10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

I dag mandag d. 3. maj 2004 skal vi først have fremlagt Udenrigspolitisk Redegørelse for 2004, og efter det behandler vi punkt 21, som er Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben. (CCW).

 

Dernæst punkt 34; Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

 

Så er der punkt 10; Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

 

Så er der punkt 11, som er Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

Og så er der punkt 12, som er Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol.

 

Efter det, så kommer vi til fortsættelse af behandling af nogle erhvervssager.

 

Her ved starten af mødet, så vil jeg gerne byde velkommen til Danmarks Udenrigsminister og dennes følge – dem vil jeg gerne byde velkommen, og jeg er også glad over, at de nu er nået frem til at overvære debatten her.

 

Og så er det Udenrigspolitisk Redegørelse for 2004, om bliver fremlagt af  Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, vær så god.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal jeg byde særligt velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som Landsstyret og jeg i særdeleshed har et tæt samarbejde med i forhandlingerne med amerikanerne. Jeg vender tilbage til disse forhandlinger om et øjeblik.

 

Selvstyre.

Da Landsstyrepartierne indgik koalitionsaftalen i september 2003, var vi enige om, at alle initiativer til stadighed skal vurderes ud fra selvstyretanken. På udenrigsområdet har denne overordnede målsætning derfor spillet en gennemgående rolle.

Overordnet har selvstyremålsætningen givet anledning til, at Landsstyret har intensiveret arbejdet for at skabe rammerne for en mere selvstændig håndtering af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Men også de konkrete initiativer for at skabe en mere selvbærende økonomi og fremadrettede relationer til andre lande end Danmark, er en del af det nødvendige forarbejde til selvstyre.

Jeg vil ikke i denne forelæggelse komme ind på alle redegørelsens emner. Landsstyret har i langt de fleste af disse sager fulgt den linie, der har været udstukket over årene: Arbejdet i arktisk, nordisk, europæisk og global sammenhæng skal i videst muligt omfang understøtte hinanden. Og arbejdet koncentrerer sig om at varetage Grønlands nære interesser i en verden i stadig globalisering. Den daglige varetagelse af vore interesser i forhold til omverdenen er en af mange betingelser for, at selvstyreprocessen skal blive en succes.

Grønlandsk indflydelse på udenrigspolitikken.

Principerklæringen om Grønlands inddragelse i Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik  – den såkaldte Itilleqerklæring fra maj sidste år – er et udtryk for arbejdet for at skabe nye rammer for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde. Itilleqerklæringen måtte nødvendigvis bevæge sig indenfor rammerne af den eksisterende hjemmestyrelov. Men den opfyldte alligevel et akut behov for her og nu at få fastslået, at Grønland anerkendes som en ligeværdig part i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender af betydning for Grønland.

Denne anerkendelse har medvirket til at skabe klare rammer ikke mindst for forhandlingerne i forbindelse med den amerikanske henvendelse om opgradering af Thuleradaren. Det er min opfattelse, at principerklæringen er et godt udtryk for samarbejdet mellem landsstyret og regeringen, og at den vil danne et godt udgangspunkt for forhandlingerne om øget selvstyre på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Det ligger i naturlig forlængelse af Itilleqerklæringen, at der i efteråret 2003 er indledt et arbejde for at udmønte statsministerens tilbud til Grønland og Færøerne om bemyndigelse til at handle på rigets vegne i sådanne anliggender, der alene angår Grønland, henholdsvis Færøerne. Sammen med rigsmyndighederne og det færøske landsstyre arbejder vi på, at der kan gennemføres en lovgivning om en sådan fuldmagt, der kan træde i kraft 1. januar 2005. Samtidig skal der aftales en ramme for det praktiske samarbejde mellem Landsstyret og udenrigsministeren på udenrigsområdet.

Der pågår således et arbejde for at sikre og udvide rammerne for arbejdet. Hvad angår de konkrete initiativer for at skabe fremadrettede relationer til andre lande end Danmark og en mere selvbærende økonomi, er der i det forløbne år især to sager, som har været i fokus, nemlig forholdet til USA og forholdet til EU.

 

Forhandlingerne med amerikanerne.

Vort lands forhold til USA har hidtil udelukkende drejet sig om de praktiske spørgsmål, der opstod som følge af den påtvungne rolle som ”vært” for den amerikanske base. Vi har ikke haft mulighed for direkte indflydelse på rammerne for dette værtskab, og vi har ikke haft mulighed for at oparbejde et forhold til USA, som rækker ud over spørgsmål om den militære tilstedeværelse. På trods af, at USA geografisk ligger i vort nærområde, ja i samme kontinent.

Det har derfor haft høj prioritet for landsstyret, at vi får skabt et nyt, værdigt og tidssvarende grundlag for den amerikanske tilstedeværelse. Den første forudsætning herfor er naturligvis en modernisering af Forsvarsaftalen af 1951, som anerkender Grønlands status, og som Grønland er medunderskriver af. Hertil kommer, at der må og skal indgås en tidssvarende og fremtidssikret aftale om miljøforholdene. USA skal holdes fast på et miljøansvar både nu og her og ved en eventuel afvikling af den militære tilstedeværelse. Endelig er det landsstyrets målsætning, at Grønland får mulighed for et direkte samarbejde med USA også på andre områder end forsvarsområdet.

 

Den længe forventede henvendelse fra USA om opgradering af radaren i Pituffik blev som bekendt overrakt til Per Stig Møller og mig af USA's udenrigsminister Colin Powell på et møde i december 2002. Der har siden hen været afholdt høringer om missilforsvar både i Danmark og herhjemme, og der er blevet udsendt oplysningsmateriale på grønlandsk og dansk om det amerikanske projekt. Landstinget gennemførte herefter en debat om missilforsvar under forårssamlingen 2003, og Folketinget gav i maj 2003, på baggrund af Landstingets beslutning, mandat til forhandlingerne med USA. Mandatet er et klart ”noget for noget”: et ja til den amerikanske anmodning er betinget af, at vi finder en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om Forsvarsaftalen af 1951, på miljøforholdene knyttet den amerikanske militære tilstedeværelse, og at Grønland får gavn af den amerikanske tilstedeværelse gennem et teknisk og økonomisk samarbejde med USA.

 

Siden dette mandat blev givet, har der kørt forhandlinger på embedsmandsniveau. Forhandlingerne på embedsmandsniveau er forløbet tilfredsstillende og har givet gode resultater, men udenrigsministeren og jeg blev i foråret enige om, at der var behov for yderligere et møde på politisk niveau. Banen måtte kridtes op til de afsluttende drøftelser. Derfor har jeg i sidste uge sammen med udenrigsministeren haft møder i Washington med udenrigsminister Powell og viceforsvarsminister Wolfowitz. Vi ville sikre os, at der også på amerikansk politisk niveau var vilje til at gå videre ad den vej, som var udstukket.

Jeg har haft nogle gode drøftelser i Washington, såvel med repræsentanterne for den amerikanske regering som med udenrigsministeren. Vi gjorde det i fællesskab klart, at de grønlandsk/danske krav står fast, og at vi ønsker en samlet løsning. Alle elementer i aftalekomplekset skal være på plads, før der kan indgås en eventuel aftale. Vi er endnu ikke i mål i denne sag – men de netop overståede møder satte skub i processen.

 

EU-forhandlinger.

I 2003 gennemførte vi en omfattende midtvejsevaluering af vores fiskeriprotokol med EU. Aftalen har fra forskellige EU-instanser været kritiseret hårdt, en kritik som langtfra altid er retfærdig set med vores øjne. Men set med EU-Kommissionens øjne skulle der ret omfattende ændringer til for at lukke munden på kritikerne. Resultatet er, at aftalen nu er renset for de såkaldte ”papirfisk”. EU har fået større kvoter på kommercielt interessante arter, som Grønland også er afhængig af økonomisk, og den økonomiske kompensation er nu delt i to, en fiskeriværdi og en udviklingsdel. Denne opdeling af betaling for fiskerettigheder indfører EU i alle sine fiskeriaftaler med tredjelande. Udviklingsdelen betales som budgetstøtte til en sektorpolitik, som landsstyret har besluttet skal være fiskerisektoren. Arbejdet med at gennemføre en sådan sammenhængende fiskeripolitik er i fuld gang og vil blive behandlet på et fiskeriseminar 12. – 14. juni 2004, og forelagt Landstinget under efterårssamlingen. Afhængig af resultatet af disse debatter vil fiskeriloven formentlig blive revideret.

 

Grønland har meddelt sin godkendelse af aftalen og vi venter nu på, at EU afslutter sin godkendelsesprocedure, hvilket vi forventer sker i slutningen af denne  måned.

 

Øvelsen med midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen viste endnu engang, at relationerne til EU er for sårbare, så længe det udelukkende er en fiskeriaftale, som dominerer forholdet. Landsstyret agter derfor at fortsætte bestræbelserne  på, at udvide forholdet til EU gennem en partnerskabsaftale, som udover de nuværende elementer også skal dække områder af fælles interesser som f.eks. forsknings- og uddannelsesområdet, bekæmpelse af grænseoverskridende miljøforurening samt råstof- og olievirksomhed. I den sammenhæng  skal vi også se de på øgede samarbejdsmuligheder, den nye handlingsplan som Den Nordlige Dimension åbner op for. Vi har mange fælles problemstillinger med de lande, som er den del af Den Nordlige Dimension, det vil sige de arktiske egne af Europa. Samarbejde og fælles videns deling vil kun være en fordel i lyset af de udfordringer den arktiske verden står overfor.

 

Vi vil i det kommende år  også arbejde videre med bestræbelserne  på, at Grønland bliver en del af EU’s veterinærområde for fiskeriprodukter med henblik på, at gøre det nemmere for vores eksportører at få deres produkter ind på EU-markedet og dermed undgå de problemer som vi i dag står overfor.

 

Udenrigshandelspolitik.

Grønland kan aldrig - som en lille økonomi – lukke sig om sig selv. Udenrigshandel er en afgørende faktor til at fremme Grønlands velstand og en væsentlig byggesten for en selvbærende økonomi. På vej mod selvstyre må vi fokusere på mulighederne for at forbedre de økonomiske bevægelser ind og ud af landet og dermed betalingsbalancen. En vigtig strategi i den forbindelse er at opbygge styrkepositioner, hvor Grønland har klare komparative fordele. På den måde kan vi optimere mulighederne og vilkårene for eksport af grønlandske produkter. Opgaven er at skabe de bedst tænkelige rammer for et mere konkurrencedygtig og eksportbærende erhvervsliv. Dette arbejde finder sted på to niveauer; et kommercielt niveau og et politisk niveau.

 

Den kommercielle handelspolitik, skal forandre omkostningsstrukturen i samfundet gennem konkrete investerings- og erhvervsfremmende initiativer. På den måde bliver mulighederne for produktion og forædlingsvirksomhed i Grønland bedre.

Landsstyret analyserer i øjeblikket en overordnet branding- og markedsføringsstrategi for Grønland. Opgaven er at sikre et samarbejde mellem det offentlige og det private om en fælles platform.  Og målet er, at historien bag de grønlandske produkter skal træde i forgrunden, så varen bliver mere attraktiv og værdifuld for forbrugeren – så Grønland i sidste ende kan få en bedre pris for den enkelte vare.

 

Det andet niveau omhandler den diplomatiske del af handelspolitikken. Landsstyret arbejder med den klare målsætning at fremme samhandlen med en bredere vifte af lande. Indsatsen er i første omgang rettet mod det store og købestærke Nordamerikanske marked og mod vores nordiske naboer. Aktuelt sonderer Landsstyret mulighederne for en samhandelsaftale med Island. En anden konkret indsats, Landstyret forbereder, er et handelsfremstød i Kina til efteråret.  Grønlandske produkter oplever just nu en stigende efterspørgsel i Kina.

På det multilaterale plan er det handelspolitiske arbejde koncentreret i WTO. Her støtter landsstyret bestræbelserne på at bringe den igangværende Doha-runde sikkert i havn, og i særdeleshed bestræbelserne på at integrere små og sårbare økonomier - som den grønlandske - i de globale handelsstrømme. Samtidig må Grønland leve op til vores forpligtelser i forhold til WTO, så pligter og rettigheder følges ad. Balancegangen er her, at vi på den ene side kan omfattes af fordelene ved WTO, men at vi samtidigt opnår anerkendelse af de særlige udfordringer, små og sårbare økonomier har.

 

Det nordiske samarbejde.

Nordisk Ministerråd er med redegørelsen om ”Vest-Norden i det nordiske samarbejde” ved at skabe sig en rolle i forhold til Nordens vestlige naboer omkring Nordatlanten og dermed også vore naboer i Nunavut. Redegørelsen er selvfølgelig vigtig, fordi det understreger, at det nu er legitimt for det nordiske samarbejde at se mod Vest.  Men redegørelsen indeholder også nogle værdifulde række konkrete forslag til et videre politisk samarbejde bl.a. på store emner som havmiljø og havets ressourcer såvel som  fly- og skibstransport i Vestnorden. Det islandske formandskabsprogram for 2004 rummer særdeles gode muligheder for Grønland til at præsentere en grønlandsk vinkel på disse emner - og til at hente inspiration til udvikling af grønlandske løsninger på de samme områder, som for eksempel den analyse af trafikken til og fra Vestnorden, som udarbejdes af det islandske formandskab med deltagelse af blandt andet Grønland og Færøerne.

 

Det arktiske samarbejde.

Landsstyrets koalitionsaftale slår fast, at Grønlands udenrigspolitik skal tage udgangspunkt i den arktiske virkelighed. Vi ser derfor frem til at få resultaterne af den store undersøgelse af levevilkår i Arktis (SLiCA), som ledes af Grønlands Statistik. De vil kunne udgøre et nyttigt redskab i det politiske arbejde for en bæredygtig udvikling i Arktis. Vi forventer at undersøgelsen vil beskrive de udfordringer og problemer, som vi står overfor  – og samtidig kaste nyt lys på de stærke sider vi har i Grønland, når vi sammenligner os med de andre oprindelige folk i Arktis. Vi forventer, at vi på ministermødet i november i Island får et foreløbigt indblik i resultaterne – både resultaterne af SLiCA og resultaterne af Den Arktiske Menneskelige Udviklingsrapport (AHDR). AHDR udspringer også af samarbejdet i Arktisk Råd og skal beskrive de arktiske landes samfunds tilstand både socialt, uddannelsesmæssigt, kulturelt, økonomisk og udviklingsmæssigt.

Klima-forandringerne forventes at slå hårdere igennem i Arktis end i tempererede områder  – og de kan derfor få akut betydning for vore levevilkår. Et tredje vigtigt projekt for Arktisk Råd er en omfattende videnskabelig undersøgelse af disse forandringers virkninger i Arktis (ACIA). Her peger man på, at temperaturerne vil stige ca. 4-7 grader i Arktis og konsekvensen vil være, at der vil ske en afsmeltning af for eksempel den grønlandske indlandsis og havisen, ændringer i vegetation og dyrelivet. Men det vil også betyde øgede muligheder for skibstrafik i egne, som ellers er lukkede til af havis om vinteren. Undersøgelserne nærmer sig sin afslutning – og et nyt spørgsmål presser sig på: Hvad kan gøres for at mindske klima-ændringerne - og hvordan kan de arktiske samfund foretage de nødvendige tilpasninger til de forandringer, der er uafvendelige. Disse spørgsmål er netop nu under diskussion - og Landsstyret håber på også hér, at kunne se resultater på ministermødet i november.

 

Oprindelige folks rettigheder.

Landsstyret er også med fremme, når det gælder arbejdet for oprindelige folks vilkår i andre sammenhænge. Landsstyret prioriterer således arbejdet med at få vedtaget FN’s Verdenserklæring om Oprindelige Folks Rettigheder særdeles højt. Det er en proces, som er pågået igennem en længere årrække og som i løbet af FN’s Ti-År for Oprindelige Folk har medvirket til at skabe fokus om en række problemfelter for oprindelige folk rundt om i verden.

 

På grønlandsk-dansk initiativ bliver en del af disse problemfelter og ikke mindst de kapaciteter og potential er, som oprindelige folk verden over også besidder, nu behandlet i det Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Permanent Forum, som er et rådgivende organ under FN’s Økonomiske og Sociale Råd, har medlemskab af både eksperter fra oprindelige folks organisationer og fra regeringer og som hvert år beslutter sig for et tema, som ydes særlig opmærksomhed og prioritet.

Den 10. maj mødes Permanent Forum for 3. gang i FN’s hovedkvarter i New York, hvor der foruden indlæg og drøftelser under temaet kvinder, vil blive arbejdet med en lang række spørgsmål af relevans for fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder bl.a. i et samarbejde med Menneskerettighedskommissionens Specialrapportør på området, som Landsstyret er i fortsat dialog med. Landsstyret bestræber sig på, at et Landsstyremedlem fremover hvert år vil repræsentere Grønland i forbindelse med Permanent Forums møder.

Landsstyret finder ovennævnte aktiviteter centrale for en forbedring af oprindelige folks situation og muligheder og vil forsat bidrage til at skabe de bedste betingelser for det fortsatte arbejde.

 

Afslutning.

Det er Landsstyrets opfattelse, at Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. Denne indstilling er en forudsætning for, at et land med en lille befolkning og en økonomi under udvikling kan nærme sig selvstyre. Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse 2004 til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Vi går videre til partiernes ordførere, og den første, der får ordet, er Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, Siumuts ordfører.

Vi har i år fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse:

 

Først vil vi gerne byde den danske udenrigsminister hr. Per Stig Møller og hans følge, som traditionen tro er til stede for at følge debatten, hjertelig velkommen. Vi vil ikke undlade at sige, at vi i Grønland er meget glade for det parløb, vi føler, vi har med Danmark, men at vi også har et tæt og godt samarbejde med udenrigsministeren. De sager, vil gerne vil fremme, kan til tider være vanskelige, og vi ved alle, hvor meget lettere det er at opnå resultater gennem brug af fælles kræfter.

 

Lad mig også benytte lejligheden til på Siumut’s vegne at lykønske hele den grønlandske befolkning med 25 års jubilæet for Hjemmestyret d. 1. maj. Vi befinder os nu på vadestedet til en ny tid, og vi er i Siumut glade for, at vi tager dette skridt i enighed. Det er en styrke for os alle sammen.

 

Der er sket ændringer siden sidste år, da vi har styrket vores udenrigstjeneste gennem en opgradering af udenrigskontoret. Nu er det et landsstyreområde for udenrigspolitik, gældende fra starten af dette år. Det har betydet, at vi i forhold til andre landsstyreområder har opnået en mere mærkbar støttefunktion, når opgaverne drejer sig om sager af international karakter.

 

Selve den udenrigspolitiske redegørelse har ligeledes ændret karakter på nogen punkter og er således blevet mere overskuelig, hvilket vi kun kan være tilfredse med.

 

Redegørelsen er fyldig og indholdsrig, og vi ville gerne knytte vore bemærkninger til alle dele af indholdet , men vi vil nøjes med at udtrykke vores enighed  med Landsstyret og alene drage nogle af de vigtigste punkter frem.

Året 2003 var et år, hvor vigtige skridt i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik blev taget. Vi grundlagde rødderne, og disse initiativer skal vi i de kommende år med tiltagende styrke arbejde videre med.

 

En af anledningerne af vigtighed for hele det grønlandske samfund var vores debat på baggrund af USA’s ønske om opgradering af Thuleradaren.

 

Efter en grundig debat udtrykte Landstinget sin støtte til Landsstyrets linie, og umiddelbart efter blev Itilleqerklæringen underskrevet – en aftale, som mærkbart forbedrede graden af den grønlandske deltagelse i formuleringen af vores udenrigspolitik. Disse skridt er væsentlige, og kan vel til en vis grad siges at ”overskride” grænserne sat i den danske grundlov.

 

Imidlertid er disse skridt taget i overensstemmelse med den danske regering, og i fuld enighed.

 

På baggrund heraf udarbejdede vi og fremsatte tre klare krav til USA:

 

en fornyelse af 1951-aftalen

en underskrevet miljøaftale

en underskrevet teknisk-økonomisk samarbejdsaftale med USA

 

Resultater har været, at der nu er forhandlinger på embedsmandsplan i gang, og også for nylig forhandlinger på politisk plan.  Disse skridt er at betragte som værende af betydning med tanke på, at vi har brugt mange år på at nå så langt, og vi kan kun udtrykke vores glæde over disse historiske initiativer. Det er også her værd at notere sig, at disse skridt er blevet taget af et enigt Landsting, og det er i Siumut vores faste overbevisning, at den omtalte aftale ikke alene er en styrkelse af vores udenrigspolitiske ståsted, men også letter klimaet for disse forhandlinger. Dette tilstand må vi holde fast i.

 

En af de tilbagevendende og spændende spørgsmål, som altid bliver nøje debatteret under debatten om den udenrigspolitiske redegørelse er Thuleradaren og USA’s militære tilstedeværelse i det hele taget.

 

Vi har i Grønland brugt mange år på at få indflydelse på udenrigspolitikken. Vi må sige, at det nu ser ud til lykkes, ikke mindst efter Itilleqerklæring underskrivelse af den danske udenrigsminister og landsstyreformanden. Således kan vi i Grønland på det politiske plan – i landstinget, i kommunerne og andre steder – fastslå, at mulighederne faktisk foreligger på basis af den danske grundlov, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil huske disse muligheder, når vi skal i gang med forhandlingerne om selvstyre.

 

I det hele taget åbner det op for muligheden for, at vi danske og grønlændere på lige fod kan tale med USA i og med det kommende selvstyre.

 

Geografisk er Grønland placeret som nabo til Nordamerika, og et godt naboskab er altid et godt udgangspunkt for et godt samarbejde. Vi er over de vanskelige perioder, den sidste verdenskrig og den kolde krig. Vi lever i dag i en verden, hvor alle er kommet tættere på hinanden.

 

Hvis vi skal udvikle vort naboskab med amerikanerne, må vi bygge dette forhold op på samarbejde og tillid til hinanden. De mennesker, der er placeret nærmest amerikanerne – beboerne in Qaanaaq – må vi arbejde sammen med hensyn til arbejdspladser i Pituffik og andre spørgsmål.

 

Vi må forhandle en aftale på plads, hvis amerikanerne ønsker at benytte lufthavnen i Qaanaaq som en sikkerhedslufthavn. ”Det koster det, hvis du vil…” eller åbning af samhandel kan også være grundlaget, hvis vi skal forhandle om det.

 

Vi har overfor amerikanerne fremlagt de områder, hvor vi kan arbejde sammen under de forhandlinger, der hidtil har været, og vi fornemmer i Siumut, at de fortsatte samtaler vil føre til resultater.

 

Vi betragter også i Siumut udenrigsministeren og udenrigsministeriet som en god og tillidvækkende samarbejdspartner i denne proces.

Det er for os i Siumut betryggende med dette gode samarbejde, som vi meget gerne ser forsat i fremtiden.

 

Endelig er vi i Siumut tilfredse med, at der i forbindelse med diskussionen om forurening er enighed, at det er forureneren, der har ansvaret, og her tænker vi, at den danske regering er villig til at påtage sig ansvaret på det punkt.

 

Vi skal i den forbindelse udtrykke vores enighed med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, når han i medierne udtrykker behovet for at anvende grønlandske virksomheder i forbindelse med oprydning af de forurenede felter.

 

Set under ét har vi i Siumut gode forhåbninger i forbindelse med vore samtaler med amerikanerne og skal udtrykke vores ønske om, at de fortsatte samtaler sker uden forsinkelse, og at vi selv fremmer den gode atmosfære  ved fremsættelse af vore legitime krav for at nå et resultat, som er af betydning for vort land og for befolkningen.

 

I Siumut mener vi, at vi ikke skal henholde os til en gammel forsvarsaftale, men skal arbejde på et tidssvarende samarbejde med et andet og mere givtigt indhold.

 

Vi vil benytte lejligheden til at spørge Landsstyret, hvorledes undersøgelserne og planerne om oprydning efter nedstyrtningen af B-52 bombemaskinen ved Pituffik i 1968 forløber.

 

Forhandlingerne med EU.

Som vi ved, har forhandlingerne med EU om fiskeriet ikke altid været lige nemme i de forløbne år.

 

Vores holdning har altid været, at forhandlingerne om fiskekvoter skal være baseret på mængden af fisk, men også at det vil være formålstjenligt ikke at fokusere på samarbejde omkring fiskeriet alene, men også inddrage andre samarbejdsområder mellem EU og Grønland.

 

Som bekendt er EU nu blevet kraftigt udvidet, således at EU nu består af 25 lande. Der skal ikke herske tvivl om, at EU og Grønland på forskellige punkter har fælles interesser, som udover fiskeriet indbefatter f.eks. forskning, trafik, turisme, råstoffer m.v.

 

Lad mig benytte denne lejlighed til at bruge lidt tid på vore tanker om, hvorledes et samarbejde på råstofområdet kan foregå.

Vi er i Siumut af den overbevisning, at vi må indlede et større samarbejde omkring råstofferne. Europa er forbruger af ca. 20% af verdens samlede råstoffer samtidig med, at kun ca. 2% af disse råstoffer forekommer i selve Europa. Derfor er der naturligvis i Europa en vis begrænsning i råstoffer og viden om råstoffer, specielt når man sammenligner med forholdene i Nordamerika og i Australien. Vi kan fra Siumut’s side forestille os et samarbejde med europæiske universiteter omkring vidensindsamling og forskning omkring råstoffer. Til eksempel kan det samarbejde, der eksisterer mellem Centret for Arktisk Teknologi i Sisimiut og DTU i Danmark være et meget interessant projekt til efterfølgelse.

 

Til fremme af disse samarbejdskanaler kan Partnerskabet efter Siumut’s mening udmærket anvendes.

 

Endnu et spørgsmål i forbindelse med EU, vi vil nævne, er de stramme begrænsninger der eksisterer med hensyn til fremskaffelse af grønlandske fødevareprodukter for de grønlændere, der bor i Danmark. Vi mener i Siumut, at det danske udenrigsministerium må gå ind i et samarbejde for at lette ordningerne omkring indførsel af grønlandske fødevarer til Danmark.                                                      I Grønland kender vi ikke til kogalskab, og selvom vi også indfører produkter med salmonella, sætter vi ikke begrænsninger på vores import.

 

Vi vil gerne minde om, at viljen til et godt samarbejde, som vi også kom kort ind på ved den sidste efterårssamling, er grundlaget for Siumut’s politik. På den baggrund vil det blive bemærket af vore seriøse samhandelspartnere, hvis vi opgraderer vores tilstedeværelse i EU ved at oprette en egentlig ambassade.

 

Der er Kina, der er under stærk udvikling og ser vi alene på deres forbrugere, hvor der er mere en 1 mia. mennesker, så mener vi i Siumut, at man eventuelt kunne tænke på, at lave et konsulat eller en ambassade der. Og en af de ting, vi har efterlyst i Siumut er, at vi bør have en større samarbejde med vore nabolande, også på konsulat- eller ambassadeniveau og der er det interessant, at få at vide, hvor langt Landsstyret er nået frem med det.

 

Lige som vi Siumut støtter, at vi skal have et større samkvem med vore stammefrænder vest på. Siumut støtter hele det nordiske samarbejde. Med hensyn til vestnordisk samarbejde, der kan vi sige, at det går godt, lige som vi også bør have et større samarbejde, hvilke vi sagtens kan forestille os. Grønland, Island og Færøerne råder over et stort havområde og et luftrum i Nordatlanten og her i er der også en masse ressourcer, både af de levende og af de ikke-levende ressourcer og om, hvordan vi – og vi skal heller ikke glemme, hvordan vi også bevarer disse.

 

Og derfor er det også vigtigt, at man har en klar udenrigspolitik på området, lige som at EU også bør værdsætte dette område.

 

Afslutningsvis skal vi også komme ind på, at Permanent Forum, som allerede er etableret og som Grønland er medarbejder af eller en del af. Og fra Siumuts side vil vi gerne foreslå, at man til stadighed bør arbejde for, at vi har et fast medlem i dette forum.

 

Og med disse bemærkninger skal vi give udtryk for, at vi støtter Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, ud fra de bemærkninger, vi er fremkommet med. Tak.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi vil også begynde med, at byde gæsterne velkommen, fordi de selvfølgelig kommer langt vejs fra. Velkommen.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit bemærkninger til Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse. Man kan indimellem forledes til at tro, at Grønlands Udenrigspolitiske virke begynder og ender på Thule-basen.

 

Heldigvis viser Landsstyrets redegørelse, at der er en stor og langt mere nuanceret verden udenfor. Inuit Ataqatigiit vil derfor indlede sine bemærkninger til den udenrigspolitiske redegørelse med at kommentere de sager, som ikke har med Thulebasen at gøre. Vi skal også med det samme gøre opmærksom på, at vi ikke kommer ind på alt hvad redegørelsen beskæftiger sig med, men begrænser bemærkninger til, hvad vi mener bør prioriteres.

 

Det arktiske miljøsamarbejde.

Der er et stort behov for, at internationale samarbejde vedrørende det intensiveres de kommende år. Forureningen fra de industrialiserede dele af kloden påvirker i voksende grad de arktiske dyr og de mennesker, som lever her. I nogle tilfælde så det er gået udover deres reproduktionsevne. Udover det er klimaforandringerne vel den alvorligste konsekvens af forureningen. Konsekvenser, som vi allerede og som nogen af de første mærker i vid udstrækning.

 

Mens den danske udenrigsminister nu er på besøg her, skal vi opfordre til, at den danske regering fortsætter og forstærker sit arbejde vedrørende klimaforandringerne ved bl.a. at søge at påvirke USA til at deltage mere i det internationale miljøsamarbejde, idet USA, som bekendt er en meget god kammerat til Danmark.

 

Vi skal også opfordre udenrigsministeren til med resten af regeringen, at tage klar afstand til udtalelser fra direktøren for Institut for Miljø’s vurdering Bjørn Lomborg og til at meddele deres holdning i forbindelse med den kommende konference Copenhagen Consensus. 

 

Man kan ikke inddele jordens befolkninger i grupper, alt efter om man synes de er mere eller mindre værk. Forureningen og klimaet kender ingen landegrænser og derfor er miljøprogrammerne i det arktiske område, også et problem for landene under varmere himmelstrøg.

 

Det er derfor forfriskende her til morgen, at læse den danske miljøminister klare afstandstagen til Lomborgs udtalelser og vi hilser hans ønske om større samarbejde med os om miljøet meget velkomment. Det grønlandsk-danske miljøsamarbejde i Arktis Råd går godt. Det bør fortsættes og vi bør i fællesskab animere vore kolleger i Rådet til at forstærke den internationale indsats.

 

EU’s medlemstal voksede til 25 stater i lørdags. Og dermed har også mange flere mennesker adgang til EU’s marked, hvilket uden tvivl vil ændre unionens generelle virke og påvirke det økonomiske liv i særdeleshed.

 

Vi skal også regne med, at udvælgelsen på sigt kan få konsekvenser for vores relationer til EU og vi skal derfor udtale vores fulde støtte til Landsstyrets bestræbelser for at indgå aftaler med EU, udover fiskeriaftalerne.

 

Da vi sidste år drøftede den udenrigspolitiske redegørelse, anmodede vi Landsstyret om at evaluere på Grønlands OLT-status og jeg skal i dag spørge om, hvor langt man er nået i sine vurderinger.

 

Man kan yderligere have den bekymring, at Danmarks suverænitet bliver yderligere udhulet, således at den generelle EU-lovgivning, som skal følges af alle medlemslande i højere grad en i dag vil påvirke vores indbyrdes forhold.

 

Det kræver klarere aftaler mellem os, at dæmme op for eventuelle uheldige følger. De forhold må også foranledige til, at vi stiller spørgsmålstegn den næsten automatiske indlemmelse af Grønland i de internationale traktater, konventer m.v., som Danmark tiltræder. F.eks. skal Landstinget i dag drøfte vores eventuelle tiltrædelse til en række aftaler.

 

Vi må i højere grad søge at afdække alle eventuelle konsekvenser af, at tiltræde sådanne aftaler. Vi bliver ofte kritiseret for ikke at opfylde aftaler, især på miljø- og dyrebeskyttelsesområdet. Vi skal opfordre Landsstyret til at tage drøftelser med den danske regering om, hvordan vi finder bedst opfylder de forpligtelser, vi påtager os med aftalerne med henblik på øget samarbejde for at opfylde aftalerne.

 

Et fortsat manglende opfyldelse af aftaler vil skade både vores renomme og mulighederne for at indgå i internationalt samarbejde. Vi kan ud fra redegørelsen konstatere, at Landsstyret er tilfreds med både vores deltagelse i internationale fora generelt og det dansk-grønlandske samarbejde i disse fora, uanset at de grønlandske krav om større selvbestemmelse på de udenrigspolitiske område er usvækket.

 

Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at de gode samarbejde fortsættes og vi mener, at der er grund til at takke udenrigsministeriet for den udbredte vilje til at imødekomme vores behov. Vi er derfor meget spændte på, om regeringen vil gøre alvor af intensionerne om at fremsætte et ændringsforslag til Hjemmestyreloven og hvorvidt et ændringsforslag vil medføre en anderledes stilling af den udenrigspolitiske kompetence.

 

Det bliver selvfølgelig også spændende hvordan regeringens initiativ skal stemme overens med det kommende arbejde i fælleskommissionen om selvstyre.

 

Sidste år besluttede flere lande med USA i spidsen, at indlede en krig mod Irak. En krig, der den dag i dag stadig frembringer mange kedelige følger samt grusomheder. Før krigen blev indledt udtalte Landstinget til den danske regering samt til Folketinget, hvor man opfordrede til ikke at gå i krig, men i stedet fortsætte en dialog med de Forenede Nationer som samlingspunkt.

 

Vi ved, at krigshandlingerne efter nogle dages forløb blev indledt, at man siden har tilfangetaget Saddam Hussein, men at forholdene i Irak derefter har været kaotiske. Forholdene har også haft indvirkning for nogle af de krigsførende nationers regeringer. Der er blevet valtet gennem de efterfølgende valg. Det er sørgeligt, at vi fortsat må påregne, at være vidne til flere negative følger.

 

Alle de krigsførende lande, der deltager i krigen mod Irak bør derfor hurtigst muligt overgive magten til det irakiske folk, og dermed respektere deres ret til at påtage regeringsansvaret for deres land.

 

Der har igennem årene været udtryk mange tilkendegivelser omkring den amerikanske base i Pituffik, oftest med negative undertoner. De reaktioner, der har været fremført fra grønlandsk side har været hårde og mangesidige, hvor nogle af følgevirkningerne har været behandlet i Højeste Ret og nu vil blive rejst videre i Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

 

For tiden er man i gang med forhandlinger omkring radarens fremtidige ændrede status. Forhandlingerne sker i samarbejde mellem Grønland og Danmark, hvorfor der er forventning om, at disse også vil kunne afsluttes på tilfredsstillende grundlag.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side støtter vi vores Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender samt den danske udenrigsminister fælles bestræbelser for at indgå tilfredsstillende aftaler med USA’s regering. Vi håber derfor, at disse forhandlinger vil resultere i for grønlænderne tilfredsstillende resultater.

 

Inuit Ataqatigiit har fra starten slået til lid for, at forhandlingerne ikke bør hastes igennem. Dette har været fuldt tilfredsstillende. Vi er efterhånden noget dertil, at vi ønsker indgåelse af, at den kommer på plads inden længe.

 

Vi har nemlig også mange andre presserende opgaver at løse. Vi vil dog ikke undlade at bemærke, at vi hidtil har været tilfredse med samarbejdet med den danske udenrigsminister, hvorfor vi hermed skal udtrykke vores tilfredsstille og takke for det gode samarbejde.

 

En af de glædelig ting over udviklingen af vort land er ungdommens voksende bevidsthed om at være en del af verdenssamfundet og at de uden forbehold tager del i det, der sker i og uden for vort land. Dette ses ved ungdommens egne initiativer eksempelvis Igalaaqinitiativet, hvor ungdom fra mange lande samledes i Nuuk i begyndelsen af dette år, ved ungdommens deltagelse i Arctic Winter Games, Inuit Youthinitiativerne, uddannelser i udlandet.

 

Disse initiativer vil være med til vort lands placering i internationale sammenhænge. Dette må man være glad for og stolt over. Som nævnt vil Inuit Ataqatigiit ikke kommentere hele redegørelsens indhold.

 

Afslutningsvis vil jeg efterlyse status af nogle af vore opfordringer fra den 11. marts sidste år. Udover de nævnte vil vi opfordre til følgende:

Det er, at vi har opfordret Landsstyret til at tage initiativ om en direkte flyforbindelse til og fra Canada, hvilket følger har vores opfordring medført i løbet af sidste år. Vi vil genoptage vores opfordring om non-governmentale organisationers større deltagelse. Vi har opfordret Landsstyret til at fremlægge initiativer i forbindelse med det Arktiske Vindue, er det blevet realiseret noget i den sammenhæng.

 

Vi vil desuden gentage vores opfordre om at undersøge alternativer muligheder for erstatning af OLT-ordningen.

 

Med disse ord har jeg fremført Inuit Ataqatigiits bemærkninger til Udenrigspolitisk Redegørelse 2004. 

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Indledningsvis vil jeg takke Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender for hans fremlæggelse. Inden fremlæggelsen af vores bemærkninger, så vil jeg på vegne Atassut byde Udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge velkommen, idet de nu deltager her i landstingssalen. Velkommen og vi skal samtidig udtrykke min tak for hans vilje til et nært samarbejde.

Det er jo kun ad denne vej, vi skal opsøge de bedste forudsætninger til Grønlands større selvbestemmelse inden for Rigsfællesskabet. Altså ved gensidig forståelse og samarbejde.

Velkommen tilbage til Grønland, hr. Udenrigsminister.

ATASSUT har fulgt med i udviklingen af Grønlands øgede kompetence i udenrigspolitikken og vi har med glæde konstateret, at direktoratet for udenrigsanliggender med omhu har grundlagt udviklingen af administrationen af Grønlands kompetenceområder med respekt for fællesanliggender i rigsfællesskabet. Dette veludarbejdede svendestykke er at konstatere i nærværende udenrigspolitiske redegørelse. Redegørelsen er veludført og letlæselig og ikke mindst overskueliggør redegørelsen kompetenceområderne.

 

Vi politikere ved hvor overordentlig vigtigt det er at udnytte tiden effektivt. Tiden nu udnytter Grønland til at vurdere sine udenrigsanliggender og forholdet til rigsfællesskabet. Der florerer således også tanker om selvstændighed. ATASSUT sidder i forvejen med i bestræbelserne på at opnå større selvbestemmelse i vores dagligdag, ved debatter, ved lovarbejde og ved forskellige meningsudvekslinger. ATASSUT er ikke i tvivl om, at aktuelle vurderinger og udviklinger i forskellige sammenhænge på sigt vil udmønte sig i større selvbestemmelse. ATASSUT er klar til at komme videre – vi vil til enhver tid sidde med i udviklingsarbejdet på baggrund af de givne muligheder i bedste forståelse med flest mulige borgere, arbejdsgivere og forskellige partier med forskellige målsætninger.

 

Vi må alle erkende, at arbejde uden fælles samlepunkt kræver store ressourcer og kan have negativ indflydelse på resultatet af arbejdet. ATASSUT er derfor af den opfattelse, at samtale, forhandling og handling er forudsætninger for at opnå gode resultater.

 

På baggrund af beslutningen under debatten om forsvarsmissilerne i Landstinget under forårssamlingen gav Folketinget efterfølgende i maj 2003 kompetence til, at der inden forhandlinger med USA bliver nedsat en embedsmandsgruppe, og ATASSUT skal i den forbindelse udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyremedlemmet og Udenrigsministeren i forårets løb kunne melde ud om behov for gensidige politiske tilkendegivelser om det berørte. ATASSUT betragter således Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender og Udenrigsministerens nylige rejse til Washington som første skridt i forhandlingerne, men Landsstyremedlemmets udtalelser i KNR efterfølgende om skuffende møderækker har bekymret ATASSUT.  Orienteringen fra Landstyremedlemmet for Udenrigsanliggender til Landstingets Udvalg for Udenrigsanliggender og Sikkerhed efterfølgende viser, at samarbejdet gennem embedsmandsudvalget går overordentlig tilfredsstillende, og det har beroliget ATASSUT i stor grad. Det er således vort håb, at forhandlingerne til sin tid udmunder i positive og konstruktive resultater til fordel for alle.

 

Det er således også ATASSUT´s håb, at forhandlingsresultaterne på sigt vil have positive følger for det grønlandske samfund, virksomhederne, uddannelse, forskning, miljø, kultur, mineraludvindig og handel. Vi skal ved nærværende udtrykke vores glæde til at følge med i det videre forløb gennem Landsstingets Udvalg for Udenrigsanliggender og Sikkerhed.

 

Kompetenceområder, ansvar og den videre erhvervsudvikling.

Mange dagsordenspunkter, som enten allerede er fremlagt eller bliver fremlagt under nærværende forårssamling, det være sig lovforslag, beslutningsforslag til Grønlands Hjemmestyres udtalelser til anordninger, forslag til ændring af landstingsforordninger vedrører kompetence, ansvar og udvikling af Grønlands relationer til udlandet, og uden af bemærke forslagene enkeltvis, skal ATASSUT udtrykke, at vi finder det væsentligt og tilfredsstillende, at der allerede nu foregår intenst arbejde for at tilpasse lovarbejdet i Grønlands fremtidige større selvbestemmelse, det er således en nødvendighed, at kompetence og de forskellige pligtområder mangfoldiggøres klart og utvetydigt for at undgå eventuel fremtidig dobbeltarbejde i forbindelse med lovreguleringer, idet sådanne tiltag også medfører betydelige pligter.

 

Alle er bekendt med, at ATASSUT er for fortsat udvikling af vores relationer til EU. Selvom det kan være tiltrækkende at bruge mange ord på at kommentere resultaterne af  fiskeriforhandlingerne, skal vi dog med henvisning til vores udtalelser under efterårssamlingen i 2003 udtale, at ATASSUT er indstillet på at sidde med i udviklingen af vores relationer til EU med udgangspunkt i partnerskabsaftalen. ATASSUT er således også af den opfattelse, at der er væsentlige muligheder i EU´s planlagte Nordlige Dimension i fremtiden for Grønland, de nordiske og arktiske samarbejdsrelationer med hensyn til udveksling af viden og forskning. ATASSUT er derfor indstillet på at samarbejde omkring de forskellige lande uddannelsestiltag med henblik på at gavne vore uddannelsessøgende. ATASSUT er vidende om, at Grønlands engagement i EU´s OLT ordning allerede har åbnet muligheder for grønlandske studerende, trods det vil ATASSUT gerne vide i hvor høj grad denne givne mulighed bliver benyttet, da vi desværre ikke hører ret meget om udnyttelsen af denne mulighed? Vi kan som eksempel nævne Island, som får fordele af EU-s uddannelsesprogrammer til trods for at landet ikke er medlem. Eksempelvis gør de brug af mulighederne for at få støtte til børns studierejser, udveksling af studerende m.v.  – ATASSUT skal ved nærværende udtrykke sit ønske om, at Landsstyreområderne etablerer samarbejde med henblik på større information af disse allerede givne muligheder.

 

Grønlands samarbejdet i De nordiske land, de nordatlantiske lande og ikke mindst blandt de arktiske lande har og er fortsat i rivende udvikling til stor gavn for forskningen, handelen, uddannelserne og kulturen. ATASSUT skal således udtale, at Grønlands deltagelse i igangværende undersøgelser og forskning om klimaændringens sundhedsmæssige og levevilkårsmæssige konsekvenser har stor væsentlighed og at Grønland bør fastholde sit samarbejde og deltagelse.

 

ATASSUT er af den opfattelse, at det er overordentlig vigtigt, at vi udadtil mangfoldiggør, hvor vigtigt det er at alle samfund forstår at vi alle har fælles pligter og ansvar. Vi må derfor benytte vores samarbejdsrelationer til at vise gode eksempler, ved at forsvare vores miljø og ressourcer i bæredygtighedens navn, ved at forsvare børns og de oprindelige folks rettigheder, ved at øge de kulturelle værdier og ved at prioritere uddannelsessystemet – men hvis der skal være hold i vores bestræbelser må vi dog starte med os selv, ergo kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at vi bør starte disse bestræbelser i Grønland.

 

Forstærkning af udenrigshandelen.

ATASSUT vil på ingen måde opponere imod bestræbelserne på at øge udenrigshandelen, men vi finder, at det er på sin plads, at forudsætningerne for øget samhandel for virksomheder, arbejdsgivere samt for arbejderne bliver optimeret og det uanset om det drejer sig om interne handel eller eksport. Den vigtigste vej for øge selvbestemmelse er økonomisk selvbærenhed. ATASSUT finder det derfor væsentligt, at der bliver banet vej for optimering af virksomheders vilkår med hensyn til skat, driftsomkostninger og konkurrencevilkår, ATASSUT sidder derfor klar til at diskutere forudsætningerne for mere rentabel handel politisk. ATASSUT skal ved nærværende på forhånd udtale, at vi glæder os til resultaterne af  Landsstyrets initiativ til central foranlediget mærkning af vore egne produktioner også i reklameøjemed, det er ligeledes vores håb, at disse bliver fremlagt både  til udvalgsmedlemmer og landstinget.

 

Fra administrationen til direktorat.

Mange passager i nærværende Redegørelse vedrørende Udenrigspolitikken som vi aktuelt ikke har mulighed for at uddybe har ATASSUT været årvågen overfor i sit arbejde i diverse udvalg, men vi er af den opfattelse, at vi alle er forpligtet og har ansvaret for i fællesskab at arbejde med de tunge sager som det tidligere udenrigskontor som nu er omdannet til direktorat indenfor Grønlands Hjemmestyre har kompetence over, det er således vores håb, at vi i nært samarbejde med de danske myndigheder kan forstærke grønlands relationer til udlandet. Til sidst vil jeg på vegne af ATASSUT rose og rette en tak til Direktoratet for Udenrigsanliggender for deres arbejde, idet fremlagte redegørelse danner et godt og forståeligt grundlag for vores videre arbejde.

 

Med disse bemærkninger skal ATASSUT tilkendegive at vi udenrigspolitisk redegørelse til efterretning – tak.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Indledningsvis vil Demokraterne gerne byde udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge velkommen til debatten i Landstinget vedrørende den udenrigspolitiske redegørelse. Endvidere vil Demokraterne gerne takke Udenrigsministeren for, at han medvirkede til, at der fortsat er et godt samarbejde mellem Danmark og Grønland.

 

Det er særligt vigtigt i forbindelse med de kommende forhandlinger med USA, at der er en god kemi mellem vore to lande, da vi på den måde så fremstår en mere fasttømret og overbevisende enhed.

 

Det vil uden tvivl være en stor fordel for os begge. Nærværende udenrigspolitiske redegørelse er snarere en beskrivelse af vores mangeartede internationale aktiviteter, end det er Landsstyrets politiske tilkendegivelser på det udenrigspolitiske område, hvorfor vi fra Demokraternes side har valgt at fokusere på nogle bestemte områder og kommenterer derfor ikke hvert enkelt afsnit slavisk.

 

Fra Demokraternes side følger vi med spænding på, hvorledes processen mod øget selvstyre vil blive håndteret og kommer til at foregå. Med grundlag i, hvad vi har set indtil nu, er vi noget bekymret for at processen kommer til at foregå i et sådant tempo, at befolkningen ikke kan følge med.

 

Indtil videre er det nemlig ikke vores opfattelse, at Landsstyret tager befolkningens bekymringer tilstrækkeligt alvorligt. I hvert fald er det ikke lykkedes Landsstyret på nogen måder, at få engageret befolkningen til at støtte projektet mere helhjertet og engageret, end de tidligere har gjort det. Det beklager vi, da det er fundamentet for den videre proces mod selvstyre.

 

Og det bliver ikke bedre af, at Landsstyret med Landsstyremedlemmet for Selvstyre i spidsen alene informerer befolkningen mundtligt såvel som skriftligt om selvstyre. For allerede på nuværende tidspunkt er vi vidende om, at Landsstyremedlemmet for Selvstyre på sine ture på kysten gengiver Landsstyrets version af selvstyre, selvom han over for tilhørende fremfører, at han taler på vegne af Landstinget.

 

Derudover har Landsstyret udarbejdet en avis om selvstyre, hvor der åbenbart heller ikke er plads til nuancerne, samtidig med, at der har indsneget sig en særdeles uheldig og skelsættende fejl i teksten.

 

Jeg citerer fra Hjemmestyrets Informationskontors indstiksavis nr. 3 af april 2004. Citatet begynder:

”Landsstyret har besluttet, at den grønlandske befolkning skal stemme om selvstyre i en bindende folkeafstemning i 2006.

”Citat slut”

 

Lad mig her straks og med store bogstaver præcisere, at det er ene og alene Landsstyret, der skal afgøre om en folkeafstemning skal være bindende eller vejledende. Det håber jeg, at Landsstyret samlet og Landsstyremedlemmet i særdeles forstår.

 

Fejlen er særlig grel, når man tager i betragtning, at selvstyre i sig selv er et politisk følsomt emne. Så det at kunne læse sådanne linier i en publikation, som Hjemmestyret har publiceret, er absolut ikke betryggende.  Den form for fejl er ikke med til at højne landsstyrets troværdighed.

 

I øvrigt minder resten af avisen mere om en billig reklametryksag end om en reel informationsavis om selvstyre.

 

Jeg vil gerne have Landsstyreformandens reaktion på citatet og de beskrevne klagepunkter, jeg har fremkommet med her.

Derudover ønsker jeg en garanti for, at den form for egenrådige korstog ikke vil gentage sig i fremtiden, da det eneste dette vil kunne føre med sig vil være et mistillidsvotum til det nuværende Landsstyre.

 

Hvis Landsstyret har reelle intentioner om at undgå færøske tilstande, hvor partierne og befolkningen er i voldsomt splid med hinanden, bør de snarest inddrage oppositionen aktivt i langt højere grad, end tilfældet er i dag.

 

Særligt skal Landsstyret være påpasselig med at viderebringe information om selvstyre, uden at oppositionen har godkendt det, hvilket jeg på det kraftigste vil opfordre Landsstyret til at huske på i fremtiden.

 

Her skal Landstinget have en uforbeholden ros for sin udviste oprigtighed i ønsket om, at selvstyreprocessen skal være et bredt anliggende og at det skal foregå i gensidig respekt koalition og opposition imellem.  Dette blev klart demonstreret ved nedsættelsen af det historiske Selvstyreudvalg, hvor man for første gang i historien indsatte en oppositionspolitiker som næstformand i et udvalg. Det er en gestus som Landsstyreområdet bør tage kraftigt til efterretning og lære noget af.

 

Internationale arbejdsgrupper/ komiteer

Det er ofte blevet nævnt, at Hjemmestyrets administration er for stor og dyr i forhold til den grønlandske befolkning. Det er korrekt, hvis udgifterne sammenlignes med andre landes administrationer. Men hvis udgifterne sættes i forhold til arbejdsopgaverne, ser det umiddelbart ud til, at konklusionen er det modsatte.

 

Når jeg fremhæver nævnte forhold skyldes det, at ifølge redegørelsen er Grønland repræsenteret i et stort tocifret antal udvalg på internationalt plan. Spørgsmålet er, om vi har tilstrækkeligt med ressourcer til at forberede os og deltage i møderne, og efterfølgende få fulgt lovgivningsmæssigt op på de forslag, som vi har tilsluttet os, eller på anden vis få igangsat de aktiviteter, vi har forpligtet os til.

 

Allerede i dag ved vi, at vi på visse områder har problemer med at honorere de krav, som udlandet helt naturligt forventer af os.

Jeg tænker særligt på miljø- og fangstområdet, hvor vores internationale indsats halter bagefter. Fra Demokraternes side betragter vi det som et alvorligt problem, at vi ikke kan indfri udlandets forventninger til os, da det skader vores anseelse udadtil. Alene indenfor de sidste par år har der været for mange kritiske artikler i udenlandske medier  om eksempelvis vores dårlige håndtering af fredning af truede dyrearter

                     

Problemet er ikke alene isoleret til natur-området. Det kommer også til at forvolde os problemer, når vi på samme tid forsøger at ”brande” Grønland, så udlandet gerne skulle forbinde vores land med noget positivt.

Dette ellers udmærkede initiativ kan ende med at blive nytteløst, hvis den udenlandske befolkning får de kritiske artikler på nethinden, og derfor bliver mindre modtagelige overfor andre – og mere –  positive beretninger om vores land.

 

Med andre ord kan ”branding”-projektet så blive et ”opad bakke”-projekt fra starten, da vi så samtidig skal begrænse de mediemæssige skader af vores ikke-bæredygtige fangst- og fredningsregler.

 

En højere grad af samordning fra landsstyrets side vil være stærkt  ønskeligt i denne situation, da tingene – undskyld mig – jo hænger sammen. Det grønlandske samfund betaler i dag en høj pris for, at Landsstyret tillader, at en mindre gruppe af borgere til stadighed kan få lov til at jage truede dyrearter, på en måde de får lov til i dag.

 

Det bør man huske på næste gang,  man giver tilladelse til fangst, der ikke foregår på et bæredygtigt grundlag.

 

Derudover er der en lang række arbejdsgrupper/komitéer, hvor formålsbeskrivelsen er beskrevet i så tilpas vage vendinger, at man fra Landsstyrets side bør overveje, hvorvidt det til stadighed er hensigtsmæssigt at have sæde i de grupper, som vi i dag er medlem af.

 

Efter Demokraternes mening, bør Landsstyret foretage en kritisk evaluering af vores aktive deltagelse i nævnte grupper, med henblik på at få vurderet udbyttet af vores aktiviteter. For når man gennemlæser den akt, i relation til vores relativ beskedne medarbejderskare, er det vigtigt at få prioriteret opgaverne på en sådan måde, at vi deltager i de arbejdsgrupper/komitéer, hvor udbyttet er størst.

 

Det er selvfølgelig en politisk afvejning af, hvad der er vigtigt, og derfor en diskussion. Men at vi er involverede i for mange internationale fora, er efter Demokraternes opfattelse uomtvisteligt. I den sammenhæng skal man ikke glemme landets geografiske placering, i forhold til vores samarbejdspartnere, og ikke mindst de høje transportudgifter, der er er forbundet med at deltage i møderne. Der anvendes at absolut ikke ubetydeligt beløb til transport, hotelophold og dagpenge, som udmærket, og lang mere målrettet, kunne kanaliseres ud til andre projekter, hvis udbyttet af aktiviteten ikke står mål med anstrengelserne.

 

Derfor vil Demokraterne gerne opfordre Landsstyret til i højere grad at få konkretiseret, hvad vi eksakt får ud af vores deltagelse i de internationale organer, gerne med konkrete eksempler. Når vi så skal vurdere den udenrigspolitiske redegørelse til næste år, vil det give et godt udgangspunkt for en politisk diskussion  af, hvilke arbejdsgrupper vi skal og bør deltage i.

 

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Demokraterne ønsker en intensivering af vores samarbejde med EU. Derfor er vi også tilfredse med det øgede samarbejde, som vi har med EU på forskellige niveauer. Eksempelvis noterer vi med tilfredshed, at Grønland har fået adgang til flere af EU’s støtteprogrammer. I den sammenhæng vil jeg da gerne spørge landsstyremedlemmet om, hvor store forventninger man har til at opnå støtte til konkrete projekter.

 

Grunden til at jeg spørger er, at det er svært og kompliceret at få støtte fra EU. Det besværliggøres af, at vi ikke har de store erfaringer på området, i forhold til andre lande, og til dels også at vores ressourcer er så begrænsede.

 

I redegørelsen blev det tillige fremhævet, at det er en svær proces at få støtte fra EU. Har Landstyret i denne forbindelse nogen overvejelser om kontakte Danmark eller EU, for at få smidiggjort reglerne, så vi i højere grad kan komme i betragtning til støtteprogrammerne.

 

Sidste år skete der en ændring af vores fiskeriaftale med  EU, som konkret betyder, at der skal udarbejdes en langsigtet fiskeripolitik, inden år 2006, der skal godkendes af EU. I den forbindelse vil jeg gerne bede Landsstyret om at fremkomme med deres foreløbige forventninger til, hvad det vil betyde for vores fiskeri, både for indenskærs og for udenskærs fiskeriet.

 

Det var Demokraternes kommentarer til Udenrigspolitisk Redegørelse, i hvert fald i denne omgang. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Demokraternes Per Berthelsen, og den næste der får ordet, er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Vi vil også på vegne af Kandidatforbundet ønske udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge velkommen til Grønland.

 

Kandidatforbundet har, efter gennemgang af Udenrigspolitisk Redegørelse for 2004, følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis, så skal Kandidatforbundet herved udtale, at vi er særdeles bekendt med, at Landsstyret og regeringen i Danmark, i nært politisk samarbejde, bestræber sig på at indgå genforhandlinger med amerikanerne om forsvarsaftalen fra 1951. Og det er vi godt tilfredse med i Kandidatforbundet.

 

Jeg er også bekendt med, at man i det politiske arbejde aktuelt arbejder intens for snarest mulig opstart af genforhandling om fornyelse og opdatering af forsvarsaftalen fra 1951, med grønlandske, politiske aktører ved sidelinien. Der er efterhånden gået en hel del år, siden man politisk påbegyndte arbejdet med at regulere forsvarsaftalen, så den svarer til de aktuelle forhold.

 

Kandidatforbundet anser det for deres politiske arbejde væsentligt, at man sikrer at baseområdets miljø mindst genoprettes til tidligere niveau, og ikke mindst arbejder for at brugerne forlader stedet rengjort, når det til sin tid bliver aktuelt. Når vi ser på det passerede, i de tidligere år, så foreligger der fortsat affald i de gamle baseområder, som konsekvens af, at man ikke hidtil overfor brugerne har krævet, at baseområderne bliver forladt i den stand den var i, da aktørerne kom til.

 

Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende oplyse Landsstyret, at vi til enhver tid støtter alle politiske initiativer til fornyelse af forsvarsaftalen.

 

Det er Kandidatforbundets politiske målsætning, at Grønland opnår politisk myndighed, også overfor forsvarsområderne, og at politiske målsætninger bliver realiseret, på baggrund af de politiske krav, som landets egne politikere stiller som betingelser.

 

Kandidatforbundet er enig med Landsstyrets målsætning om størst mulig politisk indflydelse, med baggrund i given lovgivning.

 

Kandidatforbundet støtter fuldt ud Landsstyrets og den danske regerings forhandlinger med amerikanerne, da vi ikke mindst har konstateret, at den danske regering baserer sine forhandlingskrav på baggrund af de grønlandske myndigheders ønsker.

 

Kandidatforbundet er ligeledes enig med Landsstyret i deres bestræbelser på at sikre samarbejdet USA, omkring teknik og økonomi, i forbindelse med genforhandling af forsvarsaftalen, da initiativer også vil have positiv afsmitning på erhvervssektoren, i forlængelse af bestræbelser på at opnå større økonomisk selvhjulpenhed.

 

Kandidatforbundet skal ligeledes ved nærværende understrege, at vi er tilfredse med fiskeriaftalerne med EU. Det vil naturligvis være helt fint, hvis lokale fiskeaktører selv kan opfiske nævnte kvoter i fiskeriaftalen, men Kandidatforbundet er også fuldt ud klar over, at man i forbindelse med samarbejdet med andre nationer, ikke politisk kan undgå at give af egne ressourcer.

 

Kandidatforbundet skal udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på at finde alternative samarbejdsområdet med EU, idet ethvert samarbejde altid afstedkommer positive tiltag. Ethvert handelsmæssigt samarbejde med andre nationer er altid en god forudsætning for at udvikle landets egen erhvervssektor. Ligeledes er nævnt en forudsætning for, at etablere en mere rentabel erhvervssektor.

 

Hvis Grønland skal opnå større, økonomisk selvbårenhed, er det nødvendigt at indgå samarbejde med endnu flere nationer. Og nærværende politiske målsætning støtter Kandidatforbundet fuldt ud.

 

Fiskeriet er fortsat vort lands vigtigste indtægtskilde, og vi må aktuelt og fremover fortsat regne med, at sådan fortsætter det. Det er derfor særdeles væsentligt, at vi sikre andre lande råvarer til deres produktion, og det samme gælder handlen med Kina. Men Kandidatforbundet skal gøre Landsstyret opmærksom på, at vort lands eksportsektor bliver udsat for endnu støtte konkurrence fra udlandet. Eksempelvis er en af grønlandsk største konkurrenter indenfor fiskerieksport Norge. Der er man begyndt at eksportere ikke-forarbejdet fisk til Kina, og dette vil Norge vinde produktionsomkostninger på, modsat Grønland.

 

Men de politiske aktører her i landet skal huske på, at de bedste eksporttyper er fiskearter, der kun har været igennem én frysning. Og hvis Grønlands eksport skal forsvares, så må dette forhold mangfoldiggøres udadtil.

 

Kandidatforbundet støtter Landsstyrets arbejde og målsætninger, med hensyn til WTO. Kandidatforbundet har tilsluttet sig samarbejdet i Arktis, ligesom vi også er af den opfattelse, at ICC’s engagement i Arktis er støtteværdig.

 

Vi bor i et område, som kan være særdeles koldt i en del af året, og vi har stor lid til arktiske ressourcer i vores erhvervssektor. Kandidatforbundet skal derfor udtale sin tilfredshed med, at Grønland involverer sig i alle slags samarbejder i Arktis.

 

Kandidatforbundet støtter Landsstyrets arbejde for at sikre de oprindelige befolkningers retmæssige stilling. Og Kandidatforbundet skal ligeledes udtrykke sin støtte til allerede igangværende initiativer.

 

Det er korrekt, at grønlandske politikere er klar til at sidde med ved indgåelse af samarbejdsrelationer med andre landet, idet vi jo må erkende, at Grønland, som ønsker større politisk selvbestemmelse, ikke kan opnår handelsmæssige og økonomiske fordele, ved at stå alene.

 

Kandidatforbundet skal med nærværende bemærkninger udtalte sin fulde støtte til Udenrigs politisk Redegørelse for 2004.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Set under ét, med hensyn til de bemærkninger der er kommet her, så kan man ikke undlade at bemærke en af de vigtigste ting, som alle var inde på, det var klimaændringerne, der er på vej. Det drejer sig om relationer til EU’s. Det drejer sig om udenrigshandlen, samarbejde med andre lande, hvori man også kommer ind på uddannelse og større muligheder for ungdommen, man kom ind på. Ligesom man også kommer ind på relationer til nabolandene, og disse bemærkninger fra partiernes side, de stemmer godt overens med vores stade.

 

Som Inuit Ataqatigiit blandt andet kom ind på, at vi er tilbøjelige til at tro, at vores udenrigsrelationer kun har med Pituffik-forholdene at gøre. Men debatten her synes jeg viser, at arbejdet vedrørende Pituffik, som for tiden pågår mellem os og Udenrigsministeriet, det er blot en lille bitte del af udenrigspolitikken. Og vi må også lade være med at fokusere for meget på det, for nu er den sat på sporet, og nu er det efter en bemyndigelse fra Landstingen at vi nu kører sagen, ligesom Udenrigsministeriet også gør det.

 

Med det er også korrekt, at de bemærkninger der er kommet, blandt andet fra Siumut, at man bør udvide brugen af grønlandsk arbejdskraft i Pituffik. Ikke mindst for Qaanaaqbeboerne, fordi basen ligger jo indenfor Qaanaaq’s kommunegrænse, og det har vi også redegjort for overfor amerikanerne. Og amerikanerne har jo også været positive, selv om det er Greenland Ressources, der står for ansættelse af arbejdskraft. Men man er positive ved at bruge flere grønlandske medarbejdere i selve baseområdet, og i forbindelse med oprydning af stedet.

 

I den forbindelse så kan vi også nævne, at man i den senere tid, der har Air Greenland og U.S. Air Force indgået en aftale om, at beflyvningen fra København til Pituffik, som helt andre flyselskaber før har fløjet, der er det nu Air Greenland, der skal flyve denne rute.

 

Med hensyn til oprydningen, så har man også peget på Greenland Ressources, som er en mulig samarbejdspartner. Men vi kan ikke på forhånd sige, hvem det er der skal udføre de forskellige arbejdsopgaver. Men vi skal alle sammen ruste os til at gå i gang med arbejdet, og ikke bare forvente at vi bliver antaget på grund af at vores firma hedder noget ganske bestemt. Men det må siges, at der med hensyn til miljøaftalen, så er det vigtigt at vi også indgår en aftale, som er tilpasset de faktiske forhold. Men også ser årene fremover.

 

Med hensyn til B-52 maskinens nedstyrtning i 1968, hvor den også har forurenet området dér, og så den bekymring der er blandt befolkningen, det har vi god forståelse for fra Landsstyrets side, hvorfor vi fra Landsstyret gerne vil gøre opmærksom på, at man i forskningscentret i Risø er ved at undersøge den radioaktive stråling der er, og Landstyret regner med, at denne undersøgelse også vil omfatte befolkningen. Der regner vi så med, at den vil være færdig i løbet af 2005 eller 2006.

 

Ved forskningssamarbejdet, så er det også vigtigt, at selv om der er mange lande i USA, og der er blevet langs flere millioner, så mangler de også arktiske forskningsområder, og derfor er det end af de vigtige området vi skal forhandle om, det er at vi ligesom indgå aftaler indenfor forskning, ikke bare med hensyn til fiskeriressourcerne på flere område.

 

Men med hensyn til Siumuts bemærkninger vedrørende ambassader eller konsulater. I år har vi samarbejde med Udenrigsministeriet, hvor der efterhånden er flere grønlandske medarbejdere gennem foreløbige ansættelser i Udenrigsministeriet, efterhånden indhøster erfaringer, og derfra kan gå videre til EU og eventuelt Geneve, hvor man arbejder med menneskerettigheder. Der er efterhånden flere unge grønlændere, der har arbejdet.

 

Om vi skal have selvstændige konsulater eller ambassader, for at sikre at det er folk der har kendskab til grønlandske forhold, og det er noget vi politisk ser meget på, fordi selv om vi ikke starter med et direkte konsulat eller en ambassade, så vigtigt og nemmere at vi finder nogle samarbejdsrelationer i det eksisterende i det danske system, og at vi skal have en fast repræsentant i permanent forum. Det er vi åbne overfor, men det er Landstinget der skal bemyndige os til det.

 

Tag f.eks. FN’s generalforsamling, der har vi grønlandske repræsentanter, der deltager i op til to måneder, og det er derfor Landsstyret også har besluttet, at de skal have repræsentanter i de årlige møder i permanent forum. Der er det så bestemte punkter man snakker om. Og i FN, så er det i løbet af den 2 måneders periode, som Grønland deltager i, der kommer man ind på en masse områder, som måske nogen gange ikke har direkte relation til Grønland. Men skal vi prioritere, så synes jeg det er vigtigt, at vi får en fast repræsentant i permanent forum.

 

Og så er der Copenhagen Consensus, og med hensyn til det, så synes jeg, at den danske regering, ikke bare den danske udenrigsminister, og at vi så også retter en henvendelse til dem. Og her tænker jeg på miljøministeren, som vi allerede har et samarbejde med, så vil vi gerne indbyde ham til et direkte samarbejde her i de kommende dage, og det har vi allerede snakket om her i formiddags også.

 

Med hensyn til OLT-ordningen, og samarbejdet dér, så må vi også se på, hvad det er for nogle fordele vi kan opnå ved det. Skal vi blive ved med at være et OLT-land. Og med hensyn til det, så må vi også se på de forskellige muligheder der er, f.eks. de forskellige EU-ordninger. Vi kan ikke hente direkte midler fra EU, fordi vi er et OLT-land, men vi har mulighed for at få støtte. Og flere har været inde på, hvordan vi også kan få fordel af disse aftaler. Det er korrekt, at de programmer der kører under EU-regi, så må man være velforberedt, før man kan få tildelt tilskud derfra. Men det er et stort arbejde, og jeg ved ikke om det så kan lade sig gøre. Vi kan eventuelt sætte flere direktorater i samarbejde med hinanden, hvor de så kan hente sagkundskab, som så kan hjælpe til, for at udarbejde de rigtige ansøgninger. Men vi må også huske på, at enkelte skoler, f.eks. Maniitsoq-skolen, der har de allerede fået fordele, ved at få tilskud fra EU. Vi må være særdeles vågne overfor sådanne muligheder. Men selvfølgelig må direktoraterne og udenrigskontoret selvfølgelig også være behjælpelige med udformningen af sådanne ansøgninger.

 

Med hensyn til forholdet mellem Grønland og Danmark, det såkaldte rigsfællesskab, og hjemmestyret som vi gerne ønsker bliver afløst af selvstyre, det skal ikke være nogen hindring. Og Inuit Ataqatigiit ser også de forskellige EU-direktiver efterhånden er ved at tage plads for den danske lovgivning, og ligesom gnaver det lovfællesskab vi har mellem Grønland og Danmark. Men det vi er enige om er, at Grønland og Danmark geografisk ligger helt unikt i forhold til andre riger.

 

Og med hensyn til internationale konventioner, som også bliver gjort gældende for Grønland, og der er det også korrekt, at sådanne internationale konventioner, så må vi også være mere vågne overfor, hvilke konsekvenser det måtte have for Grønland ved ratifikation af disse. Men vi må også sige, at Danmark har arbejdet tæt sammen med os, med hensyn til sådanne aftaler. Men en af de vigtigste opgaver for Danmark er, at få afdækket hvilke konsekvenser sådanne internationale konventioner har, når disse bliver tiltrådt af Grønland.

 

Med hensyn til at de forhandlinger USA, og at det haster, det er der blandt andet nogen der sagde. Grønland og Danmark har altid klart sagt, at vi har ikke travlt. For os er det vigtigere, at vi indgår en korrektaftale, som er mere korrekt overfor befolkningen. Og det er det, vi lægger vægt på.

 

Og som man flere gange var inde på, med hensyn til de unge. Vi, der sidder her i salen har oplevet vores samarbejde med andre landet, det har vi først oplevet, da vi er blevet halv-ældre. Men de unge skal have en bedre mulighed for det, blandet andet gennem Igalaaq, som de unge er så glade for. Jeg håber, at flere og flere unge fra kysten også vil deltage i det. Men med hensyn til det større samarbejde, det har de unge oplevet gennem sportsaktiviteter og kulturelle aktiviteter med meget flere, således at de har en større viden om, hvordan man kører disse samarbejder med udlandet. Det ser vi også frem til fra Landsstyrets side.

 

Det er korrekt, at da vi var i USA i sidste uge, så har vi haft en masse skriverier, og de problemer vores embedsmænd har haft, det har vi allerede diskuteret, og så havde vi håbet, at den anden part ville være mere velforberedt. Men selvfølgelig var det en politisk forhandling vi rejste frem til, og efter at have set uforberedte de var, så har vi så nævnt de ting vi holder fast ved. Og der er det klart, at lige så snart vi rejste fra Washington, så er de forhandlinger, som ellers har været stoppe, at det så er begyndt igen. Lige så snart vi rejste fra Washington.

 

Med hensyn til den handel, der bliver drevet her i Grønland, hvor vi primært handler med ét land. Det meste af det vi importerer hertil, kommer direkte fra Danmark. Og Landsstyret er også vågen overfor, at prisniveauet på Island, Grønland, Danmark, EU, der undersøger vi nøje, hvilke prisniveauer der ligger. Men landsstyret er jo ikke nogen erhvervsfolk, og vi kan ikke bestemme hvor de forskellige erhvervsfolk og forretningsfolk vil foretage deres handler. Også fordi man også skal vænne forbrugerne til at bruge andre varer, end dem der lige netop kommer fra Danmark.

 

Med hensyn til at vi skal begrænse vores samarbejde ved hjemmestyret, som Demokraterne kom ind på, at vi må begrænse alle disse ting, vi er involveret i. Det er det, vi allerede gør. Såfremt vi skulle komme til alle de møder vi er blevet indbudt til, og så når vi ser på hvorfor vi er, og vi kun er 5-6 landsstyremedlemmer, så ville vi næsten aldrig være hjemme. Vi begrænser det i størst udstrækning. Det er ikke sådan, at vi er nået grænsen. Vi vurderer til stadighed hvad vi kan bruge det til, og hvilke fordele vi eventuelt kan have af en eventuel deltage. Der er en masse udvalg i Nordisk Råd, hvor der er skovudvalg med meget mere. Skal vi virkelig deltage i dem? Det er også sådan nogle ting vi vurderer.

Til trods for det, så vil jeg heller ikke undlade at nævnt, at en stor del af vores rejser med vores udenrigssamarbejde, og når vi så også møder andre lande, som vi rejser sammen med, også fordi nogen gange er det en pligt at skulle gøre det. Men vi prøver på at begrænse det mest muligt.

 

Der blev også nævnt, at man skal forny 1951-aftalen. Arbejdet er allerede påbegyndt. Og hvad landsstyret, hvilken stillingtagen har de taget med Irak-krigen. Vi har allerede tilkendegivet vores mening, hvor landstinget kom med en udtalelsen, som Landsstyret også tilsluttede sig.

 

Med hensyn til forbindelse til Canada. Nu har man sluttet beflyvningen mellem vore to lande. Men Air Greenland er nu i gang med at foretage en undersøgelse, for at se på behovet, ligesom man også vil foretage en tilsvarende undersøgelse i Canada. Men undersøgelserne viser foreløbig, at det kan være nødvendigt at det offentlige kommer med et tilskud, ligesom med det man også gør det med beflyvningen mellem Narsarsuaq og Island, således at der i en overgangsperiode også kan bruge det som en slags åbningstilbud.

 

Med disse bemærkninger, så vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet Landstingets side. Og jeg tror også, at man ligesom også har udstukket kursen for de kommende års arbejde.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der får ordet.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til spørgsmålet fra Atassut, hvilken udenrigspolitik vi har. Med henvisning til indholdet i redegørelsen, blandt anden indenfor uddannelse i de nordiske lande og indenfor EU. Atassut spurgte konkret, at vi ligesom ikke bruger disse muligheder. Med hensyn til de nordiske lande, så har vi jo udvekslingsaftaler og ordninger for børneskolen, og andre uddannelser og andre rådgivere indenfor uddannelsen.

 

Indtil dato har op til 25 mennesker udnyttet denne mulighed. Da disse udvekslingsordninger vedrører i høj grad ungdommen og uddannelsesinstitutionerne. Det er sprogsekretariatet og universitetet her i Grønland og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, som står for disse udvekslingsordninger. Og jeg skal også oplyse, at vi også har afsat penge til at sprede disse informationer. Ja, disse informationer er spredt til andre uddannelsesinstitutioner her i Grønland, og til de rådgiver der findes på disse uddannelser.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer m.v.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak. Selvfølgelig er det mig en glæde at Demokraternes ordfører med stor interesse kom ind på spørgsmålet omkring vore relationer, selv om vi snakker om Udenrigspolitisk Redegørelse. Og de bemærkninger vil jeg prøve på at besvare.

 

For det første vil jeg gerne sige, at med hensyn til selvstyre, at mine rejser til kysten lykkedes totalt, efter min egen mening. Befolkningen er meget interesseret i disse debatter, og der er mange mennesker der møder op til disse møder.

 

Vi skal ikke glemme, at disse rejser er arrangeret på baggrund af Landstingets påbud om at vi skal gøre det. Jeg mener heller ikke, at vi har en ensidig informationsvirksomhed. Det er ikke tilfældet. Ja, der er åbne møder, hvor der er livlige debatter, og det under disse møder i de forskellige byer, så er samtlige partier repræsenteret i panelerne, som oplægsholdere. Der sker også møder med den nødvendige tolkning, således at folk der ikke forstår grønlandsk, skal også kunne følge med i disse debatter.

 

Med hensyn til en eventuel afstemning om selvstyre, selvfølgelig vil vi informere fuldt i Landstinget om, hvordan det bliver. Ja, vi har en kommission, der er nedsat for at afdække disse spørgsmål. Og hvornår de har gennemført deres arbejde, om to år, så regner vi med at vi eventuelt kan tage afstemningen.

 

Jeg henviser til mine udtalelser fra den 11. december: ”Uden at komme nærmere ind på de enkelte ordføreres udtalelser, så vil jeg dog sige, at vi selvfølgelig sigter efter et minutiøst stykke arbejde. Med hensyn til tidsfristen, så viser det en klar udmelding om, at det er to år, der skal bruges til disse forberedelser, idet vi regner med, at dette arbejde kan udføres indenfor denne tidsramme. Men alligevel, hvis nogen synes at denne tidsfrist ikke vil holde, eller hvis tiden viser at vi har behov for den nødvendige tid, så kan vi selvfølgelig forlænge tidsfristen.

 

Som allerede sagt, så er det Landstinget der skal beslutte om der skal en afstemning her i landet.

 

Da vi behandlede punkt 14 sidste efterår, så redegjorde jeg for, at en afstemning først kan gennemføres ved en nødvendig lovgivning, således at alle borgere her i Grønland kan være med til en sådan afstemning i god forståelse med den hensigt det har.

 

Men alligevel vil jeg også sige, at vi også ligesom kan læse i Hjemmestyrets hjemmeside, at vores informationskampagne rund på kysten og møder er blevet optaget, og kan fremskaffes ved henvendelse til Hjemmestyret. Derfor viser disse hjemmesider klart Landsstyrtets klare politik. Og vi henviser også til andre sider i Hjemmesiden, og hvis nogen har behov for uddybende meninger, så vil vi også kunne fremskaffe disse uden først at skulle indhente en Udenrigspolitis Redegørelse.

 

Og til afslutning vil jeg gerne sige, at jeg finder det ærgerligt, at man i forbindelse med Udenrigspolitisk redegørelse, ligesom har fremlagt indenrigsanliggende, som noget der ligesom ikke altid kan holde, og jeg kan oplyse, at vi fra Landsstyret vil have et samråd med Udenrigspolitisk Udvalg, således at de får den nødvendige information. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende er det Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vedrørende debatten omkring den Udenrigspolitiske Redegørelse, og det er den, vi gerne vil behandle eller diskutere som det primære, vi skal nok diskutere indenrigspolitiske ting når den tid kommer.

 

Under vores indledende bemærkninger sagde vi, at den åbenhed der er efterhånden er på vej udadtil, det er noget, som vi skal glæde os over, og derfor er det selvfølgeligt beklageligt, at Hjemmestyret og Landsstyreområdet ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer for at forfølge vores interesser i udlandet. Især med hensyn til de små lande, der har de behov for i langt større udstrækning end de store lande, at de har forbindelse med udlandet.

 

Især når forbindelse er for ensidigt, så bliver man i større udstrækning bundet, og ligesom også lukker for andre muligheder, og derfor bør vi også udvide vores udenrigsrelationer med flere lande, og jeg håber også på, at vi skal også udmelde, at Inuit Ataqatigiit er villig til at diskutere eventuelle flere ressourcer til udenrigsrelationerne i de kommende finanslovsforhandlinger, og vi har også kritiseret, at man har lukket Konsulatet i Canada, fordi vi mente, at det var et forkert skridt at tage, og vi vil gerne opfordre til, at man endnu engang tænker på at genåbne det

 

Grænserne nedbrydes i verdenen, og derfor er udenrigs- og indenrigspolitik er ved at blive sværere og sværere, og det er ligesom om, at det hænger sammen, og det bør også være sådan. Vi mener, at såfremt man skal nedtrappe, så vil de gå stik imod modsætningen. Inuit Ataqatigiit mener, at man optrapper den åbning der sker, i stedet for at man lukker sig inde.

 

Det kan også være nødvendigt at minde om igen, at uanset, hvor selvstændigt vi føler det her i Grønland, så er vores udenrigspolitik og sikkerhedspolitik som den danske regering har, og vi er begrænset af den bemyndigelse vi har fået fra den danske regering.

 

Og derudover, så vil vi selvfølgelig gerne takke Landsstyret for besvarelse af vores spørgsmål, ligesom man også er åbne over for de krav, som vi har stillet, især med hensyn til en større samkvem med vores stammefrænder vestover, og vi mener også, at befolkningen i Grønland også ønsker denne rejsemulighed genåbnet.

 

Med hensyn til Permanent Forum, så er det netop i disse dage ved at væge deres repræsentanter, det vil sige de forskellige lande og organisationer, der er Danmarks repræsentant desværre en fra Danmark. Ved indeværende valgperiode, så vil vi gerne meget stærkt opfordre til, at man tænke på statens repræsentant ikke kan være en fra Grønland, fordi vores interesser i Permanent Forum efter almindelig tankegang, så har vi større relationer til dette – interesser i dette forum større end Danmark.

 

Og igennem flere år  har vi også diskuteret Grønlands deltagelse i internationale sportsarrangementer under eget flag, det er også noget vi ønsker. Nogle gange lykkes det, andre gange har vi problemer inden for det, men det er noget som kan forføre et helt folk, det giver jo også en stolthed i sig selv når man kæmper under eget flag, og det skader jo heller ikke statens som helhed, hvorfor vi også gerne vil opfordre Landsstyret til  at man også er vågen over for det.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Rosing Petersen, Efter Følgende Per Berthelsen, men først Per Rosing Petersen.

 

Per Rosing Petersen, Siumuts ordfører.

Tak. Jeg vil heller ikke gøre det langt har i min 2. ordførertale. Ja vi har fra Siumut fremlagt vores synspunkter bredt, og vi finder det væsentligt fra Siumut, at denne debat skal foregå på baggrund af den Udenrigspolitiske Redegørelse. Demokraterne har i deres fremlæggelse kommet ind på de indenrigsanliggender vi har her i Grønland. Det er ikke sådan, at vi vil undlade, at vi vil undlade at være med i en sådan debat, men vi har andre fora, hvor vi kan snakke om indenrigsanliggender, men vi vil her i Selvstyreudvalget bruge vores Formandskab til at fremlægge vores synspunkter, og at vi har viljen til et godt samarbejde.

 

Efter disse bemærkninger, vil jeg godt lige kommentere de andre partiers ordførerindlæg, og Demokraternes og Kandidatforbundets, alle kom ind på mange emner inden for udenrigspolitikken, ja det er jeg også glad for i dag. Ja hvis hver parti skulle kommentere hele redegørelsen, så vil vi bruge en hel masse tid her fra talerstolen. Og derfor er vi fra Siumut glade for den brede debat her, som har foregået, og så vil jeg også godt lige også takke for den velvillige der er fra Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender, for et velmodtaget ordførerindlæg.

 

Med hensyn til befolkningen i Qanaaqkommune, så fandt vi det også væsentligt, at det er en sag der skal køre videre, det er vi glade for.

 

Med hensyn til flystyrtet i 1968 og de undersøgelser der pågår, så forstår jeg det således, at man er påbegyndt disse undersøgelser, og at man herved, også fordi jeg er bekendt med Qaanaaq-befolkningen og i særdeleshed ……befolkninger er meget interesseret i disse undersøgelser, fordi det jo drejer sig om deres jagtområder.

 

Og med henvisning til Maarmorlik i Uummannaq kommune og Ivittuut, hvor der har været råstofvending, så har man lukket for fangstmuligheder i de pågældende steder, og ud fra det jeg har kendskab til, så har dette flystyrt været meget farlige i forhold til de andre, fordi befolkningen fandt det nødvendigt, og vi finder det også nødvendigt, at der skal foregå disse undersøgelser.

 

Og med hensyn til Landsstyrets initiativer, og det vi har fremlagt med hensyn til udenrigsrelationer med blandt andet konsulater med mere, forberedelserne pågår, det er vi glade for.

 

Det er foreløbig det jeg på vegne af Siumut gerne vil kommentere i forbindelse med Udenrigspolitisk Redegørelse. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende er det Ellen Christoffersen.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Ja nogle gange, så følger man nogle gange, at Demokraterne alene er dem der vurdere de nævnte ord, og vurderer dem.

 

Vedrørende Udenrigspolitisk Redegørelse og i forbindelse med den, så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigshandel meget klart nævnte, Selvstyret. Og han sagde også i den forbindelse, hvor der blev nævnt, at alle disse forhandlinger vil ske med relationer til Hjemmestyret.

 

Og i forbindelse med Udenrigspolitisk Redegørelse, så er det jo også et vigtigt udgangspunkt, hvorfor vi fra Demokraternes side også kom ind på det, og ud fra det kom ind på det, og også har nævnt noget, der har noget med relationer til indenrigspolitikken.

 

Men det ligger jo centralt i udenrigspolitikken, hvorfor vi også ligger vægt på, at man også arbejder troværdigt inden for dette område, hvorfor vi også har nævnt det.

 

Først til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigshandel. Vi er fra Demokraternes side meget glade for, at man har indrømmet, at en masse ting, som Landsstyret også deltager i, og at man til stadighed prøver på at minimere alle de steder, hvor man deltager i forskellige møder med mere.

 

Vi har ikke udgangspunkt i Landsstyrets rejser. Det vi har udgangspunkt i er embedsmændenes mange rejser, fordi det nogle gange er svært, at se hvilke resultater man får. Såfremt man undersøger dem, så kan man ikke lade være med at undre sig. Et eksempel, jeg har henvendt mig til Sprogdirektoratet kun engang er det lykkedes at få fat i det, hvor vedkommende nogle gange var rejse til de mærkeligste lande. Jeg ved ikke om det har en relation til styrkelse af det grønlandske sprog, og jeg synes heller ikke, at det et godt eksempel, at man også har et Skovudvalg i Nordisk Råd. Selvfølgelig er vi ikke medlemmer af det, jeg synes heller ikke, at det er et reelt udgangspunkt det at have et reelt samtale om det.

 

Men jeg håber, at Jørgen Wæver Johansen har forstået, hvorfor vi er kommet ind på indenrigspolitiske forhold, og derfor undrer det mig, for jeg troede at det var hele Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse, som alle stod for, og derfor undrer det mig, at Landsstyremedlemmet for Selvstyre måske ikke har nærlæst det.

 

Og er det korrekt, at man skal have en bindende afstemning for 2005. Vi har to dansktalende medlemmer, hvorfor vi nogle gange må arbejde ud fra den danske tekst. I tosprogede samfund må vi også arbejde betryggende op begge sprog. Ser vi så også på nærværende sag, så kommer man så også frem med nogle tal for 2001, hvor man blandt redegøre for, at det er 2,293 mio. kr. der er blevet overført til Grønland, hvilke vil sige, at det er 36 % af det offentliges indtægter.

 

Jeg synes også, at det er lidt farligt at lege med disse tal, hvor vi også må komme ind på de penge, som vi har behov for udefra, det vil sige dem fra EU, og så også nogle gange, som det lykkes os at få, så er det 3,5 mia. kr. Her vil vi gerne få at høre, hvorfor man har taget udgangspunkt i tallene for 2001, og ikke har brugt nye tal, er det fordi det er højere tal, det drejer sig om, således at det kommer til at vise et større tal, som så vil komme til udtryk.

 

Jeg nøjes indtil videre med det, jeg håber heller ikke, at jeg kommer herop igen, selvom jeg endnu har en mulighed.

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Inden den næste får ordet, så skal jeg lige præcisere, at det er Udenrigspolitisk Redegørelse vi diskuterer her, så kan vi diskutere de andre ting på et andet tidspunkt. Nu er det Ellen Christoffersen, Atassut, der får ordet.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. For det første med hensyn til udtalelsen fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og hendes besvarelse til Atassut, den takker jeg meget for. Jeg mener at disse muligheder selvom de allerede er sat i kraft, og at vi til stadighed informere om disse muligheder.

 

Vi er godt nok bekendt med, at vores børn, som bruger masser af kræfter til at samle penge ind, for at kunne foretage disse studierejser Ja selvfølgelig kan vi kun opfordre til disse former for indsamlinger blandt skolebørnene, men jeg har endda mødt nogle som det har haft negativ indvirkning på deres undervisning. Derfor skal jeg blot opfordre til at denne form for kampagner og informationer forstærkes i fremtiden.

 

Med hensyn til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender, den siger vi tak for, men med hensyn til samhandlen og vores udtalelser desangående, så sagde Landsstyremedlemmet, at handelsmæssigt, skal vi nok handle, og det skal være nok de bedste til at foretage det.

 

Men med hensyn til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs møde, da Landsstyremedlemmet præsenterede sine medarbejdere, så findes der blandt medarbejderne, nogle der har med udenrigshandel af gøre, det havde været på sin plads, hvis Landsstyremedlemmet har den rette vilje til at kunne efterlyse flere muligheder, uden bare sige, at de hensyn der skal være, at det er dem der skal foretage denne form for forhandling.

 

Ja det er altså vores relationer til udlandet der gør, at vi har muligheder ved samhandel, ja så håber jeg, at hvis der er muligt at sige det her, at Landsstyremedlemmet også skal huske på disse initiativer, også fordi det vil være nødvendigt at udvide denne samhandel med udlandet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Først med hensyn til de oprindelige folk, og med hensyn til repræsentationen i Permanent forum. Ja vi foretager løbende udpegning af de mennesker der skal repræsentere os. Og med hensyn til de Vestnordiske lande repræsentationer, ja Canada, jeg er blevet tvunget til ikke udpege en repræsentant men skal i samarbejde med andre lande kunne repræsenteres i dette forum. Ja så har regeringen udpeget deres repræsentationer, og i den forbindelse har de også hør os.

 

I forbindelse med internationale sportsstævner og med hensyn til vores eget flag kan repræsentere os i disse stævner, så vil vi arbejde videre med denne sag i samarbejde med disse interesseorganisationer, der vil være mulighed for en løsning.

 

Med hensyn til Skovstyrelsen med mere, vi har et arbejdsforum der hedder vedrørende skovbrug, ja Landsstyret har bekendt med, at sådanne forefindes, hvor vi også har mulighed for at være med.

 

Og vi vil fra Landsstyret sige tak til Inuit Ataqatigiit også fordi de har givet os input til vores videre arbejde, ligesom Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Vi har nok haft en misforståelse med hensyn til hinanden med hensyn til import og eksport, ja de barriere der forefindes inden for disse områder, det er politikernes og Landsstyrets opgave at løse disse barriere. Ja Landsstyret er forpligtet til, at gennem deres allierede, at skulle finde frem til bedre muligheder for samhandel. Men med hensyn til de handelsmænd vi har her, hvis de ikke har lyst til at lave en samhandel med Canada, så kan vi ikke tvingen dem til at gøre det.

 

Men med hensyn til de såkaldte hjemmestyreejede selskaber, så kan vi prøve på at påvirke dem, og give dem informationer om, hvilke priser der eksisterer. Med hensyn til de lande vi har som naboer, hvilke prisforhold der eksisterer blandt disse lande. Ja vi er forpligtet til at informere vores selskaber om disse prisforhold.. Ja det er bare det , som Atassut så korrekt har sagt, at vi skal også være foregangsmænd, og vi skal også være foregangsmænd på baggrund af de faktiske forhold, der eksisterer her i Grønland, hvis vi altså skal arbejde inden for de internationale forhold, så må vi også være foregangsmænd, på baggrund af de forhold vi lever under.

 

Men tak for den gode positive for det meste indlæg. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet.

 

Så er det næste punkt, det er 21.

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben. (CCW)

 

Det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal fremlægge-.

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 21

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben. (CCW)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben, vil jeg nu fremlægge på vegne af Landsstyret.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende våben Konventionens formål er at forbyde visse typer af konventionelle våben, som anses for at være unødigt skadevoldende eller vurderes at ramme i flæng.

 

Den oprindelige konvention forbød disse våben i internationale konflikter. Den ændring. Den ændring Hjemmestyret nu skal tage stilling til udvider forbudet til at også gælde borgerkrige. Jeg kan i øvrigt henvise til det omdelte notat fra Udenrigsministeriets Folkeretskontor, som indeholder et resumé af Konventionen og ændringerne.

 

Det er værd at bemærke, at Grønlands Hjemmestyre ikke er blevet spurgt i forbindelse med Danmarks tiltræden af den oprindelige Konvention. Dengang blev Hjemmestyrelovens § 13 tolket således, at Grønland ikke havde en væsentlig interesse i Konventionen. Når Hjemmestyret nu forespørges i forbindelse med ændring i Konventionen er det altså udtryk for en anerkendelse af den ændrede praksis der er beskrevet i  Itilleqerklæringen.

 

Grønlands Hjemmestyre kan med sin tilslutning til ændringen af Konventionen bidrage til opbygningen af den internationale retsorden, og til at verden bliver et sikrere sted at være for civile der lever i krigsområder.

 

På denne baggrund overlader jeg hermed på Landsstyrets vegne forslag til Landstingets velvillige behandling med den anbefaling, at Hjemmestyret tilslutter sig ændringen af Konventionen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det partiordførerne, og den første er Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Tak. Vi hilser fra Siumut med glæde det velkommen, at sådanne forslag bliver fremsat for Landstinget, således også at dette spørgsmål om skadevoldende konventionelle våben. Det er bevis på, at … aftalen havde en afgørende betydning, så er det på tide, at vi også bliver rådført om sådanne spørgsmål. Derfor vil vi fra Siumut uden yderligere bemærkninger meddele, at vi støtter forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er fra Inuit Ataqatigiit, Aqqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit kan umiddelbart tilslutte os Landsstyrets bemærkninger vedrørende Danmarks tilslutning til ændring af FN-konventionen af 1980 vedrørende konventionelle våben. Det skal bemærket, at tidligere erfaringer af specielt internationale Miljøkonventioner har vist, at Grønlands Landsting i flere tilfælde har taget stilling til tiltrædelse af konventionelle uden at få belyst hvilke økonomiske forpligtigelse der er forbundet hermed.

 

På denne baggrund skal Inuit Ataqatigiit anbefale at sagen forelægges i udvalg inden 2. behandling finder sted.

Oprydning af eksplosive krisefterladenskaber er et af de største problemer i verdenen med de største konsekvenser for civilbefolkningen på konfliktstederne. For Grønlands vedkommende eksisterer der ikke med tilstrækkelig information om at der skulle være efterladenskaber af den karakter i de to eksisterende baser eller tidligere militære installationer.

 

Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit tilslutte sig Konventionen, og anbefaler at sagen vurderes i udvalg før 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Til forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrestil udtalelse om ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særlig skadevoldende konventionelle våben har Atassut følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Atassut udtale, at vi finder det utilfredsstillende, at der ikke foreligger en grønlandsk version af nærværende beslutningsforslag, og ej heller ikke en oversættelse af protokol til FN-konventionen af 1980 om særlig skadevoldende konventionelle våben.  Atassut kræver oversættelse af nævnte, da der bl.a. i AG nummer 33 af den 29. april blandt andet står med overskriften og citatet starter ”Sprængstof i forventet sommerlejr” og overskriften fortsætter således citat starter igen ”Myndighederne kan ikke blive enig om rengøring af en turistattraktion, det farlige ammunitionsdepot, da rengøringen vil beløb sig til adskillige millioner”., citat slut.

 

Hvis man har læst artiklen er Atassut af den opfattelse, at denne har relation til nærværende beslutningsforslag, som vi bliver anmodet om at bemærke, idet der i FN-konventionen protokol nr. 5 bliver omtalt, at rengøring efter krig skal murbrokker og sprængfarlig genstande.

 

Atassut skal derfor uden yderligere bemærkninger til nærværende beslutningsforslag kræve, at Landsstyret tager initiativ til, at Grønlands Hjemmestyres Lovkontor bliver sat til at sætte en undersøgelse i gang om, hvorvidt om ammunitionsdepotet har relation til nærværende beslutningsforslag.

 

Med disse krav sal Atassut anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Lovudvalg forinden 3. behandlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Marie Fleischer fra Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

I den seneste tid, så er Grønland blevet mere og mere involveret i de forskellige internationale konventioner, vi er jo et fredselskende folk i Grønland, og det er et godt skridt mod et mere selvstændigt Grønland. Dette beslutningsforslag er en udtalelse vedrørende FN-konventionen af 1980, hvor man dengang ikke mente af Grønland kunne være med, men vi er glade for, at vi nu efterhånden er kommet ind i dette.

 

Ændringsforslaget  vil betyde et større anvendelsesområde, nemlig at det ikke længere er i de første 4 artikler vedrørende de skadevoldende konventionelle våben, hvor det så er oprør med mere, der nu er kommet med i Konventionen.

 

Og med disse bemærkninger går vi ind for ændringsforslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af anvendelsesområdet for Konventionen for 1980 om særlig skadevoldende konventionelle våben har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet skal udtale sin tilslutning til nærværende ændring af gældende aftale, og skal i øvrigt udtale sin tilfredshed med at Grønland bliver hørt.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin fulde støtte til nærværende ændringsforslag.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Vi skal fra Landsstyret takke for denne venlige modtagelse, som vores forelæggelse har fået. Inuit Ataqatigiit og Atassut, at det de har påpeget er rigtigt, at Grønland efterhånden har en del affald som de grønlandske myndigheder ikke rigtigt har kunne følge med i, men nu er det registreret.

 

Nogle af dem er som Grønland selv har ansvaret for, mens andre er gamle miner og gamle ekspeditioner, som har efterladt meget mere.

 

De ting man skal rydde op efter, og sådan steder løber op til 600 lokaliteter eller steder, og de er allerede blevet placeret på landkortet, og det næste der står for tur er, at få registreret, hvad det er for nogle efterladenskaber det virkeligt drejer sig om.

 

Og en af de ting, som vi gerne vil opnå er, at amerikanerne også er med i denne oprydning, og således det bør ikke kun være det, som AG har skrevet om vedrørende Kangerlussuaq, jeg ved ikke hvor troværdigt det er, når det kun dukker op igennem medierne, men nu da det er dukket op, så er der rigtigt mange lokaliteter, både i Kangerlussuaq og meget mere, hvor man sal have nærmere undersøgt, hvad det er for nogle stoffer man har efterladt før oprydningen sker.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg vil gerne foreslå at sagen bliver sendt videre til Lovudvalget.

 

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 34

 

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

( 1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finansier og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om

ratifikation af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

 

Danmark inklusiv Grønland ratificerede i 1987 FN’s Torturkonvention fra 1984. Konventionen overholdelse bliver overvåget af en ekspertkomite. Ekspertkomiteen er imidlertidig afhængig af landenes egne indberetninger.

 

Den protokol, som Landstinget i dag skal stilling til vil give mulighed for FN kontrolbesøg i de lande der tilslutter sig,  på samme måde som der siden 1987 har været mulighed for inspektion i relation til den europæiske konvention om forebyggelse af tortur.

Jeg kan i øvrigt henvise til det omdelte notat fra Udenrigsministeriet som omhandler et resumé af protokollen.

 

Landsstyret tilslutter sig regeringens ønske om, at sende det stærkest mulige signal til regeringer verven over. Det kan ske ved at ratificere protokollen på FN’s dag for torturofre den 26. i år. På denne baggrund overlader jeg hermed på Landsstyrets vegne forslaget til Landstingets velvillige behandling, med den anbefaling, at Hjemmestyret tilslutter sig protokollen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu til partiordførerne. Først er til Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

I Siumut støtter vi ratifikationen af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Indledningsvis skal Atassut udtale, at FN’s Konvention om tortur ikke er blevet oversat til grønlandsk. Vi skal derfor pålægge Landsstyret, at de retter henvendelse til Justitsministeriet i Danmark med krav om, at Konventionen bliver oversat til grønlandsk.

 

Vi er rent faktisk nødsaget til at bruge indholdet i Konventionen som grundlag for vores beslutning, da vi er af den opfattelse, at det ikke er nok alene at bruge rigsombudsmandens skrivelser som grundlag for nærværende beslutning.

 

Hvis vi skal foretage grundig og forsvarlig lovarbejde, så er det yderst vigtigt, at vi mindst får fremlagt materialet oversat i det sprog som vi bruger her i landet. Men da vi er så privilegerede i Atassut, at vi kan forstå dansk, så kan Atassut udmærket godt forstå principperne i nærværende sag.

 

Atassut finder det naturligt at Grønland på baggrund af forslag fra Landsstyret ratificere aftalen fra 1984, og som blev ratificeret af Danmark i 1987.

 

Grønland vil dermed med underskrivelse af Konventionen af den 26. juli dette år understrege, at vi fuldt ud tilslutter os FN’s Konvention mod tortur.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til forslaget, men fastholder vores krav.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Herværende for om af den af FN vedtagne protokol tilFN-konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987 skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig med følgende bemærkninger.

 

Protokollen er en af præcisering af den oprindelige Konvention og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987. Inuit Ataqatigiit skal bemærke, at denne protokol har en særlig og vigtig betydning for Grønland eftersom den berører af de kedeligste forhold i det dansk-grønlandske fællesskab, nemlig de tidsubestemte straffeforanstaltninger og efterfølgende deportation til Danmark betyder at kriminelle grønlændere kan tvinges væk fra deres eget land til fremmede forhold i institutioner som er af mange eksperter er betegnet som umenneskelige samt den såkaldte behandlingsdom ikke indeholder skær af behandling overhovedet.

 

Det synes som om, at denne nedværdigende behandling af kriminelle i fremmed kultur f.eks. på et sted, hvor der i de sidste mange år har siddet op mod en snes indsatte, hvor det vækker til eftertanke, af danske myndigheder og politikere.

 

Inuit Ataqatigiit støtter den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, der har taget dette spørgsmål op med besøg på stedet og gruppens henvendelser til Justitsministeren uden dog at denne har fundet særlig anledning til at gøre noget ved sagen. En sådan reaktion er vi vant til, men det er stadigt uacceptabelt, at disse myndigheder hidtil har negligeret dette forhold, og så kan man tilslutte sig mange konventioner, hvis ikke man efterkommer dem, og mener, at det er de andres problem og ikke ens eget, så kan de jo bliver svært.

 

Inuit Ataqatigiit finder, at det er på tide, at Landsstyret støtter de grønlandske folketingsmedlemmer i deres bestræbelser på at få løst Herstedvester-problemet således, at Folketinget, som skal behandle dette spørgsmål før sommerferien kan få klart at vide, at også Landsstyret støtter bestræbelserne på at få etableret en lukket behandlingsinstitution i Grønland til erstatning for de umenneskelige vilkår vi byde vores syge kriminelle indsatte.

 

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit ratifikation af protokollen til FN-konventionen, og anbefaler, ja vi frygter at de andre lande vil påpege disse problemer, og med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit ratifikationen til protokollen til FN-konventionen, og anbefaler udvalgsbehandling før 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konvention om tortur med mere har vi følgende bemærkninger fra Demokraterne.

 

Derfor støtter vi den danske regerings initiativ til at støtte den FN-konvention, nemlig til ratifikation den 26. juni dette år

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet skal indledningsvis understrege, at det er godt at borgerne i et givet land i videst muligt omfang sikres retsmæssigt.

 

Det kan i nærværende konstateres, at borgernes sikres retsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, og da Kandidatforbundet som regel støtter alle lovinitiativer der har til hensigt at sikre de enkelte individers retsmæssige stilling, skal vi ved nærværende udtale vores støtte til ændringsforslaget.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin fulde støtte til fremlagte forslag.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Det er ikke mærkeligt, at denne lov som også er tiltrådt af Grønland i 1987, det er vi ikke forundret over.

 

Men med hensyn til Atassuts ordfører, så vil det være påkrævet, at denne bliver oversat, hvorfor man så allerede dengang ikke har oversat den, der vil vi alligevel udføre det pålagte arbejde med oversættelse.

 

Med hensyn til ratifikationen, så får vi ligesom mulighed for, at vi ligesom har mere bevågenhed fra andre lande, med hensyn til det Rigsfællesskab vi har med Danmark, ja vi har fået informationer fra Danmark om, at man er opmærksomme på problematikken omkring de grønlandske indsatte i Herstedvester, men det er så bare et spørgsmål om der er nogen vilje til, at følge op på disse initiativer.

 

Vi vil fra Landsstyret støtte de initiativer der er igangsat, også fordi Danmark tager det alvorlig med en sådan Konvention, som vil blive ratificeret den 26. juni.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja Landsstyret går ind for Atassuts ønske om oversættelse, og det der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit, hvor man anmoder om udvalgsbehandlingen, forinden 2. behandlingen. Ja Lovudvalget vil tage den op.

 

Dernæst er det punkt 10.

 

Beslutningsforslag om  Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

 

Det er Landsstyreformanden, der skal fremlægge.

 

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 10

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand,. Siumut.

Tak. Energistyrelsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af tillægsprotokol til traktat om ikke-spredning af kernevåben.

 

Formålet med ratifikationen er at supplere og opdatere overenskomst af 1971 mellem EU-landene, Det Europæiske Atomenergi Fællesskab og det Internationale Atomenergiagentur, som Danmark tiltrådte i 1973.

 

Tillægsprotokollen vedrører implementeringen af artikel 3, stk. 1 og 4 om Safeguards i ”Sikkerhedskontrol af nuklearmateriale” i traktaten om ikke-spredning af kernevåben. Tillægsprotokollen supplerer og opdaterer overenskomstens bestemmelser vedrørende kontrol af den fredelige udnyttelse af nuklearmateriale.

 

EU ønsker at ratificere Tillægsprotokollen samlet når den er tiltrådt af alle medlemsstaterne. Udover Danmark mangler kun Irland, Italien og Frankrig at tiltræde Tillægsprotokollen. Energistyrelsen har den 5. januar 2004 oplyst, at Danmark nu er parat til at tilslutte sig Tillægsprotokollen. Det indebærer, at der må tages et forbehold for Grønland, indtil en udtalelse fra Grønlands Hjemmestyre foreligger.

 

Hvis Landstinget tiltræder Tillægsprotokollen vil det indebære at Tillægsprotokollen vil være en bestemt del af den rigslovgivning, der gælder for Grønland, og dette vil medføre en pligt for de retsanvendende myndigheder i Grønland til at anvende bestemmelæserne i Tillægsprotokollen direkte.

Det vil blandt andet indebære at inspektører fra Det Internationale Energiagentur vil få en øget mulighed for at inspicere lokaliteter i Grønland.

 

Om det nærmere indhold at Tillægsprotokollen henvises til det omdelte resumé af den 10. april 2003 fra Energistyrelsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Jeg finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund.

 

Med disse bemærkninger skal jeg overlade sagen til Landstingets velvillige behandling, idet jeg skal indstille, at Landstinget tiltræder den foreslået ratifikation af Tillægsprotokollen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu tik, partiernes ordførere. Og nu er det Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Vores støtte til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben vil for Grønland betyde, at Det Internationale Atomenergiagenturs IAEA kontrollører får større mulighed for at undersøge bestemte steder her i landet.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi støtter forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Herværende forslag om Grønlands ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben som EU har anbefalet at de enkelte medlemsstater tiltræder således at EU kan ratificere protokollen.

 

Det skal bemærkes at den danske Energistyrelse øjensynlig har rettet henvendelse d. 10. april 2003, og at  man allerede da regnede med at Rigets ratifikation ville finde sted 1. september 2003. Det er måske også på den baggrund at der opstået en usikkerhed omkring Grønlands legale position vedrørende EURATOM.

Fra Inuit Ataqaqatigiit’s side finder vi at denne sag har stor betydning for Landstinget eftersom Tinget ved en udtalelse fra 14. november 1984  vedtog en udtalelse, der faktisk erklærede Grønland som i gåseøjne “atomvåbenfri zone.” På denne baggrund er det vigtigt at slå fast, at Inuit Ataqatigiit finder anledning til at bemærke at de grønlandske myndigheder har meget lille mulighed for at kontrollere om konventionen bliver fulgt i de amerikanske militære installationer i Grønland. Os bekendt har der ikke været international eller national inspektion af forholdene f.eks. på Thule Air Base eftersom dette territorium er undergivet fuld amerikansk jurisdiktion.

 

Hvad der egentlig skete med atomanlægget der leverede el og varme på Camp Tuto under indlandsisen er stadig uvist. Der er ej heller tilstrækkelig viden om i hvor vid udstrækning der blev eksperimenteret med atomare anlæg andre steder i indlandsisen. Det eneste vi med sikkerhed ved noget om er den meget farlige forurening af nuklear materiel vi havde ud for Uummannaq/Gamle Thule fra B52-ulykken i 1968. I forbindelse med sagen om helbredsproblemer med de danske arbejdere og Inughuit fangernes deltagelse ved oprydningen har de danske myndigheder skabt tvivl om Grønland fulgte internationale standarter. Det er derfor på høje tid at denne Tillægsprotokol kommer til at gælde for Grønland også.

 

Inuit Ataqatigiit skal bede Landsstyret om at foranledige at  internationale inspektører fra det Internationale Atomenergi Agentur får muligheder for at inspicere lokaliteter i Grønland som formodes at være særlig interessante. I den forbindelse er det også ønskeligt at et udvalg med særlig interesse i sagen forinden overgang til anden behandling gennemgår sagen med henblik, på bl.a. at undersøge de mulige økonomiske konsekvenser for Grønlands tiltrædelse af Konventionen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Indledningsvis har Atassut bemærket i forbindelse Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol har vedlagt skrivelse fra Energistyrelsen dateret den 20. april 2003. Det vil således sige, at der nu er gået 1 år siden skrivelsen blev tilsendt. Endvidere har vi konstateret, at Færøerne allerede den 23. januar 2003 har tilkendegivet sine bemærkning fra Lagmandens Kontor om, at Færøerne tilslutter sig Tillægsprotokollen.

 

Atassut er derfor interesseret i, at få svar på, hvorfor der er så markante tidsforskelle anmodninger om tilslutning. Atassut finder det væsentligt, at Landstinget får præsenteret veludført og veldokumenteret lovforslag, og ønsker, at man i det mindste skal kunne læse disse lovstof på grønlandsk. Efter bemærkninger vedrørende sagsbehandlingen, så har vi følgende bemærkninger til selve beslutningsforslaget.

 

Grønland burde være et forgangsbillede for andre lande som ikke-krigsførende land, og vi er også bekendt med, at det er meget farligt at disse atomare-våben kan også misbruges i verden. Når vi har tiltrådt forslaget, så vil der blive muligt at undersøge landet her i Grønland, og vi tiltræder forslaget i sin foreliggende form, og opfordre til at hele landet støtter forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak. Da Tillægsprotokollen supplerer og opdaterer overenskomsten af 1971, og da denne også indebærer sikkerhedskontrol af nuklear materiale tilslutter vi os fra Demokraterne forslaget, da vi ikke ser noget til hindring, at der bliver større bevågenhed over for anlæg af den karakter. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet skal uden yderligere bemærkninger udtale sin fulde støtte til politiske initiativer vedrørende nærværende.

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Der er ikke flere der skal fremlægge. Nu er det Landsstyreformanden der skal fremkomme med et svar.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. For det første er det mig en glæde, at Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse får sin fulde tilslutning fra partierne.

 

Med hensyn til det fremlagte spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit, hvorfor man følger i aftalen af 1951. Ja selvfølgelig er det den danske stat der har lavet en aftale med amerikanerne, det er en veldokumenteret information, om at der skal være atomfri verden i henhold til denne aftale, også fordi det grønlandske folk slet ikke har ønske om, at der skal forefindes kernevåben her i Grønland.

 

Med hensyn til ratifikationen af denne aftale og eventuelle økonomiske konsekvenser er der blevet spurgt noget om, ja forslaget har ingen økonomiske konsekvenser, hverken fra staten eller fra Grønland. Ja vi har fået disse informationer,. Så det er derfor, at vi har i sne at tiltræde forslaget, fordi det vil medføre forbedringer for os, og ikke vil være belastende for landet eller staten.

 

Med hensyn til Atassuts ordførers indlæg, den er modtaget i Færøerne den 23. januar 2003, men vi har godt nok også modtaget den skrivelser som er forkert, men der gik nogen tid, først den 6. oktober 2003 modtog vi skrivelsen, hvor vi ikke kunne nå at fremlægge over for Landstinget, og først kan fremlægge det her i forårssamlingen.

 

Med hensyn til det sprog der bruges her, ja det er mangeårigt problem, at disse internationale aftaler er jo affattet på engelsk, og det er meget omfattende materialer, og det er også det, vi må jo også indrømme, at vi også har tolkeproblemer i denne forbindelse, men vi gør det så godt vi kan, så har vi affattet resumer er indlagt i disse forslag, og i denne forbindelse skal jeg også sige, at staten har pligt til at aflevere materialerne på grønlandsk, og i forbindelse med det næste finanslovsforslag vil vi også tage tolkeproblematikken op, og der måske kunne minimere problematikken.

 

Med disse bemærkninger, hvor Inuit Ataqatigiit kom også ind på oprydningsspørgsmålet, ja det er et meget varmt debatemne, vi har ikke noget byt desangående, ud fra det vi allerede kender i dag. Ja jeg skal blot sige, at vi ikke har andre informationer, men selvfølgelig skal vi alle sammen arbejde for at rette op på disse forhold, og fuldføre dette arbejde.

 

Med disse ord siger jeg tak for Jeres deltagelse i debatten.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Der er ikke andre der har bedt om ordet, så ledes vil punkt 10 gå videre i sin foreliggende form til 2. behandling.

 

Så er det punkt 11, nemlig

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

Og det er Landsstyreformanden, der skal fremlægge.

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 11

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

  

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Rigsombudsmanden i Grønland har på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

ESA oprettedes i 1975 ved traktat og Danmark ratificerede aftalen samme år. Formålet med ESA er at udvikle og fremme den fredelige anvendelse af moderne rumforskning og teknologi. Formålet med ratifikationen af Sikkerhedsaftalen er at højne sikkerheden i ESA, så uvedkommende ikke kan få adgang til informationer og dokumenter som vedrører informationer, data og ophavsrettigheder.

Der er omdelt et resumé af 24. februar 200 om det nærmere indeholdt af Sikkerhedsaftalen.

 

Hvis Landstinget tiltræder Sikkerhedsaftalen vil det indebære, at Sikkerhedsaftalen vil være en bestanddel af den rigslovgivning der gælder for Grønland, og dette vil medføre en pligt for den retsanvendende myndigheder i Grønland til at anvende bestemmelsen i Sikkerhedsaftalen direkte

ESA har ikke tidligere haft en Sikkerhedsaftale med medlemslandene som beskytter og kontrollerer udveklingen af klassificerede informationer. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ved Rigsombudet i Grønland har oplyst, at Danmark undertegnede Sikkerhedsaftalen den 18. december 2003. Aftalen er endnu ikke ratificeret, men processen er igangsat. Jeg finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund.

 

Med disse bemærkninger skal jeg overlade sagen til Landstingets velvillige behandling, idet jeg indstiller, at Landstinget går ind for ratifikation af Sikkerhedsaftalen. Tak

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu skal vi over til partiordførerne. Og nu er det Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Tak. Vi noterer fra Siumut med interesse, at til forslaget om af ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde til behandling. Vi forstår, at der ikke tidligere har eksisteret  en sådan aftale, og at der i dag eksisterer et behov for en sådan aftale. Da formålet med aftalen er at fredsbevarende karakter kan vi fra Siumut støtte forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Ane Hansen, der får ordet, og hun er fra Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vedr. forslaget om Landstingsbeslutning om udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedr. beskyttelse og udveksling af klassificeret information fra det Europæiske  Rumforsknings- samarbejde  (ESA) skal  Inuit Ataqatigiit henvise til nogle af vore bemærkninger vedr. punkt. 21, 34 og 10, idet det særligt bemærkes at det ikke ses hvilken egentlig myndighedsbehandling der er sket i Hjemmestyret med henblik på . at vurderekonsekvenserne for administrationen af denne konvention i Grønland.

 

Udover Rigsombudsmandens bemærkninger fra 24.2.2003 ses det ikke om Hjemmestyret har undersøgt de administrative og andre følger ved evt. tiltrædelse af Sikkerhedsaftalen. Det bemærkes således at  Danmark allerede har ratificeret aftalen 18. december 2003. Inuit Ataqatigiit regner med at denne her sag vil blive drøftet i Landstingets Lovudvalg før endelig beslutning ved 2. behandling. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. I forbindelse med det tidligere dagsordenspunkt 10 skal Atassut gøre opmærksom på, at vi ikke mener, at vi har fået fremlagt materiale nok om forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse og som fremlagt af Landsstyreformanden.

 

Det har grundlag i, at aftalen og klausulen, som vi skal træffe beslutning om kun er fremlagt på engelsk. Atassut har tidligere udtalt ønske om, at man i videst muligt omfang skal fremlægger seriøs udarbejdet og veldokumenteret lovforslag til beslutning, og kræver blandt andet, at det grønlandske sprog skal anvendes i forbindelse med sådanne fremlæggelser. Atassut skal derfor anbefale at nærværende punkt bliver genfremsendt til Landstingets Lovudvalg. Atassut skal også endnu engang kræve, at fremlæggelse som det mindste bliver oversat til dansk og helst på grønlandsk også. Derfor vil vi fra Atassut hverken støtte eller forkaste nærværende forslag. Med disse korte bemærkninger skal Atassut anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Lovudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer , Demokraternes ordfører.

Da nærværende forslag vil supplere den oprindelige af beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer således at sikkerheden i ESA vil blive højnet, tilslutter vi os forslaget fra Demokraterne.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Det er korrekt ,at man ikke kan udlevere informationer til 3. lande, hvis man har været med til en ratifikation af Sikkerhedsaftalen vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer. Kandidatforbundet skal derfor udtale sin fulde støtte til nærværende, idet forslaget intention er beskyttelse af klassificeret informationer. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyreformanden, der skal komme med en besvarelse.

 

Hans Enoksen , Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg konstaterer, at Siumut fuldt ud støtter forslaget, og jeg kan også blandt andet se, at Demokraterne også støtter forslaget, men bemærker at Atassut og Inuit Ataqatigiit anbefaler behandling i Lovudvalget forinden 2. behandlingen.

 

Derfor mener jeg, at der ikke er grund til at,… og det er også kun på sin plads, at det bliver taget op til udvalgsbehandling, og i den forbindelse skal jeg også sige, at det drejer sig Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer, det er det udgangspunkt vi har, og at man også værner om den viden man har omkring rumforskningen, således at de er sikret.

 

Men at sagen bliver taget op i udvalget, det er der slet ikke noget til hindring fra Landsstyrets side. Og det der bliver genfremsat fra Atassut, nemlig at det grønlandske sprog skal anvendes, dertil vil jeg blot sige, at vi tager det alvorligt med hensyn til at den danske stat også sørger for, at vi får det på grønlandsk i forbindelse med disse ratifikationer, og jeg håber, at vi kan opnå dette inden for en overskuelig fremtid, men det er altså bare et spørgsmål om tolkeressourcer, men vi skal nok hjælpe hinanden for at kommer over problemet. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det punkt 11. Inuit Ataqatigiit og Atassut anbefaler Lovudvalgsbehandling, og at den hører under Landstingets Udvalg for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender, ja så kan de også høre dette udvalg i forbindelse med denne sagsbehandling. Og hermed skal den behandles i udvalg for Udenrigsanliggender og Sikkerhedsanliggender. Dermed er vi færdige med punkt 11.

Og vi får videre til punkt 12.

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol til forelæggelse for FM/2204. Det er Landsstyreformanden.

 

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 12

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol. 

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Rigsombudsmanden i Grønland har på vegne af Udenrigsministeriet anmodet om udtalelse til ratifikation af Aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol til forelæggelse på FM/2004.

 

Landstinget vedtog under forårssamlingen 2003 beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om Den Internationale Straffedomstol.  Straffedomstolen der ar hovedsæde i Haag i Holland har således virkning for Grønland.

 

Aftalen af 9. september 2002 giver detaljeret regler for Domstolen juridiske status, privilegier og immuniteter der tilstås dommere og anklagere, forsvarsadvokater, vidner, ofre med videre.

 

Om det nærmere indhold af aftalen henvises til det omdelte resumé af 24. september 200 fra Udenrigsministeriet  Aftalens tiltræden for Grønland vil indebære, at aftalen vil være en bestanddel af den rigslovgivning der gælder for Grønland, og dette vil medføre en pligt for de retsanvendende myndigheder i Grønland til at anvende bestemmelserne i aftalen direkte. Det findes naturligt at aftalen sættes i kraft for Grønland når Straffedomstolen i øvrigt har virkning for Grønland. Det tilføjes at aftalens indhold er standardbestemmelser for sådanne aftaler.

 

Danmark undertegnede aftalen den 13. september 2002. Aftalen er nu undertegnet af 37 lande. Jeg finder det vigtigt at også Grønland i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund.

 

Med disse bemærkninger skal jeg overlade sagen til Landstingets velvillige behandling, idet jeg indstiller, at Landstinget går ind for ratifikation af aftalen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu til ordførerne og Kandidatforbundet, og den første er Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Vi forstår i Siumut fremlæggelsen af Beslutningsforslag om  ratifikation af Aftale  om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol for Landstinget således, at Grønland på den måde vil blive en del af den samlede lovgivning på området.

 

Vi kan derfor fra Siumuts side uden problemer støtte ratifikationen af aftalen af 9. september 2002, og vil afvente fremsættelsen på efterårssamlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Herværende beslutningsforslag er en følge af den af Landstinget ratificerede aftale om den internationale straffedomstol som Inuit Ataqatigiit udtalte sig om for ca. 1 år siden. Jeg skal derfor henvise til de generelle bemærkninger som faldt under behandling sidste år.

 

Inuit Ataqatigiit har ikke umiddelbart andre bemærkninger andet end at vi mener at punktet bør behandles i udvalg før den endelige vedtagelse ved 2. behandlingen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og Jakob Sivertsen får det næste ord, og han er fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Grønland er i kraft af sit Rigsfællesskab med Danmark begyndt at involvere sig i de mellemstatslige aftaler. Landstinget har således også under forårssamlingen 2003 tilsluttet sig ratifikation af aftale om privilegier og immunitet for Den Internationale Straffedomstol, og da aftalen allerede er underskrevet af 37 nationer, og da der er behov for at Grønland støtter op om de andre nationers tiltag, skal Atassut ved nærværende udtale sin støtte til forslaget.

 

Med disse bemærkninger dokumentere Atassut sin tilslutning til forslaget. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer fra Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Uden videre at kommentere dette gode initiativ mener vi fra Demokraterne, at selvom aftalen forventes at have meget begrænset betydning for Grønland, er det vigtigt at Grønland bakker op om det internationale retssamfund.

 

Med disse kortfattede kommentarer tilslutter vi os forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet skal uden yderligere bemærkninger udtale sin fulde støtte til forslaget som helhed, og skal i øvrigt udtale, at vi anser nærværende anmodning som tilfredsstillende.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er eet Landsstyreformanden, der vil komme med en besvarelse.

 

 

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Det er mig en glæde, at der er fuld støtte til forslaget fra samtlige partier og Kandidatforbundet. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ønske om udvalgsbehandling inden 2. behandling, det går v også ind for.

 

Hvis jeg ikke husker forkert, så har Inuit Ataqatigiit tidligere spurgt om, hvilke rettighederne amerikanerne har her i landet med hensyn til blandt andet til straffelovgivningen, det skal vi også lade tilgå udvalget, så her regner vi med, at Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender har også taget spørgsmålet op sammen med de andre ministre, men jeg håber så at vi kan få samme meninger, men selvfølgelig skal man også følge landets love – uanset om man kommer ude fra.

 

Jeg siger tak for denne tilslutning til forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Inuit Ataqatigiit ønskede at punktet skal tilgå udvalgsbehandling inden 2. behandlingen, og jeg foreslår, at punktet tilgår Lovudvalget inden 2. behandlingen.

 

Og hermed er vi færdige med punkt 12, som forinden 2. behandlingen tilgår Lovudvalgsarbejdet, og hermed er vi også færdige med punkt 12’s 1. behandling.

 

Og så er det punkt 94.

  

Det er Atassuts landstingsgruppe, på vegne af gruppen er det Godmand Rasmussen, der skal fremlægge. 

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 94

 

 

Med henblik på at afdække om der eksisterer muligheder for, at fangere kan overgå til erhvervsmæssigt fiskeri eller oppebære en supplerende indtægt ved fiskeri, fremsættes forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for iværksættelse af biologiske undersøgelser af uudnyttede fiskearter i fangerområder.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden.

 

Med henblik på at afdække om der eksisterer muligheder for, at fangere kan overgå til erhvervsmæssigt fiskeri eller oppebære en supplerende indtægt ved fiskeri, fremsættes forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for iværksættelse af biologiske undersøgelser af uudnyttede fiskearter i fangerområder.

 

På vegne af Atassuts Landstingsgruppe skal vi komme med følgende, og her er begrundelsen:

 

De grønlandske fangere især i yderområderne har enorme vanskeligheder ed at opretholde deres erhverv, dels på grund af klimatiske ændringer og dels på grund af, at de har svær ved at afsætte deres fangst. Og på grund af det, er det faktisk kun skindet der mange gange er den eneste indtægtskilde for fangerne.

 

Fra Atassut mener vi, at det er på tide, at det grønlandske samfund sætter særlig fokus på, og laver særlig indsats for fangererhvervet, så der på denne måde kan dannes viden og redskaber ti l at skubber erhvervet i en positiv økonomisk udvikling. Men der er forskellige faktorer der gør, at uanset hvor megen indsats der bliver taget, så vil det alligevel ikke være nok til at udvikle erhvervet i den positive retning.

 

Derfor foreslår vi fra Atassut, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver iværksat undersøgelser af uudnyttede fiskearter i fangerområder, således at der kan dannes overblik over, hvilke uudnyttede ressourcer der er potentielle alternative indtægtskilder for fangerne. Dette vil ligeledes give grundlag for vurdering af, hvorvidt der ville være mulighed for fangerne at overgå til fiskerierhvervet. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst vil komme med eb besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Atassut landstingsgruppe har stillet et beslutningsforslag om helt eller dels overgang til fiskeri i yderdistrikterne.

 

Forslaget er langt hen ad vejen tæt på Landsstyrets politik. Samtidig vil en gennemgang af Finansloven vise at der er afsat 2,4 mio. kr. til erhvervsudviklingsmidler i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Kangaasiaq, og i Qaanaaq og Kangaasiaq fortrinsvis til fiskeriudviklingen. Desuden er der afsat projektstøttemidler på 1,3 mio. kr., hvor en pulje er øremærket til blandt andet fiskeriudvikling. Undersøgelse af nye arter vil typisk blive gennemført via denne pulje, hvor Naturinstituttet ofte søges involveret.

 

Projektstøttemidlerne er igennem årene blandt andet gået til forsøgsfiskeri og redskabsforsøg, eksempelvis har midlerne været med til at opstarte krabbefiskeriet og genopstarte stenbiderfiskeriet. Sidste år gennemførte blandt andet et forsøg, hvor der blev fanget hajer, hvis kød skulle benyttes til hundefoder.

 

I år forventes både et forsøgsfiskeri og et redskabsforsøg gennemført. Forsøgene gennemføres ved deltagelse af lokale fiskere. Som bekendt er der i 2002 og 2003 gennemført en strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri, det er sket efter retningslinier udstukket af et rejeudvalgsarbejde fra foråret 2001. Sidste år i 2003 holdt et tilsvarende udvalg med deltagere fra hellefiskedistrikterne møder for fremtiden for fiskeriet efter hellefisk. Og i år har Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst igangsat en strukturtilpasning i det kystnære fiskeri efter hellefisk med en ramme på 4 mio. kr., det fremgår i øvrigt også af Finansloven.

 

I den reviderede EU-aftale fra 2003 indgår der et forsøgsfiskeri efter hellefisk i Baaten-bugt i år i et samarbejde med Naturinstituttet. Der er afsat 3,7 mio. kr. i alt til forsøgsfiskeri med EU-midler. Oplysninger fra dette forsøg vil kunne benyttes i forbindelse med en overgang til fiskeri i dette område.

 

Udviklingen af et fiskeri i fangerområderne vil med stor sandsynligvis blive fiskere efter hellefisk. Arbejdet med mulighederne for opstart efter fiskeri efter hellefisk i fangerdistrikterne vil derfor blive medtaget i Direktoratets arbejde. Det skal også nævnes, at der i juni måned bliver afholdt en konference om fiskeriet i fremtiden. Konferencen skal munde ud i formuleringer om den fremtidige fiskeripolitik, herunder også nye muligheder, f.eks. i fangerdistrikterne.

 

Som et andet område kan det fra Landsstyrets side meddeles, at der er opstartet et arbejde med etableringen af en fisker- og fangeruddannelse, der skal forme et uddannelsesforløb for unge, der ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst. Der er tale om en opfølgning på et beslutningsforslag fra 2003 i Landstinget. Det er et initiativ, der nødvendigvis går på tværs af direktoraternes opdelinger, et sådan arbejde har ofte den karakter, at mange forskellige områder berøres og derfor involveres.

 

Samtidig er det Landsstyrets politik, at involvere de enkelte kommuner når der er mulighed for dette, ligesom KNAPK vil blive involveret i planlægningen. Det skal præciseres, at der ikke er nogen grund til at opstarte et fiskeri, hvis der ikke er faciliteter til rådighed, der kan modtage og forarbejde samt i sidste ende afsætte de pågældende produkter. I fangerområderne vil det i vid udstrækning være et område, der nu delvis varetages af NUKA A/S.

 

Forslag fra Atassuts landstingsgruppe er derfor på den ene side forståelig. På den anden side må man sige, at der foregår en række initiativer der peger i den samme retning, og dermed er forslaget i vid udstrækning allerede opfyldt.

 

Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages i den fremlagte form.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu til partiernes ordførere, og også Kandidatforbundets ordførere. Den førte er Ole Dorph fra Siumut.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Vi har i Siumut med interesse gransket Atassut’s forslag og betragter forslaget som grundlæggende interessant, ikke mindst fordi vi tidligere har fremsat lignende tanker fra talerstolen. Ydermere skal vi henvise til de bemærkninger, vi har fremsat om fangernes forhold under lignende debatter her i Landstinget.

Vi er tilfredse med Landsstyrets besvarelse, da vi her kan se, at arbejdet omkring opfyldelse af de opgaver, der er indeholdt i forslaget, allerede er påbegyndt, ligesom man allerede har afsat midler til igangsatte projekter og kommende opgaver over finansloven.

Det er i Siumut vores håb, at fisker- og fangerforeningerne i de enkelte kommuner vil engagere sig i dette arbejde, da vi ved, at vi kan opnå flere resultater, hvis vi løfter i flok.

Med disse bemærkninger skal vi erklære vores støtte til de af Landsstyret igangsatte initiativer, og vi tager således svarnotatet til efterretning. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Aqqaluk Kanuthsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst fremfører i sit svarnotat, at Atassuts forslag langt hen ad vejen er tæt på Landsstyrets politik, idet der fortrinsvis til fiskeriudvikling søges afsat midler igennem Finansloven. 

 

Inuit Ataqatigiit finder det aldeles vigtigt til stadighed at udvikle landets vigtigste erhverv, men på den anden side er det ligeledes af stor betydning at der til sikring af fangererhvervets eksistens gøres tiltag, idet fangererhvervet gennem generationer har opretholdt vor kultur,  

 

Men det er rigtigt, at en af vejene til beskyttelse af det spredte bosætningsmønster i vort land er at vurdere og finde alternative erhvervsmuligheder i forbindelse med ringere indtjeningsvilkår i fangererhvervet, hvor til dels de klimatiske ændringer har skylden. 

 

Til sikring af disse forhold har samfundet som helhed og ikke mindst de lokale beboere et ansvar til deltagelse og påvisning af mulighederne. Med udgangspunkt i menneskelige og materielle ressourcer er de lokale beboere de, der bedst har kendskab til mulighederne i det sted, som de bebor. Såfremt der skulle være mangler i menneskelige og materielle ressourcer bør disse først afvejes grundigt før realiseringen kan ske. 

 

Allerede sidste år påpegede KNAPK, ICC og KANUKOKA i fællesskab nødvendigheden i, at der bør ske erhvervsudvikling i fangerdistrikterne, idet det blev udtrykt, at det er vanskeligt at komme udenom, at levevilkårene, som er meget vanskelige i de omtalte områder, vil blive endnu forværret, hvis der ikke sker tiltag.

 

Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at udviklingen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i fangerdistrikterne ved Upernavik og Uummannaq i 1980-erne er foregået effektivt med succes.

Nogle af årsagerne til denne succes, som man ikke kan komme udenom, er de lokale forsøgsfiskerier, kvalificering til fiskeri og kursusvirksomhed, viljen til etablering af fiskerivirksomheder, og ikke mindst befolkningens egen vilje til fiskeriudvikling.  

 

Måske havde udviklingen i de omtalte områder ikke gået så hurtigt og effektivt, såfremt nogle af de nævnte faktorer var blevet undladt, og i forbindelse med en erhvervsudvikling i de under dette punkt omtalte områder, må man være påpasselig med ikke at glemme nogle af de nævnte faktorer.

Succes- og fejlkriterier under fiskeriudviklingen ved Upernavik og Uummannaq bør ligeledes medgå i vurderingen til udviklingen fra fangererhvervet til fiskerierhvervet. 

 

Inuit Ataqatigiit er desuden opmærksom på, at der er sket forsøgsfiskerier og kursusvirksomhed med henblik på fiskeriudvikling i Avanersuaq og Ittoqqortoormiit Kommuner, hvor blandt andet Forsøgs- og Udviklingsfiskerigruppen (AMIS) har stået for planlægningen og udførelsen. Såfremt der er sket forslag vedrørende mulighederne for en udvikling, skal vi blot opfordre til at disse medtages ved vurderingen til udviklingsmulighederne, og ikke mindst bør fanger- og fiskersammenslutningens tiltag og påpegelser i forhold til mulighederne ligeledes tages med i vurderingerne.

 

Det er ærgerligt, at AMIS ikke længere fungerer efter sin hensigt, og vi vil spørge Landsstyremedlemmet om der er mulighed for at AMIS kan genetableres, eller om der kan etableres en ny arbejdsgruppe?

 

Fiskeriudvikling specielt i områder, hvor der ikke er sket fiskeri før, er en yderst vanskelig affære. I dette tilfælde er det vanskeligt at komme udenom, at forsøg og udvikling bør ske igennem en årrække, uanset om det er fiskeri eller produktion. Derudover er det vanskeligt at komme udenom store investeringer til fiskeri og produktion. I forhold til de offentliges finansiering bør det ligeledes vurderes, hvorledes denne finansiering tænkes at skulle ske, og om hvordan fordelingen af midlerne til fiskeriet, omstillingen til fiskeri, produktion og set under ét til fiskeriudviklingen påtænkes at skulle ske. 

 

Ligeledes bør det vurderes, om udviklingen tager sigte på produktion med henblik på salg indenlands eller til eksport, idet efterspørgerens krav til produktet er en væsentlig forudsætning, og da spørgsmålet om vedvarende forsyninger bliver en væsentlig forudsætning for driftsøkonomien.  

 

Det er ligeledes vanskeligt at komme udenom de menneskelige ressourcer ved fiskeri- og produktionsudvikling, derfor er det vitalt, at man med henblik på at benytte den fastboende befolkning prioriterer uddannelserne.

 

I denne forbindelse må vi regne med, at det stadigvæk vil være nødvendigt, at højere uddannelser indenfor fiskeri og produktion vil være nødvendige at blive gennemført udenlands. Og vi vil desuden opfordre til, at administrationsuddannelsen i Ilisimatusarfik bliver tilpasset driften i fiskeri- og produktionssektoren.    

 

Ikke mindst må det udtrykkes, at uddannelser i vort land i forhold til produktion bør tilpasses udviklingsområderne.

Hér tænker jeg på ATI i Maniitsoq og INUILI i Narsaq, idet disse kan tage en stor del i udviklingen af produktionen i vort land, som er tilpasset lokalt.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets indstillinger til tiltag, og at vore bemærkninger tages i betragtning i vurderingerne, og dermed at Atassuts forslag ikke vedtages i den fremlagte form. 

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og så er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Atassuts Landstingsgruppe forslår, at det afdækkes om der eksisterer muligheder for, at erhvervsfangere kan opnå supplerende indtægtsmuligheder. Nærværende forslag anses for vigtigt af Atassut, idet erhvervsgrundlaget og vilkårene for erhvervsfiskerne i løbet af de sidste år er blevet forringet væsentligt.

 

Tiden er derfor inde til at finde nye alternative indtægtsmuligheder uden forhaling. I vores bestræbelser på at fremme erhvervslivet i Grønland er det væsentligt at samfundet erhvervsmuligheder bliver forbedret. Atassut er klar over, at der visse steder er forudsætninger for at udvikle fiskeriet yderligere. Det er derfor yderst vigtigt, at Landstingets medlemmer ved forståelse for behovet tilslutter sig Atassuts nærværende beslutningsforslag.

 

Der er uden tvivl potentielle ressourcer i nogle af yderdistriktsområderne, blandt andet er der meget der tyder på, at fjorden ved Ittoqqortoormiit har potentielle fiskeriressourcer. Vi politikere er ganske enkelt tvunget til at vide om der er bais for yderligere tiltag i nævnte området, ikke mindst på baggrund af, at vi jo må gøre mere nytte af hidtil ubenyttet ressourcer. Atassut er ligeledes af den opfattelse, at andre indtægtsmuligheder fra yderdistrikterne, eksempelvis inden for turisme bliver afdækket minutiøst.

 

Atassut er også af den opfattelse at nærværende forslag bør støttes i stedet for at prioritere eventuelle forhindringer.

 

Det er jo efterhånden blevet et faktum at levevilkårene for erhvervsfangerne i løbet af de sidste år er blevet forringet blandt andet på grund af klimaforandringen. Atassut finder det derfor overordentligt væsentligt, at alternative indtægtsmuligheder bliver afdækket inden det er for sent.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til Atassut-gruppens nærværende forslag, og skal i øvrigt anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg forinden 2. behandlingen.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak. Og ordførerne fortsætter, og den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Vi har følgende bemærkninger vedrørende forslag fra Atassut. Før man overhovedet begynder at høste af havets goder er det vigtigt på forhånd at vide, hvor meget man kan tillade at fiske eller fange, således at man altid handler i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet.

 

Dette gælder nuværende fiskeri og fangst af kendte arter, og det gælder kommende fiskeri og fangst på de nu uudnyttede arter. Alle ved hvor galt det kan gå når der udøves rovfiskeri, eller hvis et givent fangsttryk er for højt. Dette skal forhindres og derfor er biologiske skøn for bestandenes størrelse og deres højest tilladte fangsttryk af vigtigste betydning.

 

Generelt burde fiskeri og fangst ikke-kvoterede arter forbydes fuldstændigt, da dette ville være i tråd med forsigtighedsprincippet. Det forelagte forslag vil netop have disse undersøgelse igangsat, og dette kan Demokraterne støtte.

 

Med disse kommentarer henviser Demokraterne forslaget til udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Miljø- og Fredningsudvalget forinden 2. behandlingen.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex, dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter gennemgang af forslaget fra Augusta Salling, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen samt Jakob Sivertsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

At Atassut fremlægger sådanne forslag, kan Kandidatforbundet udmærket forstå på baggrund af følgende:

 

Når vi ser på forholdene langs kysten kan vi konstatere at erhvervsfangernes vilkår ikke kan betegnes som de allerbedste, og erhvervsfangerne har i løbet af de sidste år været udsat for stigende fangstrestriktioner med faldende indtægter som følge. Det er således også et spørgsmål om hvor i Grønland man bor. Erhvervsfangst bliver også drevet i fiskeriområderne og selvom fiskeriet umiddelbart kan være mere attraktivt indtægtsmæssigt, så drives der også rentabel erhvervsfangst, men det kommer naturligvis an på hvilken fangstdyr der fanges.

 

Kandidatforbundet er klar over at erhvervsfangernes vilkår er meget divergerende i Grønland. Kandidatforbundet er vidende om at der er for fremme af erhvervsfangsten i Qaanaaqområdet og indhandlingsfaciliteterne som fortsat er meget begrænsede skal således optimeres i forbindelse med overgangen til fiskeriet.

 

Fiskeri ved Upernavik kan betegnes som tilfredsstillende, der har alle bygder ikke mulighed for indhandling lokalt og til trods for at der er mulighed for indhandling af hellefisk og andre fiskearter, så er der til stadighed ikke blevet etableret mulighed for indhandling.

 

Selvom Kandidatforbundet kan fremkomme med bemærkninger om samtlige fangerdistrikter, så kan vi konstatere at forslagsstillerne efterlyser initiativer til tiltag også i forbindelse med overgangen til fiskeriet fra fangstdistrikterne. For at forbedre erhvervsfangernes vilkår og ikke mindst på baggrund af at man ikke hidtil har foretaget politisk planlægning i forbindelse med overgangen.

 

Vi må således konstatere, at der heller ikke endnu foreligger seriøse politiske tiltag eller behandling af erhvervsfangernes overgang til fiskeriet i yderdistrikterne.

 

Omfanget af erhvervsfangernes overgang til fiskeri ved Tasiilaq er fortsat ret begrænset, og der er således behov for yderligere tiltag.

 

Kandidatforbundet skal derfor opfordre landsstyret til at tage initiativ til tiltag på steder hvor overgang fra erhvervsfangst til fiskeri er muligt, da alt tyder på at tiltagene hidtil har været særdeles begrænsede, og kun ved videreudvikling kan erhvervsmulighederne for nævnte steder forbedres.

 

Kandidatforbundet er ligeledes klar over at der foregår forskellige udviklingstiltag indenfor det kystnære erhvervsfiskeri og at disse tiltag fortsat forekommer politisk. Man kan næppe sige, at der bliver bevilget nok til udviklingen og da landstinget tidligere har givet udtryk for at finde andre investorer, er det derfor fristende at spørge om de har fundet interesserede investorer.

 

Hvis fiskefartøjerne i det kystnære erhvervsfiskeri skal moderniseres er der behov for yderligere bevillinger.

 

Til sidst skal Kandidatforbundet gøre opmærksom på at erhvervsfangerne og den gruppe som forsyner alle bostederne med grønlandsk mad.  Kandidatforbundet er således fortsat af den opfattelse, at erhvervsfangernes erhvervsvilkår fortsat må forbedres.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet have udtalt sin fulde tilslutning til forslagsstillernes målsætning og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet og nu er det forslagsstilleren Gudman Rasmussen på vegne af Atassutgruppen.

 

Gudman Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Jeg tak for landsstyrets besvarelse samt til partierne og en særlig tak til Kandidatforbundet og Demokraterne, hvor de uden spørgsmål kan sætte deres støtte.

 

For det første med hensyn til landsstyrets besvarelse, det har jeg svært ved at forstå. I begyndelsen var det ligesom om de støttede forslaget og til sidst afslog forslaget. Man kan måske huske det Atassut fokusere på i deres forslag, er yderdistrikternes problemer som vi har kendskab til gennem forskellige former for underskrevne skrivelser som er henvendelse fra de forskellige mennesker.

 

I denne forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at jeg tidligere har fremsat forslag om eventuelle undersøgelser i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 1988. Da Tasiilaq-trawleren var i brug efter udsagn fra nogle fisker, så har de lavet et forsøgsfiskeri, hvor store hellefisk og helleflynder gjorde at de mistede deres fangstredskaber. 

 

Ja, med hensyn til Ittoqqortoormiit så er der de store fjordkompleks som er et område for hvid-, og narhvaler. Uden at bruge alt for mange penge kan man også begynde med et forsøgsfiskeri efter stenbidere, da der er meget langstrakte strækninger på kysten som endnu ikke er blevet undersøgt nærmere.

 

Jeg vil lægge besvarelsen som en forskelsbehandling også fordi der er blevet sagt at Qaanaaq og Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit har de ydet tilskud til. Kangaatsiaq-området er jo en kendt strækning hvor der allerede har været et fiskeri i mange år. I Ittoqqortoormiit er det et fjeldørredområde, hvor der er en stor mængde af denne bestand.

 

Forslaget er ikke noget nyt i sit indhold, og vi efterlyser disse undersøgelser i yderdistrikterne.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, det kan gå ind for nemlig fordi de brugte udtrykket at for eksempel i 80'erne, ja Uummannaq er jo et historisk hellefiskeområde.

 

Med hensyn til Upernavikdistrikt, fiskeriet er ret nyt og er meget væsentlig i forbindelse med erhvervet deroppe. Hvis vi finder frem til nye felter og finder andre arter, så siger vi ikke, at vi lige med det samme skal begynde at investere, hvis vi fra Atassut ikke er i tvivl om at vi kan finde andre områder, hvor der kan udnyttes fisk.

 

Med hensyn til de henvisninger fra Inuit Ataqatigiit, det er ikke nok med disse henvisninger til de forslag der blev fremsat tidligere, det er ikke nok. Jeg finder det mærkeligt, at koalitionspartierne selvom selve essensen i forslaget er meget god, så afslår de til sidst. Man kan bare støtte forslaget, og hvis sagen allerede er kørende, så kan derved styrke sagsgangen yderligere.

 

Ja, man har været inde på klimaændringen, som vi altså ikke kan gøre noget ved. Men vi har kendskab til og har hørt, at der findes hellefiskeområder i Avanersuaq. Det er altså disse forhold i baghoveder, at vi har fremsat et sådant forslag til støtte for fangererhvervets overgang til eventuelt fiskeri.

 

Erhvervsfangerne de høre vi til stadighed at de medfører store problemer for de pågældende, hvor man blandt andet kan snakke om eventuelt katastrofelignende situationer, og til efteråret kan vi jo altid forvente, at der sker en eller anden henvendelse om hjælp. Lad os starte med udviklingen ikke for at ty til tilskud alene. Jeg mener derfor, at det er meget væsentlig med disse undersøgelser.

 

Jeg siger tak for den støtte det har fået.

 

Landsstyret har ikke udelukket forslaget, men efterhånden så til sidst så afslog de forslaget.

Tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, nu er det landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

For det første tak til partiernes ordførere siger på vegne af landsstyret.

 

Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, det er meget forståeligt og det er jeg glad for. Jeg konstatere at Siumut og Inuit Ataqatigiit forstår det således, at denne opgave fra landstinget til landsstyret allerede er under behandling indenfor de givne rammer foretager disse undersøgelser fra sted til sted i fangerdistrikterne. Og for eksempel området for fiskeri kan økonomisk givtig og hvor meget fangsten kan give økonomisk. Og så således at vi kan afdække disse spørgsmål. Sagen er kørende og vi regner med at gruppen der arbejder med det vil deres arbejde være tilendebragt i løbet af juni måned. Men jeg regner dog med, at det kan blive tidligere.

 

Sagt på en anden måde, ja disse undersøgelser for at finde frem til grundlaget for det videre forløb, og hvordan man så kan opstarte disse initiativer med hensyn til Inuit Ataqatigiits ønske om de forskellige initiativer, ja der har været pågået andre initiativer blandt andet nævnte man AMIS, det er blandt andet denne baggrund for landsstyrets initiativer, for at afdække forskellige spørgsmål, og denne rapport er vi meget spændt på at se. Således at vi hermed kan sige, hvorfor og hvor meget der ville være påkrævet med en bevilling.

 

Jeg håber så, at en del af arbejdet ville kunne gennemføres til efteråret, således at vi også ville være opmærksomme på disse i forbindelse med finansieringen.

 

Atassut havde et meget klart et forslag og deres budskaber, det var ordføreren der understregede disse forslag, nemlig at yderdistrikterne har behov for yderligere tiltage for forbedringer. Det er netop det, jeg har været inde på. Og som vi allerede kan se i de første dage her i landstingssamlingen, det vil jeg blot henvise til, fordi jeg vil ikke gentage disse, netop for at kunne fokuserer på selve forslaget.

 

Atassuts henvisning til udvalgsbehandling, selvfølgelig er det noget der kan bruges. Jeg tror, at vi blot kan være tilfredse med det i landsstyret. Det samme gør sig gældende hvad angår Demokraterne, hvor de henviste sagen eller punktet til forskellige udvalg.

 

Kandidatforbundets klare udmelding er også meget klare. Jeg har et eksempel, at vi indtil dato stadigvæk har store tilpasninger i fiskeriet også i Nordgrønland, hvor der også sker fusioneringer. Det er vi stadigvæk opmærksomme på i landsstyret, således at der sker forvirringer til stadighed indtil i dag.

 

Jeg håber, at eftersom sagen er under behandling, så håber jeg, at Inuit Ataqatigiits og Siumuts ønske om at forslaget ikke nyder fremme, men man kan heller ikke udelukke henvisningen til udvalgsbehandling.

Tak.

 

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet, partiernes ordførere. Den næste taler er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Tak.

Det bliver ganske kort. Det er mest primært til landsstyremedlemmets besvarelse. Selvfølgelig er landsstyremedlemmets besvarelse meget indholdsrig, der blev brugt næsten lige 50 linier gældende for hele kysten. Men på selve forslaget, så er det kun lige 7 linier det drejer sig om i den grønlandske udgave.

 

Dem vi tænker på er yderdistrikterne som primært lever af fangererhvervet og det er disse steder man gerne ville have undersøgt for fiskeriressourcer. Når man først har erfaret om der fiskerressourcer, så kan man videreudvikle det. Men besvarelsen i sig selv er god nok, men den vedrører en masse aspekter.

 

Og Inuit Ataqatigiit har også lavet en alle tiders bevarelse, men det vedrører ikke så meget selve forslaget.  Men den indeholder en masse rigtige ting.

 

Men jeg forstår, at Demokraterne og Kandidatforbundet og Atassut har forstået essensen i vort forslag, nemlig at det er fangerne som ikke har andre erhverv, således at man finder andre erhvervsmuligheder for disse og at man undersøger fiskeriressourcerne. Når man så har erfaret, og når det så først er blevet konstateret, så kan man gå i gang med at udvikle det.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Finn Karlsen, så er det Ole Dorph, Siumut som det sidste landstingsmedlem og derefter landsstyremedlemmet. Men først Ole Dorph.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Som forslagsstilleren var inde på det for nylig, så har vi fået en masse papirer og en masse underskrifter, dem kan vi læse blot vi kigger tilbage.

 

Og fra Siumuts side har vi også igennem de seneste år deltaget i forskellige drøftelser vedrørende fiskere og fangeres vilkår og så har vi så selvfølgelig undersøgt de initiativer der er, og så kan vi se, at der er ingen der står statisk udvikling pågår stadigvæk.

 

Jeg er fuldstændig enig med Atassuts Finn Karlsen i, at når undersøgelserne er færdige, så kan vi påbegynder udviklingen. Men kigger vi tilbage 20-25 år, så ved vi, at fangerdistrikterne i Grønland Uummannaq, Upernavik, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq og Qaanaaq.

 

Men i løbet af de sidste 25 år, så er Uummannaq og Upernavik efterhånden gået over til fiskererhvervet på en positiv måde. Det næste er så Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og udviklingen foregår, og jeg har selv haft fra min gamle kommune haft folk afsted i Tasiilaq for at foretage en undersøgelse, men desværre er det kun meget ringe resultat man har opnået. Det er ikke fordi der ikke er fisk, men når man skal overgå til fiskeriet, så kræver det en masse arbejde og en masse knofedt. Og det er ikke kun det men gennem forsøgsfiskerier, så kræver det også økonomi. Så kan man så overgå og vi kan forestille os, at det også kan gælde for de 3 kommuner.

 

Og derfor er de ting der er blevet fremlagt af landsstyret, dem støtter vi og når det så er blevet nødvendigt og såfremt der så er fremlagt på noget økonomi, så skal vi nok støtte det. Vi bliver nok nødt til at udvikle og undersøge og udvikle indenfor produktionssiden.

 

Det  som Atassut forslår, skal nok blive noget, fordi vi er i gang med de opgaver der skal til for at løse netop dette problem.

 

Tak. 

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til  Ole Dorph, Siumut og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Ja, det bliver ganske kort.

 

Jeg forstår godt, at forslaget og den besvarelse den har fået, det er man ikke helt tilfreds med. Men som førnævnt, man er i gang med undersøgelserne også især i yderdistrikterne. Vi vil se hvor indgående disse undersøgelser eller hvor langt man når med disse undersøgelser. Men det er ikke kun det der er i gang. For eksempel som det er nævnt så er der foretaget undersøgelser ved Ittoqqortoormiit-området, der er en mindre fabrik og ud fra den lille fabrik, skal vi så foretage udviklingen der? Ud fra det, hen over hovedet på dem? Og som det også blev nævnt, havisen er ved at trække sig tilbage. Hvordan vil det så også få betydning for fiskeriforekomsterne? Disse få tons, skal vi kun se på dem? Eller ville det så kunne betale sig? Er det for dyrt at udvikle disse opgaver vi er i færd med at løse? Det er ikke kun det der er blevet nævnt her i besvarelsen, vi er i gang med.

 

Der er også en masse andre ting vi er i gang med, således at vi kan se i hvilken retning udviklingen skal være. Også med hensyn til trawlerejerne selv. Det bliver også spændende at følge.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og så er det Godmand Rasmussen for de sidste bemærkninger på vegne af forslagsstillerne.

 

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Debatten er desværre slut, den kunne have været lidt længere.

 

Vi siger mange tak til Ole Dorph, han har dog forstået essensen i vort forslag. Han siger jo, at det siger de jo selv, det Atassut gerne ville opnå gennem sit forslag, at når man så har foretaget undersøgelserne, så ville man så udnytte resultaterne. Du har forstået, men du afslår forslaget.

 

For eksempel er der i 2003 en del af det, at man i samarbejde med Pinngortitaleriffik undersøger hellefiskerforekomsterne, og at det så koster 3,7 mill. kr. Såfremt man ville give tilsvarende midler til yderdistrikterne til forsøg, det ville jo være glædeligt og vi kan jo ikke tilbagevise dig, at man heller ikke kan komme udenom at udvikle trawlerfiskerifartøjerne. Men man kan jo ikke udvikle før man har set forekomsterne. 

 

Lad os lige huske at krabbefiskeriet, det startede Sisimiut-borgerne helt af sig selv, og dengang blev der også smidt en masse ud. Men vi kan nok ikke være uenige om, at det kan være en supplerende indtægt.

Der er rygter om, at der er en masse hellefiskeforekomster ved Qaanaaq, men nu da havisen er i tilbagetog, så kunne måske bruge nogle ressourcer, således at distrikterne kan få supplerende indtægter.

 

Men det er også rigtigt, at da vi var i Tasiilaq sidste år, da var vi i distriktets samtlige bygder, og Tiniteqilaaqbeboerne fortalte, at de alene med en pilk alene nogen gange kunne få op til 2 krabber, og det undre jeg mig over. Og vi ved jo at ikke engang stenbiderrogn bliver indhandlet i Tasiilaq-området. Og uden at man dog bygger de store fabrikker, så kunne man måske give dem mindre steder, så de kan påbegynde deres produktion.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, og der er ikke andre der har bedt om at få ordet.

Og så er det så punkt 94 og Siumut og Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at man går ind for forslaget i den foreliggende form. Og landsstyret indstiller at forslaget går videre til behandling i Fiskeri- og Fangstudvalget.

 

Er der nogen, der er imod det?

 

Det er der ingen, der er, det vil sige, at punktet går videre til behandling i fiskeri og fangstudvalget.

Vi går videre, det er punkt 83. Og så er det Finn Karlsen på vegne af forslagsstillerne. Vær så god.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. mødedag, mandag d. 3. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 83

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for, at der på finansloven skal afsættes midler til indhandlingstilskud for skind af større sæler.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakobsen, Atassut).

 

 

Mødeleder: Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

 

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak.

Jeg skal fremkomme med begrundelsen. Ifølge Grønlands Statistik ligger den årlige fangst af sæler på omkring 170.000 og ud af disse har fangerne de senere år indhandlet omkring 70-80.000 sælskind på årsbasis til Great Greenland.

 

I de senere år er der en stigende efterspørgsel efter skind generelt og dermed også på sælskind som følge af modestrømningen. På trods af dette forhold er der stadigvæk behov for indhandlingstilskud, da priser stadig er meget svingende og meget følsomme overfor udsving på forskellige markeder på verdensplan, der igen har stor indflydelse på Great Greenlands økonomi.

 

Så selvom vi fra Atassut arbejder for at enhver form for erhvervsaktivitet skal gøres uafhængig af landskassefinansieringstilskud, så mener vi ikke, at tiden er moden til at reducere eller fjerne indhandlingstilskuddet til sælskind, da tilskuddet ikke bare skal konsolidere Great Greenland, men skal også sikre fangerne acceptabel afregningspris.

 

Indhandlingspriser på de forskellige arter af sæler og kvaliteter fastsættes efter forhandling mellem Great Greenland og fisker-, og fangerorganisationen KNAPK. Men på grund af det trange økonomiske råderum for Great Greenland har der i de senere år ikke været indhandlingstilskud til større sælers skind, selvom der er efterspørgsel på disse skind.

 

Derfor foreslår vi fra Atassut, at landstinget skal beslutte at pålægge landsstyret at arbejde for, at der på finansloven bliver afsat midler til indhandlingstilskud til skind af større sæler, det vil sige buksesæler, klapmydser og så videre.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Finn Karlsen og nu er det landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst der skal komme med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Atassuts landstingsgruppe har stillet forslag til landstingsbeslutning om at der på finansloven for 2005 afsættes midler til indhandlingstilskud for skind af større sæler.

 

Forslaget begrundes i at priserne på sælskind er meget svingende og følsomme for udsvingene på verdensmarkedet, og at der derfor stadigvæk er behov for at yde tilskud til indhandling af sælskind.

 

Atassuts landstingsgruppe henfører endvidere at selvom de arbejde for, at enhver form for erhvervsaktivitet gøres uafhængig af landskassefinansieret tilskud er tiden ikke moden til at reducere eller fjerne indhandlingstilskuddet til sælskind.

 

Jeg skal indledningsvis oplyse, at indhandlingstilskuddet til sælskind også omfatter skind af større sæler, vil dette sandsynligvis medfører øgede udgifter til den samlede indhandling og dermed øge behovet for tilskud.

 

Da indhandling af skind fra klapmyds, remmesæl og buksesæl på den nuværende finanslov ikke blev omfattet af bevillingen, var årsagen netop, at bevillingen skulle overholdes.

 

Det er landsstyrets holdning, at samfundet skal være økonomisk selvbærende. Landsstyret har i den strukturpolitiske handlingsplan netop udstukket retningslinierne for at vi skal have en mere selvbærende økonomi. Derfor har landsstyret på nuværende tidspunkt ikke nogen planer om yderligere tilskud til fangererhvervet. Landsstyret vil vende tilbage til spørgsmålet, når den igangværende socioøkonomiske analyse af fangererhvervet er færdig i løbet af sommeren 2004.

 

Samtidig skal det meddeles at der til enhver tid er mulighed for at indhandle skind fra store sæler på kommerciel basis, således at prisen afspejler den enlige markedspris. Det vil sige uden at anvende tilskudsmidler fra finansloven. Sådanne ordninger foregår allerede i relation af skind fra isbjørn og andre skind, som ikke er omfattet af tilskudsbevillingen. Sådanne arrangementer foregår ved aftale mellem Great Greenland A/S og lokale indhandlere.

 

Great Greenland A/S har meddelt at der pr. 1. maj 2004 åbnes for indhandling af buksesælskind og skind af klapmyds på forsøgsbasis uden indhandlingstilskud. Great Greenland vil følge tæt op på udviklingen. Åbning af nævnte sker efter adskillige henvendelser fra fangere, indhandlere og KNAPK.

 

På ovenstående baggrund indstiller landsstyret forslaget til forkastelse.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri og nu til partiordførerne og det er Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi skal fra Siumut efter en indgående drøftelse fremsætte følgende bemærkninger til Atassuts forslag om at der på finansloven bliver afsat midler til indhandlingstilskud fra skind af større sæler.

 

 

Siumut lægger vægt på en stadig udvikling af fangererhvervet og vil foretage en løbende vurdering af virkningen af forskellige initiativer. Dette kan ses i den udredning om fangernes vilkår som landsstyret i samarbejde med KNAPK er ved at udarbejde.

 

Vi betragter det i Siumut som vigtigt, at sådanne udredninger bliver udarbejdet så grundigt som muligt, og i dette tilfælde er det af væsentlig betydning, at der i arbejdet med udredning af fangernes vilkår bliver tager hensyn til væsentlige forbedringer for dette erhverv.

 

Vi mener i Siumut, at tiden er kommet for at ændre på tildelingen af fangstbeviser. Dette er nødvendigt for at forsvare fangererhvervets berettigelse, også i fremtiden.

 

Det er for os i Siumut væsentligt, at tilskuddet til indhandling af sælskind, som i dag udgør 30 mio. kr. på finansloven, i højere grad kommer fangerne til gode, og vi vil derfor opfordre Landsstyret til at sikre dette gennem et samarbejde med Great Greenland og KNAPK. Endvidere vil vi anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for, at tilredning af fangstredskaber bliver koordineret gennem et samarbejde mellem fangerne indbyrdes. På den måde opnår vi de sikreste metoder til fangst, og på den måde sikrer vi også kvaliteten i fangererhvervet.

 

Vi er i Siumut ikke tilhængere af, at man laver ændringer i et forløb, som allerede er i gang, hvorfor vi ikke på nuværende tidspunkt kan støtte Atassut i forslaget om, at der gennem finansloven ydes indhandlingstilskud  til skind af større sæler.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til forslaget om, at der på finansloven bliver afsat midler til indhandlingstilskud for skind af større sæler, skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ligesom Landsstyret ikke kan støtte forslaget i den fremlagte form

 

Handelen med store sælskind mellem KNAPK og Great Greenland foregår via de almindelige kommercielle kanaler. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at Landstinget ikke bør blande sig i denne praksis mellem fangerne og Great Greenland, som har foregået i nogle år, mener vi fra Inuit Ataqatigiit.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Atassut følger tit med og har konstateret, at vilkårene for fanger, for familien til erhvervsfangere er blevet tungere i forbindelse med klimaændringen, specielt har familier, der udelukkende ernærer sig ved erhvervsfangst.

 

Atassut er klar over, at vi står magtesløse overfor klimaændringen, men hvis klimaændringen forløber over en lang periode er det vores politikeres pligt at tage initiativer til, at levevilkårene for erhvervsfangerne ikke bliver endnu ringere.

 

Det kan derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, at vi rent faktisk nødsaget til at finde på initiativer, mens tiden er, for at forbedre erhvervsfangernes vilkår.

 

Atassut kommer med et forslag om, at der banes vej for at det bliver muligt at give indhandlingstilskud i forbindelse med indhandling af klapmydseskind og skind af fuldvoksne sortsider. Bestandene af klapmyds og fuldvoksne sortsider har i løbet af det sidste år været stigende. Og Atassut er sikker på, at disse dyr spiser ikke så små mængder fisk.

 

Atassut skal derfor opfordre de andre partier til at forstå, at vi også i bæredygtighedens navn tilslutter os, at det bliver muligt at indhandle skind fra store sæler med tilskud, da vi også af denne vej kan forbedre erhvervsfangerfamiliers levevilkår.

 

Atassut skal derfor kræve, at Atassuts nærværende forslag bliver 2.behandles under efterårssamlingen, da vi til den tid vil have bedre forudsætninger for vurdering af, om hvor meget der rent faktisk er brugt af tilskudsmidler til skind.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til Atassutgruppens forslag og skal i øvrigt anbefale, at forslaget bliver genstand for vurdering i Landstingets udvalg for fiskeri og fangst og landbrug inden 2.behandlingen.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne støtter vi Landsstyret i deres besvarelse, hvor de anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke ser anledning til at afsætte flere midler til tilskud på Finansloven til brug for indhandling af større sælskind.

 

Med disse kortere bemærkninger skal vi fra Demokraterne udtale, at vi på det forelagte grundlag ikke kan støtte forslaget.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslaget fra Landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet støtter principielt nærværende forslag og Kandidatforbundet er af den opfattelse, at økonomisk støtte til erhvervsfangere aktuelt som har led til skind fra store sæler fortsat måske i form af tilskud.

 

Selvom nærværende ikke harmonerer med Landsstyrets driftsøkonomiske målsætning, er Kandidatforbundet af den opfattelse, at der fortsat er behov for skindtilskud til erhvervsfangere i betragtning af deres levevilkår.

 

Hvis Landsstyrets målsætning om reduktion af tilskud skal følges skal vi politikere vide, at vi så vil blive nødsaget til at tage initiativer til oprettelse af nye indtægtsmuligheder, da man kun ad denne vej kan foretage tiltag, uden at skade den økonomiske målsætning.

 

For at undgå forringelser af levevilkårene må vi hele tiden foretage politiske erhvervsforbedringer, da vi kun ad denne vej politisk kan sikre, at erhvervsfangernes levevilkår bliver nemmere. Kandidatforbundet skal erindre Landsstyret om, at man i forbindelse med bestræbelserne på at reducere tilskud også må passe på med ikke at ramme tiltag, der kan betyde etablering af nyt indtægtsmuligheder samt af vedvarende arbejdspladser til trods for, at det er en politisk målsætning, at blive mere økonomisk selvbåren, skal vi endelig ikke glemme, at satsning af minimal tilskudsøkonomi også vil gå ind og betyde stop for økonomisk udvikling flere steder på kysten.

 

Kandidatforbundet skal udtale sin støtte til nærværende forslag til nye tilskudsordning i forbindelse med skindindhandlingen, da man med nærværende gør det muligt også at give tilskud til store skind. Her er det naturligvis et spørgsmål om, hvor mange skind, der er tale om.

 

Kandidatforbundet håber, at forsøget lykkes, i så fald er der basis for at støtte Atassuts målsætning. Til sidst skal Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, at tage initiativer med henblik på, at forbedre erhvervsfangernes levevilkår, da denne gruppes levevilkår er blevet forringet i takst med forøgelsen af restriktioner på fangstdyr.

 

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Vi siger tak for de faldne bemærkninger med hensyn til vores forslag. Jeg anser ikke forslaget forkastet på baggrund af flertallet, idet Atassut har sagt, at de vil også afvente situationen til efterårssamlingen.

 

Jeg forstår Atassut, Kandidatforbundet og Siumut har forståelse for forslaget og derfor skal vi fremsætte et ønske om, at 2.behandlingen foregår under efterårssamlingen, når undersøgelserne er tilendebragt.

 

Også fordi der bliver sagt, at de skind fra store sæler, at de bliver indhandlet for kostægte priser. Hvordan skal det forstås? Hvordan sker indhandlingen? Også fordi Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har sagt, at der pågår en indhandling. Hvordan er priserne for indhandlingen og hvordan sker indhandlingen? Også fordi Inuit Ataqatigiit har sagt dette.

 

Ja, nogen har sagt eller vi har hørt, at indtægterne for fangerfamilierne er omkring 30-40.000 kr. om året. Det er derfor, vi har fremsat sådant et forslag, fordi vi vil forsvare fangerfamilierne. Hvordan er den politiske situation med hensyn til dette?

 

Grundlæggende har man stillet sådant et forslag, men i sidste ende indstiller man til forkastelse af sådanne forslag. Men er glædelig overrasket over, at Siumut også er forstående overfor forslaget, men alligevel ikke vil gå ind for forslaget.

 

Når sommeren er gået, så vil vi kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger – klare. Da jeg var medlem af fiskeri- og fangstudvalget, så snakker vi også generelt tilskud, men med konkret bruges der stadigvæk tilskud til sælskind? Det figurerer således ikke i Finansloven særskilt. Det er lige som om der er behov for, at skulle tilrette Finansloven? Hvor meget og hvor stor en del af disse 30 mio. kr. bliver brugt til tilskud til sælskind.

 

Ja, hvis man ikke har afklaret disse spørgsmål, så er der et eller andet, der er galt. Men jeg siger tak, at flertallet ikke forkaster forslaget, men tænker, at 2.behandlingen sker til efteråret. derfor fremsætter vi et ønske om, at 2.behandlingen sker til efterårssamlingen.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja, jeg siger tak til partiernes ordførere og Kandidatforbundet. Atassuts andet indlæg fokuserer på. Det misforstår man ikke. Med hensyn til de såkaldte eller de 30 mio. kr. og fordelingen af disse midler. Man kan se det i Finansloven fra sidste år. Det fremstår klart, hvor store beløb, der tilgår leverandørerne og indkøberne. Inden for disse 30 mio. kr.

 

Jeg vil lige komme ind på at de forskellige indlæg. Jeg konstaterer, at Siumut ønsker, at der skal foretages undersøgelser for at kunne omlægge tilskuddene til sælskindstilskud. Ja, det vil vi undersøge fra Landsstyret. Derudover har Atassut nok misforstået, idet der fra Siumut blev sagt, at vi – at man i Siumut ikke er tilhængere af, at man laver ændringer i et forløb, som allerede er i gang. Derfor sætter vi foreløbig ikke Atassuts forslag om, at tilskuddet til sælskind skal figurere særskilt i Finansloven fra 2005.

 

Ja, der pågår jo undersøgelser med hensyn til Atassutgruppens forslag og deres anmodning om 2.behandlingen sker til efterårssamling. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, idet ordførerne ikke indstiller sådant et forløb.

 

Inuit Ataqatigiit har helt klart brugt udtrykket, at de er nu der sker indenfor handlen og at vi så derfor ikke skal blande os i denne form for indhandling. Jeg forstår det således, at de ikke har støttet forslaget. Demokraterne støtter heller ikke forslaget.

 

Kandidatforbundet har også brugt de ord, som vi så kan vurdere nærmere i Landsstyret, fordi de snakkede om forskellige former for tilskud.

 

Til sidst sagde Kandidatforbundet helt klart: Landsstyret arbejder på at fremskaffe grundlag for, at forbedre forholdene og disse sager er kørende og vil være tilendebragt inden længe. Tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi tager punkt 122 med i denne dags dagsorden. Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

  Tak. Vi har sagt og vi finder det væsentligt, at ja, landstingsmedlemmerne kan fremsætte ønske om med hensyn til 2.behandlingen, uanset hvad der sker, så skal der jo være en 2.behandling, fordi det er et beslutningsforslag og det er derfor, vi har fremsat et ønske om, at 2.behandlingen sker til efteråret.

 

Når vi så har vurderet hvordan det går Great Greenlands indhandling af klapmydseskind og det er derfor, vi finder det meget passende, at 2.behandlingen sker til efteråret. og vi vil gerne have afdækket hvordan disse 30 mio. kr. fordeler sig.

 

Vi kan så måske senere hen vurdere om det vil være relevant at skulle yde tilskud til klapmydseskind, fordi fangererhvervet har fattes penge og får derfor, så burde vi komme med en hjælpende hånd. Endnu er der politikere i verdenssamfundet, at de støtter jo deres befolkningers erhverv. Med så forskellige levevilkår, vi lever under her i Grønland, så kan vi ikke undgå at skulle yde tilskud, uanset om vi vil eller ej. Det er en politisk pligt, vi har her, idet jeg også i løbet af de 25 år har sagt, at vi så vidt muligt skal undgå disse tilskud. Men vi kan altså ikke gøre noget ved visse forhold, bl.a. med henvisning til klimaændringen.

 

Vi må derfor hele tiden afdække de forhold, der eksisterer inden for fangererhvervet. Ja, udelukkende sælskind lever de jo af i Qaanaaq Kommune og der findes også samfund i Upernavik og Tasiilaq-distrikter, som lever udelukkende og klarer sig ved indhandling af sælskind.

 

Vi har sagt, vi har ikke konkret sagt, at hvilken former for tilskud, der skal være. Det er så altså en ydelse, som vi snakker om, som kan være med til at opretholde erhvervet og vi har også kendskab til, at disse store sæler muligvis en så ikke ringe mængde fisk i deres liv. Og det er alle disse forhold, vi gerne vil have vurderet, således at vi til efterårssamlingen kan tage 2.behandlingen. tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi bliver nødt til at hæve mødet efter punkt 83 også flytte 122 til en anden dag. Og det er så Finn Karlsen for tredje gang for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

 

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Ja, Landsstyremedlemmet Simon Olsen har nok haft en bedre forståelse for sin partis ordfører, men han…., men så håber jeg, at vi så kan tage 2.behandlingen til efterårssamlingen. Ja, vi vil – de går foreløbigt ikke ind for forslaget. Det er derfor, at jeg er glad for det. Med hensyn til nedtrapning af tilskuddene, det vi har snakket om tidligere, hvor man så ved overgangen fra fangsterhvervet til fiskerierhvervet kan ske en afdækning af disse forhold. Det er altså disse veje, vi kan bruge i forbindelse med nedtrapning af tilskuddene.

 

Ja, fangererhvervet er ved at være hårdt trængt, også fordi der sker ændringer også med henvisning af de indhandlede skind, antallet er faldende. Vi siger ikke, at denne mulighed skal åbnes op for fra næste år, men vi kan så tage en tænkepause, indtil vi skal behandle Finansloven.

 

Men jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at situationen inden for fangererhvervet er ved at blive alvorlig. Ja, jeg kan konstatere, at det er lige som grund til optimisme med hensyn til forslagets gennemførelse. Tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Og det var så – skal vi til at hæve mødet. Det var punkt 83. flertallet ønsker forkastelse af forslaget. Atassut og Kandidatforbundet, hvis de vil gå videre med forslaget, så kan de indbringe sagen til formandskabet for at udsætte 2.behandlingen.

 

Dermed er vi færdige med punkt 83 og med hensyn til dagsordenspunkt 122 den flyttes til en anden dag. Tak for i dag.

 

Mødet er hævet.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullumikkut ataasinngornermi majip pingajuanni. siulliullugu saqqummiunneqassaaq immikkoortoq 20: 2004-mi nunani allani tunngasumik nassuiaat. Taava taanna pereerpat immikkoortoq 21: Sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqaigiissutaata 1980-imeersup allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 34:

Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Immikkoortoq 10:

Atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

taavalu

 

Immikkoortoq 11:

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisatut aalajangiiffigsassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

taavalu

 

Immikkoortoq 12:

Nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnanermut immikkut pisisinnaatitsinerit unnerluutigineqaarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarneranut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. 

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

Taakku pereerpata Inuussutissarsiornermut tunngasut nanginneqarumaarput.

 

Maanilu ataatsimiinnerup aallartinnagu tikilluaqqussavara Danmark-ip nunanut allanut ministeria, taasumalu malittai inimut maanga tikilluaqqullugit, aammalu nuannaarutigalugu maani oqallinnissamut taamaalillutik anngummata. Tikilluaritsi.

 

Taava saqqummiussissaaq immikkoortoq 20-mut: 2004-mi nunani allani tunngasumik nassuiaat. Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 20

 

 

2004-mi nunani allani tunngasumik nassuiaat.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Ullumikkut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu ukiumoortumik nassuiaat Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut saqqummiutissavara. Aallaqqaasiulluguli immikkut tikilluaqquniarpara nunanut allanut ministeri Per Stig Møller amerikamiut isumaqatiginiarneranni qanimut Naalakkersuisut suleqatigisarput. Isumaqatigiinniarnerit taakkua erniinnaq uterfigissavakka.

  

Naalakkersuisut partiivi naalakkersuisoqatigiinnissamik september 2003-mi isumaqatigiissuteqaat isumaqatigiissutigaarput suliniutit tamarmik nalilersorneqartuassasut namminersulernissamik isuma aallaavigalugu. Taamaattumik nunanut allanut tunngasut   pingaarnerusutut anguniakkamiittuarsimapput.

Namminersulernissamik isuma pingaarnertut aallaavigalugu Naalakkersuisut suliniutiginerulersimavaat nunanut allanut isumannaallisaanermullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nammineq ingerlatsisinnaanerup tunngavissiornissaa. Aammali suliniutit timitallit allat pilersikkumallugit aningaasaqarneq imminut napatissinnaanerusoq Danmarkillu saniatigut nunanut allanut siunissamut tikkuartumik attaveqarneq namminersulernissap piareersarnerata ilagai pisariaqartut.

Saqqummiussami matumani nassuiaammi  sammineqartut tamaasa samminianngilakka. Suliassani tamakkunani amerlanerpaatigut Naalakkersuisut ukiuni qaangiuttuni sammivissatut tunaartarineqartartut malissimavaat: Avannaarsuani, nunani avannarlerni, Europami nunarsuarlu tamakkerlugu sulinerit imminnut ikorfartoqatigiipput. Suliniarnermilu sammineqarnerpaavoq nunarsuarmi immitsinnut qanilliartuinnarfitsinni Kalaallit Nunaata soqutigisarpiaasa isumaginissaat. Nunarsuarmioqatitsinnut tunngatillugu nunatta soqutigisaasa isumagineqarnerat namminersulernissap tungaanut sulinerup iluatsinnissaanut tunngavissat amerlasuut ilagaat.

  

Nunannut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaata sunniutai.

Kalaallit Nunaata Naalagaaffimmi ataatsimoorussamik nunanut allanut isumannaatsuunissamullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut ilaalernissaa pillugu tunngaviusumik nalunaarut  siorna majimeersoq Itillimi nalunaarummik taaneqartartoq - nunanut allanut isumannaatsuunissamullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi sulinerup nutaanik tunngavissinniarneranut takussutissaavoq. Itillimi nalunaarut soorunami namminersorneruneq pillugu inatsisip atuuttup killissarititaasa iluaniittariaqarsimavoq. Taamaakkaluarli ersarissarneqarpoq Kalaallit Nunaat maannarpiaq nunanut allanut isumannaatsuunissamullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaannut pingaarutilinni naligisatut akuerineqassasoq.

Taamatut akuerineqarnikkut isumaqatigiinniarnerni tunngavissat ersarinnerulersimapput minnerunngitsumik amerikamiut Thulimi radarip annertusaavigineqarnissaanik qinnuteqaataannut tunngatillugu. Isumaga malillugu tunngaviusumik nalunaarutip takutippaa nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut suleqatigiilluartut, aammalu nunanut allanut isumaannaatsuunissamullu tunngasutigut nammineernerulernissaq pillugu isumaqatigiinniarnernut aallaviulluarsinnaasoq.

Itillimi nalunaarutip ippinnanngitsumik malitsigisaatut 2003-mi ukiakkut sulissutigineqalerpoq statsiministerip Kalaallit Nunaannut neqeroorutaata piviusunngortinnissaa, tassa Kalaallit Nunaat Savalimmiullu imminerminnut tunngasuinnaat pineqartillugit naalagaaffik sinnerlugu iliuuseqarsin-naanissamut pisinnaatitaasinnaasut. Naalagaaffimmi oqartussat Savalimmiunilu naalakkersuisut peqatigalugit sulissutigaarput pisinnaatitaaneq tamanna pillugu inatsisiliortoqarnissaa 1. januar 2005-imi atortuulersinnaasumik. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut nunanullu allanut ministerip nunanut allanut tunngasutigut ulluinnarni suleqatigiinnerat pillugu tunngavissat isumaqatigiissutigineqassapput.

Tassalu sulinerup qulakkeerlugulu annertusinissaa sulissutigineqarpoq. Danmarkip saniatigut nunanut allanut siunissamut isiginnilluni attaveqarnissamut suliniutinut timitalinnut aningaasaqarnik-kullu imminut napatissinnaanerulernissamut tunngatillugu suliniutini ukiumi qaangiuttumi marluk sammineqarnerusimapput, tassalu USA-mut EU-mullu attaveqarnitsinnut tunngasut.

  

Amerikamiut isumaqatiginiarnerat.

Maannamut USA-mut attaveqarnitsinni taamaallaat pineqarsimapput ulluinnarni apeqqutit amerikamiunik sakkutooqarfeqartitsisutut pinngitsaalisaalluta inissinnitsinnut tunngasut. Taamatut sakkutooqarfeqartitsisutut tunngavissanut toqqaannartumik sunniuteqarsimanngila-gut, USAllu sakkutooqarnikkut maaniinnerata saniatigut attaveqarfigileriartorsimanngilarput. Naak USA nunat inissisimaneratigut eqqaamiorigaluarlugu, aap nunaveqatigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisut assut pingaartissimavaat nutaamik, kusanartumik ullutsinnullu naleqquttumik amerikamiut maaniinnerannut tunngavissiornissaq. Tamatumani piumasaqaat siulleq soorunami tassaavoq Illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip 1951-imeersup nutarternissaa, Kalaallit Nunaata killiffia akuerineqarluni Kalaallit Nunaallu atsioqataalluni. Tamatuma saniatigut  pisariaqarluinnarpoq avatangiisit pillugit ullutsinnut naleqquttumik siunissamullu isumakkeerisumik isumaqatigiissuteqarnissaq. USA-mut aalajangiusimatittariaqarpoq maannarpiaq sakkutooqarfillu atorunnaassagaluarpat akisussaammat. Kiisalu Naalakkersuisut anguniarpaat Kalaallit Nunaata USA toqqaannartumik suleqatigisinnaalissagaa aammattaaq sakkutooqarfeqarnerup saniatigut allatigut.

Pituffimmi radarip annertusaavigineqarnissaa pillugu USA-p saaffiginninnissaa sivisuumik utaqqineqarsi-masoq 2002-mi decembarimi ataatsimiinnermi USA-p nunanut allanut ministeriata Colin Powellip Per Stig Møllerimut uannullu tunniuppaa. Tamatuma kingorna misiilit atorlugit illersuusiornissaq pillugu Danmarkimi nunatsinnilu tusarniaasoqarsimavoq, amerikamiullu pilersaarutaat pillugu paasissutissiat  kalaallisut qallunaatullu oqaasertallit nassiussorneqarsimapput. Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinner-minni misiilit atorlugit illersuusiornissaq pillugu oqallipput Inatsisartullu aalajangernerat tunngavigalu-gu Folketingi maj 2003-mi USA-p isumaqatiginiarnissaanut pisinnaatitsivoq. Pisinnaatitsissutip ersarissumik tunngavigaa „taamaaliorniaruit imatut akeqarpoq“: amerikamiut qinnuteqaataannut akuersisoqassappat piumasaavoq Illersornissaq pillugu isumaqatigiissut 1951-imeersoq pillugu naammaginartumik aaqqiisoqassasoq, amerikamiut nunatsinni sakkutooqarfeqarfiisa avatangiisit pillugit naammaginartumik aaqqiisoqassasoq, aammalu amerikamiut nunatsinniinnerat Kalaallit Nunaata iluaqutigissagaa USA-p teknikikkut aningaasatigullu suleqatigineratigut.

Pisinnaatitsinerup taassuma kingornatigut atorfilitsigoortumik isumaqatigiinniartoqarpoq. Atorfilitsigoortumik isumaqatigiinniarnerit naammaginartumik ingerlasimapput ajunngitsunillu angusaqarfiullutik, kisianni nunanut allanut ministerilu upernaakkut isumaqatigiippugut naalakkersuinermik suliallit aqqutigalugit aammattaaq ataatsimiittoqartariaqartoq. Inaarutaasumik oqallinnissat piareersartariaqarput. Taamaattumik sapaatip akunnerani qaangiuttumi Washingtonimi nunanut allanut ministeri Powell illersornissamullu ministerip tullia Wolfowitz ataatsimeeqatigisimavagut. Qulakkeerusussimavarput amerikamiut naalakkersuinikkuttaaq sammiviginiagaq malillugu ingerlaqqinnissamut piumassuseqassasut.

Washingtonimi oqaloqateqarluarpunga amerikamiut naalakkersuisuisa sinniisaannik nunanullu allanut ministerimik. Ataatsimoorluta erseqqissarparput kalaallit/danskit piumasatik aalajangiukkaat ataatsimoortumillu aaqqiinissaq kissaatigigipput. Isumaqatigiisutissamut tunngasut tamarmik inissaminnut inissinneqareersimassapput isumaqatigiissuteqartoqalinnginnerani. Suliami suli anguniagarput angunngilarput - ataatsimeeqateqaqqammernitsigulli suliaq ingerlaqqilerpoq.

  

EU-mut isumaqatigiinniarnerit.

2003-mi EU-mut aalisarnikkut isumaqatigiissuterput ukiut isumaqatigiissuteqarfiit qiteqqunneranni annertuumik nalilersorparput. EU-p oqartussaasuinit assigiinngitsuniit isumaqatigiissut sakkortuumik isorineqarsimavoq, uagutsinnit isigalugu isorinninneq naapertuilluartuunngivissoq. EU-mili Kommissionimiit isigalugu annertuumik allanngortitsisoqartariaqarpoq isorinnittut nipangersikkumallugit. Tamatuma inerneratut „aalisakkat pappiaraannarmiittut“ isumaqatigiissum-mit peerneqarput. EU nioqqutigissallugit soqutiginaateqarnernik Kalaallit Nunaatattaaq aningaasatigut isumalluutaanik pisassaqarnerulerpoq, aningaasatigullu taarsiissutit marlunnut immikkoortinneqarput, aalisarnerup nalinga ineriartortitsinermullu tunngasut. Aalisarsinnaatitaanermut akiliutit taamatut agguarnerat EU-p nunanut ilaasortaanngitsunut aalisarnikkut isumaqatigiissummini tamani atorpaa. Ineriartortitsinermut tunngasortaa immikkoortunut aningaasaliissutinut tapiissutitut akilerneqartarpoq, Naalakkersuisullu aalajangersimapput tamatumani aalisarneq pineqassasoq.

Ataqatigiissumik aalisarnikkut poltikkeqalernissamik suliaq ingerlavoq aalisarnerlu pillugu isumasioqatigiinnissami 12.-14. juni ingerlaneqartussami suliarineqassalluni Inatsartunullu saqqummiunneqassalluni ukiakkut ataatsimiinermi. Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuumik 2004-mi ukiakkut ataatsimiinermi saqqummiussaqarnissaq Naalakkersuisut pilersaarutigaat. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigineqartariaqarpoq inatsisip pineqartup aalisarneq pillugu isumasioqatigiinnermi oqallinnermi angusat aallaavigalugit nalilerneqaqqinnissaa.

Kalaallit Nunaata isumaqatigiissut akueralugu nalunaarutigisimavaa maannalu utaqqivarput EU-p akuerseriaatsiminik naammassinninnissaa, ilimagaarpullu tamanna pissasoq qaammatip matuma naalernerani.

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip ukiut isumaqatigiissuteqarfiit qiteqqunneranni nalilersornerani paasinarseqqippoq EU-mut attaveqarnerput aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaannaq tunngavigitillugu qajannarpallaartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut nangillugu anguniarumavaat EU-mut attaveqarnitta annertusarnissaa illuatungeriilluni isumaqatigiissut aqqutigalugu, maannakkut imarisaasa saniatigut soqutigisaqaqatigiiffinnut tunngassalluni, soorlu ilisimatusarneq ilinniartitaanerlu, killeqarfiit akimorlugit avatangiisit mingutsitaanerata akiornera kiisalu aatsitassat oliasiornerlu pillugit ingerlatsineq eqqarsaatigalugit. Tamatuma saniatigut aamma isiginiassavagut  EU-p avannamut sammisunut pilersaarutaa (Nordlige Dimension) tassanilu periarfissat. Aannamut sammisuni, pingaartumillu Europami nunat avannaarsuaniitut, assigiinnik amerlasuunik ajornartorsiuteqarpugut ilisimasallu agguaqatigiinnerat suleqatigiinnerlu avannaarsuani ilungersuutissanut iluaqutaaginnassaaq.

Ukiuni aggersunissaaq sulissutigiuarniarparput Kalaallit Nunaat aalisakkanik nioqqutissiat pillugit EU-mi uumasut nakorsaannit akuerineqartarnermut ilaalissasoq tamatumuuna anguniarlugu nunanut allanut tunisisartutta EU-mi niuerfinnut ajornaannerusumik tunisisalernissaat taamalu ullumikkut ajornartoortarfigut pinngitsoortalerlugit.

  

Nunanut allanut niuernermut naalakkersuinikkut ingerlatsineq.

Kalaallit Nunaat annikitsumik aningaasarsiortuugami imminut mattussinnaanngilaq. Nunanut allanut niuerneq Kalaallit Nunaanni atugarissaarnerup siuarsarnissaanut pingaaruteqarluinnarpoq aningaasaqarnikkullu imminut napatissinnaanermut tunngavissaalluni pingaarutilik. Namminersornerup tungaanut ingerlanitsinni isigimasariaqarpagut nunatsinnut nunatsinniillu aningaasat ingerlaarneranni periarfissat pitsanngorsaataasinnaasut taamalu akiliisinnaassuseqarneq. Tamatumunnga tunngatillugu periusissaq pingaartoq tassaavoq Kalaallit Nunaata sanilliussinikkut nukittorsarnissaata ersarissumik iluaqusernisaa. Tamatumuunakkut kalaallit nioqqutissiaasa avammut tunineqarnerannut periarfissat atugassarititallu tamakkiisumik atorneqarnissaat angussavarput. Suliassaq tassaavoq inuutissarsiornikkut ingerlatsinerup nunanullu allanut niuerneq imminut napatissinnaasoq pitsaanerpaanik tunngavississalugu. Suliaq tamanna marlunnik immikkoortoqarpoq: niuernermut tunngasut naalakkersuinikkullu ingerlatsinermut tunngasut.

Iluanaarfiusumik niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsineq aqqutigalugu inuiaqatigiinni akissaajaateqariaaseq allanngortinneqassaaq aningaasaliisarnikkut inuutissarsiutillu siuarsarneratigut suliniutit timitallit aqqutigalugit. Tamatumuunakkut Kalaallit Nunaanni nioqqutissiornermut nioqqutissianillu suliarinneqqittarnermut periarfissat pitsaanerulissapput.

Naalakkersuisut maannakkut misissoqqissaarpaat Kalaallit Nunaanni nioqqutissat qitiusumik ilisarnaaserneqartarnerannut pilerisaarutiginerannullu periusissaq. Suliassaq tassaavoq pisortat namminersortullu ataatsimoorussamik tunngaveqarlutik suleqatigiinnissaata qulakkeernissaa. Anguniagaavorlu kalaallit nioqqutissiaasa oqaluttuassartaata sallinngortinneqarnissa, taamaalilluni nioqqutissaq soqutiginarnerulersillugu atuisumullu naleqarnerulersillugu - tassa Kalaallit Nunaat naggataatigut niqqutissanut ataasiakkaanut akinik pitsaanerusunik pissarsisinnaanngortillugu.

Immikkoortup aappaa niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nunanut allanut attaveqarnermut tunngavoq. Naalakkersuisut ersarissumik anguniarpaat nunat amerlanerusut niueqatigineqalernissaat. Suliniarnermi siullertut sammineqarput Amerikami avannarlermi niuerfiit angisuut pisilluarsinnaasullu aamma nunani avannarlerni saniligut. Maannarpiaq Naalakkersuisut misissuataarpaat Islandip niuernikkut isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaanera. Suliniutitut timitalittut Naalakkersuisut pilersarusiorpaattaaq ukiamut Kinamut  niuernikkut suliniuteqarnissaq. Kalaallit nioqqutissiaat maannarpiaq Kinami piumaneqaleriartorput.

Nunat tamat akornanni niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi sulineq WTO-mi eqiteruffeqarpoq. Tamatumani Naalakkkersuisut Dohami suliniarnerup iluatsinissaa tapersersorpaat, pingaartumillu aningaasaqarfiit mikisut sunnertiasullu - soorlu Kalaallit Nunaat - nunarsuarmioqatigiit niuernerannut ilaatilernissaat. Tamatuma peqatigisaanik Kalaallit Nunaata WTO-mi pisussaaffini naammassisariaqarpai taamaalilluni pisussaaffiit pisinnaatitaaffillu atsikkutigiimmik ingerlasinnaaqqullugit. Uani naligiimmik anguniarparput WTO-p iluaqutaasa nunatsinnut atuunnissaat tamassumali saniatigut aamma aningaasaqarfittut mikisutut sunnertiasutullu immikkut atugassaqartitaanitta  ataqqineqarnissaa.

 

Nunanik avannarlernik suleqateqarneq.

Nunat Avannarliit Ministerrådiat „Nunat avannarliit suleqatigiinneranni Nunat Avannarliit Killiit“ pillugit nassuiaasiani aqqutigalugu Atlantikup avannarpasissuani nunanut avannarlernut killernut sanilerisanut akuliukkiartorpoq taamalu aamma sanilerisatsinnut Nunavumut tunngatillugu. Nassuiaat pineqartoq soorunami pingaaruteqarpoq, tassa ersarissarneqarmat nunat avannarliit kimmut qiviarsinnaanerat unioqqutitsinertaqanngitsoq. Nassuiaalli aamma imaqarpoq naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suleqatigiinnerup ingerlaqqinnissaanut timitalinnik arlalinnik pingaarutilinnik siunnersuuteqarami ilaatigut sammisat annertuut pillugit soorlu imaani avatangiisit imaanilu isumalluutit aamma nunani avannarlerni killerni timmisartukkut umiarsuartigullu angallassineq. Islandinimi siulittaasoqarfiup 2004-mut pilersaarutaa Kalaallit Nunaannut pitsavinnik periarfissiivoq kalaallit isiginneriaasiata takutinnissaanut - pineqartunullu tunngatillugu kalaallit aaqqiinerisa ineriartortin-nissaannut isummersuisuulluni. Uani soorlu taaneqarsinnaavoq nunani avannarlerni killerni angallassinikkut misissueqqissaarneq islandimi siulittaasoqarfimmit suliarineqartoq nunatsinniillu aammalu savalimmiormiunit peqataaffigineqartoq.

 

Issittumi suleqatigiinneq.

Naalakkersuisut naalakkersuisoqatigiinnissamik isumaqatigiissutaanni ersarissarneqarpoq Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikkiani avannaarsuani pissusiviusut aallaavigineqassasut. Taamaattumik qilanaaraarput Issittumi inuit atugarisaat pillugit misissuinersuup (SliCA)  Naatsorsueqqissaartarfimmit aqunneqartup inernerisa takunissaat. Taakkua sakkuulluarsinnaapput Avannaarsuani piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornerup naalakkersuinikkut sulissutigineqarnerani. Naatsorsuutigaarput allaaserineqassasut pingaartutut ilungersuutissagut ajornartorsiutillu ornitagut - peqatigisaanillu Kalaallit Nunaata nukittuneruffigisai ersarissarneqassasut Issittumi nunap inoqqaavinut allanut sanilliukkutta. Naatsorsuutigaarput novembarimi Islandimi ministerit ataatsimiinneranni angusat paasisaqarfigigallarumaarlugit - tassa SLiCA-mi angusat aamma Avannaarsuani inuit ineriartornerat pillugu nalunaarusiami (AHDR) angusat. AHDR aallaaveqarportaaq Arktisk Rådimi (Issittormiut Siunnersuisoqatigiivini) suleqatigiinnermik allaaserissallugillu avannaarsuani nunani innuttaasut  atugarisaasigut, ilinniartitaanikkut, kulturikkut, aningaasarsiornikkut ineriartornikkullu pissusaat.

Naatsorsuutigineqarpoq silaannaap pissusiisa allanngorneri kiannerusumiittunut   sanilliullugu Issittumi sakkortunerusumik sunniutissasut - taamaattumillu inuunermi  atugarisatsinnut pingaaruteqalertorsinnaassasut. Arktisk Rådimi pilersaarutit pingaartut pingajoraat allannguutit tamakkua Issittumi sunniutissaasa annertuumik ilisimatuunit misissorneqarnissaat (ACIA). Uani tikkuartorneqartut ilagaat Issittumi 4-7 gradinik kiatsinnissaa, tamatumalu kingunerissaasa ilagaat  nunatta sermersuata milliartornera aammalu immami sikup aakkiartornera. Aammaattaq kiatsinerulernerup kingunerissavaa naasut uumasullu allanngornerat. Akerlianilli kingunerissavaattaaq ukiumi sikusartuni immakkut angalaniarnerup periarfissaalernera.  Misissuinerit naammassiartulerput - apeqqullu nutaaq pingaaruteqalerpoq: Silaannaap allanngorneri annikillisarniarlugit qanoq iliortoqarsinnaava - qanorlu iliornikkut issittumi innuttaasut allannguutinut qanoq ilioriarfigineqarsinnaanngitsunut pisariaqarnera naapertorlugu naleqqussarsinnaappat. Apeqqutit tamakkorpiaat maannakkut oqallisigineqarput - Naalakkersuisullu tamatumanissaaq neriuutigaat novembarimi ministerit ataatsimiinneranni paasisat takusinnaassallugit.

  

Nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffii.

Naalakkersuisut suleqataapputtaaq nunap inoqqaavisa allanut tunngasutigut atugarisaannut tunngasumi. Tassalu Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat Nunap Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip Nunarsuaq tamakkerlugu nalunaarutaata akuerineqarnissaa. Tamanna ukiuni arlaqalersuni sulissutigineqarsimavoq FN-illu Nunap Inoqqaavi pillugit Ukiuni qulini suliniutaatigut nunani tamani nunap inoqqaavisa ajornartorsiutaat arlallit sammineqarnerulersimallutik.

Kalaallit-danskillu suliniuteqarneratigut ajornartorsiutit taakkua ilaat Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender-imi (nunap inoqqaavinut tunngasuni suleqatigiiffimmit) suliarineqalerput, minnerunngitsumik nunani tamani nunap inoqqaavisa piginnaasaat periarfissallu. Permanent Forumip Naalagaaffinni Peqatigiinni (FN-imi) Aningaasanut Inuuniarnermullu tunngasuni Siunnersuisoqatigiit (Økonomisk og Sociale Rådip) ataani siunnersuisartuusup nunap inoqqaavisa kattuffinni immikkut ilisimasalinnik naalakkersuisuniillu ilaasortaatitaqartup ukiumoortumik aalajangertarpaa sunarpiaq sammineqassanersoq pingaarnerutinneqarlunilu.

10. maj Permanent Forum pingajussaanik ataatsimiissaaq Naalagaaffiit Peqatigiit New Yorkimi qullersaqarfiani, tassanilu arnanut tunngasut pillugit saqqummiussat oqallisigineqarnerisalu saniatigut nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiinut tunngasut arlalit siuarsarnissaat pillugu apeqqutit arlallit suliarineqassallutik, tamatumani ilanngullugu ilaatigut Inuit pisinnaatitaaffii pillugit kommissionipImmikkut Nalunaaruteqartartuata (Specialrapportøriata) Naalakkersuisut oqaloqatigiuagaata suleqatigineqarnera.

Naalakkersuisut anguniarpaat Naalakkersuisut Kalaallit Nunaat sinnerlugu siunissami Permanet Forumip ukiukkaartumik ataatsimiinerani peqataatitaqartarnissaq.

Naalakkersuisut isumaqarput suliniutit siuliini taagorneqartut nunap inoqqaavisa inissisimanerisa periarfissaasalu pitsanngorsarnissaannut pingaaruteqarluinnartut suliallu ingerlaqqinnissaanut tunngavissat pitsaanerpaat pilersinnissaannut peqataajuarumallutik.

  

Naggasiut.

Naalakkersuisut isumaqarput Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Nassuiaatip ataatsimut isigalugu takutikkaa Kalaallit Nunaat nunarsuarmioqatitsinnut saammisaartuulluni suleqatiginnikkusussuseqartoq. Taamatut eqqarsariaaseqarneq tunngaviusussaavoq nuna inukitsunnguaq aningaasaqarnikullu ineriartortoq namminersuleriartussappat.

Taamatut oqaaseqarlunga Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Nunanut allanut Naalakkersuisoq. Maannakkut partiit oqaaseqartui, siulliussaaq Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Ukioq manna Naalakkersuisooqatigiit  Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataat imatut Siumutmiit oqaaseqarfigissavarput.

 

Tamannali pitinnagu Danmarkip Nunanut allanut ministeria Hr. Per Stig Møller malittaalu maanga pisarneq malillugu tusarnaariaatigalutik maniittut uummammik pisumik tikilluaqqussavagut.

Oqaatiginngitsoorsinnanngilarput kalaallit ilutsinni alloraraqatigiissimanerput kisimi piinnarnagu aammali Nunanut allamut ministeri qimoqatiginnilluarnera tungitsinniit nuannaarutissaammat, anguniakkagummi imaannaanngissinnaapput naluneqanngitsutuullu qimoqatigiinneq atorlugu anguniakkat oqinnerulersarmata.

 

Aammattaaq iluatsillugu Siumut tungaaniit inuiaat kalaallit tamaasa pilluaqquniarpagut ippassaani maajip aallaqqaataani namminersornerulerattali ukiut 25-t qaangiunneranik. Massakkullu alloriarnermut nutaamut ikaarsaaleruttorpugut, nukittuallaataaqisumillu aamma tassani alloraqatigiilluarnerput Siumumiit nuannaarutigaarput.

 

Pisortaqarfeqalerneq/Nassuiaatillu ilusaa.

Siornamut naleqqiullugu allannguutit malunnaatillit ilagaat allattoqarfiup inissisimanerata nukittorsarneqarsimanera massakkullu pisortaqarfittut ukioq nutaaq aallartiffigalugu inissisimalerpoq. Tassuunartaatigut ilaatigut pisortaqarfinnut allanut nunanut allanut suliassaqartoqartillugu ikorfartuilluarnerulersinnaanerat takusinnaavarput.

 

Naasuiaat aamma imminik ilusimigut allannguuteqalaarsimavoq ersarinnerulerluni tamannalu paasinarnerulersimavoq   qujanartutullu oqaatigisariaqarpoq.

Nassuiaat imartuujuvoq sorpassuillu tikinneqarlutik oqaaseqarnitsinnilu tamakkerlugit oqaaseqarfigerusukkaluarlugit Naalakkersisut tunngaviatigut isumaqatigalugit oqariarluta imatut Siumut tungaaniit pingaarnersiuilluta tigulaariffigissavarput.

 

Ukioq 2003 Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut malunnaatilimmik         isumaqatigiiffiusumik alloriarfiusimavoq. Anguniagassat arlaqartut inuiaqatigiinnut      kalaallinut pingaaruteqartut sorlanitsinneqarput taakkuuppullu ukiuni tullerni suliassatta/nukittorsagassatta ilagisassaat.

 

Tamanna ilaatigut tunngaveqarpoq siorna upernaakkut inatsisartuni sammineqarmat USA-p saaffiginnissutaa Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaanut tunngasoq. Inatsisartut oqallilluareerlutik ilusissamik  Naalakkersuisut taperserpaat, tamassumallu kinguninngua aamma Itillermi danskit uagullu akornatsinni atsioqatigiittoqarluni nunatta oqartussaaqaaneranik annertuumik malunnaatilimmik. Tamakkua alloriarnerit annertuut arlallit pingaaruteqarput tassami Danmarkip naalagaaffiata tunngaviusumik inatsisai malillugit “sipportutut” nalilersorneqarsinnaammat. Taamaakkaluartoq danskit qimoqatigilluarlugit uku alloriarnerit taasakka pisimapput, - danskit sinniisai isumaqatigilluinnarlugit.

USA-mut isumaqatigiinniarnerit:

Tamanna tunngavigalugu USA-mut tungitsinniit saaffiginnissutit aallartisarneqarput ersarissunik pingasunik piumasaqaatitallit:

1951-imi isumaqatigiissut nutarterneqassooq,                

Avatangiisit pillugit atsioqatigiittoqassooq

USA’p nunnattalu akornatsinni  teknikkikkut aningaasqarniarnikkullu tunngasumik     atsioqatigiitoqassooq.

 

Tamakkua kingunerisimavai  atorfilittatigut isumaqatigiinniarnerit                                   aallartisarneqarsimaneri qanittukkullu naalakkersuinikkut akuliuffigineqarneri. Iliuutsit tamakku qulaani taakkartorneqartut ukiorpassuarni anguniakkatsinnut naapertuulluinnartutut inissisimaneri nuannaarutissaapput puiunaatsuusariaartut. Uanilu aamma pingaaruteqartutut oqaatigineqassaaq taamatut ingerlaqqinnerit inatsisartunit isumaqatigineqarlutik ingerlasimammata Siumumiillu isumaqartuarsinnarpugut isumaqatigiissuseq nukitutitsiinnarani oqilisaataasoq attattariaqarneralu pingaaruteqarlunilu pisariaqartoq.

 

Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat saqqummiunneqaraangat tamatigut USA-p Thulemi radareqarnera, ilami sakkutooqarfeqarnera oqallisigineqartarpoq soqutigineqaqisumik.

Ukiorpanni kalaallit uagut annertunerusumik oqaasissaqaqataanissarput anguniarsimavarput. Tamannalumi iluatsikkiartortutut isikkoqarpoq, minnerunngitsumik "Itillimi Nalunaarut" tsiorneqarmat danskit nunanut allanut ministeriannit nunattalu naalakkersuisuisa siulittaasuannit. Taamaalilluta nunatsinni politikkimik suliaqartugut, inatsisartuni kommuunini allanilu takusinnaalerparput, danskit inatsisaata tunngaviusup iluani tamaaliorsinnaaneq periarfissinneqartoq, qularutigineqassanngilarlu nunatta nammineerluni ingerlalernissaa isumaqatigiinniutigineqalerpat, tamanna eqqaamaneqarumaartoq.

 

Periarfissap tamatuma ammarpaa, danskit uagullu naligiilluta, nunattalu namminersorluni ingerlalersussap annerpaamik sunniuteqarluni ameerikkamiunik oqaloqateqarsinnaalernera.

 

Nunatta nunarsuup ilaani inissisimanini naapertorlugu Ameerikka avannarleq sanileraa, sanileriillu suleqatigiilluartut ajunngitsumik angusaqarsinnaapput. Sorsunnersuaq kingulleq, Kangiata Kitaatalu akornanni pissutsit najummassimanartut qaangiutereersimapput. Nunarsuaq imminut qanilliartuinnartoq inuuffigilerparput.

 

Taamaattumillu ameerikkamiunit sanileqarnerput suleqatigiinnermik tatigeqatigiiffiusumik imalersussagutsigu suleqatigiilluta paaseqatigiillutalu ilusilersuisariaqarput. Qaanaarmiut allanit tamanit annerusumik ameerikkamiunut qaninnerpaamik inissisimasut akkutooqarfimmi suliffissaqarnikkut allatigullu suleqatigisariaqarput.

 

Qaanaap mittarfeqarfia ameerikkamiut suleqatigalugit mittarfittut sillimmatitut atorumaneqassagaluarpat, tamanna isumaqatigiinniutigisariaqarpoq.                                "Taamaaliorniaruvit ima akeqarpoq" niueqatigiinnerunissarluunniit aamma tamatumani aallaaviusinnaavoq.

 

Tassami maannakkut isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarneranni suleqatigiiffigisinnaasavut ameerikkamiunut saqqummiussimavavut, Siumumiillu paasisavut naapertorlugit oqaloqatigiinnerit taakku ingerlaqqittussat isumalluarnartoqartippavut.

 

Aamma Siumumiit maluginiakkatta ilagaat danskit nunanut allanut ministeria ministereqarfialu suliami matumani aamma qanittumik tatigeqatigiittumillu nunatsinni naalakkersuisunik suleqatigiiffiusoq.

Tamanna Siumut-mit isigalugu toqqissisimanarpoq siunissamilu suleqatigiinnerup ilusilersortarnissaani isumalluarnartutut isigisariaqarluni.

Aamma Siumut-mit nuannaralugu malugaarput, saliinissamut periarfissat oqallisiginerini mingutsitsisoq saliisariaqartoq aalajangiusimanerani, danskit pisussanngorsinnaanertik akisussaaffigiumagaat malunnarmat.

 

Saliinissamullu atatillugu Aningaasaqarnermut Nunaullu allanut Naalakkersuisup radiuukkut apersorneqarluni saliinissamut atatillugu kalaallit suliffeqarfiutaanik soorlu Greenland Resources A/S-kunnik eqqarsaasersuuteqarnera tapersersornartikkatsigu Siumumiit oqaatigissavarput

 

Ataatsimut isigalugu ameerikkamiunik oqaloqateqarneq Siumumiit isumalluarnartutut   nalilerparput, kissaatigissallugulu kinguarsarneqanngitsumik imaappoq uagut kinguarsaasuunata piumasaqaatitsinnilu pingaartitsilluta, suliassaq manna nunatsinnut inuinullu pingaarutilik naammassineqaqqullugu.

 

Illersornissakkut isumaqatigiissut itsarnisaq tunngaviginagu, ullutsinnut naleqquttumik sanileriilluni suleqatigiiffissanik allanik aamma imaqartoq soqutiginarnerusoq Siumumiit isumaqarpugut.

 

Piffissarlu iluatsillugu naalakkersuisunut aamma apeqqutigerusupparput Pituffimmi timmisartorsuup 1968-imi nakkarnerata kingorna radiup qinngornerinit ulorianaatilinnik misissuisimanerit saliinissamullu pilersaarutit sumut killinneri paasissallugit EU-mut isumaqatiginninniarnerit.

 

Ilisimaneqartutut EU-p ukiorpanni nunatta EU-llu aalisarnermut isumaqatigiissutaat assortuussutaasimavoq.

Soorunami uagut isumaqartuarpugut aalisagartassat tunngavigalugit isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartassasut, kisiannili aamma pissusissamisoortutut isigalugu aalisarnerinnarmik isumaqatigiissuteqarani, kisiannili allat  EU-p nunattalu ataatsimoortumik isumaqatigiissutigisinnaasai misissortariaqarivut.

Ilisimaneqartutut EU maanna annertuumik allilerneqarpoq, tassalu ilaasortaalersut 25-nut amerlimmata. Qularutissaanngilaq EU-p uagullu arlalinnik ataatsimut soqutigisaqartugut, aalisarnerup avataatigut suleqatigiiffigisinnaasatsinnik, soorlu ilisimatusarnerit, angallannerit, turisteqarneq, aatsitassat il.il.

 

Uanilu iluatsillugu aatsitassat tungaatigut iliuusaasinnaasut Siumut-miit tikillatsialaarusuppakka.

Siumut-miimmi isumaqarpugut aatsitassat tungaatigut suleqatigiinnerunissarput pisariaqartoq. Europa-p nunarsuarmi aatsitassat qaqinneqartartut 20 %-iisa missaat atortarpaat naak Europa-p nunataani 2%-iinnaat piusut. Taamaammat tupinnanngitsumik aamma ilisimasat tungaatigut aatsitassarsiornermut tunngasutigut Europa-mi periarfissaalatitsineq peqqutigalugu akunnattuunganartoqarsorinartoq, pingaartumik Europamiut Amerika Avannarlermut Australia-miunullu naleqqiukkaanni. Europami ilisimatusarfiit suleqatigalugit ilisimasanik katersuiffimmik ilisimatusarnermillu ingerlatsisoqarsinnaanera Siumumiit takorloorluarsinnaavarput, ilaatigut periuseq Sisimiuni Center for Arktisk Teknologi DTU suleqatigalugu atorneqartoq toqqammavigalugu qaammaasanik misilittakkanillu nunatsini katersuisinnaaneq anguniagassatsialaavoq soqutiginartoq.

 

Tamakkua tungaatigut ingerlaqqinnissami pimoorutamik partnerskab suleqatigiinnissamut tunngavissaq suliarineqartariaqartoq Siumumiit isumaqarpugut.

 

EU-mut tunngasoq kingulleq taarusutarput tassaavoq kalaaleqatitta Danmarkimiittut   nerisassanik sungiusimasaminnik pissarsisinnaanerannik killilersuinerujussuaq. Kalaallit nerisassaataanik Danmarkimut eqqussisinnaanerup aaqqiivigisariaqarnera danskit nunanut allanut qullersaqarfiata suleqataaffigisariaqaraa Siumumiit isumaqarpugut. Nunatsinni nersussuarnik perlerortoqanngilaq, salmonellallu Danmarkimit tunissutisiarisarpavut eqqussukkalli killilersunngilagut.

 

Suleqateqarluarnissaq pingaaruteqarpoq ukiarlu nunanut allanut tunngasunik eqqartuillatsiarnitsinni Siumumiit eqqaasarput eqqaasitsissutigeqqissavarput, tassalu nunat allat niueqatigisartakkat pimoorussisutut nalilinngitsoornavianngimmassuk aallartitaqarfipput nukittorsarneqartuuppat toqqaannartumik siunissami ambassadeqarfinngortinneratigut.

 

Kina niueqatissaqqittutut ukiuni kingullerni ineriartupiloornikuuvoq pisisartuilu qiviaannaraanni miliartip aappaa qiteqqullugu amerlatigisut toqqammavigalugu Kinami aallartitaqalernissaq eqqarsaatigilereertariaqakkat ilaatut Siumumiit isumaqarpugut 2003-mi siorna nalunaarusiaq pillugu oqallinnermi aamma Siumut tungaaniit ujartukkatta ilagisimavaat nunani sanilerisatsinni aallartitaqarnikkut pilersitaqarnissarput, tamanna suliaq naalakkersuisut sumut killinneraat paasisallugu Siumumiit soqutiginartipparput, soorluttaaq aamma naalakkersuinikkut                         naggueqatitsinnut attaveqalernissaq Siumumiit anguniagassatut taperseraa.

 

Siumup pingaartitaraa tapersertuarlugulu nunani avannarlerni suleqateqarneq. Nunat avannarliit killiit suleqatigiinnerat maanna ingerlalluartutut oqaatigerusupparput, aammattaaq tamanna aqqutigalugu suleqatigiinneq suli annertunerusoq Siumumiit takorloorsinnaallugu oqaatigerusupparput.

 

Savalimmiut Island nunarpullu nunani avannarlerni killerni imarujussuaq silaannarlu annertoorsuaq akisussaaffigaat. Tassanilu pisuussutsit uumassusillit umaatsullu qanoq iluaqutiginissaat eqqarsaatigisariaqarpoq sernissornissaat nungutsaaliornissaallu puiornagit.

 

Taamammat ataatsimoortumik Atlantikup avannaani tamakkunatigut politikkeqarnissaq paaseqatigiiffigalugu EU-mik aamma oqaloqateqarsinnaanerup ammatinnissaa nunat taakku pingaartittariaqaraat Siumumit isumaqarpugut.

 

Naggataa tungaatigut Siumumiit eqqaarusutatta ilagaat nunatta peqataaffigisaanik Permanent Forum-imik Naalagaaffiit Peqatigiit iluani pilersitsisoqarnikuummat. Tassunga atatillugu Siumut-miit siunnersuutigerusupparput Inatsisartut aalajangersimasumik ukiumoortumik ataatsimiinnernut aallartitaqalernissarput suliniutaasariaqartoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut Nunanut allanut ingerlatsineq pillugu nassuiaataat Siumumiit taperserlugu oqaaseqarfigaarput qulaani oqaaseqaativut toqqammavigalugit. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Per Rosing-Petersen, Siumut. Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Uagut aamma aallaqqaasiutigalugu tikeraanut tikilluaqquseqqaarniarpugut soorunami. Upernalersorsuaq nunamut tikikkassi tikilluaritsi.

 

Naalakkersuisut Nunanut allanut tunngasumik nassuiaataannut imatut Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqaateqassaagut.

 

Ilaanni isumaqaqqajaanarsisaraluarpoq Kalallit Nunaata nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsinera tamarmi Pituffimmi radareqarfimmiit aallartiffeqarlunilu nunguffeqartoq. Qujanartumilli silarsuaq anneroqalunilu allarpassuarnik sammisassaqarfiusoq Naalakkersuisut nalunaarutaanni ilaatigut ersersinneqarpoq.

 

Taamaammat nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarfiginerani sakkutooqarfimmut tunngassuteqanngitsut aallarniutigissavagut. Aamma oqaatigeqqaassavara nalunaarummi sammineqartut tamakkerlugit oqaaseqarfigissannginnatsigit pingaarnersiuillutali oqaaseqaateqassalluta.

 

Avatangiisit pillugit nunarsuarmioqatigiit akornanni ukiuni tulliuttuni pisariaqavissumik suleqatigiinneq annertusiartortuartariaqarpoq. Suliffissuaqarnermi silaannarmut aniatitanik issittup mingutsitaanerata uumasut inuillu sakortusiartortumik sunnerpai, ilaatigut kinguaassiorsinnaanerat innarlerlugu. Tamatuma saniatigut mingutsitsinerup kingunerisa aarlerinarnersaat tassaavoq klimap allanngoriartornera maani issittumi malunniuteqqaartoq.

 

Danskit nunanut allanut ministeriata maaniinnerani kajumissaartariaqarpoq, danskit nunat tamalaat akornanni silaannap allanngoriartornera pillugu suliniuteqarnertik sakkortusisamik nangissagaat, ilaatigut nuna ikinngutigilluakkani USA sunnerniaqqullugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut ilaaniarneroqqullugu. Aamma nunanut allanut ministeri kajummissaartariaqarpoq danskit naalakkersuisuisa avatangiisit pillugit naliliisarfiup pisortaata Bjørn Lomborgip isumai erseqqissumik illua’tungileqqullugit aamma isumartik Copenhagen Consensusip, tassa ataatsimeersuarnissaq qaammammi uani pisussami taakkua isummat apuuteqqullugit.

 

Inuiaat assigiingitsut immikkoortiterneqarsinnaanngillat ilaat allanut naleqqiullugit nalikinnertut nalitunertulluunniit. Aamma nunarsuarmi klima mingutsitsinerlu killeqarfeqanngimmata issittumi silap allanngoriartornera aamma nunani kiattuni ajornartorsiutaavoq. Taamaammat Danmarkimi avatangiisinut ministeriata ullumi Lomborgip isumaanut akerliulluinnarnerarluni oqarnera qiimmaallannarpoq, annertunerusumillu avatangiisit pillugit suleqatigiumalluta nalunaarnera tikilluaqqunaqaaq.

 

Nunatta Danmarkillu avatangiisit pillugit Issittumi Siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinnerat ingerlalluarpoq. Tamanna nanginneqartariaqarpoq nunallu tassani suleqataasut aamma annerusumik nunanut allanut sunniiniaqqullugit kajumissaartariaqarput.

 

Naalagaaffiit EU-mi ilaasortat arfininngormat 25-nngornerisigut aamma inupparujussuit niueqatigiiffimmut isersinnaanngorput, naatsorsuutigisariaqarporlu tamanna EU-mi ingerlatsinikkut aningaasarsiornikkullu allanngoriartortitsissasoq. Aamma nunatta EU-llu akornanni isumaqatigiissutit sunnerneqarsinnaanerat naatsorsuutigisariaqarparput, taamaammat Naalakkersuisut aalisarnikkut niueqatigiinnikkullu isumaqatigiissutit saniatigut allatigut isumaqatigiissusiornissamik anguniagaqarnerat tamakkiisumik Inuit Ataqatigiitnniit tapersersorparput. Siorna nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu maani Inatsisartuni oqallinnermi Naalakkersuisut qinnuigaagut nunatta OLT-mik aaqqissuussinermut peqataanera nalilersoqqeqqullugu, taamaammat aamma ullumi apeqqutigissavara taamatut nalilersuisueqqusineq sumut killissimanersoq, aamaalu suliaq ingerlanneqarnersoq?

 

Nunatsinniit isigalugu arleqqutigineqarsinnaasoq tassaavoq Danmarkip naalagaaffittut nammineersinaassusiata suli mangiarneqaqqinnissaa taamaalillunilu EU-mi inatsisiliornerup ilaasortanut tamanut pisussaaffiliisup maannakkumiit annertunerusumik nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit kalluartassanerai. Tamanna akornatsinni erseqqinnerusunik isumaqatigiissutearnissamik kinguneqartittariaqarpoq.

 

Tassunga atatillugu aamma eqqaasariaqarpoq Danmarkip nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut atsioqataasarnerani nunatta tamatigungajak ilanngulluni akuerseqataasarnera qangatuut ingerlaannassanersoq. Assersuutigalugu ullumi Inatsisartut isumaqatigiissutit arlallit isummerfigisussaavaat. Isumaqatigiissutit maani akuersissutigineqartut kingunerisinnaasai sapinngisamik iternga tikillugu paasisimasariaqarpagut. Tassami avatitsinniit isornartorsiorneqartarpugut ilaatigut avatangiisit uumasullu illersorniarlugit nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut arlalissuarnut peqataanitsinni piumasaqaataasut tamakkiisumik naammassineqartanngitsutut tikkuartorneqartarput. Naalakkersuisut kajumissaassavagut eqquutsitsinissamut akisussaaffiit pillugit danskit naalakkersuisuinik oqaloqateqaqqullugit, suleqatigiinnikkut tamakku naammassineqarsinnaanerat siunertaralugu. Naammassineqarsinnaangitsunik isumaqatigiissuteqartassagutta tamanna tatiginnassusermut soorunami sunniuteqassaaq, siunissami suliniarnitsinnut innarliutaasinnaasumik.      

 

Nalunaarusiakkut paasivarput nunat tamalaat akornanni suleqatigiiffinni nunatta akuuffigisaani suleqataaneq aammalu taakkunani Danmarkimik suleqateqarneq Naalakkersuisunit naammaginartutut isigineqartoq, naak suli nunatsinniit annertunerusumik.oqartussaassuseqalernissamik piumasaqarnerput sakkukilliartunngikkaluartoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut pitsaasumik suleqatigiiffiusut aalajangiusimasariaqartut, tamakkunatigullu nunanut allanut ministereqarfiup suleqataanera qujassutigisariaqartoq. Taamaattumik aamma pissanganarpoq danskit naalakkersuisuisa Namminersornerulluni Oqartussaaneq pillugu inatsimmut allannguutissamik saqqummiussiniarlutik siornaalli ilimasaaruteqarnertik piviusunngortinniarneraat, tamannalu nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsinermi allannguutissanik qanoq ittunik nassataqassanersoq. Aamma soorunami pissanganarpoq namminersulerniarnermut atasumik nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiissitaliassap suliassaanut naleqqiullugu qanoq takorloorneqarnersoq.

 

Siorna naalagaaffiit arlallit USA-mit siulersorneqarlutik Irakimut sorsulernerat ulloq manna tikillugu ullut tamakkiallugit alianartorpassuarnik amiilaarnartunillu suli kinguneqarpoq. Nunatsinni Inatsisartut sorsulernissaq sioqqullugu oqaaseqaateqarpugut Danmarkimi Folketinngi Naalakkersuisullu kajumissaarlugit sorsunnissaq salliutinnagu periarfissanik allanik Naalagaaffiit Peqatigiit aqqutigalugit ujartueqqullugit. Ulumikkut nalunngilarput ullualunnguit qaangiunneranni sorsunneq aallartinneqartoq, nalunngilarput Saddam Hussein tingusarineqartoq, kisianni aamma nalunngilarput pissutsit Irakimi ajoraluartumik paatsiveerulluinnartut.

 

Naalagaaffinni toqqaannartumik sorsoqataasuni tamanna naalakkersuinikkut kinguneqartinneqartalerpoq, qinersisartut akisussaatitsinerisigut, aamma ilimanarpoq piffissami aggersumi suli allanik takusaqarumaartugut.

 

Kikkut Irakimiititaqartut tamarmik kajumissaartariaqarput pissaaneq Irakip inuinut tunniuteqqullugu inuiaqatigiillu imminnut naalakkersorsinnaanermik pisinnaatitaaffiat ataqqeqqullugu.     

 

Pittuffimmi amerikarmiut sakkuttoqarfeqarnerannut tunngasunik ukiut ingerlanerini oqaaserpassuit aninneqartarput, amerlanertigut nuannersuinnaangitsut. Aammami kalaalit sakkortuumik qisuariartarnerat sorpassuarnik pissutissaqarsimavoq, allaat pisimasut ilaat Højesteretimut apuunneqarsimallutik Inuillu Pisinnaatitaaffii pillugit Eqqartuussivimmut Strasbourgimiittumut aamma apuuttussanngorlutik.

Massakkut radareqarfiup allatut atorneqalersinnaaneranut tunngasumik isumaqatigiinniarnerit ingerlapput, tamatumuuna nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiilluarnikkut pitsaasunik angusaqarfiusinnaasutut ilimanaatilimmik.

 

Nunanut Allanut Tunngasunut Naalakkersuisutta danskillu Nunanut Allanut ministeriata USA-mi oqartussat qullerpaartaat tikillugit angusaqarniarnerat tamakkiisumik Inuit Ataqatigiinniit tapersersorparput, neriuppugut aaqqiissutissat kalaallit kissaatigisaat naapertorlugit anguneqarumaartut. Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigiinniarnerit aallartimmata tuaviupiluttoqaqqunagu oqaaqqissaariniartarsimavugut, tamanna naammattumik tusarneqarsimavoq, allaat maannakkut kissaatiginarsilluni siunissami ungasippallaanngitsumi isumaqatigiittoqarumaartoq, aamma allarpassuarnik nukinnik atuiffiusussanik suliassaqaratta. Manna tikillugu nunanut allanut minsitereqarfimmut pingaartumillu nunanut allanut ministerimik suleqateqarneq pitsaasutut nalilerparput, tamannalu qujassutigerusupparput.

 

Nunatta ineriartorneranut takussutissat nuannersut ilagaat nunatsinni inuusuttut nunarsuarmioqataanerminnik ilisimasaqarnerujartornerat kisiffeqaratillu maani avatitsinnilu pisunut akuunerat. Tamanna inuusuttut namminneq suliniuteqartarnerisigut aamma takussutissaqarpoq, soorlu ukioq manna “ Igalaaq”-mik taallugu Nuummi nunanit allarpassuarniit tikeraartitsineq, inuusuttut Arctic Winter Gamesinut peqataasarnerat, Issittumi Inuit Inuusuttut suliniuteqarnerat, nunani allani ilinniariartortartut, tamarmik siunissami nunatta nunat tamalaat akornanni inissikkiartuaarnerani iluaqutaasussaapput assut qujarunnartut.

 

Oqareernittut Inuit Ataqatigiinniit nalunaarusiami sammineqartut tamakkerlugit oqaaseqarfiginianngilagut. Naggataarutigalugu siorna martsip 11-anni oqallinnermi inassuteqaatitta kajumissaarutittalu ilaasa suliarineqarnerat sumullu killinnerat pillugu ujartuifiigilaassavakka.

 

Taariikkatta saniatigut makku kajumissaarutigeqqissavagut, Canadamut toqqaannartumik timmisartukkut attaveqaqqilernissaq Naalakkersuisut isumaginiassagaat kajumissaarutigaarput. Tamanna ukiumi qaangiuttumi sunik angusaqarfiua? Aamma kajumissaarutigissavarput Kattuffiit naalakkersuisutiguunngitsumik suliniuteqartut nunatta nunanut allanut suliniuteqarnerani peqataatinneqarnerunissaat.

 

Aamma “Issittumut Igalaap” timitalersorneqarnissaanik kajumissaarutigut tassaasut Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiusseqqullugit qanoq tamatuma piviusunngortinneqarsinnaaneranik imalimmik.

 

Kiisalu oqaatigeqqissavara OLT-mik aaqqissuusinermi peqataanitta allamik taarserneqarsinnaaneranik misissuisoqaqqullugu kajumissaarinerput.

 

Taamalillunga Inuit Ataqatigiit nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu nassuiaammut oqaaseriumasaat saqqummiuppakka.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulitttaasuat, Siumut.

Tassalu Kupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanq. Siullermik Aningaasanut Nunanullu Allanut Tunngasunut Naalakkersuisoq Atassummiit saqqummiussineranut qujaffigissavarput. Nassuiaat oqaaseqarfigitinnagu siullermik Atassut sinnerlugu Danmarkimi Nunanut Allanut Ministeri Per Stig Møller ingerlaqataalu ullumikkut maani Inatsisartut Ataatsimiittarfianni najuuttoq tikilluaqqussavara, nuannaarutigaarpullu qanimut nunatsinnut suleqataalluarnera, tassuunakkummi naalagaaffeqatigiinnermi nunatta namminersulernissaanut aqqutissat pitsaanerit ujartussavagut qulaajarlugillu, paaseqatigiilluni ammasumik suleqatigiinnikkut.

 

Nunanut allanut tunngasutigut nunatta annertusiartortumik oqartussaaffeqaleriartornerata ukiuni kingullerni ineriartornera Atassummit arajutsisimanngilarput, ukiullu ingerlanerini nuannaarutigalugu maluginiartarsimavarput Nunanut Allanut maanna pisortaqarfiup  allaffissornikkut isumatusaarluni Naalagaaffeqatigiinnermi oqartussaaffeqatigiinnerup ajoriinnagassaanngitsumik ineriartuaartinneqarsimaneranut tunngavilersuilluaqataasimanerat. Tamannami maanna Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi ersarippoq. Nassuiaat suliarilluagaavoq atuaruminartoq minnerunngitsumillu sapernaa tsumik oqartussaaffinnik susassaqarfinnik ersersitsilluartoq.

 

Politikikkut suliaqartuusugut piffissamik atorluaasinnaanerup qanoq pingaaruteqartiginera ilisimalluarparput. Maannakkullu killiffik nunatta, nunanut allanut tunngasutigut qanorlu  naalagaaffeqatigiinnermi inissisimaffimmik annertuumik nalilersuiffiullunilu ineriartortitsiffiuvoq, ilaatigut immaqa namminersornermik naggateqartussatut eqqarsartoqarsinnaalluni. Atassummit namminersorneq suleqataaffigillualereerparput ulluinnarni inuunitsinni, oqallinnerni, inatsisiliornerni, isummersoqatigiinnerni assigiinngitsuni. Atassummit nalilersuinerit ineriartortitsinerillu assigiinngitsut siunissami namminersornermik angusaqarfiunissaat qularutiginngilagut, Atassummili tassunga uniinnartussatut eqqarsanngilagut. Ineriartorneq naapertorlugu ineriartortitseqataajuarnissamut peqataarusuppugut, sapinngasamik innuttaasunik amerlanerusunit, sulisitsisunit, politikerinit partiinit assigiinngikkaluanit ataatsimoorfiusumi.

 

Tamattami assortorsinnaanngilarput ataatsimoorfiunngitsumik suliniarneq annertuumik nukinnik tigusisarmat, allaallu suliat pitsaassusaannut aamma sunniuteqarnerlussinnaasarluni, taamaattumik oqaloqatigiinneq, isumaqatigiinniarneq iliuuseqarnerlu suliamut pitsaalluinnartumut Atassummit tunngavissaalluarsorivagut.

 

Siorna upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni misiilit atorlugit illersuusiornissaq pillugu oqallinnerup kingorna Inatsisartut aalajangernerat tunngavigalugu, tamatumalu kingorna maj 2003-mi Folketingi pisinnaatitsivoq USA-p isumaqatiginiarnissaanut. Atorfilitsigoortumik isumaqatigiinniarnerit nangillugit upernaaq Nunanut Allanut Naalakkersuisup Nunanut Allanut Ministerillu Naalakkersuinermik suliallit aqqutigalugit ataatsimiittoqartariaqarnerannik akunnerminni isumaqatigiissimanerat Atassummit iluarisimaarlugu pissusissamisoorsoraarput. Tamatuma kingorna nunatta Nunanut Allanut Naalakkersuisup Danmarkip Nunanut allanut Ministeria peqatigalugu sapaatip akunnera kingulleq Washingtoniliarnera isumaqatigiinniarnerni alloriarnertut annertuutut aallaqqaammut Atassummiit isumaqarfigisimavarput. Naalakkersuisulli Washingtonimiit Kalaallit Nunaata Radioa aqqutigalugu ilaatigut ataatsimiinnerit angusaqarfiuallaarsimannginneranik pakatsisimalluni oqaaseqarnera Atassummit ernumassutigisimavarput.

 

Naalakkersuisoq Washingtonimiit nunatsinnut tikinnermi kingorna Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaanut angalanermi ataatsimiinnermut tunngatillugu ilisimatitsinerani erserpoq suleqatigiinnerup naalakkersuinikkut atorfilittatigoortumillu pitsaanerpaamik ingerlanera, tamannalu annertuumik Atassummit eqqissiallaatigaarput, neriuutigaarpullu isumaqatiginninniarnerit angusaqarfiulluarlutik piffissanngorpat naammassiumaartut, tamanut iluaqutaasussanngorlutik.

 

Isumaqatigiinniutigineqartut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut, suliffeqarfinnut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut, avatangiiseqarnermut, kultureqarnermut, aatsitassarsiornermut niueqatigiinnermullu siunissami pissarsiaqarfiullarsinnaanerat Atassummit neriuffigilluarparput. Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat aqqutigalugu tamatumunnga malinnaalluarluta suleqataanissarput matumuuna oqatigissavarput.

 

Upernaaq manna Inatsisartut ataatsimiinneranni inatsisissatut siunnersuutit, Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajaangiffigisassaattut siunnersuutit, Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissatut siunnersuutit saqqummiunneqartut saqqummiunneqartussallu arlallit nunarsuarmioqataanitsinnut annertusiartuinnartumik oqartussaaffeqarnermik pisussaaffeqarnermik suleqatigiiffeqarnernullu ineriartortuartunut n unatta qanimut peqataaneranik ersersitsipput. Ataasiakkaat tamaasa maanna tikinngikkaluarlugit Atassummit pingaartipparput oqaatigissallugu naalagaaffeqatigiinnermi maannakkut nunatta namminiileriartornera inatsisiliornikkut sulinermi eqqummaariffiginerullugu maannangaaq sulisoqartalereernera iluarisimaaratsigu, pingaaruteqarpormi marloqiusamik suliakkersuissanngikkaanni inatsisiliornermi oqartussaaffiit pisussaaffiillu assigiinngitsut ersarissumik itisilersukkamillu paasissutissaqarfiginissaat, ilaatigummi pisussaaffinnik annertuunik nassataqartitsisinnaasarmata.

 

EU-mut suleqateqarsinnaanerup inerisartuarneqarnissaa Atassummit pingaartikkipput naluneqarunanngilaq. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut piffissaq annertooq atorlugu oqaaseqarfigisinnaagaluarlutigu ukiaq 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni isumaqatigiissut pillugu oqallinnermi oqaaseqaatigisagut innersuussutigalugit oqaatigissavarput. Naalakkersuisut illua-tungeriilluni isumaqatigiissut aqqutigalugu EU-mut attaveqarnitta annertusarnissaanik suliniuteqarnissaa Atassummit suleqataaffigerusullugu matumuuna oqaatigeriissavarput. EU-p Avannamut sammisunut pilersaarutaata periarfissai nunatsinnut siunissami atorluarneqarnermikkut nunani avannarlerni isittunilu ilisimasanik paarlaasseqatigiittarnermut ilisimasassarsioqatigiittarnernullu aqqutissaalluarsinnaanera Atassummit periarfissatsialattut isumaqarfigaarput. Taamaattumik Atassummit aamma suleqataarusuppugut Nunat tamalaat akornanni ilinniartitaanikkut suliniutit nunatsinniit ilinniartut annertunerusumik periarfissarsiuunnissaannut.

 

Atassummi ilisimavarput Nunatta OLT-mik aaqqissuusinermi ilaanera tunngavigalugu ilinniartitaanermut EU-p suliniutaanut periarfissat ammaanneqarnikuusut, taamaattumik Atassummi paaserusukkaluarparput qanoq annertutigisumik nunatsinniit atornerqarnera tusarsaarpiannginnami? Assersuutitut taasinnaavarput Islandi EU-mut ilaasortaanngikkaluarluni ilinniartitaanermut EU-p suliniutaanut amerlasuunut periarfissanik atuilluartut, soorlu meeqqat atuartut paasisassarsiorlutik paarlaasseqatigiillutik angalanissaannut tapiiffigineqarsinnaanernut periarfissanik atorluaanerat, inuusuttut ilinniartut paarlaasseqatigiittarneri il.il. Periarfissat taamatut ittut naalakkersuisoqarfiit akunnerminni suleqatigiilluarnermikkut periarfissanik qanoq atorluaasinnaanerinik ersarinnerusumik paasititsiniutigineqarsinnaanerinut Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat Atassummit kissaatiginartillugu oqaatigissavarput.     

 

Nunat Avannarliit, Nunani Avannerlerni Killerni, minnerunngitsumillu Nunani Issittumi suleqateqarnerit sukkasuumik nunatta suleqateqarnerat ineriartorsimavoq, ilisimatusarnermut, niueqatigiinnermut, ilinniartitaanermut kultureqarnermullu pingaaruteqarneruleraluttuinnartumik. Silaannaap allanngoriartornerata malitsigisaanik inuit qanoq peqqissusimikkut inooriaasaannullu sunniuteqarsinnaanerinut misissuinerit ilisimatusarnerillu annertuut ingerlanneqarneranut nunatta qanimut peqataatinneqarnera peqataasariaqarneralu Atassummit pingaartipparput.

 

Atassummi isumaqarpugut inuiaqatigiit tamarmik pisussaaffeqatigiinnerat akisussaaffeqatigiinnerallu nunarsuarmioqatitsinnut oqariartuutigiuassallugu pingaaruteqarluinnartoq, taamaattumik suleqataaffivut aqqutigalugit nunatsinni maligassiulluartariaqarpugut, avatangiisinut uumasunillu piujuaannartitsinissamik illersuinikkut, meeqqat, nunat inoqqaavisa aamma inuit pisinnaatitaaffiinik illersuinikkut, kulturikkut nukittorsaanikkut, ilinniartitaanermik pingaartitsinikkut. Maligassiuinissaq uppernassuseqartumik ingerlanneqassappat ilutsinniit, tassa nunatsinniit aallartittariaqariaqartoq tamatta isumaqataaffigisinnaagunarparput.

 

Nunanik allanik niueqateqarsinnaanerup annerusumik nukittorsarneqarnissaa Atassummit illua-tungilersorusunngilluinnarparput, pingaartipparpulli niueqateqarsinnaanermut suliffeqarfinnut, sulititsisunut sulisunullu tunngavissat pitsaasut ujartortuassallutigit nunatta iluani  niuerneruppat imaluunniit nunanik allanik niueqateqarsinnaaneruppat. Namminersulernissamut aqqutissat pingaarnersaraat aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneq, taamaattumik Atassummi pingaartipparput suliniutigiuassallugit akileraartarnikkut, ingerlatsinermut aningaasartuuteqarnikkut unammilleqatigiissinnaanermullu pitsaasunik nunatsinni suliffeqarfiit atugassaqartinneqarnissaat, taamaattumik Atassut piareersimavoq nunatsinni iluanaarfiusumik niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu oqalliseqataaffigissallugu. Maannangaaq Atassummiit oqaatigeriissavarput qilanaaralugu Naalakkersuisut nunatsinni nioqqutissat qitiusumik ilisarnaaserneqartarnerannut pilerisaarutigineqartarneranullu periusissamik misissuititsinerata naammassineqarnissaa, neriuutigalugu Inatsisartut ataatsimiititaliaannut ilaasortaannullu oqallisisiassanngorlugu aamma saqqummiunneqarumaartoq.

 

Ilanngullugu Atassummiit oqaatigerusupparput ukiuni arlaqalersuni ammasumik unammilleqatigiissinnaaneq eqqarsaatigalugu aammalu sanaartornermi atortussanik akisigut unammillerluarsinnaasorigatsigit nunat kimmut saniligut qaneqisut Canada aamma USA annerusumik niueqatigineqarnissaannut periarfissaallaurnerannik oqarituuteqartarlutalu suliniuteqaqataasarsimagatta, maannakkullu Royal Arctic Linep umiarsuaataasa assartuisinnaalluartut nunat kimmut sanilerisagut angallavigilertarnierisa Naalakkersuisut annerusumik atorluarneqarnerunissaannik periarfissanik suliniuteqarnissaat Atassummit kaammattuutigeqqissavarput.

 

Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip maanna oqaluuserineqarnerani tikissinnaasaraluarpassuagut maanna itisilersinnaanngisagut Inatsisartut Ataatsimiitsitaliaanni assigiinngitsuni sulinitsinni Atassummiit eqqumaffiginiarneqartuassapput, isumaqarpugullu maannakkut Namminersornerullutik Oqartussat iluani Nunanut Allanut Allaffeqarfiup Pisortaqarfinngornerata kingorna suliassat annertuut tamatta eqeersimaarluta suleqataaffigissallugit pisussaaffigigigut, ilaatigut Danmarkimi politikukkut suliaqartut allat peqatigilluarnerisigut suleqatigilluarnerisigullu nunatta avammut attaveqarnera nukittorsarneqartuarumaartoq.

 

Naggataatigut Atassut sinnerlugu Nunanut Allanut Tunngasunut Pisortaqarfiup suliaa qujassutigalugu nersualaarusupparput, nassuiaat ullumi saqqummiunneqartoq tamatta suleriaqqinnissatsinnut sakkussaammat pitsaalluinnartoq, paasiuminartoq.

 

Taamatut Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Atassummit oqaaseqarfigalugu tusaatissatut tiguarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Atassut, Ellen Christoffersen. Taavalu tulliuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aallarniutigalugu Qallunaat Nunaanni nunanut allanut ministerie Per Stig Møller soorunalumi malittai oqallinnermik malinnaajartorlutik maani isersimasut inussiarnersumik tikilluaqquagut.

 

Demokraatit tungaannit nunanut allanut ministeri qutsavigiumavarput nunatta Qallunaat Nunaatalu akornanni inussiarnersumik akaareqatigiilluartumillu ingerlaqatigiinneq suleqataaffigilluarmagu. Tamannami pingaaruteqarluinnartuuvoq minnerunngitsumik USA-mik isumaqatiginninniarnissaq eqqarsaatigalugu, taamatummi aatsaat inissisimanikkut tatiginartumik kimeqartumillu naalagaaffissuarmut tassunga sassarsinnaagatta. Taamaattumik pitsaasumik suleqatigiilluarumassuseqarlunilu peqataaneq tamatsinnut iluaqutaanerpaasussaasoq qularutiginngilluinnarparput.

 

Nassuiaat una tassaaneruvoq nunatta avammut attuumassuteqartut iluini peqataaffigisarpassuinik saqqumiiussaqarneq, taamaatumik Demokraatinit sammivippassuit pinnagit sammiviilli aalajangersimalluinnartut ikittuinnaat matumani oqaaseqarfiginiarpagut.

 

Demokraatit tungaannit soqutiginnilluta pissangallutalu malittarivarput namminersornerulernissamut sulinerup ingerlanneqarnera. Maannamullu takusavut tunngavigalugit ernumassutigivarput tamatuma ingerlanniarneqarnera ima sukkatigisumik pitinniarneqartoq allaat innuttaasut ilaasa malinnaasinnaanissaat qularnaquteqarluni. Maannamummi takusagut aallaavigalugit isumaqarpugut Naalakkersuisut tungaannit innuttaasut akornanni ernumasumik nipeqartut tusaajumaneqanngippallaartut. Malunnarporlu maannamut sulinermi Naalakkersuisut innuttaasut peqataarusussusiat soqutiginninnerallu annertusitissimanngikkaat, tamannalu ajuusaarnartuuvoq tamannarpiarmi suliami qitiulluinnartariaqartuummat.

 

Pissutsillu pitsanngoriaatiginngilaat tusartakkatigut takusinnaagatsigullu malunnarmat Naalakkersuisut Namminersornissamut Naalakkersuisoq siuttoralugu innuttaasunik qanimut naapitsisarnerminni naqitaliortitsisarnermilu namminneq isummatik kisiviisa aallaavigiuarmatigit, naak oqaloqatigisaminnut nalunaartaraluarlutik Inatsisartut sinnerlugit oqaloqateqarlutik. Taamatut suleriaaseqarneq naammaginanngilluinnarpoq erngertumillu unitsinneqarluinnartariaqarluni.

 

Takusinnaavarpullu Naalakkersuisut naqitanngorlugu saqqummersitaminni aamma isummat atitussuseqarnerat sunnguamilluunniit inissaqartikkumanngikkaat, allaallu paatsunganarluinnartunik kukkunertut isikkoqartunik oqaasertalinnik naqitertitaminniititaqartarlutik, tamatumunngalu atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat avammut tusagassiisarfiannit naqitertitami nr. 3-mi april 2004-meersumi, quppernermi 3-mi uku issuaavigilaarumavakka, Siulittaasoq ajorinngikkukku: ” Naalakkersuisut aalajangerput Kalaallit Nunaanni innuttaasut namminersornissaq pillugu pituttuisussaasumik taasitinneqassasut ukioq 2006-mi”. Maanangaaq aammalu naqinnerit anginerpaat atorlugit erseqqissareerlara Inatsisartut kisimik taakkuummata taasisitsinerup tikkuussisuulluniluunniit pituttuisuunissaanik aalajangiinissami oqartussaasut, neriuppungalu tamanna maanna paatsoornertaqanngilluinnartumik Naalakkersuisunit, minnerunngitsumillu Namminersornissaq pillugu Naalakkersuisumit paasineqarluni tiguneqassasoq, paatsuunganartumimmi periuseqarneq suli ajornerulerpoq pineqartoq politikkikkut mianerisassanik ulikkaarmat, taamaattumillu pisortanit naqitanngorlugu siammartitikkap issuaavigisattut ittumik akoqarnera toqqisisimananngilluinnartuuvoq. Taamatut ittumik kukkuneqartitsineq Naalakkersuisut tatiginassusiannik qaffassaasuunngilaq, taalaralu naqitap sinnera akikitsumik ussassaarusiatut isikkoqarmat namminersonissaq pillugu sukumiisumik innuttaasunik paasisitsiniutitut innani.

 

Naalakkersuisuni Siulittaasoq issuakkanut maalaarutigisanullu atatillugu akissuteqaqquara, kissaatigissavaralu Naalakkersuisut Siulittaasuata neriorsuuteqarnissaa piumasarsuutinik taaneqartutut ittunik siunissami takusassaqartitaanngeqqinnissarput, taamatummi pisoqaqqissappat aqqutissatuaq tassaalissammat Naalakkersuisunik tatiginninnginnermik avammut suaaruteqartariaqarnissaq.

Naalakkersuisut Savallimiunisut apeqqut pillugu nunatsinni politikkikkut innuttaasullu akornanni annertuumik avissaartuutilinnginnissaat pimoorullugu siunnerfigippassuk, taava piaarnerpaamik partiit illua’tungiliuttut maanna ingerlanneqartumut annertunerujussuarmik ingerlatsinermik toqqaannartumik akuliusimatinneqartariaqalerput. Ingammillu maannamiit Naalakkersuisut sulissutigisariaqarpaat anguniarlugu partiit illua-tungiliuttut akuerseqataateqqqaartinnagit siunissami avammut namminersornissaq pillugu Naalakkersuisunit paasissutissiisoqartannginnissaa. Maannamullu namminersornissaq pillugu Inatsisartuni angusat pillugit matumani tunuarsimaarutitaqanngitsumik Demokraatit sinnerlugit nersorinnikkumavunga, malunnarmammi Inatsisartunit pimoorunneqartoq namminersulernissaq anguniarlugu sulinerup atituumik ataqatigiinnermillu tunngaveqarnissaa, tamannami ilaatigut erseqqissumik malunnartinneqarpoq nunatta oqaluttuarisaanerani pingaaruteqartumik siullermeersumik Namminersornissaq pillugu Ataatsimiititaliaq pilersinneqarmat ataatsimiititaliortarnermi oqaluttuarisaanermi siullermeersumik illua’tungiliuttunit siulittaasup tullissaanik toqqaanikkut. Taamatut iliorneq taamallu suleriaaseqarneq Naalakkersuisunit tusaatissatut tiguneqarluni ilinniutigineqartariaqarpoq.

 

Oqartoqallattaartarpoq Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornerat inuttussutsimut naleqqiullugu annertuallaarlunilu akisuallaartoq, tamannalumi ilumoorpoq nunani allani allaffissornermut attuumassuteqartut qimerlooraanni. Kisiannili sammivippassuit peqataaffigisat ilaatigut uani nalunaarusiami takusinnaasagut ilumut pimoorullugit ingerlanneqassappata, taava angivallaarsorinanngilaq. Taamatut oqarpunga takusinnaagakku nunarput nunarsuup sinneranut sammisunik suleqatigiiffinni amerlaqisuni peqataasoq, taakkumi aallaavigigutsigit maanna allaffissornermi tunngavigut annikiginangajappulluunniit peqataanerni malitsiusumik suliassat aamma naammassineqartarnissaat imminullu peqataanikkut akisussaaffilersornerit naliliinermi ilanngutissagutsigit.

 

Ullutsinnimi avataanit naammassineqartussatut utaqqineqartut qiviarutsigit angummassinnaannginnerput ersippoq. Tassani annerusumik eqqarsaatiga akka avatangiisinut piniarnermullu attuumassuteqartut, malinnaasinnaannginnermimmi takutitsinerput Demokraatinit ajornartorsiutitut annertuutut isigivarput avataanit isigineqarnitsinnut innarliutaasarmat. Ukiunimi kingullerni avataani tusagassiuutinit, soorlu assersuutigalugu uumasunik ikiliartupiloortutut isumaqarfigineqartunik sinaakkusersorluagaanngitsumik piniarsinnaatitsisarnerput annertuumik isorineqartarpoq. Kisiannili isornarsinnaasut pinngortitamuinnaq tunngasuunngillat aammali suliniutit nunatta avataanit pitsaasumik isigineqarnissaa anguniarlugu suliniutaasunut ajornartorsiutinik kalitaqartumik aporfissiisuusarportaaq, taamallu suliniutit tunngavii pitsaagaluaqisut qatangiinnariaannaapput avataanit isiginiarneqarneq isorinnissutinik akoqarpallaalerpat.

 

Tassa imaappoq suliniuteqarneq annertuumik assortitarilissavarput pitsaasumik suliniuteqarnerit isiginerlunneqarnermik nungusaaniarluni suliniuteqartariaqarnernik saniatigut aamma qallerartuassagutsigit.

 

Piffissami aggersumi Naalakkersuisut ataqatigiissaarillualernissaat Demokratinit annertuumik kissaatiginartipparput. Ilami suut tamarmik ataqatigiimmata ataqatiittariaqarlutillu. Ullumikkummi inuiaqatigiit akisunaalerpaat Naalakkersuisut innuttaasut akornanni eqimattat annertugisassaanngitsut akornanni ullumikkutut piniarsinnaanermik periarfissaqartitsinerat.

 

Tulliani akuersissummik tunniussaqartinnani tamatuma piujuaannartitsineq tunngavigalugu pinissaa Naalakkersuisunit qulakkeerneqartariaqarluinnarpoq. Kiisalu nunatsinni peqataaffigaagut suleqatigiippassuit komitéllu sooq peqataaffiginerigut ersernerluttorujussuarmik nassuiaasersugaasut. Tamakkulu Naalakkersuisunit ilumut peqataaffigissanerigut nalilersorluarlutillu nassuiaasersorneqartariaqarput.

 

Ilami nalunaarusiaq ullumikkut sammisarput nunanullu allanut politikki pillugit nassuiaatit sukumiisumik atuarlugillu naalaaraanni takujuminaalluinnartuuvoq ilarpassuit sumut atorniarlugit peqataaffiginerigut. Sulisut killeqartut aallaavigigutsigit suliassanik imatut pingaarnersiuilluta tulleriiaarisariaqarpugut. Tassalu qulakkeerniassallugu peqataaffigisat suut pissarsiffiginerpaanerlugit.

 

Demokraatimmi isumaqarput maanna kialluunniit qimarratigisinnaanngikkaa ullumikkut peqataaffigisagut amerlavallaartut. Nalilersuinermilu puigorneqassanngilartaaq suleqatigisanut sanilliullugu nunatta nunarsuup sinneranut qanoq inissisimasuunera taamallu peqataanernut atasumik angalatitsinernut aningaasartuutigisartagaasa qanoq annertussuseqarneri.

 

Tamakkumi ikigisassaanngeqaat timmisartortitsisarnerit najugaqartitsisarnerit najugaqartitsisarnerit ullormusiaqartitsisarnerillu katikkaanni. Aningaasat taakku ilarpassui allanut siunnerfeqarluarnerusunut atorneqarsinnaapput maanna peqataaffigisat iluini pissarsiaasut aningaasartuutinut sanilliullugit naammagiginanngippata allannguinikkut. Taamaattumik Demokratit tungaanit Naalakkersuisut kaammattussavagut nunani allani pisartunut ilaaffigisavut annertunerusumik assersuusiornertalinnik nassuiaasersorlugillu nalilersoqqullugit.

 

Taava aappaagu qulequtaq taanna tassa massakkut sammisarput tikeqqikkutsigu politikkikkut oqallissutigisinnaassavarput suut peqataaffiginiaannassanerlugit. Ulamersagaanngitsumik taassavara Demokratit tungaannit EU-mik suleqateqarnitta nukittorsaaviginissaa kissaatigigatsigu. Taamaattumik maannamut EU-mik suleqateqarnerup iluani nukittorsaanermik imaqartut naammagisimaarpagut.

 

Ilaatigut naammagisimaarparput nunatta EU-mik tapiissuteqarnermik imaqartunik suleqatigiissutissat iluini arlaqartuni peqataanera. Taamaattumillu matumani Naalakkersuisunut apeqqutigiumavara pilersaarutit maanna piusut iluini qanoq isumalluaateqartoqarnersoq.

 

Taamatut apeqquteqarnerni tunngavigivara nalunnginnakku EU-mit tapiiffigineqarnissamik angusaqarniartarneq ilaatigut imaannaanngitsukasiusoq. Tamanna ilaatigut peqquteqarsinnaasarpoq nunanut allanut sanilliulluta qinnuteqarnissamut atatillugu misilittagakinnitsinnik. Aammalu sulisutigut inorsartarnitsinnik. Nassuiaasiamilu aamma erserpoq tapiissutisiniartarneq oqimaatsuusoq.

 

Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut tapiissutinik pissarsiuminarsaataasinnaasunik suliaqarniarnersut taamallu maleruagassat eqaallisarneqarnissaannik qallunaat nunaannut EU-mulluunniit saaffiginnissuteqarnikkut iliuuseqarnialersaarnersut tusarusupparput.

 

Siorna soorlu EU-lu aalisarsinnaaneq pillugu isumaqatigiissuterput allanngortinneqarpoq. Tamatumalu malitsigisaanik 2006-iutinnagu piffissaq ungasinnerusoq isigalugu EU-mit akuerineqartumit aalisarnermut politikiliornissamik pisariaqartitsineq piumasaqaataalerluni.

 

Tamatumunngalu ataatillugu Naalakkersuisut qinnuigiumavakka allannguinissat sinerissamut qanittumik avataanilu aalisarnermut qanoq sunniuteqarnissaanik nalilersuutigigallakkanik saqqummiussaqaqqullugit Demokratit sinnerlugit tassa nunanut allanut politikkimut nassuiaammut atatillugu taamatut ittumik saqqummiussaqarallarpunga. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Demokratit Per Berthelsen tulliuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uaguttaaq Kattusseqatigiit sinnerlugit nunanut allanut ministeri Per Stig Mølleri malittaalu nunatsinnut tikilluaqqujumavagut. Nunanut allanut tunngasutigut nassuiaat misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit matumuuna oqaatigissavarput Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aammalu qallunaat nunaanni Naalakkersuisut ataatsimoorluinnarlutik Amerikamiut nunatsinni sakkutooqarfeqarnera pillugu illersornissamut isumaqatigiissutip 1951-imeersup nutarterniarneqarneranut qajaqatigiillutik isumaqatigiinniarnerminni naalakkersuinikkut suleqatigiinnerat Kattusseqatigiinniit iluarisimaaratsigu.

 

Nalunngilara nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartuni tamani minnerpaamik illersornissamut isumaqatigiissutip 1951-imeersup piaartumik nunatsinni naalakkersuinikkut suleqataaffigineqartumut ukiunut kingullernut naleqqussarneqarnissaa nunanut allanut tunngasutigut suliaqarnerni maannakkorpiaq suliat pingaarnersaasut inissisimasoq.

 

Ukiut arlaqalerput nunatsinni naalakkersuinikkut suliniarnermi ukiuni siusinnerusuni ukiunilu kingullerni nunatsinni sakkutooqarfeqarnikkut isumaqatigiissutip ukiunut kingullernut naleqqussarlugu naalakkersuinikkut aaqqiisoqarnissaa. Kattusseqatigiinniit nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqarnitsinni pingaaruteqarluinnartutut isigaarput nunap sakkutoqqarfittut atorneqarnerani atorneqarneranilu pinngortitap isikkuatut atuineq atuisunit nunap qimanneqartarnissaa naalakkersuinikkut minnerpaamik qulakkeerneqartariaqartoq.

 

Ukiuni siusinnerusuni pisarsimasut qiviaraanni nunamut ilaatigut suli piffiit ilaanni atortukut suli ilaatigut salinneqartarsimanngillat. Tassa nunatsinni sakkutooqarfeqarnermi maannakkut isumaqatigiissutini sakkutooqarfeqartut nunamik atuinermi annerusumik suli naalakkersuinikkut piumaffigineqanngimmata nunap atukkap atulerneranit qimanneqartarnissaa annerusumik  piumasaqaataaneq ajormat.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut oqaatigissavarput maannamut illersornissamut isumaqatigiissutip nutarterniarneqarnissaani Naalakkersuisut suliniutaat tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersoratsigit. Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliaqarnitsinni anguniarparput nunatsinnut naalakkersuinikkut oqartussaaffiit soorlu illersornissamut tunngasut nunami pineqartumi najugaqartunut annerpaamik piumasat piumasaat tunngavigalugit nunap naalakkersuinikkut ingerlanneqarnerani tunngaviit annerpaat aallaavigalugit suliat timitalerneqartarnissaat.

 

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut isumaqatigaagut anguniarmassuk naalakkersuinikkut oqartussaaffiit suli annertusarlugit inatsisitigullu illersorneqartumik suliniutigineqarnerat. Nunatsinni Naalakkersuisut qallunaat nunaannilu Naalakkersuisut amerikamiunut isumaqatiginninnianermi ingerlatsinerat tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorparput.

 

Tassa malunnarmat qallunaat nunaat Naalakkersuisut nunatsinni Naalakkersuisut annerpaamik puimasaat tunngavigalugit isumaqatiginninniarnermi ingerlatseqataasut. Soorlu aamma Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut, Naalakkersuisut isumaqatigigigut illersornissamut isumaqatigiissutip saniatigut USA-p teknikkikkut aningaasarsiornikkullu suleqatigineqarnissaa tapersersorluinnaratsigu.

 

Taamaaliornikkut nunatsinni inuussutissarsiornikkut atukkat ilaat naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqarsinnaammata aningaasarsiornikkullu nammineernerulernissamut aallaaviit ilagilluinnarsinnaammagit. Kattusseqatigiinniit matumuuna erseqqissaatigissavarput EU-mut  aalisarnikkut isumaqatigiissuteqartarneq iluarisimaaratsigu. Soorunami aamma ajornanngippat nunatsinni aalisarnikkut inuussutissarsiuteqartuni aalisakkat pineqartut aalisarneqartarnissaat oqaatigineqarsinnaagaluarpoq.

 

Kisiannili aamma Kattusseqatigiinniit ilisimavarput nunani allani suleqateqarnikkut allanik nunap nammineq pigisaanik pilliuteqarsinnaaneq naalakkersuinikkut pinngitsoorneqarsinnaanngimmat.

 

Nunatsinni EU-mik aalisarnikkut isumaqatigiissuteqarnerup saniatigut allanik suleqatigiiffiusinnaasunik Naalakkersuisut ujartuinerat Kattusseqatigiinniit tapersersorparput. Taamatut suleqatigiinneq tamatigut pitsaasumik sunniuteqartarmat. Nunanut allanut niuernmik nunani allani niuernikkut suleqateqarsinnaaneq tassaaavoq nunami niuernikkut inuussutissarsiuteqarnikkut ineriartortitsinermut periarfissat pingaarnerpaat ilaat. Taamaaliornikkut nunami nammineq niuernikkut akilersinnaasumik ingerlatsisinnaaneq aqqutissat pingaarnerpaat ilagimmassuk.

 

Nunarput aningaasarsiornikkut nammineernerulissappat nunanik suli arlaqarnerusunik niuernikkut suleqatissarsiorneq naalakkersuinikkut maannakkut aallunneqartoq Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput tapersersoratsigu. Nunatsinni maannamut aammalu siunissami suli annerusumik aalisarnikkut niuerneq nunatta aningaasarsiorneranut tunngaviit annersaraat, sulilu ukiuni aggersuni aalisarnikkut aningaasarsiorneq pingaarnertut inissisimanissaa ilimagineqartuassalluni. Nunanut allanut niuernermi nunat angisuut tunisassiatigut niuerfigineqarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkiissallugu pingaaruteqarluinnartuuvoq. Soorlu aamma Kinamut niuerneq.

 

Kisiannili Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput  nunanut allanut tunisassiornikkut ineriartortitsinerit qiviaraanni nunatsinni tunisassiornermik ingerlatsisut nunatta avataanit imaannaanngitsumik unammillerneqaleraluttuinnarmata. Assersuutigalugu aalisakkanik niuernitsinni unallertatta annersaata ilaannit Norgimiit tunisassiorneq qiviaraanni aalisakkat ilaat Kinami suliareqqitassanngorlugit nassiussuunneqartalersimapput. Taamaaliornikkut sulisutigut akit unammillerneqarsinnaanerat ajornakusoorsigaluttuinnarluni.

 

Kisiannili nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartunit eqqaamaneqassaaq pitsaassuseq pitsaanerpaaq atorlugu tunisassiorneq ingerlanneqassappat sapinngisamik aalisagaq ataasiaannarlugu qeritinneqarsimasoq tassaammat tunisassiat pitsaanerpaartaat. Tamannalu pisisartunit annerusumik tunisassiortuniit paasisitsiniutigineqartariaqassasoq nunatsinni tunisassiorneq illersorneqassappat.

Naalakkersuisut WTO pillugu suliniutaat anguniagaallu Kattusseqatigiinniit tapersersorpagut. Issittumi suleqatigiinneq Kattusseqatigiinniit tapersersugaraarput. Soorlumi aamma ICC-imi issittumi suliniutit aamma tamakkiisumik tapersersorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarluta. Ukiup ilaanni ississinnaasumi najugaqarpugut aammalu pinngortitap uumasui issittumi najugaqartut annerusumik inuussutissarsiornikkut nunatsinni isumalluutigineqarlutik.

 

Taamaattumik sutigut tamatigut issittumi suleqatigiiffiit nunatsinniit suleqataaffigineqarsinnaanerat Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput ilua risimaaratsigu tapersersugaralutigulu. Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut tamakkiisumik tapersersugaraarput nunap inoqqaavisa sutigut tamatigut pisinnaatitaaffiisa naalakkersuinikkut inatsisitigullu illersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Suliniutit assigiinngitsut maannamut naalakkersuinikkut ingerlanneqareersut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorpagut. Ilumoorpoq nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqarnermi nunani allanik arlaatigut suleqatigiissinnaaneq nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartunit piareersimaffigineqarmat.

 

Nuna naalakkersuinikkut nammineerneruleriartortoq nunanik allanik suleqateqanngikkuni aningaasarsiornikkut niuernikkullu pitsaasumik angusaqarsinnaanngimmat. Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput 2004-mi nunanut allanut tunngasutigut nassuiaat tamakkiisuumik Naalakkersuisut saqqummiussaat iluarisimaaratsigu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqartut ataatsimut eqikkarlugit oqaaseqarfigissagaanni pinngitsoornani matumani Inatsisartuninngaaniit partiinit amerlanerpaanit pingaartinneqarlutik oqaatigineqartut silaannaap allanngorarneranut tunngasuupput. Nunatta EU-mut attuumassuteqarneranut tunngasuupput. Nunanut allanut niueqateqarnermut tunngasuupput.

 

Nunanut allanut niueqateqarnermut tunngasuupput, nunanut allanut suleqateqarnermut tunngasuupput. Tamatumani ilinniartitaaneq inuusuttortatta nunanut allanut ammanerusumik periarfissarsiuunnissaat eqqaaneqarluni. Kiisalu nunanut sanilerisanut qanoq pissuseqarnissaq aamma naalakkersuinikkut isummersorfigineqarlutik.

 

Taamatut Inatsisartuni partiininngaaniit pingaarutilinnik pingaarnersiuilluni oqaaseqarneq naalakkersuinikkut ingerlatsinitsinni killiffitsinnut naleqqulluartumik naliliinertut Naalakkersuisuni isumaqarfigivarput. Ilaatigut soorlu Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigineqartoq isumaqaqqajaasarunarpugut amerlasuut nunatta nunanut allanut pissuseqarnera Pituffimmi, Pituffik qitiutillugu allaat ingerlanneqartutut oqaatiginiarneqarsinnaappat tamanna tupigivallaarnagu.

 

Kisianni oqallinnerup matumani isumaqarpunga ersersikkaa suliassaq Pituffimmut tunngasoq danskit uagut kalaallit oqartussaasuisa massakkut ingerlatarput nunanut allanut pissuseqarnitta ilamineeraannaraa. Taanna aamma ingasaannaveersaartariaqaripput Naalakkersuisunit paaraarput. Suliassaq taanna illinernut ikkutereerluni ingerlavoq naammassinissaa Inatsisartut pisinnaatitsinerannik aammalu folketingip pisinnaatitsineranik toqqammaveqarluni ingerlanneqarpoq.

 

Kisiannili ilumoorpoq oqqersuutit ilaatigut aamma Siumuminngaaniit oqaatigineqartut ilagivaat kalaallit sulisorineqarnerat annertusineqarsinnaanera Pituffimmi taanna pingaartinneqartoq. Aamma Qaanaarmiut minnerunngitsumik kommunip kommunimmi taassumap iluaniippoq sakkutooqarfik.

 

Taanna amerikamiunut aamma erseqqissaatigaarput. Aamma amerikamiunit neriorsuutigineqartoq tassaavoq naak Greenland Contractors tassaagaluartoq aalajangiisussaq sulisussat qanoq annertutiginissaat kikkuunissaannillu taamaattoq amerikamit oqartussaasuninngaanniit tusarneqarpoq kalaallit sulisorineqarnissaat Pituffimmi aammalu oqaatigineqartutut nunatta sinnerani avatangiisinik saliinissamut tunngatillugu kalaallit amerlanerusut sulisorineqarnissaat amerikamiunit tusarneqarpoq. Aamma taanna ataqqineqarluni malinneqartussatut suleqatigiinnerup iluani ingerlanneqartussaq oqaatigineqarpoq.

 

Immaqa aamma tassunga tunngatillugu oqaatigisinnaavarput massakkut piffissaq kingulleq ukiunut arlalissuarnut timmisartuutileqatigiiffiuup Airgreenlandip US Airforcellu akornanni isumaqatigiittoqarmat timmisartuussineq Københavnimiit Pituffimmut timmisartuutileqatigiit allat allarluinnaat ingerlattarsimasaraluat massakkut Air Greenlandimit ingerlanneqassasoq.

Taavalu Siumumi oqaaseqartoq aamma soorlu saliinissamut tunngatillugu Greenland Resources taanna piukkunnartutut oqaatigivaat. Greenland Resources ilumoorpoq piukkunnartut ilagivaat, kisianni siumungaaq oqaatigisinnaanngilarput kikkut sunit suliaqassanersut. Sapinngisamik piukkunnarsartariaqarpugut tamatta siorngereerlugu ilimasunnata toqqarneqassalluta taamatut ateqarnerput pissutigiinnarlugu.

 

Taamaammat periarfissat Namminersornerullutik Oqartussat pigisarippatigit imaluunniit namminersortut pigisarippatigit taakkua suleqatigiissinnissaat imminut unammisinnissaat Naalakkersuisunut pingaaruteqarpoq.

 

Kisianni tassa ilumoortumik oqaatigineqartariaqarpoq Naalakkersuisuninngaaniit tassaavoq avatangiisinut tunngatillugu isumaqatigiinniarnerni ullumikkut ullutsinnut naleqquttunik isumaqatigiissuteqarnissaq taamaakkaluartoq siunissamik isumannarinissaq tassa taanna anguniagaqarput pingaarnerpaaq. Taavalu timmisartorsuup B-52-ip 1968-imi nakkarnerata kingorna taavani Pituffiup avataanut imartallu avatangiisiini uumasut ilanngullugit taamaalillunilu aamma innuttaasut taavaniittut ilanngullugit ernumaneq Naalakkersuisut paasilluarsinnaavarput.

 

Taamaattumik Naalakkersuisuninngaaniit massakkut erseqqissaatigissavarput nuannaarutigigatsigu ilisimatusarfimmi Risømiittumi qinngornerit navianartut pillugit sunniutit avatangiisinut sunniutaat misissorneqarlutik aallartinneqarsimmat. Naalakkersuisullu ilimagaat misissuineq taanna aamma innuttaasunut toqqaannartumik tunngatinneqartussaasoq, 2005-imi imaluunniit 2006-imi naammassineqarumaassasoq.

 

Ilisimatuujussutsikkut suleqatigiinneq pingaaruteqarpoq aamma nunarput minnerunngitsumik EU eqqarsaatigalugu EU-mi nunarpassuugaluarlutik inunnillu taamannak ippassaani ilaneqaraluarlutik taamaattoq issittormiuinnik nunanik ilisimatusarfissaminnik EU-mi aamma amigaateqarput. Taannalu aamma taamaammat suleqatigiinnissamik peqatigiinnermik nutaamik isumaqatigiinniarneq pingaartitatta ilagivaat. Ilisimatusarnikkut ilinniartitaanikkut allatigullu suleqatigiiffissat aalisakkat kisiisa pinnagit toqqammaveqartinneqartariaqartoq.

 

Taavalu nunanut allanut aallartitaqarnermut tunngatillugu Siumukkut oqaatigisaannut ilaatigut nunanut allanut ministereqarfik ullumikkut suleqatigivarput sulisorisat minnerunngitsumik kalaallit arlaqalerput nunanut allanut ministereqarfik aqqusaarlugu annertunerusumik nunanut allanut suleqateqarnermi paasisaqarnerunissamik ingerlataqartut. Ilaatigullu tassanngaaniit EU-mut ingerlaqqittarlutik. Taavalu aamma Genèvemi inuit pisinnaatitaaffiinik suliaqartunik inuusuttortagut arlallit aamma aqqusaagaqarsimalereerput.

 

Taassumap saniatigut nammineq aallartitaqalivinnissarput imaluunniit aallaqqaammut sanilerisavut eqqarsaatigalugit inunnik ataasiakkaanik nunatsinni pissutsinik paasisimasaqartunik nunatta pisariaqartitaanik paasisimasaqartunik nunallu pineqartup iluani pissutsinik nunatsinnut soqutiginarsinnaasunik arajutsisaattunik suleqateqarsinnaaneq naalakkersuinikkut massakkut alaatsinaaqqissaarparput.

 

Tassami aallartitaqalivinneq aallaqqaatiginngikkaluarlugu kisianni aallartitaqalerumaarnissamik piareersaataasutut pisariinnerusoq taavalu immaqa aamma akikinnerusoq ujartortariaqaratsigu. Taavalu Inatsisartut FN-ip ataani permanentforumimik aallartitaqarsinnaanerat Naalakkersuisuninngaaniit taanna soorunami tusaatissatut tiguarput. Kisianni aalajangertussat tassaapput Inatsisartut namminneq qanoq piuseqassanerlutik. Tassami assersuutigalugu FN-ip ataatsimeersuarneranut nunatsinninngaaniit qaammatit marlorsuit naammatsingajallugit peqataatitaqartarpugut apeqqutaasorli tassaavoq ilumoortoq manna. Taamaammat Naalakkersuisut aamma aalajangerput permanentforummimi ukiumoortumik ataatsimiinnernut aallartitaqartalerniarlutik.

 

Tassa tassani nunatsinni inuiaqatigiinni uagutsitunut pissutsit tamakkiisumik eqqartorneqartussaapput FN-imi qaammatit marluk sunarparparujussuit ilaatigut immaqa nunatsinnut toqqaannartumik tunngassuteqanngikkaluartut sammineqartarlutik. Imatut oqanngilanga Naalakkersuisut FN-ip ataani ataatsimeersuartarnerit soqutiginngikkaat. Pingaarnersiuisoqassappat permanentforummimi aallartitaqarneq isumaqarpugut sunniuteqarfigissallugu assut pingaaruteqartoq avammullu aamma nunarsuarmioqatitsinnut suaarutigissallugu naleqquttuusoq.

 

Taavalu Copenhagen Consensus eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut nunanut allanut ministeri pinnagu kisianni Danmarkimi avatangiisinut ministereqarfimmi, ministerimut saaffiginnissuteqarnissaq ulluni kingullerni pisut eqqarsaatigalugit massakkullu ullumikkorpiaq avatangiisinut Naalakkersuisut, Naalakkersuisunit suleqatigineqareersup toqqaannartumik saaffigineqarluni suleqatiserineqarnissaa piviusunngortissavarput. Taannalu suliaralugu ullaarli eqqartorlugu aallartereerpugut.

 

Taavalu OLT-mik suleqateqarneq eqqarsaatigalugu tassa taanna suut uagutsinnut iluaqutaassanersut OLT-mik suleqarnermi, OLT-tut taaguuteqaannassanersugut. Iluatinnartotaqarput, kisianni aamma OLT-tut inissisimaneq eqqarsaatigalugu periarfissagut tassa EU-p iluani programminut soorlu attaveqatigiinnernut angallannernullu tunngasuni, tunngasut OLT-ugatta toqqaannartumik tamakkununnga aningaasanik aallersinnaanngilagut, kisianni suleqatigiiffiit programmit allaanerusut EU-p iluani pissarsiaqarfigisinnaavagut.

 

Arlallillu oqaatigimmassuk qanoq EU-mik suleqateqarneq EU-milu aningaasarpassuit oqaatigineqartutuut qanoq nunatsinni iluaqutigisinnaanerigut isumaqatigiissutit saniatigut. Ilumoorpoq EU-mi, EU-tut ittuni programmit aningaasannaffiginiaraanni nammineq piareersarujussuaqqaartariaqarpoq. Piareersarnerlu imaannanngitsuuvoq, nalunartorujussuulluni. Taamaattumik Naalakkersuisut ukiorissinerani naammassitatta ilagivaat pisortaqarfiit arlariit suleqatigiissillugit.

 

Taavalu aamma immikkut paasisimasaqartunik suleqatilerlugit qinnuteqartoqartoqartarsinnaaneranik ikiuuttussanik pilersitsivugut, kisianni ilisimaneqartoq aamma tassaavoq arajutsisimaneqartariaqanngilaq atuarfeqarfiit ataasiakkaat assersuutigalugu Maniitsumi atuarfik EU-mi aningaasanik pissarsilluni assigiinngitsutigut iluaquteqarnialereersimammat. Tamakkua nammineq eqeersimaarnitsigut arajutsinaveersaartariaqarput pisariaqarpallu ilinniartitaanermut pisortaqarfik nunanut allanut pisortaqarfik aamma ikiuutissallutik qanoq qinnuteqaatit ilusilerneqartarnissaanut piareersimapput.

 

Taavalu Danmarkip nunattalu akornanni naalagaaffeqatigiinnermik taaneqartoq namminersornerulersimaneq namminersulernermik taarteqartinneqartussatut suliarisarput nammineq taanna aporfiusariaqanngilaq. Inuit Ataqatigiinninngaaniit ilumoortumik oqaatigineqarpoq EU-p direktiivii EU-mi isumaqatigiissutit assigiinngitsut inatsisinngorlutik danskit inatsisaannik ingiaajartornerat. Taamaalilluni nunatta Danmarkillu akornanni inatsisinik ataatsimoorussamik peqarnermik mangiaanerat taanna ilumoorpoq, kisianni taanna Naalakkersuisuninngaaniit aamma paasivara Inatsisartuninngaaniit isumaqatigineqartoq tassaavoq nunatta danskillu nunarsuarmi assissaqanngitsumik inissisimaqatigiinnerat, taanna aamma unammisassatut nutaaliorfissatut isigineqartariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarfigimmassuk.

 

Taavalu nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit Danmarkip isumaqatigiissutigisimasai uagut akisussaaffimmik tigusinitsigut aamma tiguinnartakkagut ilumoorpoq inatsisiliat ilaatigut nunanillu allanik isumaqatigiissutit minnerunngitsumik tigugaangatsigit qanoq annertutigisumik pisussaaffeqarnera immaqa annertunerusumik pisussaaffeqarnera immaqa annertunerusumik misissortarsimanngilarput ukiut 25-t ingerlanerini.

 

Taamaakkaluartoq Danmarkip avatangiisit eqqarsaatigalugit pisussaafffeqarnini manna tikillugu suleqataaffigisimagaat oqaatigisariaqarpoq, kisianni isumaqarpugut Naalakkersuisuninngaaniit namminersorneq pillugu kommissionip sulinissaminut pingaarnertut suliassaasa ilagissagaat naalagaaffiup uagutsinnut isumaqatigiissutip tunniussani nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit qanoq uagutsinnut pisussaaffiliitigissanersut nutaamik isumaqatigiinniutiginissaanut isumaqarpunga periarfissatsialaasoq massakkut namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap kommissionip sulinissaa aallartinneqarpat.

 

Taavalu USA-mut isumaqatigiinniarnermut nukinginnartoqarnera qanoq kina nukingernersoq ilaatigut aamma oqaatigineqarpoq. Danmarkip nunattalu erseqqissumik oqaatigiuarsimavaat USA-mi pisortanut uagut nukinnguteqanngilagut. Uagutsinnut pingaarnerpaavoq isumaqatigiissut nutaaq ullutsinnut naleqquttoq isumaqatigiissut eqqortoq inuiaqatigiinnullu unneqqarinnerusumik, unneqqarinnerusutut oqaatigineqarsinnaasoq taanna pingaartipparput piviusunngortinneqassasoq.

 

Kiisalu aamma inuusuttut arlaleriarlugu oqaatigineqartartut inuusuttortagut uagut nunani allanik suleqateqartarneq avungangaatsiaq aatsaat pereerluta nalaaparput maani isersimasugut tamatta. Massakkut inuusuttortatta ilitsoqqussaatut oqaatigineqarsinnaavoq inuusuttuarannguullutik nunani allaniikkiartortarnermikkut taavalu aamma nunat tamat akornanni inuusuttut akornanni suleqatigiinnikkut qanittukkut maani pisoq Igalaaq tupinnartumik inuusuttut akornanni nuannarineqartoq nunatsinni amerlanerusunik sinerissaminngaaniit peqataaffigineqaleriartussasoq. Taassumalu saniatigut issittormiut unammiuaaqatigiittarnerat kulturikkut inuuniarnikkut ilinniartitaanikkut suleqatigiinnerit inuusuttortatta ilitsoqquppaat. Taamaattumik kinguaariit nutaat takkutilersut nunat tamat akornanni qanoq suleqatigeeriaasissamik uagutsinninngaaniit nalorninnginnerujussuullutik inuunertik ingerlatissagaat. Uagullu nunarput ingerlatissagaat Naalakkersuisuni isumalluarfigaarput.

 

Ilumoorpoq ulluni kingullerni sapaatip akunnera kingulleq USA-miinnitsinni USA-mukarnitsinni allaqatigiittarnerit suullu atorfillit aporfigisimagaat nalunaarutigeriaratsigit illuatungerisagut ornitagut piareersimanerussasut neriukkaluarpugut, kisianni nunanut allanut ministerilu isumaqatigiissutigisarput tassaavoq ataatsimiigiarsimanerput tasamunga naalakkersuinikkut isumaqatigiiniarneruvoq. Taamaattumik naalakkersuinikkut USA-mi oqartussaasut piareersimanngippallaarnerat takugaluarlugu uagut malartaasiutigisagut suullu aporfiusut suut kanngiffiusut ersarissarnerisigut paasinarsereerpoq Washingtonimiit aallalaavinnartugut atorfillit akornanni isumaqatigiinniarnerit unittooqqasimagaluartut nutaanik isummersorfiullutik aallartereersut.

 

Taavalu niueriaaseq nunatsinninngaaniit niueriaaseq ingerlanneqartoq ilaatigut aamma tikinneqarpoq. Niuernerput nunamut aalajangersimasumut aallaaveqartorujussuuvoq, eqquttakkagut nunatsinni amerlanerpaat Danmarki aqqusaarlugu amerlanerpaarpaartaat qularnanngilaq Danmarkiminngaaneersuusarput. Naalakkersuisut massakkut arajutsimanngilluinnarparput akit qaffasissusiat EU-p iluani, Danmarkimi, Islandimi, Canadami USA-mi pisissagutta akit qanoq qaffasitsiginerat misissoqqissaarlugu alaatsinaapparput, kisianni Naalakkersuisut niuertuunngilagut Naalakkersuisut sumi niuertut sumi niuerniassanersut aalajangersinnaanngilarput. Taanna niuertut pikkoriffiginerusariaqarpaat, tassanilu aamma atuisartut sungiussitinniarnissaat nioqqutissanut nutaanut aamma suliassaavoq imaannaanngitsoq sumiginnarnaveersaartariaqagarput.

 

Taavalu suleqatigiinnerni killilersuisariaqarnermi sunarparujussuarnik Namminersornerullutik Oqartussat tassa Inatsisartut Naalakkersuisullu taamak isumaqarpunga Demokraatit isumaqartut nunarparujussuit ilaaffigisagut killilersortariaqarigut nalilersortariaqarigut. Taamatut ilioqaagut ilumut ullumikkut ataatsimeeqatigiinnissanut assigiinngitsunut aggersaasartut nunani tamaninngaaneersut nunatta nunarsuarmik ammasumik peqataalernerata kingornatigut aggersaasartut tamarsuisa ornittassagaluarutsigit inuit taamak ikitsigaluta Naalakkersuisut taakkuinnaalluta angerlarsimaqqatarnissarput ilimanarsinnaagaluarpoq.

 

Killilersuingaatsiareeqaagut kisianni imaanngilaq killissarput massakkut tikereeripput. Nalilersuiuarpugut qanoq pingaarnersiuilluta sorliit sunniuteqassanerluta. Aamma tamanna naatsorsuutigaarput Inatsisartuni, Inatsisartuni arajutsinaveersaarneqassasoq. Nordisk Rådemi ataatsimiititaaraalupparujussuit orpippassuarnut ilaatigut tunngasunik ataatsimiititalianut ilaajartortarnerit ilumut pisariaqavinnersut nalilersussallugit pisariaqarpoq. Tamannalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pisussaaffigaat.

 

Kiisalu taamaakkaluartoq oqaatiginngitsoorusunngilara Naalakkersuisut nunanut allanut suleqatigiinnerni angalasarnitta ilarparujussui aamma inuiaat innuttaasut kattuffiinik angalaqateqarnernik angalaqateqarnertut aamma ingerlanneqartarmata. Aamma tassa pisussaaffiit pingaarnersiukkagut najoqqutaralugit angalanerit Naalakkersuisuni killilersorpagut. Taavalu ilaatigut apeqqutigineqartoq 1951-imi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa taanna tikereerparput, taanna ingerlavoq. Naleqquttumik isumaqatigiisutigissavarput.

 

Irakimut sorsunnerup qanoq Naalakkersuisunit isumaqarfigineqarnera, Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat peqataaffigalugulu siorna Irakimut sorsunneqanngillatsiarnerani Inatsisartut oqaaseqaateqarmata Naalakkersuisut peqataaffigisaannik. Taavalu Canadamut attaveqarneq massakkut timmisartuussinerit kipineqarsimapput siornaakkunni. Maannakkullu timmisartortitseqatigiit nunatsinniittut annersaat Air Greenland misissuisitsisimavoq apeqqarissaarluni maani atorfissaqartitsineq qanoq innersoq. Tullinnguuttorlu tassaavoq akilinermi aamma taamatut misissuisitsinissaq.

 

Massakkulli misissuinerup takutitaa tassaagallarpoq aallartitseqqinnermi aallartisarnermi qularnanngilaq pisortaninngaaniit aningaasaliissuteqarnissaq pisariaqarsinnaasutut nalilerneqartoq. Soorlu Islandip Narsarsuullu akornanni massakkut timmisartuussineq siornali aallartittoq ukiuni killilinni taamatut takoqqusaarinertut ammarnissaata tungaanut tapiissuteqartariaqarneq pisariaqarsinnaasoq Inatsisartuni piareersimaffigineqartariaqarpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga annertuumik Inatsisartuninngaaniit oqaaserineqartut qujassutigaakka. Aammalu ukioq tulleq suliniaqqinnissatsinni isumaqarpunga nalerassat qanoq ittut Inatsisartuninngaaniit piumasarineqartut ersarissumik ullumikkut nalunaarutigineqartut.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassaana Atassutip apeqqutigisaanut tamakkua soorlu nunanut allanut naalakkersuinikkut politikkeqarnermut tunngasutigut nassuiaammi atuarneqarsinnaasoq ingerlatat assigiinngitsut ilinniartitaaneq aammalu ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu nunani avannarlerni aamma EU-p iluani ingerlanneqarput. Tassanilu Atassumminngaaniit apeqqutigineqarpoq soorlu atorneqarpallaanngitsut immaqa erseqqippallaarsimanngitsut nassuiaatigeqquneqarluni.

 

Tassa nunanut avannarlernut tunngatillugu paarlaateqatigiittarnernut tunngasut meeqqat atuarfianni atuartunut tunngapput. Ilinniartitsisunut, ilinniarnertuunut, iliniartitsisunut inuussutissarsiornermi ilinniartitaanermilu siunnersortinut aammalu ilisimatuunut. Tassungalu tunngatillugu manna tikillugu inuit qulit 25-llu akornanni paarlaateqatigiinneq taanna atortarpaat.

 

Taavalu EU-mut tunngatillugu paarlaateqatigiittarnerit taakkua aamma inuusuttunut annertuumik tunngassuteqarput ilinniartitsisunut aammalu ilinniarfinnut assigiinngitsuni ingerlatsisuni. Tassani paarlaateqatigiittarnermut tunngasut Namminersornerullutik Oqartussat iluanni inerisaavimmiit aammalu oqaatsinik pikkorissarfimmiit Ilisimatusarfimmiit, kiisalu aamma Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimminngaaniit aaqqissuunneqartarput, aammalu Atassut ilisimatissavara finanslovimi tassa ukioq manna inatsimmi paasissutissat taakkua siammarternissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarsimammat. Taakkualu aamma pillugit paasissutissiinerit annertuut ilinniartitaanermik siunnersortinut assigiinngitsunut aammalu ilinniarfinnut assigiinngitsunut siammarterneqarsimapput.

 

Taamaattumik nunanut allanut Naalakkersuisup oqarneratuut ilinniarfiit ataasiakkaat ilinniartullu ataasiakkaat tassani periarfissaqarput annertuumik. Qujanaq.

 

 

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Soorunami nuannaarutigaara Demokratit sinnerlugit oqaaseqartoq namminersornermut tunngassuteqartut soqutigeqalugit saqqummiussaqarfigimmagit. Naak nunanut allanut nassuiaat eqqartorneqaraluartoq. Saqqummiussuunneqartut taakku oqaaseqarfigissavakka.

 

Siullermik oqaatigerusuppara namminersornermut tunngatillugu Naalakkersuisutut sinerissamut angalaarnikka maannamut iluatsilluartutut isumaqarfigigakkit. Innuttaasut soqutiginnillutik oqalliseqataapput aamma ataatsimiititsinerit soqutigineqarluarlutik ornigarneqartarput qujanartumik. Eqqaamassavarput taamatut angalaarnerit Inatsisartut paasisitsiniaaqqusillutik suliakkiinerat toqqammavigalugu ingerlanneqarmata.

 

Aamma isumaqanngilanga paasitsiniaaneq illuinnaasiortumik ingerlallugu. Naamerluinnaq. Saqqummiussinerit oqallinnerillu ammasumik nuannersumillu ingerlanneqartarput. Illoqarfinnilu saqqummiisarnerni pinerit tamaasa partiit tamarmik sinniisaat panelimi peqataatinneqarlutik oqallinnermik aallarniisuusarput. Aamma ataatsimiititsinerit nutserisulerluni ingerlanneqartarput, taamaalilluni kalaallisut paasinnissinnaanngitsut aamma malinnaasinnaaqqullugit.

 

Pituttuisumik taasisitsisoqarnissaa imaluunniit taasisitsineqannginnissaa Inatsisartut aalajangigassarigaat nalunngivipparput, soorunami piffissanngorpat. Naalakkersuisuniit isertorsimanngilarput siunnerfigerusukkatsigu ataatsimoorluni isumalioqatigiissitaliassap suliani ukiut marluk ingerlaneranni naammassiisinnaassagaat. Suliatillu naammassigunikkit pituttuisumik taasisitsisoqarnissaa siunnerfiussasoq.

 

Innersuussutigerusuppara decemberip ulluisa aqqarnanni immikkoortoq 14 aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani oqaatigisakka qulequtaq taanna eqqartorneqarmat ima ipput, issuaaneq aallartippoq: ”Oqaaseqartut assigiinngitsut ataasiakkaat tikinngikkaluarlugit taamaattoq oqaatigerusuppara suliat peqqissaartumik ingerlanneqarnissaat soorunami Naalakkersuisuniit aamma isumaqatigaarput. Piffissaliunneqarsimasoq ukiunut marlunnut aalajangersimasumik takutitsineruvoq suliap ingerlanneqarnissaanut misigisimagatta ingerlaqqinnissaanut piareersaatit ima sukumiitigisut piffissaliunneqarsimasup taassumap iluani naammassineqarsinnaasutut naatsorsuutigigatsigu.

 

Taamaakkaluartorli soorunami allanisuulli piffissaq taanna naammattutut isigineqassanngippat imaluunniit piffissap takutippagu naammanngitsoq taava sivitsuallanneqarsinnaanera soorunami periarfissaassaaq.”

 

Oqareernittut pituttuisumik taasititsisoqarnera imaluunniit taasititsisoqarnissaa Inatsisartut aalajangigassarigaat nalunngilluinnarparput, ilami immikkoortoq 14-ini ukiaq maani sammineqarmat siullermeerlugu nassuiaatigaara pituttuisumik taasititsineq allaat immikkut inatsisiliornikkut aatsaat ingerlanneqassammat, tassuunatigut qularnaarumallugu kikkut tamarmik ilisimaarilluarlugu suna taasititsissutigineqarnersoq taanna taamaalillugu anguneqassammat - suli taamak isumaqarpugut.

 

Ilanngullugu oqaatigerusuppara soorlu aamma Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaanni atuarneqarsinnaasoq illoqarfinni assigiinngitsuni saqqummiussinivut innuttaasullu oqallinnerat taakku tamarmik immiunneqarmata, taakkulu Namminersorneq pillugu pisortaqarfimmut saaffiginninnikkut piniarneqarsinnaapput. Tusatsiakkut tunngavigisariaqanngilagut pisariaqartinnagu.

 

Taamaammat aviisiliami allanneqarsimasut Naalakkersuisut siunnerfiinik ersarissumik oqariartuuteqarnerupput. Namminersornermut tunngatillugu aamma Namminersorneq pillugu naqitaliami allanneqarsimasut allat apeqqutissaqarfigineqarpata kajumissaarutigerusuppara allaganngorlugit apeqqutigeqqullugit sukumiisumik akissuteqarfigineqarnissaat taamaalilluni pissaaq nunanut allanut nassuiaammi pinngikkaluarluni.

 

Naggataatigut oqaatigerusuppara uggornalaartutut isumaqarfigigakku Nunanut Allanut nassuiaammut atatillugu nunatta iluani pissutsit qularpasissunngorlugit saqqummiunneqarmata, aamma ilisimatitsissutigissavara Namminersornermut ataatsimiititaliaq qanittukkut Naalakkersuisut Siulittaasuat peqatigalugu ilisimatitsissuteqarfigalugit ataatsimeeqatiserineqassammata, taamaaliornikkullu neriuutigaarput Inatsisartuni partiit assigiingitsut aamma erseqqissumik sukumiisumillu paasitinneqarnissaat anguneqarsinnaassasoq.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguukkumaarpoq Per Rosing-Petersen.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa uagut oqallinnermi uani Nunanut Allanut tunngassuteqartut sammivagut aamma sammerusuppagut taakkua pingaarnerpaajutillugit. Nunatta iluanut pissutsinut tunngasut periarfissat allat atorlugit eqqartussavagut aamma periarfissaqarpugut taamaaliornissamut.

 

Tassa aallarniutigalugu oqaaseqarnitsinni oqaatigaarput uagut ammaassiartorneq avammut nuannaarutigalugu aamma pisariaqartutut isigalugu, taamaattumik soorunalimi ajuusaarnarpoq Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisoqarfillu ullumikkut naammattunik nukissaqanngimmat imaluunniit aningaasassaqanngimmat suli annertunerusumik nunani allani soqutigisagut malersussallugit. Pingaartumik nunat mikisut pisariaqartitarivaat immaqa naalagaaffissuarninngaanniit annertunerusumik avammut attaveqarnissartik aamma pingaartumik nuna ataasiinnaavallaarpat attavigineqartoq avammut, tamanna pituttorneqarpallaarnermik kinguneqartarpoq tamalikannerusumillu pilersorneqarnikkut, suleqateqarnikullu periarfissanik mattussisuusarluni. Taamaattumik annertusartariaqarpoq nunanut allanut tunngasutigut suliniarneq aamma ajornanngippat ukiuni aggersuni Inatsisartut aningaasanut inatsisiliortarnerminni amerlanerusunik aningaasaliisinnaanera uagut peqataaffigerusupparput.

 

Aamma naluneqanngilaq Canadami aallartitaqarfiup imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat aallartitaqarfiata matuneqarnerani uagut isornartorsiuisimagatta isumaqarluta alloriarneq taanna kukkusuusoq, ajornanngippat tamatuma uterfigineqarsinnaanera aamma eqqarsaatissatut kujumissaarutigerusupparput.

 

Tassa nunarsuarmi killeqarfeerukkaluttuinnartutut pissuseqartumi nunap iluani politikkikkut ingerlatsineq aammalu nunanut allanut politikkikkut ingerlatsineq immikkoortinneqarsinnaanerat ajornakusoorsiartuinnarpoq. Nunat allanut politikki nunallu iluani ingerlatsineq imminnut ataqatigiipput aamma taamaattariaqarpoq, isumaqarpugut annikillisaasoqassappat siunertat akimorlugit mattukkiartornermik pisoqassassoq, tamannalu kissaatigineqanngilluinnarpoq. Isumaqarpunga aamma inuaqatigiit akornanni taamatut misigisoqartoq ammaakkiartorneq annertusartariaqarpoq killormut pinnani mattukkiartornermik.

 

Aamma immaqa eqqaasitsissutigissallugu pisariaqassooq, tassa nunatsinni ullummikkut nammineertutut qanorluunniit misigisimatigigaluarutta nunanut allanut sillimaniarnikku ingerlatsinerput tassammat danskit Naalakkersuisuisa pisinnaatitsinerannik tunngaveqartoq. Taamaalilluni tassani killilersorneqareerluni – soorlu killilersuutit uagut nammineq pilersissinnaasagut eqqarsaatigalugit killigitinneqartoq alla taanna sakkortunerujussuuvoq, tassa Naalagaaffimminngaanniit pisinnaatitsissut naapertorlugu ingerlatsigatta.

 

Taakkua saniatigut Naalakkersuisut apeqquteqarnitsinni aamma kajumissaaruteqarnitsinnut akissuteqarnera soorunami qujassutigissavarput, aamma piumasaqaatigut neriunartumik aallunneqarnerat malugisinnaavarput, pingaartumik naggueqatitta nunaannut attaveqarsinnaanerup kipitinneqarnikuusup ammaqqinnissaa assorujussuaq kissaatiginarteqaarput, aamma isumaqarpugut nunatsinni innuttaasut angalasinnaanerminni periarfissatik taamatut ammaqqinneqarsinnaanerat kissaatigigaat.

 

Kingullertut Permanent Forum-imut tunngatillugu, tassa ulluni makkunanerpiaq naalagaaffiit, taavalu nunat inoqqaavisa kattuffiisa qinigaaffimmi tullermi aappaaguminngaannit 2005-2007-p tungaanut sinniisussatut toqqartorpaat, tassa Permanent Forum aallartinneraninngaanniit Danmarkip Naalagaaffiup sinniisaa tassaasimavoq Danmarkiminngaanneersoq. Uani qinigaaffimmi ajornassappat assorujussuaq kajumissaarutigerusukkaluarparput eqqarsaatigeqqullugu Naalagaaffiup sinniisaa tassaasinnaannginnersoq nunatsinninngaanneersoq aamma Permanent Forumimi soqutigisagut eqqarsartariaaseq nalinginnaasoq naapertorlugu immaqa sakkortunerupput Danmarkip Naalagaaffianinngarnit. Taamaattumik tulluussinnaavoq Naalagaaffiup sinniisaa tassaasinnaasuuppat nunatsinninngaanneersoq.

 

Kingullerpaatullu aamma ukiorpaalunni sammisartagarput tassaasoq nunat tamalaat timersoqatigiinnikkut unammijuaarneranni nammineq erfalasorput erfalasumaarutigalugu timersortartutta unammijuaartarsinnaanerata annertusaaffigineqarnissaa – aamma taanna kissaatiginartipparput, ilaanni iluatsittarpoq ilaanni aporfeqartarpoq, kisianni inuianni tiguaassuseqarsinnaanera timersornerup aammalu nammineq erfalasorisap ataani unammiuaarluni tanngassimaartoqarsinnaanera nukittoqutaasinnaaneralu taanna takornartaanngimmat naalagaaffimmillu innarliinaviarani, taamaattumik taanna aamma Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqullugu kajumissaarutigissavarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen, Siumut. Tullinnguutissaarlu Per Berthelsen.

 

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uanga uani aappassaaneerninni aamma takisuuliornianngilanga tassa Siumut tungaaninngaanniit oqaaseqarnitsinni imartuumik aamma sapinngisamik silitsumik oqaaseqarsimagatta, aamma uanga Siumut tungaaninngaanniit pingaartipparput una oqallinneq nunanut allanut tunngasunik nassuiaat aallaavigalugu oqallinnermik imaattortoqassasoq.

 

Demokraatit saqqummiussinermini nunap iluani pissutsinik attupillaanera imaanngitsoq oqaloqatigiinnissutigerusunnginnatsigu kisianni ataatsimiititaliami allani ilaasortaaffeqarpugut, aammalumi uani ataatsimiititaliami Namminersorneq  pillugu ataatsimiititaliami uagut Siumuminngaanniit piumassuseqarluta siulittaasup tulliatut inissisimanerput illuatungiliuttunut, tassanilu uani Per Berthelsenimut tunniunnikuugatsigu taanna uagut naapitserusussuseqarnitsinnik aamma suleqatiginnikkusussuseqarnitsinnik ersiutitatut isigineqaqqugaluarparput.

 

Taamannak oqariarlunga ukua partiit, Kattusseqatigiillu oqariartuutai qimerluualaarlugit malunnarpoq taamannak nunanut allanut tunngasunik nassuiaasarnermi soqutigisat assigiinngitsorpassuit attupillanneqartartut, uani aamma ullumi taamannak pisoqarnera nuannaarutigaara, tassami partiit ataasiakkaarluta nassuiaat tamaaviat oqaaseqarfigissagaluarutsigu quppernerparujorujussuit toqqammavigalugit uani oqaluttarfimminngaanniit oqalugiartartussaassagaluaratta. Taamaattumik silittumik taamannak iliornera uagut Siumuminngaanniit nuannaarutigaarput.

 

Taamannak oqariarlunga Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisup oqaaseqarnermini Siumut tungaaninngaanniit oqariartuutitsinnik tigusilluarsimanera qujassutigissavarput, tassani immikkut taakkartugaasa ilaat kalaallinik sulisoqartarneq, Qaanaarmiut immikkut eqqarsaatigalugit uaguttaaq Siumuminngaannit taanna pingaartittutut isigigatsigu taanna misissugassasut aammalu suliareqqitassatut isigineqarnera nuannaarutigaarput.

 

Taavalu aamma 1968-imi timmisartorsuup Pituffimmi nakkarsimaneranut atatillugu misissuinerit paasivakka misissorneqarneri ingerlatinneqartut aammalu ingerlateqqineqarumaartut, tassuunartaatigullu aamma nalunnginnakku Qaanaarmiut minnerunngitsumillu Moriusarmiut taanna soqutiginartorujorujussuartut immikkut isigigaat. Tassami piniarfittut imminnut piniartarfittut isigisaminni taanna timmisartorsuaq nakkarnikuuvoq, assersuutigalugulu aatsitassarsiorfiusimasut Uummannap pigisaani Maarmorilimmi aammalu Ivittuuni aatsitassarsiorsimanerup kingunerisaanik ukiorpaalunni piniagassat assigiinngitsullu matuneqartarnikuupput taakkunani piffinni, kisiannili ilisimasakka malillugit Pituffimmi timmisartorsuaq radiup qinngorneranik ulorianarnerujussuarnik massakkut kinguneqartitsinnaasoq tamakkuninnga iliuuseqartoqarsimannginnera immaqa ingammik Moriusarmiunik tupinnaateqarmat uagutsinnut aamma tupinnartutut isigineqarsinnaanngilaq.

 

Taakkua aamma saniatigut paasivara Naalakkersuisut suliniutigisaat siorna uagut tungitsinninngaanniit saqqummiunneqartut, tassa aallartitaqarnissamut tunngasut piorsarneqarnissaat minnerunngitsumillu nuna sanilerisatsinnut taamannak aallartitaqalernissamut piorsaanissat ingerlanneqartut.

 

Tassa taakkuupput uanga tunginninngaanniit imaluunniit Siumup tungaaninngaanniit oqaaseqarfigiumasagut uunga Nunanut Allanut tunngasunik nassuiaammut.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit. Tullinnguutissaarlu Ellen Christoffersen.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja ajuusaarnaraluartumik ilaanni misigisimanartarpoq Demokraatit ilaatigut kisimik oqaatigineqartunik naalaarluarlutillu nalilersuisartut. Tassami nunanut allanut attuumassuteqartut pillugit nassuiaammut atatillugu Aningaasarsiornermut Nunanullu allanut Naalakkersuisup erseqqilluinnartumik aallarniutigivaa namminersorneq, tassungalu atatillugu aamma erseqqissumik taavaa iliuuserineqartut, tassa issuaalaarpunga, qallunaatuinnaa tigummigakku oqaasivii immaqa eqqoqqissaanngikkaluartoq, kisianni tassa imatut imaqartumik;

”Iliuuserisat tamarluinnarmik Namminersornissamik eqqarsarneq tunngavigalugu nalilersorneqassapput, taamaattumik Nunanut Allanut attuumassuteqartunut atatillugu siunnerfik pingaarnerusoq taanna pingaaruteqarluinnartumik aallaaviuvoq”.

 

Tassa oqariartuutigineqartut, taamaattumik Demokraatit tungaanninngaanniit taanna aallaavigalugu oqaasissiat pilersinneqarput, taannalu tunngavigalugu aamma namminersornermik attuumassuteqartut iserterfigineqarlutik, naak nunap iluanut attuumassuteqartut taaneqartussaagaluartut – taaneqarsinnaagaluatut nunanut allanut attuumassuteqartunut suliniarnermi qitiusumik aallaaviullutillu tunngavigineqarmata, taamaattumillu tassani suleriaatsip tatiginarluinnartumik ingerlanneqarnissaa aamma nunanut allanut suliniuteqarnernut pingaaruteqarluinnartuummat, taamaattumik taanna pingaartillugu taaneqarpoq.

 

Siullermik Aningaasarsiornermut, Nunanut allanullu Naalakkersuisup oqaatigisai tassa taalaaginnassavakka – aap, Demokraatit tungaaninngaanniit nuannaarutigaarput – nuannaarutigeqaarput nassuerutigineqarmat immaqa nunanut allanut attuumassuteqartumik peqataaffigineqartut amerlaqisut taanna qularutissaanngitsoq, aammalu suli ikilisarneqarsinnaanerat nalilersoqqinneqarsinnaasoq taamaaliortoqassasorlu, taanna nuannaarutigaarput. Tassami uani Naalakkersuisut angalanerat aallaaviginngilarput, aallaavigisarput tassaavoq sulisut angalasarnerujorujussuat ilaatigut takuminaassinnaasartumik qanoq angusaqarfiusut.

 

Angalasarnerit misissoraluaraanni ila tupinnaannartarput, assersuut ataaseq taasinnaavara soorlu nunatsinni oqaatsitta nukittorsarnissaat pillugu pisortaqarfimmi Sprogdirektoratimi tallimariarlunga saaffiginninnikuuvunga, tassalu ataasiaannarlunga pissarsiaqarnikuuvunga oqaloqatiginiakkannik, sisamani allani saaffiginninninni tamani saaffiginiagara angalavoq, nunani eqqumiinnerpaani ilaani. Naluara taanna nunatsinni oqaatsitta nukittorsarnissaannut qanoq qitiutiginersoq taamatut nunanut eqqumeeqqinnaani angalasaqattaartarneq ilaatigut.

 

Aamma assersuutissaqqitsinngilara Naalakkersuisuminngaanniit Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiivianut atatillugu orpippassuit pillugit ataatsimiititaliami ilaasortaannginnerput – soorunami ilaasortaaffiginngilarput, aamma pinnguanngilagut taamatut assersuusiorneq naleqqutsippallaanngilara pimoorussilluni oqaloqatiginninniarnermut uunga atatillugu.

 

Neriuppunga Namminersornermut il.il. Naalakkersuisup Jørgen Wæver Johansenip, tassa massakkut paasigaa sooq nunami pissutsit uani ilanngunneqartariaqartut, tassa Naalakkersuisut - isumaqaraluarama una Naalakkersuisut sinnerlugu saqqummiussaasoq, taamaattumik tupaallaatigissavara Naalakkersuisuni ilaasortaasup Naalakkersuisut sinnerlugit nassuiaat iluamik pulaffigisimanngimmagu, taamaalillunilu Demokraatini uparuaaniarnermi atorlugu.

 

Tassami ilaatigut una naqitannguaq misissoraanni passerusunnarpoq ilumut Naalakkersuisut Inatsisartut inassuteqarnerat malillugu aalajangiussimagaa taanna - ilumut ilumut taamaattussaanersoq aalajangiussimassallugu 2006-imi pituttuisuusumik taasititsisoqarnissaq. Sanilliutilaaqquakka kalaallisuua qallunaatuualu, taakkua takugutsigut uagut marlunnik qallunaatut oqaluttunik ilaasortaatitaqaratta, ilaatigut sulisariaqartarpugut qallunaatut naqitat aallaavigalugit aamma inuiaqatigiinni marluinnik oqaaseqartuni toqqissilluta oqaatsit taakku atorneqartut tunngavigalugit sulisinnaasariaqarpugut.

 

Aamma atuagassiannguaq una qimerloorutsigu taava qupperneq 13-i tikikkutsigu, kisitsisit 2001-iminngaanneersut saqqummiunneqarput, tassani ilaatigut erseqqissarneqarluni qallunaat nunaanningaanniit angissusilerlugu 2001-imi tunniunneqartut 2,793 millioniusimasut, tamanna ilumoorunarpoq, taamaalillunilu 36,5%-erigaat tamakkiisumik pisortat isertitaanut sanilliullugu. Kisianni isumaqarpunga aamma kisitsisinik taamak pinnguarneq una ulorianartuusoq, tassani aamma pinngitsoorani ilannguttariaqarpagut aningaasat avataaninngaanniit pissarsiarissallugit pisariaqartitagut, tassalu EU-minngaanniit aammalu saniatigut ilaatigut iluatsittakkagut massakkut iluarsaanermut atatillugu soorlu aningaasat allallu eqqarsaatigigutsigit. Taava 3,5 milliardiupput, tassunga atatillugu paaserusunnarpoq sooq 2001-imi kisitsisit aallaaviunersut sooq kisitsisit nutaanerusut tassani atorneqannginnersut immaqa tassannga qaffasinnerummata? Taamaalillunilu avataaninngaanniit aningaasanik pisariaqartitsinerup annertunerusumik tunngaveqarnera takutitassanngussammat.

 

Taamaannerluni – tamanna erseqqissumik paaserusunnassaaq.

 

Taamatut oqaaseqarallarpunga, neriuppunga aamma qaqeqattaartariaqassananga sulimi ataasiarsinnaannguatsiarpunga – ilaa – ja – qujanarujussuaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliata oqaaseqannginnerani erseqqissaassutigilaassavara 2004-imi nunanut allanut tunngasunik nassuiaat sammigatsigu, tassalu Namminersorneq pillugu eqqartuinerit piffissami allami ingerlanneqarsinnaammata.

 

Massakkullu oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup Atassumminngaanniit paasissutissanik ujartuinitsinnut akissuteqarnera qujassutigingaarpara.

 

Isumaqarpugut tamakkua periarfissat atorneqalereersimagaluartut paasititsiniutigineqartuartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq. Ilisimaarilluarpagut meerartagut nukippassuit atorlugit katersuiniartarput sunngiffimmi piffissartik atorlugut angalanissamut. Soorunami aamma meeqqat atuartut taamatut iliuuseqarsinnaanerat aamma kaammattuutigisinnaavarput, kisianni ilaatigut naapitaqartarsimavugut angalaqataarusungaaramik allaat atuarnerannut sunniuteqapiluttartut, taamaattumik kaammattuutigeqqiinnassavara paasititsiniaasarnerup annertusarneqarnissaa siunissami.

 

Taava ilanngullugu Atassumminngaanniit Aningaasaqarnermut Nunanut Allanut tunngasunullu Naalakkersuisup akissuteqarneranut – aap qujavugut, kisianni niueqatigiinnermut tunngasunik oqaaseqarnitsinni ilaatigut akissuteqarnermigut oqarpoq niuertut niuertuussapput pikkorinnerusariaqarput.

 

Aap, soorunami niuertut niuertuussapput, kisianni aamma isumaqarpunga ilisimagatsigu Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliami ataatsimiinnerit siulliit ilaanni Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaa sioqqullugu Naalakkersuisup ilisaritimmagit sulisuni, tassani ilaatigut sulisut ilagivaat niuernermut Nunanut allanut niuernermut suliaqartuusoq. Taamaattumik pissusissamisoorttinnaraluarpoq Naalakkersuisup piumassuseqarfiginerulaarsinnaasuuguniuk qanoq periarfissanik ujartuinissamulluunniit ammaassilaarsinnaaneq, taamatut oqaannarnani niuertut niuertuussapput. Uagut politikkerisut tunngavissiuisussaavugut minnerunngitsumillu aamma aningaasaqarnitta imminut nammassinnaasumik ingerlalernissaanut. Niueqatigiinnerlu tassani annertuut aamma ilagivaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisoq neriuppunga arlaatigut immaqa oqallinnermi maani periarfissaqassanngippat, siunissami suliniarnermini tamakku aamma eqqaamalaarumaarai isumaqaratta Atassumminngaanniit pingaaruteqarluinnartut niueqatigiinnerup annertusarneqartuarnissaa nunanut allanut suleqateqarnitsinni.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Nunanut allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Una siullermik nunat inoqqaavi pillugit FN’imi suleqatigiiffik Permanent Forum pillugu aallartitaqarnissamik apeqqut, tassa massakkut toqqartuineq ingerlaarpoq piffissamut tullermut. Massakkullu Nunat Killiit Naalakkersuisui Nunat Killiit ataatsimoorlutik aallartitaqartarnerat siorna/manna tikillugu marloqiusanngorlugu avinneqarnikuugaluarpoq Europa taavalu immikkut Canada. Massakkut piffissami tullermi Canada-luunniit immikkut toqqaasinnaanngilaq, Canada Nunanut Killernut ilanngulluni toqqagassarsiussooq, taava taamaalilluni massakkut toqqaanerit naammasereersutut oqaatigineqarsinnaapput, tassani nunat pineqartut Naalakkersuisui toqqagassaminnik isumaqatigiinniarsimapput uagullu tusarniarneqarsimavugut.

 

Taamatut oqariarlunga erfalasutta nunat tamat akornanni unammijuaarnerni saqquminerunissaa Naalakkersuisut kaammattorneqarnerput malissavarput, aamma tassani timersornikkut kattuffiit – timersoqatigiit kattuffii assigiingitsut peqatigalugit taanna ilungersuutigigaat nalunnginnatsigu – uagut aamma ilungersoqataanerput nangissavarput, iluatsiffissaqassooq pinngitsoornani.

 

Taavalu orpipassualerinermut tunngasunik Nunanut Avannerlernut suleqatigiissitani atorfillit peqataasarnersut. Suleqatigiissitaqarpoq ”Arbejdsgruppen vedrørende skovbrug”, tassanilu Nordisk Rådimi – Oslomi - ataatsimiinnermi taamaattunik aamma ataatsimiittunut peqataatitaqartugut qularnanngilaq allani aamma peqataaffissaqarami taamaattumik suleqatigiissitaqartoq Naalakkersuisuniit ilisimavarput.

 

Kiisalu Atassutip oqaaseqartuanut Atassutikkut immikkut qutsavigerujussuarniarpagut Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiussarput uani naammagiinnarnagu uagut aamma isumassatsinnik nangillugillu misissugassatsinnik suliniutissatsinnillu isummanik tuniorarmatigut, taamatut soorlu Siumukkut, Inuit Ataqatigiillu, Kattusseqatigiillu aamma iliortut. Paatsooqatigiissimagunarpugut uani niuertut niussapput taavalu aamma atuisartut aalajangiisarput nioqqutissat suut nioqqutigineqassanersut – taakku ilumoorunarput. Uani Naalakkersuinikkut aporfiit Naalakkersuisut suliassaraat, niueqatigisatsinni akitsuusersuisoqarpat pissusissamisoorsorinngisatsinnik Naalakkersuinikkut taakku aaqqinniagassaraagut. Assartuinikkut periarfissarsiornermi Naalakkersuisut pisussaapput assartuinikkut nammineq massakkut umiarsuaatileqatigiiffik Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat aqqutigalugu periarfissarsiuissalluta.

 

Kisianni niuertut soorlu uagut niuerfigerusutatsinnik Naalakkersuinikkut Canadami niueriartorusunngippata oqarsinnaanngilagut niuertut ataasiakkaat naalakkersinnaanngilagut taakunga niueriartoqqullugit, kisianni nammineq piginneqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaatut taaneqarsinnaasut siulersuisuisigut sunnerniarsinnaavagut akit qanoq ittut ilisimasagut nalunaarusiornerisigut. Tassalu taanna massakkut piffissaq kingullerpaaq Naalakkersuisuni nalilersugarput akit qaffasissusiat nunanut assigiinngitsuni qanitatsinni niueqatigisinnaasatsinni qanoq innera, qanoq akit taakkua qanoq innerat uagut niuerfittut selskabiutitsinni kalerriutissallugit. Tassa tassaniiginnarpoq imaanngilaq uagut Naalakkersuinikkut susassaqanngiivittutut isigisugut – soorlu Atassutip oqarneratut kusanartumik oqaatigineratut aamma uagut maligassiuisussaavugut, maligassiuinerpullu uagutsinnut aallaaveqartariaqarpoq, tassa nunatsinni pissutsit aallaavigalugit maligassiuisussaavugut pigiuaannartitsinermik, kulturikkut suliniarnermik allatigullu meeqqanut pissuseqarnitsigut suliniassagutta nuna tamat akornanni suleqatigiiffik peqataassagutta Atassutip oqaaseqartua ilumoorpoq, nammineq pissutsit atukkagut aallaavigalugit periutsit tamakkua suleqataaffigisussaavagut, kisianni tassa qujanaq kusanartumik annertunerpaatigut nalunaarusiaq manna oqaaseqarfigineqarlunilu isummersorfigineqarmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna peqqissaarluni oqallisigineqareerluni naammassivoq, taavalu tulliuppoq immikkoortoq 21.

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 21

 

 

Sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasaqarnermut nunanullu allanut tunngassuteqartunut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit,

saqqummiussisoq.

 

Matumuuna sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Isumaqatigiissutip siunertaraa sakkut akuutissartaqanngitsut ilaasa pisariaqanngitsumik ajoqusiisinnaasut imaluunniit malisukaannartumik eqquisinnaasutut nalilerneqartut inerteqqutigitinneqarnissaat. Isumaqatigiissutigineqaqqaartup nunani allani isumaqatigiinngittoqartarnerani sakkut taamaattut inerteqqutigai. Allannguut Namminersornerullutik Oqartussat maanna isummerfigisassaat aamma inuiaqatigiit imminnut sorsuunnerannut atuunnissaa ilanngunneqassaaq (tassa nunap iluani saqittaannerni aamma taakku inerteqqutaanissaat ilanngunneqassaaq). Aammattaaq Nunanut allanut ministeriaqarfiup naalagaaffiit innuttanut pisussaaffii pillugit allaffianiit allakkiaq agguaanneqartoq innersuussutigissavara, isumaqatigiissutip allannguutillu naalisarneqarnerannik imaqartoq.

 

Pingaartutut erseqqissaatigineqassaaq, Danmarkip isumaqatigiissutigineqaqqaartup atsiorneqarneranut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat aperisimanngimmagit. Taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaanni § 13 ima nassuiaaserneqartarpoq, Kalaallit Nunaat isumaqatigiissummut soqutiginnittuunngitsoq. Isumaqatigiissutip allannguuteqartinneqarnissaanut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat maanna aperineqarnerat tassaassaaq Itillimi isumaqatigiissummi allassimasut naapertorlugit periaaserineqartartut allannguuteqartinneqarnerannut ersiutaasoq.

 

Isumaqatigiissutip allannguuteqartinneqarnissaata ilalerneqarneratigut nunat tamat akornanni naalagaaffiit innuttaminnut pisussaaffiisa ineriartortinneqarnissaat aammalu sakkutuujunngitsunut sorsuffinniittunut nunarsuup isumannaatsumik inuuffigineqarnissaa Namminersornerullutik Oqartussat ilapittussavaat.

 

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip Inatsisartunit ilalerneqarluarluni oqallisigineqarnissaa Naalakkersuisut sinnerlugit apuuppara, kaammattuutigissallugulu isumaqatigiissutip allannguuteqartinneqarnissaa Namminersornerullutik Oqartussat isumaqataaffigissagaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Apeqqutit taamaattut tassa sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit saqqummiivigineqarnerput Siumumiit nuannaarutigaarput, tamanna takussutissiivoq Itillimi isumaqatigiissut kingunissalimmik atorneqassappat apeqqutini taamaattuni uagut saqqummiigineqartarnissarput pissusissamisoortoq.

 

Taamaattumik Siumumiit annerusumik oqaaseqarnata siunnersuut akuersaarparput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Tulliuppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut immikkut oqaaseqaataat ilanngullugit akuersaarsinnaavaat sakkut akuutissaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allannguuteqarnissaanut tunngassuteqartut. Immikkut eqqaasitsissutigineqassaaq nunatta nunat tamalaat akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissutinut atortuulersitsisarsimanerminut atasumik misilittakkat takutimmassuk taamatut isumaqatigiissutit nunatsinnut atortuulersinneqarnissaannik akuersissuteqartarnerup nassatarisaanik aningaasatigut pisussaaffilerneqarnerit iluamik nalilersorneqartarsimanngitsut.

 

Tamanna tunngavigalugu Inuit Ataqatigiinniit inassutigissavarput matumani siunnersuummik aappassaaneerinnittoqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqartumi manna saqqummiussaq nalilersorluarneqassasoq.

 

Nunani amerlaqisuni siusinnerusukkullu sorsuffiusimasuni maannakkut sorsuffiusuni ilaatigut sakkut qimaannarneqarsimasut katersorniarneqartarnerat annertuumik ingammik inuinnarnut ulorianartorsiortitsisarsimavoq. Kalaallit Nunatsinni sakkutooqarfiusimasuni imaluunniit alapernaarsuiffiusimasuni ilumut sakkutoqqat qimaannarneqarsimanersut pillugit paasissutissanik sukumiinerusumik nunatsinni peqanngilagut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit tungaanniit isumaqatigiissutip nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa akuersaarsinnaavarput, inassutigissallugulu aappassaaneerinnginnermi ataatsimiititaliami pineqartumi malitsigisinnaasai pillugit nalilersueqqissaartoqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Tunngassuteqartunut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik ATASSUT-miit oqaatigissavarput ajuusaarnartutut isigigatsigu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiussissutip saniatigut tapertaliullugu ilanngunneqarsimasoq FN-imi isumaqatigiissut 1980-imeersoq, sakkut akuerisaasut ilaasa atorneqannginnissaannut imaluunniit killilersuiffigineqarnissaannut tunngasut kalaallisut nutserneqarsimannginnerat.

 

Nutserneqarnissaa ATASSUT-mit piumasaraarput, sapaatip akunnera kingulleq sisamanngornermi ulloq 29. april AG-imi nr. 33-imi allaaserisaqarmat imatut qulequtalimmik: ”Aallarsimaartarfissatut pilersaarutigineqartumi qaartiterutissat”, qulequtarlu ima nanginneqarpoq:” Kangerlussuarmi takornariat ornigarluartagaanni qaartiterutissaqarfiup navianartup salinneqarnissaanut akiligassat millioninik marlunnik kisitsisitallit akilerneqarnissaannut atatillugu oqartussat isumaqatigiinngilluinnarput.” Allaaserisaq atuarsimagaanni maannakkut oqaaseqaateqarnissamut aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imaanut attuumassuteqarsinnaanera ATASSUT-mit isumaqarfigaarput. Tassami  FN-imi isumaqatigii ssutip 1980-imeersup protokol tallimaanni pineqarput sorsuttoqarsimanerata kingun eranik piillakunik saliinerit aamma qaarsinnaasunik aserorterinerit.

 

Taamaattumik ATASSUT-miit siunnersuut maanna annertunerusumik maannakkut oqaaseqarfiginagu Naalakkersuisut piumasaqarfigissavagut Kangerlussuarmi qaartiterutissaqarfimmut tunngasut qanoq arlaatigullu uunga siunnersuummut attuumassuteqarsinnaaneranik paasissutissanik ersarissunik inatsisit pillugit allaffeqarfimmut misissuititsinissaat.

 

Taamatut ATASSUT-miit piumasaqarluta suliap aalajangiiffigineqartinnagu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaannut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Tulliuppoq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Piffissami kingulliunerusumi silarsuarmi eqqissinerup attatiinnarniarneqarnissaa anguniarlugu akuersissutinut Naalagaaffiillu assigiinngitsut isumaqatigiissutaannut assigiinngitsunut ilannguttarnissamut Kalaallit Nunaat akuutitaajartuinnarpoq.

 

Uagut nammineerluta silarsuarmi eqqissinerup attatiinnarneqarnissaanik isiginninnitsinnut kiisalu avammut takkorliussimanitsinnut akuutitaajartuinnarneq taanna Kalaallit Nunaata nammineernerulluni aalajangiisinnaassuseqarnerujartornissaanut ajunngitsumik alloriaataavoq.

 

Aalajangernissamut siunnersuut manna tassaavoq tunngaviusumik isumaqatigiissummut Danmarkip 1980-imi akuersaarsimasaanut, taamanikkut Kalaallit Nunaat soqutiginnittussatut isigineqarsimanngimmat allannguutaasussaq.

 

Taamaattumik Demokraatit nuannaarutigaat Namminersornerullutik Oqartussat silarsuarmi eqqissineqarnissaanut ilageeqqusiissuteqarsinnaammata (?) FN-imi isumaqatigiissutip 1980-imeersup allannguutissaannut akuersinermikkut.

 

Allannguutissaq isumaqatigiissutip atorsinnaaffianik annertusititsisussaq tassalu silarsuarmioqatigiit sakkulersorlutik isumaqatigiinngissutaat kisimik protokol siullerni sisamani pineqarunnaarlutik aamma nunat iluini sakkulersorluni isumaqatigiinnginnerit innuttaasut imminut sorsunnerat aammattaaq ilaatinneqartussanngorlugit.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatiniit siunnersuut tapersiivigaarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allanngortinneqarnissaanut imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqassaagut.

 

Taamatut isumaqatigiissummik allanngortitsiniarneq tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit isumaqatigaarput aammalu iluarisimaarlugu nunatta taamatut pineqartoq pillugu tusarniaaffigineqarnera.

 

Taamatut oqaaseqarluta allannguutissatut siunnersuut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit isumaqataaffigalugu matumuuna oqaatigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.

Nunanut Allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit,

Tassa naalakkersuisunit qujassutigissavarput taamatut siunnersuutip uuma atuuttussanngortitsinermik saqqummissatta ilassineqarnera.

 

Inuit Ataqatigiinninngaanniit taavalu aamma Atassuminngaanniit paruarneqartut ilumoorput, tassalu nunatsinni qimatakut ukiorpassuit nunatsinni oqartussaasuninngaanniit malinnaaffigineqarsinnaasimanngitsut massakkut nalunaarsorneqareersimalermata, nalunaarsorsinnaasimasagut ilaat nammineq kalaallit inuiattut piliagut ilaat ujarassiuut piliaat, ilaat ilisimasassarsiortut, ilaat illersornissamik ingerlatsisut piliaat, tassalu amerlanertigut amerikkarmiut tassani pineqarput.

 

Nunatsinni taamatut salitassatut nalunaarsorneqarsimasut massakkut 600-t missaanipput, sumiiffiit 600-t missaanni, nunatsinni nalunaarsukkatut toornerparpassuit taakku nunatta assingani ikkussorneqareerput, massakkut tullinnguuttoq saliinissamik pisussaaffiup inissinneqarnissaanut atatillugu tassaavoq, qimatakut taakku sumiffissereerneqartut suunerinik misissuinissaq tullinnguuppoq.

 

Tassalu taanna ilaatigut amerikkarmiunut isumaqatigiinniarnitsinni anguniakkatta ilagivaat aamma amerikkarmiut tassani peqataanissaat, ilaatigut sungiusimariikkaminnik kalaallinut inuiaqatigiinnut kalaallillu suliffeqarfiinut apussinissaat siunertaralugu, taava tassanngaanniit saliinissaq tullinnguutissooq.

 

Uani Kangerlussuarmi AG-p allaaserissaa kisimi pineqartariaqanngilaq, naluarput allanik taamaattuusinnaasunik naluarput qanoq uppernartiginersoq tusagassiorfiinnaat aqqutigalugit saqqummiunneqartoq kisianni sumiissusersineri pereermata suunerinik massakkut akoqarneri Kangerlussuarmi allarpassuarnilu oqaatigineqartut massakkut misissugassanngorpoq tassanngaanniillu saliinissaq tullinnguutissalluni.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiititaliamit misissorneqarnissaa innersuussutigineqarmat, siunnersuutigissavara Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap uani suliassiissutigineqartut misissussagai, tamanna akuerineqarpoq, qujanaq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 34, saqqummiunneqartussaq aamma Nunanut allanut Naalakkersuisumit.

 

Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Nunanut Allanut Naalakkersuisoq.

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 34

 

 

Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnernut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut aalajangiiffissatut siunnersuut saqqummiutissavara.

 

FN-ip naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissutaa 1984-imeersoq Danmarkip aamma Kalaallit Nunarput sinnerlugu 1987-imi atsiorpaa, isumaqatigiissutip atuutsinneqarnerata malitsinneqarnera ilisimasaqartutut komité-mit nakkutigineqarpoq, ilisimasaqartutulli komité nunat namminneq nalunaarfigisartagaannik pisariaqartitsisarpoq, nunat ataasiakkaat nalunaarutigisaannik toqqammaveqartarpoq taamaallaat sulinermini.

 

Isumaqatigiissutip inatsisartut ullumikkut isummerfigisassaata nunani atsioqataasuni nakkutilliiartortarnissaannik FN periafississavaa, nalunaaqqaanngikkaluarluni takkulluni misissuiartortarnissaannik, soorlu europa-miut naalliutsitsinaveersaarnissamut isumaqatigiissutaannut tunngatillugu nakkutilliiartortarnissaq 1987-miillu taamaassimasoq.

 

Taamatuttaaq Nunanut Allanut Minister-eqarfimmiit allakkiaq agguaanneqartoq isumaqatigiissutip naalisarneranik imaqartoq innersuussutigissavara.

 

Naalakkersuisut nunat tamat naalakkersuisuinut sakkortunerpaamik nalunaaruteqarnissamik dansk-it naalakkersuisuisa kissaataat ilalerpaat, tamanna pisinnaavoq FN-ip naalliutsitaasimasunik ullorititaanni ukiormanna juni-p 26-ni isumaqatigiissutip atsiorneqarneratigut.

 

Tamanna tunngavigalugu matumuuna  naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut inatsisartut akuersaarneqarnissaa ingerlateqqippara, Namminersornerullutik oqartussat isumaqatigiissummut isumaqataanissaat kaammattuutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Kalistat Lund Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Naalliutsitsisarneq aamma peqqarniilliortarnerit imaluunniit nikanarsaalluni iliiutsinut imaluunniit pillaasarnernut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiornissaa taperserlugu Siumumiit oqaaseqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siullermik Atassummit oqaatigissavarput maluginiarsimagatsigit FN-ip naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissutaata kalaallisut nutserneqarsimannginnera, taamaattumik naalakkersuisut piumasaqarfigissavagut Danmarkimi Inatsisit Atortinneqarneranut Ministerieqarfimmut

saaffiginnissuteqassasut.

 

Saqqummiunneqarnissaat eqqarsaatigalugu kalaallisut sapinngisamik nutserneqartarnissaannik piumasaqarlutik, aalajangernissamummi tunngavissaqarluatariaqarpugut siunnersuutip imaviinik, Rigsombudsmandip allakkiai nutsikkat kisiisa isummersornissatsinnut tunngavissatut naammassorinanngillat.

 

Illersorneqarnissaasumik inatsisiliortutut sulissagutta pingaaruteqarpoq minnerpaamik oqaatsit nunatsinni isummersornissamut tunngavissaqarnissaq.

 

Taamaakkaluartoq dansk-it oqaasiinik paasinnissinnaanerput pissutigalugu maanna siunnersuutigineqartup isummerfiginissaanut tunngavissat qujanartumik Atassummit paasilluarpagut.

 

Nunatta isumaqatigiissut 1984-imeersoq Danmarkimiit 1987-imi atsiorneqarneratigut peqataatinneqareersimanera pissutigalugu Atassutip pissusissamisoortippaa Naalakkersuisut siunnersuutaat isumaqatigiissummut isumaqaanissaq, aammalu naalakkersuisut nunat tamat inatsisartuinik sakkortunerpaamik oqariartuutaa, FN-ip naalliutsitaasimasunut ullorititaani ukiormanna 26. juni isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa iluatsillugu naqissuserneqassammat.

 

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta siunnersuut isumaqataaffigaarput, kisiannili piumasaqaatigut aalajangiussimallugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuut manna naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni FN-ip isumaqatigiissutaata 1987-imeersup atsiorneqarnissaa siunertaralugu saqqumminneqartoq Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqarluta akuersaarneeqarnissaa inassutigissavarput.

 

Isumaqatigiissutip matuma naalliutsitsinermut aamma peqqarniitsumik inuppalaanngitsumik imaluunniit 1987-imeersup isumaqatigiissutip nutarterneqarneratigut isumaqatigiissut ersersaaviginiarneqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit tungaannit malugeqquneqarpoq isumaqatigiissut manna nunatsinnut immikkut pingaaruteqassusia erseqqissaatigissallugu.

 

Tassa nunatta Danmarkillu naalagaaffeqatigiinneranni pissutsinut nuanniinnerpaamut tunngassuteqarluinnarmat tassalu siumut sivisussusileriikkamik aalajangigaanngitsumik pineqaatissinneqarnermut tunngatillugu parnaarussat pinerlussimasut napparsimasullu tassunga tunngassuteqarmat.

 

Tamanna tassa immikkut ilisimasalippassuit akornanni inunnik peqqarniitsuliornertut aammalu nakorsaanissaq siunertaralugu isertitsivimmiittussanngortitsinissanngortitsinerigalugit sukumiinerusumik nakorsarneqartanngitsut oqaatigineqartarpoq.

 

Taamaattumik isumaqarnarpoq tamanut nunami sungiusimanngisami soorlu Herstedvesterimi nikanarsaanertut taaneqarsinnaasumik inissiisarsimaneq, qallunaat oqartussaasuinut aamma politiker-iinut eqqarsalersitsisimassagaluartoq.

 

Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit Folketingimi Atlantikup Avannaaneersut Gruppeata apeqqummut matumunnga suliniuteqarsimanerat tapersersorluinnarpaat, tassami taakkua takuniaasarsimagamik, aammalu takuniaasarsimanerit tunngavigalugit Inatsiseqarnermut Minister-imut saaffiginnissuteqarsimapput, ajoraluartumik taassuma sukumiinerusumik iliuuseqarneranik kinguneqarsimanngitsumik.

 

Taamatullu aamma pisoqarnera takornartarinngilarput, taamaattorli pinngitsoorumanngilagut erseqqissaatigissallugu taamatut pissusiviusunik isiginngitsuusaarineq akuersaarneqarsinnnaanngimmat.

 

Isumaqatigiissutit tamakkununnga tunngasut aammalu allarpassuarnut tunngasuteqartut malinneqarnissaat soqutiginngikkaanni, ajornartorsiutilli allanut tunngassuteqartutut isiginerusarlugit taava ajornartorsiutit soorunami anigornavianngilagut.

 

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit naalakkersuisut piumasaqarfigissavagut kalaallit Folketingimi issiatitaasa Herstedvesterimi ajornartorsiutit pillugit aaqqiiniarnerannut taperseqqullugit, taamaaliornermikkullu Folketingimi sunniiniarniassammata aasami sulinngiffeqalernissaq sioqqullugu matuma aalajangiiffigineqarnissaa.

 

Tassami nunatsinni isertitsivimmik matoqqasumik pinerluuteqarsimasunut katsorsaaviusinnaasumik pilersitsisoqarnissaanik piviusunngortitseqqullugit, tassuunakkut aatsaat pinerluttunik nikanarsaaneq qaangiussinnaavoq, aammalu pinerluttut nappaataat nakorsarlugit suliarineqalersinnaassammata.

 

Matuma konvention-ip atuutilernissaanut aarleqqutigisarput unaavoq Inuit Ataqatigiinniit erseqqissaatigissavarput, taanna toqqammavigalugu nunanit allaninngaanniit pissutsit tamakkua avoqqaarliutigineqalissammata.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit FN-ip isumaqatigiissutaata atortuulersinneqarnissaa akuersaarneqarnissaa peqataaffigissavarput, aappassaaneerneqannginnerminilu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Marie Fleischer Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Naalliutsitsineq allatullu naakkittaatsuliorneq, kiisalu inuppalaanngitsumik imaluunniit nikassaarpasissumik pinnittarneq imaluunniit pillaasarneq Demokraatiniit ingalassimanerusungaarpagut.

 

Taannarpiaq pissutigalugu taperserparput qallunaat naalakkersuisuisa kissaatigisaat silarsuarmi tamarmi naalakkersuisunut sakkortunerpaamik ersersitsinissamik naalakkersuisut tapersiinissaat, tassa FN-ip naalliutsitaasunut ullorititaani junip 26-ani ukiormanna pisussami isumaqatigiissummik atortussanngortitsinikkut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput sutigut tamatigut inatsisit tunngavigalugit nunami innuttaasut illersorneqarnerat pitsaalluinnartuusoq oqaatigisinnaagatsigu.

 

Inatsisigut illersorneqartumik inuulluni isumannaatsumik inuunerup ingerlanneqarnissaa soorlu aamma qulakkeerneqartartoq takuneqarsinnaasoq, taamaattumik Kattusseqatigiinniit sutigut tamatigut inatsisiit pioreersut suli pitsaanerulersinneqartarneri tamakkiisumik tapersersortaratsigit uani pineqartoq akuersaarparput.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorlugu matumuuna nalunaarutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Nunanut allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa tupinnanngitsumik inatsit taanna 1987-imi nunatsinniit aamma peqataaffigineqartumik atuutsinneqalersimasoq pissaatitsinerata annertusiallannera isumaqatigineqarmat tupaallaatiginngilarput, kisiannili Atassutip oqaaseqartuata oqarneratut nutserneqarnissaa, aamma siuliata oqaluuserisatta nutserneqarnissaa naalagaaffiup pisussaaffia, sooq 1987-ikkunnili isumagineqareersimannginnersoq uggornarpoq – kisianni taanna imissutigineqartoq naammassissavarput.

 

Taavalu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannut ilaatigut uuma atortuutinneqarnerata aamma massakkut taamatut ilaneqarnera atorlugu periarfissinneqarpugullusooq naalagaaffiup attavigisatta ullumikkumut eqqartuussiveqarnermut pinerluttaalitsinermullu oqartussaanermik tigummiaqartup, avataaninngaanniit nunat tamat akornanni isumaqatigiiissutit aallaavigalugit nakkutigineqarnerunissaanik uparuarneqarnissaanillu qularnanngilaq.

 

Naalakkersuisunit tusaaniarparput ilumut Herstedvesterikkunni kalaaleqatitta inissisimatinneqarnerat naalakkersuinikkut oqartussaasunit Danmarkimi tusaaneqarsimasoq, eqqarsalersitsisimasoq, apeqqutaaginnartorli massakkut tassaaginnarunarpoq, amerlanerit atuuttussanngortitsinerminnik qanoq malitsitserusunnermik piumassuseqarnersut, kisianni naalakkersuisuninngaanniit Folketingimi ilaasortaatitagut suliniarneranni tapersissavagut, uani aamma allaat pingaartillugu Danmarkimi naalakkersuisuninngaanniit persuarsiutiginiarneqarmat FN-ip naalliutsitaasimasunut ullorititaa eqqorlugu atsiorneqarneqartussaammat atuuttussanngortinneqarluni.

Qujanaq oqaaserineqartunut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut akuersaarpaat Atassutip kissaataa nutserneqarnissaanut noqqaassutigineqartoq,  aammalu Inuit Ataqatigiinninngaanniit noqqaassutigineqartoq ataatsimiititaliani susassaqartuni misissorneqarnissaa siunnersuutigissavara, Inatsisinut Atortitsitsinermut Ataatsimiititaliap misissorumaaraa, akuerineqarpoq.

Qujanaq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 10, atomit atorlugit sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutitut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 10

 

 

Atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Aningaasanut Nukissiuuteqarnermilu Ministerietqarfimmi Energistyrelsenip Namminersornerullutik Oqartussat piumaffigisimavaat, atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutitut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaanut, Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqaqqullugit.

 

Atsiuinissap siunertaraa EU-mi nunat Europami atomip nukinganik suleqatigiiffiup, nunallu tamalaat atom-inik atuinermut nakkutilliisoqarfiata akornani isumaqatigiissutip 1971-imeersup Danmarkip 1973-imi peqataaffigiligaata ilassuserneqarnissaa nutarterneqarnissaalu.

 

Ilassutitut isumaqatigiissummi pineqarpoq atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu isumaqatigiissummi artikel 3 immikkoortoq 1-ip aamma 4-p isumannaallisaanikkut nakkutilliiisarnissamik pinnittup atuutilersinneqarnissaa.

 

Ilassutitut isumaqatigiissut tassaavoq atomip nukinganik atortussiat aarlerinartorsiutaanngitsumik iluaqutigineqarnissaasa nakkutigineqarnissaat pillugu aalajangersakkatut isumaqatigiissutip ilassutaa nutarterneqarneralu.

 

EU-p kissaatigaa isumaqatigiissutip nunanit ilaasortaasunit atsiorneqareeruni ataatsimoortillugu atsiorneqarnissaa, Danmarkip saniatigut Irland, Italia Frankrigilu ilassutitut isumaqatigiissummik kisimik amigaataapput, Energisstyrelsenip januarip tallimaani 2004-mi ilisimatitsissutigaa ilassutitut isumaqatigiissummut ilanngunnissaminut Danmark piareersimasoq, tamatuma kingunerissavaa Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat piareerneqarserlugu Kalaallit Nunaannut tunngatillugu tunuarsimaartoqarallarnissaa.

 

Ilassutitut isumaqatigiissummut inatsisartut isumaqataassagaluarpata tamatuma kingunerissavaa ilassutut isumaqatigiissutip naalagaaffeqatigiinnermi inatsisaasunut atuuttunut ilaatinneqalernissaa, tamannalu isumaqassaaq ilassutitut isumaqatigiissummi aalajangersakkat toqqaannartumik atuutsinneqalernissaasa Kalaallit Nunaani inatsiseqartitsillutik oqartussaasut pisussaaffigilissagaat.

 

Tamatuma ilaatigut kingunerissavaa nunat tamalaat atomimik atuinermut nakkutilliisoqarfiani misissuisartut Kalaallit Nunaanni sumiiffiit misissuiffigiartortarnissaanut periarfissaqarnerulernissaat.

 

Ilassutitut isumaqatigiissummi imarisat sukumiinerusut pillugit Aningaasanut Nukissiuuteqarnermullu Ministeriami Energistyrelsenip 10. april 2003-mi imaqarniliaa agguaanneqartoq innersuussutigineqassaaq.

 

Pingaartilluinnarpara tamatumunnga tunngatillugu nunat tamalaat illersugaasumik inatsiseqartitsinerannik Kalaallit Nunaata ilapittuinissaa.

 

Taamatut oqaaseqarlunga ilassilluarlugu inatsisartuni oqaluuserisassanngorlugu suliassaq ingerlateqqippara, inassutigissagakkumi ilassutitut isumaqatigiissutip atsiornissaanut siunnersuutip inatsisartunit isumaqataaffigineqarnissaa.

Qujanaq.  

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, massakkullu oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Atom-imik sakkussiat siaruarterneqannginnissaannik isumaqatigiissutip ilassutaata nunatsinnut atortussanngortinneqarnissaa kinguneqartussaavoq isumaqatigiissummut 1971-imeersumut sanilliullugu IAIP-p nakkutilliisui annerusumik periarfissalissasut sumiiffiit Kalaallit Nunaanniittut misissuiffiginissaannut.

Tamanna Siumumiit akuersaarparput tapersersorlugulu,

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu oqaaseq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuummi matumani Kalaallit Nunaata atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutitut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaanik EU-p nunat ilaasortarisaminut kajumis-saarutigisimavaa, taamaasiornikkut EU-p atsioqataaffigisinnaaniassammagu.

 

Qallunaat nunaanni nukissaqarnermut aqutsisoqarfiup 10. april 2003-mi saaffiginnissuteqarner-migut siunertarisimavaa, naalagaaffeqatigiinnerup iluani isumaqatigiissutip akuersaarneqarsinnaa-nissaa pisinnaassasoq 1. september 2003 nallertinnagu. Taamatut kingusinaarnerusumik isumaqa-tigiissutip akuersissutigineqartussanngorsimanera Kalaallit Nunaata EURATOM-imut inissisima-neranik nalornissutigineqalerneranik pissuteqarsimagunarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit suliassaq manna Inatsisartut isaaannit isigalugu pingaaruteqartoru-jussuartut nalilersimavaa, tassami 14. november 1984-imi Inatsisartut oqaaseqaammik akuersis-suteqarmata, naqissuserlugu Kalaallit Nunaat ”atominik sakkussiaqarfiussanngitsoq”. Tamatuma kingunerisaanik Inuit Ataqatigiit tungaanniit naqissuserusupparput, manna tikillugu annikitsuinnarmik periarfissaqarsimagatta nakkutigissallugu ilumut isumaqatigiissutip pineqartup nunatsinni amerikkarmiut sakkutooqqarfiini malinneqarnersoq. Ilisimasagut naapertorlugit manna tikillugu nunat assigiinngitsut akornanneersunit imaluunniit naalagaaffimmit misissuiffigineqar-simanngilaq ilumut soorlu Pituffimmi amerikkarmiut sakkutooqqarfianni isumaqatigiissut malinneqarnersoq, tassami tappavani pisut amerikkamiut kisimik oqartussaaffigimmatigit.

 

Sermersuup ataani Camp Tutomi atomi atorlugu sarfaliorfiullunilu kissartuliorfiusimasup ilumut qanoq pineqarsimanera paasissallugu soqutiginartorujussuugaluarpoq. Aamma sermersuup ataani ilumut taamatut atomip nukinga atorlugu misileraasoqartarsimanersoq annertunerusumik ilisimasa-qarfigineqanngilaq. Uppernarsaatissartalimmik ilumut atomip nukinganik mingutsitsisoqarsimane-ranik ilisimasarput tassaavoq 1968-mi timmisartorsuup B-52-p Uummannap/Thule-toqqap avatin-nguani nakkarneratigut pisimasoq. Tamatuma kingorna saliisoqarneratigut qallunaat sulisartut aammalu piniartut Inughuit, saleeqqataasimanermikkut peqqissutsimikkut misissuiffigineqarnerisa kingunerisaanik ilumut qallunaat oqartussat Kalaallit Nunaanni nunat akornanni isumaqatigiissu-taasimasut malillugit iliuuseqarsimanersut apeqquserneqarsimapput. Taamaattumik pingaaruteqar-poq sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutit isumaqatigiissutip nunatsinnut atuutiler-sinneqarnissaa.

 

Inuit Ataqatigiinnit nunatsinni Naalakkersuisut qinnuigiumavai, sulissutigeqqullugu nunat akornanni Atomenergi Agenturimeersut nunatsinni piffinnik assigiinngitsunik immikkullu soquti-ginaateqarsinnaasuni misissuisoqarnissaanik piviusunngortitsisoqarsinnaanissaa. Tassunga tunnga-tillugu aammattaaq kissaatiginarsinnaavoq, tamakkuninnga soqutiginnittunik immikkut ataatsimiititaliami nalilersortissallugu, soorlu isumaqatigiissutip nunatsinnut atuuttussanngor-tinneratigut aningaasatigut malitsigisassai qanoq annertussuseqarsinnaassanersut pillugit.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen, Atassut.

 

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq

Atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutitut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaanut aalajangiiffigisassatut siunnersuummi Atassummi maluginiarparput ilassutitut isumaqatigiissutip Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigissassatut siunnersuummut atatillugu saqqummiussissummi tapertaliilluni ilanngunneqarsimasoq Energistyrelseniminngaanneersoq ullulerneqarsimammat 10. april 2003, tassa imaappoq ukioq ataaseq maannakkut qaangiuttoq allakkiat suliarineqarsimaneranniit.

 

Ilanngullugu maluniginiarparput Savalimmiut 23. januar 2003-miilli allakkatigut Lagmandip allaffianeersumik nalunaaruteqartoqarsimammat, isumaqatigiissummut ilassut Savalimmiunut atortussanngortinneqarnissaanut isumaqatigalugu.

 

Taamatut naalagaaffeqatigiinnerup iluani piffissatigut aalajangernissat nikingassuteqarsinnaanerat Atassummit ilisimaarilluarparput, taamaattorli Atassummit pingaartillugu oqaatigerusupparput, ilassutitut inatsisartut illersorneqarsinnaasumik suleriaaseqassappata, aammalu qalliinnarsiornani sukumiisumik itisilerluakkamillu inatsilerinermik suleriaaseqassappata, suliat taama annertutigisut minnerpaatut oqaatsit nunatsinni atuuttut atorlugit isummersornissamut tunngavissaqarnissaanik Atassummit pingaartitsilluinnaratta.

 

Taamatut suleriaatsimik Atassummit oqaaseqarsinnarluta, siunnersuutip imarisai naatsumik imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Nunatta sorsuuttoqarfiusannginnera nunarsuarmioqatitsinnut maligassiuisuunera oqaatigissallugu Atassummit pisariaqarsoraarput, oqaluttuarisaanermi uppernarsinikuuarput atomi atorlugu sakkussiat qanoq atornerlunneqarsinnaaenerisa navianassusiat.

 

Siunnersuutip nunatsinnut atuutilersinneratigut atomimik atuinermut nakkutilliisoqarfianni misissuisartut nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni misissuisinnaanerinut periarfissaqarnerulersitsinissaq, Atassummiillu nunat tamalaat illersugaasumik inissaqartitsinerannik nunatta tapersersuinissaa kaammattuutigalugu siunnersuut taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Ilassutitut isumaqatigiissutissaq 1971-imi isumaqatigiissummut ilassutaallunilu nutarterissutaasussaammat taamaalillunilu aamma atom-inik qaartartuliat isumannaallisaanikkut nakkutigineqarnissaanik ilaqassalluni siunnersuut Demokraatiniit tapersiivigaarput.

 

Tassa sanaartukkat taamatut ittut eqqumaniarfiginerusariaqarsorigatsigit.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Kattusseqatigiinniit pineqartoq annerusumik oqaaseqarfiginagu pineqartumi naalakkersuinikkut anguniarneqartut tamakkiisumik isumaqataaffigigatsigit, matumuuna Kattusseqatigiinniit isumaqataalluta nalunaarutugissavarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngilaq, Naalakkersuisut siulittaasuat akissuteqassaaq.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik nuannaarutigaara atom-it atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaa pillugu aalangajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq partiinit tamakkiisumik tapersersorneqarmat.

 

Aammalu soorunami uku apeqqutigineqartut Inuit Ataqatigiinnginngaanniit soorlu amerikkarmiut Pituffimmi sakkutooqarfiani malinneqarnersoq.

Tassa soorunami qallunaat naalagaaffiata aammalu Amerikap isumaqatigiissutaa tunngavigalugu atomimik sakkussiaqassanngitsoq taanna ullumikkumut ilisimatitsissutaajuarpoq, aamma taanna naartsorsuutigilluinnarparput malinneqarluni atorneqartoq.

 

Aamma inuiaqatigiit kalaallit kissaatiginngilluinnaqqissaarmassuk sorsunnermut tunngasunik atom-inik sakkussianik peqartoqarnissaa.

Uanilu aamma isumaqatigiissutip nunatsinnut atuuttussanngortinneqarneratigut aningaasatigut malitsigisinnaasai qanoq annertussuseqassanersut, apeqqut taanna oqaatigissavara, aningaasatigut kinguneqassanngimmat uagutsinnut naalagaaffimmullu, tassa taamatut ilisimatinneqarpugut.

 

Taamaammat uani atsioqatigiinnissamut isumaqataanissarput, akerlianik uagutsinnut pitsanngoriaammik nassataqassaaq, aammalu naalagaaffimmut nunatsinnullu artukkersuutaassanani.

 

Atassutip oqaaseqartuata oqaatigisaa Savalimmiuni 23. januar 2003-mili tiguneqarsimasoq, ilumoorpoq taanna, uagut aamma januarimi tigusimavarput, kisiannili ajoraluartumik kukkunikoq maanga nassiunneqarsimavoq, taassumalu naqqinniarnerani piffissaq ingerlalertupallammanaasit oktoberip arferngani 2003-imi tiguarput, tassalu ukiakkut inatsisartut ataatsimiinnissaannut saqqummiunneqarsinnaanani, taamaammat tassa upernaakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsinnaanngorsimavoq.

 

Uanilu aamma oqaatsit atorneqartut – ilumoorputit taanna ukiorpassuarni ajornartorsiutaavoq – tassa tamakkua isumaqatigiissutit nunarsuarmioqataasunut tunngasut annertunerpaamik tuluttut oqaasertalersugaasarput, taavalu Qallunaat Nunaanni aamma qallunaatut, tassa takisuujusarput annertoorujussuullutik, taannalu tunngavigalugu soorunami nutserisoqarnikkut pissutsit imaannaannginnerat tassani pissutaaqataasoq aamma miserratigineqarsinnaanngilaq.

 

Kisianni taamaakkaluartoq sapinngisarput, atorfilittatta sapinngisaat tamaat atorlugu naalisaanerit erseqqarissaanerit ilanngunneqartarput , uanilu oqaatigissavara naalagaaffik pisussaammat atuuttussanngortitsinermi inatsisitigut aamma kalaallisunngorlugit tunniuttarnissaanut, taamaammat tulliani Aningaasanut Inatsisip isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaanut nutserisoqarnermut tunngasut ilanngunneqartussaapput – neriuppunga tassuuna ajornartorsiut annikillisinneqarsinnaanngussasoq.

 

Tassa taamatut oqaaseqarlunga ukua Inuit Ataqatigiit oqaatigisaat tassalu saleeqataanermut tunngasut, aamma taakkua oqallissutigineqartartut nutaarsiassaateqanngilagut massakkut taakkununnga tunngasunik nutaajunerusunik, tassa massakkumut ilisimasagut ilisimavagut, tassa pingaartumik saleeqataasimanermikkut peqqissutsimikkut atugaqarnerannut tunngasut, taakku allaanerusunik paasissutissaateqannginnerput apuutissavara.

Kisianni soorunami sapinngisarput tamaat pitsaanersumik pineqarnissaat pisussaaffigaarput naammassiniassallugu, taamatut oqaaseqarlunga inatsimmut, inatsisissamut isumaqataanersi qujassutigaara.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat immikkoortoq 10 taama isikkoqarluni aappassaaneernissaminut ingerlaqqissaaq.

Taavalu massakkut immikkoortoq 11 aallartissavarput tassalu:

 

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisatut aalajangiiffigsassaattut siunnersuut.

Saqqummiussissaarlu Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 11

 

 

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisatut aalajangiiffigsassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq Siulleq, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandip Ilisimatusarnermut, Teknologimut Ineriartornermullu Ministeriaqarfik sinnerlugu Namminersornerullutik Oqartussat qinnuigisimavai Europami silaannarsuup ESA, paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit, akuerineqarnissaat pillugu oqaaseqaateqaqqullugit.

 

ESA 1975-imi isumaqatigiissuteqarnikkut pilersinneqarpoq, ukiorlu taanna Danmarkip isumaqatigiissut akuersissutigaa, ESA-mi anguniagaavoq silaannaarsuup ilisimatusarfigineqarnerata teknologillu nutaaliaasup eqqissinermut tunngasunut atorneqarnerata ineriartortinnissaa siuarsarnissaalu.

 

Isummannaallissaanissap akuerineqarnissaani siunertaavoq, ESA-mi isumannaannerulernissaq susassaqanngitsut ilisimatitsissutit kisitsisitigut pilersitsisutullu pisinnaatitaaffiit pillugit paasissutissanik allakkianillu pisinnaatitaannginnissaat.

Isumannaallisaanissamik isumaqatigiissutip imarisaata sukumiinerusumik 24. februar 2003-imi eqikkarnera agguaanneqarsimavoq, inatsisartut isumannaallisaanissamik isumaqatigiissut akuerissappassuk, tamatuma kingunerissavaa naalagaaffiup inatsisaanut Kalaallit Nunaanut atuuttunut ilaalissammat.

 

Tamatumalu kingunerissavaa Kalaallit Nunaanni pisortat inatsisinik atortitsisut isumannaallisaanissamik isumaqatigiissummik aalajangersagaq toqqaannartumik atulissammassuk.

 

ESA siusinnerusukku nunanut ilaasortaqataasunut isumannaallisaanissamik isumaqatigiissuteqarsimanngilaq, paasissutissat isertugassat paarlaateqatigiittarnerata illersugaanissaa nakkutigineqarnissaalu pillugit.

 

Ilisimatusarnermut, Teknologimut Ineriartornermullu Ministeriaqarfiup Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi aqqutigalugu ilisimatitsissutigaa isumannaallisaanissamik isumaqatigiiissut Danmarkip atsiorsimagaa, 18. december 2003-mi, isumaqatigiissut suli akuerineqanngilaq, tamatumali sulissutiginera aallartereerpoq.

 

Pingaartippara Kalaallit Nunaata nunarsuarmioqatigiit inatsisit malillugit inuunerat tamatumuunattaaq, tapersissagaa.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisartuni akuersaartumik suliareqqullugu saqqummiuppara, inassutigalugulu isumannaallisaanissamik isumaqatigiissutip akuerineqarnissaa inatsisartut akuerissagaat.

Qujanaq. 

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, massakkullu oqaaseqassaaq Kalistat Lund.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarneranut tunngatillugit paasissutissat isertugaasut illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit isumannaallisaaniarnerut isikkulimmik saqqummiussisoqarmat Siumumiit soqutigalugu malugaarput.

 

Paasivarput siornatigut taamaattumik isumaqatigiissuteqartoqarsimanngitsoq, taamaammallu tamanna pisariaqartutut isigineqarmat, aamma eqqissinermut tunngasunut atorneqarnera pineqarmat Siumumiit taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Matumani pineqartoq tassa Europami silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu paasissutissat isertugassatut isigineqartut illersorneqarnissaannut tunngasoq. Paasinnaasagut malillugit siuliini imm. 21, 34 aamma 10-mut tunngasumik oqaaseqarnitsinnut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit

malugianiagarput tassaavoq Kalaallit Nunaannut qanorpiaq sunniuteqarsinnaneri misissorneqarsinanersut takujuminaammat nassuiarneqarsimanatillu.

 

Paasissutissatut saqqummiunneqartut Rigsombudsmandimit 24.2.2003 pineqarsimasut avataatigut Namminersornerulluni Oqartussat isumaqatigiissutip nunatsinnut sunniisinnaaneranik  misissuisimanernik takussutissaqanngilaq aammalu Danmarkip decemberip 18-ani 2003-mi

isumaqatigiissut ilaaffigilerumallugu atsioqataaffigereersimavaa.

 

Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaat Inatsisartut Inatsisinik Atortitsinermu ataatsimiititaliaata manna aappassaaneerneqannginnerani naliliiffigiumaaraa.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen, Atassut.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Oqaluuserisap siuliani immikkoortut qulinganni naalakkersuisunut Atassummit erseqqissarparput pingaartillugu suliat taama annertutigisumik minnerpaatut oqaatsit nunatsinni atuuttut atorlugit  isummersornissamut tunngavissaqarnissaat.

 

Maannakkullu naalakkersuisup Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut saqqummiussatut siunnersuutaata Atassummit isummerfiginissaanut tunngavissaqarluarsorinngilarput, tamannalu peqquteqarpoq isumaqatigiissutip uatsinnut akuereqqusap tapertaliullugu saqqummiussissummut ilanngunneqarsimasoq tuluttuinnaq allassimammaat.

 

Rigsombudsmandip allakkiaanit imaqarniliaq dansk-isuumiit kalaallisut eqqaassanngikkaanni,

sulianilu oqareernitsituut pingaartipparput misissorsinnaassallugit isummerfissat minnerpaatut oqaatsit nunatsinni atuuttut atorlugit.

 

Atassummit nunat tamalaat illersugaasumik inatsitsiseqartitsinermi nunatta tapersersuisinnaanera tunngavissaqanngitsumik akerliuffigerusunngilarput, taamaattumik Atassummiit pisariaqarsoraarput isummernissamut tunngavissat nunatsinni oqaatsit atuuttut arlaannut nutserneqarnissaanik naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit.

 

Taamaattumik Atassummiit suliaq manna tapersernagulu itigartikkusunngilarput, Inatsisartullu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanut ingerlatinneqarnissaata akuerineqarnissaa kaammattuutigaarput, oqaaserisagut tassani nalilersoqqissaarneqarniassammata.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuutip matuma 1975-imi isumaqatigiissutaaqqaarsimasoq ilassusiivigisussaammagu paasissutissat isertugaasut paarlaateqatigiinneqartarnerminni illersorneqarnissaat nakkutigineqarnissaallu isumannaallisaavigalugu, taamaalilluni ESA-p isumannaassusia annertusitinneqartussaammat siunnersuut Demokraatiniit taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Paasissutissat isertuussat illersorneqarnissaannik  isumaqatigiissummut peqataassagaanni ilumoorpoq nunat suleqatigiinnissamut atsioqatigiissimasut akornanni paasistissat isertuussat nunanut allanut suleqatigiinnissamut atsioqataasimanngitsunut tunniunneqarsinnaasanngimmata.

 

Taamaattumik pineqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserparput, ajornartorsiummik taamaattumik pinaveersaartitsiniarneq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siuliuttaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Aap tassa uani malugaara oqaaseqartunit partiinit Siumut tamakkiisumik tapersersoraa, taava uani takusinnaavara aamma Demokraatinit taperserneqartoq, kisianni malugisinnaallugu Atassutikkut Inuit Ataqatigiillu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa kaammattuutigigaat.

 

Isumaqarpunga taamaaliorniarnerat akorngutissaqanngitsoq, aamma pissusissamisoorpoq ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaa.

Uani tassa oqaatigissavara tassa isumannaallisaanerup silaannarsuarmi misissuinermi isumannaallisaanerup pitsaanerusunngornissaa, taamaaliornikkut susassaqanngitsut  paasissutissanut pisimasunut ilisimasanut, aamma piginnittussaanermut tunngasut tassuuna qulakkeerniarneqartut, tassa taanna aallaaviuvoq.

 

Aammalu tassani paasineqartut paarineqarluarnissaat, inimut parnaarullugit, taamaallaat sussasaqartut kisimik tassunga isersinnaanngorlugit, taakkua tasssa qulakkeerniarneqarput, kisianni ataatsimiititaliami eqqartorneqassappat, akorngutissaqartinngilluinnaqqissaarparput naalakkersuisuninngaanniit.

 

Unalu aamma oqaatigeqqissavara Atassuminngaanniit aamma oqaatigineqaqqittoq oqaatsit maani atorneqartut tunngavigalugit paasissutissat apuunneqartarnissaat, uteqqiinnassavara tassa ilungersuukkatsigu qallunaat naalagaaffiata atuuttussangortitsinermini aamma uagut oqaatsitta ataqqineqarlutik atorneqalernissaat neriuppugut ukiuni qaninnerpaani taanna angusinnaassallugu.

 

Kisianni soorunami nutserisoqarnikkut pissutsit annertuumik tassani aporfiusut aamma qallunaat naalagaaffiata ilungersunartutut isigimmagit, kisianni ikioqatigiilluta qaangerniarparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Immikkoortoq 11-mut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit Atassumminngaanniillu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinnissaa kissaatigineqarpoq, aammalu una Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata suliassarisaasasa ataaniimmat, siunnersuutigissavara tassunga ingerlatissagipput, taava pisariaqartitsigunik Inatsiseqartitsinermut Ataatsimiititaliamut aamma tusarniaasinnaammata.

 

Ajorineqanngila? Taamaalillugulu tassa aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiitititaliaanut ingerlatinneqassaaq.

Taamaalillunilu immikkoortoq 11 siullermeerneqarnera naammassivoq, taavalu immikkoortoq 12 aallartipparput.  

 

Taavalu immikkoortoq 12 aallartipparput, nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut immikkut pisinnaatitsinerit unnerluutigineqarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oq                      artussat oqaaseqaataat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Naalakkersuisut Siulittaasuat siulittaasuat saqqummiussissaaq.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 12

 

 

Nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut immikkut pisinnaatitsinerit unnerluutigineqarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siuliuttaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandip Udenrigsministeriet sinnerlugu Namminersornerullutik Oqartussat nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut immikkut pisinnaatitsinerit unnerluutigineqarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarneranut upernaakkut 2004-mi oqaaseqaqqallugit qinnuigai.

 

Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnera pillugu peqqussummut inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut akueraat.

 

Taamaalilluni Pineqaatissiisarluni Eqqartuussivik Hollandimi Haagimiittoq Kalaallit Nunaannut sunniuteqarpoq.

 

Isumaqatigiissummi 9. september 2002-meersumi eqqartuussiviup eqqartuussisunut unnerluussisunut eqqartuussissuserisunut illersuisuusunut uppernarsaasunut pinerluttuliorfigineqartunut ilaalu ilanngullugit inatsisitigut inissisimanera suliassanngortitsiffigiqarsinnaanera immikkullu inissisimatitsisinnaanera pillugu erseqqissumik maluttarisassaqarpoq.

 

Isumaqatigiissutip imarisai sukumiinerusut pillugit Udenrigsministeriet-mit eqikkaaneq 24. september  agguaanneqartoq innersuussutigineqarpoq.

 

Isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaanut atuutilernerata isumaqatigiissutip naalagaaffimmi inat sisinut Kalaallit Nunaanut atuuttunut ilaalernissaa nassatarissavaa, tamatumalu Kalaallit Nunaani oqartussaasut eqqartuussivimmik atuisartut isumaqatigiissummik toqqaannartumik atuinissamut pisussaatitaalernerat kingunerissavaa.

 

Pineqaatissiisarluni eqqartuussivik Kalaallit Nunaanut sunniuteqarmat isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaanut atuutilersinneqarnissaa pissusissamisoorsorineqarpoq, ilanngullugu oqaatigineqassaaq isumaqatigiissutip imarisai isumaqatigiissutinut taama ittunut aalajangersimasumik aalajangersagaammata.

 

Isumaqatigiissut 13. september 2002-mi Danmarkimit atsiorneqarpoq isumaqatigiissut maanna nunanit 37-nit atsiorneqarpoq, tamatumunnga atatillugu aamma Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornanni inatsitigut suleqatigiinnermut tapersersueqataanissaa pingaartippara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliaq inatsisartunut akuersaartumik suliarisassanngorlugu ingerlateqqippara inatsisartut isumaqatigiissutip atuutilersinneqarneranik akuersaarnissaat inassutigalugu.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumiup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut periarfissanik atulersinneqarumaartunik inatsisartunut maani apeqquteqarneq Siumumit ima paasivarput aamma nunatta tamatumani sillimanissaa pisariaqartinneqartoq.

 

Taamaammat pineqartoq isumaqatigiissut 9. september 2002-meersup atulersinneqarnissaa ukiarulu tamanna saqqummiunneqarniartoq Siumumiit taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut isumaqatigiissummik matuminnga akuersissuteqarnissamik siunnersuummi saqqum-miunneqartumi pineqarpoq ukiup ataatsip matuma siorna Inuit Ataqatigiinnit oqaaseqarfigereersi-masarput. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinnit tunngaviusumik isumassiussagut taamani saqqummi-ussagut innersuussutigissavagut.

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit annertunerusumik oqaaseqarnata suliassap uuma aappassaaniinngin-nerani ataatsimiititaliamit, tassa Inatsisinut Atortitsinermut Ataatsimiititaliami oqaaluuserineqarnissaa kissaatigiinnassuarput.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Kalaallit Nunarput qallunaat naalagaaffiannut naalagaaffeqatigiinneq aqqutigalugu nunarsuarmut avatitsinniittumut isumaqatigiissutit assiigiingitsut aqqutigalugit peqataagaluttuinnalersimavoq, taamaammat oqaaseqaatissaq manna inatsisartut upernaakkut 2003-mi nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa akuerereersimagatsigu, kiisalu nunanit tamalaanit 37-nit isumaqatigiissutaareersimasoq atsiorneqareersimammat, kiisalu Kalaallit Nunaata nunanut tamalaanut tapersersueqataanissaa pinngitsoorneqarsinnaanngimmat Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat manna Atassummit akueraarput. 

 

Taamatut naatsumik Atassummit oqaaseqarluta tapersiinerput uppernarsarparput.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Suliniut pitsaasoq annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Demokraatiniit isumaqarpugut, naak isumaqatigiissut Kalaallit Nunaanut killeqaqisumik sunniuteqartussatut naatsorsuutigineqartariaqaraluartoq pingaartuusoq Kalaallit Nunaata silarsuarmioqatigiit inatsisinik illersugaanissaannik tapersersuinissaa.

 

Taamaatut naatsumik oqaaseqarluta siunnersuut taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Pineqartoq annerusumik immikkut oqaaseqarfiginagu saqqummiunneqartoq ataatsimut isigalugu Kattusseqatigiinniit tapersorpagut, taamatullu periarfissiisoqarnera pitsaasutut isigalugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siuliuttaasuat, Siumut.

Aap, qujanaq.

Tassa nuannaarutigaara siullermik tassa tamakkiisumik taperserneqarluni partiinit kattusseqatigiinnillu akuerineqarmat. Uanilu aamma Inuit Ataqatigiinniit kissaatigineqartoq aappassaaneerneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa aamma taanna tunngaviatigut isumaqatigaarput.

 

Uani eqqaamanerlunngikkukku Inuit Ataqatigiit eqqaanikuusaat, tassalu amerikkarmiut maani pisinnaatitaanerannut tunngasut sakkutuuisa pillaasarnermut inatsimmut ilanngunneqarnissaanut tunngasut, taakkua aamma apuutissavagut ataatsimiititaliamut, tassanilu naatsersuutigaarput aamma Nunanut allanut Naalakkersuisoq kingullermik Amerikamut angalanermini aamma taanna minister-it akornanni eqqartormassuk.

 

Neriuppunga tassuuna amerikkarmiullu alloriaqatigiissimassasugut, kisianni soorunami aamma qularnanngilaq aamma aporfissaqassasoq, kisianni ilungersuupparput nunami aamma inatsisit malinneqarlutik nunani allamiuugaluaraanniluunniit ataqqineqarnissaat.

 

Qujavunga maani taperserneqarmat inatsisissaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap tassa Inuit Ataqatigiinnit kissaatigineqarpoq aappassaneerneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq, siunnersuutigissavaralu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarneranut Ataatsimiititaliaanut aappassaaneerneqannginnermini ingerlatineqassasoq.

 

Ajorineqanngilaq, taamalillunilu tassa immikkoortoq 12 aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Inatsit atortinneqarneranut Ataatsimiititaliaanut suliarneqaqqaassaaq, aammalu taamalilluni immikkoortoq 12 taamaalilluni siullermeerneqarnera naammassivoq.

 

Taavalu immikkoortoq 94:

Piniartut inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq, aalisarnermiluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq, qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutiginiarneqanngitsut aalisagaqassutsikkut misissuivigineqarnissaat aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissute qarnissamik peqquteqqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut.

Saqqummiussissaaq siunnersuuteqartut sinnerlugit Atassumminngaanneersut  sinnerlugit Godmand Rasmussen, Atassut.

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 94

 

 

Piniartut inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq, aalisarnermiluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq, qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutiginiarneqanngitsut aalisagaqassutsikkut misissuivigineqarnissaat aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissamik peqquteqqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunner suut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

Piniartut inuussutissarsiutigalugu aalisarnermut ikaarsaarsinnaanerat periarfissaqarnersoq, aalisarnermiluunniit tapertanik isertitaqartoqarsinnaanersoq, qulaajaavigisinnaajumallugu piniartoqarfinni aalisakkat assigiinngitsut iluaqutiginiarneqanngitsut aalisagaqassutsikkut misissuivigineqarnissaat aallartinniarlugu Naalakkersuisut sulissute qarnissamik peqquteqqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut.

ATASSUT-ip gruppiata saqqummiussaa taakku sinerlugit imatut oqaaseqassaagut.

 

Tunngavilersuut:

Nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut, pingaartumik avinngarusimasuni najugaqartut ikigisassaanngitsut inuussutissarsiutiminnik ingerlatsiniarnermikkut imaannaanngitsumik ajornartorsiuteqarput, pinngortitap allanngorneranik imaluunniit pisamik niuerutigisinnaanerannik killeqartorujussuarmik pissuteqartumik, taamaalillutik piniarnermik inuussutissarsiuteqartut amerlasuut amminik tunisineq isertitsissutissatut kisiat tunngavissarisarpaat.

 

Atassut-mit isumaqarpugut piniartuunermik inuussutissarsiuteqarneq inuiaqatigiittut immikkut sammissallugu iliuuseqarfigissallugulu piffissanngortoq, taamaalilluni inuussutissarsiutip taassuma ajunngitsup tungaanut aningaasarsiornikkullu iluaqutaanerusumik inerisaasoqarnissaanut ilisimasat sakkussallu pigineqalersinnaaqqullugit. Eqqumaffigineqassaarli pissutsit assigiinngitsut pissutaallutik qanorluunniit iliuuseqaraluaraanni sumiiffiit ilaanni pitsaanerusup tungaanut saatitsinissaq ajornarsinnaammat.

 

Taamaammat nunatsinni sumiiffinni piniartoqarfiusuni aalisakkat inuussutissarsiutitut atorneqanngitsut pillugit misissuisoqassasoq, taamaalilluni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut saniatigut isertitsissutigisinnaasaannik periarfissarsiuussinissaq, pisariaqarfiatigullu piniartuunermit aalisartuunermut ikaarsaarnissamut qanoq tunngavissaqarsinnaatiginersoq pillugu periarfissarsiuussinissaq sakkussaqalernissarlu siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiissasut Atassut-mit siunnersuutigaarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Atassutip inatsisartuni ilaasortaatitaasa avinngarusimasuni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aalisarnermik ikaarsaarialernissaq pillugu siunnersuutaat akissuteqarfigissavara.

 

Siunnersuut naalakkersuisut angunigaanut qanilluinnartuuvoq, peqatigitillugu aningaasanut inatsit misissuataaraanni atuarneqarsinnaavoq inuutissarsiutit ineriartortinneqarnissaanut aningaasanik 2,4 million koruuninik immikkoortitsisoqarpoq, Qaanaami, Kangaatsiami, Illoqqortoormiuni atugassanik.

Qaanaami Kangaatsiamilu pingaarnerusumik aalisarnissamut atorneqartussaapput, aammattaaq suliniutinut tapiissutissanik immikkoortitsisoqarpoq 1,3 million koruuninik aalisarnerup ineriartortinneqarnissaanut immikkut atugassanik, ilaatigut aalisarneqarsinnaasut nutaat misissuiffigiffineqarnissaat taanna aqqutigalugu ingerlanniarneqarput.

 

Pinngortitatileriffillu tamatigut peqataatinniarneqartarluni.

 

Ineriartortitsinissamut atugassat ukiut ingerlaneranni ilaatigut assagiarsunniarnerup aallartisarneqarneranut aammalu nipisanniarnerup aallarteqqinneqarneranut atorneqartarput, siorna ilaatigit eqalussuarnut ingerlatanut aningaasanik atuisoqarpoq.

 

Nerpiisalu nerukkaatissatut qimminut aamma atorneqarnerat tassani takuneqarsinnaalluni.

 

Ukiormanna aalisarnermut misileraanissaamut aammalu atortussanik ineriartortitsinissamut tapiisoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, misileraanerit ingerlanneqartarput sumiiffinni aalisartut suleqatigalugit.

 

Naluneqanngitsutut 2002-mi 2003-milu sinerissamut qanittumut raajarniarnerup naleqqussarneqarnera ingerlanneqarpoq, tamanna pivoq raajarniarneq pillugu ataatsimiititaliap upernaakkut 2001-imi suliaqarsimanerani suliassiissutaasut naapertorlugit, siorna 2003-mi ataatsimiititaliaq taamaattoq, najukkani qaleralinniartartunik peqataasoqartoq, siunissami qaleralinniartarnissaq pillugu ataatsimiisitsisarpoq.

 

Ukiormannattaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup sinerissamut qanittumi qaleralinniarneq naleqqussarlugu aallartippaa, 4 million koruuninik tassunga immikkoortitsisoqarpoq, tamanna aamma aningaasanut inatsimmi atuarneqarsinnaavoq.

 

2003-imi EU-mik isumaqatigiissutip nutarterneqarneranut ilaavoq ukiormanna Baffin Bugtimi Pinngortitaleriffik suleqatigalugu ilaatigut misileraalluni qaleralinniarnissaq.

 

Misileraalluni aalisarnissamut katillugit 3,7 million koruunit immikkoortinneqarput EU-mit aningaasaliissutininngaanniit, misileraanermi paasisat tassani sumiiffimmi tassani aalisalernissamut atatillugu atorneqarsinnaassapput.

 

Piniartoqarfinni aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa tassaanerussagunarpoq qaleralinniarneq, taamaattumik piniartoqarfimmi sulinermut ilaatinneqassaaq, ilanngullugu oqaatigineqassaaq, siunissami aalisarneq pillugu juni-mi ataatsimeersuartoqartussaasoq, ataatsimeersuarnerup inernerissavai siunissami aalisarnerup ingerlatsiviginissaanut tungavissat, tassunga ilanngullugu periarfissat nutaat, aammattaaq assersuutigalugu piniartoqarfinni.

 

Suliassaqarfiit ilaattut aammattaaq naalakkersuisunit ilisimatitsissutigineqarsinnaasoq tassaavoq aalisartutut piniartutullu ilinniartitaanerup pilersinneqarnissaanik sulinerup aallartinneqarnissaa, tassani inuusuttunut aalisarnermut piniarnermullu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniartitaanissaat ilusilersorneqassalluni, tamanna tassaavoq inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunersuutip malitsigisaa.

 

Tamanna suliniutaavoq pisortaqarfiit akornanni ingerlanneqartussaq, suliaq taamaattoq tamatigut imaattarpoq: suliassaqarfiit assigiinngitsorpassuit akuutinneqartarlutik taamaalillutillu peqataatinneqartarlutik.

 

Peqataatillugu naalakkersuisut anguniagaraat kommune-t ataasiakkaat pisariaqarfiatigut akuutinneqartarnissaat, soorlu aamma KNAPK pisussanut ilaatinneqartartoq.

 

Erseqqissarneqassaaq tunitsiviusinnaasunik suliarinniffiusinnaasunillu kiisalu kingorna tunisassiat atortulersuutinik peqanngippat aalisarnermik aallartitsinissaq tunngavissaqanngitsoq, piniartoqarfinni suliassaqarfik tamanna annermik maanna NuKa A/S-imit ilaatigut isumagineqarpoq.

 

Taamaattumik Atassutip inatsisartunit ilaasortaatitaanit paasinarluarpoq, aappaatigulli oqartoqartariaqarpoq, suliniutinik arlalinnik tamatumunnga tunngatinneqartunik ingerlatsisoqartoq, taamaalillunilu siunnersuut ataatsimut isigalugu naammassineqartutut nalilerneqarluni.

 

Taamaattumik inassutigineqassaaq siunnersuutip saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni akuersissutigineqannginnissaa.

 

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Atassutip sinnersuutaanut Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut.

 

Atassutip siunnersersuutaa Siumup soqutigalugu misissorsimavaa, tunngaviatigullu soqutiginartutut isigalugu, minnerunngitsumik taamatorpiaq imalinnik oqaluttarfimmiit siusinnerusukkut oqariartuuteqartarnikuugatta.

Tamatumalu saniatigut piniartut atugaat pillugit Inatsisartuni siusinnerusukkut oqallittarsimanerat Siumumiit peqataaffigisarnikuusavut innersuussutigissavagut.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut akissutaat iluarisimaarparput, takusinnaagatsigumi sulianik siunnersummut naleqquttumik aallartitsisoqareersimasoq, suliniutillu ingerlasut aallartittussallu aningaasanut Inatsit aqqutigalugu aningaasaliiffigineqarnikuusut.

Siumuttaaq neriuutigissavaa kommunet aalisartut piniartullu peqatigiiffii soqutiginnillutik aamma suleqataajumaartut, arlariillutami kivitseqatigiikkuta annertunermik angusaqarsinnaanerput ilisimagatsigu.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut suliniutaannut tapersersuinerput oqaatigaarput, akissutaallu tusaatissatut tigullugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigivaa Atassutip siunnersuutaa Naalakkersuisut anguni agaannut qanilluinnartuusoq, Qaanaap aamma Kangaatsiap eqqaani aalisarnermut ineriartortitsinermut Aningaasatigut inatsisissami immikkoortitsisoqarneratigut.

 

Inuit Ataqatigiit pingaartilluinnarpaat nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaata ineriartortittuarnissaa, illuatungaatigulli aamma taama pingaaruteqartigaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup qangali kulturitsinnik napatitsisup unittuunnginnissaata qulakkeerneqarnissaanut sulissuteqartuarnissaq.

 

Ilumoorporli piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilaatigut silaannaap allanngoriartorneranik pissuteqartup imminut akilersinnaajunnaariartornerani nunatsinni siamasissumik najugaqarneq illersorniarlugu, inuusuttissarsiutinik allanik pilersitsiniarneq aqqutissaammat sulissutigissallugu nalilersorluartariaqartoq.

Tamatumani peqataanissamut tikkuussinissamullu inuiaqatigiit tamatta minnerunngitusmik nunagisami pineqartuni innuttaasut pisussaaffeqarpugut; nunagisamimi innuttaasut nalunnginnerpaavaat nunagisaminni periarfissat suut ineriartortissallugit piukkunnarnerpaasut, nunagisami nukitsigut atortorissaarutitigullu pissutsit allaavigalugit.

Nukitsigut atortorissaarutitigullu periarfissat amigaateqarsinmassappata, amigaatit pissarsiarineqarsinnaanerinut sukumiisumik nalilersueqqaarluni piviusunngortitsisinnaaneq sulissutigineqartariaqarpoq.

 

Piniartoqarfinnittaaq inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamut KNAPK-mit, ICC-mit KANUKOKA-millu siornali tikkuussisoqareerpoq, oqaatigineqartutuullu qularutissaanngilaq pissuttsit maannakkutut ingerlatillugit qanoq iliuuseqartoqanngippat sumiiffinni eqqartorneqartuni ullumikkut inuuniarnikkut atukkat oqimaareeqisut suli artornarnerulissasut.

 

Inuit Ataqatigiinnit ilisimavarput piniartoqarfinni Upernaviup aamma Uummannap pigisaaniiittuni piniartuunermiit aalisartuunermut ikaarsaariarneq ineriartortitsinerlu iluatsittumik pilertortumillu ingerlasimasoq.

Tamatumani pissutaaqataanngitsuunngillat sumiiffinni pineqartuni aalisarnermik misileraasarnerit, aalisarnermik ineriartortitsinermi aalisartussatut piukkunnarsaasarnerit pikkorissaasarnerillu, tunisassiorfinnik pilersitsinissamut piumassasuqarneq minnerunngitsumillu innuttaasut nammineerlutik aalisarnermik ineriartortitsinissamut piumassuseqarnerat.      

Pissutsini taaneqartuni arlaat amigaataasimagaluarpat iluatsittumik pilertortumillu ineriartortitsineq immaqa pisimasinnaanngikkaluarpoq, taamaattumillu pingaaruteqarpoq oqaluuserisatsinni sumiiffinni pineqartuni ineriartortitsinissamut pissutsinik tamakkuninnga pineqartunik minitaqarnaveersaarnissaq.

 

Inuit Ataqatigiinnittaaq arajutsisimanngilarput Avanersuup aamma Ittoqqortoormiit kommuniini aalisarnermik ineriartortitsinissamut misileraanerit aamma pikkorissaasarnerit ingerlanneqartareermata, ilaatigut Aalisarnermut Misileraanermik Ineriartortitsinermillu Suleqatigiissitap (AMIS-ip) aaqqissusseqataffigisaanik suleqataaffigisaanillu.

Tamatumani periarfissanik tikkuussisoqarsimassappat taakku suliaasa inernerisa ineriartortitsinissamut nalilersuinissami ilaatinneqarnissaat kaamattuutigerusunnarpoq, minnerunngitsumik aalisartut piniartullu kattuffiata tamatumani suliniutai periarfissatullu siunniussai nalilersuinermi ilanngunneqarnissai pisariaqarlutik.

Suleqatigiissitap AMIS-ip ilusimitut atuukkunaarsimanera ugguarnarpoq, taamaatumillu Naalakkersuisust apererusunnarput taartigisinnaasaanik imaluunniit atuutilerseqqinneqarsinnaaneranut periarfissaqarnersoq? 

 

Aalisarnermut ineriartortitsineq ingammik sumiiffinni aalisarnermik aallutaqarfiunngitsuni ingerlatsilerneq imaannaanngitsuuvoq, taamaattumillu misileraanerit – aalisarneruppat tunisassiornermut ingerlatsineruppat – ukiuni arlariinni ingerlanneqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaangilaq, kiisalu ineriariartortitsinermi aalisarnermi nioqqutissiarnermilu atortorissaarutinut ikinngitsunik aningaasaliissuteqarnissaq avaqqunneqarsinnaassanani.

Pisortat ineriartortitsinermut ingaasaleqataanissaannut aamma naliligassat ilagisariaqarpaat ineriartortitsinissamut aningaasaliissutissat eqqarsaatigalugit qanoq aningaasalersuisoqarniarnersoq, aningaasaliissutsillu aalisanermut, aalisartunngoriartortisinermut, tunisassiornermut ataatsimuulu isigalugu aalsisarnermik ineriartortitsinermut qanoq inmmikkoortitsiniartoqarnersoq.

 

Aammattaaq nalilerneqartariaqarpoq ineriartortitsiffissami pineqartumi nunatta iluani imaluunniit nunanut allanut nioqqutissanik tunisassiornissaq siunniunneqarnersoq, sumummi nioqquteqarnissaq apeqqutaalluinnarluni pisisussap nioqqutissiamut piumasaqaatai tunngaviusaramik, taamaallilluni atavartumik pilersuisinnaanermut aamma nioqqutissiornissamut aningaasartuutit tamatumani aamma apeqqutaalersarlutik. 

Aalisarnerup tunisassiornerullu ineriartortinneranni inuttatigut aamma malinnaatitsinissaq avaqqunneqarsinnaangilaq, taamaattumik nunatsinni najugaqavissut ineriartortitsinissamut inuttarineqarnissaannut ilinniartitsinerit aamma pisariaqavipput.

Tamatumani aalisarnermik aamma tunisassiornermik qaffasinnerusumik ilinniartitsinissamut nunani allani ilianniartitaanerit suli pisariaqarnissaat naatsorsuutigisariaqarparput. Aammattaarli Ilisimatusarfimmi ingerlatsinikkut ilinniartitsinerit nunatsinni aalisarnermik aamma tunisassiornermik ingerlatsinermut naleqqussarneqarsinnaanera kaammattuutigisariaqarpoq.

 

Kiisalu minnerunngitsumik nunatsinni tunisassiornermut ilinniartitsinerit aamma ineriartorfiusunut naleqqussarneqarnissaat pisariaqartutut oqaatigisariaqarpoq.

Tamatumani eqqarsaatigaakka Maniitsumi Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfik aamma Narsami Inuussutissalerinermut Ilinniarfik, taakkuami peqataanerisigut ineriartortitsineq nunatsinni periarfissat aallaavigalugit nunatsinnullu naleqqussakkat ineriartortinneqarsinnaannamat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut suliniutissaat siunniussaat ilalerpagut, kiisalu siuliani oqaatigisagut aamma ilanngullugit nalilersuinermi ilaatinneqarnissaat innersuutigalugit, kiisalu Atassummit siunnersuut saqqummiunneqartutut iluseqarluni akuerineqassanngitsoq.   

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

ATASSUT-ip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat, piniartoqarfinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni periarfissanik allanik inuussutissarsiutaasinnaasunik periarfissaqarnersoq misissuisoqassasoq.

 

Taamatut siunnersuuteqarneq pisariaqarluinnartutut ATASSUT-mit isigaarput, tassami pingaartumik ukiuni kingulliunerusuni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni  inuussutissarsiorniarneq assorujussuaq ilungersunarsiartorpoq. Taamaammat allanik periarfissarsiuusinissaq ujartussallugu piffissanngorpoq kinguarsartariaqaranilu.

 

Nunatsinni inuussutissarsiorneq siuarsarniarlugu suliniarnitsinni pingaarluinnarpoq isorliunerusuni inuiaqatitta inuussutissarsiornikkut pitsanngorsaavigineqarnissaat.

ATASSUT-mit ilisimavarput piffiit ilaanni annertuumik aalisarnikkut periarfissaqartoq,  tamakkulu pimoorullugit misissuiffigineqarnissaat pingaartilluinnarlugu aalajangiiffigisassatut ATASSUT-ip Inatsisartunut ilaasortaatitaanit siunnersuutigineqartoq, partiinit tamanit paasineqarluni tapersersorneqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq.

 

Nunatta ilaani avinngarusimasuni ilimanaateqarluinnartunik imartaqarput, ilaatigut Ittoqqortoormiut eqqarsaatigalugit Kangerlussuaqarpoq pinngitsoorani aalisagaqarsinnaanera ilimanaateqarluartumik, ilumut tamakku periarfissaqarnersut politikkeriusugut ilisimasariaqarluinnarparput, iluaqutaasinnasummi sapinngisamik inuiaqatigiinnit nunamullu iluaqutigineqartariaqarput.

 

Aamma isorliunerusormiut eqqarsaatigalugit aningaasarsiutaasinnaasut, soorlu takornariaqarnikkut periarfissat aaqqissuulluagaasut  misissoqissaartariaqarneri pisariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarfigaavut.

 

Taamatut siunnersuuteqarneq aporfissalersornagu tapersiinartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut, tassami soorlu oqaatigereeripput ukiuni kingullerni silaannaap allanngoriartornerata malitsigisaanik piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilungersunarsiartornera ilisimalluarneqalereersoq, taamaammat kingusinaaratik periarfissanik allanik piaartumik misissuinissaq ATASSUT-mit assorujussuaq pingaartipparput.

 

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta ATASSUT-ip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutaat taperserlugu oqaaseqarfigaat, aappassaaneerneqannginneranilu ataatimiititaliami susassaqartumi suliarineqarnissa inassutigalugu.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsenimut qujanaq, maannakkullu partiit ingerlaqqipput, maannakkullu Astrid Fleischer Rex.

 

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Atassummit siunnersuut Demokraatininngaanniit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Immap pissarititaanik qalluilinnginnermi siumungaaq paasissallugu pingaartuuvoq qanoq annertutigisumik aalisakkat pineqartut aalisarneqarsinnaassanersut, imaluunniit piniagassat piniarneqarsinnaassanersut, tassa piujuaannartitsinissamut naapertuuttumik tamatigut iliuuseqartoqartarniassammat.

Taamaappoq massakkut aalisarneqartartut piniarneqartartullu eqqarsaatigalugit, aammallu taamaassaaq suli aalisarneqaratillu piniarneqanngitsut aalisarneqalerlutillu piniagaalernissaanni.

Kikkulluunniit tamarmik nalunngilaat aalisapiluttoqarnera imaluunniit piniapiluttoqarnera qanoq kinguneqarnerlutsigisinnaasartoq. Taamaattoqartarnera pinaveersimatinneqartariaqarpoq, taamaattumillu uumasunik ilisimatuut peqassusianik missingiussisarnerat aammalu piusut qanoq annertutigisumik pisarineqartarnissaannik missingiussisarnerat pingaaruteqarnerpaaj uvoq. Pisuussutit nalilersuiffigineqarsimanngitsut aalisarneqartarnissaat piniarneqartarnissaallu ataatsimut isigalugu inerteqqutaalluinnartariaqarpoq, taamaaliorneq mianersuussinissamut naleqqunnerpaajussammat.

 

Siunnersuutip saqqummiunneqartup misissuisarnissat aallartisinneqarnissaat perpiarmagu tamanna Demokraatinit taperserneqarpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit siunnersuut aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu, kiisalu avatangiisinut eqqissisimatitsinermullu ataatsimiititalianut aappassaaneerneqannginnermi ingerlaqqinnissaa innersuukkusuppaat.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Astrid Fleischer Rex qutsavigaarput. Taavalu maannakkut tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, aammalu Jakob Sivertsenip siunnersuutaat peqqissaartumik misissoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Taamatut Atassutikkormiut siunnersuuteqarnerat Kattusseqatigiinniit paasisinnaavarput makku tunngavigalugit. Nunatta sineriaa tamaat qiviaraanni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut atugaat pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngillat. Piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut piniakkat ilaannit ilaatigut annertusiartortumik killilersuiffigineqaleraluttuinnarput. Taamaaliornikkullu piniarnikkut aningaasat isertinneqarsinnaasut ikiligaluttuinnalernerannik kinguneqarluni. Aamma apeqqutaalluinnarpoq nunatsinni sumi inissisimaneq. Nunatsinni aalisartoqarfiusuni piniarnerinnarmik inuussutissarsiorneq aamma ingerlanneqartarpoq. Naak immaqa aalisartuugaanni aningaasarsiorneq pitsaanerusinnaagaluartoq. Aamma piniarneq akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaasarpoq piffinni pineqartuni piniakkat suuneri apeqqutaallutik.

 

Kattusseqatigiinniit ilisimavarput nunatsinni nunatta sineriaani piniarnikkut atukkat tamatigut assigiinngitsorujussuusinnaasarnerat. Avanersuarmi inuussutissarsiornikkut atukkat ilaatigut pitsanngorsarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit ilisimavagut, aamma piniarnerinnarmiit aalisarnermut ikaarsaarnermi tunitsiviit killeqarput. Ineriartortitsineq suli aamma killeqarpoq. Upernavimmi aalisarneq suli pitsaasutut ingerlanneqartoq oqaatigineqarsinnaavoq. Kisiannili nunaqarfiit tamarmik tunitsivitsigut periarfissaqanngillat, naak piffiit ilaanni qaleralinnik aammalu aalisakkanik allanik pineqartuni tunisassiorneq ingerlanneqarsinnaagaluartoq. Suli pineqartut ilaanni periarfiissisoqarsimanngilaq.

 

Illoqarfiit nunaqarfiillu ataasiakkaarlugit piniarnikkut inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu Kattusseqatigiinniit tamaasa oqaaseqarfigisinnaagaluarlugit siunnersuuteqartut siunnersuutaata siunnerfiat tikikkaanni paasinarpoq piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaat pitsanngorsarniarlugit aalisarnermut ikaarsaarnermut Naalakkersuisut suli aaqqissugaalluarnerusumik pilersitsisoqarnissaa pineqartunit ujartorneqartoq.

 

Soorlumi siunnersuuteqartut eqqaagaat avinngaarusimasumi inuussutissarsiornikkut atukkat qiviaraanni piffinni pineqartuni aalisarnikkut aalisarnermut ikaarsaarnermi suli annertunerusumik naalakkersuinikkut pimoorunnerullugu ingerlanneqanngitsoq malunnartoq.

 

Tasiilap kommuniani piniarnermiit aalisarnermut ikaarsaarnermi suli killeqarpoq. Ineriartortitseqqinnissarlu suli piffimmi pineqartuni pisariaqarluni. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattorusunnarput piffimmi pineqartumi inuussutsissarsiornikkut periarfissiisoqarnissaa anguniarlugu piniarnerinnarmiit aalisartunngorsaanermut ikaarsaarnermut aaqqissuusseqqinnermut pineqartuni ingerlatsisoqaqqittariaqarmat. Taamaaliornikkut pineqartuni inuussutissarsiornikkut atukkat pitsanngorsarneqarsinnaammata.

 

Ukiuni kingullerni Kattusseqatigiinniit aamma ilisimavarput sinerissap qanittuani aalisarnikkut ineriartortitsinerit aassigiinngitsut ingerlanneqartut. Sulilu naalakkersuinikkut ineriartortitsineri ingerlanneqarlutik. Soorunami aalisarnikkut ineriartortitsinermi aningaasaliissutit taamak tamanut naammattutut oqaatigineqarsinnaanngillat. Taamaattumik allanik aningaasalersuisinnaasunik Naalakkersuisut ukiuni siusinnerusuni ujartuiniarlutik oqaaseqarnikuummata allanik aningaasalersuisinnaasunik nassaarsimanersut paaserusunnarpoq. Sinerissap qanittuani aalisartut angallataat suli amerlanerusut pitsanngorsarneqassappata aningaasaliissutit amerlanerusut atorfissaqartinneqarmata.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput piniarnermik inuussutissarsiuteqartut tassaammata inoqarfinni tamani kalaaliminernik pilersuisuusut. Siunissamilu suli pilersueqataasussat. Taamaattumik pineqartut inuussutissarsiornikkut atugaat aamma pitsanngorsarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut siunnerfiat tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit matumuuna tapersersorlugu oqaatigaarput suliallu aappassaaneerneqannginnerani susassaqartumut Ataatsimiititaliamut innersuussutigalugu.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit qutsavigaarput. Maannakkut siunnersuuteqartoq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavugut. Aammalu partiit akissuteqaataannut tamanut. Kisianni immikkut qutsavigissavakka Kattusseqatigiit Demokraatillu ersarilluinnartumik taakkua apeqqusiinertaqanngitsumik naggasiinerminni tapersiinninnerannut qujavunga.

 

Siullermik Naalakkersuisut akissutaat assut paasiuminaatsippara. Tassami una takkajaalaarsuaq atuarneqarnerani takusinnaavara ilaatigut aallarteriarnermi tapersersuinermik ilaqariarlutik aamma naggataatungaatigut itigartitsineq ersarissumik oqaatigimmassuk. Uani eqqaamaneqarunarpoq Atassutip saqummiussinermini pimmagit massakkut isorliunerusuni allanilu piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ajornartorsiutaat pappialarpassuit maanga annguttuartartut. Aammalu isorliunerusuni atsiornerpassuit tigooqqartarnikuuvagut aamma ukiarmi KNAPP-qarfinni amerlaqaat qanoq iliuuseqarfigeqqullutik saaffiginnissutaasartut.

 

Uani erseqqissaatigissavara siusinnerusukkut uanga saqqummiuttarsimavara Tasiilap eqqaata misissuiffigineqarsinnaanissaa taavalu aamma Illoqqortoormiut eqqaat. Tasiilaq kilisaat atorallarmat 1988-imi Illoqqortoormiut kangerluat misileraaffigineqarsimavoq. Aalisartut pingasut Sisimiormiut tassani inuttaasimasut oqaluuttuunnikuuvaannga kaliffigisaraluarlugu pingasoriaraluarlugulu qalorsuatik qaartaavinnavimmata qimaannarsimagaat nataarnat qalerallillu. Tassagooq qalerallit 30 kg missarpiaannik agguaqatigiissillugu angissuteqarput.

 

Taamaattumik assersuutigissagutsigu qilalukkat aasisarfiat silarsuarmik kangerluit qinngortunerpaartaat kialuunniit takorloorsinnaavaa qilalugaq nerisassaqanngikkuni tamaani angalaarsinnaanngilaq. Taamaattumik una siunnersuuteqarnitsinni aamma arlaa tungaatigut immaqa aningaasarpassuit atunngikkaluarlugit soorlu Tasiilakkunni Illoqqortuummiukkunni nipisat suaat aamma saattussat arlaatungatigut misilerarneqarsinnaanerat aamma periarfissaasinnaasorujussuuvoq.

 

Taavalu aamma Kullorsuarminngaaniit nalunngilarput Qaanaap tungaanut sineriarujorujussuaq ullumikkut misissuiffigineqarnikuunngilaq. Taavaniipput kangerluppassuit iigartartunik qinngullit Ilulissat kangerluanut eqqaanartumik sananeqaatillit. Uani Naalakkersuisut akissuteqarnerat soorunami una immikkoortitsinertut taanianngilara oqaatigineqarmat aamma Qaanaami, Kangaatsiami Illoqqortoormiunilu aningaasaliiffigineqarsimasut tassani tikkuarneqarput. Uanga nammineq isumaga anissagukku tassani Kangaatsiap eqqaa ukiorpassuarni aalisartunit aalisarfigineqarluni aamma soqassusia ilisimaneqariissooq, kisiannili Tasiilap avannaa kujataalu ulloq manna tikillugu iternga tikillugu ilisimaneqanngilaq. Allaat oqaluttuarineqartarpoq aamma aviisitigut allaaserineqarnikuuvoq umiarsuarooq ulikkaarsinnaavorluunniit eqalunnik. Eqaloqarfipparpassuaqarsimavoq aamma siorna Inatsisartuni saqqummiukkakku oqaaseq atorpara: ”Tasiilalli avammut immamut sammiinnarnerata ilimanaa minnerulersinngilaa.”

 

Taamaattumik uani Naalakkersuisut taanna uagut saqqummiuttarnikuusarput qangali immaqa oqarluaannarneq tattoqittoorutaaginnarsimavoq. Taakku 1999-iminngaaniilli malersorlugit aallartikkatsigit isorliunerusunik taamatut misissuisoqarsinnaanissaa. Immaqa taanna oqaaseq atussallugu tattoqittoorutigiinnarneqarsimavoq. Taavalu aamma Inuit Ataqatigiit oqariartuutigisaat arlalitsigut uanga isumaqataaffigisinnaavara. Oqaaseq atorneqarpoq arlatsigut assersuutigiinnarlugu 1980-ikkunni Upernavikkut Uummannakkut tassani, kisianni Uummannaq qangarsuarli qaleraleqarfiuvoq qangarsuarli uagut inuusuttuugattali taavunga peqqaartalerput tassa qaleralittartorsuit taamani tarajorteralutik.

 

Kisianni una Upernaviup nassaarineqarnera taanna nutarfasissutut oqaatigineqarsinnaavoq massakkullu aamma inuussutissarsiornermut tapertaasorujussuanngorsimalluni. Soorunami sinerissami ilisimanngisatsinnik taamatut nassaartortoqalerpat aamma soorunami allatuulli aamma inuussutissarsiutit pilersinneqarumaartut.

 

Oqanngilagut ima aningaasarpassuit atorlugit tassanngaannartigisumik periartoqarnissaa. Sunaluunniit misissorutsigu arlariinnik tunngavissaasinnaasunik nassaartoqarsinnaanera taanna uanga qularinngilarput Atassumminngaaniit. Taamaattumik susoqannginnermit pitsaanerpaavoq, aamma uani Siumup oqaaseqartuata oqaaseq atormagu taanna oqaluttarfimminngaaniit siusinnerusukkut oqaatigisarsimasatik innersuussutigai. Innersuussiinnarneq naammanngilaq. Ukiut arlallit qaangiussimagaangata oqaaseqarineqartut misissoqqissaartinnagit qanoq imaqarneri takujuminaattarput.

 

Tassani uani tupigusuppunga uanga Naalakkersuisooqatigiit Atassutip saqqummiussaat taamannak una siunertarissaartigereersoq misissuinissamullu uunga nalunaarummut taamak qanitsigereersoq naggataatungaatigut itigartitsinermik ilalersimammassuk. Tassa tapersiinnagassaagaluarpoq una aamma suliaq ingerlareersimaguni nukittorsaqqinneqarsinnaammat. Ilumoorpoq uani oqaaseqartuni silaannaap allanngornerujussua taaneqaqattaarpoq. Uagut taanna soorunami qanoq iliuuseqarfigisinnaanngisarput. Kisianni ilumoortoq uaniissorinarpoq aamma tusaamavarput Avanersuarmik qaleraleqarfissuaqartoq. Tamakkuuku aallaqqaammut pimoorullugit isorliunerusuni taanna aningaasarsiornerup piniartunut ikorfartuutaasinnaasunik arlaatigut periarfissarsiuussisoqarsinnaanera taanna massakkut pimoorullugu anguniagassatuut uagut isigileripput.

 

Piniarnikkut massakkut inuussutissarsiuteqaannartut tusartaqaarput ajornartorsiutinik annertoorujussuarnik nassataqartarnera. Aammaluaasiit ilaatigut taagorneqartalerput ilaatigut allaat ajunaarnersuarnik. Ukiamunaasiit aamma qularinngilara aningaasanik arlaatungaatigut KNAPK-oortillugu arlaatungaatigut saaffiginnittoqassasoq.

 

Nunarput tunniussinnaasanik peqartillugu tapiissutit isumalluutigiunnaarlugit ineriartortitsinissaq siunniutereersimavarput. Taamaattumik aamma nunatta sinnerani peqassuseq aningaasarparujorujussuit atunngikkaluarlugit misissueqqissaarnissaq taanna isumaqarpunga pingaartorujorujussuusoq. Tassa naggataatungaatigut oqaatigissavara taakkua ersarsissumik tapersiisunut qujavunga. Tassa aamma uani aallarteriarnermi Naalakkersuisut akissuteqaamminni mattussinngikkaluarput. Kisiannili oqaatsit atorneqarnerani qulariartuaaleriannguarlutik naggataatungaatigut tapersiinnginnerat taanna paasiuminaatsilaartupilussuullugu. Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Godmand Rasmussen qutsavigaarput. Taavalu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik partiinit oqaaserineqartunut qujavunga imaluunniit Naalakkersuisuniit qujavugut. Siumumi akissuteqaatigineqartut paasinarluartut nuannaarutigaakka.

 

Siullermik tulleriinneri pinngikkallarlugit malugaara paasineqarsimasoq Siumumiit aammalu Inuit Ataqatigiinniinngaaniit tassa suliassiissut Inatsisartuninngaaniit suliassiissutigineqartoq Naalakkersuisut ingerlappaat. Aningaasaliissutit iluanni ukioq kingulleq ukiormannalu aamma misissuinermi misissueqqissaarnermi piffimmiit piffimmut piniartoqarfinni aammalu assersuutigalugu aalisarnermi qanoq atsigisumik uani pissarsisoqartarpa? Aammalu piniarnermi qanoq atsigisumik pissarsisoqartarpa? Taamaalilluni sapinngisamik erseqqeqqissaartumik paasissutissiisoqarsinnaaqqullugu. Suliaq taanna ingerlavoq. Suliarlu taanna naatsorsuutigaarput qujanartumik taakkua sulisut ilimagisaannit junip ingerlatilernerani naammassineqartussaasoq ilimasupput taanna sioqqutingaatsiarsinnaallugu, taamaassappat nuannaarutigissaqaarput.

 

Tassa allatut oqaatigalugu misissuineq toqqammavissanik pissarsiniarfik taamaalilluni taava suut qanorlu iliorluni misissuinissamik aqqutissamik pitsaanerpaamik aallarteriarnissaq angusinnaajumallugu. Inuit Ataqatigiinninngaaniit suliniutissat taakkartorneqartut aamma erseqqeqqissaarput tassa ilumoorpoq aamma assigiinngitsunik ingerlasoqartarsimavoq. Soorlu ilaatigut AMIS aamma eqqaaneqarpoq taannalu uggorineqarluni. Tassa tamakkua ilaatigut pissutaaqataapput Naalakkersuisut massakkut Inatsisartuni suliassinneqarnerminnit pisinnaasaq tamaat qulaajaaniarsarititsimmata tamatumanilu qulaajaanermi nalunaarusiaq taanna pissanngatigisorujussuuvarput. Taamaalilluta takusinnaanngorniassagatsigu sumiuna qanorlu annertutigisumik aningaasaliinissamik pilersitsisoqassanersoq. Neriuppungalu ukiamut ilai anngussinnaajumaartut. Aammalu taakku sapinngisamik aningaasalersuinissamut tunngasut aamma arajutsinaveersaaqataaffigiumaarigut.

 

Aammattaaq Atassutip erseqqilluartumik siunnersuuteqarnermini oqariartuutai oqaaseqartuusup kingumut erseqqissaqqippai tassami isorliunerusut aamma pitsanngorsaaviginissaat tassani kingumut taaneqarpoq tassalu taakkuupput aatsaannguaq eqqartukkakka aammalu Inatsisartut ataatsimiinnerani oqaluuserisat siulliit erserseriigaat aamma tassani uparuartuutigerusussavakka uteqattaarusunnginnakkit massakkut pineqartoq kisiat sammisorusussagakku.

 

Atassutip Ataatsimiititaliamut innersuussinera soorunami taanna periusissamik atuilluarniarneruvoq. Taanna isumaqarpunga Naalakkersuisunit nuannaarutigiinnarsinnaagipput. Taamatuttaaq aamma Demokratininngaaniit taamatut pisoqarpoq. Tamatumunnga taassumap Ataatsimiititaliamut arlariinnut ingerlanneqarnissaa kaammattuutigivaa. Aammattaaq Kattusseqatigiinniit oqaatigineqartut erseqqilluinnaqqissaarput aamma oqaaseqartoq pinngikkaluarlugu Kattusseqatigiinniit assersuutigisinnaavara ullumikkumut suli naleqqussaaneq ingerlammat aammalu allaat aalisariutillit ilai kattuttarlutik pimmata aammattaaq avanaatungaani.

 

Taanna Naalakkersuisuni qujanartumik sillimaffigineqarnera suli atuummat taamaalilluni suli pitsanngoriaatissanik suli ullumikkumut pisoqallattaarpoq. Neriuppunga uani suliami ingerlasoqareernera pissutigalugu tapersiinnginnissamik Siumup aamma Inuit Ataqatigiit kaammattuutaat imaluunniit siunnersuutaat malinneqassasoq. Tassami taakku amerlanerussuteqarmata, kisiannili oqareernittut Ataatsimiititaliamut innersuussineq aamma taanna mattunneqarsinnaanngilaq. Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Naalakkersuisumut qujavugut. Taavalu partiit oqaaseqartui ingerlaqqipput. Tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit. Perusunngilaq taava maannakkut Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik annerusumik akissummut Naalakkersuisup akissutaanut tunngatillugu Naalakkersuisup akissutaa soorunami imartoorujussuuvoq sineriak tamaak eqqarsaatigalugu. Titarnerit 50-ingajaviit akineqarput, akissutaapput kisianni siunnersuummut tunngatikannerneralugu akissutip titarnerit arfineq-marluk sinneqalaavinnarput. Tassa uagummi siunnersuutigigatsigu piniartoqarfinni avinngarusimasuni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut aalisarnermut ikaarsaariarnissaannut najugaqarfiat aalisagaqarnersoq misissorneqassasoq.

 

Misissorneqareerluni paasineqarpat aalisaqartoq taava ineriartortitsoqassooq. Tassa taamak isumaqarpunga uanga. Una ajunngivippoq kisianni assigiinngitsorparujussuarnut sammigami akissut. Taavalu aamma Inuit Ataqatigiit oqaasiannut tunngatillugu aamma ajunngitsorujorujussuarnik akissuteqarput Inuit Ataqatigiit. Ajunngitsorpilupilussuarnik akissuteqarput kisianni siunnersuummut tunnganngitsunik. Siunnersuutinut imaanut tunnganngitsunik akissuteqarput kisianni ilumoortunik allanut tunngasunik.

 

Kisiannili paasivakka paasilluarsimagaat Demokratit Kattusseqatigiit Atassutillu siunnersuutip tunngavippiaa. Tassa taakku piniartut allanik inuussutissarsiuteqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu misissuisoqassasoq najugaqarfiit aalisagaqarnersut taavalu aalisagaqarpata ineriartortitsineq aallartillugu. Tassa taamak ersaritsigaaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen qutsavigaarput. Taavalu maannakkut kingulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph Siumut. Taavalu taanna pereerpat Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Soorlu siunnersuuteqartup aatsaannguaq qanittukkut oqaatigigaa ukiut kingulliit ingerlanerani pappiararpassuit maanga anngunneqartarsimapput atsiornerpassuit maanga anngunnneqartarsimapput aamma tamakku takusinnaavagut aamma atuarsinnaavagut kingumut qiviarutta. Aamma Siumup tungaaninngaaniit ukiuni kingullerni maani inimi oqallittarsimanerit piniartut atugarisaat pillugit aalisartut atugarisaat pillugit misissorsimavagut. Aammalu soorunami tamakkua qanoq inerneqartarsimaneri massakkullu suliniutitigut Naalakkersuisoqarfimmi ingerlanneqartut misissorsimavagut. Aamma takusinnaallugu uninngasoqanngitsoq ingerlasoqartoq taannalu nangeqqissooq qujanartumik.

 

Atassutip oqaaseqartua aatsaannguaq Finn Karlsen isumaqatigilluinnarpara oqarmat misissuineq pereerpat taava ineriartortitsisoqassooq taanna ilumoorluinnarpoq aamma soorlu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaatigigaa. Taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Ukiut 25-t kingulliit qiviarutta nalunngilarput taamanikkut piniartoqarfiit nunatsinni tassaasut Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Illoqqortoormiut Tasiilallu kommuunii.

 

Kisianni ukiut 25-t kingulliit ingerlaneranni Uummannarmiut Upernavimmiullu aalisarnermut ikaarsaarsimapput iluatsittumik piffissami sivikttuarannguup iluani. Tullinnguuttut tassaasariaqarput aamma Qaanaakkut Tasiillakkut Illoqqortoormiukkut taamannak ikaarsaartikkiartuaarnissaat. Taanna ingerlarusaarpoq. Aamma uagut, uanga nammineq aggerfinninngaaniit Tasiilamut aalisartitsiartortarnikuuvugut aamma Tasiilarmiut Ilulissanukartittarnikuuvagut qaleralinniarnermik ilinniartillugit. Ajoraluartumik taakku suliniarnerit annitsunnguaannarmik sunniuteqarsimapput ulloq manna tikillugu. Imaannginnguatsiaraluarpoq aalisagaqanngitsoq kisianni aalisarmut ikaarsaassagaanni assut sulisariaqarpoq. Taanna aalisartup kialluunniit arajutsisimanngilaa aamma nalunngilaa aamma avaqqunneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik misileraanerit aqqutigalugit assigiinngitsut aamma aningaasatigut soorunami aaqqissuussinerit pereernerisigut ikaarsaarneq aalisarnermut annertuumik anngunneqarsinnaasoq kommuninut taakununnga pingasunut tamatta takorloorsinnaavarput.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut suliniutaat massakkut aamma saqqummiunneqartut Naalakkersuisuninngaaniit aamma tapersersorpagut. Aamma pisariaqassappat aningaasanik allanillu Inatsisartuni saqqummiussisoqassappat aamma tapersersussaqqaarpagut anguniagarput assigiipput.  Assortuuttoqanngilaq inerisaaneq pisariaqarpoq misileraaneq pisariaqarpoq aamma tunitsivitsigut inerisaaneq pisariaqarpoq taakku pereerpata neriussuugut aatsaannguaq Atassutip saqqummiussaa aamma ukiut ilaanni iluatsikkumaartoq. Taamaalillutalu aalisarnermut ikaarsaarneq kommuneqarfinni taakkunani massakkut pingasuni taaneqarsinnaasuni ilanngunneqarluni. Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Ole Dorph qutsavigaarput. Taavalu maannakkut Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa naatsuarannguamik, paasilluarsinnaavara siunnersuut akissuteqarfigineqarnera naammageqqissaarneqanngimmat. Oqareernittut misissuineq pingaartumik isorliunerusuni qanoq atsigisumik ititigisumillu suliarineqarsimanersoq takuniarparput taannalu takoreerutsigu piviusumik iliuuseqarnissaq siunniuteqqavarput. Taanaannaanngilarli suliaq assersuutigalugu oqaatigineqartutuut Illoqqortoormiut eqqaani fabrikkeerannguaqarpoq. Fabrikkeerannguaq taanna tunngavigalugu ineriartortitsisussaavugut. Taakku qulaallugit aammalu oqartoqarneratuut sikuerukkiartornera imaluunniit sikorsuaarukkiartornera qanoq atsigisumik aalisagaqarfiusoq ilaanni pingaartumik taavani avannarpasissumi tunumilu qanoq ilillugit taakkua periarfigissanerigut, taakkua tonsialunnguaannaat nunaqarfimmiut imaluunniit uku kisiisa isigalugit pisaagut? Taannalu ilumut imminut akilersinnaava, imaluunniit akisuvallaarujussuarpa, annertusassavarput?

 

Taakkua suliat ilaatigut ingerlappagut. Taanna oqaatigillatsiassavara, imaanngilaq una siunnersuutigineqartartut kisiisa ingerlakkigut kisianni siunissaq ungasinnerusoq isigalugu qanoq atsigisumik piorsaasoqassanersoq aamma aalisariutaatillit namminersortut isigalugit taakkua soqutiginartorujussuarmik killiffeqartussaapput piffissaq sivisoorsuunngitsoq qaangiuppat, taamak oqartariaqarpoq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Naalakkersuisumut qujavugut, taavalu kingulliulluni oqaaseqassaaq Godmand Rasmussen Atassut siunnersuuteqartut sinnerlugit.

 

 

Godmand Rasmussen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Tassa oqallinneq una ajoqaat sivisunerulaarsimassagaluarami. Ole Dorphimut assorujussuaq qujavunga, sunaaffa paasisimavaa, siunnersuutitta tunngavia. Tassami oqarmat paasilluarparput. Tassarpiarpiaavoq Atassutip siunnersuummini angorusutaa misissuisoqarpat periarfissanik arlaatungaatigut sanarfineq tassa qeqqa. Siunnersuutitta qeqqa. Sunaaffa paasisimagaluarpat kisianni tassa itigartippat tassa taanna uggornartua.

 

Assersuutigiinnarlugu imaattoq una Naalakkersuisup akissuteqaammini soorunami imaaliallaannarlugu allanngortikkuminaagunarpoq, soorlu 2003-mi EU-mik isumaqatigiissuteqarnermut ilaavoq. Ukioq manna Baffinbugtimi pinngortitaleriffik suleqatigalugu ilaatigut misileraalluni qaleralinniarneq, taannalu ilaatigut misileraarnik 3,7 millioninik akeqartussaavoq. Aamma ajunngilaq ilumullimi isorliunerusuni piniartoqarfinni taamatut taakku aningaasat tunisisoqarsinaasuuguni qujanaqqajaqaaq misileraarnermi atugassatut. Tassani uagut siunnersuutitsinni pinerugatsigit piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut. Assersuutigissavara tassuuna assortorsinnaanngilluinnarparput Naalakkersuisoq oqaaseqaravit aalisariutitigut piorsaaneq soorunami avaqqunneqarsinnaanngilaq kisianni soorunami piorsaasoqarsinnaanngilaq peqassuseq qulakkeeqqaartinnagu.

 

Peqarpat assersuutigiinnarsinnaavat illit uattulli aamma nalunngitsigivat Sisimiormiut namminersortut namminiivillutik saattuarniarneq aallartippaat namminiivik namminivik. Taavalu taamanikkut eqqaavimmi saattuarparparpassuit tonsit arlallit eqqarneqarput. Tassa imaappoq pisuussutinik atorluaannginnerup tamassa aamma ersiutai. Una assortuussutigigunanngilarput siunissami angujartuaarneqassappat isorliunerusuni tapertaqarsinnaaneq soorlu assersuutigiinnartigu tusaamavarput Qaanaap eqqaa qaleraleqarfissuusoq taavalu massakkut taanna silaannaap allanngoriartorneranik eqqorneqaqattaalerput sikusannginnerani ukua qassusersornermik piniartuunerusut immaqa misissuineq piaartumik aallartippat kinguarsarpallaarata siunissami aningaasarsiornikkut arlaatungaatigut immaqa ikorfartuutaasinnaasumik nassaarussinnaasuugutsigit qujanassagaluaqaaq.

 

Aamma ilumoorpoq una siorna Ammassalimmiikkatta nunaqarfiit tamaasa angallavigaagut. Tiniteqilaarmiut oqaluttuaat uanga tupiginikooqaara aalisaataannarmik ilaatigut saattussanik ataatsikkut pisaqartarsimapput. Peqassuseq tamaani aamma ilimanartorujorujussooreerpoq arlaatungaatigut suliffinnik akisoorsuunngikkaluartunik immaqa pilersitsinikkut pingaartumik aamma nipisat suaat Tasiilakkunniluunniit nioqqutaarpalunngimmata. Kangerloqartorujussuussutillu. Immaqa tamakku arlaatungaatigut fabrikkinik pilersitsiffiunngikkaluartut angisuunik aallariartitsiffigissagaanni immaqa siunissami ineriartortitsinissamut aqqutissiuutaasinnaagaluarpoq pitsaasoq. Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Godmand Rasmussen qutsavigaarput. Taavalu kingullerpaajulluni allatsissimasoq, tassa allassimagaluartoq oqaaseqaqqikkumanngilaq.

 

Maannakkut immikkoortoq 94. tassa naliliisimanerput tunngavigalugu Siumup aammalu Inuit Ataqatigiit taamak iluseqarluni akuersissutigineqannginnissaa kissaatigaat. Kisianni tunngaviatigut isumaqatigiittorujussuuvusi aammalu paasivara Naalakkersuisut ataatsimiititaliamut susassaqartumut tassa Aalisarnermut, Piniarnermullu Ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaat ajorinagulu. Taava taamaattumik taanna taamatut inernissaa kikkut akerleraat isumaqatigaat? Isumaqatigineqarpoq taavalu tassa Aalisarnermut, Piniarnermullu Ataatsimiititaliamut ingerlaqqissaaq.

 

Taavalu immikkoortumut tullermut ingerlaqqippugut. Immikkoortoq 83.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, ataasinngorneq 3.maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 83

 

 

Puisit anginerusut amiisa tapiissuteqalernissaat Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut qulakkeerneqaqqullugu Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

 

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatai naapertorlugit sineriak tamakkerlugu puisit 170.000-it missaanni amerlassusillit ukiumut pisarineqartarput, taakkunannga ammit 70-80.000-it ukiuni kingullerni Great Greenlandimut tunineqartarput.

 

Ukiunilumi kingulliunerusuni amernik amernillu nioqqutissiat piumaneqarneruleriartorput, tamanna aamma puisit amiinut tunngavoq. Taamaattoqaraluartoq puisit amiisa tunineqarnerini tapiissusiisarneq pisariaqartinneqartuarsinnarpoq, akit nikerarnerinik aammalu nunarsuarmi niuffannermi amernut amernillu nioqqutissianut akigitinneqartut aningaasat naliisa nikerarnerannut misikkarissorujussuummata, tamannalu aamma Great Greenland-ip aningaasaqarneranut sunniutilerujussuusarpoq.

 

Taamaammat Atassut-mit inuussutissarsiornermik ingerlatsinerit suugaluartulluunniit nunatta karsianit pisariaqartitsiunnaarnissaat anguniaraluarlutigu piffissaasorinngilarput puisit amiinik tunisinermi tapiissutit peerneqarnissaat, tapiissutimmi taakku Great Greenlandip aningaasaqarneranut isumannaarinniinnaratik aamma piniartut akuersaarneqarsinnaasumik tunisinerminni isertitsinissaannut qulakkeerisuummata.

 

Puisit assigiinngitsut akii pitsaassusaallu pillugit tunisinermi akigitinneqartartut Great Greenlandip illuatungaanilu Kalaallit Nunaani Aalisartut Piniartullu Kattufiannit isumaqatigiinniarnikkut nassaarineqartarput. Aningaasatigulli iliorsinnaanermut killissarititaasut Great Greenlandimut killeqartigitillugit puisit anginerit amii tapiissutissaqartinneqanngillat, naak uffa ammit taakku aamma piniarneqartunut ilaagaluartut. Taamaammat Atassut-mit siunnersuutigaarput puisit anginerusut, soorlu aataarsuit natsersuit il.il. amiisa tuninerini tapiissuserneqarnissaat Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut qulakkeerneqaqqullugu Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqassasut.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen qutsavigaarput, Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqasssaaq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai puisit anginerusut amiisa tunineqartarneranni tapiissutinut 2005-imi Inatsisartut aningaasanut in atsisaanni aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaanik siunnersuuteqarput.

 

Siunnersuut puisit amiinut akigitinneqartut allanngorarnerujussuannik aammalu nunarsuarmi niuerfinni allanngorarnernut misikkarinnerujussuannik kiisalu puisit amiinik tunisinermi tapiissutit pisariaqartinneqartuarnerannik tunngaveqartinneqarpoq.

 

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa aammattaaq taavaat inuussutissarsiutitigut suliniutit suugaluartulluunniit Nunatta Karsianit aningaasalersorneqartumik tapiiffigineqartarnerannik pisariaqartitsiunnaarnissaat sulissutigigaluarlugu puisit amiinik tunisinermi tapiissutit ikilisinneqarnissaannut peerneqarnissaannulluunniit suli piffissanngorsimanngitsoq.

 

Siullermik oqaatigissavara puisit amiinik tunisinermi tapiissutini aammattaaq puisit anginerusut amii ilanngunneqassappata tamatuma tunisanut tamarmiusunut aningaasartuutit amerleriarnerat taamalu tapiissutinik amerlanerusunik pisariaqartitsineq qularnanngitsumik kingunerissammagit. Natsersuit, ussuit aataarsuillu amiinik tunisineq massakkut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutini ilaatinneqanngimmat pissuterpiaavoq aningaasaliissutit maleruarneqarnissat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut imminnut napatittariaqartut. Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaaneranut pillugu iliuusissatut pilersaarumminni aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissatsinnut najoqqutassanik tikkuussaqareerput. Taamaattumik Naalakkersuisut maannakkuugallartoq piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut saniatigut tapiissuteqarnissaminnik pilersaaruteqanngillat. Naalakkersuisut apeqqut uterfigeqqikkumaarpaat piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissuineq 2004-mi aasap ingerlanerani naammassippat.

 

Tamatumunnga peqatigitillugu nalunaarutigineqassaaq puisit angisuut amiinik niuernermi nalinginnaasumik atugassarititaasut tunngavigalugit tunisinissamut sukkulluunniit periarfissaqarmat, taamaalilluni akigitinneqartut niuernermi akiviusunik tunngaveqarlutik. Tassa imaappoq aningaasanut inatsimmit tapiissutitut aningaasaliissutit atunngikkaluarlugit. Aaqqissuussinerit taamaattut nannut amiinut amminullu allanut, tapiissutitut aningaasaliissutini pineqanngitsunut, tunngatillugu ingerlanneqareerput. Aaqqissuussinerit taamaattut Great Greenland A/S-ip aammalu najukkani assigiinngitsuni amernik tigooraasut  akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlanneqarput.

 

Great Greenland A/S nalunaarpoq majip aallaqqaataa 2004 aallarnerfigalugu aataarsuit qarlillit amii aamma natsersuit amii misileraallutik tunisassiornissamut ammaallugit, tapiissutitaqanngitsumik. Misileraanerup ingerlanera Ammerivimmiit qanimut malinnaaffigeqqissaarneqassaaq. Pineqartunik ammaassineq pivoq piniartuniit, tigooraasuniit aammalu KNAPK-miit saaffiginnittarsimanerit tunngavigalugit.

 

Qulaani taaneqartut tunngavigalugit siunnersuut akuersaarneqassanngitsoq Naalakkersuisut inassutigaat.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq qutsavigaarput taavalu partiit oqaaseartuinut siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Puisit anginerit amiisa tunineqarnerini Nunatta karsianit tapiiffigineqartarnissaanik atassutip siunnersuutaa Siumumiit oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput. Siumup piniarnermit inuussutissarsiuteqarnerup suli annertunerusumik ineriartortittuarnissaa pingaartippaa, taamaatumillu maannamut killiffimmik nalilersuinerit ingerlallugit. Tamatumuma ersersippaa Naalakkersuisut KNAPK peqatigalugu piniartut inuuniarnikkut atugaasa misissuivigineqarnerisa. Siumup pingaartippaa nalilersuinerit peqqissaartumik tunngavilerlugit ingerlanneqarnissaat, piniartutullu inuussutissarsiutip aaqqissuussaaneranik ilusilersueqqinnissap siunertamut ineriartornermut iluaqutaasussatut isigalugu.

 

Siumut isumaqarput Siumut isumaqarpoq piniarnermik allagartat pissarsiarisarnerisa allanngortinnissaat pisariaqalersoq. Piniartutut inuussutissarsiorneq aamma siunissami inuussutissarsiutitut illersorneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu.

 

Siumumiit pingaartipparput nunatta karsiata puisit amiinut tapiissutit ukiumut 30 million kronetut annertutigisut suli annertunerusumik piniartunut tutsinneqartarnissaat, tamannalu Great Greenland KNAPK-lu suleqatigalugit pissasoq Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput.

 

Ilanngullugu Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqquarput siunissami ilusilersuinermi pingaartillugu isiginiartariaqartoq piniartut akornanni piniutinik piareersaasiortarneq ataatsimoorullugu piniartut akornanni suleqatigiinnikkut ingerlanneqarsinnaanerata misissorneqarnissaanut. Taamaaliornikkut isumannaallisaaneq pitsaassutsimillu isumannaarineq anguneqassammat.

 

Siumumiit pingaartipparput suliniutit ingerlasut qaavatigut allannguiniartarnerit pinaveersaartinnissaat, taamaattumillu Atassutikkut aningaasanut inatsimmut 2005-imut puisit amiisa anginerit tapiiffigineqartarnissaanut siunnersuuteqarnerannut maannakkuugallartoq tapersinngilarput.

 

Qujanaq.

 

 

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut .

Ole Thorleifsen qutsavigaarput. Taavalu maannakkut tullinnguuppoq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Puisit anginerusut amiisa 2005-imiit aningaasanut inatsimmut ilanngunneqalernissaanik siunnersuummut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinniik nalunaarutigissavarput, siunnersuut Naalakkersuisunut akuersaarneqarsinnaanngitsoq malillugu aamma Inuit Ataqatigiit taama isikkoqartillugu tapersersorsinnaanngikkipput.

 

Puisit angisuut amiinik niuernerup ingerlanneqarnera KNAPK-miit Great Greenlandimiillu niuernerit nalinginnaasut aqqutigalugit isumagineqarpoq. Taamaattumik tamanna niueqatigiit akornanni periuseq ukiuni arlalinni ingerlanneqareersimasoq piniartut ammeriviillu akunnerminni isumagisassaatut inissisimasoq Inatsisartuniit akuliuffigineqannginnissaa Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Aqqalukasik Kanuthsen qutsavigaarput. Taavalu tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Atassummit ukiuni kingullerni silap allanngoriartornera peqqutigalugu piniartukkormiut inuuniarnerminni atugaat ilungersunarsisimaqisut qanimut malinnaaffigaarput. Pingaartumik ilaqutariit piniarnerinnavimmik inuussutissarsiuuteqartut tamatumani eqqarsaatigalugit.

 

Atassummit ilisimaaraarput silap allanngornera uagut qanoq iliuuseqarfigisinnaanngikkipput allanngortissinnaanagulu. Taamaattorli silap allanngoriartornera sivisuumik ingerlassappat piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut atugaat ullumikkornit ilungersunarnerulernissaat uagut politikkikkut suliaqartuusugut sillimaffiginngikkutsigit akisunaaratarsinnaavarput.

 

Taamaattumik tupigineqassanngilaq piniartut ullumikkut iluaqutigisinnaasaat suulluunniit oqallisigalugit sukkut aaqqiiffigineqarsinnaanerat piffissaagallartillugu qulaajarneqartariaqarput. Soorlu Atassummit siunnersuutigineqartup tassa puisit angisuut soorlu natsersuit aataarsuit ilaallu ilanngullugit tunineqarneranni tapiissuteqarfigineqartalernissaat Atassummit assut pingaartipparput.

 

Natsersuit aataarsuillu nunatta sineriaani ukiuni kingullerni amerliartornerat malunnartorujussuupput. Aammalu aalisakkat ukiumut nerisartagaat annikigisassaassanngitsut Atassummit qularutiginngilarput. Taamaammat imaani pisuussutitta piujuaannarnissaat eqqarsaatigalugit puisit angisuut amiisa tapiissutitalimmik tunineqartalernisaat Atassummit partiinut arlanut ilungersorluta paaseqqoqaarput.

 

Taamaaliorneq ilaqutariinni piniartukkormiuni tapertatut nangippara tapertartut iluaqutaassaqisoq qularutissaanngimmat. Taamaammat Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat ukiamut aappassaaneerneqarnissaa piumasaraarput.

Taamanikkussamut amminut tapiissutit qanoq amerlatigisut atoneqarsimanerat takuneqarsinnaalereersimassammata. Nalileeqqinnissamullu tunngavigineqarsinnaalissallutik.

 

Taamatut oqaaseqarluta Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat tamakkiisumik taperserparput. Siunnersuutillu aappassaaneerneqartinnagu Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani nalilersoqqissaarneqarnissaa inassutigaarput.

 

Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Siunnersuuteqartut sinnerlugit Jakob Sivertsen qutsavigaarput. Taavalu maannakkut ingerlaqqippugut Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Atassutikkut siunnersuutaannut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserparput. Tassa allammata puisit anginerusut amiisa tunineqarnerminni tapiiffigineqartalernissaannut atugassanik aningaasanut inatsimmi aningaasanik amerlanerusunik illuartitsisoqarnissaanut massakkorpiaagallartoq pissutissaqanngitsoq.

Taamatut naatsunik oqaaseqarluta Demokraatinit oqaatigissavarput saqqummiunneqartut tunngavigalugit siunnersuut tapersiivigisinnaanngikkipput.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit qutsavigaarput. Taavalu maannakkut kingulliulluni oqaaseqassaaq partiini Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsen Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siunnersuut pineqartoq Kattusseqatigiinniik tunngaviatigut tapersersorluinnarparput, piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut annerusumik puisit amiinik isumalluuteqarlutik aningaasarsiortut inuussutissarsiornikkut maannakkorpiaq tapersersorneqassappata puisit amiinut tapiissutit atorlugit suli naalakkersuinikkut tapersersorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniik isumaqaratta.

 

Naak naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq siunnerfik taamaattoq siunnerfigineqarnngikkaluartoq Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut puisit amiinnaanik isumalluuteqarlutik inuussutissarsiuuteqartut atugaat qiviaraanni, pineqartunut tapiissutit suli pinngitsoorneqarsinnaanngimmata.

 

Aap, naalakkersuinikkut suliaqartunik ilisimaneqassaaq minnerunngitsumik Naalakkersuisunit ilaasortanit tapiissutit annikillisarneqassappata, allamik aningaasarsiorfiusinnaasumik nassaarniartoqartariaqassammat. Taamaaliornikkut pineqartunut pineqartut aningaasarsiornerat innarlinngikkaluarlugu naalakkersuinikkut aaqqissuussisoqarsinnaammata aatsaat.

 

Sutigut tamatigut atukkat naalakkersuinikkut ajornerulinnginnissaat anguniarlugu inuussutissarsiornikkut atukkat pitsanngorsarneqartuartariaqarput taamaaliornikkut piniarnerinnarmik inuussutissarsiortut atugaat oqinnerulersinnaanerat naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Kattusseqatigiinniik Naalakkersuisunut ilisimatitsissutigissavarput tapiissutit annikillisaanermi suliffissat aningaasarsiornernillu pilersitsiviusinnaasut innarlernaveersaarneqartariaqarmata aamma. Naak Naalakkersuinikkut anguniarneqaraluartoq aningaasarsiornikkut imminnut napatinnerulernissamik sutigut tamatigut pisortanit tapiissutit minnerpaaffissaaniitinneqarniarnermi piffiit ilaanni aningaasarsiornerup unittoorneranik kinguneqarsinnaammat.

 

Kattusseqatigiinniik maannakkut immikkut ittumik puisit amiisa tunisaaneranut nunatsinni aaqqissuussiniarneq tapersersorparput, taamaaliornikkut puisit angisuut amiisa aamma tunisaalersinnaanerat periarfissinniarneqarmat. Apeqqutaalluni ukiumut ammit qassit tunineqarsinnaanissaat.

 

Kattusseqatigiinniik neriuutigaarput taamatut misileraanik iluatsilluarumaartoq taamaaliornikkut isumaqarpugut Atassutikkormiut siunnersuutaata siunnerfia ilalerneqartoq.

Naggataatigullu Kattusseqatigiinniik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut atugaat pitsanngorsarlugit suliniutit Naalakkersuisunit aallarteqqullugit. Piniakkanik killilersuinerup annertusiartornera malillugu inuuniarnikkut atukkat ilaatigut imaannaanngitsumik eqqorneqartarmata aamma.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Mads Peter Grønvold qutsavigaarput. Taavalu maannakkut Finn Karlsen, Atassut siunnersuuteqartut sinnerlugit.

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Siunnersuutigisatsinnut tunngatillugu oqaasertaliisutigineqartut qutsatigaakka. Nammineq uanga akissutit tunngavigalugit amerlanerussuteqartunit itigartinneqartutut isiginngilara siunnersuut.

 

Tassa Siumut aamma oqarmat massakkuugallartoq ukiamut utaqqissunniarlugu, aamma tassani nuannaarpunga Siumup aamma piniarnermik pingaartitsimmat nuannarivara paasinnilluni. Tassa Atassutikkut Kattusseqatigiillu Siumut aamma paasinnittutut oqaatigigamiuk.

 

Taamaattumik una siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa ajornanngippat uanga kissaatigissavarput ukiamut aatsaat aappassaaneerneqassasoq misissuinerit naammassisussaammata issittumi piniartukkunnut tunngasut naammassereerpata aappassaaneerneqarnissaa assut kissaatiginassaaq.

 

Taava aamma massakkut oqaatigineqarmat-una puisit anginerusut amii niuernermi nalinginnaasumik atugassarititaasut akit atorlugit tunisisoqartartoq. Taakku qanoq annertutigisumik ingerlanneqaramik? Assut paaserusunnarput taakku qanoq annertutigisumik tunisaanersut?

 

Ilaatigut aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni aamma oqarpoq aamma Inuit Ataqatigiit taama oqarmata. Qanoq annertutigisumik tunisaagamik massakkut taakku puisit anginerusut amii? Tassami oqarmata taakku tunisaasut akit niuernermi nalinginnaasut atorlugit taamatut tassami amernik taamatut tunisisartut. Tassa a uani eqqarsaatigalugu eqqarsaatigalugu ilaa piniartut oqaatigineqartarmata ilaatigut 30- 40.000 missaani ukiumut taamaallaat isertitsisartut.

 

Tamakku eqqarsaatigissagutsigit aamma tulleriinni assut siunnersuutini assigiinngitsuni marlunni piniarnermut pitsanngorsaataasinnaasunik siunnersuuteqarnerput tamaasa itigarparput. Piniartunik illersuillutik oqaluttartorujussuit inuit politikkerillu imaluunniit partiit sumerpiaanerpoq massakkut inissisimapput.

 

Kisianni tassa tunngaviatigut taperserneqarluartaraluarluni kisianni naaneqartarpoq taamaallaat naaneqartarpoq akuerisinnaanngilarput. Tunngaviatigut illersoriarlugu kisiani naanera tassa tapersiinermik kinguneqarneq ajorpoq. Kisianni tassa massakkut uani paasinninnera tunngavigalugu nuannaarutigivara Siumukkut taamatut oqarnerat, massakkuugallartoq akuerinngikkallarniarlugu ukiamut pissutsit paaseqqaarlugit isummerfigilluarnissaa tassani imaattoq taamatut paasivara. Taanna nuannaarutigivara.

 

Tassani immaqa takussutissat ersarissut takuneqarsinnaalissapput, taavalu immaqa isummernermut allanngortitsillualaarsinnaasut.

 

Uani-una aamma massakkut siornaassuasik ukiut sisamat tallimat matuma siorna Aalisarnermut Ataatsimiititaliamiinninni paasinikuugatsigu, ammerivimmut tapiissutaasartunik ilaanni taaneqartarami kisianni puisit amiinut tapiissutit puisit amiinut tapiissutit allanut atorneqartaramik suli?

 

Taanna paaserusuppara assut.

 

Aningaasamut inatsimmi taamaattoqanngimmat. Aningaasanut inatsimmi puisit amiinut tapiupput allanut atortussanut allanullu tapiunngillat. Suli taamaassimappat iluarsisariaqartutut isumaqarfigivippara. Taanna assut paaserusuppara ilumut suli 30 millionit ilai taakku allanut atorneqartarsimanersut?

 

Siornatigut tusarnikuuarput assigiinngitsut taakkartorneqartut allaat pingasorarterutaat angullugu allanut atorneqartartut puisit amiginngisaanut. Ilaatigut suli taamaassimappat ajorluinnartumik ingerlasimassaaq suli massakkut. Taanna paaserusuttorujussuuata.

 

Kisianni tassa qujavunga siunnersuutitsinnut tunngatillugu paasinarmat amerlanerussuteqartut itigartinnagu kingusinnerusukkut ukiamut isummerfiginissaa annerusumik isummerfigineqarnera nuannaarutigivara. Taamaammat aappassaaneerneqarnissaa ukiamut pisinnaanissaa kissaatigissavarput.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen, Atassut qutsavigaarput. Taavalu maannakkut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap oqaaserineqartunut partiit oqaaseqartuinut Kattusseqatigiinnullu qujanaq.

 

Uani Atassumminngaaniik oqaaseqaqqinnermi oqaatigineqartut paatsuungananngillat pingaartumik puisit amiisa akiinut 30 millioninik taaneqartunut akit agguataarneqartarnerat, tassani ukioq kingulleq finanslovimi takuneqarsinnaasunngorlugit tassa erseqqipput taakkunanngaaniit fraktimut pisiortortunullu akigisartakkat qanoq annertutiginersut 30 millionit iluaniipput.

 

Taakkua uani siunnersuuteqartoq oqaatigineqartut ilaannut soorlu taanna ilanngullugu tikilaassavara. Uanili Siumumiit maluginiarpara taakkua 30 millionit sapinngisamik puisit amiinut tutsinniarneqarnissaat misissuiffigeqquneqartoq. Tassani Great Greenlandi ammerivik taavalu KNAPK suleqatigalugit Naalakkersuisunut inassuteqaatigineqarpoq, imaluunniit kaammattuutigineqarpoq tamanna soorunami Naalakkersuisuniit misissussavarput.

 

Taassuma saniatigut Atassumminngaanniik oqaaseqartoq paatsoorsimannguatsiarpoq. Siumumiit imatut oqartoqarmat, Siumumiit pingaartipparput issuaalaarpunga? Siumumiit pingaartipparput suliniutit ingerlasut qaavatigut allannguiniartarnerit pinaveersaartinnissaat.

 

Taamaattumillu Atassutikkut aningaasanut inatsimmut 2005-imut puisit amiisa anginerit tapiiffigineqartarnissaanut siunnersuuteqarnerat maannakkuugallartoq tapersinngilarput.

Tassani paatsoortoqarsimannguatsiarpoq.

 

Atassumminngaaniik oqaatigineqartoq piniartukkormiut tapertatut neriuppunga taanna uteqattaartuagarput immaqa tusakatalerneqartoq, tassa misissuisoqarnerani taakkua kingumut paasissutisseeqqilluarumaartut, qanorpiaq-piaq pitsaanngitsiginersut.

 

Aammattaaq Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutaat ukiamut aappassaaneerneqarnissaa piumasarineqartoq taanna uanga annertunerusumik oqaaseqarfigissanngilara isumaqatigalugit isumaqatiginaguluunniit, tassami uani oqaaseqartut siulliit oqaatigimmassuk taamaaliornissaq inassutiginagu.

 

Aammattaaq Inuit Ataqatigiinninngaanniit erseqqilluinnartumik oqaaseq atorneqarpoq tassa niuernerup iluani ingerlanneqarmat KNAPK aamma ammeriviup ingerlatsinera niuernerit aqqutigalugit ingerlanneqarmata. Taava tassani akuliuffigerusunnagu.

Taamaammat amerlanerussuteqartut tapersiinerartutut oqassalluni ilumoortutut oqaatigineqarsinnaanngilaq.

 

Taamatuttaaq aamma Demokraatininngaaniit siunnersuut aamma tapersiiffigiumanagu erseqqilluinnartumik oqaaseqarfigineqarpoq.

 

Taamaammat Kattusseqatigiinninngaanniit oqaatsit atorneqartut aamma Naalakkersuisuniit soorunami isummerfigisassatsinnut ilaapput, tassa tapiissutit mianersuuttariaqartut aamma uparuarneqarmata.

 

Naggataatigulli Kattusseqatigiinniit oqaatigineqartoq issuanngikkaluarlugu erseqqivissumik oqaatigissavara, tassa pitsanngorsaaniarluni tunngavissanik Naalakkersuisut pissarsiniarlutik Inatsisartut aalajangereernerisigut misissuisitsipput, taakkulu suliat ingerlapput, aallartinneqareerput naammassiartulerput.

 

Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq qujavugut. Taavalu maannakkut erseqqissalaassavara kingulleq immikkoortoq 122 naammasseqqaarlugu ataatsimiinnerput naammassissammat.

 

Taavalu maannakkut tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa una uagut oqaatigisarput pingaartipparput, tassa ukiamut Inatsisartut kissaateqarsinnaapput maani soorunami aappassaaneerneqartussaavoq qanorluunniit pigaluarpat aalajangiiffigisassaagami.

 

Taamaattumik ukiamut aappassaaneerneqarnissaata tungaanut pingaartumik Great Greenlandip natsersuit aataarsuillu amiinik tunisassiornera aasap ingerlanerani nalilerneqarnissaanut ilanngullugu, uagut piukkuttorujussuuvarput ukiamut aappassaaneerneqarnissaa.

 

Aamma uani erseqqissumik oqaatigaarput ukiamut ataatsimiinnerup nalaani tapiissutit taakkua 30 millionit qanoq annertutigisut atorneqarsimanerat takusinnaaleriissavarput. Taava ukiumut tullermut natsersuit amiinik tapiissuteqartarsinnaaneq immaqa aamma nalilersoqqinneqarnissaa soqutiginarsinnaavoq ullumikkut piniartoqarfimmiut, pingaartumik avalliunerusut nallinnarsigamik qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarput.

Soorunami tapiissutit ajornanngippat tamatta isumaqatigiissutigivarput ingalassimaassagivut. Kisianni sumiluunniit nunarsuarmi politikkerit innuttamik inuutissarsiuutaanni pinngitsoorsinnaanngisaanni tapersersuisarnerat tupinnartuliaanngilaq.

 

Aamma uagut nunarput taama isorartutigisoq piffiillu assigiinngitsut inuuniarnikkut atugaat taama assigiinngitsigisut pinngitsoorneqarsinnaanngilaq qanorluunniit tapiissutit ingalassimatigigaluarutsigit, arlaatigut politikkikkut pisussaaffik tapersiisinnaaneq qimanneqarnavianngitsoq.

 

uanga aamma nalunngilara ukiut 25-t ingerlaneranni oqartuaraluarpugut tapiissutit ingalassimaassavagut. Kisiat allatut ajornartumik pissutsit uagut aalajangersaaffigisinnaanngisagut soorlu erseqqissumik oqaatigigiga pinngortitaq ima allanngorsimatigivoq, allatut ajornartumik piniartukkormiut atugaat qulaajarluartariaqarpagut.

 

Kisialli piniartoqarfeqarpoq assersuutigiinnarlugu Qaanaami eqqaani piniarnerinnaavimmik amiinnavik aamma Upernaviup eqqaani aamma taamaattoqarpoq. Aamma Tasiilami innuttaaqateqarpugut piniarnerinnaavimmik amiinnavimmik inuussutissarsiuuteqartunik.

 

Uani soorunami tapiissutit aamma nalilersugassat oqarpugut toqqartumik oqanngilagut aminut amminut maannakkut tapiissutit assinganik taperneqartarsinnaanersut. Kisiat tapertartut piniartoqarfimmiunik iluaqutigineqalernissaat ammit taakkua pingaartipparput. Aamma uani erseqqissarparput natsersuarparujussuaqalerpoq.

 

Taamaattumik aamma ilanngupparput aalisakkammi isumalluutigut ukiumut tonsit qassit nunguttarpat aataarpassuaqalerpoq. Taamaattumik nalilersuissagutta pisuussutit ataatsimut nerisareqatigiinnerannut uumasut ilanngullugit nalilersorneqarnissaat kissaatigaarput.

 

Taamaattumik ukiamut assut sakkortuumik piumasaraarput aappassaaneerneqarnissaa.

 

Qujanaq.

 

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Jakob Sivertsen qutsavigaarput. Erseqqissalaassavara taanna punkti 83 immikkoortoq 83 naammassigutsigu soraartariaqassagatta. Taavalu immikkoortoq 122 ullumut allamut nuutillugu.

 

Taava maannakkut kingulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut. Pingajussaaniilerami tassa naatsunnguamik

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Aap, naatsuaraarakasimmik aap. Qujanaq.

 

Tassa soorunami Naalakkersuisuni ilaasortap Simon partiimi oqaluttua paasilluarnerusimasinnaaga kisianni uanngaaniik oqalukkama taamatut nuannaarpunga oqaluttua anngaalluarmat. Anngaammat neriulluarpunga ukiamut imaassinnaammat isummertoqartoq allatut. Taanna-una oqaatigilaarniariga.

 

Uanga massakkut erseqqivissumik oqanngillat ilaa aalajangernissamut taamaallaat tassa massakkuugallartoq akuerinianngilaat, taanna uanga paasivara taamatut.

 

Taamaattumik anngaammat nuannaarpunga oqalukkama. Aamma una tassami tapiissutit milliartortinnissaanut tunngaveqarluinnaqqissaarpoq siuliani oqaluuserisarput. Piniarnerinnavimmik inuussutissarsiuuteqarfiusuni aalisarnermut periarfissanik allanik aningaasarsiuutaasinnaasumik ujarlernissamut misissueqarnissaa.

 

Tassa tamakkuupput tapiissutinut milliartuaartitsinissamut aqqutissat. Taamaattumik massakkut tassanngaannaq pisinnaanngimmat piniartut aningaasarsiornerat ilungersiartuinnarami ilumoorami. Immap kissakkiartornera eqqarsaatigalugu puisit pisarineqartartut ikiliartuinnarput aamma takuneqarsinnaavoq ammerivimmut tunineqartartut ikiliartorput. Tassa tamakku ajornartorsiutaat piniartut aningaasarsiornerannut.

 

Taamaammat ajornanngippat taakkua ilanngukkusukkaluarparput. Oqanngilagut massakkut aappaaguminngaanniik tassa periarfissaq taanna tassumami tungaanut eqqarsarluartoqarsinnaavoq finaslovilerinissap tungaanut, aningaasanut inatsisiliornissap tungaanut piniartut aningaasarsiornerat aamma taamanikkussamut erseqqissumik suli, suli erseqqissiartussaaq ilungersornerat ilungersornarsiartuinnarmat.

 

Taamaammat oqarpunga nuannaarlunga partiit imaluunnit Inatsisartunut ilaasortat amerlanerusut massakkut isumaat ersikannermat. Taanna erseqqissaqqippara aamma nuannaarutigigakku oqaluttuata Siumukkut anngaammat.

 

Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen qutsavigaarput. Tassalu maannakkut naammassinialissaagut. Tassa immikkoortoq 83, amerlanerussuteqartut taamak iluseqarluni itigartinnissaat kissaatigaat.

 

Taavalu ikinnerussuteqartut tassa Atassut aammalu Kattusseqatigiit ingerlateqqikkusukkunikku Siulittaasoqarfimmut qinnutigisariaqassavaat ingerlaqqinnissaa, kinguartinnissaa qinnuteqaatigisariaqassavaat.

 

Taamaalilluta immikkoortoq 83 naammassivarput, taavalu immikkoortoq 122 ulluni kingusinnerusukkut eqqartorneqarumaarpoq.

 

Qujanaq ullumi.