Samling

ATASSUT                                                                                             11. maj 2004 

Ellen Christoffersen                                                                                         UPA 2004/ 39

 

 

 

Kulturredegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning samt Kirke)

 

Indledningsvis vil vi takke Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for hendes fremlæggelse af kulturredegørelse.

 

Skimme til kulturen – Kulturredegørelsen med overskriften Grønland et kulturland set som helhed mener ATASSUT at nærværende vil være godt som arbejdsgrundlag. ATASSUT finder det væsentligt, at vi i vores kulturarbejde har et godt politisk fundament. ATASSUT finder det dog lige så væsentligt, at der foretages en prioritering, ikke mindst af hensyn til vores økonomi – det gælder naturligvis ikke kun kulturen, ATASSUT finder det vigtigt, at dette bliver brugt som fundament i arbejdet for at forbedre samfundets vilkår.

 

ATASSUT finder det vigtigt, at kulturen til enhver tid konsolideres. Vi kan vist ikke diskutere, at vor kultur skal have udgangspunkt i vort land. ATASSUT er derfor således af den opfattelse, at udviklingen af kulturen må ske i nært samarbejde med borgerne.

 

Krop, sjæl og vilje

Hvis vi skal tage pulsen på vor kultur, kan vi ikke komme uden om at se på vore gamle kulturelle traditioner – i forbindelse med sport, underholdning, håndværk, håndarbejde, sang, kunst, fortælling m.v., og i forbindelse med dette må vi tage udgangspunkt i krop, sjæl og vilje.

 

Vores krop har behov for åndelig næring, og dette kan kun ske hvis man har viljen.

 

ATASSUT har viljen til at give næring, og der er behov for at det sker i fællesskab med samfundet. Beslutningerne skal ikke træffes ovenfra – rammerne må sættes ved tilpasning af udvikling og behov.

 

Krop

ÄTASSUT har siden partiets dannelse arbejdet for grundlag for et sundt liv. Og vi er tilbøjelige til at vurdere, at vi har opnået store og gode resultater. Sportslige aktivitetsmuligheder er øget gennem årene, og selvom nogle sportsgrene ikke dyrkes længere, er der kommet andre nye til, eksempelvis dyrkes atletik som helhed ikke i så stor udstrækning som tidligere. ATASSUT har med glæde bemærket, at de ældres mulighed for at dyrke sportsaktiviteter er øget – ATASSUT vil benytte nærværende til at rose sportsudøverne og trænerne.

 

ATASSUT vil sidde med i bestræbelserne på at forbedre og udvikle sporten. Vi finder det vigtigt, at trænerne har mulighed for at dygtiggøre sig, og ikke mindst at der etableres egentlige sportsuddannelserne som på sigt vil være til gavn for endnu flere. Der er ingen tvivl om, at vores landshold er vort lands bedste ambassadører. Der er derfor ikke desto mindre endnu større behov for at animere vores sportsudøvere, da vi ad denne vej også kan animere dem til at gøre en ekstra indsats.

 

Når vi ser på kroppens behov for sundhed kan vi ikke undgå at komme ind på kosten – vi er således bekendt med, at vores mad og måde at lave mad på har udgangspunkt i vores kultur. ATASSUT skal derfor opfordre til, at der banes vej for muligheder til at fremvise vores madkultur i det samlede kulturarbejde.

 

Sjæl

Mennesket har behov for at være sundt, og det er ligeså vigtigt med sjælelig sundhed. Vi kan vist nok alle blive enige om, at sjælelig næring gøre livet rigere.

 

Vi har efterhånden i en hel del år debatteret, hvordan vort sprog skal udvikles og konsolideres, og vi har således peget på forskellige løsningsmuligheder. Når vi debatterer er vi som regel tilbøjelige til at kigge tilbage. I dag er det således blevet kutyme, at vore unges sprogbrug bliver kritiseret. ATASSUT er af den opfattelse, at kritik alene ikke fører til forbedring. Vi er således af den opfattelse, at vi må i dialog med vore unge og lade være med kun at kritisere dem – omtalte unge er jo dem der på sigt skal sikre vort sprogs beståen. ATASSUT er således af den opfattelse, at udviklingen af vort sprog må indarbejdes i undervisningen. Når noget skal bevares, er det nødvendigt med udvikling – hvis man udvikler kun for udviklingens skyld, kan vi ligeså godt skrotte det vi forsøger på at udvikle.

 

Når talen kommer ind på udvikling af vort sprog bliver der ytret ønske om nært samarbejde med vores stammefrænder. ATASSUT er enig. ATASSUT er også af den opfattelse, at forfatterskab, digtskrivning og bogproduktion generelt er en del af redskaberne til at udvikle sproget, vort sprog bliver således konstant udviklet gennem radio, tv, reklamer og aviser. Sprog bliver anset som kulturens midtpunkt, der er derfor behov for at vide, hvilken indflydelse kulturudviklingen har på vort sprog.

 

Når talen kommer ind på udviklingen af vor kultur, er man tilbøjelig til at snakke om bæredygtig udnyttelse af vort lands ressourcer. ATASSUT er derfor af den opfattelse, at når talen kommer ind på bedre udnyttelse af vort lands ressourcer, så er der ligeså stor behov for at se på de eksisterende muligheder og nye muligheder for at optimere udnyttelsen af ressourcerne. ATASSUT vil til enhver tid sidde med i bestræbelserne på bedre udnyttelse og handel med vores ressourcer. Vore forfædre var et samfund der optimalt udnyttede vort lands ressourcer. ATASSUT skal ved nærværende opfordre til, at man fortsætter de gode bestræbelser på god udnyttelse af ressourcerne, eksempelvis i lighed med arrangementer, som blev arrangeret af de nordiske kunstnere i Inussivik i udgangen af sidste uge. Nævnte arrangement viste med al tydelighed, at der er sket stor fremskridt i udnyttelsen af ressourcerne – ATASSUT er således af den opfattelse, at bedre udnyttelse også kan opnås ad nævnte vej. ATASSUT skal samtidig ved nærværende opfordre Landsstyret til at bane vejen for, at der fast bliver arrangeret lignende en gang om året i samarbejde med arrangementets aktører.

 

Det er en kendt sag, at kunstneres vilkår i Grønland er meget divergerende, ATASSUT kan derfor med glæde konstatere, at værksteder for disse kunstnere bliver benyttet i højere grad. ATASSUT er derfor af den opfattelse, at der er behov for viden om, hvilke muligheder der er rundt om i landet og hvor stor behovet er for nævnte værksteder.

 

ATASSUT finder det vigtigt, at kunstnere har gode arbejdsmiljøer – vi er jo alle bekendt med, hvor vigtige eksisterende og ikke eksisterende rammer er for vort arbejde. Da kulturhuset Katuaq blev bygget har det grønlanske samfund glædet sig med spænding, idet de nu fik mulighed for præsentation af flere kulturelle arrangementer gennem TV. ATASSUT vil vurdere, at dette hidtil har været begrænset. Vi er derfor af den opfattelse, at tiden nu er inde til, at Landsstyret i samarbejde med Nuup Kommunea foretager en vurdering om, hvordan kultursamarbejdet kan fortsættes til fordel for alle i samfundet.

 

ATASSUT skal udtrykke sin tilfredshed med, at vi nu har fået en kunstskole, idet der på skolen er ikke så ringe tilbud til potentielle kunstnere. ATASSUT er af den opfattelse, at tiden er inde til at vurdere kunstskolen fysiske rammer. ATASSUT er eksempelvis bekendt med, at man på grund af pladsmangel ikke kan benytte sig af lerovnen, der allerede er anskaffet – derved går eleverne glip af et vigtigt redskab i deres kommende virke, muligheden for at lære om udformning. ATASSUT skal derfor opfordre Landsstyret at arbejde for tilpasning af skolens fysiske rammer og indhold til aktuel behov.

 

ATASSUT er tilfreds med, at Landsstyremedlemmet i sin fremlæggelse tilkendegiver positiv indstilling til oprettelse af regionale udstillingsfaciliteter, da det ad denne vej også vil blive muligt at fremvise en del af Landsmuseets gemmer. ATASSUT finder det ligeledes ønskeligt, at eksisterende faciliteter udnyttes bedre, da man ad denne vej og ved museernes og Landsmuseets større samarbejde også vil åbne mulighed for, at gemte genstande ved god planlægning kan returneres til respektive museer rundt omkring, således at disse genstande også kommer borgerne til gavn.

 

Vi er bekendt med, at flere iblandt os har evner indenfor musik og sang. Dette har stor indflydelse på vores kultur. ATASSUT finder det væsentligt, at man hele tiden etablerer muligheder for at dygtiggøre sig indenfor musik og sang. ATASSUT skal derfor ved nærværende opfordre til, at der bliver etableret undervisningsmuligheder for yngre med potentialer, da vi har beviser for, at børn der har gennemgået musikundervisning også klarer sig bedre i fremtiden.

 

Vilje

ATASSUT er klar over, at kulturformidling er tungt arbejde. Kulturen skal udvikles og fylde mennesket åndeligt – og en der praktiserer kultur eller finder kulturen interessant er en der har mulighed for at gøre sin indflydelse. ATASSUT har derfor viljen til fortsat at arbejde for at sætte kulturelle rammer i nært samarbejde med borgerne. Samfundet skal aktiveres, så de bliver i stand til at være med til at løfte opgaven. ATASSUT skal ved nærværende ligeledes udtale, at vi finder foreningsarbejdet meget væsentligt, da dette også er med til at binde kulturelle bånd. Ansvar og integritet er nøglen til samarbejde, og det største der gør livet rigere er, når man ved egen vilje opnår det man har sat sig for.

 

Tak.

ATASSUT                                                                      Nuuk, 11. maj 2004

Ellen Christoffersen                                                          UPA 2004/39

 

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermik Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq ATASSUT-miit qutsavigissavarput kultureqarneq pillugu nassuiaammik saqqummiussineranut.

 

Kulturi alakkaamallugu  - Kalaallit Nunaat nunatut kultureqarfittut qulequtserlugu nassuiaatip suliarineqarsimanera ataatsimut isigalugu ATASSUT-miit isumaqarpugut suliaq manna Inatsisartuni sulinitsinnut toqqammavissaalluartoq. ATASSUT-mit pingaartipparput Kultureqarneq pillugu suliniarnitsinni erseqqissumik takussutissaqarnissaq Naalakkersuinikkut suliaqartut suliat suut ingerlannialikkersaarnerai. ATASSUT-mmiilli pingaartilluinnarparput suliat assigiinngitsut pingaarnersiorlugit tulleriissaarneqarnissaat minnerunngitsumik aningaasaqarniarnerput eqqarsaatigalugu – tamannalu kultureqarnermuinnaq tunnganngilaq, inuiaqatigiinnulli tamanut atugassarititaasut pitsanngorsaaviginiarneqartuarnissaannut tunngavigineqartuarnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput.

 

Kultureqarnerup nukittorsarneqartuarnissaa ATASSUT-mit pingaartipparput. Nunatsinniit aallartiffeqarnissaa assortuussutigineqarsinnaagunanngilaq, taamaattumik inuiaqatigiit qanimut peqatigalugit nunatta kulturikkut ineriartortinneqartuarnissaa pisariaqarluinnartutut ATASSUT-miit isumaqarfigaarput.

 

Timi, anersaaq piumassuserlu

Kultureqarnerput nalilissagutsigu ukiorpassuarni kultureqarnitsinnut ileqqorisimasatta qiviartariaqarnerat avaqqunneqarsinnnaanngilaq – timersornermi, aliikkusersuisarnermi, sanaluttarnermi, assassornermi, erinarsornermi, eqqumiitsuliortarnermi, oqaluttualiortarnermi il.il. – tassanilu aallaavissat qitiusut tassaapput; timi, anersaaq piumassuserlu!

Timitta pisariaqartippaa anersaakkut immersorneqartuarnissaq, tamannalu aatsaat pisinnaavoq piumassuseqaraanni.

 

ATASSUT-llu piumassuseqarpoq immersueqataanissamut, tamannalu pisariaqarpoq inuiaqatigiit qanimut peqatigalugit, qulaaniit naalakkersorneqaannaratik. Sinaakkutissat pilersinneqartariaqarput ineriartorneq pisariaqartitsinerlu naapertorlugu tulluarsarneqarsinnaasut.

 

Timi

ATASSUT-ip partiitut aallartinneqarneraniilli suliniutigiuarsimavaa inuup peqqinnartumik ineriartortinneqarnissaanut tunngaveqarluarnissaq. Tamannalu annertuumik pitsaasumillu angusaqarfiulluarsimasutut nalilerusunnarpoq. Timersornikkut saariarfissat ukiut ingerlanerini amerliartorsimapput, naak timersoriaatsit ilai ukiut ingerlanerini unittoortaraluartut allat nutaat aallartittarsimapput, assersuutitut taasinnaavarput atletik-imik timersortarnerup tamakkiisumik qangatut aallunneqarunnaarsimanera. Utoqqaat innarluutillillu timersornermik aallussinissamik periarfissaqarneruleriartornerat ATASSUT-miit nuannaarutigalugu maluginiarsimavarput. Manna iluatsillugu ATASSUT-miit nersualaarusuppagut nukippassuit atorlugit namminneq piumassuseqarnermikkut sungiusaasartut.

 

ATASSUT-miit nunatsinni timersornerup pitsanngorsaavigineqartuarnissaa ineriartortinneqartuarnissaalu suliniaqataaffigiuassavarput. Pingaartipparput sungiusaasartut pikkorissartittuarneqarnissaat, minnerunngitsumillu aamma timersornermut atatillugu ilinniagaqarsinnaanerup pitsaasumik aaqqissuunneqarnermigut timersortartunut amerlanerusunut iluaqutaasinnaaneranik suliniuteqartuarnissaq. Nunatta timersortartui nunanut allanut unammiartortarnermikkut nunatsinnut sinniisuulluartarnerat assortuussutigineqarsinnaagunan-ngilaq, taamaattumik aamma pisariaqarluinnarpoq nunatta timersortartui kaammattortuassallugit, tassuunakkut piumassuseqarnerat nukittorsarneqartuassammat! 

 

Timitta peqqissuutinnissaa eqqarsaatigigaanni aamma pisariaqarpoq eqqaassallugit nerisassat – nunatsinnilu nerisassat nerisassioriaatsillu assigiinngitsut kulturitsinnut attuumassuteqarluinnarneri tamatta ilisimaarilluarparput, taamaattumik ATASSUT-miit kaammattuutigissavarput kultureqarnitsigut piorsaanermi nunatsinni nunatta pissarititaanik nerisassioriaatsit annertunerusumik kulturitsinni ersersinniarneqartarnissaasa sulissutigineqartuarnissaat. 

 

Anersaaq

Inuup timikkut peqqissuunissaa aneersaakkut nukittunissaatut pingaartigaaq. Anersaakkut immersorneqartarnikkut inuunerup pisuunngorsarneqartarnera tamatta isumaqataaffigisinnaannguatsiarparput.

  

Ukiuni arlaqalersuni oqaatsitta qanoq ineriartortinneqarnissaat nukittorsarneqarnissaallu oqallisigineqartarput, qanorlu iliorluni pitsaanerpaamik iliornissaq oqallisigineqartarluni. Oqallittoqaleraangat annertuumik kingumut qiviaqqajaasoqartarpoq, allaat ullutsinni inuusuttut oqaatsinik atuinerat isornartorsiorniarneqartarluni. ATASSUT-mi isumaqarpugut isornartorsiuisarnerit pitsaanngorsaatissanik siunnersuuteqarfiunngitsut, nutaaliornerunngitsut, isumaqarpugullu inuusuttortagut isornartorsiuinnarnagit peqatigalugit suliniartariaqalersugut – taakkuummatami siunissami oqaatsinik atuiinnaratik piujuartitsiinnaratillu ineriartortitseqataasussat, ATASSUT-milu isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq ilinniartitseriaatsip oqaatsit sorlaqarfii puiornagit ineriartortinneqarnerinut tulluarsarneqartuarnissaa. Sunaluunniit piujuartissagaanni avaqqunneqarsinnaanngilaq ineriartortitsineq – ineriartortitsiffiunngitsumik piujuartitsiniaraanni piujuartitsinissaq piinnarlugu, taava assigiinnarpaa piujuartinniagaq toqqorsivimmut toqquinnaraanni!

 

Oqaatsitta ineriartortinneqarnissaat pillugu oqallinnerni annertuumik naggueqatitta qanimut suleqatiserineqarnissaat oqaatigineqartarpoq, ATASSUT-milu isumaqarpugut tamanna pisariaqartoq. Atuakkiortarnikkut, taalliortarnikkut atuagassiortarnikkullu oqaatsit ineriartortut uummarissarneqartarnerata ineriartortitsinermut aqqutissaalluarnera ATASSUT-mit isumaqarfigaarput, minnerunngitsumillu radio-kkut, TV-kkut, nittartakkatigut aviisitigullu annertuutumik oqaatsigut nukittorsarneqartuarput. Oqaatsit kulturimut annertuumik qitiutinneqarput, taamaattumik aamma kulturitta ineriartornera sumullu sammiveqarnera oqaatsit ineriartortinneqarnissaannut qanoq attuumassuteqartiginerat ilisimalluinnartariaqarparput.

 

Kulturitta ineriartortinneqarnissaa eqqartorneqartillugu nunatta pissarititaanik atorluaasinnaaneq eqqartorneqakkajuttarpoq, taamaattumik ATASSUT-mit pingaartipparput pissarititaasunik atorluaanissaq eqqartorneqaraangat aamma eqqaassallugit nunatsinni pissarititaasunik atorluaanissamut periarfissaareersut periarfissanngorsinnaasullu ineriartortinneqartuarnissaanik suliniutit ingerlatiinnarneqarnissaat.

 

Nunatta pissarititaanik atuinerup siuarsartuarneqarnissaa aammalu niuerutigineqarsinnaanerat ATASSUT-miit sulissutigiuartarsimavagut sulissutigiuassallugillu. Siuligut kalaallit inuiaapput nunatta pissarititaannik atorluaasut, ATASSUT-miillu kaammattuutigiinnassavarput nunatta pissarititaanik atuarluaasinnaanerup ajunngeqisumik suliniuteqarfioreersup ingerlanneqaannarnissaa, soorlu periarfissat sapaatip akunnerata kingulliup naanerani Nuummi Inussivimmi sanaluttartut eqqumiitsuliortullu Nunat Avannarlerneersut takutitseqatigiinnerattut ittunik aaqqissuusseqatigiittarnikkut, taamatummi aaqqissuussinerup ersersippaa annertuumik nunap pissarititaanik atorluaaniarnerup siuariartuinnarnera,  – ATASSUT-milu isumaqarpugut piujuartitsinissamik pingaartitsineq tassuunakkut aamma timitalerneqarluarsinnaasoq!

 

Eqqumiitsuliornermik sanaluttarnermillu aallussaqartut nuna tamakkerlugu atugarisaasa assigiinngisitaarnera ilisimaneqarluarpoq, ATASSUT-milu nuannaarutigalugu maluginiarparput sinerissami illut sulliviit amerliartornerisigut sanaluttartunit atorluarneqariartornerat, ATASSUT-imilu pisariaqarsorivarput erseqqissumik paasisaqarfigissallugit sullivinnik pisariaqartitsinerup qanoq annertutiginera, periarfissallu sumiiffinni assigiinngitsuni suunersut.

 

ATASSUT-ip eqqumiitsuliornermik aallussaqartut sulinerminni pitsaasunik avatangiiseqarnissaat pingaartippaa – tamattami sinaakkutissat tigussaasut tigussaanngitsulluunniit qanoq sulinermut pingaaruteqartiginerat ilisimavarput. Nunatta kultureqarnermut illorsua Katuaq pilersinneqarmat inuiaqatigiit kalaallit pissangallutik qilanaarsimapput annertunerusumik kulturimut tunngasunik TV-kkut Katuaq-miit isiginnaagassinneqartalernissaminnik, tamatumali ullumikkut killilimmik angusaqarfiusimanera ATASSUT-mit nalilerumavarput, isumaqarpugullu piffissanngortoq Naalakkersuisut Nuup Kommunea qanimut suleqatigalugu nalilersueqqittariaqartut, qanoq inuiaqatigiinnut tamanut kulturikkut pissarsiaqarfiunerusumik suleriaqqittoqarsinnaanersoq.

 

ATASSUT-mit nuannaarutigaarput nunatsinni piareersarfiusumik eqqumiitsuliornermik atuarfeqarnerput, tassunaakkummi eqqumiitsuliornermik aallussaqarumasut sakkussaannik ilinniartinneqartarput ajoriinnagassaanngitsunik. ATASSUT-mi isumaqarpugut maannakkut piffissanngortoq nalilersussallugu Eqqumiitsuliornermik atuarfiup inissaqarnikkut aaqqissuussiffigineqarnissaa,  assersuutigiinnarlugumi ATASSUT-mi ilisimavarput inissakilliornerup nassatarisaanik marramik kissarsuut pigineqareeraluartoq atorneqarsinnaanngitsoq – taamaalillunilu ilusilersuinermi ilinniagassat ilaat pingaaruteqarluinnaraluartut tamakkiisumik ilinniutigineqarsinnaanngitsoq paasinarsilluni – taamaammat ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ilinniarfiup ullumikkumut naleqqussakkamik inissaqartitaalerlunilu atugassaqartitaalernissaa sulissutigeqqullugu.

 

ATASSUT-miit nuannaarutigaarput Naalakkersuisup saqqummiussinermini nunap immikkoortuini saqqummersitsivinnik pilersitsiortortoqarsinnaanera tapersersornartimmagu, tassuunakkummi aamma Nunatta Katersugaasivianni eriagisassat assigiinngitsut toqqortaaginnartut saqqummersinneqartalernissaannut periarfissaqarnerulissagaluarput. ATASSUT-miit kissaatiginartipparput periarfissaareersut atorluarneqalereersinnaanerat, tassalu illoqarfiit katersugaasiviisa Nunatta Katersugaasiviatalu qanimut suleqatigiinnermikkut toqqortaasivinni uninngatinneqartut aaqqissuulluakkamik illoqarfinnut sussaqarfiinut utertinneqarnissaanik suliniarnissaq, taamaalilluni inunnut amerlanerusunut toqqortaasivinniittut iluaqutissanngortinneqarsinnaammata suliaq aaqqissuunneqarluarpat.

 

Nipilersortarneq erinarsortarnerlu nunaqqatitta amerlasuut piginnaasaqarfigilluaraat tamatta ilisimalluarparput, tamanna kulturitsinnut annertuumik nipilersoqataaginnarani sunniuteqaqataavoq… taamaattumik ATASSUT-miit nipilersornerup erinarsornerullu piginnaanngorsarfigineqartuarnissaannut suliniuteqartuarnissarput pingaartilluinnarparput, sapinngisamillu siusissukkut nipilersornermik erinarsornermillu ilinniartitsisinnaanerup nukittorsarneqarnissaata sulissutigineqartuarnissaa ATASSUT-miit kaammattuutigissavarput, uppernarsineqarnikuuvormi meeqqat peroriartornermi arlaatigut nipilersornermik ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsuniit allatigut poqernerulersarnerat.

 

Piumassuseq

ATASSUT-mit ilisimalluarparput kulturikkut ingerlatsineq suliassaq imaannaanngitsoq. Kulturi ineriartortinneqartuartussaavoq inuup inuunera immersortuarmagu – inullu kulturimik aallussilluartoq imaluunniit soqutiginnilluartoq tassaavoq aamma ineriartortitseqataasoq! Taamaattumik ATASSUT piumassuseqarpoq sinaakkutissat ersarissut inuiaqatigiinnit immersorneqartuartussat qanimut suleqataaffigiuassallugit.   Inuiaqatigiilli utaqqiinnartussanngornagit kaammattorneqartuartariaqarput piumassusertik atorluarlugu suliassanik kivitseqataanissaannut. Kulturitsinnut peqatigiiffilerinerit pingaaruteqarluinnartutut inissisimanerat ATASSUT-mit pingaartitarilluinnarlugu eqqumaffiginiarneqartariaqarnera matumuuna oqaatigissavarput, tassuunakkut kulturitsigut susassaqaqatigiinnerup annertusarneqartuartarnera tamatta eriagisariaqarparput. Akisussaaqatigiinneq sussassaqaqatigiinnerlu nukissaapput suliassanik kivitseqataanissamut inuunermilu pisuunnguallaatissat annersaraat nammineq piumassuseqarluni anguniagaq anguneqaraangat!

 

Qujanaq!