Samling

29. april 2004 FM 2004/102

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke erfaringer har Landsstyret gjort sig i forbindelse med stramningen af reglerne af § 4 og 5 i Landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, og kan Landstinget forvente, at Landsstyret kommer med ændringsforslag, i givet tilfælde, hvilke ændringsforslag påtænker Landsstyret?

(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)

 

29. april 2004 FM 2004/102

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke erfaringer har Landsstyret gjort sig i forbindelse med stramningen af reglerne af § 4 og 5 i Landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, og kan Landstinget forvente, at Landsstyret kommer med ændringsforslag, i givet tilfælde, hvilke ændringsforslag påtænker Landsstyret?

(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Landsstyret skal herved takke Landstingsmedlem Jensine Berthelsen for de stillede spørgsmål, der giver Landsstyret mulighed for at komme med en kort redegørelse.

 

Landsstyret arbejder på et sammenskrevet forslag til ny landstingsforordning om leje af boliger, der forventes forelagt Landstinget til behandling på efterårssamlingen 2004. Forslaget vil ikke indeholde væsentlige ændringer, for så vidt angår retstilstanden for ansatte med ret til anvist bolig.

 

Ændringerne af §§ 4 og 5 i 2003, bestod i det væsentlige i, at administrativt fastsatte regler blev indføjet i Landstingsforordningen om leje af boliger.

 

Baggrunden for stramningerne var bl.a. Landstingets kritik af de store udgifter, Landskassen bruger til vakant indkvartering af personale, der venter på anvisning af permanent bolig.

 

Jeg kan oplyse, at såfremt en ansat med ret til anvist bolig f.eks. kunne vælge fortsat at  bebo en 4-rums vakantbolig i en ekstra måned, fordi den tilbudte bolig ikke passer ind i deres standard, kan det koste Landskassen op mod 18.000 kr. om måneden. Såfremt alle 100 ansatte, der venter på en bolig, kunne vælge at bo en ekstra måned vakant, kan det således koste Landskassen op mod 1,8 mio. kr. om måneden. Det er derfor ud fra samfundsøkonomiske hensyn vigtigt at begrænse vakantperioden mest mulig.

 

I relation til den enkelte ansatte med ret til personalebolig har arbejdsgiveren som led i ansættelsen forpligtet sig til at stille en anvist bolig til rådighed. Den ansatte må følgelig have en forventning om, at anvisningen sker inden for et kort tidsrum efter den ansattes tiltræden.  Det må antages også at være i de ansattes interesse, at de så hurtigt som muligt får en permanent bolig og derved kan optage en normal livsførelse. Det tilstræbes derfor at sikre en ansat med ret til anvist bolig en blivende personalebolig så hurtigt som muligt.

 

Ansatte, der finder, at den anviste bolig ikke lever op til deres forventninger, kan benytte sig af muligheden for ønskeflytning eller boligbytning, eller de øvrige boligtilbud på markedet. Det kan i den forbindelse oplyses, at 20% af de ledigblevne personaleboliger anvises til ønskeflytninger, netop for at kunne imødekomme ønsker om anden bolig.

 

Landsstyret kan med glæde konstatere, at flere ansatte har benyttet sig af muligheden for at tage ansvar for egen boligforsyning ved at bygge en andelsbolig.

 

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at ventelisten på personalebolig medio marts 2004 er på 109 personer, hvilket er mere end en halvering af ventelisten på godt et år.

 

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Landsstyret skal herved takke Landstingsmedlem Jensine Berthelsen for de stillede spørgsmål, der giver Landsstyret mulighed for at komme med en kort redegørelse.

 

Landsstyret arbejder på et sammenskrevet forslag til ny landstingsforordning om leje af boliger, der forventes forelagt Landstinget til behandling på efterårssamlingen 2004. Forslaget vil ikke indeholde væsentlige ændringer, for så vidt angår retstilstanden for ansatte med ret til anvist bolig.

 

Ændringerne af §§ 4 og 5 i 2003, bestod i det væsentlige i, at administrativt fastsatte regler blev indføjet i Landstingsforordningen om leje af boliger.

 

Baggrunden for stramningerne var bl.a. Landstingets kritik af de store udgifter, Landskassen bruger til vakant indkvartering af personale, der venter på anvisning af permanent bolig.

 

Jeg kan oplyse, at såfremt en ansat med ret til anvist bolig f.eks. kunne vælge fortsat at  bebo en 4-rums vakantbolig i en ekstra måned, fordi den tilbudte bolig ikke passer ind i deres standard, kan det koste Landskassen op mod 18.000 kr. om måneden. Såfremt alle 100 ansatte, der venter på en bolig, kunne vælge at bo en ekstra måned vakant, kan det således koste Landskassen op mod 1,8 mio. kr. om måneden. Det er derfor ud fra samfundsøkonomiske hensyn vigtigt at begrænse vakantperioden mest mulig.

 

I relation til den enkelte ansatte med ret til personalebolig har arbejdsgiveren som led i ansættelsen forpligtet sig til at stille en anvist bolig til rådighed. Den ansatte må følgelig have en forventning om, at anvisningen sker inden for et kort tidsrum efter den ansattes tiltræden.  Det må antages også at være i de ansattes interesse, at de så hurtigt som muligt får en permanent bolig og derved kan optage en normal livsførelse. Det tilstræbes derfor at sikre en ansat med ret til anvist bolig en blivende personalebolig så hurtigt som muligt.

 

Ansatte, der finder, at den anviste bolig ikke lever op til deres forventninger, kan benytte sig af muligheden for ønskeflytning eller boligbytning, eller de øvrige boligtilbud på markedet. Det kan i den forbindelse oplyses, at 20% af de ledigblevne personaleboliger anvises til ønskeflytninger, netop for at kunne imødekomme ønsker om anden bolig.

 

Landsstyret kan med glæde konstatere, at flere ansatte har benyttet sig af muligheden for at tage ansvar for egen boligforsyning ved at bygge en andelsbolig.

 

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at ventelisten på personalebolig medio marts 2004 er på 109 personer, hvilket er mere end en halvering af ventelisten på godt et år.

 

 

29. april 2004 UPA 2004/102

 

Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3-mi, 15. april 2003-meersumi § 4 aamma 5-ip sukaterneqarnerinut atatillugu misilittagaalersut pillugit Naalakkersuisut qanoq misilitagaqalersimappat, taamatuttaaq paaserusunnarpoq Inatsisartut naatsorsuutigisinnaaneraat Naalakkersuisut allannguutissanik siunnersuuteqassamaarnersut, taamaassimappallu suut siunnersuutaassanersut Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut)

 

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen apeqquteqaatinut naatsumik nassuiaateqarnissamut Naalakkersuisunik periarfissiisunut Naalakkersuisut matumuuna qutsaviginiarpaat.

 

Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut siunnersuut ataatsimut allataq Naalakkersuisut sulissutigaat, taassuma 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut oqaluuserisassanngorlugu saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarluni. Siunnersuut sulisorisat inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasut inatsisitigut inissisimanerat eqqarsaatigalugu allannguutinik annertuunik imaqassanngilaq.

 

§§ 4 aamma 5-ip 2003-mi allannguutaat annerpaaq tassaavoq malittarisassat allaffissornikkut aalajangersarneqartut inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut ilanngunneqarmata.

 

Sulisorisanut ataavartumik inissiamik innersuunneqarnissaminnut utaqqisunut utaqqiisaasumik ineqartitsinermut Nunatta Karsiata aningaasartuutaanut annertuunut Inatsisartut uparuartuinerat sukaterinermut ilaatigut tunngavigineqarpoq.

 

Ilisimatitsissutigisinnaavara assersuutigalugu sulisoq inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasoq inissiap neqeroorutigineqartup ilaqutariit angissusiannut naleqqutinnginnera pissutigalugu utaqqiisaasumik inissiami sisamanik initalimmi qaammammi ataatsimi suli ineqaannarnissaminik toqqaappat tamanna Nunatta Karsianut qaammammut 18.000 kr.-inik aningaasartuutaasinnaavoq. Taamaalilluni sulisorisat 100-t inissiamik utaqqisut utaqqiisaasumik inissiami qaammammi ataatsimi suli ineqaannarnissartik tamarmik toqassappassuk, tamanna Nunatta Karsianut qaammammut 1,8 mio. kr.-it pallillugit aningaasartuutaassaaq. Taamaattumik inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu piffissap utaqqiisaasumik ineqartitsinerup sapinngisamik killilersimaarneqarnissaa pingaaruteqarpoq.

 

Sulisorisamut inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasumut atatillugu sulisitsisoq atorfinitsitsinerup ilaatut inissiamik innersuussinissaminut pisussaatitaavoq. Sulisorisap taamaalilluni atorfininnermi kingorna piffissap sivikitsup ingerlanerani innersuussisoqassasoq naatsorsuutigisinnaavaa. Aammattaaq sulisorisanut iluaqutaassasorinarpoq piaarnerpaamik inissiamik ataavartumik innersuunneqarnissaat, taamaalillutillu nalinginnaasumik inuuneqalerlutik. Taamaattumik sulisorisap inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasup ataavartumik sulisorisanut inissiamik piaarnerpaamik qulakkeerunneqarnissaa anguniarneqarpoq.

 

Sulisorisat inissiaq innersuunneqartoq naatsorsuutigisaminnut naapertuutinngitsutut isigippassuk nammineq kissaatigalugu nuussinnaanermut inissiamilluunniit paarlaasseqatigiissinnaanermut periarfissaq imaluunniit inissiat neqeroorutigineqartut allat toqqarsinnaavaat. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq sulisorisanut inissiat inoqarunnaartut 20%-ii kissaatigalugu nuukkusuttunut innersuunneqartarmata allamik inissiaqalernissamik kissaatit eqquutsikkumallugit.

 

Naalakkersuisut nuannaarutigalugu oqaatigisinnaavaat sulisorisat arlallit piginneqatigiilluni inissialiornikkut imminnut ineqartinnissaminnut periarfissaq atorsimammassuk.

 

Naggasiullugu ilisimatitsissutigisinnaavara sulisorisanut inissiamik utaqqisut allattorsimaffianni 2004-mi martsip qiteqqunnerani inuit 109-iummata, tamanna ukiup ataasingajaap ingerlanerani affaat qaangerlugu annikilleriaataavoq.