Den 11.05.2004                                                                                                      FM 2004 39-01

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Kulturredegørelse.

(Mads Peter Grønvold)

 

Efter gennemgang af den interessante kulturredegørelse har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet understrege, at vi er tilfreds med Landsstyrets kulturredegørelse som helhed og vil vurdere bearbejdelsen som tilfredsstillende.

 

Kandidatforbundet er enig med Landsstyret når de siger at kulturlevet ikke står i stampe men at der konstant sker forandringer.

 

Grønlands kulturs kendetegn er brug af det grønlanske sprog her i landet, vi må derfor konstatere, at vor forfædres bevarelse af det grønlanske sprog har stor betydning for fastholdelse af vort aktuelle kulturliv.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at det for enhver pris  må sikres politisk, at rent grønlandsk uden brug af for meget fremmedsprog bliver benyttet, idet sprog er selve fundamentet i ethvervt kultur.

 

Det har været et kulturelt kardinalpunkt i bevarelsen af vort kultur, at man i gamle dage har forfulgt fangstdyrene med kajak og konebåd, kajakken har således haft en vigtig placering i bestræbelserne på at opretholde livet og kajakken som vi har arvet fra vore forfædre, har derfor fortsat stor betydning i vort samfund.

 

Hvis det grønlandske kulturliv fortsat skal beriges, er der behov for at det grønlanske kultur bliver en del af folkeskolens hverdag, Atuarfitsialak har således implimenteret det grønlanske kultur, Kandidatforbundet er også af den opfattelse, at det også er vigtigt, at aktuel viden om det grønlanske kultur også bør implimenteres i GU i højere grad end hidtil, dette er nødvendig hvis kultur skal fastholdes som en del af et undervisningspensum.

 

Hvis den nylige kulturtræf arrangeret af de unge skal have en endnu større effekt er Kandidatforbundet af den opfattelse, at deltagernes viden og kompetence indenfor det kulturelle liv bør forstærkes, Kandidatforbundet er således også af den opfattelse, at vi bør have flere kompetente personer som gennem brug af flere sprog kan formidle vort kultur videre.

 

Kandidatforbundet er enig med Landsstyret når de udtaler, at det er Landsstyrets målsætning, at udvikle vilkårene i kulturlivet i grønland generelt men sikkert.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at de infrastrukturelle problemer som unge sportsudøvere bliver udsat for i dagens sportsliv bør optimeres, idet disse aktører blandt andet må affinde sig med stor spildtid på grund af ventetider til trods for at de unge bruger deres ferie til at deltage i de forskellige aktiviteter.

 

Dyrkning af sport er den vigtigste forebyggelsesmiddel i dagens grønland, sport er en af de vigtigste redskaber til at føre et sundt liv, Kandidatforbundet er derfor indstillet på at sidde med i bestræbelserne på at forbedre vilkårne for børn, unge, voksne og gamle der dyrker sport.

 

Kandidatforbundet er også af den opfattelse, at der må findes nye veje med henblik på forbedring af landsholdenes muligheder for at udvikle sig videre, Kandidatforbundet vil derfor ved nærværende spørge Landsstyret hvilke initiativer de har i sinde at træffe for at forbedre vilkårene for sportsaktører som under igangværende sportaktiviteter er tvunget til at kalkulere med flere dages ventetid her er det værd at understrege, at Air Greenland tidligere har haft ordninger til gavn for sportsaktørerne her i landet.

 

Fangererhvervet bliver også nævnt som en del af kulturen og i den anledning udtales, at dette skal være baseret på bæredygtighed, men her skal understreges, at fangst på dyr allerede er baseret på bæredygtighed.

 

Selvom man aktuelt hælder mere imod rentabiletet i erhvervssektoren skal det politisk sikres, at der fortsat også skal være muligt at yde tilskud til erhverv visse steder i landet for på denne måde at sikre, at levevilkårene ikke bliver undermineret.

 

Vi lever i et medieverden i rivende ressourcemæssig udvikling, vi må således konstatere, at medieområdet kører tilfredsstillende, men Kandidatforbundet skal understrege, at medieformidlingen altid kan gøres bedre.

 

Kandidatforbundet skal understrege, at det er kedeligt, at medierne ikke tager vores henvendelser alvorligt i forlængelse af vort deltagelse i det politiske liv og det til trods for at journalisterne jo ynder at udtale, at man så vidt muligt stræber efter, at behandle politiske aktører ens, men Kandidatforbundet må desværre konstatere, at dette langt fra er tilfældet.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at den verserende strukturtilpasning af KNR er et godt tiltag og med håb om, at dette på sigt resulterer i flere radio- og tv-nyheder fra kysten, skal Kandidatforbundet ved nærværende udtale, at vi fuldt ud støtter de igangværende bestræbelser på at ændre funktionerne i KNR.

 

I forbindelse med at medierne også bliver nævnt, skal Kandidatforbundet dog i vished om, at den journalistiske frihed skal fastholdes, understrege, at det er vigtigt, at samtlige politiske aktører, som også har reageret på nærværende får ens behandling.

 

Kandidatforbundet er også af den opfattelse, at teater og filmproduktion bliver en del af udviklingen, allerførst skal Kandidatforbundet udtale, at teateraktørerne  i højere grad end hidtil også må koncentrere sig om hele grønland.

 

Eksempelvis kan realistiske forebyggelsesforevisninger afvikles ved at komme ud til de respektive bosteder, kandidatforbundet er således også af den opfattelse at skuespillere også må involvere sig mere i det forebyggende arbejde, da sådanne tiltag også vil animere skuespillerne og få dem til at føle sig mere værd udover det kan filmforevisninger også være en anden mulighed.

 

Vi er med i den tekniske udvikling, vi har således også flere kompetente skuespillere ligeledes er vi også besiddelse af flere kompetente filmproducenter.

 

Hver år ved juletid bliver julekalenderen som er produceret i Danmark fremvist i KNR, vore egne skuespillere må i højere grad benyttes til sådanne formål på sigt, ganske unge har eksempelvis fornylig lavet projekter, sådanne initiativer må vi blive bedre til at støtte.

 

Vi har en eminent placering hvad angår musik og korsang, musik har roden til åndelig glæde og det samme gælder korsang.

 

Sangere deltager i enhver for for jubilæer, derved kan enhver konstatere, at musik og sang har vigtigt kulturel placering i vort samfund.

 

Bøger, bogproduktion og anden form for tekstproduktion er et vigtigt redskab for at fastholde det grønlanske sprogs vigtige placering i vort kultur.

 

Hvis det grønlanske sprog skal bevares er det derfor yderst vigtigt, at korrekt grønlandsk bliver brugt i disse produktioner, kun på denne måde kan vi sikre brug af korrekt grønlandsk.

 

Vi må derfor politisk sikre, at der foretages tiltag for at sikre, at grønlandsk bliver benyttet korrekt her i vort samfund, kun ved tiltag af den art vil vi sikre korrekt brug af grønlandsk.

 

Kandidatforbundet skal til sidst udtale, at det er yderst vigtigt at sikre politisk, at forsamlingshusene på kysten også bliver vedligeholdt, nærværende har grund i, at flere forsamlingshuse jo bliver drivet som selvejende institutioner uden tilskud fra de kommunale myndigheder.

 

Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret at tage initiativ til produktion af en egentlig vedligeholdelsesplan i samarbejde med kommunerne.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til vore anmodninger til Landsstyret,  fremkommer vi med nærværende udtalelser vedrørende kulturredegørelsen

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 39 – 01

ULLOQ 11.05.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaat.

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaat soqutigineqartoq misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput nunatsinni Kulturikkut ingerlatsineq pillugu  Naalakkersuisut nassuiaataat tamakkiisumik iluarisimaaratsigut, suliarineqarneralu pitsaasutut oqaatigisinnaallugu.

 

Kattusseqatigiit Naalakkersuisut isumaqatigaat imatut nassuiaammi oqaaseqarmata Kultureqarneq tassaanngilaq uninngasoq, tassaallunili allanngortuartoq.

 

Nunatsinni Kulturitta ilisarnaata tassaavoq Kalaallisut oqaatsit nunami maani atorneqarnerat, malunnarporlu nunatsinni Kalaallisut oqaatsitta siulitsinnit tammatsaaliorneqarsimanerat nunatsinni Kulturip attatiinnarneqarnissaanut oqaatsit pingaaruteqarluinnartumik inissisimammata.

 

Taamaattumik nunatsinni Kalaallisut oqaatsitta oqaatsinik allanik akoorneqarpal-laannginnissaat Naalakkersuinikkut aamma nakkutigineqartariaqartoq Kattusseqigiinniit isumaqarpugut, oqaatsit tassaammata Kulturip aallaavi pingaarnerpaat.

 

Kulturip tammatsaaliorneqarnerani pingaaruteqarluinnarsimavoq qanga Qaanna-mik, Umiamillu atortoqarluni tamatigut piniagassat malittaralugit piffinniit nuuttarnerit ingerlanneqarsimammata, ukiunilu arlaqartuni inuuniarnikkut, ukiunilu kingusinnerusuni inuussutissarsiornikkut qajaq pingaaruteqarluinnartumik inissisimasimavoq, maannamullu allaat qajaq siulitsinnik kingornussimasarput atorluarneqarluni suli.

 

Nunatsinni Kulturikkut ilisimasat annertusarneqassappata Meeqqat atuarfiini atuartitsinermi Kulturimut tunngasut aallunneqarlutik sammineqartariaqarput, soorlumi aamma Atuarfitsialammi taamatut siunnerfeqartumik atuartitsinerit ingerlanneqartarniartut, Kattusseqatigiinniit   aamma isumaqarpugut assersuutigalugu GU-mi ilinniartitaanermi nunatsinni Kulturikkut ilisimasat annertunerusumik ilinniartitsissutigineqartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq, Kulturikkut ilisimasat ilinniartitaanermi attatiinnarneqarnissaat anguneqassappat.

 

Qanittukkut Inuusuttut Kulturikkut naapeqatigiinnerat iluatsilluartoq suli siunissami iluatsilluarnerulersillugu ingerlanneqassappat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut taamatut katerisimaarnerni peqataasut Kulturrimut ilisimasaat suliniarnikkut pitsanngorsarneqartariaqartut, aammalu nunatsinni sumiiffinni inuusuttut Kulturimik ilisimasaqartut oqaatsinillu allanik atuillutik piffinni qanga maannakkullu Kulturimik nassuiaateqarsinnaasut amerlanerusut taamatut aaqqissuussani peqataasarnissaat annertusarneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata nunatsinni Kulturikkut atugassarititaasut tamatigoortumik qajannaatsumillu piorsaaffigineqarnissaat Naalakkersuisut anguniaraat.

 

Taamaattumik aamma Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni timersornikkut ingerlatsineq qiviaraanni nunani avannarlerni angallannikkut atugassarisaasut qiviaraanni nunatsinni timersortartut nunatta iluani timersornikkut unammiuaartarnerni angalaniarneriinnakkut ullut arlaqartut atorneqartarmata, timersornermullu peqataanermi tamatigut ullut sulinngiffeqarfittut atorneqartarlutik.

 

Nunatsinni timersorneq tassaavoq pinaveersaartitsinermi suliat annersaat, timersortarneq tassaavoq inuup peqqissumik inuusinnaaneranut aqqutissat ilaat pingaarnerpaat ilaat, taamaattumik Meeqqat, Inuusuttut, Inersimasut, Utoqqaallu timersornermik ingerlatsisartut sutigut tamatigut atugaasa pitsanngorsarneqartuarnissaannut suliniutinut Kattusseqatigiinniit pisarnitsitut peqataassaagut.

 

Taamaattumik Kattusseqatiginniit  siunissami siullermik nunanut allanut unammisartut atugaat pitsanngorsarneqassappata arlaanik pitsanngorsaataasinnaasunik aamma ujartuisoqartariaqartoq isumaqapugut, minnerunngitsumillu nunatsinni timersortartut ilaatigut ulluni arlaqartuni angalasariaqartarnerat pingitsoorniarlugu angallannikkut angallassinikkullu immikkut aaqqissuussisoqartalersinnaanersoq Naalakkersuisunut paaserusunnarpoq, soorlu siusinnerusukkut qanga nunatsinni timersortartunut Grønlandsfly A/S pitsaasumik angallassinikkut timersoqatigiiffillu kattuffiat isumaqatigiissuteqartarsimasut.

 

Nunatsinni piniartut Kulturiat aamma eqqaaneqarmat oqaatigineqarpoq piujuartitsinermik tunngaveqartumik piniariaaseq ingerlanneqassasoq, aamma nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut amerlanerit piniakkatigut illersorneqarsinnaasumik piniarneqarnissaat siunnertaralugu nunatsinni piniariaatsit ingerlanneqartarput.

 

Naak nunatsinni niuernerpalaartumik ingerlatsineq annertunerusumik tunngavigalugu inuussutissarsiorneq ingerlanneqaleraluttuinnarnera aamma periarfissaasariaqarput sumiiffiit ilaanni tapiissutit atorlugit aningaasarsiorsinnaanerup Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartarnissa, ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat ajornerulinnginnissaat qulakkeerniarlugit.

 

Nunatsinni tusagassiornikkut minnerunngitsumillu teknikkikkut annertuumik ine-riartorfiusumi inuuvugut, nunatsinni tusagassiornikkut ingerlatsineq ataatsimut isigalugu pitsaasutut oqaatigineqarsinnaavoq, kisiannili suli isumaqarluta nunatsinni tusagassioriaaseq pitsaanerusinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarluta, sooq.

 

Ukiut kingulliit nunatsinni Naalakkersuinikkut Kattusseqatigiit sinnerlugit sule-qataalernitsinni tusagassiuutit aqqutigalugu Naalakkersuinikkut pisunik oqallinnernut peqataaniartarnitsinni tusagassiortunut saaffiginnissutit annerusumik kinguneqartannginneri ajuusaarnartarput, tassami tamatigut tusagassiortunut oqaatigineqartarmat Naalakkersuinikkut suliaqartut tamarmik assigiimmik nunatsinni sullinneqartut, kisiannili taamaattoqanngitsoq Kattusseqatigiinniit oqaatigisinnaavarput.

 

Maannakkut KNR-ip nutarteriffigineqarnera ajunngilluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, sinerissami radioqarfiit, tv-eqarfiillu annerusumik suleqatigine-qalernerisigut nutaarsiassat suli amerlanerusumik pilersinneqarsinnaanerat neriuutigalugu KNR-mi nutarteriniarnerit maannamut ingerlanneqartut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorlugit oqaatigissuarput.

 

Naggataatigut nunatsinni tusagassiuutit eqqartorneqarnerani Kattusseqatiginniit isumaqarpugut naak tusagassiortut sumik arlaaniik killilersorneqaratik tusagassiornermik ingerlatsisussaasut nalunngikkaluarlugu sapinngisamik Naalakkersuinikkut suliaqartut suliamut pineqartumut akissuteqarsimasut inuit tamat assigiimmik sullinneqarnissaat siunnerfigalugu tusagassiornermi ilanngunneqartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Isiginnaartitsineq, filmiliornerlu nunatsinni ineriartornermut aamma malinnaatin-neqartariaqartut Kattusseqatiginniit isumaqarpugut, siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput isiginnaartitsinermi nunatsinni suliaqartut nunatta sineriaani aamma suliaannik malunnaateqarnerusumik piffiit tikillugit suliniarnerit ingerlanneqartariaqarmat.

 

Assersuutigalugu isiginnaagassiat pinaveersaartitsinermut tunngasut piviusorpalaar-tunngorlugit suliat inoqarfiit tikillugit ingerlanneqartarsinnaapput, Kattusseqatigiinniit isumaqaratta nunatsinni isiginnaartitsisartutut ilinniarsimasut pinaveersaartitsinermut sulianut peqataasinneqarnerusariaqartut, taamaliornikkut isiginnaartitsinermi suliaqartut piffissami sivisunerusumi atorfissaqartinneqartutut misigalutik suliaqarsinnaammata, soorlumi aamma filmiliat atorlugit isiginnaagassiuinerit ingerlanneqarsinnaasut.

 

Teknikki ineriartortoq peqataaffigaarput, nunatsinnilu ajukkunnanngitsunik arlaqartunik isiginnaartitsinermi suliaqarsinnaasunik peqarluta, soorlu aamma filmiliorsinnaasunik arlaqaleraluttuinnartunik nunatsinni peqarluta.

 

Ukiut tamaasa annerusumik Juullimut isiginnaagassiat Qallunaat nunaanni suliari-neqarsimasut KNR tv-ikkut takutinneqartarput, ukiuni aggersuni nunatsinni isigin-naartitsinermi suliaqartut taamatut aallakaatitassiornernut atorluarneqarnerusariaqarput, soorlumi aamma qanittukkut inuusuttunnguit ilaat taamatut suliaqarsimasut, taamatut suliaqarsinnaasut tapersersortuarneqartariaqarput.

 

Nipilersornikkut, erinarsornikkullu imannaanngitsumik nunatsinni inissisimavugut, nipilersorneq tassaavoq anersaakkut nuannaarnermik aamma pilersitsisartoq, erinarsornerlu aamma soorlu taamannak pilersitsisartoq.

 

Nunatsinni nalliuttorsiornerni tamatigut erinarsortartunik peqateqarluni nalliuttorsiornerit ingerlanneqartarput, taamaliornikkut innuttaasut akornannit takuneqarsinnaasarpoq kulturikkut nipilersornerup erinarsornerullu nunatsinni qanoq pingaaruteqarluinnartiginera.

 

Atuakkat, atuakkiortarnerit, allattarnerillu tassaapput Kalaallisut oqaatsinik atuinitsinni Kulturip tammatsaaliorneqarneranut pingaaruteqarnerpaatut inissisimasut.

 

Kalaallisut oqaatsit illersorneqassappata atuakkani Kalaallisut oqaatsit allanneqarsimasut eqqortumik allanneqarnissaat pingaaruteqarluinnartarpoq, taamaliornikkut qulakkeerneqartarmata oqaatsit eqqortumik atorneqarnissaat.

 

Taamaattumik Ilinniarfinni tamani Kalaallisut oqaatsit atorneqarnerani Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqassaaq atuisut eqqortumik atuinerat ingerlanneqarnersoq, taamaattoqarpammi oqaatsit isumannaatsumik atorneqarsinnaanerat qulakkeerneqassammat.

 

Naggataatigut sinerissami Katersortarfiit aserfallatsaaliineqarnerat qiviaraanni Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsut Kattusseqatigiinniit, taamatut isumaqarnitsinnut tunngavigaarput sinerissami Katersortarfiit amerlasuut imminut ingerlattutut ingerlanneqarmata, kommunimillu aserfallatsaaliinermut aningaasaliiffigineqartaratik.

 

Taamaattumik Kattusseqatiginniit Naalakkersuisut kaammattorusuppagut Kater-

sortarfiit pitsanngorsarneqarsinnaanerinut kommunit peqatigalugit qanoq iliuuse-qarsinnaanermut suliniuteqaqqullugit.

 

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniillu oqaaseqaatigut Naalakkersuisu-

nut  innersuussutigalugit Kultureqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat oqaa-seqarfigaarput.