6. maj 2004                        FM 2004/39

 

 

Kulturredegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Forelæggelsesnotat

 

På Landsstyrets vegne skal jeg redegøre for baggrunden for og formålet med den fremlagte kulturredegørelse. Redegørelsen er blevet til på baggrund af eksisterende rapporter mv. om allerede igangværende initiativer, indhentede tilkendegivelser fra relevante interesse-organisationer og institutioner samt Kulturrådet og Idrættens Råd.

 

Landsstyrets hovedformål med kulturredegørelsen er at udvikle landets kulturelle forudsætninger alsidigt og solidt.

 

Landsstyret mener derfor, at det er af allerstørste betydning for vores lands fremtid, at der i de kommende år gøres en indsats på det kulturelle område. Det er den unge generation, børn og unge, der skal føre landet videre, og de skal besidde den nødvendige kulturelle dannelse,  og det er vigtigt, at de får de åndelige værdier med.

 

Landsstyret finder det yderst vigtigt, at landets ressourcer udnyttes på bedste vis. Og et lands ressourcer er jo både naturen, økonomien og ikke mindst befolkningen. De nævnte drejer sig om den materielle kultur, men ikke mindst udgøres kulturens piller af intellektuelle og åndelige rigdomme, som vi indeværende er ved at udvikle tidssvarende politikker på. Samfundets reservoir består af kultur, kulturel dannelse og viden.

 

Målene i vores kulturpolitik skal være baseret på bæredygtighed, og alle ressourcer skal udnyttes med respekt, sådan at de stolte traditioner fra vores oprindelige kultur – fangstkulturen – kan videreføres. Ikke desto mindre forudsiger videnskaben, at fangerkulturen, sådan som vi plejer at opfatte det, samtidigt vil undergå radikale omvæltninger i nær fremtid som følge af klimaændringen og den moderne udvikling, markedskræfterne. Der er tilvejebragt tilstrækkelig viden om hvad der vil ske i fremtiden. Og når det sker, så vil vor eksisterende viden, tilmed også vore sagn, blive mere værd, ikke alene for os men også for hele menneskeheden.

 

Det andet hovedelement i denne redegørelse er derfor at bane vejen for at nye indsatser i kulturpolitikken tages mere alvorligt.

 

Helst ville en styrket indsats over en bred front og dermed anvende flere ressourcer på alle områder være at foretrække, men det vil jo blot være retorik. Derfor skal der en prioritering til med hensyn til enkelte indsatsområder. En sådan prioritering betyder ikke, at andre områder nedprioriteres.

 

I Landsstyret har vi naturligvis gjort os vore overvejelser om, på hvilke kulturområder der er størst behov for at gøre en ekstra indsats. Med henblik på at tilvejebringe et gennemsigtigt udgangspunkt skal vi fremlægge følgende uprioriterede indsatsområder, som vi finder vigtige, og det er:

 

• Immateriel kultur og sprog
• Elektroniske medier
• Teater og film
• Musik og sang
• Fri kunst
• Brugskunst og husflid
• Litteratur
• Fortælletradition, samt
• Kulturinstitutioner.

 

Og hvis vi skal prioritere, så er det Landsstyrets forståelse, at kunsten og sproget skal både fastholdes og udvikles i takt med den øvrige globale udvikling. En af det moderne samfunds bedste kulturformidlere er de elektroniske medier – ikke mindst naturligvis TV og film. Som bekendt er arbejdet med reorganiseringen af de elektroniske medier - såvel KNR som lokalstationerne (radio og TV) - i fuld gang, og det er, som det fremgår af redegørelsen, Landsstyrets opfattelse, at disse skal spille en meget mere fremtrædende rolle i kulturformidlingen fremover.

 

Det vil derfor være naturligt at tage afsæt i dette, og i første omgang sætte fokus på de kulturområder, der egner sig bedst for formidling herigennem. Dette vil medføre, at der gøres noget ved befolkningens klager i medierne. Det vil sige, at der må sættes en stopper for platte amerikanske film, som man automatisk formidler fra DR. Vi må i det hele taget efterlyse udenlandske udsendelser, som er egnede til oplysning og styrkelse af befolkningen. Journalistikken skal have et kvalitativt løft, og der skal være flere radioudsendelser, samt flere lokale produktioner.

 

I henhold til tænkningen bag kulturredegørelsen agter Landsstyret først og fremmest at fremme teater og film, og som en vigtig del i denne sammenhæng fastholde og videreudvikle vores mundtlige fortælletradition. Vi skal udnytte dagens moderne teknologi, fordi vi skal bruge vort lands historiske arv og immaterielle kultur med kvalitet i højsædet. En Filmfestival af film, der laves af oprindelige folk, som vi kan sammenligne os med, indgår i overvejelserne.

 

Men også musik, billedkunst og kunsthåndværk er relevante. I den udstrækning det i den efterfølgende planlægning viser sig påkrævet, vil Landsstyret derfor undersøge mulighederne for, at der afsættes ekstra midler til opstart af uddannelse og kompetenceudvikling på finansloven allerede fra 2005. Desuden er der muligheder i at opsøge samarbejde med udlandet og diverse fonde.

 

Landsstyret forestiller sig, at man ved en indsats på dette område på en gang kan styrke både udviklingen af medierne og de berørte kunstformer, samtidig med at resultatet vil blive konkrete kulturproduktioner.

 

Efterfølgende er det Landsstyrets forståelse, at den trykte litteratur gøres til indsatsområde. Her er det især vigtigt at fokusere på børne- og ungdomslitteraturen. Som bekendt er vedkommende læsestof en forudsætning for læselysten og den opvoksende generations motivation til at bruge og videreudvikle deres eget sprog – ikke mindst i lyset af alle de interessante og alsidige tilbud fra den internationale ungdomskultur, som de unge er omgivet af i deres hverdag. Det primære sigte vil naturligvis være at øge produktionen af grønlandsksproget originallitteratur, men læsning af veloversat litteratur kan også bidrage væsentligt til brugen og udviklingen af modersmålet og til den integration af udefra kommende begreber og erfaringer, som er vigtig for erkendelsen af sig selv og sin omverden.

 

Som noget nyt vil Landsstyret undersøge mulighederne for særlige tilskudsordninger eller lignende for filmproducenter, forfattere, kunstnere, som de kan søge om i arbejdsøjemed. Personer, der arbejder med kunst, ofrer i forvejen sig selv, og dørene må stå åbne for en sådan støtteordning.

 

Det er også vores opfattelse, at biblioteksvederlaget bør søges forbedret. Desuden kan man overveje opførelse af kunstværksteder, for eksempel øvelseslokaler for skuespillere, værksteder for malere og husflidsmagere, som kan være med til at bane vej for mere råderum for disse.

 

Samtidig er det Landsstyrets ønske på kortere sigt at yde en særlig indsats på kunsthåndværks- og husflidsområdet. For mange personer udgør salget af deres arbejder en større eller mindre del af deres indtjening, og det vil være til gavn for disse og for samfundet, hvis fremstilling og salg af kunsthåndværk og husflid udvikles til et egentligt erhverv.

 

Til støtte for denne udvikling bør den eksisterende kursusvirksomhed for kunsthåndværkere videreføres og udbygges, med henblik på at give disse en større viden om materialer og værktøj og muligheder for markedsføring af deres produkter, sådan at de får redskaber til at udvikle sig professionelt og vinde den anerkendelse – også internationalt – som de har fortjent. I den forbindelse mener Landsstyret også, at der er behov for en særlig indsats inden for formidling og markedsføring af grønlandsk kunsthåndværk udadtil.

 

Endelig mener Landsstyret, at lokalmuseerne skal bruges aktivt i informationssøgningen og udforskningen af kulturen og de forskellige faser af historien. Derfor agter Landsstyret, sammen med kommunerne, især at undersøge disses vilkår og muligheder nærmere, således at borgerne og turisterne i højere grad kan bruge dem på bedste vis.

 

På samme måde skal der arbejdes på udvide mulighederne for servicehusenes og forsamlingshusenes virke som lokale kulturcentre i formidlingen af kunst- og kunsthåndværk, musik, teater osv.

 

På de øvrige områder er aktivitetsniveauet allerede så højt, at eventuelle yderligere initiativer efter Landsstyrets skøn kan afvente en nærmere afdækning af behovene.

 

Idrætten trives i bedste velgående, og klarer sig indtil videre godt i konkurrencen med alle den internationale ungdomskulturs fristende tilbud.

 

Arbejdet med at styrke vores sprog gennem terminologiudvikling mv. skrider også frem efter planen. I den forbindelse skal der også fortsat lægges vægt på de grønlandske stednavne som en del af vores kulturarv.

 

Integreringen af den lokale kultur i folkeskolen er iværksat gennem implementeringen af Atuarfitsialak. I den forbindelse er der etableret et pædagogisk grundkursus for timelærere, som også vil give andre lokale kunstnere som musikere og kunsthåndværkere bedre redskaber til at videregive deres viden og færdigheder til skoleeleverne.

 

Men dette betyder som sagt ikke, at de nævnte områder skal nedprioriteres – de skal blot inddrages i den mere langsigtede planlægning.

 

Det er Landsstyrets håb, at Landstinget kan tilslutte sig den skitserede prioritering over tid og i den efterfølgende drøftelse vil være med til at prioritere de enkelte indsatsområder og dermed tilkendegive, på hvilke kulturområder der i de kommende år skal afsættes ekstra midler til aktiviteterne.

 

6. maj 2004                        UPA 2004/39

                       

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Saqqummiussissut

 

 

Kulturi pillugu nassuiaatip saqqummiunneqartup tunuliaqutaa siunertaalu Naalakkersuisut sinnerlu­git matumuuna nassuiaatigissavakka. Nassuiaat suliniutit ingerlareersut pillugit na­lu­naa­ru­siat il.il. pigineqartut, Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aammalu Kulturi pillugu Siunnersuisoqatigiit, kat­tuf­fiit soqutigisaqaqatigiiffiillu attuumassuteqartut oqaaseqaataat piniareerlugit suliaavoq.

 

Naalakkersuisut kulturi pillugu nassuiaamminni pingaarnertut siunertarivaat nunatsinni kulturikkut atugassarititaasut tamatigoortumik qajannaatsumillu piorsaaffigineqarnissaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput nunatta siunissaa eqqarsaatigalugu pingaaruteqartorujussuusoq ukiuni ag­gersuni kulturikkut suliniuteqarnissaq. Meeqqat inuusuttullu tassaapput nunatsinnik ingerlatitseqqittussat, taakkulu kulturitsinnik qaammaasaqarluartuusariaqarput, pingaaruteqarporlu anersaakkut pingaartitat tamatumani ingerlateqqinneqarnissaat.

 

Nunap isumalluutissaasa pitsaanerpaamik atorneqarnissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat. Nu­nammi isumalluutissai tassaapput pinngortitaq, aningaasat minnerunngitsumillu nunap inui. Taakku timimut tunngasuupput, minnerunngitsumilli tarnikkut anersaakkullu pisuussutit kulturimut sukaapput matumani ullutsinnut naleqquttumik politikkiliuunniakkavut.

Inuiaqatigiit iluanni isumalluutissagut tassaapput kulturi, qaammaasaqarluarneq ilisimasaqarnerlu.

 

Kulturi pillugu politikkimi anguniakkavut piujuartitsinermik tunngaveqassapput, isumalluutissallu tamaasa ataqqillugit ator­neqassapput, kulturitoqqatsinnit - piniartut kulturiannit – pi-

ngaartutut ileqquusut taamaalillutik ingerlateqqinneqassammata. Aammali silaannaap allan-ngoriartornera ineriartornerullu moderniusup nassatai, niuernerpalaartumik ingerlatsineq, ilutigalugu kulturitoqqatsitut paasinnittaaserput piniartuussuseq piffissami ungasinngittumi allanngorluinnarsinnaasoq ilisimatuut siulittuutigaat. Pisussat suuneri paasineqariikannersimapput. Taamaalippat ullumikkut ilisimasavut, oqaluttuaatitsinnummi allaat, immikkut pingaaruteqalissapput, uatsinnuinnaanngitsoq aammali nunarsuarmioqatitsinnut.

 

Taamaammat nassuiaatip matuma pingaarnertut siunertaata immikkoortua alla tassaavoq kulturikkut ingerlatsinermi suliniutinik nutaanik maannakkornit pimoorunnerusariaqartunik aqqutissiuussinissaq.

 

Soorunami sutigut tamatigut suliniuteqarnissaq annertusarusupparput taamaaliornikkullu isumalluu­tis­sat amerlanerusut atorlutigit, tamannali oqarluartaarneruallaassaaq. Taa­maat­tumik sammisat ilaanni tulleriiaarisoqartariaqarpoq. Tulleriiaarisarneq taamaattoq isumaqanngilaq susassaqarfiit allat tulleriiaarinermi tunulliunneqassasut.

 

Kulturip tungaatigut suut suliniuteqarfigineqarnissamik pisariaqartitsiffiunerpaajunersut Naalakkersu­isu­ni soorunami isumaliutigisimavagut. Sulinerulli ingerlaqqinnissaanut ersarissumik aallaavissaqaru­mallu­ta makku pingaartitavut saqqummiutissavagut, tassaasut:

 

• Anersaakkut kulturi oqaatsillu
• Tusagassiutit elektroniskiusut
• Isiginnaartitsineq filmiliornerlu
• Nipilersorneq erinarsornerlu
• Assilialiorluni eqqumiitsuliorneq
• Assassorluni eqqumiitsuliorneq sanalunnerlu
• Atuakkiaateqarneq
• Oqaluttuarnermik oqalualaarnermillu ileqqut, kiisalu
• Kulturikkut sullissiviit.

 

Pingaarnersiuissaguttalu Naalakkersuisut isumaqarput nunarsuarmioqatigiit  ineriartornerat ilutigalugu eqqumiitsuliorneq oqaatsillu aa­lajangiusimaneqarlutillu ineriartortinneqassasut. Inuiaqatigiinni nutaaliaasuni kulturimik ingerlatit­seqqiiffiusut pitsaanerit ilagaat tusagassiuutit elektroniskiusut – soorunami minnerunngitsumik TV aamma filmit. Tu­­sagassiuutit elektroniskiusut – tassa KNR-ip sumiiffinnilu radioqarfiit TV-qarfiillu - nutarteriffigine­­qarnerat ilisimaneqartutuut maanna ingerlanneqarpoq, nassuiaat naapertorlugu Naa­­lakkersuisut isumaqarput taakku kulturimik ingerlatitseqqiilluni sulinermi annertunerujussuarmik siunissami suleqataasariaqartut. Taamaammat taakku aallarniutigineqarnissaat, aammalu kulturimut tun­­ngasut taakkunuunatigut ingerlateqqinneqarnissamut naleqqunnerusut pingaartillugit aallaq­qaam­­mut sammineqarnissaat pissusissamisoortuuvoq. Tamanna isumaqassaaq tusagassiutigut pillugit innuttaasut akornanni naammagittaalliutigineqartartut iluarsiivigineqarnissaat. Tassa imaappoq amerikamiut filmiliaannik ikkattunik, DR-imiit tigooraaginnarneq unittariaqarpoq. Avataaninngaannit ujartornerusariaqarpavut isiginnaagassat inuiaqatigiinnik qaammarsaanermut sanngisaanermullu iluatinnartut. Tusagassiorneq pitsaanerusariaqarpoq, tusarnaagassiat namminerlu suliat amerlanerusariaqarlutik. 

 

Kultureqarneq pillugu nassuiaammi eqqarsarneq malillugu Naalakkersuisut sallertut siuarsarusuppaat isiginnaartitsineq filmiliornerlu, tassungalu atatillugu oqalualaarnermik ileqqorisatta ingerlatiinnarnissaa siuarsaqqinnissaalu. Ullutsinni atortorissaarutit nutaaliaanerpaat atussavagut pitsaassuseq aallaavigalugu nunatta oqaluttuarisaanikkut anersaakkullu pigisai atortariaqarmata. Isumaliutinut ilaavoq nunat inoqqaavisa uatsinnut assersuussinnaasatta suliaannik Filmfestivaleqartitsinissaq.

 

Aammali nipilersorneq, assilialiorneq assas­sorlunilu eqqumiitsuliorneq puigornagit taaneqartariaqarput. Taamaammat ingerlateqqiinermut ani­ngaa­sanik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqarnera tamatuma kingorna pilersaarusiornissami paasinar­­sissappat Naalakkersuisut 2005-imut aningaasanut inatsisissaq aqqutigalugu ilinniartitaanermik aallartitsinissamut piginnaasanillu ineriartortitsinermut immikkut aningaasa­liisoqarnissaanut periarfissaqarnersoq misissorniarpaat. Tamatuma saniatigut avataanit suleqatissarsiorneq aningaasaateqarfinnillu assigiinngitsunik suleqateqarneq aamma aqqutissaapput.

 

Naalakkersuisut takorloorpaat tassuunakkut suliniuteqarnermi tusagassiuutit eqqumiitsulioriaatsillu kal­luarneqartut ineriartorneri annertusaatigalugit tamatumunnga ilutigitillugu aamma kulturikkut sulianik tigussaasunik pilersitsisoqassasoq.

 

Naalakkersuisut tulliullugit suliniuteqarfigisariaqarsoraat atuakkiat atuakkiornerlu. Tamatumani pingaartinneqar­nerussapput meeqqanut inuusuttuaqqanullu atuakkiat. Ilisimaneqarpoq atuagassat soqutiginaatillit atuarusussuseqarnermik pilersitsisuusartut maannakkullu peroriartortut namminneq oqaatsiminnik atu­inissaannut ineriartortitsinissaannullu kajumissaataasut – pingaartumik nunani allani inuusuttunut kul­turikkut neqeroorutit soqutiginaatillit assigiinngiiaartullu inuusuttut ulluinnarni inuunerminni ator­tagaat eqqarsaatigalugit. Anguniagassaq pingaarneq soorunami tassaassaaq kalaallisut nammineq atuakkiat amerlisarneqarnissaat, aammali atuakkiat nutserluakkat atuarnissaat ilitsoqqussaralugit oqaat­sinik atuinermi ineriartortitsinermilu.

 

Nutaatut Naalakkersuisut misissorumavaat filmiliortut, atuakkiortut, eqqumiitsuliortullu  sulinerminni tapiiffigineqartarnerisa pitsanngorsaavigineqarnissaat. Inuit eqqumiitsuliornermik suliallit imminnut pilliutigereertarput, taamalu tapersersorneqarnissaat ammatinneqartariaqarpoq.

 

Aamma atuakkiortut atuagaateqarfimmit attartorneq naapertorlugu tapisiarisartagaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat isumaqarpugut aqqutissaasoq. Tamatuma saniatigut aamma eqqarsaatigineqarsinnaasutut isumagineqarsinnaavoq illut eqqumiitsuliortunut sulliviit, soorlu isiginnaartitsisartut sungiusarfii, qalipaasut sanaluttartullu sullivii pilersinneqarsinnaammata taakku inigaqarnerunissaannut aqqutissiuusseqataasinnaasut. Aammami eqqumiitsuliortunut najugaqarfiusinnaasut pilersinneqarsinnaapput.

 

Aamma piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut kissaatigaat assassorluni eqqu­miit­suliornerup sanalunnerullu immikkut suliniuteqarfigineqarnissaat. Inuit amerlasuut suliaminnik tu­nisaqartarnerat aningaasarsiornerannut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit ilapittuutaasar­poq, taamaammallu assassorluni eqqumiitsulianik sanalukkanillu sananeq tuniniaanerlu inuussutis­sarsiutivittut ineriartortinneqarpata tamanna taakkununnga inuiaqatigiinnullu iluaqutaassaaq.

 

Taama­tut ineriartortitsinissami assassorlutik eqqumiitsuliortunut pikkorissartitsinermik ingerlataareersut ingerlateqqinneqartariaqarlutillu ilaartorneqartariaqarput, tassa tamakkuninnga suliaqartut atortus­sat sannatillu pillugit aammalu sanaaminnik nioqquteqarsinnaanermut periarfissanik ilisimasa­qar­nerulersinnissaat siunertaralugu, taamaalillutik inuussutissarsiortutut ineriartoqqinnissaminnut sakkussaqalissagamik, taavalu – aamma nunani tamani – naleqquttumik ilisarineqarnissaq angusinnaassallugu. Tassunga atatillugu aamma Naalakkersuisut isumaqarput kalaallit assassorlutik eqqumiitsuliaat pillugit avammut qaammarsaanissaq piseqqusaaruteqarnissarlu immikkut suliniutigissallugit pisariaqartinneqartoq.

 

Kiisalu Naalakkersuisut isumaqarput sumiiffinni katersugaasiviit, kultureqarnermik oqaluttuarisaanermilu piffiit tulleriiaarnerannik paasisassarsiorfittut ilisimatusarfittullu atorluarneqassasut. Taamaattumik Naalakkersuisut, kommunit peqatigalugit, taakku atugaat periarfissaallu immikkut qimerloorumavaat, innuttaasunit aammalu takornarianit atorluarnerusinnaaqqullugit.

 

Taamatuttaaq sullissisarfiit katersortarfiillu kultureqarnermik qitiusutut eqqumiitsulianik, qiperukkanik, nipilersornermik isiginnaagassianik il.il. saqqummersitsisarnernik suliaqarnerisa nukittorsarneqarnissaannut periarfissat amerlisarneqartariaqarput.

 

Allatigut suliat ingerlanneqartut ima annertoreertigipput Naalakkersuisut isumaqarlutik taakkunani pisariaqartitsinerit qulaajarneqarnissaat suliniuteqaqqinnissami utaqqimaarneqarsinnaalluni.

 

Timersorneq pitsaasorujussuarmik ingerlavoq nunarsuarmilu inuusuttuaqqanut kulturikkut neqeroorutinut pilerinartunut tamanut manna tikillugu unammillersinnaalluni.

 

Aamma oqaatsitta nutaanik taaguusersuinikkut ineriartortinneqarnera pilersaarutit ma­lillugit ingerlavoq. Tassunga atatillugu aammattaaq uagut kulturitsinnit kingornussatsitut nunatsinni sumiiffinnik taaguuteqartitsinerput suli pingaartinneqartuassaaq.

 

Sumiiffinni ataasiakkaani kulturikkut ileqqut meeqqat atuarfiannut ilanngunniarnerat Atuarfitsi­a­laap atuutilersinneqarneratigut aallartinneqareerpoq. Tassunga atatillugu perorsaanermut tunngaviu­su­mik pikkorissartitsinerit timelærerinut sammitinneqartut pilersinneqareerput, ilaatigut sumiiffinni ataa­siakkaani eqqumiitsuliortut, nipilersortartut eqqumiitsuliornermillu suliaqartut piginnaasanik pisinnaasanillu atuartunut tunioraaqqinnissaannut pit­saa­­nerusunik sakkussiisinnaasut.

 

Oqaatigineqareersutuulli tamanna isumaqanngilaq taakkartorneqartut tulleriiaarinermi tunulliunneqassasut – pif­fis­sarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornissami ilanngunneqarumaarput.

 

Naalakkersuisut neriuutigaat piffissaq tulleriiaariffissatut siunnersuutigineqartoq Inatsisartunit taper­sersorneqassasoq aammalu suliniarfiusussat ataasiakkaat tulleriiaarneqarnissaanni peqataajumaar­tut, tassuunakkullu isummerfigalugu kulturikkut ingerlatat suut ukiuni aggersuni immikkut ani­ngaasaliiffigineqassanersut.