Samling
1. mødedag, fredag d. 16. april 2004, kl. 13.00
Dagsordenens punkt 1
Mødets åbning.
(Landstingets Formandskab)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Landstingets Forårssamling 2004 er hermed åbnet.
Det glæder mig at byde Landstingets medlemmer velkommen på vegne af Landstingets Formandskab. Ligeledes bydes Rigsombudsmanden og Landstingets Ombudsmand velkommen til Landstingets møder frem til den 19. maj 2004, der ifølge vores dagsorden afslutter denne samling.
Tidligere Landstingsmedlem Mikael Petersen har den 5. april i år indsendt begæring om at udtræde af Landstinget. Formandskabet har imødekommet denne begæring den 6. april 2004, fra hvilken dato Mikael Petersen er udtrådt af Landstinget. I denne forbindelse indtræder Per Rosing-Petersen som Landstingsmedlem.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, er bevilget orlov under hele samlingen, og Mads Peter Grønvold er indkaldt som suppleant. Landstingsmedlem Jensine Berthelsen fra Atassut er bevilget orlov fra samlingens start til og med den 10. maj og Godmand Rasmussen er indkaldt som suppleant. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt de to suppleanters valgbarhed. Det indstilles hermed, at Landstinget godkender de to suppleanters indtræden i Landstingets arbejde.
Kan det godkendes? Det er hermed godkendt, og jeg skal bede suppleanterne bedes indtage deres pladser i salen. Også I bydes velkommen.
Dagen i dag, d. 16. april er det Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's fødselsdag. Landstinget vil på Grønlands vegne ønske Majestæten hjerteligt tillykke.
Det kan herefter konstateres, at Landstinget i sin nuværende sammensætning er fuldt beslutningsdygtigt og kan overgå til behandling af redegørelse for dagsordenen for denne samling.
Jeg vil gerne bede den 1. næstforkvinde, Augusta Salling, om at lede mødet.
1. mødedag, fredag d. 16. april 2004, kl. 13.01
Dagsordenens punkt 2
Redegørelse for dagsordenen.
(Landstingets Formandskab)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
I løbet af forårssamlingens 18 planlagte mødedage behandles i alt 26 forslag fra Landsstyret. Heraf:
4 forslag til Landstingslove,
3 forslag til Landstingsforordninger,
13 beslutningsforslag, og
6 redegørelser.
Fra Landstingets medlemmer er fremsat i alt 76 forslag der fremgår af dagsordenen.
Heraf:
1 forslag til Landstingsforordning,
32 beslutningsforslag,
14 forslag til forespørgselsdebat, og
29 spørgsmål til Landsstyret til mundtlig forelæggelse.
Endvidere er 6 medlemsforslag videreført fra EM 2004 til 2. behandling under denne samling.
Samtlige fremsatte forslag er således sat på dagsordenen, der herefter omfatter i alt 108 forslag.
Udover de nævnte forslag er der modtaget 3 forslag der angår Landstingets arbejdsform og organisation samt formidling af Landstingets møder til offentligheden. Sådanne emner varetages sædvanligvis af Landstingets Formandskab, hvorfor det er aftalt med forslagsstillerne, at forslagene behandles som indstillinger til Formandskabet. Forslagsstillerne vil få lejlighed til at deltage i behandlingen af disse indstillinger i møder med Formandskabet. De nævnte forslag omhandler:
Landstingets møder, Formandskabets rolle, reaktionsmuligheder til sikring af møders værdige gennemførelse, journalistisk bearbejdet formidling af Landstingets arbejde fremfor direkte radiotransmission.
(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)
Etablering af mulighed for radiotransmission af Landstingets møder på dansk i samme omfang som på grønlandsk.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Etablering af et stående udvalg i Landstinget til behandling af særlige anliggender vedrørende bygder.
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)
Efter behandling af de omtalte indstillinger fremlægges et oplæg for Landstinget.
Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann og Georg Olsen har fremsat beslutningsforslag til optagelse på dagsordenen under dispensation fra indleveringsfristen for forslag. Begge forslag omhandler ændring af kriminallovgivningen vedrørende fremstilling, besiddelse og distribuering af pornografisk materiale der omfatter børn. Landsstyret har meddelt, at der uden forsinkelse tages initiativ overfor de danske myndigheder med ansvar for dette lovgivningsområde. De to medlemsforslag behandles i sammenhæng med et beslutningsforslag fra Landsstyret under denne samling. Den nærmere placering på dagsordenen udestår.
Endvidere har Landsstyret efteranmeldt et forslag om ændring af Landstingsforordningen om daginstitutioner, dagpleje m.v. Formandskabet har godkendt optagelse på dagsordenen som punkt 36. Den nærmere placering på dagsordenen udestår, men vil fremgå af den førstkommende reviderede dagsorden.
Endelig er Udenrigsministerens rejseplan ændret således at behandling af punkt 20 - Udenrigspolitisk redegørelse kun kan foregå mandag den 3. maj såfremt Udenrigsministeren skal kunne overvære behandlingen. Formandskabet foreslår, at hele dagsordenen for tirsdag den 4. maj behandles mandag den 3. maj 2004.
De faste mødedage under samlingen bliver tirsdage, onsdage, torsdage og fredage, så vidt det er muligt for helligdage og en væsentlig festdag.
Som det vil ses af den 1. reviderede udgave af dagsordenen, der er udgivet den 13. april 2004, har Formandskabet anset det hensigtsmæssigt at gøre fredag den 14. maj til mødefri dag. Det er sket under hensyn til Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og frøken Mary Elizabeth Donaldsons vielse denne dag.
Jeg skal herefter forespørge, om Landstinget kan godkende forslaget til dagsordenen?
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere; først Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Siumuts ordfører.
Fra Siumuts side med hensyn til redegørelse for dagsordenen, der blev fremsat fra Formandskabet, den går vi ind for. Vi er også vidende om, at såfremt der sker ændringer på et eller andet tidspunkt, at der vil tilgå meddelelser fra Formandskabet til Landstinget.
Jeg vil gerne lige benytte lejligheden at bringe en lykønskning, da det netop i dag d. 16. april er det jo 33 år siden, vores Landstingsformand blev valgt første gang, tillykke Landstingsformand.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Vi går videre til Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Til Landstingets Forårssamling har Landstingsmedlemmerne som sædvanlig fremsat mange forslag, og dette har man i forbindelse med prioritering af dagsordensforslag i Formandskabet gjort, at man skal overholde de frister, der er med hensyn til overgivelse af forslag.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi med tilfredshed bemærket, at Formandskabet under tilrettelæggelsen af dagsordenen gjort det, at forslag, der ligner hinanden eller har sammenhæng kan behandles under ét, og dette vil med hensyn til tiden ikke blot være gavnligt for Landstingets arbejde, men det er også en forståelse for, at der skal ske en koordinering af Landstingets arbejde. Uanset dette, så ønsker Inuit Ataqatigiit, at man endnu engang skal præcisere Landstingsmedlemmernes arbejdsmuligheder og tidsfrister bør sammensat, således at Landstingsmedlemmernes rettigheder og forpligtelser bliver bekendtgjort for alle.
Derudover, med hensyn til dagsordenspunkter, der er vedtaget, mener vi, at det er noget, der ikke bør fremkomme herfra talerstolen, som f.eks. dagsordenspunkt 50 og 64 er blevet placeret, og i henhold til vores mening, så er der ellers mulighed for at behandle disse anderledes, og det vil vi gerne indstille overfor Formandskabet.
Med hensyn til punkt 50 mener vi, at de enkelte partier og partiernes ledelse bør være ansvarlige for det, og sådanne forhold bør Landstinget ikke blande sig i. Grundlæggende er det vel også en sag, som berører spørgsmålet om alles ret til at lade sig opstille til et politisk valg, hvorfor vi ikke mener, at Landstinget skal diskutere spørgsmålet.
Vedrørende dagsordenspunkt 64, som er et spørgsmål til Landsstyret, mener vi burde besvares administrativt, fordi det ikke er velegnet til at blive behandlet i Landstinget. Vi skal anmode Formandskabet om igen at drøfte disse punkter og måske også tage punkterne 41, 43 og 109 med i samme ombæring. Således ønsker vi, at Formandskabet revurdere dagsordenspunkterne.
Jeg skal præcisere, at grundlaget for drøftelserne i Inuit Ataqatigiit, har været spørgsmålet om grænserne for forskellige instansers rettigheder, kompetencer og ansvar. Der er selvfølgelig grænser for, en lovgivende forsamlings som Landstingets, kompetencer og ansvar - det bør der være - og Landstinget må til hver en tid vurdere og evaluere på sit arbejde - og være bevidst om sine begrænsninger.
Der gælder de samme hensyn for Landsstyrets arbejde - Landsstyret kan og skal ikke blande sig i alt, hvad der foregår, til gengæld har Landsstyret også kompetenceområder, som Landstinget ikke i det daglige skal blande sig i. Eksempelvis kan det ikke være Landstingets opgave at debattere, hvor mange stillinger, der skal være i et bestemt direktorat, eller hvad stillingsbeskrivelserne skal indeholde - det er Landsstyrets opgave og de skal i deres daglige arbejde organisere administrationen. Man kan selvfølgelig altid kritisere Landsstyrets løsning af forskellige opgaver, men Landstinget bør ikke blande sig i, hvor, hvor mange og hvem, der skal ansættes i forskellige stillinger.
Det forholder sig på samme måde med de enkelte partiers ansvar - hvad partimedlemmerne gør og ikke gør og hvad de gør med deres medlemskab, kan ikke være hverken Landstingets eller Landsstyrets bord.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at vi bliver mere opmærksomme på disse forhold. Vi skal ikke arbejde, som om vi har magten og pligten, hævet over alt og alle - også vi skal respektere, at andre har deres ansvar og kompetencer.
Udover de nævnte sager, er vi tilfredse med, at Landstingets Formandskab har påtaget sig opgaven med at bearbejde de medlemsforslag, der angår Landstingets arbejdsform og organisation. Vi mener, det er på tide at revidere Landstingets arbejdsform og vi skal foreslå, at der etableres et ad hocudvalg, som skal komme med indstillinger overfor Formandskabet, med henblik på en grundig og alsidig gennemgang af denne omfattende opgave.
I forlængelse af den sag, mener vi også, at øvrige forslag, som omhandler radio- og TV-transmissionerne af Landstingets møder, bør inkluderes i dette arbejde. Vi skal derfor foreslå, at medlemsforslag nr. 67 medtages i dette arbejde.
Jeg har hermed afleveret Inuit Ataqatigiit¿s bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen og skal venligst anmode om Formandskabets velvillige behandling af vores forslag.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, Atassuts ordfører.
Til landstingets nærværende møde er der fremsendt mange forslag.
Der er således ikke noget mærkeligt i at samtlige partier i forbindelse med åbningerne af landstingsmøderne giver udtryk for ønske om, at lovgiverne får lov til at arbejde uden hast og med omhu, idet det jo er nødvendigt at arbejde uden hast og med omhu, hvis kvalitativ lovarbejde skal sikres.
Vi har ingen bemærkninger til prioriteringen af forslagene, men vi kan i ATASSUT konstatere, at alt for mange punkter er sat på til afsatte mødedage.
Da vi tidligere havde mødepligt hver dag ytrede samtlige partier uden undtagelse krav om mere spredning af mødedagene, idet man fandt det væsentligt at lovgiverne får mulighed for at arbejde med omhu. Det er sandelig også lige så væsentligt, at lovgivernes embedsmænd også får den fornødne tid til at sagsbehandle lovforslagene med omhu.
ATASSUT skal derfor fremkomme med kritik til planlægningen af nærværende landstingsmøde, idet det er blevet planlagt, at meget tunge og vigtige emner bliver behandlet i løbet af særdeles kort tid.
Til trods for at der tidligere er blevet brugt færre dage på ugen til egentlige landstingsmøder, kræver partierne forsat, at mødedagene bliver endnu mere spredt for at sikre seriøs behandling af punkterne under landstingsmøderne. Nu satser man ligesom endnu mere på det modsatte. Behandlingerne af punkterne er sat til at foregå hurtigt og overfladisk, idet forårs- og efterårssamlingerne er planlagt til at være meget stramme. Vi skal her ej heller undlade at bemærke og samtidig udtrykke vores utilfredshed med, at man ved planlægningen af møderne ikke har givet mulighed for omhyggelig og seriøs behandling af lovforslag, der kommer til at berøre borgerne.
Landstingsmedlemmerne skal udover møderne her i salen indfri mødeforpligtelserne både i deres respektive landstingsgrupper og udvalg, som jo også kræver megen tid. Netop derfor er lovgiverne frataget mulighed for at arbejde med omhu. Denne fremgangsmåde kendetegner koalitionens manglende vilje til at arbejde seriøst, og det kan ATASSUT på ingen måde tolerere.
Denne praksis må stille store krav til embedsmændene og ikke mindst til tolkene. Ligesom det er vigtigt for landstingsmedlemmerne er det ligeså væsentligt for embedsmændene at sagsbehandle med omhu. De er naturligvis tvunget til at løbe hurtigt, men de må bevare overblikket.
ATASSUT skal derfor ved nærværende pålægge, at Landstingets Efterårssamling bliver planlagt bedre end tilfældet er nu.
Med disse bemærkninger tilkendegiver ATASSUT sine bemærkninger til redegørelse for dagsorden.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.
Først skal vi fra Demokraternes sige tak til Landstingets Formands velkomsttale, og med hensyn til dagsordenen, så skal vi fra Demokraterne blot meddele, at Formandskabet allerede har godkendt dagsorden, som den foreligger. Dertil har vi ikke nogen andre bemærkninger.
Tak.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Med hensyn til dagsordenen, der er blevet tilrettelagt fra Formandskabet, går vi ind for denne fra Kandidatforbundets side, men fra Kandidatforbundet finder vi det betænkeligt, at forårssamlingen skal gennemføres med så stram tidsplan, idet Landstingsarbejdet skal behandles med omhu, og når man er Landstingsmedlem, er de andre Landstingsmedlemmers arbejde interessant. I Forretningsordenen glemmer man enkelte personer, der er medlemmer i Landstinget.
Når man ser på Landstingets opgaverne og dagsordenen, så er der mange forskellige emner, man skal behandle på en enkelt mødedag. Når man er Landstingsmedlem og er interesseret i Landstingsarbejdet, så skal der være tid til at få mødematerialet undersøgt med omhu, før det bliver behandlet. Det bør Formandskabet sikre.
Jeg er personligt, i mit arbejde som Landstingsmedlem, interesseret i at have tid til det interessante dagsordenspunkter, men så længe Landstingsmødet er tilrettelagt således, så er det vanskeligt at behandle alle disse punkter.
Derfor har vi fra Kandidatforbundet foreslået, at Landstingssamlingerne bliver mere spredt, således at Landstingsmedlemmerne får mere tid til at deltage i Landstingsmøderne. Derudover vil udvalgene har bedre mulighed for at behandle sagerne ordentligt. Hvis udvalgene ikke har den nødvendige tid til at behandle dagsordenspunkterne, så kan man ikke lave omhyggelige lovgivningsinitiativer.
Jeg skal også udtale, at Landstingsmedlemmer, udfra deres antal, med hensyn til de emner, som de finder interessante, så kan Landstingsmedlemmerne ikke følge de emner, som de finder interessante.
Med hensyn til de mange dagsordenspunkter, der er sat til behandling på én dag, mener jeg, at sådanne forhold straks bør rettes op på, idet sagerne skal behandles med omhu, og alle er, i henhold til min personlige mening, ret interessante. Og da de er interesse, så vil jeg gerne have tid til at behandle dem, men det er begrænset at have tid til dem, hvis man ikke vil arbejde døgnet rundt under hele samlingen, fordi, når man er alene og når man er med i møderne, så skal man fra om morgenen gennemføre arbejdet, indtil daggry. Det har jeg prøvet flere gange. Jeg mener, vilkårene bør være bedre.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det Ruth Heilmann, Siumut, udover partiordførerne.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg vil gerne sige tak til Formandskabet, fordi vi har kunnet fremsætte et beslutningsforslag efter afleveringsfristen, der vedrører kriminalloven vedr. fremstilling, besiddelse og distribution af pornografisk materiale, der omfatter børn.
Formandskabet godkendte forslaget, selvom indleveringsfristen var overskredet, og det viser derfor, at der er god forståelse for det alvorlige arbejde - at man kan gå ind for, at forslagene bliver medtaget på dagsordenen.
Det siger jeg tak for.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Nu er det Formanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
På vegne af Formandskabets siger jeg tak til, at flertallet går ind for den foreliggende dagsorden, og dermed vil sagerne som kutyme blive behandlet med omhu.
Jeg er glad for, at det, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit. Udfra det, der blev sagt, skal vi få det revurderet i Formandskabet. Det vil jeg gerne give tilsagn om med hensyn til de punkter, der blev henvist til.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits udtalelse, så er der en ting, jeg med glæde har lagt mærke til; det er, at Inuit Ataqatigiit meddelte, at enkelte partimedlemmers gøren og laden eller ikke gøren og laden - som nogen gange også bliver behandlet i kredsretterne - så længe kredsrettens arbejde ikke er færdigt, så kan vi ikke få dem behandlet. Det blev også nævnt fra Inuit Ataqatigiit. Det er også korrekt, det er også noget, vi skal lægge mærke til.
Med hensyn til radioudsendelser og lign. - selvom vi ikke kan blande os i journalisternes arbejde - sådanne spørgsmål er vigtige at få revurderet. Det skal vi også være parate til i Formandskabet.
Med hensyn til Atassuts ordførerindlæg - til Finn Karlsens udtalelse, så skal jeg blot udtale, at man får vurderet opgaverne med omhu og får dem prioriteret. Det skal nok ske. Vi holder mødefridag om mandagen. Vi regner med, at mandagene bliver brugt til udvalgsarbejdet.
Med hensyn til, at opgaverne skal være færdige til eftermiddagen - forretningsordenen skal strammes - det blev også nævnt fra Inuit Ataqatigiit, og som Siumut også tidligere har krævet overfor os og som nu også bliver støttet op om. Det lyder fint i mine ører. Jeg mener, med hensyn til forretningsordenen, at Landstingsarbejdet skal forberedes, således at det kan køre hele året. Vi må starte med denne mulighed, således at Landstingsarbejdet bliver et helårsarbejde.
Med hensyn til forberedelse af hele arbejdet og det, man ikke kan nå, så må disse henvises til næste Landstingsår. Såfremt man kan gå ind for de foreslåede stramninger - og det er der noget mærkeligt i at få dem færdiggjort, fordi der i samtlige parlamentariske samlinger er det jo det vigtigste opgave, hvor man først behandler - og så er der nogen opgaver, som må og skal udsættes.
Med hensyn til Kandidatforbundets ordfører. Da de kun har 1 repræsentant, så er vi vidende om, at de har meget travlt, og derfor har vi fra Formandskabets side etableret samarbejde med partikontorerne og tolkekontoret. Med hensyn til hjælpen har vi haft en dialog med partierne, og såfremt man udnytter denne mulighed, så mener vi, at der kan skabes fleksible ordninger.
Med hensyn til de opgaver, vi har fået i Formandskabet, skal vi nok behandle en gang til.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er vi færdige med dagsordenspunkt 2.
Vi går over til dagsordenens punkt 3; Fastsættelse af tidspunkt for Efterårssamlingen 2004.
1. mødedag, fredag d. 16. april 2004, kl. 13.10
Dagsordenens punkt 3
Fastsættelse af tidspunkt for Efterårssamlingen 2004.
(Landstingets Formandskab)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Det foreslås, at Landstingets Efterårssamling fastsættes med start d. 17. september 2004, hvilket er den første dag i det nye Landstingsår. Man håber så på, at Landstingsmedlemmerne kan gå ind for det.
Af hensyn til planlægning kan det allerede nu nævnes, at Landstingets Forårssamling 2005, kan forventes placeret mellem påske og pinse, og forventes start på forårssamlingen vil således være 1. april 2005. Inden den tid har landstinget imidlertid flere store arrangementer der kan have interesse for medlemmernes planlægning.
Den fjerde uge i juni måned vil være helliget den store festligholdelse af Hjemmestyrets 25 års jubilæum, hvor vi får besøg af venner og frænder fra store dele af verden.
Og den første uge af september er Landstingets Formandskab sammen med Folketingets Præsidium værter for den sjette arktiske konference i Nuuk, hvor der vil deltage omkring 150 parlamentarikere og embedsmænd, der er blevet inviteret fra de nordiske lande, Rusland, USA og Canada.
Fra denne sommer og frem til nytår vil Formandskabet fremme en debat om demokrati og parlamentarisme med henblik på at forberede disse emner som temaer for Ungdomsparlamentet 2005, som vil blive afholdt i den 4. uge i januar 2005.
Med disse oplysninger af praktisk karakter kan vi gå over til behandling af næste dagsordenspunkt.
Augusta Salling, 1. suppleant for Landstingsformanden, Atassut.
Jeg kan se, at der ikke er nogen, der har bemærkninger til disse, og jeg vil gerne foreslå, at fastsættelse af datoen for Efterårssamlingen starter den 17. september 2004. Denne dato er blevet foreslået i henhold til Forretningsordenen. Kan man gå ind for det? Den er hermed godkendt.
Og vi går så over til dagsordenspunkt 22.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Det er Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Justitsområdet samt råstoffer, Jørgen Wæver-Johansen, Siumut, vær så god.
1. mødedag, fredag den 16. april 2004, kl. 13.45
Dagsordenens punkt 22
Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004 til 2013 for eksport af is og vand.
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.
Tak.
Råstofdirektoratet gennemførte fra 13. november 2003 en strategikonference om mulighederne for eksport af is og vand fra Grønland.
I lighed med den nye is-, og vandeksportlov fra 2001 skal strategikonferencen ses i vores ønske om eksport af is og vand udvikles til et betydeligt erhvervsområde for Grønland. Til konferencen havde Råstofdirektoratet indbudt en række eksperter til at drøfte det væsentligste problemstillinger, der knytter sig til is og vand i Grønland.
Det omhandler blandt andet tekniske, finansielle, kommercielle og logistiske forhold. Det primære formål med konferencen var en opbygning på området, således at den kan danne basis for udarbejdelsen af en ny strategi på området. Strategien er tilrettelagt ud fra en periode på 10 år med forskellige idémål, jævnfør den omdelte redegørelse.
Samtlige præstationer, indlæg og workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af den bog, som er vedlagt som Landsstyrets redegørelse. Bogen giver en god indsigt i forskellige problemstillinger, jeg lige har nævnt, og den giver et overblik over, hvilke udfordringer og muligheder, der efter Landsstyrets opfattelse ville være gældende for eksport af grønlandske is- og vandressourcer.
En væsentlig konklusion fra konferencen var, at verden ikke nødvendigvis mangler vand, men at forvaltningen af vand er mangelfuld i store dele af verden.
Grønlands eksport af vand til vandforsyning er sandsynligvis for omkostningskrævende logistisk set og set i forhold til de muligheder, der eksistere for renset spildevand og genanvende vand til forbrugerne. Derimod er de kommercielle muligheder for markedsføring af et særligt grønlandsk produkt en mulighed, nemlig at sælge en grønlandsk historie bag produktet.
En af de væsentlige udfordringer består i at udvikle et produkt, der i den betydelige konkurrence fra verdensmarkedet kan klassificeres og certificeres ud fra de særlige grønlandske naturressourcer og samtidig udvikles på markedsmæssig gunstige vilkår.
Markedsvilkårene for is- og vandprodukter fra Grønland fordrer i lighed med en lang række andre områder, at der i fornyet omfang kan tiltrækkes investorer og sikres adgang til internationale distributionskanaler for at opnå et tilstrækkeligt stort salg til at skabe en bæredygtig produktion af et eller flere produkter af høj kvalitet og til en høj salgspris, der sikrer en høj kommerciel produktion.
Et væsentlig element i arbejdet med at udvikle eksportpotentiel er at gennemføre markedsanalyser, som beskriver interessen for produktet for det potentielle forbrugere, således at omfanget for et særligt grønlandsk produkt kan synliggøres. Dette er et eksempel på et konkret projekt, som følge af Landsstyrets mål og strategi.
De øvrige projektforslag indeholdt i Landsstyrets strategi skal være medvirkende til og vil med tiden vise, hvilke muligheder, vi har for at nå vores mål.
Strategien er opmålt i 2 dele.
Den første del omhandler Landsstyrets målsætninger, den anden del omhandler de tiltag, som er nødvendige at iværksætte for, at vi kan indfri vores målsætninger.
Strategien giver desuden muligheden for at revidere tiltagene undervejs. Det er efter Landsstyrets opfattelse nødvendigt, at der er bred politisk enighed i ønsket om at udvikle et på lang sigt selvbærende erhverv, som eksport af is og vand fra Grønland har potentiel for at blive.
Hermed, at det ville være nødvendigt med en flerårig målrettet og langsigtet indsats i det omfang, vi politisk og administrativt skal bidrage til at skabe udvikling for området, som kan være til gavn for det grønlandske samfund.
Landsstyret kan allerede her i henhold til is-, og vandeksportloven meddele en tilladelse indenfor en nærmere fastsat periode indenfor landområder.
Strategiplanen foreslår, at rettighedshavere kan meddeles en segmentær og periodisk ...... mens at et udsnit at markedet for en virksomheds produkt for eksempel kildevandsprodukt.
Der nedlægges en tidsbegrænset indrejsetilladelse til at producere et produkt af en bestemt karakter for produkt fra Grønland.
Landsstyret håber, at Landstinget kan tilslutte sig Landsstyrets punkter samt at Landstinget kan tilslutte sig Landsstyrets strategi for en målrettet udviklingsindsats for eksport af is og vand fra Grønland.
Jeg håber på Landsstyrets vegne, at Landstinget kan tilslutte sig prioritering af de mål og midler, som strategien indeholder, og at man tilslutter sig Landsstyrets bestræbelser på at udvikle eksport af is og vand til at blive et selvbærende erhverv, som kan gøre Grønland til en af de førende leverandører af is og vand til det globale marked.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade Landsstyrets redegørelse om mål og strategier for 2004 til 2013 for erhvervsområdet is og vand velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.
Tak.
Noget af vort lands rigdomme er is og vand. Landet flyder med vand, de store elve og søer med udgangspunkt fra indlandsisen og utallige mindre elve findes overalt i den velstrakte kyst og eksistensen af disse naturrigdomme er helt unikke på jordkloden.
Det kan derfor ikke forbavse nogen, at vi fremsætter forventninger til en økonomiske udnyttelse af vore is- og vandforekomster. Overalt i landet i kommunerne drøftes dette råstof som et oplagt erhvervspotentiale og vi er vidende om, at der forskellige steder er bestemmelser for opstart for udnyttelse af forekomsterne og der har været brugt kræfter og tid på det i en række år. Vi er ligeledes vidende om, at man i Sydgrønland har iværksat og stadigvæk udvikler en virksomhed med salg af is for øje.
Efter den i efteråret 2003 af Råstofdirektoratet afholdte strategikonference om mulighederne for eksport af is og vand fra Grønland er der med glæde, at vi ser Landsstyret reagere så hurtigt ved fremlæggelsen af denne redegørelse om mål og strategier på kortere og længere sigt.
Strategikonferencen ytrer til opklaring af forskellige spørgsmål og gav adgang til mange nyttige oplysninger. Det blev klart, at der er mange forhindringer, der skal overvindes og drages til opfyldelse i bestræbelsen på at drage nytte af vores is- og vandforekomster.
Vi er klar over, at der på det internationale marked er stor interesse for at producere vand og at disse produkter kan allerede købes i den grønlandske detailhandel. Vi står derfor over for megen konkurrence i vore bestræbelser på, at man kan drage fordele på det grønlandske vand.
Vi mener i Siumut, at det er helt afgørende i en markedsføring af vore produkter at finde samarbejdspartnere i udlandet, ligesom det ville være hensigtsmæssigt at samarbejde med EU, da vi i forvejen føler, at det er et EU-opstillet krav om vandkvalitet. Det er ligeledes vigtigt at nævne USA, når vi snakker om samarbejdspartnere, da vi her har et stort afsætningsmarked, hvis vi kan nå frem til de rette aftaler.
Det er med tilfredshed, at vi i Siumut noterer os, at Landsstyret hermed fremlægger sine mål og strategier for perioden 2004 til 2013 overfor Landstinget, og dermed lægger op til opstart af flere virksomheder indenfor is- og vandproduktionen.
Med hensyn til de arbejdspladser, der ville blive skabt indenfor produktion af is og vand, forestiller man sig, at udviklingen vil medføre primært grønlandske arbejdspladser. Dette er selvfølgelig en ganske naturlig konsekvens og det er fra Siumut et ønske om, at de økonomiske fordele ved disse tiltag vil blive til gavn for landet. Med andre ord, at kapitalgevinsterne i videst mulig omfang vil cirkulære og blive anvendt i Grønland. Her tænker vi på, at de grønlandske ejerforhold i videst mulig omfang må sikres af Hjemmestyret.
Vi mener, at det er vigtigt gennem et samarbejde at sikre investorer til finansiering og markedsføring, da det ville være forudsætningen for at realisere projekterne. Derfor skal vi udtrykke, at vi er enige i Landsstyrets udmelding om, at der ville blive stillet i bestræbelserne på at skaffe kapital udefra.
Vi ønsker, at Landsstyret i overvejelserne omkring eneret og ejerforhold i det hele taget i
forbindelse med udnyttelse af vandforekomster tager dette forhold alvorligt.
Vi mener også, at det er på sin plads at inddrage i målsætningen at udviklingen af erhvervene baseret på is og vand primært vil bliver baseret på privatkapital. Og vi vil stærkt henstille til landsstyret at man påbegynder kampagne for at få disse budskaber spredt ud til befolkningen.
Det er landsstyrets forventning, at det ville være vanskelligt at forestille sig at risikovillig kapital udelukkende vil kunne rejses i Grønland, da det forventes at der vil være behov for store kapitalindskud.
Det er derfor af Siumuts synspunkt at det ville være afgørende at finde investorer samarbejdspartnere udefra, og dette ville vi opfordre til fra Siumut.
Deltagerne ved strategikonferencen har udtrykt ønske om at blive løbende orienteret om de skridt der efterfølgende bliver taget. Interessen både herhjemme og i udlandet for vore bestræbelser er stor.
Vi mener i Siumut, at ordningerne eneretstilladelser snarest må færdiggøres og at disse må være helt klare. Landsstyrets overvejelser om eneretstilladelse indenfor nærmere fastsatte perioder må udmøntes helt klare regler, som ikke kan misforstås.
Fra Siumut støtter vi stærkt landsstyret i tankerne om at igangsætte en grundig planlægning hurtigst muligt. Vi er ikke om den store interesse der er i udlandet for vore is-, og vandforekomster. Og ikke mindst interesse i udnyttelse af disse råstoffer.
Vi er enige i, at Hjemmestyret gennem årlige bevillinger er med til at styrke udviklingen.
Vi noterer også med glæde, at KNI Pilersuisoq erhvervskontor sammen SIK beskæftigelsesfond har underskrevet en samarbejdsaftale omkring udnyttelse af rent kildevand. Denne vilje til opstart af nye erhvervsmuligheder i vort land hilser vi velkommen fra Siumut, og vi støtter der fuldt ud.
I forbindelse med udvinding og markedsføring af is-, og vandforekomsterne er det helt afgørende at satse på vigtigheden af det rene produkt, som vi er besiddelse af heroppe. Vi skal også sige, at vi er enige i landsstyrets målsætning om af afsætte 2 mill. kr. hvert år, der skal støtte forundersøgelser og initiativer til opstart af is-, og vandprojekter.
Vi lægger i Siumut mærke til, at det ville være hensigtsmæssigt at støtte initiativer i den første femårsperiode for derved at sikre at projekter kan bliver opstartet så hurtigt som muligt.
Vi regner i Siumut ikke med, at det for alvor først vil være i år 2013 at resultaterne i vore bestræbelser vil vise sig. Tværtimod må landsstyret være rede til at tage handsken op med det samme, hvis der i løbet af de næste 5 år dukker støtteværdige projekter op. Landsstyret må med andre ord være parat til at træde til når chancen opstår.
Vi støtter derfor landsstyrets anmodning om midler i størrelsesorden 4,5 til 5 mill. kr. til dette formål. Vi lægger i Siumut vægt på, at landstinget holdes løbende orienteret om udviklingen, hvorfor vi mener at landsstyrets planer om redegørelse i 2006 må erstattes af en redegørelse til landstingets efterårssamling i 2005. Vi skal fra Siumuts side sige at det er et krav.
Med disse ord skal vi erklære at vi er enige i landsstyrets planer om en grundig fortsættelse af arbejdet, ligesom vi ønsker en vurdering af spørgsmålet i erhvervsudvalget.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og nu er det fra Inuit Ataqatigiit Ane Hansen.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Vi har i efterhånden mange år drøftet mulighederne for opstart af produktion af is og vand uden at vi er nået meget længere end det, idet der endnu ikke bliver produceret is og vand af nævneværdigt omfang.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at muligheden af at benytte nogle af vort lands største rigdomme bør iværksættes ud fra grundige forberedelsesarbejder samt vurderinger.
Dernæst mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi nu bør overvinde den indviende fase og gå over til produktionsfasen.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for at råstofforvaltningen efter afholdelsen af is-, og vandseminaret i september 2003, hvor blandt andet mulighederne for eksport af is og vand blev diskuteret, at landsstyret nu fremlægger en redegørelse hvor man perspektivere en 10-årig målsætningsplan.
Da landstinget behandlede loven om is og vand i år 2001 fremførte Inuit Ataqatigiit det syns punkt at vi fandt det uheldigt, at loven om is og vand er blevet udarbejdet med udgangspunkt i råstofloven.
Vi skal derfor opfordre landsstyret om at sørge for om at loven ændres med udgangspunkt i grundloven i fremtiden som almindelige produktformer. Dette skyldes den kendsgerning at is-, og vandproduktion ikke kan betegnes som et produkt under råstofloven, hvor man skal dele indtægterne af produktionen med den danske stat.
Vi lagde også mærke til at flere deltagere under seminaret i november måned udtrykte ønske om omplacering af is-, og vandområdet. Vi skal derfor også opfordre landsstyret om at foranledige om at is-, og vandområdet som almindelig produktionsform bliver flyttet under erhvervsdirektoratets regi.
Vi finder det endvidere vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side at produktionen af is og vand i Grønland får samme varemærke, uanset hvad det er for en produktion det drejer sig om. Varemærket skal blandt andet bestå i produktets art, hvor kvalitetsstemplet altid fremgår.
Under seminaret blev det sagt at grønlands vandressourcer er nogle af de største i verden. Men vi skulle samtidig være klar over, at der allerede findes vandprodukter, hvor det kan være meget svært at komme ind på markedet på grund af at konkurrencen er meget stor.
Derfor skal vi udvide og udvikle vores viden om produktion af is og vand, hvor lovgrundlaget også må tilrettelægges ud fra de kendsgerninger. Dernæst må vi også være klar over, at konkurrencen af produktion af is og vand og indikere at priserne også ville være derefter.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at Grønlands muligheder for at deltage og placere sig i is- og vandproduktionen ville blive bedre og bedre i fremtiden. Vi bør være klar til at være med i konkurrencen, hvilket vi vil bakke op fra vores side.
I forbindelse med at etablere flere produktionsselskaber på is og vandområdet er vi fra Inuit Ataqatigiit enige med landsstyret omkring dette punkt. Og vi støtter også synspunktet omkring at produktionen af is og vand i fremtiden vil har stor beskæftigelsesmæssig betydning.
Derfor skal man sørge for at arbejdsstyrken skal forbedres til at deltage under produktion af is og vand. Vi finder det vigtigt at produktionen af is og vand bliver til gavn for beskæftigelsen i landet, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit også finder det vigtigt at uddannelsen af de kommende aktører i is-, og vandproduktionen forberedes og opstartes i samarbejde med kommunerne. På denne måde vil vi så vidt muligt kunne undgå import af fremmed arbejdskraft.
Vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den merværdi der bliver skabt ved produktionen af is og vand, så vidt muligt kommer Grønland til gavn, hvorfor loven også må tilrettes derefter. For at animere til investeringslysten finder det vigtigt, at produktionstilladelserne bliver givet for en 30-årig periode.
Omkring markedsføringen af is-, og vandprodukterne vil vi opfordre landsstyret til at benytte sig af alternative metoder for eksempel på at sælge is-, og vandprodukter til lande som generelt har vandmangel, hvorved vores is-, og vandprodukter via almindelig nyhedsformidling vil blive kendt overalt.
Afslutningsvis vil vi udtrykke vores glæde over at man efter flere års forberedelse nu er ved at opstarte produktionen af kildevand i Qeqertarsuaq, hvorfor vi vil benytte anledningen til at ønske Qeqertarsuaq held og lykke med den kommende produktion.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og vi fortsætter med partiordførerne Atassut Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Tak.
Til redegørelse om landsstyrets mål og strategier 2004 til 2013 for eksport at is og vand har Atassut følgende bemærkninger.
Atassut finder det væsentligt at vort lands muligheder for eksport bliver optimeret fortløbende specielt indenfor eksport at eksisterende potentielle eksportvarer, som vi endnu ikke har fået økonomiske fordele af. Ved nærværende tænker Atassut eksempelvis på eksport at is og vand, som ved flere lejligheder også har haft efterlyst fra nærværende talerstol.
Som bekendt har vi end ikke udnyttet indtægtskilde som roligt kan betegnes som verdens reneste.
Atassut er af den opfattelse at vi allerede har igangsat tiltag for at komme over den udenlandske forsyning af vand. Vi er således af den opfattelse af KNI Pilersuisoqs engagement i bestræbelserne på at importerer vand fra Qeqertarsuaq i videst mulig omfang må blive genstand for en samlet politisk støtte med henblik på at opnå realisering af projektet så hurtigt som muligt.
Atassut er ligeledes stolt af at vide, at der i Sydgrønland aktuelt er igangsat initiativ til at eksport af vand og is og vi skal ved nærværende udtale, at vi støtter og følger projektet tæt.
I bestræbelserne på fremtidig eksport af vand og is finder Atassut det vigtigt, at man fortsætter med at tiltrække udenlandske investorer, da vi kan se at blandt andet også vil sikre adgang til internationale distributionskanaler, til at skabe en bæredygtig produktion.
På baggrund af tiltag som allerede nu har udsigt til at blive realiseret, vil vi på nærværende udtale os om landsstyrets planer om praksis af eneretstilladelser. Til landsstyrets udmelding om at rettighedshavere til eksport af vand og is kan meddeles en segmenter og periodisk eneret i forbindelse med redegørelsen skal Atassut meddele sit afslag til, da Atassut er af den opfattelse at meddelelse af eneret til eksportaktører vil lokke for nye initiativer og afskærer m uligheder for de aktører der allerede har taget initiativ til opstart af eksport.
Vi afslår fordi vi ved, at fri konkurrence avler initiativer til billigere og bedre produkter. Vi skal som et eksempel her ej forglemme de negative erfaringer de potentielle konkurrenter nu har fået på grund af Nuuk Imeq's monopolstilling.
Atassut skal udtale sin tilslutning til Landsstyrets strategi for en målrettet udviklingsindsats for eksport af vand og is, da Atassut ikke mindst er af den opfattelse at vi som en lille flok med overflod af vand vedvarende må finde distributører.
Atassut er overbevist om, at potentialet af eksport af vand og is er til stede, og at eksport bliver en realitet. Vort land er med dets geografiske placering kendt som det reneste i verden, og hvis vi udnytter denne kendsgerning, har vi desto mindre grund til at holde os tilbage eller være forlegne for en konkurrence.
Hvis andre kan eksportere må vi vise større modenhed, og vise at vi også kan, og hvorfor skal vi dog fortsætte med at sætte lid til, at andre nok skal forsyne os. Når vi ser på den aktuelle import fra udlandet må vi konstatere, at denne er stigende, og da vi allerede nu har set, at etablering af eksport er en nødvendighed for vort land, må vi gøre brug af eksisterende midler for at realisere muligheden.
Vi er bevidste om, at det kræver økonomiske midler når man skal starte en virksomhed. Uden penge er det ikke muligt at opstarte en virksomhed. Derfor støtter vi i Atassut, Landsstyrets forslag om blandt andet dækning af driftsudgifter samt sikre opstarten af udviklingen for is- og vandprojekter på i alt kroner 4,5 til 5 mio. kr. om året for de kommende 5 år.
Atassut er også enig i, at der skal udarbejdes en samlet plan for opgaver og initiativer, ikke mindst at der udarbejdes en redegørelse om udvikling og status af is- og vandprojekterne.
Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin støtte til Landsstyrets redegørelse om mål og strategier for eksport af is og vand - bortset fra, at der meddeles eneretstilladelser til aktørerne. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først Demokraternes ordfører Per Skaaning. Undskyld det er Demokraternes ordfører Per Skaaning.
Per Skaaning, Demokraternes ordfører.
Demokraterne har følgende bemærkninger til Landsstyrets redegørelse om mål og strategier for eksport af is og vand: Hvor meget kan man få for 1 kg? sælspæk, kan vi få 5 kr., kan vi få 50 kr. eller kan vi få 500 kr. Selv den mest simpel person foran Brugsen vil aldrig have givet svaret på 500 kr. Ikke desto mindre var den afsætningspris Puisi A/S byggede sine regnskabsforventninger på. Jeg behøver næppe erindre sagen om hvor store summer denne jubel optimisme kostede de grønlandske samfund. Kræmmeriet bringer os ingen vegne, de fører blot til tab af det samfundsmidler vi har så hårdt brug for omsorgsvigtede børn, til nedslidte skoler, til nedbringelse af boligmangel. Den kurs vi ligger her i Landstingssalen må bygge på realisme og kendsgerninger.
Og hvad er så kendsgerningerne? Jo vi kan starte med at kigge i den omdelte hvide bog. Konkurrencen på markedet for almindeligt drikkevand er meget hård. For at klare sig skal man afsætte meget store mængder med lave omkostninger og med små fortjenester pr. enhed. Og her kommer de grønlandske vand til kort. Produktionsomkostningerne er høje og transportomkostningerne er endog særdeles høje. Eksperterne vurderer for, at grønlandsk vand kunne sælges som et eksklusiv nettoprodukt i højpris segmentet - altså et luksusprodukt. Men at vi indpas på dette marked kræver en enorm markedsføringsindsats af professionelle internationale markedsorienteret virksomheder, opgaven er for stor at løfte for alle andre.
Der kræves kapital markedsmæssigt kompetence og ikke mindst risikovilje. Alene markedsføringsomkostningerne vurderes at udgøre et 3-cifret millionbeløb. Den største aktuelle udfordring består derfor i, at tiltrække investorer der både har internationale markedserfaring på vandområdet og som har den fornødne risikovilje til engagere sig i en kommerciel udnyttelse af indlandsisen.
Grønland er ikke besiddelse af tilstrækkelige ressourcer hverken kompentencemæssigt eller økonomisk. Dette er kendsgerningerne i dag. Selv betydelige samfundsmæssige vilje i ryggen vil lokale projekter ikke have stor chance for at slå igennem på markedet, at afsætte mængder af betydning i en tid skabe et overskud. Finn Jacobsen siger det klart i den hvide bog, tabsrisikoen er alt for stor i forhold til indtjeningspotentiale.
Og hvad så med hensyn til beskæftigelsen. Kære venner - det er ikke se realiteterne i øjnene, beskæftigelsesbehovet i den industri vi her tale om er ikke stort. Det fremgår også af Landsstyrets hvide bog. Det er ikke is og vandsektoren som skal skaffe Grønland beskæftigelse af betydning, derfor kan vi godt forsøge at tilgodese grønlandsk arbejdskraft f.eks. ved at afkræve selskaberne lavere afgifter hvis de placerer produktionen i Grønland. Men vi skal være endog meget opmærksom på, hvor dyrt vi betaler de relative beskedne antal arbejdspladser der er tale om.
Den største aktuelle udfordring består som sagt det at tiltrække investorer der både har internationale markedserfaring på vandområdet og som har den fornødne risikovilje til at engagere sig i kommerciel udnyttelse af indlandsisen.
Og hvad har Landsstyret så gjort for at tiltrække sådanne investorer? Langtfra tilstrækkeligt viser det sig desværre. Landsstyret oplyser i et svar til Demokraterne, at Landsstyret har besvaret omkring 20 henvendelser fra internationale virksomheder, ligesom Landsstyret selv har rettet henvendelse til 36 potentielle internationale investorer. Landsstyret har imidlertid ikke foretaget opfølgende henvendelser til de pågældende selskaber og værst af alt Landsstyret har ikke udarbejdet særligt informationsmateriale og mulighederne for udnyttelse af grønlandsk is og vand.
Nu ønsker Landsstyret så Landstingets tilslutning til en række initiativer med henblik på at sætte skub i udnyttelsen af vor is og vandforekomster. Lad mig nævne et par af de bemærkelsesværdige først.
Landsstyret ønsker over en 10-årig periode at afsætte 2 mio. kr. årligt til en projektmodningsfond med henblik på at hjælpe virksomheder med gennemførelse af udvalg aktiviteter i den vanskelige projektmodningsfase. Midlerne for eksempel kunne anvendes til udarbejdelse af forslag til tekniske løsninger til vandindvending. En projektmodningsfond - undskyld mig - men hvad er det for en målgruppe vi her taler om. Dette kan vel ikke være de professionelle, internationale kapitalstærke markedsaktører som eksperterne vurderer af de eneste som er i stand til at give grønlandsk is og vand en plads på markedet.
Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at Landsstyret ønsker at gennemføre markedsanalyse til belysning af interessen for produktet hos de potentielle forbrugere. Jeg kan ikke her lade være med at henvise til det daværende Landsstyre tilkendegivelser forud for Landstingslovens vedtagelse - må jeg for lov til at citere?
"Det er Landsstyrets politik at skabe gode rammer så muligt for erhvervsudøvere i dette land. Samtidig er Landsstyrets opfattelse at en analyse af distributions- og markedsforhold for drikkevand på verdensmarked ikke er en del af rammen, men derimod en naturlig del af de beslutningsgrundlag som erhvervslivets aktører skal tilvejebringe med henblik på at træffe beslutninger om, hvorvidt en påtænkt erhvervsmæssig aktivitet bør iværksættes eller ej".
De nye Landsstyre har tilsyneladende en anden politik. Spørgsmålet er så, om den nye politik nu også er gennemtænkt. De multinationale producenter som vi ønsker at tiltrække er eksperter i sådanne analyser og skal nok gennemføre deres egen analyser. De har ikke brug for Landsstyrets bistand og tør næppe heller bero på de undersøgelser vi selv kunne fremlægge, heller ikke dette forslag af Demokraterne tilslutter sig.
Herudover ønsker Landsstyret Landstingets tilslutning til enkelte justeringer af den gældende lov. For det første ønsker Landsstyret indført af en bagatel grænse i Landstingslovens § 8, således at den nye pilotprojekter fritages for det mest tids- og ressourcekrævende formaliteter. I § 8 bestemmer at Landsstyret skal godkende en plan for den samlede virksomhed inden udnyttelse og etablering af anlæg mv. iværksættes. Planen skal indeholde dokumentation for produktets kvalitet og producentens kvalitetssikring.
I forbindelse med ansøgning skal ansøgeren tilvejebringe de oplysninger som Landsstyret anser for relevante, herunder oplysninger om virksomhedens økonomiske soliditet og mulighed for rentabel drift samt en vurdering af det miljø og beskæftigelsesmæssige aspekter af den påtænkte virksomhed.
Det så de krav Landsstyret ønsker at lempe af hensyn til nye initiativer i erhvervet, herunder prøveprodukter og prøveudtagninger. Spørgsmålet er imidlertid om ikke prøveudtagninger og ikke vis omfang også prøveproduktion er omfattet af det langt lempelige krav i Landstingslovens § 3 om forundersøgelser. Egentlig produktion derimod er omfattet af § 8 hvad enten der er tale om produktion i stor eller lille målestok og sådan skal det blive ved med at være. Som et enigt Landstingsudvalg i sin tid konstaterede det væsentligt at sikre at koncessionen gives til selskaber der virkeligt formå at løfte opgaven på en måde, som et grønlandske samfundsinteresse. Dette gælder for i forhold til afsætning ¿ jo større afsætning jo større afgifter til Landskassen, og det gælder i forhold til beskæftigelses- og miljømæssig hensyn. Og endeligt gælder det selvfølgelig også i forhold til kvaliteten af produktet.
Demokraterne er derfor skeptiske med hensyn til lempelse af kravene i § 8.
En anden ændring som Landsstyret ønsker er indførelse af en mulighed for at kunne tildele udnyttelsesrettigheder for en periode op til 30 år. Efter de gældende bestemmelser kan det uddeles udnyttelsesrettigheder for op til 20 år med mulighed for forlængelse på nærmere fastsatte vilkår. Forud for vedtagelsen af den gældende Landstingslov tilkendegav de daværende Landsstyre, at der ikke forelå vægtige indvendinger imod en maksimal periode på 20 år. De nuværende Landsstyre har tilsyneladende en anden opfattelse og det er jo muligt, at denne opfattelse bygger på et mere solid grundlag. Det kunne være i den forbindelse være interessent at vide, hvilken koncessionsperioder der anvendes i andre vandproducerende lande.
Henset til det enorme markedsføringsinvesteringer som er nødvendige er Demokraterne langtfra afvisende overfor tanken om en udvidelse af den nuværende 20-årige grænse. Umiddelbart er det dog Demokraternes vurdering, at fastsættelsen af en passende opsigelsesvarsel vil være at mindst ligeså stor betydning.
Endeligt ønsker Landsstyret at indføre en form for segmenteret monopol f.eks. eneret produktion af kildevand, eneret af produktion af smeltet indlandsis osv. For Demokraternes side er vi ikke overbevidst om, at formelle monopolrettigheder har nogen afgørende betydning for den type investorer vi ønsker at tiltrække. Er der kun plads til én aktør indenfor et markedssegment, for den første der etablerer sig realiteten også have et monopol. Det fremgår også af Svend Ivan Petersens bidrag til hvide bogen. Man kan derfor sige, at formelt monopol kun for alvor har betydning for den type investorer som vi ikke ønsker at tiltrække. Investorer som ikke for alvor magter at slå igennem på markedet. Det vil med i et formelt monopol kunne gøre hvad de ikke magter igennem deres markedsposition og markedsføring, nemlig at afskære konkurrenterne for at komme på banen.
Dermed vil det jo også beklageligvis også afskære Hjemmestyret for at opbære skatte- og afgiftsmæssige indtægter af betydning, simpelthen fordi de ikke evner at afsætte tilstrækkeligt.
Hvis man indfører enerettigheder må man sikre sig, at eneretten går til enemarkeds absolut stærkeste spillere, hvor frygt det er Landsstyret kunne for falde for fristelsen til at tildele monopol til et selskab, som ikke for alvor formå at løfte opgaven. Et selskab som ikke har den fornødne markedsposition og som hverken har tilstrækkelig kapital- eller ekspertise i værste fald et selskab som vil være afhængig af betydelig offentlig indskud som risikerer at gå tabt.
Under alle omstændigheder tvivler vi på, at de skulle være manglende adgang til at opnå enerettigheder som e r årsag til at de internationale koncerner endnu kun har udvist begrænsede interesse for udnyttelse af grønlandsk is og vand. Derimod tror vi at det har dog en særdeles stor betydning af den foreliggende rammelov endnu ikke er blevet udfyldt.
Hvilket selskab vil investere i prøveudtagelser, markedsanalyser og lignende uden på forhånd at have kendskab til afgiftsstørrelser og andre væsentlige vilkår som Landsstyret kan fastsætte.
Lad mig opsummere, det der er brug for er næppe lovændringer - ej heller projektmodningsfonde, der kan hjælpe nye projekter ved forslag til tekniske løsninger, og da slet ikke hjemmestyrefinansieret markedsanalyser. Det der er brug er de ansvarlige smøger ærmerne op og udfører den opgave Landstinget har pålagt dem. 3 år er gået siden is og vandeksport lovens vedtagelse, men vi mangler stadig en bekendtgørelse - vi mangler stadigvæk et certificeringssystem. Vi mangler stadigvæk en controlundding?? Og mindst ligeså vigtigt vi mangler et forløbende og målrettet informationsindsats i forhold til de internationale koncerner, som er de eneste der realistisk set er i stand til at løfte denne her opgave. Og fri os så for flere tankespind om ophjælpning af små lokalevandprojekter. Der må da kun plads til i drømmeland, der hvor spæk kan sælges for 500 kr. for kg.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Allerførst skal vi fra Kandidatforbundet udtale tilfredshed med, at fordele og ulemper ved eksport af is og vand har været genstand for vurdering, og med henvisning til vores tidligere udtalelser i forbindelse med debat om is og vand, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger:
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlem for Selvstyre, Justistområdet samt Råstoffer kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justistområdet samt Råstoffer, Siumut.
Først til partiernes og Kandidatsforbundets ordfører - dem vil jeg gerne sige tak til. Jeg mener, at flertallet af ordførerne med hensyn har fremsat noget, der kan vel udnyttes og vel overvejes. (Det er altså flertallet). Jeg har konstateret, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut samt Kandidatforbundet med hensyn til den redegørelse der er udarbejdet, i det største hele støtter dem har at de alle sammen vil gerne tage den til efterretning, og det er en glæde for mig.
Jeg har lagt mærke til, at Demokraternes enighed er meget mindre, men det er vist ikke noget nyt. Med hensyn til det partiordførers indlæg - dem vil jeg kommentere enkeltvis. Først så har jeg med hensyn til Siumuts ordfører Ruth Heilmanns indlæg, at Landsstyrets afholdte strategikonference og efterfølgende opsætning af mål- og strategi- og forslag, at hun udtaler at hun er tilfreds med disse tiltag, idet med hensyn til mål- og strategi dem har man tidligere efterlyst herfra Landstinget og nu er det blevet fremlagt og fremsat her. Selvfølgelig kan man have forskellige meninger dertil, men det er så det som Landsstyret tager som mål og som vil prøve på at realisere.
Det jeg har lagt mærke til i Siumuts ordførers indlæg er, at Siumut går ind for at man i samarbejde med nogen udefra - og uanset om det udefra kommer samarbejdspartneres kapitalindskud er stor - dem vil vi gerne tage imod, især er der flere der nævner, at der vil være stort behov for markedsføring udad til. Derfor kan der måske være tvivl om, at man vil tiltrække udefra samarbejdspartnere så må man gennemføre udbygningsarbejdet, hvis dette skal indebære at man kan oprette flere arbejdspladser her i Grønland. Og derfor med hensyn til Siumut's udmelding - dem er vi tilfreds med fra landsstyret. Jeg har lagt mærke til, at man fra Siumut's stærkt opfordrer til at der gennemføres oplysningskampagne med hensyn til dette opgave er at dette bør gennemføres i større omfang. Dem vil jeg gerne tage til efterretning.
Jeg har lagt mærke til, at Siumut med hensyn til mål- og strategiplan omkring udnyttelse af is- og vand og at man laver en eneret mulighed til en tidsbegrænset, og at dette mål støtter man fra Siumut også.
Og jeg vil gerne komme med en særskilt redegørelse hertil - vores vurdering - så mener vi sådan en mulighed kan indebære, at man bedst muligt kan opnå samarbejdspartnere udefra.
Og at man laver en eneretsmulighed til en tidsbegrænset, og at dette mål støtter man også fra Siumut, og jeg vil live komme med en særskilt redegørelse hertil. I vores vurdering, så mener vi, at en sådan mulighed kan indebærer, at man bedst muligt kan opnå samarbejdspartnere udefra, som kan være villige til at investere, og derfor skal jeg ønske, at man ligger mærke til, at det er en mulighed, ligesom det i loven delvis er blevet sagt, at der allerede findes en mulighed.
Vi mener, at vi for at tiltrække udefrakommende investorer, at man har sådan mulighed, den bør være i kraft, selvfølgelig vil ansøgeren med hensyn til hvilken man ansøger om, om hvor store virksomheder man vil oprette, det er så det, som skal vurderes, det er ikke således, at man blot ved at sende en ansøgning, så kan man få alt det man har ansøgt om, der vil være en efterfølgende mulighed for, at der gives en tidsbegrænset mulighed, jeg mener, at det vil være gavnligt.
Jeg har også lagt mærke til, at med hensyn til de kommende udgifter til udbygning i de kommende år, at det bør bæres som Landsstyret har sagt, og at man bør kunne oprette en fond til støtte, og at den støtter man fra Siumuts side, hvis og såfremt det bliver fremsat.
Jeg har også lagt mærke til, at Siumut ønsker, at Erhvervsudvalget vil være med i denne opgave, og følger sagen, og det finder vi meget ønskeligt fra Landsstyrets side.
Jeg har også lagt mærke til, at samtlige partier eller næsten samtlige partier og
Kandidatforbundet har bemærket eller kommenteret den nuværende forventning man har med hensyn til udnyttelse af kildevand i Qeqertarsuaq, for som bekendt, så er det Qeqertarsuaq Kommune, KNI Pilersuisoq, SIK og Grønlands Ressources, der i samarbejde nu gennemfører et projekt, og ud fra den oplysning jeg har fået, så regner man med, at man i 2005, kan starte en egentlig produktion, og dette har til hensigt, at producere vand der kan erstatte det importerede vand. Derfor er vi fra direktoratets side, med hensyn til det der blev nævnt her, det er ellers noget man snakker om eksport af is og vand, men selvom det ikke er med i den allerede eksisterende lovgivning omkring disses initiativ om det skal være noget vand, som skal kunne afsættes på hjemmemarkedet, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at kommunernes initiativer, og anmodning om rådgivning, så vi fra Landsstyrets side vil støtte deres anmodninger om rådgivning, og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at hvis det er nødvendigt med hensyn til støtte omkring det videre arbejde omkring projektet, så skal vi også gøre det fra Landsstyrets side.
Således har jeg kommenteres Siumuts ordførerindlæg, så med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, den vil jeg også lige kommentere. Jeg har lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit ordfører, Ane Hansen, har foreslået, at det projekt der er blevet fremsat ellers burde været placeret under Erhvervsdirektoratet, fordi det som sagt er et generelt projekt, og som sagt, så er det jo Landsstyreformanden der har opgaven til at tildele Landsstyreområder, og der skal ikke herske tvivl om, at der sker en vurdering i Landsstyret, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at få placeret disse projekter.
Derfor er det ikke det vigtigste for os eller for Landsstyret, om hvor opgaven ligger eller hvil ke direktorat, det vigtigste er, at dem der retter henvendelse internt og udefra, at man ikke lader dem henvise til mange små direktorater, men at de kan henvende sig til et enkelt bestemt direktorat, således at man der igennem kan have ansvar for det de har behov for, og jeg mener, at det er boget som vi bør fastholde.
Og Inuit Ataqatigiit foreslår også, at der er en særskilt logo med hensyn til det der bliver eksporteret fra Grønland, og det har man også allerede medtaget i hvidbogen, og derfor må vi også sige, at den også allerede er med. Jeg har også lagt mærke til, at man fra Inuit Ataqatigiits side, med hensyn til dem der har ansøgt om at opstarte en sådan produktion, kan få, når de har ansøgt om produktionstilladelse til 30-års varighed, at de også får det de har an søgt om.
Og med hensyn til Atassuts ordførerindlæg, der kan jeg også sige, at de i det store hele støtte Landsstyrets forslag, men blot med hensyn til at der gives en eneretstilladelse til bestemte virksomheder, det støtter man ikke fuldt ud, men jeg har allerede redegjort for, hvorfor vi har medtaget dette fra Landsstyrets side, og jeg er også meget glad for, at man fra Atassuts side med hensyn til det vi har fremsat sat fra Landsstyret omkring mål og strategier, og at det er man tilfreds med fra Atassut, og at man støtter det.
Jeg har også lagt mærke til, at Atassut også ønsker, at vi også skal have mod til, at udbygge sådan nogle, og at Atassut også har mod til, at støtte den, fordi de udgifter der skal til for at sikre opstart og udvikling af is og vand på 4 til 5 mio. kr. om året, og at de så bliver brugt, det støtter Atassut. Derfor vil jeg gerne sige tak til Atassut med disse bemærkninger.
Med hensyn til Demokraterne, og til Landstingsmedlem Per Skanning, der på vegne af Demokraterne kom med et indlæg, der vil jeg lige udtale, at man ikke har nogen mål eller fremtid, det der bliver fremsat, og jeg finder det lidt mærkeligt, fordi Demokraterne i det største hele plejer, at ønske, at man fra Landsstyret fremsætter klare mål og strategier, og da det bliver realiseret her i nærværende dagsordenspunkt, selvfølgelig har jeg lagt mærke til med hensyn til indholdet, at man på forskellige områder ikke er enig med det der bliver fremlagt, og det vil jeg også lige kommentere.
Jeg mener, at jeg i min skriftlige besvarelse, Per Skaanings indlæg, allerede har besvaret noget af det der blev fremlagt fra Per Skaaning, Først vil jeg lige udtale, at med hensyn til udbygning af en fond, og med hensyn til at ville opstarte en sådan produktion her i Grønland, at man har en sådan, hvor der kan ansøges om, jeg mener, at der er nogen der har givet afslag om det eller der er nogen i strategikonferencen, der har fremsat, at de ikke støtter det.
Jeg mener heller ikke, at selvom man ikke starter med meget stort, så er der mange eksempler i verden, hvor man starter små projekter fra bunden af, og får dem udbygget med held, og det er også helt sikkert, at der også er mulighed for, at kunne lave tilsvarende her i Grønland, og derfor med hensyn til, at man kunne støtte dem, det bør der også være plads til i henhold til Landsstyrets mening.
Jeg har lagt mærke til i Per Skaanings indlæg blandt andet kom ind på med hensyn til, at man kunne gennemføre forsøg, at i hvilken paragraf i loven de skal kunne serviceres, det sætter de spørgsmålstegn ved, men i henhold til juristernes vurdering, og da Per Skaaning også selv personligt deltog i seminaret om strategikonferencen, så er han også vidende om, at dem der ellers har lyst til at udbygge sådan nogle, at man har nogen begrænsninger eller man har lavet en usmidig ordlyd i paragraf 8, det er en begrænsning i sig selv.
Og fra Per Skaaning, der efterlyser man også, om hvornår de ansvarlige starter arbejdet, man efterlyser bekendtgørelser i henhold til lovgivningen, den er allerede udarbejdet og den er allerede godkendt af Landsstyret, og den vil træde i kraft pr. 1. maj. Og et af det Per Skaaning efterlyser er, at med hensyn til certificeringssystem af produkterne, og at man får det oprettet, jeg mener, at det er noget, der kan læses af hvidbogen eller i redegørelsen, derfor mener vi, at man i højere grad end i dag arbejder mere aktivt, og hvis og såfremt det ikke bliver støttet, så vil det være forunderligt.
Selvfølgelig hvilken som helst, som vi kan arbejde med til at kunne gøre Grønland mere selv bærende økonomisk, at hvis der ikke gennemføres udbygning eller forsøg, så vil man heller ikke opnå noget. Derfor med hensyn til, at man har en større viden, og det er så det vi har foreslået, at man ud fra en større viden, så er vi overbevidste om, at der så vil kunne være flere mulige investorer udefra, der ville være interesseret. Vi har allerede set, at der er ikke mange udefrakommende investorer der banker på vores dør, og derfor med hensyn til, hvad brugerne mener om det grønlandske vand, og hvis der skal laves nogle prisundersøgelser, og hvis de skal gennemføres ved, at Grønlands Hjemmestyre er medfinansierende, det vil også være gavnligt til at kunne tiltrække investorer udefra.
Derfor med hensyn til, at man har en større udnyttelse af mulighederne i Grønland, og ud fra det, og at man laver en realistisk udbygning af disse, og at man i de kommende år sikre udbygningen, det er derfor, vi har fremsat Landsstyrets mål og strategier. Og jeg har også gode forhåbninger til dem, selvom Demokraterne i det små ikke er helt enige, men de målsætninger som vi alle sammen vægter er, at Grønland skal kunne gå videre, hvor vi har en selvbåren økonomi, så håber jeg på, at den også vil blive støttet fra Per Skaaning.
Med hensyn til Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, så vil jeg lige komme med en lille rettelser. Her med hensyn til KNI Pilersuisoq, så er det ikke 320 tons de indfører, det er omkring 320 liter, for hvis det havde været 320 tons, så ville det have været 320 millioner liter, jeg mener, at det er lige i overkanten.
Jeg har lagt mærke til, at fra Landsstyrets og Direktoratets side, at omkring kommunernes ønske om, at lave nogle eventuelt små projekter, og Mads Peter Grønvolds ønske om, at de får støtte, og det har jeg også allerede redegjort for, at det vil vi arbejde med fra Landsstyrets side. Derfor vil jeg også sige tak til, at mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet i sit indlæg omkring den redegørelse der er blevet fremlagt, at han så støtter den. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Forinden debatten går videre, så er det Landstingsmedlemmer, der netop er kommet tilbage fra Nordisk Råds møde, dem vil jeg gerne byde velkommen.
Den næste er Ruth Heilmann, Siumut. Efterfølgende er det Per Skaaning, Demokraterne.
Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for den gode behandling vores indlæg har fået. Ja det er nok ikke nødvendigt, at skulle kommentere det yderligere, idet der er stor enighed, men med hensyn til eneretten i en bestemt periode, ja det Siumut ønsker det er, at vi får fremlagt de faktiske forhold med hensyn til denne periode. Og jeg konstaterer, at Landsstyremedlemmet har forklaret nærmere omkring dette, således at også Demokraterne for forståelse for det.
Med hensyn til investorer fra udlandet, det er vi åbne over for fra Siumut, men selvfølgelig, så skal der også være information her i Grønland blandt andet med hensyn til udnyttelsen af vandressourcen, det skal man arbejde for, det vil vi gerne kræve over for Landsstyret. Selvfølgelig skal vi prioritere de hjemmehørende som har viljen, og det er derfor vi er glade for, at man f.eks. i Qeqertarsuaq er nået til enighed om et sådan projekt, selvfølgelig vil denne gruppe ikke være glade for, hvis eneretten, at eneretstilladelsen indenfor en nærmere fastsat periode bliver indført. Det er derfor vi skal tage hensyn til de enkelte grene af erhvervslivet i forbindelse med eneretten, og fra Siumut ønsker vi, at vi følger med i denne udvikling.
I henhold til redegørelsen, forstår vi, at Landsstyret fremsætter en yderligere redegørelse først i 2006, og det er ligesom om, at de er forsinket, det er derfor vi ønsker at Landsstyret fremsætter en redegørelse i løbet af 2005, idet sagen har en meget alvorlig og interessant karakter. Vi mener i Siumut, at vi har store forhåbninger, det er ligesom om, at produktionen af is og vand nærmer sig, derfor er vi ikke meget for de mennesker der siger, om det er ..... Med hensyn til denne aktivitet.
Vi mener, at denne sag har en meget stor interesse for erhvervslivet, og for økonomien, og er ligesom er interesseret i fremskyndelsen og opstarten af dette projekt, det er Siumuts holdning, og nærmere redegørelse. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Dernæst er det Per Skanning, Demokraterne. Efterfølgende er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Per Skaaning, Demokraternes ordfører.
Tak. Det er da glædeligt, at der er så mange af partiernes ordfører, og absolut også Landsstyremedlemmet for Råstoffer, Justits og Selvstyre, som har kommenteret vores indlæg. Til det kan man sige, jo vi har absolut en vision og en fremtid for salg af is og vand, men derfor behøver vi ikke være enige med det, som Landsstyrets siger, og det er jo derfor vi opponerer. Jeg deltog også i vandkonferencen sammen med Landsstyremedlemmet for Råstoffer, Justits og Selvstyre, og langt hen ad vejen var vi begge to enige om, hvad det var for en strategi vi skulle vælge fremover, så jeg synes det er forkert, at Landsstyremedlemmet kommer herop, og kalder os visionsløse.
Grunden til at vi opponerer, det er, at der er signalforvirring fra Landsstyret. De vil utroligt gerne have, at vi skal tjene penge, og at vi skal tjene mange penge på salg af is og vand. Her til formiddag var jeg inde på www.nanoq.gl for at skulle finde noget omkring is og vand, hvis jeg var en potentiel investor ude i verden, var det det første sted, hvor jeg ville kikke, men jeg kunne ikke finde noget om is og vand. Ingen steder står der, at vi har mulighed for at eksportere is og vand.
I forbindelse med det her ordførerindlæg, og denne her debat har jeg fremsendt nogle spørgsmål til Landsstyremedlemmet for at få dem besvaret, og et af spørgsmålene går blandet andet på, hvilke informationsmateriale har Landsstyret udarbejdet vedrørende mulighederne for udnyttelse af grønlandsk is og vand. Landsstyret svarer, og jeg citerer "Landsstyret har ikke udarbejdet særskilt informationsmateriale om mulighederne for udnyttelse af is og vand. Siden 2001, hvor is- og vandeksportloven trådt i kraft har temaet været beskrevet i Råstofdirektoratets beretning", citat slut. Undskyld mig, men hvor mange læser Råstofdirektoratets årsberetning ude i den store verden, det tror jeg ikke, at der er så særlig mange af de potentielle investorer, som vi gerne vil tiltrække som gør. Det vi har brug for, det er informationsmateriale på engelsk, fransk, spansk, tysk o.s.v.
Jeg tror ikke, at de går ind og leder i Råstofdirektoratets årsberetning, det er derfor vi opponerer, og siger, at det må Landsstyret kunne gøre bedre.
Det glæder mig, at Landsstyret nu siger at de internationale investorer, at det er dem, som vi skal tiltrække, men hvis vi skal tiltrække dem, så bliver vi også nødt til at vende tilbage til det, som jeg sagde før: Informationsmateriale, og det skal være målrettet, og der skal være meget af det.
Når vi nu opponerer lidt over § 8, at man vil lempe, så må Landsstyret jo også gå herop, og bekræfte, at om end ikke en lempelse af den paragraf kan betyde, at et selskab, som måske ikke kan løfte opgaven vil kunne spærre for, at der er et andet selskab, som måske godt kan løfte opgaven, men derfor ikke har mulighed for at komme til, og det er derfor vi siger, og det har ikke noget med at gøre, at vi er visionsløse eller ej, men vi siger bare, at vi skal passe på, at Landsstyret ikke giver en koncession til et selskab, som alligevel ikke kan løfte opgaven.
Nu vi i vores ordførerindlæg ikke omtalte projektet i Qeqertarsuaq, som alle de andre ordfører har gjort, så er det ikke fordi vi ikke synes om det. Vi hilser der meget velkommen, men ærligt talt, projekter som dem i Qeqertarsuaq, det er ikke dem der skal give Grønland en betydelig indtægt i skatter og afgifter, og som i den sidste ende skal føre mod en selvhjulpen økonomi, vi er nødt til at have noget i en helt anden skala - end små lokale vandprojekter, og det er derfor vi siger, at informationsmateriale til internationale investorer på mange sprog, og det skal være målrettet, og det skal være kraftigt, så vil vi kunne få eller få mulighed for, at kunne tiltrække nogen, som vil kunne udvikle Grønlands is og vand, som på lagt sigt vil være til gavn for det grønlandske samfund.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ja og nu er det Jakob Sivertsen, og efterfølgende er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Det er rigtigt, at det drejer sig om en større sag, som vi fra Atassut har undersøgt nærmere med interesse. Men med hensyn til eneretten, efter en længere debat om eneretten, det går vi ikke ind for. Vi har nævnt et eksempel, nemlig Nuuk Imeq, og vi kan også nævne en anden Royal Arctic Line. Året før konstaterede vi, at de har betalt 100 mio. kr. for meget, og først efterfølgende så har de nedsat taksterne, hvis vi altså i fremtiden skal involvere i eksporten, så må vi også vise den dygtighed vi har her i Grønland uden at der er afgivet bemyndigelse til enkelte personer, det er, at vi i flok skal løfte, og bruge de mennesker der har kvalifikationerne. Det er altså det sunde for et menneske, og som giver kræfter til den enkelte.
Med hensyn til produktion til hjemmemarkedet af is og vand, så må vi også nævne de fejltagelser i tidligere har haft, f.eks. sæbefabrikken i Qaqortoq, og tovværkstedet og så isproduktionen i Narsaq. Hvorfor har man stoppet disse virksomheder. Først efterfølgende vågnende man op, at disse virksomheder er blevet etableret, som har en basis for eksport af råvarer, og det er derfor, at de bare er holdt op. Fordi Atassut finder det væsentligt at producere vand og is, så må vi forinden opstarten af produktionen, så må vi begrænse den import vi har inden for dette område, f.eks. fra Canada og Frankrig, idet initiativet ellers vil falde på jorden. Som sagt, at vi ikke gentager de fejltagelser vi har begået tidligere tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Med hensyn til Landsstyrets mål og strategier med hensyn til de næste 10 år, så har vi ikke haft yderligere bemærkninger, fordi vi er i det store hele er enig med redegørelsen, men vi har særskilt nævnt vores synspunkter, ja vi tager hensyn til den nuværende ressortfordeling indenfor landsstyreområderne, men når vi snakker om is og vand, og når vi går - i den sammenhæng med Landsstyrets ressortområder, så er det en form for produktion udskilt fra Råstofloven, således at det også henhører under vores ansvarsområde her i Grønland.
Med denne begrundelse, og under seminaret om is og vand, så er der flere indlæg, som også er utilfredse med dette tiltag, nemlig, at man har brugt Råstofloven som en rammelov i forbindelse med produktion af is og vand, det er også i den forbindelse, at vi har påpeget visse punkter.
Vi er glade i Inuit Ataqatigiit, at partierne og flertallet her ser frem til opstarten af produktionen af is og vand. Jeg blev ikke forundret over med hensyn til Demokraterne, når vi endelig fremlægger noget her i Grønland, så konstaterer vi hele tiden, at de har en nedladende holdning overfor disse initiativer. Men jeg ser - jeg er ikke i tvivl om, hvis en eller anden dansker har fremsendt sådant et forslag, så går de fuldt ud ind for.
Med hensyn til den mulige grønlandske produktion og med hensyn til planlægningen heraf, ja, det er lige som om, at de er nedladende overfor disse initiativer, så må de også kunne i denne forbindelse fremsætte egne forslag. Tak.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Den næste er Landsstyreområdet for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer. Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer og Selvstyre, Siumut.
Tak. Først til Siumuts ordfører Ruth Heilmanns fremlæggelse. Jeg har også lagt mærke til, at det I har lagt frem til med hensyn til, at redegørelsen ikke fremlægges i 2006, men til efterårssamlingen 2005, at det vil være det bedste. Det vil blive vurderet i løbet af tid, der går. Så skal vi vende tilbage til den.
Og med hensyn til Per Skaaning, så skal jeg lige udtale, at jeg fik offentligt ansvar for den opgave den 3. november 2003. og derfor herfra så kan vi måske ærgre os til evig tid om, hvad der ellers skulle være sket i de tidligere år. Men det er ikke ud fra det, vi vil tage udgangspunkt i. vi vil tegne vores vej i fremtiden og derfor startede den med en strategikonference, som vi også selv begge to deltog i.
Og i denne konference og den viden, vi fik, det var formålet, at vores viden skal blive forøges og med denne forøgede viden, så skal vi fremsætte et mål og strategiplanen ud fra de meldinger og forslag, vi har fået. Og hvornår vi har fået det vurderet, så har jeg givet tilsagn om, at det vil blive fremlagt i Landstinget i efteråret. Og det er så sket her og størstedelen af redegørelsen tager udgangspunkt i de udmeldinger, der skete i konferencen. Vi er også vidende om, vi vidste godt nok alle sammen - begge to er meget enige i, for i gruppearbejdet under konferencen, så var vi selv med i den gruppe og i referatet der og siden 1999, så kan man læse, at vi i vores gruppe hvad det så er, vi er blevet enige om.
Jeg skal også gøre opmærksom på, at man skal lægge mærke til, at de mål, hvor vi er blevet enige om er, at størstedelen også er blevet medtaget i mål og strategiplanen, som her er blevet redegjort for. Derfor med hensyn til det ordvalg, man bruger, så er det vidst nok en anden en, der er mere tæt på hinanden. Selvfølgelig kan vi ikke være enig i alt. Jeg har også lagt mærke til, at det vil være meget vanskeligt, som for eksempel, hvis man er udefra, at komme ind i Hjemmestyrets hjemmeside via internettet for at konstatere om der er mulighed for at eksportere is og vand.
Det er derfor i vores redegørelse for mål og strategi har foreslået, at der bør laves en modernisering af organisationen, således at dem, der er interesseret får en bedre service og får udleveret bedre oplysningsmaterialer og ud fra det opretter et organ, hvorfra det kan serviceres. Og her er der ikke tale om man skal lave et nyt selskab. Men man kan eventuelt give en opgave til alle eksisterende virksomheder, så kan disse virksomheder fortsætte disse opgaver. Det kan også læses i hvidbogen.
Selvfølgelig har jeg også lagt mærke til, at i § 8 - jeres udmelding med hensyn til § 8, men deri er jeg ikke enig. Jeg mærker, at med hensyn til § 8 og de deltagere i strategikonferencen og deres udmeldinger og enighed og grupperne. Og det er det, jeg gerne vil tage udgangspunkt i. det er derfor, at vi har medtaget disse eller denne.
Selvfølgelig med hensyn til projektet i Qeqertarsuaq, så kan man i gåseøjne betragte som nog le små, men vi er vidende om, at små bække gør til en stor elv og vi er også vidende om, at KNI Pilersuisoq og Greenland Ressources begge har mage kontakter i verden, som en virksomhed. Det kan være, at hvis kvaliteten af projektet i Qeqertarsuaq, så kan man der gøre mange bække små til en stor å.
Og derfor med hensyn til det, man efterlyser herfra Per Skaaning, at der gives yderligere oplysninger, og at man laver informationsmaterialer. Men de udmeldinger, der skete i henhold til strategikonferencen, så er vi begge vidende om, at udarbejdelsen af oplysningsmaterialet, dem var man ikke imod, men at de oplysninger og viden - vi har ikke nogen mulighed for at nedfælde dem. Der er masser muligheder, som for eksempel hvor der findes kælvende gletscher - indlandsis hvorfra det er mere velegnet til at få udnyttet, hvordan isen er sammensat, fordi der er flere forskellige enzymer og bakterier i forskellige is. Det er noget, alt disse vi skal have undersøgt.
Derfor inden vi udbreder oplysningsmaterialer, så bør vi også have noget konkret, vi kan samles om. Derfor står der også i mål- og strategiplanen, at den allerede viden og den viden, man bør have, det er for at kunne samle dem, at man vil lave sådan fælles database for det. Selvfølgelig vil man ikke samle dem og heller ikke udnytte dem, men man vil gerne samle dem og derfor hvis der er nogen, der retter henvendelse fra nogle interessegrupper, at vi kan give dem noget oplysningsmateriale, der er meget indholdsrige. At man blot laver nogle farvestrålende brochurer, jeg mener ikke det er nok.
Jeg mener, at i vores udmeldinger af oplysninger, så må vi også sørge for, at de er meget indholdsrige oplysninger, vi sender. Og det er på baggrund deraf der skal ske en oplysningskampagne. Og da vi vidst nok begge to kan blive enige om disse, så mener jeg, at jeg her vidst nok har konstateret, at man fra Demokraternes side også kan gå ind for størstedelen af redegørelsen.
Med hensyn til det, der blev fremsat fra Jakob Sivertsen. I dag i den allerede eksisterende lov, så er der allerede en mulighed for, at hvis en, der har ansøgt til en bestemt areal, at vedkommende kan få tilladelse til at udnytte den med eneret. Og derfor med hensyn til bestemte produkter, som for eksempel eksport af kildevand og siger og så vil jeg ikke have nogen konkurrence fra andre kilder eller kildevand i Grønland.
Og hvis man kommer og siger, og hvis jeg kan få godkendelse, så vil jeg gerne lægge mange millioner på bordet. Og derfor - men jeg ønsker, at der ikke kommer en konkurrence i de første år. Selvfølgelig kan der opstå konkurrence efter man har afholdt opstartsudgifter. Det er på baggrund deraf, vi forestiller fra Landsstyret, at der gives sådan en mulighed. Og han kom også lidt ind på de tidligere fejltagelser, at vi ikke bør gentage dem og deri er jeg også enig i. og han kom ind på sæbefabrikkerne og ispindefabrikken og lignende.
Og her skal jeg gøre opmærksom på, at man skal lægge mærke til, at det i Landsstyrets mål- og strategiplan, så er det helt andre ting, man tager udgangspunkt i. Vi sagde, at såfremt værdien af det, der blev fremsat om sæbefabrikken, så har det en meget lille værdi og så har de også meget dårlige muligheder for at konkurrere andre lavværdiprodukter. Landsstyrets udmelding er, at udgangspunktet i is- og vandproduktion er, at det er noget, der er meget værdifuldt, uanset hvad om det er nogle produkter ud fra vand og is, så bør det være placeret som noget højværdiprodukt.
Og derfor som du allerede har sagt, så bør vi ikke gentage de fejltagelser, der er sket tidligere.
Og afslutningsvis med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, Ane Hansen, så skal jeg blot udtale mange tak for, at I er enige i størstedelen af redegørelsen og du har fået den præciseret om, hvor opgaven skal være placeret i hvilet ressortområde. Det vil Landsstyret medtage i deres vurdering, men uanset hvor opgaven ligger i, så er det Landsstyrets mål- og strategier vil være stadigvæk de samme. Så uanset hvor direktoratet er, så er det jo ikke det afgørende. Tak.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Ja, og der er tre, der har markedet sig. Først Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Først så vil jeg godt rette en bemærkning til det, Landstingsmedlem Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit kommer ind på. Det var nogle meget upassende bemærkninger om med ud fra hvilke kriterier hun tror, at Demokraterne vedtager om vi synes en ide er god eller om den ikke er god. Fordi hun selv dømmer folk ud fra deres nationalitet eller race eller andet, så behøver vi andre jo ikke at gøre det. Så jeg mener, at det er upassende, at hun fra Landstingets talerstol pådutter os racistisk-lignende tankegange. Dem kan hun beholde for sig selv.
Her i Landstinget fornemmer man, at der er en næsten euforisk stemning over, at vi skal til at sælge vand og is. Det er selvfølgelig en god ide, men det vil være meget rart om Landstinget også begyndte at tænke en lille smule logisk og en lille smule realistisk. Fordi hvem her i Grønland kan løfte bare marketingsopgaven? Det er der ingen, der kan. Et trecifret millionbeløb, det er der ikke nogen, der har råd til heroppe. Så vi skal have investorer fra udlandet og det skal være nogen, der har mange penge. Det skal ikke være nogle investorer, som vi ringer efter, hvis det viser, at: ej, det har vi godt nok ikke lige råd til selv. For det har vi ikke. Gid vi havde.
Hvis det er, at man skal have udenlandske investorer heroppe, så vil de kun herop, hvis de kan tjene nogle penge. De kommer ikke fordi de synes, at det er et meget godt projekt og det er også synd for Grønland, at de ikke tjene penge på særlig mange andre måder end rejer og vand - efterhånden. Så der er ikke nogen, der kommer herop fordi de er søde og flinke. De kommer herop for at tjene nogle penge. Og hvordan kan de tjene nogle penge. Jo, det kan de, for det første hvis det er en god forretning og der bliver truffet nogle gode beslutninger.
Det kan der som oftest kun hvis de udenlandske investorer har aktiemajoriteten, sådan så det ikke er Grønlands Hjemmestyre og Landsstyret, der skal sidde og tage beslutninger i en stor virksomhed. Så har vi set, for eksempel med PUISI hvordan det så går. Det mener vi fra Demokraternes side, at vi ikke har råd til at gøre særlig mange gange endnu.
Der har også spredt sig en stemning her i salen om, at det lyder som om, at der er tusindvis af arbejdspladser her, vi har alle sammen noget at lave, når først vi begynder at komme vand på flasker og is i poser. Det blev nævnt i en tv-udsendelse fra vores landsdækkende tv-station, at under vand- og isseminaret, hvor der var en af eksperterne, der har udtalt, at vi ikke må betragte det her som redningsblanke for den grønlandske økonomi. Og at der beskæftigelsesmæssige nok højst var 14 til 16 arbejdspladser på landsplan.
Hvis det skal deles ud på alle de der kommunale projekter, I lægger op til. Jamen, så er der jo en pr. kommune og det er jo ikke det vi bliver selvbærende af økonomisk. Så var der en lille debat om, hvor vand om det er et råstof eller om det ikke er et råstof, hvor det skal placeres. Naturligvis er vand da et råstof. Og derfor mener vi fra Demokraternes side ikke, at det skal under erhvervsdirektoratet, men at det skal blive under det direktorat, hvor det er, at man tidligere har set, at de har ekspertise af at gøre reklame udadtil, for eksempel med mineraler og med olie. Så lad os fortsætte med det. Det ender jo med, at de bliver gode til det jo.
Fra Demokraternes side synes vi også, at det vigtigt og tage små skridt ad gangen. Nu fik vi at vide, at loven med tilhørende bekendtgørelser skal træde i kraft den 1. maj. Så er der gået tre år fra da vi besluttede, at der skal være en is- og vandlove. Så fra Demokraternes side ser vi frem til at læse loven for den må godt nok være grundig udarbejdet, så den må være hel fejlfri.
Jørgen Wæver Johansen kommer ind på, Landsstyremedlemmet, at der skal være en bæredygtig produktion. Det kan vi kun være enig med dig i. når vi skal have noget produktion, så er det vigtigt, at vi højst hjælper til i starten, så vi er fødselshjælpere for projekterne. Vi skal ikke blive ved og ved og ved med at poste penge, fordi vi inderligt håber, at det en eller anden dag bliver en succes, hvis man fra start kan se, at det er det ikke. Tag de realistiske briller på!
Verden ser godt nok ikke så sjov og drømmeagtig ud, men det er altså sådan, at den ser ud. Så er det vigtigt at holde sig for øje, at det er dyrt at få et godt brand. Det kan man spørge Royal Greenland om. De har opnået det, men det har ikke været billigt. Derfor er det vigtigt at få penge ude fra og jo flere penge vi får ude fra, jo færre skal vi sådan set selv lægge ud. Det kan I jo se, når vi får bloktilskud. Jo større det er, jo færre penge skal vi selv tjene.
Når vi så kommer til udenlandske investorer, så er det klart, at det er afkast. De penge vi så selv kan lægge i Landskassen. Det vil naturligvis blive reduceret, men hvis ikke der kommer nogen investorer, så bliver der jo slet ikke noget afkast. Så lad mig komme ind. Det kan godt være, at det er dem, der kommer til at bestemme hvordan produktionen skal gå. Men der er jo en grund til, at de udenlandske selskaber er blevet så store som de er. Det er fordi de er gode til at sælge varen.
Og der er ikke nogen udenlandske investorer, der vil komme med deres milliardvirksomheder og skal være underlagt et lille lokalt firma med 2-3 medarbejdere, der skal fortælle dem, hvordan tingene skal foregå. Så kommer der ikke nogen investorer herop. Det er derfor, at vi fra Demokraterne blot maner til forsigtighed med for eksempel PUISI, som et eksempel på, hvor galt det kan gå. Vi vil også godt have, at det blev det helt store eventyr. Men lad os være lidt realistiske og tage nogle forsigtige skridt. Så derfor kære landsstyremedlemmer, slå koldt vand i blodet og have is i maven. Det skal nok blive til noget, men lad eksperterne om det. Det er dem, der er det gode til det.
Så kom Atassut ind på, at man ikke kunne give eneret, men at man skulle give fri konkurrence. Der er ikke særlig mange, der kunne tænke sig at starte en virksomhed i Grønland, hvis ikke man i en vis årrække får eneret. Det kan vi se med RAL - Royal Arctic Line. det kan vi se med Nuuk Imeq. Det kan vi se med mange andre firmaer, så det kræver i en eller anden årrække en eneret. Så på det ene punkt, der kan vi da i hvert fald give Landsstyret ret.
Så kom Landstingsmedlem Ane Hansen også ind på, at hun var meget ked af, at vi fra Demokraterne altid bare er så pessimistiske og vi aldrig roste de forslag, der kom. Der kan vi kun sige: Vi vil meget gerne rose jeres ideer. Dem der kommer fra Landsstyret eller fra andre medlemmer. De skal bare være gode, så roser vi Jer til skyerne. Tak.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Ja, da samtlige partier har mulighed for at komme med deres kommentarer i denne debat ud fra ordførerindlæg. Og så er der to ordførere fra Demokraterne, først Per Berthelsen og Per Skaaning har også to minutters mulighed, da det er for tredje gang, hvis han kan være parat.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Ja tak. Du har helt korrekt, at med hensyn til det vi debatterer i forskellige sammenhæng er placeret rettidigt. Men jeg skal med beklagelse udtale, at Ane Hansens udmeldinger er så kedelige, at det er nødvendigt at få dem kommenteret. Det må jeg beklage.
Men jeg kan ikke undlade at reagere over for Ane Hansens udmelding, selvom hun er vidende om reelle forhold, at hun kommer med nogle nedgørende bemærkninger, som overhovedet ikke har nogen grundlag i debatten. Jeg - da jeg hørte hende, så kan jeg kun høre, at en tyv tror, at alle stjæler. Det er ikke betryggende at arbejde under sådanne forhold og det giver ikke nogen god grundlag for et fremtidigt samarbejde. Derfor vil jeg gerne tilbagevise den meget stærkt for Demokraterne med hensyn til hvilke som helst produkter i Grønland. Det vil vi overhovedet ikke nedgøre.
Demokraterne er realistiske og med hensyn til det, der bliver fremsat her, den har været støttet og vil blive støttet fra Demokraternes side i så stærkt omfang, at i rigsmødet mellem Grønland og Danmark omkring rigsmødet, så har jeg fra Demokraternes side spurgt om, om der er nogle begrænsninger i, at med hensyn til det bloktilskud vi får, at vi ikke blot bruger bloktilskuddet til drift - om der er nogen mulighed for, om vi kan afsætte mange midler til støtte af fremmelse af produktion i Grønland. Og det er på baggrund af det overskrift, vi nu behandler, jeg har spurgt om dette.
Og der er også mange indlæg, som fra Demokraternes side bliver tilbagevist og modarbejdet fra Inuit Ataqatigiit og ikke bliver til noget og da Demokraterne ikke har været i koalition med Landsstyret, så er det, man plejer at huske på, det er det, man har givet afslag om. Og det er det, vi skal lære om og som Ane Hansen ikke mindst bør lære, at Demokraterne tager stilling til. Demokraterne fremsætter deres meninger, uden at være bange og de arbejder også i opposition og ikke er med i Landsstyrekoalitionen, så kommer de og forsvarer deres i stærke vendinger - deres meninger, fordi de er meget utålmodige. Men det skal heller siges, at man nedgør ånden omkring grønlandsk produktion. Det er overhovedet ikke tilfældet. Jeg håber, at det fremtidige dialoger og ud fra de meninger, man selv har ikke lader gå over til andre.
Vi vil gerne med i samarbejdet, men vi er ikke for at vi famler os i blinde. Der er mange erfaringer, som ikke er vellykkede, at vi lærer af det. Det er det Demokraterne vil arbejde ud fra. Og her i Landsstyremedlemmets fremlæggelse og de ord, han brugte, vil jeg gerne opfordre, som han har brugt, at man skal have et realistisk grundlag i driften. Den vil vi fra Demokraternes side ikke spænde ben for. Demokraterne - hvis Demokraterne vurderer ud fra deres vurdering, at arbejdsformene gennemføres ud fra realisme.
Derfor håber jeg, at vi i den kommende tid som voksne ikke blot springer fra fæstning til fæstning og end ikke hilse på hinanden og kommer med knyttede hænder og så kan lære at have en dialog. Og ikke mindst til fru Ane Hansen, så vil jeg gerne anmode hende om at optræde mere voksent i denne talerstol, også med hensyn til Demokraterne, for Demokraterne vil på hvilket som helst tid støtte en realistisk arbejde. Demokraterne vil hele tiden arbejde for udbygning i Grønland.
Demokraterne vil hele tiden være med til fremme og udbygning af produktion i Grønland og dette skal ske ud fra realistiske grundlag og ikke mindst her med hensyn til den meget store ressource, der kan åbne for mange muligheder, mange penge og mange arbejdspladser. Og det vi skal sikre her er, at den ikke bliver til en fiasko, og at disse bliver en succes og for at opnå dette, så vil vi gerne være med i samarbejdet.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, Demokraternes ordfører.
Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen, jo, det er rigtigt. Vi deltog i samme konference - vandkonference og langt hen ad vejen var både du og jeg enig i, hvad der skulle ske. Men derfor vi var enig om målet, men derfor behøver vi ikke at være enige om den måde, vi kommer derhen.
Det vil sige, at vi var enig om målet, men vi var ikke enig om den strategi, vi skulle vælge. Vi troede bare, at vi er nødt til at tænke lidt større for at nå dette mål. Vi bliver nødt til at tiltrække nogle udenlandske investorer. Og for at gøre det skal du have noget informationsmateriale på mange forskellige sprog.
Når nu vi snakker om § 8, så er det jo også lidt misvisende, at Landsstyret i deres hvidbog ikke har taget med, at der faktisk også var nogle af eksperterne på konferencen, der sagde: Det er totalt lige meget om I lemper paragraffen eller ej. Folk skal nok komme hvis projektet er godt. Så det er derfor, at vi opponer imod det.
Til Ane Hansen: jeg synes absolut ikke, at vi er nedladende. Overhovedet ikke. Tværtimod så husker jeg tydeligt, at vi under vandkonferencen, som også du selv deltog i, at 100% total grønlandsk arbejdskraft, det var det optimale, men det kan vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi har ikke økonomien i Grønland. Derfor er vi nødt til at henvende os til nogle andre. Men hvis vi bliver ved med hele tiden, som også du selv fremførte under konferencen og sige: Nej, 100% grønlandsk arbejdskraft, så kommer vi ingen steder. Så får vi ikke de indtægter, som vi meget gerne vil have til en selvhjulpen økonomi.
Og det er ikke et spørgsmål om at være nedladende eller ej. Man bliver bare nødt til at tænke lidt større her. Tak.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Dernæst er det Ane Hansen. Også du, da det er tredje gang får du to minutter.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Ja, lige så snart jeg kommer ind i Demokraternes synspunkt, men jeg er ikke meget for Demokraternes nedladende holdning. Det er derfor, at jeg har påpeget det. Ja, Inuit Ataqatigiit er imod at være nedladende overfor andre mennesker og Demokraternes ordfører har været nedladende overfor de andre. det er det, jeg har påpeget. Det er det, i alt sin korthed.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Ja, vi er lige ved at være ved vejs ende og nu er det alligevel Per Berthelsen, der har bedt om at få ordet. Værsgo'.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Jeg er fortsat ulykkelig over, at skulle op på talerstolen igen. Men vi må jo forsvare os overfor bemærkninger, som ikke har sin rigtighed. Jeg regnede ellers med, at vi skal opføre os som voksne. Med det jeg kan se ud fra mine bemærkninger, lige som ikke er blevet forstået rigtigt. Jeg regnede ellers med, at vi som voksne skal formulere vores synspunkter og ja stadigvæk bruge ord som nedladende holdning m.v.
Men med hensyn til nedladende bemærkninger. Hvem er det, der har gjort det? Hvem er det? Det er ikke Demokraterne.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er Mads-Peter Grønvold, Kandidaterne.
Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.
Først så skal jeg præcisere over Landstingsmedlemmerne, at man i yderdistrikter, i byer og i bygder, så er de omkring 8 arbejdspladser meget værdifulde. Og derfor med hensyn til opstart af produktion af vand og is og støtte Og det er også realistisk. Det er ikke sådan, at når det først der er tale om 100 arbejdspladser, at de så skal støttes.
Hvis blot man kan have 8 helårsarbejdspladser, som for eksempel hvis man starter sådan en i Qeqertarsuaq, så vil indtjeningen blive vendt til den rigtige retning. Jeg mener, at vi ikke skal være tilbageholdende for sådanne nogle forhold. Og det er heller ikke ¿ man skal heller ikke bruge masser af penge til opstarten. Det må vi støtte, vi skal først se om det bliver til en fiasko eller succes, fordi det er noget, som vi ikke ved. Og vi med hensyn til de virksomheder, som samfundsejet har og noget som restaurationer af andre, hvis og såfremt de kan være mere interesseret i at bruge grønlandske produkter, så kan man også have et mere selvbærende økonomi. Det er derfor vi må støtte sådan små ¿ om end små produkter.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Og så er det foreløbig som afsluttende - Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.
Tak. Først vil jeg til Palle Christiansen udtale, at med hensyn til den redegørelse, som jeg selv har været med til at udforme og som jeg har fremsat, så er der overhovedet ikke nogen tilsagn om, at der vil blive oprettet så og så mange arbejdspladser.
Og derfor med hensyn til fra landsstyrets side, at der skabes grundløs optimisme. Det er heller ikke tilfældet i redegørelsen. Tværtimod! Den redegørelsen og ud fra den vurdering, vi kan vurdere, så er det aktivt og realistisk.
Og jeg kan også høre, at Demokraternes formands vurdering er sådan, fordi han sagde, at arbejde, det vil vi også være med til i fremtiden. Og det ser vi også frem til. Demokraternes ordfører, Per Skaaning sagde, at han er enig i de mål i redegørelsen. Og derfor med hensyn, at vi er ved at blive enige. Det kan jeg fornemme og det vil jeg gerne sige tak for på vegne af Landsstyret.
Med hensyn til Palle Christiansen, så vil jeg gerne orientere om, med hensyn til, at man i Landstingsloven om udnyttelse af is og vand, som Palle er vidende om, den er blevet godkendt den 31. maj 2001 og trådte i kraft pr. 1. juli det år. Og hvordan de forskellige ansøgninger skal behandles og den bekendtgørelse, det er den, der vil træde i kraft pr. 1. maj i år. Og jeg vil gerne have, at han lige lægger mærke til forskellen i disse to.
Og med hensyn til de målsætninger, som man finder realistisk og aktivt og da debatten vist nok er ved at være over omkring behandling af dette, så vil jeg gerne sige tak for de faldne bemærkninger og der skal ikke herske tvivl om, at Landsstyret ud fra de faldne bemærkninger vil fortsætte vores arbejde i de kommende år. Derfor kan vi nok afslutte dagen med, at jeg og Per Skaaning kan blive enige om, at vi går over fra drømmeri til realisme.
Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.
Ja, og dermed er dagsordenspunkt 22 færdigbehandlet og det er Redegørelsen om Landsstyrets mål- og strategier for 2004 til 2013 for eksport af is og vand.
Og denne blev behandlet særskilt, da der er tale om en redegørelse, og man tager heller ikke stillingtagen til redegørelser, men debatterer dem kun.
Dermed er vi også igennem vores åbne dagsorden og mødet er så slut.
Ulloq ataatsimiiffik siulleq 16. april 2004, nal. 13: 00
Oqaluuserisassani immikkoortoq 1
Ataatsimiinnerup ammarneqarnera
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut .
Ataatsimiinneq ammarpoq. 2004-mi Inatsisartut Upernaakkut Ataatsimiinnerat matumuuna ammarneqarpoq.
Inatsisartunut ilaasortat Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinnerlugu tikilluaqqusinnaagakkit nuannaarutigaara. Taamatuttaaq Naalagaaffiup Sinniisua Inatsisartullu Ombudmandiat ataatsimiinnissamut maani ullormut oqaluuserisassavut malillugit ulloq 19. maj 2004 ataatsimiinnitta naammassinissaasa tungaanut ingerlasussanut tikilluaqquakka.
Siusinnerusukkut Inatsisartunut ilaasortaasimasoq Mikael Petersen ukioq manna ulloq 5. april Inatsisartunit tunuarniuteqarluni qinnuteqaammik nassiussivoq. Qinnuteqarneq taanna ulloq 6. april 2004 Siulittaasoqarfiup akueraa, ullorlu taanna Mikael Petersen Inatsisartunit tunuarpoq. Tassunga atatillugu Per Rosing-Petersen Inatsisartunut ilaasortanngorpoq.
Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, ataatsimiiffissamut tamarmut atuuttumik sulinngiffeqarallarnissamik akuerineqarpoq, Mads Peter Grønvoldilu sinniisussatut aggersarneqarluni. Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen Atassummeersoq ataatsimiinnerit aallartinnerannit ulloq 10. maj tikillugu ilanngullugulu sulinngiffeqarallarnissamik akuerineqarpoq, Godmand Rasmussenilu sinniisussatut aggersarneqarluni. Sinnissussat taakku marluk Qinigaasinnaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliamit qinigaasinnaanerat akuersissutigineqarpoq. Sinniisussat taakku marluk Inatsisartut sulinerannut ilanngunnissaat Inatsisartunit akuersissutigeqqullugu matumuuna inassutigineqassaaq. Tamanna akuersissutigineqarsinnaava? Akuersissutigineqarpoq. Sinniisussat qinnuigineqassapput Inatsisartuni inissaminnut ingeqqullugit. Ilississaaq tikilluaqquassi.
Aamma ulloq manna 16. april Ataqqinartorsuup inuuissiornerani Inatsisartut Kalaallit Nunaanni sinnerlugit qamannga pisumik Ataqqinartorsuup inuuiani pilluaqqullugu telegrammerfigisimavara, taannalu ingerlateqqinneqareerpoq.
Taamaalilluni paasinarsivoq Inatsisartut maannakkutut inuttaligaanertik atorlugu tamakkiisumik aalajangiisinnaassuseqartut ataatsimiinnerat aallarnersinnaanngortoq ataatsimmiinnissanullu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammik Inatsisartut oqaluuserinnissinnaanngorlutik.
Taava qinnuigissavara siulittaasup tullia siulleq maani ataatsimiinnermi ingerlatsisooqqullugu.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Aap, taavalu ingerlaqqissaagut. Immikkoortut pingajuat, tassalu 2004-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aalajangiiffigineqarnera. Utoqqatserpunga, taanna pinngikkallassavarput. Immikkoortoq 2, ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Siulittaasoq takanna.
Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 16. april 2004, nal. 13.01
Oqaluuserisassani immikkoortoq 2
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartut siulittaasuata tullia siulleq, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Upernaakkut ataatsimiinnermi ullut ataatsimiiffissatut pilersaarutigineqartut 18-it ingerlanerini Naalakkersuisut siunnersuutaat 26-it suliarineqassapput. Taakkunannga
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip sisamaapput, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutit pingasuupput, aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 13-iupput, aamma
Nassuiaatit arfinillit.
Ullormut oqaluuserisassani atuarneqarsinnasutut Inatsisartunut ilaasortat katillugit 76-inik siunnersuuteqarput. Taakkunannga Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ataaseq,
aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 32-it, apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuutit 14-it, aamma Naalakkersuisunut apeqqutit oqaatigalugit saqqummiussassat 29-it.
Taamatuttaaq ilaasortat siunnersuutaat arfinillit UKA 2004-imeersut ataatsimiinnerni matumani aappassaaniigassatut ingerlateqqitat aamma suliarineqassapput.
Taamaalilluni siunnersuutitut saqqummiunneqartut tamarmik ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarput, taamaalillunilu siunnersuutit katillugit 108-llutik.
Siunnersuutit taaneqartut saniatigut siunnersuutit pingasut Inatsisartut suleriaasiannut aaqqissuussaanerannullu kiisalu Inatsisartut ataatsimiinnerisa avammut tusarliunneqartarnerannut tunngassuteqarput. Taakku pisarnertut Siulittaasoqarfiup isumagisassarai, taamaammallu siunnersuuteqartunut isumaqatigiissutigineqarsimavoq siunnersuutit Siulittaasoqarfimmut inassuteqaatitut suliarineqassasut. Inassuteqaatit taakku suliarineqarneranni Siulittaasoqarfiup ataatsimeeqatiginerani siunnersuuteqartut peqataanissamut periarfissaqartussaapput. Siunnersuutit oqaatigineqartut makkununnga tunngassuteqarput:
Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep saqqummiussaa Inatsisartut ataatsimiittarneri, Siulittaasoqarfiup atuunnera, ataatsimiinnerit torersumik ingerlanneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat pillugu qisuariaateqarnissamut periarfissat, taavalu Inatsisartut sulinerisa radiukkut toqqaannartumik aallakaatinneqartarnerannut taarsiullugu aviisiliortunit suliarineqartutut ingerlateqqinneqartarnissaat.
Aamma Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, Inatsisartut ataatsimiinnerisa kalaallisut aallakaatinneqartarnerisa annertoqataanik qallunaatut aallakaatinneqartarnissaannut periarfissiinissaq, kiisalu Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut, Nunaqarfinnut immikkut tunngassutilinnik suliarinnittartussamik Inatsisartuni ataatsimiititaliamik ataavartumik pilersitsinissaq. Tassa taakkua Siulittaasoqarfimmi suliarineqartussatut innersuussutigineqarput.
Taamaalilluni inassuteqaatitut taaneqartut oqaluuserineqareerpata Inatsisartut oqaluuserisassaannik saqqummiussisoqassaaq.
Taavalu Inatsisartunut ilaasortat Ruth Heilmann Georg Olsenilu siunnersuutinik tunniussinissamut piffissaliussamut atatillugu immikkut akuerineqartussatut ullormut oqaluuserisassani aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussipput. Siunnersuutit taakku marluullutik meeqqat peqataatillugit kinguaassiutitigut atoqatigiinnermit assilisanik saqqummiussisarnermut, peqartarnermut siammarterisarnermullu tunngatillugu pinerluttulerinermik inatsisip allanngortinneqarnissaanut tunngassuteqarput. Naalakkersuisut nalunaaruteqarput inatsiseqarfimmut tamatumunnga akisussaallutik danskit pisortaannut kinguarsaanertaqanngitsumik iliuuseqartoqalersoq. Ilaasortat siunnersuutaat taakku marluk ataatsimiinnerni matumani Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaannut atatillugit suliarineqassapput. Ullormut oqaluuserisassanut erseqqinnerusumik inissinneqartariaqarput.
Taamatuttaaq Naalakkersuisut ulluunerani paaqqinnittarfiit, angerlarsimaffimmi paarsisitsisarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, piffissaq tunniussivissaq qaangiutereersoq, oqaluuserisassanut ilanngunneqaqqullugu nalunaarutigaat. Taanna ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 36-itut ilanngunneqassasoq Siulittaasoqarfiup akuersissutigaa. Ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarnissaa amigaataalerpoq, ullormulli oqaluuserisassat iluarsineqarpata tassani takuneqarsinnaassalluni.
Aammattaaq Nunanut Allanut ministerip angalanissaanut pilersaarutit allanngortinneqarsimapput, taamaalilluni immikkoortoq 20, Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat, Nunanut Allanut ministeri suliarinninnermi najuussinnaassappat ataasinngornermi, aamma taanna neriuutiginaqaaq, ataasinngornermi ulloq 3. maj tamaallaat suliarineqarsinnaassalluni. Siulittaasoqarfik siunnersuuteqarpoq marlunngornermi ulloq majip sisamaanni oqaluuserisassat tamarmik ataasinngornermi ulloq majip pingajuanni 2004 suliarineqassasut.
Ataatsimiinnerni ullut aalajangersimasumik ataatsimiiffissat ullut nalliuttut ullorlu annertuumik nalliuttorsiorfiusussaq ajornartitsisinnagit tassaassapput marlunngornerit, pingasunngornerit, sisamanngornerit tallimanngornerillu.
Ullormut oqaluuserisassani siullermeerlugit iluarsiivigineqarlutik ulloq 13. april 2004 saqqummiunneqarlutik takuneqarsinnaasuni ulloq 14. maj ullortut ataatsimiiffiunngitsutut inississallugu tulluartutut Siulittaasoqarfiup isigaa. Tamanna pissaaq Kunngikkormiutut Ataqqinassusillip Kunngissap arnallu Mary Elizabeth Donaldsonip ulloq taanna aappariilerlutik katinnissaat pissutigalugu.
Maannalu apeqqutigissavara ullormut oqaluuserisassatut siunnersuut Inatsisartut akuersissutigisinnaaneraat.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Uagut Siumup tungaaninngaanniit ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat Siulittaasoqarfimminngaanniit saqqummiunneqartoq akuersaarparput aammalu nalunagu arlaatigut allannguuteqartoqassappat Siulittaasoqarfiup tungaaninngaanniit Inatsisartunut apuusseqqittoqarumaartoq.
Una piffisssaq iluatsillugu aqutsisup akuerisinnaappagu pilluaqqussummik apuussilaarusukkaluarpunga. Tassa ullumikkorpiaq 16. april ukiut 33-it qaangiummata Inatsisartut Siulittaasuat massakkut qinigaaqqaarmat 1971-mi 16. april qinigaaqqaartuuffigigamiuk. Pilluarit.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnissatsinnut Inatsisartuni ilaasortat pisarnermittut eqeersimaarlutik siunnersuuterpassuarnik saqqummiussaqarsimapput. Tamanna soorunami Inatsisartut Siulittaasoqarfianni oqaluuserisassanik immikkoortiterinermik tulleriiaarinermillu annertuumik suliakkiivoq, naapertuilluarnissamik sapinngisamillu killissarititaasunik nakkutiginnilluarnissamik annertuumik piumasaqarfiusumik.
Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarlugu maluginiarparput siulittaasoqarfiup oqaluuserisassanik aaqqissuussinermini immikkoortiteriniarsimasoq oqaluuserisassatut siunnersuutit imminnut assingusut imaluunniit imminnut attuumasut ataatsimoortillugit oqaluuserineqartussanngortillugit. Tamanna piffissaq eqqarsaatigalugu iluaqutaaginnarani aamma Inatsisartut suliniarneranni ataqatigiissaarisariaqarnermik paasinninneruvoq pisariaqartoq.
Taamakkaluartoq Inuit Ataqatigiit suli erseqqissaaqqinnissamik noqqaassuteqarpugut. Isumaqarpugut Inatsisartut sulinitsinni periarfissat killissarititaasullu sukateriffigeqqittariaqarigut Inatsisartut oqartussaaffiisa pisussaaffiisalu tamanit ilisimaarineqarnerulernissaat siunertaralugu. Tamatuma kinguneranik oqaluuserisassatut ilanngunneqarsimasut ilaat Inatsisartut oqaluttarfiannut apuuttariaqanngitsutut isigaagut. Assersuutigalugit oqaluuserisassani immikkortoq 50-itut taaneqartoq, aammalu immikkoortoq 64-itut taaneqartoq inissinneqarsimasut isumarput naapertorlugu allatut suliarineqarsinnaanerat periarfissaqaraluartoq, aamma tamanna Siulittaasoqarfimmut inassutigerusupparput.
Immikkoortoq 50 eqqarsaatigalugu isumaqarpugut partiini ilaasortat ataasiakkaarlutik partiillu siulersuisuisa akisussaaffigisariaqaraat, pissutsillu taamaattut Inatsisartut Naalakkersuisulluunniit akuleruffigisussaanngikkaat. Tamanna aamma kikkulluunniit inuttut kiffaanngissuseqarlutik qinigassanngortissinnaanerannik pisinnaatitaaffeqarnerannut attuumammat isumaqarpugut Inatsisartut oqaluuserissanngikkaat.
Immikkoortoq 64-imut tunngatillugu siunnersuuteqartut apeqqutaat isumaqarpugut allakkatigut toqqaannartumik akineqarsinnaagaluartoq, maani Inatsisartunut oqaluuseritissallugu piukkunnanngimmat. Siulittaasoqarfik qinnuigissavarput taakku eqqarsaatigeqqeqqullugit immaqalu aamma immikkoortut 41, 43 aamma 109 taamatut pineqarsinnaanerat ilanngullugu Siulittaasoqarfimmi nalilersueqqittoqassasoq.
Erseqqissaatigissavara Inuit Ataqatigiit taamatut isummersornitsinni pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu oqartussaaffinni suliassaqarfinnilu assigiinngitsuni atuuttut aallaavigigatsigit. Inatsisartut inatsisiliortutut pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu soorunami killeqarput, aamma killeqartariaqarput, Inatsisartut tamatigut suliassatik eqqarsaatigalugit nalilersuiuartariaqarput killissartik sianigalugu.
Aamma Naalakkersuisut pisussaaffii pisinnatitaaffiilu taamaapput. Naalakkersuisut suna tamaat akuleruffigisinnaangilaat, kisianni aamma Naalakkersuisut pisussaaffeqarput Inatsisartut ulluinnarni akuleruffigisassarinngisaannik. Assersuutigalugu pisortaqarfinni ataasiakkaani atorfiit qassit qanorlu suliassaqarfiussanersut Naalakkersuisut tamakkiisumik oqartussaafigaat ulluinnarnilu sulinerminni aaqqissuussassaralugit. Soorunami isorineqarsinnaapput Naalakkersuisut sulianik ingerlatsinerannik, kisianni Inatsisartut kikkut, qassit sumilu atorfinitsinneqassanersut susassarinngilaat aamma akisussaaffiginngilaat.
Aamma taamatut ippoq partiit namminneq akisussaaffigisassaat,partiini ilaasortat ataasiakkaat qanoq iliornerat ilaasortaanerminnullu tunngasunik pissusilersornerat Inatsisartut Naalakkersuisulluunniit susassarinngilaat.
Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput tamakku siunissami erseqqinnerusumik sianiginiarneqartassasut, tassami suna tamaat qulangert utut ilillugu sulissannginnatta aamma oqartussaaffiit akisussaaffiillu agguarsimanerat allallu aamma oqartussaaffeqarnerat ataqqisariaqaratsigu.
Tamakku saniatigut siunnersuutit Inatsisartut aaqqissuussaanerannut suleriaasianullu tunngasut siulittaasoqarfimmi immikkut suliassatut immikkoortinneqarsimanerat iluarisimaarparput. Tamakkunatigut nutarterinissamut piffissanngorsimavoq, inassutigissavarpullu Siulittaasoqarfiup ataatsimiititaliaagallartumik siulittaasoqarfimmullu inassuteqartussamik pilersitsisinnaaneq eqqarsaatigissagaa, suliassap annertuup tamakkiisumik suliarineqarnissaa siunertaralugu.
Aamma tassunga atatillugu Inatsisartut ataatsimiinnerisa radiukkut TV-kullu aallakaatinneqartarinut tunngasumik siunnersuutit suliamut ilanngunneqarnissaat inassutigissavarput ilanngullugu. Taakkununnga siunnersuutini immikoortoq 67 aamma ilanngunneqarsinnaasoq takorloorparput.
Taamatut oqaaseqarlunga Inuit Ataqatigiit nassuiaammut saqqummiukkumassaat inussiarnersumik siulittaasoqarfimmi suliareqqullugit saqqummiuppakka.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.
Inatsisartut upernaaq manna ataatimiinnissatsinnut oqaluuserisassatut siunnersuuterpassuit nassiunneqarsimapput.
Tupinnanngilaq Inatsisartut ataatsimiittarneri ammarneqaraangata partiinit tamanit pingaartinneqarluarluni saqqummiunneqartuartarpoq Inatsisiliortut ulapipilunnatik peqqissaartumik sulinissaat, inatsisiliat pitsaasumik suliarineqassappata peqqissaartumik ulapipilunnani suliassaammata.
Oqaluuserisassatut siunnersuutit tulleriiaarsimanerilu uparuagassaqartinngilagut, kissiann ili ulluni ataatsimiiffiusussani oqaluuserisassat immikkoortut amerlanaarneqartarsimaqisut Atassummiit malugaavut.
Siusinnerusukkut ataatsimiittarnerit ullut tamakkianngikkallarmata partiit tamarmik ilungersortumik piumasaqartarput Inatsisartut ataatsimiittarneri siaarnerullugit ingerlanneqartarnissaat piumasaralugu, tassami oqareernitsituut Inatsisiliortut peqqissaartumik sulinissaat tamatsinnit assut pingaartinneqarmat. Taamatut aamma pingaartigaaq Inatsisartut inatsissatut suliaat atorfilittanit peqqissaarulluinnarlugit piffissaqarfigilluarlugillu suliarineqartarnissaat.
Taamaamat Atassummiit upernaaq manna ataatsimiinnissatta pilersaarusiorsimanera sakkortuumik uparuarniarparput oqaluuserisassat taama amerlatigisut pingaaruteqartigisullu ullunut taama ikitsigisunut oqaluuserineqarnissaat pilersaarusiorneqarsimammat.
Siusinnerusukkut Inatsisartut ataatsimiittarneri sapaatip akunneranut ullut tamakkianngikkallarmata ullut ikinnerusut atorneqartaraluartut, taamaattoq partiit suli piumasaqartuartarput Inatsisartut ataatsimiittarner ini sulineq peqqissaartumik ingerlassappat ataatsimiinnerit siaarnerullugit ingerlanneqartarnissaannik. Maanna periaaseq killormorluinnaq ingerlalerpoq, ukiakkut ataatsimiinneq massakkullu ataatsimiinnissaq assorujussuaq nukingertumik ulapipilullunilu ingerlanniarneqarpoq. Tamatumani aamma oqaatiginngitsoortariaqanngilaq inuiaqatigiit inatsisinik atuisussat eqqarsaatigalugit peqqissaarluinnartumik sullinnissaat periarfissaqanngitsutut oqaatigisariaqalermat tamanna naammaginanngilluinnarpoq.
Inatsisartut inimi maani ataatsimiinnerup saniatigut gruppeni ataatsimiititalianilu suliassat piffissarujussuaq atorlugu suliaqartartussaapput, taamaammat inatsisiliortut peqqissaartumik sulinissaminnut periarfissinneqanngillat. Tamanna ilisarnaataavoq naalakkersuisooqatigiit peqqissaartumik sulerusussuseqannginnerannut, tamannalu Atassummiit akuersaarsinnaanngilluinnarparput.
Tamanna aamma assorujussuaq atorfilittanut ilungersunassaaq, pingaartumillu nutserisunut. Inatsisartut sulineratuulli pingaartigaaq atorfilittat eqqissillutik sulinissaat, soorunami ulapittassapput kisianni uisakajaaratik.
Taamaamat maannangaaq Atassummiit piumasarissavarput Inatsisartut ukiamut ataatsimiinnissaat torernerusumik pilersaarusiorneqassasoq, siusinnerusukkut ataatsimiittarnerit pilersaarusiortarneri sapaatip akunneranut ullut pingasut. Tamatuma saniatigut ulloq apeqquteqartarfik, ullullu sinneri gruppeni ataatsimiititalianilu sulinermut atornissaat periarfissillugu.
Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta ullormut oqaluuserisassatut nassuiaat oqaaseqarfigaarput.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkut oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Siullermik Demokraatiniit Inatsisartut siulittaasuata tikilluaqqusinera qutsavigaarput.
Ullormut oqaluuserisassanut tunngatillugu Demokraatinit nalunaarutigiinnassavarput Siulittaasoqarfimmi ullormut oqaluuserisassat maannakkutut isikkoqartillugit akuerereernikuugatsigit allanik ilassutissaqarata. Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, partiip oqaaseqartua, Kattusseqatigiit.
Qujanaq. Siullermik Siulittaasoqarfimminngaanniit oqaluuserisassatut aaqqissuunneqarsimasut Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarpagut, kisiannili Kattusseqatigiinniit eqqarsarnartoqartipparput ataatsimiinnerup taama sukangatigisumik upernaakkut ataatsimiinnerup massakkut upernaakkut ingerlanneqarnissaa, tassami Inatsisartuni suliassat peqqissaarullugit suliarineqartussaapput, Inatsisartunilu ilaasortaalluni suliassat, Inatsisartuni suliassat tamarmik soqutiginartuupput. Kisiannili uani Inatsisartut suleriaasianni puigorneqatarpoq inuit ataasiakkaat ilaasortaasut Inatsisartuni. Inatsisartuni suliassat qiviaraanni ullormut oqaluuserisassat assigiinngitsorpassuit ilaannikkullu ullup ataatsip ingerlanerani ataatsimiiffimmi suliarineqartussaapput, Inatsisartunilu ilaasortaagaanni Inatsisartuni sulinermi soqutiginnikkaanni suliassat tamarmik peqqissaartumik misissorneqarnissaat piffissaqarfigineqarnissaallu taanna Inatsisartut Siulittaasoqarfimmit qulakkeerneqartariaqarpoq.
Nammineerlunga uanga Inatsisartuni maannakkut sinniisussasut sulininni suliniarninnilu Inatsisartut oqaluuserisassaat upernaaq manna tamaasa soqutigaakka piffissaqarfigerusullugillu. Kisiannili Inatsisartut ataatsimiinnissaat taamatut aaqqissuussimatillugu ajornakusoorpoq tamaasa piffissaqarfigilluarlugit suliarinissai. Taamaattumik ataatsimiittarnerup qangalili Kattusseqatigiinniit kaammattuutigisarsimavarput ataatsimiinnerup Inatsisartuni ataatsimiittarnerup siaarnerullugu ingerlanneqartarnissaa, taamaaliornikkut Inatsisartuni ilaasortat piffissaqarluarluni Inatsisartuni ataatsimiittassammata. Aammalu ataatsimiititaliat saniatigut aamma ataatsimiittarput. Tamakkua iluamik piffissaqarfigalugit ataatsimiititsisarnerit ingerlanneqanngippata inatsisiliat torersumik ingerlanneqarsinnaaneq ajorput. Aammalu assersuutigalugu uani oqaatigisinnaavara tassa Inatsisartuni ilaasortat amerlassusertik tunngavigalugu suliassat soqutigisatik aallaavigalugit malinnaavigisarmatigit. Tamaasa ataatsikkut malinnaavigineqarsinnaaneq ajorput ataatsimiissutissat ullormut eqqartorneqartussat annertungaartaqimmata. Taamaattumik pissutsit tamakkua isumaqarpunga piaartumik iluarsineqartariaqartut, tassami suliat peqqissaarullugit ingerlanneqartussaapput tamarmillu nammineq uanga isumaga malillugu soqutiginartuusarput, soqutiginartuusarmatalu piffissaqarfigerusuttarpagut, kisianni piffissaqarfiginissai killeqartarpoq ulloq unnuarlu ataatsimiinneq tamaat sulinianngikkaanni. Tassa allatut ajornartumik kisimiilluni ataatsimiinnermi peqataasartuulluni tamaasa malinnaaviginiaraanni ullaakkumiit ullaassamut sulineq ingerlasariaqartarpoq. Taanna ataasiarnanga misilittarsimavara. Ajorinngilara, kisianni atugassarititaasut isumaqarpunga pitsaanerusariaqartut.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkullu partiit oqaaseqartuisa avataatigut Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut.
Qujanaq. Uanga qujassutigerusuppara Siulittaasoqarfimmut oqaluuserisassanngortitsinerit piffissaq qaangiutereeraluartoq meeqqat peqataatillugit kinguaassiutitigut atoqatigiinnerit assilissanik saqqummersitsisarnermi peqataatinneqatarnerata atorunnaarsinneqarnissaanut inatsisiliuussinissamik siunnersuut piffissaq qaangiutereeraluartoq immikkut Siulittaasoqarfimmit akuerineqarsimanera. Taanna ilungersuuteqarnermik aamma paasinninnerat tassanilu ilassilluarneqarnera nuannaarutigaara, taamaattumillu oqaluuserisassanut ersarinnerusumik ilanngunneqarnissaa aamma kissaatigalugu. Qujanaq.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Massakkullu akissuteqassaaq siulittaasoq Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siulittaasoqarfik sinnerlugu qujassutigaara amerlanerusut ullormut oqaluuserisassat taamaalillutik akuersaarmatigit aammalu taamaalilluni suliassat peqqissaartumik pisarnertut suliarineqarnissaat aallartinneqarsinnaanngorluni.
Nuannaarutigaara Inuit Ataqatigiinninngaanniit suliassiissutigeqqitat taamaalillunilu aamma Siulittaasoqarfimmi nalileqqissagigut aamma neriorsuutigissavara taakkua innersuussutigineqartut tamaasa.
Aamma Inuit Ataqatigiit oqaatigisaanni ataaseq nuannaarutigalugu maluginiagara, tassa Inuit Ataqatigiit oqaatigimmassuk partiini ilaasortat ataasiakkaat qanoq iliorneri qanoq iliunnginneriluunniit ilaatigut aamma eqqartuussiviikt angullugit suliarineqartartut tassani eqqartuunneqarnerit sunaluunniit naammassisimatinnagu uagut suliassagut tassani naammassillugit suliarisinnaanngikkigut aamma erseqqissaatigineqarmat. Ilumoortoq taanna aamma malugissavarput.
Taavalu aallakaatitsisarnermi, radiup aallakaatitsisarneranut tunngasut. Soorunami radio taanna uagut akuleruffigisinnaanngikkaluaripput tusagassiortullu, taava apeqqutit taama ittut aamma nalilersueqataaffiginissaannut aamma piareersimassaagut.
Tassa Atassutip oqaaseqarneranut tunngatillugu Finn Karlsenip oqaatigisaanut tunngatillugu oqaatigissavara suliassat nalilersorluarlugit tulleriiaarlugillu ingerlanneqartarput. Aamma taamaaliorpugut maannakkut. Udvalgini ataatsimiinnissat ullut tamaasa ullap tungaa udvalgini ataatsimiiffiunissaa pisarnertut naatsorsuutigineqarpoq. Ataasinngornikkut ataatsimiittannginnissaq udvalgini aamma atorneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, suliassallu uaniittut naammassiniarnissaat eqqarsaatigalugu siunnersuutissat suliarineqarnerat taamaalilluni naammassineqarsimavoq.
Suleriaatsitta suli sukateriffigineqarnissaanik oqariartuutit aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit Siumut tamanna siusinnerusukkulli aamma piumasarisimavaa. Aamma maannakkut partiinit allanit sukaammiinissat eqqarsaatigineqarmata assut taanna tusarluaatigaara, isumaqarama suleriaatsit Inatsisartuni maannakkut ukioq tamaat pilersaarusiorneri periarfissat aallartittariaqalerivut, taamatullu aamma periarfissatsinnut Inatsisartuni sulinerput tamakkiisumik sullivinngornikuummat. Ukiup ingerlanerani pilersaarusiornerani naammassisinnaanngisa taava ukiumut tullermut, Inatsisartut ukiuanut tullermut ingerlattariaqartut aamma innersuuttariaqalerumaarput uani sukaterinissat taama annertutigisumik piumasarineqarpata, aamma taamaappoq. Tamannalu aamma naammassiniassallugu mersernanngilaq Inatsisartuni suniluunniit tamani suliassat pingaarnerpaat naammassiniagassat siullertut naammassiniarneqartarput, allaat suliassat ilaat kinguartittariaqartut aamma kinguartittariaqassallutik.
Kattusseqatigiit soorunami ataasiinnaagamik ulapittarnerujussuit taanna nalunngilara aamma nalunngilarput, taamaattumillu aamma Siulittaasoqarfimminngaanniit maannakkut partiit allaffeqarfii qanimut suleqatigalugit nutserisullu tungaatigut allatigullu ikiuussinnaanerup annertunerusumik atorneqarnissaanik aamma ikiuussinnaanerput Siulittaasoqarfimmiit taanna aamma partiinut oqaloqatiginnissutigineqarsimavoq, taamaalillunilu aamma taanna periarfissaq atorluarneqarpat neriuutigaarput suleriaatsitsinni eqaallisaanerit taamaalillutik pitsaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut atorneqassasut.
Tassa suliassiissutit Siulittaasoqarfimmi suliareqqissavagut.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Tassalu allanik oqaaseqartoqaqqinnianngimmat immikkoortoq 2 taamaalilluta naammassivarput. Massakkullu immikkoortoq 3, tassalu 2004-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aalajangiiffigineqarnera. Siulittaasoq Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerat ulloq 17. september 2004, Inatsisartut ukiuanni nutaami ulloq siullermi, aallartittussanngorlugu aalajangerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Tamannalu Inatsisartut akuersaassagaat neriuutigineqarluni.
Pilersaarusiornissaq eqqarsaatigalugu oqaatigineqareersinnaavoq 2005-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerat påskip pinsillu akornannut inissinneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaasoq. Taamaalilluni upernaakkut ataatsimiinneq ulloq 1. april 2005 aalllartinneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Siulittaasoqarfimminngaanniit maannakkut partiit allaffeqarfiit qanimut suleqatigalugit nutserisullu tungaatigut allatigullu ikiuussinnaanerup annertunerusumik atorneqarnissaanik aamma ikiuussinnaanerput Siulittaasoqarfimmiit. Taanna aamma partiinut oqaloqatiginnissutigineqarsimavoq.
Taamaalilluni aamma taanna periarfissaq atorluarneqarpat neriuutigaarput suleriaatsitsinni eqaallisaanerit taamaalillutit pitsaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut atorneqassasut.
Tassa suliassiissutit Siulittaasoqarfimmi suliareqqissavagut.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Tassalu allanik oqaaseqartoqaqqinnianngimmat immikkoortoq 2 taamaalilluta naammassivarput.
Massakkullu immikkoortoq 3.
Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 16. april 2004, nal. 13.10
Oqaluuserisassani immikkoortoq 3
2004-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aaliangiiffigineqarnera.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Inatsisartut siulittaasuata tullia siulleq, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut ukiami ataatsimiinnera ulloq 17. september 2004 Inatsisartut ukiuanni nutaami ulloq siullermi aallartittussanngorlugu aalajangerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Tamannalu Inatsisartut akuersaassagaat neriuutigineqarluni.
Pilersaarusiornissaq eqqarsaatigalugu oqaatigineqareersinnaavoq 2005-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerat påskep pinsellu akornannut inissinneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaasoq. Taamaalillunilu upernaakkut ataatsiminneq ulloq 1. april 2005 aallartissasoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Tamatumani tungaanut ilaasortat pilersaarusiornissaannut soqutiginaateqarsinnaasunik aaqqissuussanik annertuunik Inatsisartut aamma ingerlanneqartussaapput.
Tassa junip qaammataani sapaatit akunnerit sisamaat Namminersornerullutik ukiunik 25-nngortorsiorlutik persuarsiornartumik nalliuttorsiutigineqarnissaa nunarsuullu ilangaatsiarsuanit ikinngutitsinnit qanigisatsinnillu tikeraarfigineqartussaavugut, tamanna naatsorsuutigaarput.
Taavalu septemberip qaammataani sapaatip akunnera siulleq Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Folketingip Siulittaasoqarfia peqatigalugu Issittumi ataatsimeersuarnera arfernannut Nuummi ingerlatsisussaavoq.
Inatsisiliortuni ilaasortat atorfillillu Nunat Avannarlerniit tassa Europami Avannarlermiit, Ruslandimit, USA-mit, Canadamillu peqataaqqullugit qaaqquneqarsimasut maani tikeraartigissavagut.
Aasaq mannamiit ukiortaap tungaanut inuinnaat naalakkersueqataanerat aammalu Inatsisartoqarneq Naalakkersuisoqarnerlu pillugit sammisat, taakku 2005-imi Inuusuttut Inatsisartoqarnissaannut 2005-imi januarimi sapaatit akunneri sisamaani ingerlanneqartussamut periarsaatigineqarnissaa siunertaralugu. Siulittaasoqarfiup oqallinneq uummarissarniarpaa.
Paasissutissiinerit taakku oqaatigereerlugit taava akuersaarneqarpata ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqissinnaavugut.
Augusta Salling, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaa siulleq, Atassut.
Takusinnaavara oqaaseqarfiginiarneqanngitsoq. Taavalu apeqqutigissavara ulloq ukiakkut 2004-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaata aaliangiiffigineqarnera. Tassalu 17. september 2004, taanna suleriaaserput tunngavigalugu ulloq aaliangiunneqarsimammat imaluunniit siunnersuutigineqarmat.
Taanna akuersaarneqarsinnaanersoq apeqqutigissavara.
Akuerineqarpoq.
Taavalu massakkut immikkoortoq 22.
Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 16. april 2004, nal. 13.45
Oqaluuserisassani immikkoortoq 22
Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-miit 2013-imut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq.
(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.
Qujanaq.
Aatsitassanut Pisortaqarfik ulluni 11. - 13. november 2003 Kalaallit Nunaanniit sermip erngullu avammut nioqqutigineqarsinnaaneranut iliuusissatut siunniussinissamik siunertalimmik isumasioqatigiisitsivoq.
Sermip erngullu avammut nioqqutiginissaannut inatsit 2001-imeersoq assigalugu isumasioqatigiisitsinerup sermip erngullu avammut nioqqutiginissaannut, iliuusissatut siunniunneqartut aqqutigalugit inuussutissarsiuutissatut nunatsinnut malunnaateqartussatut ersarissutut ineriartortinnissaa siunertaraa.
Isumasioqatigiisitsinissamut Aatsitassanut Pisortaqarfimmiit inuit immikkut ilisimasallit arlaqartut aggersarneqarput. Ajornartorsiutaasinnaasunu t pineqartunut imaluunniit pingaarnernut oqalliseqataanissaat siunertaralugu.
Ajornartorsiutaasinnaasut pineqartut tassaapput teknikkikkut, aningaasarsiornikkut, ingerlatsinikkut aammalu ataqatigiissaarinermut tunngassuteqarsinnaasut.
Isumasioqatigiisitsinermi siunertanut pingaarnernut ilaavoq pineqartumut ilisimasanik katersiniarneq, ilisimalikkat tunngavigalugit iliuusissatut siunnerfinnik nutaanik suliaqarnissaq aallaavigalugu.
Iliuusissatut siunniussat piffissamut ukiunut qulinut sivisussusilerneqartumut atuuppoq. Assigiinngitsunillu anguniagassalersugaalluni soorlu nalunaarusiami agguaanneqartumi atuarneqarsinnaasoq.
Isumasioqatigiinnermi saqqummiussinerit oqallisissiarineqartut suleqatigiikkuutaanilu tunngavittut atorneqartut imaluunniit suliarineqartut tamarmik ilisimalikkanik atuakkiarineqartumik tunngavittut atorneqarput. Taanna Naalakkersuisut iliuusissatut siunniussassat pillugit nalunaarusiaannut ilanngussatut ilaatinneqarpoq.
Ilisimalikkanik atuakkiap ajornartorsiutit qulaani taaneqartut suuneri ersarissumik qulaajarpai aamma atuakkiap ersersippai unammilligassat suut aammalu periarfissat suut Naalakkersuisut isumaat malillugu, Kalaallit Nunaanniit sermip erngullu avammut nioqqutigineqarnerani tunngaviusinnaanersut.
Isumaqasioqatigiisitsinermi inerniliinerit pingaarnerit ilagaat nunarsuarmi imissaaleqisoqanngitsoq. Kisiannili nunarsuup ilaani amerlasuuni imissaqarniarnerup amigaatilimmik aqunneqartoq.
Annertoorsuanngorlugu Kalaallit Nunaanniit imermik pilersuisinnaaneq aningaasartuuteqarnarpallaartussatut isigineqarpoq. Maanna najugarisap qanittuani aammalu atuisumut qanittumi imarmik tarajuujaaneq atorlugu aammalu imermik atorneqareersumik saleeqqittarneq atorlugu, imissaqartitsinermut assartuinermi aningaasartuutitigut unammillersinnaanata.
Taassuma akerlianik aningaasarsiornikkut periarfissaqartitsivoq immikkooruteqartumik Kalaallit nioqqutissaannik niueruteqarneq. Tassa nioqqutissaq isaasalerlugu nunatta oqaluttuassartaanik tuniniarneqarsinnaasoq.
Anguniagassatut pingaarnertut ilaavoq nioqqutissiat ineriartortissallugit nunarsuarmi niuerfinni unammillerfioqisuni immikkut nalunaarsorneqarnissaat uppernarsaasersorneqarnissaallu pisinnaanngorlugu. Kalaallit Nunaata erngata immikkooruteqarnera aallaavigalugu aammattaaq niuerfinni pissusiusunut nioqqutissiat pitsaasumik ineriartortissallugit.
Nunatsinniit sermip erngullu nioqqutissiarineqartup nunarsuarmi niuerfinni allat assigalugit aningaasaliisoqarnissaanik kajumigilersitsinissaq pisariaqartippaa, kiisalu pisariaqarpoq nunarsuaq tamakkerlugu niueruteqartunut ilanngunniassalluni. Tassuunakkut annerpaamik nioqquteqarneq pilersinnaaqqullugu, nioqqutissiornerlu nioqqutissamut pitsaalluinnartumut ataatsimut arlaqartunulluunniit akigissaartitsinikkut imminut aningaasatigut napatittumik ingerlatsisinnaaneq qulakkeerneqarsinnaaqqullugu.
Nunatta avammut nioqquteqarnissaanut ineriartortitsinissap ilagilluinnarpaa tunitsiviusunik misissueqqissaarnissaq. Tamatumuuna pisisartuusinnaasunut nioqqutissap soqutigineqarnera nalunaarsorumallugu aammalu kalaallit nioqqutissaannik immikkuullarissumut soqutiginninneq ersarissarumallugu. Tamanna Naalakkersuisut anguniagassatut iliuusissatullu siunnersuusiaannit ingerlatassat ilaasa assersuutit ilaannaraat.
Ingerlatassatut siunnersuusiat allat Naalakkersuisut iliuusissatut siunniussaanni piffissap ingerlaneranni takutikkumaarpaat qanoq ililluta aningaasat anguniagassat anguneqarsinnaanersut, sunillu anguniagassat tungaanut periarfissaqarumaanerluta.
Iliuusissatut siunniussat marloqiusanngorlugit avinneqarsimapput.
Siullertut Naalakkersuisut anguniagassatut siunniussaat.
Aappaattullu iliuusissatut siunniunneqartut anguniagassat piviusunngortinneqarnissaannut ingerlanneqartussat. Iliuusissatut siunniussat periarfissaqartitsipput piffissap ingerlanerani naleqqussaanissamik.
Naalakkersuisut isumaqarput pisariaqartoq annertuumik politikkikkut isumaqatigiittoqarnissaa Kalaallit Nunaanneersumik avammut sermimik imermillu nioqqutissiornermik inuussutissarsiuteqalernissap ineriartortinneqarnissaanik. Tamannami Kalaallit Nunaannut periarfissaavoq pitsaasoq. Taamatuttaaq pisariaqarpoq ukiuni arlaqartuni pimoorussilluni anguniagaqarluni ingerlatsinissaq, politikkikkut ingerlatsinikkullu inuussutissarsiuutitut ineriartortsinermut nunatsinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasumik tamatta peqataassalluta.
Naalakkersuisut ullumikkut sermip erngullu avammut nioqqutiginissaannut inatsit tunngavigalugu sumiiffinni aaliangersimasuni kisermaassisussaatitaanermik sermip erngullu nioqqutissatut atorneqarnissaanut akuersissuteqarsinnaapput.
Iliuusissatut siunniunneqartut siunnersuutigaat sermip erngullu nioqqutissiassatut atorneqarnissaannut akuersissuteqartut immikkuullarissumik, piffissamillu killilikkamik kisermaassisussaatitaanermik akuerineqarsinnaassasut.
Immikkuullarissumik kisermassisussaatitaanermut atatillugu siunertarineqarpoq nioqqutissiortup nioqqutissiaq aaliangersimasoq kisiat kisermaassisussaatitaaffigissagaa, soorlu assersuutigiinnarlugu puilasup ernganik nioqqutissiorneq.
Kisermaassisussaatitaanermik akuersissuteqarneq piffissamut killilikkamut atuuttassaaq. Kalaallit Nunaata avataanut nioqqutissanik immikkuullarissunik nioqqutissiornermi.
Naalakkersuisut neriuutigaat Inatsisartut Naalakkersuisut isumaannut tapersersuisinnaassasut aammalu Inatsisartut Naalakkersuisut sermip erngullu Kalaallit Nunaanniit avammut nioqqutissatut ineriartortinneqarnissaanut iliuusissatut siunniussaat tapersersinnaassagaat.
Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigaara Inatsisartut anguniagassatut iliuusissatullu siunnersuummi tulleriinnilersuinerit tapersersinnaassagaat, aammalu Naalakkersuisut sermip erngullu avammut nioqqutissiarineqarluni inuussutissarsiuutitut ineriartortinneqarnissaanut kiisalu Kalaallit Nunaat nunarsuaq tamakkerlugu sermimik imermillu niuerfinni pilersuisutut siuuttuulersinnaaneranik ilungersuuteqarneq aamma Inatsisartut tapersersussagaat.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-miit 2013-imut inuussutissarsiuummut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq Inatsisartuni oqallisissatut saqqummiuppara.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Nunatta pisuussutaasa ilagisaat tassaapput sermeq imerlu. Nunarput imermik annertoorsuarmik peqarpoq kuussuit tatsit sermersuarmit aallaaveqartumik kuuttut, kuuaqqallu taassaanngitsumik amerlassusillit sinerissami isorartuumi piffinni takussaapput. Nunarsuarmi assissaqanngitsumik immikkuullarissutsimik ersersitsisumik maluginiagassaasut.
Taamaattunik nunatsinni aningaasarsiornikkut imermik sermimillu iluaqutaasussamik isumalluuteqarnerput tupinnartuunngeqaat. Inuussutissarsiornikku t periarfissatsialattut isigineqarluni tamanna sumiluunniit aammalu kommuneni annertuumik oqallisaavoq. Iluaqutigineqarnissaalu arlalitsigut assigiinngitsutigullu pilersaarusiorlugu aqqutissiuunneqartoq aamma ilisimavarput. Piffissamik nukinnillu ilaatigut ukiorpaalunni allaat atuiffioreersimalluni. Soorlu kujataani ingerlatsivimmik ineriartortinneqartunik SIKU-mik nioqqutissiortoqalereersoq aamma nalunngikkipput.
Maanna Naalakkersuisut 2003-p ukiaani imermik sermimillu iluaquteqarsinnaalernissaq pillugu Aatsitassanik Pisortaqarfik aqqutigalugu isumasioqatigiisitsereerneranni, maanna Naalakkersuisut piaartumik iliuusissamik siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit saqqummiussaqarnerat Siumumiit iluarinartuutipparput.
Isumasioqatigiinnerup ersersitai arlaqarput pingaarutilinnik paasissutissanik ilaqartinneqartut. Tassami imeq sermerlu iluaqutiginiassagaanni aqqusaagassat imaannaanngitsut pisariusinnaasullu isumasioqatigiinnermi qulaajarneqarsimammata arlalitsigut nalilersoqqinneqartussat.
Nalunngilarput nunarsuarmi imermik nioqqutissiorneq annertuumik allanik aamma soqutigineqartoq. Allaammi ilaat nunutsinni pisiniarfinni pisiassaalereersimapput taamaattumik nunatsinni nioqqutissiornissaq aamma allarpassuarnit unammillerterpassuaqarpoq.
Nunatsinni nioqqutissiornissami nunanik allanik niuerfissarsiorluni suleqatissarsiornissaq pingaarluinnartutut Siumumiit isumaqarfigaarput aammalu isumaqarluta EU-mik suleqateqarluni anguniagaqarnissaq naleqqussinnaasoq.
Maannami imeqarnitsinnut tunngatillugu EU-p piumasaqaatai aallaavigineqareerput tassa nunatsinni aamma. Aammalu eqqaassallugu pingaarpoq nunanik allanik niueqatissanik nassaarniarnermi aamma USA eqqaaneqarsinnaasut ilagisariaqarpaat, imeq sermerlu niuerutigineqarsinnaammata, soorlu pisiartortuunissaannik isumaqatigiissuteqarneq aqqutigineqarsinnaalluni.
Siumumiit iluarisimaarparput Naalakkersuisut nalilersuinertik ingerlassimammassuk maannalu Inatsisartunut nassuiaateqarlutik. Anguniagassani iliuusissat tunaartassallu 2004-miit 2013-imut piffissalersuillutik suliffeqarfinnik sermimik imermillu nunatsinni nioqqutissiorfiusunik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaa angujumallugu.
Suliffissaqartitsiniarneq isigalugu takorloorneqarpoq sermimik imermillu tunisassiornermi suliffissiusinnaasut amerlanersaat kalaallinik suliffigineqarsinnaanngorlugit ineriartortitsisoqarumaartoq. Tamanna soorunami pissusissamisoortuuvoq aamma Siumumit kissaatiginartuutipparput nunatsinnut aningaasarsiornikkut iluaqutaasumik inissittoqarumaartoq, tassa aningaasat kaaviaartitassat annertunerpaamik nunatsinni iluaqusersuutigineqarnissaat anguneqartariaqarmat.
Tassani Siumumi eqqarsaatigaarput piginnittussaanerup aamma annertunerpaat Namminersornerusuni qulakkeersimaneqarnissaa. Avataanit aningaasaliisinnaasunik siammarterisinnaasunillu suleqateqarsinnaaneq Siumumiit pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigaarput. Taakkumi pigilerutsigit aatsaat niuernermik aallartitsisoqarsinnaassammat.
Taamaattumik aamma avataanik aningaasaliisinnaaneq ammaffigalugu isumaqatiginninniarnerit ilusilernissaat Siumumiit Naalakkersuisunut piumasaqaataallunilu takorloorneqartoq isumaqatigigipput oqaatigissavarput.
Taamatut erngup iluaqutigineqarnerani iluseqarsinnaasumik Naalakkersuisut piginnittussaanermut tunngatillugu eqqarsaatersuuteqarsinnaanerat Siumumiit piumasaqaatigaarput, ilaatinneqarluni nalilersuiffigeqqullugu. Aammalu saqqummiussami anguniagassatut ilaatinneqarnissaa naleqquttutut isumaqarfigaarput, inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaa annerpaamik namminersortut aningaasaliissuteqarnerisigut ingerlanneqarumaartoq. Tamannalu piumassuseqarfigineqarnissaa anguniarlugu kajumissaarineq paasisitsiniaanertalik Naalakkersuisut ingerlateqqullug Siumumiit sakkortuumik kaammattuutiginiarparput.
Naalakkersuisut ilimagat qunusuisaarluni aningaasaliisoqartarnissaa Kalaallit Nunatsinnit taamaallaat naammassineqarnissaa piviusunngortikkuminaatsuussasoq. Tassani aningaasarpassuit atugassaasut takorloorneqarmata. Taamaattumik nunanit allanit tapertaasussanik suleqatissarsiorneq niueqatissarsiornissarlu suliassat pingaartut ilagisussaassagaat Siumumiit kaammattuutigissallugu pingaarluinnarutut isumaqarfigaarput.
Sermeq imerlu pillugit isumasioqatigiinnerup kingorna peqataasimasut ingerlariaqqinnissamut malinnaajumasimapput. Tassami soqutiginninneq annertoqaaq aamma matumani suliassaq saqqummiussaq aamma avataani soqutigineqarpoq, aammalu maani innuttaasut tamanna soqutigeqaat.
Maannamut kisermaassisussaatitaanerup aaqqissuunnissaanut tunngavissat erseqqissut naammassisariaqartut Siumut isumaqarpoq. Kisermaassisussaatitaaneq akuersissutigineqarpat piffissamut killilikkamut atuuttarnissaanik Naalakkersuisut eqqarsaateqarnerat malinneqassammat, tamanna erseqqissumik paatsuugassaanngitsumik ilusilertariaqarpoq.
Naalakkersuisut pilersaarutip matuma pimoorutamik ilusilerlugu pilersaarusiornermik aallarniiniarnerat Siumumiit assut tapersersorparput. Qularutiginngilarput avataanit imeq sermerlu nunatta pigisai alaatsinaanneqaannaratik iluaqutigineqarnissaat soqutigigaat.
Namminersornerusut ukiumut aningaasaliisarnermikkut suliap matuma ilusilersornissaa ineriartortissagaat Siumumiit isumaqatigaarput. Soorlumi aamma nuannaralugulu tapersersoripput Qeqertarsuarni KNI Pilersuisup kiisalu SIK-p Suliffinnik Pilersitsinermut Aningaasaateqarfia peqatigalugu, suleqatigiinnissamik atsiugaqarsimasut erngup akuitsup puilasumik pisup mingueqisullu iluaqutiginiarnerani suleqataanialerlutik.
Taamatut nunatsinni suliffinnik pilersitsinissamik piumassuseqaleriartorneq Siumumiit pitsaasutut tapersersorluinnartariaqartutullu isumaqarfigaarput.
Siumumit nunatsinni sermimik imermillu nioqqutissiornissami minguissutsip pingaarnerpaatinneqarnissaa ussarsaarutigissallugu naleqqunnerpaatut aamma Siumumiit isumaqarfigaarput.
Taamaattumillu aamma Namminersornerusut ukiut tamaasa erngup iluaqutigineqarnissaanut misissuinermut aallartissaanermullu atugassanik 2 million kronenik annertussusilimmik, ineriartortitsinermut ingerlatsivimmik aningaasaateqarfimmut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqartarnissaanik Naalakkersuisut isumagisaat, Siumumiit isumaqatigigipput oqaatigissavarput.
Siumumit maluginiarparput iliuusissatut suliniutissat amerlanersaat ukiuni tallimani aggersuni ingerlanneqarniartut aningaasaliiffiginissaat pingaaruteqartoq. Taamaalilluni erngup iluaqutigineqarnissaa nioqqusiarineqarnissaalu qaninnerusumi piviusunngortinneqarsinnaaniassammata.
Siumumimi naatsorsuutiginngilluinnarparput aatsaat ukioq 2013 aallartitsinissami piviusunngortitsiffiumaartussatut takorluugaasoq. Maannamiit ukiullu tallimat iluanni periarfissanik takkuttoqarniariarpat Naalakkersuisut iliuuseqariataarnissaminnut piareersimanissaat sillimanissaallu maannangaaq pilersaarusiorlugu aallartinneqareertariaqarpoq.
Taamaammat Naalakkersuisut tassunga aningaasaliinissamut 4,5 - 5 million kronenik naatsorsuutigisassaminnik atugassaqarnissartik qinnutigisaat Siumumiit akuersissutiginiarparput.
Inatsisartut suliamik malinnaatinneqarnissaat Siumumit pingaaruteqangaartutut isumaqarfigaarput. Taamaattumik Naalakkersuisut tullianik 2006-imut nalunaarusiorniarnerat kingusigaarput naleqqunnerusoraarpullu 2005-ip ukiaani Naalakkersuisut killiffimmik nalunaarusiamik Inatsisartunut ingerlatitaqarnissaat pisariaqarumaartoq, tamannalu piumasarigipput Siumumit oqaatigissavara.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Naalakkersuisut pimoorussillutik suliaminnik ingerlatseqqinnissaat isumaqatigaarput, aammalu suliap Inuussutissarsiornermi Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa piumasaralutigu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut. Tulliuppoq Inuit Ataqatigiinnit Ane Hansen.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Maanna ukiorpassuanngortuni nunatsinni erngup sermillu nioqqutissiarineqalernissaanut oqallinneq ingerlareersimalerpoq. Maannamullu suli imermik sermimillu annertunerusumik nioqqutissiornermik kinguneqarsimanani.
Inuit Ataqatigiit nunatta pisuussutaata nunatsinni aningaasarsiornikkut iluaqutigineqarnissaat siunertaralugu sulinermi atorluaanissaq peqqissaartumik pilersaarusiornissaq nalilersuilluarnissarlugu pingaartipparput. Aammali Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut pisuussutinik iluaquteqarniarnermi sivisuallaamik oqallinnerit iliuuseqannginnerillu qimallugit nioqqutissiornerup piviusunngortinneqarnissaanut, iliuuseqarnissanut timitaliinissanullu maanna piffissaq atorneqartariaqalersoq.
Inuit Ataqatigiinnit nuannaarutigaarput Aatsitassanut Pisortaqarfiup aaqqissugaannik november 2003-mi nunatsinni sermip erngullu avammut nioqqutigineqarsinnaaneranut iliuusissatut siunniuussimasanik siunniussassanik siunertalinnik isumasioqatigiissitsinerata kingorna, Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni qulini anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussanut nalunaarusiamik Inatsisartunut oqallisigisassanngorlugu saqqummiussaqarmata.
Inatsisartut 2001-imi sermip erngullu nioqqutigineqalernissaa pillugu inatsisissatut siunnersuutip Inatsisartuni oqallisigineqarmat Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisoortutut isigisimanngilarput, sermip erngullug nioqqutigineqalernissaat Aatsitassat pillugit inatsisit tunngavigineqarsimanera.
Taamaattumik Naalakkersuisut inakkusuppagut sermimik imermillu inuussutissatut nioqqutissatut nalinginnaasutut isigalugu inatsimmik naleqqussaasoqassasoq. Aamma pissutigalugu imermik sermimillu aatsitassamut inatsimmi ilaatinneqanngimmata kiisalu nioqqutissiornermi Qallunaat Naalagaaffianik avitseqateqartussaannginnatta. Aamma maluginiarsimavarput novemberimi sermip erngullu nioqqutissiarineqalernissaa pillugu isumasioqatigiinnermi peqataasunik arlalinnik tamanna innarlugineqartoq.
Taamaattumik Naalakkersuisunut ilanngullugu inassutigissavarput sermimik imermillu inuussutissatut naliginnaasutut tunisassiarineqarnissaa siunertaralugu, aamma Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfiup ataani sermimik imermillu tunisassiornissamut tunngasut tamaasa inissinneqarnissaat katersorneqarnissaallu eqqarsaatigeqqullugu.
Inuit Ataqatigiinnik aamma pingaartutut isigaarput imermik sermillu nunatsinneersumik nioqqutissiornermi tamani ilisarnaat ataaseq imermik sermillu tunisassiornermi assigiittumi assigiinngitsuni tamani atorneqassasoq. Tunisassiap immikkut oqaluttuassartaqarnera pingaartinneqarneranut ilisarnaatissatut atortussanik.
Isumasioqatigiinnermi ersersinneqarpoq nunarput nunarsuarmi nunanut allanut naleqqiulluni imissaqaateqarnerpaanut ilaasoq. Taamaakkaluartorli imermik sermimillu nioqqutissiornissaq eqqarsaatigalugu annertuumik unammilligassaqarpugut. Aamma tamatuma saniatigut tunisassiatigut akigitinneqartup nunanillu allani niuerfiusuni ilisimaneqalernissaq eqqarsaatigalugu annertuumik unammilligassaqarpugut.
Taamaakkaluartoq Inuit Ataqatigiinnit siunissaq eqqarsaatigalugu imermik sermimillu tunisassiulernermi nunarput ukiuni aggertuni niuernermi pingaarutilittut inissinneqarnissaa siunertaralugu aaqqissuussilluarnikkut anguneqarsinnaanissaa qularutiginngilarput. Unammilligassagummi merserinagit pilersaarusioqataanissaamut suleqataanissamullu qilanaarpugut.
Inuit Ataqatigiinnit sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut aningaasanik anguniagassanik pingaarnerusuni nunatsinni suliffeqarfinni sermimik imermillu nioqqutissiorfiusuni amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunniussaqarnerat isumaqatigaarput. Aammalu suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu sermimik imermillu nioqqutissiornermi ineriartortitsinermi suliffissaasinnaasut nunaqavissunut suliffigineqarsinnaasunngorlugit ineriartortinneqarnissaanik siunniussaq eqqarsaatigalugu ineriartortitsinneqartariaqarput.
Sermimik imermillu nioqqutissiornissani nunaqavissuni sulisoqarnissaq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiinnit pingaarluinnartutut isigaarput maannangaaq sermimik imermillu nioqqutissiornermi, sulisussanik ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq aamma pikkorissaanerit piaartumik nioqqutissiortussaq kommunellu peqatigalugit pilersaarusiorlugit aallartinneqartariaqartut.
Inuit Ataqatigiit aamma pingaartipparput sermimik imermillu nioqqutissiornermi nioqqutissiap naleqqassusiata annerpaap nunatsinni iluaqutaanissaa qulakkeerlugu, nioqqutissiornermi inatsisip iluarsaanneqartariaqarneq iluarsartuunneqartariaqartoq. Aammalu nioqqutissanik nioqqutissiornissanut peqataanissamut aningaasaliisuusinnaasut sapinngisamik nalorninatik aningaasaliisinnaanissaat eqqarsaatigalugu nioqqutissiorsinnaanerup ukiunut 30-nut sivitsorneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu ersarissumik Naalakkersuisut tunaartaliussatut inassuteqarfigerusuppagut.
Nioqqutissianik nittarsaassinerup akisoqisup allatullu allatut aaqqissuilluni ingerlanneqarsinnaanera aamma Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqquarput. Soorlu nunarput siunertaq ajunngitsut eqqarsaatigalugu nunanut siarsagassanut imissaaleqiffiusunullu ikiorsiissutitut tunniussaqarsinnaanera takorloorneqarsinnaavoq. Nunat tamalaat akornanni tusagassiorfinnik malinnaaffigineqarneratigut akikitsumik nioqqutissiap ilisarnaataanik ilisaritissinnaaneq eqqarsaatigalugu.
Naggataatigut Inuit Ataqatigiit Qeqertarsuarni puilasup ernganik nioqqutissiorniarneq ukiuni arlaqalersuni suliniutigineqareerluni maanna piviusunngortinneqaraluttuartoq, piviusunngortinneqarnissaminut piariilernera nuannaarutigalugu isumalluarfigaarput, Qeqertarsuarmiullu iluatsitsilluarnissaannik kissaallugit.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartui ingerlaqqissaagut. Tassa Atassummit Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Naalakkersuisut Sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-miit 2013-mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq pillugu Atassum-mit imatut oqaaseqassaagut.
Nunatta avammut nioqqutissiaasa annertusarneqartuarnissaat Atassummit pingaartitaraarput, pingaartumik nioqqutissiassat pigeriikkagut ullumimut suli aningaasarsiutitut iluaqutigineqanngitsut, tamatumani eqqarsaatigalugit. Soorlu imermik nilannillu nunatta tunisassiulersinnaanissaa eqqarsaatigalugu Atassummit oqaluttarfik manna atorlugu arlaleriarluta saqqummiussisarsimavugut. Naluneqanngitsutut imermik nilannillu isaatitsissutigisinnaasatsinnik nunarsuarmi minguinnerpaamik peqarpugut, ullumimut annertunerusumik aningaasarsiornikkut iluaqutiginngisatsinnik.
Atassummit isumaqarpugut ullumikkut imermik nunattalu nunatta avataaniit pilersorneqarnerput qaangerniarlugu suliniutit aallartereersut, soorlu Qeqertarsuarmi erngup tunisassiarineqalernissaa anguniarlugu KNI Pilersuisoq suleqatigalugu ingerlanneqalersimasoq politikkikkut ataatsimoorussilluni tapersersorneqartariaqartoq anguniakkap piaarnerusumik anguneqarnissaa siunertaralugu.
Atasummittaaq tulluussimaarutigaarput Nunatta Kujataani imermik nilannillu tunisassiorsinnaaneq pimoorullugu nersortarialimmillu ingerlatsisoqartoq malinnaaffigigatsigu, nalunnginnatsigu tamannalu malinnaaffigiuassallugu matumuuna oqaatigaarput.
Siunissami imermik nilannillu tunisassiulernissaq eqqarsaatigalugu avataaniit aningaasaliisinnaasunik ujartuinissaq Atassummit assut pinga artipparput, aningaasaleeqataanikkut aamma Nunatta erngata nilaallu aalaakkaasumik avammut nioqqutigineqalersinnaannissaannut isumannaallisaasuunissaannik kinguneqartussaasoq takusinnaagatsigu.
Ullumikkut suliniutit ingerlareersut ilaatigut tunisassiulernissamik qularnaarilereersimasut eqqarsaatigalugit kisermaassisussaatitaanermut tunngasumik Naalakkersuisut saqqummiussaat oqaaseqarfigilaarniarparput.
Naalakkersuisut nalunaarusiamut tunngatillugu nassuiaateqarnerminni imermik nilannillu tunisassiortunut akuersissuteqarnermi piffissami killilikkami kisermaassisussaatitaanermik akuersissuteqartarnissamik saqqummiussaat Atassummit tapersinngilarput, ingerlatseqatigiiffinnut ataasiakkaanut kisermaassisussaatitaanermik pisinnaaffiliinikkut inuussutissarsiummik aallartitsiniartunut allanut ingerlataqalereersunullu akornusiisinnaanera aarleqqutigisariaqartoq Atassummit isumaqarfigigatsigu.
Unammilleqatigiinnikkut akikinneqqusaanneq taamatullu tunisassiat pitsaassusissaannik ilungersuuteqarnermik kinguneqartarto q nalunngilarput. Assersuutigisinnaavarput Nuuk Imeq kisermaassisussaatitaanermik pigisaqarnermigut ullumikkut unammillertitik nioqqutissiorniaraluartut, immaqa aamma akikinnerusumik qassiiliortitseqisut misilittagaqarfigigatsigit.
Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni imermik nilannillu avammut nioqquteqalersinnaanerup ineriartortinneqarnissaanik siunnerfeqarnerat Atassut-mit isumaqatigaarput, nunatsinni inuit taama ikitsigaluta imermik sinnilimmik pigisaqartilluta tunisiffigisinnaasagut ujartortuartariaqartut Atassut-mit pingaartikatsigu.
Atassut-mit imermik nilannillu tunisassiorsinnaanerup anguneqarnissaa piviusunngornissaalu qularutiginngilarput. Nunarput nunarsuarmi ilisimaneqarpoq minguinnerpaajusoq pinngortitarsuup sumi inissisimanera eqqarsaatigalugu. Tamanna atorluarutsigu nunarsuarmi imermik tunisassiortut unammilliligassagut nangaaffigissallugit peqqusiileqiffigissallugillu peqqutissaqanngilagut. Sapiissuseqarnerusariaqarpugut nunat allat imermik nioqqutissiorsinnaappata, sooq taava uvagut avataaniit pilersorneqarnissatsinnik isumalluuteqartuaannassaagut.
Ullumikkummi imermik avataaniit pilersorneqarnerput eqqarsaatigalugu annertusiartortoq nalunngilarput, taamaattumik nunatsinni atortussamik tunisassiorsinnaaneq pisariaqartinneqaleriartortoq takoreerlugu pimoorussilluni imermik nilannillu tunisassiulernissaq anguniartuartariaqarpoq.
Suliffeqarfik sunaluunniit aallartinniaraanni tamatigut aningaasanik naleqartartoq nalun-ngilarput, aningaasaateqarnanimi piumasaq sunaluunniit aallartinniagarluunniit aallartinneqarsinnaanngilaq pisiarineqarsinnaananilu. Taamaattumik Naalakkersuisut imermik nilannillu tunisassiulernissaq qulakkeerniarlugu ukiuni tulliuttuni tallimani suliniutinut aningaasartuutigineqartussatut, soorlu ingerlatsinermut kiisalu ineriartortsitsinermi ingerlatsinermut aningaasaateqarfissamut katillugit ukiumut 4, 4½ - 5 mio. kr.-nik aningaasaliisoqartarnissaanik Naalakkersuisut isummerfigeqqusaat Atassut-mit tamakkiisumik taperserparput.
Kiisalu suliassanut iliuusissanullu tamarmiusunut suleriaasissamik pilersaarusiornissamik siunnerfeqarneq taamatullu aamma angusanut ukiut marlukkaarlugit nalunaarusiortarnissaq suliap sumut killiffeqarneranik takussusiisartussaq Atassut-mit tamakkiisumik taperserparput.
Taamatut Atassut-mit oqaaseqarluta kisermaassisussaatitaanermik akuersissuteqartarnissaq eqqaassanngikkaanni imermik nilannillu nioqquteqalernissamut anguniagassatut Naalakkersuisut siunniussaat Atassut-mit taperserparput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, maannakkut Demokraatit oqaaseqartussaat.
Utoqqatserpunga ¿ oqaaseqartussaq tikipparput Per Skaaning.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Matumuuna Demokraatit oqaaseqaatissaat saqqummiutissavara. Orsoq qanoq kiilumut akeqartinneqarsinnaava? 5 kr., 50 kr. imaluunniit 500 kr.? Brugsenilluunniit silataani hashimik ikiaroornartup 500 kr.-eerumalluni akilerumanavianngilaa. Taamaakkaluartorli Puisi A/S siuttuuniarnermini naatsorsuutitigut neriuutini taamatut isikkoqartumik tunngaveqartissimagaluarpai. Pisariaqanngilaq eqqarsaatigissallugu taamatut asuleernersuup kalaallit inuiaqatigiinnut qanoq akeqarsimanera. Sinnattuaqilaarutit angusaqartinnavianngilaatigut. Inuiaqatigiit aningaasaataannik nunattalu paaqqinerlutanik atuarfinnik aserfallassimasunut inissaaleqineqartunut annikillisarneqarnissaanut assigisaannullu atorfissaqartitatsinnik annaasaqartiinnassavaatigut.
Inatsisartut ataatsimiittarfianni uani siunnerfiliunneqartut piviusunik aallaaveqartariaqarput. Pissutsilli piviusut qanoq ippat? Aallartissutigissallugu atuagaq qaqortoq agguaanneqarsimasoq qimerluualaarlugu imeq imerneqarsinnaasoq nalinginnaasoq pillugu unammilleqatigiinneq sakkortoqaaq. Iluatsitsisoqassappat imeq annertoorujussuaq aningaasartuutikinniunerpaaq ataatsimut iluanaarutigiffiusutut tuniniarneqartariaqarpoq, tassanilu kalaallit erngat ilungersuasussaassaaq. Tassami tunisarissarissaarnissamut aningaasartuutit qaffaseqaat aammalu assartornissamut aningaasartuutit qaffasissorujussuullutik.
Taamaattumik immikkut ilisimassallit nalilerpaat kalaallit erngat taamaallaat pissarissaarnerusunut tunisassiarineqarsinnaassasoq, tassa inuulluarniutitut, kisiannili imermik nioqqutiginninnermi imeq taamatut inississappat pisariaqarluinnarpoq suliffeqarfinnit pikkorissunit silarsuarmeeqatigiinnut attuumassuteqartunut tuniniaallaqqissunullu nioqqutigineqarnissaa allanut tamanut suliassaq oqimaappallaassagami.
Aningaasaqartariaqarpoq, tuniniaanermut piginnaaneqartariaqarpoq aammalu ajutooriataarsinnaanissaq piareersimaffigineqartariaqarluni. Taamaattumik massakkorpiaq sulissutigineqartariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissiortussarsiornissaq imermut tunngatillugu silarsuarmioqatigiinnut niuernermik misilittagalinnik aammalu sermersuup iluanaarutitut atorniarnissaani ajutooriataarsinnaanermut ilisimaarinnittunik. Kalaallit Nunaat killeqanngitsorsuarmik nukissaqanngilaq, tassa piginnaasat aningaasalluunniit eqqarsaatigalugit. Tassa taakku piviusuupput.
Inuiaqatigiilluunniit aningaasaataannik peqarluaraluaraanni nunami maani namminnermi suliniutit niuernermut akuulernissaminnut periarfissaqangaanngillat annertuumik tuniniaasarnissamut periarfissaqassanatik aammalu iluanaaruteqarnissamut periarfissaqassanatik. Finn Jacobsen atuakkami qaqortumi erseqqilluinnartumik oqarpoq isertitassat ilimanaateqarnerannut naleqqiullugu annaasaqariataarsinnaanissaq nangiarnarpallaarujussuartoq. Taavami suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu qanoq ippa? Asasakka ikinngutikka, piviusut qiviariartigit. Nioqqutissiornissami uani eqqartukkatsinni suliffissaqartitsiniarneq annertuujunavianngilaq. Tamannalumi aamma Naalakkersuisut atuagaataanni qaqortumi atuarneqarsinnaavoq. Sermip erngullu Kalaallit Nunaat pingaaruteqartumik suliassaqartinnavianngilaa, taamaattumik kalaallit sulisinnaasut isiginiarsarisariaqarput, soorlu nunat allat suliffeqarfiutaat tunisassiornerminni Kalaallit Nunaanniisitsissappata annikinnerusumik akitsuuteqarfigineqarnerisigut. Kisiannili aammattaaq eqqumaffigineqartariaqarpoq suliffissat ikittuinnaat akisunaarujussuarsinnaagatsigit. Taamaattumik oqaatigineqareertutuut massakkorpiaq sulissutigineqartariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissiortussarsiorsinnaanissaq imermut tunngatillugu silarsuarmioqatigiinnut niuernermik misilittagalinnik aammalu sermersuup iluanaarutitut atornissaanut ajutooriataarsinnaasumik ilisimaarisalinnik.
Aningaasaliissuteqarsinnaasut tamakku qanillisarniarlugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsimappat? Ajoraluartumik erserpoq iliuuseqarnerat naammassimanngitsoq. Demokraatinut akissumminni Naalakkersuisut ilisimatitsissutigaat suliffeqarfinnut kalaallit nunat tamalaat akornanni ingerlatsisunut saaffiginnissutiginissaat akissaqarfigisimagitik aammalu nunat assigiinngitsut akornanni aningaasaliissuteqarsinnaasunut piukkunnartunut 36-inut Naalakkersuisut nammineerlutik saaffiginnissimasut. Ingerlatsivinnulli pineqartunut saaffiginnissutit malersorneqaqqissimanngillat, tamanili ajornerpaaq tassaavoq Kalaallit Nunaata sermiata erngatalu atorluarneqarnissaannut periarfissat pillugit Naalakkersuisut immikkut paasissutissiisimanngimmata. Maannali Naalakkersuisut kissaatigaat sermip erngullu pigisatta atorluarneqarnissaanik eqqarsaatigalugit suliniutigineqalersussat arlallit Inatsisartuni akuersissutigineqarnissaat. Maluginiarneqartariaqarnerpaalli oqaaseqarfigilaassavakka.
Naalakkersuisut kissaatigaat ukiut qulit ingerlanerini ukiumut 2 mio. kr. suliniutissat inerisaavigineqarnissaannik aningaasaateqarfimmut illuartitsisoqartarnissaa, tassa suliniutissat inerisaaviginiarnerisa nalaanni piffissami ilungersuanartuliorfiusumi suliniuteqartussanik toqqartukkanillu suliffeqarfinnik nammassinniartarnissaminnut ikiorsiivigineqaqqullugit. Aningaasat soorlu imermik pissarsiniarnissamut teknikki aqqutigalugu siunnersuinermut atorneqarsinnaasaqqullugit. Suliniutissat inerisaavigineqarnissaannik aningaasaateqarfik, utoqqatserpunga, ikiorneqartussat kikkut-uku pineqartut? Tasaapput tuniniaanermi ingerlatsisussat piginnaaneqaqisut nunanit tamalaanit suliamik ingerlataqartut aningaasaateqarluartut immikkut ilisimasallit kalaallit sermianik ernganillu tuniniaanermik inissisimasutut isigineqartut?
Tassa taamatuttaaq maluginiagassaavoq tuniniaasut misissueqqissaarnermi Naalakkersuisut kissaatiginerat tassa pisisartussat ilimanaateqavissinnaasuni soqutiginninnermik qularnaavigineqarnissaat eqqarsaatigalugu.
Innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara Inatsisartut inatsisaata akuersissutigineqarnissaa sioqqullugu taamanikkut Naalakkersuisut oqaatigisimasaat imaattoq: Naalakkersuisut politikkeraat nunami maani inuutissarsiummik ingerlataqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngavissinneqarnissaat. Peqatigitillugu Naalakkersuisut isumaqarput silarsuarmi niuernermi erngup siammarterneqarnissaa tuniniarneqartarnissaalu pillugit pissutsit qaqileriffigineqarnissaannut tunngavissiisuummat ilaatinneqassanngitsoq, akerlianilli aalajangernissamut tunngavissiissutissamut inuussutissarsiornermik ingerlataqartut pissarsiarititassaannut pissusissamisuuginnartumik ilaatinneqassaq, tassa inuutissarsiornermik siunissatut eqqarsaatiginninnermut aallartinnginnissaaluunniit aalajangiivigineqarsinnaasarniassammata.
Tamakku saniatigut Naalakkersuisut kissaatigaat inatsisip atuuttup ataasiakkaatigut iluarsiivigineqarnissaa. Siullermik Naalakkersuisut kissaatigaat Inatsisartut inatsisaanni § 8 annikitsumik killilliinissamik ikkusisoqarnissaa taamaalillutik misiliutigalugit suliniutissat nutaat misilitassanut piffissartornarnerpaaq nukinnillu atuinerpaasunik pisussaajunnaarsinneqartaqqullugit. § 8-mi aalajangersarneqarsimavoq atortussap atorneqalinnginnerani pilersinneqanngineranilu suliffeqarfissamut tamarmiusumut pilersaarusiamik Naalakkersuisut akuersissuteqartarnissaat.
Pilersaarutip imarisassaa nioqqutissiassap pitsaasuunissaanut uppernarsaatissatut aammalu nioqqutissiassap pitsaassusissaanut qularnaarutissatut atorneqartussaapput. Qinnuteqaammut atatillugu qinnuteqartup paasissutissat Naalakkersuisunit naleqquttutut isigineqartut pissarsiaritittassavai. Tamatuma ataani suliffeqarfiup aningaasaatigut aalajaassusia aamma akilersinnaasumik ingerlatsisinnaanissaa pillugit paasissutissat. Kiisalu suliassatut eqqarsaatigineqartumut avatangiisinut suliffissaqartitsiniarnermullu pillugit nalilersuinissat.
Tassalu piumasaqaatit taakkua Naalakkersuisut qasukkaavigerusuppaat. Inuussutissarsiuummi suliniutissat nutaat matuma ataani misiliinissamut tunisassiornissamullu aamma siunissatut tigusinissaat eqqarsaatigalugit, apeqqutaavorli misiliutissatut tunisinissamik kiisalu ilaatigut misiliutissatut tunisassiornissamut misissueqqaarnerit pillugit Inatsisartut inatsisaata §-it pingajuanni qangusanerusumik pisariaqartitsisoqannginnersoq. Akerlianilli tunisassiuinneq § 8-mi pineqarpoq. Tassa tunisassiorneq angigaluaruni mikigaluaruniluunniit aamma taamaattuartussaavoq, tassami Inatsisartut ataatsimiititaliaasa isumaqatigiilluni piffissap ilaani uppernarsisimavaa pingaartuuvoq qulakkiissallugu akuersissut ingerlatseqatigiiffinnut kalaallit soqutigisaat eqqarsaatigalugit suliassamik kivitserusuttunut tunniunneqartarnissaat.
Tamatumani pineqarput tuniniaaneq, tassami tuniniaaneruppat nunap karsianut akileraarutit annerusussaammata, aamma suliffissaqartitsiniarneq avatangiisillu pillugit isiginiagassat tassani eqqarsaatigineqarput. Kiisalu nioqqutissiassat pitsaassusissaat soorunami pineqarpoq, taamaattumik § 8-mi piumasaqaatit qasukkartinneqarnissaat Demokraatini eqqarsarnartoqartipparput.
Allannguutissat allat Naalakkersuisut kissaatigisaat tassaavoq ukiut 30-it tikillugit atuisinnaatitaanissamut periarfissiisoqarnissaa. Aalajangersakkat atuuttut naapertorlugit ukiut 20-it tikillugit atuisinnaatitaanissamik tunniussisoqartarsinnaavoq, tamatumanili sivitsuinissaq periarfissaqarfigineqarluni erseqqinnerusumik atugassaqartitsinikkut.
Tuniniaanissamut piorsaassutaasartussat annertusassaqisut eqqarsaatigalugu massakkut ukiuni 20-ni killiliussap annertusineqarnissaa Demokraatinit itigartikkuminaappoq, Demokraatilli nalilerpaat atorunnaartitsinissamut siumungaaq nalunaaruteqarnissaq naleqquttumik sivisussuseqartarnissaa aalajangiivigineqarnissaalu taamatulli pingaaruteqartigisoq.
Kiisalu Naalakkersuisut kissaatigaat kisermaassisinnaatitaanermik isikkulimmik ikkussisoqarnissaa. Soorlu puilasup erngata nioqqutissiarineqarnissaanut kisermaassinissaq sermersuup il.il. aatsinneqartup tunisassiarineqarnissaanut kisermaassinissaq. Demokraatit tungaaninngaanniit uppererpianngilarput nioqqutissiulersussap qanillisarusutatta kisermaassisinnaatitaanivimmik taamaattumik pingaartitsivigineqarnissaa.
Nioqqutissamik ataasiinnarmik ingerlatsinissamut periarfissaqartoqarpat taava pilersitseqqaartoq tassaasartuussaavoq kisermaassinissamik pissarsisussaq, tamannalumi aamma Svend Ivan Petersenip atuakkami qaqortumi ilanngutaani erserpoq. Taamaattumik oqartoqarsinnaavoq kisermaassinivik taamaallaat pingaaruteqavittartussaasoq nioqqutissiulersussanut qanillisaallugit kissaatiginngisatsinnut, tassa nioqqutissiortussanut niuernermik siammarterillaqqissutut isiginninnissamut periarfissaqarsimanngitsunut. Kisermaassinivik atorlugu nioqqutiginninnermi inissisimanissaq tuniniaanissarlu piginnaasaqarfiginngisartik iliuuseqarfigisinnaanngussavaat tassaasoq unammillertissat takkutsinnaveersaarnissaat. Taamaalillutillu aamma Namminersornerullutik Oqartussat akileraarutinik akitsuutinillu pingaaruteqartunik isertitaqarnissamut pinaveersimatissallugit, pissutigerpiarlugu naammattumik tuniniaasarnissartik sapissagamikku. Kisermaassisinnaatitaaneq eqqunneqassappat qulakkerneqartariaqarpoq kisermaassisinnaatitaanerup nioqquteqarnermi nukittunerpaanut tunniunneqarnissaa.
Annilaangassutigisarput tassaavoq Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffinnut suliassamik kivitsilluarsinnaanngitsunut tunniussisoortarsinnaanissaat. Ingerlatseqatigiiffinnut nioqqutiginninnermi niuernermi pisariaqartunik inissisimanngitsunut aammalu naammattunik aningaasaqanngitsunut imaluunniit ilisimaarinninngitsunut. Ilami allaat immaqa ingerlatseqatigiiffimmut pisortanit tapiiffigineqanngitsorujussuarmik ingerlatsisinnaanngitsunik.
Eqikkaalaarlanga. Atorfissaqartinneqartut tassaagunanngillat inatsisinik allannguinerit. Aamma tassaanngillat suliniutinik inerisaavigineqarnissaminnik aningaasaateqarfinnik suliniutissat nutaat teknikkikkut atortussanik siunnersuinissami ikiorsiivigineqarnissamik pilersitsiortornerit, aammalu tassanngilluinnarluni Namminersornerullutik Oqartussani nioqqutissaqarnissamut misissueqqaarnissaa. Atorfissaqartinneqartussaq tassaavoq akisussaasut Inatsisartut suliassiissutigisassaannik ilungersorlutik sulilersussat. Sermeq erngullu avammut nioqqutigineqarnissaannut inatsit akuersissutigineqarmalli maannamut ukiut pingasut ingerlareerput, nalunaarusiassarli suli amigaataapput, akuersissutigineqartarnissamut aaqqissuussineq suli amigaataapput, nakkutiginninnissamut aaqqissuussinissaq suli amigaataapput aammalu suliffeqarluarnissamut suliassamik kivitsisinnaasumik ingerlaavartumik siunnerfeqartumik paasisinnaasat suli amigaataapput.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Kattusseqatigiinnit Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Siullermik Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput sermip erngullu avammut niuerniutigineqalernissaanut pitsaaqutit ajoqutaasinnaasullu nalilersorneqarlutillu misissorneqarsimammata. Siusinnerusukkut sermip erngullu eqqartorneqartarnerani oqaaseqaatigisartakkagut innersuussutigalugit imatut maannakkut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuunga.
Sermip erngullu avammut niuerutigineqarnissaanut inatsisit ukiuni kingullerni pitsaasumik naleqqussarneqarsimavoq, inatsit naleqqussarneqarsimavoq maannakkullu sermep erngullu
avammut niuerutigineqarnissaanut Inatsisartunit suliarineqarluni. Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut sermip erngullu nunatsinni nunanilu allani niuerutigineqarsinnaanera naalakkersuinikkut tapersersorneqarluni ingerlanneqartariaqalersoq. Tassa nunatsinni sermimik imermillu tunisassiornerup annertusarneqarnissaanik ujartuinermi.
Kattusseqatigiinniit soqutigisaraarput nunatsinni aningaasarsiornerup nukittorsarneqarsinnaanerata pitsaasumik naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarsinnaanera. Kattusseqatigiinniillu iluarisimaarparput suliffissanik nutaanik pilersiortornikkut nunatsinni aningaasarsiorneq nukittorsarneqarsinnaasoq. Suliffissanillu nutaanik nunatsinni pilersitsisoqarpat sermimik imermillu nunatsinni nunanilu allani niuerneq annertusarneqartariaqarpoq taamaaliornikkut nunami suliffissat ataavartut pilersinneqarsinnaammata. Nunatsinni imermik tunisassiorneq iluatsittumik ingerlanneqassappat nunami maani tunisassiaq nunami maani salliullugu tunisassiarineqartariaqarpoq. Taamaaliornikkut nunami maani suliffissat ataavartut naalakkersuinikkut illersorneqarlutillu pilersinneqarsinnaammata.
Kaattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliniarnitsinni soqutigisaraarput tunisassiornerup akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaanik naalakkersuinikkut aqqutissiueqataanissaq. Taamaaliornikkut piffissami sivisunerusumi tunisassiornerup akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaanera naalakkersuinikkut qulakkeerneqartarsinnaammat.
Ukiuni kingullerni nunami suliffissat nalunaarsorneqarsimasut ikiliartulersimasut oqaatigineqartarput. Taamaattumik suliffissanik nutaanik pilersitsiniarluni suliniarneq naalakkersuinikkut nukittorsarneqartariaqarpoq
Sutigut arlaatigut sermermik imermillu nunami maani tunisassiornermik ingerlatsiniarlutik aallartitsiniartut naalakkersuinikkut suli ersarinnerusumik tapersersorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta. Sermip erngullu nunani allani tunisassiarineqarnera maannakkut ingerlanniarneqartoq suli annertusarlugu ingerlanneqartariaqarpoq, minnerunngitsumillu nunatsinni imermik minguitsumik tunisassiorneq annertusarneqartariaqarluni.
Assersuutigalugu ukiuni aggersuni imermik minguilluinnartumik Qeqertarsuup Kommuneani tunisassiorneq ingerlanneqarniartoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut suli ersarinnerusumik pineqartut tapersersortariaqaraat Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut. Qeqertarsuummi Kommuneani imermik minguitsumik nunatsinni tunisassiulerniarluni maannakkut ingerlatsivoq pilersaarusiornerillu maannakkut ingerlanneqarlutik. Qeqertarsuup Kommuneani imermik tunisassiorneq iluatsittumik ingerlanneqassappat nunatsinni suliffeqarfiit, unnuisarfiit, niuertarfiit innuttaasullu tapersersuisariaqarput.
Assersuutigalugu maannakkut KNI Pilersuisup nunatta avataaniit imeq ukiumut 300 tonsit pisiarisarpaa, naak imeq pineqartoq nunatsinni tunisassiaq siunissami pisiarineqarsinnaappat suliffissanik arlaqartunik pilersitsiviusinnaammat Qeqertarsuarmi tunisassiornermik pilersitsiniartut naalakkersuinikkut ersarissumik tapersersorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut. Kattusseqatigiinniillu neriuutigaarput Qeqertarsuup Kommuneani imermik minguitsumik tunisassiornermik ingerlatsiniartut siunissami pitsaasumik angusaqarumaartut pilersitsiniarnermilu naalakkersuinikkut tapersersorluarneqarumaartut.
Malunnarpoq nunatsinni suliffeqarfiit, unnuisarfiit, niuertarfiit allallu imermik atuisut nioqquteqartartullu nunatta avataaniit imermik annertuumik pilersorneqartut, naak nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartugut illuatigut oqalunniarluta nunani allani imermik niueruteqartariaqarluta. Kattusseqatigiinniit aamma isumaqarpugut imermik niueruteqartariaqarluta nunatsinni niueruteqartariaqarneq annertusarneqartariaqartoq, naalakkersuinikkummi suliaqartugut oqartarpugut imermik minguilluinnartumik nunarput peqartoq. Sooq taava uatsinnut imermiik pilersorsinnaanerput naalakkersuinikkut piviusunngortissinnaanngilarput, naak uatsinnut imermik pilersorluarsinnaagaluarluta? Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut piumaffigaagut imermik tunisassiorniarlutik suliniuteqartut annertuumik tapersersoqqullugit, taamaaliornikkut nunami suliffissat ataavartut imermik tunisassiornermi pilersinneqarsinnaammata.
Nunatsinni tunisassiarineqarsinnaasut ajornannginnerpaat ilagaat imeq, Kattusseqatigiinniillu isumaqarpugut nunatsinni imermik tunisassiorneq annertusarneqartariaqartoq, soorlumi nalunaarusiami oqaatigineqartoq nunani allani nunat ilaat imermik ilaatigut annertuumik amigaateqartut pineqartullu imermik pisariaqartitsisut. Nunani allani imermik tunisassiortut ilaatigut imermik niuernermi unammilleruminaassinnaasut oqaatigineqarpoq. Nunatsinni immakkut assartuineq qiviaraanni umiarsuit ilaatigut annerusumik useqaratik angalasartut atorluarnerisigut imermik niuerneq akilersinnaasumik ingerlanneqalersinnaanersoq Kattusseqatigiinniit paaserusupparput, Canadami, Amerikami, Amerika Kujallermi niuersinnaaneq aamma eqqarsaatigalugu. Immaqa aallaqqaammut imermik tunisassiornermi millionerpassuarnik sinneqartooruteqanngikkaluarluni aningaasanik kaaviiaartitsineq annertusarneqarsinnaappat nunatsinni aningaasarsiornermut iluaqutaasumik pilersitsisinnaanera anguneqarsinnaasoq.
Anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussat Kattusseqatigiinniit iluarisimaarpagut, kisiannili tunisassiornerup niuernerullu piaarnerusumik ingerlanneqalersinnaanera Naalakkersuisunut piumasaraarput, taamaaliornikkut nunami suliffissat nunap ilaani pisariaqartinneqartut pilersinneqarsinnaammata.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunatta iluani imermik niuerneq sapinngisamik nunarput imermik imminut pilersorneqarsinnaasariaqartoq, taamatullu anguniagaqarnermi nunatsinni imermik pilersuisinnaallutik suliniuteqartut suli ersarinnerusumik naalakkersuinikkut tapersersorneqartariaqarlutik.
Taamatut oqaaseqarluta nalunaarusiaq Kattusseqatigiinniit taperserparput.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Oqaatigineqartunut partiinit Kattusseqatigiinnillu akissuteqassaaq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.
Jørgen Wæver-Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Siullermik partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut tamanut qujarusuppunga. Isumaqarpunga saqqummiussaqartut amerlanerpaartaasa tigussaasunik, atorluarsinnaasunik aammalu eqqarsaatigineqarluarsinnaasunik saqqummiussaqartut amerlanerit. Paasivara Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut aamma Kattusseqatigiit nalunaarusiaq suliarineqarsimasoq annertunerpaartaatigut taperseraat tamarmillu tusaatissatut tigujumallugu. Tamanna nuannaarutigaara. Maluginiarpara Demokraatit isumaqataanerat annikinnerungaartoq, tamannali nutaarsiassaanngilaq.
Partiit oqaaseqartui ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigilaarusuppakka. Siullermik maluginiarpara Siumup oqaaseqartuata Ruth Heilmannip Naalakkersuisut ataatsimeersuartitsisimanerat aammalu taassuma malitsigisaanik anguniagassanik iliuusissanillu siunnersuuteqarsimanerput iluarisimaarlugu oqariartuuteqartoq. Siusinnerusukkummi aamma anguniagassat iliuusissatullu pilersaarutit ujartorneqartarsimapput maani Inatsisartuni, massakkut suliassaqarfimmut uunga saqqummiunneqarput. Soorunami assigiinngitsumi isumaqarfigineqarsinnaapput, kisianni taakku tassaapput Naalakkersuisut siunnerfigalugit aammalu pimoorullugit ingerlanniagaat.
Siumup oqaaseqartuata oqaasiini maluginiarpara Siumup akuersaaraa avataaniit suleqateqarluni avataaniilluunniit suleqatit piginneqataassutaat annertussagaluarpataluunniit tamanna iluatigineqartoq. Ilaatigut arlallit taakkartorpaat uani avammut nittarsaassinissami aningaasarpassuit atorfissaqartinneqarumaartut, taamaattumik aamma qularutissaagunanngilaq avataaneersunik aamma suleqatissarsiorneq aqqutigalugu inerisaaneq ingerlanneqartariaqarumaarmat.suliffinnik malunnaatilinnik amerlassusilinnik nunatsinni ingerlatsinermik kinguneqassappat. Taamaammat Siumup taamatut oqariartuuteqarnera Naalakkersuisuniit iluaraarput.
Maluginiarpara Siumumiit sakkortuumik kaammattuutigineqartoq paasititsiniaaneq suliassaqarfimmut uunga tunngatillugu annerusumik annertunerusumik ingerlanneqartariaqartoq. Taanna tusaatissatut tigorusuppara.
Maluginiarpara Siumup iliuusissatut siunniunneqartut sermip erngullu nioqqutissiassatut atorneqarnissaannut akuersissuteqartut immikkuullarissumik piffissamilu killilikkamik kisermaassisutssaatitaanermik akuerineqarsinnaanera taanna aamma Siumup tungaaninngaanniit taperserneqartoq. Taannalu immikkut nassuiaateqarfigilaarusuppara. Tassa uagut nalilersuinitsinni imatut isigaarput taamatut periarfissiineq kingunerisinnaagaa immaqa ajornannginnerusumik avataaniit suleqatissarsiornermi aningaasaliiumasunik aningaasaliiumasinnaasunillu piffissamilu killilikkamik kisermaassisussaatitaanermik akuerineqarsinnaanera, taanna aamma Siumut tungaaninngaanniit taperserneqartoq, taannalu immikkut nassuiaateqarfigilaarusuppara, tassa uagut nalilersuinitsinni imatut isigaarput taamatut periarfissiinneq kingunerisinnaagaa immaqa ajornannginnerusumik avataaniit suleqatissarsiornermi aningaasaliiumasunik aningaasaliiumasinnaasunillu nassaarnissaq.
Taamaammat maluginiaqqussavara periarfissaassammat ¿ periarfissaasariaqarmat soorlu aamma ullumikkut periarfissaqareersutut immaqa inatsimmi ilaannakuusumi oqaatigineqarsinnaasoq.
Isumaqarpugut taamatut avataaneersunik nunatsinnut aningaasaliiumasinnaasunik noqitsiniarnitsinni taamatut periarfissaqarsinnaaneq atuuttariaqartoq. Taava soorunami qinnuteqartup qanoq qinnuteqarneri aammalu suliffinni qanoq annertutigisunik pilersitsiniarneri nalilersuinermi apeqqutaasassapput. Imaanngilaq tassa qinnuteqaallattoqartorlu taava imaaliallaannaq tamarmik taamatut akuerineqartarnissaat, kisianni tunngavissaqarluarpat taava piffissami killilikkami taamatut periarfissiisinnaaneq isumaqarpugut iluaqutaasinnaasoq.
Maluginiarpara aamma ukiuni tulliuttuni inerisaanissamut aningaasartuutit nammanneqartariaqartussatut Naalakkersuisut oqariartuutigisaat aammalu suliniutinut tapersiisinnaanermut aningaasaateqarfimmik pilersitsiniarneq, taakkua Siumut tungaaninngaanniit aamma taperserneqarumasut ¿ saqqummiunneqassappata. Aamma maluginiarpara Siumut kissaatigigaa Inuussutissarsiornermut ataatsimiisitaliaq suliassaqarfimmut uunga malinnaalluarluni nalilersueqataallunilu ingerlatsinissaa, taannalu soorunami aamma Naalakkersuisuniit kissaatiginarteqaarput.
Maluginiarparalu aamma partiit tamarmik ¿ partiit tamangajammik Kattusseqatigiillu oqaaseqarfigigaat Qeqertarsuarmi maannakkut erngup tunisassiarineqarnissaata neriulluarfiginera aammalu taperserneqarnera oqariartuutigineqartoq. Tassa naluneqanngitsutut tassani Qeqertarsuup Kommunia aammalu KNI Pilersuisoq A/S, SIK kiisalu Greenland Resources A/S taakkua suleqatigiillutik maannakkut pilersaarutinik ingerlatsipput, ilisimatinneqarneralu najoqqutaralugu naatsorsuutigineqarpoq 2005-imi nioqqutissiorlutik aallartereersinnaasut. Tassa taakkua siunnerfigivaat nunatsinnut imeq eqqussuunneqartartup taartissaanik nunatsinneersunik tunisassiorsinnaaneq nunatsinni.
Taamaattumik uagut soorunami Pisortaqarfimmiit uani eqqartorneqartut tassaagaluartut avammut erngup sermillu nioqqutigineqarsinnaaneranut tunngasut, taamaattumik tassunga inatsimmut pioreersumut atanngikkaluarput taakkua suliniutaat, suliniutaat nunatsinni tunisassiornermik siunnerfeqarmat. Taamaattorli qularutigineqassanngilaq uagut tungitsinniit aamma kommunit taamatut suliniuteqarnerat aammalu siunnersoqquneqarnerat aammalu ¿ imaluunniit siunnersoqquneqaraangata siunnersorneqartarnerat aamma Naalakkersuisuniit taperserlugulu ingerlattaratsigu. Aamma qularutigineqassanngilaq suliniutip ingerlateqqinneqarnissaanut pisariaqassappat aamma Naalakkersuisuni tapersersueqataanissatsinnut ilaajumaaratta.
Taamatut Siumut oqaaseqartua oqaaseqarfigisinnarlugu, taava Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata saqqummiussai oqaaseqarfigilaarusuppakka.
Maluginiarpara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Ane Hansen¿p siunnersuutigigaa suliassaqarfik pineqartoq nalinginnaasumik inuussutissarsiutitut isigineqarluni inuussutissarsiornermut pisortaqarfiup suliassaqarfiata ataanut inissisimasariaqaraluartoq. Tassa naluneqarunanngilaq suliassaqarfinni assigiinngitsunik agguaasisartoq tassaammat Naalakkersuisut Siulittaasuat, kisianni aamma qularineqassanngilaq taamatut suliassaqarfiit sumi pissusissamisoornerpaami inissisimassanersut. Nalilersuinerit tamakkua aamma Naalakkersuisuni ingerlaavartumik ingerlanneqartarmata.
Taamaattumik uannut imaluunniit Naalakkersuisunut pingaarnerpaanngilaq Pisortaqarfimmi sorlermi inissisimanera, pingaarnerpaaginnarpoq avataaniit aammalu nunatsinniit sullinneqarusullutik saaffiginnittut taakkua pisortaqarfeerarpassuarnut assigiinngitsunut arpasaqattaartinnagit ataatsimik isaaveqarnissaat isumannaassallugu. Taamaaliornikkut pisariaqartitaat tamarmik pisortaqarfimmiit ataatsimit akisussaaffigineqarlutik suliarineqarsinnaaneri taanna isumaqarpunga attattariaqartoq.
Inuit Ataqatigiit aamma siunnersuutigivaat nunatsinniit nioqqutissiarineqartut ataatsimoorussamik ilisarnaateqartinneqartariaqartut, taannalu aamma maluginiarneqarsimassaaq tassa periusissatut iliuusissatullu siunnersuusiami aammalu anguniagassani ilaatinneqareermat. Taamaattumik taanna ilaareersutut oqaatigineqartariaqarpoq.
Aamma maluginiarpara Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit taamatut aallartitsiniarlutik qinnuteqartut tunisassiorsinnaanermut akuersissummik ukiuni 30-inut atuuttussamik qinnuteqaraangata, taava tamanna taperserneqartariaqartutut isigineqartoq.
Tassa Atassutip aamma annertunerpaatigut takusinnaavara Naalakkersuisut siunniussaat taperseraat, taamaallaalli tassa una nioqqusiorfinnut immikkuullarissunut immikkuullarissumik kisermaassisussaatitaanermut piffissami killilikkami periarfissiinissaq, taanna tamakkiisumik isumaqatigineqanngitsoq aamma maluginiarpara, kisianni taanna nassuiaatigereerpara sooq Naalakkersuisuniit ilanngussimaneripput, aamma nuannaarutigeqaara Atassutip tungaaninnganniit taamatut Naalakkersuisuniit anguniagassanik aammalu iliuusissanik siunnerfissanik saqqummiussaqarsimanerput taanna iluarisimaarneqarluni taperserneqartoq. Maluginiarpara Atassummiit taamatut inerisaanissamut nunatsinni aamma sapiissuseqarnissarput kissaatigineqartoq, taamatullu sapiissuseqarnissap taperserneqarnissaa aamma Atassut¿p pimoorukkaa malunnarpoq, tassami aningaasartuutit uani nalunaarusiami taaneqarsimasut ukiumut, ukiuni tallimani 4-5 mio.kr. akornanniittut taakkua inerisaanermut atorneqarnissaat taanna taperserneqarpoq.
Taamaammat Atassutip oqaaseqartuanut taamatut oqaaseqarlunga qujarusuppunga.
Demokraatit sinnerlugit saqqummiussisumut Inatsisartunut ilaasortamut Per Skaaningimut oqaatigerusuppara anguniagaqanngitsoq aamma siunissaqanngimmat.
Aamma tupigilaarpara tassami Demokraatit amerlanertigut kissaatigisarmassuk Naalakkersuisuniit anguniagassaq erseqqarissut aammalu iliuusissatut pilersaarutit erseqqarissut saqqummiunneqartarnissaat, taanna matumani piviusunngortinneqarpoq. Soorunami maluginiarpara imarisaanut tunngatillugu assigiinngitsutigut saqqummiunneqartumut isumaqataannginnersi, taakkulu aamma oqaaseqarfigilaarusuppakka.
Isumaqarpunga allakkatigut akissuteqarninni ilaatigut aamma saqqummiussavit, imaluunniit Per Skaaningip saqqummiussaasa ilaat akissuteqarfigereersimallugit.
Siullermik oqaatigerusuppara Aningaasaateqarfimmik inerisaarusuttut aamma nunatsinni taamatut aallartitserusuttut taakkua qinnuteqarfigisinnaasaannik peqarnissaq ataatsimilluunniit itigartinneqartutut imaluunniit isumaqatigineqanngitsutut ataatsimeersuarnermi saqqummiussisoqanngimmat. Aamma isumaqarpunga suna tamaat soorlu annertoorsuartut aallartinngikkaluarlugu nunarsuarmi assersuutissarpassuaqartoq suliniuteeqqaat ataaniit mikisunnguamiit alliartuaarlutik pilersikkiartuaarneqartarsimasut iluatsilluartumik.
Aamma qularnanngitsumik nunatsinni taamaaliortoqarnissaanut periarfissaqarpoq. Taamaattumik aamma taakkua taperserneqarnissaminnut inissaqartinneqartariaqarput Naalakkersuisut isumaat najoqqutaralugu.
Uani maluginiarpara Per Skaaningip ilaatigut ukua mileraallutik arlaannik ingerlatsisut taakkua inatsimmi § sorleq najoqqutaralugu sullinneqartassanersut taanna apersuuseraa, kisianni tassa inatsisilerituut naliliinerat najoqqutaralugu aamma Per Skaaningi ataatsimeersuarnermi imaluunniit isumasioqatigiinnermi nammineq peqataammat nalunngilaa taamatut inerisaarusukkaluarlutik ulluinnarni ingerlatsisut inatsisini pingaartumik § 8-mi taamatut eqarpallaamik oqaasertaliisimaneq aporfigisaraat.
Taava Pers Skaaningiminngaanniit aamma ujartorneqarput akisussaatut taakkua sulillutik aallartinnissaat. Ujartorneqarpoq peqqussut inatsisillu najoqqutaralugit nalunaarut malittaasussaq taanna suliarineqareerpoq Naalakkersuisunilu akuerineqareerluni 1. maj-imilu atuutilersinneqartussaalluni.
Uani aamma Per Skanningip ujartugaanut ilaavoq tunisassiarineqarumaartussat taakkua nalunaaquttersorneqartarnissaa imaluunniit qallunaatut certificeringssysteminik taaneqartartut pilersinnissaat. Taakkua atuarneqarsinnaasutut aamma iliuusissatut pilersaarummeereerput. Taamaammat isumaqarpugut ullumikkornit annerusumik suliassaqarfiup aallunneqarnissaa taanna taperserneqassanngippat tupinnakuluttoq. Soorunami nunatta imminut aningaasarsiornikkut aamma napatinnerulersinnaaneranut suliarisinnaasarput suliarisariaqarparput, inerisaasoqanngippat, misileraasoqanngippat aamma angusaqartoqarnavianngilaq.
Taamammat uani taamatut siunnerfilimmik ilisimasat annerulernissaat siunnersuutigaarput, ilisimasat annerusut tunngavigalugit qularinnginnatsigu avataaniit aningaasaliiumasinnaasut amerlanerit soqutiginnilersissinnaagigut. Takoreerparput avataaniit aningaasaliiumasut tulleriiaarlutik matutsinnut kasuttunngitsut, taamaammat aamma atuisut qanoq nunatta ernganut isumaqarnersut aammalu suut akit akigitinneqarsinnaanersut pillugit misissuisoqassappat ilaatigut aamma Namminersornerusut Oqartussat aningaasaleeqataaffigisaanut taava aamma taanna ¿ taanna taamatut avataaniit nunatsinnut aningaasaliisussanik qammaanermi aamma iluaqutaasinnaasutut isumaqarfigaarput.
Taamaammat nunatsinni periarfissarititaasunik atorluaanerunissarput taanna aallaavigalugu aammalu inerisaaneq taassuma piviusorsiortumik, aalajangersimasumik ukiuni tulliuttuni inerisarneqarnissaa taanna siunnerfigalugu Naalakkersuisuniit anguniagassat iliuusissatullu pilersaarut saqqummiunneqartoq suliarisimavarput. Taannalu aamma neriuutigeqaara tassa annikittualuttutigut immaqa Demokraatit immaqa isumaqataanngikkaluarlutik, taamaattoq anguniagaq tamatta pingaartitarput tassalu nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatilluni siunnerfeqarluni ingerlanissaa, taanna aamma Per Skaaningimik taperserneqarumaartoq.
Mads Peter Grønvoldip Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiussaanut siullermik iluarsiissutimininnguaq, tassa oqaatigilaarusuppara uani KNI Pilersuisup nunatta avataaniit imeq 300.000 tonsit tikisinneq ajormagit, kisianni 300.000 literit missaannik ukiumut tikisittarmagit. Tassa 300.000 toniusimasuuppata, taava 300 millionit liter-iusimassagaluarmata, taannalu immaqa ingasalaarsimassagaluarpoq.
Maluginiarpara Naalakkersuisut tungaanniit aammalu pisortaqarfiit tungaanniit kommunit taamatut annikikkaluanilluunniit suliniuteqarusullutik ingerlatserusuttut, taakkua annerusumik tapersersorneqarnissaat Mads Peter Grønvoldip kissaatigigaa. Taannalu aamma nassuiaatigereerpara Naalakkersuisuniit suliariumaneqartoq. Taamaammat aamma qujassutigerusuppara Kattusseqatigiinniit Mads Peter Grønvoldip taamatut saqqummiussaqarnermini nalunaarusiaq saqqummiunneqartoq tapersermagu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu Inatsisartunut ilaasortap maannakkut Nordisk Rådimi suliassaqarlutik maannakkut aatsaat tikittut tikilluaqquagut, Ole Dorph Siumut¿mit, taavalu Per Berthelsen Demokraatinit.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut. Taanna pereerpat Per Skaaning, Demokraatit.
Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Tassa Siumuminngaanniit Naalakkersuisut oqaaserisagut ilassilluarmagit qujassutigaara aamma immaqa pisariaqarpallaanngikkaluartoq taamak isumaqatigitigimmagit oqaaseqarfigissallugit, kisianni isumaqarpunga Siumuminngaanniit saqqummiutarput tassa piffissamik killilikkamik kisermaassisussaatitaanerup, tassani erseqqissaavigineqarluarnissaa paatsuugassaanngitsumik taanna Siumumiit pisariaqartutut isumaqarfigigatsigu. Aammalu Naalakkersuisut taamatut ersaritsigisumik aamma taanna pillugu ersarissaateqarnera isumaqarpunga paatsuugassaanngitsumik aamma maani katersuuttunut paasineqarumaartoq aamma Demokraatit tungaaninngaanniit.
Aamma uani soorunami avataani aningaasaliisussanik aamma ujartuinissaq Siumuminngaanniit ammatipparput, kisiannilu aamma soorunami nunatta iluani paasititsiniaaneq aammalu erngup iluaqutigineqarsinnaaneranik aamma piumassuseqalersitsisinnaanerup sulissutigineqarnissaa taanna pimoorullugu Naalakkersuisunut piumasarivarput. Tassami soorunami salliutinneqartariaqarput nunaqavissut piumassuseqartut, taakkulu aamma nuannaarutigaarput ilaatigut soorunami Qeqertarsuami taamatut massakkut isumaqatigiittoqarluni suleqatigiinnissamut atsiugaqarsimaneq aammalu soorunami taakku nuannarinavianngilaat ilaatigut uani kisermaassisussaatitaanerup ilaa, killilimmik taamatut iliuuseqarfigineqarnissaa pingaarpoq. Taakku aallartitsisut inangiinnarlugit aamma allatut iliortoqalernissaa. Tamakku mianeralugit isumaqarpunga ingerlatitsoqarnissaa pisariaqartoq.
Taamaattumillu Siumuminngaanniit kissaatigaarput ataatsimiititaliami inuussutissarsiornermi pissutsit aamma malittarineqarluarnissaat. Tassani qanimut paaseqatigiittarnissaq pingaaruteqartutut isumaqarfigigatsigu aammalu nassuiaammik aatsaat Naalakkersuisut 2006-imi Inatsisartunut nassuiaateqarumaarnissaminnik siunnersuuteqarnerat, taanna Siumuminngaanniit ungasigisimavarput piffissaq, tassa kissaatiginerullugu 2005-ip ukiaanerani taamatut Naalakkersuisut saqqummiussaqassasut Inatsisartunut.
Tassami pingaaruteqarpoq suliap taamak pingaaruteqartigisoq aamma soqutigineqartigisup malittarineqarluarnissaa. Isumaqarpugut ¿ Siumuminngaanniit isumalluarpugut soorluuna imermik sermimillu tunisassiornissaq qanilliartortoq, taamaattumik uani nangaasaarillunilu aammal ilaatigut ungasillisaarisoqarnissaa uani soorunami Inatsisartuninngaanniit taanna isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq, illuatungaatigullu suliap aammalu inuussutissarsiornikkut isumalluutitut taamak pingaaruteqartigisup qanillattorneqarnissaa aammalu piaartumik immaqa soorunami piareersarluakkamik nioqqutissiornerup aningaasarsiutigalugu aallartinneqarnissaa taanna pingaartutut Siumuminngaanniit isumagigatsigu, taamatut naatsumik erseqqissaateqalaarpunga.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit. Taanna pereerpat Jakob Sivertsen, Atassut.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Soorunami Namminersornermut, Aatsitassanut Anatsisillu Atortitsinermut Naalakkersuisup oqaasiinut tunngatillugu soorunami oqaatigissavara, taassuma erngup imillu saqqummiunneqarneranut nassuiaammik. Taamaammanuna tamatigut isumaqatigiissinnaannginnatta saqqummiussisunga.
Tassani aamma isumasioqatigiinnermi peqataavunga, taavalu piffissap ilaani isumaqatigiippugut marluulluta iliuusissat suut pilersaarut qanoq ittuunersoq, taamaammanuna pissusissamiinngitsoq - takorluugaqanngitsugut, tassa akerliuninnut pissutaavoq soorlu nalunaarutigineqartut paatsiveerunneqarmata, tassa uani oqaatigineqarpoq aningaasatigut isertitarissagigut aningaasarpassuarnik imermik sikuminngaanneersullu. Ullaaq www.nanoq.gl-imut isersimavunga internetikkut paasiniaallunga imermut sikumullu tunngatillugu. Taava avataaninngaanniit aningaasaliiniaraluaruma sukkut ujarleqqaartussaagaluarpunga taakkununnga? Taavalu tassani allaqqasoqanngilaq taavalu qanoq iliorsinnaanissatsinnut qanoq periarfissaqarnersugut allassimasoqarnani.
Taavalu uani saqqummiussanni tunngatillugu aammalu oqaaseqarninnut atatillugu apeqquteqarpunga, tassanilu apeqqutit ilagivaat soorlu paasissutissat atortut suut Naalakkersuisut suliarinikuuaat Kalaallit Nunaata erngata imiatalu atornissaanut atatillugu. Taava Naalakkersuisut akipput - Naalakkersuisut immikkut ittunik imermik sikumillu iluaquteqarnissamut paasissutissanik suliaqarnikuunngillat. 2001-imilli imeq sikullu pillugit inatsit atulermalli aatsitassat Naalakkersuisut / Pisortaqarfiup nalunaarutaani allaqqapput, kisianni taakku qanoq amerlatigisut taanna atuartarpaat? Tassa uaniuna atorfissaqartikkipput paasissutissat tuluttut, franskisut, spaniamiutut, tyskisut il.il. Isumaqarpunga Pisortaqarfiup ukiumoortumik nalunaarutaani ujarlertarnavianngillat, tassa oqartugununa taamaattumik-una Naalakkersuisut tamanna tungaatigut pikkorinnerusariaqaraluartut.
Nuanaarutigivara Naalakkersuisut oqaatigivaat, tassa nunat tamalaaninngaanneersut aningaasaliissutit ¿ tassa taakkua pissariariniartussaagigut, taava taamaammat-una uteqqittariaqassavarput. Paasissutissat atortut sammisunut aalajangersimasunut sammitinneqartariaqarput annertuumik.
Taava akerliunitsinnut § 8-mut tunngatillugu taava aamma Naalakkersuisut uani uppernarsartariaqarpaat tassunga piumasarisat annikillisinneranut, tassa Naalakkersuisut naammassinn.. taava imaassinnaavoq ingerlatseqatigiiffiit allap naammassisinnaagaa. Taamaammat periarfissaqanngimmat - tassa imaanngilaq takorluugaqannginnatta imaluunniit takorluugaqaratta, kisianni tassa oqaannarpugut mianersortariaqartugut Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffimmut tamakkununnga naammassinnissinnaanngitsumut akuersissummik tunniussassaat. Tassa uani saqqummiussatinni Qeqertarsuarmi pilersaarutigineqartut pineqanngilaq, imaanngitsoq ajorigatsigu, kisianni tassa tikilluaqqoreerparput taanna pilersaarutigineqartoq - kisianni tassa Qeqertarsuami pilersaarutigineqartutut ittut tamakkuunngillat Kalaallit Nunaata annertoorujussuarmik akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitaqarfigineqartussat namminerisamik aningaasaatitsinnik ingerlatsilersinnaanissamik.
Tassa allaanerujussuarmik annertunerusumik sumiiffinninngaanniit ingerlataninngaanniit ingerlatsisussaavunga, taamaammat-una paasissutissanik aalajangersimalluinnartunut nunanut allanut sammisunik suliaqartussaasugut. Taavalu immaqa periarfissaqassaagut Kalaallit Nunaanninngaanniit piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni iluaqutaasumik imermik sikumillu iluaqutiginnissinnaanermik ineriartortitsinnaasut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jakob Sivertsen, Atassut. Taannalu pereerpat Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Tassa uani ilumoorpoq saqqummiussaq annertooq tassa Atassummit soqutigalugu misissorluarsimavarput, taamaallaalli kisermaassisussaatitaaneq taanna sivisuumik oqallisigereerlugu isumaqataaffiginngilarput. Assersuut ataaseq taavarput Nuuk Imeq, aamma maannakkut alla taasinnaavarput Royal Arctic Line A/S, siornaak pilerparput 100 mio.kr. angullugit annertuallaamik akiliisimasoq. Nammineq tassa unammillerneqannginnami qanoq iliorsinnaaneq naapertorlugu aatsaat kingornatigut akit apparpaat.
Taamaatumik siunissami avammut tunisassiussagutta pikkorissuseq, unammillersinnaaneq nunatsinniit takutinneqartariaqarpoq. Inuit ataasiakkaat immikkut qanoq iliornissaannik piginnaasassaannik tuninagit. Taamaattumik nammineeriartornitsinni inuit pikkorissut ujartortuartariaqarpagut nammineersinnaasut immikkut qanoq iliuuseqarnissaannik piginnaasassaannik tuninagit. Tassaavoq inuup nammineerluni peqqinnartumik sulinissaanut nukik pitsaanerpaaq.
Taavalu aamma nunatta iluani sermimik imermillu tunisassiortoqarnissaa eqqarsaatigalugu siornatigut kukkusarnerit miarnersuutigillaqquarput, soorlu Qaqorsaasiorfik aallartinneqarsimagaluarpoq, aamma allunaaseriffik, plastik-iliorfik kingullermillu sikunik mamarnerpaanik sullivik Narsaminngaanneersoq. Sooruna taakkua pilersinneqartut unitsinneqarsimasut - aatsaat kinguniinnaatigut silattuaqilerput, sunaaffa taakku pilersinneqartut pilerseriarlugit avataaniit tikisinneqartartut qanorluunniit iliuuseqarfiginagit. Taamaalillutik nunatsinni pilersinneqartut taakkua piviusunngoreerlutik tunuaannarput.
Taamaattumik imermik tunisassiornissaq Atassummit pingaartikkatsigu tunisassiorneq aallartitsinnagu avataaniit oqaatigilluaannarlugu Parisip avannaaniit, Canadaminngaanniillu tikisittakkagut killilinngikkutsigit aamma imermik tunisassiornissaq minguinnerpaamik oqaluttuaannanngussammat, matumuuna Atassummit eqqaasitsissutigaarput. Siornatigut oqaatigeriikkagut kukkuluttortarnerit kingumut uteqqinnginniassammata.
Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Tassa Naalakkersuisut imermik sermimillu avammut nioqqutissiulernissamut ukiunut qulinut tulliuttuni anguniagassatut aamma iliuusissatut siunniussaanut nalunaarusiaq annertoorujussuarmik oqaaseqarfiginngilarput, tunngaviatigut annertunerpaartaa isumaqatigigatsigu.
Kisianni ataasiakkaat soorlu oqallisigineqarsinnaasutut saqqummiukkumasagut taavagut. Soorunami Naalakkersuisut suliassanik akunnerminni agguassitaarinerat ataqqisupilussuuarput, kisianni inuutissarsiutitut allatuulli sermip erngullu pineqarnissaanut tikkuaanitsinnut pissutigivarput erseqqissarusukkatsigu sermeq imerlu aatsitassat pillugit inatsimmik avissaartinneqarsimammata. Taamaalillunilu nunatta iluani tamakkiisumik oqartussaaffitsinnut ilaallutik.
Aamma taanna oqaatigivarput pissutigalugu imeq sermerlu pillugu isumasioqatigiinnermi saqqummiisuni arlalitsigut taanna ippigineqarmat, tassa aatsitassaq pillugu inatsik tunngavigalugu imermik sermimillu tunisassiorsinnaanermut inatsisip tunngavilerneqarsimanera aningaasaleerusussinnaasoq avataaninngaanniit eqqarsaatigalugit aporfittut tikkuarneqarmat arlalitsigut.
Inuit Ataqatigiinninngaaniit nuannaarutigivarput partiit amerlanerit imermik sermimillu tunisassiulernissamik siunniussaq isumalluarfigimmassuk, kisianni tupiguutiginngilara kikkulluunniit kalaallit tunisassiaannik siuarsaanissamik saqqummiussaqaraangatta nikaginninnerujussuarmik saqqummersitsiuarmata taakkua tupiginngilakka.
Kisianni pissanganartissinnaagaluarpara Naalakkersuisut saqqummiussai qallunaat Naalakkersuisut saqqummiunneqaraluarpata isumaqataatigisinnaagaluarnerat. Tassa aamma isumaqarpunga amigaatiginartartoq kalaallit ingammik kalaallit tunisassiarisinnaasaannik saqqummiinermi pilersaarusiornermik tapersersuinngivillutik annertuumik nikassaasarnertik illuatungilerlugu nammineq siunnersuutinik saqqummiisinnaasaraluarpata, tassa oqalliseqatigisinnaagaluarpagut.
Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit..
Taavalu tullinnguutissaaq Namminersornermut, Aatsitassanut, Inatsisinullu atortitsinermut Naalakkersuisoq.
Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Siullermik Siumup oqaaseqartuata Ruth Heilmannip saqqummiussaanut tassa maluginiarpara aamma taakkua saqqummiussasi tassa nassuiaat 2006-imi upernaakkut pinnani immaqa 2005-imi ukiakkut piguni pitsaanerussasoq. Taanna piffissap ingerlanerani nalilersulaariarlugu uterfigissavarput.
Taava Per Skaaningimut tunngatillugu oqaatigilaarusuppara suliassaqarfik taanna uanga akisussaaffigilerpara pisortatigoortumik novemberip pingajuani 2003. Taamaattumik soorunami maanngaaniit immaqa naassaanngitsumik ugguutigisinnaavagut ukiuni siuliini suut pisimasariaqaraluarnersut pisimanngitsulli.
Kisianni taanna aallaavigalugu oqareernikuuvugut ingerlatsiniarata. Taamaattumik siunissamut aqqutissarput taanna titartorumallugu taava ataatsimeeersuarnermik aallarnerparput. Uagut aamma marluulluta aamma peqataaffigisatsinnik.
Tassani ataatsimeersuarnermi ilisimasagut annerulernissaat anguagaavoq. Ilisimalikkagullu taakkua tunngavigalugit anguniagassatut siunnerfissatullu isumassatsialaasinnaasutut oqariartuutigineqartut siunnersuutigineqartut allallu nalilersoreerlugit taava Inatsisartunut saqqummiussusoqarnissaa ukiaq neriorsuutigaara. Taannalu saqqummiussineq pivoq, saqqummiussarpullu annertunerpaarpaartaa aallaaveqarpoq tassa ataatsimeersuarnermi peqataaffigisatsinni oqariartuutigineqartut aamma nalunngilara isumaqatigiittorujuussuunnguatsiaraluarluta ilami aamma ataatsimeersuarnerup nalaani suleqatigiikkuutaarnermi suleqatigiikkuutaani assigiinniikkatta. Tassanilu imaqaniliami quppernerit 99-ianni atuarneqarsinnaavoq suleqatigiissitaliatsinni tassani suna isumaqatigiissutigisimaneripput.
Maluginiaqqussavaralu tassani siunniunneqartup isumaqatigisagut amerlarnerpaartaat aamma anguniagassatut iliuusissatullu pilersaarusiami siunner suutigisatsinni imaritinneqarmata.
Taamaattumik immaqa oqaatsit atorneqartuninngaaniit immitsinnut qaninnerujussuugunaraluarpugut. Soorunami suna tamaat tamatta isumaqatigeqqissaartariaqanngilarput.
Maluginiarpara oqaatigigit assut ajornakusoortoq soorlu avataaneersuulluni internetsikkut Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaatigut paasissallugu ilumut nunatsinniit sermimik imermilluunniit nioqqutissiortoqarsinnaanersoq. Taamaammat aamma iliuusissatut periusissatullu siunnersuusiatsinni siunnersuutigigipput aaqqissuussaaneq nutarterneqartariaqartoq. Imaasillugu tamakkuninnga soqutigisaqartut pitsaanerusumik kiffartuunneqarnissaat paasissutissanillu pitsaanerusunik tunineqarsinnaanissaat aallaavigalugu sullinneqarfissaannik pilersitsisoqartariaqartoq.
Taava nutaamik selskabiliorneq tassani pineqanngilaq, kisiannili immaqa selskabit pioreersut suliakkillugit suliassat aamma illit ujartukkatit taakkua suliaralugit ingerlatissagaat takorloorparput. Taanna aamma atuarneqarsinnaavoq pilersaarusiami tassani. Soorami maluginiarpara aamma § 8-mut tunngatillugu oqariartuutigisatit. Kisianni isumaqatiginngilakka. Isumaqarpunga § 8-mut tunngatillugu ataatsimeersuarnermi peqataasut saqqummiussaat § 8-llu eqaallisarneqartariaqarneranik oqariartuuteqarnerat isumaqatigiissuteqarnerallu taanna aallaavigerusullugu. Taamaammat taanna ilaatipparput.
Soorunami Qeqertarsuarmi suliariniarneqartoq taanna annikitsutut isaasalerlugu isigineqarsinnaagaluartoq, taamaammat aamma tamatta nalunngilarput kuunnguit ilai kuussuanngortarmata aamma nalunngilarput ilaatigut KNI-p pilersuisoq aammalu Greenland Ressources tamarmik ingerlatseqatigiiffittut nunarsuarmi suleqaterpassuaqaramik imaassinnaavoq tunisassiaq Qeqertarsuarmi pitsaassusaa nuannerineqarneralu naammappat aamma tassani kuunnguaq puilasunnguaq puilasorsuanngorsinnaasoq.
Taamaammat uani, soorlu ilaatigut aamma ujartorneqarpoq Per Skaaningiminngaaniit paasissutissiinerunissaq paasissutissanik informationsmaterialinik suliaqarnissaa, kisianni ataatsimeersuarnermi oqariartuutigineqartut tunngavigalugit nalunngilara tamatta ilisimagipput paasissutissat taakkua suliarineqarnissaat taanna akerlerineqanngilaq.
Kisianni maannangaaq paasissutissat ilisimasallu imaaliallaannaq allannissaannut periarfissaqanngilagut. Paasissutissarparujussuit soorlu iigartartut sorliit atorneqarnissaminnut piukkunnarnerunersut qanoq sermitaata katitigaarnera innersoq. Enzyminik sunik sermit assigiinngitsut ilai assigiinngitsunik bakteriaqarlutillu ensymeqartaramik, taakkua qanoq katitigaaneri suli ilisimanngilagut. Taamaattumik ilaa paasissutissat siammarterneqannginnerini aamma tigussaasunik immersinnaasariaqarpagut.
Taamaattumik aamma iliuusissatut pilersaarummi ilaatigut allaqqavoq taakkua ilisimariikkat aammalu ilisimasariaqartut taakku katersorumallugit ataatsimut aamma databaseliuunneqarnissaat aamma siunnersuutigineqarluni.
Soorunami ilaa atorniarnagillu katersorneqarnavianngillat. Katersorniarneqarput taamaalillutik soqutiginnittut saaffiginnikkaangata aamma imaqarluartunik tunisinnaaniassagatsigit. Qalipaatigissaartunik suliaqaannarneq taanna naammattutut isiginngilara. Paasissutissanik pajuttuilernitsinni aamma isumagisariaqarparput paasissutissat imaqarluartut eqqarsaatigilluakkat misissorluakkat, taakku tunngavigalugit paasisitsiniaanissarput.
Taamaammat taakkua isumaqatigiissutigisinnaannguatsiaratsigit aamma taamaalillunga paasisoraara aamma nalunaarusiap annertunersaa aamma Demokraatit tungaaninngaaniit aamma taperserneqarsinnaassasoq.
Jakob Sivertseniminngaaniit saqqummiunneqartut eqqarsaatigissagaanni tassa ullumikkut ilaa inatsimmi pioreersumi periarfissaqareerpoq nunaminertanut aalajangersimasunut qinnuteqartoq akuerineqaruni kisiartaalluni isaasalerlugu nunaminertamut tassunga kisermaassisunngornissaa.
Taamaattumik uani taamatut nioqqutissianut aalajangersimasunut soorlu puilasup ernganik avammut nioqqutissiortoqarniarpat taavalu oqarluni taavami Kalaallit Nunaanniit arlaanniit allamiit unamillerneqarusunngilanga piffissami killilikkami. Taamatut saaffiginnittoqarpat oqarlunilu taamatut akuerineqarsinnaaguma millionit arlaqartut siulliit ilerusuppakka. Kisianni piumasaqaatigaara taanna ukiuni siullerni unammillerneqannginnissara. Kisianni soorunami unammillerneqarsinnaasariaqarpoq ilaa aallarnisaanermut aningaarsartuutit allallu matussuserneqarnissaannut periarfissinneqareerami.
Tassa taanna tunngavigalugu taamatut periarfissiisoqarnissaa Naalakkersuisuniit takorloorparput. Jakob Sivertsenip taallatsiarpai siusinnerusukkut kukkussutaasarsimasut ilaatigut uteqqinneqartariaqanngimmata. Tassani isumaqatigaara assersuutitut qaqorsaasiorfik sikuliorfillu allallu taakkartorpai.
Uani maluginiaqqussavara Naalakkersuisut anguniagassatut siunnerfissatullu pilersaarusiaanni allarluinnaat aallaavigineqarmata. Oqarpugut soorlu qaqorsaasiorfimmi sikuliorfimmi suliarineqartut nalingat mikisuaraavoq, nalikitsuupput. Taamaattumik nalikitsunut allanut amerlasoorujussuanngorlugit suliarineqartunut unammillernissaminnut periarfissakipput.
Naalakkersuisut oqariartuuterput tassaavoq erngup sermillu tunisassiarineqarnissaani aallaavigisariaqakkagut tassaasut nalituut. Sunaagaluarpalluunniit imeq sermerlu aallaagalugit tunisassiarineqartoq taava taperserneqartariaqartut tassaasariaqarput nalituut. Taamaalilluta siusinnerusukkut illit oqarnittuulli kukkussutaasarsimasut utertariaqannginnatsigit.
Tassa taava naggataatigut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut Ane Hansenimut oqaatigerusuppara tassa qujanarujussuaq nalunaarusiap annertunerpaartaanut isumaqataanersi aamma erseqqissarakku. Suliassaqarfiup sumerpiaq inissisimanissaa taanna soorunami Naalakkersuisut nalilersuinerminni ilaatissavaat. Siusinnerusukkut oqaatigeriikkattut. Kisianni suliassaqarfik sumiikkaluarpalluunniit Naalakkersuisut anguniarusutaat siunnerfiilu suli taakkuupput.
Taamaattumik suliassaqarfik sumiinnera apeqqutaanngilaq tassani uani siunnerfissatut nalunaarusiarput taakkuupput angorusullugit pimoorullugit suliarersutagut. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Taava oqaluttussat pingasut kiserngorupput. Siullermik Palle Christiansen Demokraatit.
Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Soorunalimi oqaasissaqalaarpunga, soorlu Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip oqaatigisaanut, tassa naleqqutinngitsunik oqaaseqartoqarpoq. Suut tunngavigineqassanersut Demokraatit isumagisaannut. Tassa pitsaanersut ajortuunersut tassa inuit qanoq ittuunerat suminngaaneernerat tassani taanna tamakkua atussallugit tamakkununnga naleqqutinngitsutut isumaqarpunga. Tassa ammip qalipaataa tunngavigalugu eqqarsariartaatsinut nalilerlugit.
Maani Inatsisartuni maluginiarpara isumaqartoqartoq sikup erngullu tunisassiarinissaa qilanaaralugu. Aammalu piviusorsiornerulaartumik Inatsisartut eqqarsaqqusariaqassapput tassa soorlu tunitsivissarsiornermut tunngasut tamatumani maaniluunniit akissaqartinngisagut tassa nunanut angisoorsuaq allameersunut sanilliulluta. Tassa aningaasaatilissuit tamaani aningaasalersuisartut eqqarsaatigaagut. Maani tamakku piginngilagut taamaattoqarsimassagaluaramimi.
Nunami allamiut maani aningaasaliisissinnaasuugaluarutsigit taava taakku iluanaaruteqarsinnaagunik aatsaat takkussinnaapput tassa allalluunniit immaqa raajat imerlu taakkua eqqarsaatigissanngikkaanni allanik soqutigisaqarunanngillat. Pitsaasunik tassa aalajangiisoqartarpat taavalu aningaasarsiorsinnaagunik taakku takkutissaqqaarput. Tassa aamma taakkua aamma aktianik annerpaartaat pigissanngippassut taava Namminersornerullutik Oqartussat tamatumunnga aalajangiisariaqarput. Assersuutigiinnarsinnaavarput Puisi A/S tassa suli taamatut iliornissamut akissaqarunarpugut suli.
Aamma assigiinngitsunik isumaqarfigineqarput maani soorlulusooruna tusindterpassuarnik suliffissanik pilersitsisoqarnialersoq tassa sikup erngullu puiaasanut poortornissaannut. Taavalu aamma immikkut ilisimasallit seminareqarnermi oqaaseqarput. Tassa siku imerlu Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnermut annaassissutigineqarsinnaanngitsut. Nuna tamakkerlugu suliffinnik 16-niinnarnik pilersitsisinnaagunaramik. Tassa kommunikkaarlugit eqqarsaatigissagutsigit suliffik ataaseq kommunimut ataatsimut. Taannalu aningaasaqarnermut tunngavigineqarsinnaanngilaq.
Aamma oqallisigineqalaarpoq tunisassiassaq sumiissanersoq aamma sumut tunisassiortoqassanersoq. Soorunalimi tunisassiassaqarpoq tassa direktorateqarfik pisortaqarfik sorliussanersoq tamakkuninnga suliaqartoq tassani apeqqutaavallarunanngilaq. Soorlu uuliamut aatsitassanut tunngatillugu tamakkua eqqartorneqaleraangata tassa tamakkununnga pikkoriffeqartut taamaalliortassapput.
Demokraatit tungaaninngaaniit aamma pingaartipparput aallariapiluussanngitsugut tassa inatsit nalunaarullu majip aallaqqaataaninngaaniit atuutilersussaapput ukiut pingasut ingerlareerput taamatut aalajangerniarnitsinnut. Tassa isumaqarpugut aamma taamatut sulisimanerput sukumiisuulluinnarsimassasoq aammalu kukkuneqarsimassanngitsoq.
Taavalu aamma imminut nammassinnaasumik tunisassiornissaq aamma eqqaaneqarpoq. Taanna isumaqatigaarput. Tunisassiussagutta immaqa taamaalilluta allaninngaaniit ikiorteqartariaqarpugut. Tassa aallarnisarnermi ikiorteqartariaqarluta, tassa ullut ilaanni immaqa taanna iluatsinissaa taanna utaqqillugu, tassa piviusorsiortariaqarpugut sinnattorata. Soorlusooq maannakkut taamaattugut.
Aammattaaq pingaaruteqartoq tassaavoq soorlu Royal Greenland A/S-ip misilittagarisimasaatigut takusinnaasagarput. Tassa nunanit allanit aningaasanik pissarsisinnaaneq tassa taakku amerliartortillugit aamma uagut tunniutassagut amerliartortassapput. Tassa taamaalillutalu immaqa aamma aningaasarsiorsinnaanerput aamma annikilliartortussaalluni.
Nunanit allaninngaaniit akuliuttoqassappat aamma tassa iluanaarutit taanna pinngitsooratik eqqarsaatigineqartussaassapput. Tassa imaalluarsinnaavoq nunani allaneersut akuliutsikkutsigit aamma taakku tassaassasut aalajangiisartussat qanoq tunisassiortoqassanersoq.
Tassa milliardikkaanik maanga aningaasalernavianngillat marlunnik pingasunik sulisulimmut suliffeqarfinnguamut taavalu tassani aalajangiisuulerlutik tassa taakku taavagut Demokraatinininngaaniit mianersoqqusigatta assersuutissaqaratta qanoq kukkusoqarsinnaanersoq. Tassa piviusorsiortumik pisa taavalu annikitsunnguakkaanik ingerlariartarluta taavalu eqqarsarluaqqissaarluta taavalu immikkut ilisimasallit atorlugit. Taakkua tamakkuninnga ilisimasaqarmata.
Taavalu Atassutip taasaa taanna kisermaassisussaatitaanermik tunniussisoqassanngitsoq unammilleqatigiittoqartillugu, tassa Kalaallit Nunaanni taamaaliornissaq immaqa ajornakusoorunarpoq tassa taamatut kisermaassisussaatitaaneq illersornianngikkaanni. Tamanna assersuutissartaqareerpoq, tamatumani Naalakkersuisut isumaqatigaagut.
Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip Demokraatit neriuuteqannginnerarlugit taavai, tassa soorunami maani assersuutitut taasinnaavarput Naalakkersuisunut ilaasortat Inatsisartunullu ilaasortat pitsaasumik piviusorsiortumillu isummersinnaasariaqarmata. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Oqallinnerup maanga killinneranut eqqaasitsissutigilaassavara partiit tamarmik periarfissaqartarmata oqaluttutik aallaavigalugit oqallitsitsissallutik maannakkut oqaluttussaq Demokraatininngaaniit marluupput suli. Siulleq Per Berthelsen maannaqqussavara taavalu aamma Per Skaaning pingajussaaneertussaagami minutsit marluk periarfissinneqassooq piareersimalaarsinnaasuuguni.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Qujanaq Siulittaasoq ilumoorluinnarpoq taanna oqallisigineqartoq una tunngaviatigut assigiinngitsutigut inissinneqareermat annertunerusumik oqaluttoqartariaqarunnaalerunarmat. Kisianni ajuusaarutigalugu oqaatigissavara Ane Hansenip oqariartuutai ima mamianartigimmata allatut ajornartumik aamma tamakkua oqaaseqarfigisariaqarlutik. Tamanna ajuusaarutigaara. Kisianni qisuariaatiginngitsoorsinnaanngilara Ane Hansen pissutsit piviusut nalunngilluinnaraluarlugit qanoq ittuusut ajorsaarutinik nipinik taamatut annissuinera. Uani oqaloqatigiinniarnermi tulluutinngilluinnarpoq tunngavissaqanngitsunik nipinik taamatut annissuinera. Uani oqaloqatigiinniarnermi tulluutinngilluinnarlunilu.
Tusaagakku alla tusaanngilara qallunaat oqariartuutigisartagaat imaluunniit oqariartaasiat inupiluk isumaqartarpoq kikkut tamarmik inupiluusut. Taamatut sulissalluni toqqissisimananngilaq aammalu siunissami suleqatigiissinnaanermik sumilluunniit pitsaasumik ammaasinnaanngilaq. Taamaattumik taanna sakkortuumik utertissavara, Demokraatimmi sumilluunniit Kalaallit Nunaanni tunisassianik nikaginnittumik sumilluunniit nipeqartitsinngillat, piviusorsiortuupput.
Uanilu eqqartorneqartoq Demokraatit tungaaninngaaniit ima annertutigisumik tapersersorneqarnikuuvoq tapersersorumaneqarlunilu, allaat Kalaallit Nunaata qallunaat nunaatalu ataatsimeeqatigiinneranni naalagaaffeqatigiinneq pillugu, Demokraatit tungaaninngaaniit apeqqutigaara, Demokraatit sinnerlugit arlaatigut aporfissaqarnersoq nunatsinni bloktilskudet, tassa aalajangersimasumik angissusilerlugu ukiumoortumik pisartagarput, taanna ingerlatsinermut aningaasartuutaannarnut qaffaatitut atorunnaarlugu pitsaanerusumik atussagutsigu arlaatigut aporfissaqarnersoq.
Aningaasat amerlasuut immikkoortikkutsigit tunisassiornissamut nunatsinni ingerlanneqartumut nukittorsaanissamut. Tassanilu ilaatigut tassa massakkorpiaq qulequtaasoq aallaavigalugu taamak apeqquteqarpunga.
Demokraatit aamma saqqummiussaat amerlaqisut ilaatigut Inuit Ataqatigiinnit unitsinneqarlutillu akerlilerneqartarpoq taamaalillutillu iluatsinngitsoortarlutik taamaattumik maannamut Naalakkersuisunit Demokraatit suleqataanikuunngimmata eqqaamaneqartoq tassaanerpaapput itigartinneqartut.
Immaqa taanna tupigusuutissaanngilaq ilikkagassarpummi uaniippoq aamma minnerunngitsumik Ane Hansenip uani ilikkartariaqagaa tassaavoq Demokraatit aamma isummertarput Demokraatit qununatik isummaminnik saqqummiussisarput, aamma ikinnerussuteqarlutik suligamik Naalakkersuinermilu suleqataasuunatik taava ilaatigut sakkortuumik isummatik illersortarpaat uteriitsumik pissuseqarlutik, kisianni oqartoqassanngilaq sumilluunniit nunatsinni ingerlatsiniarnermi siuarsaaniarnermilu anersaamik nikanarsaasumik nipeqarlutik suliniartut, taamaanngilluinnarpoq. Neriuppunga siunissami oqaloqatigiinnerit oqaatsit taamaattut nammineerluni pigisat allanut tutsinniarlugit aallaveqartoq atorneqarluni ingerlanneqassanngitsoq.
Suleqataarusuppugut kisianni sattaaserluta ingerlanissaq kajungerisarinngilarput. Misilittakkat amerlaqisut iluatsippallaanngitsut taava taamaalillunga aamma perorsarsimasorujussuarmik oqaaseqarpunga iluatsippallaanngitsut ilinniutigalugit Demokraatit sulerusupput.
Tassanilu Naalakkersuisup saqqummiussamini oqaaseq atugaa nersorumavara kaammattorumallugulu piujuassasoq. Tassalu piviusorsiortumik tunngaveqartumik ingerlaniarnissaq. Taanna qaqugumulluunniit Demokraatit tungaaninngaaniit naallerarniarneqassanngilaq. Demokraatit naliliinertik aallaavigalugu nalilerpassuk ilumut suleriaaseq piviusorsiortumik tunngaveqartumik ingerlanneqartoq.
Taamaattumik tassa neriuppunga piffissami aggersumi inersimasutut imatut pallittaalisat pallittaalisaliat aporfissiallu qaavinut pisseqattaarluta immitsinnut ilasseqatigiissinnaajunnaarluta assagut imatut sukallugit immitsinnut piunnaarluta oqaluunneq aamma taanna ilinniassagipput. Tassanilu minnerunngitsumik fru Ane Hansen qinnuigissavara inersimasorpalaarnerusumik siunissami oqaluttaqqullugu. Aamma Demokraatit pineqartillugit.
Demokraatit qaqugukkulluunniit piviusorsiortumik aallaaveqartumik suliniarneq tapersersortuassavaat. Demokraatit suleqataaffiginiartuassavaat nunatsinni siuarsaaniarnissaq. Demokraatit peqataaffigiuassavaat nunatsinni tunisassiorsinnaanerup annertusarneqarsinnaanera. Tamannali pissaaq piviusorsiortumik tunngaveqartumik. Ingammillu massakkut uani isumalluut taamak periarfissaqartigisoq periarfissarpassuarnik ammaasinnaasoq aningaasarpassuarnik suliffissarpassuarnik pilersitsinnaasoq pineqartillugu qulakkiigassarput tassaavoq ajutuunnginnissaq uumap iluatsinnissaa. Tamannalu anguniarlugu sulineq peqataaffigissavarput.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Taava Per Skaaning Demokraatit.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Naalakkersuisunut ilaasortamut Jørgen Wæver Johansenimut oqaaseqarlaarniarpunga. Taamanikkut ataatsimeersuaratta taamanikkut marluulluta oqaloqatigiippugut qanoq pisoqassanersoq. Anguniagassat isumaqatigiissutigaagut kisiannili taakku angunissaat isumaqatigiissutigiinnassallugu aamma pissutissaqarnavianngilagut. Anguniagassat anguneqarnissaat isumaqatigiissutigaarput. Kisianni ilioriusissat isumaqatigiissutiginngilagut. Qanoq ilillugit taakku anguniagassat angussanerlugit tassa nunani allamiut aningaasaliisartut piumallersittariaqarpagut taavalu aamma oqaatsit assigiinngitsorpassuit atorlugit tamakku paasissutissat amma pissarsiarisariaqarpagut.
Aammalu Naalakkersuisut atuakkiaminni ilanngussimanngilaat tassa paragraffip taassuma qasukkarneqarnissaa apeqqutaanngitsoq immikkut ilisimasallit oqarmata. Tassa tamakkuukua akerliuiffigalugit aamma oqaaseqartugut. Ane Hansenimut uanga isumaqarpunga nikassaaniartuunngitsugut immaqa eqqaamalluinnarpat taamanikkut ataatsimeersuarnermi aamma illit peqataaffigisanni 100 %-mik kalaallit sulisorineqarnissaat taamanikkut oqaatigigatsigu. Kisianni taamaattuminuna uagut aningaasaateqannginnata nunami allamiunut saaffiginnittariaqartartugut. Aamma illit tassa 100 %-mik kalaallinik tunngaveqarniarsarissagaluarutta arlaatigut aallarteriarsinnaanavianngilagut.
Tamatumani ammut nikassaaneq apeqqutaanngilaq kisianniliuna piviusorsiorneq tamatumani pineqartoq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen minutit marluk.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Tassa Demokraatinut oqalaaraangama uusorujussuartut misigisaraluartut. Kisianni Demokraatit inuit pillugit Brugsenip saavani nikassaanerat kusaginnginnakku uparuarpara. Inuit Ataqatigiit inoqatitsinnut ajattuineq akerleraarput Demokraatillu oqaluttuat inunnik nikassaammat uparuarpara. Naatsunnguamik taamatut oqaatigerusuppara.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Tassalu naammassiliivittugut aamma Per Berthelsen oqaaseqarumavoq takanna.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Qujanaq. tassa ajuusaarutigiuarpara qaqisariaqartarama, kisianni aamma siulittaasumut paaseqquvara naapertuutinngitsumik eqqunngitsumillu oqalunnerit pinngitsoornagit akisariaqartarmata. Naatsorsuutigigaluarpara inersimasutut pissusilersortoqassasoq. Takusinnaagakku oqaaseqarninni annertuumik oqaaseqarfigisara paasinnittutut isikkoqarluni pissusilersortoq. Taava naatsorsuutigigaluarpara inersimasutut oqaatigisanni arlaatigut ulamersarlugit inersimavikkuni utoqqatserluni oqaaseqassasoq. Kisianni tassa suli oqaatsit atorneqarput nikassaanerit ajattuinerit oqaluttarfimminngaaniit uani siunertalimmi oqallinnermi kinaana nikassaaniartoq. kinaana ajattuisoq? Oqaannarsinnaavunga Demokraatit taamaaliunngillat.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.
Siullermik Inatsisartunut Ilaasortanut erseqqissaatigissavara isorliunerusuni illoqarfinni nunaqarfinnilu suliffissat ukiumut arfineq pingasuinnannguilluunniit nalitoorujussuummata. Taamaattumik una imermut tunisassiornermik aallartitsiniartunut tapersersuilluni oqalunneq aamma piviusorsiortuuvoq imaanngilaq suliffissat aatsaat 100-ssappata taperserneqartariaqartoq, kisianni arfineq pingasuinnannguanilluunniit ukioq kaajallallugu suliffissaqartitsinnaasumik piffiit ilaanni assersuutigiinnarlugu Qeqertarsuarmi aallartitsisoqarpat piffimmi Qeqertarsuarmi aningaasarsiorneq ilorraap tungaanut saatiallanneqarsinnaavoq.
Pissutsit taamaattut tuniarsimaarfiginagit aamma aningaasarparujussuarnik atuiffiusussaanngillat aallaqqaammut tapersersortariaqarpagut misilinngikkutsigit iluatsissanerlugit iluatsissannginnerlugilluunniit naluarput. Aamma uagut nunatsinni innuttaasugut suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut inuiaqataasullu niuertarfinnik ingerlatsisut unnuisarfinnillu ingerlatsisut nunatta tunisassiaanik soqutiginninnerullutik atuisinnaappata akilersinnaanerusumik ingerlatsisinnaaneq anguneqarsinnaasarpoq.
Taamaattunuku siunnerfiit aqqutissiuullugillu ingerlattariaqarigut aamma tapersorlugit.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Taava naggataagallartumik Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.
Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanallu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Siullermik Palle Christiansenimut oqaatigerusuppara nalunaarusiami uanga suleqataffigisanni saqqummiussannilu ataatsimilluunniit suliffinnik tusindtilikkaanik pilersitsisoqarnissaanik neriorsuuteqartoqanngimmat. Taamaammat aamma Naalakkersuisut tungaaninngaaniit inuit tunngavissaqanngitsumik isumallualersinneqarnissaat ataatsimilluunniit nalunaarusiami siunertarineqanngilaq.
Akerliani nalunaarusiaq uagut naliliisinnaanerput najoqqutaralugu pimoorussivoq piviusorsiorpoq.
Aamma tusaasinnaavara Demokraatit siulittaasuata naliliinera taamaattoq. Tassami oqaatigivaa sulineq aamma siunissami peqataaffigissavarput. Taannalu qilanaaraarput.
Demokraatit oqaaseqartuat Per Skaaning oqarpoq nalunaarusiami anguniakkanut tamanut isumaqataalluni taamaalilluta isumaqatigiikkiartuaarnerput malunnarpoq tamannalu uanga Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigerusuppara.
Palle Christiansenimut ilisimatitsissutigerusuppara sermip erngullu avammut nioqqutissatut atorneqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisaat immaqa Palle Christiansenip ilisimariigaatut majip 31-ani 21001-mili akuerineqarpoq atuutilersinneqarlunilu ukioq taanna julip aallaqqaataani. Taavali qinnuteqaatit assigiinngitsut qanoq suliarineqartarnissaat pillugu nalunaarut taannaavoq ukioq manna majip aallaqqaataani atuutilersinneqartussaq. Taamaammat taakkua assigiinngissuteqarmata maluginiaqqulaassavara.
Anguniakkat maani inimi amerlanernit piviusorsiortutut pimoorussisutullu nalilerneqartut pillugit oqallinneq tamaanga killilinnguatsiarmat oqaaserineqartut tamaasa qujassutigerusuppakka. Qularineqassanngilaq Naalakkersuisut saqqummiunneqartut tunngavigalugit ukiuni tulliuttuni sulinerput ingerlateqqissagatsigu. Taamaalilluta immaqa ulloq naggaserlugu Per Skaaningilu isumaqatigiissutigisinnaavarput sinnattuaqinermiit isumaqatigiinnermut ikaarsaariarsimalluta. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, Inatsisartut Siulittaasuata sinniisussaasa aappaat, Inuit Ataqatigiit.
Tassalu immikkoortoq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 22. naammassivarput, tassaasorlu Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamik ukiumi 2004-miit 2013-ip tungaanut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq.
Tassa taanna immikkut oqaluuserineqarpoq nassuiaataagami nassuiaatillu isummerfigineqaratik taamatut oqallisaasarput. Taamaalilluta una oqaluuserisaq aammalu ullormut oqaluuserisassat ammasumik oqaluuserineqartussat maanga killeqarput. Ataatsimiinneq naammassivoq.