28. april 2004                                                                                                                    FM 2004/115

 

Har Landsstyret planer om tildeling af økonomiske midler til oversættelse af dansksprogede lærebøger på Bygge- og Anlægsskolen og Socialpædagogisk Seminarium til grønlandsk, og hvad anslår Landsstyret, at det vil koste at sikre, at alt undervisningsmateriale på uddannelsesinstitutionerne foreligger på grønlandsk?

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Ole Thorleifsen retter med sit spørgsmål opmærksomheden på et interessant forhold ved uddannelsesinstitutionernes virke og samfundsmæssige opgave: Hvordan optimeres undervisningen og indlæring for de af vore grønlandsksprogede elever og lærlinge, som i mindre grad behersker dansk.

 

For lærlinge på grunduddannelser eksisterer der inden for Bygge- og Anlægsskolen dobbeltsprogede undervisningsmaterialer for de decentrale dele af uddannelserne.

Studerende på de studieforberedende uddannelser, dvs. htx og adgangskursus, må formodes at skulle læse videre – og deres erhvervskompetencegivende uddannelse vil højst sandsynligt foregå på dansk, i Danmark.

Konkret har vi inden for socialpædagoguddannelsen behov for at oversætte 10 lærebøger, men da lærebøgerne tager afsæt i en anden kultur, er oversættelse alene ikke nok. I det konkrete eksempel er der større behov for, at materialerne bliver tilpasset vor grønlandske kultur.

 

Til videre besvarelse kan jeg oplyse, at der er oversat undervisningsmaterialer inden for nogle kursusfag. Et materiale til et oliefyrskursus på et par uger med halvdelen som teoriundervisning har eksempelvis kostet 30.000,- kroner at fremstille. Hvis eksemplet bruges som fingerpeg for økonomien i oversættelses- og versioneringsarbejdet, vil et samlet materiale til et halvt års undervisning og praktik nemt komme til at koste kr. 300.000,-  inden for blot for én uddannelse.

 

Landsstyret har konstateret, at der i udvikling af læremidler finder samarbejde sted med Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet med hensyn til brug af bestemte begreber, med udgangspunkt i det grønlandske. Det hænder uvægerligt, at man benytter sig af oversættelser.

For anvendelse af det grønlandske sprog skal grundlaget være,  at man fortsat arbejder med terminologidannelser; det er en af udvejene for sproglig overlevelse. 

 

Ud over de rent økonomiske ressourcer er oversættelse af undervisningsmaterialer forbundet med andre og måske endnu væsentligere problemfelter:

For det første er indholdet meget fagligt betonet, med egne fagudtryk og termer og kan næppe oversættes uden at fagfolk involveres ved siden af tolken.

For det andet er en meget stor del af underviserne dansksprogede og vil ikke kunne undervise ud fra et rent grønlandske materiale.

For det tredje må en stor del af eleverne formodes at skulle tage afsluttende dele af uddannelsen, eller overbygnings- og videregående uddannelse, i Danmark. Det betyder at eleverne under alle omstændigheder inden da skal have tilegnet sig stoffet og begreberne på dansk, for at de kan have en rimelig chance for at kunne følge med og siden bestå.

Og videre som et fjerde forhold må det erindres, at undervisning i dag er en ganske dynamisk proces og udviklingen går ret hurtigt. Fra en anden branche end de her nævnte er kendt et eksempel på et undervisningsmateriale, som da det endeligt var færdig-oversat, bearbejdet, trykt og udgivet, da stod de styrende læreplaner over for ændringer i en sådan grad, at dele af den nye bog var utidssvarende. Undervisning i år 2004 og i fremtiden må formodes i høj grad at bygge på internet-opslag, avis-artikler, egne sammensatte kompendier, nyeste bogudgivelser osv.

 

Ud over konkrete tiltag med oversættelse og udvikling af grønlandske undervisningsmaterialer, kan det vise sig, at andre metoder til større implementering af det grønlandske sprog også og måske i højere grad kan give en ønsket effekt. Her synes underviseren at være det helt centrale omdrejningspunkt.

 

Desværre er det i dag en kendsgerning, at mange undervisningsinstitutioner har rekrutteringsproblemer, eftersom der er mangel på kvalificerede grønlandsksprogede ansøgere. Det er ikke ukendt, at potentielle ansøgere til faglærerstillinger, specielt inden for erhvervsuddannelsessektoren, har mulighed for at opnå en bedre aflønning i andre sektorer. Løn gør det dog ikke alene; der er mange andre forhold, der har betydning for de potentielle ansøgere til faglærerstillinger. Rekrutteringsproblemet er imidlertid ikke alene et landspolitisk problem, men også et fagpolitisk problem, da interesseorganisationerne i sagens natur må arbejde for en styrkelse af det faglige niveau på de kompetencegivende erhvervsuddannelser.

 

Jeg kan afsluttende meddele,

- at Landsstyret vil arbejde for at de enkelte uddannelsesinstitutioner med deres brancheudvalg og uddannelsesråd opstiller en plan for og prioritering af ressourcer til hvorledes en større anvendelse af det grønlandske sprog inden for undervisningsverdenen kan ske, og

- at Landsstyret vil undersøge mulighederne for hvordan der kan skabes bedre grundlag for rekruttering af grønlandske undervisere til ungdoms- og voksenuddannelserne.

 

28. april 2004                                                                                                                  UPA 2004/115

 

 

Sanaartornermik Ilinniarfimmi Perorsaanermillu Ilinniarfimmi atuakkat ilinniutit qallunaatuut kalaallisuumut nutserneqarnissaat anguniarlugu aningaasaliinissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat, ilinniarfinnilu atuakkat ilinniutit tamarmik kalaallisuujunissaat qulakkeerneqassappat tamanna qanoq akeqassasoq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

 

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Ole Thorleifsen-ip apeqquteqaateqarnermigut tikkuaavigaa ilinniarfiit suliniarneranni inuiaqatigiinnullu sullissineranni apeqqutit soqutiginaateqartut tassaasut: ilinniartuutitsinnik kalaallisut oqaasilinnik qallunaatut piginnaasakinnerusunik atuartitsinerit ilikkarsaanerillu qanoq pitsaanerpaanngortinneqarsinnaanersut.

Sanaartornermik Ilinniarfiup ataani ilinniartut tunngaviusumik ilinniartitaaneranni najugaq qimannagu ilinniarnertaanut atuakkat ilinniutit oqaatsit marluk atorlugit ilinniusiaapput.

 

Piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut, tassalu htx-mi aamma pikkorissarnerni isissutaasussani ilinniagaqartut, ilinniarnerminni ingerlaqqinnissaat naatsorsuutigineqartarpoq – taakkulu piginnaasaqarfigilerlugu ilinniarnissaasa qallunaatut, tassalu Danmarkimi ingerlanneqarnissaa ilimanaateqarluinnartarluni.

Perorsaasunngorniarnerup iluani atuakkat ilinniutit qulit nutserneqarnissaat pisariaqartinneqavippoq, kisiannili atuakkat ilinniutit taakkua kulturimit allamit aallaaveqarmata nutsiinnarnissaat naammannani. Assersuummi uani pisariaqartinneqarnerusoq tassaavoq atortussat taakkua kalaallit kulturitsinnut naleqquttunngorsarneqarnissaat..

 

Aammattaaq akissuteqaammut matumunnga ilassutigisinnaavara pikkorissartarnissanut arlalinnut atuartitsissutissat nutserneqarsimammata. Assersuutigalugu kissarsuutit uuliatortut pillugit pikkorissartitsisarnissamut, sapaatit akunnerinik marlunnik sivusussuseqartartussamut, piffissallu affaani atuagarsorluni atuartitsivigineqartartussamut atuagassanik sanaartorneq 30.000 kr.-nik akeqarsimammat. Assersuut nutserinermi oqaasertalersuinermilu suliaqarnermut tikkuussissutitut atorneqassappat, taava ukiup affaani atuartitsisarnissanut sulillunilu sungiusartarnissanut atortussiarineqartartussat ilinniartitaanerup ataatsip iluinnaani 300.000 kr.-nik naleqartassapput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput ilinniusianik kalaallisuunik sanaartornermi Oqaasileriffimmik suleqateqarnermi ileqqooreersoq, tassalu tunngaviusumik isummat imarisaasa kalaallisuuliornissaat aallaaviusassasoq. Soorunami aamma ilaanni nutserinissaq pisariaqartuassaaq.

 

Oqaatsit ilinniaqqiffinni atorsinnaanissaannut tunngavissaavoq taaguusersuutit nutartertuarnissat, oqaatsittalu ingerlaavarnerannut  tamanna takussutissaalluarpoq.

Atuartitsissutissanik nutserinerup saniatigut atuartitsissutissanut tunngassuteqartut allat immaqa suli pingaaruteqarnerusut isiginiarneqartariaqarput:

Siullermik imarisaat ilinniagassanut tunngassuteqartorujussuusarput, sulianut tunngalluinnartunik oqaasertaqartarlutik taaguusersuutitaqartarlutillu, aammalu nutserisup saniatigut suliamut ilisimasallit akuutinneqartinnagit nutsiinnarneqarsinnaasaratik.

 

Aappassaanik atuartitsisut ilarpassui qallunaatuinnaq oqaasiliusarput, taamaalillutillu atortussat kalaallisoortut tunngavigalugit atuartitsisinnaasuusaratik.

 

Pingajussaanik naatsorsuutigisariaqartarpoq ilinniartut ilarpassuisa ilinniakkaminnik Danmarkimi inaarsillutilluunniit nangitsillutillu ingerlaqqittarnissaat. Tassalu imaappoq tamanna pitinnagu akuersaarneqarsinnaasumik malinnaasinnaasarniassagunik angusisarsinnaaniassagunik ilinniartut atuagassamik taaguutinillu tassunga atasunik qallunaatut ilikkarsimasassasut.

 

Sisamassaannillu ingerlaqqilluni puigorneqartariaqanngitsutut oqaatigisariaqarpoq atuartitsineq ullumikkut ilinniartut ilinniartitsisullu imminnut immersoqatigiilluarnerattut ingerlasarmat aammalu ineriartorneq sukkaqimmat. Ilinniartitaanermit allamit aamma assersuutissaqarpoq, tassa atuartitsissutissat nutserneqarlutik, suliarineqarlutik, naqiterneqarlutik saqqummersinneqarlutillu kiisami naammassimmata pileriallaraat ilinniartitsissutissatut pilersaarutit aqutsisuusut imatut allannguuteqartigisimasut atuakkap nutaap ilai piffissamut naleqqukkunnaarsimallutik. Ukiumi 2004-mi siunissamilu atuartitsisarnissat ilimagisariaqarpoq internitsikkut allakkianik, atuagassianut ilanngussanik, nammineerluni katersukkanik, atuakkanik nutaanerpaamik saqqummersitanik il.il. annertunerpaamik tunngaveqartarnissaat.

 

Toqqartumik nutserisarnissat aammalu atuartitsissutissanik kalaallisuunik ineriartortitsinissap saniatigut kalaallit oqaasiisa annertunerusumik piviusunngortiteriffigineqarnissaannut periaatsit allat immaqa kissaatigineqartutut sunniuteqarnerusinnaasut aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq.

Tamatumani atuartitsisoq pingaaruteqarluinnartumik qitiulluni inissisimasartussaavoq.

 

Ajoraluartumik ullumikkut pissutsit imaapput ilinniarfippassuit atorfinitsitsiniartarnerminni ajornartorsiuteqartarmata, tassa kalaallisut oqaasillit piginnaasallit amigaatigineqartarnerat pissutigalugu. Naluneqanngilaq ilinniartitsisut atorfiinnut qinnuteqarluarsinnaasaraluartut, pingaartumik inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerup iluani atorfinnut, suliffinni allani akissarsiarissaarnerunissaminnut periarfissaqartartut. Taamaattorli akissarsiat kisimik pisuungillat; pissutsit allarpassuit ilinniartitsisutut atorfinnut qinnuteqarluarsinnaasaraluartunut pissutaaqataasarput. Atorfinitsitsiniartarnermili ajornartorsiutaasartut nuna tamakkerlugu politikkimi kisimi ajornartorsiutaasanngillat, aammali kattuffiit politikkiannut tunngatillugu ajornartorsiutaasarlutik, tassa kattuffiit pissusissamisuuginnartumik sulissutiginiartariaqartarmassuk ilinniartitaanerni piginnaanngortitsiviusartuni ilisimasassat qaffasissusiisa nakussassaavigineqarnissaat.

Naggataatigut makku nalunaarutigisinnaavakka,

 

- Naalakkersuisut sulissutigiumavaat ilinniarfiit ataasiakkaat brancheudvalgitik ilinniartitaanernullu siunnersuisoqatigiiffitik peqatigalugit ilinniartitaanerup silarsuaata iluani kalaallit oqaasiinnik atuinerulernissap qanoq pisinnaaneranik pilersaarusiortinneqarnissaat nukissanillu tulleriiaariniartinneqarnissaat, kiisalu

 

- Naalakkersuisut misissuiffigiumavaat inuusuttut inersimasullu ilinniartitaanerannut kalaallinik atuartitsisussanik pissarsiniartarnermut tunngavissaasut qanoq ilillutik pitsaanerulersinneqarnissaannut periarfissaqarnersoq.