Samling

30. april 2004    FM 2004/58

 

Spørgsmål til Landsstyret, om Landsstyret overvejer at indgå et samarbejde med kommunerne om afholdelse af forældrekurset?

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

 

Velfungerende familier er en grundlæggende forudsætning for dels en stabil samfundsudvikling og dels for udviklingen af individer til personligheder med en stærk integritet og funktionsevne i et moderne globaliseret samfund.

 

Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag for de kommende år har derfor til formål, at arbejde for styrkelse af familielivet og børnefamiliernes vilkår. Landsstyret finder det vigtigt at der anlægges et helhedssyn i analysen af behovene således at indsatserne koordineres mellem de berørte Direktorater samt mellem de centrale og lokale myndigheder.

 

Det er ikke alle børn der i dag har de optimale opvækstvilkår. Dér har alle samfundsinstanser en stor opgave at løse sammen – og vel at mærke i tæt og åbent samarbejde med forældre.

 

Det er Landsstyrets vurdering at de bærende principper i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er et godt fundament for at bane vejen for hjælp til børn i almindelighed og udsatte børn og deres familier i særdeleshed. Det er et kommunalt anliggende at tilbyde disse familier hjælp.  

 

  Rundt omkring i kommunerne foregår der meget socialfagligt arbejde med henblik på at leve op til ansvaret om at skabe gode opvækstvilkår for børn og unge samt for at yde relevant hjælp til børnefamilier med særlig behov for hjælp.

 

Spørgeren nævner et konkret eksempel: Nuup Kommuneas indsats i form af familiehøjskole.

 

Landsstyret er vidende om andre kommuners initiativer gennem årene, såsom: Forældreskole, Forældreuddannelse, Børnecenter med mere.

 

Hjemmestyrets tre familieafdelinger i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat tilbyder ligeledes behandling til forældre med behov for at træne forældrerollen og forældreevnen. Samtlige døgninstitutioner har gennem årene opbygget stor erfaring i et konstruktivt samarbejde med forældre til de anbragte børn.

 

Der er dog fortsat behov for at videreudvikle tilbudene til børnefamilierne og de socialfaglige metoder der benyttes, således at Landsstyrets langsigtede politiske målsætning kan opfyldes, nemlig at sikre at alle børn får en fysisk, psykisk, social og  åndelig sund opvækst med muligheder for at udvikle deres specifikke evner, samt at forebygge at børn/unge skal anbringes uden for hjemmet.

 

Landsstyreområdet for Familie og Sundhed har tidligt på året indledt dialog med KANUKOKA med henblik på at udvikle en samarbejdsmodel mellem kommunerne og hjemmestyret i forhold til gruppen af  omsorgssvigtede børn og unge samt deres forældre. 

 

Landsstyret er åben for i det videre arbejde at inddrage muligheden for at lade forældrekurser indgå som et tilbud, og tager spørgerens opfordring til efterretning. 

 

 

 

 

 

30. april 2004  UPA 2004/58

 

Angajoqqaanik pikkorissaanermik ingerlatsinissamut tunngatillugu Naalakkersuisut kommuninik suleqateqalersaarnersut pillugu apeqquteqaat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

 

Inuiaqatigiit aalajaatsumik ineriartornissaannut aammalu inuit ataasiakkaat aalajaassuseqarluartutut piginnaaneqarluartutullu inuttut pingaassuseqarnerisa ineriartornissaannut ilaqutariit ingerlalluartuunissaat tunngaviulluinnarpoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiinnermi ukiunut tulliuttunut suleqatigiinnissamut tunngaviusuni siunertaavoq ilaqutariittut inuunerup nukittorsarneqarnissaa aammalu ilaqutariit meerartallit atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat anguniarlugit suliniuteqarnissaq. Naalakkersuisut pingaartippaat pisariaqartitat misissoqqissaarneranni tamakkiisumik isiginninnissaq, taamaalilluni suliniuteqarneq Pisortaqarfiit attuumassutillit akornanni kiisalu qitiusumi najukkanilu oqartussat akornanni ataqatigiissaarneqartussanngorlugit.

 

Meeqqat ilai alliartornerminni naammaginartunik ullumikkut atugaqartitaanngillat. Tassani inuiaqatigiinni oqartussaaffeqartut tamarmik ataatsimoorlutik annertuumik suliassaqarput – tamatumanilu angajoqqaat qanittumik ammasumillu suleqatigineqartariaqarput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni tunngavigitinneqartut meeqqat naliginnaasumik meeqqallu navianartorsiornerusut minnerunngitsumillu taakkua ilaqutaasa ikiorserneqarnissaannut pitsaasumik aqqutissiuussinissamik tunngavissiilluartut.

 

Meeqqat inuusuttullu alliartornerminni pitsaasunik atugaqartinneqarnissaannut akisussaaffik  naammassiniarlugu kiisalu ilaqutariinnut meerartalinnut ikiorserneqarnissamik immikkut pisariaqartitsisunut naleqquttumik ikiorsiinissaq siunertaralugu kommunini assigiinngitsuni isumaginninnikkut annertuumik sulisoqapoq.

 

Apeqquteqartoq aalajangersimasumik assersuuteqarpoq: Nuup kommuniata ilaqutariinnut højskoleqartitsilluni suliniuteqarnera.

Ukiut ingerlaneranni kommunini allani suliniutaasarsimasut Naalakkersuisut ilisimaarat, soorlu: Angajoqqaat atuarfiat, Angajoqqaat ilinniartinneqarnerat, Meeqqanut sullissivik ilaalu ilanngullugit.

 

Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinniffiutaasa ilaqutariinnut immikkoortortai angajoqqaanut angajoqqaajussutsimik angajoqqaatullu piginnaasaqarnerup sungiusarnissaanik pisariaqartitsisunut neqerooruteqartarput. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit tamarmik ukiut ingerlaneranni meeqqat inissinneqarsimasut angajoqqaavinik suleqateqarnissamik annertuumik misilittagaqalersimapput.

 

Taamaattoq suli ilaqutariinnut meerartalinnut neqeroorutit  aammalu isumaginninnermi sullissinermi suleriaatsit atorneqartut ineriartorteqqinneqarnissaat pisariaqarpoq, taamaalilluni Naalakkersuisut ungasinnerusoq isigalugu naalakkersuinikkut anguniagaat naammassineqarsinnaassammata, tassalu meeqqat tamarmik piginnaasamik immikkuullarissut ineriartortinnissaannut periarfissaqarlutik timikkut, tarnikkut, inooqataanermi anersaakkullu peqqinnartumik alliartornissaat, kiisalu meeqqat/inuusuttut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnissaasa pinaveersimatinneqarnissaa.

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfiup ukiup aallartisimatsiarnerani KANUKOKA-mit oqaloqateqartarnerit aallartippai, meeqqat inuusuttullu sumiginnagaasut taakkualu angajoqqaavi eqqarsaatigalugit kommunit namminersornerullutillu oqartussat akornanni suleqatigeeriaatsit ineriartortinnissaat siunertaralugu.

 

Angajoqqaanik pikkorissaasarnerup neqeroorutaasartuni ilaalernissaanut periarfissat ilanngunnissaat Naalakkersuisut suleriaqqinnerminni ammaffigaat, apeqquteqartullu kaammattuutaa tusaatissatut tigullugu.