11. maj 2004                                                                                                              FM 2004/39

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Rundt om kulturen, Grønland som kulturnation

 

Rundt om kulturen, som der så flot står i overskriften. Der skulle nok snarere have stået: Rundt om den varme grød. I Redegørelsen bliver der anvendt store, flotte og dyrebare ord om, hvor vigtig en størrelse kultur er for et samfund. Uden tvivl en korrekt iagttagelse. Spørgsmålet er i hvor høj grad den karikeret beskrivelse af den grønlandske kultur, som Landsstyret forsøger at beskrive i redegørelsen, passer til den grønlandske virkelighed.

 

I redegørelsen bliver der dels lagt vægt på vigtigheden af, at vi er forankret i vores egen kultur og fortid, og dels at vi tager ved lære af de indtryk, der kommer fra det store udland.

 

Når man læser redegørelsen får man ikke fornemmelsen af, at de to størrelser bliver lige meget tilgodeset. Det er nærmest en bekræftelse af, at Landsstyret forsøger at lukke Grønlands kultur inde i sig selv. Derudover er det svært at få øje på i redegørelsen, hvordan de udenlandske tilstrømninger  konkret kommer til udtryk. Mange af de initiativer, der bliver foreslået tager udgangspunkt i, at der skal anvendes en del kroner på nye kulturelle uddannelsesinstitutioner. Hidtil har mange af vores bedste kunstnere ellers taget til udenlandske skoler for at dygtiggøre sig. Det har været en god tradition. Hvorfor skal vi lave om på det? Selvom de pågældende personer vælger at opholde sig i udlandet i længere perioder, har de ikke glemt, hvor de kommer fra.

 

Fra Demokraternes side ønsker vi at ændre politikken, så det er op til den enkelte kunstner at afgøre, hvordan han/ hun vil videreuddanne sig. Det har altid været en god fremgangsmåde at lade pengene følge kunstnerne og ikke mursten.

 

Nævnte redegørelse betragter som vi endnu et forsøg fra Landsstyrets side om at få lov til præge indholdet i kunstnernes virke, så det fremmer et sæt af bestemte holdninger. Efter Demokraternes holdning er det uforeneligt med vores idealer om kunstnernes frihed. For hvis vores reelle mål er at forbedre de udøvendes kunstneriske aktiviteter og deres handlefrihed, skal det ske med et minimum af indblanding fra Hjemmestyrets side. Hjemmestyrets rolle er at fastsætte rammerne og overlade indholdet til kunstnerne.

 

Det undrer Demokraterne, at Landsstyret ikke har lært af de dårlige erfaringer fra uddannelsesområdet, hvor vi har en lang række uddannelsesinstitutioner med alt for få studerende. Resultatet kender vi jo allerede. Det er deprimerende.

 

Lad os da hente inspiration udefra ved at vende blikket mod Irland og Norge. I Irland skal kunstnere ikke betale skat af deres indkomst, som de har optjent via deres kunstneriske virksomhed. Det er Irlands måde at støtte kunsten på. Ja, jeg behøver vel ikke at oplyse Salen om, at Irland har en omfangsrig og et særdeles dynamisk kulturliv, der tiltrækker folk til den grønne ø fra lande verden over for at opleve de stolte kulturtraditioner.

 

I Norge har de mere eller mindre bevidst satset på, at en relativ stor andel af den norske ungdom tager deres uddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Til gengæld betaler den norske stat kursusafgifterne uanset prisen, hvis bare den pågældende studerende kan blive optaget på uddannelsen.

 

De to eksempler fra henholdsvis Irland og Norge kan vi med lethed overtage, hvis vi vil. Vi skal væk fra forestillingen om, at Hjemmestyret skal være omdrejningspunktet for alle aktiviteter, der igangsættes i dette land. Det kan vi ikke vente på. Med ovennævnte ordning vil hver borger blive udstyret med en rettighed til at vælge netop den kunstneruddannelse, som den pågældende ønsker at tage uden at spørge Hjemmestyret om lov først. Derudover vil de få en forbedret mulighed for at leve af deres kunst, da de ikke skal betale skat af deres indtægt.

 

Det er forslag, som både er enkelte at administrere og som giver en masse af frihed til kunstnere til at udfolde sig. På den måde er kunstnernes uafhængighed i forhold til Hjemmestyret sikret. I den sammenhæng er det værd at huske på, at alt hvad vi betragter som typisk grønlandsk har ikke fået støtte fra Hjemmestyrets kasse.

 

Andre måder at støtte kunst på er ved at opfordre eller pålægge virksomhederne til at anvende en promille eller en procentsats af deres omsætning til indkøb af kunst. Den samme regel kunne med lethed ligeledes benyttes i relation til opførelse af større boligbyggerier.

 

I redegørelsen beskrives problemet vedrørende dygtig uddannede filmfolk, at de bosætter sig i udlandet, og er derfor – underforstået – tabt for Grønland. Efter Demokraternes holdning behøver det ikke at være tilfældet. Vi må erkende, at vores land slet ikke tilnærmelsesvis har mulighed for at tilbyde de kunstneriske tilbud, som andre lande kan tilbyde. Derfor vil det ikke være forbedrende - for de åbenbart permanent udstationerede filmfolk - i relation til deres udviklingsmuligheder at drage tilbage til hjemlandet. Derimod skal vi tilbyde dem arbejdslegater, hvor de som modydelse laver en film med udgangspunkt i vores land. Selvom man har boet mange år udenfor landets grænser, glemmer man ikke sine kulturelle rødder.

 

En anden måde hvor Hjemmestyret kunne være behjælpelige er at oprette og vedligeholde en net-portal, hvor vores kunstnere virtuelt kunne udstille deres kunst. Det er den nemmeste og billigste måde at videreformidle og distribuere kunst på, da vi i teorien når ud til hele verden.

 

Demokraterne er enige med Landsstyret om, at erhvervslivet i højere grad skal inddrages i finansieringen af kulturelle projekter. Ovennævnte ideer kunne i denne sammenhæng være områder, hvor erhvervslivet burde inddrages med økonomisk støtte.

 

Et område hvor Landsstyret eksempelvis fokuserer på mursten er deres ønsker om etablering af gallerier. De er der allerede i øjeblikket. Ikke som synlige lokaliteter med et påhængt facadeskilt, hvor der står ”Galleri”. Men mange institutioner – private såvel som offentlige -  stiller eksempelvis  metervis af vægplads til rådighed. Som eksempler kan jeg nævne Hjemmestyrets reception, Katuaq og enkelte restauranter. Fælles for dem alle er, at der kommer mange mennesker og ser dem. Og det sker på frivilligt basis – til glæde for alle. Tager vi eksempelvis restauranten igen: Restauranten får med jævne mellemrum nyt kunst på væggen; kunstnerne får et sted at udstille billederne og indtjene et beløb på salg af de illustrative motiver; og til sidst får gæsterne lov til at nyde maden i flotte kunstneriske rammer.

 

Det er den form for samarbejde, som vi i højere grad skal fremme. Utrolig praktisk og nem at håndtere og som koster ganske få midler.

 

I redegørelsen er man lidt inde på samme tankegang i forbindelse med afholdelse af husflidsmesser i Nuuk, hvor Arctic Umiaq Line ændrer deres sejlrute for at sikre en så billig transport til hovedstaden som muligt. Via et godt samarbejde og en dygtig koordination kan man komme lang. Vi skal opfordre de involverede til at tænke praktisk og smidigt i stedet for at hver gang, at der opstår et problem, retter man en henvendelse til Hjemmestyret for at få hjælp.

 

Idrættens vilkår

 

Fra Demokraternes side er vi enige med landsstyret om, at idrættens af tipsmidlerne skal øges. Som der fremhæves i redegørelsen har idrætten stor betydning for den enkeltes trivsel og dermed for samfundet som en helhed.

 

Sprog

 

Sprog er nok det mest kulturbærende, der findes. Ingen tvivl om det. Men i forlængelse af Landsstyrets påpegning af vigtigheden af at værne om vores sprog, vil Demokraterne gerne spørge Landsstyremedlemmet om, hvorvidt vi kun skal værne og bevare det vestgrønlandske sprog, eller om ønsket også omfatter de to andre grønlandske dialekter: Henholdsvis den nordgrønlandske og østgrønlandske dialekt.

 

Når man læser redegørelsen får man indtryk af, at det kun drejer sig om at beskytte det vestgrønlandske sprog. Hvordan skal de to andre dominerende dialekter i Grønland overleve, hvis de ikke tillige bliver støttet?

 

Derudover besvarer redegørelsen heller ikke på, hvordan og hvorledes det store danske mindretal, der bor i vores land, sprogmæssigt skal integreres. I forbindelse med et møde, som for nyligt blev afholdt af GLDK, kom en af foredragsholderne ind på, at det er vigtigt, at der skal være en sammenhæng mellem sproglovens ambitioner på den ene side, og de økonomiske såvel som de menneskelige ressourcer på den anden side, som der bliver stillet til rådighed. Hvis sammenhængen mangler mellem de to størrelser, vil vores sprogpolitik ende med at blive symbolpolitik uden reelt indhold, som den langt hen ad vejen er i dag – desværre.

 

Det er jo ikke ret meget ved at have en rettighed til at få noget oversat til grønlandsk eller modsat, hvis det næsten ikke er praktisk muligt. Alle, der har kendskab til Hjemmestyrets arbejdsprocesser ved, hvor lang tid det helt naturligt tager at få noget oversat, og som dermed er med til at forsinke processen unødigt. Det vidner om ,at vores ambitionerne ikke står målt med de afsatte ressourcer.

 

I den sidste tids debat om vores sprog har mange været inde på, at vi mere eller mindre har tabt en generation på gulvet, fordi de kun minimalt kan anvende deres grønlandske sprogfærdigheder, når de skal videreuddannes. Sprogfundamentalisterne, som jeg vælger at kalde dem, vil så være af den opfattelse, at eksempelvis Gymnasiet skal grønlandiseret, fordi så vil problemet forsvinde. Alle der har kendskab til vores gymnasier ved, at det er fuldstændigt urealistisk. I øjeblikket er størstedelen af underviserne af ikke grønlandsk herkomst, hvilket umuliggører dette ønske på ubestemt tid. Hvis det umulige kunne lade sig gøre, skubber man bare problemet et par år foran sig, idet de studerende så vil stå med problemet, når de skal videreuddanne sig i udlandet, herunder ikke mindst Danmark.

 

Demokraterne vil gerne i grønlandiseringens navn advare imod at fortsætte en grønlandiseringskurs, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. At forsætte med at ofre nogen på det ideologiske alter i et panikagtig forsøg på at udvise politisk korrekt adfærd, kan vi ikke på nogen måde acceptere. Ellers kan vi ligeså godt smide alle vores uddannelsespolitiske ambitioner i skraldespanden, hvis vi ikke lytter til befolkningens bekymringer om, at de ønsker at blive undervist i de sprog, som de føler sig mest trygt ved. I den sammenhæng skal man ikke glemme, at tvang avler modtryk.

 

Medierne

 

Når vi taler om medierne, er det naturligt at fokusere på KNR. Vi har i tidens løb stillet en lang række spørgsmål, som vi aldrig rigtig har fået svar på:

 

1)      Vi har tidligere stillet et forslag om, at KNR’s bestyrelse skulle udskiftes i forbindelse med et landstingsvalg. Som svar på vores forslag, fik vi at vide, at der vil blive fremsat et forslag til FM04, og at det allerede var anmeldt. Det er ikke sket. Hvad er Landsstyremedlemmets umiddelbare holdning til spørgsmålet, og hvornår kan vi forvente at se forslaget fra Landsstyrets side.

2)      Vi har tidligere fremkommet med ytringer om, hvordan vi kunne forbedre KNR’s nyhedssendeflade, så den som udgangspunkt bliver mere kritisk. I redegørelsen finder vi ingen svar på dette alvorlige problem.

 

Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke snart indser de reelle problemer, der er med vores mediebillede. Der er da én glædelig nyhed i afsnittet, og det er at Landsstyret har erkendt, at det er nødvendigt at opretholde portostøtten til de landsdækkende aviser, hvis de skal overleve. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne de sidste par år, har det været et fast indslag fra Landsstyrets side, at portostøtten skulle skæres bort.

 

Afslutningsvis…

 

Under afsnittet ”Sammenfatning” kommer der en erkendelse fra Landsstyrets side. Der skal prioriteres. En erkendelse som vi deler. Det kunne være rart, hvis Landsstyret havde meldt noget mere håndfast ud i starten, som man på forhånd ved, hvordan Landsstyret ønsker at prioritere. På den måde vil vi have fået god tid til at diskutere måden vi skal prioritere på – og hvilken måde det skal ske på.

 

Det var Demokraternes kommentarer til redegørelsen

 

 

 

 

Astrid Flesicher

Demokraatit/Demokraterne

 

 

11. maj 2004                                                                                                              UPA 2004/39

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Kulturi tipisiulaarlugu, Kalaallit Nunaat kulturip nunaattut

 

Kulturi tipisiulaarlugu, soorlu qulequtaani taama kusanartigisumik allassimasoq. Immaqa ajunnginnerussagaluarpoq allassimagaluaruni: Tikivikkumanaguli kaaveerusaaginnarneq. Nassuiaammi oqaatsit kusanartorsuit eriaginartullu atorneqarput, nassuiarniarlugu inuiaqatigiinnut kulturip qanoq pingaaruteqartiginera. Qularisassaanngitsumik eqqortumik isiginninneq. Apeqqutaasorli tassaavoq Naalakkersuisut nassuiaammi kalaallit kulturiannik  allaaserinninniarsimagaluarnerat qanoq kalaallit piviusuussusiannut naleqqutsiginersoq.

 

Nassuiaammi ilaatigut pingaartinniarneqarsimavoq nammineq kulturitsinnut siuaasattalu kulturiannut ikkusimalluarnissatta qanoq pingaartigissusia, aammalu ilaatigut pingaartinniarneqarsimalluni silarsuarmioqatitsinnit takusartakkatsinnik ilikkagaqarnissarput.

 

Nassuiaat atuarlugu misinnanngilaq taakkua marluk assigiimmik naaperiaavigineqarsimanersut. Uppernarsaataanerusinnaavoq Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata kulturianik iluminniiginnartitsiniarsarinerannut. Tamatuma saniatigut takujuminaappoq nunanit allanit takkussortut qanoq timitalersuiffigineqassanersut. Suliniutissatut siunnersuutit ilarpassuisa aallaavigaat kulturimut ilinniarfissanut nutaanut aningaasarpassuit atorneqartarnissaat. Maannamut eqqumiitsuliortuvut pikkorinnerpaat nunanut allanut pikkorissariartortarsimagaluarput. Tamanna ileqquusimavoq kusanartoq. Soormi allanngortissavarput? Naak inuit tamakkua piffissami sivisunerusumi nunani allaniittarsimagaluarlutik suminngaanneernertik puigortarsimanngilaat.

 

Demokraatit tunngaannit politikki allanngortikkusupparput, taamaalillutik eqqumiitsuliortut ataasiakkaat namminneerlutik aalajangersinnaasalerniassammassuk qanoq ilillutik ilinniaqqikkusunnerlutik. Aningaasat eqqumiitsuliortunut qarmasissiaanngitsunut malinnaatinneqartarnerat kusanartuujuaannartuusimagaluarpoq.

 

Nassuiaat taaneqartoq isigaarput Naalakkersuisut eqqumiitsuliortut sulinerannut aammaarlutik akuliunniarsarinerattut, isummat aalajangersimasut siuarsaavigineqarniassammata. Demokraatit isumaat malillugu eqqumiitsuliortut kiffaanngissuseqarnerat pillugu isummatsinnut pitsaasunut tamanna naapertuutinngilaq. Anguniagarivikkutsigu eqqumiitsuliornermik suliaqartut suliaat aammalu kiffaanngissuseqarlutik iliuuseqarsinnaassusiisa pitsanngorsaavigineqarnissaat tamanna pisariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussanit akuliusimanerit annikinnerpaajutillugit. Namminersornerullutik Oqartussat inissisimaffiat tassaassaaq tunngavissiisarneq taakkunanngalu eqqumiitsuliortunut immersuisitsineq.

 

Demokraatinit tupigusuutigaarput Naalakkersuisut ilinniartitaanermut tunngassuteqartut ilinniarfigisimanngimmatigik, tassami arlalinnik ilinniarfeqarpugut ikippallaanik ilinniartoqartunik. Inerneri nalunngereerpavut. Nanertisimanarput.

 

Isivut Irland-imut Norge-mullu saatsillugit isumassarsiniariarta. Irland-imi eqqumiitsuliortut isertitatik eqqumiitsuliornermikkut isertitarisartakkatik akileraarutigisussaanngilaat. Irland taamaaliorluni eqqumiitsuliortunik tapersersuivoq. Immaqa inimut maanga oqaatigisariaqanngikkaluarparaluunniit, Irland pisoorsuarmik eqeersimaarluartumillu kultureqarpoq, qeqertamullu tassunga qorsuusumut nunat tamarmik kajungertaqaat kulturimik ileqquinik tulluussimaarnartumik misiginnikkiartorlutik.

 

Norgemi ilisimaaralugu pingaartitaraat noorgimiut inuusuttut amerlasuut nunani allani ilinniarfinni ilinniagaqartarnissaat. Norgep naalagaaffiata pikkorissarnermut akiliutissaq qanorluunniit annertussuseqaraluarpat akilertarpaa, piumasaaginnarpoq ilinniagaqartup ilinniartitaanermut tiguneqarsimanissaa.

 

Piumagutta assersuutit taakkua marluk Irlandimeersut Norgemeersullu ajornanngitsunnguamik ingerlatilersinnaavavut. Takorloorunnaarniartigu nunami maani suliassanut aallartinneqartussanut tamanut Namminersornerullutik Oqartussat aqqusaagassaajuarnissaat. Tamanna utaqqiinnarsinnaanngilarput. Aaqqissuussinermi qulaani taaneqartumi innuttaasoq kinaluunniit eqqumiitsuliortutut ilinniarnissamik namminivik kissaatigisaminik toqqaasalersinnaassaaq Namminersornerullutik Oqartussat apereqqaanngikkaluarlugit. Tamatuma saniatigut eqqumiitsuliamik inuussutiginissaannut periarfissarissaarnerulissapput, tassa isertitatik akileraarutigisassannginnamikkik.

 

Tamanna siunnersuutaavoq aqukkuminartussaq aammalu eqqumiitsuliortunik periarfisseerujussuartussaq. Taamaaliornikkut eqqumiitsuliortut Namminersornerullutik Oqartussanut utaqqiinnarunnaarnissaat qulakkeerneqassaaq. Tassunga atatillugu eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq sunaluunniit kalaalivittut isigisartagarput Namminersornerullutik Oqartussat karsiannit tapiiffigineqartanngimmat.

 

Eqqumiitsuliornerup allatut iliorluni tapersersorneqarsinnaanera aamma tassaasinnaavoq suliffeqarfinnik kajumissaarineq peqqusinerluunniit kaaviiaartittakkamik promilliat imaluunniit procentiat aalajangersimasoq atorlugu eqqumiitsulianik pisisarnissaannik. Malittarisassaq taannarpiaq aammattaaq atorneqarluarsinnaavoq annertuunik inissialiortoqassatillugu.

 

Nassuiaasiami allaaserineqarsimavoq filmiliortartut pikkorissut nunanut allanut nunassittarnerat pillugu ajornartorsiut, taamaattumillu Kalaallit Nunaannit annaaneqartarnerat. Demokraatit isumaat malillugu taamatut oqartoqarsinnaagunanngilaq. Miserratigissanngilarput nunat allat eqqumiitsuliornikkut neqeroorutigisaannut nunarput unammillersinnaanngivimmat. Taamaattumik filmiliortartut – nunani allaniilivissimasuugunartut - nunaminnut utissagaluarunik ineriartornissamut periarfissaminnut tunngatillugu uternissartik pitsannguallaatiginavianngilaat. Taakkuli neqeroorfigisartariaqarpavut, tassa nunarput pillugu filmiussappata suliassaannut aningaasaliivigisarlugit. Ukiorpassuarniluunniit nunap avataani najugaqarsimagaluaraanni nunagisami kulturikkut nagguiit puigorneqartanngillat.

 

Allatut iliorlutik Namminersornerullutik Oqartussat eqqumiitsuliortunik ikiorsiissutigisarsinnaasaat tassaasinnaavoq qarasaasiakkut iserfigineqartartussamik pilersitsineq ingerlassinerlu, tassa eqqumiitsuliortutta eqqumiitsuliamik takutitsivigisinnaasaannik. Tamanna eqqumiitsuliat siammarterniarnerannut ajornannginnerpaajullunilu akikinnerpaajussaaq, tassami qarasaasiamik silarsuaq tamaat angusinnaagatsigu.

Demokraatit Naalakkersuisut isumaqatigaat kulturimut suliniutinut inuussutissarsiutit akileeqataanerusariaqarnerannik oqariartuuteqarmata. Qulaani taagorneqartut tassunga atatillugu tassaasinnaassagaluarput inuussutissarsiutit aningaasatigut tapersersuiffigisinnaasaat.

 

Naalakkersuisut assersuutigalugu qarmasissiatut isiginiagaat tassaavoq saqqummersitsivinnik pilersitsinissamik kissaatigisaqarneq. Massakkorpiaq taamaattoqareerpoq. Allagartanik sooqlu ”Saqqummersitsivik”-mik allassimasumik ilisarnaateqarlutik saqquminngiinnarput. Kisianni sullissivippassuit – namminersortut pisortallu pigisaat – iigarpassuaqarput atorneqarsinnaasunik. Assersuutigalugu taasinnaavara Namminersornerullutik Oqartussat saaffiginnittarfiat, Katuaq, Nuuk Imeq neriniartarfiillu ataasiakkaat. Taakkua tamarmik assigiissutigaat inuppassuarnit orninneqartaramik, takuneqartarnerat. Tamannalu inuit namminneq piumassusiat naapertorlugu pisarpoq, tamanut nuannaarutissaasartumik. Neriniartarfik assersuutigeqqeriarutsigu: Neriniartarfik akuttunngitsumik iikkamigut nutaanik eqqumiitsulianik pilersorneqartassaaq; eqqumiitsuliortut assilialiaminnik saqqummersitsisarfeqalissapput, taamaalillutillu sanaatik isertitsissutigisalissallugit, taavalu neriartortut kusanartunik isigisassaqalissallutik.

 

Tassa taamatut suleqatigeeriaaseqarneq siuarsaavigisariaqarparput. Tigussaalluartoq, aqukkuminartoq aammalu akikitsunnguaq.

 

Taamatut eqqarsartaaseqarneq nassuiaammi iserfigitsiarneqarsimavoq, tassa sanalukkat pillugit Nuummi saqqummersitsinersuaqarnissaanut atatillugu Arctic Umiaq Line angallavimminik allanngortitsisussatut eqqartorneqarsimammat illoqarfiit pingaarnersaannut angalanissaq sapinngisamik akikinnerpaanngortinniarlugu. Suleqatigiilluarneq pikkorissumillu ataqatigiissaarineq aqqutigalugit sumorsuaq annguttoqarsinnaavoq. Akuusut kajumissaassavavut tigussaasumik eqaatsumillu eqqarsaqqullugit, ajornartorsiuteqalerlunilu Namminersornerullutik Oqartussanut ikiorneqaqqulluni saaffiginninnissaq pisannginniassammat.

 

Timersornermut atugassarititaasut

 

Demokraatinit Naalakkersuisut isumaqatigaavut tipsernermit aningaasanik timersornerup pissarsitinneqarnerusalernissaa pillugu. Soorlu nassuiaammi oqaatigineqartoq timersorneq inuup inuuneranut taamaalillunilu inuiaqatigiit tamaasa isigalugit inuiaqatigiit ingerlanerannut pingaaruteqaqaaq.

 

Oqaatsit

 

Oqaatsit tassaagunarput kulturip napatinneqarneranut pingaaruteqarnerpaat. Tamanna qularutissaanngilaq. Oqaatsilli paarilluarneqarnissaasa pingaaruteqassusiannik Naalakkersuisut tikkuaassutaannut uiggiutitut Demokraatinit Naalakkersuisunut ilaasortaq apererusupparput Kitaamiut oqaasii kisiisa paarilluarlugillu piuinnartinniassanerivut, imaluunniit kissaatigisaq aamma kalaallit sumiorpaluutaannut marlunnut aamma tunngatinneqarnersoq: Tassalu Avannaamiut Tunumiullu sumiorpaluutaannut.

 

Nassuiaat atuarlugu allaanngilaq Kitaamiut oqaasiisa illersorneqarnissaat kisimi pineqartoq. Kalaallit Nunaanni sumiorpalussutsit pingaaruteqartut allat marluk qanoq attatiinnarneqassappat peqatigitillugu tapersersorneqanngikkunik?

Tamatuma saniatigut nassuiaatip aammattaaq akissuteqarfigisimanngisaa tassaavoq qallunaarpassuit ikinnerussuteqarlutik nunatsinni inuusut oqaatsitigut qanoq qanorlu iliorluni akuliutsinneqassanersut. Ungasinngitsukkut ataatsimiinnermi GLDK-mit aaqqissuunneqartumi oqalugiartut ilaata iserfigaa illua tungaani oqaatsinut inatsisip anguniagarisai illua tungaanilu aningaasatigut inuttullu nukissat pisassiissutigineqartartut imminnut ataqatigiittariaqartut. Taakkua imminnut ataqatigiissinneqanngippata oqaatsinut politikkerput imassavimminik imaqarani takorluukkersaarutaannaassaaq, soorlu ullumikkut – ajoraluartumik – taamaangajattutut oqaatigineqarsinnaasoq.

 

Suut kalaallisuunngortinneqarnissaat illuatungaannulluunniit sammisumik nutserneqarnissaat pisinnaatitaaffigigaluarlugu iluaqutaangaarnavianngilaq tamanna timitalersuiffigineqarsinnaanngingajappat. Kikkut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussat suleriaaserisartagaannik ilisimannittut nalunngillaat nutserisitsiniartarneq pissusissamisuuginnartumik qanoq sivisunaartigisinnaasartoq, taamaalillunilu suliat ingerlasarnerat pisariaqanngikkaluamik kinguarsaavigineqartartoq. Tamanna nukissatut illuartinneqartartut anguniakkatsinnut naleqqutinnginnerannut ersiutaavoq.

 

Oqaatsivut pillugit piffissami kingullermi oqallinnermi amerlasuunit oqaatigineqartarpoq kinguaariinnik annerusumik minnerusumilluunniit annaasaqarsimasugut, pissutigalugu taakkua ilinniagaqaqqittussanngoraangamik kalaallisut oqaatsiminnik annikinnerpaaginnarmik atuisinnaasarmata. Oqaatsinik malinnilluarniaqqissaartut, taamatut taassallugit toqqarsimavara, imatut isumaqarsimassapput assersuutigalugu Ilinniarnertuunngorniarfik kalaalinngorsaavigineqartariaqartoq, taamaalilluni ajornartorsiut peerutissammat. Kikkut tamarmik ilinniarnertuunngorniarfiutitsinnik ilisimannittut nalunngilaat tamanna piviusorsiornerunngilluinnartuusoq. Massakkorpiaq atuartitsisut amerlanersaat kalaallinit naggueqanngillat, tamatumalu kissaatigisaq piffissami aalajangersimanngitsumi ajornarsisissavaa. Ajornartut ajornarunnaassagaluarpata atornartorsiut ukiuni marlussuinnarni illuartinneqassaaq, tassami ilinniagaqartut nunani allani, matuma ataani Danmarkimi, ilinniaqqilissagunik ajornartorsiulertassammata.

 

Kalaalinngorsaaneq piviusunut naapertuutinngitsoq Demokraatit mianersorfigeqqussavaat. Isummatigut tunngavigisat uivertutut illuni politikkikkut eqqortuliortutut iliorniaannarluni arlaannik pilliutiginnittuarnissaq akuersaarsinnaanngilluinnarparput. Innuttaasut oqaatsinik toqqissisimanarnerpaatitaminnik atuartinneqarusullutik kissaateqarnerminni isumakuluuteqarnerat tusaanngitsuusaarutsigu ajunnginneruvoq politikkikkut anguniakkavut eqqaavimmut igiinnarutsigik.

 

Tusagassiuutit

 

Tusagassiuutit eqqartorneranni pissusissamisuuginnarpoq KNR samminerussagaanni. Piffissap ingerlanerani apeqquterpassuaqartarpugut akissutisiffiginngisaannakkatsinnik:

 

1)      Siusinnerusukkut siunnersuutigisimagaluarparput inatsisartunut qinersinermut atatillugu KNR-ip siulersuisuisa taarserneqarnissaat. Siunnersuutitsinnut akissutitut paasitinneqarsimavugut UPA04-mi siunnersuummik saqqummiussineqarumaartoq, aammalu siunnersuut oqaluuserisassatut tunniunneqareersimasoq. Tamannali pisimanngilaq. Apeqqummut Naalakkersuisunut ilaasortap isumaa suua? Naalakkersuisunit siunnersuut qaqugu takusinnaassavarput?

2)      Siusinnerusukkut oqaatigisimavarput KNR-ip nutaarsiassanik aallakaatitsisarnera qanoq pitsanngorsaavigisinnaaneripput, aallaavittut itisiliinerusartunngortillugu. Ajornartorsiut taanna imaannaanngitsoq nassuiaammi akissuteqarfigineqarsimanersoq takusinnaanngilarput.

 

Uggornarpoq Naalakkersuisut tusagassiuutitta assiliartaa ajornartorsiutitaqavissoq takusinnaanngimmassuk. Immikkoortumili tassani ataatsimik nuannaajallaatissaqarpoq, tassalu Naalakkersuisut takusinnaalersimammassuk atuagassiat nuna tamakkerlugu saqqummertartut ataannassappata nassiunneqartarnerinut akimut tapiissutaasartup pigiinnarneqartariaqarnera. Ukiuni marlussunni kingullerni aningaasanut inatsisissap isumaqatigiinniutigineqarneranut atatillugu Naalakkersuisut tungaanniit aalajangersimasumik ilanngunneqartarsimagaluarpoq nassiussisarnermut tapiissutip peerneqarnissaa.

 

Naggasiut…

 

Immikkoortumi ”Eqikkaaneq”-mi Naalakkersuisunit nassuerutigineqarpoq ataaseq. Tulleriiaarineqassaaq. Nassuerneq isumaqatigisarput. Iluassagaluarpoq aallaqqaataaniit Naalakkersuisut tigussaanerusumik nalunaaruteqarsimagaluarpata, siumungaaq ilisimaneqarsimaniassagaluarmat Naalakkersuisut qanoq tulleriiaariniarnersut. Taamaaliornikkut tulleriiaareriaasissaata oqaluuserinissaanut piffissaqarluarnerusimassagaluaratta – tamanna qanoq iliorluni pissanersoq.

 

Tassalu nassuiaammut Demokraatit oqaasererusutaat.

 

 

 

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne