Samling
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
For at introducere folket Kalaallit, bliver introduktionen klarere, idet folket inuit efter årtusinders tilpasning i deres levevilkår er en særskilt nation med rod i den uregerlige natur, hvor livet stiller store fysiske og åndelige krav.
Særkendetegnet er en allestedsnærværende forhold til naturen med udgangspunkt i tilfredsstillelsen ved brug af naturen med en respekt for fælles og ligelig deling – en forståelse for at alt er sammenhængende.
Det vigtigste særkende ved et folk er det sprog, som folket selv taler, og de kendetegn, som er tilpasset den egn, som folket bebor, og disse er en rigdom for tilegnelsen af identiteten og grundlaget for kulturen.
Med disse betragtninger i forhold til kulturen vil vi fremlægge vore vigtigste synspunkter vedrørende Landsstyrets interessante fremlæggelse.
Kulturen er ikke kun en størrelse, som skal udvikles med udgangspunkt i forskellige aktiviteter, men kulturen er også en dynamisk udvikling med udgangspunkt i folkets særkende – en udvikling som fornyes hver dag.
Det er vigtigt, at børnene og ungdommen hos folket Kalaallit under den hurtige globalisering kan udvikle sig uden at tvivle på deres identitet.
Derfor er det naturligt, at Landsstyret i deres vurdering om og med sigte på en kulturel udvikling hovedsagelig tager udgangspunkt i børn og unge.
På trods af dette må vi endnu prioritere vore ældres viden også under den kulturelle udvikling.
Børn og unges forhold til naturen og kulturen er dalende i disse tider, hvor konkurrence sker fra alskens aktiviteter, idet udviklingen accelererer og er vanskelig at konkurrere med.
Udviklingen kan ikke stoppes, men vi bør være agtpågivende i forhold til at vore værdier ikke forsvinder.
Idet det nu er blevet observeret, at mange større skoleelever og studerende i større grad sakker bagud i forhold til det, de bør vide om vor levevis, eksempelvis vort lands historie, bør vi modgå dette for at den grønlandske befolkning til alle tider skal bevidste om deres rødder.
Inuit Ataqatigiit finder det desuden vigtigt, at vor nationale beklædning, som er en kulturel særegenhed, til stadighed udvikles, eksempelvis ved at øge indsatsen i undervisningen af børn og unge.
Endvidere er det vigtigt i globaliseringens navn at vurdere om vi bør have en bestemt nationalsang, men med respekt for de nationalsange, som vi har i dag.
Det åndelige.
Til kulturen hører også i høj grad den åndelige retning, da en tryg tro ved et folks udvikling skal være et grundlag for at der ikke opstår splid og strid. Følgelig skal religionsfriheden ikke fratages, men en udvikling af folks følelse for samhørighed bør udvikles.
Men en af nødvendighederne er også, at børn og unge i skolen får undervisning i Inuit’s daværende åndelige forståelse for naturen. Dette er et basis for den sjælelige udvikling i livet, som igennem åndelige værdier fører til større tro på sig selv.
Og dette er vigtigt at vurdere.
Sproget.
Vort sprog er et sprog, som bør udvikles uden sammenblanding med ord fra fremmede sprog, men det er af stor kulturel vigtighed, at vort sprog får en prioritet, før der vælges et fremmedsprog. Brugen af dialekter bør ligeledes prioriteres, og med i vurderingen bør være en stabilisering af østgrønlandsk og thulegrønlandsk med sigte på at beskytte disse.
Efter vor vurdering bør det grønlandske sprog i dette land have førsteprioritet i undervisningssammenhænge.
Vi bør fælles blive enige om, at større brug af vort grønlandske sprog i undervisningsinstitutioner og arbejdspladser er en nødvendighed, end tilfældet er i dag.
En af de nye glædelige ting er, at Landsstyret finder det nødvendigt, at der til brug i folkeskolen laves en grønlandsk/engelsk og et engelsk/grønlandsk ordbog, hvilken er en selvfølge under globaliseringen af samfundet.
Glædeligvis er debatten om, hvilket sprog, der i undervisningssammenhænge bør prioriteres, ikke statisk, da der til stadighed efterlyses en klar sprogpolitik, hvilket er tiltrængt til sikring af dette.
Det grønlandske folk er ikke passive, men er under udvikling.
Kulturen i undervisningssammenhænge og som en levevej.
Når vi betragter vort lands økonomiske formåen, bliver vi i høj grad nødt til at prioritere, hvor vi til tider i mange tilfælde bliver nødt til at stille dårligere og bedre vilkår, og i forhold til kulturen ved vi, at vi i en årrække i mindre grad har tildelt området ressourcer.
Vort syn er blevet anderledes, idet vi nu i større grad har forståelse for at vore kunstnere i stor grad er en ressource for vort land. Dette er nødvendigt, idet mulighederne, som vi giver til vore kunstnere stadig er små, når vi ser på bakspejlet.
Hvis vi skal se på vore nabolande, er udviklingen af kunstområdet på Island, i Samelandet, Canada og andre lande vellykket; disse områder er forfatterskab, kunsthåndværk, filmindspilning, musikudøvelse, teatervirksomhed, dans og andre moderne kunstområder.
Grunden til en vellykket kulturvirksomhed i disse lande er blot, at vort syn på kulturen i høj grad er anderledes, idet synet i disse lande er, at kulturen er en nødvendighed, og som bør udvikles.
Tilfældet er således, at der i vort land indenfor disse områder endnu er behov for flere midler, og selvom en fælles udvikling af de forskellige områder er ønskværdig, har Inuit Ataqatigiit med hensyn til disse en forståelse for Landsstyrets prioritering.
Følgen bør være, at et politisk tiltag til en realisering af en teaterlovgivning i vort land bør undersøges grundigt.
Derfor er det politisk en nødvendighed, at dette udvikles i samarbejde med teaterudøverne.
Vi mener endvidere, at der igennem en udvidelse af Kunstskolen generelt kan ske en alsidig virksomhed efterfølgende med større resultater.
I dag gives der mulighed for, at kun ca. 5 personer påbegynder en uddannelse, mens andre må søge uddannelse i andre lande.
Derfor bør det undersøges, om der kan etableres en mere tidssvarende uddannelse; dette kan realiseres med gode resultater.
Vi er fortrøstningsfulde overfor, at Landsstyrets i større grad har tiltag i gang til udvikling af filmskabning og fotografering.
Det er ganske sikkert, at der på denne måde kan opnås mange ting. Igennem film kan vort land blive mere synlig i andre lande, hvilket endvidere kan have positive økonomiske konsekvenser.
Derfor mener vi, at Landsstyrets velvillighed til udvikling af dette er yderst positivt og nødvendigt.
Der er al mulig grund til udvikling af grønlændernes glæde ved sang og musik.
Som et kuriosum skal nævnes den verdenskendte danske popgruppe AQUA, hvor den danske finansminister ærgrede sig over, at gruppen stoppede, idet disse havde tilført Danmark store skatteindtægter.
Dette viser blot, at også musikudøvelse ved et tilfælde kan medvirke til en god økonomi i samfundet.
Selvom vi ikke udelukkende skal tænke i disse baner, er det nødvendigt, at vi giver støtte til musikudøvelsen for at dette kan blive mere synlig i verden.
Vi bør ligeledes være bevågne overfor og grundigt vurdere en af grundpillerne i kulturen, nemlig forfatterskab og animering af de, der vil være forfattere.
Eventuelt ved større brug af eksisterende uddannelsesinstitutioner eller højskoler kan ikke alene etablerede forfattere, men og de, der vil være forfattere, gives mulighed for bedre kvalificering.
Derudover kan nævnes bedre kvalificering af for eksempel husflidskunstnere, sangudøvere, fritidsvirksomhed o.s.v.
Til videreudvikling af de førnævnte ville det være ideelt at samle disse under ét i en kulturinstitution, hvilket ikke er et særsyn i andre lande.
Folk, som er i besiddelse af kunstneriske egenskaber, er som regel i besiddelse af mangfoldige kunstneriske egenskaber, derfor vil en realiseringen om drømmen om etablering af en samlet kulturinstitution blive en ressource, som også vil være vigtig i forhold til udlandet.
Tanken er således, at dette skal være med i vurderingen for fremtiden, således at en uddannelsesinstitution under et tag kan samle forfattervirksomhed, kunstvirksomhed, musikudøvelse, teatervirksomhed, foto- og filmvirksomhed.
Selvom dette kan betragtes som værende en drøm, kan dette realiseres ved en fornuftig økonomisk disposition.
Spørgsmålet er blot viljen og klogskaben til at gennemføre dette.
Nogle af områderne, som vi bør betragte med bevågenhed til videre og større udvikling, er vor særegne kunnen indenfor design af tøj, møbeldesign, bygningsarkitektur, madlavning o.s.v.
Kunnen indenfor kunstens verden bør ligeledes i større grad anvendes i børneinstitutioner og skoler.
Kulturaktiviteter for befolkningen.
Forsamlingsmuligheder i bygder og byer bør være mere meningsfyldte end det hidtil har været tilfældet, idet disse muligheder giver større aktivitetsmuligheder for befolkningen.
Men vi er desværre bekendt med, at forsamlingshuse i dag næsten udelukkende bruges til bingo, er det ikke på tide at ændre denne nye kultur?
Med hensyn til de unges forsamlingsmuligheder om aftenen, bør vi også politisk tænke på frugtbare alternativer.
Sporten.
Inuit Ataqatigiit mener, at forholdet og støtten til sporten samt det nære samarbejd med de sportslige organisationer i dag er yderst tilfredsstillende, selvom midlerne til disse ikke fuldt ud er dækkende. Selvom udviklingen i forhold til resten af verden kan betragtes som værende langsom bør vi være meget stolte over vore sportsudøveres resultater, hvilket er en sund ting.
Derfor er den politiske støtte til sporten en synliggørelse gennem de gode resultater indenfor sporten. Vi bør politisk ligeledes tænke på en synliggørelsen af og støtten til de oprindelige særegne Inuit-sportsaktiviteter. Der konkurreres om disse særegne Inuit-sportsaktiviteter under Arctic Wintergames.
TV / TV-stationer.
Det er vigtigt, at der specielt i det landsdækkende TV-virksomhed sker en større udvikling i forhold til grønlandsk producerede udsendelser end tilfældet er i dag, idet de fleste vil være enige med mig i, at der hver uge næsten udelukkende sker udsendelser fra dansk TV.
Dette viser, at vi radikalt bør ændre på den fattigdom af udsendelser; vi kan politisk ikke vende det døve øre i den henseende.
Vi bør politisk ikke se passivt til de større samarbejdsmuligheder mellem KNR og de lokale TV-foreninger, og vi bør samarbejde med de involverede for at løse dette politisk.
Støttemuliggheder.
Vi ved alle, at Landsstyreområdet for Kultur har et stort ansvar, og hvis vi fuldt ud økonomisk skal dække alle de nødvendige behov, må vi punge ud med op til tre gange af det, som vi dækker i dag, men dette kan ikke ske uden videre. Fornuften tilsiger, at der til en vellykket udvikling nøje prioriteres for at støtten til kulturen kan blive større og give gode resultater.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi har al mulig grund til at øge støtten til kulturen.
Afslutning.
På trods af at vi ikke er kommet ind på alle enkeltheder mener Inuit Ataqatigiit, at synet på kulturen og den politiske støtte dertil er øgende.
Hele befolkningen bør med bevågenhed være med til at vurdere udviklingen, for derigennem at øge befolkningens identitetsfølelsen, samt den fysiske, åndelige og sjælelige udvikling.
Vi kan selvfølgelig blive ved med at stille krav, men vi bør ikke være Landsstyret overhørig, om at der skal ske prioriteringer.
Men vi bør også være vågne overfor vore svagheder og styrke.
Men hvis vi tænker på at vor følelse af at være et folkeslag med en særegen kultur, der ikke kan gøres op i penge, skal vi huske på, at vi kan lade kulturen blomstre til gode for fremtiden.
Vi kan!
Kultureqarneq pillugu nassuiaat
(Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut, ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inuiaat kalaallit ilisaritissagaanni erseqqissumik ilisaritsittariaqarput, tassaasut; inuiaat inuit issittumi pinngortitarsuup inuuffiuminaattup timikkut anersaakkullu inuuniarnermi annertuumik piumasaqaateqarfiusumi inuiaqatigiittut immikkooruteqarlutik inuunermut naleqqussarsimallutik ukiuni tusintilikkuutaani ineriartorsimasut.
Makkunuunatigut immikkooruteqarlutik; inuunermik naammagisimaarinnilluni isiginnattaaseqarneq aallaavigalugu pinngortitamik tunniussassarititaasunillu atuinerminni ataqqinnissuseqarlutik agguaaqatigiissaakkamillu nalimmassaaneq aallavigilluinnarlugu pinngortitaassutiminnut tunniusimasut. Suut tamarmik ataqatigiittussaanerannik paasinnissuseqarsimallutik.
Silarsuarmi sumiluunniit inuiaat immikkuullarissutigilluinnagaasa pingaarnersaraat, oqaatsit inuiaat nammineq oqaasii inuiattullu ilisarnaatit sumiiffigisamut naleqqusarsimassutsimik immikkoorutitut kinaassuseqarnermut pisuussutigineqalersimasut, tassaappullu Kultureqassusermik tunngaviliisooqqaartut.
Taamatut aallarniuteqarluta Kultureqassutsimik tassalu inuiaat piorsarsimassutsikkut sammiviannut alakkaamalluuta naalakkersuisut saqqummiussaannut soqutiginartumut isummavut pingaarnersiorlugit saqqummiutissavagut.
Kultureqassuseq tassaaginnanngilaq kulturilerinermi sammineqarsinnaasut kisiisa aallaaviginerullugit ineriartortitassaq, kisiannili inuiaat immikkuullarissutaat aallaavigalugu Kulturikkut pisuussutsinik ineriartortitsiuarneq uniffeqanngitsoq, ullullu tamaasa nutartertuartoq.
Pingaaruteqarpoq Inuiaat Kalaallit meerartaasa inuusuttaasalu kinaassutsiminnik nalorninatik silarsuarmioqataagaluttuinnarnerup ulluini ineriartorfissaqarnissaat. Taamaammat pissusissamisuuginnarpoq Naalakkersuisut naliliinerminni meeqqat inuusuttullu aallaaviginerullugit Kulturikkut inerissaanissamik siunniussaqarsimammata. Taamaattoq Utoqqartatta ilisimasaat suli pingaartittuartariaqarpavut aamma kulturikkut ineriartortitsiniaqqinnissatsinni.
Meeqqat inuusuttullu pinngortitamut kulturimullu qanilaassusiat annikilliartorpoq assigiinngitsorpassuarnit unammillerneqaraluttuinnarnerup ulluini ineriartorneq sukkaqisumik unammilleruminaallunilu ingerlammat. Ineriartorneq kingaallassarneqarsinnaanngilaq, pingaartitatsinnilli tammatsaaliuinissarput eqeersimaarfigisariaqarparput.
Maanna maluginiarneqartalerpoq atuartut annerit kiisalu ilinniagaqartut ilarpassuisa inuusaatsitsinnik ilisimasariaqakkaminnik annertuumik kataasaalersimasut, soorlu inuiaat oqaluttuarisaanerinnaalluunniit eqqarsaatigiinnarlugu, tamanna illuatungaanut saatinniartariaqarparput inuiaat kalaallit innuttaasa qaqagorsuarmut aallaavitsik ilisimajuaannassappassuk.
Inuit Ataqatigiinni pingaartipparputtaaq inuiattut atisagut kusanartorsuit kulturikkut ilisarnaataalluartut ilanngullugit ineriartortinneqaqqittariaqartut, soorlu meeqqanut inuusuttunullu ilinniartitsisarnerup annertusaqqinneratigut, tamannalu pingaaruteqartorujussuuvoq.
Kiisalu aamma silarsuarmioqataanitta sakkortusigaluttuinnarnerani Inuiattut Erinarsuutitta aliagersimasuunissaata isumaliuutiginissaa pingaaruteqarpoq nalilersuiffigeqqissallugu, soorunami inuiattut erinarsuutigisartakkavut arlaqartut tamaasa pingaartilluinnarpavut.
Anersaakkut
Kultureqassutsimuttaaq ilaalluinnarpoq anersaakkut sammiveqartumik inuiaat ineriartorneranni upperisaqassutsikkut toqqissisimasumik tamanillu pinnaaffiunngitsumik toqqammaveqarnissaq.
Soorunami upperisarsiornikkut kiffaanngissusiiaaneq pinnangu, inuiaalli ataatsimoorussaqarnissaat ineriartortissallugu.
Aammali qangaanerusoq Inuit anersaakkut pinngortitamik paasinninnerat meerartatsinnut inuusuttatsinnullu atuarfinni ilinniarfinnilu ilinniartitsissutigissallugu pisariaqartut ilagaat.
Tamannami inuup tarninganut inuunermilu ineriartoqqinnissamut, ilisimasariaqakkanillu takunnititsilersarmat, anersaakkut nukittunerulersitsinermik imminullu upperinerulernermik kinguneqartartumik. Tamannalu pingaaruteqarluinnarpoq nalilersussallugu.
Oqaatsit
Oqaatsivut oqaaseraavut oqaatsinik allannertanik akoornagit ineriartortittariaqakkavut, allanertanilli atuinermik ilallugit siullertut oqaaserisariaqakkavut kultureqarnitsinni pingaarnerpaat.
Aamma taamaattariaqarpoq sumiorpaluutini tamani atuinermi, aammali avanersuarmi Inugguit tunumilu iivit oqaasiisa illersorneqarneranni patajaallisaanissaq nalilersortuartariaqarpoq.
Isumaqarpugut pingaarnerpaamik kalaallisut oqaatsit nunami maani sallertut ilinniartitsissutigineqartuartariaqarput. Ilinniartoqarfinni suliffeqarfinnilu oqaatsinik atuinermi kalaallisut oqaatsitta ullumikkornit annertunerusumik atorneqartariaqarnerat ataatsimoorussamik isumaqatigiissutaasariaqarpoq.
Kiisalu aamma nuannaajallannartut nutaat ilagaat kalaallisuumiik tuluttuumut kiisalu tuluttuumiik kalaallissuummut atuakkamik nutserutaasussamik meeqqat atuarfianni atorneqartartussamik Naalakkersuisut pisariaqartitsimmata, tamannami silarsuarmioqataanerup annertusiartornerata ilagiinnarpaa pissusissamisoortoq.
Qujanartumik oqaatsit sorliit annertunerusumik ilinniartitsissutigineqartariaqarnerannik oqallinneq uninngaannanngilaq, kiisalu aamma oqaatsinut ersarissumik nunatta politikeqarnissaa ujartorneqartarmat, taamaattariaqarporlumi tamassuma patajaallisaaviginiarneqarniarnerani.
Inuiaat kalaallit uninnganngillat ineriartorlutilli.
Kulturi ilinniartitsissutitut/ inuussutissarsiutitut
Nunatta aningaasanik pingisaqassusaa qiviaraagatsigu annertuumik pingaarnersiuneq pisariaqartilersarparput, ilaatigullu assigiinngitsorpassuarnik ajornerusumik ajunnginnerusumilluunniit atugassaqartitsisariaqartarsimalluta, tamatumanissaaq aamma annertuumik kulturimik sammisaqarnerput ukiuni arlaqaleqisuni annikittuinnarmik aningaasaliiffigisarlugu ilisimavarput.
Maanna isiginnittaaserput allanngoriartorpoq eqqumiitsuliortortavullu nunatta annertuumik pissuussutigingai paasiartuinnarparput aamma naalakkersuinikkut. Taamaammat Inuit Ataqatigiit nuannaarutigaarput siunissami eqqumiitsuliortortatsinnut tappinerusumilu sooq pissuseqarumalluta ineriartortitseqqinnissarput annertusaleratsigu, taamaattariaqarpormi inuiattummi immitsinnut tarrarsuleraangatta takusinnaalersarparput eqqumiitsuliortortatsinnut periarfissarititavut suli annikitsuinnaasut.
Nunanut sanilerisatsinnut qiviarutta Islandimi, Saamit nunaanni, Canadami, nunanilu allani eqqumiitsuliortoqarnikkut ineriartortitsisimaneq iluatsilluartumik ingerlanneqartoq takusinnaavarput, tassani ilaapput atuakkiorneq, assassortarissanik sanalunneq, filmiliorneq, nipilersortartoqarneq, isiginnaartitsisartoqarneq, qitittartoqarneq, kiisalu aamma nutaaliaanerusumik eqqumiitsulioriaaseqarluni suliaqarnermi assigiinngitsut saamineqarsinnaasut.
Iluatsilluartumik Kultureqarnerup tungaatingut ingerlatsinerit tassaaginnarput nunani tamakkunani kulturimut isiginnittaaseqarneq nunatsinni isiginnittaaseqarnitsinniik allanerulluinnarmata, tassalu imaappoq kulturi siuarssavigisassatut pisarialittut nunamullu pitsaaqutaasussatut isigineqartarmat.
Tassalu imaappoq uagut nunatsinni taakkunani tamani aningaasanik ullumikkornit annertunerusumik suli pisariaqartitsisoqarpoq, naallu ilaatsigut asigiinngitsut tamaasa ataatsimoortillugit ineriartortikkusunnarsinaagaluartut, taamaattoq naalakkersuinikkut tulleriissaarluakkamik iluseqartumik iliuuseqarnissaq inuit ataqatigiinnit iluarisimaarparput.
Tamassuma malitsigisariaqarpaa nunatta iluani isiginnaartitsisartoqarnerup tungaatingut inatsisiliortoqarsinnaanermik apeqqutit sukumiisumik misissuataarnissaannut politikikkut qanoq iliuuseqarnissamik naammassinninniartoqartariaqarnera
Taamaammat pisariaqarpoq isiginnaartitsisartut peqatigalugit politikikkut suliniutit annertusaaffigineqaqqinnissaat.
Kiisalu aamma Eqqumiitsuliornermik ilinniarfeqarnerup tungaatigut tamakkiinerusumik naammassinniffiusinnaasumik ilinniarfik annertusarneqarsinnaasutut isumaqarfigivarput.
Ullumikkut taamaallat ukiumut inuit tallimat missiliuinnarlugit ilinnialernissaminnut periarfissinneqartarput, allallu nunani allani taamaallat periarfissinneqarsinnaasarlutik.
Taamaammat ullumikkumut naleqqunnerusumik ilinniarfiliortoqarsinnaanera aamma misissuataaneqartariaqarpoq, tamannami iluatsilluartumik naammassineqarluarsinnaavoq.
Filmiliortarnermut kiisalu assiliisarnermut tunngasumik ineriartortitsinissamik Naalakkersuisut ullumikkornit annertunerusumik ineriartortitsiumanerat qujanarpoq. Tassanimi sorpassuit anguneqarsinnaanerat qularutissaanngilluinnarpoq, Filmiliornerup silarsuaata nunarput nunarsuup sinneranut ilisarisimaneqarnerulersissinnaalluarpaa, allaat aamma aningaasarsiornikkut iluaqutaalluarsinnaasumik.
Taammaammat Naalakkersuisut tamassumunnga siuarsaajumanerat pitsaalluinnartutut pisariaqartutullu isigaarput.
Kalaallit nipilersornermik erinarsornermillu nuannarisaqarluinnartuunerput aatsaat taama siuarsaavigineqarnissaminut pissutissaqartigigaluarpoq
Nuannersutummi eqqarusunnarpoq qallunaat nunarsuaq tamakkerlugu ilisimaneqarluartut nipilersoqatigiit AQUA nipilersoqatigiitttut unimmata taamanikkut qallunaat aningaasaqarnermut naalakkersuisuata uggorilluinnaraa eqqaamaniarakku akileraaruteqartarnikkummi iluaqutaalluarsimammata.
Taassuma takutiinnarpaa aamma nalaatsornerinnakkulluunniit nipilersortartoqarnerup silarsuaa inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkuttaaq iluaqutaalluarsinnaasarmat.
Tamanna eqqarsaatigiinnanngikkaluarluguluunniit nipilersortartoqarneruttaaq avammut alakkaamatitsisarnera aamma politikkikkut ullumikkornik tapersersornerusariaqaraluarparput.
Kultureqarnermi pingaaruteqarluinnartut ilagaat atuakkiortoqarnerup atuakkiortussamaateqarnerullu eqeersimaartumik tamatigoortumillu nalilersorluaqqinneqarnissaa. Atuakkiortooreersut isumaat kisiisa pinnagit, inuusuttulli atuakkiortussamaatigineqartut aamma pikkorissarfissaqarnerunissaannik periarfissinneqarnerasigut ilaatigut immaqa ilinniartoqarfiit Højskolilluunniit pioreersut atorluarneqarnerunerisigut.
Taamaapput aamma allat matumani immikkoortillugit taajunngisakka, soorlu sanaluttatoqarnermi pissutsit, erinarsoqatigeeqarnermi pissutsit, sunngiffimmi sammisassarinqarsinnaasuni pissutsit, assigisaalu.
Ullumikkut ineriartorteqqitassaqqittuni assigiinngitsuni qulaani taajoriikkanni ataatsimoortumik Kulturimut tunngassuteqartuni ilinniarfiliortoqarsinnaanera perusunnarsinnaagaluarpoq, tamannami nunani allani tamaatut ilinniarfiusumik aaqqissussisoqartarnera takussaalluartuuvoq.
Inuit Eqqumiitsuliornermik piginnaasuseqartut assigiinngitsorpassuarnik pisinnaasuseqartuupput, taamaammallu taakkununnga ilinniartitsissutigineqarsinnaasut katiterlugit nunatsinni angusiffiulersinnaanerat takorluuinnarnagu angusinnaagaanni nunamut tamarmut pisuussutigineqalissagaluarpoq nunanut allanuttaaq pingaaruteqarluinnartoq.
Tassa imaappoq; siunissammut isumaliutissaqqissut ilagimmassuk ilinniarfimmik katiterisoqarsinnaasoq, atuakkiornermik, eqqumiitsuliornermik, nipilersornermik, isiginnaatitsinermik, assiliinermik, filmiliornermillu ilinniarfimmik.
Tamanna sinnattuaqinertut isigineqarsinnaagaluartoq taamaattoq oqaatsigissavara aningaasatigut peqqissaartumik katiterisoqarneratigut tamanna angulluarneqarsinnaagaluarmat.
Piumassuseqarneruna silatusaarsinnaanerlu apeqqutaaginnartut.
Eqeersimaarfigisassatta ilaagaat kalaallit immikuullarissumik piginnaassutitta ilaat aamma siarsaaviginiartariaqakkavut , ilaatigut tassaasut; atisanik ilusilersuisarneq, pequsiorneq illussanik titartaasarneq, nerisassiorneq assigisaanillu ineriartortinneqarluarsinnaasunik annertusaanissarput. Piginnaassutsit eqqumiitsuliornerup silarsuaaniittut meeqqerivinni atuarfinnilu aamma atorluarneqarnerusariaqarput.
Kultur / Inuit saaffissaqarniarnerat
Nunaqarfinni Illoqarfinnilu inuit katersuuttarfeqarnerat ullumikkut isumaqarnerusumik sammiveqartinneqarsinnaavoq, tamannami inuit allamut saaffissaqarnerunissaannik periarfissiinnerusarmat.
Ajoraluartumilli ilisimasatsitut piffiit ilarpassuini katersuuttarfiit taamaallat Bingo-nerinnangajavimmut atorneqartarnerat takornartaanngilluinnartarmat, tamanna Kulturiulersimasoq allanngortariaqalersimannginnerluni? Kiisalu inuusuttuaqqat Unnukkut ornittagaanni sammisassarineqarsinnaasut inerititaqarfiulluartumik aamma politikikut aamma isummersuutigineqarsinnaavoq.
Timersorneq
Inuit ataqatigiit isumaqarpugut timersortartunut tapersersuinerput ullumikkut naammagisimaarnartumik timersortartut kattuffii qanimut suleqatigalugit ingerlatarput ajunngilluinnartuusoq, naak tamatigut aningaasat taakkununnga atortussatinneqartartut naammattanngikkaluartut. Ukiunilu kingullerni timersortartoqarnikkut ineriartortitsineq arriikkaluamik silarsuamioqatigiit akornanni siuariartoraluartoq naammagisimaarnarluartuik angusaqartarnerput tanngassimaarutissaavoq peqqinnartoq.
Taamaammat timersortartoqarnerup tungaatingut aamma politikikkut tapersersuisoqarnera ersiutaavortaaq angusarineqartartut pitsanngoriartornerannut.
Aammali Inuit pinnguaataasa immikkuullarilluinnartut silarsuarmioqatigiinni ilisimaneqarnerulernissaannut politikikkut tapersersuinissatsinnut eqqarsaatersortariaqarpugut.
Inuit pinnguaataat AWG-mi immikkuullarilluinnartutut isigineqarlutit unammissutigineqartarput.
TV / TV-qarfiit
Pingaaruteqarpoq isiginnaarutitigut ingammik nuna tamakkerlugu TV-kkut kalaallisut aallakaatitassiornerup ullumikornit annertunerusumik siuarsaavigisariaqaripput, ilami amerlaqisut isumaqatigissavaannga oqaruma ullumikkut TV ikikkaanni taamaallaat qallunaat TV-nnit aallakaatitassiaannagajavissuit tulleriiaaginnangajavillutik aallakaatinneqartartut sapaatit akunneri tamaasa.
Tamassuma ersersippa kalaallisut aallakaatisassiatigut ajorsarnersuarput allanngortinneqar-tariaqarluinnartoq, tamanna politikikkut isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput.
KNR kiisalu illoqarfiit tv-qarfiisa suleqatigiinnerusinnaanerat uninngasutut illuta soqutiginngitsuusaaginnarsinnaajunnaarparput, tamatumunngalu aaqqiissutissamik politikikkut nassaarniarnissatsinnut pineqartut suleqatigisariaqarpavut.
Tapiissuteqartarneq
Kultureqarnermut Naalakkersuisoqarfik annertoorsuarnik akisussaaffeqartoq tamatta ilisimavarput, kiisalu aamma aningaasanik pisariaqartitsineq tamakkiisumik atuutinneqalissagaluarpat ullumikkut aningaasaliissutigineqartartut pingasoriaatinngorteqqaartariaqassagaluarpavut, tamannali imaasiinnarlugu pineq ajornaqaaq. Taamaammat isumatusaartumik aningaasanik immikkoortitserisinnaaneq aamma peqqissaarulluinnarlugu ukiuni tulliuttuni
kultureqarnikkut tapiissutigineqartartut annertusaaffigissagutsigit iluatsilluartumik ineriartortinneqarsinnaasut tulleriissaarluartariaqarpavut.
Inuit ataqatigiinnik isumaqarpugut Kulturimut tapiissutigineqartartut annertusaaffigissallugit pissutissaqarluartugut.
Inerniliineq
Matumani kultureqarnitsinnut tunngassuteqartorpassuit tamaasa tikinngikkaluarlugit inuit ataqatigiinnit pissaganartutut isigaarput kultureqarnermut isiginnittariaaseqarnerup politikikkut tapersersorneqarnerata annertusiartuaalernera.
Inuiaat tamarmiulluta tamatumunnga nalilersuiuartariaqarpugut inuiaat kinaassutiminnik anersaakkut timikkut tarnikkullu pikialaarfiusumik eqeersimaartumillu uummammiugisaqartuarnissaat annertusartuartariaqaratsigu. Soorunami piumasaqarnerujuaannarsinnaavugut, taamaattorli suliassanik tulleriiaarinissamik Naalakkersuisut pingaatitsinerat isiginngitsuusaaginnaneqarsinaanngilaq.
Kisianni ajoqutit sanngiiffiillu aammalu ajunngequtit nukittufigisagullu tappiffigilluinnartariaqarpavut.