Spørgsmål til Landsstyret om Landsstyret har planer for strukturen på fiske-, reje- og krabbefabrikker I Grønland.

 

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)

 

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

 

Idet jeg takker for spørgsmålet fra Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, skal jeg på Landsstyrets vegne besvare de af forespørgeren fremsatte spørgsmål.

 

Jeg skal indledningsvis give udtryk for, at Landsstyret vanskeligt kan være uenig med spørgeren i, at det er vigtigt, at vi politikere har den overordnede målsætning om at vi skal styrke økonomien i vort land.

 

Det fiskeripolitiske udgangspunkt skal i denne forbindelse og i øvrigt i sammenhæng med det øvrige arbejde med erhvervsfremmeindsatsen danne rammen om de overordnede rammer for erhvervslivet herunder fabriksstrukturen indenfor fiskerierhvervet.

 

Overordnet set må der lægges vægt på, at opretholdelsen af fiskeindustriens struktur nøje hænger sammen med en række spørgsmål, som i hovedsagen ikke er politisk bestemt.

 

Der kan i den forbindelse peges på følgende vigtige faktorer, som vurderes at være af stor betydning for udviklingen af økonomien inden for fiskeindustrien og dermed for mulighederne for opretholdelse af en varig beskæftigelse inden for denne:

 

·        Et tilstrækkeligt ressourcegrundlag til sikkerhed for råvareforsyningen på længere sigt.

·        En effektiv fiskeflåde, som sammenholdt med ressourcegrundlaget kan give et godt udkomme for erhvervets udøvere.

 

Herudover er der en række fiskeripolitiske forhold, som bør være afklarede:

 

• En klar erhvervs- og fiskeripolitik, som sigter mod at skabe gode betingelser for udvikling af virksomhederne og hvor der ikke af politiske grunde lægges hindringer i vejen for at have fokus på rentabel drift af virksomhederne.
• En bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.
• En klar adskillelse af Hjemmestyrets ejerrolle og myndighedsbehandlingen, så længe Hjemmestyret er ejer af virksomheder inden for fiskeindustrien.
• En aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor både den nationale og lokale indsats prioriterer at stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed for virksomhederne.
• Gode infrastrukturelle forhold, som står i fornuftigt forhold til det ressourcegrundlag, der knytter sig til de stedlige indhandlings- og produktionsmuligheder.

 

Desuden har Landsstyret som bekendt for nyligt givet tilladelse til etablering af tre nye rejefabrikker i henholdsvis Maniitsoq, Paamiut og Alluitsup Paa. Formålet med denne beslutning har været at sikre, at de til rådighed værende totale rejekvoter (TAC’en) rent faktisk bliver opfisket samt at landingspligten efterleves. Herudover har formålet også  været, at skabe de infrastrukturelle rammer for private investeringer med henblik på bedre udnyttelsen af rejeforekomsterne i Sydgrønland med henblik på en bedre udnyttelse af rejeforekomsterne og for at afhjælpe de flaskehalsproblemer, der har været i indhandlingen. Disse tiltag vil samtidig være medvirkende til at øge beskæftigelsen i land, hvilket Landsstyret prioriterer meget højt.

 

Sådan som det er indenfor rejefiskeriet er der i henhold til fiskeriloven indført et kvotesystem der som bekendt er bundet op på de enkelte fiskefartøjer og ikke landanlæggene. Dette betyder, at ressourcetilførslen til landanlæggene afhænger af, hvor de enkelte fartøjer lander deres fangster, og dermed blandt andet af aftale- og prisforhold, logistik og indhandlingskapacitet. Disse forhold er således primært bestemt af de kommercielle og geografiske rammer omkring fiskeriet, sådan som den nuværende fiskerilovgivning og -politik er fastsat.

 

Med hensyn til udvikling af fabriksanlæggene i bygderne vil jeg afslutningsvis også gerne nævne Landsstyrets beslutning om at overdrage foreløbig ni bygdeanlæg til befolkningen i de pågældende bygder. Landsstyret tror og har forhåbninger til, at denne beslutning også vil skabe bedre indhandlingsmuligheder for fiskere og fangere og endda en bedre mulighed for at etablere arbejdspladser i bygderne.

 

Derudover skal jeg afslutningsvis orientere om, at Landsstyret afholder en fiskerikonference medio juni 2004 hvorefter Landsstyret til efterårssamlingen 2004 vil fremlægge redegørelse om strukturpolitik for fiskeriet, hvor Landsstyret håber at denne redegørelse kan skabe større lejlighed til at diskutere tingene i en større sammenhæng.

 

Med disse bemærkninger håber jeg at have givet et tilfredsstillende svar på det stillede spørgsmål.

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni aalisakkanik, raajanik saattussanillu tunisassiornikkut suliffissuit aaqissuussaanerat Naalakkersuisut pilersaaruteqarfigaat?

 

(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold)

 

 

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiutinut, Nunalerinermut Sulisoqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip apeqqutaanut qujallunga Naalakkersuisut sinnerlugit apeqquteqartup apeqqutaa akissuteqarfigissavara.

 

Siullermik oqaatigissavara Naalakkersuisut apeqquteqartoq isumaqatiginngitsuussallugu pissutissaqassanngimmata, tassami pingaartuuvoq eqqaamassallugu uagut naalakkersuinermik suliaqartugut nunatsinni aningaasaqarniarnerup patajaallisarnissaa pingaarnertut anguniagarissagipput.

 

Tamatumanili aalisarnikkut politikkeqarnermi aallaavissavut, inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannik iliuutsinut allanut aamma ilaatillugit tassaatittariaqarpavut, inuussutissarsiuteqartunut sinakkutissat pingaarnerit pilersinnissaat, tamatumanissaaq aalisarnermik inuussutissarsiornermi suliffissuit aaqqissuussaanerannut tunngassuteqartut.

 

Aalisakkanik suliffissuit aaqqissuussaanerannut tunngassuteqartumik apeqqutinut arlaqartunut

tunngaviatigut pingaartinneqartariaqarpoq tamakku tunngavimmikkut politikkikkut pingaarnerusumik aalajangigaanngitsunut attuumassuteqarluinnarmata.

 

Tassunga atatillugu pingaarutilimmik aalajangiisuusut makkua tikkuarneqarsinnaapput, aalisakkanik suliffissuaqarnermi aningaasaqarniarnerup ineriartortinnissaanut taamalu taakkunani suliffissaqartitsiuaannarnissap attatiinnarnissaanut pingaarutilerujussuartut nalilerneqartut:

 

·        Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tunisassianik suliarineqanngitsunik pilersuinerup qulakkeernissaanut tunisassiassatigut naammattunik tunngaveqarnissaq.

·        Aalisariutit atorsinnaalluartut, tunisassiassatigut tunngavinnut ilanngullugit inuussutissarsiuteqartunut pissarissaartitsilersinnaasut.

 

Tamakkua saniatigut aalisarnikkut politikkimi pissutsit arlaqartut isumannaarneqarsimareertariaqarput:

 

• Inuussutissarsiornermut aalisarnermullu politikki erseqqissoq, suliffeqarfiit ineriartortinnissaannut piumasaqaatinik pitsaasunik pilersitsinissamik siunertaqartoq tamatumanilu suliffeqarfiit imminnut akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaasa pingaarnerutinneqarnissaannut politikkikkut tunngavigineqartut, akornusersuutaanatik.
• Aalisakkanik pisuussutit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarnerannik aqutsineq.
• Namminersornerullutik Oqartussat piginnittutut inissisimanerisa aammalu oqartussaasutut suliaqartarnerisa erseqqissumik avissaartinnissaat, Namminersornerullutik Oqartussat aalisakkanik suliffissuaqarnermi suliffeqarfinnik piginnittuugallartilugit.
• Sulisoqarnermut eqeersimaartumik politikkeqarneq, tamatumani nunami namminermi najukkanilu assigiinngitsuni suliniuteqarnermi suliffeqarfinnut sulisussat pisariaqartinneqartut sulisussanngortinnissaat salliutinneqarluni. 
• Attaveqaasersuinikkut  pissutsit pitsaasut, tunngaviusumik pisuussutinut najukkani assigiinngitsuni tunitsiveqarnissamut tunisassiorfeqarnissamullu periarfissanut tunngatillugu isumatusaartumik inissinneqartut.

 

Aammattaaq naluneqanngitsutut qanittukkut Maniitsumi, Paamiuni Alluitsup Paanilu raajaleriffiit nutaat pingasut pilersinneqarnissaat Naalakkersuisut akuersissutigaat. Taamatut aalajangernermi raajartassiissutit tamarmiusut (TAC) tamakkerlugit aalisarneqartarnissaannik kiisalu tulaassisussaatitaanerup maleruarneqarnissaanik qulakkeerinissaq siunertaavoq. Aammattaaq siunertarineqartoq tassaasimavoq aningaasaliissuteqartunut namminersortunut attaveqaasersuinikkut tunngavissat pilersinneqarnissaat, Kujataani raajaqassutsip iluaqutigineqarnerulernissaa kiisalu tunisinermi sulisussaaruttarnerup suliassaaruttarnerullu ikiorsiivigineqarnissaat. Suliniutit tamakkua aammattaaq nunami suliffissaqartitsiniarnermik annertusaaqataajumaarput, tamannalu Naalakkersuisut assorsuaq pingaartippaat. 

 

Naluneqanngitsutulli aalisarneq pillugu inatsit naapertorlugu raajarniarnermi pisasseeriaaseq aalisariutinut ataasiakkaanut imaanngitsorli nunami sullivinnut pituttorneqartoq atorneqarpoq. Tassa imaappoq nunami sullivinnut tunisassianik pilersuinermi angallatit ataasiakkaat sumut tulaassuinersut, tamatumanilu ilaatigut isumaqatigiissuteqarnermut akinullu tunngassuteqartut, sumiiffinni aqutseriaatsit naammassisaqarsinnaassuserlu apeqqutaagajupput. Pissutsit tamakkua aalisarnermut tunngatillugu niuernikkut nunallu suatungaani inissisimanikkut killiliussanit aalajangersarneqarput, aalisarneq pillugu maannakkut inatsiseqartitsinerup politikkillu maannakkuugallartoq aalajangersarneqarnerattulli.

 

Nunaqarfinni tunisassiorfiit ineriartortinneqarnissaannut tunngatillugu naggasiutitut aammattaaq taarusuppara Naalakkersuisut nunaqarfinni aalisakkeriviit qulingiluaagallartut nunaqarfinni pineqartuni innuttaasunut ingerlatassanngortinniarlugit aalajangermata. Naalakkersuisut isumaqarput neriuutigalugulu taamatut aalajangerneq aalisartut piniartullu tunitsiveqarniarnerannut pitsaanerulersitsissasoq, allaallumi nunaqarfinni suliffinnik aamma pilersitsiumaartoq.

 

Tamatuma saniatigut naggasiutigalugu ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut aalisarneq pillugu 2004-mi junip qiteqqunnerani ataatsimeersuartitsissammata tamatumalu kingornagut Naalakkersuisut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi aalisarnikkut aaqqissuussinermi politikki pillugu nassuiaat saqqummiutissamaarmassuk, taamanikkornissaanullu nassuiaasiaq taanna aallaavigalugu pissutsit tamakkiinerusumik oqallisiginissaat Naalakkersuisut neriuutigimmassuk.

 

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara apeqqutigineqartoq naammaginartumik akissuteqarfigisimassallugu.