UPA2004/39

                                                                                             05. maj 2004

 

 

Kulturredegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Jeg har på vegne af Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets kulturredegørelse:

 

KULTUR / SPROGET

 

Det er interessant at begynde med selve ordet ”kultur”. Hvordan forstår vi ordet kultur? Den måde, vi bruger ordet på, kan vel bedst forstås som ”piorsarsimassuseq” (vores kulturelle civilisation). Vi har et sprognævn, hvor sprogkyndige udformer nye grønlandske ord. Mange af disse nye ord bliver i mange tilfælde ikke anvendt, f.eks. ordet ”piorsarsimassuseq”, hvor ordet ”kultur” i stedet anvendes i overskriften ”kulturredegørelse”. Det er betænkeligt, at vi samtidig med vore bestræbelser på at bevare sproget blander det danske sprogs udtryk ind i vort sprog, selv hvor vi har de grønlandske ord.

 

Det er interessant at kigge på den islandske sprogpolitik. Her finder man islandske ord for alle fremmedord og disse skal anvendes i den offentlige administration, og ikke mindst i medierne. Medierne udgør jo et område, som øver stor påvirkning på folk, og det er derfor indlysende, at vi her i Grønland har behov for en strammere sprogpolitik. Der er ikke noget nyt i, at ordet ”kultur” udlægges på forskellige måder, fordi der sker en stadig udvikling med hensyn til vores levemåde, vores materielle velstand og vort kulturelle udviklingsstade, ligesom vi hele tiden får nye påvirkninger udefra.

 

”I lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, §9 er skrevet: ”Det grønlandske er hovedsproget i Grønland. Der skal foregå en kyndig undervisning i det danske sprog” (nogenlunde ordret…(tolk))  Vi må have gjort endnu tydeligere, at vort sprog er hovedsproget, ligesom det er vigtigt , at vi hele tiden minder os selv om denne lov og følger den, ikke mindst i den offentlige forvaltning som helhed.

 

Vi mener i Siumut, at vores sprogpolitik i meget højere grad må udvikles, hvis brugen af og respekten for det grønlandske sprog skal øges i befolkningen. Vi må gå modigt til værks for i meget højere grad at styrke kravene til sproget, i kravene til den offentlige forvaltning, og til medierne om at bruge de grønlandske ord, vi har i stedet for fremmedord, og vi må søge at nå frem til, at det grønlandske sprog til fulde anvendes af myndighederne. Ad den vej kan vi nå frem til udvikling af et folk, som tror på egne evner, og ikke mindst vil det kunne mindske administrationen. Vi ved i Siumut, at samtidig med, at vi opretholder dette krav, er det nødvendigt at der arbejdes med at finde grønlandske udtryk for svært oversættelige danske ord, f.eks. ved at udvikle ordbøger med tilhørende forklaringer.

 

 

 

Vi mener i Siumut, at vi må udvikle de områder, hvor vi har et behov for at anvende det grønlandske sprog, såsom i medierne og ved fremstilling af grønlandske lærebøger m.v. Vi mener ligeledes i Siumut, at der må produceres flere grønlandsksprogede udsendelser i medierne, ligesom det må tilstræbes, at alle udsendelser på TV har undertekster på grønlandsk i betragtning af, 85% af befolkningen her i landet er grønlandsksproget.

 

Vi mener i Siumut, at annoncering i medierne må foregå på det grønlandske sprog. Her kan vi kun til eksempel nævne nogen af de ord, der anvendes i dag: ugebladit, skiltereklamit o.s.v. Vi mener, at disse spørgsmål bør afklares i lovgivningen om annoncering, og Landsstyret må tage skridt til at rette op på skævhederne i den manglende brug af vort sprog i annoncering i dag.

 

TEATER

 

Det er en grønlandsk tradition, at vi underholder hinanden og laver sjov med hinanden.

 

Vi har uddannede skuespillere, hvorfor vi i meget højere grad har behov for, at vi fremmer og udvikler den grønlandske teaterscene.

 

Vi mangler stadig en permanent teaterskole og vi har ikke en fast skuespilscene. Men det er nødvendigt, at vi etablerer en teaterskole og en skuespilscene med vore egne skuespillere, ikke mindst i betragtning af den stadig voksende interesse udefra for den grønlandske kultur. Samtidig mener vi, at vi i den nuværende situation kan udnytte den erfaring og det udviklingsstade med hensyn til teater, som vore nabolande som f.eks. Island har ved at etablere et samarbejde med dem.

 

Det er ikke undgået vores opmærksomhed, at skuespillere, der arbejder på et frivilligt grundlag – amatørskuespillerne – ikke har fået særlig plads i kulturredegørelsen. Alene teatergruppen Silamiut har i de sidste år modtaget tilskud til deres virksomhed, men vi vil gerne udtrykke fra Siumut, at vi er helt enige i Kulturrådets forslag om en ændring i tilskudsreglerne for at animere til en større konkurrence, hvilket fremgår af kulturredegørelsen.

 

Vi mener i Siumut, at det er nødvendig at de tilskud der ydes til teatervirksomhed bør spredes ud til også andre skuespillere og skuespilensembler. Dette vil animere til en mere vidtgående konkurrence, ligesom det vil være en betydningsfuld opmuntring til amatørskuespillertrupper.

 

Vi er naturligvis taknemmelige for, at vi har uddannede skuespillere, som kan vise deres kunstneriske evner på scenen, skuespillere, som kan måle sig med andre landes kunstneriske standarder og er i stand til at bruge de nye udviklingstrends inden for teaterverdenen, hvorfor vi må støtte forskellige grupper af amatørteatre, såsom N.A.I.P. og andre, således at vi ad den vej kan sikre teatrets overlevelse, og dette kan gøres ved at indføre tilskudspolitik med større bredde.

 

Vi betragter i Siumut Landsstyrets og Kulturrådets forslag om et teater for et nødvendigt initiativ, og vi støtter således ideen om etablering af en arbejdsgruppe med det formål at udforme et lovforslag. Det er Siumut’s opfattelse, at et sådant arbejdes sagtens kan udføres af kulturarbejdere, såsom Kulturrådet, Skuespillernes Sammenslutning KAISKA, embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre og andre med tilknytning til dette område.

 

 

Et af målene med etableringen af Atuarfitsialak er at inkorporere vore grønlandske kulturværdier og kulturtraditioner i undervisningen, og her er der også tænkt på teatret. Vi ved, at selve det at øve på at fungere som skuespiller er et godt springbræt til at træde frem for offentligheden som menneske og til udvikling af ens selvværd. Vi skal derfor fra Siumut opfordre til, at teater og skuespil i højere grad kommer til at udgøre en del af faggrundlaget  på skolerne og på uddannelsesstederne i øvrigt, da vi mener, at en af årsagerne til vore manglende færdigheder og kompetence er vores manglende evne til at være mere synlige. Vi mener med i Siumut med andre ord, at øvelser til skuespil og teater i højere grad og på forskellig måde være en del af skolernes og uddannelsesstederne skema.

 

Vi skal fra Siumut udtrykke vore glæde over, at teatret i Grønland bliver mere og mere synligt og at interessen for at udviklingen af teatret er stigende.

 

 

FILMPRODUKTION

 

Vi må se i øjnene, at vi i forhold til vore nabolande stadig halter bagud med hensyn til produktion af film o.lign.

 

Nogle film produceret i Grønland kender vi dog til, f.eks. ’Palo’s Brudefærd’, ’Qivittoq’, ’Tukuma’, ’Lysets Hjerte’ og kortfilm som ’Simniulluarit’ og ’Eskimo Weekend’ m.fl.

 

Vore grønlandske beretninger og legender er spændende læsestof, ja, vi må forundres over den styrke, som vore forfædre har været i besiddelse af. De har levet under ubeskriveligt vanskelige vilkår i deres kamp for overlevelse, og det kan være vanskeligt for vores generationer at forestille os deres trosverden og deres traditioner. Så hvor spændende og interessant kunne det ikke være, hvis vi på grundlag af disse gamle beretninger og sagn gennem film kunne vise omverdenen disse historier.

 

Vi må også fremvise vores måde at leve på i dag, hvor langt vi er nået i udviklingen og vores kultur, ikke alene for at fremvise det for omverdenen, men i lige så høj grad for at vi selv kan lære af og undervise om vores kultur og dermed gøre den stadigt nærværende og interessant.

 

Tager vi alle de behov, vi har, under ét, kan vi forestille os etablering af en filmskole, ikke alene for at opfylde aktuelle behov, men også med tanke på en fremtidig indtjening. Situationen er jo den, at noget af det mest attraktive og interessante og samtidig indbringende er film. Sådanne tiltag kræver store investeringer, og vi ved, at midlerne fra Grønlands Hjemmestyre ikke alene rækker til sådanne tiltag, hvor vi i Siumut mener, at vi må opfordre kommunerne til på egen hånd at tage disse udfordringer op.

 

Det er vores mening i Siumut, at det er en tiltrækkende tanke at gøre studier omkring filmproduktion til et studiefag, og at det vil være interessant at kulegrave de muligheder, der er herfor.

 

Vi ser det også i Siumut som en spændende mulighed, hvis vi  kunne foranstalte etablering af en filmfestival med for os interessante produktioner, produceret af oprindelige folk.

 

Når vi taler film, kan vi fra Siumut ikke undlade at nævne det private filmproduktionsselskab Inuk Media, som har været i rivende udvikling og ved flere lejligheder har hjemtaget priser for sine produktioner. Vi glæder os og er i Siumut stolte over disse resultater.

 

 

 

KUNST

 

 

Et af de områder, vi som grønlændere har evner for, er kunsthåndværk og produktion af husflid.

Vi har etableret en kunstskole med plads til 5 studerende, som det nævnes i redegørelsen.

 

Vi er tilfredse med Landsstyrets bestræbelser på at rette op på forholdene for vore kunstnere og deres muligheder for at komme frem med og udstille deres værker, der som nævnt kan ske gennem uddannelse på kunsthåndværkernes værksteder, mindre værksteder, skindsystuerne m.v. Vi er også tilfredse med bestræbelserne på at øge mulighederne for de professionelle kunstnere for at give dem muligheder for at udstille deres værker og i den forbindelse kan dygtiggøres i dette arbejde, og vi støtter ligeledes Landsstyrets bestræbelser på at øge de økonomiske muligheder for kunstnerne gennem finansloven for 2005.

 

Vi må sige, at vi har et fint og betydeligt samarbejde med de nordiske lande, men samtidig mangler vi at udvikle og styrke samarbejdet med vore stammefrænder. De produkter, vore stammefrænder fremstiller er på mange at sammenligne vore egne produktioner, men de har også en anden form for kunsthåndværk, som er meget spændende for os. Vi mener i Siumut, at arbejdet med udvekslingsmuligheder med kunstnere fra de andre områder blandt vore stammefrænder må styrkes, hvorfor vi støtter de initiativer i den retning, der er taget af landstingets kulturudvalg og af Landsstyret.

 

Der har i den forløbne weekend været arrangeret en arbejdende udstilling med kunsthåndsværk med deltagelse fra kysten og fra andre lande. Vi betragter i Siumut sådanne initiativer som gode og byder dem velkommen, og vi vil udtrykke vores interesse og ønske om, at udviklingen bliver fortsat, og vi vil gerne opfordre til, at man ved fremtidige lignende arrangementer inddrager vore stammefrænder i højere grad.

 

Med hensyn til den udvikling, der sker inden for kunstverdenen, vil vi fra Siumut rette en tak til de mennesker, der er involveret i dette arbejde og vil gerne opfordre dem til ufortrødent at fortsætte deres værdifulde arbejde. Vi vil specielt her gerne nævne Thue Christiansen og rose hans initiativer til at etablere uddannelsessteder for kunsthåndværkere i Qeqertarsuaq og Maniitsoq.

 

 

MUSIK

 

Et af de områder, vi som et grønlandsk folk interesserer os mest for, og som har betydet mest i vores historie, er musikken. Vi er nået så langt i udviklingen af vores musikscene, at dette har opnået genklang i omverdenen og berømmelsen er stadigt stigende, og vi er således meget glade og stolte over, at f.eks. sangerinden Julie Berthelsen repræsenterer vort land på så flot en måde.

 

Forskellige musikerforeninger er groet frem langs kysten, og vi forestiller os, at disse foreninger gennem en sammenslutning kunne styrke deres position.

 

 

 

 

Kun få kommuner har i dag musik på skemaet på skolerne, og vi mener at er plads til at styrke dette fag og tilrettelægge brugen af musik på en bedre måde.

 

Inden for opera ser vi også flere unge, der er trådt ind på den vej, og vi må øge også deres muligheder for uddannelse.

 

 

SANG OG DEN GRØNLANDSKE NATIONALHYMNE

 

Vi grønlændere er meget glade for at synge, hvorfor vi ærgrer os over, at denne del af vores kultur ikke omtales nærmere i kulturredegørelsen, ligesom vi er kede af, at man ikke specifikt er kommet ind på spørgsmålet om vores nationalhymne.

 

Sangtraditionen er et af områder, som har størst betydning for vores åndelige udvikling, og samtidig den kulturgren, der når længst muligt ud i omverdenen som repræsentant for vores kultur. Vi tænker ikke alene på de grønlandske sange her, men også på den grønlandske nationaldragt.

 

Vi grønlændere har en egen sangtradition og en egen måde at synge på, og den fortjener at blive beskyttet og videreført gennem lovgivningen.

 

Vi ved, at grønlandske kor med grønlændere bosat i Danmark, f.eks. ’Aavaat’, på frivillig basis og af egen vilje rejser rundt i den store verden og optræder, og vi må bestandig støtte disse mennesker og rose dem for deres arbejde.

 

I Siumut mener, at den gamle tradition med fælles morgensang i skolen var en sund tradition, som ydermere var med til at give en fornemmelse af samhørighed. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre lærerne til at genoptage denne tradition – i skolens aula eller i de enkelte klasseværelser.

 

Gennem de sidste mange år har vores nationalhymne været til debat her i landstinget, og vi mener i Siumut, at det må være nødvendigt at medtage en politisk omtale af nationalhymnen i kulturredegørelsen, og vi mener, at en lovmæssigt beskyttelse af nationalhymnen er af stor betydning.

 

 

IDRÆT

 

Udover de dele af idrætten, der er omtalt i redegørelsen, ønsker vi i Siumut, at der fokuseres mere på Inuit-idrætsgrene. Vi ser en flot udvikling af Inuit-sporten, og vi ser, at denne idræt deltager i konkurrencerne ved alle Arctic Winter Games, og at der bliver opnået flotte resultater.

 

Med hensyn til, om Inuit-idrætsgrene som tov-gymnastik og qajaqsporten, som er specielt grønlandske, kan deltage ved fremtidige AWG-begivenheder, vil vi opfordre til, at dette undersøges.

 

Vi ser i Siumut med stolthed, at der er en stadig fremgang inden for den grønlandske sportsverden, og at vore sportsfolk opnår bedre og bedre resultater. Vi deltager tilmed i diverse verdensmesterskaber og opnår gode resultater. Vi må specielt rose Tae Kwon Do-udøverne, som ved forskellige verdensmesterskaber har opnået flotte resultater. Sidst opnåede Tae Kwon Do-udøverne ved de nyligt afholdte europamesterskaber både guld, sølv og bronze.                              De resultater, som Tae Kwon Do-udøverne her opnåede er ikke de eneste, da vi ved, at de ved verdensmesterskaberne flere gange har opnået fine resultater. En sådan deltagelse med så flotte resultater er meget værd i forbindelse med at vise vort ansigt udadtil, ligesom afsyngelsen af vores nationalhymne og brugen af vort flag ved disse lejligheder er af stor betydning. Vi er i Siumut stolte over de resultater, som Tae Kwon Do-udøverne har opnået og vil gerne udtrykke vores glæde over det store arbejde, der bliver udført af deres forbund.

 

Vi kan heller ikke undlade at nævne andre idrætsudøvere, bl.a. bordtennisspillerne, ”paamittartut”, skiløberne og andre, som har deltaget ved AWG.

 

Der er stor interesse for fodbold her i landet, og vi ved i Siumut, at der udføres et stort stykke arbejde i fodboldforbundet, hvilket giver forhåbninger om større resultater for fremtiden.

 

Der er en god gænge i udviklingen for håndbold, som endog har medført at vi deltager i verdensmesterskaberne, og også vore løbere klarer sig flot ved forskellige internationale stævner. Vi ønsker at sige, at vi også med tanke på andre idrætsgrene synes, at vi har en god fremdrift, som vi betragter med store forventninger, og som efter vores mening er støtteværdig.

 

Med disse bemærkninger om disse enkelte idrætsgrene vil vi gerne udtrykke vores støtte til Grønlands Idrætsforbunds arbejde for vore børn og unge. Vi vil naturligvis også benytte lejligheden til at udtrykke vores ros til arrangementerne i de forskellige kommuner, f.eks. til arrangørerne af Arctic Circle Race i Sisimiut, til arrangørerne af Arctic Team Challenge i Tasiilaq og andre initiativtagere til andre arrangementer i de forskellige kommuner.

 

 

FORENINGER / ORGANISATIONER

 

Et af de store styrker ved vores kultur i Grønland er efter Siumut’s mening tilstedeværelsen af foreninger og organisationer. Vi må hele tiden bidrage til, at udviklingen og videreførelsen af disse initiativer sikres, også gennem økonomisk støtte.

 

 

DEN GRØNLANDSKE NATIONALDRAGT

 

 

Vi betragter det af stor vigtighed, at man i redegørelsen medtager den grønlandske nationaldragt – den vigtigste, den mest omkostningskrævende og for at sige det lige ud,  mest vanskelige nationaldragt i hele verden.

 

I Siumut er vi vidende om, at vores nationaldragt er blevet udnævnt som nr. 2. som den mest arbejdskrævende dragt, og at samernes dragt er blevet udnævnt som nr. 1 i den henseende.

 

I Siumut mener vi imidlertid at man bør ændre på denne rækkefølge, og således udnævne den grønlandske nationaldragt til nr. 1.

 

 

 

 

 

Vi må udarbejde informationsmateriale om de krav, der stilles til fremstilling af en grønlandsk nationaldragt med hensyn til afspækningen af skindet, bearbejdningen og tørringen af skindet, syningen, perlearbejdet osv. Vi må overfor omverdenen informere om den store arbejdsindsats, der kræves før en dragt er færdig.

 

Vi mener i Siumut, at vi må påbegynde undervisning i fremstilling af en nationaldragt for derved at bevare den grønlandske nationaldragt for fremtiden.

 

 

DET GRØNLANDSKE FLAG

 

Ethvert folk har respekt for deres flag og værdsætter det. Vi grønlændere har som tradition at hejse flaget på alle søndage og helligdage og ved alle andre særlige begivenheder.

 

Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må styrke respekten for vort flag, og at vi overfor vore efterkommere - de kommende generationer - til enhver tid må vise vores respekt for flaget.

 

Vi mener i Siumut, at det er vigtigt at bruge vores flag efter forskrifterne, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at udarbejde oplysning om den rette benyttelse af flaget.

 

Vi mener i Siumut, at vi må tænke i nye baner med hensyn til brugen af vort flag, og vi må fremsætte krav om, at vort flag bruges alene. For at gøre det helt klart mener vi, at kun det grønlandske flag bør hejses.

 

Vi savner således i redegørelsen et afsnit om vores flagpolitik, da vi mener, at dette område med så stor betydning for vores identitet bør medtages i en kulturredegørelse. Med andre ord efterlyser vi en klargøring af vores flagpolitik.

 

 

ÅNDELIGE VÆRDIER

 

Vi, det grønlandske folk, lægger stor respekt for dagen ved højtiderne, og vi mærker, at denne respekt omkring højtiderne er ved at forsvinde. Her tænker vi på, at forretninger og værtshuse holder åbent på disse dage.

 

Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må fremme vores forhold til troen, og at vi til stadighed må udvise og øge respekten for disse værdier. Vi tænker ikke mindst på vilkårene for kirkekorssang.

 

Når talen således falder på de åndelige værdier, et det af vigtighed, at vi medtager vores kulturarvs oprindelige trosverden med i skoleunderundervisningen, da det er af stor betydning, at vi kender os selv og vores historie.

 

I Siumut mener vi også, at vi må tale om det grønlandske familiesammenhold. Det er jo således, at vores evne til sammenhold og til at støtte hinanden er nogle af de vigtigste styrker i vores kultur. Vi mener i Siumut, at vi til stadighed må understrege betydning af familielivet. Vi ser derfor med alvor på, at vi markerer og på bedste måde bruger dette år, som er familiens år.

 

 

 

Vi betragter i Siumut familiesammenholdet som en styrke, som udspringer af vore forfædres liv som fangerfamilier. I vores udvikling som et folk er det væsentligt hele tiden at have for øje, at vi har vore rødder i fangerkulturen, for herigennem kan vi bevare vores identitet. Vi er i Siumut ikke enige med Landstyrets forventninger om, at fangererhvervet vil ophøre med at eksistere, eftersom vi ved, at vore forfædre altid har kunnet tilpasse sig forandringerne gennem tiderne.

 

I Siumut mener, at vi i udviklingen af de åndelige værdier må inddrage vore forfædres brug af trommesang og trommedans i folkeskoleundervisningen med tanke på at kunne udtrykke sig i fællesskab, både med negative og positive udsagn.

 

Vi er i Siumut klar over, at en udvikling af det kulturelle arbejde også har en økonomisk side. Vi skal derfor anmode Landsstyret undersøge, hvorledes finansieringen kan tilrettelægges, heriblandt hvorvidt man kan hente midler til forskellige kulturformål fra de afsatte midler på hovedkonto 40.14.19 til spredning af radio og TV-signaler på 33,5 mio. kr.

 

Med disse bemærkninger til kulturredegørelsen skal vi anmode om, at vore prioriteter indarbejdes i redegørelsen.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT

UPA 2004/39

11. maj 2004

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut Kultureqarneq pillugu nassuiaataat Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissuara.

 

Kulture / Oqaatsit

Siullermik oqaaseq ”Kulture” aallarniutigissallugu soqutiginartuuvoq.

Oqaaseruna kulture qanoq paasisariaqartoq? Oqartarnerput malillugu ”Kulture” tassaagunarpoq ”Piorsarsimassuseq”. Oqaasileriffeqarpugut tassanilu oqaasiliortut oqaasersianik kalaallisut oqaasiliortarput. Oqaasiliarpassuit arlalitsigut atorneqarneq ajorput, soorlu oqaaseq ”Piorsarsimassuseq” maannakkut ”Kultureqarneq pillugu nassuiaat”-mmi taarsiullugu oqaaseq ”Kulture” atorneqarpoq. Eqqarsarnarpoq oqaatsitsinnik tammatsaaliiniarluta qallunaatut oqaatsit, oqaatsitsinnut akulerussuuttualeratsigit naak kalaallisut oqaasertaqartikkaluarlugit.

 

Island-imi oqaatsinut ”politikki” soqutiginartuuvoq, oqaasersiat tamarmik Island-imiutut oqaasertalerneqartut pinngitsooratik pisortatigoortumik atorneqartussaatitaapput minnerunngitsumik tusagassiutitigut. Tusagassiuutimmi tassaapput annertunerusumik inunnik sunniisinnaasut, taamaattumik ersarippoq nunatsinni oqaatsinut ”politikki” sakkortunerusoq pisariaqartikkipput.

Oqaatsip ”Kulture-p” assigiinngitsunik isummersorfigineqartarnera takornartaanngilaq,

inooriaaserput pigissaassuserput piorsarsimassuserpullu ukiuni arlalippassuarni inerikkiartorsimammat paasinnittariaaserpullu aamma avatangiisinit nutaanit sunnersimaneqarluni.

 

”Namminersornerullutik oqartussat pillugit inatsit (nr. 577-29/11-1978)-meersumi § 9.-mi ima allaqqavoq ”Kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput. Danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqassapput”. Oqaatsitta pingaarnersaanerat ersarissarneqartariaqarpoq, taassumallu inatsisip aamma eqqaasitsissutigisarnissaa malinniarnissaalu pingaaruteqarpoq, minnerunngitsumik pisortaqarfinni tamani.

 

Siumumi isumaqarpugut oqaatsinut politikki annertunerujussuarmik inerisarneqaqqittariaqartoq, kalaallit oqaasiisa inuiaqatigiinni atorneqarnerat ataqqineqarnerallu annertusarneqassappat. Sapiissuseqarluta oqaatsinut piumasaqaatit sakkortunerungaalersittariaqarpagut, oqaasersiat kalaallisut nutserneqarsimasut pisortaqarfinni tusagassiutini atorneqarnissaannik aammalu pisortaqarfinni kalaallit oqaasiisa tamakkiisumik atorneqalernissaat anguniartariaqarparput. Taamaaliornikkut inuiaqatigiit imminnut tatigisut minnerunngitsumillu allaffissornerup millisinneqarnissaa anguneqassammat. Taamatut piumasaqarnermi pisortatigoortumik oqaatsit atorneqartartut qallunaatuumiit kalaallisut nutseruminaattut sukumiisumik suliarineqarnissaat pisariaqartoq Siumumi ilisimavarput soorlu, atuakkat oqaatsinik nassuiaatinik imallit inerisarneqarnissaat eqqarsaatigalugit.

Siumumi isumaqarpugut assigiinngitsutigut kalaallisuunik pisariaqartitsinerput inerisarneqartariaqartoq soorlu: aallakaatitassiornikkut, ilinniusianik atuakkiornikkut il.il.

Taamatuttaaq Siumumi isumaqarpugut tusagassiutini kalaallisut aallakaatitassiat amerlisarneqartariaqartut aammalu anguniarneqartariaqartoq nunami maani innuttaasut 85%-iisa kalaallisut oqaaseqarfigisaanni, tv-mi aallakaatitassiat tamarmik kalaallisut allagartalersorneqartalernissaat.

 

Siumumi isumaqarpugut tusagassiutitigut ussassaarisarneq kalaallisut oqaatsit atorlugit ingerlanneqartariaqartoq tassani oqaatsit atorneqartartut assersuutigineqaannarsinnaapput: ugeblad-it, skiltereklamet il. il. Siumumi isumaqarpugut ussassaarisarnikkut inatsisit ersarissarneqartariaqartut aammalu maannakkut  ussassaarinermi oqaatsinik atuinermi equngasoqarneq Naalakkersuisut aaqqinniartariaqaraat.

 

Isiginnaartitsineq

Ataatsimoorluta immitsinnut aliikkusersoqatigiittarnerput quiasaarutigisarnerpullu kalaallit ileqqoraarput.

 

Isiginnaartitsisartunik ilinniarsimasunik peqarpugut taamaattoq annertunerujussuarmik nunatsinni isiginnaartitsinikkut siuarsaanissarput pisariaqarpoq.

 

Isiginnaartitsinermut ataavartumik ilinniarfeqanngilagut aammalu immikkut isiginnaartitsisarfimmik suli peqanngilagut. Taamaammat avataanit nunatta piorsarsimassutsikkut soqutigineqariartuinnarnera ilutigalugu isiginnaartitsinermut ilinniarfeqalernissaq aammalu isiginnaartitsisarfimmik tassalu nunatta isiginnaartitsisartuinik peqalernissap anguniarnissaa pisariaqarpoq. Taamatulli inissisimatilluta nunat qanigisatta soorlu Island-ip isiginnaartitsinermut misilittagaqarluarnerat siuarsimanerallu Siumumiit soqutiginartutut atorluarneqarsinnaasutut suleqatigineqarluarsinnaasutullu isigaarput.

 

Kultureqarneq pillugu nalunaarusiami, nammineq piumassutsimik isiginnaartitsisartut annertunerusumik eqqaaneqannginnerat maluginiarparput.

Ukiuni arlalinngortuni isiginnaartitsisartut Silamiut kisimik immikkut aningaasaliiffigineqartarput uanilu Kultureqarneq pillugu nassuiaammi isiginnaartitsisarnikkut unammilleqatigiinnissaq siunertaralugu aningaasaliisarnerup allanngortinneqarnissaanik Kultureqarnermi Siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat Siumumiit isumaqatigilluinnarparput.

 

Siumumi isumaqarpugut isiginnaartitsinermut aningaasaliissutit isiginnaartitsisartunut allanut siammartiterneqarnissaat pisariaqartorujussuusoq, unammilleqatigiinnermut annertunerusumik aqqutissiuisussaammat aammalu nammineq piumassutsiminnik isiginnaartitsisartunut annertuumik kajumissaataasussaalluni.

 

Soorunami qujanarpoq ilinniarsimasunik isiginnaartitsisartoqaratta, isiginnaartitsivimmi eqqumiitsuliorsinnaasumik, nunanut allanut naleqqussarsimasunik isiginnaartitseriaatsinillu nutaanik ilinniarsimasunik, taamaattoq Siumumi isumaqarpugut nunatsinni namminneq piumassutsiminnik isiginnaartitsisartut soorlu: N.A.I.P-kkutut ittut allallu tapersersorneqarnissaat taamatullu isiginnaartitsisarnerup tammatsaalineqarnissaa anguniarneqartariaqartoq soorlu aningaasaliisarnerup siammarterneratigut.

 

Isiginnaartitsisarfinnut inatsiseqalernissamik Naalakkersuisut Kultureqarnermillu Siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat Siumumiit pisariaqartutut isigaarput, inatsisiliornissamullu suleqatigiissitamik pilersitsinissaq tapersersornartuutillugu. Siumumi isumaqarpugut suliaq tamanna kultureqarnermik sammisaqartut ingerlalluarsinnaagaat soorlu: Kultureqarnermi Siunnersuisoqatigiit, Isiginnaartitsisartut Kattuffiat KAISKA, Namminersornerullutik Oqartussat ataani atorfillit allallu suliami tassani susassaqartut peqatigalugit.

 

Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani nunatsinni pingaartitatta ileqqutoqqattalu atuartitsissutigineqartarnissaat anguniakkanut ilaavoq, soorlu isiginnaartitsineq eqqarsaatigalugu.

Ilisimavarput isiginnaartitsinermik sungiusartarneq annertuumik inuttut saqqummernissamut imminullu tatiginermut iluaqutaasartoq, taamaattumik isiginnaartitsisarnerup aamma annertunerusumik atuarfinni ilinniarfinnilu sammineqartarnissaat Siumumiit kaammattuutigerusupparput, isumaqaratta angusakittarnitsinnut inuttut saqqummersinnaanermik sanngiiffeqarnerput tunngaviusut ilagingaat. Siumumi isumaqarpugut isiginnaartitsinermik sungiusartarneq meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu assigiinngitsuni aallunnerusariaqaripput. 

 

Nunatsinni isiginnaartitsisarnerup ersarinneruleriartuinnarnera soqutigineqarneruleriartuinnarneralu Siumumiit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput.

 

Filmiliorneq

Nassuerutigisariaqarparput isiginnaagassiornikkut nunanut sanilitsinnut naleqqiulluta  kinguarsimanerungatta.

 

Nunatsinnimi filmit ilisimasagut ilaatigut tassaapput: Paalup nuliarsarnera, Paavia Qivittoq, Tukuma, Qaamarngup uummataa, naatsukullammik filmiliaq Sinilluarit aamma Eskimo Weekend il. il.

 

Kalaallit uagut oqaluttuaatitoqqagut soqutiginaatilissuupput, ilami qanga kalaallit sapiissimanersui tupinnaannarpoq. Inuuniapiloorneq misigisarsimavaat maannakkullu eqqarsartariaasitsinni upperisaat ileqquilu takorlooruminaassinnaasarput. Qanormi taava alutornartigissagaluarpa soqutiginartigissangaluarpalu oqaluttuaatitoqqagut najoqqutaralugit filmilianik saqqummersitsisaleraluarutta avammullu nunarsuarmioqatitsinnut nittarsaallugit.

 

Ullumikkut inooriaaserput, killiffipput piorsarsimassuserpullu aamma avammut nittarsaattariaqarparput kisianni nunatta avataaniittut kisiisa eqqarsaatiginagit uagulli aamma piorsarsimassutsitta iliniartitsissutigineqartuarnissaat soqutiginarsartuarneqarnissaallu anguniarlugit.

 

Pisariaqartitsineq tamaat isigalugu nunatsinni filmiliornermik ilinniarfeqalersinnaaneq siunissami eqqarsaatigineqarsinnaasut ilagivaat, uungaannaq isiginata kisiannili aamma siunissami aningaasarsiutaallualernissaa eqqarsaatigalugu. Tassami ilumoorpoq takujumaneqarnerpaat aningaasarsiutaalluarnerpaallu filmit ilagimmatigit. Pilersaarutit taamaattut aningaasanik annertuunik malitseqartussaassapput maannakkullu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat naammanngittut ilisimavarput taamaattoq kommunet aamma namminneq suliniuteqarsinnaanerat kaammattuutigineqartariaqartutut Siumumiit isumaqarfigaarput.

 

Siumumiit isumaqarpugut pingaartumik fimiliornermut ilisimatusaatigalugu ingerlatsisinnaaneq soqutiginaateqartuusoq periarfissarlu taanna misissussallugu soqutiginaateqartoq.

 

Filmiliornermut tunngatillugu nunat inoqqaavisa uatsinnut assersuussinnaasatta suliaannik Filmfestivaleqartitsinissaq Siumumiit soqutiginartutut isigaarput.

 

Filmiliortarnermut tunngatillugu Siumumiit eqqaanngitsoorusunngilarput namminersorluni ingerlasup tassalu Inuk Media-p filmiliornikkut siuariartuinnarluni arlaleriarluni nersornaaserneqartarsimasup nunarsuarmioqatitsinnut kusanartumik nittarsaassisarnera nuannaarutigingatsigu tulluusimaarutigalugulu.

 

Eqqumiitsuliorneq

Assassorluni eqqumiitsuliorneq sanalunnerlu kalaallit piginnaaneqarfigilluagaasa ilagivaat.

Eqqumiitsuliornermik ilinniarfeqarpugut tallimanik inissalimmik soorlu nassuiaammi oqaatigineqartoq.

 

Eqqumiitsuliortut ilungersunartumik atugassaqartitaanerat aammalu nittarsaannikippallaartarnerat pillugu Naalakkersuisut ajornartorsiummut aaqqiiniarlutik suliniutaat iluarisimaarparput soorlu: 

eqqumiitsuliornikkut sullivinni, sanaluttarfinni, atisanik mersortarfinni, atuartitaanikkut, ilinniartitaanikkut allatigullu. Suliniutit taakkua saniatigut aningaasarsiutigalugu eqqumiitsuliortuusinnaanerup anguniarneqarnissaa siunertaralugu eqqumiitsuliortut avammut nittarsaannissaminnut periarfissaannullu pikkorissartinneqartalernissaat iluarisimaarparput aammalu Naalakkersuisut eqqumiitsuliornermut aningaasanik amerlanerusunik 2005-imut aningaasanut inatsisissami ujartuiniarnerat tapersersornartuutillugu.

 

Nunanut avannarlernut suleqateqarnerput annertuutut oqaatigisariaqarpoq taamaattorli naggueqatitsinnut suleqateqarnitta nukittorsarneqarnissaa suli pisariaqarpoq. Naggueqatigut uatsinnut assigusunik eqqumiitsuliortarput kisiannili aamma immikkuullarequteqartunik aamma uagutsinnut alutornartunik. Siumumi isumaqarpugut naggueqatitta eqqumiitsuliortut akornanni paarlaasseqatigiinnerusalernissaq anguniarneqartariaqartoq taamaattumik kultureqarnermut ataatsimiititaliap aammalu Naalakkersuisut maannakkut tamaatut anguniagaqarnerat tapersersornartuutipparput.

 

Uani sapaatip akunnerani sinerissamiit arlalinnik aammalu nunanit avannarlernit peqataaffigineqartumik Nuummi eqqumiitsulianik saqqummersitsisoqarpoq, Siumumi taamatut aaqqissuussinerit pingaarutillit soqutiginartutut inerisarneqartuartariaqartutullu isigivagut, kaammattuutigissallugulu ukiuni tulliuttuni naggueqatitta annertunerusumik peqataatinneqartarnissaat anguniarneqartariaqartoq.

 

Eqqumiitsuliornermi siuarsaanermut atatillugu nunatsinni inuit ataasiakkaat suliniuteqarluartut

Siumumiit aamma qutsavigerusuppagut kaammattuutigissallugulu suli nikallujaallutik taamatut suliniarnertik ingerlatiinnassagaat. Tamatumani immikkut Thue Kristiansen-ip sanalunnermik pikkorissartarfinnik Qeqertarsuarmi Maniitsumilu pilersitsisimanera nersoartariaqartutut isigaarput.

 

Nipilersorneq

Kalaallit inuiaassutsikkut soqutigisaasa oqaluttuarisaanittalu pingaarnerit ilagivaat nipilersorneq, allaallu ima siuariartortigivugut nunatta avataani tusaamaneqarnerput annertusiartorluni soorlu tulluusimaarutigilluagarput erinarsortartoq Julie Berthelsen nunatsinnut nittarsaassilluartutut oqaatigisariaqartoq.

 

Nipilersortartut peqatigiiffii piffinni assigiinngitsuni ingerlapput sulilu nukittunerujussuusinnaagaluarput immaqa kattuffeqartuugunik peqatigiiffeqarnerlu nukittorsarneqarpat.

 

Massakkut kommunet ikittunnguit atuarfinni nipilersornermik ingerlatsipput taamatullu ingerlatsineq suli annertusarneqartariaqartutut aaqqissuussaanerusariaqartutullu isigivarput.

 

Nunatsinnilu inuusuttut piginnaasutsimikkut operarsinnaaneq angujartormassuk ilinniartitaanikkut periarfissarsiuunneqartariaqartut ilagivaat.

 

Erinarsorneq aammalu Inuiaassutsimut erinarsuuterput

Kalaallit erinarsornermik nuannarisaqartuupput taamaattumik Kultureqarneq pillugu nassuiaammi nunatsinni erinarsoqatigeeqarnerup annertunerusumik tikinneqannginnera aammalu Inuiaassutsimut erinarsuutitta immikkut tikinneqannginnera uggornartutut Siumumiit isigalugu oqaatigissavarput.

 

Erinarsoqatigeeqarneq tassaavoq anersaakkut nukittoqqutigisatta pingaarnerit ilaat aammalu annertoorujussuarmik nunanut allanut kalaallit kultureannik nittarsaassisuusartoq. Erinarsornerinnakkuunngitsoq aammali kalaallisuutta avammut nittarsaanneqartarnerat eqqarsaatigalugu.

 

Kalaallit erinarsortarnerat immikkuullarissuuvoq qaqugumulluunniit inatsisitigut aamma illersorneqarluni ingerlasariaqartoq.

 

Nalunngilagut Danmarkimi kalaallit najungaqartut erinarsoqatigiivi soorlu: Aavaat nunarsuarmi namminneq piumassutsiminnik angalasartut tusarnaartitseqattaarlutik, taamatut kalaaleqatigut suliniartut annertuumik nersugassaapput tapersersorneqartariaqarlutillu.

 

Siumumi isumaqarpugut siornatigut meeqqat atuarfianni ullaakkut ataatsimoorluni  erinarsoqatigiittarneq peqqinnartuusoq aammalu ataatsimuussusermik ullaamillu nuannersumik aallarniutaasartoq. Taamaattumik taamatut erinarsoqatigiittarsimanerup aallartisarneqaqqinnissaa meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunut kaammattuutigissavarput aulami klassilluunniit iluini ingerlanneqarsinnaasutut isigalugu.

 

Ukiuni kingullerni inuiattut erinarsuuterput Inatsisartuni qaqinneqartuartarpoq, Siumumiillu inuiattut erinarsuutitsinnut tunngatillugu isumaqarpugut Kultureqarneq pillugu nassuiaammi Inuiattut erinarsuutitta politikkikkut oqaaseqarfigineqarnissaa taamatullu inatsisitigut illersorneqarluni inissisimajuarnissaa aamma pingaaruteqartoq.

 

Timersorneq

Timersornermut tunngatillugu nassuiaammi oqaatigineqartut saniatigut Siumumi pingaartipparput Inuit timersuutaat immikkut qiviassallugit. Ukiuni makkunani Inuit timersuutaat ingerlallualersimavoq allaallu AWG-imut unammiarneq ataavartumik ingerlanneqartarluni aammalu angusarissaarfiusarluni.

 

Kalaallit timersuutaannut tunngatillugu Siumumi isumaqarpugut soorlu allunaariaqattaarnerit qajartorneq allallu naggueqatitsinnut naleqqiulluta immikkuullarissutigisagut Inuit timersuutaasa unammiuaassutigineqartarnerannut AWG-mut ilanngutissallugit soqutiginartuusoq tamannalu misissorneqartariaqartoq.

 

Siumumiit tulluusimaarutigalugu oqaatigissavarput timersortartutta siuariartuinnarnerat oqaatigisariaqarmat, allaat nunarsuarmi pissartanngorniunnernut peqataatitaqartarlernikuulluta angusarissaartarlutalu. Nunatsinni Tae Kwon Do-rtartut immikkut nersorneqartariaqarput taakkuuppummi nunarsuarmi pissartanngorniuunnerni tamatigut annertuumik angusarissaartartut, soorlu qanittumi Europa Mesterskab-eqartoqarmat kalaallit peqataatitaat annertuumik angusarissaartut allaat guld-i, sølvi, bronze-lu pissarsiaralugit. Tae Kwon Do-rtartut nunanut allanut unammiartarneranni taamatut angasarissaartarneq takornartaanngilaq nalunngilarpummi siornatigulli nunarsuaq tamakkerlugu pissartanngorniuuttarnerni angusarissaartartut. Taamatut annertutigisumik angusarissaarnikkut kalaallit annertuumik nittarsaanneqartarput aamma inuiaassutsitta erinarsuutitta atorneqartarneratigut, erfalasuttalu avammut nittarsaanneqartarneratigut. Siumumiit taamatut Tae Kwon Do-rtartut angusarissaartarnerat tulluusimaarnartutut isigalugu kattuffiup timersortartuminut pitsaasumik suliniarnera nuannaarutigaarput.

 

Timersortartut allat eqqaassallugit aamma pisariaqarpoq soorlu, AWG-imi angusarissaartuaannartut tassalu nerrivimmi arsaarartartut, paamittartut, sisorartartut il. il.

 

Nunatsinni arsarneq soqutigineqartorujussuuvoq Siumumiillu ilisimavarput arsarnermi kattuffiup siuarsaaniarnera annertuujusoq taamaammat siunissami suli annertunerusumik angusaqartalernissaq isumalluarnartutut isigaarput.

 

Assammik arsartarneq siuariartorpoq allaat nunarsuarmi unammersuarnernut peqataatitaqartalernikuulluta, ilanngullugit arpattartugut nunani assigiinngitsuni unamminernut peqataasartut ingerlalluartutullu oqaatigisariaqartut tamaasa allallu timersuutit eqqarsaatigalugit timersornermik siuariartorneq isumalluarnartutut tapersersorluarneqartariaqartutullu isigaarput.

 

Timersornermut tunngasumik taamatut saqqummiussaqarluta Nunatsinni Timersoqatigiit Kattuffiata ersarissumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniuteqarnera tapersersornartuutipparput. Soorunami aamma allat nunatsinni namminneq kommunet suliniuteqartut nersualaarusuppagut soorlu: Sisimiuni Arctic Circle Race-mik ingerlatsisartut, Tasiilami Arctic Team Challenge-mik ingerlatsisartut allallu kommunet namminneq suliniuteqartut eqqarsaatigalugit.

 

Peqatigiiffiit / Kattuffiit

Nunatsinni peqatigiiffeqarneq kattuffeqarnerlu kulturekkut nukittoqqutaalluinnartut aamma ilagivaat Siumumi isumaqarpugut taakkua aamma tapersersorneqarnerat ingerlattuartariaqaripput siuarsartuartariaqarigullu aningaasaliisarnerit aamma eqqarsaatigalugit.

 

Kalaallisuut

Kalaallisuutta pingaaruteqarnerpaat, akisunerpaat eqqortumillu oqaatigalugu nunarsuarmi inuianni kinaassutsimut atisani pisariunerpaat nassuiaammut ilanngunneqarnissaat pingaartutut isigaarput.

 

Siumumi ilisimavarput kalaallisuugut nunarsuarmi pisariunerpaat nr. 2-tut nalilerneqarsimasut, pisariunerpaatullu nr. 1-itut Saamit atisaat nalilerneqarsimallutik.

Siumumi isumaqarpugut kalaallisuutta nunarsuarmi pisariunerpaat nr. 2-tut nalilerneqarnerat allanngortittariaqaripput nr. 1-nngortillugu. 

 

Paasititsiniaasariaqarpugut atisat taakku pissarsiariniarlugit suliariniarlugillu piniarneq qanoq pisariutigisoq, qapiarneq, ammip suliarinera panersernera, mersornera, sapakkat ilami kalaallisuut suliarujussuuneri nunarsuarmioqatitsinnut paasitittariaqarpagut.

 

Siumumi isumaqarpugut kalaallisuulionerup ilinniartitsissutigineqartalernissaa anguniarneqartariaqartoq siunissami kalaallisuutta tammatsaalineqarnissaat pingaaruteqarmat.

 

Erfalasoq

Inuiaat kikkulluunniit erfalasortik ataqqisarpaat pingaartillugulu. Uagut kalaallit ileqqoraarput nalliuttuni sapaatit tamaasa immikkullu pisoqartillugu erfalasumik amusisarnerput. 

 

Siumumi isumaqarpugut erfalasutsinnut pingaartitsinerput annertusartuartariaqaripput aammalu kingulissatsinnut maligassiuilluta erfalasumik ataqqinninnerput takutittuartariaqaripput.

 

Siumumi erfalasup inatsisit malillugit atorneqartarnissaa pingaartipparput taamaattumik erfalasumut inatsisinik paasititsiniaasarnissaq pingaaruteqartutut aamma isumaqarfigalugu.

 

Siumumi isumaqarpugut erfalasutsinnut tunngatillugu nutaamik isummersortariaqartugut allaallu piumasarisariaqaripput erfalasutta tamakkiisumik kisimiitillugu atorneqalernissaa. Ersarissumik oqaatigalugu Siumumi isumaqarpugut erfalasorput kisimiitilluni amuneqartalertariaqartoq.

 

Erfalasumut politikkip annertunerusumik nassuiaammi tikinneqannginnera ilanngullugu maqaasivarput, Siumumilu isumaqarpugut kinaassutsitsinnut taama pingaaruteqartigisup ilanngunneqarnissaa pisariaqartoq. Tassa imaappoq erfalasumut politikkip ersarissarneqarnissaa pisariaqartutut isigaarput.

 

Anersaakkut

Inuiaat kalaallit nalliuttorsuarnut ataqqinnittuuvugut taamaattoq ukiuni kingullerni malunnarpoq aamma nalliuttorsuarnut ataqqinninnerput tammariartortoq, pisiniarfiit imerniartarfiillu nalliuttorsuarni ammasarnerat tunngavigalugu.

 

Siumumi isumaqarpugut upperisarput siuarsartuartariaqaripput aammalu ataqqinninnitta pingaartitattalu attattuarnissaat anguniarlugu suliniuteqarnissaq pingaaruteqartoq minnerunngitsumik tussiaqattaartarnerup aamma tungaatigut.

 

Anersaakkulli eqqartuisilluta kalaallit upperisatoqaasa ilinniartitsissutigineqartuarnissaat pingaaruteqartutut isigivarput, immitsinnut aammalu oqaluttuarisaanitta ilisimaarinissaa pingaaruteqarmat.

 

Siumumi ilanngullugu ilaqutariittut kalaallit ataatsimuussuserput eqqaaneqartariaqartutut isigaarput, tassami kalaallit ataatsimoortarnerput aammalu ikioqatigiittarnerput kulturikkut nukittoqqutigisatta pingaaruteqartut ilagivaat. Siumumi isumaqarpugut ilaqutariinni inuunerup qanoq pingaaruteqartiginera eqqaasitsissutigiuartariaqaripput. Taamaattumik ukioq manna ilaqutariit ukiuata atorluarneqarnissaa pisariaqartutut isigivarput.

 

Ilaqutariittut attaveqatigiittarnitsinnut tunngavipput siulitta piniartutut inuussuutisssarsiuteqarsimarnerannik aallaaveqartoq Siumumiit pingaartipparput. Inuiattullu ineriartornitsinni pingaarluinnarpoq piniartunik naggueqarnitta tunaartariuarnissaa, kinaassuserput attattuaannarumallugu. Siumumiit naalakkersuisut oqariartuutaat piniarnermik inuussutissarsiutit inuussutissarsiutitut nungunnissaanik ilimasunneq tunngavissaqartinngilarput, malunngilarpummi siuligut pissutsinut naleqqussartuartut.

 

Siumumi isumaqarpugut anersaakkut inerisaaqqinnissatsinni inuiaat qanga kalaallit qilaatersortarnermik aallussisimanerat meeqqat atuarfiini ilinniartitsissutigisariaqaripput, illugiilluni ajortunik ajunngittunillu aniatitsisarneq aamma pitsaasutut isigalugu.

Siumumiit ilisimavarput kulturikkut suliniutinik annertusaaneq soorunami aamma aningaasalersuinerunissamik piumasaqarmat. Taamaammat Naalakkersuisunut misissoqqussavarput qanoq aningaasalersuineq pisinnaanersoq, ilaatigut konto pingaarneq 40.14.19 TV-p Radio-llu siammarterneqartarnerannut aningaasat 33,5 mio. ilaatigut kultureqarnermit atugassanik aallerfigineqarsinaannginnersoq misissoqqussavarput.

 

Siumumiit Kultureqarneq pillugu nassuiaammut taamatut oqaaseqarluta nassuiaammi pineqartut saniatigut pingaartitatta ilanngunneqarnissaat kissaatigaarput.

 

Doris Jakobsen

Siumut