Samling

9. marts 2004 FM 2004/47                       

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Har Landsstyret planer om at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 18. april 2002 om administration af ansøgninger om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, således at det bliver muligt at konvertere restlån på BSU-hus til rente- og afdragsfri lån?

(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)

Begrundelse:

De fleste af BSU husene i byerne og i bygderne her i landet bliver forladt på grund af de høje renter på lånene, og der er nu kun en lille rest BSU-ejere, og selv om flertallet af disse har tilbagebetalt et større beløb end opførelsessummen, betaler de stadigvæk af på renterne, hvorfor tiden er inde for at indføre nødvendige lettelser. I denne forbindelse er det nødvendigt at sætte nye initiativer i gang, med bedre udnyttelse for øje, over for de mange BSU huse, hvis ejere har forladt p.g.a. manglende økonomi. Grønland har ikke råd til at have brugbare huse som monumenter.

Hvis vi skal sammenstille de tilskudsordninger som eksisterer med BSU-ejerne, kan man  eksempelvis som andelsboligejer få 66 % af opførelsessummen, altså mere end halvdelen i støtte, som  rente og afdragsfrit lån fra de offentlige. Endelig kan man i forbindelse med 10/40/50 byggeri få 40% i støtte fra de offentlige som et rente og afdragsfrit lån.

Ser vi på de kår som BSU-ejerne har i dag, har huse som har kostet 1.400.000 kr. i opførelsessum og en rente på 6 %, en renteudgift på 84.000 kr. Derfor er det ikke så mærkeligt at de fleste af ejerne forlader deres huse for de ikke kan følge med på deres afdrag, selv om disse ønsker at bebo husene, og resten er dem, prioriterer deres ejerskab i den grad, at disse har strammet livremmen gevaldigt ind, for at kunne afdrage deres lån.

For at opnå at de resterende familier kan blive ejere af deres huse, må uden yderligere forsinkelse konvertere deres restlån til en andelsboligordning eller en 10/40/50 ordning i tide, ved at man yder mindst halvdelen af deres restlån som et rente og afdragsfrit lån, mens ejerne selv kan sørge for de resterende beløb, således at man kan stoppe udflytningen fra BSU-husene, uden at de offentlige skal punge ud.

Som eksempel kan man ved gennemgang af finansloven for 2004 se, at BSU ejerne, som for de fleste af disses vedkommende bor på de mindre byer og fangerområder, det være sig Qeqertarsuaq, Uummannaq, Qaanaaq, Upernavik, Illoqqortoormiit og Tasiilaq, skal betale mere end 100 mio. kr. i lån og afdrag i 2004.

Man skal huske på, at når fangere og jollefiskere kommer bagud med betalingerne, skal disse betale strafrente, og n år jeg skal sige det lige ud, er en sådan konstruktion til stor byrde for dele af befolkningen som der bør rettes op på.

9. marts 2004 UPA 2004/ 47

Inatsisartut Suleriaasiat § 36, imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui­sunut apeqquteqarpunga:

Akiliutissat akiligassanngortut taarsigassarsiallu amiakkuisa isumakkeerinnissutigine­qarnissaat pillugu qinnuteqaatinik aqutsineq Namminersornerullutik Oqartussat nalu­naarutaata nr. 10, 18. april 2002-meersup allanngortinneqarnissaa, taamaalillunilu BSU-mit taarsigassarsiat amiakkuisa  BSU-mit taarsigassarsiatut ernialersugaanatillu taarsersugassaanngitsutut nuunneqarnissaat ajornarunnaarsinniarlugu Naalakkersui­sut pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Nunatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu BSU-mit illuliat amerlanersaat qimagarneqarput akili­gassat erniaasa qaffasinnerujussuat peqqutaallutik, maannakkullu BSU-mik illoqartut sinneri amerlagisassaajunnaarput, amerlanersaasalu illup sananeqarnermini akia sinnerlugu akilersue­reersimagaluarlutik akiligassat erniaannik ullumimut akilersuiuartut oqilisaaffigineqarnissaat piffissanngorpoq, tassungalu ilanngullugu ullumikkut BSU aqqutigalugu illutaarineqarsima­sut akissaarullugit ineqartunit qimagarneqarsimasorpassuit atorluarneqarsinnaasut allatut iliorluni aaqqissuussivigineqarnissaat pisariaqalerpoq, illunik atorsinnaalluartunik nunarput assiliaate qassalluni akissaqanngilaq.

Ullumikkut illutaarniarnermi tapeeriaatsit nutaat BSU-mik illoqartunut sanilliutissagutsigik soorlu piginneqatigiilluni illutaarniaraanni illup sananeqarnermini nilingata 66 procentia illup nalingata affaa sinnerlugu pisortanit tapiissutaapput erniaqaratillu akilersugassaanngitsut, kii­salu 10/40/50 aqqutigalugu illutaarniaraanni illup sananeqarnermini nalingata 40 procentianik erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu pisortanit tapiiffigineqartarlutik.

BSU-mik taarsigassarsinikkut illoqartut ullumikkorpiaq atugaat qiviassagutsigik illu sanane­qarnermini 1.400.000-ninik naleqarsimappat akiligassap qaavanut 6 procenti ernialiunneqar­tarpoq aningaasanngorlugu 84.000 kr-nit, taamaattumik tupinnanngilaq BSU-mik illoqartut ilaqutariippassuit akiligassanut malinnaasinnaajunnaarlutik illugisartik najorusukkaluarlugu amerlanersaasa qimagarmassuk, maannakkullu sinnerupput imminnut nunguullutik ineqarnis­sartik pingaarnerutillugu suna tamaat qitsullugu akilersuisut.

Taamaattumik ilaqutariit ullumikkut BSU aqqutigalugu illuminni suli najugaqartut illumik pi­ginnittuinngornissaat anguniarlugit akiligassaasa sinneruttut piginneqatigiilluni inissialior­ti­ternermut aningaasaleeriaatsit, imaluunniit 10/40/50 atorlugu illuliortarnermut aningaasaler­sueriaatsinut assingusumik aaqqissussuvigineqarnissaat kinguarsaaqqinnani aaqqiivigineqar­tariaqalerput, soorlu akiligassaasa sinneruttut minnerpaamik affaat angullugit erniaqanngitsu­nik akilersugassaanngitsunillu tapiiffiginerisigut, akiligassallu sinneruttut illoqartunut isuma­gisassanngorlugit, taamaaliornikkut BSU-mit illuliat qimagarneqarunnaarlutik piginnittoqalis­sapput pisortanit akissaajaataanngitsumik.

Assersuutigalugu inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsisaat qimerlooraanni tassani taku­neqarsinnaapput BSU-mi illutaarsimasut nunatsinni amerlanerpaartaat tassalu illoqarfinni minnerusuni piniartoqarfiunerusunilu najugallit soorlu Qeqertarsuarmi, Uummannami, Qaa­naani, Upernavimmi, Illoqqortoormiuni Tasiilamilu 2004-imi taarsigassarsianut akilersugas­sanullu 100 mio. kr. sinnerlugit akiliisussat.

Puigorneqassanngilarli piniartut aammalu umiatsiaararsortut akilersuiniarnerminni kinguaat-toorutinik aamma akiligassat qaavisigut pillaammik akiligassinneqaqqissapput, ilumoorlunga oqassaguma aaqqissuussineq taamaattoq innuttaqatitta ilaannut artorsiivallaaqaaq aaqqiiffi­gi­neqartariaqarpoq.