Samling

20120913 09:26:50
Svarnotat

17. maj 2004.                                                                                                             FM 2004/63

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke målrettede initiativer er der iværksat i forhold til den gruppe af personer, som har været udsat for vold?

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

Vi ved fra Politiets Virksomhedsberetning, fra Grønlands Statistik, fra Sygehusene og Krisecentrene, fra medierne og fra vort liv som borgere, at der hvert år udøves vold af såvel fysisk som psykisk karakter. For de personer, som udsættes for vold, findes en række henvendelses- og behandlingsmuligheder.

 

Sundhedsvæsenet har ikke iværksat særlige målrettede initiativer over for gruppen af voldsramte, udover det omfang, som det allerede sker ved behandling på sygehusene/sundhedsvæsenets institutioner.

Sundhedsvæsenet behandler de fysiske skader som følge af vold. Ud over samtale med læge er der, såfremt psykiske mén konstateres, mulighed for henvisning til DIH’s psykiatriske afdeling, som råder over speciallæge i psykiatri og psykolog.

 

I behandlingen på Qaqiffik indgår emnet vold, både i primær- og familiebehandling.

 

Hjemmestyrets døgninstitutioner modtager børn og unge, der blandt andet har været udsat for vold og omsorgssvigt. Døgninstitutionernes mest omfattende og betydningsfulde initiativ overfor volden er det forebyggende arbejde, der udføres hver eneste dag. Den pædagogiske opdragelse sætter noget andet i stedet for volden og den påvirkning personalets personlige eksempel giver.   

 

Enkelte kommuner har beredskab i forhold til egne ansatte, der udsættes for vold i forbindelse med udøvelse af deres erhverv, og tilbud om henvisning til psykolog for voldsramte borgere.

 

Krisecentrene tilbyder midlertidig ophold og fysisk beskyttelse for kvinder som har været udsat for vold og trusler. Her ydes vejledning om rettigheder og støtte til at henvende sig til politiet. Såfremt personalet i krisecentrene vurderer, at kvinden skal tilses af lægen, følges kvinden til lægen. Derudover rådgiver krisecentrene kvinder som har været udsat for vold eller trusler, deltagelse i selvhjælpsgrupper, såfremt sådanne grupper findes lokalt. 

Der er hjemmel i lovgivningen til, at yde erstatning til ofre for forbrydelser, jævnfør Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erstatning til ofre for forbrydelser af 25 Sept 1984, og Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven af 21 Dec. 1995.

Det grønlandske nævn vedrørende erstatning fra staten til ofre for forbrydelser har sæde i landsretten og udgiver en årlig beretning. Den seneste beretning er fra 2002.

 

Landsstyret ønsker at understrege, at når indsatsen er imod vold, er den primære forebyggelse meget vigtig, idet det herved tilstræbes helt at undgå vold. Det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsvæsen, skole, socialforvaltning, politi og kriminalforsorg, som sker i de lokale forebyggelsesudvalg, fremmer koordinering, effektivitet og rettidig indblanding. Politiet yder en stor kriminalpræventiv indsats, bl.a. gennemføres kurser ”Samtale i stedet for Vold” på en række skoler.

 

Landsstyret har indvilget i at iværksætte en undersøgelse af under hvilke former der mest hensigtsmæssigt kan etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd (jfr. debatten under FM 2004/104).

 

Landsstyret anlægger et helhedssyn på volden som fænomen og vil derfor undersøge mulighederne for at tilbyde hjælp til såvel offer som voldsudøver. 

 

Akissuteqaat

17.maj  2004.                                                                                                                    UPA  2004/63


 


Naalakkersuisunut apeqqut: Inuit angutaaserfigineqarsimasut pillugit iliuusissanik anguniagaqarfiusunik sunik aallartitsisoqarsimava?


(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)


 


Akissuteqaat


(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)


 


Politiit suliaannut nassuiaasiamit, Naatsorsueqqissaartarfimmit, Peqqinnissaqarfinnit Qimarnguinnillu, tusagassiuutinit aammalu innuttaasutut ulluinnarni inuunitsinnit nalunngilarput ukiut tamaasa timikkut tarnikkullu peqqarniisaartoqartartoq. Inunnut persuttagaanermik eqqorneqartunut saaffiginniffissat katsorsartiffissallu arlaqartut pigineqarput.


 


Peqqinnissaqarfik napparsimavinni/peqqinnissaqarfimmi sullissivinni katsorsartinnerit maannamut pisareersut eqqaassanngikkaanni, persuttagaasimasunut immikkut sammititanik suliniuteqanngilaq.


Angutaasernerup kinguneranik timikkut ajoqusernerit Peqqinnissaqarfiup katsorsartarpai. Nakorsamik oqaloqateqartarnerup saniatigut tarnikkut ajoqusertoqarsimasoq paasineqarpat DIH-p tarnikkut nappaatilinnut immikkoortortaqarfiata innersuussiviginissaa periarfissaavoq, tassanilu tarnip nappaataanik immikkut ilinniarsimasoq aamma tarnip pissusaanik ilisimasalik sulisorineqarput.


 


Qaqiffimmi katsorsartinnermi persuttaasarneq sammisanut ilaatinneqartarpoq, katsorsaaqqaarnermi taamatullu ilaqutariinnik katsorsaanermi. 


 


Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinniffiisa meeqqat inuusuttuaqqallu ilaatigut persuttagaasimasut sumiginnagaasimasullu tigusarpaat. Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit persuttaaneq pillugu suliniutaat annertunerpaaq pingaarnerpaarlu tassaavoq pinaveersaartitsinermik suliaq ullut tamarluinnaasa ingerlanneqartoq. Perorsaariaatsit malillugit sungiusaanermi kiisalu sulisut inuttut maligassiuillutik sunniisarnerisigut persuttaasarneq allanik taarserniarneqartarpoq.


 


Kommunit ataasiakkaat namminneq sulisuminnut suliaminnut atatillugu nakuuserfigineqarsimasunut piareersimasuutitaqarput aammalu innuttaasut persuttaanermik eqqorneqarsimasut tarnip pissusaanik ilisimasalimmut innersuunneqarnissaannik neqerooruteqarlutik.


 


Qimarnguiit arnanut persuttarneqarsimasunut sioorasaarneqarsimasunullu najugaqarallarnissamik timikkullu illersorneqarnissamik neqerooruteqarput. Taakkunani politiinut saaffiginnissinnaatitaanermik ilitsersuisoqartarpoq tapersersuisoqartarlunilu. Qimarnguinni sulisut nalilerpassuk arnaq nakorsamit takuneqartariaqartoq, taava arnaq nakorsamut ingerlaqatigineqartarpoq. Tamatuma saniatigut arnanut persuttarneqarsimasunut sioorasaarneqarsimasunullu ikorfartoqatigiinnik najukkami suleqatigeeqarsimappat peqataanissamut qimarnguiit siunnersuisarput. 


 


Pinerluttuliorfigineqartut taarsiiffigineqarnissaat inatsimmi tunngavissaqarpoq, tak. Pinerluttuliorfigineqartut taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinnissaanut peqqussut 25. september 1984-imeersoq, aamma Pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinnissaanut peqqussut kiisalu pillaatissiisarneq pillugu inatsit, eqqartuussisarneq pillugu inatsit kiisalu pinerluttuliorfigineqartut taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsit 21. december 1995-imeersoq.


Pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaannut Kalaallit Nunaanni ataatsimiititaliaq Nunatta Eqqartuussiviani allaffeqarpoq ukiumoortumillu nalunaarusiortarluni. Nalunaarusiaq kingulleq 2002-minngaanneersuuvoq.


 


Naalakkersuisut erseqqissarumavaat persuttaaneq akiorniarlugu suliniuteqartoqarpat siullertut pinaveersaartitsineq pingaartorujussuummat, tamatumuunakkummi persuttaasarnerup pinngitsoortilluinnarnissaa anguniarneqartarmat. Peqqinnissaqarfiup, atuarfiit, inunnik isumaginnittut, politiit pinerluuteqarsimasunillu isumaginnittut akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit suleqatigiinneq, najukkani assigiinngitsuni pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliani ingerlanneqartoq, ataqatigiissaarinissamik, sunniutilimmik suliniuteqarnissamik aammalu piffissaagallartillugu akuliunnissamut siuarsaasuuvoq. Politiit pinerluttuliornerup pinaveersaartinnissaanut annertuumik suliaqarput ilaatigut atuarfinni arlalinni ”Persuttaanermut taarsiullugu Oqaloqatigiinneq” pillugu pikkorissartitsinerit ingerlanneqarlutik.


 


Naalakkersuisut angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissuiffigineqarnissaanik akuersisimapput (takuuk UPA 2004/104 pillugu oqallinneq).


 


Persuttaasarneq pillugu tamakkiisumik isiginninnissaq Naalakkersuisut pingaartippaat, taamaattumillu ajoquserneqartut taamatullu ajoqusiisut ikiorserneqartarnissaannik periarfissanik misissuiniarlutik.