tulluusimaarutigalugulu.
Assassorluni eqqumiitsuliorneq sanalunnerlu kalaallit piginnaaneqarfigilluagaasa ilagivaat. Eqqumiitsuliornermik ilinniarfeqarpugut tallimanik inissalimmik, soorlu nassuiaammi oqaatigineqartoq. Eqqumiitsuliortut ilungersunartumik atugassaqartitaanerat aamma nittarsaannikippallaartarnera nittarsaannikippallaartarnerallu pillugu Naalakkersuisut ajornartorsiummut aaqqiiniarlutik suliniutaat iluarisimaarparput, soorlu eqqumiitsuliornikkut sullissivinni, sanaluttarfinni, atisanik mersortarfinni, atuartitaanikkut, ilinniartitaanikkut allatigullu.
Suliniutit taakkua saniatigut aningaasarsiutigalugu eqqumiitsuliortuusinnaanerup anguniarneqarnissaa siunertaralugu eqqumiitsuliortut avammut nittarsaannissaminnut periarfissaannullu pikkorissartinneqartalernissaat iluarisimaarparput, aammalu Naalakkersuisut eqqumiitsuliornermut aningaasanik amerlanerusunik 2005-imut aningaasanut inatsisissami ujartuinerat tapersersornartuutillugu.
Nunanut avannarlernut suleqateqarnerput annertuutut oqaatigisariaqarpoq, taamaattorli naggueqatitsinnut suleqateqarnitta nukittorsarnissaa suli pisariaqarpoq. Naggueqatigut uatsinnut assingusunik eqqumiitsuliortarput, kisiannili aamma immikkuullarequteqartunik aamma uagutsinnut alutornartunik.
Siumumiit isumaqarpugut naggueqatitta eqqumiitsuliortut akornanni paarlaasseqatigiinnerusalernissaq anguniarneqartariaqartoq, taamaattumik Kultureqarnermut Ataatsimiititaliap aamma Naalakkersuisut maannakkut taamatut anguniagaqarnerat tapersersornartuutipparput.
Uani sapatip akunnerani sinerissamiit arlalinnit aamma Nunanik Avannarlernit peqataaffigineqartumik Nuummi eqqumiitsulianik saqqummersitsisoqarpoq. Siumumiit taamatut aaqqissuussinerit pingaarutillit soqutiginartutut inerisarneqartariaqartutullu isigivagut, kaammattuutigissallugulu ukiuni tulliuttuni naggueqatitta annertunerusumik peqataatinneqartarnissaat anguniarneqartariaqartoq.
Eqqumiitsuliornermik siuarsaanermut atatillugu nunatsinni inuit ataasiakkaat suliniuteqarluartut Siumumiit qutsavigerusuppagut, kaammattuutigissalluguli suli nikallujaallutik taamatut suliniarnertik ingerlatiinnassagaat. Tamatumani immikkut Thue Christiansenip sanalunnermik pikkorissartarfimmik Qeqertarsuarmi Maniitsumilu pilersitsisimanera nersortariaqartutut isigaarput.
Kalaallit inuiaassutsikkut soqutigisaasa oqaluttuarisaanittalu pingaarnerit ilagivaat nipilersorneq. Allaallu ima siuariartortigivugut nunatta avataani tusaamaneqarnerput annertusiartorluni, soorlu tulluusimaarutigilluagarput erinarsortartoq Julia Berthelsen nunatsinnut nittarsaassilluartutut oqaatigisariaqartoq.
Nipilersortartut peqatigiiffii piffinni assigiinngitsuni ingerlapput, sulilu nukittunerujussuusinnaagaluarput immaqa kattuffeqartuugunik peqatigiiffeqarnerlu nukittorsarneqarpat. Massakkut kommunet ikittunnguit atuarfinni nipilersornermik ingerlatsipput, taamatullu ingerlatsineq suli annertusarneqartariaqartutut aaqqissuussaanerusariaqartutullu isigivarput, nunatsinnilu inuusuttut piginnaassutsimikkut operarsinnaaneq angujartormassuk ilinniartitaanikkut periarfissarsiuunneqartariaqartut ilagivaat.
Kalaallit erinarsornermik nuannarisaqartuupput, taamaattumik kultureqarneq pillugu nassuiaammi nunatsinni erinarsoqatigeeqarnerup annertunerusumik tikinneqannginnera aammalu inuiaassutsimut erinarsuutitta immikkut tikinneqannginnera uggornartutut Siumumit isigalugu oqaatigissavarput. Erinarsoqatigeeqarneq tassaavoq anersaakkut nukittoqutigisatta pingaarnerit ilaat aammalu annertoorujussuarmik nunanut allanut kalaallit kulturiannik nittarsaassisuusartoq. Erinarsornerinnakkuunngitsoq aammali kalaallisuutta avammut nittarsaanneqartarnerat eqqarsaatigalugu.
Kalaallit erinarsortarnerat immikkuullarissuuvoq qaqugumulluunniit inatsisitigut aamma illersorneqarluni ingerlasariaqartoq. Nalunngilarput Danmarkimi kalaallit najugaqartut erinarsoqatigiivi, soorlu Aavaat nunarsuarmi namminneq piumassutsiminnik angalasartut tusarnaartitseqattaarlutik. Taamatut kalaaleqatigut suliniartut annertuumik nersugassaapput tapersersorneqartariaqarlutillu. Siumumi isumaqarpugut siornatigut meeqqat atuarfianni ullaakkut ataatsimoorluni erinarsoqatigiittarneq peqqinnartuusoq aamma ataatsimuussusermik ullaamillu nuannersumik aallarniutaasartoq. Taamaattumik taamatut erinarsoqatigiittarsimanerup aallartisarneqaqqinnissaa meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunut kaammattuutigissavarput aulani klasseniluunniit iluani ingerlanneqarsinnaasutut isigalugu.
Ukiuni kingullerni inuiattut erinarsuuterput Inatsisartuni qaqinneqartuartarpoq, Siumumiillu inuiattut erinarsuutitsinnut tunngatillugu isumaqarpugut kultureqarneq pillugu nassuiaammi inuiattut erinarsuutitta politikkikkut oqaaseqarfigineqarnissaa, taamatullu inatsisitigut illersorneqarluni inissisimajuarnissaa aamma pingaaruteqartoq.
Timersornermut tunngatillugu nassuiaammi oqaatigineqartut saniatigut Siumumiit pingaartipparput inuit timersuutaat immikkut qiviassallugit. Ukiuni makkunani inuit timersuutaat ingerlallualersimavoq, allaallu Arctic Wintergamesimut unammiarneq ataavartumik ingerlanneqartarluni aammalu angusarissaarfiusarluni. Kalaallit timersuutaannut tunngatillugu Siumumit isumaqarpugut, soorlu allunaariaqattaarnerit, qajartorneq allallu naggueqatitsinnut naleqqiulluta immikkuullarissutigisagut inuit timersuutaasa unammiuaassutigineqartarnerannut Arctic Wintergamesimut ilanngutissallugit soqutiginartuusoq, tamannalu misissorneqartariaqartoq.
Siumumiit tulluusimaarutigalugu oqaatigissavarput timersortartutta siuariartuinnarnerat oqaatigisariaqarmat, allaat nunarsuarmi pissartanngorniunnernut peqataatitaqartalernikuulluta angusarissaartarlutalu. Nunatsinni Tae Kwon Dortartut immikkut nersorneqartariaqarput, taakkuuppummi nunarsuarmi pissartanngorniuunnerni tamatigut angusarissaartartut. Soorlu qanittumi Europamesterskabertoqarmat kalaallit peqataatitaat annertuumik angusarissaartut, allaat gulti, sølvi bronzelu pissarsiaralugit. Tae Kwon Dortartut nunanut allanut unammiartarneranni taamatut angusarissaartarneq takornartaanngilaq, nalunngilarpummi siornatigulli nunarsuaq tamakkerlugu pissartanngorniuttarnerni angusarissaartartut. Taamatut annertutigisumik angusarissaarnikkut kalaallit annertuumik nittarsaanneqartarput, aamma inuiaassutsitta erinarsuutitta atorneqartarneratigut erfalasuttalu avammut nittarsaanneqartarneratigut. Siumumiit taamatut Tae Kwon Dortartut angusarissaartarnerat tulluusimaarnartutut isigalugu kattuffiup timersortartuminut pitsaasumik suliniarnera nuannaarutigaarput.
Timersortartut allat aamma pisariaqarpoq eqqaassallugit, soorlu Arctic Wintergamesimi angusarissaartuaannartut, tassalu nerrivimmi arsaarartartut, badmintornertartut, sisorartartut aamma il.il.
Nunatsinni arsarneq soqutigineqartorujussuuvoq, Siumumiillu ilisimavarput arsarnermi kattuffiup siuarsaaniarnera annertuujusoq, taamaammat siunissami suli annertunerusumik angusaqartalernissaq isumalluarnartutut isigaarput.
Assammik arsartarneq siuariartorpoq, allaat nunarsuarmi unammersuarnerni peqataatitaqartalernikuulluta. Ilanngullugit arpattartugut nunani assigiinngitsuni unamminernut peqataasartut ingerlalluartutullu oqaatigisariaqartut tamaasa allallu timersuutit eqqarsaatigalugit timersornermi siuariartorneq isumalluarnartutut tapersersorluarneqartariaqartutullu isigaarput.
Timersornermut tunngasuni taamatut saqqummiussaqarluta nunatsinni Timersoqatigiit Kattuffiata ersarissumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniuteqarnera tapersersornartuutipparput. Soorunami aamma allat nunatsinni namminneq kommunet suliniuteqartut nersualaarusuppagut, soorlu Sisimiuni Arctic Circle Racemik ingerlatsisartut, Tasiilami Arctic Team Challengemik ingerlatsisartut allallu kommunet namminneq suliniuteqartut eqqarsaatigalugit.
Nunatsinni peqatigiiffeqarneq kattuffeqarnerlu kulturikkut nukittoqqutaalluinnartut aamma ilagivaat. Siumumi isumaqarpugut taakkua aamma tapersersorneqarnerat ingerlattuartariaqaripput siuarsartariaqarigullu aningaasaliisarnerit aamma eqqarsaatigalugit.
Kalaallisuutta pingaaruteqarnerpaat, akisunerpaat eqqortumillu oqaatigalugu nunarsuarmi inuianni kinaassutsitsinnut atisani pisariunerpaat nassuiaammut ilanngunneqarnissaat pingaartutut isigaarput. Siumumi ilisimavarput kalaallisuugut nunarsuarmi pisariunerpaat nr. 2-tut nalilerneqarsimasut, pisariunerpaatullu nr. 1-itut saamit atisaat nalilerneqarsimallutik. Siumumi isumaqarpugut kalaallisuutta nunarsuarmi pisariunerpaat nr. 2-tut nalilerneqarnerat allanngortittariaqaripput nr. 1-inngortillugit. Paasisitsiniaasariaqarpugut atisat taakku pissarsiariniarlugit suliariniarlugillu piniarneq qanoq pisariutigisoq, qapiarneq, ammip suliarinera, panersernera, mersornera, sapakkat, ilami kalaallisuut suliarujussuuneri nunarsuarmioqatitsinnut paasitittariaqarpagut. Siumumi isumaqarpugut kalaallisuuliornerup ilinniartitsissutigineqartalernissaa anguniarneqartariaqartoq, siunissami kalaallisuutta tammattaalineqarnissaat pingaaruteqarmat.
Inuiaat kikkulluunniit erfalasortik ataqqisarpaat pingaartillugulu. Uagut kalaallit ileqqoraarput nalliuttuni, sapaatit tamaasa immikkullu pisoqartillugu erfalasunik amusisarnerput. Siumumi isumaqarpugut erfalasutsinnut pingaartitsinerput annertusartuartariaqaripput aammalu kingulissatsinnut maligassiuilluta erfalasumik ataqqinninnerput takutittuartariaqaripput. Siumumi erfalasup inatsisit malillugit atorneqartarnissaa pingaartipparput, taamaattumik erfalasumut inatsimmik paasisitsiniaanissa pingaaruteqartutut aamma isumaqarfigalugu. Siumumi isumaqarpugut erfalasutsinnut tunngatillugu nutaamik isummersortariaqartugut, allaallu piumasarisariaqaripput erfalasutta tamakkiisumik kisimiitillugu atorneqartalernissaa. Ersarissumik oqaatigalugu Siumumi isumaqarpugut erfalasorput kisimiitilluni amuneqartalertariaqartoq.
Erfalasumut politikip annertunerusumik nassuiaammi tikinneqannginnera ilanngullugu maqaasivarput, Siumumilu isumaqarpugut kinaassusitsinnut taama pingaaruteqartigisup ilanngunneqarnissaa pisariaqartoq, tassa imaappoq erfalasumut politikkip ersarissarneqarnissaa pisariaqartutut isigaarput.
Inuiaat kalaallit nalliuttorsuarnut ataqqinnittuuvugut, taamaattoq ukiuni kingullerni malunnarpoq aamma nalliuttorsuarnut ataqqinninnerput tammariartortoq, pisiniarfiit imerniartarfiillu nalliuttorsuarni ammasarnerat tunngavigalugu. Siumumi isumaqarpugut upperisarput siuarsartuartariaqaripput aammalu ataqqinninnitta pingaartitattalu attattuarnissaat anguniarlugu suliniuteqarnissaq pingaaruteqartoq, minnerunngitsumik tussiaqattaartarnerup aamma tungaatigut. Anersaakkulli eqqartuisilluta kalaallit upperisatoqaasa ilinniartitsissutigineqartuarnissaat pingaaruteqartutut isigivarput, immitsinnut aammalu oqaluttuarisaanitta ilisimaarinissaa pingaaruteqarmat.
Siumumit ilanngullugu ilaqutariittut kalaallit ataatsimuussuserput eqqaaneqartariaqartutut isigaarput, tassami kalaallit ataatsimoortarnerput aammalu ikioqatigiittarnerput kulturikkut nukittoqutigisatta pingaaruteqartut ilagivaat. Siumumi isumaqarpugut ilaqutariinni inuunerup qanoq pingaaruteqartiginera eqqaasitsissutigiuartariaqaripput, taamaattumik ukioq manna Ilaqutariit Ukiuata atorluarneqarnissaa pisariaqartutut isigivarput.
Ilaqutariittut attaveqatigiittarnitsinnut tunngavipput siulitta piniartutut inuussutissarsiuteqarsimanerannik aallaaveqartoq Siumumiit pingaartipparput, inuiattullu ineriartornitsinni pingaaruteqarluinnarpoq piniartunik naggueqatitta tunaartariuarnissaa kinaassuserput attattuaannarumallugu. Siumumiit Naalakkersuisut oqariartuutaat piniarnermik inuussutissarsiutit inuussutissarsiutitut nungunnissaanik ilimasunneq tunngavissaqartinngilarput, nalunngilarpummi siuligut pissutsinut naleqqussartuartartut.
Siumumi isumaqarpugut anersaakkut inerisaaqqinnissatsinni inuiaat qanga kalaallit qilaatersortarnermik aallussisimanerat meeqqat atuarfiini ilinniartitsissutigisariaqaripput illugiilluni ajortunik ajunngitsunillu aniatitsisarneq aamma pitsaasutut isigalugu.
Siumumiit ilisimavarput kulturikkut suliniutinik annertusaaneq, soorlu soorunami aamma aningaasalersuinerunissamik piumasaqarmat. Taamaammat Naalakkersuisunut misissoqqussavarput qanoq aningaasalersuineq pisinnaanersoq, ilaatigut konto pingaarneq 40.14.19 TV-p radiollu siammartinneqartarnerannut aningaasat 33,5 mio. kr.-it ilaatigut kultureqarnermi atugassanik aallarfigineqarsinnaannginnersoq misissoqqussavarput.
Siumumiit kultureqarneq pillugu nassuiaammut taamatut oqaaseqarluta nassuiaammi pineqartut saniatigut pingaartitatta ilanngunneqarnissaat kissaatigaarput. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuiaat kalaallit ilisaritissagaanni erseqqissumik ilisaritsittariaqarput, tassaasut; inuiaat inuit issittumi pinngortitarsuup inuuffiuminaatsup timikkut anersaakkullu inuuniarnermi annertuumik piumasaqaateqarfiusumi inuiaqatigiittut immikkooruteqarlutik inuunermut naleqqussarsimallutik ukiuni tusintilikkuutaani ineriartorsimasut.
Makkunuunatigut immikkooruteqarlutik; inuunermik naammagisimaarinnilluni isiginnattaaseqarneq aallaavigalugu pinngortitamik tunniussassarititaasunillu atuinerminni ataqqinnissuseqarlutik agguaaqatigiissaakkamillu nalimmassaaneq aallavigilluinnarlugu pinngortitaassutiminnut tunniusimasut. Suut tamarmik ataqatigiittussaanerannik paasinnissuseqarsimallutik.
Silarsuarmi sumiluunniit inuiaat immikkuullarissutigilluinnagaasa pingaarnersaraat oqaatsit, inuiaat nammineq oqaasii inuiattullu ilisarnaatit sumiiffigisamut naleqqusarsimassutsimik immikkoorutitut kinaassuseqarnermut pisuussutigineqalersimasut, tassaappullu kultureqassusermik tunngaviliisooqqaartut.
Taamatut aallarniuteqarluta kultureqassutsimik, tassalu inuiaat piorsarsimassutsikkut sammiviannut alakkaamalluuta Naalakkersuisut saqqummiussaannut soqutiginartumut isummavut pingaarnersiorlugit saqqummiutissavagut.
Kultureqassuseq tassaaginnanngilaq kulturilerinermi sammineqarsinnaasut kisiisa aallaaviginerullugit ineriartortitassaq, kisiannili inuiaat immikkuullarissutaat aallaavigalugu kulturikkut pisuussutsinik ineriartortitsiuarneq uniffeqanngitsoq, ullullu tamaasa nutartertuartoq.
Pingaaruteqarpoq inuiaat kalaallit meerartaasa inuusuttaasalu kinaassutsiminnik nalorninatik silarsuarmioqataagaluttuinnarnerup ulluini ineriartorfissaqarnissaat. Taamaammat pissusissamisuuginnarpoq Naalakkersuisut naliliinerminni meeqqat inuusuttullu aallaaviginerullugit kulturikkut inerissaanissamik siunniussaqarsimammata. Taamaattoq utoqqartatta ilisimasaat suli pingaartittuartariaqarpavut aamma kulturikkut ineriartortitsiniaqqinnissatsinni.
Meeqqat inuusuttullu pinngortitamut kulturimullu qanilaassusiat annikilliartorpoq assigiinngitsorpassuarnit unammillerneqaraluttuinnarnerup ulluini ineriartorneq sukkaqisumik unammilleruminaallunilu ingerlammat. Ineriartorneq kigaallassarneqarsinnaanngilaq, pingaartitatsinnilli tammatsaaliuinissarput eqeersimaarfigisariaqarparput.
Maanna maluginiarneqartalerpoq atuartut annerit kiisalu ilinniagaqartut ilarpassuisa inuusaatsitsinnik ilisimasariaqakkaminnik annertuumik kataasaalersimasut, soorlu inuiaat oqaluttuarisaanerinnaalluunniit eqqarsaatigiinnarlugu, tamanna illuatungaanut saatinniartariaqarparput inuiaat kalaallit innuttaasa qaqagorsuarmut aallaavitsik ilisimajuaannassappassuk.
Inuit Ataqatigiinni pingaartipparputtaaq inuiattut atisagut kusanartorsuit kulturikkut ilisarnaataalluartut ilanngullugit ineriartortinneqaqqittariaqartut, soorlu meeqqanut inuusuttunullu ilinniartitsisarnerup annertusaqqinneratigut, tamannalu pingaaruteqartorujussuuvoq.
Kiisalu aamma silarsuarmioqataanitta sakkortusigaluttuinnarnerani inuiattut erinarsuutitta alajangersimasuunissaata isumaliuutiginissaa pingaaruteqarpoq nalilersuiffigeqqissallugu, soorunami inuiattut erinarsuutigisartakkavut arlaqartut tamaasa pingaartilluinnarpavut.
Kultureqassutsimuttaaq ilaalluinnarpoq anersaakkut sammiveqartumik inuiaat ineriartorneranni upperisaqassutsikkut toqqissisimasumik tamanillu pinnaaffiunngitsumik toqqammaveqarnissaq. Soorunami upperisarsiornikkut kiffaanngissusiiaaneq pinnagu, inuiaalli ataatsimoorussaqarnissaat ineriartortissallugu.
Aammali qangaanerusoq inuit anersaakkut pinngortitamik paasinninnerat meerartatsinnut inuusuttatsinnullu atuarfinni ilinniarfinnilu ilinniartitsissutigissallugu pisariaqartut ilagaat.
Tamannami inuup tarninganut inuunermilu ineriartoqqinnissamut, ilisimasariaqakkanillu takunnititsilersarmat anersaakkut nukittunerulersitsinermik imminullu upperinerulernermik kinguneqartartumik. Tamannalu pingaaruteqarluinnarpoq nalilersussallugu.
Oqaatsivut oqaaseraavut oqaatsinik allannertanik akoornagit ineriartortittariaqakkavut, allanertanilli atuinermik ilallugit siullertut oqaaserisariaqakkavut kultureqarnitsinni pingaarnerpaat. Aamma taamaattariaqarpoq sumiorpaluutini tamani atuinermi, aammali avanersuarmi inugguit tunumilu iivit oqaasiisa illersorneqarneranni patajaallisaanissaq nalilersortuartariaqarpoq.
Isumaqarpugut pingaarnerpaamik kalaallisut oqaatsit nunami maani sallertut ilinniartitsissutigineqartuartariaqartut. Ilinniartoqarfinni suliffeqarfinnilu oqaatsinik atuinermi kalaallisut oqaatsitta ullumikkornit annertunerusumik atorneqartariaqarnerat ataatsimoorussamik isumaqatigiissutaasariaqarpoq.
Kiisalu aamma nuannaajallannartut nutaat ilagaat kalaallisuumiik tuluttuumut kiisalu tuluttuumiik kalaallissuummut atuakkamik nutserutaasussamik meeqqat atuarfianni atorneqartartussamik Naalakkersuisut pisariaqartitsimmata, tamannami silarsuarmioqataanerup annertusiartornerata ilagiinnarpaa pissusissamisoortoq.
Qujanartumik oqaatsit sorliit annertunerusumik ilinniartitsissutigineqartariaqarnerannik oqallinneq uninngaannanngilaq, kiisalu aamma oqaatsinut ersarissumik nunatta politikeqarnissaa ujartorneqartarmat, taamaattariaqarporlumi tamassuma patajaallisaaviginiarneqarniarnerani. Inuiaat kalaallit uninnganngillat ineriartorlutilli.
Nunatta aningaasanik pingisaqassusaa qiviaraangatsigu annertuumik pingaarnersiuneq pisariaqartilersarparput, ilaatigullu assigiinngitsorpassuarnik ajornerusumik ajunnginnerusumilluunniit atugassaqartitsisariaqartarsimalluta, tamatumanissaaq aamma annertuumik kulturimik sammisaqarnerput ukiuni arlaqaleqisuni annikitsuinnarmik aningaasaliiffigisarlugu ilisimavarput.
Maanna isiginnittaaserput allanngoriartorpoq eqqumiitsuliortortavullu nunatta annertuumik pissuussutigigai paasiartuinnarparput, aamma naalakkersuinikkut. Taamaammat Inuit Ataqatigiit nuannaarutigaarput siunissami eqqumiitsuliortortatsinnut tappinerusumillu-sooq pissuseqarumalluta ineriartortitseqqinnissarput annertusaleratsigu, taamaattariaqarpormi inuiattummi immitsinnut tarrarsuleraangatta takusinnaalersarparput eqqumiitsuliortortatsinnut periarfissarititavut suli annikitsuinnaasut.
Nunanut sanilerisatsinnut qiviarutta Islandimi, Saamit nunaanni, Canadami nunanilu allani eqqumiitsuliortoqarnikkut ineriartortitsisimaneq iluatsilluartumik ingerlanneqartoq takusinnaavarput, tassani ilaapput atuakkiorneq, assassortarissanik sanalunneq, filmiliorneq, nipilersortartoqarneq, isiginnaartitsisartoqarneq, qitittartoqarneq kiisalu aamma nutaaliaanerusumik eqqumiitsulioriaaseqarluni suliaqarnermi assigiinngitsut saamineqarsinnaasut.
Iluatsilluartumik kultureqarnerup tungaatingut ingerlatsinerit tassaaginnarput nunani tamakkunani kulturimut isiginnittaaseqarneq nunatsinni isiginnittaaseqarnitsinniik allanerulluinnarmata, tassalu imaappoq kulturi siuarssavigisassatut pisarialittut nunamullu pitsaaqutaasussatut isigineqartarmat.
Tassalu imaappoq uagut nunatsinni taakkunani tamani aningaasanik ullumikkornit annertunerusumik suli pisariaqartitsisoqarpoq, naallu ilaatigut asigiinngitsut tamaasa ataatsimoortillugit ineriartortikkusunnarsinaagaluartut, taamaattoq naalakkersuinikkut tulleriissaarluakkamik iluseqartumik iliuuseqarnissaq Inuit Ataqatigiinnit iluarisimaarparput.
Tamassuma malitsigisariaqarpaa nunatta iluani isiginnaartitsisartoqarnerup tungaatigut inatsisiliortoqarsinnaanermik apeqqutit sukumiisumik misissuataarnissaannut politikikkut qanoq iliuuseqarnissamik naammassinninniartoqartariaqarnera. Taamaammat pisariaqarpoq isiginnaartitsisartut peqatigalugit politikikkut suliniutit annertusaaffigineqaqqinnissaat.
Kiisalu aamma eqqumiitsuliornermik ilinniarfeqarnerup tungaatigut tamakkiinerusumik naammassinniffiusinnaasumik ilinniarfik annertusarneqarsinnaasutut isumaqarfigivarput.
Ullumikkut taamaallat ukiumut inuit tallimat missiliuinnarlugit ilinnialernissaminnut periarfissinneqartarput, allallu nunani allani taamaallat periarfissinneqarsinnaasarlutik.
Taamaammat ullumikkumut naleqqunnerusumik ilinniarfiliortoqarsinnaanera aamma misissuataaneqartariaqarpoq, tamannami iluatsilluartumik naammassineqarluarsinnaavoq.
Filmiliortarnermut kiisalu assiliisarnermut tunngasumik ineriartortitsinissamik Naalakkersuisut ullumikkornit annertunerusumik ineriartortitsiumanerat qujanarpoq. Tassanimi sorpassuit anguneqarsinnaanerat qularutissaanngilluinnarpoq. Filmiliornerup silarsuaata nunarput nunarsuup sinneranut ilisarisimaneqarnerulersissinnaalluarpaa, allaat aamma aningaasarsiornikkut iluaqutaalluarsinnaasumik. Taammaammat Naalakkersuisut tamassumunnga siuarsaajumanerat pitsaalluinnartutut pisariaqartutullu isigaarput.
Kalaallit nipilersornermik erinarsornermillu nuannarisaqarluinnartuunerput aatsaat taama siuarsaavigineqarnissaminut pissutissaqartigigaluarpoq
Nuannersutummi eqqarusunnarpoq qallunaat nunarsuaq tamakkerlugu ilisimaneqarluartut nipilersoqatigiit AQUA nipilersoqatigiitttut unimmata taamanikkut qallunaat aningaasaqarnermut naalakkersuisuata uggorilluinnaraa eqqaamaniarakku, akileraaruteqartarnikkummi iluaqutaalluarsimammata.
Taassuma takutiinnarpaa aamma nalaatsornerinnakkulluunniit nipilersortartoqarnerup silarsuaa inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkuttaaq iluaqutaalluarsinnaasarmat.
Tamanna eqqarsaatigiinnanngikkaluarluguluunniit nipilersortartoqarneruttaaq avammut alakkaamatitsisarnera aamma politikkikkut ullumikkornit tapersersornerusariaqaraluarparput.
Kultureqarnermi pingaaruteqarluinnartut ilagaat atuakkiortoqarnerup atuakkiortussamaateqarnerullu eqeersimaartumik tamatigoortumillu nalilersorluaqqinneqarnissaa. Atuakkiortooreersut isumaat kisiisa pinnagit, inuusuttulli atuakkiortussamaatigineqartut aamma pikkorissarfissaqarnerunissaannik periarfissinneqarnerasigut, ilaatigut immaqa ilinniartoqarfiit højskolilluunniit pioreersut atorluarneqarnerunerisigut.
Taamaapput aamma allat matumani immikkoortillugit taajunngisakka, soorlu sanaluttatoqarnermi pissutsit, erinarsoqatigeeqarnermi pissutsit, sunngiffimmi sammisassarinqarsinnaasuni pissutsit, assigisaalu.
Ullumikkut ineriartorteqqitassaqqittuni assigiinngitsuni qulaani taajoriikkanni ataatsimoortumik kulturimut tunngassuteqartuni ilinniarfiliortoqarsinnaanera perusunnarsinnaagaluarpoq, tamannami nunani allani tamaatut ilinniarfiusumik aaqqissussisoqartarnera takussaalluartuuvoq.
Inuit Eqqumiitsuliornermik piginnaasuseqartut assigiinngitsorpassuarnik pisinnaasuseqartuupput, taamaammallu taakkununnga ilinniartitsissutigin eqarsinnaasut katiterlugit nunatsinni angusiffiulersinnaanerat takorluuinnarnagu angusinnaagaanni nunamut tamarmut pisuussutigineqalissagaluarpoq nunanut allanuttaaq pingaaruteqarluinnartoq.
Tassa imaappoq; siunissammut isumaliutissaqqissut ilagimmassuk ilinniarfimmik katiterisoqarsinnaasoq, atuakkiornermik, eqqumiitsuliornermik, nipilersornermik, isiginnaatitsinermik, assiliinermik filmiliornermillu ilinniarfimmik. Tamanna sinnattuaqinertut isigineqarsinnaagaluartoq taamaattoq oqaatsigissavara aningaasatigut peqqissaartumik katiterisoqarneratigut tamanna angulluarneqarsinnaagaluarmat.
Piumassuseqarneruna silatusaarsinnaanerlu apeqqutaaginnartut.
Eqeersimaarfigisassatta ilaagaat kalaallit immikuullarissumik piginnaassutitta ilaat aamma siarsaaviginiartariaqakkavut, ilaatigut tassaasut; atisanik ilusilersuisarneq, pequsiorneq, illussanik titartaasarneq, nerisassiorneq assigisaanillu ineriartortinneqarluarsinnaasunik annertusaanissarput. Piginnaassutsit eqqumiitsuliornerup silarsuaaniittut meeqqerivinni atuarfinnilu aamma atorluarneqarnerusariaqarput.
Nunaqarfinni illoqarfinnilu inuit katersuuttarfeqarnerat ullumikkut isumaqarnerusumik sammiveqartinneqarsinnaavoq, tamannami inuit allamut saaffissaqarnerunissaannik periarfissiinnerusarmat.
Ajoraluartumilli ilisimasatsitut piffiit ilarpassuini katersuuttarfiit taamaallat bingo-nerinnangajavimmut atorneqartarnerat takornartaanngilluinnartarmat, tamanna kulturiulersimasoq allanngortariaqalersimannginnerluni? Kiisalu inuusuttuaqqat unnukkut ornittagaanni sammisassarineqarsinnaasut inerititaqarfiulluartumik aamma politikikut aamma isummersuutigineqarsinnaavoq.
Inuit ataqatigiit isumaqarpugut timersortartunut tapersersuinerput ullumikkut naammagisimaarnartumik timersortartut kattuffii qanimut suleqatigalugit ingerlatarput ajunngilluinnartuusoq, naak tamatigut aningaasat taakkununnga atortussaritinneqartartut naammattanngikkaluartut. Ukiunilu kingullerni timersortartoqarnikkut ineriartortitsineq arriikkaluamik silarsuamioqatigiit akornanni siuariartoraluartoq naammagisimaarnarluartumik angusaqartarnerput tanngassimaarutissaavoq peqqinnartoq.
Taamaammat timersortartoqarnerup tungaatingut aamma politikikkut tapersersuisoqarnera ersiutaavortaaq angusarineqartartut pitsanngoriartornerannut. Aammali Inuit pinnguaataasa immikkuullarilluinnartut silarsuarmioqatigiinni ilisimaneqarnerulernissaannut politikikkut tapersersuinissatsinnut eqqarsaatersortariaqarpugut. Inuit pinnguaataat Arctic Winter Games-imi immikkuullarilluinnartutut isigineqarlutit unammissutigineqartarput.
Pingaaruteqarpoq isiginnaarutitigut ingammik nuna tamakkerlugu TV-kkut kalaallisut aallakaatitassiornerup ullumikornit annertunerusumik siuarsaavigisariaqaripput, ilami amerlaqisut isumaqatigissavaannga oqaruma ullumikkut TV ikikkaanni taamaallaat qallunaat TV-nnit aallakaatitassiaannagajavissuit tulleriiaaginnangajavillutik aallakaatinneqartartut sapaatit akunneri tamaasa.
Tamassuma ersersippa kalaallisut aallakaatisassiatigut ajorsarnersuarput allanngortinneqartariaqarluinnartoq, tamanna politikikkut isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput.
KNR kiisalu illoqarfiit TV-qarfiisa suleqatigiinnerusinnaanerat uninngasutut illuta soqutiginngitsuusaaginnarsinnaajunnaarparput, tamatumunngalu aaqqiissutissamik politikikkut nassaarniarnissatsinnut pineqartut suleqatigisariaqarpavut.
Kultureqarnermut Naalakkersuisoqarfik annertoorsuarnik akisussaaffeqartoq tamatta ilisimavarput, kiisalu aamma aningaasanik pisariaqartitsineq tamakkiisumik atuutinneqalissagaluarpat ullumikkut aningaasaliissutigineqartartut pingasoriaatinngorteqqaartariaqassagaluarpavut, tamannali imaasiinnarlugu pineq ajornaqaaq. Taamaammat isumatusaartumik aningaasanik immikkoortitserisinnaaneq aamma peqqissaarulluinnarlugu ukiuni tulliuttuni kultureqarnikkut tapiissutigineqartartut annertusaaffigissagutsigit iluatsilluartumik ineriartortinneqarsinnaasut tulleriissaarluartariaqarpavut.
Inuit Ataqatigiinnik isumaqarpugut kulturimut tapiissutigineqartartut annertusaaffigissallugit pissutissaqarluartugut.
Matumani kultureqarnitsinnut tunngassuteqartorpassuit tamaasa tikinngikkaluarlugit Inuit Ataqatigiinnit pissanganartutut isigaarput kultureqarnermut isiginnittariaaseqarnerup politikikkut tapersersorneqarnerata annertusiartuaalernera.
Inuiaat tamarmiulluta tamatumunnga nalilersuiuartariaqarpugut inuiaat kinaassutiminnik anersaakkut, timikkut tarnikkullu pikialaarfiusumik eqeersimaartumillu uummammiugisaqartuarnissaat annertusartuartariaqaratsigu. Soorunami piumasaqarnerujuaannarsinnaavugut, taamaattorli suliassanik tulleriiaarinissamik Naalakkersuisut pingaatitsinerat isiginngitsuusaaginnaneqarsinaanngilaq.
Kisianni ajoqutit sanngiiffiillu aammalu ajunngequtit nukittufigisagullu tappiffigilluinnartariaqarpavut.
Eqqaamatiguli inuiasuserput kulturerpullu aningaasamik akilerneqarsinaananilu taaserneqarsinnaangimmat, taamaattorli eqqaamassavarput kulturikkut inerititaqarsinnaanerput kingunissaqartussanngorlugu ineriartortissinnaagatsigu, sapinngilagummi. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Siullermik Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Atassummiit qutsavigissavarput kultureqarneq pillugu nassuiaammik saqqummiussineranut.
Kulturi alakkaamallugu - Kalaallit Nunaat nunatut kultureqarfittut qulequtserlugu nassuiaatip suliarineqarsimanera ataatsimut isigalugu Atassummiit isumaqarpugut suliaq manna Inatsisartuni sulinitsinnut toqqammavissaalluartoq. Atassummit pingaartipparput kultureqarneq pillugu suliniarnitsinni erseqqissumik takussutissaqarnissaq naalakkersuinikkut suliaqartut suliat suut ingerlannialikkersaarnerai. Atassummiilli pingaartilluinnarparput suliat assigiinngitsut pingaarnersiorlugit tulleriissaarneqarnissaat minnerunngitsumik aningaasaqarniarnerput eqqarsaatigalugu, tamannalu kultureqarnermuinnaq tunnganngilaq, inuiaqatigiinnulli tamanut atugassarititaasut pitsanngorsaaviginiarneqartuarnissaannut tunngavigineqartuarnissaat Atassummit pingaartipparput.
Kultureqarnerup nukittorsarneqartuarnissaa Atassummit pingaartipparput. Nunatsinniit aallartiffeqarnissaa assortuussutigineqarsinnaagunanngilaq, taamaattumik inuiaqatigiit qanimut peqatigalugit nunatta kulturikkut ineriartortinneqartuarnissaa pisariaqarluinnartutut Atassummiit isumaqarfigaarput.
Kultureqarnerput nalilissagutsigu ukiorpassuarni kultureqarnitsinnut ileqqorisimasatta qiviartariaqarnerat avaqqunneqarsinnnaanngilaq. Timersornermi, aliikkusersuisarnermi, sanaluttarnermi, assassornermi, erinarsornermi, eqqumiitsuliortarnermi, oqaluttualiorta rnermi il.il., tassanilu aallaavissat qitiusut tassaapput timi, anersaaq piumassuserlu.
Timitta pisariaqartippaa anersaakkut immersorneqartuarnissaq, tamannalu aatsaat pisinnaavoq piumassuseqaraanni.
Atassullu piumassuseqarpoq immersueqataanissamut, tamannalu pisariaqarpoq inuiaqatigiit qanimut peqatigalugit, qulaaniit naalakkersorneqaannaratik. Sinaakkutissat pilersinneqartariaqarput ineriartorneq pisariaqartitsinerlu naapertorlugu tulluarsarneqarsinnaasut.
Atassutip partiitut aallartinneqarneraniilli suliniutigiuarsimavaa inuup peqqinnartumik ineriartortinneqarnissaanut tunngaveqarluarnissaq. Tamannalu annertuumik pitsaasumillu angusaqarfiulluarsimasutut nalilerusunnarpoq. Timersornikkut saariarfissat ukiut ingerlanerini amerliartorsimapput, naak timersoriaatsit ilai ukiut ingerlanerini unittoortaraluartut allat nutaat aallartittarsimapput, assersuutitut taasinnaavarput atletik-imik timersortarnerup tamakkiisumik qangatut aallunneqarunnaarsimanera. Utoqqaat innarluutillillu timersornermik aallussinissamik periarfissaqarneruleriartornerat ATASSUT-miit nuannaarutigalu gu maluginiarsimavarput. Mannalu iluatsillugu ATASSUT-miit nersualaarusuppagut nukippassuit atorlugit namminneq piumassuseqarnermikkut sungiusaasartut.
ATASSUT-miit nunatsinni timersornerup pitsanngorsaavigineqartuarnissaa ineriartortinneqartuarnissaalu suliniaqataaffigiuassavarput. Pingaartipparput sungiusaasartut pikkorissartittuarneqarnissaat, minnerunngitsumillu aamma timersornermut atatillugu ilinniagaqarsinnaanerup pitsaasumik aaqqissuunneqarnermigut timersortartunut amerlanerusunut iluaqutaasinnaaneranik suliniuteqartuarnissaq. Nunatta timersortartui nunanut allanut unammiartortarnermikkut nunatsinnut sinniisuulluartarnerat assortuussutigineqarsinnaagunanngilaq, taamaattumik aamma pisariaqarluinnarpoq nunatta timersortartui kaammattortuas sallugit, tassuunakkut piumassuseqarnerat nukittorsarneqartuassammat!
Timitta peqqissuutinnissaa eqqarsaatigigaanni aamma pisariaqarpoq eqqaassallugit nerisassat – nunatsinnilu nerisassat nerisassioriaatsillu assigiinngitsut kulturitsinnut attuumassuteqarluinnarneri tamatta ilisimaarilluarparput, taamaattumik ATASSUT-miit kaammattuutigissavarput kultureqarnitsigut piorsaanermi nunatsinni nunatta pissarititaanik nerisassioriaatsit annertunerusumik kulturitsinni ersersinniarneqartarnissaasa sulissutigineqartuarnissaat.
Inuup timikkut peqqissuunissaa aneersaakkut nukittunissaatut pingaartigaaq. Anersaakkut immersorneqartarnikkut inuup pisuunngorsarneqartarnera tamatta isumaqataaffigisinnaannguatsiarparput.
Ukiuni arlaqalersuni oqaatsitta qanoq ineriartortinneqarnissaat nukittorsarneqarnissaallu oqallisigineqartarput, qanorlu iliorluni pitsaanerpaamik iliornissaq oqallisigineqartarluni. Oqallittoqaleraangat annertuumik kingumut qiviaqqajaasoqartarpoq, allaat ullutsinni inuusuttut oqaatsinik atuinerat isornartorsiorniar neqartarluni. ATASSUT-mi isumaqarpugut isornartorsiuisarnerit pitsaanngorsaatissanik siunnersuuteqarfiunngitsut, nutaaliornerunngitsut, isumaqarpugullu inuusuttortagut isornartorsiuinnarnagit peqatigalugit suliniartariaqalersugut – taakkuummatami siunissami oqaatsinik atuiinnaratik piujuartitsiinnaratillu ineriartortitseqataasussat, ATASSUT-milu isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq ilinniartitseriaatsip oqaatsit sorlaqarfii puiornagit ineriartortinneqarnerinut tulluarsarneqartuarnissaa. Sunaluunniit piujuartissagaanni avaqqunneqarsinnaanngilaq ineriartortitsineq – ineriartortitsiffiunngitsumik piujuartitsiniaraanni piujuartitsinissaq piinnarlugu, taava assigiinnarpaa piujuartinniagaq toqqorsivimmut toqquinnaraanni!
Oqaatsitta ineriartortinneqarnissaat pillugu oqallinnerni annertuumik naggueqatitta qanimut suleqatiserineqarnissaat oqaatigineqartarpoq, ATASSUT-milu isumaqarpugut tamanna pisariaqartoq. Atuakkiortarnikkut, taalliortarnikkut atuagassiortarnikkullu oqaatsit ineriartortut uummarissarneqartarnerata ineriartortitsinermut aqqutissaalluarnera ATASSUT-mit isumaqarfigaarput, minnerunngitsumillu radiokkut, TV-kkut, nittartakkatigut aviisitigullu annertuumik oqaatsigut nukittorsarneqartuarput. Oqaatsit kulturimut annertuumik qitiutinneqarput, taamaattumik aamma kulturitta ineriartornera sumullu sammiveqarnera oqaatsit ineriartortinneqarnissaannut qanoq attuumassuteqartiginerat ilisimalluinnartariaqarparput.
Kulturitta ineriartortinneqarnissaa eqqartorneqartillugu nunatta pissarititaanik atorluaasinnaaneq eqqartorneqakkajuttarpoq, taamaattumik ATASSUT-mit pingaartipparput pissarititaasunik atorluaanissaq eqqartorneqaraangat aamma eqqaassallugit nunatsinni pissarititaasunik atorluaanissamut periarfissaareersut periarfissanngorsinnaasullu ineriartortinneqartuarnissaanik suliniutit ingerlatiinnarneqarnissaat.
Nunatta pissarititaanik atuinerup siuarsartuarneqarnissaa aammalu niuerutigineqarsinnaanerat ATASSUT-miit sulissutigiuartarsimavagut sulissutigiuassallugillu. Siuligut kalaallit inuiaapput nunatta pissarititaannik atorluaasut, ATASSUT-miillu kaammattuutigiinnassavarput nunatta pissarititaanik atuarluaasinnaanerup ajunngeqisumik suliniuteqarfioreersup ingerlanneqaannarnissaa, soorlu periarfissat sapaatip akunnerata kingulliup naanerani Nuummi Inussivimmi sanaluttartut eqqumiitsuliortullu Nunat Avannarlerneersut takutitseqatigiinnerattut ittunik aaqqissuusseqatigiittarnikkut, taamatummi aaqqissuussinerup ersersippaa annertuumik nunap pissarititaanik atorluaaniarnerup siuariartuinnarnera, – ATASSUT-milu isumaqarpugut piujuartitsinissamik pingaartitsineq tassuunakkut aamma timitalerneqarluarsinnaasoq!
Eqqumiitsuliornermik sanaluttarnermillu aallussaqartut nuna tamakkerlugu atugarisaasa assigiinngisitaarnera ilisimaneqarluarpoq, ATASSUT-milu nuannaarutigalugu maluginiarparput sinerissami illut sulliviit amerliartornerisigut sanaluttartunit atorluarneqariartornerat, ATASSUT-imilu pisariaqarsorivarput erseqqissumik paasisaqarfigissallugit sulli vinnik pisariaqartitsinerup qanoq annertutiginera, periarfissallu sumiiffinni assigiinngitsuni suunersut.
ATASSUT-ip eqqumiitsuliornermik aallussaqartut sulinerminni pitsaasunik avatangiiseqarnissaat pingaartippaa – tamattami sinaakkutissat tigussaasut tigussaanngitsulluunniit qanoq sulinermut pingaaruteqartiginerat ilisimavarput. Nunatta kultureqarnermut illorsua Katuaq pilersinneqarmat inuiaqatigiit kalaallit pissangallutik qilanaarsimapput annertunerusumik kulturimut tunngasunik TV-kkut Katuamiit isiginnaagassinneqartalernissaminnik, tamatumali ullumikkut killilimmik angusaqarfiusimanera ATASSUT-mit nalilerumavarput, isumaqarpugullu piffissanngortoq Naalakkersuisut Nuup Kommunea qanimut suleqatigalugu nalilersueqqittariaqartut, qanoq inuiaqatigiinnut tamanut kulturikkut pissarsiaqarfiunerusumik suleriaqqittoqarsinnaanersoq.
ATASSUT-mit nuannaarutigaarput nunatsinni piareersarfiusumik eqqumiitsuliornermik atuarfeqarnerput, tassunaakkummi eqqumiitsuliornermik aallussaqarumasut sakkussaannik ilinniartinneqartarput ajoriinnagassaanngitsunik. ATASSUT-mi isumaqarpugut maannakkut piffissanngortoq nalilersussallugu Eqqumiitsuliornermik atuarfiup inissaqarnikkut aaqqissuussiffigineqarnissaa, assersuutigiinnarlugumi ATASSUT-mi ilisimavarput inis sakilliornerup nassatarisaanik marramik kissarsuut pigineqareeraluartoq atorneqarsinnaanngitsoq – taamaalillunilu ilusilersuinermi ilinniagassat ilaat pingaaruteqarluinnaraluartut tamakkiisumik ilinniutigineqarsinnaanngitsoq paasinarsilluni – taamaammat ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ilinniarfiup ullumikkumut naleqqussakkamik inissaqartitaalerlunilu atugassaqartitaalernissaa sulissutigeqqullugu.
ATASSUT-miit nuannaarutigaarput Naalakkersuisup saqqummiussinermini nunap immikkoortuini saqqummersitsivinnik pilersitsiortortoqarsinnaanera tapersersornartimmagu, tassuunakkummi aamma Nunatta Katersugaasivianni eriagisassat assigiinngitsut toqqortaaginnartut saqqummersinneqartalernissaannut periarfissaqarnerulissagaluarput. ATASSUT-miit kissaatiginartipparput periarfissaareersut atorluarneqalereersinnaanerat, tassalu illoqarfiit katersugaasiviisa Nunatta Katersugaasiviatalu qanimut suleqatigiinnermikkut toqqortaasivinni uninngatiinnarneqartut aaqqissuulluakkamik pilersaarusiorluakkamillu illoqarfinnut sussaqarfiinut utertinneqarnissaanik suliniarnissaq, taamaalilluni inunnut amerlanerusunut toqqortaasivinniittut iluaqutissanngortinneqarsinnaassammata suliaq aaqqissuunneqarluarpat.
Nipilersortarneq erinarsortarnerlu nunaqqatitta amerlasuut piginnaasaqarfigilluaraat tamatta ilisimalluarparput, tamannalu kulturitsinnut annertuumik nipilersoqataaginnarani sunniuteqaqataavoq, taamaattumik ATASSUT-miit nipilersornerup erinarsornerullu piginnaanngorsarfigineqartuarnissaannut suliniuteqartuarnissarput pingaartilluinnarparput, sa pinngisamillu siusissukkut nipilersornermik erinarsornermillu ilinniartitsisinnaanerup nukittorsarneqarnissaata sulissutigineqartuarnissaa ATASSUT-miit kaammattuutigissavarput, uppernarsineqarnikuuvormi meeqqat peroriartornermi arlaatigut nipilersornermik ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsuniit allatigut poqernerulersarnerat.
ATASSUT-mit ilisimalluarparput kulturikkut ingerlatsineq suliassaq imaannaanngitsoq. Kulturi ineriartortinneqartuartussaavoq inuup inuunera immersortuarmagu – inullu kulturimik aallussilluartoq imaluunniit soqutiginnilluartoq tassaavoq aamma ine riartortitseqataasoq! Taamaattumik ATASSUT piumassuseqarpoq sinaakkutissat ersarissut inuiaqatigiinnit immersorneqartuartussat qanimut suleqataaffigiuassallugit. Inuiaqatigiilli utaqqiinnartussanngornagit kaammattorneqartuartariaqarput piumassusertik atorluarlugu suliassanik kivitseqataanissaannut. Kulturitsinnut peqatigiiffilerinerit pingaaruteqarluinnartutut inissisimanerat ATASSUT-mit pingaartitarilluinnarlugu eqqumaffiginiarneqartariaqarnera matumuuna oqaatigissavarput, tassuunakkut kulturitsigut susassaqaqatigiinnerup annertusarneqartuartarnera tamatta eriagisariaqarparput. Akisussaaqatigiinneq sussassaqaqatigiinnerlu nukissaapput suliassanik kivitseqataanissamut inuunermilu pisuunnguallaatissat annersaraat nammineq piumassuseqarluni anguniagaq anguneqaraangat!
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Kulturi tipisiulaarlugu, soorlu qulequtaani taama kusanartigisumik allassimasoq. Immaqa ajunnginnerussagaluarnerpoq allassimagaluaruni: Tikivikkumanaguli kaaveerusaaginnarneq. Nassuiaammi oqaatsit kusanartorsuit eriaginartullu atorneqarput, nassuiarniarlugu inuiaqatigiinnut kulturip qanoq pingaaruteqartiginera. Qularisassaanngitsumik eqqortumik isiginninneq. Apeqqutaasorli tassaavoq Naalakkersuisut nassuiaammi kalaallit kulturiannik allaaserinninniarsimagaluarnerat qanoq kalaallit piviusuussusiannut naleqqutsiginersoq.
Nassuiaammi ilaatigut pingaartinniarneqarsimavoq nammineq kulturitsinnut siuaasattalu kulturiannut ikkusimaniarnissatta qanoq pingaartigissusia, aammalu ilaatigut pingaartinniarneqarsimalluni silarsuarmioqatitsinnit takusartakkatsinnik ilikkagaqarnissarput.
Nassuiaat atuarlugu misinnanngilaq taakkua marluk assigiimmik naaperiaavigineqarsimanersut. Uppernarsaataanerusinnaavoq Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata kulturianik iluminniiginnartitsiniarsarinerannut. Tamatuma saniatigut takujuminaappoq nunanit allanit takkussortut qanoq timitalersuiffigineqassanersut. Suliniutissatut siunnersuutit ilarpassuisa aallaavigaat kulturimut ilinniarfissanut nutaanut aningaasarpassuit atorneqartarnissaat. Maannamut eqqumiitsuliortuvut pikkorinnerpaat nunanut allanut pikkorissariartortarsimagaluarput. Tamanna ileqquusimavoq kusanartoq. Soormi allanngortissavarput? Naak inuit tamakkua piffissami sivisunerusumi nunani allaniittarsimagaluarlutik suminngaanneernertik puigortarsimanngilaat.
Demokraatit tunngaannit politikki allanngortikkusupparput, taamaalillutik eqqumiitsuliortut ataasiakkaat namminneerlutik aalajangersinnaasalerniassammassuk qanoq ilillutik ilinniaqqikkusunnerlutik. Aningaasat eqqumiitsuliortunut qarmasissiaanngitsunut malinnaatinneqartarnerat kusanartuujuaannartuusimagaluarpoq.
Nassuiaat taaneqartoq isigaarput Naalakkersuisut eqqumiitsuliortut sulinerannut aammaarlutik akuliunniarsarinerattut, isummat aalajangersimasut siuarsaavigineqarniassammata. Demokraatit isumaat malillugu eqqumiitsuliortut kiffaanngissuseqarnerat pillugu isummatsinnut pitsaasunut tamanna naapertuutinngilaq. Anguniagarivikkutsigu eqqumiitsuliornermik suliaqartut suliassaat aamma kiffaanngissuseqarlutik iliuuseqarsinnaassusiisa pitsanngorsaavigineqarnissaat tamanna pisariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussanit akuliusimanerit annikinnerpaamiitillugit. Namminersornerullutik Oqartussat inissisimaffiat tassaassaaq tunngavissiisarneq taakkunanngalu eqqumiitsuliortunut immersuisitsineq.
Demokraatinit tupigusuutigaarput Naalakkersuisut ilinniartitaanermut tunngassuteqartut ilinniarfigisimanngimmatigik, tassami arlalinnik ilinniarfeqarpugut ikippallaanik ilinniartoqartunik. Inerneri nalunngereerpavut. Nanertisimanarput.
Isivut eqqarsaativullu Irland-imut Norge-mullu saatsillugit isumassarsiniariarta. Irlandimi eqqumiitsuliortut isertitatik eqqumiitsuliornermikkut isertitarisartakkatik akileraarutigisussaanngilaat. Irland taamaaliorluni eqqumiitsuliortunik tapersersuivoq. Immaqa inimut maanga oqaatigisariaqanngikkaluarparaluunniit, Irland pisoorsuarmik eqeersimaartumillu kultureqarpoq, qeqertamullu tassunga qorsuusumut nunat tamarmik kajungertaqaat kulturimik ileqquinik tulluussimaarnartumik misiginnikkiartorlutik.
Norgemut saariarutta. Norgemi ilisimaaralugu pingaartitaraat noorgimiut inuusuttut amerlasuut nunani allani ilinniarfinni ilinniagaqartarnissaat. Norgep naalagaaffiata pikkorissarnermut akiliutissaq qanorluunniit annertussuseqaraluarpat akilertarpaa, piumasaaginnarporli ilinniagaqartup ilinniartitaanermut tiguneqarsimanissaa (piumasarineqartut isernissami pisinnaagai – angusinnaagai).
Piumagutta assersuutit taakkua marluk Irlandimeersut Norgemeersullu ajornanngitsumik ingerlatilersinnaavavut. Takorloorunnaarniartigu nunami maani suliassanut aallartinneqartussanut tamanut Namminersornerullutik Oqartussat aqqusaagassaajuarnissaat. Tamanna utaqqiinnarsinnaanngilarput. Aaqqissuussinermi qulaani taaneqartumi innuttaasoq kinaluunniit eqqumiitsuliortutut ilinniarnissamik namminivik kissaatigisaminik toqqaasalersinnaassaaq Namminersornerullutik Oqartussat apereqqaanngikkaluarlugit. Tamatuma saniatigut eqqumiitsuliamik inuussutiginissaannut periarfissarissaarnerulissapput, tassa isertitatik akileraarutigisassannginnamikkik.
Tamanna siunnersuutaavoq aqukkuminartussaq aammalu eqqumiitsuliortunik periarfisseerujussuartussaq. Taamaaliornikkut eqqumiitsuliortut Namminersornerullutik Oqartussanut utaqqiinnarunnaarnissaat qulakkeerneqassaaq. Tassunga atatillugu eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq sunaluunniit kalaalivittut isigisartagarput Namminersornerullutik Oqartussat karsiannit tapiiffigineqartanngimmat.
Eqqumiitsuliornerup allatut iliorluni tapersersorneqarsinnaanera aamma tassaasinnaavoq suliffeqarfinnik kajumissaarineq peqqusinerluunniit kaaviiaartittakkamik promilliat imaluunniit procentiat aalajangersimasoq atorlugu eqqumiitsulianik pisisarnissaannik. Malittarisassaq taannarpiaq aammattaaq atorneqarluarsinnaavoq annertuunik inissialiortoqassatillugu.
Nassuiaasiami allaaserineqarsimavoq filmiliortortannguatta pikkorissut nunanut allanut nunassittarnerat pillugu ajornartorsiut, taamaattumillu Kalaallit Nunaannit annaaneqartarnerat. Demokraatit isumaat malillugu taamatut oqartoqarsinnaagunanngilaq. Miserratigissanngilarput nunat allat eqqumiitsuliornikkut neqeroorutigisaannut nunarput unammillersinnaanngivimmat. Taamaattumik filmiliortartut – nunani allaniilivissimasuugunartut - nunaminnut utissagaluarunik ineriartornissamut periarfissaminnut tunngatillugu uternissartik pitsannguallaatiginavianngilaat. Taakkuli neqeroorfigisartariaqarpavut, tassa nunarput pillugu filmiussappata suliassaannut aningaasaliivigisarlugit. Ukiorpassuarniluunniit nunap avataani najugaqarsimagaluaraanni nunagisami kulturikkut nagguiit puigorneqartanngillat.
Allatut iliorlutik Namminersornerullutik Oqartussat eqqumiitsuliortunik ikiorsiissutigisarsinnaasaat tassaasinnaavoq qarasaasiakkut iserfigineqartartussamik pilersitsineq ingerlassinerlu, tassa eqqumiitsuliortutta eqqumiitsuliamik takutitsivigisinnaasaannik. Tamanna eqqumiitsuliat siammarterniarnerannut ajornannginnerpaajullunilu akikinnerpaajussaaq, tassami qarasaasiamik silarsuaq tamaat angusinnaagatsigu.
Demokraatit Naalakkersuisut isumaqatigaat kulturimut suliniutit suliffeqarfiit akileeqataanerusariaqarnerannik. Demokraatit Naalakkersuisut isumaqatigaat kulturimut suliniutinut suliffeqarfiit akileeqataanerusariaqarnerannik oqariartuuteqarmata. Qulaani taagorneqartut tassunga atatillugu tassaasinnaassagaluarput suliffeqarfiit aningaasatigut tapersersuiffigisinnaasaat.
Naalakkersuisut assersuutigalugu qarmasissiatut isiginiagaat tassaavoq saqqummersitsivinnik pilersitsinissamik kissaatigisaqarneq. Massakkorpiaq taamaattoqareerpoq. Allagartanik soorlu imatut allaqqasunik ”Saqqummersitsivik” taamatut allaqqasoqanngikkaluartumik ilisarnaateqanngikkaluarlutik saqquminngiinnarput. Kisianni sulliffeqarfippassuit – tassa namminersortut pisortallu pigisaat – iigarpassuaqarput atorneqarsinnaasunik.
Assersuutigalugu taasinnaavara Namminersornerullutik Oqartussat saaffiginnittarfiat, Katuaq, Nuuk Imeq allarpassuillu, neriniartarfiillu ataasiakkaat. Taakkua tamarmik assigiissutigaat inuppassuarnit orninneqartaramik, takuneqartarnerat. Tamannalu inuit namminneq piumassusiat naapertorlugu pisarpoq, tamanut nuannaarutissaasartumik. Neriniartarfik assersuutigeqqeriarutsigu: Neriniartarfik akuttunngitsumik iikkamigut nutaanik eqqumiitsulianik pilersorneqartassaaq; eqqumiitsuliortut assilialiaminnik saqqummersitsisarfeqalissapput, taamaalillutillu sanaatik isertitsissutigisalissallugit, taavalu neriartortut kusanartunik isigisassaqalissallutik. Aatsaat iluamik iisaq palaalissagaluarpoq.
Tassa taamatut suleqatigeeriaaseqarneq siuarsaavigisariaqarparput. Tigussaalluartoq, aqukkuminartoq aamma akikitsunnguarannguaq.
Taamatut eqqarsartaaseqarneq nassuiaammi iserfigitsiarneqarsimavoq, tassa sanalukkat pillugit Nuummi saqqummersitsinersuaqarnissaanut atatillugu Arctic Umiaq Line angallavimminik allanngortitsisussatut eqqartorneqarsimammat illoqarfiit pingaarnersaannut angalanissaq sapinngisamik akikinnerpaanngortinniarlugu. Suleqatigiilluarneq pikkorissumillu ataqatigiissaarineq aqqutigalugu sumorsuaq annguttoqarsinnaavoq. Akuusut kajumissaassavavut tigussaasumik eqaatsumillu eqqarsaqqullugit, ajornartorsiuteqalerlunilu Namminersornerullutik Oqartussanut ikiorneqaqqulluni saaffiginninnissaq pisannginniassammat.
Demokraatinit Naalakkersuisut isumaqatigaavut tipsernermit aningaasanik timersornerup pissarsitinneqarnerusalernissaa pillugu. Soorlu n assuiaammi oqaatigineqartoq timersorneq inuup inuuneranut taamaalillunilu inuiaqatigiit tamaasa isigalugit inuiaqatigiit ingerlanerannut pingaaruteqaqaaq.
Oqaatsit tassaagunarput kulturip napatinneqarneranut pingaaruteqarnerpaat. Tamanna qularutissaanngilaq. Oqaatsilli paarilluarneqarnissaasa pingaaruteqassusiannik Naalakkersuisut tikkuaassutaannut uiggiutitut Demokraatinit Naalakkersuisunut ilaasortaq apererusupparput Kitaamiut oqaasii kisiisa paarilluarlugillu piuinnartinniassanerivut, imaluunniit kissaatigisaq aamma oqaatsinut marlunnut tunngatinneqarnersoq: Tassalu Avanersuarmiunut Tunumiullu – taakku oqaasiinut.
Nassuiaat atuarlugu allaanngilaq Kitaamiut oqaasiisa illersorneqarnissaat kisimi pineqartoq. Kalaallit Nunaanni oqaatsit pingaaruteqartut allat marluk qanoq attatiinnarneqassappata peqatigitillugu tapersersorneqanngikkunik?
Tamatuma saniatigut nassuiaatip aammattaaq akissuteqarfigisimanngisaa tassaavoq qallunaarpassuit ikinnerussuteqarlutik nunatsinni inuusut oqaatsitigut qanoq qanorlu iliorluni akuliutsinneqassanersut. Ungasinngitsukkut ataatsimiinnermi GLDK-mit aaqqissuunneqartumi oqalugiartut ilaata iserfigaa illua tungaani oqaatsinut inatsisip anguniagarisai illua tungaanilu aningaasatigut inuttullu nukissat pisassiissutigineqartartut imminnut ataqatigiittariaqartut. Taakkua imminnut ataqatigiissinneqanngippata oqaatsinut politikkerput imassavimminik imaqaratik takorluukkersaarutaannaassaaq, soorlu ullumikkut – ajoraluartumik – taamaangajattutut oqaatigineqarsinnaasoq.
Suut kalaallisuunngortinneqarnissaat illuatungaannulluunniit sammisumik nutserneqarnissaat pisinnaatitaaffigigaluarlugu iluaqutaangaarnavianngilaq tamanna timitalersuiffigineqarsinnaanngingajappat. Kikkut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussat suleriaaserisartagaannik ilisimannittut nalunngilaat nutserisitsiniartarneq pissusissamisuuginnartumik qanoq sivisunaartigisinnaasartoq, taamaalillunilu suliat ingerlasarnerat pisariaqanngikkaluamik kinguarsaavigineqartartoq. Tamanna nukissatut illuartinneqartartut anguniakkatsinnut naleqqutinnginnerannut ersiutaavoq.
Oqaatsivut pillugit piffissami kingullermi oqallinnermi amerlasuunit oqaatigineqartarpoq kinguaariinnik annerusumik minnerusumilluunniit annaasaqarsimasugut, pissutigalugu taakkua ilinniagaqaqqittussanngoraangamik kalaallisut oqaatsiminnik annikinnerpaaginnarmik atuisinnaasarmata. Oqaatsinik malinnilluarniaqqissaartut, taamatut taassallugit toqqarsimavara, imatut isumaqarsimassapput assersuutigalugu Ilinniarnertuunngorniarfik kalaalinngorsaavigineqartariaqartoq, taamaalilluni ajornartorsiut peerutissammat. Kikkut tamarmik ilinniarnertuunngorniarfiutitsinnik ilisimannittut nalunngilaat tamanna piviusorsiornerunngilluinnartoq. Massakkorpiaq atuartitsisut (GU-mi ilinniartitsisut) amerlanersaat kalaallinit naggueqanngillat, tamatumalu kissaatigisaq piffissami aalajangersimanngitsumi ajornarsisissavaa. Ajornartut ajornarunnaassagaluarpata ajornartorsiut ukiuni marlussuinnarni illuartinneqassaaq, tassami ilinniagaqartut nunani allani, matuma ataani Danmarkimi, ilinniaqqilissagunik ajornartorsiulertussaammata.
Kalaalinngorsaaneq piviusunut naapertuutinngitsoq Demokraatit mianersorfigeqquvaat. Isummatigut tunngavigisat uivertutut illuni politikkikkut eqqortuliortutut iliorniaannarluni arlaannik pilliutiginnittuarnissaq akuersaarsinnaanngilluinnarparput. Innuttaasut oqaatsinik toqqissisimanarnerpaatitaminnik atuartinneqarusullutik kissaateqarnerminni isumakuluuteqarnerat tusaanngitsuusaarutsigu ajunnginneruvoq politikkikkut anguniakkavut eqqaavimmut igiinnarutsigik.
Tusagassiuutit eqqartorneranni pissusissamisuuginnarpoq KNR samminerussagaanni. Piffissap ingerlanerani apeqquterpassuaqartarpugut akissutisiffigineqartaratali.
Siullermik taarusuppara apeqqutiginikuusarput, siusinnerusukkut siunnersuutigisimagaluarparput inatsisartunut qinersinermut atatillugu KNR-ip siulersuisuisa taarserneqartarnissaat. Siunnersuutitsinnut akissutitut paasitinneqarpugut upernaakkut 2004-mi siunnersuummik saqqummiussineqarumaartoq, aammalu siunnersuut oqaluuserisassatut tunniunneqareersimasoq. Tamannali pisimanngilaq. Apeqqummut Naalakkersuisunut ilaasortap isumaa suua? Naalakkersuisunit siunnersuut qaqugu takusinnaassavarput?
Aappassaattut siusinnerusukkut oqaatigisimavarput KNR-ip nutaarsiassanik aallakaatitsisarnera qanoq pitsanngorsaavigisinnaaneripput, aallaavittut itisiliinerusartunngortillugu. Ajornartorsiut taanna imaannaanngitsoq nassuiaammi akissuteqarfigineqarsimanersoq takusinnaanngilarput.
Uggornarpoq Naalakkersuisut tusagassiuutitta assiliartaa ajornartorsiutitaqavissoq takusinnaanngimmassuk. Immikkoortumili tassani ataatsimik nuannaajallaatissaqarpoq, tassalu Naalakkersuisut takusinnaalersimammassuk atuagassiat nuna tamakkerlugu saqqummertartut ataannassappata nassiunneqartarnerinut akimut tapiissutaasartup pigiinnarneqarnissaa. Ukiuni marlussunni kingullerni aningaasanut inatsisissap isumaqatigiinniutigineqarneranut atatillugu Naalakkersuisut tungaanniit aalajangersimasumik ilanngunneqartarsimagaluarpoq nassiussisarnermut tapiissutip peerneqarnissaa.
Immikkoortumi ”Eqikkaaneq”-mi Naalakkersuisunit nassuerutigineqarpoq ataaseq. Tulleriiaarineqassaaq. Nassuerneq isumaqatigisarput. Iluassagaluarpoq aallaqqaataaniit Naalakkersuisut tigussaasumik nalunaaruteqarsimagaluarpata, siumungaaq ilisimaneqarsimassagaluarmat Naalakkersuisut qanoq tulleriiaariniarnersut. Taamaaliornikkut tulleriiaareriaasissatta oqaluuserineqarnissaa piffissaqarluarnerusimassagaluaratta – tamanna qanoq iliorluni pissanersoq.
Tassalu nassuiaammut Demokraatit oqaasererusutaat.
Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit..
Tulliupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, takanna.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Kultureqarneq pillugu nassuiaat soqutigineqartoq misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.
Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput nunatsinni Kulturikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat tamakkiisumik iluarisimaaratsigu, suliarineqarneralu pitsaasutut oqaatigisinnaallugu.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut isumaqatigaagut imatut nassuiaammi oqaaseqarmata Kultureqarneq tassaanngilaq uninngasoq, tassaallunili allanngortuartoq.
Nunatsinni Kulturitta ilisarnaata tassaavoq Kalaallisut oqaatsitta nunami maani atorneqarnerat, malunnarporlu nunatsinni Kalaallisut oqaatsitta siulitsinnit tammatsaaliorneqarsimanerat nunatsinni Kulturip attatiinnarneqarnissaanut oqaatsit pingaaruteqarluinnartumik inissisimammata.
Taamaattumik nunatsinni Kalaallisut oqaatsitta oqaatsinik allanik akoorneqarpallaannginnissaat Naalakkersuinikkut aamma nakkutigineqartariaqartoq Kattusseqigiinniit isumaqarpugut, oqaatsit tassaammata Kulturip aallaavii pingaarnerpaat.
Kulturip tammatsaaliorneqarnerani pingaaruteqarluinnarsimavoq qanga qaannamik, umiamillu atortoqarluni tamatigut piniagassat malittaralugit piffinniit nuuttarnerit ingerlanneqarsimammata, ukiunilu arlaqartuni inuuniarnikkut, ukiunilu kingusinnerusuni inuussutissarsiornikkut qajaq pingaaruteqarluinnartumik inissisimasimavoq, maannamullu allaat qajaq siulitsinnik kingornussimasarput atorluarneqarluni suli.
Nunatsinni kilisimasat annertusarneqassappata meeqqat atuarfiini atuartitsinermi kulturimut tunngasut aallunneqarlutik sammineqartariaqarput, soorlumi aamma Atuarfitsialak taamatut siunnerfeqartumik atuartitsinerit ingerlanneqartut, Kattusseqatigiinniit aamma isumaqarpugut assersuutigalugu GU-mi ilinniartitaanermi nunatsinni kulturikkut ilisimasat annertunerusumik ilinniartitsissutigineqartarnissaat pingaaruteqarluinnartuusoq, kulturikkut ilisimasat ilinniartitaanermi attatiinnarneqarnissaat anguneqassappata.
Qanittukkut inuusuttut kulturikkut naapeqatigiinnerat iluatsilluartoq suli siunissami iluatsilluarnerulersillugu ingerlanneqassappat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut taamatut katerisimaarnerni peqataasut kulturimut ilisimasaat suliniarnikkut pitsanngorsarneqartariaqartut, aammalu nunatsinni sumiiffinni inuusuttut kulturimik ilisimasaqartut oqaatsinillu allanik atuillutik piffinni qanga maannakkullu kulturimik nassuiaateqarsinnaasut amerlanerusut taamatut aaqqissuussani peqataasarnissaat annertusarneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarluta.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata nunatsinni kulturikkut atugassarititaasut tamatigoortumik qajannaatsumillu piorsaaffigineqarnissaat Naalakkersuisut anguniaraat.
Taamaattumik aamma Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni timersornikkut ingerlatsineq qiviaraanni nunani avannarlerni angallannikkut atugassarititaasut qiviaraanni nunatsinni timersortartut nunatta iluani timersornikkut unammiuaartarneranni angalaniarneriinnakkut ullut arlaqartut atorneqartarmata, timersornermullu peqataanermi tamatigut ullut sulinngiffeqarfittut atorneqartarlutik.
Nunatsinni timersorneq tassaavoq pinaveersaartitsinermi suliat annersaat, timersortarneq tassaavoq inuup peqqissumik inuusinnaaneranut aqqutissat ilaat pingaarnerpaat ilaat, taamaattumik Meeqqat, Inuusuttut, Inersimasut, Utoqqaallu timersornermik ingerlatsisartut sutigut tamatigut atugaasa pitsanngorsarneqartuarnissaannut suliniutinut Kattusseqatigiinniit pisarnitsitut peqataajuassaagut.
Immikkut nunatsinni Tae Kwondortartut Kattuffiat Kattusseqatiginniit pilluaqqujumavarput unammersuaarnerni peqataasarnerni pitsaasunik angusaqartarnera eqqarsaatigalugit aningaasaliisartut tamaasa ilanngullugit. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit siunissami siullermi nunanut allanut unammisartut atugaat pitsanngorsarneqassappata arlaatigut pitsanngorsaataasinnaasunik aamma ujartuisoqartariaqartoq isumaqarpugut, minnerunngitsumik nunatsinni timersortartut ilaatigut ulluni arlaqartuni angalasariaqartarnerat pingitsoortinniarlugu angallannikkut angallassinikkullu immikkut aaqqissuussisoqartalersinnaanersoq Naalakkersuisunut paaserusunnarpoq, soorlu siusinnerusukkut qanga nunatsinni timersortartunut Grønlandsfly A/S pitsaasumik angallassinikkut timersoqatigiiffillu kattuffiat isumaqatigiissuteqartarsimasut.
Nunatsinni piniartut Kulturiat aamma eqqaaneqarmat oqaatigineqarpoq piujuartitsinermik tunngaveqartumik piniariaaseq ingerlanneqassasoq, aamma nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut amerlanerit piniakkatigut illersorneqarsinnaasumik piniarnissaat siunnertaralugu nunatsinni piniariaatsit ingerlanneqartarput ilisimavagut.
Naak nunatsinni niuernerpalaartumik ingerlatsineq annertunerusumik tunngavigalugu inuussutissarsiorneq ingerlanneqaleraluttuinnaraluartoq aamma periarfissaqartariaqarput sumiiffiit ilaanni tapiissutit atorlugit aningaasarsiorsinnaanerup Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaa, ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat ajornerulinnginnissaat qulakkeerniarlugu.
Nunatsinni tusagassiornikkut minnerunngitsumillu teknikkikkut annertuumik ine-riartorfiusumi inuuvugut, nunatsinni tusagassiornikkut ingerlatsineq ataatsimut isigalugu pitsaasutut oqaatigineqarsinnaavoq, kisiannili suli isumaqarluta nunatsinni tusagassioriaaseq pitsaanerusinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarluta sooq.
Ukiut kingulliit nunatsinni Naalakkersuinikkut Kattusseqatigiit sinnerlugit sule-qataalernitsinni tusagassiuutit aqqutigalugu Naalakkersuinikkut pisunik oqallinnernut peqataaniartarnitsinni tusagassiortunut saaffiginnissutit annerusumik kinguneqartannginneri ajuusaarnartarput, tassami tamatigut tusagassiortunut oqaatigineqartarmat Naalakkersuinikkut suliaqartut tamarmik assigiimmik nunatsinni sullinneqartut, kisiannili taamaattoqanngitsoq Kattusseqatigiinniit oqaatigisinnaavarput.
Maannakkut KNR-ip nutarteriffigineqarnera ajunngilluinnartutut Kattusseqatigiinniit isumaqarfigaarput, sinerissami radioqarfiit, tv-eqarfiit annerusumik suleqatigiilernerisigut nutaarsiassat suli amerlanerusut pilersinneqarsinnaanerat neriuutigalugu KNR-mi nutarterinerit maannamut ingerlanneqartut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorlugit oqaatigissavagut.
Naggataatigut nunatsinni tusagassiuutit eqqartorneqarnerani Kattusseqatiginniit isumaqarpugut naak tusagassiortut sumik arlaanik killilersorneqaratik tusagassiornermik ingerlatsisussaasut nalunngikkaluarlugu sapinngisamik Naalakkersuinikkut suliaqartut suliamut pineqartumut akissuteqarsimasut inuit tamat assigiimmik sullinneqarnissaat siunnerfigalugu tusagassiornermi ilanngunneqartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Isiginnaartitsineq, filmiliornerlu nunatsinni ineriartornermut aamma malinnaatin-neqartariaqartut Kattusseqatiginniit isumaqarpugut, siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput isiginnaartitsisarnermi nunatsinni suliaqartut nunatta sineriaani aamma suliaannik malunnaateqarnerusumik piffiit tikillugit suliniarnerit ingerlanneqartariaqarmata.
Assersuutigalugu isiginnaagassiat pinaveersaartitsinermut tunngasut piviusorpalaar-tunngorlugit suliat inoqarfiit tikillugit ingerlanneqartarsinnaappata, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni isiginnaartitsisartutut ilinniarsimasut pinaveersaartitsinermut sulianut peqataatinneqarnerusariaqartut, taamaliornikkut isiginnaartitsinermi suliaqartut piffissami sivisunerusumi atorfissaqartinneqartutut misigalutik suliaqarsinnaammata, soorlumi aamma filmiliat atorlugit isiginnaagassiuinerit ilanngunneqarsinnaasut.
Teknikki ineriartortoq peqataaffigaarput nunatsinnilu ajukkunnanngitsunik arlaqartunik isiginnaartitsinermik suliaqarsinnaasunik peqarluta. Soorlumi aamma filmiliorsinnaasunik arlaqaleraluttuinnartunik nunatsinni peqartugut. Ukiut tamaasa annerusumik juullimut isiginnaagassiat qallunaat nunaanni suliarineqarsimasut KNR TV-kkut takutinneqartarput.
Ukiuni aggersuni nunatsinni isiginnaartitsinermut suliaqartut taamatut aallakaatitassiorsinnaanerannut atorluarneqarnerusariaqarput. Soorlumi aamma qanittukkut inuusuttut ilaat taamatut suliaqarsimasut. Taamatut suliaqarsinnaasut tapersersorluarneqarnerusariaqarput.
Nipilersornikkut erinarsornikkullu imaannaanngitsumik nunarput inissisimavoq. Nipilersorneq tassaavoq anersaakkut nuannaarnermik aamma pilersitsisisartoq erinarsornerlu aamma soorlu taamannak pilersitsisartoq. Nunatsinni nalliuttorsiornernini tamatigut erinarsortunik peqateqarluni nalliuttorsiornerit ingerlanneqartarput. Taamaaliornikkut innuttaasut akornanni takuneqarsinnaavoq kulturikkut nipilersornerup erinarsornerullu nunatsinni qanoq pingaaruteqarluinnartiginera.
Atuakkat atuakkiortarnerit allattarnerillu tassaapput kalaallisut oqaatsinik atuinitsinnik kulturit tammatsaaliorneqarnerinut pingaaruteqarnerpaatut inissisimasut. Kalaallisut oqaatsit illersorneqassappata atuakkanik kalaallisut oqaatsit allanneqarsimasut eqqortumik allanneqarnissaat pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaaliornikkut qulakkeerneqartarmat oqaatsit eqqortumik atorneqartarnissaat.
Taamaattumik ilinniarfinni tamani kalaallisut oqaatsit atorneqarneranni naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqasooq atuisut eqqortumik atuine rat ingerlanneqarnersoq. Taamaattoqarpammi oqaatsit isumannaatsumik atorneqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat. Naggataatigut sinerissami katersortarfiit aserfallatsaalieqarnerat qiviaraanni naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Taamatut isumaqarnitsinnut tunngavigaarput sinerissami katersortarfiit amerlasuut imminnut ingerlattututut ingerlanneqarmata. Kommunimillu aserfallatsaaliinermut aningaasaliiffigineqartaratik amerlanernit. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut kaammattorusuppagut katersortarfiit pitsanngorsarneqarsinnaanerannut kommunit peqatigalugit qanoq iliuuseqarsinnaanermut suliniuteqaqqullugit.
Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit oqaaseqaatigut Naalakkersuisunut innersuussutigalugit kultureqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat oqaaseqarfigaarput.
Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit. .
Qujanaq. tulliupporlu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Piorsarsimassuseq kulturikkut politikki nassuaateqarnitsinnut Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartunut Ilaasortat partiillu sinniisaasa Kattusseqatigiillu oqaaseqataannut qujanaq.
Tusaasinnaasakka malillugit oqarsinnaagunarpunga annertuumik tapersersorneqartut saqqummiussakka. Aammalu Inatsisartunut maluginiaqquneqarpoq imatorujussuaq aalajangersimasumik massakkut saqqummiussaqarnanga kisiannili Inatsisartut ataatsimut oqallinnissarput siunerinerullugu massakkut saqqummiussaqarama. Tassa isumaqarpunga ilimagineqassasoq ukiaru pingaartumik aningaasanut inatsit aqqutigalugu qanoq aningaasaliisoqarnissaa aqqutissiuukkumaaripput.
Aammalu Inatsisartut ilisimatikkusuppakka ukiassaru kulturi pillugu ataatsimeersuarnissamut napa suleqatigalugu maani pisussamut aamma annertuumik kulturi pillugu oqallittoqarnissaa nunatsinni naatsorsuutigigakku. Soorunamilu aamma matuma kingunerisaanik uumap oqallinnerup kingunerisaanik ukiuni aggersuni piorsarsimassutsikkut kulturikkut politikkissap ersarinnerusup Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit isummerfigineqarnissaata aqqutissiuunnissaa naatsorsuutigigakku.
Annikitsunnguamik oqaaseqarfigilaassavakka partiit saqqummiutaat siullermik Siumut saqqummiutaa eqqarsaatigalugueqqaasitsissutigisariaqarpara kulturimut tunngasut saqqummiukkaangatsigit eqqartoraangatsigillu sorparpassuit eqqartortarpagut. Taamaattumik suna tamaat uani ullumikkut saqqummiutatsinni eqqartunngilara. Taamaattumik arlaatigut pingaarnersiuisariaqarnerput toqqammavigalugu saqqummiussivugut Naalakkersuisuninngaaniit.
Soorunalimi arlaannaalluunniit siumut eqqartugaani utertinnianngilara oqarlunga taanna ullumikkut eqqartukkatsinnut attuumanngilaq. Isumaqarpunga tamarmik attuumasut aamma Siumut saqqummiussugai. Aammalu assersuutigalugu inuiattut erinarsuuteqarnerput kalaallisuut erfalasoq aamma tamakkua soorunalimi kulturitta ingerlanneqarneranut attuumassuteqarput annertuumik soorunalimi.
Kisiannili soorlu aamma saqqummiussaqarninni eqqaareeriga suut tamaasa eqqartorsinnaannginnatsigit ataatsimut aamma naammassisaqarfigisinnaanaviannginnatsigit taamaattumik pingaarnersiuilaarluta tassa ullumikkut saqqummiussisunga.
Taava immaqa isummerfigisariaqagarput Naalakkersuisuni Siumuminngaaniit saqqummiunneqartutut, saqqummiunneqartuni annertunerpaamik tassaassooq KNR-ip TV-p Radiollu nunatta iluani siammarterneqartarneranut akiliutigisartakkagut 30 millionit sinneqartut ukiumut taakkua qanoq ilillutik kulturimut atorneqarsinnaanerat. Tassa immaqa aallakaatitassiornermut inunnut amerlanerusunut piareersaasiornissanut aallakaatitassanik piareersaasiornissanut sangutinneqarsinnaanissaat qanoq iliorlugu taamaalisinnaanersugut suliassatut tigussagiga neriorsuutigisinnaavara.
Misissussavarput Naalakkersuisuni qanoq tamanna sangutissinnaaneripput aallakaatitassiornermut atorneqarsinnaasunngorlugit.
Aammalu soorlu Siumup eqqaasaa oqaatsigut eqqarsaatigalugit oqaatitsinni politikki pingaarutilerujussuuvoq aap. Aammalu nutseriinnarnata aammalu oqaasersianik tigooraavinnarnata avataaninnganiit uagut nammineq oqaatitsinnik atuinissarput pingaaruteqartoq tassuuna aamma soorunalimi isumaqatigaara. Kisiannili aamma oqaaseqarpoq avataaninngaaniit tigusartakkatsinnik paatsoorneq ajukkatsinnik. Soorlu aamma takusinnaagiga Siumup saqqummiisuata nammineerluni oqaaseq kulturi aamma atoraa. Isumaqarpunga taakkua marluk tamarmik atorneqarsinnaasut nunatta iluani qularutissaanngitsumik paatsoorsinnaanngisatsinnillu imaqartuusut tamarmik.
Inuit Ataqatigiit saqqummiisuannut aamma qujassuunga. Annertuumik tassani isumaqatigaara aamam pingaartumik oqaaserisai utoqqartatta ilisimasaasa inuusuttunut ikaartinneqartarnissaat qanoq pingaaruteqartigisoq. Tassa isumaqatigilluinnarpara aammalu aqqutissiuunneqartariaqartutut isumaqarfigalugu. Assersuutigalugu meeqqat atuarfianni perorsaavinni meeqqerivinni ilaqutariit iluanni utoqqaat meerartaminnik oqaloqateqarluartarnissaat aqqutigalugu oqaatsinik pinnguarnikkut oqaloqateqarnikkut perorsaaqataanissaat assut kaammattuutigerusunnartuarmat. Aammalu sumiluunniit inuiaqatigiit iluanni naapittarfiit utoqqaaqatigiit qanoruna ukioqatigiinngikkaluartut imminut naapittarfissaasa atorluarneqarnissaat tassani annertuumik kaammattuutaasariaqarpoq.
Taava aamma Inuit Ataqatigiit saqqummiisuata eqqartorpai kiisalu aamma partiit allat soorlu nunani allani pissutsit ilinniarfigalugillu qimerloorsinnaagigut. Inuit Ataqatigiit saqqummiisuata eqqartorpai Islandimi pissutsit Samit nunanni pissutsit Canadamilu aamma pissutsit.
Atassutikkut eqqartorpaat Islandimi pissutsit qimerloorsinnaagigut. Aammalu Demokraatit eqqartorpaat nunat pisoorsuit akissalissuit Norgekkut Irlandikkut iliuuserisartagaat. Isumaqarpunga peqqinnartuusoq nunanut allanut qimerluaalaarinissaq. Kisiannili aamma isumaqarpunga nunatta iluani namminneerluta atugassarititaasut nunanut allanut assersuunneqarsinnaaneq ajortut aamma atortariaqartaratsigit.
Soorlu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata siunnersuutaa ilinniarfimmik pilersitsisinnaaneq katiteriffiusinnaasoq atuakkiornermut eqqumiitsuliornermut nipilersornermik isiginnaartitsinermik assiliinermik filmiliornermillu ilinniarfik pilerinartorujussuugaluarpoq isummatut. Ilumullimi ajornanngitsumik nunatta iluani angallanneq pisinnaasuuppat. Soorlu taamak ittumik ilinniarfimmik takusarpugut qitiusumik ilinniarfiusut assullu pitsaasuusut ilinniartitsisut ataatsimoortinneqarsinnaammata. Soorlu Ilimmarfimmi taamaaliornissamik siunertaqartugut.
Kisiannili ataatsimoortumik taamak ittumik eqqumiitsuliortunik ilinniarfiusinnaasumik pilersitsissagutta apeqqut unaalersussaavoq tamanna sumi inissisimassanersoq. Nuummi aamma inissisimassanersoq imaluunniit ullumikkut soorlu isornartorsiorneqartareeratta suna tamaat Nuummut katersuunniaripput. Taava taakkua aamma apeqqutaalissapput. Kisianni isumaqatigaara Inatsisartuni Ilaasortat Georg Olsen oqarmat soorlu ilinniartitaaneq taakkunani pisariaqartinneqartoq. Tamannalu Naalakkersuisuni isiginiarusupparput aqqutissiuukkusulugulu ilinniartitaanerup eqqumiitsuliornermik sulialinnik ilinniartitaanerup siuarsarneqarnissaa siulliullugu soorlu ilimmarfik eqqartoraangatsigu aamma eqqaaneqartartoq illorsuaq pilersinniaripput imaqanngitsoq. Kisianni tassani isumaqataanngilluinnarpunga isumaqarpunga imaqartupilussooreersoq, aammalu misilittakkagut tassani piviusorsiortumik katersorniarigut tamanna assorujussuaq uanga illersorpara naqqaniit aallartinnginnatta, kisianni amerlasuutigut Inuit Ataqatigiit saqqummiisuat isumaqatigaara.
Atassutip saqqummiisua aamma qutsavigissavara tapersersuimmat uani annertuumillu aamma oqalliseqataammat. Tuniorallunilu isummanik ingerlariaqqinnissatsinni atorsinnaasatsinnik.
Aamma eqqartorpaa oqaatsitta sorlaqarfii puigornagit ineriartortinnerinut tulluarsartuarneqarnissaat tassani isumaqatigilluinnarpara taavalu aamma katersugaasiviit sinerissamiittut piorsaaffigineqarnissaat Atassutip saqqummiisuata eqqartugaa aamma isumaqatiginartupilorujussuuvoq. Ullumikkut nalunngilara atugassarititaasut taakkununnga ilungersunartorujussuusut ilaatigullu aamma illutaat naapertuutinngitsut. Kisianni tassani aamma kajumissaarusunartorujussuupput kalaallit inuusuttut soorlu attakusiuutut ilinniarnissaat sumiluunniit piffinni assigiinngitsuni peqaratta ilisimatusarfiusinnaasunik. Taamaattumik kajumissaarusunnartorujussuupput sumiluunniit sinerissamiittut inuusuttut attakusiuutut ilinniarsinnaanissaat. Aamma ilinniartitsutut katersugaasivinni tamakkunannga atuisinnaasutut. Kiisalu aamma taakkua katersugaasiviit takornariaqartitsinitsinni aamma annertuumik toqqammaviupput.
Kisianni minnerunngitsumik nammineerluta uagut immitsinnut isigissagutta oqaluttuarisaanitsinnut aammalu avatangiisitta sunik imaqarneranik annertoorujussuarmik takutitsiffiusinnaapput ilinniarfiusinnaallutillu. Taamaattumik ukiuni aggersuni taakku eqqumaffigineqarnissaat kommunininngaaniit uagutsinniillu qitiusuminngaaniit pilerinartupilussuuvoq.
Aamma sinerissami angalaninni takusarpakka ilinniartitaanerit ilaat allaat tassa meeqqanik atuartitsinerup ilai allaat katersugaasivinnut, katersugaasivinni ingerlanneqartartut. Tassanilu aamma kaammattuutaalluarsinaalluarpoq soorlu utoqqaat oqaluttuallaqqissut katersugaasivinnut aggersarlugit taamaalilluni kingornutatsinnik peqarneq meeqqanut inuusuttunullu soqutigineqarnerulersillugu tamatumani ilinniartitaaneq aamma pitsaasumik ingerlalluarneqarsinnaasoq.
Aamma imaattoq, Atassutip oqaaseqartua isumaqatigilluinnarpara oqarmat innuttaasut peqatigalugit kulturikkut ingerlatsineq innuttaasut peqatigalugit ingerlanneqartariaqartoq. Tassani isumaqatigiilluinnarpugut. Aamma tamanna siunissami kulturikkut politikkiliornissatsinni isumaqarpunga pingaartillugu qitiutillugulu iliuuseriniarumaaripput.
Aamma misissoqquaa Atassutip eqqumiitsuliornermik sanaluttarnermilu sulliviit qanoq pisariaqartinneqarnerat aammalu periarfissat suut atuunnersut ullumikkut. Tamanna isumaqarpunga suliassatsinnut ilanngutissagipput aammalu Atassutip ujartugaanut atatillugu aamma isumaqarpunga Inatsisartunut nalunaarusiarisinnaagipput ilaatigut misissuiffigalugulu kulturikkut aningaasat atukkagut kulturikkut aningaasat nunatta iluani sunut atorneqarpat? Qanorlu inerititaqarpat qanorlu aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu qanoq siuarsaasinnaavugut kulturimut aningaasaliussanik. Taamak ittunik misissuinermik immaqa pisariaqartitsivugut. Taanna pisortaqarfimmi assut misissorusuppara.
Aammalu Atassummut oqaatigisinnaavara eqqumiitsuliornermik ilinniarfiup illutaasa pitsanngorsarneqarnissaat massakkut qangalili aamma misissugaareersimasut tunngavigalugit tigoqqinnikuugatsigu, tassami qaqeqqinnikuugatsigu. Taavalu neriuutigaara ukiaru aamma aappaagu sanaartornissamut aningaasaliissutaasussat eqqarsaatigalugit inissiinissamut tassani saqqummiussaqarsinnaasugut. Aningaasanut inatsimmut ikkussinnaasamik, ikkutassamik.
Aamma Atassutip saqqummiisuata eqqaavaa Katuap TV-kkut aallakaatitassiornerata misissuiffigineqarnissaa. Tassani eqqaasinnaavara aamma Naalakkersuisuninngaaniit qanittukkut Katuap siulersuisuinik nutaanik inuttaliinitsinni tamannarpiaq aamma ujartoratsigu, qanoq annertutigisumik kulturikkut Katuaq nunarput tamakkerlugu takuneqarsinnaasunik ingerlatsinerusinnaanersoq. Soorlu Katuaq aamma filmertarfiinnartut atornani kisianni kulturikkut ingerlatsivittut qanoq ililluta siusarsaasinnaavugut tassani. Isumaqataalluinnarpunga aammalu suliaralutigu.
Kiisalu aamma eqqaavatit nerisagut nerisaasitta aamma erianartutut puigutsaaliukkatullu aallunneqarnissaa kaammattuutigigissi. Aamma isumaqarpunga tassani isumaqatigiittorujussuusugut. Soorlu nalunaarusiaq isigigutsigu taassumap imaanniippoq aamma tamannarpiaq. Tassaalluni kulturitsinnut UNESCO-p ataani kulturikkut tigussaanngitsutut ileqqut, ileqqut assigiinngitsut materielkulturimik pisagaat massakkut malittarisassiuunneqartut UNESCO-mi taakkununnga ilaalluinnartuusut, isumaqarpunga tapersersortariaasut. Nalunaarusiortaqariarpagut soorlu immap naasuinik nereriaasigut ullumikkut atorneqarpianngitsut. Uffalu peqqinnissatsinnut annertuumik sunniuteqarsinnaasut.
Nunatta nammineerluni tunniussinnaasaanik aamma nerisaqarnitta aalluttuarnissaa pilisaatsitta puigutsaaliorneqarnissaa. Igitaqarnata asulilu maanga eqqaanata tunisassiaasinnaanngitsunik atorluaanerup ileqqutoqqatta kusanartup puigutsaaliornissaa isumaqarpunga tassani annertuumik pineqartoq iliuuserisariaqartorlu.
Taava Demokraatit annertuumik Demokraatit ujartorpaat tigussaasumik saqqummiussaqarsimannginnera tassanilu utertiffigerusuppakka ugguuna Naalakkersuisuni piumassuseqaratta Inatsisartut kulturikkut politikkimut peqatiserissallugit taamaattumik kipparissorujussuunngilaq. Manngertoq miloriutinngilarput Inatsisartut. Kisianni Inatsisartut oqalliseqatigerusullugit kulturpolitikki qanoq ittoq pilersinniarneraat taamaattumik taamatut isikkulerlugu saqqummiupparput.
Taamaattumik kaammaattuutigiinnassavara Demokraatit aamma atorluarsimasinnaammassuk suna politikkerigaluarnerlugu nittarsaassivittut. Apeqqutigineqarpoq Avanersuarmiut Tunumiullu oqaasiinut tunngasumik politikkerput suunersoq. Isumaqarpunga uanga oqaatsit tunumiusuut avanersuarmiutullu tassaasut kalaallit oqaasiisa ilaat, imaanngitsut oqaasiusut. Tassaapput oqaatsitta immikkuullarissut taakkunani najugaqarfiusuni ilusaat. Aammalu ujartuinersi tassani ilassineqarsinnaavoq uguuna oqaatsit pillugit Inatsisartunut nassuiaateqartalernissamik.
Tamanna kisianni eqqartoqatigisinnaavara pisortaqarfimmi immikkut oqaatsinik ilisimasalittagut peqatigalugit. Aammalu oqaasileriffimmi sulisut peqatigalugit. Apeqqutigineqarpoq Demokraatininngaaniit siulersuisut KNR-imiit siulersuisut Inatsisartut qinigaasarnerat naapertorlugu nutaamik taarserneqartarnissaannik siunnersuutertik sumut pisimanersut. Oqaatigisinnaavara taakku siunnersuutit peqqussutip ataatsimoortup allanngortinnissaaanut atasutut isigigatsigit, taannalu peqqussut massakkut tusarniaassutigineqarpoq. Aamma tusarniaanermi akissutigineqartut annertunerat pissutigalugu massakkut upernaamut oqaluuserinissaa peerallarsimavarput ukiamullu kinguartillugu.
Taamaattumik siulersuisunik taamatut Inatsisartut qinigaaffiata naapertorneqarnissaanik nutaanngortittarnissaanik siunnersuutersi tassunga ilanngullugu ukiaru oqaluuserineqarnissaa uanga innersuussutigerusuppara uanga innersuussutigerusuppara.
Taava aamma KNR-p nutaarsiassanik aallakaatitsisarnerata itisiliinerusunngortinnissaa ujartorneqarpoq. Isumaqarpunga tassani imatut akisariaqarlusi ilinniartitaanikkut aammalu kulturikkut politikkitta ersarinnerulerneratigut tamanna anguneqarsinnaavoq.
Aammalu Demokraatit eqqumiitsuliortut taperneqartarnerannut eqqartorpaat suliffeqarfiit namminersortut eqqumiitsuliortunut tapiisarsinnaanissaata ammaanneqarsinnaanissaa imaluunniit aqqusissaasinnaanera. Tamanna assortornavianngilarput Naalakkersuisuninngaaniit soorlu nunatsinni filmiliortitsineq eqqarsaatigalugu tamanna aqqutissaalluartutut taakkartorparput. Kisiannili isumaqarpunga tamanna kisimi isumalluutaassanngitsoq. Isumaqarpunga Demokraatit uani saqqummiinerminni eqqartoraat kalaallit sapertut aammalu namminneq nunarput tassani isumalluutissaqanngitsoq. Akerlianik Naalakkersuisuni isumaqarpugut kalaallit sapinngitsut aammalu nunatta iluani piorsaanisamut periarfissaqarluartugut aammalu piumassuseqalluassasugut aningaasaliinitsigut filminik suliaqarniartut nunatsinni aallartisarsinnaanissaannik sulinerminnilu pitsanngorsaavigineqarnissaat tamanna naalakkersuinikkut aalajangikkatut alloriarfiusinnaasutut Naalakkersuisuni isumaqarfigigatsigu.
Nalunngilarput millionilikkaarsuarnik Norgemiut oliasiortuugamik ooriuterpassuaqarlutillu Irlandimiullu aamma ukiorpassuarni naalagaaffeqarlutik kultureqarlutik pitsaasumik ingerlatsisimanerattulli uagut asuli nuannaartorinninnerinnatsigut malinnissinnaanngilagut. Uagut nunatta pissaritaat tunngavigalugit naalakkersuinikkut siunnerfilersuinikkut aammalu annikikkaluamik immaqa aqqutissiuussinikkut ilassilluarsinnaavagut piginnaanilittagut. Taamaalilluta toqqammavilerlugit nunatta iluaninngaaniit aallaaveqartumik suliniarnissaannut.
Tamatumanilu Inatsisartuni partiit suleqatiseriinnarsinnaavakka tapersersuinermik taamak ittumi.
Kattusseqatigiillu aamma qujaffigissavakka tamakkiisumik nassuiaateqarnera iluarisimaarmassuk. Aamma kulturikkut ilisimasat meeqqat atuarfianni aallunneqarnerulernissaat ujartorparsi tamatumani isumaqarpunga tassa isumaqatigilluinnarpara tamanna. Aamma soorlu massakkut Inerisaavik eqqarsaatigalugu suliarineqartut tamarmik tassunga patajaallisaasuupput ilinniartitsisut, timelærerit aammalu ilinniartitsisut ilinniarfissuarmiittut ilinniartitaaneranni tassani tamakkua siunertaalluinnarput.
Aamma nunanut allanut unammisartut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat pilerinartupilussuuvoq. Kiisalu aamma tusagassiornerup pitsaanerusumik ingerlanneqarnissaa aamma ujartorparsi tassani isumaqarpunga isumaqatigiilluinnartugut Inatsisartuni partiit Kattusseqatigiillu isiginnaagassiallu pinaveersaartitsinermut tunngasut isumaqarpunga aamma ajunngitsorujusuusut. Taakkua eqqaaneqarnerat immaqa iluatsillugu eqqaalaarsinnaavara isumaqarama taamatut pinaveersaartitsinermi aallakaatitassiat ussaassaarinermut tunngaveqartut ikittunnguunerput tunngavigalugu aamma mianernartuusarput. Taamaattumik soorlu annernarpallaanik innuttaasunut annernarpallaamik tuttannginnissaat aamma isumaqarpunga immaqa quisaarineq aqqutiginerullugu qanilaartumik pissuseqarneq innutaasut misigissusaat attorpallaarnagit tullaarivallaarnaveersaarlugit pisarnissaat eqqaasitsissutigerusunnarmat.
Taava naggataatigut oqaatigiinnarusuppara neriuuteqarama assut kulturikkut politikki pingaartillutigu ukiuni aggersuni ingerlatsisinnaanerput. Aammalu isumaqarama kulturikkut politikki pitsaasoq aqqutissiussasoq nunatsinni inuit neriuutissaqarnerullutik inuunissaannut ataqatigiinnerullutik kinaassusertik qularinnginnerullugu. Taamaattumik tamatumunnga ingerlatseqatiginissassinnut qilanaarlunga matumuunga naggasiivunga. Qujanaq.
Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.
Tulliupporlu Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Tassa siullermik kulturikkut politikkimut oqallinnerput soqutiginarpoq aamma partiit assigiinngitsut oqariartuutaat tusarlugit soqutiginartuupput. Siullermik kultureqarnermut nassuiaammi Naalakkersuisup naggasiullugu oqaatigisaa tassalu piffissaq tulleriaariffissatut toqqqarneqartoq taanna partiit taavalu aamma Kattusseqatigiit akuerisinnaaneraat. Soorunami partiitut assigiinngitsunik pingaartitaqarpugut piorsarsimassutsikkut kulturikkut taamaammallu aamma Siumumi uagut pingaartitagut assigiinngitsut taakkartorpagut. Soorlu oqaatigineqareersutut kalaallisuut, erinarsoqatigeeqarneq, inuiaassutsimut erinarsuut allallu. Uani nassuiaammi ilanngunneqarsimanngitsut. Imatut paasisinnaalluarpara kultureqarnermut nassuiaammi suna tamarmi ilanngunneqarsinnaanngimmat kisianni aamma oqaatigissavarput Siumumi uagut pingaartikkatsigu pingaartitagullu aamma uani taarusukkatsigit uani saqqummiuppagut.
Oqaaseq kulturi atorpara aamma oqaasersiat allat arlallit atortarpakka qallunaatut taamaakkaluartoq isumaqarpunga ersarissartariaqarlugu Naalakkersuisumut oqaatsit taakkua atortakkatta politikkut annertunerusumik sakkortunerusumillu aaqqiivigineqarnissaat pisariaqartoq. Tassa assersuutitut taavara Islandimiinnitsinni ilinniartitaanermut kultureqarnermut Ataatsimiititaliami paasivarput Islandimiut oqaasersianik takkuttoqaraangat taavalu aamma Islandermiusut nutserneqaraangata taava pisortani aamma tusagassiuutini oqaasersiat Islandermiusut nutserneqarneri atortussaatinneqartussaasut pinngitsooratik.
Maannakkut uagut nunatsinni taanna atunngilarput oqaasersiarpassuit tamatta atugarivagut apeqqutaanngilaq una oqarpoq taanna oqarpoq taamatut, kisianni uani Siumumi oqariartuuterput unaavoq oqaasersianik takkuttoqaraanga oqaasilerituullu kalaallisut oqaatsimik taarsersimagaat kalaallisut oqaatsimik taarsersimagaangassuk taava uagut aamma sapinngisamik imaluunniit sapinngisamiunngitsoq inatsisiliortariaqartugut taakkua atortussaatitaallutigit. Isumaqarpunga aatsaat siunissami aamma meeqqanut kalaallisut annertunerusumik qallunaatut akoorivallaarata ilapittuutaa iluaqutaasussaasoq.
Siumumiit aamma pingaartipparput oqaatigissallugu ilaatigut uani oqaaseqarnitsinni ilanngutinngitsuukkagut. Sorpassuit ilanngussinnaagaluarpagut Naalakkersuisup oqarneratuut suna tamarmi ilanngussuunneqarsinnaanngilaq. Siumumi pingaartitatta ilagivaat inuiattut aamma ullorsiortarnerput annertuumik uagut kalaallit kinaassusitsinnut ersersitsisartoq. Taamaattumik aamma inuiattut ullorsiortarnitta soorunami pitsaasumik ingerlattuaannarneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Tassuunakkut aamma kinaassuserput avammut nittarsaattaratsigu.
Atuakkiornermut taavalu aamma atuakkialerinermut taakkununnga tunngatillugu isumaqarpunga aamma meeqqat atuarnissamut soqutiginninnerat annertusartariaqartoq annertoorujussuarmik tassami ilisimavarput atuakkanik atuaruttarnerput nunani allanut sanilliulluta annikinneerarsuusoq. Aammalu taanna soqutiginarsarneqartariaqartoq.
Aamma atuakkat akii qiviarneqarsinnaapput pisiniarfinni atuakkat akii, akisuujupput taamaattumik aamma taamatut soorunami akeqartitsineq soorunami aamma eqqartorneqarsinnaasut ilagivaat.
Immaqa annertunerusumik taava akikinnerugaluarpata immaqa akikinnerugaluarpata immaqa pisiarineqartarnera annertunerusinnaagaluarpoq. Katersugaasivinnut tunngatillugu qanittukkut annertuumik oqallisereerput aamma katersugaasivinnut politikki suli annertunerujussuarmik eqqartorneqartariaqartutut isumaqarfigineqarpoq. Taamaammat taanna Siumuminngaaniit innersuussutigalugu annertunerusumik oqaaseqarfigissanngilarput.
Kattusseqatigiinneersup oqaatigivaa Mads Peter Grønvoldip katersortarfiit aserfallassimasut nutarterneqartariaqartut. Tamanna ilumoorpoq assersuutigiinnarlugu uanga illoqarfigisanni Ilulissani kultureqarnermi illoq Sermermiut filmertarfinngornikuuvoq, aammalu allat orpikkakkutut ittut allatut suliarineqarnikuullutik.
Massakkut kulturikkut katersuuttarfigisinnaasagut annilliartorput katersortarfik qiviarutsigu ilaatigut ilaatigut kajuminnarunnaartutut isigineqartarpoq. Taamaammat tassuunartaatigut iliuuseqarnissaq pisariaqarpoq. Aammalu tassunga ilanngullugu katersortarfiup siunertaat qaammarsaassutigineqartut tassa katersortarfiinuku suna tunngavigalugu pilersinneqarsimasut. Maannakkut isumaqarpunga siunertaminnut atorneqarnerat annikippallaarujussuartoq. Tassami Inuit Ataqatigiit Inatsisartunut Ilaasortap Georg Olsenip oqarneratuut bingornermut annertuallaartumik atorneqarpoq. Aamma katersortarfiit siunertaanut paasisitsiniaanissaq suli annertunerusumik pisariaqarpoq.
Utoqqaat oqaasii imaluunniit oqaatsit aamma tammariartortut taakkua immaqa qanorluunniit ilungersuutsigigaluarutsigit tamaasa ateqqinnavianngilagut. Kisianni taamaattoq pisariaqarpoq oqaatsit tammariartortut taakkua naqitanngorlugit piginissaat tammatsaalillugit.
Ilaatigut kulturitsinni pingaarnerpaarpaaq ilanngutinngisarput aamma unaavoq kalaallit qimmiat qimussertarneq sukkaniuttarneq, qimussimik inuussutissarsiuteqarneq, aalisarneq piniarneq, taakkua annertoorujussuarmik inuunitsinni aammalu oqaluttuarisaanitsinni pingaaruteqarput. Taamaammat aamma kalaallit qimmiata aammalu qimussertarnerup qimussinillu inuussutissarsiuteqarnerup illersortuarneqarnissaa aamma aammalu pinngortitap allanngoriartornerani piniartut soorunami naleqqussartuarneqarnissaat taanna pisariaqarpoq.
Tunumiut Qaanaarmiullu oqaasiinut tunngatillugu imaluunniit kalaallit oqaasiinut tunngatillugu Siumumi isumaqarpugut kalaallit oqaasii ataasiusut. Taamaakkaluartoq aamma immikkuullarissunik oqaaseqartugut tunumi Qaanaamilu taakkua isigalugit. Taamaakkaluartoq uanga nammineq isumaqarpunga tunumiut Qaanaarmiullu oqaasii aamma naqitanngorlugit tammatsaalineqarnissaat pisariaqartoq. Ammalu inatsisitigut illersorneqarnissaat.
Annertuumik inuusuttut akornanni oqallittarnerni oqariartuutigineqartartoq arlaleriarlugu tusartarnikuuvara Qaanaarmiut tunumiullu oqaasiisa aamma atuarfinni ilinniarfinnilu misilitsinnerni nammineq oqaatsitik atorlugit misilitsissinnaanerat aamma taanna ammaffigineqartariaqartoq pinngitsaalisaallutik kitaamiutut oqaluttusaatitaanerat taanna eqqarsaatigalugu.
Ilinniarfinni soorlu ilinniarnertuunngorniarfinni kalaalinngorsaaneq Demokraatinit oqaatigineqarpoq taannalu piviusorsiortuunngitsoq. Uanga nammineq isumaqarpunga sumiluunniit nunami nammineq oqaatsit atorlugit ilinniartitsineq atuartitsinerlu tupinnartuunngitsoq. Taamaattumillu aamma isumaqarluinnarpunga nammineq oqaatsigut atorlugit atuartitaanerlu ilinniartitaanerlu soorunami pissarsiassagut annertunerujussuusussaapput. Kisianni taamatut oqarnitsinnut isumaqanngilagut nunamiut allat, nunat allamiut oqaasii ilinniassanngikkigut.
Timersoqatigiit angalasarnerannut ilumoorpoq nunatsinni akit qaffasissorujussuummata aammalu nunanut allanut angalaniarnermi artukkerneqartarpugut. Kisianni timersoqatigiit tassani kisimik eqqorneqarneq ajorput aamma meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii annertuumik eqqorneqartarput ataatsimeersuariarnerit allallu akisoorujussuusarmata. Tassunga killikkallarlunga.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Massakkut oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokraatininngaaniit.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Demokraatininngaaniit uagut kulturimut nassuiaammi siunnersuutigisatta ilaat tigulluarneqarmata akineqarlutillu qujavugut.
Ingammik aamma nuannaarutigaara tusarlugu filmfestivaleqassasoq ukiamut. Aammalu ukiamut napa ilaatillugu ataatsimeersuarneqassasoq kulturi pillugu. Kulturpolitikkip ersarissarneqarnissaa tamatta pingaarteqaarput. Tassungalu atatillugu tunumiut Avanersuarmiullu oqaasiinik taasara oqaaseqarninni tusaasinnaavara aamma Siumukkut isumaqatigigaatigut puigorneqannginniassammatajuku taakku immikkut taagikka. Aamma malugisinnaavara puigorneqarsimanngitsut. Kisianni tinnersaajuartussaagatta ilaa Inatsisartuulluta taamaattumik ikioqatigiilluta tinnersaaqatigiittassaagut.
KNR bestyrelseanut atatillugu apeqqutigisagut tusarniaassutigineqalersimasut paasivarput. Taavalu kulturpolitikkimut ersarissaanermi itisiliisarneq aamma immaqa naammattusaarneqartarnerulissasoq aviisiliortunik radiokkullu tusagassiortunik neriuutigiumaarparput.
Norgekkut Irlandilu uagut assersuutigivagut, imaanngilaq nunarput inorsinniaratsigu kisianni nunani allani aamma tipisiulluni tikkuusseqataalluni iluartaqimmat. Imaanngilaq tamarsuisa atussagatsigit kisianni kikkut qanoq iliorpat? Uagut suut taakkunanngaanniik atorsinnaavagut? Taamaalioqataaniartugut-una inorsiinnarnianngilagut.
Taava Naalakkersuisoq aamma oqarmat Demokraatit kalaallit saperasugigaat una issuaqqilaassaanga oqaatsinnik. Nassuiaasiami allaaserineqarsimavoq filmiliortortannguagut pikkorissut nunanut allanut nunassittarnerat pillugu ajornartorsiut. Tassa taakkua filmiliorsinnaasut nunanut allanut inissittarput, miserratigissanngilarput nunat allat eqqumiitsuliornikkut neqeroorutigisaanut nunarput unammillersinnaanngimmat. Imaappoq filmiliornernut tunngatillugu. Imaanngilaq nikagigatsigit taamaammat siunnersuutigaarput atatiinnarlugu taakkuli neqeroorfigisariaqarpagut, nunarput pillugu filmiliussappata suliassaannut aningaasaliivigisarlugit nikaginngingaaratsigit.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Tassa Naalakkersuisup akissuteqarnermi akissuteqaataanut qujavugut aamma uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniik takkajaarsuarmik saqqummiussamut oqaaseqareernikuugatta, massakkut takisuuliornata maluginiarparput maannakkut kulturimut aningaasaliissutissanik aamma ukiamut pilersaaruteqartoqartoq annertusaasoqarnissaanik Naalakkersuisut tungaaninngaanniik. Sammivinnut assigiinngitsunut tunngatinneqarluni soorlu Eqqumiitsuliornernut Ilinniarfinnut filmiliornermut atuakkiornermut immaqalu assigisaanullu. Taanna qilanaarnarpoq aamma pissanganarpoq eqqumiitsuliortut siunissami nukinnik uagut naalakkersuinikkut aningaasaliissutigineqarsinnaasut aamma immikkoortitsivigineqarsinnaaleriartuaassammata.
Taava uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniik nuannaarutigivarput ineriartortitsiniaratta aamma nunatsinniitikkusukkatsigit eqqumiitsuliornermik piginnaanilittagut. Taamaammat Naalakkersuisup akissuteqarnermini nassuiaatigisaanut aamma qujavugut qilanaarpugullu aamma alloriaqqinnissamut eqqumiitsuliortunut sutigut tamatigut pitsanngorsaasoqaqqinnissaa annertusiartortinneqalermat.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Siullermik qujanaq Naalakkersuisup akissutaanut, naak uani nassuiaammi kulturimut tunngasut arlalippassuummata tamaasa oqaaseqarfiginngikkaluarlugit immikkut, kisianni suliniutit aallartinneqareersut malunnarmata pitsaasut arlaliusut. Taamaattumik tapersersorlugu immikkut tamaasa oqaaseqarfiginagit saqqummiivugut aamma malugisinnaavara Naalakkersuisup taamatut saqqummiinerput aamma ajorinngikkaa aammalu iluarisimaaraa.
Aamma uani Siumut oqaaseqartuanut tapersiutigiinnarniarpara tassa sinerissami katersortarfiit arlaqartut aserfallattaaliineqarnera qiviaraanni pitsanngorsarneqartariaqartutut inissisimapput ukiuni qaninnerusuni. Assersuutigiinnarlugu katersortarfiit kattuffii ukiuni siusinnerusuni suleqatigiillutik aallartinnikuugaluarput sinerissami katersortarfiit pitsanngorsarniarlugit suliniutinik Naalakkersuisoqarfimmut oqaloqatiginnittarlutik. Tamakkulu suliniutit sumut killinnersut aamma paaserusunnarpoq.
Aammalu uani partiini aamma soorlu naluneqanngitsoq sinerissami katersortarfiit tassaammat peqatigiiffiit aningaasannanniartarfiisa pingaarnerpaartaat. Aammalu maannakkut aningaasannanniarnermi peqatigiiffiit atorluangaaraat bincortitsineq bancortitsinerlu. Taamatummi aningaasannannianngikkunik peqatigiiffiit timersornikkut arlaatigulluunniit unammiuaarnerni peqataasinnaanerminnut aningaasanik katersiffissatuatut tamakkua katersortarfiit atorneqartarmata maannamut.
Kisiannili uani eqqaasitsissutiginnassavara Qasigiannguani kommune suleqatigalugu katersortarfik atorluarneqartarmat, tassa sapinngisamik qaammammut marloriarluni imigassartorfiunngitsumik aliikkusiartitsinerit ingerlanneqartarput. Aammalu imigassartorfiunngitsumik inuusuttuaqqanut qititsitsinerit ingerlanneqartarlutik, meeqqanut qititsitsinerit ingerlanneqartarlutik. Assigiinngitsut suliniutit ingerlanneqartarput. Taamatut ingerlatsineq siunnerfiuvoq katersortarfiup siunertarigamiuk tassa innuttaasunut sammisassaqartitsinermi atorneqassalluni. Taamatullu atorneqarnissaa siunnerfigalugu Qasigiannguit katersortarfiuteqatigiit taamatut ingerlatsipput.
Kisiannili katersortarfiit sinerissamiittut arlallit imminut pigisutut ingerlattuummata ajornartorsiutaasarpoq imminut ingerlattutut taakku nammineerlutik iluarsaanissamut akissaqanngittarnerat. Taamaalillutillu kommunet aamma tapeerusussusiat killeqartarami imminut ingerlattunut tapiissuteqarnissanik killilersortaramiuk.
Taamaattumik Naalakkersuisoq soorlu saqqummiinitsinni piumaffigaarput kommunet suleqatigalugit qanoq iliuuseqarsinnaanermut ujartueqqullugu katersortarfiit aserfallakkaluttuinnartut pitsanngorsaavigineqarnissaa anguniarlugu.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Tassa Atassut sinnerlugu oqaaseqarnitsinnut Naalakkersuisup akissuteqaatai Atassummut tapersiilluartut qamuuna qujassutigingaarpakka. Qilanaarpugullu aamma suliniutissaasut ukiamut aappaagumullu malinnaaffigissallugit ineriartortinneqarnissaat piviusunngortinniarneqarnissaallu.
Qaqeqqinninnut ilaatigut peqqutaavoq aamma Siumut oqaaseqartuata ilaatigut oqaaseqarnermini saqqummiummassuk erfalasumut tunngatillugu, erfalasutta kisimiitsilluni atorneqalernissai imaluunniit kisimiitilluni amuneqartalernissaa.
Isumaqarpunga Kalaallit Nunaani maannakkut erfalasutta saniatigut qallunaat erfalasuata amuneqartarnera nuannaarutissatut isigineqartariaqartoq. Tassuunakkut takutittarparput uatsinnuinneq eqqarsaatiginata nunatta innuttaasui allat ataqqillugit aamma periuuseqarnerput. Tassa inoqatitsinnut qalipaasersuinngikkaluarluta ataqqinninnermut tassuunakkut ersersittarparput. Isumaqarpungalu naalagaaffeqatigiinnermi suli inissisimagallartilluta tamakkua ataqqineqartariaqartut.
Soorunami erfalasoqarnermut malittarisassaqartarpoq. Isumaqarpunga aamma namminiileriartornitsinnut malitsigineqarumaartoq erfalasumut ersarinnerusumik malittagaqalernissaq.
Taamaattumik Siumut maannangaaq piumasaqarnera erfalasutta kisimiitilluni amuneqartalernissaa akerliuffigalugu matumuuna oqaatigissavara.
Maani kultureqarneq pillugu nassuiaammi oqallinnermi isummat assigiinngitsut pingaartitallu assigiinngitsut oqallisigineqarnerani nunanik assigiinngitsunik tipisiuisinnaaneq isummersorsinnaaneq eqqartorneqartillugu, Naalakkersuisup ilaatigut akissuteqarnermini Atassut ilanngullugu Islandimut assersuuteqarsimanera eqqaallatsiarmagu oqaatigiinnassavara, uagut oqaaseqaatitsinni Islandimut arlaannaanulluunniit assersuuteqannginnatta. Kisianni taanna annertuuliuutigissanngilara.
Atassummi aamma pingaartillugu oqaatigerusupparput meeqqat inuusuttullu peqatigiiffilerinikkut annertuumik kulturimut piorsaaqataanerat eqqumaffiginiarneqartuartariaqartoq. Meeqqat inuusuttullu peqatigiiffilerinikkut susassaqaqatigiinnermikkut akisussaaqatigiinnermikkullu takutittarpaat inersimasunngornissamut aamma piareersarluarnerat, akisussaaqataassutsimik piumassuseqarnermillu takutitsinermikkut. Isumaqarpungalu tamakku Naalakkersuisut tungaaninngaanniit kisianni aamma minnerunngitsumik Inatsisartut tungaaninngaanniit eqqumaffigalugit tapersersortuartariaqarigut.
Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga qujavunga Naalakkersuisup akissuteqaataanut malinnaassaagullu ukiamut ukiunullu tulliuttunut suliniutit pitsaasut malinnaaffigineqarnissaat.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Massakkut partiit oqaluttuisa avataatigut Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Qujanaq.
Tassaana Tunumiut aamma Avanersuarmiut oqaasii eqqaaneqariarmata isumaqarpunga erseqqissaatigilaassallugu siornatigut naluneqanngimmat Tunumiut aamma Avanersuarmiut oqaasii ordboginngortinniarlugit sulineq aallartinneqarsimagaluarmat. Kisiat imannak taakku oqaatsit marluk pisariutigipput imaaliallaannarlugit uppernassusilimmik ordboginngortinnissaat ajornaluni.
Kisiannili uagut Tunumiut oqaatsinik tappavani oqaatsitsinnik qujanartumik aamma eqeersimaartoqarpoq ilaatigut aamma radiokkut tusartarunarparsi peqatigiiffeqarpoq oqaatsitta tammatsaaliorneqarnissaannik suliniartoqartoq. Taanna aamma nuannaarutissaavoq.
Kisianni uani issuaaffigisassakka pingasut tammarnaveerlugit ordboginngornikuupput, soorlu ilaatigut uagut tappavani oqartarpugut annivi? Nakkili? Pinngerpiit? Tassa isumaqarpoq, anaana, ataata, angajoqqaat.
Franskip Pearrop sulilluarneratigut ordbogi naammassineqarnikuuvoq aamma neriuppunga nunatsinni atuakkanik atorniartarfimmi pissarsiarineqarsinnaanngoreersimassasoq. Tassa Tunumiutut, Kitaamiunut, qallunaatut, tuluttut franskisullu.
Qujanartumik tassa oqareernittut angutip taassuma nikallujuilluni nunatsinni oqaatsinik soqutigisaqarnini tunngavigalugu ordbogi taanna sanasimasaa uagutsinnut assorujussuat qujanarpoq amma uanga nammineq pissarsiarisimagakku. Ilaatigut misissuataarlugu oqaatsit aamma ineriartormata tassa uanga meeraaninniit maannamut qanoq sukkatigisumik aamma oqaatsitta ineriartorsimanerat takullugu nuannertorujussuuvoq.
Tassalu uanga aamma pingaartippara soorunami oqaatsigut pingaaruteqarput Tunu inoqarluartillu oqaatsigut tammarnavianngillat aammalu ineriartortuassapput.kisianni sorlaqarfiit aattaaviit taakkua aamma tammarnaveersaarneqarnissaat pingaaruteqartorujussuuvoq. Oqareernittut kisiat qujanartumik tassa franskip sulilluarneratigut ordboginngorlugit saqqummersimammata.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Partiit oqaaseqartuata avataatigut aamma Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Qujanaq.
Tassa una annikitsunnguamik tikillatsiassavara erfalasumut tunngassuteqartoq. Tassa Siumuminngaanniik saqqummiussatsinnut Atassutikkut qisuariarnerat aallaavigalugu.
Tassa una isumaqarpugut maannakkut inuiattut nammineerluta erfalasoqarsimanerput ukiuni arlalinni ingerlareersimasoq una killiffigisimagaa aamma nutaamik ikaarsaariarneq naammagalugu nutaanik eqqarsarnissatsinnut piffissanngorsimasoq.
Tassa imatut inuiaqatigiinnut allanut ajorniarnerunngilaq taamatut inuiattut ilisarnaatitta kisimiitillugu maani atorniarneqarnera. Allaat akerlianik isumaqarpunga inuiaqatigiinnut allanut ataqqinninneruvoq aamma nammineerluta peqareerluta taakkua inuiaat allat nunaminni taakkua atussammassuk taanna erfalasoq ilisarnaatertik.
Taamaalilluni maani aamma innimigalugu uagut inuiaat ataqqillugillu taakkua erfalasaat atunngikkaluarutsigu, namminermi maani pisariaqartitsinerput aallaavigalugu inuiattut peqareeratta.
Taamaammat aamma taamatut ikaarsaariarnerup tikikkiartuaalernissaanik eqqarsalernissarput isumaqarpunga taanna maannakkut aallartittariaqaripput. Tassami naassaanngitsumik taamatut inuiaqatigiit nammineq erfalasoqarlutalu erfalasut arlariit atorlugit atuinissarput pissusissamisoortutut uagut isiginnginnatsigu.
Aamma tassunga atatillugu taavarput erfalasuleriaasitta nutaamik eqqarsaatigeqqinneqarsinnaanera. Tassa isumaqarpugut inuiaat kalaallit namminiileriartortutut nammineq nammineerluta erfalasoqarnitsinni aamma inuiaat uagut imminnut aallaavigaluta erfalasulisartassasugut. Maannakkut erfalasut amuneqartarput ilaatigut nunani allani inuuissiortut allallu aallaavigalugit imaluunniit aniguisitaanerit allallu aallaavigalugit pisarsimasut. Tamakkua qangangaatsiaq nunatta ilaatigut nunasiaataanerata nalaani pisimasut aallaavigalugit soorlu Danmarki eqqarsaatigalugu, inuiaat uagut kingornutatsinnik qanga Dannebrog tamakkiisumik atorallaratsigu kingornutatsinni taamatut erfalasulisartuartarnissarput naapertuuttutut isiginngilarput.
Isumaqarpunga nunatsinni taamatut immitsinnut imaluunniit nammineerluta erfalasoqalereersimanitsinni aamma inuiaat kalaallit aallaavigalugit erfalasulertalernissatta oqallisiginissaa piffissanngortoq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Taava Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut.
Qujanaq.
Manna oqallinneq nuannersorujussuummat aamma ilaaqqutilaarusunnarpoq.
Tassami aamma Naalakkersuisoq oqaaseqarmat Inatsisartunik aamma immersorneqarnissani kissaatigalugu, tamannalu aamma uagut Siumumi gruppemi oqallinnitsinni aamma annertuumik soqutigalugu oqallissutigisimagatsigu. Taamaattumik oqaaseqartorput aamma isumaqarpunga imaqarluartumik Naalakkersuisunut oqariartuuteqartoq.
Taamatuttaaq aamma partiit allat Kattusseqatigiillu aamma imaqarluinnaqqissaartunik soqutiginarlulinnartunik aamma saqqummiussaqarnerat assorujussuaq tulluusimaarnarpoq. Aammalu qularnanngitsumik ataatsimiititaliami ilaasortaasugut aamma Piorsarsimassutsimi Ataatsimiititaliami ilaasortaasugut soqutigalugu aamma malittarissavarput. Aamma Naalakkersuisut pilersaarutaat ukiamut pisussat oqaatigineqartut piorsarsimassuseq pillugu aamma oqallinnissat arlallit ingerlanneqartussaanerat, taanna soqutiginarluinnartutut isumaqarfigaarput.
Piorsarsimassuseq allanngorartuartuusoq avatangiisitta aamma piumasaqaataat tamatumuunakkut sunniisarnerat pinngitsoorani aamma uagut nunatsinni atuallapparput. Aammalu siunissaq eqqarsaatigalugu qanoq aamma inuiaat kissaateqarnersut soorunami aamma uani ilanngullugu eqqartorneqartussaavoq eqqartorneqarlunilumi.
Soorlu assersuutigiinnarlugu erfalasutta qanoq pingaaruteqartiginera aamma inuiaassutsitsinni ullorisatsinni aamma qanoq pingaartillugu aamma anguneqartarnissaa. Tassaniinnaanngitsoq aamma meeqqanut inuusuttunut qanoq ilinniartitsissutigineqarnissaa aamma pilersinneqarsimanerata oqaluttuassartaasa aamma oqaatigineqartarnissaa taanna isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq.
Uani tamarmik oqariartuutigivaat oqaatsitigut ersarissumik politikkeqartariaqarnerput. Uagut kalaallit oqaatsitta tassani naqissuserneqarnerat pingaarnerpaatut soorunami oqaaserigigut taanna pissusissamisoorpoq aammalu taamaattussaarnartut isigisariaqarluni.
Taamaattumik qanittukkut inuusuttut GU-mi ilinniagaqartut oqariartuutaat isumaqarpunga aamma puigorneqartariaqanngitsoq. Tassani aamma oqariartuuteqarmata ilinniagaqarfinni qallunaat oqaasii aallaavigineqarpallaartut. Uagut kalaallit oqaatsigut tassani soraarummeernerni aamma allaat aallaavigineqarnerusariaqartut.
Ilaatigut Demokraatit oqarput ilinniartitsisussaaleqinerput pillugu taamaattoqartoq. Aap taamaattoqarpoq aamma kisianni aamma taannaannaanngilaq.
Isumaqarpunga ilinniagaqarfiit anginerusut eqqartoqqinneqarneranni aamma pilersaarusiorfigineqaqqinneranni misissuiffigineqarnissaanilu aamma qanittukkut Naalakkersuisup oqaaseqarnermini aamma ilinniarfinni oqaaserineqartut oqaatsillu kalaallit oqaasiisa ilinniartitsissutigineqartarnerat. Taanna isumaqarpunga itinerusumik paasiniaaffigisariaqaraa.
Tassami ilaatigut aamma paasinarmat soorunami nammineq oqaaserisat atorlugit anersaakkut nammineq qanoq eqqarsaatersornerit inuusuttut aamma aniatikkusutatik tassani periarfissaqartinneqartariaqarmata aamma oqaatsitik atorlugit tamakkiisumik ajornartorsiuteqarunik imaluunniit nuannaarutissaqarunik aamma annissinnaassallugit.
Isumaqarpunga ilaatigut ilinniagaqartut uniinnartarnerannut peqqutaaqataasoq aamma oqaatsit sakkortoorujussuarmik piumaffigineqartarput qallunaat oqaasii aallaavigalugit tassami ilinniartinneq ingerlanneqarmat, aamma eqqarsartaatsikkut nukissanik soorunami tamakkiisunik aamma piareersarneqartarsimanerat atuarfinni pingaartumik qallunaatut angajoqqaat oqaaseqarfiunngikkaangata angerlarsimaffiit. Tassuunakkut assut artorsartarnerat pinngitsoornani oqaatigisariaqarpoq.
Taamaattumik peqqutaaqataanngitsuunngimmat ilinniartut aamma tassani uniinnartarnerannut taamaattumik taassuma tungaata isumaqarpunga pingaartinneqarnerunissaa soorlu namminneq aamma ilinniartut misigisaqareersimallutik taamatut oqariartuuteqartut.
Ulluni atorluaaneq tassa sapaatit akunnerisa ullut ingerlaartarfii aamma isumaqarpunga pingaaruteqartoq uani sunngiffimmi atorluaarnerup uani aamma kulturitsinnut annertuumik ilaammat, timersorneq annertuumik tassani eqqartorneqarpoq.
Aamma meeqqanut, inuusuttunut utoqqarnullu allaat ullumikkut timersorneq ingerlanneqartoq nalunngilerparput. Aamma utoqqaat allaat peqataalersimanerat isumaqarpunga assorujorujussuaq tulluusimaarnartoq aammalu tapersersorneqartariaqartoq, nalunnginnatsigu Enos Lyberthip oqartarneratuut ilaatigut utoqqaat inuusussiartornerat taanna aamma eqqarsaatigalugu tassuunakkut pisariaqartitsinerat aamma meeqqatuulli nalunnginnatsigu. Taamaattumik taakku, taakku aamma tapersersorneqarnissaat pingaaruteqarpoq.
Uani peqatigiiffiit oqaatigineqarneranni aningaasarsiorneq tassani aallaaviulluni bincornerit allallu ingerlanneqartartut. Ilumoorpoq katersortarfiit ingerlatitaanerat akisoorujussuummat taammattumillu peqatigiiffiit qanoq iliuuseqarusukkaluarlutik annertuumik init atortinneqartartut timemut akisunerujussuat aporfigisarpaat. Allaat taamatut akilersinnaanngikkaamikkit iluanaarusullutik imigassartalimmik ingerlatsisinnaasarput.
Taamaattumik tamakku aamma eqqarsaatigineqartariaqarput ullumikkut imigassartaqanngitsumik qanoq iliuuseqarnissanik aamma eqqartuinermi anersaartorfissaqarsinnaaneq tassani ujartorneqartoq pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu, aporfiusartut tassani misissorluarneqartariaqarmata. Tassaammat aporfiusartoq tassaammat aningaasatigut peqatigiiffiit ajornartorsiuteqartarnerat naak anersaakkut qanoq iliuuseqarusukkaluarlutik.
Aamma uani oqaatigineqartoq Atassutikkunninngaanniik atorluaanermut tunngassuteqartoq. Ilumoorpoq piorsarsimassutsimi atorluaaneq annertoorujussuarmik tassani aallaaveqarpoq, soorlu sanalunneq oqaatsit aatsaannguaq eqqartoreerpakka oqaatsit atorluarneqarnissaa kalaallit oqaasiisa. Aamma tassunga attuumassuteqarluinnarpoq. Tassanilu nunatta pissarititaasa atuarluarneqarnissaat ujaqqerineq savat meqqui amii imaluunniit umimmaap amii qiviui tamakku aamma eqqaaneqarsinnaasut ilagilluinnarpaat. Soorlu aamma Naalakkersuisut pingaartippaat suut tamaasa eqqaannarnagit aamma atorluaaneq ingerlanneqartariaqartoq.
Isumaqarpungalu pissusissamisoortoq aamma Siumup nersualaarinnissutaa tassa massakkut eqqumiitsuliornermut siunnersuisumut annertuumik taamatut angusaqarniarluni suliniuteqarsimanera, isumaqarpunga takussutissartaqalereersoq. Aamma aningaasarsiornermut eqqumiitsuliorneq tapertaasussaasoq nalunnginnatsigu pingaartumillu takornariaqartitsinikkut aamma takoqqusaarutinik kiisalu tammajuitsussanik pisiortortarnerni aamma pinngitsoorani iluaqutaasussaqarmat eqqumiitsuliorneq.
Taamaatumillu uani nunatsinni aamma avatangiisit tunniussinnaasaanik sanaartortitseriaatsimi soorlu ujaqqat atorluarneqarnissaat. Aamma taanna piorsarsimassutsimut ilaalertuuguni siunissami qanoq pitsaatigissagaluarpa aamma eqqartuinnarnagu soorlu SIKUBLOK-ki ilaa eqqartortuarparput. Ujaraatitta sioraatitta marraatitta atorluarneqarnissaat tamakku tamarmik piosarsimassusermut aamma avatangiisitta tunniussinnaasasa atorluarneqarnissaanut aamma pinngitsooratik taakkua eqqarsaatigineqartariaqarmata atorluarneqarlutillu.
Uani soorunami kinguaarisagut meeqqat inuusuttullu aamma eqqarsaatigalugit uagut qanoq imaluunniit siulitta qanoq inooriaaseqarsimanerannik aamma ilisimasaqarnissaat taanna pingaartorujussuartut aamma oqaatigineqarpoq arlalinnik. Tassani oqaluttuarisaanitta aamma atuarfinni meeqqat atuarfiini pingaartillugit aamma atuartissutigineqarnissaat, katersugaasivik tassunga attuumassuteqarluinnarput. Aammalu takusassanik soorlu illunik ujaqqanillu qarmalinnik illoqarsimanerup nalaani massakkut soorlu Qasigiannguani iliuuseqarniarneq eqqarsaatigalugu aamma isumaqarpunga tamakku tapersersorluinnarneqartariaqartut, takornariaqartitsinermi aamma ussassaarutinut ilanngunneqarsinnaammata.
Tassunga killeqqusaagama qujavunga.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Taava Ellen Christoffersen, Atassut. Pingajussaaniileravit naatsumik.
Ellen Christoffersen Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Tassa sapinngisamik naatsunnguamik naatsuliorniarsarissaanga.
Tassa Siumut oqaaseqartartuata avataatigut aamma Inatsisartut ilaasortap Kalistat Lund qaqinermini oqaasii akilaaginnarusuppakka. Tassa nunatta erfalasuanik taamatut oqaaseqarnera imaanngilaq pingaartitsinngitsugut Atassummi. Pingaartipparput aamma nammineq akuerseqataanikuuvugut erfalasup atortinneqalerneranut malittarisassanik.
Taamaattumik aamma tassani malittarisassat allassimasut ataqqillugit inuk nammineq kiffaanngissuseqarnera erfalusup sorliup atorsinnaanera taanna naqissusiinnarpara. Isumaqarpunga pingaaruteqartoq aamma eqqaamasariaqarpagut inuiaqatigiinni kalaallit akornanni utoqqartaqaratta annertuumik qallunaat erfalusuanut Dannebrogimut ataqqinnittut.
Pingaartitsilluinnarlutillu sapaatit tamaasa taassuminnga amusisartut.
Isumaqarpunga aamma erseqqissassallugu Atassummi pingaartikkatsigut inuup kiffaanngissuseqarluni akisussaaqataanissaa. Taamaattumik pingaartipparput maannakkut malittarisassat atuuttut aamma ataqqillugit ingerlanneqarnissaat. Kisianni soorunami oqaluuserineqartariaqarpat oqaluuserineqassaaq aamma isumaqarpunga anguneqassaqqaartoq kalaallit erfalasuata kisimi amuneqartalernissaa. Kisianni pingaaruteqarpoq maannakkut aamma malittarisassaasut ataqqineqarnissaat.
Taavalu aamma minnerunngitsumik inuit kiffaanngissuseqarsinnaanerat sapinngisamik innarlernaveersaarneqarnissaat pingaaruteqarpoq, ataqqisariaqar atsigit inuit ukiorpassuarni peroriartornerminni allaat ataqqillugu ileqquliussimasaat.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumut. Pingajussaaniileravit aamma illit 2 minutsi.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Tassa naatsunnguamik.
Misilitsittarnermut tunngasut eqqartorneqallatsialeriarmata assorujussuarlu taakkua soqutigisarigakkit naatsukullammik oqaaseqarfigilaassavara.
Tassa isumaqarpunga ilinniartitsisussaaleqineq kalaallisut oqaatsigut atorlugit misilitsittalernissamut utoqqatsissutaasariaqanngitsoq. Nutserisoqarpugut apeqqutaassanngilaq fysikkimi imaluunniit qanoq nunalerinermi misilitsissagutta taava pinngitsoorata qallunaatut oqaluttariaqartugut ilinniartitsisoq qallunaajunera tunngavigalugu.
Isumaqarpunga pissusissamisuuginnartoq aamma nammineq oqaatsigut atorlugit misilitsittarnissarput. Aamma Naalakkersuisumi Johan Lund Olsenimit tusarnikuuara taanna periarfissaareersoq. Taamaattorli isumaqarpunga taassumap periarfissap atorluarneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu paasititsiniaasoqartariaqartoq aammalu taanna periarfissaq misissorneqartariaqartoq.
Kisianni oqaatsinut tunngasunik oqallinnissarput ulluni qaninnerni pisussaammat Inatsisartuni ilaasortap Georg Olseni saqqummiussassaa tunngavigalugu qilanaarivara oqaatsinut politikkimi annertunerusumik oqallinnissarput, naak siunnersuut imaa aalajangersimaqqissaartunut tunngassuteqaraluartoq.
Erfalasumut tunngatillugu Atassutip politikkia ersarippoq aamma Siumut politikkia ersarippoq. Isumaqarpunga ajugaaniukkaluarutta arlaannaalluunniit isumaa allanngornavianngitsoq. Taamaammat una kisianni uanga isumaga malillugu kiffaanngissuseq taanna nunanut allanut pigutta Amerikamut USA-mut pigutta erfalasorput nammineq illutsinni amugaluarutsigu Amerikamiut qanoq oqalussappat?
Taava soorunami taakaniikkutta taakkua erfalasuat ataqqissavarput. Isumaqarpunga nunatsinniikkatta aamma uagut erfalasorput ataqqineqarsinnaasariaqartoq Qallunaat Nunaanninngaanniik.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Taava massakkut Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Qujanaq.
Pinngitsoorusunngilanga erfalusuminngaanniit aallartissallunga.
Uanga tanngassimaaqaanga kalaallit erfalasorput aammalumi qallunaat erfalasuat suli atugarput aamma takugaangatsigu nuannaarutigisartagarput pillugu taama ersaritsigisumik inatsiseqaratta. Tassami USA-miillunga qanittukkut maluginiarpara amerikamiut erfalasortik ataqqisorujussuugaat, kisianni amerlasuutigut asinngarnikut ipertoorujussuit sequtsinikullu nivingatittarpaat. Uagut taamaanngilagut kalaallit erfalasutsinnut ataqqinninnerput allaavoq aamma taanna inatsiseqarnerput ajunngilluinnartumik pigivarput erligisariaqarlugulu.
Aammalu taanna Ellen Christoffersenip oqaatigeriigai erfalasoqarneq Ellen Christoffersenip oqaatigeriigai erfalasoqarnermut uteqqissanngilakka taamaattorli erseqqissaatigineqarpoq malittarisassaqartugut inatsisiseqartugullu tamatta akuerseqataaffigisatsinnik.
Sanaluttartut pikkorissartinneqartarneri pillugit aammalu ilinniarfiup inerisarneqarnissaa pillugu Atassumminngaanniik ujartuinitsinni Naalakkersuisup ilassinnilluarnera aammalu neriuuteqarnera, ilinniarfiup taassuma ullutsinnut naleqquttumik atugassaqartitaalluni ingerlalernissaa neriunnartorujussuuvoq. Taamaattorli suli ujartueqqikkusunnarpoq tassami kulturi alakkaamallugu oqallinnitsinni ilaatigut tanngassimaarutigisatsinnik imaa meqqiliinikuuvugut suliarujussuaq taanna nalunnginnatsigu nunani allaninngaanneersut uagut nammineerluta eqqumiitsuliortortagut, kusanartuliortortagut kopeeriffigalugit namminneq aningaasarsiortut. Taakkua akiorniarlugit meqqiliisimaneq taanna qanoq malersoqqinniarneqarnersoq aammalu qanoq iluaqutaasimatiginersut ulloq manna tikillugu assut paaserusunnarpoq.
Taamatuttaaq aamma kulturi pillugu oqalleqqinnissami una soorunami Kultureqarnermut Naalakkersuisup oqaatigigaluarpaa suna tamaat ilanngussorlugu una nalunaarusiaq pineqarsinnaanngitsoq, taamaassappat naassaanngitsumut saqqummiussisoqarlunilu oqallittoqartussaammat. Kisianni kulturitsinnut ilanngunnikuusaq nutaaq ilanngunnikuusoq aammalu peeqqinnavianngitsoq tassaavoq sukkanerpaamik attaveqaqatigiissinnaanermik kultureqalersimanerput internet atorlugu.
Internetsimut kultureqarnerput soorunami oqallisissaqqissorujussuuvoq aamma kingusinnerusukkut uterfigeqqitassaqqittorujussuuvoq, internetsimi malittarisassat kulturiuvoq immini. Internetsi atorlugu qanoq periataallaqqissuseqarsinnaaneq aamma atornerluisoqarsinnaanera ilaatigut aamma eqqarsaatigalugu kulturip taassuma qanoq ineriartortinneqarnissaa soqutiginartorujussuuvoq malinnaaffigissallugu.
Doris Jakobsenip aatsaannguaq qaqitaa nammineq oqaatsit atorlugit misilitsittalernissaq ajunngilaq nutserisoqarpugut. Isumaqarpunga taanna qimarratiginninnerusoq taamatut piviusorsiunngilluinnartumik sinnattuaqititsilissagutta inuusuttortatsinnut navianartorsiulissaagut. Tassami piumasaqaatit suulluunniit massakkut ingerlatagut tassaapput nunarsuarmioqatitsinnut naleqqussarluta unammillersinnaassuseqarluta piumasaqaatinik naammassinnissinnaassuseqarnissarput.
Soqutaanngilaq tuluttut misilitsilerutta tuluttut oqalugata kalaallisut oqalulluta pigaluarutta. Naamik. Taamatut eqqarsartoqarsinnaanngilaq. Kalaallisut misilitsinnavianngilagut tuluttut misilitsinniartussaalluta, matematikkimi misilitsissagutta fagsprogi atortussaavagut tamakkua. Taamaattumik takorlooruminaatsorujussuuvoq nutserisut qassit atorfinitsinniarneqarnersut tassani eqqarsaatigissallugit.
Una aamma Nationalteatereqalernissamut tunngatillugu massakkut Kultureqarnermut Naalakkersuisup siunnersuutigisaa ukiaq manna oqallisigigatsigu ilaatigut amigaatigineqartut ilagilluinnarpaat isiginnaartitsisartoqarneq pillugu inatsiseqarnissaq. Tassani ersersinneqarpoq amigaatigineqartoq ataqatigiissaakkamik taanna imaattorneqassappat. Taamaattumik soorunami tusaatissatut tiguunnarsinnaagaluarparput suleqatigiissitalianinngooq aallartitsisoqarpoq.
Kisianni tulleriiaarinerit akornanni takujuminaatsikkakku-una apeqqutigilaaginnarniarlugu taanna sorlermiippamita, aningaasartuutissallu qanoq amerlatigisut eqqarsaatigineqarnerlutik imaluunniit takorloorneqarsinnaakannernerlutik tassunga tunngatillugu atorneqartariaqartussat?
Kalaallit Nunaata Radioanut tunngatillugu aningaasat eqqartortillugit takkua Siumut tungaaninngaanniik ujartorneqartut, imaaliinnarlugit Kalaallit Nunaata Radioaninngaanniik arsaarinnissutigeriarlugit kulturimut arlaannut atugassatut inissiinnarneqarsinnaanngillat. Atugassaapput siammarterinermut tassaapput Kalaallit Nunaata Radioata nunatsinni siammarterinermut atortagaat. Taamaattumik imaaliallaannaq niuerutigissallugit aningaasat taakkua piviusorsiunngilaq aamma allatut eqqarsarluta aningaasassarsiortariaqarpugut kulturi annerusumik aningaasalerneqarnissaanut.
Aningaasat taakkua eqqartorneqartut Kalallit Nunaata Radioata TELE-mut akiutigisarpai. Taamaattumik iluamik nunarput tamakkerlugu siammarterissaguni nunaqarfiit minnerpaat ungasinnerpaat illoqarfiillu avinngarusimanerpaat tikinneqassappata qulakkeersimaneqartariaqarput taakkua aningaasat. Aningaasassarsiortariaqarpugut allanik piviusorsiortumik.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tassa eqqaasitsissutigissavara suli nappaasimasut marluummata, pingasuummata. Una oqallinneq aalajangiiffigisussaanngilaq nalunaarutaannaallunili. Taamaattumik uteqattaarineq pivallaarnagu neriuppunga oqallisissasut naatsumik.
Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Qujanaq. Tassa naatsunnguamik erseqqissaatigissavara aatsaaginnaq paatsuungassutigineqannguatsiarmat Doris Jakobsenip saqqummiussaanut tunngatillugu.
Tassa ukua soorunami misilitsittarnerit pineqarneranni tuluttut allatulluunniit ilinniarsimagaanni nunat allamiut oqaasii atorlugit, soorunami taakku aamma aallaavigalugit misilitsinnerit ingerlanneqartussaapput, kisianniuna aamma inuiaat uagut namminersuleriartornitsinni siunniussaqartariaqaratta isumaqarpugut siunissami siunniukkutsigu misilitsittarnerit, soorunami oqaatsit uani tuluttut eqqarsaatigigukkit imaluunnit qallunaatut eqqarsaatiginngilakka taakkua misilitsinnerit. Kisianni ilinniutit ilinniartitsissutaasut allat aallaavigalugit inuiattut uagut oqaatsigut atorlugit misilitsittalersinnaanerit siunissami siunniussinnaaneq taanna.
Isumaqarpunga taanna ungasilliartornagu qanilliartornissaa inuiaqatigiit namminiileriartortut pisariaqartikkaat. Taamaammat taanna siunniussaq uagut Siumuminngaanniit taanna pingaartipparput taanna.
Maaniinnera iluatsillugu aamma erfalasumut tunngatillugu naggataalaassaanga, uanga aamma ataqqisorujussuuara taamatut imaluunniit Siumuminngaanniik ataqqisorujussuuarput Dannebrogi aamma inuiaat allat erfalasoqarnera taamatut ataqqivarput. Kisianni pingaartipparput Dannebrog pinngortinneqarnikuuvoq Danmarkimi erfalasussatut. Inuiaallu uagut aamma nunatsinni pinngortitsinikuuvugut nunatsinni erfalasumik atortagassatsinnik.
Isumaqarpunga tassuunaatigut paaatsuunganissamut patsisissaqanngitsugut, tassa taamatut ataqqeqatigiilluni inuiaat ilisarnaateqartarnerat isumaqarpunga inuiattut aamma atortariaqaripput.
Isumaqarpunga inuiaat namminiileriartortut uteriissuseqarnerulaarluta pisariaqartugut, asuli naalakataarluta qanilliartortuusaarlugulu uteriaallattarlutalu pisarnerput sivitsorsaataasorujussuussooq namminiileriartornitsinnut.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Massakkut Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut.
Aatsaannguaruna Atassutip oqaaseqartuata taanna soraarummeertarnermut tunngatillugu nutserisoqarsinnaanermut oqaaseqartutta oqaatigisaanik paatsoorsimannguatsiarmat erseqqissaatigiinnarusukkiga; soorunami oqaatsinik ilinniarnermi tuluttut nutserisoqarnissaq eqqartorneqanngilaq.
Kisianni eqqartorneqartoq unaavoq soorlu nammineq oqaatsit... nammineq misigisimagaanni tamakkiisumik qallunaat oqaasii atorlugit soraarummeersinnaanani tamakkiisumik malugalugu – qallunaatut oqalussinnaassaaq soorunami – kisianni tamakkiisumik sorlu fysikikiluunniit assersuutigiinnaraanni tassani aamma qamuuna itisuumik oqariartuutissaqaraanni aamma qallunaatut piginnaasaqarpallaarnani aamma qanoq ajornakusoorsinnaasartigisoq, tassanilu aamma karakterigissaarnissaq angorusukkaanni aamma oqaatsit aporfiginagit soraarummeersinnaaneq taanna anguniartariaqarparput.
Amma angorusupparput, siunissamilu qularanannanngitsumik angussaqqaarparput nammineq oqaatsigut atorlugit atuartitsissutit assigiinngitsut ullumikkut qallunaatuinnaq ingerlanneqartut aamma kalaallisut ingerlanneqartalernissaat.
Taannaana tassani pineqartoq, aamma maaniinnera iluatsillugu, aputip, aput isigeriaratsigu tassami aputeqartorujussuugami aamma ukiormanna, aputit atorluarneqarnissaanik eqqartuisaratta aammalu tassani Nuummi iliuuseqartartut apummik eqqumiitsuliat, taakku isumaqarpunga aamma nersorniarneqartariaqartut eeh… avatangiisitsinnut annertuumik oqaluttuartuuvoq aput, aamma atorluarneqartariaqarluni.
Taamaattumik sisorarnikkut angusarisat, soorlu oqaatigineqartoq uagut oqaaseqartutsinninninngaanniit Arctic Circle Race qanoq aamma aput aqqutigalugu nunarsuarmioqatitsinnut nittarsaassinnaanerput taanna angusaqarfiulluartigisoq aamma takoreeratsigu.
Kiisalu aamma nunatsinni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata sulianiutai tassani aamma malunnartumik partiit tamarmik nersualaarmassuk, aamma Naalakkersuisup taanna ilumoorpoq angusaqarsimaqaat, aamma suliniarneq pimoorussimavaat allaat aamma ullumikkut innarluutillit ilanngullugit peqataatilerlugit nunarsuarmioqatitsinnut aamma sassarsinnaanerannut.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tassa una oqallinneq naggaserlugu Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, oqaaseqassaaq.
Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Tassa inatsisartuni ilaasortat amerlanerit oqaaserpassui tusaatissatut tigorusuppakka.
Ukuali eqqaalaaginnassallugit, tassa nunatsinni marlunnik erfalasoqarpugut eeh.. naalagaaffeqatigiinnerup iluani tassa apeqqutigineqarsinnaavoq naalagaaffeqatigisatta uagut erfalasorput amusarneraat, soorlu aallartitaqarfimminni assigiinngitsuni.
Kisianni soorlu aamma massakkut oqallinneq eeh.. oqaatsinut erfalasumut inuiaassutsimut erinarsuutigut pileraangatsigit naassaanngitsumut oqaluuttarpugut, oqaasissaqartarpugut tamattalu immikkut isumaqarluta, isumaqarpunga Naalakkersuisut sinnerlugit oqarsinnaallunga nunatsinni kultoorikkut assigiinngiiaassuseq tamatigoortoq atoripput atortuassagippullu, aammalu nunarsuarmioqatitta tamanna qaammaasaqartut tamanna ingerlakkaat UNESCO-llu aamma tamanna anguniagarigaa.
Aamma eqqaalaarusuppara tunumiut avanersuarmiullu oqaasii eqqartorneqarmata eeh… isumaga tassa erseqqissareerpara isumaqarama imatut paasinnillunga aammalu Namminersornerullutik Oqartussat politikkiat imaattuusoq: kalaallit inuiaat ataasiusut aammalu kalaallit oqaaseqartut ataatsinik.
Taamaakkaluartoq qularutissanngitsumik tunumiut avanersuarmiullu ilisimasarpassuaqarput kitaamiut uagut nalusatsinnik, aammalu nalunaarsortariaqartunik, tassunga ilaapput aamma oqaatsit tammarnaveernissaat eeh.. tamakkualu qanorpiaq ilusilimmik eriagalugit toqqorterneqarnissaat pillugit piffissami aggersumi Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiussaqarnissara tunaartarissavara.
Aamma sanalunneq eqqarsaatigalugu apeqqutigineqarpoq ilisarnaat sananeqarsimasoq qanoq nunatsinni sunniuteqarsimanersoq, aammalu eqqartorneqarluni ilaatigut paatsoortoqarsimasoq paasisinnaavara, partiit oqaluttuisa avataatigut oqaluttut ilaatigut eqqaammassuk Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfimmut atatillugu sanalunnermik ilinniartitaaneq aallartisaleripput, erseqqissaatigiinnassavara taakku suliassat immikkoorput, Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik taassumalu avatangiisai pitsanngorsarnissaa sulissutigivarput.
Taassumalu saniatigut sanaluttartut suliniarnerminni atugarisaat ilinniartitaanikkut aamma pitsanngorsarusuppagut, takananiunngitsoq sineriammi allami periarfissaq taanna ujartorlutigu.
Aammalu ilanngullugu eqqaarusullugu ilaqutariit pikkorissartarnissaat soorlu ataatsimoorlutik assassornikkut tassani ilaqutariit tamarmiullutik toqqammavigineqarsinnaanissaat aqqutaasinnaalluarmat.
Tassa oqareernittuut inatsisartuni ilaasortat oqaaseqaataat tusaatissatut tiguakka, suleriaqqinnissatsinnut toqqammavigissavagut.
Aamma naggaterpiaatigut Jensine Berthelsenip apersuutigisai eeh.. isiginnaartitsisarfissuarmut tunngatillugu qanoq tamakku naleqassappat, tamakkorpassuillu… isumaqarpunga apeqqutit tamakkua qulaajarneqassasut suleqatigiissitami.
Oqallinnermut qujavunga.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tassa oqaraluarama oqallineq una naammassisoq, kisianni tassa nappaasoqaqqimmat Jensine Berthelsen Atassut naggataarutaasumik oqaaseqassaaq.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Suu qujanaq.
Imaatt..
Aaqatigiilluta paaseqatigiillutalu oqallinnerput pissarsinartorujussuuvoq, aamma uannut, aamma uagutsinnut Atassummut, kisianni apeqqutit aalajangersimasut apeqqutigneranut tassaavoq Siumukkunninngaanniit aallaavigineqartoq maluginiarakku kultureqarneq pillugu nassuiaammi isiginnaartitsisisarnikkut unammilleqatigiittarnissaq siunertaralugu, aningaasaliisarnerup allanngortinneqarnissaanik oqariartuuteqarneq, ilaatigut Silamiukkut aningaasanik ilanngarteriffigeriarlugit unammilleqatigiinnerup aqqani, isiginnaartitsisartut allat aningaasanik tuniorarneqartalernissaat
Aammalu kultoorimut aningaasaliissutigineqartartut ajoraluartumik aningaasassaaleqinerup ilaatigullugu aamma tulleriiaarinerup taamaannerata kingunerisaanik taama annikitsigitillugit paaserusunnartorujussuugami ingerleriaqqinnissaq qanoq Naalakkersuisut tungaanninngaanniit siunniunneqarnersoq, eeh.. taamaattumik taanna ujartorpara.
Taava ilinniartitsinermut tunngatillugu misilitsittarnermullu tunngatillugu kalaallisuinnaq oqaasillit eeh.. ilinniarnikkut annertunerusumik periarfissarsiuunneqarnissaat Atassummingaanniit qineqqusaarutiginikuugatsigu oqallisigineqarnissaa… oqallisiginissaanut soorunami sillimalluinnarpugut, taanna misilitsittarnermut tunngasoq ilinniartitaanermut tunnganerummat annertunerusumik oqaaseqarfigeqqissanngilara.
Paatsuuisoqarsimassangatillugu oqariartuuteqarnera Kultooreqarnermut Naalakkersuisup sanaluttartut pikkorissartinneqartarnerat sinerissami inerisarneqartoq kusanartumik taanna ilisimaarilluinnarparput, aammalu eqqumiitsuliornermik piareersarfiusumik ilinniarfiup immikkoornerat, taanna eqqumaffigilluinnarparput Atassuminngaanniit.
Apeqqutit marluk oqaatigivagut; aappaa qujassutaanerusoq tassalu ilinniarfiup taassuma atugarisaatigut pitsanngorsaasoqarnissaa, taavalu sanaluttartut pikkorissarneqartarnerinut tunngatillugu, meqqiliisoqarnikuuvoq aamma, sanaluttartut taakkua inuussutissarsiutigisinnaaniassammassuk, taamaattuminguna aamma kultoorimut aamma taanna tunngassuteqarmat, kultoori taanna ingerlaannassappat aamma taakkua toqqammavigissaarnissaat pingaaruteqarmat, apeqqutigigiga sumut killittoqarsimanersoq, aammalu ullumikkumut sunniutai qanoq ittuusimanersut.
Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.
Tassa oqareernittut kingullerpaamik oqaaseqartitsigaluarpunga, tassa pingajussaaninngooq ilumoortarpoq, taava Naalakkersuisoq, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, naggasiissaaq.
Henriette Rasmussen, Kulturimut Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Oqareernittuut isumaqarpunga Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut neriorsuuteqassanngitsunga, kisiannili immikkut ittumik ilisimasallit isiginnaartitsisartoqarneq pillugu sulisinniaratsigit, isumaqarpunga taakkua nalilersussagaat eeh.. ilumut aningaasat taakkua qanoq ilillugit pitsaanerusumik atorsinnaanerigut, pigisagut killeqarmata, taanna innersuussutigissavara.
Taavalu aamma ilisarnaat taanna pitsaasuuvoq soorunalimi aqqutissaalluarpoq aammalu nunatsinninngaanniit tunisassiaasut brandingimik taallugu ilisarnaaserlugit erseqqissarneqartarnissaat massakkut sulissutigineqarpoq niuerneq aqqutigalugu.
Aammalu ilisarnaat taanna tassaavoq niuertut ikkuttagaat tunisassianut, massakkut akisinnaanngilara qanoq misilittagaqarfigineqarnersoq, immaqa Inatsisartuni allatigut apeqqutigineqarsinnaassaaq.
Qujanaq.
Isak Davidsen, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat, Siumut.
Taamaalilluta immikkoortoq 39 kultooreqarneq pillugu nassuiaat naammassivarput.
Taavalu massakkut tikipparput immikkoortoq 24, Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata, Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu, immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut UKA 2004-mi suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissap sulissutiginissaata Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaanut, aammalu suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissamik suliap aningaasalersorneqarnerata kontumi pingaarnermi 80.00.01-imi Nuussinissanut sillimmatit, aningaasaliissutit 500.000 kr.-inik ikilinerisigut pinissaanik, aammalu kontumi pingaarnermi 80.00.80-imi aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit, amerlaqataannik amerlineqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Saqqummiussissaaq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Naalakkersuisoq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 24
Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata, Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu, immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut UKA 2004-mi suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissap sulissutiginissaata Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaanut, aammalu suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissamik suliap aningaasalersorneqarnerata kontumi pingaarnermi 80.00.01.-imi nuussinissanut sillimmatit, aningaasaliissutit 500.000 kr.-inik ikilinerisigut pinissaanik, aammalu kontumi pingaarnermi 80.00.80-imi Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit, amerlaqataannik amerlineqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aamma Naalakkersuisut)
(Siullermeernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Ja, qujanaq, tassa Naalakkersuisut Siulittaasuat angalammat Naalakkersuisut sinnerlugit una saqqummiutissavara. Aamma erseqqissaqqaassavara tassa Inatsisartut aammalu Naalakkersuisut una siunnersuusiarivaat.
Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiannik ingerlatsinermut aningaasatuutit kontukkut pingaarnikkut 70.10.02-kkut Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi qitiusumik allaffeqarfii, aningaasalersorneqarput. 2005-imi kontumi pingaarnermi ilaapput illuutit 29-t taakkununnga ilanngullugit Naalakkersuisut siulittaasuata aamma Inatsisartut Siulittaasuata akiliutitaqanngitsumik illoqartitaanerat kiisalu Hans Egedep illua. 2005-imi initussuseq katillugu 22.920 kvadratmeteriuvoq. Taakkunannga 8.970 kvadratmeterit attartugaallutik. Taakkua attartornerinut aningaasartuutit 2005-imi 15,2 mio. kr.-iussapput.
Attartornermut aningaasartuutit taama annertutiginerat ukiumoortumillu ingerlatsinermut aningaasaliissutinit atuiffiungaatsiartarnera eqqarsaatigalugu qitiusumik allaffeqarfiup, inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu, immikkoortukkutaamik allilerneqarnissaata pilersaarusiorneqarnissaa naleqqutissagaluarpoq, taamaalilluni avataanit attartorneq atorunnaarsikkiartuaarneqarsinnaanngortillugu. Inatsisartut Siulittaasoqarfiata aamma Naalakkersuisut kaammattuutigaat alliliineq tamanna sanaartugassanut aningaasaliissutitigut Namminersornerullutik Oqartussat namminneerlutik aningaasaliiffigissagaat. Tamanna attartornikkut aningaasaliissuteqarnermit Namminersornerullutik Oqartussanut akikinnerusussaavoq.
Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaamik allilerneqarnissaanut ukiakkut ataatsimiinnermi 2004-mi suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissap sulissutiginissaata Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa, aammalu suliassatut siunnersuummik saqqummiussassaq Inatsisartunit tapersersorneqassappat IA 2005-ip akuersissutigineqarnissaanut atatillugu qitiusumik allaffeqarfiup allilerneqarnissaata inaarutaasumik aalajangiiffigineqarnissaannut atatillugu ukiakkut ataatsimiinnermi 2004-p tungaanut makkuninnga pilersaarusiortoqarsinnaavoq:
Ajornartorsiutinik nassuiaaneq
Atuisunik tusarniaanikkut soqutigisallit misissuiffiginerat
”Suliniutinik nalilinnik” aamma illuutinut/illuuteqarfiusunut ataatsimut pilersaarutinik aaqqissuussineq
– avataanit siunnersorteqartitsineq
– soqutigisallit misissuiffiginerat naapertorlugu soqutigisalinnik peqataatitsilluni sivikitsumik isumasioqatigiissitsineq
Suliassanik aaqqissuussisussanik inissitsiterineq
Isumassarsiat isummerfiginissaannut tunngavissanik aamma sanaartornissamut pilersaarutinik inissitsiterineq
– tassunga ilanngullugu ”missingersuutinik C-nik inissitsiterineq”
Tamatuma ingerlanneqarnissaanut qanoq ilioriusissamik pilersaarusiorneq
– i llussanik titartaasartunik unammisitsinikkut?
imaluunniit
– siunnersuisartunik kiffartuussisussanik neqerooruteqartitsinikkut?
– suleqatissarsiorneq?
Aalajangiinissamut tunngaviusussap ukiakkut ataatsimiinnermi 2004-mi saqqummiunnissaata tungaanut qanoq iliuu-seqarnissamut kontumut pingaarnermut 80.00.80, Aningaasat suliniutinik aallar-titsinis-samut sillimmatit, immikkut 500.000 kr.-inik aningaasaliissuteqartoqartariaqarpoq. Tamatu-munnga aningaasaliissuteqarnissaq kontumi pingaarnermi 80.00.01, nuussinissamut sillim-matit, aningaasaliissutit qulaani taaneqartut amerlaqataannik ikililiinikkut pisinnaavoq.
Taamatut oqaaseqarlutik Inatsisartunut Siulittaasoqarfiup aamma Naalakkersuisut siunnersuut Inatsisar-tunut oqaluuserisassanngortippaat.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlassaagut, taavalu siulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut, ukiami Inatsisartut ataatsimiinnerani 2004-mi suliassatut siunnersuummi saqqummiussinissap sulissutiginissaata inatsisartunit akuersissutigineqarnissaanut, aammalu suliassatut siunnersuummik saqqummiussinissamik, suliap aningaasalersorneqarnerata konto-mi pingaarnerip 80.00.1 nuussinissamut sillimmatit aningaasaliissutit 500.000 krone-nik ikilinerisigut pinissaanik, aammalu kontoni pingaarnerit 80.00.80-imi aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit amerlaqataannik amerlineqarnissaanik inatsisartunut aalajangiiffigissasatut siunnersuut.
Qulequtaq qulaaniittoq takisooq tunngavigalugu Siumumiit naatsumik imaattumik oqaaseqassaagut:
Ataatsimiititaliat arlallit aningaasanik suliaqartut ataasiaratik una ajornartorsiut annertusiartortoq eqqaasarsimavaat, allaffissornerup annertuup pilersitaanik, avataaniit allaffinnik attartortariaqarnerup aningaasartuutit ukiuni kingullerni annertusiartorsimapput, taamaattumik Naalakkersuisut Siulittaasuat peqatigalugu periarfissanik misissuiniarlutik aningaasanik qinnuteqarnerat Siumumiit tapersersornartuutipparput.
Naatsorsuutigigatsigu ukiorpaalunni partiini arlalinni, minnerunngitsumik uagut aamma Siumup tungitsinninngaanniit aamma allaffissornerujussuup millisarneqarnissaanut anguniagaqarnermut naapertuuttumik naammassineqarsinnaappat soorunami aamma attartornermut aningaasat millisinneqarsinnaappata, tamannalu toqqammavigalugu suliaq ingerlaqqinneranik kaammattuiniarpugut.
Misissugassat arfinillit taaneqartut ilanngullugu misissorneqassasoq ukiumut aningaasat attartornermut atorneqartartut qanoq annertutigisumik sipaarutaasinnaanersut, taamatut Siumumit oqaaseqarluta immikkoortoq una taperserlugu oqaaseqartigaarput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.
Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuit Ataqatigiit Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Naalakkersuisunik peqateqarlutik qitiusumik allaffeqarfitta allilerneqarnissaanik kiisalu Inatsisartuni nutaamik ataatsimiittarfittaarnissaanut siunnerfeqartumik suliniuteqarnerat isumaqatigivarput.
Ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat akikitsuunngitsunik ukiumut avataani allaffinnik attartortariaqartarnermut ingerlatsinerinnarmullu aningaasartuuteqartareerput, taakkulu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matuma ilalerneqarneratigut ukiuni aggersuni annikillilerneqarsinnaanngussapput.
Inuit Ataqatigiit aamma isumaqaratta aningaasarsiornerput sukkatsisaqqinniarlugu sanaartornerusariaqarnerput aqqutissiuunneqartariaqartoq, soorlumi Statsministerip aningaasarsiornikkut siunnersuisoqatigiivisa aamma tamanna inassutigereeraat.
Taamaattumik annertunerusunik matumani oqaaseqanngikkaluarluta siunnersuut matumani saqqummiunneqartoq tunngaviatigut tapersersoratsigu.
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Qulequtarujussua utikulunneqareermat taassanngilara, atuassanngilara.
Atassummit tapersissavarput konto pingaarnermit 80.00.01 konto pingaarnermut 80.00.80-imut 500.000-inik nuussinissaq, taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaartumik annertusarneqarnissaanut ukiamut Inatsisartut isummernissaannut tunngavissanik suliaqartoqalersinnaassammat.
Atassummiit pingaartipparput sanaartugassanik tulleriiaarilluni aalajangersaanermi paasisssutissat pisariaqartut tamakkiisut tunngavigalugit aalajangersaasarnerup pisarnissaa, aningaasatigut kingunerisassai ilanngullugit.
Taamaattumik pingaartipparput allaffissuup ilaartorneqarnissaanut aalajangertigata paasissutissat tamakkiisumik pissarsiarinissaat, ilumoorpoq ukiumut aningaasarpassuit allaffinnik attartornermut atorneqartarmata, taamaattumik pingaaruteqarpoq ilanngullugu misissuiffigissallugu inuiaqatigiinnut akilersinnaanerpaaq sumiinnersoq.
Ullumikkummi ima inissisimalersimavugut ukiunut tulliuttunut sanaartornermut aningaasaliissutit amerlanerpaartaat sumut atorneqassanersut pituttuiffigereersimallutigit, taamaalilluta allanik nutaanik pilersaaruteqarnissamut killilimmik inissisimalersimalluta, naak meeqqat atuarfiat eqqarsaatigaluguluunniiit aningaasarpassuarnik piaarnerungaartumik pisariaqartitsiffiusoq arlaannaannilluunniit assortorneqarsinnaanngikkaluartoq.
Taamaattumik tulleriiaarilluarneq aalajangiiniarnermullu tunngavissat pigissallugu pisariaqarmat Atassummiit aalajangiinissamut tunngavissamut aningaasanik illikartitsiniarneq akuersaarparput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraati
Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Una immikkut pappialanngorlugu Demokraatinit allanneqanngilaq, tassa uani qinnutigineqartumut tapersiineruvoq annikitsunnguamik oqaasertaligaasoq.
Tassa Demokraatit tungaaninngaanniit pingaartipparput aningaasanik atuilluarneq, aammalu pingaartipparput pilersaarusiat piviusorsiortumik saqqummiunneqartut aallaavigalugit aalajangiinissaq, taamaattumik uani qinnutigineqartut uaguttaaq tungitsinninngaanniit akuersaarutigissavagut.
Tassungalu atatillugu tassa eqqaasitsissutigilaassallugu, aamma pingaartikkatsigu iluamik misissuisoqarnissaa, qanoq isilluni maanna attartukkat ukiorparpassuarni atsiorluni attartornissaanik tigummineqartut qanoq isilluni iperarneqarnissaanik pilersaarummik takutitsivigineqarnissarput.
Taamatut oqaaseqarluta una immikkoortumi kissaatigineqartoq 500.000-inik nikisitsinissaq akuersaarparput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Saqqummiussissupput kalaallisuinnaq allaqqavoq, ullumikkut oqaluuserisassani aatsaat malugigatsigu 24 ilanngunneqarsimasoq, taamaattumik kalaallisuinnaq allannikuuarput, kingusinnerusukkut qallunaatut nutsernera tunniunneqarumaarpoq, partiinut allanullu.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuut imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.
Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput ukiuni siusinnerusunili Namminersornerullutik Oqartussat allaffiisa allalilerneqarnissaanik kissaateqartarsimagatta, taamaaliornikkut ukiut tamaasa allaffinnut attartortarnernut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartut unitsinneqarsinnaanerat anguniarlugu.
Ukiut tamaasa Namminersornerullutik Oqartussat allaffinnut attartornernut 15 million koruunit missaani aningaasat atorneqartarput, naak Namminersornerullutik Oqartussat nammineq allaffeqarnikkut imminut isumagisumik ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu annerusumik aningaasartuutit kisimik isumagineqartalersinnaasut, isumagineqartalersinnaagaluarmata nammineq allaffeqarnikkut, maannamullu suli allaffinnik attartugaqarlutik Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsipput.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut aamma kaammattuutigaarput Selskab-it Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut allaffinnullu attartukkanik allaffeqartut sapinngisamik nammineq allaffinnik pigisaqarnissaat aamma aqqutissiuunneqartariaqarmat.
Taamaaliornikkut ukiut tamaasa allaffinnut attartornernut annikillisarneqarsinnaanerat anguneqarsinnaammat, taamatut Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarnikkut ataatsimoornerusumik aaqqissuussinialernerat pitsaasutut isigaarput, taamaaliornikkut ingerlatsinermut aningaasartuutikillisaaneq ingerlanneqalersinnaammat.
Soorlumi taamatut siornatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartut aningaasanut inatsisaat eqqartorneqarangaat oqaaseqartarsimasugut.
Naggataatigut Inatsisartut Siulittaasoqarfianut aammalu Naalakkersuisuinut qujassutigaarput, siusinnerusukkut Kattusseqatigiinniit oqaatigisarsimasagut matumuuna malinneqalersimammata, taamatut oqaaseqarluta siunnersuut siusinnerusukkut oqaatigisartagut innersuussutigalugit siunnersuut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit matumuuna oqaatigaarput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu akissuteqassaaq Inuussutissarsiornernmut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.
Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Ja qujanaq, Naalakkersuisut sinnerlugit akissutissara naatsuarannguussaaq.
Tassa isumaqatigiinneq maani annertoorujussuuvoq, tassa Inatsisartuni partiit Kattusseqatigiillu ilaasortaatitaqartut tamarmik tassa 31-ullutik una allaffissuarmik allilerinissaq aammalu Inatsisartut nutaamik ataatsimiittarfissaarnissaanut atasumik pilersaarusiornerup ingerlaqqissinnaanissaa tamarmiullutik tamaalillutik aamma taperserpaat.
Suliaq soorunami ingerlateqqissaaq, apeqquteqaatillu saqqummiunneqartut ilaatigut aamma Siumuminngaanniit saqqummiunneqartoq, tassa aamma suliap ingerlateqqinneqarnerani ilanngunneqarnissaa taanna aamma Naalakkersuisuninngaanniit Siulittaasoqarfik aamma paaseqatigalugu eqqaamaniarumaarparput.
Tassa taamatut oqaaseqarlunga una naatsorsuutigaara Siulittaasoqarfiup Naalakkersuisullu suleqatigiissutigalugu ingerlateqqikkumaaraat, kisianni aamma aappassaaneerneqartussaavoq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Allanillu oqaaseqartoqarnianngimmat, taamaallilluni immikkoortoq 24 siullermeerneqarnera naammassivoq.
Taavalu immikkoortoq 33 tassalu Namminersornerullutik Oqartussat misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmut oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiussissaaq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 33
Namminersornerullutik Oqartussat misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmut oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Siullermeernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Ja qujanaq.
Tassa danskit Folketingiat qinnuiginnissimavoq Namminersornerullutik Oqartussat misissuisussatut ataatsimiititaliaat pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmut oqaaseqaateqaqqullugit.
Inatsit naalagaaffiup ingerlataanut atatillugu misissuinerit eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaannut atuuppoq.
Oqariaatsimi ”naagalaaffiup ingerlataani” ilaatigut pineqarput immikkoortortat, pisortaqarfiit, aqutsisoqarfiit, naalagaaffiup najukkani nunallu immikkoortuini ingerlatsivii. Oqariaatsimiipputtaaq ataatsimiititat siunnersuisoqatigiillu aammalu immikkut aqutsisoqarfiit. Inatsisip naalagaaffiup ingerlataanut atatillugu Kalaallit Nunaannut atuunnerata kingunerisaanik Kalaallit Nunaanni pissutsit naalagaaffimmit ingerlanneqartut naalagaaffiup ilaani allanisulli inatsimmi malittarisassat malillugit misissorneqarsinnaapput.
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit § 35-mi kukkunersiuinermut inatsit atuuttoq malillugu inatsisip kukkunersiorneqarnissaanut siunnersuutit kingusinnerpaamik Folketingip ukiuani 2003-04-mi Folketingimut saqqummiunneqassapput, tassa imaappoq Folketingip ukiuani matumani.
Taamaakkaluartoq misissuisussatut ataatsimiititaliani inatsit malillugu pilersinneqartuni suliat ingerlanneqarsimasut suli naammassineqanngillat.
Inatsisip kukkunersiorneqarnera misissuisussatut ataatsimiititaliaanni suliaasimasut naliliivigineqarnerat tunngavigalugu pisussaavoq.
Siunnersuut malillugu § 35 ima allanngortinneqassaaq inatsimmik kukkunersiuineq Folketingip ukiuani 2003-04-mit Folketingip ukiuanut 2005-06-imut nuunneqarluni.
Pissutsinut naalagaaffiup ingerlataasa avataanniittunut atatillugu misissuinerit eqqarsaatigalugit misissuisussatut ataatsimiititaliaat pillugit Kalaallit Nunaannut inatsisip atuutsinneqarneranut kunngip peqqussutaanut siunnersuut sunniuteqassanngilaq.
Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut suliassanngortippara, inassutigalugulu mi sissuisussatut ataatsimiititaliaat pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut Inatsisartunit akuerineqassasoq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Namminersornerullutik Oqartussat misissuisussatut ataatsimiititaliaat pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmut oqaaseqaataa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuumut Siumumit naatsumik imatut oqaaseqaateqassaagut.
Danmark-ip inatsisartuisa kissaatigisimavaat misissuisussatut ataatsimiititaliat immikkoortua 35 imatut allanngortinneqaqqullugu:
Inatsimmi kukkunersiuineq Folketingip ukiuani 2003-2004-mit Folketingip ukiuanut 2005-2006-mut nuunneqassasoq, taamatullu nuussiniarneq Siumumiit akuersaarlugu oqaatigissavarput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Naalagaaffiup ingerlataanut atatillugu misissuisussatut ataatsimiitsitaliat pillugit inatsimmi pilersitsinermi siunertaasimavoq inatsisip atuutilerneraniit ukiut tallimat qaangiunnerani inatsit kukkunersiorneqassasoq, tassalu taanna pisussaagaluarpoq ukioq 2003-p 2004-llu akornanni.
Piffissap imaalinerani paasinarsivoq ukiormanna Folketingimi inatsisip kukkunersiorneqarnissaanut tunngavilersuutissat suli saqqummiunneqarsinnaasimanngitsut, misissuisussatut ataatsimiititaliami suliat ingerlanneqartut kukkunersiuinermi nalilersuutissatut atugassat suli naammassineqarsimanngimmata.
Taamaammat Inuit Ataqatigiit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu inatsip kukkunersiorneqarnissaanut ukioq 2005 2006-illu tungaanut siunnersuut isumaqatigaarput, taamatut oqaaseqarluta siunnersuut malillugu § 35-imut allannguutissatut siunnersuut isumaqatigigatsigu oqaatigissavarput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Atassummit naatsunnguamik oqaaseqassaagut.
Misissuisitassanik ataatsimiititaliortarneq pillugu inatsit nr. 215 31. marts 2004-meersup qallunaat Folketinngiata ukiuanut 2005-06-mut allanngortinneqarnissaanik siunnersuut ATASSUT-mit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu taperserparput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.
Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.
Demokraatiniit siunnersuut annertunerusumik oqaaseqarfiginagu taperserparput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Kattusseqatigiinniit aalajangiiffigisassatut siunnersuut annerusumik oqaaseqarfiginagu aamma taperserlugu nalunaarutigaarput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taamaalillunilu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat immikkoortoq 33 taamaalilluni siullermeerneqarnera naammassivoq.
Taavalu immikkoortoq 25, qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Massakkullu saqqummiussissaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq sinnerlugu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Simon Olsen
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004.
Immikkoortoq 25
Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Tassa nalunaarfigineqarnikuugatta immikkoortoq 25 saqqummiunnissaanut Aalisarnermut Pinianermullu Naalakkersuisoq saqqummiussissasoq, kisianni oqaatigineqarpoq saqqummiussisoqassanngitsoq.
Taava allanik oqaaseqartoqarniarnersoq paaserusupparput, tamaalillunilu tassa siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq siullermeerneqarnermini, Naalakkersuisullu Inatsisartunilu ilaasortat amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat.
Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit…
24-t – tassalu taasisinnaallutik isersimasut tamarmik, taamaalillunilu siunnersuutip aappassaaneerneqarnera akuerineqarluni naammassivoq.
Tassalu immikkoortoq 25 naammassivoq.
Taavalu massakkut immikkoortoq 26 umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaata Peqqussutikkut Kalaallit Nunaannu atulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 26
Umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaata Peqqussutikkut Kalaallit Nunaannu atulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Apeqqutigissavara Naalakkersuisut oqaaseqartoqarniarnersut tamaanngilaq, allanik oqaaseqartoqarniarpa?
Allanik oqaaseqartoqarnianngilaq, siunnersuut ataatsimiitsitaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat.
Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
24-t tassalu taasisinnaallutik isersimasut tamarmik, taamaalillunilu siunnersuut akuersissutigineqarpoq.
Taava immikkoortoq 29 avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Naalakkersuisullu sinnerlugit saqqummiussissaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 29
Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullut Naalakkersuisoq, Siumut.
Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliap avatangiisinut peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut pillugu isumaliutissiissutaa nuannaarluta tiguarput, ataatsimiititaliammi isumaqatigiilluni inassutigimmagu allanngortinneqarani Inatsisartunit akuerineqassasoq.
Siullermeerneqarnerani avatangiisit pillugit inatsisiliornerup tamakkiisumik nutarterneqarnissaanik eqqaaneqartoq qaqugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini ujartorpaa, kiisalu taamatut nutarterineq aningaasatigut qanoq kinguneqassanersoq paaserullugu.
Oqaatigisinnaavarput Naalakkersuisut ilimagimmassuk 2006-imi avatangiisit pillugit peqqussutissamik siunnersuummik nutaavimmik Inatsisartunut saqqummiussisinnaanissartik, avatangiisit pillugit peqqussutip nutarterneqarnera avatangiisit pillugit peqqussummi pineqartut tamaasa sukumiisumik qimerloornerini aallaaveqassaaq.
Taama suliaqarnermut atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara maannakkut eqqakkat pillugit inatsisiliorneq nalilersorlugu suliaq naammassineqareersimammat, tassani suliami Miljøstyrelsen-imit aningaasalerneqartumi avatangiisit pillugit inatsisiliornermi allannguutissatut innersuutit ikigisassaanngitsut saqqummiunneqarput.
Peqqussutip nutarterneqarneranut atatillugu maannakkorpiaq nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit tamarmik qimerloorneqassapput, tamatumani aamma ilanngunneqassallutik kommuneingeniørit ukiumoortumik ataatsimeeqatigiittarnerini saqqummiunneqartartut kommune-nit ilannguteqqullugit kissaatigineqartut.
Ilanngullugu nutarterinerup ingerlanerani naalakkersuisoqarfiit suliffeqarfiillu suliamut attuumassuteqartut qanimut suleqatigineqarnissaat Naalakkersuisut siunnerfigaat.
Nutarterinerup aningaasatigut qanoq kingunissai tassaavoq: suliap ingerlanneqarnerani ataavartumik nalilersortuagassaq, avatangiisit eqqarsaatigalugit nunat tamalaat akornanni pisussaaffitsigut nunatta inissisimanera pillugu ataatsimiititaliap paasisaqarusunneranut atatillugu oqaatigisinnaavara, maannakkorpiaq avatangiisit pillugit nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit nunatsinnut attuumassuteqartut tamaasa Naalakkersuisut erseqqissumik nalunaarusiorlugit ingerlammatigit.
Qangarpiaq nunarput tamakkununnga akuersisimanersoq nunatsinni isumaqatigiissutit taamaattut qanoq annertutigisumik atuutilersimanersut kiisalu tamaatut immitsinnut pisussaaffilernerput tamakkiisumik naammassinissaannut suut pisariaqartinneqarnersut taamatut nalunaarusiornermi ilanngunneqarput.
Ilanngunneqassapputtaaq siunissaq isigalugu iliuusissanik pilersaarutinillu tulleriiaarinissat, tamatumani pisussaaffinnik qaqugu qanorlu nunarput naammassinnittutut oqaatigineqarsinnaassanersoq eqqarsaatigalugu.
Suliaq tamanna ingerlallualereerpoq, taamaammat nalunaarusiaq ataatsimiititaliap kissaatigisaa piffissami qaninnerpaami tunniunneqarsinnaassaaq, naggasiullugu ataatsimiititaliaq suliassaminik siumut isiginnilluni pimoorussillunilu sulisimaneranik, qutsavigerusuppara, imaluunniit qutsavigerusupparput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Allanillu oqaaseqartoqarnianngilaq, tassalu siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq.
Siunnersuut manna ilusimisut akuersissutigineqassasoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.
Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
24-t, tassalu taasisinnaallutik isersimasut tamarmik
Taamaalillunilu immikkoortoq 29, taamaalillunilu siunnersuut manna ilusimisut iluseqartoq akuersissutigineqarpoq, siunnersuutigissavara maanna ilusimisut iluseqartoq ataatsimiititaliamit suliarineqaqqigani pingajussaaneerneqaqqinnissaminut toqqaannartumik ingerlateqqinneqassasoq, tamannalu akerlilerneqanngippat akuersissutigineqartutut isigissavara, akerlilerneqanngimmallu tassa akuersissutigineqarpoq.
Taava immikkoortoq 30, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Aalisarnermut Piniarnermut Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 30
Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq tullia siulleq, Atassut.
Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutip pimoorussamik suliaqarsimaneranik Naalakkersuisut qutsavigaat.
Naalakkersuisut iluaralugu paasivaat Ataatsimiititaliap iluarisimaaraa umiarsuarnit tunitsiviusuniit tunisassiorfinniillu aalisakkat perlukuinik eqqagassat avatangiisinut innarliinnginnermik imaluunniit innarliinnginnerusumik isumagineqartalernissaannut periarfissamik pilersitsisoqarsinnaalernera.
Siunnersuummi kalaallit oqaatsitta atorneqarnerat pillugu Ataatsimiititaliap uparuagai ilanngullugit Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat, siunnersuutip pingajussaaneerneqalerpat Ataatsimiititaliap uparuagaanut Naalakkersuisut aaqqiissutissamik saqqummiussilersaarput.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Allanillu oqaaseqartoqarnianngilaq, Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup pingajussaaneerneqarnissamut allannguutissatut siunnersuutimik suuneri erseqqinnerusumik nalunaakkanik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit isumaliutissiissummini kaammattorpai.
Taama kaammattuuteqarneq malikkumallugu Naalakkersuisut nalunaaruteqarput, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
25-t, tassalu taasisinaallutik isersimasut tamarmik, taamaalillunilu siunnersuut maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarpoq. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat naliliivigineqarsinnaaqqullugit, siunnersuut maanna ilusimisut iluseqartoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamik nutaamik suliarineqartussanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq siunnersuutigissavara, tamanna akerlerineqanngippat akuersissutigineqartutut isigissavara, akuersissutigineqarpoq.
Taamaalillunilu immikkoortoq 30-p aappassaaneerneqarnera naammassivoq.
Taava immikkoortoq 31 imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaanut siunnersuutip aalajangiiffigisassaanut siunnersuut.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 31
Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaanut siunnersuutip aalajangiiffigisassaanut siunnersuut.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullut Naalakkersuisoq, Siumut.
Siullermik imaani avatangiisit pillugit aalajangersakkap allanngortinnissaanut Ataatsimiititaliap suliai pillugit Naalakkersuisut qujaniarput, Naalakkersuisunit nuannaralugu malugaarput Ataatsimiititaliap isumaqatigiillutik allannguutissamut siunnersuut ilalermassuk.
Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap suliap ingerlannerani Naalakkersuisunut apeqquteqarput paaserusullugu imaani pillugu peqqussutip allanngortinneqarneranut imaluunniit allanngortinneranut nunatta akuersinerata kingorna Danmarkip imaq pillugu inatsisinut atortitsinermut isumaqatigiissut akuerisinnaalerneraa, Ataatsimiititaliap apeqqutaa Naalakkersuisut sinnerlugit akissavara.
Matumani ataatsimiinnermi aamma katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqarpoq, tassuuna imaq pillugu inatsisinik atortitsinermut isumaqatigiissutit immikkoortoq 149 aamma 203 akuerineqarnissaat siunertaalluni.
Kultooreqarnermut Naalakkersuisoqarfimmit ilisimatitsissutigineqarpoq ilimagineqartoq allannguut 19. maj 2004 Inatsisartunit akuerineqarumaartoq, imaani avatangiisit pillugit peqqussutip atuutilernissaanut Inatsisartut akuersinerat, kiisalu nunatsinni katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmut allannguutip Inatsisartunit akuerineqarnissai tassaapput Danmarkip imaq pillugu inatsisinut atortitsinermut isumaqatigiissutip atsiornissaanut periusissat piumasaqaataasut kingulliit.
Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput matumuuna Inatsisartut ataatsimiinnerisa naammassineqarnerata kingorna nunatsinni inatsisiliornikkut suliassagut naammassigigut, taamaalillunilu Danmark-ip imaq pillugu inatsisinik atortitsinermut isumaqatigiissut naalagaaffik sinnerlugu atsiorsinnaalissavaa.
Nunanut allanut Ministereqarfik majip arferngani 2004 ilisimatitsivoq imaq pillugu inatsisinik atortitsinermut isumaqatigiissut naalagaaffik sinnerlugu 16. november 2004 atsiorneqarsinnaasoq ilimagineqartoq.
Massuma siullermeerneranut ilanngullugu Aqqaluk Lynge IA sinnerlugu imaluunnit Inuit Ataqatigiit sinnerlugu apeqquteqarpoq, Inuit Ataqatigiit paaserusukkaat nunatta imartaani avatangiisinut peqqussutip atuutsinneqarnerani qanoq allaffissornikkut aningaasatigullu qallunaat naalagaaffittut atuinersoq.
Danmark-imi naalakkersuisut nunanut allanut ataatsimiititaliaanut Nunanut allanut Ministereqarfik oktober-ip 22-ani 2003 allagaqarluni nalunaarpoq, nunatta imartaata iluani uuliamik akoorutissanillu mingutsitsinerit akiornissaat Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffigineqartoq, taamaattorli immap aggornerisa ilaannut peqqussut atuutilersussaq sakkutooqarnikkut tamakkiisumik akisussaaffigineqassasoq.
Namminersortuunerup atuutsinnissaa tamatumunngalu atatillugu akisussaaffigineqassasoq – utoqqatserpunga tamatumunngalu atatillugu nakkutilliineq soorlu aalisarnermik nakkutilliineq sakkutuunit akisussaaffigineqarpoq, taamatuttaaq imaani avatangiisit pillugit peqqussutip atuutsinnissaa.
Illersornermut Minister-eqarfiup april-ip 30-ani 2004 ilisimatippaatigut imaq pillugu inatsisinik atortitsinermut isumaqatigiissummi immikkut taaneqarsimasoq immap aggornerisa ilaanik pilersitsinermi nuna pineqartoq pisinnaatitaaffeqarlunilu pisussaaffeqartoq, pisussaaffii tassaapput:
nakkutilliiinermut pisussaaffiit aamma nakkutilliinermut iliuusissat.
Nunatsinni immap aggornerisa immikkoortuini sakkutuut umiarsuit timmisartullu atorlugit imaani avatangiisinik nakkutilliinermi suliatik allanngortinnagit ingerlatiinnassavaat, tamanna ima paasisariaqarpoq: sakkutooqanermut aningaasartuutit annertusinngikkaluarlugit nakkutilliinermi pisussaaffiit naammassineqarsinnaassasut.
Illersornermut Minister-eqarfiup ilisimatsitissutigivaa nakkutilliinermut iliuusissanut 1 million koruunit missiliorlugit sulisut pikkorissanerinut avatangiisinullu inspektør-it atortorissaarutaannut pisiortornermut atorneqartartut, ilanngullugu atortunik aserfallatsaaliuinermut, siunissamilu sakkutuut naalagaanik ilinniartitsinermut aningaasartuutit eqqaaneqarput.
Qaavatigullu Grønlands Kommando-p imarmi avatangiisinut sakkutuut naalagaat sulisualu ukiumut million koruunit missaanni aningaasartuutigineqartarput.
Naalakkersuisut sakkutooqarnikkut atugassiat annertusiniarlugit aalajangiisoqanngippat imaani avatangiisit pillugit sakkutuut suliniutaat maannakkutut inissiisimaannassapput, naggasiullugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat akissuteqarnitsinni assersuutigalugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut isummertarnera imaani avatangiisinut peqqussummi allannguutit, kiisalu nunatsinni sakkutuut inuttalersuinermut atortussianut aningaasartuutaat allat, imaani uuttortaaneq, imaani avatangiisinik nakkutilliineq, kiisalu ujarlernerit annaaassiniarnerillu, tassanissaaq aalisarnermik nakkutilliineq aamma ilanngunneqarpoq.
Naalakkersuisuit neriuutigaat Naalakkersuisut akissutaat Inuit Ataqatigiit naammagisimaarsinnaassagaat, naak nukinnik atuineq tamakkiisumik naatsersorneqarsimanngikkaluartoq, taamatut akissuteqaateqarlunga Inatsisartut naggataarutaasumik oqallinnissaat utaqqimaassavara-
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Allanillu oqaaseqartoqarnianngimmat, siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, siunnersuut akuersissutigineqassasoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
25-it, tassalu taasisinnaallutik isersimasut tamarmik, taamaalilluni siunnersuut maanna ilutsimisut iluseqarluni akuersissutigineqarpoq.
Taavalu immikkoortoq 70 pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffingisassaattut siunnersuut.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 70
Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik sapinngisamik siammasinnerpaamik tunniunneqarsinnaasumik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffingisassaattut siunnersuut.
(Palle Christiansen, Demokraatit)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullut Naalakkersuisoq, Siumut.
Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Inatsisartut akuerseqqullugit inanniaraat Naalakkersuisut maluginiarpaat
2005-imut aningaasanut inatsisissap suliarineranut atatillugu Naalakkersuisut tulleriiaarinerminni immikkoortut aalajangersimasut tassa ilinniartitaanermut inuutissarsiornermullu tunngasut pingaarnerutillugit inississimavaat, taamaammat Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik pilersitsinissaq taamatut tulleriiaarinermi ilaatinneqarsimanani.
Inatsisartulli Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaammik Naalakkersuisut pilersitseqqullugit peqqussappagit Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissap suliarnerani Pinngortitamut Avatangiisinullu nersornaat suliassat nutaat tulleriiaarnerini ilanngutissavaat.
Tamatumani taamaaliornermut aningaasartuutissanut tunngasut tamakkiisumik nassuiaatitalersorneqassapput, tassani pineqarput, siullermik nersornaatissap aningaasartai tunniunneqartartussat aammali ilanngunneqassapput allaffissornermi avammut nittarsaanermut nersornaasiinermullu saniatigut aningaasartuutissat, tamanna pereerpat nersornaasiinissamut Naalakkersuisut assigiinngitsutigut siunnersuusiussavaat.
Atassutip ikinnerussuteqarluni oqaaseqaataanut atatillugu pisariaqarpoq Inatsisartut pisinnaatitaaffiisa qanoq paasineqarnissaat erseqqissaavigissallugu, pissutsit imaapput, pinngortitami qimatat amerlanersaat eqqakkatut nalinginnaasutut isigineqarsinnaammata, tamatumanilu akisussaaffik kommune-niippoq, akisussaaffik taamaallaat Naalakkersuisuniippoq suliffeqarfiit immikkut annertuumik mingutsitsisut pineqaraangata.
Tassani annertuumik ikummatissanik katersuinerit assersuutigineqarsinnaapput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Taavalu partiit kattusseqatigiit oqaaseqartuini Jakob Sivertsen Atassut oqaaseqarumavoq.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Atassummit ikinnerussuteqarnerput aammalu oqaaseqaaterput aalajangiusimavarput, tassalu ima nipeqarpoq:
„Nunarput taama isorartutigisoq illoqarfiit nunaqarfiillu taama siamasitsigitillugit taama nersornaasiisalernerinnakkut ajornartorsiut tamakkiisumik qaangerneqarnavianngitsoq Atassummit isumaqartuarsinnarpugut. Inatsisartut nunarput tamaat ataatsimut isigalugu sullissisussatut qinigaavugut, taamaattumik illoqarfiit nunaqarfiit kattuffiillu ataasiakkaat kisiisa sullittussaannginnatsigit nunatsinni innuttaasugut tamatta pinngitsoqarata pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaat mianerineqarnissaallu pisussaaffigaarput, akissussaaqattaaffigissallugillu.“
Tassa oqareernittut ikinnerussuteqarnitsinni oqaaseqaatigut aalajangiusimagatsigit matumani eqqarsaatigaagut, illoqarfiit nunaqarfiillu ineriartornerannik killeqarfiisa avataanni tassa byzone-mik taaneqartartup mingutsitsineri matumani pivagut, soorlu assersuutigalugu tunumi amerikkarmiut sakkutooqarfikuat Ikkatseq, kiisalu kujataani Paamiut eqqaanni sakkutooqarfikoq Marraq, sumiiffinni taakkunani mingutsitsisimanerit akuersaarneqarsinnaanngitsut ullumimut qanoq iliuuseqarfigineqarsimanngitsut matumani eqqarsaatigaagut.
Taamaammat Atassummit nunatsinni sumiiffiit ilaanni mingutsitsisimanerit Namminersornerusunit tapersersorneqarlutik tassa aningaasatigut salinneqartalernissaat Atassummit ornigineruarput, taamaattumik siunnersuummut akerliulluta Atassummiit taasissaagut.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Allanillu oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, ataatsimiititaliami amerlernerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut, Demokraatineersullu siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Atassummeersup siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaa.
Matumuuna siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
19-it siunnersuummut isumaqataasut.
Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.
Tallimat, tassalu taasisinnaasut isersimasut tamarmik taasereermata, taamaalillunilu siunnersuut ilusimisut iluseqartoq akuersissutigineqarpoq.
Taavalu immikkoortut 111 aamma 118, 98-ilu ataatsimoortillugit suliarineqassapput immikkoortoq 111 ima qulequtaqartoq:
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap Kommuneaniit avannamut Upernaviup Kommunea ilanngullugu martsip aallaqqaataanit junip 15-iat ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaalllugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata normu 1.-21. januar 2004-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Siunnersuuteqartuusut Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinninngaanniit.
Aammalu immikkoortoq 118, Upernaviup Kommune-ani appanik miternillu juni-p aallaqqaataa tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa tikillugu ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut alllangortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Siunnersuuteqartuuvoq tassani Ole Thorleifsen Siumut.
Taavalu immikkoortoq 98, nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allanngoriartornera tunngavigalugit piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Tassani siunnersuuteqartuuvoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq pingajuat, marlunngorneq 11. maj 2004
Oqaluuserisassani immikkoortoq 111
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommunia ilanngullugu 1. marsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaataata nr. 1, 21. januar 2004-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
(Aappassaaneernera)
Oqaluuserisassani immikkoortoq 118
Upernaviup kommuniani appanik miternillu 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqquullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ole Thorleifsen, Siumut.)
(Aappassaaneernera)
Oqaluuserisassani immikkoortoq 98
Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allangoriartornera tun ngavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik, piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Oqaaseqartoqarniarnerluni?
Oqaaseqartoqarnianngilaq, siunnersuutit siulermeerneqarmata Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugit innersuunneqarput, siunnersuutit tamarmik itigartitsissutigineqarnissaat Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Maannalu siunnersuutit taasissutigissavagut, immikkoortoq 98 siulliullugu.
Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, soqanngilaq.
Taavalu siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit, 23-t.
Taavalu siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit, marluk.
Taamaalillunilu siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.
Taavalu immikkoortoq 111, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, ataaseq.
Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit, 23-t.
Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit, ataaseq.
Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.
Immikkoortoq 118, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, marluk.
Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit, 23-it.
Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit, soqanngilaq.
Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.
Aammalu taamaalilluta ullumikkut marlunngornermi majip isikkarnganni ataatsimiinnermi oqaluuserineqartussat naammassipput.