26. april 2004                                                                                                                      FM 2004/66

 

 

Hvilke planer har Landsstyret for at sikre, at alle unge der forlader folkeskolen modtager et relevant tilbud om uddannelse og beskæftigelse, samt at disse tilbud udnyttes optimalt?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

 

Ruth Heilmann’s spørgsmål falder godt i tråd med de planer Landsstyret agter at forelægge under indeværende samling i forbindelse med fremlæggelse af Politisk-Økonomisk Beretning.

I afsnittet ”Investering i uddannelse og erhverv” beskrives en strategiplan for uddannelsesindsatsen der skal sikre hævelse af uddannelsesniveauet i samfundet som et centralt element i vejen mod selvstyre.

 

Efter at folkeskolereformen ”Atuarfitsialak” er iværksat og under implementering og rammerne for Ilimmarfik er lagt, rettes opmærksomheden mod de studieforberedende uddannelser og kompetencegivende erhvervsuddannelser samt videre- og efteruddannelsesområdet.

En styrkelse af disse områder er en væsentlig forudsætning for en fortsat og styrket erhvervsudvikling, hvilket såvel Selvstyrekommissionen som Fællesudvalget for Erhvervsudvikling i Grønland har påpeget.

 

I bloktilskudsforhandlingerne med staten for perioden 2005-07 indgår den strukturpolitiske pulje og sektorprogrammet i en delaftale om en ekstraordinær indsats inden for uddannelse og erhverv, der vil muliggøre en betydelig styrkelse af den uddannelsesmæssige indsats, især inden for de kompetencegivende uddannelser der er rettet direkte mod erhverv.

 

Der skal ske en tilpasning af uddannelseskapaciteten, således at flere kan optages i kompetencegivende uddannelser. Samtidig skal rammerne for skolernes kursus- og efteruddannelsesvirksomhed forbedres.

Det kan betyde investeringer i udvidelse af skole- og kollegiekapacitet.

 

Der er planer om, allerede i indeværende finansår at igangsætte et strukturovervågningssystem der skal give en bedre viden om hvilke indsatsområder der vil få størst effekt. Der pågår aktuelt ind-hentning af forslag til hvilke programmer og projekter samt de forventede effekter deraf, der kunne anbefales igangsat i de 3 omhandlede år

Samtidig er der overvejelser om at højne både effektmålings- og evalueringsindsatsen omkring disse tiltag, så vi sikrer os en bredere viden om frafaldsproblematikker, samt sikrer en langt større viden om de enkelte uddannelses- og kursusaktiviteters beskæftigelseseffekt. Koblingen mellem effektmåling og evaluering skal derfor ses som et led i bestræbelser for at udnytte uddannelsessektoren mere effektivt. Men indsatsen skal i lige så høj grad sikre, at vi formår at vejlede de studerende bedre i deres valg af studieretning, når vi opnår en bedre viden om studierelaterede problemer. En styrkelse af uddannelsesindsatsen som der lægges op til, bør sideløbende følges op af en  oplysningskampagne og en bredere debat i befolkningen. Der er brug for en øget forståelse af, at uddannelse er forudsætning for bedre levevilkår og større livskvalitet. Det er nødvendigt, at børn og unge ved, at der stilles krav til dem. Derfor er det nødvendigt, at både forældrene og samfundet motiverer og til stadighed holder de unge fast på at de også selv må gøre en indsats for at opnå de bedste resultater i folkeskolen og under uddannelse.   

  En øget tilgang til de kompetencegivende uddannelser nødvendiggør en særlig indsats for at sikre, at de unge der forlader folkeskolen er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse, kan træffe et rigtigt uddannelsesvalg, opfylde de formelle og reelle adgangskrav og være bekendt med konsekvenserne ved at starte og gennemføre en uddannelse, herunder at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, hvis man vælger en erhvervs-mæssig uddannelse.

 

Oprettelse af vejlednings- og introduktionscenter i kommunerne, de såkaldte Piareersarfiit, vil være et vigtigt element for at sikre flere unge mulighed for optagelse i en kompetencegivende uddannelse, og en bedre mulighed for at de bliver i stand til at gennemføre.

 

Der arbejdes på, at Piareersarfiit bliver etableret i alle kommuner i løbet af indeværende år.

 

I takt med at virkningerne af iværksættelse af folkeskolereformen ”Atuarfitsialak” bliver mærkbare og der i tilknytning hertil gennemføres forøget vejledning og rådgivning med et konkret uddannel-sesønske til følge, må det forventes, at flere efterhånden forlader folkeskolen med væsentlig bedre forudsætninger for at vælge og påbegynde en uddannelse. 

 

26. april 2004                                                                                                                    UPA 2004/66

 

Inuusuttut meeqqat atuarfiannit anisut tamarmik naleqquttumik ilinniagaqarnissamik sulif­feqalernissamilluunniit neqeroorfigineqartarnissaat, neqeroorutillu taakku tamakkiisumik atorneqarnissaat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Ruth Heilmannip apeqquteqaataa Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani politikki aningaasa­qarnerlu pillugit nalunaaruteqarneranni pilersaarutitut saqqummiunneqartussanut atatillugu naleq­quttuuvoq. „Ilinniartitaanermut inuutissarsiornermullu aningaasaliineq“ pillugu immikkoortumi ilinniagaqar­nermut atatillugu iliuusissatut pilersaarutit, ilinniartitaanerup qaffasissusiisa namminersulivinnissa­mi inuiaqatigiit akornanni qitiusutut inissisimanissaannik eqqanaarisussat allaaserineqarput.

 

Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinnerup „Atuarfitsialaap“ eqqunneqareernerani aallartinneqa­reerneranilu aammalu Ilimmarfiup ilusissaata piareerneqareernerani maanna ilinniagaqalernissamut

piareersarfiit, piginnaanngorsarluni inuutissarsiutinut ilinniagaqarnerit aammalu ilinniaqqittarnerit ilinniartitseqqittarnerillu eqqumaffigineqarnissaannut saatinneqarpoq.

Taaneqartut nukittorsarneqarnissaat inuutissarsiornermik nukittorsaajuarnissamut pingaarutilimmik aallaaviussaaq, soorlu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitamit aammalu Kalaallit Nunaan­ni inuutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaa pillugu ataatsimiititaliamit tikkuarneqartoq.

 

2005 - 07 tapiissutissat pillugit naalagaaffimmik isumaqatiginninniarnermi immikkut isumaqatigiis­suteqartoqarpoq, tassa ilinniartitaanerup inuutissarsiornerullu sannaasa immikkuullarissumik iliuu­seqarfigineqarnissaat annertuumik ilinniagaqarnermik nukittorsaanissamut periarfissiisussaq, pi­ngaarnertut piginnaanngorsarluni ilinniartitaanernik inuutissarsiornermik tunaartaqartunik.

 

Suli amerlanerusut piginnaanngorsarluni ilinnigaqarfinni tiguneqartarnissaat anguniarlugu naleq­qussaasoqassaaq ilanngullugulu ilinniagaqarfinnut pikkorissaasarnernut ilinniartitseqqittarnernullu killerititaasut pitsanngorsaaffigineqassallutik.

Tamanna ilinniagaqarfinnik ilinniartullu najugaqarfiinik annertusaasariaqarnermik nassatarisaanillu

taakkununnga aningaasaliisariaqarnermik kinguneqarsinnaavoq.

 

Ukiup naatsorsuiffiup matuma ingerlanerani sammisanut sorlernut pitsaanerpaamik sunniuteqarnis­saa paasisinnaajumallugu nakkutiginneriaatsimik pilersitsinissaq pilersaarutigineqarpoq.

Massakkorpiaq siunertassanut pilersaarusianut taakkulu nassatarisassaannut siunnersuutinik ukiuni

pingasuni pineqartuni aallartinneqartussatut innersuussutigisassanik katersisoqarpoq.

Ilanngullugu iliuuserineqartut sunniutaasa nalilersorneqarnerisalu annertusarneqarnissaat isumaliu­tigineqarpoq, tassa unitsitsiinnartarnerit pillugit ajornartorsiutit  annertunerusumik ilisimasaqarfigi­nissaat eqqanaarumallugu aammalu ilinniakkat pikkorissaanerillu ataasiakkaat suliffeqarnermut

 

 

sunniutaannik annertunerusumik ilisimasaqarnissaq eqqanaarniarlugu.

Iliuuserineqartut sunniutaasa nalilersorneqarnerisalu imminnut attuumanerat ilinniartitaanerup pit­saanerusumik sunniuteqarnissaasa anguniarneqarneranut ilaasutut isigineqassaaq.

Iliuuseqarnerulli aamma ilinniagaqarnermi ajornartorsiutaasunik ilisimasaqarnerulernitsigut ilinni­artut ilinniagariumasamittut toqqaanissaannut pitsaanerusumik siunnersuisinnaanissarput eqqanaas­savaa.

 

Pilersaarutigineqartutut ilinniagaqarnermut iliuuseqarneq paasititsiniaanermik inuiaqatigiinnilu an­nertunerusumik oqallinnermik tapertaqartinneqartariaqarpoq, tassa ilinniagaqarnerup inuuniarner­mut inuunerullu naleqassusianut aallaaviunera pillugu paasinninneq annertusartariaqarmat. Meeqqat inuusuttullu piumasaqarfigineqarnerminnik ilisimaarinninnissaat pisariaqarpoq. Taamaattumik angajoqqaat inuiaqatigiillu inuusuttut atuarfinni ilinniagaqarnerminnilu pitsaanerpaamik angusaqa­rumallutik nammineerlutik iliuuseqarnissaannut kajumissaariuarnissaat pisariaqarpoq.

 

Amerlanerusut piginnaanngorsarluni ilinniakkanut tiguneqartarnissaasa, inuusuttut meeqqat atuarfi­annit anisut ilinniagaqalernissamut piginnaanngorsarlunilu ilinniakkamik naammassinninnissaat, ilinniagaqarnissaminnut eqqortumik toqqaasinnaanissaat, ilinniagaqarnissamut tiguneqarnissamut piumasarisaasunut angummassinnaanissaat, ilinniagaqalernerup ilinniakkamillu naammassinninnis­sap nassatarisaannik ilisimasaqarnissaat, tassuma ataani inuutissarsiutinut ilinniagaqarnermik toq­qaasimagaanni suliffeqarnermi pitsaasumik peqataasinnaanissaat anguneqassappat immikkut iliuu­seqartoqarnissaa eqqanaarneqartariaqarpoq.

 

Inuusuttut amerlanerusut piginnaanngorsarluni ilinniarfinnut tiguneqarsinnaanissaat naammassin­nissinnaanissaallu eqqanaarniarlugu kommunini ataasiakkaani siunnersuisarfinnik paasissutissiisar­finnillu Piareersarfinnik pilersitsinissaq pingaarluinnartuussaaq.

 

Ukioq manna kommunini tamani Piareersarfinnik pilersitsisoqarnissaa sulissutigineqarpoq.

 

„Atuarfitsialaap“ sunniutaasa malunniunnerat naapertorlugu, tamatumalu nassatarisaanik annertune­rusumik siunnersuinerup ilitsersuinerullu aalajangersimasumik ilinniagaqarusulersitsineratigut meeqqat atuarfiannit naammassisut amerlanerut pitsaanerungaartumik ilinniagariumasaminnik toq­qaanissamut ilinniakkamillu aallartitsinissamut tunngavissaqalissapput.